BYPLAN NYT. Årsprogram side 6. Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. Årsprogram 2012 - side 6. Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8"

Transkript

1 BYPLAN NYT 9. årgang December Årsprogram side 6 Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8 De unge skaber mødesteder on the go - side 11

2 2 BYPLAN NYT december kalender Dansk Landskabsarkitektforenings 80 års jubilæumsreception 19. december, København, Den ny Kommuneplan 19. december, Odense, byplanlab.dk Januar Plantekongres januar, Herning, Landskabsanalyse i praksis 24. januar, Roskilde, Kommuneplan 13, professionel kvalitetsplanlægning januar, Grenaa, februar Byplanlægning og kompleksitet Februar, København, International Master in Energy and Green Architecture Studiestart februar, Aarhus og Beijing, marts Byforskning uden grænser. Bynatur 1. marts, Århus, Provinsbyer i balance 6. marts, Hobro, / Projekt- og processtyring af Kommuneplan marts, Odense, Provinsbyer i balance 7. marts, Vejen, / Det koster 1000 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan Nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information. Provinsbyer i balance 8. marts, Sorø, / Få indflydelse i planprocessen 14. marts, København, Grunduddannelse i kommunal planpraksis marts, Grenaa, Byggeret 20. marts, Vejle, Lokalplanjura i teori og praksis marts, Fredericia, I kalenderen i Byplan Nyt kan du få overblik over planfaglige arrangementer i hele landet. Det koster 1000 kr. pr. år at annoncere i kalenderen. Ønsker du at annoncere i 2012? Så send en mail til:

3 9. årgang December 2011 Årsprogram side 6 Vi skal ikke prøve at forudsige fremtiden, men acceptere usikkerheden - side 8 De unge skaber mødesteder on the go - side 11 BYPLAN NYT Kort nyt 5 Leder: Det gamle laboratorium 6 Årsprogram Planlægning i uvishedens lys 11 De tegner byen med fødderne Vi baserer stort set al planlægning på vækst og forudsætter, at vækst er ønskværdigt og nødvendigt. Vi har brug for planlægningsredskaber, der også kan det modsatte Planlægger og urban designer, Arun Jain, Portland 14 Stemningsbilleder fra Byplanlaboratoriets 90 års fødselsdag Foto: Ny Weisser Øhlenschlæger BYPLAN NYT 5 Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Bestilles senest 6. januar 2012 Layout Søren Schaumburg Jensen Forsidefoto Fra Byrumskursus 2011, Vibeke Meyling Oplag 3100 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Byplan Nyt 1-12 udkommer i februar 2012 og har tema om planlægning i kystområder byplan nyt nr. 5 / 2011 (9. årgang)

4 4 BYPLAN NYT Kort Nyt Nye ministre Efter regeringsskiftet har Danmark fået en ny miljøminister. Det er Ida Auken fra SF, som fremover står i spidsen for det ministerium, der tager sig af den overordnede planlægning af by og land. Se mere på Desuden er der oprettet et helt nyt ministerium, nemlig Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Carsten Hansen fra Socialdemokraterne står i spidsen for ministeriet, der blandt andet varetager spørgsmål om det almene boligområde, herunder byfornyelse, samt landdistrikter og det regionale område. Se mere på Foto: Claus Bjørn Larsen 2% Teknisk 32% Samfundsfaglige 13% Arkitekter Foto: Fotograferne Mikkel & Thomas Aps. Arkitekter 1% Teknisk 40% An 1% De unge planlæggeres kompetencer dygtige, men at overgangen fra studie til praksis er meget svær. De unge er sjældent forberedt på, hvad det vil sige at være embedsmand og agere i et politisk system. Læs en artikel om undersøgelsen i Byplan nr. 4, 2011 og se mere på Ny bog Grænseløse 30 byer - nye perspektiver for by- og landskabsarkitekturen Gennem 12 artikler 10 sætter denne antologi fokus på, hvilken rolle landskabet kan tilskrives, når grænsen > 55 år mellem by og land opløses. Ti af antologiens tolv artikler er skrevet af forskere fra Arkitektskolen Aarhus og er en sammenfatning af deres bidrag til det tværinstitutionelle Center for Strategisk Byforskning. Se mere på % % % % Teknisk 60 32% Arkitekter 50 Samfundsfaglige 40 13% > 55 år år < 35 år 1% 2% Teknisk 32% Arkitekter Teknisk Samfundsfaglige 40% 13% > 55 år Arkitekter 1% Arkitekter Teknisk 22% år < 35 år 1% Arkitekter Arkitekter Samfundsfaglige 21% Teknisk Byplanlaboratoriet har undersøgt, hvilke kvalifikationer dagens unge planlæggere har og hvordan deres kvalifikationer svarer til de opgaver, der skal løses ude i kommunerne. Undersøgelsen Teknisk Arkitekter er blandt andet lavet 32% på baggrund af interviews med en række yngre planlæggere samt en række planchefer. Samfundsfaglige det første at generations- Undersøgelsen 2% viser for 13% skiftet er godt i gang. Den viser også, at de unge er Samfundsfaglige Samfundsfaglige 6% 6% % > år år < 35 år De kommunalt 70 ansatte planlæggeres uddannelsesbaggrund fordelt på alder. Illustration: Dansk Byplanlaboratorium Illustration: Center for Strategisk Byforskning 40% år < 35 år Samfundsfaglige 1% 6% Teknisk 40% 1% Økonomi/Jura 3% Samfund faglige 6%

5 BYPLAN NYT Leder Det gamle laboratorium Klimatilpasning Miljøminister Ida Auken har sat fokus på kommunernes klimatilpasning. Det er meldt ud, at alle kommuner forventes at udarbejde en egentlig klimahandlingsplan i løbet af de kommende to år. Samtidigt vil der fra statsligt hold blive set på, hvor der skal ske lovændringer - blandt andet i planloven for at fjerne nogle af de barrierer, som gør det svært at tænke på tværs når man skal klimatilpasse byer og landskaber. Der vil også blive nedsat et statsligt Task force for klimatilpasning, som blandt andet indeholder et rejsehold, der skal hjælpe kommunerne med at udarbejde klimahandlingsplaner. Se mere på Udviklingsplan for Køge Kyst I november blev den endelige udviklingsplan for Køge kyst vedtaget. Udviklingsplanen består af en fysisk plan, en lang række overvejelser om bydelens fremtidige karakter og en strategisk plan med fem strategier for, hvad der skal drive byudviklingen. De fem strategier omhandler bæredygtighed, dialog, erhvervsudvikling, kultur og byliv og trafik og parkering. Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By. Køge Kyst har som formål at udvikle området mellem bymidten og havnen. Se mere på Foto: Palle Rudebeck En dejlig sommerdag i 1916 cyklede kunsthistoriker Wilhelm Lorentzen fra Varde til Grindsted. Lorentzen havde holdt foredrag i Foreningen Bedre Byggeskik og kørte opløftet hjemad. Han blev dog i vældig dårligt humør, da han nåede til Grindsted, for byen voksede på en uskøn og uhensigtsmæssig måde. Han skriver selv, at han fik et klarsyn: Byen var blevet en umulig samling huse, som hver for sig kunne være gode nok. Men hvad nyttede det, når der manglede sammenhæng og orden det vil sige, byplanen manglede? I de næste 5 år arbejdede han på sagen, og den 18. november 1921 blev Dansk Byplanlaboratorium født. Byplanlaboratoriet var tværfagligt, længe før det blev et modeord. Der var både ingeniører, arkitekter, jurister og medicinere blandt stifterne, og laboratoriet blev hurtigt et mødested, hvor mange faglige tilgange kunne krydse klinger og finde nye løsningsmodeller. Med jævne mellemrum bliver det diskuteret, om navnet skal ændres. Det er da underligt, at kalde det et laboratorium, for der er ingen kolber eller hvide kitler, bliver der sagt. Men nu har udviklingen gjort ordet laboratorium moderne. Tænk bare på Innovation Lab, Learning lab eller Reg Lab, der alle er årsunger i forhold til den 90-årige. Byplanlaboratoriet var tværfagligt, længe før det blev et modeord. Der var både ingeniører, arkitekter, jurister og medicinere blandt stifterne Da byplanlaboratoriet blev stiftet, var det for at styre væksten. I dag er der mange byer, som ikke vokser mere. De mister funktioner og indbyggertal og bymidterne sygner hen. Det stiller os overfor helt nye udfordringer, og måske står vi netop nu foran et paradigmeskifte, hvor vi skal genopfinde planlægningen? Det vil vi gerne debattere. Dette nummer af Byplan Nyt kan måske inspirere dig til at kaste dig ind i debatten. Jeg håber, at Byplanlaboratoriet vil leve længe, og at vi også på 100-årsdagen vil hedde laboratorium eller lab. For mig signalerer navnet det tværfaglige møde, debatten og eksperimenterne. Og dem får vi i allerhøjeste grad brug for, hvis vi skal være med til at skabe livskvalitet i fremtidens byer. Illustration: Køge Kyst Ellen Højgaard Jensen Direktør

6 6 6 BYPLAN NYT Byplanmødet Foto: Søren Schaumburg Jensen ÅRSPROGRAM 2012 Forår Landskabsanalyse i praksis Halvdagskursus i Roskilde 24. januar Få inspiration til, hvordan du kan benytte forskellige typer af landskabsanalyser i forbindelse med fx kommuneplanlægning eller lokalisering i det åbne land. Gennem konkrete eksempler introduceres en række forskellige metoder. Byforskning uden grænser Konference i Århus 1. marts Bynatur. På konferencen vil vi diskutere, hvordan naturen og byen flettes sammen i den moderne, grænseløse by. Hvordan forstår vi naturen og hvordan håndterer vi den, når by og natur i den grad overlapper hinanden - når landskaber bliver til urbane landskaber? Få viden om den nyeste forskning indenfor feltet og bliv inspireret til, hvordan du kan håndtere naturen i byen og byen i naturen. Få indflydelse i planprocessen Halvdagskursus i København 14. marts Har du oplevet problemer med at komme igennem det kommunale plansystem? Få indblik i plansystemets rammer og det spillerum man har, når man som arkitekt, bygherre el. lign. agerer i det kommunale system. Du får et overblik over planloven, og vil gennem konkrete eksempler få indsigt i de politiske og administrative planprocesser, et projekt skal igennem. Barrierer for byomdannelse Debatarrangement i København 17. april Har I også svært ved at få gang i byomdannelsen? Presset på storbyerne stiger, og der er mange ældre, velbeliggende erhvervsområder, som står foran en omdannelse til blandede områder eller til rene boligområder. Men det er svært for kommunerne at sætte turbo på udviklingen. Vær med til at debattere, hvad der skal til for at bryde barriererne. Miljøvurdering af planer Kursus i København 24. april På kurset vil du få gennemgået loven om miljøvurdering af planer og programmer. Desuden vil du gennem øvelser i screening og scoping få styrket din fortrolighed med opgaverne og få bedre fornemmelse for, hvad der er stort og småt. Planmesse Messe i København 29. maj Er du klar til kommuneplanen? Få sparring på, hvordan du oversætter den visionsfyldte planstrategi til en konkret kommuneplan. Vi dykker ned i topscorertemaerne sundhed, uddannelse, erhverv, klimatilpasning, bosætning og byomdannelse. Sæt ord på dine egne erfaringer og bliv inspireret af andres. Åben land konference Konference i Korsør maj Landskabet, kommuneplanen og landbruget. På konferencen vil du få inspiration til, hvordan det åbne land kan indgå i kommuneplanen. Gennem workshops og ekskursioner vil vi diskutere landbrugets rolle i planlægningen og udviklingen af det åbne land. Der er lagt vægt på diskussion og erfaringsudveksling mellem forskere og praktikere.

7 BYPLAN NYT Årsprogrammet opdateres løbende på Har du idéer til emner vi skal tage op, så skriv til Lokalplankursus Foto: Vibeke Meyling Du kan også få Dansk Byplanlaboratorium til at skræddersy kurser for en eller flere kommuner eller virksomheder. Kontakt Ellen Højgaard Jensen for yderligere information: tlf Fokus på forstaden Debatarrangement i Århus 31. maj Forstaden er i forandring, og der igangsættes mange konkurrencer og udviklingsprojekter. Hvad er status, og hvordan kan de forskellige tanker ses i en større helhed? Vær med til at debattere fremtidens forstad i et større perspektiv. Den kommunale hverdag Kursus i Odense Maj Byplanlaboratoriets undersøgelse af planlæggerkompetencer har vist, at der er behov for at styrke de yngre planlæggeres kompetencer på områder, som er helt centrale i den kommunale hverdag. Det handler bl.a. om at forstå embedsmandsrollen og plansystemet. Via oplæg, øvelser og rollespil får du styrket din forståelse og kunnen indenfor for disse aspekter af planlæggerfaget. Detailhandelsanalyser hvad kan vi bruge dem til? Seminarer i København og Vejle 7. juni og 14. juni Detailhandelsplanlægning kræver et velfunderet analysegrundlag. Vi går i dybden og diskuterer, hvilke detailhandelsanalyser, der kan bruges til at måle hvad. Og hvordan vi kan omsætte dem til konkrete planer. Bliv klædt på til at stille de rigtige spørgsmål til din detailhandelskonsulent. Omdannelse af almene boligområder Kursus på Sjælland juni På kurset får du vejledning i gennemførelse af helhedsplaner og fremtidssikring af almene bebyggelser. Der er indlagt øvelser, som tager udgangspunkt i konkrete cases. På den måde får kommunale medarbejdere og ansatte i boligorganisationerne en fælles referenceramme. Efterår Ældres boligforhold Seminar i København i august Byens vand Kursus i Malmø og Skanderborg 23. august, september samt 23. oktober Lokalplankvalitet og bykvalitet Kursus i september Det 62. Danske Byplanmøde oktober i Svendborg Plan og jura Kursus i København i oktober Byrumskursus Kursus i New York i september (OBS: Er du interesseret, så skriv dig på listen. Vi begynder først at planlægge turen, når vi ved, om der er et hold) VVM Kursus i november Bevarende lokalplaner Kursus i november Danske byers udfordringer Kursus i november/december Planloven i praksis Kursus i december

8 8 BYPLAN NYT Planlægning i uvishedens lys Den amerikanske planlægger og urban designer Arun Jain fra Portland gæstede dette års byplanmøde for at tale om planlægningens manglende evner til at håndtere usikkerhed og kompleksitet. Han havde ingen lette løsninger med, men hans hovedbudskab var til at forstå: Planlæg for den fremtid I allermest ønsker og lad jer ikke forblinde af prognoser. Af lektor Boris Brorman Jensen Der var bogstavelig talt højt til loftet, da Dansk Byplanlaboratorium i begyndelsen af oktober afholdt sit 61. Byplanmøde i det omdannede Nordkraft på havnefronten i Aalborg. Det var imponerende at stå øverst oppe på den store trappe og kigge ned på alle de mange planlæggere, politikere, byplankonsulenter og andre fagfolk, der minglede rundt i den tidligere industrihal. Akustikken gjorde noget ved stemningen, men arrangementet fungerede, og det er underligt at tænke på, at der blev lavet strøm og fjernvarme i det selv samme bygningskompleks indtil midten af 90 erne. De fleste førstegangsbesøgende har sikkert nikket anerkendende til den elegante transformation af det store industrianlæg. Men der var for bare få årtier siden næppe en eneste planlægger i Aalborg Kommune, der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at byens rå og hektiske industrihavn engang ville blive til et hipt kulturcentrum. Eller at det moderne kraftvarmeværk engang ville udgøre en naturlig ramme for afholdelsen af et byplanmøde med hundredvis af deltagere. Forudsigelser der pegede i retning af den nuværende situation ville højst sandsynligt have lydt dybt utroværdige, dengang man i midten af 50 erne gik i gang med at udvide og modernisere Nordkraft. Det er nok, set i bagklogskabens lys, mere udtryk for held end forstand, at det gamle industriområde på havnen i dag udgør en så velfungerende ramme for oplevelses- og videnssamfundets nye institutioner. En ting har dog gjort en forskel. De forskellige bygningsanlæg rummer så mange arkitektoniske og rumlige kvaliteter, at man med stor fordel har kunnet udnytte dem til nye formål. Vi er her, fordi vi interesserer os for byer, for byudvikling og miljø. Men vi er langt mere forvirrede og bekymrede end sikre Og netop den form for fremtidssikret planlægning blev diskuteret på eftermiddagens delmøde om uvishedens planlægning. Kan vi forudsige fremtiden? Byplanmødets overordnede tema var Vinduer til verden og de forskellige arrangementer blev igangsat med en række fælles oplæg og bud på de muligheder og udfordringer, der ifølge de seneste prognoser kommer til at præge den fremtidige udvikling både herhjemme og ude i den store verden. De inviterede oplægsholdere præsenterede en masse interessante eksempler på lovende erhvervsstrategier, langsigtede økonomiske perspektiver og demografiske fremskrivninger, hvis konsekvenser for planlægningen tilhørerne blev opfordret til at diskutere ved bordene henover frokost. Efter pausen blev bøtten vendt på hovedet! Byplanlaboratoriet havde med økonomisk støtte fra Realdania indbudt den amerikanske planlægger og urban designer Arun Jain til at holde oplæg om planlægningens manglende evne til at håndtere usikkerhed og kompleksitet. Hans diskussionsoplæg stod på mange måder i skærende kontrast til de forudgående taleres opfordring til at reagere hurtigt og målrettet på den forventede udvikling. Arun Jain indledte sit oplæg med at

9 BYPLAN NYT Urban design framework spørge: Virker planlægningen som vi kender den? Stiller vi de rigtige spørgsmål? Hvad med fremtiden kan vi overhovedet forudse fremtiden? Hans bud på et godt svar var mere reflekteret og udfoldet end bare nej, nej og nej men det var bestemt en meget kritisk revision af planlægningens helt grundlæggende antagelser, Jain præsenterede forsamlingen for. Et af de fundamentale problemer er ifølge Arun Jain, at vi stort set baserer al planlægning på vækst og forudsætter, at vækst er ønskværdigt og nødvendigt. Han efterlyste planlægningsredskaber, der også kan det modsatte. Store områder af det nordlige USA oplever i dag dramatiske tilbageskridt både økonomisk og befolkningsmæssigt, fortalte Jain og efterlyste flere og bedre metoder til at udvikle gode byer i tilbagegang. Hvis man ikke kan forudse fremtiden, må man planlægge for den udvikling, man ville ønske Directing development.. Places as catalysts Ground level emphasis Intent vs. Outcomes Flexible approaches A. Identify convergences: Understand and map where people congregate or could congregate (need vs. want) Identify which places are the most able to become great places (criteria) DESIROUS LOCATIONS (want) Assembly OUR MENTAL MAP (COGNITIVE) PERCIEVED DISTRICTS & BOUNDARIES PREFERRED GREEN CORRIDORS DEVELOPMENT OPPORTUNITIES Jains oplæg var tydeligvis præget af en vis kriseerfaring, og han virkede meget optaget af at genopfriske nogle klassiske dyder. Vi er her, fordi vi interesserer os for byer, for byudvikling og miljø. Men vi er langt mere forvirrede og bekymrede end sikre. Stabilitet er en myte, understregede han og fortsatte: Hvis man ikke kan forudse fremtiden, må man planlægge for den udvikling, man ville ønske under alle omstændigheder. Jeg kender ikke fremtiden, men jeg har muligheden for at gøre noget bedre nu. Spørgsmålet er, hvordan jeg kan gøre det tilpasningsdygtigt?, spurgte Jain retorisk. Det er fint med et vindue til verden, men glem ikke at se indad. Sats på mennesker og gode bymiljøer! sagde han - mens han viste eksempler fra København. B. Link convergences: PLACES OF NECESSITY (need) AREAS OF GREATEST POTENTIAL Identify where links and connections will reinforce the convergences (place-making nodes) Identify green networks and preferred movement corridors that compliment convergences (placemaking nodes) TRANSIT RIDERSHIP CONCENTRATIONS Framework concept På Byplanmødet viste Arun Jain eksempler på, hvordan de i Portland har arbejdet med et Urban design framework. Det anviser retning med udviklingen, men efterlader også rum for det uforudsigelige. NODES GREEN RINGS MAJOR CORRIDORS STREET & TRANSIT ATTRACTORS

10 10 BYPLAN NYT Erfaringer fra Portland Arun Jain tog udgangspunkt i sine egne erfaringer med kuldsejlede fremtidsplaner som følge af finanskrisen, og konstaterede tørt, at det er med fremtiden som med vejret: Jo længere fremad vi ser, des mere usikker bliver forudsigelserne. Lige pludselig kan det hele se meget anderledes ud, end vi havde forestillet os, og så er alle de mange kræfter, der er investeret i fremtiden muligvis spildte. Modeller hjælper os til bedre at kunne forstå igangværende udviklinger, men de hjælper os ikke til at træffe de rigtige beslutninger Han fortalte, hvordan de regionale planlægningsmyndigheder i staten Oregon i juni 2008 arbejdede med scenarier for en stigning i indbyggertallet fra lidt over 3 millioner til over 6 millioner i Altså en lille fordobling på bare otte år, der indlysende nok affødte en lang række planlægningsinitiativer i forhold til udbygning af boliger, erhvervsområder og infrastruktur, ikke mindst i Portland, hvor han dengang var chefplanlægger. Jain og hans team blev bedt om at udarbejde visionære fremtidsplaner, som i løbet af bare et par måneder faldt fuldstændig til jorden. Forudsætningerne for de store planer forsvandt ganske enkelt hen over sommeren. I dag er indbyggertallet i Oregon kun 3,5 millioner - hvoraf 1,8 bor i byen Portland, og situationen er den, at der ikke er brug for nogen nævneværdig udbygning af hverken infrastruktur, boliger eller erhverv. Problemet er, understregede Jain, ikke de modeller som anvendes. Modeller hjælper os til bedre at kunne forstå igangværende udviklinger, men de hjælper os ikke til at træffe de rigtige beslutninger. Problemet er ifølge Jain alle de ukritiske forbrugere af data, modeller og prognoser. Alle de politikere, planlæggere og professionelle, der udarbejder omfattende strategier ud fra disse forudsigelser. Hvis udviklingen ændrer sig, så har man brugt de forkerte ressourcer. Fremtiden vil være anderledes end selv de bedste forudsigelser, og det er derfor vigtigt, at de beslutninger som træffes giver mulighed for tilpasning i takt med at de uforudsete begivenheder indtræffer. Der er behov for en helt ny model for fleksibilitet, siger Arun Jain. Ikke nye metoder til at forudsige fremtiden på, men nye måder at håndtere usikkerheden på, som stadig gør det muligt at udvikle gode byer og bymiljøer. Til nytte for dansk planlægning? Arun Jain var ikke bare kommet for at stille kritiske spørgsmål til sine danske kollegaer. Han havde tydeligvis selv længe arbejdet seriøst med at udvikle strategier, som kunne anvendes i praksis. Men Arun Jain fik desværre ikke lov til at fortsætte sit arbejde, og han stoppede som Portlands chefplanlægger i I USA udskiftes ledende medarbejdere i de politiske styrede organisationer sammen med de valgte repræsentanter. Politikere vil have klare visioner, og planlæggerne er bange for at tale om politik, så de kaster sig ud i løsninger Det siddende styre i Portland er øjensynligt ikke særlig interesseret i Arun Jains forsøg på at reformere den vækstbaserede planlægning og udvikle nye strategier for håndtering af usikkerhed og kompleksitet. Politikere vil have klare visioner, og planlæggerne er bange for at tale om politik, så de kaster sig ud i løsninger, som han lakonisk udtrykte det efter oplægget. Flere af tilhørende spurgte Jain, om han troede, at hans erfaringer kunne bruges i en dansk sammenhæng, hvor både stat og kommuner har væsentlig mere spillerum end i USA. Det mente han bestemt. Jeg tror, at han har ret et stykke af vejen! Om Arun Jain Arun Jain er selvstændig urban designer og planlægger i Portland, Oregon. Han har ved siden af praksis været tilknyttet som underviser ved forskellige universiteter og er en hyppig international foredragsholder. Han er desuden forfatter til en lang række artikler om byudvikling og strategisk planlægning og har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde. Arun Jain var fra Portlands Chief Urban Designer og bl.a. en af initiativtagerne til byens fremsynede bæredygtighedsinitiativ Grey to Green, som i høj grad har været medvirkende til, at gøre Portland til en af USA mest grønne byer. Et af de centrale temaer for hans arbejde er begrebet livability som i amerikansk sammenhæng repræsenterer et brud med den økonomiske reduktionisme, der i stor udstrækning dominerer den statslige planlægning i USA. Ud over sit engagement i spørgsmålet om byernes menneskelige kvaliteter, er Arun Jain i sær kendt for sit arbejde med at udvikle dynamiske planlægningsredskaber, der forsøger at imødegå byudviklingens stigende grad af kompleksitet og uforudsigelighed med nye midler. Foto: Emil Egerod Hubbard

11 BYPLAN NYT De tegner byen med fødderne I Aalborg Øst låner unge GPS er, som fortæller en forsker, hvordan byen betrædes. Spændende byrumsforskning viser vej til nye former for byudvikling og borgerinddragelse. Dette er første artikel i en serie om forskningsaktiviteterne i Center for Strategisk Byforskning Af journalist Anne Mette Ehlers Vi er i Aalborg Øst. En typisk dansk forstad planlagt i 60 erne på en bar mark. Her bor mennesker to tredjedele i almene boliger. Området er indbegrebet af den funktionsopdelte by med boliger, børnehaver og et par supermarkeder. På overfladen sker der ikke meget. I dag sker der lidt. Ph.d.-studerende Anne-Marie Sanvig Knudsen fra Aalborg Universitet placerer et stort kort over Aalborg Øst på et bord til en workshop i forbindelse med en beboerfestival i bydelen. Hun beder beboere sætte filtkugler på de steder, som betyder noget for dem. Scenen er fra hendes forskningsprojekt Kortlægning af unges hverdagsgeografier i Aalborg Øst. Altså inden projektet tog rigtig fart med syv dages GPS-tracking af 20 unge, hver gang de bevægede sig uden for døren. 24 timers web-transmission af de unges veje rundt i byen. Og derefter opfølgende videofilmede interviews, mens de unge fulgte nogle af deres egne GPS-trackede ruter. Senere på Byplanmødet den 7. oktober 2011 gik en gruppe deltagere selvsamme ruter ved hjælp af lånte GPS er. Via såkaldte QR-koder så gæsterne videobidder fra interviewene på de eksakte fysiske steder, hvor filmene var optaget. Kan du følge med? Mødesteder on the go I Danmark er der endnu relativt få projekter, som bruger GPS-teknologi til at indsamle mobilitets-mønstre i forbindelse med byrumsforskning og konkret byudvikling. Forstæder som Aalborg Øst er beskrevet i socioøkonomiske og demografiske statistikker og rapporter. Men GPS-tracking er en oplagt metode til at finde ud af, hvordan det er at bo et sted med henblik på at gøre stedet mere attraktivt. Mange har et billede af forstaden som et statisk sted. Her fortæller GPS-sporene en dynamisk historie om hverdagsmobilitet. De unges hverdagsliv er ikke meget Fakta om projektet Ph.d.-projektet med de unge forstadsbeboere er en del af det overordnede projekt Aalborg Øst en forstad i forandring, der er støttet af Realdania og Himmerland Boligforening. Forskergruppen Det mangfoldige byrum, med lektor Henrik Harder fra Institut for Arkitektur & Design i spidsen, har siden 2005 undersøgt mulighederne for at bruge GPS-teknologi i byplanlægningen. Læs mere om mobilitet og GPS-tracking projektet på I sommeren 201 før GPS erne blev tændt blev der afholdt oldschool workshop i Aalborg Øst. Foto: Ditte Bendix Lanng

12 12 12 BYPLAN NYT Forstaden er tæt forbundet med resten af byen, når man ser på, hvor de unge færdes. GPS-spor fra undersøgelsen. Illustration: Aalborg Univesitet anderledes end alle andres. Livet udfoldes mange andre steder, end hvor man bor, siger Anne Marie Sanvig Knudsen. Hun fandt det slående, at de fleste unge egentlig ikke opholder sig ret meget i boligområdet, ud over når de sover, spiser og laver lektier. - Selvom de gerne ville fortælle, at Aalborg Øst er et godt sted at bo, måske for at tale op mod de gængse billeder af forstaden. Den meget tilgængelige GPS-teknologi og de sociale medier forandrer i sig selv opfattelsen af, hvad et sted er. I dag går unge ingen vegne uden nøgler og en mobil, som ofte har både GPS og Facebook. Det er ikke sådan, at man mødes under uret klokken 12. De unge bruger sociale medier som Facebook til at skabe mødesteder on the go. Mobilen viser, hvor vennerne er, og så går man derhen. Den nye interaktion med byen får betydning for fremtidens byplanlægning, fordi steder bliver til i en bevægelse mellem fysiske og virtuelle rum. Top down og bottom up I udgangspunktet er GPS-registreringer en form for overvågning, som fordrer etiske overvejelser. For eksempel fortæller GPSsporene i Aalborg, at de unge hænger ud ved en tunnel og foran Fakta, og sjældent i de grønne områder. Informationerne kan bruges top down af en kommune til at se, hvordan borgerne bevæger sig i byrummet. Men sporene kan også bruges bottom up, For kommunen kan jo spørge de unge, hvorfor de hænger ud foran Fakta, og hvilke ønsker de har til deres mødesteder. På den måde bliver man klogere på hinanden ved at tage udgangspunkt i den faktiske brug af byen, siger Anne-Marie Sandvig Knudsen. Hun interesserer sig netop for GPSteknologiens potentialer for borgerinddragelse. Du får feedback, som er helt stedsspecifikt i stedet for at tage folk ud af deres kontekst og sætte dem til et møde i et beboerlokale klokken syv. Med GPS en får de unge en stemme, uden at de behøver at artikulere sig i ord, men blot ved at gøre, hvad de plejer. Sporene kan ikke stå alene, men er folks egne fortællinger og en positiv platform for dialog. Det treårige ph.d. projekt skal afleveres i januar 2013, så vi må vente lidt endnu med de endelige konklusioner. Tre spørgsmål til forskeren: Anne-Marie Sanvig Knudsen. Foto: Aalborg Universitet Hvad overraskede dig mest? 1Det slog mig, at indvandrergutterne fra Aalborg Øst hang ud ved den nye havnefront ligesom pigerne fra Hasseris og familierne fra midtbyen. Der var mange spor der, og mange nævnte stedet. Det understreger vigtigheden af, at man som forsker ikke begrænser sig til kun at kigge på forstaden, men på dens samspil med byen. 2 Området er domineret af store veje med biler og tunneller nedenunder. Tunnellerne var vigtige portaler fra et område til et andet. Men de udgjorde også en naturlig grænse for de unge. Dem på den anden side af tunnelen var de andre. 3 Selv flere måneder efter, at de unge gik med GPS en, kunne de genkalde detaljerede historier om, hvad de havde lavet den uge i maj, når de genså deres GPS-spor.

13 BYPLAN NYT Byplan Nyt spørger om GPS-trackings potentialer i planlægningen: Anette Når vi går sammen, er vi en ti-tolv stykker. Men det behøver ikke være de samme hver gang. De fleste gange starter vi med at være to-tre personer, og så ender vi med at være en kæmpe gruppe. Folk har fået Facebook på deres telefon, og den skriver altid, om de er i nærheden. Hvis de har skrevet en status om, at de sidder her og chiller, så er vi der efter to sekunder ( ) Der kommer rigtig tit folk og siger, at vi skal gå væk. Og så tænker man: Vi sidder på en græsplæne. Hvad er det lige for noget ballade, vi skulle kunne lave? Det synes jeg er irriterende - at man ikke kan få lov at være nogen steder uden at blive viftet væk. Det ville være fedt, hvis vi havde et sted, der var vores, hvor der stod et skilt, at det er helt i orden, at vi er her. Det ville også gøre vores liv herude meget bedre og nemmere, for vi slipper for at gå rundt hele tiden. Khaled Vi går den rute (Astrupstien), som mest bliver brugt af de unge. Runderen er det mest centrale sted i Aalborg Øst. Det er her folk mødes. Den gang vi gik i folkeskole, mødtes vi også meget her. Men vi har ikke tid mere, efter at vi er startet i gymnasiet. De lidt ældre mødes oppe ved Fakta med deres biler om aftenen. Der er høj musik, og så står man bare og sludrer (...) Aalborg Øst har et dårligt ry for dem, der kommer udefra, men dem, der bor her kan ikke genkende det. De er glade for at bo her. Her er stille og roligt. (...)På den bakke plejer vi at grille om sommeren. Så tager vi en masse engangsgriller, og så ryger man også vandpibe. Det er flest unge, der kommer her. Interessant, men ressourcekrævende Arkitekt Bodil V. Henningsen fra Plan og Byg i Aalborg Kommune: Det er altid godt, når vi får flere værktøjer til at diskutere forstadens mobilitetsbegreb. GPS-tracking er et interessant nyt redskab med fine perspektiver, både i forhold borgerinvolvering og i forhold til at lære mere om vores borgere, som vi skal indrette byen til. Men det er også et komplekst redskab med mange data, som man skal behandle og fortolke. Så det vil altid være et regnestykke om ressourcer. Godt indspark til dialog Arkitekt Helle Juul fra Juul Frost ARKITEKTER: Menneskers adfærd er svær at indfange. Tit er det spontane indskydelser, der får folk til at bevæge sig, og bagefter kan det være svært for dem at huske. Tidligere stod man på 25 gadehjørner og satte stole op og talte, hvor mange mennesker, der satte sig ned. GPS-tracking er en meget mere sofistikeret metode til at finde ud af, hvilke veje folk vælger. Bagefter kan man spørge dem, hvad der fik dem til det. Var det bagerduften, menneskene, lyset eller pladsen? Arbejder man med trafik og byrum, får man input til at skabe områder med den samme tiltrækningskraft. Men GPS-tracking kan aldrig stå alene, og der er mange facetter. Metoden er et godt indspark til at få en dialog i gang. De unge blev video-interviewet, mens de fulgte nogle af deres egne GPS-trackede ruter. Tv. Anette. Mf. Khaled. Th. Runderen. Illustration: Aalborg Universitet

14 14 14 BYPLAN NYT Mange tak for sidst! Fotos: Dansk Byplanlaboratorium

15 BYPLAN NYT Nordens største kongres om planteproduktion og det åbne land Mødested for landmænd, rådgivere, forskere, natur-, miljø- og planmedarbejdere Vælg mellem 116 sessioner Hør bl.a. 30-års krigen mod økosystemet Nyt serviceeftersyn på 3 beskyttede arealer Sammenhæng fra jord til kommunens bord Vandplanerne - den videre proces Naturpleje og ammoniak Natura 2000 Biodiversitet og landbruget Herning Kongrescenter januar 2012 Arrangører: Videncentret for Landbrug Aarhus Universitet Københavns Universitet Center for Strategisk Byforskning har fået ny hjemmeside! På den nye side kan du læse mere om centrets aktiviteter, forskere, projekter og publikationer alt sammen med fokus på byplanlægning og byudvikling. Centret består af Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Arkitektskolen Aarhus og har en bred vifte af forskere inden for arkitektur, planlægning, forvaltning, teknologi samt urban- og økonomisk geografi tilknyttet. I perioden fra retter centret fokus på netværk og formidling. Se mere på INSPIRATION TIL PLANLÆGNINGEN STÅLSAT KULTURARV PÅ VEJ MOD VERDENSKULTURARV Halsnæs Kulturarvskommune KULTURARV ER MERE END BESKYTTELSE... Stedets potentialer og unikke historier beriger, skaber identitet og sikrer lokal forankring. Se et godt eksempel på en helhedsorienteret strategi for udviklingen af kulturmiljøer i Halsnæs Kommune på BYUDVIKLING ER MERE END ARKITEKTUR... Planlægningen af nye byområder skal tage højde for alt fra byliv og bykvalitet til grundvandsikring, klimatilpasning, natur og oplevelsesværdier. Se et godt eksempel helhedsorienteret byudvikling i Elev uden for Aarhus på

16 Udsendt via Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København K ID-nr Magasinpost MMp Hvilke kurser skal du på i 2012? Det er længe siden, jeg har været på et kursus med så dedikerede oplægsholdere og med et så relevant indhold trods forskelligheden Byens vand 2011 Det er lang tid siden, jeg har været så træt i hovedet på den gode måde. Gik hjem og anbefalede kurset til hele afdelingen Jura og plan i praksis 2011 Rigtig godt med de lange pauser til refleksion og samtaler om oplæggenes indhold samt mulighed for at netværke med andre kommuner, brancher og faggrupper VVM for begyndere 2011 Kurset synliggjorde, hvor forskellige indgangsvinkler deltagerne har. Det er vigtigt at være opmærksom på Omdannelse af Almene boliger 2011 Se byplanlaboratoriets årsprogram inde i bladet. Strategisk ByudviklingHjørring Allerød Rudersdal STUDIEREJSER ANALYSE/RÅDGIVNING INSPIRATIONSOPLÆG Lemvig Thisted Struer Morsø Skive Jammerbugt Vesthimmerland Viborg Frederikshavn Brønderslev Aalborg Rebild Mariagerfjord Randers Norddjurs Læsø Anholt Roskilde Egedal Høje Taarstrup Solrød Greve Ishøj Furesø Ballerup Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Rødovre Albertslund Frederiksberg Glostrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk København Tårnby Dragør Holsterbro Favrskov Syddjurs Silkeborg Herning Århus Gribskov Ringkøbing-Skjern Skanderborg Helsingør Planstrategierne er på plads. Nu gælder det Kommuneplan Halsnæs HillerødFredensborg Ikast-Brande Horsens Odder Hørsholm Samsø Odsherred Frederikssund Få et bedre beslutningsgrundlag ved at lære af de bedste Hedensted byer i Europa. Billund Vejle Varde Kalundborg Holbæk Lejre Bornholm Fredericia Nordfyn Sorø Kerteminde Ringsted Køge Vejen Middelfart Kolding Fanø Esbjerg Odense Stevns Slagelse byrejsen.dk Strategisk Byudvikling løser opgaver for fx Realdania Assens Faxe By, Nyborg Næstved Haderslev Faaborg Midtfyn Svendborg Vordingborg Københavns Kommune, Herning Kommune, Hjørring Tønder Kommune, Gladsaxe Kommune, Esbjerg Kommune, Roskilde Kommune m.fl. Aabenraa Sønderborg Ærø Guldborgsund Langeland Lolland Læs mere på eller kontakt Torsten Bo Jørgensen på byrejsen.dk - Strategisk Byudvikling

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 NATIONALE TAL MÅNED BESØG PÅ WEB APP DOWNLOADS DOWNLOADS WEB + PC / MAC WEB + PC / MAC BIBZOOM RADIO LYTNINGER * BIBZOOM RADIO BRUGERE * PODCASTS WEB + PC /

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere