og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt."

Transkript

1 Identitetsdannelse og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt. Anja Martinek(PA11719) & Hanne Nissen(PA11826) VEJLEDER: LENE BUSCH CARØE Antal tegn:51.315

2 Indhold 1.1 Indledning (Anja & Hanne) Afgrænsning af problemformulering (Anja & Hanne) Metode (Anja & Hanne) Sociale mediers betydning i det senmoderne samfund (Hanne) Medier i institutionerne (Hanne) Identitetsdannelse (Anja) Det senmoderne samfund ifølge Giddens (Hanne) Ontologisk sikkerhed (Hanne) Pædagogisk tilgang - læring omkring internet brug (Hanne) Thomas Ziehe (Anja) Selvbegrænsning (Anja) God anderledeshed (Anja) Anerkendende pædagogik (Anja) Et anerkendende system (Anja) Honneths tre sfærer (Anja) Sammenhængen mellem sociale medier og selvidentitet (Hanne) Selektiv identitetsdannelse (Hanne) Pædagogens rolle og muligheder inde for understøttelse af unges identitetsdannelse gennem anerkendende pædagogik (Anja) Den retslige sfære i praksis. (Anja) Den solidariske sfære i praksis (Anja) God anderledeshed i forhold til børns brug af sociale medier og identitetsdannelse (Anja) Konklusion (Anja & Hanne) Litteraturliste (Anja & Hanne)

3 1.1 Indledning (Anja & Hanne) Vores identitet bliver dannet og formet gennem hele vores liv. Det er vores omverden, medmennesker og også vores indre refleksioner og tanker, der har indflydelse på denne proces. Samfundet har gennemgået en stor udvikling siden det traditionelle samfund i form af at opfattelsen af, hvad en god borger er, har forandret sig. I det traditionelle samfund var der faste rammer i form af bl.a. kulturelle udtryksformer og nedarvede traditioner om f.eks. valg af religion, arbejde og livsstil, og det lå uden for normen ikke at følge disse rammer. I det senmoderne samfund har disse rammer mistet en stor del af deres betydning, og som individ har man selv mulighed for at vælge om, og i så fald hvilke udtryksformer og traditioner, man vil følge. Allerede fra en tidlig alder skal man f.eks. vælge mellem fritidsinteresser og skolefag, og de valg man træffer, har indflydelse på ens senere liv og ens identitetsdannelse. Gennem de sociale medier er der kommet et nyt forum for identitetsdannelse, hvor vi står under indflydelse af andres værdier og normer og selv kan have indflydelse på andres værdier og normer. Mange sociale processer foregår over Facebook, og hvis man udebliver fra dette fællesskab, risikerer man ikke at være en del af disse sociale processer. I en undersøgelse fra 2013, gennemført af bl.a. medierådet for børn og unge, svarede 94% af børn mellem 12 og 18 år, at de havde en profil på Facebook, som de bruger jævnligt. Andre sociale medier, som for eksempel Twitter og Instagram, er også repræsenteret af henholdsvis 20 og 21% af de unge, og kun 2 %s svarede, at de slet ikke har en profil på de sociale medier. 1 Sociale medier spiller en større og større rolle i børns liv. De bliver brugt på en nuanceret måde, blandt andet til at vedligeholde venskaber og til at iscenesætte sig selv eller hinanden. Gennem det har de sociale medier en voksende indflydelse på identitetsdannelsen. På grund af den voksende betydning af sociale medier vil vi kigge nærmere på deres betydning for børns identitetsdannelse, samt på hvordan vi som pædagoger kan understøtte identitetsdannelsen både generelt og med hensyn til de sociale mediers indflydelse. 1 ( ) 2

4 1.2 Afgrænsning af problemformulering (Anja & Hanne) Hvilken indflydelse har sociale medier på børns identitetsdannelse, og hvordan kan pædagoger understøtte denne identitetsdannelse? I vores projekt vil vi fokusere på danske børn i alderen fra år, som enten gennem skolen eller fritidstilbud er i regelmæssig kontakt med pædagoger. Af sociale medier har vi valgt at fokusere på Facebook, Twitter og Instagram. 1.3 Metode (Anja & Hanne) I denne opgave vil Hanne starte ud med at redegøre for de sociale medier i det senmoderne samfund ud fra et generelt perspektiv og ud fra Kirsten Drotners syn på mediernes rolle i børns liv. Bagefter beskriver Anja kort identitetsdannelse, for at skabe en basis for den definition af identitetsdannelse vi bygger vores opgave på. Hanne vil så komme ind på Giddens teori om det senmoderne samfund og de forskellige vilkår, der præger dette samfund. Derefter redegør Anja for Ziehes opfattelse af kulturelle tendenser, som har udviklet sig i det aftraditionaliserede samfund og hans begreb om god anderledeshed. Efter det vil Anja komme ind på den anerkendende pædagogik og Honneths tre sfærer for anerkendelse, fordi vi mener at anerkendelse spiller en stor rolle for identitetsdannelse og dermed vores tilgang til vores problemstilling. Hanne præsenterer derefter pædagogens rolle i forhold til læring omkring benyttelse af sociale medier gennem konkrete eksempler. Anja vil gå mere i dybden med den solidariske og retslige sfære ifølge Honneth, med hensyn til pædagogens rolle inden for børns identitetsdannelse og hvordan vi som pædagoger kan understøtte denne proces, bl.a. ved hjælp af Ziehes begreb om god anderledeshed. Vi vil afslutte med en konklusion, hvor vi vil besvare vores problemformulering ud fra vores redegørelse og analyse af emnet. 3

5 2.1 Sociale mediers betydning i det senmoderne samfund (Hanne) Det startede i 1970 erne med at ganske få hjem havde den store klumpede stationære computer, som så med tiden blev mere og mere udbredt i hjemmet, på biblioteker, i skoler m.m. Herefter fulgte den bærbare computer, som blev markedsført som nem at have med under armen. Efter dette er IT-teknikken blevet udviklet til, at man kan have sin egen lille mini computer med sig i lommen (smartphone) således, at man til enhver tid og på ethvert sted kan surfe på internettet, logge på sociale netværker, tjekke sin konto og bruge den som GPS m.m. Børn der vokser op i det senmoderne samfund, har et langt større forbrug af medier end nogensinde før, da medier nu ikke er noget man vælger til, men derimod noget der kan virke indskrænkende, når man vælger det fra. Selvfølgelig ville man kunne vælge en ny smartphone fra og holde sig til de gamle modeller, indtil de gik af markedet. En tilgang til f.eks. en stationær PC eller en laptop med forbindelse til internettet er dog nærmest uundværligt, da tjenester som netbank, e-boks og brug af NemID i dag de fleste steder er blevet et krav i forhold til økonomi og kommunale gøremål. Der er mulighed for at tage kurser i brug af diverse programmer til computer, så også den ældre generation kan følge med. Da medier er blevet en sådan fast del af individets dagligdag, er den også svær at undvære. På landsplan bruger ca. 2 millioner danskere sociale netværkssider, hvoraf ca. 95 pct. af alle danskere benytter sig af det sociale netværk, Facebook. Facebook har været med til at dreje udviklingen af sociale netværk i en meget egocentrisk retning, da man nu bruger sociale netværk til samlingen af venner og nye bekendtskaber og gør sig selv til centrum i sin egen sociale verden. Facebook er blevet et fristed, som mange bruger til at realisere sig selv og få anerkendelse fra omgivelserne gennem likes, mængden af venner og kommentarer. Det er den fællesskabsfølelse, man førhen fik ved at mødes med venner og bekendte ansigt til ansigt. Den samme følelse bliver med tiden mere og mere flygtig, da man nu f.eks. kan få nye bekendtskaber igennem et møde, hvor venskabet derefter bliver holdt ved lige gennem sms er, Facebook eller lignende. Det er på den måde med til at skabe en vi-følelse for individet gennem det sociale medie, hvor man før havde vi-følelsen ved at mødes. 4

6 Som smartphoneejer og bruger af forskellige sociale sider har man mulighed for at være på 24 timer i døgnet. Smartphonen spiller dermed en rolle på flere måder: Som Redskab i hverdagen - Mange unge føler et indre behov for at være elektronisk logget på konstant og være i direkte forbindelse med omverdenen, så de kan pleje deres sociale relationer. Som Identitetsskaber - Som sagt før er mobilen en fast del af vores påklædning. Valget af mobiltelefon ligger ikke nødvendigvis kun på dens tekniske kunnen, men også på hvilket mærke telefon, der er moderne at have inden for de forskellige fællesskaber. Så mobilen kan også virke som identitetsskaber, da man sender et signal til sine omgivelser om, hvem man er, og hvad ens stil er. Som Medie - Smartphonen bliver brugt som medie, da mobiltelefonen ikke længere kun benyttes til at ringe til og fra med. I dag er den ens indgang til sociale netværkssider, lommeregner, kamera, video afspiller m.m Medier i institutionerne (Hanne) Mange institutioner er i de seneste år begyndt at tage medansvar for udviklingen af børns IT- og mediekundskaber ved at have mere fokus på medier som en del af læringen. Nogle mener, at dette er en farlig udvikling, imens andre mener det er gavnligt for læringen. Ifølge Giddens og Ziehe kan dette medvirke til, at man føler et for stort pres til at være online og tilgængelig hele tiden, hvilket i sidste ende kan resultere i stress. Derfor ser man det også nødvendigt at begrænse sit brug af sociale medier, da det samtidig med at være befriende og mulighedsskabende også kan gå i den anden grøft og være stressfyldt og afhængighedsdannende. Kirsten Drotner der er leder af center for børne- og ungdomsmedier mener derimod, at medieundervisning er noget, der skal implementeres yderligere i folkeskolen. Da medier yder så stor en indflydelse på børnenes hverdag mener Drotner, at de spiller en central rolle i børns identitetsdannelse. Dette nævner hun i sammenhæng med begrebet mediedannelse, hvor hun belyser emner til at betone dette. Hun nævner 5 perspektiver i forhold til begrebet. En af disse 2 Netværkssamfundet, 2012 s. 72 5

7 perspektiver er, at medier har en individuel men også social betydning og skal derfor udvikles i forhold til personlig dannelse og demokratisk opdragelse. Den anden er at forholdet mellem børn/unge og medier er så centrale elementer i hverdagen og derfor også må udvikles i forhold til både fritid og skole. Medierne rummer muligheder for både oplysning og oplevelse og må derfor udvikles i forhold til begge dimensioner. Ligeledes er oplysninger og oplevelser led i processer der må udvikles i forhold til børn og unges perspektiv i lige så høj grad som fra voksnes perspektiv Hvilke kompetencer og behov har de? Endelig er det 5. perspektiv at udviklingen skal ske i forhold til alle tendenser inden for medier og ikke kun de nyeste, som pædagoger og medieforskere ofte har tendens til. 3 IKT (informations og kommunikationsteknologi) er i de sidste år blevet implementeret i det pædagogiske arbejde, og det er nu med medieudviklingen blevet vigtigt for både den enkelte privat men også offentligt, at man besidder kompetencer i forhold til de nye teknologier. Fokus for brug af computer i skolen har i tidligere år været i fagene dansk og matematik med programmer som Word og Excel. Men med årene er computeren blevet en vigtigere og større del af skolelivet, da langt flere opgaver bliver afleveret, skrevet på computer. Drotner mener, at de seneste ti års medie-boom udvider hele vores dannelsesbegreb. Udvidelsen af medieområdet betyder, at børn i dag skal have nogle andre dannelseskompetencer med sig end tidligere. Førhen var dannelse noget med at lære at stave, skrive og regne, altså de traditionelle kulturteknikker, hvor der nu indgår kompetencer indenfor f.eks. betjening af computer og internet. Drotner mener, at hvad angår de nuværende børnegenerationer, halter skolernes dannelsesbegreb grundigt efter virkeligheden. 3 Drotner, 1995, s. 39 6

