Social arv og kompetence - bidrag til en model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv og kompetence - bidrag til en model"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Social arv og kompetence - bidrag til en model Bente Jensen & Per Schultz Jørgensen Arbejdspapir 5 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Notat om social arv: Social arv og kompetence - bidrag til en model Bente Jensen Per Schultz Jørgensen Danmarks Lærerhøjskole Introduktion Social arv er som historisk begreb knyttet til betydningen negativ social arv. Det vil sige konsekvenserne for børn af at vokse op under belastende forhold. Som sådan er begrebet skabt af svenskeren Gustav Jonsson (1969) på grundlag af belysninger af overførsel af negative livsomstændigheder og reaktionsmønstre fra forældre til børn. Børn bliver bærere af de samme belastninger som forældrene, derfor social arv. Men social arv kan naturligvis også forstås i en bredere og dermed også positiv betydning: børn overtager reaktionsmønstre fra forældrene i kraft af positive livsomstændigheder og kommer til at videreføre en positiv udviklingslinje fra den ene generation til den næste. Begrebet social arv er således indlejret i almen socialisationsteori i betydningen, at børn præges af deres opvækst både i positiv og i negativ forstand. Det særlige ved begrebet social arv er imidlertid vægten på samspillet mellem sociale livsomstændigheder hos forældrene og udviklingen af bestemte personlighedstræk hos børnene. Hvordan er samspillet mellem disse to forhold i dagens samfund? I vejledningen til dette notat defineres social arv bredt, nemlig som:. påvirkninger på adfærd, viden, holdninger og livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien og socialt og subkulturelt opvækstmiljø i lidt bredere forstand. Der er imidlertid næppe tvivl om, at interessen for begrebet i dag er socialpolitisk, det vil sige, at hovedvægten ligger på social arv som påvirkninger til børn af belastende livsomstændigheder hos forældregenerationen. Alligevel er det vigtigt fra en forskningsmæssig synsvinkel at fastholde, at begge aspekter ved den sociale arv skal ses i forhold til hinanden. Det vil komme til at præge dette notat. Negativ social arv ses ofte forbundet med materiel og social forarmelse. Fattigdom var ved århundredeskiftet den store trussel, som man ofte 1

3 forbinder med sundhedsbelastninger og negativ social arv. Situationen er i dag ændret, så egentlig fattigdom ikke eksisterer i større udstrækning i vort velfærdssamfund. Omvendt eksisterer stadig social og kulturel ulighed. Dels i traditionel forstand gennem forskellige socialgruppetilhørsforhold med belastninger forårsaget af lav socioøkonomisk status. Dels bredere knyttet til risici forbundet med manglende social tilknytning til arbejdsmarked, til vigtige netværk og til betydningsfulde og nære kontakter. Til fravær af sociale kontakter knytter sig risikoen for marginalisering, udstødning og generelt svækket social integration. I et højmoderne samfund er risikoen for en ny type social ulighed således til stede. Følelsen af at være uønsket eller disintegreret i et samfund der stiller stadig øgede krav om menneskers evner til at mobilisere personlige kompetencer. Og dette kan bidrage til yderligere differentiering mellem grupperne. Det er i lyset af denne proces, at social arv får en ny og tildels udvidet betydning og aktualitet. Dette notat vil på modelplanet - forsøge at bidrage til en forståelse af denne sammenhæng mellem sociale vilkår, social integration og kompetence. Formål med notatet Notatets fokus er samspillet mellem sociale livsomstændigheder og kompetence. Det vil sige de generelle reaktionsmønstre, der er væsentlige for børns og unges forudsætninger for at håndtere belastninger og for at deltage i hverdags- og samfundslivet som aktive deltagere. Dermed er anlagt dels en børnesynsvinkel, dels en kompetencesynsvinkel og følgende tre grundspørgsmål søges belyst: Er kompetencebegrebet hensigtsmæssigt til belysning af social arv i bred forstand? Er kompetencebegrebet hensigtsmæssigt til belysning af samspillet mellem sociale vilkår og social integration? Hvilke kompetencer er væsentlige for børns og unges evne til at håndtere og måske overvinde belastninger? Det overordnede perspektiv er socialpsykologisk, det vil sige, der lægges vægt på at forstå kompetence som forståelses- og handlemuligheder, der udvikles i samspil mellem individ og omverden. Det vil sige, at kompetence kan opfattes som et aspekt ved social integration. Der ligger en væsentlig teoretisk interesse knyttet til denne problemstilling og dens aktualitet i et modernitetssamfund. Det er en interesse, der drejer sig om forståelsen af den betydning, social integration har for børns udvikling både når der er tale om belastning og ressource. I tilknytning til dette notat kan de teoretiske interesser formuleres således: hvis social integration og (social) kompetence er nøglebegreber til forståelse af udviklingsbetingelser i et et modernitets- 2

4 samfund, indebærer det så, at indflydelsen fra forældres socioøkonomiske vilkår på børns opvækst skal omdefineres? Og videre i forlængelse heraf: hvis børn og unge i dag er mere ydreorienterede, både som gruppetilhørsforhold og kulturbrugere, ligger der så en mulig kompensation i sociale netværk i forhold til indflydelsen fra belastende vilkår med udgangspunkt i familien? Og endelig: er der en vigtig kompensatorisk indflydelse gemt i en institutionspåvirkning, som i dagens Danmark omfatter flere børn end i noget andet land i verden herunder børn med belastende familieforhold? Notatet kan ikke dybtgående gå ind på alle aspekter ved disse problemstillinger, men de vil blive berørt. Notatets opbygning Notatet vil efter en præsentation af synsvinkler på social arv give et overblik over forståelsen af kompetence og begreber knyttet hertil, som ligger til grund for de empiriske undersøgelser, der inddrages. Derefter fremlægges resultaterne fra fire undersøgelser, gennemført ved Danmarks Lærerhøjskole, Institut for psykologi og specialpædagogik, i årene Disse undersøgelser diskuteres i forhold til det teoretiske udgangspunkt i kompetencegrebet. Sluttelig overvejes policyanbefalinger og perspektiver for forslag til indsatsområder og fremtidig forskning. Social arv Vi taler ofte om social arv ud fra en såkaldt mangel-model - tænkning. Som mangel på socioøkonomiske muligheder, mangel på uddannelse og mangel på social integration og netværk ofte med klare konsekvenser i retning af svækket livskvalitet, fx som sundhedsmæssige belastninger. Dermed lægges op til et syn på negativ social arv som en modpol til positiv social arv. Den negative arv er forbundet med mangel i opvækstbetingelser, den positive med overskud. Det vil videre sige, at belastningerne fra den negative sociale arv får konsekvenser, der kan forstås som negation af positiv social arv knyttet til opvækstvilkår præget af ressourcer? Synsvinklen er besnærende, men alligevel alt for unuanceret og uden den dynamik, der afspejler det varierede samspil mellem det ydre betingelsesfelt og de menneskelige reaktionsmuligheder. Det er ofte påvist, at belastninger går i arv. Men hvad er det, der går i arv? Og hvordan sker det? Er der en direkte sammenhæng mellem dårlige økonomiske vilkår og dårlig opvækstvilkår for børn? Er det arbejdsløshed, der indebærer forældres afhængighed af dagpenge og kontanthjælp og følelsen af at være uønsket, der smitter af på børnene? Det 3

5 er opfattelsen i dette notat, at social arv overføres fra forældregeneration til børn gennem såvel konkrete økonomiske begrænsninger og fravær af handle- og valgmuligheder (vilkår), som gennem de værdier og holdninger, der formidles (processen) ved at være en udsat" gruppe og at være placeret i en "sårbar" position i samfundet. Social arv tænkes indlejret i sociale vilkår, der som socialt overførte livsværdier og holdninger repræsenterer familiens normsystem, og herunder dens handle- og mestringsstrategier. Kohn s teori (1971) om sammenhænge mellem socialisation og socialklassetilhørsforhold giver et vigtigt bidrag til forståelse af værdier og livsorienteringer som konsekvenserne af vilkår. Det er især gennem disse orienteringer, at arven gives videre fra generation til generation. Nøglebegreber i Kohn s teori er: social klasse livsbetingelser værdier adfærd. Med afsæt i denne tilgang antages det fx, at værdierne i middelklassefamilier lægger op til en opdragelse rettet imod at støtte barnet i selvdirigerende handlinger, styrke selvtændighed og indrestyring. Dette ved gennem opdragelsen at give børn ansvar og lægge op til selvstændig tænkning, handling og initiativ. Mens omvendt arbejderklassens normer indebærer opdragelse til ydrestryring og konformitet. Og dette gennem opdragelsesmetoder som forventes at bygge på adlyden og tilpasning. Hovedpointen hos Kohn er, at livsbetingelser påvirker familiens liv gennem de socioøkonomiske muligheder og livsbetingelser, som udgør rammerne for familiens liv. Følelsen af indflydelse på egen tilværelse og en følelse af kontrol modsat følelse af ydrestyring og magtesløshed er vigtige aspekter. Forældres oplevelser af at være henholdsvis ofre og magtesløse - eller modsat aktører, som er selvdirigerende, får konsekvenser for opdragelsesværdier og adfærd. Negativ social arv skal ud fra denne tankegang forstås på alle fire planer: det socioøkonomiske, det værdimæssige, det interpersonelle og det personlige (nærmest eksistentielle) plan. Sammenfattende antages det, at reaktionsmønstre overføres fra forældregeneration til børn ved påvirkninger gennem tre niveauer: 1) gennem forældre som rollemodeller og familiens livsstil baseret på livsvilkår og værdigrundlag, 2) gennem forældrenes opdragelsesstil og 3) gennem forældres omsorg/fravær af omsorg. Set ud fra denne synsvinkel er reaktionsmønstre og risikoadfærd at betragte som en integreret del af en social arv der kan blive med forskellig konsekvens: positiv eller negativ. Kompetence og mestring Kompetence forstås som en side ved et menneskes reaktionsmønster nemlig som forsøget på at klare sig, håndtere og skabe kontrol over eget liv gennem hverdagslivets udfordringer i bred forstand. Kompetence udvikles i sociale samspil, og der er i kompetencebegrebet tale om at se netop det sociale samspil som en vigtig side både i udviklingen af kompetence og i vedligeholdelsen af den. Kompetencen bliver dermed et 4

6 samspil mellem forhold på individplan og forhold på socialt plan. Og selvom der har været en tilbøjelighed til at nedtone de socioøkonoiske forhold, så fremgår det tydeligt af adskillige undersøgelser, at der her ligger en vigtig social ressource for udvikling af kompetence. Derved bliver kompetence udtryk for sociale processer men også for individets forudsætninger for at deltage heri. Vigtige træk ved en persons kompetence er social kontrol med omgivelserne i en vis og nødvendig udstrækning og med egne livsomstændigheder. Et andet træk er knyttet til viden, indsigt og kundskab og dermed evne til at overskue og forstå situationer og i den forbindelse også finde frem til hensigtsmæssige løsninger. Et tredje træk er forbundet med tro på sig selv i forbindelse med at kunne magte udfordringen, det vil sige selvværd eller selvtillid altså en selvopfattelse på et lidt dybere menneskeligt plan. Disse tre træk kan naturligvis ikke uden videre adskilles og tænkes at fungere hver for sig. Alligevel er det hensigtsmæssigt også at kunne forestille en social intervention, der sigter mere mod en side ved kompetencen end en anden. Kompetence som begreb er ofte knyttet til den mere specifikke forståelse af de forudsætninger, der drejer sig om overvindelse af belastninger eller social arv. Der anvendes her bl.a. udtryk som coping, mestring, modstandsdygtighed, recilience, sense of coherence, efficacy og perceived competence. I det følgende skal de vigtigste af disse retninger kort omtales. Recilience Begrebet modstandskraft, recilience, som det er belyst hos Rutter (1987) og Werner & Smith (1992) bidrager til en forståelse af for det første, hvad der er karakteristisk for mennesker, der overvinder social arv - imod alle odds - og for det andet, hvordan forhold på individplan og forhold på miljøplan er interaktivt forbundne. Forhold i miljøet, som udgør forudsætninger for mestring, er især karakteriseret ved følgende fem træk: 1) positiv relation til forældre i tidlig barndom og/eller til omsorgsperson udover moderen, 2) positiv relation til andre familiemedlemmer, f.eks. søskende og bedsteforældre, 3) støtte fra naboer/familie, 4) struktur/regler samt værdier i familien, 5) tætte relationer til andre sociale netværk: kammerater, lærere eller anden signifikant voksen. Forhold i individet, drejer sig om personlig og social kompetence, det vil, sige: 1) positiv følelsesmæssig disposition - aktivt reagerende på omgivelserne, 2) positiv social orientering, herunder selv- 5

7 stændighed, evne til at afhjælpe problemer, gode kommunikative færdigheder og evne til at kontrollere impulser. Desuden 3) selvtillid præget af specifikke interesser, positiv selvopfattelse, fysisk velfungerende og følelse af kontrol. Sammenfattende kan modstandsdygtighed forstået med begrebet recilience rummes i følgende tre forhold: 1) tillid til egen formåen, 2) evne til at overskue og forudsige situationen og 3) støtte fra omgivelserne. A sense of coherence En lidt anden ramme for forståelse af modstandsdygtighed og menneskelige ressourcer finder vi i begrebet coherence -begrebet udviklet af Antonovsky (1987). Dette begreb drejer sig om oplevelse af sammenhæng trods belastninger, så situationen kan fremtræde som 1) forståelig, 2) håndterlig og 3) meningsfuld. Forståelighed" henviser til personens evne til at se noget, der lader sig begribe frem for at blive opfattet som kaotisk, usikkert eller uforudsigeligt. Håndterbarhed henviser til individets følelse af kontrol. Man er ikke et offer for omstændighederne, men føler sig som subjekt i eget liv. Meningsfuldhed" henviser til en motivationskomponent. Det vil sige, at individet opnår en følelse af at være aktiv deltager, når begivenhederne kan opfattes som meningsfulde. Den negative pol til sense of coherence er følelsen af håbløshed. En ikke-mestringsform som er forbundet med vedvarende belastninger og høj forekomst af mangelfuld håndteringerne og kontrol. Efficacy Efficacy er en følelse af positiv selvopfattelse og overskud, der opstår ved at føle kontrol over begivenheder, som påvirker ens liv. Det handler om tro på at kunne klare udfordringer og belastninger (Bandura, 1995), og opbygning af kompetence til at tage kontrol. Modstandsdygtighed er en social læringsproces, der bygger på fire centrale elementer: 1) modstandskraftig efficacy bygges op gennem erfaringer med at klare udfordringer, 2) sociale modeller er forbilleder, 3) social støtte gennem andres positive vurderinger og deres tro på én, 4) positiv oplevelse af fysiologisk og emotionel tilstand. Et menneske, der udvikler efficacy, er karakteriseret ved evnen til at 1) bruge analytisk tænkning, se muligheder, overveje dem, 2) evaluere og kunne huske sociale vurderinger i forhold til egne handlinger, 3) være problemorienteret, 4) sætte sig udfordrende mål, forpligte sig og gennemføre planer, 5) være præget af kontrol og optimisme. Perceived competence Harters teori om kompetence drejer sig om sammenhænge mellem positiv selvopfattelse, som bygges op gennem opvæksten, og barnets følelse af at være god til at kunne klare sig på områder, som har betydning. 6

8 Både ved at barnet selv finder disse områder værdifulde og ved andres anerkendelse udvikles positiv selvopfattelse som social proces. Anerkendelsen som andres værdsættelse af barnets formåen, er central. Dette opnås gennem udførelse af opgaver og udfordringer. Det kan være i skolen, i fritiden, f.eks inden for sport eller gennem fritidsjobs og i kammeratskabsgruppen. Men også fysisk fremtræden og kropslig kompetence er central i børns og unges opbygning af positiv selvopfattelse (Harter, 1990). Det centrale er sammenhængen mellem selvopfattelse, selvvurdering og andres vurdering. I samspillet skabes således det fælles og herigennem også det individuelle. Sociale vilkår og kompetence Risikoforskningen er løfterig, fordi den indeholder en optimisme. Samtidig giver den imidlertid også anledning til en række kritiske betragtninger, ikke mindst knyttet til, at modstandskraft meget nærliggende kan gøres til en individuel kvalitet. Det er så at sige op til den enkelte at overvinde vanskelighederne ( blaming the victim strategy ). Hertil kommer, at modstandskraft, der indebærer, at man tilegner sig kvalifikationer og klarer sig i forhold til krav og udfordringer, også kan indebære omkostninger, som får negative konsekvenser på længere sigt i menneskelig forstand. Omkostningerne kan være brud med sociale og kulturelle rødder, der kan indebære tab af tilknytnings- og tilhørsforhold, der igen kan få dybe psykologiske konsekvenser på lang sigt (Vinnerljung, 1998). Det vil sige, at personen bryder den sociale arv men betaler en pris, der på længere sigt kan indebære omkostninger, der er større end den gevinst, der blev opnået ved at bryde den sociale arv. Sammenfattende synes modstandsdygtighed hos en person at hænge sammen med ydre, sociale omstændigheder og en personlig kompetence, der er opnået igennem opvæksten. Den model af kompetence, der bygges på i det følgende i forbindelse med de empiriske undersøgelser, kan fremstilles således: HANDLEPLAN, der omfatter færdigheder, kvalifikationer, socialt netværk og social kontrol, VIDENSPLAN, der omfatter refleksion, strategier, erfaringer, holdninger og evne til at forstå, SELVPLAN, der drejer sig om basal selvopfattelse, selvværd og større eller mindre tillid til egne muligheder. De tre planer henviser til en persons almindelige psykologiske oplevelse af sig selv i relation til sin sociale omverden. For en mere forskningsbaseret synsvinkel er handleplanet det ydre, iagttagelige funktionsniveau, mens videns- og selvplanet skal belyses og tolkes i forhold til et handleplan. 7

9 Som kompetence er søgt indkredset i både dansk og international litteratur er der hos de enkelte forskere forskellig vægt på et eller flere af de tre planer. Men næppe uenighed om, at alle planerne hører med i en forståelse af begrebet kompetence. Antagelser om samspillet mellem sociale vilkår og kompetence kan formuleres således: 1. Der er sammenhæng mellem socioøkonomiske vilkår knyttet til familien og børns udvikling af kompetence 2. Der er sammenhæng mellem forældres holdninger og værdier og børns udvikling af kompetence 3. Børns kompetence påvirkes af deres sociale relationer uden for familiebaggrunden. Med baggrund i den opstillede kompetence-model skal disse antagelser belyses ud fra fire empiriske undersøgelser. Undersøgelser af børns og unges kompetence De fire undersøgelser, der skal inddrages i det følgende bygger alle om end i forskellig udstrækning på begrebet kompetence. Alle undersøgelserne er gennemført i midten/slutningen af 1990 erne ved Institut for psykologi og specialpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole og en eller flere samarbejdende institutioner, nemlig Københavns Universitet (Institut for Idræt, Center for Ungdomsmedier), DIKE og Barnevernets Utviklingssenter (Oslo). Fælles for undersøgelserne er et fokus på kompetence i forhold til dels social baggrund, dels aktuelt samspil med omgivelserne (skole, kultur, idræt). Endvidere er det fælles for undersøgelserne, at der i første række er fokuseret på gruppen af børn og unge bredt og altså ikke på særlig udsatte grupper. Der er tale om undersøgelsesgrupper, der omfatter aldersspændet 10 til 18 år Den følgende beskrivelse af undersøgelserne vil følge denne struktur: præsentation formål design resultater Afslutningsvis diskuteres undersøgelsernes resultater samlet i forhold til antagelserne og de teoretiske overvejelser og dermed også i forhold til formålet med dette notat. 8

10 10-åringer i Norden. Kompetanse, risiko og oppvekstmiljø Præsentation Undersøgelsen (Backe-Hansen & Ogden, 1998) er et fællesnordisk projekt, der inddrager i alt 6 nordiske kommuner. Initiativet til projektet er taget af Nordisk Ministerråd ud fra ideen om at udvikle nordiske samarbejdsprojekter under den fælles overskrift: Børn i risikozonen. Data blev samlet i 1992/93 og 1993/94 og analyser samt afrapportering er foregået Delprojekterne rapporteres i publikationen (Backe-Hansen & Ogden (red.) 1998) inden for følgende syv temaer: 1. Sammenhænge mellem social kompetence, problemadfærd og skolemotivation (svensk bidrag, p ) 2. Handlingsmønstre at komme så nær børneperpektivet som muligt (svensk bidrag, p ) 3. Hver sin verden. Hverdagsvilkår og bekymringer blandt islandske 10-årige (islandsk bidrag, p ) 4. Skoletrivsel og social kompetence. En belysning af 10-åriges børns trivsel i skolen (dansk bidrag, p ) 5. Risiko og kompetanse (svensk-norsk bidrag, p ) 6. Ulike perspektiver på barn i risiko (svensk-norsk bidrag, p ) 7. Forældrenes arbejdsløshed og børns velbefindende (finsk bidrag, p ). Formål Formålet med projektet er i et komparativt perspektiv at belyse fire spørgsmål (1) forskelle/ligheder mellem sociale færdigheder, problemadfærd, temperament, kontrolplacering, skolefaglig funktionsniveau og skolemotivation i de seks nordiske kommuner (2) forhold mellem social baggrund og kompetence (3) forskelle i kønsperspektiv (4) sammenhænge mellem børns opfattelse af kompetence og forældres/læreres vurderinger. Design Projektet hviler på deskriptive tværsnitsstudier, som samlet involverer 1850 børn i 10-års alderen. Spørgeskemaer blev udfyldt i klassen under vejledning fra læreren. Følgende variable indgår: a) social kompetence, b) sociometri, c) skolefaglig kompetence -lærervurdering, d) social kognitiv kompetence: selvopfattelse, kontrolplacering, skolemotivation e) problemadfærd f) individuelle forudsætninger: WISC, temperament, g) opvæksthistorie, h) livshændelser, i) tilsyn med børn, j) miljøfaktorer: familiedemografiske faktorer og socialt netværk. Analyser er bivariate og mulitivariate statistiske analyser 9

11 Resultater Risiko-og problembilledet er sammensat. Undersøgelsen tyder på, at de udsatte grupper udgør mellem 10 og 20 procent (ibid., 12). Tallene kan være større, idet frafaldet i undersøgelsen, som varierede mellem 5 og 10 procent var noget selektiv, hvilket netop kan betyde at risko- og problemniveauet kan være undervurderet. Studiet af risikogrupperne viser videre, at der ikke er tale om enkle sammenhænge mellem sociodemografiske kendetegn, miljøfaktorer og problemudvikling. Nogle børn er socialt kompetente, selv om de lever under det, som traditionelt kaldes belastende vilkår. Men undersøgelsen viser også, at børn som befinder sig i en risikozone for problemudvikling og marginalisering, ofte har vanskelige hjemmeforhold, med sundhedsproblemer, indlæringsvanskeligheder, adfærdsproblemer og sen udvikling. Drenge er i højere grad end piger udsatte og sårbare over for risikofaktorer, forældres arbejdsløshed, skilsmisser og andre risikofaktorer knyttet til belastende opvækstvilkår. Undersøgelsen viser, at går man til specielle grupper, ser vi en ophobning af faktorer, som er knyttet til forældrenes marginalisering, lavere uddannelsesniveau, dårligere tilknytning til arbejdslivet, dårligere økonomi og dårligere boligforhold. Det var imidlertid vanskeligt at finde betydningsfulde sammenhænge mellem social kompetence og forskellige kontekstuelle forhold, når udgangspunktet var hele årgange børn og hovedvægten blev lagt på kompetence frem for konkrete problemer. Der var således i samplet både repræsentation af socialt kompetente børn og risikobørn, med og uden belastninger, som antages at medføre risiko for senere problemudvikling. Dermed bliver billedet mere utydeligt, når vi anlægger en kompetencesynsvinkel frem for en problemsynsvinkel. Og dette forklares i undersøgelsen med at skelne mellem det at børn oplever debet og kreditsider ved deres opvækst, men også ved at barnets funktionsevne afspejler processer som finder sted i samspillet mellem barn og omgivelser. Skoletrivsel blandt 11-15årige børn i Danmark Præsentation Undersøgelsen (Schultz Jørgensen & Ertmann, 1997) repræsenterer et delprojekt under WHO-undersøgelsen Health Behavior in School-aged Children (HBCS ). Denne undersøgelse er en del af det internationale forskningsprojekt, som er gennemført i 24 europæiske lande over fire omgange. Projektet har som fælles overordnet mål at belyse årige skole-elevers sundhed, fysisk, psykisk og socialt. Projektet hører hjemme på Københavns Universitet, Afdeling for Social Medicin. Siden 1994 er der nedsat en tværfaglig forskergruppe omkring projektet, og det samlede projekt er nærmere beskrevet i forskningsrapporten Sundhed og trivsel blandt børn og unge ( Due & Holstein, 1997). 10

12 Undersøgelsen, der lægges frem her, repræsenterer et delprojekt, der belyser skoletrivsel fra en kompetencesynsvinkel i forhold til elevernes sociale baggrund og deres sociale relationer i skolen. Oplysningerne i undersøgelsen er indsamlet i skoleåret 1994 og analyserne foretaget og formidlet Undersøgelsen er relevant at inddrage her, fordi hensigten for det første er at belyse sammenhænge mellem skoletrivsel og de faktorer, denne trivsel hænger sammen med og for det andet at give et bidrag til en begrebsligt orienteret model med hensyn til forståelse af børns skoletrivsel. Formål Undersøgelsens formål er at belyse følgende fire antagelser 1. At positiv skoletrivsel er mere udbredt blandt elever med middelklassebaggrund end blandt elever fra arbejderlag 2. At skoletrivsel er mere udbredt blandt børn med to-forældrebaggrund end blandt børn med eneforsørgerbaggrund 3. At positiv social integration fremmer skoletrivsel modsat social marginalisering, som øger riskoen for manglende skoletrivsel. 4. At kompetence giver social accept og høj selvtillid og skaber præmisserne for oplevelse af trivsel. Altså antagelsen om en nær sammenhæng mellem skoletrivsel og selvtillid. Gennem antagelserne søges begrebsudvikling vedrørende begreberne trivsel og social kompetence. Design. Der anvendes et deskriptivt tværsnitsstudie, der involverer 4046 elever i 11,13 og 15-års alderen fra 45 tilfældigt udvalgte skoler. Data blev ind med et standardiseret spørgeskema, udfyldt anonymt i klassen efter instruktion af klasselæreren. Spørgeskemaet blev udfyldt af 99 procent af eleverne der var til stede i skolen den pågældende dag og 90 procent af alle elever i de 234 klasser. Følgende variable indgår spørgeskemaet udover identifikationsspørgsmål: a) spørgsmål vedrørende social og familiemæssig baggrund, b) sundhed, c) levevis, c) skolegang, d) socialt netværk, e) forekomst af skader, f) skolegang: oplevelse af skolen, kammeraterne, vurdering af arbejdsformer. Analysen er baseret på bivariate analyser og Pearsons signifikanstests, hvor vurderingen bygger på 99 pct sikerhedsniveau (signifikansværdier lig med eller mindre end Resultater Resultaterne gøres op her i forhold til de tre antagelser (antagelse nr 1 og 2 behandles under ét som den sociale baggrund). Skoletrivsel er for det første påvist at være forskellig for piger og drenge. Piger trives bedre end drenge, hvilket tolkes i relation til skolens belønning af den traditionelle elevrolle. Med hensyn til alder viser skoletrivsel sig at dale op gennem skoleforløbet. 11

13 Med hensyn til analysens antagelser viser det sig, at antagelse nr. 1 og 2 ikke bekræftes. At skoletrivsel hænger sammen med social baggrund kan ikke bekræftes som helhed. Det betyder ikke, at der ikke er en kobling fx af psykosocial art, men undersøgelsen viser, at forældres rolle er af medierende karakter. Det vil sige, at social baggrund kan påvirke en række faktorer, som så igen påvirker skoletrivsel. Et forhold kan være, at den socialt materielle baggrund har betydning for den støtte forældre kan yde, og derfor slår denne sociale faktor stærkere igennem (som vist) på 9. klassetrin (ibid., 298). Undersøgelsens antagelse nr. 2 bekræftes. Skoletrivsel og social integration viser sig klart at hænge sammen (p<0.0001). Integrerede elever har større sandsynlighed for positiv skoletrivsel, mens de isolerede elever har stærkt forøget sandsynlighed for negativ skoletrivsel. Også her kan der konstateres indflydelse fra køn og alder. Med hensyn til social integration i kammeratskabsgruppen: der er stærkt signifikante sammenhænge mellem skoletrivsel og forekomst af ensomhed. Dette måles ud fra spørgsmål til ensomhed, men også at være uden for eller blive mobbet Også følelsen af forældrestøtte fremmer skoletrivsel. Dårlig skoletrivsel er ensbetydende med en social udsat position. Det generelle træk er tydeligt: at trives i skolen hviler på et tæt socialt netværk (ibid. 300). Undersøgelsens antagelse nr. 3 bekræftes. Skoletrivsel og selvtillid er klart sammenhængende (p<0.0001). At være accepteret er en del af selvopfattelsen og denne er en vigtig faktor. Oplevelse af lærerforventninger er en anden side af selvtilliden, som viser sig signifikant sammenhængende med skoletrivsel. At have selvtillid og fremtidsforventninger er to yderligere mål til indkredsning af selvtillid og disse viser samme signifikante sammenhænge med skoletrivsel. Resultaterne giver belæg for en underbygning af antagelsen, at positiv skoletrivsel fremmer sandsynligheden for at fortsætte i et længere skoleforløb, mens negativ skoletrivsel er tilbøjelig til at trække eleven ud af skolen (ibid. 301). Unges i en risikogruppe og deres mediebrug Præsentation. Undersøgelsen, der endnu ikke er publiceret (Schultz Jørgensen, 1998, paper), er gennemført som del af en kulturundersøgelse, udført ved Center for Ungdomsmedier, der fungerede i perioden ved Københavns Universitet (finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd). Fra denne undersøgelse er gennemført flere rapporteringer, der rummer analyser dækkende dels hele populationen af årige (Fridberg, m.fl., 1997), dels specielle subgrupper (Drotner & Poulsen (red.),1997; Christensen m.fl. (red.) 1998). 12

14 Undersøgelsen tager udgangspunkt i unge uden uddannelse, som betragtes som en særlig risikogruppe. Risiko betragtes i forhold til traditionelle forestillinger om sammenhænge mellem risiko, manglende uddannelse og social arv, men ses tillige i forhold til et højmodernitetssamfund, der mere end nogen sinde lægger vægt på den enkeltes kvalifikationer og kompetence. Undersøgelsens centrale begreber er risiko, social arv og kompetence som modstand, mestring og tilkæmpet herredømme. Social arv ses især ud fra et marginaliseringsperpektiv med vægt på social og kulturel forarmelse, der ligger i social isolation. Kompetence diskuteres ud fra Bandura's teori om self-efficacy og Ruttter's teori om "mestring" som resilience. Formål At belyse tre antagelser : 1) at gruppen af unge (i års alderen) uden for uddannelse hyppigt kommer fra svag familiebaggrund, det vil sige, at social arv overføres på det uddannelse- og beskæftigelsesmæssige område, 2) at uddannelsesmæssig svækkelse fører til reduceret deltagelse i fritidsaktiviteter og udtyndet socialt netværk, samt 3) at der hos risikogruppen kan spores en tendens til at bruge medierne aktivt. Design Datagrundlaget stammer fra en spørgeskemaundersøgelse besvaret af godt 1500 unge i alderen år. 63 af disse unge var på undersøgelsestidspunktet uden for uddannelse og uden job. Analysen bygger på en sammenligning af denne gruppe: risikogruppen med den resterende del: uddannelsesgruppen. Analyserne er primært bivariate suppleret med loglineære analyser, som viser karakteren af de studerede sammenhænge. Der lægges i undersøgelsen op til diskussion og udvikling af en ny forståelse af begreberne social arv, netværk-marginalisering og kompetence set i relation hertil. I fokus er spørgsmålet om at se kulturbrug som en kompensatorisk bestræbelse i forhold til svækkede traditionelle færdigheder på uddannelses- og jobplanet. Resultater Den første antagelse bekræftes det vil sige, at risikogruppen har svag familiebaggrund med hensyn til spørgsmålet om forældrenes uddannelse og erhvervsmæssige placering. Antagelse nr. 2 bekræftes ligeledes, idet vi ser et skrøbeligt netværk knyttet til risikogruppen. Det vil sige, at de savner nære relationer og den tryghed, det indebærer. Omvendt ser vi imidlertid også, at der ikke er forskel på de to grupper, hvad angår selvrapporteret selvtillid. Den tredje antagelse om, at vi hos risikogruppen skulle finde et aktivt kulturmønster, bliver bekræftet. Det vil sige, at gruppen deltager i en række fritidsaktiviteter, svarende til deres jævnaldrende, og de bruger medier aktivt og udfarende samt har holdninger til medierne. Spørgsmålet er da om risikogruppen, som brugere af medierne, kan hente støtte til integration og (positiv) selvopfattelse og måske bruge denne forankring som en form for kompensation. Med støtte i be- 13

15 grebet efficay overvejes, om mediebrug kan bidrage til at udvikle en reflekterende forholden sig til den omgivende verden. Med begrebet recilience og beskyttende mekanismer (Rutter) konkluderes, at brug af medier synes at kunne være med til at opbygge en styrke, der kan modvirke den negative indflydelse, som knytter sig til det at være uden for uddannelsesmæssige- og arbejdsmæssige situationer, det vil sige ved at reducere isolationen, bremse tendensen til passivitet, fastholde et vist selvværd og forholde sig til nye muligheder. Undersøgelsens konklusion er en sandsynliggørelse af en kobling mellem gruppens sociale udsathed og dens forsøg på en kulturel reorganisering. Mediebrugen synes at kunne fungere som et konstruktivt led i denne reorganisering. Kompetencebegrebet anvendt i en analyse af børns trivsel i eliteidrætten Præsentation. Undersøgelsen (Jensen, 1999) er gennemført som en del af det tværvidenskabelige forskningsprojekt Børn og eliteidræt. Dette projekt har som fælles overordnet formål at belyse eliteidrættens betydning for børns sundhed, fysisk, psykisk og socialt. Forskergruppen og det samlede projekt er beskrevet nærmere i forskningsrapporten Børn og eliteidræt i tal (Jensen & Hjorth Andersen, 1998). Undersøgelsen, der lægges frem, er et ph.d. projekt, der belyser trivsel inden for eliteidrætten set i forhold til social baggrund, sociale samspil i idrætten, positiv selvopfattelse og kompetence Formål Undersøgelsens formål er at belyse følgende tre antagelser, nemlig at trivsel er sammenhængende med (1) med social baggrund: forældres sociale baggrund, herunder forældreinteresser og - involvering (2) med positiv selvopfattelse, kompetence og oplevelse af muligheder for virkeliggørelse af motivation (3) med positiv oplevelse af trænerrollen, og med støttende og udviklingsorienteret handlerum at blive inddraget som aktør. Design Undersøgelsens opbygning er en kombination af surveydata og kvalitative data. Data blev samlet ind ved et spøgeskema november december 1996 pr. postenquete til 1700 danske børn og én af deres forældre. Bruttostikprøven består af elitebørn og andre idrætsbørn udtaget gennem klubber repræsenterende fire idrætsgrene: svømning, tennis, idrætsgymnastik og håndbold. Svarprocenten er samlet på 67 procent, højest for elitegruppe på 79 procent. Kvalitative data er samlet ind gennem interview af 16 børn efterår- vinter Følgende variable indgår i den del 14

16 af spørgeskemaet, som er inddraget i nærværende undersøgelse: a) social baggrund b) selvopfattelse og kompetence c) motivation d) trivsel, e) forældres idrætsaktivitet og involvering, f) oplevelse af trænerrolle g) oplevelse af kammeratskab. Kvalitative data supplerer med belysning af børns oplevelse af forældreengagement, trænerrolle og idrætskulturens handlerum, det vil sige muligheder for aktiv udfoldelse og opdragelse til selvstændighed. Analyserne af kvantitative data bygger på bivariate statistiske analyser og på multivariate analyser under anvendelse af DI- GRAM-metoden. Resultater Antagelse 1 kan ikke bekræftes i sin helhed. Der er ikke signifikante forskelle på elitegruppen og ikke-elitegruppen, hvad angår social baggrund opgjort på socialgrupper (første del af antagelse 1) Derimod er der vist indre forskelle inden for elitegruppen. Analysen viser nemlig, at tennisgruppen skiller sig ud fra de andre grupper som en højstatusgruppe (p<0.05) (Jensen, 1999, ). Elitegruppen som helhed adskiller sig derimod signifikant fra de andre grupper ved at have forældre, der selv er fysisk aktive (anden del af antagelse 1). Idrætsaktive forældre fordelt på de fire idrætsgrene viser igen, at tennisgruppen skiller sig ud: elitetennis børn har klart mere idrætsaktive forældre end de andre eliteidrætsbørn (mødrene: p<0.001, fædrene: p<0.01) (ibid., 141). En signifikant større andel af tennisforældrene dyrker samme idræt som barnet end forældre til børn i andre idrætsgrene (p<0.001) (ibid., 143). Resultaterne peger hen imod den begrebslige antagelse, at det især er den værdi- og holdningsmæssige side af den sociale arv, som påvirker børns kompetence og trivsel. Men også at social arv overføres forskelligt afhængig af hvilken social grupper der er tale om. Således peger resultatet på, at en form for social reproduktion har tendens til at slå mere igennem blandt højstatusgrupper end i andre socialgrupper Antagelse 2 bekræftes også kun delvis. Antagelsen at trivsel og kompetence i eliteidrætten hænger sammen med forældres sociale baggrund set i socioøkonomisk eller socialgruppeperspektiv, kan ikke bekræftes (ibid.,side 170). Omvendt kan en antagelse om at forældres betydning knytter sig til mest til den værdi- og holdningsmæssige side af social baggrund bekræftes. Der findes signifikante sammenhænge mellem forældreinteresse og barnets kompetence. (p<0.05) (ibid., side 173). Den kvalitative analyse er med til at sandsynliggøre antagelsen og uddybe forståelsen af, hvad det er ved forældres interesse og involvering, som er betydningsfuld for set fra barnets perspektiv. Det drejer sig om 1) forældres egne idrætsinteresser, dvs. forældre fingerer som rollemodeller, 2) idrætten som en del af familiens livsstil, dvs. udtryk for et værdigrundlag og 3) forældres ros/støtte/fravær af kritik/pres, dvs. udtryksformer for opdragelsesstil (ibid., side 205). 15

17 Antagelse 3 er bekræftet gennem undersøgelsens kvantitative analyser. Der er konstateret statistiske sammenhænge mellem børns kompetence og positiv træneroplevelse (p<0.001) (ibid. 174) og disse sammenhænge er yderligere sandsynliggjort kvalitativt (ibid., 229). Træneren fungerer som en signifikant voksen, der er forbillede både idrætsligt og menneskeligt og giver børn og unge bidrag til personlig udvikling. Med begreberne kompetence som efficacy og perceived competence, som er inddraget i undersøgelsen, sandsynliggøres sammenhænge mellem motivationsgrundlag forankret i den sociale arv og de mulige påvirkningskilder, som barnet møder i kulturens sociale arenaer, der rækker udover familien Diskussion Resultaterne fra de fire empiriske belysninger af børns og unges kompetence skal i det følgende lægges til grund for en diskussion af de tre antagelser vedr. sammenhæng mellem sociale vilkår og kompetence. Og videre: forsøgt set i forhold til en teoretisk interesse med hensyn til en model for social arv. Familiens socioøkonomiske baggrund og børns udvikling af kompetence: der synes ikke at være en direkte sammenhæng (af typen årsagssammenhæng) mellem traditionelle udtryk for familiens socioøkonomiske vilkår oig børns kompetence. Der må formodes at være en eller flere medierende variable, der spiller en væsentlig rolle i dette sampil. Det viser sig i både undersøgelsen af 10-åriges sociale kompetence, de åriges skoletrivsel og de åriges dyrkelse af elitesport. Forældre spiller en rolle, men ikke uden videre udtrykt ved en socioøkonomisk parameter. Blandt unge i års alderen synes der belæg for at hævde en sammenhæng mellem svag familiebaggrund og den nuværende situation som værende uden for uddannelsesområdet. Vurderet fra en lidt bredere kompetencevinkel er denne gruppe imidlertid ikke klart defineret som uden kompetence. Det skal netop nedenfor overvejes, om der ikke her er tale om forsøg på kompensatorisk kompetenceudvikling. Samlet er der ud fra disse undersøgelser belæg for at mene, at socioøkonomisk baggrund i dag spiller en indirekte rolle i børns kompetenceudvikling. Forældreholdninger og børns udvikling af kompetence: ud fra disse undersøgelser ser der ud til at kunne sandsynliggøres en klar sammenhæng mellem forældreholdninger og børns kompetence. Forældres involverethed og deltagelse i deres børns liv styrker kompetenceduviklingen både som den registreres i skolen og i fritidslivet. Det er en nærliggende antagelse, at denne forældreholdning gør sig stærkest gældende og demonstreres mest udbredt i familier, der har ressourcer. Det synes 16

18 der et vist grundlag for at hævde ud fra 10-årsundersøgelsen og eliteidrætsundersøgelsen. Social integration og kompetence: børns kompetence ser ud til at blive påvirket af deres sociale og kulturelle relationer, det er en antagelse ser ud til at finde bekræftelse. Det gælder børns sociale netværk i skolen, der er af afgørende betydning for deres trivsel/kompetence, det samme synes at være tilfældet for børns udvikling af kompetence i idrætsmiljøer. Unges kulturbrug kan ses fra samme synsvinkel: trods svækket socialt netværk kan et aktivt kulturmønster bidrage positivt til den del af kompetencen, der handler om selvværd. Samlet kan man derfor nå frem til den opfattelse, at med udgangspunkt i en kompetencemodel, som den skitserede, er børns kompetenceudvikling ikke direkte afhængig af forældrenes sociale vilkår. Der er snarere tale om, at forældres værdier og holdninger (og dermed menneskelige støtte) influerer på kompetenceudviklingen. Det betyder en styrkelse af koblingen mellem vilkår, social integration og kompetence, både i snæver, familiemæssig betydning og i bredere social forstand, knyttet til sociale netværk i institution, skole, kulturtilbud og kammeratnetværk. Der er således grund til at antage, at børn og unge har visse kompensatoriske muligheder i sociale netværk og kulturtilbud med hensyn til at udvikle de kompetencer, der har at gøre med viden og selvværd. Skal der på dette grundlag formuleres en mere almen model for de her belyste sammenhænge, kan den skitseres således: SOCIALE VILKÅR SOCIAL INTEGRATION KOMPETENCE Ressourcemæssige gode sociale vilkår styrker den sociale integration og kompetence hos både forældre og børn. Det betyder positiv social arv: forældre har overskud til at involvere sig med hensyn til deres børn og til at bakke dem op (fx i skole og fritidsliv), og børnene udviser styrket kompetence både som socialt netværk, holdninger og selvværd. Med hensyn til negativ social arv, kan modellen formuleres således: sociale belastninger forøger sandsynligheden for negative spiralprocesser 17

19 hos både forældre og børn, der omfatter svækket social integration og reduceret social kompetence 1. Kompetence er i disse undersøgelser opfattet som hovedsagelig uformelle eller, hvad der andre steder er betegnet som, bløde kompetencer. Det vil sige aspekter, der dækker børns udvikling i bred forstand. Det giver begrebet kompetence en styrke med hensyn til livsnærhed og en svaghed: der er ofte tale om vanskelig empirisk dokumentation. Der kan dog næppe være tvivl om, at kompetencebegrebet hensigtsmæssigt kan indgå i belysninger af social arv og her give et bidrag, der både er væsentligt, når der er tale om ressourcestærke og ressourcesvage grupper. Kompetence kan både belyse positiv og negativ social arv. I forlængelse heraf kan kompetencebegrebet også være relevant at inddrage, når børns og unges kompensatoriske forsøg på at overvinde belastninger skal belyses. Selvom handleplanet kan være svækket (fx i en skolesammenhæng), kan videns- og selvplanet udvikles gennem sociale netværk (hvad der er dokumenteret i adskillige nyere undersøgelser på dette område). Det vil sige, at kompetencebegrebet kan indgå i en belysning af mestring. Disse overvejelser kan godt give anledning til at formode, at der i Danmark ligger en umådelig ressource gemt i vores institutionsdækning. Her ligger der kompensatoriske ressourcer for ikke mindst de børn, der kommer fra en familiebaggrund, der er svag med hensyn til støtte og kontakt. Det vil sige en antagelse om, at institutioner kan spille en aktiv rolle i børns forsøg på at bryde en social arv. En sådan antagelse forudsætter i imidlertid, at institutionsopholdet også styrker de sider (planer) ved børns kompetence, der handler om viden og selvværd. Det vil sige personlig udvikling fremfor pasning og beskæftigelse på et aktivitetsplan. En sådan antagelses realisering i praksis forudsætter en direkte satsning, som der ikke er særlig mange tegn på i dag. Men mulighederne er tilstede. 1 Denne models negative spiralprocesser er kvantitativt belyst i undersøgelsen: Opvækst med arbejdsløshed af Mogens Nygaard Christoffersen (1996). De sociale belastninger hos forældregenerationen er belyst som langtidsarbejdsløshed, svækket social integration som familieopløsning og kriminalitet og reduceret kompetence som forekomst af symptomer. Hos børnegenerationen ses stærkt forøget forekomst af svækket social integration (anbringelser, flytninger, vold, kriminalitet) og reduceret kompetence (symptomer og selvmord). 18

20 Policy-anbefalinger De danske undersøgelser, der er omtalt i dette notat, giver et vist grundlag for at fremlægge følgende forslag - eller anbefalinger af forskellige former for foranstaltninger - der kan afbøde negative konsekvenser af social arv. Der inddrages anbefalinger på indsatsområder, der handler om skolen, familien og bredere kulturtilbud, herunder fx idrætten. Desuden fremlægges anbefalinger af forskningsindsatser, som fremmer muligheder for at opnå ny viden gennem typer af data, som i højere grad inddrager børn og unge i et aktørperspektiv. Det vil endvidere sige belyser den del af begrebet social arv, som drejer sig om holdninger, adfærd og kompetence hos forældre og samspillet mellem børn og forældre. Skolen og institution Betydningen af de sociale sider ved børns liv i institution og skole erkendes tydeligere i disse år. Det betyder øget vægt på det sociale miljø, på lærer- og pædagogrollen, på forældreinddragelsen og på synliggjorte værdier og normer. Det betyder også, at de eksisterende marginaliseringsprocesser bliver erkendt som en del af ansvarsområdet for institution og skole. Mere konkret kan disse bestræbelser formuleres som et ønske om at: fokusere på et bredt kompetencebegreb frem for snævert på kognitiv indlæring af færdigheder styrke institution og skole som en del af børns kulturelle udvikling og herunder styrke børns egen rolle som aktører i og medansvarlige for det sociale miljø i institution og skole, styrke indsatsen for den svage gruppe ved bevidst at arbejde for social integration og en kompetenceudvikling, der omfatter de personlige aspekter inddrage både individplan og miljøplan ved at øge bevidstheden hos voksne, det vil sige forældre og lærere, om betydningen af børns udvikling af social kompetence, og i den forbindelse: rækkevidden af, hvordan de selv fungerer som kompetencemodeller, se på institutionens og skolens værdier, der formidles vedrørende social kompetence i skolemiljøet. Familien Der har i tidens løb været fremsat mange udmærkede men på flere måder også naive forslag, der sigtede på at styrke familiens egne muligheder for at fremme deres børns kompetence. Blandt disse forslag er fx forældrekurser. Som situationen er i Danmark er det mest nærliggende at se perspektiver i retning af indsatser, der skaber en bedre tilknytning mellem 19

21 institution/skole og svage forældre - som med andre ord sigter mod både forældres og børns sociale integration. Børneperspektiv Børneperspektivet lægger op til, at en bevidst satsning i retning af kompetence må omfatte, at børn selv inddrages mere direkte. Det vil sige: at bygge på børns perspektiver i langt større omfang i det mindste som supplement til forældres og læreres syn på børns problemstillinger at udvikle nye perspektiver og begreber, der i stærkere grad inddrager børneperspektivet, herunder bl.a. begreber som indkredser forhold mellem problemer og risiko opvejet imod ressourcer og kompetence at skifte perspektiv fra fejlsøgningsmodeller med problemer og funktionsvanskeligheder til ressource- og kompetenceperspektiv Sociale arenaer uden for skolen medier/idræt Gennem fritidsarenaer kan det lykkes at støtte sårbare børn og unge i udvikling af nye kompetencer og andre sider og kvaliteter hos sig selv. Dette kan ske ved at bygge videre på børns og unges egen motivation som afsæt for udvikling af kompetence og mere dirkete styrke den sociale integration. Det kan fx finde sted ved at betragte medie- og computeradgang og støtte som sociale processer, der kan fremme udviklingen af sociale netværk, give lige adgang til computerteknologi og støtte i aktiv, kreativ og kritisk brug af moderne IT-teknologi gennem skole og fritidstilbud forstå børn og unges behov for og brug af kulturelle tilbud som en mulighed for social integration og kompetenceudvikling. F.eks. idrætten som en social og kulturel arena, der støtter børns modstandskraft og herunder selvværd og kompetence i bred forstand. Dette kræver en bevidsthed hos idrætsledere om deres betydning som vigtige ressourcepersoner i børns og unge liv, sociale arenaer, som børn og unge søger i fritiden, f.eks. idrætsarenaer, satser på at inddrage barnet i aktørrollen, bl.a. ved at støtte barnets udvikling af kompetence på handle., videns- og på selvplanet. Det kræver fra fx idrætsledere en øget bevidsthed om, at det er gennem social støtte og barnets oplevelse af at blive taget alvorligt som menneske (aktør), at modstandskraft og robusthed fremmes. Forskningen. Der er mange ikke særligt godt belyste sider ved den sociale arv og det komplekse samspil mellem vilkår, social integration og kompetence i både forældre- og børnegeneration. Men adskillige andre forskningsmæssige spørgsmål kan anføres, fx ønsket om 20

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen

børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen Mit perspektiv Hvordan støtter vi børn i opdragelsen, så de udvikler en indre kerne, der er robust - baseret på

Læs mere