BYPLAN NYT. Årsprogram side 6. Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. Årsprogram 2012 - side 6. Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8"

Transkript

1 BYPLAN NYT 9. årgang December Årsprogram side 6 Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8 De unge skaber mødesteder on the go - side 11

2 2 BYPLAN NYT december kalender Dansk Landskabsarkitektforenings 80 års jubilæumsreception 19. december, København, Den ny Kommuneplan 19. december, Odense, byplanlab.dk Januar Plantekongres januar, Herning, Landskabsanalyse i praksis 24. januar, Roskilde, Kommuneplan 13, professionel kvalitetsplanlægning januar, Grenaa, februar Byplanlægning og kompleksitet Februar, København, International Master in Energy and Green Architecture Studiestart februar, Aarhus og Beijing, marts Byforskning uden grænser. Bynatur 1. marts, Århus, Provinsbyer i balance 6. marts, Hobro, / Projekt- og processtyring af Kommuneplan marts, Odense, Provinsbyer i balance 7. marts, Vejen, / Det koster 1000 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan Nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information. Provinsbyer i balance 8. marts, Sorø, / Få indflydelse i planprocessen 14. marts, København, Grunduddannelse i kommunal planpraksis marts, Grenaa, Byggeret 20. marts, Vejle, Lokalplanjura i teori og praksis marts, Fredericia, I kalenderen i Byplan Nyt kan du få overblik over planfaglige arrangementer i hele landet. Det koster 1000 kr. pr. år at annoncere i kalenderen. Ønsker du at annoncere i 2012? Så send en mail til:

3 9. årgang December 2011 Årsprogram side 6 Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8 De unge skaber mødesteder on the go - side 11 BYPLAN NYT Kort nyt 5 Leder: Det gamle laboratorium 6 Årsprogram Planlægning i uvishedens lys 11 De tegner byen med fødderne Vi baserer stort set al planlægning på vækst og forudsætter, at vækst er ønskværdigt og nødvendigt. Vi har brug for planlægningsredskaber, der også kan det modsatte Planlægger og urban designer, Arun Jain, Portland 14 Stemningsbilleder fra Byplanlaboratoriets 90 års fødselsdag Foto: Ny Weisser Øhlenschlæger BYPLAN NYT 5 Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Bestilles senest 6. januar 2012 Layout Søren Schaumburg Jensen Forsidefoto Fra Byrumskursus 2011, Vibeke Meyling Oplag 3100 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Byplan Nyt 1-12 udkommer i februar 2012 og har tema om planlægning i kystområder byplan nyt nr. 5 / 2011 (9. årgang)

4 4 BYPLAN NYT Kort Nyt Nye ministre Efter regeringsskiftet har Danmark fået en ny miljøminister. Det er Ida Auken fra SF, som fremover står i spidsen for det ministerium, der tager sig af den overordnede planlægning af by og land. Se mere på Desuden er der oprettet et helt nyt ministerium, nemlig Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Carsten Hansen fra Socialdemokraterne står i spidsen for ministeriet, der blandt andet varetager spørgsmål om det almene boligområde, herunder byfornyelse, samt landdistrikter og det regionale område. Se mere på Foto: Claus Bjørn Larsen 2% Teknisk 32% Samfundsfaglige 13% Arkitekter Foto: Fotograferne Mikkel & Thomas Aps. Arkitekter 1% Teknisk 40% An 1% De unge planlæggeres kompetencer dygtige, men at overgangen fra studie til praksis er meget svær. De unge er sjældent forberedt på, hvad det vil sige at være embedsmand og agere i et politisk system. Læs en artikel om undersøgelsen i Byplan nr. 4, 2011 og se mere på Ny bog Grænseløse 30 byer - nye perspektiver for by- og landskabsarkitekturen Gennem 12 artikler 10 sætter denne antologi fokus på, hvilken rolle landskabet kan tilskrives, når grænsen > 55 år mellem by og land opløses. Ti af antologiens tolv artikler er skrevet af forskere fra Arkitektskolen Aarhus og er en sammenfatning af deres bidrag til det tværinstitutionelle Center for Strategisk Byforskning. Se mere på % % % % Teknisk 60 32% Arkitekter 50 Samfundsfaglige 40 13% > 55 år år < 35 år 1% 2% Teknisk 32% Arkitekter Teknisk Samfundsfaglige 40% 13% > 55 år Arkitekter 1% Arkitekter Teknisk 22% år < 35 år 1% Arkitekter Arkitekter Samfundsfaglige 21% Teknisk Byplanlaboratoriet har undersøgt, hvilke kvalifikationer dagens unge planlæggere har og hvordan deres kvalifikationer svarer til de opgaver, der skal løses ude i kommunerne. Undersøgelsen Teknisk Arkitekter er blandt andet lavet 32% på baggrund af interviews med en række yngre planlæggere samt en række planchefer. Samfundsfaglige det første at generations- Undersøgelsen 2% viser for 13% skiftet er godt i gang. Den viser også, at de unge er Samfundsfaglige Samfundsfaglige 6% 6% % > år år < 35 år De kommunalt 70 ansatte planlæggeres uddannelsesbaggrund fordelt på alder. Illustration: Dansk Byplanlaboratorium Illustration: Center for Strategisk Byforskning 40% år < 35 år Samfundsfaglige 1% 6% Teknisk 40% 1% Økonomi/Jura 3% Samfund faglige 6%

5 BYPLAN NYT Leder Det gamle laboratorium Klimatilpasning Miljøminister Ida Auken har sat fokus på kommunernes klimatilpasning. Det er meldt ud, at alle kommuner forventes at udarbejde en egentlig klimahandlingsplan i løbet af de kommende to år. Samtidigt vil der fra statsligt hold blive set på, hvor der skal ske lovændringer - blandt andet i planloven for at fjerne nogle af de barrierer, som gør det svært at tænke på tværs når man skal klimatilpasse byer og landskaber. Der vil også blive nedsat et statsligt Task force for klimatilpasning, som blandt andet indeholder et rejsehold, der skal hjælpe kommunerne med at udarbejde klimahandlingsplaner. Se mere på Udviklingsplan for Køge Kyst I november blev den endelige udviklingsplan for Køge kyst vedtaget. Udviklingsplanen består af en fysisk plan, en lang række overvejelser om bydelens fremtidige karakter og en strategisk plan med fem strategier for, hvad der skal drive byudviklingen. De fem strategier omhandler bæredygtighed, dialog, erhvervsudvikling, kultur og byliv og trafik og parkering. Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By. Køge Kyst har som formål at udvikle området mellem bymidten og havnen. Se mere på Foto: Palle Rudebeck En dejlig sommerdag i 1916 cyklede kunsthistoriker Wilhelm Lorentzen fra Varde til Grindsted. Lorentzen havde holdt foredrag i Foreningen Bedre Byggeskik og kørte opløftet hjemad. Han blev dog i vældig dårligt humør, da han nåede til Grindsted, for byen voksede på en uskøn og uhensigtsmæssig måde. Han skriver selv, at han fik et klarsyn: Byen var blevet en umulig samling huse, som hver for sig kunne være gode nok. Men hvad nyttede det, når der manglede sammenhæng og orden det vil sige, byplanen manglede? I de næste 5 år arbejdede han på sagen, og den 18. november 1921 blev Dansk Byplanlaboratorium født. Byplanlaboratoriet var tværfagligt, længe før det blev et modeord. Der var både ingeniører, arkitekter, jurister og medicinere blandt stifterne, og laboratoriet blev hurtigt et mødested, hvor mange faglige tilgange kunne krydse klinger og finde nye løsningsmodeller. Med jævne mellemrum bliver det diskuteret, om navnet skal ændres. Det er da underligt, at kalde det et laboratorium, for der er ingen kolber eller hvide kitler, bliver der sagt. Men nu har udviklingen gjort ordet laboratorium moderne. Tænk bare på Innovation Lab, Learning lab eller Reg Lab, der alle er årsunger i forhold til den 90-årige. Byplanlaboratoriet var tværfagligt, længe før det blev et modeord. Der var både ingeniører, arkitekter, jurister og medicinere blandt stifterne Da byplanlaboratoriet blev stiftet, var det for at styre væksten. I dag er der mange byer, som ikke vokser mere. De mister funktioner og indbyggertal og bymidterne sygner hen. Det stiller os overfor helt nye udfordringer, og måske står vi netop nu foran et paradigmeskifte, hvor vi skal genopfinde planlægningen? Det vil vi gerne debattere. Dette nummer af Byplan Nyt kan måske inspirere dig til at kaste dig ind i debatten. Jeg håber, at Byplanlaboratoriet vil leve længe, og at vi også på 100-årsdagen vil hedde laboratorium eller lab. For mig signalerer navnet det tværfaglige møde, debatten og eksperimenterne. Og dem får vi i allerhøjeste grad brug for, hvis vi skal være med til at skabe livskvalitet i fremtidens byer. Illustration: Køge Kyst Ellen Højgaard Jensen Direktør

6 6 6 BYPLAN NYT Byplanmødet Foto: Søren Schaumburg Jensen ÅRSPROGRAM 2012 Forår Landskabsanalyse i praksis Halvdagskursus i Roskilde 24. januar Få inspiration til, hvordan du kan benytte forskellige typer af landskabsanalyser i forbindelse med fx kommuneplanlægning eller lokalisering i det åbne land. Gennem konkrete eksempler introduceres en række forskellige metoder. Byforskning uden grænser Konference i Århus 1. marts Bynatur. På konferencen vil vi diskutere, hvordan naturen og byen flettes sammen i den moderne, grænseløse by. Hvordan forstår vi naturen og hvordan håndterer vi den, når by og natur i den grad overlapper hinanden - når landskaber bliver til urbane landskaber? Få viden om den nyeste forskning indenfor feltet og bliv inspireret til, hvordan du kan håndtere naturen i byen og byen i naturen. Få indflydelse i planprocessen Halvdagskursus i København 14. marts Har du oplevet problemer med at komme igennem det kommunale plansystem? Få indblik i plansystemets rammer og det spillerum man har, når man som arkitekt, bygherre el. lign. agerer i det kommunale system. Du får et overblik over planloven, og vil gennem konkrete eksempler få indsigt i de politiske og administrative planprocesser, et projekt skal igennem. Barrierer for byomdannelse Debatarrangement i København 17. april Har I også svært ved at få gang i byomdannelsen? Presset på storbyerne stiger, og der er mange ældre, velbeliggende erhvervsområder, som står foran en omdannelse til blandede områder eller til rene boligområder. Men det er svært for kommunerne at sætte turbo på udviklingen. Vær med til at debattere, hvad der skal til for at bryde barriererne. Miljøvurdering af planer Kursus i København 24. april På kurset vil du få gennemgået loven om miljøvurdering af planer og programmer. Desuden vil du gennem øvelser i screening og scoping få styrket din fortrolighed med opgaverne og få bedre fornemmelse for, hvad der er stort og småt. Planmesse Messe i København 29. maj Er du klar til kommuneplanen? Få sparring på, hvordan du oversætter den visionsfyldte planstrategi til en konkret kommuneplan. Vi dykker ned i topscorertemaerne sundhed, uddannelse, erhverv, klimatilpasning, bosætning og byomdannelse. Sæt ord på dine egne erfaringer og bliv inspireret af andres. Åben land konference Konference i Korsør maj Landskabet, kommuneplanen og landbruget. På konferencen vil du få inspiration til, hvordan det åbne land kan indgå i kommuneplanen. Gennem workshops og ekskursioner vil vi diskutere landbrugets rolle i planlægningen og udviklingen af det åbne land. Der er lagt vægt på diskussion og erfaringsudveksling mellem forskere og praktikere.

7 BYPLAN NYT Årsprogrammet opdateres løbende på Har du idéer til emner vi skal tage op, så skriv til Lokalplankursus Foto: Vibeke Meyling Du kan også få Dansk Byplanlaboratorium til at skræddersy kurser for en eller flere kommuner eller virksomheder. Kontakt Ellen Højgaard Jensen for yderligere information: tlf Fokus på forstaden Debatarrangement i Århus 31. maj Forstaden er i forandring, og der igangsættes mange konkurrencer og udviklingsprojekter. Hvad er status, og hvordan kan de forskellige tanker ses i en større helhed? Vær med til at debattere fremtidens forstad i et større perspektiv. Den kommunale hverdag Kursus i Odense Maj Byplanlaboratoriets undersøgelse af planlæggerkompetencer har vist, at der er behov for at styrke de yngre planlæggeres kompetencer på områder, som er helt centrale i den kommunale hverdag. Det handler bl.a. om at forstå embedsmandsrollen og plansystemet. Via oplæg, øvelser og rollespil får du styrket din forståelse og kunnen indenfor for disse aspekter af planlæggerfaget. Detailhandelsanalyser hvad kan vi bruge dem til? Seminarer i København og Vejle 7. juni og 14. juni Detailhandelsplanlægning kræver et velfunderet analysegrundlag. Vi går i dybden og diskuterer, hvilke detailhandelsanalyser, der kan bruges til at måle hvad. Og hvordan vi kan omsætte dem til konkrete planer. Bliv klædt på til at stille de rigtige spørgsmål til din detailhandelskonsulent. Omdannelse af almene boligområder Kursus på Sjælland juni På kurset får du vejledning i gennemførelse af helhedsplaner og fremtidssikring af almene bebyggelser. Der er indlagt øvelser, som tager udgangspunkt i konkrete cases. På den måde får kommunale medarbejdere og ansatte i boligorganisationerne en fælles referenceramme. Efterår Ældres boligforhold Seminar i København i august Byens vand Kursus i Malmø og Skanderborg 23. august, september samt 23. oktober Lokalplankvalitet og bykvalitet Kursus i september Det 62. Danske Byplanmøde oktober i Svendborg Plan og jura Kursus i København i oktober Byrumskursus Kursus i New York i september (OBS: Er du interesseret, så skriv dig på listen. Vi begynder først at planlægge turen, når vi ved, om der er et hold) VVM Kursus i november Bevarende lokalplaner Kursus i november Danske byers udfordringer Kursus i november/december Planloven i praksis Kursus i december

8 8 BYPLAN NYT Planlægning i uvishedens lys Den amerikanske planlægger og urban designer Arun Jain fra Portland gæstede dette års byplanmøde for at tale om planlægningens manglende evner til at håndtere usikkerhed og kompleksitet. Han havde ingen lette løsninger med, men hans hovedbudskab var til at forstå: Planlæg for den fremtid I allermest ønsker og lad jer ikke forblinde af prognoser. Af lektor Boris Brorman Jensen Der var bogstavelig talt højt til loftet, da Dansk Byplanlaboratorium i begyndelsen af oktober afholdt sit 61. Byplanmøde i det omdannede Nordkraft på havnefronten i Aalborg. Det var imponerende at stå øverst oppe på den store trappe og kigge ned på alle de mange planlæggere, politikere, byplankonsulenter og andre fagfolk, der minglede rundt i den tidligere industrihal. Akustikken gjorde noget ved stemningen, men arrangementet fungerede, og det er underligt at tænke på, at der blev lavet strøm og fjernvarme i det selv samme bygningskompleks indtil midten af 90 erne. De fleste førstegangsbesøgende har sikkert nikket anerkendende til den elegante transformation af det store industrianlæg. Men der var for bare få årtier siden næppe en eneste planlægger i Aalborg Kommune, der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at byens rå og hektiske industrihavn engang ville blive til et hipt kulturcentrum. Eller at det moderne kraftvarmeværk engang ville udgøre en naturlig ramme for afholdelsen af et byplanmøde med hundredvis af deltagere. Forudsigelser der pegede i retning af den nuværende situation ville højst sandsynligt have lydt dybt utroværdige, dengang man i midten af 50 erne gik i gang med at udvide og modernisere Nordkraft. Det er nok, set i bagklogskabens lys, mere udtryk for held end forstand, at det gamle industriområde på havnen i dag udgør en så velfungerende ramme for oplevelses- og videnssamfundets nye institutioner. En ting har dog gjort en forskel. De forskellige bygningsanlæg rummer så mange arkitektoniske og rumlige kvaliteter, at man med stor fordel har kunnet udnytte dem til nye formål. Vi er her, fordi vi interesserer os for byer, for byudvikling og miljø. Men vi er langt mere forvirrede og bekymrede end sikre Og netop den form for fremtidssikret planlægning blev diskuteret på eftermiddagens delmøde om uvishedens planlægning. Kan vi forudsige fremtiden? Byplanmødets overordnede tema var Vinduer til verden og de forskellige arrangementer blev igangsat med en række fælles oplæg og bud på de muligheder og udfordringer, der ifølge de seneste prognoser kommer til at præge den fremtidige udvikling både herhjemme og ude i den store verden. De inviterede oplægsholdere præsenterede en masse interessante eksempler på lovende erhvervsstrategier, langsigtede økonomiske perspektiver og demografiske fremskrivninger, hvis konsekvenser for planlægningen tilhørerne blev opfordret til at diskutere ved bordene henover frokost. Efter pausen blev bøtten vendt på hovedet! Byplanlaboratoriet havde med økonomisk støtte fra Realdania indbudt den amerikanske planlægger og urban designer Arun Jain til at holde oplæg om planlægningens manglende evne til at håndtere usikkerhed og kompleksitet. Hans diskussionsoplæg stod på mange måder i skærende kontrast til de forudgående taleres opfordring til at reagere hurtigt og målrettet på den forventede udvikling. Arun Jain indledte sit oplæg med at

9 BYPLAN NYT Urban design framework spørge: Virker planlægningen som vi kender den? Stiller vi de rigtige spørgsmål? Hvad med fremtiden kan vi overhovedet forudse fremtiden? Hans bud på et godt svar var mere reflekteret og udfoldet end bare nej, nej og nej men det var bestemt en meget kritisk revision af planlægningens helt grundlæggende antagelser, Jain præsenterede forsamlingen for. Et af de fundamentale problemer er ifølge Arun Jain, at vi stort set baserer al planlægning på vækst og forudsætter, at vækst er ønskværdigt og nødvendigt. Han efterlyste planlægningsredskaber, der også kan det modsatte. Store områder af det nordlige USA oplever i dag dramatiske tilbageskridt både økonomisk og befolkningsmæssigt, fortalte Jain og efterlyste flere og bedre metoder til at udvikle gode byer i tilbagegang. Hvis man ikke kan forudse fremtiden, må man planlægge for den udvikling, man ville ønske Directing development.. Places as catalysts Ground level emphasis Intent vs. Outcomes Flexible approaches A. Identify convergences: Understand and map where people congregate or could congregate (need vs. want) Identify which places are the most able to become great places (criteria) DESIROUS LOCATIONS (want) Assembly OUR MENTAL MAP (COGNITIVE) PERCIEVED DISTRICTS & BOUNDARIES PREFERRED GREEN CORRIDORS DEVELOPMENT OPPORTUNITIES Jains oplæg var tydeligvis præget af en vis kriseerfaring, og han virkede meget optaget af at genopfriske nogle klassiske dyder. Vi er her, fordi vi interesserer os for byer, for byudvikling og miljø. Men vi er langt mere forvirrede og bekymrede end sikre. Stabilitet er en myte, understregede han og fortsatte: Hvis man ikke kan forudse fremtiden, må man planlægge for den udvikling, man ville ønske under alle omstændigheder. Jeg kender ikke fremtiden, men jeg har muligheden for at gøre noget bedre nu. Spørgsmålet er, hvordan jeg kan gøre det tilpasningsdygtigt?, spurgte Jain retorisk. Det er fint med et vindue til verden, men glem ikke at se indad. Sats på mennesker og gode bymiljøer! sagde han - mens han viste eksempler fra København. B. Link convergences: PLACES OF NECESSITY (need) AREAS OF GREATEST POTENTIAL Identify where links and connections will reinforce the convergences (place-making nodes) Identify green networks and preferred movement corridors that compliment convergences (placemaking nodes) TRANSIT RIDERSHIP CONCENTRATIONS Framework concept På Byplanmødet viste Arun Jain eksempler på, hvordan de i Portland har arbejdet med et Urban design framework. Det anviser retning med udviklingen, men efterlader også rum for det uforudsigelige. NODES GREEN RINGS MAJOR CORRIDORS STREET & TRANSIT ATTRACTORS

10 10 BYPLAN NYT Erfaringer fra Portland Arun Jain tog udgangspunkt i sine egne erfaringer med kuldsejlede fremtidsplaner som følge af finanskrisen, og konstaterede tørt, at det er med fremtiden som med vejret: Jo længere fremad vi ser, des mere usikker bliver forudsigelserne. Lige pludselig kan det hele se meget anderledes ud, end vi havde forestillet os, og så er alle de mange kræfter, der er investeret i fremtiden muligvis spildte. Modeller hjælper os til bedre at kunne forstå igangværende udviklinger, men de hjælper os ikke til at træffe de rigtige beslutninger Han fortalte, hvordan de regionale planlægningsmyndigheder i staten Oregon i juni 2008 arbejdede med scenarier for en stigning i indbyggertallet fra lidt over 3 millioner til over 6 millioner i Altså en lille fordobling på bare otte år, der indlysende nok affødte en lang række planlægningsinitiativer i forhold til udbygning af boliger, erhvervsområder og infrastruktur, ikke mindst i Portland, hvor han dengang var chefplanlægger. Jain og hans team blev bedt om at udarbejde visionære fremtidsplaner, som i løbet af bare et par måneder faldt fuldstændig til jorden. Forudsætningerne for de store planer forsvandt ganske enkelt hen over sommeren. I dag er indbyggertallet i Oregon kun 3,5 millioner - hvoraf 1,8 bor i byen Portland, og situationen er den, at der ikke er brug for nogen nævneværdig udbygning af hverken infrastruktur, boliger eller erhverv. Problemet er, understregede Jain, ikke de modeller som anvendes. Modeller hjælper os til bedre at kunne forstå igangværende udviklinger, men de hjælper os ikke til at træffe de rigtige beslutninger. Problemet er ifølge Jain alle de ukritiske forbrugere af data, modeller og prognoser. Alle de politikere, planlæggere og professionelle, der udarbejder omfattende strategier ud fra disse forudsigelser. Hvis udviklingen ændrer sig, så har man brugt de forkerte ressourcer. Fremtiden vil være anderledes end selv de bedste forudsigelser, og det er derfor vigtigt, at de beslutninger som træffes giver mulighed for tilpasning i takt med at de uforudsete begivenheder indtræffer. Der er behov for en helt ny model for fleksibilitet, siger Arun Jain. Ikke nye metoder til at forudsige fremtiden på, men nye måder at håndtere usikkerheden på, som stadig gør det muligt at udvikle gode byer og bymiljøer. Til nytte for dansk planlægning? Arun Jain var ikke bare kommet for at stille kritiske spørgsmål til sine danske kollegaer. Han havde tydeligvis selv længe arbejdet seriøst med at udvikle strategier, som kunne anvendes i praksis. Men Arun Jain fik desværre ikke lov til at fortsætte sit arbejde, og han stoppede som Portlands chefplanlægger i I USA udskiftes ledende medarbejdere i de politiske styrede organisationer sammen med de valgte repræsentanter. Politikere vil have klare visioner, og planlæggerne er bange for at tale om politik, så de kaster sig ud i løsninger Det siddende styre i Portland er øjensynligt ikke særlig interesseret i Arun Jains forsøg på at reformere den vækstbaserede planlægning og udvikle nye strategier for håndtering af usikkerhed og kompleksitet. Politikere vil have klare visioner, og planlæggerne er bange for at tale om politik, så de kaster sig ud i løsninger, som han lakonisk udtrykte det efter oplægget. Flere af tilhørende spurgte Jain, om han troede, at hans erfaringer kunne bruges i en dansk sammenhæng, hvor både stat og kommuner har væsentlig mere spillerum end i USA. Det mente han bestemt. Jeg tror, at han har ret et stykke af vejen! Om Arun Jain Arun Jain er selvstændig urban designer og planlægger i Portland, Oregon. Han har ved siden af praksis været tilknyttet som underviser ved forskellige universiteter og er en hyppig international foredragsholder. Han er desuden forfatter til en lang række artikler om byudvikling og strategisk planlægning og har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde. Arun Jain var fra Portlands Chief Urban Designer og bl.a. en af initiativtagerne til byens fremsynede bæredygtighedsinitiativ Grey to Green, som i høj grad har været medvirkende til, at gøre Portland til en af USA mest grønne byer. Et af de centrale temaer for hans arbejde er begrebet livability som i amerikansk sammenhæng repræsenterer et brud med den økonomiske reduktionisme, der i stor udstrækning dominerer den statslige planlægning i USA. Ud over sit engagement i spørgsmålet om byernes menneskelige kvaliteter, er Arun Jain i sær kendt for sit arbejde med at udvikle dynamiske planlægningsredskaber, der forsøger at imødegå byudviklingens stigende grad af kompleksitet og uforudsigelighed med nye midler. Foto: Emil Egerod Hubbard

11 BYPLAN NYT De tegner byen med fødderne I Aalborg Øst låner unge GPS er, som fortæller en forsker, hvordan byen betrædes. Spændende byrumsforskning viser vej til nye former for byudvikling og borgerinddragelse. Dette er første artikel i en serie om forskningsaktiviteterne i Center for Strategisk Byforskning Af journalist Anne Mette Ehlers Vi er i Aalborg Øst. En typisk dansk forstad planlagt i 60 erne på en bar mark. Her bor mennesker to tredjedele i almene boliger. Området er indbegrebet af den funktionsopdelte by med boliger, børnehaver og et par supermarkeder. På overfladen sker der ikke meget. I dag sker der lidt. Ph.d.-studerende Anne-Marie Sanvig Knudsen fra Aalborg Universitet placerer et stort kort over Aalborg Øst på et bord til en workshop i forbindelse med en beboerfestival i bydelen. Hun beder beboere sætte filtkugler på de steder, som betyder noget for dem. Scenen er fra hendes forskningsprojekt Kortlægning af unges hverdagsgeografier i Aalborg Øst. Altså inden projektet tog rigtig fart med syv dages GPS-tracking af 20 unge, hver gang de bevægede sig uden for døren. 24 timers web-transmission af de unges veje rundt i byen. Og derefter opfølgende videofilmede interviews, mens de unge fulgte nogle af deres egne GPS-trackede ruter. Senere på Byplanmødet den 7. oktober 2011 gik en gruppe deltagere selvsamme ruter ved hjælp af lånte GPS er. Via såkaldte QR-koder så gæsterne videobidder fra interviewene på de eksakte fysiske steder, hvor filmene var optaget. Kan du følge med? Mødesteder on the go I Danmark er der endnu relativt få projekter, som bruger GPS-teknologi til at indsamle mobilitets-mønstre i forbindelse med byrumsforskning og konkret byudvikling. Forstæder som Aalborg Øst er beskrevet i socioøkonomiske og demografiske statistikker og rapporter. Men GPS-tracking er en oplagt metode til at finde ud af, hvordan det er at bo et sted med henblik på at gøre stedet mere attraktivt. Mange har et billede af forstaden som et statisk sted. Her fortæller GPS-sporene en dynamisk historie om hverdagsmobilitet. De unges hverdagsliv er ikke meget Fakta om projektet Ph.d.-projektet med de unge forstadsbeboere er en del af det overordnede projekt Aalborg Øst en forstad i forandring, der er støttet af Realdania og Himmerland Boligforening. Forskergruppen Det mangfoldige byrum, med lektor Henrik Harder fra Institut for Arkitektur & Design i spidsen, har siden 2005 undersøgt mulighederne for at bruge GPS-teknologi i byplanlægningen. Læs mere om mobilitet og GPS-tracking projektet på I sommeren 201 før GPS erne blev tændt blev der afholdt oldschool workshop i Aalborg Øst. Foto: Ditte Bendix Lanng

12 12 12 BYPLAN NYT Forstaden er tæt forbundet med resten af byen, når man ser på, hvor de unge færdes. GPS-spor fra undersøgelsen. Illustration: Aalborg Univesitet anderledes end alle andres. Livet udfoldes mange andre steder, end hvor man bor, siger Anne Marie Sanvig Knudsen. Hun fandt det slående, at de fleste unge egentlig ikke opholder sig ret meget i boligområdet, ud over når de sover, spiser og laver lektier. - Selvom de gerne ville fortælle, at Aalborg Øst er et godt sted at bo, måske for at tale op mod de gængse billeder af forstaden. Den meget tilgængelige GPS-teknologi og de sociale medier forandrer i sig selv opfattelsen af, hvad et sted er. I dag går unge ingen vegne uden nøgler og en mobil, som ofte har både GPS og Facebook. Det er ikke sådan, at man mødes under uret klokken 12. De unge bruger sociale medier som Facebook til at skabe mødesteder on the go. Mobilen viser, hvor vennerne er, og så går man derhen. Den nye interaktion med byen får betydning for fremtidens byplanlægning, fordi steder bliver til i en bevægelse mellem fysiske og virtuelle rum. Top down og bottom up I udgangspunktet er GPS-registreringer en form for overvågning, som fordrer etiske overvejelser. For eksempel fortæller GPSsporene i Aalborg, at de unge hænger ud ved en tunnel og foran Fakta, og sjældent i de grønne områder. Informationerne kan bruges top down af en kommune til at se, hvordan borgerne bevæger sig i byrummet. Men sporene kan også bruges bottom up, For kommunen kan jo spørge de unge, hvorfor de hænger ud foran Fakta, og hvilke ønsker de har til deres mødesteder. På den måde bliver man klogere på hinanden ved at tage udgangspunkt i den faktiske brug af byen, siger Anne-Marie Sandvig Knudsen. Hun interesserer sig netop for GPSteknologiens potentialer for borgerinddragelse. Du får feedback, som er helt stedsspecifikt i stedet for at tage folk ud af deres kontekst og sætte dem til et møde i et beboerlokale klokken syv. Med GPS en får de unge en stemme, uden at de behøver at artikulere sig i ord, men blot ved at gøre, hvad de plejer. Sporene kan ikke stå alene, men er folks egne fortællinger og en positiv platform for dialog. Det treårige ph.d. projekt skal afleveres i januar 2013, så vi må vente lidt endnu med de endelige konklusioner. Tre spørgsmål til forskeren: Anne-Marie Sanvig Knudsen. Foto: Aalborg Universitet Hvad overraskede dig mest? 1Det slog mig, at indvandrergutterne fra Aalborg Øst hang ud ved den nye havnefront ligesom pigerne fra Hasseris og familierne fra midtbyen. Der var mange spor der, og mange nævnte stedet. Det understreger vigtigheden af, at man som forsker ikke begrænser sig til kun at kigge på forstaden, men på dens samspil med byen. 2 Området er domineret af store veje med biler og tunneller nedenunder. Tunnellerne var vigtige portaler fra et område til et andet. Men de udgjorde også en naturlig grænse for de unge. Dem på den anden side af tunnelen var de andre. 3 Selv flere måneder efter, at de unge gik med GPS en, kunne de genkalde detaljerede historier om, hvad de havde lavet den uge i maj, når de genså deres GPS-spor.

13 BYPLAN NYT Byplan Nyt spørger om GPS-trackings potentialer i planlægningen: Anette Når vi går sammen, er vi en ti-tolv stykker. Men det behøver ikke være de samme hver gang. De fleste gange starter vi med at være to-tre personer, og så ender vi med at være en kæmpe gruppe. Folk har fået Facebook på deres telefon, og den skriver altid, om de er i nærheden. Hvis de har skrevet en status om, at de sidder her og chiller, så er vi der efter to sekunder ( ) Der kommer rigtig tit folk og siger, at vi skal gå væk. Og så tænker man: Vi sidder på en græsplæne. Hvad er det lige for noget ballade, vi skulle kunne lave? Det synes jeg er irriterende - at man ikke kan få lov at være nogen steder uden at blive viftet væk. Det ville være fedt, hvis vi havde et sted, der var vores, hvor der stod et skilt, at det er helt i orden, at vi er her. Det ville også gøre vores liv herude meget bedre og nemmere, for vi slipper for at gå rundt hele tiden. Khaled Vi går den rute (Astrupstien), som mest bliver brugt af de unge. Runderen er det mest centrale sted i Aalborg Øst. Det er her folk mødes. Den gang vi gik i folkeskole, mødtes vi også meget her. Men vi har ikke tid mere, efter at vi er startet i gymnasiet. De lidt ældre mødes oppe ved Fakta med deres biler om aftenen. Der er høj musik, og så står man bare og sludrer (...) Aalborg Øst har et dårligt ry for dem, der kommer udefra, men dem, der bor her kan ikke genkende det. De er glade for at bo her. Her er stille og roligt. (...)På den bakke plejer vi at grille om sommeren. Så tager vi en masse engangsgriller, og så ryger man også vandpibe. Det er flest unge, der kommer her. Interessant, men ressourcekrævende Arkitekt Bodil V. Henningsen fra Plan og Byg i Aalborg Kommune: Det er altid godt, når vi får flere værktøjer til at diskutere forstadens mobilitetsbegreb. GPS-tracking er et interessant nyt redskab med fine perspektiver, både i forhold borgerinvolvering og i forhold til at lære mere om vores borgere, som vi skal indrette byen til. Men det er også et komplekst redskab med mange data, som man skal behandle og fortolke. Så det vil altid være et regnestykke om ressourcer. Godt indspark til dialog Arkitekt Helle Juul fra Juul Frost ARKITEKTER: Menneskers adfærd er svær at indfange. Tit er det spontane indskydelser, der får folk til at bevæge sig, og bagefter kan det være svært for dem at huske. Tidligere stod man på 25 gadehjørner og satte stole op og talte, hvor mange mennesker, der satte sig ned. GPS-tracking er en meget mere sofistikeret metode til at finde ud af, hvilke veje folk vælger. Bagefter kan man spørge dem, hvad der fik dem til det. Var det bagerduften, menneskene, lyset eller pladsen? Arbejder man med trafik og byrum, får man input til at skabe områder med den samme tiltrækningskraft. Men GPS-tracking kan aldrig stå alene, og der er mange facetter. Metoden er et godt indspark til at få en dialog i gang. De unge blev video-interviewet, mens de fulgte nogle af deres egne GPS-trackede ruter. Tv. Anette. Mf. Khaled. Th. Runderen. Illustration: Aalborg Universitet

14 14 14 BYPLAN NYT Mange tak for sidst! Fotos: Dansk Byplanlaboratorium

15 BYPLAN NYT Nordens største kongres om planteproduktion og det åbne land Mødested for landmænd, rådgivere, forskere, natur-, miljø- og planmedarbejdere Vælg mellem 116 sessioner Hør bl.a. 30-års krigen mod økosystemet Nyt serviceeftersyn på 3 beskyttede arealer Sammenhæng fra jord til kommunens bord Vandplanerne - den videre proces Naturpleje og ammoniak Natura 2000 Biodiversitet og landbruget Herning Kongrescenter januar 2012 Arrangører: Videncentret for Landbrug Aarhus Universitet Københavns Universitet Center for Strategisk Byforskning har fået ny hjemmeside! På den nye side kan du læse mere om centrets aktiviteter, forskere, projekter og publikationer alt sammen med fokus på byplanlægning og byudvikling. Centret består af Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Arkitektskolen Aarhus og har en bred vifte af forskere inden for arkitektur, planlægning, forvaltning, teknologi samt urban- og økonomisk geografi tilknyttet. I perioden fra retter centret fokus på netværk og formidling. Se mere på INSPIRATION TIL PLANLÆGNINGEN STÅLSAT KULTURARV PÅ VEJ MOD VERDENSKULTURARV Halsnæs Kulturarvskommune KULTURARV ER MERE END BESKYTTELSE... Stedets potentialer og unikke historier beriger, skaber identitet og sikrer lokal forankring. Se et godt eksempel på en helhedsorienteret strategi for udviklingen af kulturmiljøer i Halsnæs Kommune på BYUDVIKLING ER MERE END ARKITEKTUR... Planlægningen af nye byområder skal tage højde for alt fra byliv og bykvalitet til grundvandsikring, klimatilpasning, natur og oplevelsesværdier. Se et godt eksempel helhedsorienteret byudvikling i Elev uden for Aarhus på

16 Udsendt via Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København K ID-nr Magasinpost MMp Hvilke kurser skal du på i 2012? Det er længe siden, jeg har været på et kursus med så dedikerede oplægsholdere og med et så relevant indhold trods forskelligheden Byens vand 2011 Det er lang tid siden, jeg har været så træt i hovedet på den gode måde. Gik hjem og anbefalede kurset til hele afdelingen Jura og plan i praksis 2011 Rigtig godt med de lange pauser til refleksion og samtaler om oplæggenes indhold samt mulighed for at netværke med andre kommuner, brancher og faggrupper VVM for begyndere 2011 Kurset synliggjorde, hvor forskellige indgangsvinkler deltagerne har. Det er vigtigt at være opmærksom på Omdannelse af Almene boliger 2011 Se byplanlaboratoriets årsprogram inde i bladet. Strategisk ByudviklingHjørring Allerød Rudersdal STUDIEREJSER ANALYSE/RÅDGIVNING INSPIRATIONSOPLÆG Lemvig Thisted Struer Morsø Skive Jammerbugt Vesthimmerland Viborg Frederikshavn Brønderslev Aalborg Rebild Mariagerfjord Randers Norddjurs Læsø Anholt Roskilde Egedal Høje Taarstrup Solrød Greve Ishøj Furesø Ballerup Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Rødovre Albertslund Frederiksberg Glostrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk København Tårnby Dragør Holsterbro Favrskov Syddjurs Silkeborg Herning Århus Gribskov Ringkøbing-Skjern Skanderborg Helsingør Planstrategierne er på plads. Nu gælder det Kommuneplan Halsnæs HillerødFredensborg Ikast-Brande Horsens Odder Hørsholm Samsø Odsherred Frederikssund Få et bedre beslutningsgrundlag ved at lære af de bedste Hedensted byer i Europa. Billund Vejle Varde Kalundborg Holbæk Lejre Bornholm Fredericia Nordfyn Sorø Kerteminde Ringsted Køge Vejen Middelfart Kolding Fanø Esbjerg Odense Stevns Slagelse byrejsen.dk Strategisk Byudvikling løser opgaver for fx Realdania Assens Faxe By, Nyborg Næstved Haderslev Faaborg Midtfyn Svendborg Vordingborg Københavns Kommune, Herning Kommune, Hjørring Tønder Kommune, Gladsaxe Kommune, Esbjerg Kommune, Roskilde Kommune m.fl. Aabenraa Sønderborg Ærø Guldborgsund Langeland Lolland Læs mere på eller kontakt Torsten Bo Jørgensen på byrejsen.dk - Strategisk Byudvikling

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere