Genvej til udvikling. Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan FN s 2015 mål for en bedre verden ikke opfyldes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genvej til udvikling. Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan FN s 2015 mål for en bedre verden ikke opfyldes"

Transkript

1 Udgivet af 2015 MÅL Genvej til udvikling Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan FN s 2015 mål for en bedre verden ikke opfyldes 2007 markerer en vigtig milepæl på vejen mod en bedre og mere retfærdig verden. Vi er nu halvvejs mod året for opfyldelsen af de såkaldte 2015 Mål, som verdens ledere vedtog på FN s Årtusindekonference i New York i år De otte mål (på engelsk Millennium Development Goals - MDG) udgør i dag den overordnede referenceramme i forhold til at måle udviklingen i verdens fattigste lande. Siden 2000 har verden således oplevet markante fremskridt på en lang række områder - især på pigers adgang til skolegang og prævention. Status er dog, at der stadig er lang vej igen - ikke mindst i forhold til kvinders rettigheder, uddannelse og sundhed - herunder reproduktiv sundhed. Allerede på FN s Befolkningskonference i Kairo i 1994 blev verdenssamfundet enig om at styrke kvinder og mænds adgang og ret til reproduktiv sundhed inden år Alligevel blev dette mål ikke en del af de otte 2015 Mål. Først på FN s generalforsamling i september 2006 blev adgangen for alle til reproduktiv sundhed endelig godkendt som et nyt delmål under Mål 5, der sigter på at reducere antallet af kvinder, der dør i forbindelse med graviditet og fødsel. Men det nye delmål er allerede kommet under pres fra mange forskellige sider. Der eksisterer en magtfuld, politisk opposition mod familieplanlægning, der aktivt forsøger at forhindre arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for alle. Blandt andet er fundamentalistiske, religiøse kræfter i USA, i visse muslimske lande og Vatikanet begyndt systematisk at begrænse seksualoplysning for unge, prioritere seksuel afholdenhed højere end prævention og undergrave kvinders ret til at bestemme over deres egen krop Målene og især målet om at udrydde fattigdom og sult kan ikke opnås, hvis vi ikke også inkluderer spørgsmål om befolkning og reproduktiv sundhed. Det kræver en styrkelse af kvinders rettigheder og større investeringer i uddannelse og sundhed, inklusiv reproduktiv sundhed og familieplanlægning. Kofi Annan, FN s tidligere Generalsekretær, Det er derfor nødvendigt at Danmark, som et anerkendt foregangsland i forhold til international udviklingsbistand og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, sætter alle kræfter ind for at skabe opmærksomhed om sammenhængen mellem seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og 2015 Målene - både internationalt, nationalt og lokalt. Danmark kan være med til sikre en fokuseret og integreret indsats for alle de otte mål ved sætte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder højere op på den internationale dagsorden. Disse ni informationsark sætter fokus på denne sammenhæng. Formålet er at levere de vigtigste argumenter for, at hvert enkelt af de otte mål kun kan opfyldes, hvis alle mennesker får adgang til sundhedsfaciliteter herunder sikre adgang til præventionsmidler, information om og behandling af seksuelt overførte sygdomme samt adgang til fødselshjælp og sundhedsklinikker. Det vil fremme hele befolkningers trivsel, fordi det er med til at nedbringe mødre- og børnedødeligheden, forebygge hiv og andre seksuelt overførte sygdomme, styrke kvinders rettigheder, sikre skolegang for alle børn og fremme uddannelse af piger og kvinder. Det handler kort sagt om at skabe langsigtede politiske og socioøkonomiske forandringer på globalt plan, og det handler om at få mænd til at forstå deres rolle og ansvar i seksuel og reproduktiv sundhed. FN vedtog i år 2000 otte mål for en bedre verden i Bekæmpe fattigdom og sult. 2. Sikre grundskoleuddannelse for alle børn. 3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder. 4. Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden. 5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder. 6. Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden, inden Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling Kilde: The Millennium Development Goals Report, UN, 2006 For flere informationer om 2015 Målene kan du besøge: eller

2 Hvad er seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder? Enhver seksuel handling skal være fri for tvang og sygdom, enhver graviditet skal være ønsket og enhver fødsel sund. Det er kernen i seksuel og reproduktiv sundhed. Sundhed i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel kaldet reproduktiv sundhed handler om både mænds og kvinders ret til at: vælge med hvem de vil have børn, hvor mange de vil have, og hvornår de vil have dem. vælge om de vil bruge præventionsmidler og hvilke. få information og rådgivning om abort, hvor det er lovligt. få viden om sammenhængen mellem sundhed og seksualitet både som ung og som voksen. have adgang til sunde og sikre fødsler. få adgang til behandling af kønssygdomme, herunder hiv, og andre ydelser der er relateret til sundhed og seksualitet gennem hele livet. Reproduktiv sundhed og rettigheder hænger tæt sammen med ligestilling, seksualitet og forholdet mellem parterne både i hjemmet og i samfundet. Derfor kan reproduktiv sundhed, kvinders rettigheder og menneskerettigheder ikke adskilles. Hvad betyder det at nå 2015 Målene? færre kvinder (fra til ) vil miste livet årligt i forbindelse med en graviditet og fødsel. 304 millioner færre mennesker vil være kronisk sultne. I dag lider 824 millioner mennesker af kronisk sult. 504 millioner mennesker vil kunne undgå at leve i ekstrem fattigdom. I dag lever milliarder mennesker for mindre end 1 USD om dagen. 100 millioner færre mennesker vil bo i slum. I dag bor 872 millioner mennesker i slumområder, heraf de fleste i udviklingslandene. 28,5 millioner mennesker vil kunne undgå at blive hiv-smittede mod forventede 45,5 millioner mennesker i dag. Hvad må der gøres? For at sikre at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder integreres i indsatsen for at nå 2015 Målene, er det nødvendigt med både politisk og økonomisk vilje og prioritering på internationalt, nationalt og lokalt niveau. Både kortsigtede og langsigtede indsatser er nødvendige og omfatter: Danmark må fortsat være foregangsland Sex og reproduktion er følsomme emner, og der er stærk politisk modstand mod at arbejde for at forbedre adgang til prævention, seksualundervisning og reproduktiv sundhed i mange lande. Det er nødvendigt med intensiv påvirkning på mange niveauer. Den danske regering må gå forrest for at sikre en effektiv, integreret og koordineret bistand og større fokus på området i bistandssamarbejdet. Adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed skal fastholdes på den internationale dagsorden. Beslutningstagere skal fastholdes på deres ansvar for at gennemføre det nye 2015-delmål om adgang for alle til reproduktiv sundhed i Og de skal fastholdes på deres ansvar for at gennemføre handlingsplanen fra FN s Befolkningskonference i Kairoi Styrke den danske og internationale indsats Danmarks arbejde for at sikre adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder skal intensiveres. Det nye 2015-delmål om adgang for alle til reproduktiv sundhed i 2015 bør integreres i al dansk og internationalt bistandssamarbejde og i udviklingslandenes handlingsplaner mod fattigdom. Danmark bør øremærke 10% af sin udviklingsbistand til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder - som anbefalet af parlamentarikere og ministre fra hele verden på den 3. internationale parlamentarikerkonference om reproduktiv sundhed og rettigheder i Bangkok i Støtte partnere i udviklingslandene Prioriteringen af hvordan bistandsmidler skal bruges, foregår i stigende grad hos regeringer i udviklingslandene. I takt med dette er det centralt, at dansk bistand fortsætter med at støtte civilsamfundsorganisationer i syd og støtter kapacitetsudvikling indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Netværk og grupper, især i syd, der arbejder for at sikre adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, bør fortsat involveres aktivt som partnere i implementeringen af den danske udviklingsbistand. Støtte parlamentariske netværk og ngo er i nord Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder samt det Europæiske Parlamentariker Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder er eksempler på netværk, der arbejder for at sætte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på dagsordenen i forskellige politiske og bistandsfaglige fora og som har behov for både finansiel og faglig støtte. Læs mere på:

3 Udgivet af 2015 MÅL 01 udrydde ekstrem fattigdom og sult 2015 MÅL 01 / udrydde ekstrem fattigdom og sult Fattigdom: UNFPA Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan verdens fattigdom og sult ikke udryddes MÅL 1 / Udrydde ekstrem fattigdom og sult Delmål 1: Halvere andelen af mennesker, der lever for under 1 dollar om dagen. Delmål 2: Halvere andelen, der sulter. DE TØRRE TAL Verdens fattigdom Mere end 1 milliard mennesker lever for under 1 dollar om dagen. Men der sker fremskridt: 1990: 28% af verdens befolkning levede for under 1 dollar (6 kr.) om dagen. 2002: 19% af verdens befolkning levede for under 1 dollar (6 kr.) om dagen. Østasien har mere end halveret fattigdommen i perioden mellem I Afrika syd for Sahara levede 44% af befolkningen i 2002 fortsat for under en dollar om dagen. Verdens underernæring FN s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har anslået, at der i fortsat var 854 millioner mennesker som led af underernæring, heraf 820 millioner i udviklingslandene. Afrika syd for Sahara står overfor den største udfordring idet kun én ud af tre personer får stillet sin sult. Kilde: The Millennium Development Goals Report, United Nations, The State of Food Insecurity in the World, FAO, 2006 Hvorfor er det vigtigt? Fattigdom og sygdom hænger sammen Fattige mænd og kvinder i udviklingslandene kæmper en ulige kamp mod sygdom og død. Men hvis deres adgang og ret til sundhed bliver styrket, kan udsigten til et liv uden ekstrem fattigdom blive til virkelighed Sygdom og fattigdom hænger sammen fordi: Sygdom eller død for kvinder og børn i forbindelse med graviditet og fødsel er meget mere udbredt i udviklingslande i forhold til de industrialiserede lande. Én ud af 16 kvinder dør af graviditet eller fødsel i både Afrika syd for Sahara, mens det i Europa er én ud af og i Danmark én ud af Kvinders sygdom og død har økonomiske konsekvenser for både familier og samfund. Fattige bliver mere fattige, når de skal kæmpe en ulige kamp mod sygdom og død. Hiv/aids er en sygdom, som især rammer fattige, og som skaber mere fattigdom. Derfor er adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder en forudsætning for at bekæmpe fattigdom og sult. Vejen ud af fattigdom Uddannelse og arbejde er et vigtigt skridt ud af fattigdom. Men vejen blokeres for fattige mennesker, der rammes af sygdom og død i familien. De er særligt udsatte for seksuelt overførte sygdomme og for varige mén eller død i forbindelse med graviditet og fødsel, da de ofte ikke bor i nærheden af sundhedsklinikker eller har råd til at benytte dem. De har brug for langt bedre beskyttelse mod hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme i form af adgang til præventionsmidler, seksualundervisning og behandling. Alene kvinders sygdom og død i forbindelse med graviditet og fødsel koster hvert år 250 millioner års produktivt menneskeliv. Adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder vil have stor betydning for kampen mod fattigdom og sult, fordi det kan styrke: Indsatsen mod hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme. Kvinders sundhed og sikkerhed i forbindelse med graviditet og fødsel. Flere kvinder i uddannelse og arbejde, og dermed øget produktivitet. Adgang til familieplanlægning, og dermed bedre sundhed og uddannelse for hele familien.

4 FN s mål om at udrydde ekstrem fattigdom og sult i 2015 er ambitiøst. Men det kan ikke lykkes uden at forbedre fattige kvinder og mænds sundhed. Adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bidrager til øget uddannelse og produktivitet, samt større bæredygtighed i forhold til miljø, fødevareforsyning og vand. Det forebygger sult Adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder vil hjælpe med at forebygge sult fordi: Når par kan vælge, hvor mange og hvornår de vil have børn, resulterer det ofte i færre børn og derved bliver forsørgerbyrden mindre. Gravide og mødre med små børn vejledes i ernæring. Uønskede graviditeter forebygges. Børn i mindre familier får bedre ernæring, sundhed og skolegang. Familieplanlægning kan betale sig 30% af verdens økonomiske vækst kan tilskrives demografiske forandringer, blandt andet lavere befolkningstilvækst. Studier viser, at ved at give mænd og kvinder viden om familieplanlægning og adgang til præventionsmidler, får de færre børn. Det kan give samfundet et demografisk vindue for økonomisk vækst, fordi de generationer, der arbejder, i en periode vil være større end de generationer, der skal forsørges: Derved bliver der mulighed for at skabe et samfundsmæssigt økonomisk overskud. Kilde: Public Choices, Private Decisions: Sexual and Reproductive Health and the Millennium Development Goals, Millennium Project, 2006 Hver fjerde ung lever i ekstrem fattigdom Den nuværende generation af unge er den største i verdenshistorien. Næsten halvdelen af verdens befolkning knap 3 milliarder - er under 25 år. I år 2000 anslog UNFPA, at 238 millioner unge mellem 15 og 24 år levede for under 1 dollar om dagen ca. 22,5% af alle unge i verden. 87% af alle unge lever i udviklingslande. Kilde: Hvad må der gøres? For at sikre, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder integreres i indsatsen for at nedbringe fattigdom og sult, er det nødvendigt med både politisk og økonomisk vilje og prioritering på internatinationalt, nationalt og lokalt niveau. Både kortsigtede og langsigtede indsatser er nødvendige og omfatter: Mere oplysning om familieplanlægning Familieplanlægning betyder, at familier bedre kan planlægge, hvor mange børn de ønsker, og hvornår de ønsker at få dem. Dette gør som regel forældre bedre i stand til støtte deres børn og sikre dem bedre sundhed, ernæring og skolegang. Familiens voksne kan med andre ord bedre løfte forsørgerbyrden. Det er derfor vigtigt, at kendskabet til fordelene ved familieplanlægning udbredes, og at alle får adgang til familieplanlægning. Særligt fokus på kvinder og piger Piger og kvinder skal have ret til og mulighed for at deltage i skolegang, uddannelse og arbejde. Kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er et nødvendigt fundament for deres økonomiske og politiske deltagelse i kampen mod fattigdom og sult. Seksuel og reproduktiv sundhed skal dokumenteres gennem bedre statistik For at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder mest effektivt, er det vigtigt, at der bliver udviklet god statistik på området. Det kan være med til at identificere og præcisere problemstillinger og ikke mindst etablere klarhed over, hvilke indsatser der virker. I mange lande ved man ikke nok om selv de mest basale oplysninger om blandt andet unges seksuelle adfærd og behov, kønsrollemønstre og mange andre vigtige faktorer. Det er derfor vigtigt, at udviklingslandene prioriterer at udvikle statistik indenfor seksuel og reproduktiv sundhed, hiv/aids og sundhed mere bredt. Endelig er et godt samarbejde med, og inddragelse af, forskere både fra donorlande og fra udviklingslande vigtigt. Faglig kapacitetsopbygning Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bør integreres i alle sektorer. Derfor er det vigtigt, at der udvikles faglig kapacitet. Det kræver imidlertid, at der er ressourcer til at træne og uddanne personale i ministerierne i både donorlande samt i udviklingslande. Læs mere på: MÅL 01 / udrydde ekstrem fattigdom og sult

5 Udgivet af 2015 MÅL 02 / SIKRE GRUNDSKOLE FOR ALLE BØRN 2015 MÅL 02 SIKRE GRUNDSKOLE FOR ALLE BØRN Grundskole for alle: UNFPA/Marie Dorigny Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan grundskole for alle børn ikke sikres mål 2 / Sikre grundskoleuddannelse for alle Delmål 3: Sikre at børn overalt, piger såvel som drenge, vil være i stand til at fuldføre et fuldt grundskoleforløb. DE TØRRE TAL Analfabetisme et stort problem i udviklingslandene FN s særorganisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation (UNESCO) anslår, at der i dag er 781 millioner mennesker verden over som ikke kan læse og skrive, hvoraf 64% er kvinder. Langt størstedelen af alle analfabeter lever i udviklingslandene. Børn uden skolegang Mere end 115 millioner børn går ikke i skole over halvdelen af dem er piger. Otte ud af ti af disse børn bor i Afrika syd for Sahara eller Sydasien. I 2015 vil der hvis udviklingen fortsætter uændret - stadig være 47 millioner børn i udviklingslandene, som ikke går i skole. Kilde: Hvorfor er det vigtigt? Bedre uddannelse for hvert enkelt barn Børn fra fattige familier er ofte dårligere ernæret og mange har ingen eller kort skolegang. Familier tager ofte børnene ud af skolen for at arbejde. Det gælder især børn, der har mange søskende. I store familier er der færre ressourcer til det enkelte barn. Det gælder både i forhold til mad, sundhed og uddannelse. Adgang for alle til familieplanlægning kan forbedre fattige børns skolegang og uddannelse på alle uddannelsesniveauer, fordi: Familiens størrelse kan planlægges, og uønskede graviditeter kan forebygges. Færre børn betyder som regel bedre ernæring og længere skolegang for alle familiens børn. Hver gang en kvinde får et barn mindre, går de øvrige børn i gennemsnit tre år længere i skole. Pigers ret og adgang til skolegang I mange udviklingslande har piger ikke samme adgang til at gå i skole som drenge. Bagved ligger årsager som fattigdom og kønsdiskrimination. Ofte har drenge førsteret til at gå i skole, mens piger holdes hjemme for at passe søskende og deltage i husarbejdet. Mange teenagepiger dropper også ud af skolen, fordi de bliver gravide eller bliver gift tidligt. Undersøgelser viser, at piger fra mindre familier har mindre risiko for at droppe ud af skolen, uanset om årsagen er graviditet, arbejde i familien eller manglende skolepenge. Børn støttes, når kvinder styrkes Adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder har stor betydning for kvinders sundhed, deres overskud til at arbejde og dermed også for deres mulighed for at støtte børnenes udvikling og uddannelse. Jo større indflydelse moderen har i familien, jo mere investerer familien i børnenes velfærd og skolegang. Ved at støtte kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bliver uddannelsesmulighederne på alle niveauer påvirket fordi: Kvinder kan vælge at få mindre familier og dermed sikre flere ressourcer til hvert enkelt barn, hvilket ofte betyder bedre og længere skolegang også for piger. Færre børn bliver trukket ud af skolen for at arbejde eller på grund af tidligt ægteskab. Mulighederne for bedre sundhed og højere indkomst senere i livet bliver forbedret, fordi børnene kommer i skole.

6 Tidlige ægteskaber afbryder skolegang I flere udviklingslande er det almindeligt at blive gift tidligt og ofte vil unge, gifte kvinder få færre chancer for at uddanne sig og tjene egne penge. Ægteskab behøver ikke nødvendigvis at være en forhindring for, at unge kvinder uddanner sig. Men fødsler og børnepasning gør det ofte umuligt i praksis. Samtidig er der større risiko ved at føde i en meget ung alder - både for mor og barn. Mellem halvdelen og tre fjerdedele af alle gifte kvinder i udviklingslandene får deres første barn inden for de første to år af ægteskabet. De langsigtede effekter af uddannelse Undersøgelser viser, at uddannede piger og kvinder i højere grad vælger at bruge prævention, får mindre familier og har mindre risiko for at dø i forbindelse med graviditet og fødsel. De viser også, at børn af uddannede kvinder har mindre risiko for at dø i de første leveår og i højere grad formår at bryde ud af fattigdom. Antallet af unge i verden slår rekorder Halvdelen af verdens befolkning er under 25 år, hvilket er den største ungdomsgeneration nogensinde. 20% af verdens befolkning milliard - er i alderen år. Kilde: Begrænset adgang til uddannelse i Afrika Mellem 1990 og 2004 har Afrika syd for Sahara oplevet en vis fremgang i antallet af børn indskrevet i grundskolen, men over en tredjedel af alle børn (36%) går stadig ikke i skole. I syv afrikanske lande var mindre end halvdelen af alle børn indskrevet i grundskolen i 2002/03. Uddannelseskrisen i Afrika syd for Sahara er forværret på grund af aids-epidemien. Alene i 1990 mistede næsten 1 million børn deres lærere på grund af aids. Dertil kommer, at når forældrene bliver syge, bliver børnene ofte taget ud af skolen for at pleje dem, hvilket efterlader børnene uden det mest effektive middel til at hindre spredningen af hiv/aids: uddannelse. Kilde: The UN Millennium Development Goals Report 2006, UNDP Human Development Report 2005 Hvad må der gøres? For at sikre, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder integreres i indsatsen for at sikre skolegang for alle børn, er det nødvendigt med både politisk og økonomisk vilje og prioritering på internationalt, nationalt og lokalt niveau. Både kortsigtede og langsigtede indsatser er nødvendige og omfatter: Sikre adgang for alle- også unge - til familieplanlægning Danmark må gå forest i arbejdet for, at alle kvinder og mænd skal have adgang til familieplanlægning, så de får mulighed for at vælge, hvor mange børn de ønsker, og hvornår. Investering i seksuel og reproduktive sundhed og rettigheder for unge Unge i udviklingslandene får ikke tilstrækkelig oplysning og rådgivning omkring deres seksualitet. Alle unge har ret til oplysning, rådgivning, sundhed og uddannelse. Det blev slået fast ved FN s Befolkningskonference i Kairo i Uden en investering i unges viden om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder vil det blive svært at opnå 2015 Målene. Unge piger skal blive i skolen Piger skal sikres bedre forhold i og omkring undervisning og skolegang. Derudover er det vigtigt at beskytte unge piger mod tidlige graviditeter og ægteskaber, og unge gravide piger skal have adgang til sikker abort og stabil skolegang. Alle unge piger skal derfor have adgang til prævention og seksualoplysning, så de kan undgå uønsket graviditet og beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme. Fremme ligestilling af drenge og piger Holdninger til ligestilling af drenge og piger skal påvirkes gennem oplysning, undervisning og ved at påvirke forældrene, især i samfund hvor det traditionelt anses for vigtigere at investere i sønners fremtid end i døtres. Desuden er det vigtigt at styrke kvindernes generelle indflydelse i familien og i samfundet. Læs mere på: www. Ippf.org 2015 MÅL 02 / SIKRE GRUNDSKOLE FOR ALLE BØRN

7 Udgivet af 2015 MÅL 03 FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan ligestilling og kvinders rettigheder ikke styrkes Ligestilling: UNFPA 2015 MÅL 03 / FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER MÅL 3 / Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder Delmål 4: Udrydde kønsforskelle i grundskole og ungdomsuddannelser, helst inden 2005, og på alle niveauer i uddannelsessystemet ikke senere end i DE TØRRE TAL Verdens fattigste er kvinder Kvinder udgør to tredjedele af verdens fattigste befolkning. To tredjedele af verdens analfabeter er kvinder. 60% af de børn, der ikke går i skole, er piger. 57% af de hiv-smittede voksne i Afrika syd for Sahara er kvinder. Kilde: Women and HIV/AIDS Confronting the crisis, UNAIDS, UNFPA, UNIFEM, Road map towards the implementation of the UN Millennium Declaration, UN, 2001 Hvorfor er det vigtigt? Det styrker kvinders adgang til sundhed, uddannelse og arbejde Man kan ikke opnå bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom uden at kvinder deltager ligebyrdigt. Vejen til ligestilling går gennem at styrke kvinders sundhed, uddannelse og arbejde og deres status i ægteskab og seksuelle relationer. Globalt er der flere piger end drenge, der ikke kommer i skole, og flere kvinder end mænd forhindres i at uddanne sig og arbejde. I mange udviklingslande oplever kvinder i stort omfang uønskede graviditeter, seksuelt overførte sygdomme og seksuel vold i og uden for ægteskabet. Mange unge piger må vælge mellem graviditet eller usikker abort, eller de presses til ægteskab. Det er en forudsætning for at opnå ligestilling, at kvinder og piger har adgang til seksuel og reproduktiv sundhed herunder adgang til prævention og seksualoplysning. Hvis ikke det sker, forringes pigers og kvinders mulighed for skolegang, uddannelse og arbejde kraftigt. Kvinder har ret til sundhed Konsekvensen af ikke at have adgang til basale sundhedsydelser som sundhedsklinikker med uddannede fødselshjælpere, seksuel rådgivning og sikker prævention kan være uønskede graviditeter, varige mén efter fødsel og abort og seksuelt overførte sygdomme som hiv/aids. Retten til seksuel og reproduktiv sundhed er fundamental for kvinders liv og helbred. Kvinder har ret til at tage reproduktive valg Kvinder har ret til at beslutte hvornår og hvor mange børn, de ønsker at få. Det er beslutninger, der har direkte indflydelse på kvinders livskvalitet og mulighed for uddannelse, arbejde og engagement i samfundet. Kvinder, der får færre børn eller har længere mellemrum mellem fødslerne, kan bedre overkomme uddannelse, arbejde og aktiviteter uden for hjemmet. Gravide piger dropper ud af skolen Skolepiger, der bliver gravide, vender sjældent tilbage til skolen, når de har fået barnet. Alternativet er ofte en ulovlig og som regel risikabel abort. Oplysning og adgang til prævention, adgang til sikker abort og ret til fortsat skolegang vil gøre en vigtig forskel for pigers skolegang og videre uddannelse. Vold mod kvinder Kvinder bliver udsat for særlige former for seksuel vold, der ofte har sammenhæng med deres lavere status og manglende rettigheder. Det er en vold, der har mange former: seksuel tvang og voldtægt, systematisk voldtægt i krige og konflikter, tvunget prostitution og økonomisk udnyttelse af kvinders seksualitet, børneægteskaber og omskæring af kvinder. Den seksuelle vold ødelægger pigers og kvinders mulighed for et normalt liv. Fremme af seksuelle og reproduktive rettigheder vil styrke kvinders status og ligestilling.

8 Kvinderet er ligeret! At styrke kvinder indebærer, at kvinder har samme civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale rettigheder som mænd. Som et led i processen skal kvinder styrkes i retten til at udtrykke sig og forsvare deres rettigheder, samt vinde større selvværd og kontrol over deres liv og relationer. Det har stor betydning, at mænd deltager i processen og accepterer de ændrede roller. Kilde: Handlingsplanen, FN s Befolkningskonference, Kairo, 1994 Mikrokreditter en vej ud af fattigdom Ligestilling er en vigtig forudsætning for vækst. Sammenlignet med mænd har kvinder mindre kontrol over ressourcer såsom jord, information, teknologi og finansielle ressourcer. Ulige adgang til ressourcer skaber meget forskellige muligheder for kvinders og mænds evne til at bevæge sig ud af fattigdom. Erfaringer viser, at kvinder er gode betalere. Kan en kvinde få mulighed for at tjene sine egne penge, vil hun også stå stærkere, som beslutningstager i familien. Muligheden for at optage små lån, også kaldet mikrokreditter, kan styrke kvindernes stilling i familien og i samfundet. Hun kan med en styrket økonomisk position bedre presse på for, at hendes døtre skal gå i skole. Hun kan også få midler til at tænke på familiens sundhed, til at købe livsnødvendig medicin mod malaria og til prævention, som kan hjælpe til at bremse spredningen af hiv-smitte. Det er derfor nødvendigt at styrke kvinders ret til ejendom og jord og til optagelse af lån. Læs mere i Danidas strategi: Handel, Vækst og Udvikling, 2005 Omskæring af piger og kvinder er vold Omskæring af piger og kvinder er en proces, som involverer delvis eller fuldstændig fjernelse eller skade af de ydre kønsorganer, som bliver foretaget af kulturelle eller ikke-medicinske årsager. Omskæring kan forårsage forblødning, infektion og død, og udsætter unge piger for alvorlige og vedvarende fysiske og følelsesmæssige traumer. Det skønnes, at 130 millioner kvinder og piger har været udsat for omskæring af kønsorganerne, og at mindst to millioner kvinder eller piger udsættes for det hvert år Den langvarige kroniske sundhedsrisiko omfatter bl.a. konstante infektioner i urinrør og skede, samt alvorlige menstruationssmerter. Kilde: Hvad må der gøres? For at sikre, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder integreres i indsatsen for at fremme kvinders ligestilling er det nødvendigt med både politisk og økonomisk vilje og prioritering på internationalt, nationalt og lokalt niveau. Både kortsigtede og langsigtede indsatser er nødvendige og omfatter: Fokus på mænds ansvar og deltagelse Mænd spiller en vigtig rolle i forbindelse med at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle og skal i højere grad involveres i indsatsen for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Positive erfaringer viser, at særlige sundhedsklinikker for mænd kan åbne for mere ligestilling og dialog. En forbedring af mænds forståelse af deres reproduktive sundhedsbehov kan have en positiv effekt for kvinder og kan gøre det lettere for par at indgå i dialog om relevante emner relateret til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og forebyggelse af hiv. Sætte ind mod tidlige ægteskaber I mange lande er tidlige ægteskaber forbudt ved lov men loven efterleves ikke. Danmark skal presse på i samarbejdslande for at sikre, at loven overholdes. Tvangsægteskaber og ægteskaber der indgås, før pigen er gammel nok til at give sit frivillige samtykke, kan være meget skadelige for pigens helbred og trivsel og er en overtrædelse af hendes fundamentale menneskerettigheder. Tidlige ægteskaber kan have forskellige traditionelle begrundelser, men i de fleste tilfælde underminerer de pigers muligheder for uddannelse og arbejde. Sætte ind mod vold mod kvinder Det er vigtigt at forsøge at dæmme op for den seksuelle vold, som i stigende omfang rammer piger og kvinder i fattige og konfliktramte områder. Styrke kvinder - politisk og økonomisk Netværk og ngo er, der arbejder for at fremme ligestilling og styrke kvinder politisk og økonomisk, bør støttes. Kvinder udgør kun 16% af verdens nationale parlamentsmedlemmer. Kun 19 lande har nået 30% kvinder i parlamenter, som FN satte som et mål, der skulle være opfyldt i Dette viser, at der fortsat er et stort behov for at fokusere på ligestillingsspørgsmål i udviklingsbistanden. Læs mere på: www. sexogsamfund.dk MÅL 03 / FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER

9 Udgivet af 2015 MÅL 04 REDUCERE BØRNEDØDELIGHEDEN 2015 MÅL 04 / REDUCERE BØRNEDØDELIGHEDEN Børnedødelighed: UNFPA/Gilles Savoie Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan børnedødeligheden ikke nedbringes MÅL 4 / Reducere børnedødeligheden Delmål 5: Reducere dødeligheden for børn under 5 år med to tredjedele. DE TØRRE TAL Hvert minut dør 20 børn af sygdomme, der kan forebygges. Hver dag dør børn under fem år, fordi de ikke har adgang til basale sundhedsydelser, rent drikkevand, bedre sanitet og tilstrækkeligt med mad. 11 millioner børn dør hvert år af årsager, der kan forebygges eller behandles. Børn dør af lungebetændelse, diarré, underernæring, akut luftvejsinfektion, malaria og aids. I afrikanske lande som Benin, Burkina Faso, Chad og Etiopien dør hvert 10. barn inden deres første fødselsdag. Børn dør af fattigdom I udviklingslandene dør 61 nyfødte pr levendefødte. I industrilandene dør kun 8 nyfødte pr levendefødte. Teenagemødre Hvert år i perioden fødte 14 millioner årige piger et barn. 12,8 millioner af disse lever i udviklingslande. Børn af teenagemødre har dobbelt så stor risiko for at dø, før de bliver et år. Kilde: Millennium Project. Public choices, Private Decisions: Sexual and Reproductive Health and the Millennium Development Goals Hvorfor er det vigtigt? Børn er afhængige af deres mor Høj børnedødelighed er tæt relateret til fattigdom og dermed ofte manglende sanitet og rent vand. I områder præget af fattigdom er infektioner og smitsomme sygdomme almindelige. Dertil kommer underernæring, som er en underliggende årsag til mere end halvdelen af alle dødsfald blandt børn under fem år. Spædbørn har en bedre chance for at overleve de første leveår, hvis deres mor får støtte og hjælp under graviditet og fødsel. Derfor har adgang til professionel fødselshjælp og vejledning særlig stor betydning for at nedbringe børnedødeligheden. Børn af teenagemødre har en øget sundhedsrisiko Børn, der fødes af meget unge mødre, har dobbelt så stor risiko for at dø i løbet af deres første leveår, sammenlignet med børn født af mødre i 20 erne og 30 erne. Og de børn, der overlever, er i langt højere grad underernærede og har alvorlige helbredsproblemer i forhold til deres jævnaldrende. Afrika har flere teenagemødre end nogen anden region i verden. I Afrika fødes der dobbelt så mange børn af teenagemødre som i resten af verden og fem gange så mange som i Europa. Familieplanlægning kan reducere børnedødeligheden Større afstand mellem hver fødsel kan redde livet for både mor og barn. Adgang for alle til prævention kan reducere børnedødeligheden, fordi familien får færre børn og dermed flere ressourcer til hvert enkelt barn. Tre millioner børn under fem år vil overleve, hvis der går tre år, før det næste barn i en familie fødes. Det vil nedbringe den samlede børnedødelighed med 30%.

10 Amning beskytter barnet Besøg af sundhedspersonale efter en fødsel har en vigtig forebyggende funktion for både mor og børn. Kvinderne opmuntres til at amme, da amning kan forebygge underernæring og diarré, især når der ikke er adgang til rent vand. 12% af de kvinder, der ikke har haft besøg af uddannet sundhedspersonale, ernærer deres spædbarn udelukkende ved amning. 50% af de kvinder, der har haft tre besøg, ernærer deres spædbarn udelukkende ved amning. 67% af de kvinder, der har haft seks besøg, ernærer deres spædbarn udelukkende ved amning. Manglende adgang til prævention forøger børnedødelighed Det skønnes, at 200 millioner kvinder ikke har adgang til sikker prævention. 24% af gifte kvinder i Afrika syd for Sahara bruger ingen prævention, ofte på grund af manglende kendskab til sikre præventionsmidler. Afrikanske lande, der har fødselsrater på over 5 børn pr. kvinde, har samtidig meget høj dødelighed blandt børn under fem år. Adgang til prævention børnedødelighed Under 10% af befolkningen dør pr levendefødte 10-29% dør pr levendefødte Over 30% dør pr levendefødte Kilde: Millennium Project. Public choices, Private Decisions: Sexual and Reproductive Health and the Millennium Development Goals Børn dør, når deres mødre lider af blodmangel Blodmangel (anæmi) er en alvorlig risiko for både mor og barn, der let kan forebygges gennem jerntilskud under graviditeten. En undersøgelse fra Jamaica viser, at børn, hvis mødre ikke har fået jerntilskud under graviditeten, har 50% større risiko for at dø i det første leveår. Mor-barn hiv-smitte kan forebygges I Haiti er det lykkedes at nedbringe mor-barn hiv-smitten fra 30% til 8% ved at etablere en særlig indsats for hiv-smittede mødre i de almindelige reproduktive sundhedsklinikker. hvad må der gøres? For at sikre, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder integreres i indsatsen for at reducere børnedødeligheden er det nødvendigt med både politisk og økonomisk vilje og prioritering på internationalt, nationalt og lokalt niveau. Både kortsigtede og langsigtede indsatser er nødvendige og omfatter: At sikre sundhed for mor og barn før, under og efter en fødsel Børn og unges sundhed prioriteres højt i den danske udviklingsbistand. Alligevel er det nødvendigt, at Danmark bruger sin stemme internationalt til at minde verdens ledere om de internationale forpligtelser, deres lande har påtaget sig for at nedbringe børnedødeligheden. Ved at sikre adgang for alle til uddannet sundhedspersonale og sundhedsklinikker før, under og efter en fødsel og bedre akut fødselshjælp, vil antallet af mødre og børn, der dør i udviklingslandene, falde markant. Sundhedstjek efter fødslen har også stor betydning for både mor og barn, men er reelt ikke-eksisterende eller langt ringere i udviklingslandene end i de udviklede lande. Forebyggende sundhedstjek giver samtidig mulighed for rådgivning og information om familieplanlægning og prævention. Forebygge hiv-smitte fra mor til barn Danmark bør gå forrest i kampen for at forebygge hiv fra mor til barn. Undersøgelser viser, at mor-barn smitte kan undgås gennem effektiv forebyggelse samt medicinsk behandling. I 2003 blev spædbørn smittet med hiv af deres mødre. De blev smittet under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller som resultat af amning. Uden behandling er smitterisikoen 15-30% under graviditet og fødsel og 10-20% ved amning. Sikre unges adgang til prævention Børnedødeligheden er dobbelt så høj, når mødrene er meget unge. Men unge mangler i høj grad seksualrådgivning og adgang til prævention, så de kan beskytte sig mod uønskede graviditeter. Under 20% af de seksuelt aktive teenagere i Afrika syd for Sahara bruger prævention. En af årsagerne er den voksende opposition mod familieplanlægning verden over. Derfor er der brug for at progressive lande som Danmark yder en særlig indsats for at sikre alle unge adgang til sikre præventionsmidler. Det vil samtidig styrke unge kvinders muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Sikre adgang til prævention for alle I de seneste ti år har fødselsraten været faldende i næsten alle udviklingslande. Årsagen er bedre adgang for alle til præventionsmidler. Mennesker vælger at få færre børn, hvis de får muligheden. De mest udbredte præventionsmetoder er: p-piller, kondomer, injektion, pessar og sterilisering af kvinder. Læs mere på: wwww.unfpa.org MÅL 04 / REDUCERE BØRNEDØDELIGHEDEN

11 Udgivet af 2015 MÅL 05 FORBEDRE GRAVIDE OG FØDENDE KVINDERS SUNDHED Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder ikke reduceres Mødredødelighed: UNFPA/ Ken Opprann 2015 MÅL 05 / FORBEDRE GRAVIDE OG FØDENDE KVINDERS SUNDHED MÅL 5 / Forbedre gravide og fødende kvinders sundhed Delmål 6: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele. Nyt delmål i 2006: Sikker adgang for alle til reproduktiv sundhed. DE TØRRE TAL Hvert minut dør en kvinde Hvert minut dør en kvinde af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Én ud af otte dør som følge af usikker abort i Europa, Nordamerika, Australien, New Zealand og Japan i Sydamerika og Caribien i Afrika, heraf i Afrika syd for Sahara i Asien, heraf i Sydasien (Indien, Bangladesh, Pakistan). Livstidsrisikoen for at dø ved graviditet og fødsel i år 2000 Sverige 1: Sierra Leone/Afghanistan 1:7 Industrialiserede lande 1:2.800 Udviklingslande 1:61 Danmark 1:9.800 Afrika syd for Sahara 1:16 Kilde: - Maternal Mortality in Estimates developed by WHO, UNICEF and UNFPA, 2004 Hvorfor er det vigtigt? Kvinder dør på grund af dårlig sundhedstilstand Hvert minut dør en kvinde af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, som let kan forebygges. Det svarer til mere end en halv million kvinder om året! For hver kvinde, der dør under graviditet og fødsel, er der 20, som får varige mén. Langt de fleste af de kvinder, der ikke overlever, er fra et udviklingsland. Afrika halter bagefter Det farligste sted i verden at blive mor er Afrika syd for Sahara. I enkelte lande er risikoen for at dø i forbindelse med en graviditet eller fødsel 1-7. Mange afrikanske lande har en fødselsrate på mere end fem børn pr. kvinde. De samme lande har også verdens højeste mødredødelighed og den højeste dødelighed for børn under fem år. Det er ofte et resultat af, at sundhedssektoren ikke får tilført tilstrækkelige ressourcer, og dermed får gravide og fødende ikke den hjælp og rådgivning, som de har behov for. F.eks. bliver kun 70% af de gravide kvinder i Afrika tilset af en jordemor før fødslen og blot 40% får hjælp under fødslen af uddannet personale. Nyt delmål kan redde liv Adgang for alle til reproduktiv sundhed er et nyt delmål under dette 2015 Mål. Det har afgørende betydning for at forbedre mødres sundhed og redde liv. Ved at sikre adgang til familieplanlægning, vil antallet af uønskede graviditeter og usikre aborter kunne nedbringes markant, og kvalificeret fødselshjælp kan forebygge alvorlige sundhedsmæssige mén og dødsfald. Endvidere viser undersøgelser, at kvinder, som oplever en god behandling under graviditet og fødsel, er mere tilbøjelige til at søge hjælp, når børnene bliver syge, og når de selv får brug for behandling og prævention.

12 Kvinder har ret til at bestemme over egen krop Hver femte gifte kvinde i udviklingslandene mangler adgang til sikre præventionsmidler og dermed mulighed for at vælge, hvornår og hvor mange børn hun ønsker. Manglen på præventionsmidler er størst i Afrika. Resultatet er 80 millioner uønskede graviditeter hvert år. I Afrika mangler kvinder adgang til prævention, selv om de udtrykker ønske om at få færre børn: For eksempel i Kenya ønsker kvinder i dag i gennemsnit 3,9 børn. I 70 erne ønskede de 7,2 børn. Især yngre gifte kvinder i den fødedygtige alder vil gerne have større afstand mellem fødslerne, og de ønsker ofte at udskyde den første fødsel. 24% af gifte kvinder i Afrika syd for Sahara bruger ingen prævention, ofte på grund af manglende kendskab til sikre præventionsmidler. Usikre aborter truer liv og sundhed Uønskede graviditeter fører til mange usikre aborter, der hvert år dræber og skader tusindvis af kvinder. Usikre aborter er årsag til én ud af otte af de dødsfald som rammer gravide og fødende kvinder. I Afrika fører usikre aborter til flest dødsfald. Ca. syv kvinder dør pr aborter. Legale aborter er dog ikke i sig selv nogen garanti for større sikkerhed i lande, hvor aborter udføres af utrænet personale, og hvor der mangler adgang til efterfølgende sundhedspleje. Når det går galt Verden over oplever millioner af kvinder, at de ikke kan få den nødvendige akutte fødselshjælp som for eksempel kejsersnit på grund af manglende infrastruktur. For fattige kvinder, der lever i fjerntliggende egne, kan transporten til det nærmeste hospital eller en klinik med uddannede læger, jordemødre og sundhedsplejersker ofte vare op til flere dage og i mange tilfælde kun til fods. Årsager til at mødre dør 80% af de mødre, der dør, er ofre for direkte komplikationer i forbindelse med fødslen, fx på grund af forblødning, feber eller højt blodtryk. 13% af de mødre, der dør, er ofre for en usikker abort. Hvert år dør kvinder og hundredtusindvis får varige mén efter en abort. Hvert år får verdens kvinder foretaget cirka 27 millioner legale og 19 millioner illegale aborter. Malaria og aids er blandt de vigtigste indirekte årsager til, at kvinder ikke overlever en fødsel. Kilde: Public choices, Private Decisions: Sexual and Reproductive Health and the Millennium Development Goals, Millennium Project, 2006 Fistel en tragisk fødselsskade 15 millioner kvinder oplever hvert år at få en fødselsskade. En af de mest alvorlige er en fistel, der - efter flere dage med svære veer og uden lægebehandling - resulterer i et hul mellem kvindens skede og blære/endetarm. I de fleste tilfælde dør barnet. Udover sorgen over tabet af barnet skal kvinderne, der får en fistel, også vænne sig til et liv hvor de lækker urin og afføring. Det fører ofte til nedsat arbejdsevne, fattigdom og social udstødning. Det anslås, at mellem kvinder hvert år rammes af en fistel, og at der på verdensplan er mere end 2 millioner kvinder, der lever et liv med følgerne af en fistel. I de fleste tilfælde kan en simpel operation til omkring DKK, kurere skaden og hjælpe kvinder tilbage til et værdigt liv. Læs mere på: hvad må der gøres? For at sikre, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder integreres i indsatsen for at fremme mødres sundhed, er det nødvendigt med både politisk og økonomisk vilje og prioritering på internationalt, nationalt og lokalt niveau. Både kortsigtede og langsigtede indsatser er nødvendige og omfatter: Sikre adgang til uddannet sundhedspersonale før, under og efter fødsel og abort Danmark må gå i front for at sikre alle mødres ret til en sund og sikker graviditet og fødsel. Mødres sundhed og overlevelse afhænger af, at de får adgang til sundhedsklinikker og uddannet sundhedspersonale, hvor de kan modtage rådgivning og hjælp i løbet af graviditeten, under fødslen og i perioden med spædbørn. Sikre adgang til prævention og information Danmark er anerkendt for sit internationale engagement for kvinders ret til at bestemme over sin egen krop. Det er derfor vigtigt, at Danmark bruger sin indflydelse i sine programsamarbejdslande og i forskellige internationale fora til at sikre, at alle kvinder og mænd får adgang til og information om familieplanlægning. Det har afgørende betydning for mødres sundhed og ret til at vælge hvornår og hvor mange børn, de ønsker. Særlige præventionsmidler for kvinder som femidomet, har stor betydning for kvinders ligestilling og mulighed for at beskytte sig selv og familien mod sygdom. Foretage tilstrækkelige investeringer Mødres sundhed er ikke kun et spørgsmål om fravær af sygdom. Uønskede graviditeter har langtrækkende virkninger, ikke kun for den enkelte kvinde, men for hele familien og samfundet. Mødres sundhed og overlevelse er tæt forbundet med god og tilstrækkelig ernæring og forebyggelsen af seksuelt overførte sygdomme og usikre aborter. Adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed forudsætter tilstrækkelige investeringer, både fra udviklingslandene selv og fra internationale donorlande som Danmark. Bedre infrastruktur redder liv For at sikre adgang for alle mødre til en sikker fødsel er det nødvendigt med øgede investeringer i udviklingslandenes infrastruktur. I mange af verdens fattigste egne har kvinder ikke en reel mulighed for at få akut fødselshjælp, når det går galt, fordi deres landsby ligger i et område uden veje eller på grund af manglende transportmuligheder. Læs mere på: MÅL 05 / FORBEDRE GRAVIDE OG FØDENDE KVINDERS SUNDHED

13 Udgivet af OG ANDRE SYGDOMME HIV/AIDS: UNFPA/Ken Opprann Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme ikke bekæmpes MÅL 6 / Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Delmål 7: Standse spredningen af hiv/aids og begyndt at reducere forekomsten af sygdommen. Delmål 8: Standse udbredelsen og begyndt at reducere forekomsten af malaria og andre væsentlige sygdomme. DE TØRRE TAL Hiv/aids er en trussel mod udvikling Ca. 40 millioner mennesker verden over er smittet med hiv. Siden sygdommens udbrud er mere end 22 millioner døde af aids. Alene i 2006 døde 2,9 millioner af aids. I 2006 blev yderligere 4,3 millioner smittet med hiv. Afrikas byrde Afrika syd for Sahara har næsten 25 millioner tilfælde af hiv og er dermed mest berørt af aidsepidemien. Den forventede levealder er faldet til 40 år i Afrika syd for Sahara Piger og kvinder i Afrika er mest udsatte for hiv. I Afrika Syd for Sahara, er der for hver 10 hiv-smittede mænd, 14 hiv-smittede kvinder. 75% af alle unge med hiv i Afrika er piger og unge kvinder (15-24 år). Kilde: UNAIDS: 2006 Aids Epidemic Update - UN Millennium Project: Public Choices, Private Decisions: Sexual and Reproductive Health and the Millennium Development Goals (2006) Hvorfor er det vigtigt? Hiv/aids truer den sociale og økonomiske udvikling Hiv/aids har store økonomiske og sociale konsekvenser ikke blot for de smittede og deres familier men også for hele samfund. Særligt alvorlig er situationen i Afrika syd for Sahara, hvor flere lande oplever, at over en tredjedel af den voksne befolkning er smittet. Dette medfører en alvorlig belastning af sundhedssystemet, men også andre sektorer som landbrug, uddannelse og den offentlige administration oplever epidemiens fatale konsekvenser. Dyrebar viden og arbejdskraft går tabt, hver gang en medarbejder dør af aids. Dertil kommer, at 14 millioner børn under 15 år har mistet den ene eller begge forældre pga. aids. Kvinder og unge mest udsat for hiv Overalt er det fattige, og i særlig grad kvinder og unge, der er mest udsatte for hiv. Hver eneste dag smittes mere end unge med hiv, heraf mere end i Afrika. Men under 20% af de unge i udvalgte afrikanske lande ved, hvordan man smittes med hiv. Halvdelen af alle nye tilfælde af hiv konstateres blandt unge under 25 år. Heraf udgør unge piger 60%. 80% af hiv overføres seksuelt Flere og flere lever med hiv. I 2007 er over 40 millioner i hele verden smittede. 80% af den globale hiv-smitte overføres seksuelt og kan i vidt omfang forebygges med moderne prævention, ligesom andre seksuelt overførte sygdomme. Vil man hiv/aids til livs, skal indsatsen for at forebygge hiv ses i sammenhæng med den overordnede indsats mod andre seksuelt overførte sygdomme, som hvert år rammer 340 millioner mennesker. Adgang for alle til prævention, oplysning og behandling er udgangspunktet for en samlet indsats over for alle seksuelt overførte sygdomme og infektioner MÅL 06 / BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME 2015 MÅL 06 BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE KVINDER FÅR HJÆLP TIL AT BLIVE HØRT Tvangsægteskaber. Børneægteskaber. Vold. Sex uden samtykke. Uønsket graviditet. Mangel på adgang til prævention og sikre aborter.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Resumé: Millennium Development Goalsrapporten

Resumé: Millennium Development Goalsrapporten UnitedNationsDevelopmentProgramme 17. august 2010 Resumé: Millennium Development Goalsrapporten 2010 i punktform Mål 1 - Halvere ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning,

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 2002/0052(COD) 16. september 2002 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak

Læs mere

IMCC s Grundholdninger

IMCC s Grundholdninger IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

VERDE. fra fattigdom til fremtid

VERDE. fra fattigdom til fremtid K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2011 B7-2011/0000 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 17.9.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om opnåelse af millenniumudviklingsmålene: innovative løsninger på de sociale og

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.

Læs mere

FAKTA THE MEXICO CITY POLICY. Restriktionerne er rettet mod:

FAKTA THE MEXICO CITY POLICY. Restriktionerne er rettet mod: K V I N D E R N E S U - L A N D S U D V A L G 1 THE MEXICO CITY POLICY»... Det er min overbevisning, at skatteyderes penge ikke skal bruges til at betale for aborter, fortalervirksomhed eller aktiv promovering

Læs mere

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist. Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ÆNDRINGSFORSLAG 1-35

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2008/2115(INI) 27.6.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 Siiri Oviir (PE407.727v01-00) Hvidbogen: Sammen om sundhed: en strategi for EU

Læs mere

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,

Læs mere

RED BARNETS STRATEGI

RED BARNETS STRATEGI RED BARNETS STRATEGI 2019-2021 For de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden Colin Crowley/Red Barnet Red Barnet er Danmarks største hjælpeorganisation for børn og medlem af verdens største

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Begrundelse. Kl. 11:46

Begrundelse. Kl. 11:46 27) Forespørgsel nr. F 32: Forespørgsel til ministeren for udviklingsbistand: Hvilke initiativer agter regeringen at tage for at gennemføre den danske befolkningsstrategi»the Promotion of Sexual and Reproductive

Læs mere

Om ældre mennesker og verdensmålene i Danmark og Globalt

Om ældre mennesker og verdensmålene i Danmark og Globalt Det mener Globale Seniorer: Om ældre mennesker og verdensmålene i Danmark og Globalt Synliggørelse af de behov der skal dækkes for at ældre mennesker får opfyldt FN's 17 Verdensmål for en bæredygtig global

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde. 2 Hvorfor er rent vand livsnødvendigt? Livsstilssygdomme - altså sygdomme som skyldes en usund livsstil. (Rygning, overvægt, stress) Hvilken type sygdomme dør flest danskere af årligt? Bæredygtig udvikling

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

Sex & Samfunds strategi

Sex & Samfunds strategi Sex & Samfunds strategi 2016-2020 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold til køn, krop,

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 4. april 2002 PE 305.487/1-19 ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Udkast til udtalelse Emilia Franziska Müller Europa-Kommissionens hvidbog:

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde 8. maj 2003 PE 310.512/1-29 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Udkast til betænkning (PE 310.512) John Bowis Sundhed og fattigdomslempelse i udviklingslandene

Læs mere

João Pimenta Lopes, João Ferreira, Miguel Viegas, Patrick Le Hyaric, Ángela Vallina, Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva for GUE/NGL-Gruppen

João Pimenta Lopes, João Ferreira, Miguel Viegas, Patrick Le Hyaric, Ángela Vallina, Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva for GUE/NGL-Gruppen 12.2.2019 B8-0096/12 12 Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva Punkt 20 a (nyt) 20a. betragter prostitution som en alvorlig form for vold og udnyttelse; 12.2.2019 B8-0096/13 13 Marisa Matias, Paloma López

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Præsentation. Baggrund for vedtagelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling. En transformativ dagsorden

Præsentation. Baggrund for vedtagelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling. En transformativ dagsorden Mette Fjalland, Partnerskabsrådgiver UNDP s nordiske kontor 8. Marts 2017 Præsentation Baggrund for vedtagelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling En transformativ dagsorden FN og UNDP s rolle og

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

15571/17 ef 1 DG C 1

15571/17 ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Benin S KO L E S Y S T E M

Benin S KO L E S Y S T E M Benin Alliance BENIN Den vestafrikanske republik, Benin (tidligere Dahomey), grænser op til Nigeria mod øst, til Burkina Faso og Niger mod nord, til Togo mod vest og til Guinea-bugten mod syd. Hovedstaden

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Det medicinske klasseskel

Det medicinske klasseskel Debatspil Indhold 30 spørgsmålskort 8 debatkort Debatspillet resumerer viden fra hæftet og lægger op til en debat om dilemmaer, der knytter sig til fattigdom og sygdom. Man skal være et ulige antal helst

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER,

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, DER SKAL FORBEDRE DEN SEKSUELLE SUNDHED. København d. 5. oktober 2006 Forebyggelse i relation til seksuel sundhed bør styrkes via en merbevilling på 20

Læs mere

Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling

Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling I marts 2011 besluttede en gruppe fagpersoner inden for fertilitetsområdet sig for at danne et forum, der ville diskutere

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde 30. januar 2004 PE 326.776/1-67 ÆNDRINGSFORSLAG 1-67 Udkast til betænkning (PE 326.776) Karin Junker Befolkning og udvikling 10 år efter

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 30. maj 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling og Samarbejde om

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Bloddonorer hiv og leverbetændelse Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Udsatte børn i grønland

Udsatte børn i grønland Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,

Læs mere