8 3.1 Identitetsdannelse (Anja) Identitetsdannelse er den proces individet gennemgår, når det forholder sig til og reflekterer over både indre og ydre faktorer og derved finder sit eget standpunkt og sin egen individualitet i samfundet. Når man beskriver identitetsdannelse, kan man starte med at dele den op i selvidentitet, som dækker over den opfattelse individet har om sig selv og social identitet, der opstår og bliver udviklet, når vi spejler os i vores omgivelser 4. Selvom begrebet selvidentitet lyder som om, det primært foregår i individet selv, så afhænger det i realiteten stærkt af samspil med andre. Vores selvopfattelse bliver præget af, hvad vi opfatter som særligt ved os selv. Men uden tilstedeværelsen af ydre faktorer, som vi kan sammenligne os med og forholde os til, ville vi ikke kunne opfatte noget som mere eller mindre særligt. Gennem vores liv oplever vi andre former for identitet som for eksempel gruppeidentitet, erhvervsidentitet eller national identitet 5. Disse indgår i vores selvopfattelse og dermed selvidentitet, når vi forholder os til dem. Et eksempel kunne være, at identificere sig med sit favorit fodboldhold. Vi er ikke en del af holdet, men holdet er en del af os. Børn i alderen fra 10 til 14 som er vores målgruppe i dette projekt, er midt i den livslange proces: Identitetsdannelse. For at denne proces skal kunne kaldes for vellykket, er det centralt, at individet føler sig særligt og anerkendt samt accepteret for sin særlighed. 6 Vi vil i de følgende afsnit komme ind på Giddens og Ziehes teorier om identitetsdannelsen i ungdommen i vores nuværende samfund, da vi mener de er relevante til at få et dybere indblik i den nuværende ungdoms forhold til identitet, og hvorfor de sociale medier spiller en rolle i den. 4 Sørensen, 2012, s Sørensen, 2012, s Sørensen, 2012, s. 22 7

9 4.1 Det senmoderne samfund ifølge Giddens (Hanne) Anthony Giddens som er en engelsk sociolog og samfundsteoretiker, påpeger med sin modernitetsteori, at det senmoderne samfund har gennemgået en udvikling, der på flere niveauer har indflydelse på mennesket, både dets selvidentitet og interaktion med dets sociale omgivelser. Den moderne verden er en løbsk verden : Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større. (Giddens, 1999, s.27) Samfundsforandringer som fra et traditionelt landbrugssamfund til nutidens moderne informationssamfund, præget af stor indflydelse fra medieverdenen, har kæmpe indflydelse på identitetsdannelsen. Ifølge Giddens er det senmoderne samfund bl.a. præget af tre vilkår: Adskillelse af tid og rum I det præmoderne samfund faldt tid og rum sammen, mens der i det moderne samfund sker en adskillelse. Denne adskillelse tydeliggøres ved f.eks. kommunikation over internettet, hvor man nu har samtaler uden at skulle stå ansigt til ansigt med hinanden. Forældre der er på arbejde, kommunikerer på tværs af tid og rum med folk i andre lande, og børnene bruger internettet til at kommunikere med venner over Facebook, Twitter mm., som de måske ellers ikke ville hilse på, hvis de mødte dem på gaden. Udlejring af sociale systemer - Den anden dynamik Giddens beskæftiger sig med, kalder han udlejringsmekanismen og er en følge af adskillelse af tid og rum. 7 I det præmoderne samfund var der fokus på individets nærhed i familie og lokalsamfundet, hvor man f.eks. med forbindelse til sygdomssymptomer, ville spørge den lokale læge til råds. Nu er vi mere tilbøjelige til at hente informationer fra internettet, fra tv-programmer eller andet. Man kan eksempelvis opfatte en børneinstitution som et ekspertsystem eller en udlejringsmekanisme, idet at barnet bliver taget ud af hjemmet og anbringes i en institution. Familien overlader barnet til ekspertsystemet og udviser herved tillid til systemet. 7 Giddens, 1990, s

10 Refleksivitet - Det senmoderne samfund er et informationssamfund, præget af viden og oplysning. Det senmoderne menneske bliver bombarderet med viden og informationer fra bl.a. medier, talkshows og selvhjælpsbøger, hvilket medfører, at man tvinges til at reflektere over og sortere i disse informationer. Giddens påpeger, at vi ikke kan undgå at reflektere, idet refleksionen foregår pr. refleks, hvorfor Giddens også kalder det senmoderne samfund for det refleksive samfund. Refleksiviteten i det moderne samfund består i, at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter således ændres grundlæggende. 8 Giddens beskriver baggrunden for forandringerne som en henvisning til globalisering. Danmark er en del af den globale verden, hvor vores målgruppe f.eks. bliver påvirket af idoler via medierne. De sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter osv. spiller en større rolle i børns identitetsdannelse end nogensinde før. De sociale medier er for mange børn, unge og sågar voksne med til at skabe en form for tryghed og fællesskabsfølelse. Individet bliver bombarderet fra de sociale medier med bud på, hvad der er på mode, og hvad der er den rigtige måde at leve på. Dette kan være med til at forårsage stress, da man hele tiden bliver tvunget til at realisere sig over for sig selv og andre. 4.2 Ontologisk sikkerhed (Hanne) Giddens mener at vi udvikler en form for ontologisk sikkerhed - vi har tillid til at maden vi spiser på diverse restauranter er ufarlig, tillid til læger, psykologer osv. For at leve i det senmoderne samfund der er præget med så mange forskellige synspunkter og levevilkår, er tillid en nødvendighed. Den ontologiske sikkerhed som Giddens taler om, bunder i en følelse i individet af, at man ikke er i fare. Den sikkerhedsfølelse etableres allerede i spædbarnsalderen gennem nære relationer til familie og venner, der fungerer som omsorgspersoner, der værner om spædbarnet. Det er denne tillid, der samtidig med det senmoderne samfund bliver sat på prøve, da man som individ i dette samfund skal træffe valg, der er mere dybe og omfattende end førhen. Giddens påpeger, at enhver i dag skal spørge sig selv hvem er jeg? hvad er mine 8 Giddens, 1997, s.39 9

11 grundværdier? osv. Disse er samtidig også spørgsmål, der er meget svære at svare på og definere for individet, da de hele tiden er under forandring i takt med tendenserne af det senmoderne samfund. 4.3 Pædagogisk tilgang - læring omkring internet brug (Hanne) Realiteten er, at de sociale medier er kommet for at blive, da de ikke kun fungerer som kommunikationskanal men også som platforme til deling af viden, materiale og underholdning flittigt brugt af langt de fleste mennesker. Da internettet er blevet en så stor del af børnenes hverdag, bliver vi også nødt til at indse, at det ikke længere er noget, der kun hører fritiden til. Lærere, forældre og pædagoger spiller en vigtig rolle i understøttelsen af børnenes brug af de sociale medier ved med en positiv og anerkendende tilgang at sætte fokus på de kompetencer, der kan styrkes gennem de sociale medier f.eks. samarbejde, læring, måden at kommunikere og forstå hinanden på. Derved bruges de sociale medier som en undervisningsplatform til styrkelse af barnets kompetencer. Med det sagt skal man stadig huske at stille sig kritisk over måden de sociale medier skal bruges på. Det kan f.eks. gøres ved at give børnene guidelines, som kan hjælpe dem til at have mere kontrol over deres privatliv og lære dem at have et ansvarligt brug af sprog og deling, så de kan færdes mere trygt online. Som jeg har skrevet før under Giddens beskrivelse af de tre vilkår, som det senmoderne samfund er præget af, danner institutionen ramme om børn og unges socialisering og deres sociale udvikling. I dette samfund tilbringer børn den største del af deres dage i institution, hvorfor det er vigtigt, at institutionen i samarbejde med forældrene giver børnene muligheder for udvikling og socialisering. Det er vigtigt, at man som professionel i arbejdet med børn og unge, ikke overser disse stigende tendenser og søger viden om, hvordan man kan opnå et ordentligt overblik således at vi som pædagoger, kan lære børnene at begå sig på internettet og lære dem om farerne. En metode for at vise børnene hvor hurtig noget breder sig på internettet og hvorfor det skal benyttes med 10

12 forsigtighed, er bl.a. blevet vist af en 3. klasse i Vester Nebel skole. De tog et billede af en tekst, delte det på Facebook, hvor det endte med at blive delt af over mennesker over hele verdenen, blandt andet i Horsens, Dubai, Brasilien og Grønland /

13 5.1 Thomas Ziehe (Anja) Ifølge Thomas Ziehe vokser børn op i et aftraditionaliseret samfund (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 167). Ungdomsfasen er blevet en længere og mere synlig livsfase i børns liv, og kulturelle faktorer der førhen havde stor indflydelse på børns privat- og erhvervsliv, består ikke længere eller er mindre betydningsfulde. I forhold til de generationer der gjorde op med traditioner som for eksempel overtagelse af forældrenes værdier eller holdninger, skal børn i det senmoderne samfund ikke gøre op med traditioner for at bestemme over deres eget liv. De har allerede muligheden for at vælge og bestemme over store dele af deres fremtid. Ziehes teorier om selvet var i starten præget af en hovedsageligt psykologisk tilgang, senere mere af en sociologisk og kulturteoretisk tilgang, og i 1980 erne flettede han de to tilgange sammen til det kulturanalytiske. 10 Jeg vil hovedsageligt komme ind på den sociologiske, kulturteoretiske og kulturanalytiske tilgang i dette afsnit. Ud fra den kulturanalytiske tilgang beskriver Ziehe en række kulturelle tendenser, der har indflydelse på alle personer i det senmoderne samfund, som i høj grad også påvirker børn. De kulturelle tendenser Ziehe nævner, er individualisering, refleksivitet og makeability. Individualisering dækker over de nye muligheder for selv at bestemme over sit eget liv efter aftraditionaliseringen af samfundet. Refleksivitet handler om, at der er mere mulighed for at reflektere over sig selv, sine valg og den viden der er tilgængelig. Makeability står for individets mulighed for at bruge alle de ressourcer der er tilgængelig til at realisere sig selv. 11 Christensen og Rasmussen skriver De (børn, note fra Anja) får adgang til en lang række refleksive vidensformer, dvs. typer af viden om dem selv, som kan være basis for selvbevidsthed. Det skærper både børns forventninger om at præge deres eget liv og deres behov for at begrunde egen levevis. (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 173) Børnene står dermed også under indflydelse af det senmoderne samfunds vilkår, som for eksempel refleksiviteten, ifølge Giddens. 10 Christensen & Rasmussen, 2011, s. 167, s. 184, s Christensen & Rasmussen, 2011, s

14 Denne udvikling gør sig bemærket på forskellige områder af børns liv, blandt andet ved uddannelses- og erhvervsvalg. Der er ikke ubegrænsede muligheder for, hvad man kan vælge, med mindre man har mulighed for at tilpasse sig til de krav der stilles til det enkelte erhverv. Det kan være krav som for eksempel fysiske kompetencer og/eller karaktergennemsnit. Men de valg, der bliver truffet opfattes som individets egne valg, og de er prægende for individets selvopfattelse og levevis. De valg børn træffer er ofte præget af ønsket om at opnå det gode liv, men rammerne for disse valg er ikke stabile og står under konstant indflydelse fra omgivelser og egen refleksion. I det traditionelle samfund var der i dette tilfælde tradition og forventning om, at man f.eks. valgte det samme erhverv som en af forældrene. Men i det aftraditionaliserede samfund gælder andre rammer, så børn nu står over for et bredt udvalg af muligheder og kan have brug for vejledning, for at kunne træffe et velovervejet valg. Ziehe mener, at der i det aftraditionaliserede samfund er opstået et behov for holdepunkter og strukturer, for at de unge kan finde deres vej mellem en kommercialiseret ungdom og samfundets høje krav om at de skal være målrettede og kvalificerede 12. Uden disse faste punkter som man kan forholde sig til, når man skal træffe et valg, kan det blive uoverskueligt og fremkalde bl.a. negative reaktioner. Manglen på faste rammer kan opfattes som en negativ faktor og er ifølge Ziehe en af grundene til nykonservative tendenser blandt unge. De orienterer sig mod traditionelle værdier og rammer som er bekendte og søger nærhed og mening i dem, fordi deres egen generation ikke har nogle faste og bekendte strukturer at bevæge sig indenfor. Disse tendenser kan have en negativ påvirkning på børn, hvis de i deres fastholden af rammer og værdier gennem defensive reaktioner ikke kan udnytte de muligheder de har på en positiv og produktiv måde, men bare blokerer for dem, fordi de virker fremmede (Nørgaard, side 177). En anden negativ konsekvens af de næsten ubegrænsede valgmuligheder børn står overfor er angst for at vælge det forkerte. Når man skal vælge noget, skal man samtidig vælge noget andet fra, og usikkerheden om hvorvidt man vælger det rigtige, kan ytre sig som afmagt eller igen defensive reaktioner Illeris, 2007, s Nørgaard, 2012, s

15 5.2 Selvbegrænsning (Anja) En måde at omgås det aftraditionaliserede samfund og det brede udvalg af muligheder på er selvbegrænsning 14. Det vil sige, at man begrænser sig selv i omgangen med disse muligheder inden for udfoldelse og identifikation, indtil man på dette område er moden nok til at kunne overskue flere valgmuligheder. Når man først kender sig selv og sine egne muligheder og begrænsninger, vil det store antal af valgmuligheder ikke fremprovokere de samme defensive reaktioner, som jeg nævnte tidligere, da man har personlige rammer, man kan orientere sig i. Selvbegrænsning spiller også en rolle inden for emnet sociale medier. Som tidligere nævnt kan de muligheder børn har for konstant at være online føre til, at de føler sig presset til også konstant at være det, og de kan have svært ved at gå offline. Dette kan blive problematisk ud fra forskellige perspektiver. Børn kan opleve stress, og det kan have en negativ indflydelse på for eksempel deres skole- og privatliv. En form for selvbegrænsning ville i det tilfælde være, at man sætter bestemte rammer for, hvornår man er online og hvornår man er offline, for at kunne koncentrere sig om det, der sker omkring en eller for at slappe af. Det er blandt andet noget, vi som pædagoger kan hjælpe børnene med, ikke for at sætte forbud mod noget op, men for at lære dem at lytte til deres egne behov. 5.3 God anderledeshed (Anja) Med hensyn til hvordan pædagogikken kommer i spil i disse nye tendenser bruger Ziehe begrebet god anderledeshed 15, som går ud på at fokus sættes på forskellighed, intensitet og brud på hverdagsrutiner (Christensen og Rasmussen, 2011, s. 174). Ziehe mener at børn i det senmoderne samfund har en bred basisviden, og at det i skolesammenhæng ikke længere kun er lærerens opgave at lære børn noget nyt, men også at ryste på deres allerede bestående viden. 16 Førhen har der været fokus på at bringe fremmede emner tæt på elevernes hverdag, for at de opnår en forståelse for dem, hvorimod Ziehe mener at det fremmede ikke er noget som skal gøres 14 Nørgaard, 2012, s Christensen & Rasmussen, 2011, s Ziehe, 2004, s

16 bekendt for at være produktiv, men som kan være produktiv i sin fremmedhed. 17 Det udvider børnenes horisont og deres forståelse for deres omverden. God anderledeshed er en tilgang hvor børn lærer og udvikler deres kompetencer inden for erkendelsen af forskelle mellem deres indre og ydre, sociale og andres indre verden 18. Eleverne får mulighed til at udvikle selvdistance og forholde sig til emner og situationer på en anden måde, end de ville gøre i deres hverdag uden for skolen. Det er en modsætning eller nærmere en videreudvikling af erfaringspædagogikken, hvor man stadig holder fast i forskellige kognitive og kulturelle elementer, men hvor man ikke fokuserer på at kombinere skole og hverdag 19. Ud over at lære om forskellighed, handler den gode anderledeshed også om at acceptere disse anderledesheder og respektere dem. Skolen bliver med denne tilgang adskilt fra elevernes hverdagskultur og bliver et rum for dem, hvor de kan udforske, reflektere og forholde sig til sig selv og deres omgivelser, og dermed er den til gavn for identitetsdannelsen. 17 Ziehe, 2004, s Christensen & Rasmussen, 2011, s Christensen & Rasmussen, 2011, s

17 6.1 Anerkendende pædagogik (Anja) Måden, vi er på, det, vi siger, og det, vi gør, former ikke blot det ydre miljø, men også vores hjerner, der sanser, tænker, føler og agerer. Vi bliver mere lærenemme og kreative, når vi møder kærlighed og anerkendelse. Anerkendelse giver selvværd og identitet. (Bente Lynge, 2007, s. 16) Begrebet anerkendelse står inde for særlige måder at handle, reagere og være på. Grundlæggende består anerkendelse i relationen med børn i, at se og høre barnet på dets egne vilkår. At opfange og at lytte til barnets følelser og holdninger er en central del inden for anerkendelse, også når barnet gør eller siger noget, man privat ikke ville bryde sig om 20. Anerkendelse bliver en del af ens professionsidentitet, når man vælger at arbejde ud fra denne tilgang, og autenticitet og oprigtighed er vigtige egenskaber, som pædagogen skal kunne opfylde for at arbejde anerkendende. Hvis denne oprigtighed ikke medbringes, kan pædagogen i f.eks. pressede situationer have svært ved at reagere på en anerkendende måde og eventuelt reagere underkendende i stedet for 21. Underkendelse bliver defineret af Krog og Secher som modsætningen til anerkendelse, som blandt andet kan antage form af ignorering, korrigering eller afvisning, og det kan, når det bliver brugt gentagne gange, have negativ indflydelse på børns selvværd og identitetsdannelse (Krog & Secher, 2010, s. 36). Anerkendende pædagogik fokuserer på, hvordan vi gennem relationer påvirker hinanden og os selv. Positive og anerkendende relationer giver børn mulighed for at spejle sig i deres omgivelser, hvilket er en central del af identitetsdannelsen. Den anerkendende tilgang giver os mulighed for at påvirke de mange forskellige relationer, vi indgår i, i professionelle sammenhænge, om det er med vores brugere, pårørende eller kolleger. Som tidligere nævnt er identitetsdannelse en livslang proces, så også voksne og ældre har gavn af den positive indvirkning anerkendelse har på selvværd og selvidentitet. I dette projekt er vores 20 Krog & Secher, 2010, s Krog, Secher, 2010, s

18 målgruppe børn, så selvom anerkendelse kan bruges på flere forskellige målgrupper, vil jeg fokusere på dens brug i forhold til børn. 6.2 Et anerkendende system (Anja) Inden for anerkendende pædagogik handler det ikke kun om, hvordan vi som pædagoger kan påvirke vores målgruppe positivt, men det handler også om at skabe et anerkendende system. I et anerkendende system vil børn og unge have mulighed for at tilpasse sig til systemet, og systemet vil tilpasse sig til dets brugere 22. Dette betyder ikke, at alle individer i et socialt system, for eksempel børn i en skoleklasse, skal tilpasse sig perfekt til systemet. Men det betyder at individet og systemet skal undersøge og reflektere over deres samspil og være fleksible, når der opstår problemer, som kræver tilpasning af samspillet eller struktur for at blive løst 23. Fællesskaber er en central del af børn og unges liv, og de har en stor indflydelse på både trivsel og identitetsdannelse. For at arbejde med anerkendende pædagogik kan det derfor være relevant at se på de fællesskaber, som børn og unge bevæger sig i, i stedet for kun at se på individet 24. I eksemplet med skoleklassen kan man for eksempel støde på en elev, der har svært ved at koncentrere sig, når der er helt stille i klasselokalet. Med udgangspunkt i den anerkendende tilgang vil man undersøge samspillet mellem eleven og systemet og se, hvad man kan tilpasse og hvordan for at forbedre situationen for eleven, så han kan forblive i klassens fællesskab. Et løsningsforslag til denne situation kunne være at sætte lav musik eller naturlyde på i de situationer, hvor der ellers ville være helt stille, så eleven kan forblive i klassens fællesskab, og så der stadig er arbejdsro i klassen. Dette forudsætter, at der ikke er andre elever, som bliver forstyrret af denne ændring, da alle skal tages hensyn til. For elevens trivsel og selvværd vil denne tilgang med stor sandsynlighed have en positiv indflydelse, fordi man flytter fokus væk fra eleven som problemet, hvilket ellers kunne have en negativ indflydelse på elevens selvværd og stigmatisere eleven som den vanskelige. 22 Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s

19 I løbet af børns opvækst vil de ikke blive ved med at bevæge sig i sociale systemer, som indeholder voksne, men de vil begynde at blive mere selvstændige, og relationer til deres venner vil opnå større betydning 25. Det er i disse ligeværdige relationer til andre børn og unge, hvor de oftest vil gøre sig ligeværdige erfaringer og spejle sig i ligeværdige partnere, som så har indflydelse på deres udvikling af selvstændighed og identitet. 26 Her er det blandt andet pædagogens opgave at understøtte og vejlede børn og unge i deres erfaringer men også at anerkende deres voksende selvstændighed og lade dem gøre deres egne erfaringer. Børn og unge bevæger sig ofte selvstændigt i de sociale mediers verden, og det er derfor vi ser det som relevant at vejlede og understøtte dem til blive ansvarsbevidste brugere af sociale medier. 6.3 Honneths tre sfærer (Anja) For at sætte ord på den rolle anerkendelse spiller for identitetsdannelsen, vil jeg tage udgangspunkt i Honneths teori om de tre sfærer for anerkendelse: Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Opnåelse af anerkendelse i de tre sfærer er ifølge Honneth en forudsætning for at individet kan gennemgå en vellykket identitetsdannelse og leve et godt liv 27. Jeg vil begrænse mig til en kort beskrivelse for at givet et overblik over de tre sfærer med det formål at kunne bruge Honneths teori til at knytte anerkendelsen i praksis til identitetsdannelsen senere i opgaven. I den første sfære, privatsfæren, finder den emotionelle anerkendelse sted. Det er en kærlig og værdsættende form for anerkendelse, og den finder sted i de relationer, man har til sin familie og til sine nære venner. Det er ligeværdige relationer, og de er grundlæggende for individets 25 Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s Lynge, 2007, s

20 selvtillid. Den emotionelle anerkendelse i privatsfæren er en forudsætning for de to øvrige sfærer. 28 I forhold til de sociale medier kan privatsfæren også være til stede på f.eks. Facebook. Ofte er børnenes forældre og nære venner en del af deres venneliste på Facebook, og også der kan børnene anerkendes i bl.a. private konversationer eller gennem værdsættelse af et udtryk, som de har produceret. Den anden sfære er den retslige sfære, som indeholder anerkendelse på den måde, at individets rettigheder som medlem af samfundet bliver anerkendt og agtet. Denne form for anerkendelse har direkte indflydelse på selvagtelse og selvrespekt, og den baseres på universelle og samfundsmæssige rettigheder. 29 Den tredje sfære er den solidariske sfære, hvor man bliver anerkendt for blandt andet sine specielle evner, kvaliteter og handlinger. Anerkendelsen i denne sfære kommer fra det fællesskab, man deltager og engagerer sig positivt i og har direkte indflydelse på individets selvagtelse Lynge, 2007, s. 41 & Sørensen, 2012, side Lynge, 2007, s. 41 & Sørensen, 2012, side Lynge, 2007, s. 41 & Sørensen, 2012, side 23 19

21 7.1 Sammenhængen mellem sociale medier og selvidentitet (Hanne) Giddens og Ziehes teorier om det senmoderne samfund kan lægge op til et negativt billede af de sociale medier, hvis ikke rammerne for f.eks. tidsforbrug er afbalanceret, da man ligesom med alt andet i hverdagen skal finde en balance med tingene for at undgå at stresse sig selv. Som nævnt før kan presset om at være on line være med til at skabe stress hos den enkelte person. Især ved vores aldersgruppe 10 til 14 år er det vigtigt, at man som pædagog er klar over, at man i denne alder højst sandsynligt kommer i kontakt med de sociale medier for første gang, og at børnene stadig kan have brug for at lære at lytte til deres egne behov, så brugen af medier ikke går ud i ekstremer og ender med at begrænse dem i stedet for at udvikle dem. De sociale medier er en kommunikationsplatform til verdenen udadtil, hvor man har muligheden for at stifte nye bekendtskaber og holde kontakt med gamle. Samtidig er de sociale medier også en mulighed for at skabe en online identitet, hvor man er i fokus i forhold til, hvilke billeder man lægger op, hvilke statusbeskeder man skriver osv. Ens online identitet vil blive en del af ens selvidentitet og dermed være en del af den samlede identitetsdannelse. 7.2 Selektiv identitetsdannelse (Hanne) Dannelsen af en online identitet lægger op til at være en selektiv identitet, da man selv vælger, hvad verdenen udadtil har lov til at se. Vi vælger selv de informationer og produktioner vi lægger op på de sociale medier ved at gøre brug af værktøjer, som medieteknologien stiller til rådighed. Er det et forkert billede, vi viser udadtil ved at være selektive i vore uploads, ved at ville ses som ideel for omverdenen, og som om vi lever og er bedre end i realiteten? Både Facebook og Instagram har egocentriske funktioner, da man skaber sin egen online identitet, når man laver sin profil med navn, billeder og statusser, der udtrykker sine meninger, følelser mm. Men gennem denne selviscenesættelse kan man også komme i kontakt med de sociale funktioner ved at dele sig selv og sin verden med andre og samtidig se andre dele deres med én selv. Giddens påpeger, at man skal spørge sig selv hvem er jeg, hvad er mine grundværdier? for at finde sin egen identitet. Dette er med tiden også blevet en del sværere at besvare og definere, da 20

22 tendenserne af det senmoderne samfund hele tiden er under forandring. Førhen var det nemmere at finde sin egen identitet, da man i det traditionelle samfund vidste, hvad det gode liv var, eller havde et nogenlunde billede af, hvad det indeholdt. I dag er der derimod kommet så mange muligheder, at billedet af det gode liv er blevet mere uklart men samtidig stadig noget vi stræber efter. I de sociale medier får man mulighed for at se, hvad andres mennesker værdier og mål er i livet, og via det reflekterer man over sig selv og sine egne grundværdier. Men det kan være flygtige værdier at stræbe efter, da der altid er flere sider af mennesket end kun den ene side, som man lægger op på det sociale netværk. De fleste mennesker har en tendens til kun at lægge succeser og de gode sider op af deres liv, så den kontakt de har til folk på nettet hurtig kan blive overfladisk, da man kun ser denne ene side af dem. Derfor er det vigtigt, at man også stiller sig kritisk overfor, hvad man ser på nettet. 21

23 8.1 Pædagogens rolle og muligheder inde for understøttelse af unges identitetsdannelse gennem anerkendende pædagogik (Anja) I dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på, hvordan anerkendende pædagogik og identitetsdannelse hænger sammen i praksis med udgangspunkt i den teori, vi har brugt i det forrige afsnit. Ifølge Honneth er det centralt, at man bliver anerkendt i både privatsfæren, den retslige og den solidariske sfære for at identitetsdannelsen kan udvikle sig positivt. Vi er som pædagoger en del af børn og unges retslige og solidariske sfære, og vi kan have en indflydelse på deres privatsfære. I det følgende vil jeg komme lidt mere ind på den retslige og så fokusere på den solidariske sfære i praksis, da de fylder mere i det pædagogiske arbejde end privatsfæren, fordi pædagogen ikke nødvendigvis er en aktiv del af børns privatsfære. 8.2 Den retslige sfære i praksis. (Anja) Inden for den retslige sfære kan vi som pædagoger være anerkendende ved at respektere og anerkende børns universelle rettigheder som mennesker og som samfundsborgere. Det er ikke nødvendigvis noget, vi tænker over til dagligt i Danmark, måske er det noget, vi bare gør. Men trods alt er det relevant for, at de børn vi arbejder med, oplever sig selv som en agtet og respekteret del af samfundet. I børnekonventionen, som blev vedtaget af FN s generalforsamling i , er det blandt andet fastlagt, at børn har ret til at udtrykke meninger (artikel 12), og at det står dem frit for at udtrykke holdninger, så længe de ikke krænker andres rettigheder, og at de har ret til at søge information (artikel 13) 32. Den anerkendende tilgang giver pædagogen mulighed for at agte børns rettigheder i følge de to artikler fra børnekonventionen. Det kan for eksempel ske via en anerkendende pædagog, som er åben over for barnets perspektiv, holdninger og følelser, 31 side 2 ( ) 32 side 3 ( ) 22

24 og som lader dem have indflydelse på en bestemt situation eller på hverdagen som helhed. Denne indflydelse kan også strække sig så vidt, at pædagogen opnår ny indsigt i sig selv og sine egne handlinger Den solidariske sfære i praksis (Anja) Som pædagog i skoler og fritidsinstitutioner er man også en del af børnenes solidariske sfære. Det er her børnene bliver anerkendt for deres særlige kvaliteter og handlinger, som de bidrager til fællesskabet med. Denne anerkendelse kan blandt andet ske gennem ros og værdsættelse. For at ros er anerkendende i den anerkendende pædagogiks forstand og for at det kan få en positiv indvirkning på barnets selvværd, vil det være optimalt, hvis det ikke bare bliver udtrykt som en tom standard reaktion på noget, barnet gør eller siger, men at pædagogen roser barnets evne eller handling ud fra en oprigtig mening. Det betyder ikke, at man skal nedgøre f.eks. barnets tegning af sin familie, fordi den ikke ligner realiteten, men at man skal fokusere den værdsættelse, man udtrykker over for barnet på f.eks. barnets kreativitet. I min tid på seminariet har vi med hensyn til dette emne ofte hørt et eksempel, hvor man siger til et barn, der kommer med en farverig tegning Det er godt nok nogle flotte farver du har valgt, dem kan jeg godt lide! i stedet for at sige Sikke en flot tegning.. Og Bente Lynge bruger et lignende eksempel i bogen Anerkendende pædagogik (Lynge, 2007, s.42). Hvor er forskellen mellem de to sætninger? Den anden sætning kan hurtigt blive til noget, man bare siger for at give barnet ros, uden selv at tage stilling til tegningens indhold og ens egen mening. Denne tomme form for ros kan barnet vænne sig til og tage som givet, at den voksne vil give ros, uden at der er fokus på, om barnet rent faktisk har gjort sig umage med tegningen. I værste tilfælde kan barnet nærmest blive afhængigt af denne form for accept gennem ros, og det kan bevirke, at det ikke er oplevelsen, som står i fokus, men slutproduktet, som for barnet vil være den ydre verdens accept Holmgren, 2007, s Lynge, 2007, s

25 Den første sætning lægger vægt på barnets indsats, dets kreativitet med hensyn til farvevalg, og pædagogen tilkendegiver samtidig, om han kan lide tegningen. Dermed anerkender og værdsætter man barnets indsats og evne, som står bag ved tegningen, og man lærer dermed barnet, at det ikke er selve produktet uanset kvalitet, som er det, der udløser ros som reaktion men selve barnets særlige evne. Det er denne form for anerkendelse i den solidariske sfære, som giver barnet selvværd og har en positiv indflydelse på identitetsdannelsen, selvom det i dagligdagen måske bliver set som en lille ting. I vores dagligdag som voksne møder vi meget ros og værdsættelse, som bliver udtrykt af ren høflighed, og som i virkeligheden også kan være en form for ros og værdsættelse. Det lærer vi også børnene, når vi lærer dem, at man siger godnat, goddag og tak for mad. Vi har selv lært, at det er høfligt at sige det, men vi står ikke nødvendigvis oprigtigt bag ved de ord, vi siger. Trods alt er anerkendelse i form af høflighed en vigtig del af relationerne i vores dagligdag 35. Anerkendelse inden for den solidariske sfære er meget udbredt på de sociale medier, som kan betragtes som fællesskaber, som børnene deltager i. Hvis vi som eksempel kigger på online tjenesten, Instagram, hvor det også for børn er meget nemt og tilgængeligt at producere og udgive æstetiske udtryk i form af billeder, videoer og skrevne ord. Her vil individets specielle evner til at producere det valgte udtryk blive anerkendt gennem andre brugere af tjenesten, der følger dets Instagram-profil og udbreder dets udtryk gennem likes og henvisninger på dets billeder og videoer via hashtags. De producerede udtryk og individets kommentar, likes og henvisninger på andres udtryk viser et positivt engagement i fællesskabet, som så vil føre fællesskabets anerkendelse tilbage. Denne form for anerkendelse vil typisk ikke være intim nok til at gå over i privatsfæren, men den har stor indflydelse på den solidariske sfære, idet den kan have positiv eller negativ indflydelse på individets selvagtelse. Indflydelsen er ikke nødvendigvis dramatisk. I artiklen, Jeg har 99,9 procent i anerkendelse fra Katrine Hornstrup Yde 36, udtaler en af de interviewede elever fra en 6. klasse sig om, at det ikke går hende på personligt, når hun mister følgere på Instagram. Eleven 35 Lynge, s Yde, 2013, ( ) 24

26 er klar over de uskrevne regler, der gælder på Instagram, som bl.a. afgør, om det er godt at have mange følgere og godt ikke selv at følge mange, da disse to forhold har opnået en form for prestige. For at eleven kan se det på denne positive måde er det relevant, at hendes selvagtelse ikke kun bunder i de sociale medier, men at hun i forvejen har erfaret anerkendelse inden for den solidariske sfære, som har opbygget hendes selvagtelse. De sociale medier kan være ubarmhjertige, og det er vigtigt for børn at kende de skrevne og uskrevne spilleregler, og at de, præcis som eleven i artiklen, ikke tager det som kommer ud af disse spilleregler personligt. Pædagoger som kommer i kontakt med børn, der bruger sociale medier har, godt af selv at have viden om disse spilleregler og selve de sociale medier for eventuelt også at håndtere børns bekymringer over for dem. En af hovedårsagerne til at det er vigtigt, at børn er dannede inden for de sociale mediers funktion og spilleregler er, at de sociale medier også indeholder negative sider. Anonymitet som internettet giver, kan f.eks. ytre sig i uhøflige eller generelt underkendende kommentarer og beskeder, som børnene kan risikere at blive udsat for. Og det er relevant at børnene lærer at omgås både de positive og negative sider af de sociale medier, da de ellers kan få en negativ indflydelse på deres selvagtelse og dermed også selvidentitet. Det er vigtigt, at børnene er klar over, at de ikke skal bekymre sig over eventuelle negative kommentarer, som de får på f.eks. Instagram, men at de på den anden side også lærer at gøre brug af konstruktiv kritik for at udvikle sig selv. Konstruktiv kritik kan hjælpe børnene til at blive bedre brugere og producenter på de sociale medier, hvorimod underkendende kommentarer er noget, de ikke skal tage personligt. Her kunne det være pædagogens opgave at vejlede og understøtte børnene i deres brug af sociale medier for at modvirke eller intervenere imod f.eks. mobning over nettet, så børnene kan være sikre og positive brugere af de medierne. 25

27 8.4 God anderledeshed i forhold til børns brug af sociale medier og identitetsdannelse (Anja) På internettet kan man finde næsten alting, hvis man søger de rigtige steder. Dermed er internettet også en god kilde til at finde bl.a. tekster og videoer om forskellige emner, som kan bruges i undervisningen for at introducere nye emner eller nye tilgange til bekendte emner til eleverne. Når børnene får chancen for at forholde sig til og reflektere over forskellige og intense emner inden for den gode anderledesheds ramme, vil det fremme udviklingen af en positiv tilgang og accept over for disse emner. Med hensyn til sociale medier vil det kunne give pædagogen eller læreren mulighed for at gennemgå accept af andres meninger og valg via et medie som f.eks. Facebook sammen med børnene. Således kan de i deres brug af Facebook i hverdagen blive bedre til at acceptere forskellighed fra det de selv mener eller kender. Det er relevant at de relationer, som børn indgår i over sociale medier er positive og givende, da de har en indflydelse på deres identitetsdannelse, ligesom de relationer de indgår i f.eks. i skolen ansigt til ansigt. Bekendte eller fremmede relationers underkendende reaktion på noget, som barnet har valgt at dele med sin Facebook vennekreds, kan også have en negativ indflydelse på deres identitetsdannelse. I den sammenhæng er det også relevant, at de børn, vi som pædagoger er i kontakt med, skal lære at behandle deres bekendte og venner på en god måde, uanset om det er online eller offline. Med andre ord kan vi med god anderledeshed fremme kommunikative netværkskompetencer, så misforståelser og konflikter så vidt muligt kan undgås. På denne måde lærer børnene accept for forskellighed, og de vil med dette udgangspunkt ikke vil have en negativ holdning til andres meninger eller f.eks. skønhedsidealer. Anerkendelse er essentiel for identitetsdannelse, og hvis børn bliver underkendt eller underkender andre, vil det have en negativ indflydelse på dem. Underkendelse af børn vil kunne forringe deres eget selvværd og børn, der underkender andre vil højst sandsynligt få dårlig samvittighed over for den de har underkendt, når de reflekterer over deres handling, hvilket også kan have en negativ indflydelse på deres selvværd. Mød andre på nettet, som du selv vil mødes. lyder et af de 10 råd for forældre til børn, der er aktive brugere af internettet, udarbejdet af IT-brancheforeningen 37. Og 37 IT brancheforeningen, ( ) 26

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere