og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt."

Transkript

1 Identitetsdannelse og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt. Anja Martinek(PA11719) & Hanne Nissen(PA11826) VEJLEDER: LENE BUSCH CARØE Antal tegn:51.315

2 Indhold 1.1 Indledning (Anja & Hanne) Afgrænsning af problemformulering (Anja & Hanne) Metode (Anja & Hanne) Sociale mediers betydning i det senmoderne samfund (Hanne) Medier i institutionerne (Hanne) Identitetsdannelse (Anja) Det senmoderne samfund ifølge Giddens (Hanne) Ontologisk sikkerhed (Hanne) Pædagogisk tilgang - læring omkring internet brug (Hanne) Thomas Ziehe (Anja) Selvbegrænsning (Anja) God anderledeshed (Anja) Anerkendende pædagogik (Anja) Et anerkendende system (Anja) Honneths tre sfærer (Anja) Sammenhængen mellem sociale medier og selvidentitet (Hanne) Selektiv identitetsdannelse (Hanne) Pædagogens rolle og muligheder inde for understøttelse af unges identitetsdannelse gennem anerkendende pædagogik (Anja) Den retslige sfære i praksis. (Anja) Den solidariske sfære i praksis (Anja) God anderledeshed i forhold til børns brug af sociale medier og identitetsdannelse (Anja) Konklusion (Anja & Hanne) Litteraturliste (Anja & Hanne)

3 1.1 Indledning (Anja & Hanne) Vores identitet bliver dannet og formet gennem hele vores liv. Det er vores omverden, medmennesker og også vores indre refleksioner og tanker, der har indflydelse på denne proces. Samfundet har gennemgået en stor udvikling siden det traditionelle samfund i form af at opfattelsen af, hvad en god borger er, har forandret sig. I det traditionelle samfund var der faste rammer i form af bl.a. kulturelle udtryksformer og nedarvede traditioner om f.eks. valg af religion, arbejde og livsstil, og det lå uden for normen ikke at følge disse rammer. I det senmoderne samfund har disse rammer mistet en stor del af deres betydning, og som individ har man selv mulighed for at vælge om, og i så fald hvilke udtryksformer og traditioner, man vil følge. Allerede fra en tidlig alder skal man f.eks. vælge mellem fritidsinteresser og skolefag, og de valg man træffer, har indflydelse på ens senere liv og ens identitetsdannelse. Gennem de sociale medier er der kommet et nyt forum for identitetsdannelse, hvor vi står under indflydelse af andres værdier og normer og selv kan have indflydelse på andres værdier og normer. Mange sociale processer foregår over Facebook, og hvis man udebliver fra dette fællesskab, risikerer man ikke at være en del af disse sociale processer. I en undersøgelse fra 2013, gennemført af bl.a. medierådet for børn og unge, svarede 94% af børn mellem 12 og 18 år, at de havde en profil på Facebook, som de bruger jævnligt. Andre sociale medier, som for eksempel Twitter og Instagram, er også repræsenteret af henholdsvis 20 og 21% af de unge, og kun 2 %s svarede, at de slet ikke har en profil på de sociale medier. 1 Sociale medier spiller en større og større rolle i børns liv. De bliver brugt på en nuanceret måde, blandt andet til at vedligeholde venskaber og til at iscenesætte sig selv eller hinanden. Gennem det har de sociale medier en voksende indflydelse på identitetsdannelsen. På grund af den voksende betydning af sociale medier vil vi kigge nærmere på deres betydning for børns identitetsdannelse, samt på hvordan vi som pædagoger kan understøtte identitetsdannelsen både generelt og med hensyn til de sociale mediers indflydelse. 1 ( ) 2

4 1.2 Afgrænsning af problemformulering (Anja & Hanne) Hvilken indflydelse har sociale medier på børns identitetsdannelse, og hvordan kan pædagoger understøtte denne identitetsdannelse? I vores projekt vil vi fokusere på danske børn i alderen fra år, som enten gennem skolen eller fritidstilbud er i regelmæssig kontakt med pædagoger. Af sociale medier har vi valgt at fokusere på Facebook, Twitter og Instagram. 1.3 Metode (Anja & Hanne) I denne opgave vil Hanne starte ud med at redegøre for de sociale medier i det senmoderne samfund ud fra et generelt perspektiv og ud fra Kirsten Drotners syn på mediernes rolle i børns liv. Bagefter beskriver Anja kort identitetsdannelse, for at skabe en basis for den definition af identitetsdannelse vi bygger vores opgave på. Hanne vil så komme ind på Giddens teori om det senmoderne samfund og de forskellige vilkår, der præger dette samfund. Derefter redegør Anja for Ziehes opfattelse af kulturelle tendenser, som har udviklet sig i det aftraditionaliserede samfund og hans begreb om god anderledeshed. Efter det vil Anja komme ind på den anerkendende pædagogik og Honneths tre sfærer for anerkendelse, fordi vi mener at anerkendelse spiller en stor rolle for identitetsdannelse og dermed vores tilgang til vores problemstilling. Hanne præsenterer derefter pædagogens rolle i forhold til læring omkring benyttelse af sociale medier gennem konkrete eksempler. Anja vil gå mere i dybden med den solidariske og retslige sfære ifølge Honneth, med hensyn til pædagogens rolle inden for børns identitetsdannelse og hvordan vi som pædagoger kan understøtte denne proces, bl.a. ved hjælp af Ziehes begreb om god anderledeshed. Vi vil afslutte med en konklusion, hvor vi vil besvare vores problemformulering ud fra vores redegørelse og analyse af emnet. 3

5 2.1 Sociale mediers betydning i det senmoderne samfund (Hanne) Det startede i 1970 erne med at ganske få hjem havde den store klumpede stationære computer, som så med tiden blev mere og mere udbredt i hjemmet, på biblioteker, i skoler m.m. Herefter fulgte den bærbare computer, som blev markedsført som nem at have med under armen. Efter dette er IT-teknikken blevet udviklet til, at man kan have sin egen lille mini computer med sig i lommen (smartphone) således, at man til enhver tid og på ethvert sted kan surfe på internettet, logge på sociale netværker, tjekke sin konto og bruge den som GPS m.m. Børn der vokser op i det senmoderne samfund, har et langt større forbrug af medier end nogensinde før, da medier nu ikke er noget man vælger til, men derimod noget der kan virke indskrænkende, når man vælger det fra. Selvfølgelig ville man kunne vælge en ny smartphone fra og holde sig til de gamle modeller, indtil de gik af markedet. En tilgang til f.eks. en stationær PC eller en laptop med forbindelse til internettet er dog nærmest uundværligt, da tjenester som netbank, e-boks og brug af NemID i dag de fleste steder er blevet et krav i forhold til økonomi og kommunale gøremål. Der er mulighed for at tage kurser i brug af diverse programmer til computer, så også den ældre generation kan følge med. Da medier er blevet en sådan fast del af individets dagligdag, er den også svær at undvære. På landsplan bruger ca. 2 millioner danskere sociale netværkssider, hvoraf ca. 95 pct. af alle danskere benytter sig af det sociale netværk, Facebook. Facebook har været med til at dreje udviklingen af sociale netværk i en meget egocentrisk retning, da man nu bruger sociale netværk til samlingen af venner og nye bekendtskaber og gør sig selv til centrum i sin egen sociale verden. Facebook er blevet et fristed, som mange bruger til at realisere sig selv og få anerkendelse fra omgivelserne gennem likes, mængden af venner og kommentarer. Det er den fællesskabsfølelse, man førhen fik ved at mødes med venner og bekendte ansigt til ansigt. Den samme følelse bliver med tiden mere og mere flygtig, da man nu f.eks. kan få nye bekendtskaber igennem et møde, hvor venskabet derefter bliver holdt ved lige gennem sms er, Facebook eller lignende. Det er på den måde med til at skabe en vi-følelse for individet gennem det sociale medie, hvor man før havde vi-følelsen ved at mødes. 4

6 Som smartphoneejer og bruger af forskellige sociale sider har man mulighed for at være på 24 timer i døgnet. Smartphonen spiller dermed en rolle på flere måder: Som Redskab i hverdagen - Mange unge føler et indre behov for at være elektronisk logget på konstant og være i direkte forbindelse med omverdenen, så de kan pleje deres sociale relationer. Som Identitetsskaber - Som sagt før er mobilen en fast del af vores påklædning. Valget af mobiltelefon ligger ikke nødvendigvis kun på dens tekniske kunnen, men også på hvilket mærke telefon, der er moderne at have inden for de forskellige fællesskaber. Så mobilen kan også virke som identitetsskaber, da man sender et signal til sine omgivelser om, hvem man er, og hvad ens stil er. Som Medie - Smartphonen bliver brugt som medie, da mobiltelefonen ikke længere kun benyttes til at ringe til og fra med. I dag er den ens indgang til sociale netværkssider, lommeregner, kamera, video afspiller m.m Medier i institutionerne (Hanne) Mange institutioner er i de seneste år begyndt at tage medansvar for udviklingen af børns IT- og mediekundskaber ved at have mere fokus på medier som en del af læringen. Nogle mener, at dette er en farlig udvikling, imens andre mener det er gavnligt for læringen. Ifølge Giddens og Ziehe kan dette medvirke til, at man føler et for stort pres til at være online og tilgængelig hele tiden, hvilket i sidste ende kan resultere i stress. Derfor ser man det også nødvendigt at begrænse sit brug af sociale medier, da det samtidig med at være befriende og mulighedsskabende også kan gå i den anden grøft og være stressfyldt og afhængighedsdannende. Kirsten Drotner der er leder af center for børne- og ungdomsmedier mener derimod, at medieundervisning er noget, der skal implementeres yderligere i folkeskolen. Da medier yder så stor en indflydelse på børnenes hverdag mener Drotner, at de spiller en central rolle i børns identitetsdannelse. Dette nævner hun i sammenhæng med begrebet mediedannelse, hvor hun belyser emner til at betone dette. Hun nævner 5 perspektiver i forhold til begrebet. En af disse 2 Netværkssamfundet, 2012 s. 72 5

7 perspektiver er, at medier har en individuel men også social betydning og skal derfor udvikles i forhold til personlig dannelse og demokratisk opdragelse. Den anden er at forholdet mellem børn/unge og medier er så centrale elementer i hverdagen og derfor også må udvikles i forhold til både fritid og skole. Medierne rummer muligheder for både oplysning og oplevelse og må derfor udvikles i forhold til begge dimensioner. Ligeledes er oplysninger og oplevelser led i processer der må udvikles i forhold til børn og unges perspektiv i lige så høj grad som fra voksnes perspektiv Hvilke kompetencer og behov har de? Endelig er det 5. perspektiv at udviklingen skal ske i forhold til alle tendenser inden for medier og ikke kun de nyeste, som pædagoger og medieforskere ofte har tendens til. 3 IKT (informations og kommunikationsteknologi) er i de sidste år blevet implementeret i det pædagogiske arbejde, og det er nu med medieudviklingen blevet vigtigt for både den enkelte privat men også offentligt, at man besidder kompetencer i forhold til de nye teknologier. Fokus for brug af computer i skolen har i tidligere år været i fagene dansk og matematik med programmer som Word og Excel. Men med årene er computeren blevet en vigtigere og større del af skolelivet, da langt flere opgaver bliver afleveret, skrevet på computer. Drotner mener, at de seneste ti års medie-boom udvider hele vores dannelsesbegreb. Udvidelsen af medieområdet betyder, at børn i dag skal have nogle andre dannelseskompetencer med sig end tidligere. Førhen var dannelse noget med at lære at stave, skrive og regne, altså de traditionelle kulturteknikker, hvor der nu indgår kompetencer indenfor f.eks. betjening af computer og internet. Drotner mener, at hvad angår de nuværende børnegenerationer, halter skolernes dannelsesbegreb grundigt efter virkeligheden. 3 Drotner, 1995, s. 39 6

8 3.1 Identitetsdannelse (Anja) Identitetsdannelse er den proces individet gennemgår, når det forholder sig til og reflekterer over både indre og ydre faktorer og derved finder sit eget standpunkt og sin egen individualitet i samfundet. Når man beskriver identitetsdannelse, kan man starte med at dele den op i selvidentitet, som dækker over den opfattelse individet har om sig selv og social identitet, der opstår og bliver udviklet, når vi spejler os i vores omgivelser 4. Selvom begrebet selvidentitet lyder som om, det primært foregår i individet selv, så afhænger det i realiteten stærkt af samspil med andre. Vores selvopfattelse bliver præget af, hvad vi opfatter som særligt ved os selv. Men uden tilstedeværelsen af ydre faktorer, som vi kan sammenligne os med og forholde os til, ville vi ikke kunne opfatte noget som mere eller mindre særligt. Gennem vores liv oplever vi andre former for identitet som for eksempel gruppeidentitet, erhvervsidentitet eller national identitet 5. Disse indgår i vores selvopfattelse og dermed selvidentitet, når vi forholder os til dem. Et eksempel kunne være, at identificere sig med sit favorit fodboldhold. Vi er ikke en del af holdet, men holdet er en del af os. Børn i alderen fra 10 til 14 som er vores målgruppe i dette projekt, er midt i den livslange proces: Identitetsdannelse. For at denne proces skal kunne kaldes for vellykket, er det centralt, at individet føler sig særligt og anerkendt samt accepteret for sin særlighed. 6 Vi vil i de følgende afsnit komme ind på Giddens og Ziehes teorier om identitetsdannelsen i ungdommen i vores nuværende samfund, da vi mener de er relevante til at få et dybere indblik i den nuværende ungdoms forhold til identitet, og hvorfor de sociale medier spiller en rolle i den. 4 Sørensen, 2012, s Sørensen, 2012, s Sørensen, 2012, s. 22 7

9 4.1 Det senmoderne samfund ifølge Giddens (Hanne) Anthony Giddens som er en engelsk sociolog og samfundsteoretiker, påpeger med sin modernitetsteori, at det senmoderne samfund har gennemgået en udvikling, der på flere niveauer har indflydelse på mennesket, både dets selvidentitet og interaktion med dets sociale omgivelser. Den moderne verden er en løbsk verden : Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større. (Giddens, 1999, s.27) Samfundsforandringer som fra et traditionelt landbrugssamfund til nutidens moderne informationssamfund, præget af stor indflydelse fra medieverdenen, har kæmpe indflydelse på identitetsdannelsen. Ifølge Giddens er det senmoderne samfund bl.a. præget af tre vilkår: Adskillelse af tid og rum I det præmoderne samfund faldt tid og rum sammen, mens der i det moderne samfund sker en adskillelse. Denne adskillelse tydeliggøres ved f.eks. kommunikation over internettet, hvor man nu har samtaler uden at skulle stå ansigt til ansigt med hinanden. Forældre der er på arbejde, kommunikerer på tværs af tid og rum med folk i andre lande, og børnene bruger internettet til at kommunikere med venner over Facebook, Twitter mm., som de måske ellers ikke ville hilse på, hvis de mødte dem på gaden. Udlejring af sociale systemer - Den anden dynamik Giddens beskæftiger sig med, kalder han udlejringsmekanismen og er en følge af adskillelse af tid og rum. 7 I det præmoderne samfund var der fokus på individets nærhed i familie og lokalsamfundet, hvor man f.eks. med forbindelse til sygdomssymptomer, ville spørge den lokale læge til råds. Nu er vi mere tilbøjelige til at hente informationer fra internettet, fra tv-programmer eller andet. Man kan eksempelvis opfatte en børneinstitution som et ekspertsystem eller en udlejringsmekanisme, idet at barnet bliver taget ud af hjemmet og anbringes i en institution. Familien overlader barnet til ekspertsystemet og udviser herved tillid til systemet. 7 Giddens, 1990, s

10 Refleksivitet - Det senmoderne samfund er et informationssamfund, præget af viden og oplysning. Det senmoderne menneske bliver bombarderet med viden og informationer fra bl.a. medier, talkshows og selvhjælpsbøger, hvilket medfører, at man tvinges til at reflektere over og sortere i disse informationer. Giddens påpeger, at vi ikke kan undgå at reflektere, idet refleksionen foregår pr. refleks, hvorfor Giddens også kalder det senmoderne samfund for det refleksive samfund. Refleksiviteten i det moderne samfund består i, at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter således ændres grundlæggende. 8 Giddens beskriver baggrunden for forandringerne som en henvisning til globalisering. Danmark er en del af den globale verden, hvor vores målgruppe f.eks. bliver påvirket af idoler via medierne. De sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter osv. spiller en større rolle i børns identitetsdannelse end nogensinde før. De sociale medier er for mange børn, unge og sågar voksne med til at skabe en form for tryghed og fællesskabsfølelse. Individet bliver bombarderet fra de sociale medier med bud på, hvad der er på mode, og hvad der er den rigtige måde at leve på. Dette kan være med til at forårsage stress, da man hele tiden bliver tvunget til at realisere sig over for sig selv og andre. 4.2 Ontologisk sikkerhed (Hanne) Giddens mener at vi udvikler en form for ontologisk sikkerhed - vi har tillid til at maden vi spiser på diverse restauranter er ufarlig, tillid til læger, psykologer osv. For at leve i det senmoderne samfund der er præget med så mange forskellige synspunkter og levevilkår, er tillid en nødvendighed. Den ontologiske sikkerhed som Giddens taler om, bunder i en følelse i individet af, at man ikke er i fare. Den sikkerhedsfølelse etableres allerede i spædbarnsalderen gennem nære relationer til familie og venner, der fungerer som omsorgspersoner, der værner om spædbarnet. Det er denne tillid, der samtidig med det senmoderne samfund bliver sat på prøve, da man som individ i dette samfund skal træffe valg, der er mere dybe og omfattende end førhen. Giddens påpeger, at enhver i dag skal spørge sig selv hvem er jeg? hvad er mine 8 Giddens, 1997, s.39 9

11 grundværdier? osv. Disse er samtidig også spørgsmål, der er meget svære at svare på og definere for individet, da de hele tiden er under forandring i takt med tendenserne af det senmoderne samfund. 4.3 Pædagogisk tilgang - læring omkring internet brug (Hanne) Realiteten er, at de sociale medier er kommet for at blive, da de ikke kun fungerer som kommunikationskanal men også som platforme til deling af viden, materiale og underholdning flittigt brugt af langt de fleste mennesker. Da internettet er blevet en så stor del af børnenes hverdag, bliver vi også nødt til at indse, at det ikke længere er noget, der kun hører fritiden til. Lærere, forældre og pædagoger spiller en vigtig rolle i understøttelsen af børnenes brug af de sociale medier ved med en positiv og anerkendende tilgang at sætte fokus på de kompetencer, der kan styrkes gennem de sociale medier f.eks. samarbejde, læring, måden at kommunikere og forstå hinanden på. Derved bruges de sociale medier som en undervisningsplatform til styrkelse af barnets kompetencer. Med det sagt skal man stadig huske at stille sig kritisk over måden de sociale medier skal bruges på. Det kan f.eks. gøres ved at give børnene guidelines, som kan hjælpe dem til at have mere kontrol over deres privatliv og lære dem at have et ansvarligt brug af sprog og deling, så de kan færdes mere trygt online. Som jeg har skrevet før under Giddens beskrivelse af de tre vilkår, som det senmoderne samfund er præget af, danner institutionen ramme om børn og unges socialisering og deres sociale udvikling. I dette samfund tilbringer børn den største del af deres dage i institution, hvorfor det er vigtigt, at institutionen i samarbejde med forældrene giver børnene muligheder for udvikling og socialisering. Det er vigtigt, at man som professionel i arbejdet med børn og unge, ikke overser disse stigende tendenser og søger viden om, hvordan man kan opnå et ordentligt overblik således at vi som pædagoger, kan lære børnene at begå sig på internettet og lære dem om farerne. En metode for at vise børnene hvor hurtig noget breder sig på internettet og hvorfor det skal benyttes med 10

12 forsigtighed, er bl.a. blevet vist af en 3. klasse i Vester Nebel skole. De tog et billede af en tekst, delte det på Facebook, hvor det endte med at blive delt af over mennesker over hele verdenen, blandt andet i Horsens, Dubai, Brasilien og Grønland /

13 5.1 Thomas Ziehe (Anja) Ifølge Thomas Ziehe vokser børn op i et aftraditionaliseret samfund (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 167). Ungdomsfasen er blevet en længere og mere synlig livsfase i børns liv, og kulturelle faktorer der førhen havde stor indflydelse på børns privat- og erhvervsliv, består ikke længere eller er mindre betydningsfulde. I forhold til de generationer der gjorde op med traditioner som for eksempel overtagelse af forældrenes værdier eller holdninger, skal børn i det senmoderne samfund ikke gøre op med traditioner for at bestemme over deres eget liv. De har allerede muligheden for at vælge og bestemme over store dele af deres fremtid. Ziehes teorier om selvet var i starten præget af en hovedsageligt psykologisk tilgang, senere mere af en sociologisk og kulturteoretisk tilgang, og i 1980 erne flettede han de to tilgange sammen til det kulturanalytiske. 10 Jeg vil hovedsageligt komme ind på den sociologiske, kulturteoretiske og kulturanalytiske tilgang i dette afsnit. Ud fra den kulturanalytiske tilgang beskriver Ziehe en række kulturelle tendenser, der har indflydelse på alle personer i det senmoderne samfund, som i høj grad også påvirker børn. De kulturelle tendenser Ziehe nævner, er individualisering, refleksivitet og makeability. Individualisering dækker over de nye muligheder for selv at bestemme over sit eget liv efter aftraditionaliseringen af samfundet. Refleksivitet handler om, at der er mere mulighed for at reflektere over sig selv, sine valg og den viden der er tilgængelig. Makeability står for individets mulighed for at bruge alle de ressourcer der er tilgængelig til at realisere sig selv. 11 Christensen og Rasmussen skriver De (børn, note fra Anja) får adgang til en lang række refleksive vidensformer, dvs. typer af viden om dem selv, som kan være basis for selvbevidsthed. Det skærper både børns forventninger om at præge deres eget liv og deres behov for at begrunde egen levevis. (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 173) Børnene står dermed også under indflydelse af det senmoderne samfunds vilkår, som for eksempel refleksiviteten, ifølge Giddens. 10 Christensen & Rasmussen, 2011, s. 167, s. 184, s Christensen & Rasmussen, 2011, s

14 Denne udvikling gør sig bemærket på forskellige områder af børns liv, blandt andet ved uddannelses- og erhvervsvalg. Der er ikke ubegrænsede muligheder for, hvad man kan vælge, med mindre man har mulighed for at tilpasse sig til de krav der stilles til det enkelte erhverv. Det kan være krav som for eksempel fysiske kompetencer og/eller karaktergennemsnit. Men de valg, der bliver truffet opfattes som individets egne valg, og de er prægende for individets selvopfattelse og levevis. De valg børn træffer er ofte præget af ønsket om at opnå det gode liv, men rammerne for disse valg er ikke stabile og står under konstant indflydelse fra omgivelser og egen refleksion. I det traditionelle samfund var der i dette tilfælde tradition og forventning om, at man f.eks. valgte det samme erhverv som en af forældrene. Men i det aftraditionaliserede samfund gælder andre rammer, så børn nu står over for et bredt udvalg af muligheder og kan have brug for vejledning, for at kunne træffe et velovervejet valg. Ziehe mener, at der i det aftraditionaliserede samfund er opstået et behov for holdepunkter og strukturer, for at de unge kan finde deres vej mellem en kommercialiseret ungdom og samfundets høje krav om at de skal være målrettede og kvalificerede 12. Uden disse faste punkter som man kan forholde sig til, når man skal træffe et valg, kan det blive uoverskueligt og fremkalde bl.a. negative reaktioner. Manglen på faste rammer kan opfattes som en negativ faktor og er ifølge Ziehe en af grundene til nykonservative tendenser blandt unge. De orienterer sig mod traditionelle værdier og rammer som er bekendte og søger nærhed og mening i dem, fordi deres egen generation ikke har nogle faste og bekendte strukturer at bevæge sig indenfor. Disse tendenser kan have en negativ påvirkning på børn, hvis de i deres fastholden af rammer og værdier gennem defensive reaktioner ikke kan udnytte de muligheder de har på en positiv og produktiv måde, men bare blokerer for dem, fordi de virker fremmede (Nørgaard, side 177). En anden negativ konsekvens af de næsten ubegrænsede valgmuligheder børn står overfor er angst for at vælge det forkerte. Når man skal vælge noget, skal man samtidig vælge noget andet fra, og usikkerheden om hvorvidt man vælger det rigtige, kan ytre sig som afmagt eller igen defensive reaktioner Illeris, 2007, s Nørgaard, 2012, s

15 5.2 Selvbegrænsning (Anja) En måde at omgås det aftraditionaliserede samfund og det brede udvalg af muligheder på er selvbegrænsning 14. Det vil sige, at man begrænser sig selv i omgangen med disse muligheder inden for udfoldelse og identifikation, indtil man på dette område er moden nok til at kunne overskue flere valgmuligheder. Når man først kender sig selv og sine egne muligheder og begrænsninger, vil det store antal af valgmuligheder ikke fremprovokere de samme defensive reaktioner, som jeg nævnte tidligere, da man har personlige rammer, man kan orientere sig i. Selvbegrænsning spiller også en rolle inden for emnet sociale medier. Som tidligere nævnt kan de muligheder børn har for konstant at være online føre til, at de føler sig presset til også konstant at være det, og de kan have svært ved at gå offline. Dette kan blive problematisk ud fra forskellige perspektiver. Børn kan opleve stress, og det kan have en negativ indflydelse på for eksempel deres skole- og privatliv. En form for selvbegrænsning ville i det tilfælde være, at man sætter bestemte rammer for, hvornår man er online og hvornår man er offline, for at kunne koncentrere sig om det, der sker omkring en eller for at slappe af. Det er blandt andet noget, vi som pædagoger kan hjælpe børnene med, ikke for at sætte forbud mod noget op, men for at lære dem at lytte til deres egne behov. 5.3 God anderledeshed (Anja) Med hensyn til hvordan pædagogikken kommer i spil i disse nye tendenser bruger Ziehe begrebet god anderledeshed 15, som går ud på at fokus sættes på forskellighed, intensitet og brud på hverdagsrutiner (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 174). Ziehe mener at børn i det senmoderne samfund har en bred basisviden, og at det i skolesammenhæng ikke længere kun er lærerens opgave at lære børn noget nyt, men også at ryste på deres allerede bestående viden. 16 Førhen har der været fokus på at bringe fremmede emner tæt på elevernes hverdag, for at de opnår en forståelse for dem, hvorimod Ziehe mener at det fremmede ikke er noget som skal gøres 14 Nørgaard, 2012, s Christensen & Rasmussen, 2011, s Ziehe, 2004, s

16 bekendt for at være produktiv, men som kan være produktiv i sin fremmedhed. 17 Det udvider børnenes horisont og deres forståelse for deres omverden. God anderledeshed er en tilgang hvor børn lærer og udvikler deres kompetencer inden for erkendelsen af forskelle mellem deres indre og ydre, sociale og andres indre verden 18. Eleverne får mulighed til at udvikle selvdistance og forholde sig til emner og situationer på en anden måde, end de ville gøre i deres hverdag uden for skolen. Det er en modsætning eller nærmere en videreudvikling af erfaringspædagogikken, hvor man stadig holder fast i forskellige kognitive og kulturelle elementer, men hvor man ikke fokuserer på at kombinere skole og hverdag 19. Ud over at lære om forskellighed, handler den gode anderledeshed også om at acceptere disse anderledesheder og respektere dem. Skolen bliver med denne tilgang adskilt fra elevernes hverdagskultur og bliver et rum for dem, hvor de kan udforske, reflektere og forholde sig til sig selv og deres omgivelser, og dermed er den til gavn for identitetsdannelsen. 17 Ziehe, 2004, s Christensen & Rasmussen, 2011, s Christensen & Rasmussen, 2011, s

17 6.1 Anerkendende pædagogik (Anja) Måden, vi er på, det, vi siger, og det, vi gør, former ikke blot det ydre miljø, men også vores hjerner, der sanser, tænker, føler og agerer. Vi bliver mere lærenemme og kreative, når vi møder kærlighed og anerkendelse. Anerkendelse giver selvværd og identitet. (Bente Lynge, 2007, s. 16) Begrebet anerkendelse står inde for særlige måder at handle, reagere og være på. Grundlæggende består anerkendelse i relationen med børn i, at se og høre barnet på dets egne vilkår. At opfange og at lytte til barnets følelser og holdninger er en central del inden for anerkendelse, også når barnet gør eller siger noget, man privat ikke ville bryde sig om 20. Anerkendelse bliver en del af ens professionsidentitet, når man vælger at arbejde ud fra denne tilgang, og autenticitet og oprigtighed er vigtige egenskaber, som pædagogen skal kunne opfylde for at arbejde anerkendende. Hvis denne oprigtighed ikke medbringes, kan pædagogen i f.eks. pressede situationer have svært ved at reagere på en anerkendende måde og eventuelt reagere underkendende i stedet for 21. Underkendelse bliver defineret af Krog og Secher som modsætningen til anerkendelse, som blandt andet kan antage form af ignorering, korrigering eller afvisning, og det kan, når det bliver brugt gentagne gange, have negativ indflydelse på børns selvværd og identitetsdannelse (Krog & Secher, 2010, s. 36). Anerkendende pædagogik fokuserer på, hvordan vi gennem relationer påvirker hinanden og os selv. Positive og anerkendende relationer giver børn mulighed for at spejle sig i deres omgivelser, hvilket er en central del af identitetsdannelsen. Den anerkendende tilgang giver os mulighed for at påvirke de mange forskellige relationer, vi indgår i, i professionelle sammenhænge, om det er med vores brugere, pårørende eller kolleger. Som tidligere nævnt er identitetsdannelse en livslang proces, så også voksne og ældre har gavn af den positive indvirkning anerkendelse har på selvværd og selvidentitet. I dette projekt er vores 20 Krog & Secher, 2010, s Krog, Secher, 2010, s

18 målgruppe børn, så selvom anerkendelse kan bruges på flere forskellige målgrupper, vil jeg fokusere på dens brug i forhold til børn. 6.2 Et anerkendende system (Anja) Inden for anerkendende pædagogik handler det ikke kun om, hvordan vi som pædagoger kan påvirke vores målgruppe positivt, men det handler også om at skabe et anerkendende system. I et anerkendende system vil børn og unge have mulighed for at tilpasse sig til systemet, og systemet vil tilpasse sig til dets brugere 22. Dette betyder ikke, at alle individer i et socialt system, for eksempel børn i en skoleklasse, skal tilpasse sig perfekt til systemet. Men det betyder at individet og systemet skal undersøge og reflektere over deres samspil og være fleksible, når der opstår problemer, som kræver tilpasning af samspillet eller struktur for at blive løst 23. Fællesskaber er en central del af børn og unges liv, og de har en stor indflydelse på både trivsel og identitetsdannelse. For at arbejde med anerkendende pædagogik kan det derfor være relevant at se på de fællesskaber, som børn og unge bevæger sig i, i stedet for kun at se på individet 24. I eksemplet med skoleklassen kan man for eksempel støde på en elev, der har svært ved at koncentrere sig, når der er helt stille i klasselokalet. Med udgangspunkt i den anerkendende tilgang vil man undersøge samspillet mellem eleven og systemet og se, hvad man kan tilpasse og hvordan for at forbedre situationen for eleven, så han kan forblive i klassens fællesskab. Et løsningsforslag til denne situation kunne være at sætte lav musik eller naturlyde på i de situationer, hvor der ellers ville være helt stille, så eleven kan forblive i klassens fællesskab, og så der stadig er arbejdsro i klassen. Dette forudsætter, at der ikke er andre elever, som bliver forstyrret af denne ændring, da alle skal tages hensyn til. For elevens trivsel og selvværd vil denne tilgang med stor sandsynlighed have en positiv indflydelse, fordi man flytter fokus væk fra eleven som problemet, hvilket ellers kunne have en negativ indflydelse på elevens selvværd og stigmatisere eleven som den vanskelige. 22 Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s

19 I løbet af børns opvækst vil de ikke blive ved med at bevæge sig i sociale systemer, som indeholder voksne, men de vil begynde at blive mere selvstændige, og relationer til deres venner vil opnå større betydning 25. Det er i disse ligeværdige relationer til andre børn og unge, hvor de oftest vil gøre sig ligeværdige erfaringer og spejle sig i ligeværdige partnere, som så har indflydelse på deres udvikling af selvstændighed og identitet. 26 Her er det blandt andet pædagogens opgave at understøtte og vejlede børn og unge i deres erfaringer men også at anerkende deres voksende selvstændighed og lade dem gøre deres egne erfaringer. Børn og unge bevæger sig ofte selvstændigt i de sociale mediers verden, og det er derfor vi ser det som relevant at vejlede og understøtte dem til blive ansvarsbevidste brugere af sociale medier. 6.3 Honneths tre sfærer (Anja) For at sætte ord på den rolle anerkendelse spiller for identitetsdannelsen, vil jeg tage udgangspunkt i Honneths teori om de tre sfærer for anerkendelse: Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Opnåelse af anerkendelse i de tre sfærer er ifølge Honneth en forudsætning for at individet kan gennemgå en vellykket identitetsdannelse og leve et godt liv 27. Jeg vil begrænse mig til en kort beskrivelse for at givet et overblik over de tre sfærer med det formål at kunne bruge Honneths teori til at knytte anerkendelsen i praksis til identitetsdannelsen senere i opgaven. I den første sfære, privatsfæren, finder den emotionelle anerkendelse sted. Det er en kærlig og værdsættende form for anerkendelse, og den finder sted i de relationer, man har til sin familie og til sine nære venner. Det er ligeværdige relationer, og de er grundlæggende for individets 25 Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s

20 selvtillid. Den emotionelle anerkendelse i privatsfæren er en forudsætning for de to øvrige sfærer. 28 I forhold til de sociale medier kan privatsfæren også være til stede på f.eks. Facebook. Ofte er børnenes forældre og nære venner en del af deres venneliste på Facebook, og også der kan børnene anerkendes i bl.a. private konversationer eller gennem værdsættelse af et udtryk, som de har produceret. Den anden sfære er den retslige sfære, som indeholder anerkendelse på den måde, at individets rettigheder som medlem af samfundet bliver anerkendt og agtet. Denne form for anerkendelse har direkte indflydelse på selvagtelse og selvrespekt, og den baseres på universelle og samfundsmæssige rettigheder. 29 Den tredje sfære er den solidariske sfære, hvor man bliver anerkendt for blandt andet sine specielle evner, kvaliteter og handlinger. Anerkendelsen i denne sfære kommer fra det fællesskab, man deltager og engagerer sig positivt i og har direkte indflydelse på individets selvagtelse Lynge, 2007, s. 41 & Sørensen, 2012, side Lynge, 2007, s. 41 & Sørensen, 2012, side Lynge, 2007, s. 41 & Sørensen, 2012, side 23 19

21 7.1 Sammenhængen mellem sociale medier og selvidentitet (Hanne) Giddens og Ziehes teorier om det senmoderne samfund kan lægge op til et negativt billede af de sociale medier, hvis ikke rammerne for f.eks. tidsforbrug er afbalanceret, da man ligesom med alt andet i hverdagen skal finde en balance med tingene for at undgå at stresse sig selv. Som nævnt før kan presset om at være on line være med til at skabe stress hos den enkelte person. Især ved vores aldersgruppe 10 til 14 år er det vigtigt, at man som pædagog er klar over, at man i denne alder højst sandsynligt kommer i kontakt med de sociale medier for første gang, og at børnene stadig kan have brug for at lære at lytte til deres egne behov, så brugen af medier ikke går ud i ekstremer og ender med at begrænse dem i stedet for at udvikle dem. De sociale medier er en kommunikationsplatform til verdenen udadtil, hvor man har muligheden for at stifte nye bekendtskaber og holde kontakt med gamle. Samtidig er de sociale medier også en mulighed for at skabe en online identitet, hvor man er i fokus i forhold til, hvilke billeder man lægger op, hvilke statusbeskeder man skriver osv. Ens online identitet vil blive en del af ens selvidentitet og dermed være en del af den samlede identitetsdannelse. 7.2 Selektiv identitetsdannelse (Hanne) Dannelsen af en online identitet lægger op til at være en selektiv identitet, da man selv vælger, hvad verdenen udadtil har lov til at se. Vi vælger selv de informationer og produktioner vi lægger op på de sociale medier ved at gøre brug af værktøjer, som medieteknologien stiller til rådighed. Er det et forkert billede, vi viser udadtil ved at være selektive i vore uploads, ved at ville ses som ideel for omverdenen, og som om vi lever og er bedre end i realiteten? Både Facebook og Instagram har egocentriske funktioner, da man skaber sin egen online identitet, når man laver sin profil med navn, billeder og statusser, der udtrykker sine meninger, følelser mm. Men gennem denne selviscenesættelse kan man også komme i kontakt med de sociale funktioner ved at dele sig selv og sin verden med andre og samtidig se andre dele deres med én selv. Giddens påpeger, at man skal spørge sig selv hvem er jeg, hvad er mine grundværdier? for at finde sin egen identitet. Dette er med tiden også blevet en del sværere at besvare og definere, da 20

22 tendenserne af det senmoderne samfund hele tiden er under forandring. Førhen var det nemmere at finde sin egen identitet, da man i det traditionelle samfund vidste, hvad det gode liv var, eller havde et nogenlunde billede af, hvad det indeholdt. I dag er der derimod kommet så mange muligheder, at billedet af det gode liv er blevet mere uklart men samtidig stadig noget vi stræber efter. I de sociale medier får man mulighed for at se, hvad andres mennesker værdier og mål er i livet, og via det reflekterer man over sig selv og sine egne grundværdier. Men det kan være flygtige værdier at stræbe efter, da der altid er flere sider af mennesket end kun den ene side, som man lægger op på det sociale netværk. De fleste mennesker har en tendens til kun at lægge succeser og de gode sider op af deres liv, så den kontakt de har til folk på nettet hurtig kan blive overfladisk, da man kun ser denne ene side af dem. Derfor er det vigtigt, at man også stiller sig kritisk overfor, hvad man ser på nettet. 21

23 8.1 Pædagogens rolle og muligheder inde for understøttelse af unges identitetsdannelse gennem anerkendende pædagogik (Anja) I dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på, hvordan anerkendende pædagogik og identitetsdannelse hænger sammen i praksis med udgangspunkt i den teori, vi har brugt i det forrige afsnit. Ifølge Honneth er det centralt, at man bliver anerkendt i både privatsfæren, den retslige og den solidariske sfære for at identitetsdannelsen kan udvikle sig positivt. Vi er som pædagoger en del af børn og unges retslige og solidariske sfære, og vi kan have en indflydelse på deres privatsfære. I det følgende vil jeg komme lidt mere ind på den retslige og så fokusere på den solidariske sfære i praksis, da de fylder mere i det pædagogiske arbejde end privatsfæren, fordi pædagogen ikke nødvendigvis er en aktiv del af børns privatsfære. 8.2 Den retslige sfære i praksis. (Anja) Inden for den retslige sfære kan vi som pædagoger være anerkendende ved at respektere og anerkende børns universelle rettigheder som mennesker og som samfundsborgere. Det er ikke nødvendigvis noget, vi tænker over til dagligt i Danmark, måske er det noget, vi bare gør. Men trods alt er det relevant for, at de børn vi arbejder med, oplever sig selv som en agtet og respekteret del af samfundet. I børnekonventionen, som blev vedtaget af FN s generalforsamling i , er det blandt andet fastlagt, at børn har ret til at udtrykke meninger (artikel 12), og at det står dem frit for at udtrykke holdninger, så længe de ikke krænker andres rettigheder, og at de har ret til at søge information (artikel 13) 32. Den anerkendende tilgang giver pædagogen mulighed for at agte børns rettigheder i følge de to artikler fra børnekonventionen. Det kan for eksempel ske via en anerkendende pædagog, som er åben over for barnets perspektiv, holdninger og følelser, 31 side 2 ( ) 32 side 3 ( ) 22

24 og som lader dem have indflydelse på en bestemt situation eller på hverdagen som helhed. Denne indflydelse kan også strække sig så vidt, at pædagogen opnår ny indsigt i sig selv og sine egne handlinger Den solidariske sfære i praksis (Anja) Som pædagog i skoler og fritidsinstitutioner er man også en del af børnenes solidariske sfære. Det er her børnene bliver anerkendt for deres særlige kvaliteter og handlinger, som de bidrager til fællesskabet med. Denne anerkendelse kan blandt andet ske gennem ros og værdsættelse. For at ros er anerkendende i den anerkendende pædagogiks forstand og for at det kan få en positiv indvirkning på barnets selvværd, vil det være optimalt, hvis det ikke bare bliver udtrykt som en tom standard reaktion på noget, barnet gør eller siger, men at pædagogen roser barnets evne eller handling ud fra en oprigtig mening. Det betyder ikke, at man skal nedgøre f.eks. barnets tegning af sin familie, fordi den ikke ligner realiteten, men at man skal fokusere den værdsættelse, man udtrykker over for barnet på f.eks. barnets kreativitet. I min tid på seminariet har vi med hensyn til dette emne ofte hørt et eksempel, hvor man siger til et barn, der kommer med en farverig tegning Det er godt nok nogle flotte farver du har valgt, dem kan jeg godt lide! i stedet for at sige Sikke en flot tegning.. Og Bente Lynge bruger et lignende eksempel i bogen Anerkendende pædagogik (Lynge, 2007, s.42). Hvor er forskellen mellem de to sætninger? Den anden sætning kan hurtigt blive til noget, man bare siger for at give barnet ros, uden selv at tage stilling til tegningens indhold og ens egen mening. Denne tomme form for ros kan barnet vænne sig til og tage som givet, at den voksne vil give ros, uden at der er fokus på, om barnet rent faktisk har gjort sig umage med tegningen. I værste tilfælde kan barnet nærmest blive afhængigt af denne form for accept gennem ros, og det kan bevirke, at det ikke er oplevelsen, som står i fokus, men slutproduktet, som for barnet vil være den ydre verdens accept Holmgren, 2007, s Lynge, 2007, s

25 Den første sætning lægger vægt på barnets indsats, dets kreativitet med hensyn til farvevalg, og pædagogen tilkendegiver samtidig, om han kan lide tegningen. Dermed anerkender og værdsætter man barnets indsats og evne, som står bag ved tegningen, og man lærer dermed barnet, at det ikke er selve produktet uanset kvalitet, som er det, der udløser ros som reaktion men selve barnets særlige evne. Det er denne form for anerkendelse i den solidariske sfære, som giver barnet selvværd og har en positiv indflydelse på identitetsdannelsen, selvom det i dagligdagen måske bliver set som en lille ting. I vores dagligdag som voksne møder vi meget ros og værdsættelse, som bliver udtrykt af ren høflighed, og som i virkeligheden også kan være en form for ros og værdsættelse. Det lærer vi også børnene, når vi lærer dem, at man siger godnat, goddag og tak for mad. Vi har selv lært, at det er høfligt at sige det, men vi står ikke nødvendigvis oprigtigt bag ved de ord, vi siger. Trods alt er anerkendelse i form af høflighed en vigtig del af relationerne i vores dagligdag 35. Anerkendelse inden for den solidariske sfære er meget udbredt på de sociale medier, som kan betragtes som fællesskaber, som børnene deltager i. Hvis vi som eksempel kigger på online tjenesten, Instagram, hvor det også for børn er meget nemt og tilgængeligt at producere og udgive æstetiske udtryk i form af billeder, videoer og skrevne ord. Her vil individets specielle evner til at producere det valgte udtryk blive anerkendt gennem andre brugere af tjenesten, der følger dets Instagram-profil og udbreder dets udtryk gennem likes og henvisninger på dets billeder og videoer via hashtags. De producerede udtryk og individets kommentar, likes og henvisninger på andres udtryk viser et positivt engagement i fællesskabet, som så vil føre fællesskabets anerkendelse tilbage. Denne form for anerkendelse vil typisk ikke være intim nok til at gå over i privatsfæren, men den har stor indflydelse på den solidariske sfære, idet den kan have positiv eller negativ indflydelse på individets selvagtelse. Indflydelsen er ikke nødvendigvis dramatisk. I artiklen, Jeg har 99,9 procent i anerkendelse fra Katrine Hornstrup Yde 36, udtaler en af de interviewede elever fra en 6. klasse sig om, at det ikke går hende på personligt, når hun mister følgere på Instagram. Eleven 35 Lynge, s Yde, 2013, ( ) 24

26 er klar over de uskrevne regler, der gælder på Instagram, som bl.a. afgør, om det er godt at have mange følgere og godt ikke selv at følge mange, da disse to forhold har opnået en form for prestige. For at eleven kan se det på denne positive måde er det relevant, at hendes selvagtelse ikke kun bunder i de sociale medier, men at hun i forvejen har erfaret anerkendelse inden for den solidariske sfære, som har opbygget hendes selvagtelse. De sociale medier kan være ubarmhjertige, og det er vigtigt for børn at kende de skrevne og uskrevne spilleregler, og at de, præcis som eleven i artiklen, ikke tager det som kommer ud af disse spilleregler personligt. Pædagoger som kommer i kontakt med børn, der bruger sociale medier har, godt af selv at have viden om disse spilleregler og selve de sociale medier for eventuelt også at håndtere børns bekymringer over for dem. En af hovedårsagerne til at det er vigtigt, at børn er dannede inden for de sociale mediers funktion og spilleregler er, at de sociale medier også indeholder negative sider. Anonymitet som internettet giver, kan f.eks. ytre sig i uhøflige eller generelt underkendende kommentarer og beskeder, som børnene kan risikere at blive udsat for. Og det er relevant at børnene lærer at omgås både de positive og negative sider af de sociale medier, da de ellers kan få en negativ indflydelse på deres selvagtelse og dermed også selvidentitet. Det er vigtigt, at børnene er klar over, at de ikke skal bekymre sig over eventuelle negative kommentarer, som de får på f.eks. Instagram, men at de på den anden side også lærer at gøre brug af konstruktiv kritik for at udvikle sig selv. Konstruktiv kritik kan hjælpe børnene til at blive bedre brugere og producenter på de sociale medier, hvorimod underkendende kommentarer er noget, de ikke skal tage personligt. Her kunne det være pædagogens opgave at vejlede og understøtte børnene i deres brug af sociale medier for at modvirke eller intervenere imod f.eks. mobning over nettet, så børnene kan være sikre og positive brugere af de medierne. 25

27 8.4 God anderledeshed i forhold til børns brug af sociale medier og identitetsdannelse (Anja) På internettet kan man finde næsten alting, hvis man søger de rigtige steder. Dermed er internettet også en god kilde til at finde bl.a. tekster og videoer om forskellige emner, som kan bruges i undervisningen for at introducere nye emner eller nye tilgange til bekendte emner til eleverne. Når børnene får chancen for at forholde sig til og reflektere over forskellige og intense emner inden for den gode anderledesheds ramme, vil det fremme udviklingen af en positiv tilgang og accept over for disse emner. Med hensyn til sociale medier vil det kunne give pædagogen eller læreren mulighed for at gennemgå accept af andres meninger og valg via et medie som f.eks. Facebook sammen med børnene. Således kan de i deres brug af Facebook i hverdagen blive bedre til at acceptere forskellighed fra det de selv mener eller kender. Det er relevant at de relationer, som børn indgår i over sociale medier er positive og givende, da de har en indflydelse på deres identitetsdannelse, ligesom de relationer de indgår i f.eks. i skolen ansigt til ansigt. Bekendte eller fremmede relationers underkendende reaktion på noget, som barnet har valgt at dele med sin Facebook vennekreds, kan også have en negativ indflydelse på deres identitetsdannelse. I den sammenhæng er det også relevant, at de børn, vi som pædagoger er i kontakt med, skal lære at behandle deres bekendte og venner på en god måde, uanset om det er online eller offline. Med andre ord kan vi med god anderledeshed fremme kommunikative netværkskompetencer, så misforståelser og konflikter så vidt muligt kan undgås. På denne måde lærer børnene accept for forskellighed, og de vil med dette udgangspunkt ikke vil have en negativ holdning til andres meninger eller f.eks. skønhedsidealer. Anerkendelse er essentiel for identitetsdannelse, og hvis børn bliver underkendt eller underkender andre, vil det have en negativ indflydelse på dem. Underkendelse af børn vil kunne forringe deres eget selvværd og børn, der underkender andre vil højst sandsynligt få dårlig samvittighed over for den de har underkendt, når de reflekterer over deres handling, hvilket også kan have en negativ indflydelse på deres selvværd. Mød andre på nettet, som du selv vil mødes. lyder et af de 10 råd for forældre til børn, der er aktive brugere af internettet, udarbejdet af IT-brancheforeningen 37. Og 37 IT brancheforeningen, ( ) 26

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere