København den 11. december 2013

Transkript

1 København den 11. december 2013 Arbejdstagersiden Kaj Andersen, formand Lone Gade Nielsen Morten Søndergård Arbejdsgiversiden Gitte Frid, næstformand Bodil Agnete Christensen Louise Milo Indkaldelse til: MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR DET POSTALE OMRÅDE mandag 16. december fra 10:00-14:00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, Store mødelokale 1780 København V Der serveres morgenmad samt en julefrokost i TIVOLIHallen Foreløbig DAGSORDEN 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat fra sidste 2. Meddelelser 2.1. Meddelelser fra formandskabet 2.2. Meddelelser fra udvalgets medlemmer 2.3. Meddelelser fra sekretariatet 3. Status på AMU aktivitet 4. Status på situationen omkring evt. brug af Industrioperatør uddannelsen. 5. Opsamling på uddannelsesdækning i forbindelse med omskrivning af AMU mål 6. IF s indsatsområder Øget leveringssikkerhed i AMU 8. Mødekalender Eventuelt Med venlig hilsen Niels-Erik Stahl, Uddannelseskonsulent, Industriens Fællesudvalg (IF) Side 1 af 8 1

2 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden og en særlig velkomst til Bodil Agnete Christensen & Louise Milo. Indledning Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat fra sidste 2. Meddelelser 2.1. Meddelelser fra formandskabet 2.2. Meddelelser fra udvalgets medlemmer 2.3. Meddelelser fra sekretariatet Godkendelse af referat fra sidste Meddelelser Meddelelser fra formandskabet Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra sekretariatet Ad 2.1 IF seminar og fælles MI og IF konference Industriens Fællesudvalg og repræsentanter fra udviklingsudvalgene afholdt d. 31. oktober fælles seminar, hvor temaet var sæt IF s uddannelser på Danmarkskortet. På seminaret lærte deltagerne, at for at kunne sætte vores uddannelser på Danmarkskortet, er det vigtigt, at vi hver især er ambassadører for IF s uddannelser og indtænker, hvordan vi hver især kan nå ud til vores målgrupper. Tre vigtige budskaber blev præsenteret til seminaret i forhold til hvordan vi kommunikerer; nemlig: 1) hvad skal jeg sige for at få målgruppen til at lytte? 2) Hvorhenne skal jeg tale til målgruppen? (fx nyhedsbreve, møder, mail) 3) Hvis målgruppen ikke lytter til mig/os, hvem lytter målgruppen så til? På seminaret blev deltagerne også præsenteret for Oplev AMU, som satser på markedsføring via sociale medier som Instagram og Facebook. Deltagerne fik her lejlighed til at afprøve Instagram i praksis. Endelig blev forslag til IF s strategiske indsatsområder præsenteret på seminaret. IF udvalget behandlede indsatsområderne den 3. december. Temaet præsenteres under punkt 6. Den 1. november var der fælles konference for MI og IF. Overskriften var Kom ud over rampen med klar kommunikation. Søs Marie Serup gav et oplæg om klar kommunikation med brug af sociale medier. På dagen præsenteredes endvidere kampagnen Hans Side 2 af 8 2

3 on som DI, 3F, Dansk Metal og HK står bag. Du kan følge Hands-on på Facebook. Sekretariat har udarbejdet en håndbog med inspiration til, hvordan vi bedst når ud med vores budskaber. Bilag Oplev AMU Hos Industriens Uddannelser er der i fællesskab med de øvrige udvalg bag amukurs.dk søsat et projekt med navnet Oplev AMU. Projektet har til formål at synliggøre AMU s styrker og vil bestå af tre ben: 1) En social medie-kampagne, som inddrager landets kursister og faglærere og opfordrer dem til at dele deres AMU-oplevelser med andre, 2) En ny funktion til amukurs.dk kaldet Min profil, som er målrettet den enkelte kursist, og som kan anbefale relevante kurser og 3) Et mobilvenligt amukurs.dk, så den potentielle kursist altid kan have AMU med på farten. I 2014 vil Oplev AMU blive eksponeret på ca. 98 skoler landet over, hvoraf de vil blive besøgt af Thea Jepsen, som er ansat som projektleder til Oplev AMU. Vi vil i løbet af det næste halvandet år forhåbentlig opleve et øget fokus på de gode historier fra AMUmiljøet. Disse historier vil bl.a. blive delt på Facebooksiden Oplev AMU eller på Instagram under #oplevamu. Orientering og debat 3. Status på AMU aktivitet Status på AMU aktivitet Antal kursister Total Den samlede AMU aktivitet for IF. Antal kursister Total heraf udgør Post FKBén ovenstående aktivitet. Statistikken viser udviklingen i og 3. kvartal de seneste 3 år opgjort på FKB Side 3 af 8 3

4 Nedenstående viser hvilke uddannelser der har været rekvireret fra Post FKBén Total Innovative forbedringsprocesser på postområdet Kommunikation i teams Kunde/leverandørforhold for operatører Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion Postal Facility Management, værdier og jobområde Sikkert postarbejde registrering af skader /ulykke Teambuilding for selvstyrende grupper TQM for operatører i industrien Videndeling og læring for medarbejdere Værdibaserede arbejdspladser Total Aktiviteten kan godt være større end angivet i ovenstående tabel. Posten kan have benyttet andre uddannelsesområder der har anden FKB som moder- FKB. Sekretariatet kan ikke trække disse data. Til orientering Udvikling 2014 Det ser ud til at vi får midler til udvikling af nye mål med tilhørende undervisningsmateriale i mål a kr ,- 4 undervisningsmateriale á kr ,- I alt kr ,- Til drøftelse 3.2. Kvalitet i uddannelserne Sekretariatet vil på mødet vise en mulig model for udtræk fra Vis kvalitet. (Der uddeles et eksempel A3 på mødet). Overordnet vil præsentationen i dette tilfælde vise hvad det er vi kan hente af information. Der lægges op til en debat om hvorvidt udvalget ønsker at følge vurderingerne af kurserne og i givet fald i hvilket omfang. - her gives et eksempel med baggrund i det udtræk vi præsenterer på mødet altså en tolkning der bygger på fakta fra vis kvalitetssystemet: Den gennemsnitlige deltager på Postal Facility management, værdier og jobområde. Han deltager på kurset fordi han selv fik ideen (46 %) eller fordi chefen synes at det var en god idé (36 %), desværre mø- Side 4 af 8 4

5 der han op til kursusstart, hvor han kun i nogen grad (54 %) eller kun i begrænset omfang (23 %) kender til kursets formål (dårligst vurdering på 2,9). Undervejs på kurset gør han en indsats som han selv er tilfreds (4,3) med, og han er tilfreds (4,2) med det faglige niveau, men er ikke helt tilfreds med i hvor høj grad kurset kan anvendes når han kommer tilbage på arbejde igen (3,7). Han har lært det der var kursets formål (4,2) delvist fordi læreren i høj grad (4,4) har tilrettelagt undervisningen så det var muligt at lære det der var formålet. Alt i alt er han tilfreds med det kursus han netop har gennemført (4), hvor eneste kritikpunkter/ forbedringsforslag er kendskab til kurset inden start, samt anvendelighed i det daglige arbejde. Til drøftelse 4. Industrioperatør uddannelsen. Status på situationen omkring evt. brug af Industrioperatør uddannelsen. Status på situationen omkring evt. brug af Industrioperatør uddannelsen. På tidligere møder har vi debatteret mulighederne for at bringe Industrioperatøruddannelsen i spil i forhold til Post Danmark. I forhold til tidligere stedfundne drøftelser, skal jeg her gengive regeringens oplæg der jo kan få betydning for alle erhvervsuddannelser og dermed også Industrioperatøruddannelsen. Regeringen har, med den brede pensel, tegnet stregerne for, hvorledes de forventer erhvervsuddannelserne skal genstartes og således bidrage til forventningen om, at 30 % af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse som den primære ungdomsuddannelse. Umiddelbart ser det ud til at der er tre punkter i reform-udspillet som vil have indflydelse på uddannelsen: Grundforløb på 40 uger (1 år) Adgangskrav Grænsefladerne til fleks uddannelser Grundforløb på 40 uger I regeringens udspil forlænges grundforløbet fra 20 Side 5 af 8 5

6 uger (½ år) til 40 uger (1 år) for bl.a. at sikre, at unge på erhvervsuddannelserne har forudsætningerne for at vælge det rigtige hovedforløb og derved mindske frafaldet (som især er stort på grundforløbet). Udspillet fra Regeringen regner med 30 uger til almentafklarende-faglige forløb og 10 ugers grundforløb rettet mod hovedforløbet. Elever med en uddannelsesaftale eller erfaring vil kunne nøjes med de 10 uger + evt. supplering, mens elever med en ny mesterlære aftale vil kunne erstatte grundforløbet helt eller delvist med praktikuddannelse. Adgangskrav Udspillet arbejder med et adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Fagene dansk og matematik skal være bestået med mindst karakteren 02 ved de afsluttende prøver fra 9. klasse. Der kan dispenseres fra dette via en helhedsvurdering ud fra en prøve og en samtale. Fleks-uddannelse Udspillet ligger op til, at der skal oprettes en fleks-uddannelse, der vil give de unge kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder. Arbejdet omkring fastlæggelse af en fleks-uddannelse har været længere tid undervejs end erhvervsuddannelsesreformen. Sekretariatet har fulgt nyhedsinformationer omkring forventninger og diskussioner om uddannelsen. Flex Aarhus er det initiativ, der har fået mest omtale som tyvstarter til Fleks-uddannelsen. Denne uddannelse kombinerer dog primært kreative fag fra daghøjskoler med grundskolekompetencer udbudt på VUC. Regeringens udspil kan findes her: Konsekvenserne for Industrioperatøruddannelsen er endnu ikke klarlagt eller for den sags skyld afklaret i organisationerne. Sekretariatet følger udviklingen tæt. Til orientering. Side 6 af 8 6

7 5. Opsamling på uddannelsesdækning i forbindelse med omskrivning af AMU mål EUC Lillebælt har revideret 21 mål som vi vil præsentere på mødet. Opsamling på uddannelsesdækning i forbindelse med omskrivning af AMU mål Målene fremgår af bilag 5.1 EUC Lillebælt vil på mødet præsentere hvordan der er tænkt i forbindelse med revisionen og der lægges op til at udvalget beslutter sig for godkendelse af de enkelte mål herunder den struktur og ide der ligger bag. Der vil i lokalet hænge plancher der kan understøtte baggrund og idé grundlag. Til beslutning 6. IF s indsatsområder 2014 IF indsatsområder er nu godkendt i IF. I IF indsatsområder 2014 er der en række opgaver/indsatser, som udviklingsudvalgene skal have fokus på i IF s indsatsområder 2014 Oplægget er ambitiøst. De enkelte indsatsområder skal naturligvis udrulles nærmere og relevansen for de enkelte indsatsområder vil blive drøftet på mødet. IF indsatsområder 2014 TEMA: Leveringssikkerhed i AMU 1. Implementering og formidling af garantikurser 2. Digital læring TEMA: Jobmobilitet 3. Videreudvikling og formidling af AMU kursuspakker TEMA: Vækstpotentiale 4. Flere elever på IF s uddannelser 5. Optimering og udvikling af IKV/RKV praksis 6. Meritvej fra AMU til EUD og fra EUD til EUD TEMA: Kvalitet i EUD 7. Operationelle praktikmål i alle IF erhvervsuddannelser TEMA: Synlighed 8. Udvikling af søgeportal til erhvervsuddannelser 9. Drift og videreudvikling af amukurs.dk 10. Oplev AMU Til drøftelse Bilag 6.1 IF indsatsområder som baggrundspapir 7. Øget leveringssikkerhed i AMU Øget leveringssikkerhed i AMU Side 7 af 8 7

8 Leveringsikkerhed har i 2013 været et centralt emne i de fleste andre udviklingsudvalg, hvor særligt fastlæggelse af garantikurser har været i fokus. Garantikurser ses som én af flere metoder til at opnå leveringssikkerhed i AMU. I 2013 blev der indgået aftaler om garantikurser på 10 FKB er. Indsatsen ses som vigtig i forhold til at øge aktiviteten på IF s AMU kurser og sikre flere tilfredse brugere. Konkrete initiativer: Relevante udviklingsudvalg fortsætter tæt samarbejde med udbudsskoler for at følge op på aftaler om garantikurser samt understøtte yderligere fastlæggelses af kurser med garanti. Sekretariatet følger op på at skolerne får synliggjort garantikurser på efteruddannelse.dk og - når muligt - på amukurs.dk Sekretariatet vil i samarbejde med organisationerne sørge for, at garantikurser bliver kommunikeret ud til relevante netværk IF evaluerer garantikursusudbuddets resultater i forhold til målet om at få flere kursister som følge af ordningen. Udvalget har tidligere drøftet behovet for garantikurser, men fandt ikke den gang behov for at etablere en sådan ordning for FKB Udvalget henviste til at der kunne være behov inden for andre udvalg. - eksempelvis inden for landtransport / TUR-. Der ønskes en drøftelse af hvorvidt der stadig ikke er et behov gældende for FKB 2251 Til drøftelse 8. Mødekalender 2014 torsdag den 19. juni :00-14:00 Ordinært udvalgsmøde Mødekalender 2014 mandag 15. december :00-14:00 Ordinært udvalgsmøde -skal vi planlægge flere møder? 9. Eventuelt Eventuelt Side 8 af 8 8

9 bilag København den 11. december 2013 Arbejdstagersiden Kaj Andersen, formand Lone Gade Nielsen (afbud) Morten Søndergård Arbejdsgiversiden Gitte Frid, næstformand Kirsten Hjøllund Karen Jensen Referat af MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR DET POSTALE OMRÅDE torsdag den 28. februar 2013 DAGSORDEN 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Evt. opfølgningspunkter fra sidste UU møde ved sekretariatet IKV forsøg i Post Danmark i det sønderjyske område. Der er fremskaffet materiale der udsendes inden mødet. Materialet levers af Frank Algren Eriksen der er afdelingsleder på EUC Lillebælt Godkendelse af referat Referat af møde den 18. december 2012 er vedlagt som Bilag Beslutningspunkt 2. Meddelelser 2.1. Meddelelser fra formandskabet EGNE NOTATER 1. Indledning 1.1 Dagsorden godkendt 1.3 Referat godkendt 2. Meddelelser 2.1 Meddelelser fra formandskabet Formanden orienterede om, at Helle Ankersen, Chef for Uddannelse, PostNord AB havde deltaget i VEU rådets møde den 27. februar 2013 med et virksomhedsindlæg under rådets temadrøftelse synliggørelse af AMU styrker og mere aktivitet. Det er sigtet, at Rådet med denne temadrøftelse, kan drøfte initiativer, der evt. kan indgå i en handlingsplan for ændringer på AMU området. Formanden kunne fortælle at Helle Ankersen havde gjort det rigtig godt. Helle Ankersens indlæg var et af to virksomhedsindlæg. Fakta er, at store dele af AMU udbuddet bliver rent faktisk ikke brugt. Et spørgsmål der naturligt rejste sig er skal der laves en sanering af AMU målene? Helle havde fokus på problemerne Side 1 af 6 9

10 DAGSORDEN EGNE NOTATER med den elektroniske tilmelding. Hvordan samarbejdes der og hvor er besværlighederne henne? Det er et kæmpe problem med den vigende AMU aktivitet. Er AMU blevet for besværligt? Vi må afvente det videre forløb i bestræbelserne med at smidiggøre systemet. Det er et problem at aktiviteten forsat falder. Formanden orienterede om at der åbnet op for anvendelse af jobrotation. Formanden så optimistisk på mulighederne ved jobrotation og eksemplificerede bl.a. dette gennem reference til at man ved en nylig afholdt tillidsmandsmøde havde gennemgået en økonomisk model (et regnestykke) der gav grund til en hvis optimisme. Både når vi taler AMU og IOP (EUD) Meddelelser fra udvalgets medlemmer 2.2. Meddelelser fra udvalgets medlemmer 2.3. Meddelelser fra sekretariatet Evaluering af udvalgets arbejde 2.3. Meddelelser fra sekretariatet Som led i IU s udvikling gennemføres en årlig evaluering af de udvalg IU betjener. Det sker ved at sende udvalgsmedlemmerne et elektronisk spørgeskema. Det tager omkring to minutter at udfylde skemaet. Evalueringen skal ses som et ønske om at udvikle vores udvalgsbetjening. Resultatet vil blive præsenteret på det næste udvalgsmøde, hvor der vil blive lejlighed til at drøfte det, der fungerer godt og det, der kan forbedres. Orienteringspunkt 3. Status på AMU aktivitet 2011 Estimat for aktivitet i 2012, 3 kvartaler er vedlagt som Bilag Der henvises i øvrigt til Industriens Uddannelser AMU statistik. ik/amustatistik/ Orienteringspunkt 4. I forlængelse af behovsredegørelse 2013 Udvalget kan umiddelbart sætte gang i udviklingen af: Orienteringspunkt 3. Status på AMU aktivitet kvartal udsendes når disse foreligger. (vedhæftet dette referat) Næstformanden anførte at aktivitetstallene forventedes at blive noget større end angivet. Dette skyldes at der er kommet flere målgrupper til. Orienteringspunkt 4. I forlængelse af behovsredegørelse 2013 Side 2 af 6 10

11 DAGSORDEN EGNE NOTATER - 3 arbejdsmarkedsuddannelser - 3 sæt undervisningsmaterialer På sidste møde blev udvalget enige om, at der bør kigges på uddannelse inden for it-delen i jobfunktionerne. Hvad er der af muligheder med de it-værktøjer, som medarbejderne har til rådighed, og i hvilke sammenhænge kan værktøjerne bruges. Sekretariatet har lavet et katalog med mulige kurser der ligger udover ren Word og Excel træning. Bilag udgør denne oversigt og det er alene tænkt som inspiration omkring hvilke muligheder der er i systemet Herudover vedhæftes en dug frisk analyse af den administrative faglighed i fremtiden, februar 2012 med titlen Kompetencer til vækst. Bilag Analysen afdækker de administrative medarbejderes arbejdsopgaver og kompetencekrav i dag og beskriver, hvilke kompetencer der er nødvendige. Sekretariatet vil på mødet highlighte en række statements fra rapporten af betydning for diskussionen om IT og de postale jobprofiler. For at belyse området foreslås det at udvalget debatterer flg.: Arbejdsopgaver nu, dvs. hvilke opgaver, der karakteriserer den enkelte jobfunktion i dag. Ændringer fremover, dvs. hvilke udviklingstendenser, der er i den enkelte jobfunktion, f.eks. hvad angår omfanget af de eksisterende opgaver, måderne at organisere arbejdet på, ansvar og beslutningsbemyndigelse samt anvendelsen af IT. Kvalifikationskrav nu og fremover, dvs. hvilke teknisk-faglige, almen-faglige og personlige kvalifikationer, der kræves nu, for at kunne varetage den enkelte jobfunktion, og hvilke kvalifikationer, der især vil være vigtige fremover. Læringsveje/-former, dvs. på hvilken måde kvalifikationskravene typisk bliver indfriet og hvilke typer uddannelse, kurser, efteruddannelser og/eller arbejdspladsbaseret læring, der anven- Udvalget debatterede behovet. Vi må erkende at der er forskellige indgangsvinkler når vi taler om facility service. I omdelingen har man i dag kurser der dækker og så har vi hele centerdelen hvor der er andre behov. Der skal fokus på tre områder, centerdelen, omdelingen og Facility service. Udvalget skal komme med et bud på hvad det er vi har behov for. Det er allerede klart at der er behov på SAP området. Vi skal undersøge hvor mange har brug et generelt løft og hvor mange har brug for øget specialisering. Vi er nødt til at finde ud af hvorvidt målene er de rigtige eller om det er manglende kendskab til deres eksistens der gør at de ikke bruges på det postale område. Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal spejle IT kompetencebehovet i Post Danmark. Arbejdsgruppe bemandes af Post Danmark. Vi skal tage udgangspunkt i Facility rapporten (de tre områder) og her undersøge hvilke funktioner vi skal udvikle og gerne med omdrejningspunkt i tablet som medie. Udredningen forestås af næstformanden der når man er klar sætter sig sammen med udvalgte skoler og formand + 2 personer fra B siden. Vi kobler skoler på ultimo april. En central problemstilling er om det er de rigtige mål siden vi ikke bruger dem eller? Side 3 af 6 11

12 DAGSORDEN EGNE NOTATER des for at tilegne sig kvalifikationerne. Der henvises i øvrigt til New Insight Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management side Beslutningspunkt / punktet kan med fordel indgå sammen med pkt Opsamling på uddannelsesdækning New Insights vurdering. Den endelige rapport i pdf.-version er udsendt til udvalget. Rapporten ligger som Bilag Generelt er det New Insights vurdering, at en stor del af det fremtidige kompetencebehov vil kunne dækkes af det eksisterende uddannelsesudbud og den fleksibilitet, der findes i udformningen af individuelt tilrettelagte AMU-mål. Der findes allerede en række tilkoblede mål under FKB en Postale produkter og processer (2251), der retter sig mod fx postfaglig kommunikation, teknologisk forandring og postal logistik, postal omdeling og logistik samt kendskab til postale produkter og håndtering. Desuden findes der en række øvrige mål, der med en tilpasning til jobprofilerne vil kunne dække de identificerede kompetencekrav. 5. Opsamling på uddannelsesdækning New Insights vurdering. Udvalget er tilfreds med rapporten og det arbejde der i øvrigt er udført af New Insight. De har lyttet og gjort som vi anbefalede. Vi skal have undersøgt behovet for tilkobling af anbefalede mål. Det blev besluttet i forbindelse med implementeringen af de i rapporten givne anbefalinger at der ligeledes nedsættes en lille arbejdsgruppe der skal udarbejde et beslutningsgrundlag til næste møde. Formanden indstillede at Morten og Gitte indgår i denne gruppe. New Insight anbefaler at der arbejdes med strukturer, der kan være med til at synliggøre uddannelsesmulighederne og de behov, der kan opstå for kompetenceudvikling af både nye og nuværende medarbejdere. Vi skal arbejde med strukturer. New Insight har et bud på strukturer der kan tilsammen kan udgøre et basisforløb for medarbejdere, der Svarer til fem identificerede jobprofiler. I forbindelse med kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere kan der tænkes i anvendelsen af IKV i AMU. Mens de tre strukturer i basisforløbet kan dække jobprofilernes kompetencebehov i bredden, vil medarbejderne inden for de forskellige jobprofiler have et behov for kompetencer i dybden. Disse kompetencer kan som udgangspunkt dækkes af de specifikke relevante Alle der bliver afskediget i det sønderjyske bliver tilbudt en IKV. Formanden gjorde opmærksom på det nye kursus "Den personlige uddannelses- og jobplan" vil blive tilkoblet til Post FKBén. Side 4 af 6 12

13 DAGSORDEN EGNE NOTATER AMU-mål, der er præsenteret i rapporten. De kompetencekrav, der er knyttet til jobprofilen velfærdsleverandør, synes i dag at kunne blive dækket af eksisterende AMU-mål, men der kan blive behov for, at udbuddet løbende tilpasses til jobprofilen, der hurtigt kan ændre sig og kræve nye kompetencer. Sekretariatet anbefaler at vi gennemgår rapportens konklusioner og tager første skridt til at iværksætte en kommende udvikling / revision af AMU mål herunder arbejde med udvikling af uddannelsespakker. Beslutningspunkt 5.2 nye AMU Mål Fra næstformand Gitte Frid har vi modtaget forslag til 2 nye AMU mål. Vedlagt som Bilag Medarbejderen som postal serviceagent samt Bilag Postal strategiforståelse og anvendelse af strategiværktøjer for operatører. Beslutningspunkt - til godkendelse 6. Fortsat diskussion om Industrioperatøruddannelsen Hanne Hvitfeld Hansen fra Industriens Fællesudvalg præsenterede på sidste udvalgsmøde specialefagskataloget for Industrioperatøruddannelsen. Bilag er materiale om de 13 ugers hovedforløb både på fag- og kompetenceniveau. Hvad skal næste skridt være? Til diskussion og evt. beslutning: 7. IF s indsatsområder 2013 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser i løbet af 2012 blandt udvalgsmedlemmer i både udviklingsudvalg (UU) og IF udvalg. Arbejdet i udviklingsudvalgene spiller en væsentlig rolle for, at IF opnår succes med de ambitiøse målsætninger og dermed fortsætter arbejdet med at skabe og udvikle attraktive og værdifulde uddannelser til IF s målgruppe. Nogle af indsatområderne henvender sig direkte til 5.2 nye AMU Mål De to mål blev indstillet til godkendelse. Sekretariatet sender de to mål til godkendelse. Næstformanden indstillede at udvalget sikrer en revision af 5 godkendte AMU mål. Revisionen retter sig primært mod varigheden. De enkelte mål skal gøres mere skarpe for bl.a. at kunne indgå i en struktur. Sekretariatet modtager de 5 aktuelle mål og sikrer igangsættelse af revisionen af samme. 6. Fortsat diskussion om Industrioperatøruddannelsen Formanden orienterede om et forestående møde den 10. april 2013 hos Søren Andersen, Post Danmark, med det formål at diskutere økonomi og EUD. Det er formandens indtryk, at man gerne vil EUD uddannelse men at Post Danmark generelt har behov for at diskutere økonomi. I første omgang er der tale om overordnede drøftelser og endnu ikke så meget om uddannelsesindhold. Der følges op på diskussionen ved næste møde: 7. IF s indsatsområder 2013 Bilag IF s indsatsområder 2013 manglede til drøftelsen ved dagen møde Side 5 af 6 13

14 DAGSORDEN EGNE NOTATER udviklingsudvalgene, mens IF udvalget har en større og aktiv rolle i forhold til andre af de seks indsatsområder. Bilag IF s indsatsområder 2013 Til orientering 8. Øget leveringssikkerhed i AMU 8. Øget leveringssikkerhed i AMU IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden i AMU. Indsatsen ses som vigtig for at højne tilfredse kunder og for at sikre, at medarbejdere i industrien får den rette opkvalificering, når der er et behov. Derfor indstiller IF, at alle udviklingsudvalg; tager stilling til, hvilke initiativer der skal igangsættes for at øge leveringssikkerheden i AMU inden for UU s område samt udarbejder plan for gennemførelse af initiativer (foråret 2013) Igangsætter og gennemfører planlagte initiativer. Vedhæftede notat Bilag og Bilag har til formål at beskrive de generelle udfordringer, der ligger i at sikre leveringssikkerhed i AMU samt forslag til initiativer, der kan igangsættes. Afslutningsvis gives der en mere konkret vurdering af de specifikke og aktuelle udfordringer, som udviklingsudvalg for Det Postale Område står overfor i forhold til at øge leveringssikkerheden i AMU. 9. Mødekalender februar september 2013 Sekretariatet vil i ultimo maj måned Doodle ny dato for september mødet. Til beslutning 10. Eventuelt 8. Eventuelt Der var enighed om at lave et eftersyn af vores FKB. Der skal laves et statistisk grundlag der bygger på et træk over fire år. Dette skal danne grundlaget for en diskussion der har til formål at afgøre hvilke kurser man fortsat mener, kan anvendes. Oplæg sendes ud inden næste møde. Punktet diskuteres på næste udvalgsmøde. Garantikurser blev debatteret. Holdningen i udvalget er at når man har udbudsretten, så har man også udbudsforpligtigelsen. Vi må dog anerkende at det ikke er rimeligt at alle skoler skal have en dårlig økonomi i sammenhæng med brug af garantikurser. Derfor er en af mulighederne at skolerne går sammen og samarbejder om at sikre udbud med fokus på at levere med en udbudsgaranti. Næstformanden oplever ikke nogen professionel holdning til spørgsmålet om garantikurser på skolerne. I alt for mange tilfælde er det kunden (Post Danmark) der må løse problemet med få deltagere. (certifikatkurser udgør et særligt problem for Post Danmark). Der opfordres til at der findes nogle geografiske løsninger på udfordringen med hensynet til både uddannelsesudbud og skolernes økonomi. 9. Mødekalender 2011 Der lægges op til et UU møde op til sommerferien. Sekretariatet vil i medio maj måned Doodle dato. Side 6 af 6 14

15 Bilag Kom ud over rampen med budskabet 15 Side 1 af 6

16 Bilag Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt, at alle relevante parter så vidt muligt inddrages. Jo bedre, at faglighederne i din organisation er klædt på til at formidle budskabet og værdierne, desto mere sandsynligt er det, at kommunikationen bliver succesfuld. Chancerne for at nå ud til målgruppen i øjenhøjde er langt større, hvis budskaberne afsendes af personer, modtageren har tillid til og forstår. Den berøringsflade, som personerne i din organisation har at gøre med i andre sammenhænge, kan vise sig at være guld værd, hvis denne benyttes til overlevering af værdier og budskabet. Hvis man skal udgøre et fællesskab, skal man have en fælles infrastruktur i kommunikationen, som er hovedvejen at kommunikere til alle på. Kommunikation er også det, du ikke ser Tænk på kommunikation som et isbjerg: Det handler ikke kun om det, der ved første øjekast er synligt. Det handler i højere grad om det, der ligger under havoverfladen det er kulturel forandring og opfattelsen af sig selv. Ved at aktivere selvfølelsen hos folk om deres rolle i verden, kan man forandre folks værdier og antagelser. Og det flytter noget. God kommunikation har en klar afsender, et klart budskab og en klar modtager. Budskabet skal rummes i én enkelt sætning - ellers vil vi for meget. Vis det lille billede i det store Det er vigtigt, at kommunikationen er relevant for modtageren. Det kan være lærlingen, som vi ønsker skal gå ud i verden og fortælle historien om at min uddannelse er vigtig for samfundet, fordi Her handler det om, at lærlingen skal kunne se sig selv og sin rolle i det store billede. Det lille billede skal vises i det store billede. Vi skal tænke i at lægge den gode historie i munden på dem, der har taget en faglig uddannelse og lade dem fortælle de gode historier. Vi skal have noget på hjerte og arbejde bevidst og disciplineret med vores budskab. Husk også at formulere det problem, vi sammen vil løse: En faglig uddannelse er vigtig, fordi der vil mangle faglærte i Er det et informationsproblem? Så skal viden spredes bredt ud. Er det et attitudeproblem? Så skal holdningerne påvirkes. Er det et adfærdsproblem? Så skal der laves nye rutiner og omgangsformer. Problemet kan bestå af flere af punkterne. Derfor kan der være behov for at søsætte en indsats, der kombinerer flere af løsningsmodellerne. Sæt en klar dagorden Det, det handler om, er, at Danmark skal leve af os. Vi skal udfordre det, de andre siger, er dagsordenen. Det handler om at gøre vores dagsorden til deres. Er der behov for det, skal vi lade dagsordenen modne, så den bliver relevant for vores målgruppe. Tænk over hvad de andre vil og sæt dagsorden derefter. Det modsatte kræver mange flere ressourcer. Side 2 af 6 16

17 Bilag Læg en strategi Det er vigtigt først at lægge en strategi, så projektet er målrettet fra starten. Hvorfor skal de unge og de ufaglærte lige vælge vores uddannelser? Det skal både vi, eleverne og de faglærte fortælle verden. Følgende skal derfor afklares: Hvem er vores målgruppe? Hvor møder vi den? Hvordan når vi ud til den? Hvor ligger vores styrker - og konkurrenternes svagheder? Hvis vi skal ændre målgruppens holdninger, er det ikke nok kun at informere hjemmesiden. Start helt fra bunden med at afklare, hvad der adskiller os fra konkurrenterne. Det handler om at fokusere på, hvad vi er gode til. Og det, vi er gode til, skal vi være gode til at formidle. Hvordan engagerer jeg målgruppen? Vær kreativ! Call to action! Arbejd med oplevelser, som kan være en effektiv måde at manifestere dine budskaber i målgruppens bevidsthed på. Folk vil gerne deltage i konkrete, overskuelige initiativer, som events og konkurrencer. Vær præcis i dine instruktioner til målgruppen, for folk har travlt med andre ting. Bed fx de unge om at tage et billede og lægge det på sociale medier, som Instagram. Bemærk: Hvis der er tale om en konkurrence på fx sociale medier, skal du være opmærksom på lovgivningen på området. Den kan godt være en anelse uklar, så se evt. hvilke afgørelser, forbrugerombudsmanden har truffet i forbindelse med konkurrencer, der minder om den, du overvejer at igangsætte. Digital kommunikation: Gå i dialog Internettet spiller ofte en rolle i målgruppens hverdag, men kommunikation på nettet kan være svær at tilrettelægge, så den bliver en succes. Men vi kan tage vores forholdsregler. Overvej, hvilke initiativer på fx sociale medier, der har været succesfulde, og lad dig inspirere. Vi skal give målgruppen noget nyt og anderledes, og derfor skal vi tænke i, hvordan vi bedst engagerer den på de sociale medier. Hvilke handlinger ønsker vi, målgruppen skal udføre? Skal de dele informationer (billeder, video, tekst) eller ønsker vi vores målgruppe på banen til en god debat? Skal debatindlæggene bruges aktivt i kommunikationsindsatsen? Når vi kommunikerer på nettet (fx sociale medier), skal vi overveje de spørgsmål, der kan være relevante at stille sig selv og sin organisation, inden en indsats på de digitale medier sættes i gang: Hvilke medier er det mest oplagt at komme i dialog med målgruppen på, og hvor befinder den sig? Hvilket sprog skal vi bruge? -- Er det fx et meget ungdommeligt sprog, der appellerer stærkest? -- Forstår målgruppen fagudtryk? -- Hvem er din målgruppe i kontakt med - og forstår de evt. det sprog, som vi kommunikerer i? Har vi ressourcerne til at vedligeholde indsatsen på de sociale medier i perioden, hvor vi ønsker engagement hos målgruppen? -- Hvem har ansvaret for kommunikationen på nettet? Er din målgruppe politisk aktiv? Internettet kan i øvrigt være ekstremt effektivt til at kommunikere og få budskaber spredt på: Hvis vores indhold er af god kvalitet, opsigtsvækkende og overraskende nok, eller har relevans for målgruppen, kan distributionen af informationerne foregå meget hurtigt og med små omkostninger. 17 Side 3 af 6

18 Bilag En god og veltilrettelagt online-kommunikationsindsats er ingen garanti for succes. Men en god planlægning og tilrettelæggelse gør chancerne større. Stil skarpt på organisationens brand Hvad skal danskerne med vores uddannelser? Vi skal definere vores budskab i en enkelt sætning. Vores brand er, hvad andre føler, når de tænker på os - og hvordan vi opfatter os selv. Det er de værdier, andre og vi selv tilknytter vores organisation. Hvis vi som organisation vil ændre vores brand, skal vi tænke anderledes om os selv. Det skal Industriens Uddannelser også gøre. Vi skal være mere stolte over vores opgave med at lave uddannelser til samfundet. At arbejde med organisationens brand giver en selvbevidsthed i organisationen og gør os i stand til at fortælle den samme historie om, hvem vi er. I Industriens Uddannelser er vores store udfordring, at vi skal have knyttet nye og endnu mere positive værdier til vores brand. Når talen falder på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, skal befolkningen ikke som det første tænke, at det er umuligt at gennemføre uddannelser på grund af mangel på praktik- eller lærepladser, og ej heller, at en faglig uddannelse er tilbagestående ift. gymnasiale uddannelser. Nej, befolkningen skal begynde at tænke de faglige uddannelser som en fantastisk døråbner, der giver masser af fremtidsmuligheder. Vi lykkes bedst med at få tilknyttet de positive værdier ved erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, hvis vi selv starter med at kommunikere om dem på en anden måde. Hvis vi selv er af stolte af vores uddannelser, er der også langt større sandsynlighed for, at potentielt kommende elever, forældre, nuværende lærlinge, faglærte, lærerne, mestrene osv. selv begynder at omtale erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne på en anden og langt mere positiv måde. Side 4 af 6 18

19 Bilag Retorikken er vigtig for at få banket stolthed og prestige ind i vores uddannelser. Det skal vi hjælpe hinanden med. Og selvom det kan tage tid, er muligheden for at vi kan lykkes, sjældent set større. At vi selv bliver bedre ambassadører og omtaler uddannelserne og fagene med stolthed, vil være med til at sikre, at vores kommunikation er i øjenhøjde med modtageren. Lad de faglærte fortælle den gode historie Vi skal have vores budskab igennem med gode fortællinger i øjenhøjde med målgruppen, fordi vi stoler på og helst kommunikerer med folk, der minder om os selv. Derfor skal historierne fortælles af almindelige mennesker, som har taget en faglig uddannelse, og ikke af eksperter. 7 nøglepointer i god kommunikation: 1. En synlig ledelse 2. Sæt fokus på mennesker ikke systemer 3. Skab et forum/infrastruktur, der kan følge processer 4. Skab en appellerende vision og tydelige mål 5. Kvalitet i kommunikationen, som skaber aktivitet hos målgruppen (fx deling og synes godt om ) - ikke kvantitet 6. Involver brugerne 7. Læg planer i god tid Målgruppen skal overbevises om, at Danmark har brug for flere faglærte, og dem, der har taget en faglig uddannelse, skal være stolte af den. Brug de parter, som kan påvirke strukturer og holdninger i samfundet, fx Industriens Uddannelsers stakeholders. Brug de sociale medier, som Facebook og Instagram. Vi skal tale med folk der hvor de befinder sig - og de fleste befinder sig i dag på de sociale medier. Smid de gamle nyhedskriterier ud det handler om følelser og dialog, når vi kommunikerer på de sociale medier. Det er ofte de små og simple kampagner, som virker bedst. 19 Side 5 af 6

20 Bilag Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D, København K Tlf.: info@industriensuddannelser.dk Web: Side 6 af 6 20

21 BILAG 5.1 Titel: Håndterminaler og scannere Scannere 1,0 dage. Nedsat med 1 dag Afløser Håndterminaler og scannere På baggrund af viden om branchens forskellige produkter, kan deltageren udføre normalt forekommende arbejdsopgaver i forbindelse med brug af håndterminaler og scannere i distributionen af forsendelser. Deltageren har kendskab til processen, hvori arbejdet med håndterminaler og scannere indgår. Deltageren kan identificere og registrere produkter og hændelser korrekt ud fra kendskab til betydningen af korrekt registrering i forhold til kundetilfredshed og kvalitetsopfølgning. Deltageren kan endvidere håndtere almindeligt forekommende fejl på håndterminaler og scannere. Titel: Markeds- og branchevilkår Markedsvilkår 1,0 dage. Tidligere 2 dage Afløser Markeds- og branchevilkår - Post På baggrund af viden om postbranchens markeds- og konkurrencesituationen, kan deltageren efter gennemført uddannelse anvende opnået kendskab til branchens aktører og deres produkter i det daglige arbejde. Ved viden om aktørernes stærke og svage sider og kendskab til branchens logistikmæssige sammenhænge og problemstillinger, kan deltageren vurdere hvilke produkter og ydelser, der bedst kan leveres af hvilken aktør. Titel: Innovative forbedringsprocesser i postbranchen Forbedringsprocesser 1,0 dage. tidligere Innovative forbedringsprocesser på postområdet Deltageren kan efter gennemført uddannelse orientere sig i og arbejde med forbedringsprocesser på baggrund af viden om forbedringsprocesser i postbranchen. Med baggrund i viden om løbende forbedringer, spild samt kendskab til brugerdreven innovation og dens betydning i forbedringsprocesser kan deltageren medvirke til at skabe tilfredse kunder og forbedre kvaliteten i arbejdet overfor kunden. 21

22 Titel: Kendskab til postbranchens produkter og håndtering Produktkendskab 2,0 dage. nyt kursus der indeholder elementer fra udgået samt fra der tidligere varede 2 dage plus 1 dag Med baggrund i kendskab til alle typer af branchens produkter samt produkternes kendetegn kan deltageren udføre korrekt håndtering af produkterne. På baggrund af kendskab til eventuelle følgepapirer til branchens produkter, kan deltageren behandle følgepapirer korrekt. Deltageren har efter gennemført uddannelse trænet det fagsprog, der kendetegner branchen. Deltageren har efter gennemført uddannelse kendskab til produkternes logistikmæssige sammenhænge og problemstillinger. Endvidere har deltageren efter gennemført uddannelse kendskab til arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndtering af produkterne. Titel: Nummer: Sikring af værdi- og kontaktkrævende postprodukter Produktkendskab 2,0 dage. omskrivning af og tidligere 3dage Deltageren kan efter gennemført uddannelse sikre produkter i forbindelse med arbejdet med værdi- og kontaktkrævende produkter. Deltageren kan udføre arbejde med værdi- og kontaktkrævende produkter ud fra kendskab til alle typer af branchens produkter, eventuelle følgepapirer samt produkternes kendetegn. På baggrund af kendskab til behandling og vilkår for transport, kan deltageren foretage anmeldelse af mistænkelige situationer og personer i forbindelse med værdi- og kontaktkrævende produkter. Titel: Medarbejderen som serviceagent i postbranchen Serviceagent 1,0 dage ikke godkendt Medarbejderen som postal serviceagent Med baggrund i viden om branchens serviceydelser, opnår deltageren kendskab til selvstændigt, og i samarbejde med andre, at sætte kunden i centrum. Deltageren kan definere sin rolle som serviceagent med udgangspunkt i branchens og aktørernes værdier og servicekultur. Deltageren har efter gennemført uddannelse kendskab til egen servicerolle ud fra viden om branchens marked, konkurrencesituation samt kundens behov og forventninger. 22

23 Titel: Nummer: Anvendelse af strategiske værktøjer i postbranchen Strategiforståelse 1,0 dage. det ikke godkendte mål På baggrund af viden om strategi og planlægning kan deltageren efter gennemført uddannelse udvælge og anvende relevante strategiske værktøjer som f.eks. målstyring, handlingsplaner og procesforbedringer. Deltageren har efter gennemført uddannelse kendskab til egen adfærd, indstilling og eget bidrag til postbranchens og aktørernes strategi. Titel: Den personlige uddannelses- og jobplan Kompetenceplan 2,0 dage. Ingen ændring - Deltageren kan anvende relevante metoder og værktøjer til at afklare og dokumentere egne kompetencer, f.eks. Deltageren er bevidst om og kan beskrive egne ønsker, potentialer og udviklingsområder i forhold til nuværende eller fremtidige job på et arbejdsmarked i stadig forandring. Herunder kan deltageren vurdere, hvordan egne kompetencer kan bruges i en ny job- og branchesammenhæng. Deltageren har indsigt i mulighederne i det offentlige uddannelsessystem, herunder brug af IKV/RKV, og kan planlægge eventuel videre uddannelse. Deltageren kan formidle egne kompetencer ved en ansættelsessamtale eller kompetenceudviklingsbehov ved en medarbejderudviklingssamtale (MUS). Titel: Nummer: Klargøring af produkter og serviceydelser Modtagelse og klargøring 2,0 dage. > 4 dage postal omdeling og logistik (tidligere udgået) Deltageren kan efter gennemført uddannelse modtage og klargøre produkter og serviceydelser indenfor transport, produktion eller distribution ud fra viden om aktuelle teknologiske forandringer. På baggrund af viden om branchens forskellige produkter og logistiksystemer, kan deltageren vurdere, ændre og tilpasse arbejdsrutiner og mønstre med udgangspunkt i aktuelle behov. 23

24 Titel: Distribution af produkter og serviceydelser Distribution og efterbehandling 1,0 dage. Tidligere 4 dage elemeter fra ovenstående Deltageren kan efter gennemført uddannelse distribuere og efterbehandle produkter og serviceydelser indenfor transport, produktion eller distribution. Deltageren kan løse distributionsproblemer ud fra viden om love og regler indenfor branchen. Deltageren kan korrigere mangelfulde produkter og serviceydelser.. Deltageren kan foretage tilbagemeldinger ved fejl, mangler og ændringer indenfor arbejdsområdet. Titel: nyt mål Postbranchens logistik Logistik 2,0 dage. > 4 dage Nummer: Lidt fra hvert koblet til teknologisk forandring Teknologisk forandring og postal logistik (skal udgå) På baggrund af viden om egen jobfunktion og egne handlemuligheder kan deltageren indgå i et samarbejde i postbranchens logistiksystem. Deltageren kan efter gennemført uddannelse identificere logistikproblemer, opstille løsningsforslag til forbedringer samt løse brancherelaterede logistikproblemer. Deltageren kan anvende relevante værktøjer til problemløsning indenfor branchen. Deltageren opnår viden om branchens logistiksystemer. Titel: Teknologiske forandringer i postproduktion Teknologiske forandringer 1,0 dage. Tidligere 3 dage Teknologisk forandring og postal logistik udgår På baggrund af viden om egen jobfunktion og egne handlemuligheder i den samlede maskinelle produktion, kan deltageren indgå i postbranchens produktionssystemer. Deltageren opnår viden om teknologiske forandringer i produktionen og kan med baggrund i denne viden løse logistikproblemer og samarbejde om optimering. 24

25 Titel: Nummer: Sikkert arbejde i postbranchen Sikkert arbejde 1,0 dage Sikkert postarbejde registrering af skader /ulykke Deltageren kan efter gennemført uddannelse deltage i forebyggelsen af arbejdsskader og ulykker, bl.a. ved registrering af nærved-ulykker. Deltageren opnår viden om sikkerhedsorganisationens rolle og arbejde. Deltageren kan endvidere udøve førstehjælp ved ulykker på arbejdspladsen, herunder i trafikken. Titel: Sundhed og velvære for chauffører Sundhed chauffører 1,0 dage. Deltageren kan efter gennemført uddannelse reagere i forhold til egen sundhedssituation i forbindelse med arbejdet som chauffør. Deltageren opnår viden om målinger af sundhedstilstand. Deltageren opnår viden om kosten og dens betydning for trafiksikkerhed. På baggrund af viden om psykisk arbejdsmiljøs betydning for eget velvære, kan deltageren reagere forebyggende på stress og faktorer i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø. Titel: Nummer: Køreteknik for mindre køretøjer Køreteknik 2,0 dage Køreteknik for to/tre-hjulede køretøjer På baggrund af viden om betydning af korrekt sikkerhedsudstyr, køretøjets anatomi, kørselsdynamik, mekaniske og fysiske muligheder og begrænsninger, kørestilling samt vej-, vejr- og trafikforhold, kan deltageren reagere hensigtsmæssigt i vanskelige og pludselig opståede situationer. Deltageren kan efter gennemført uddannelse anvende korrekte teknikker i forhold til balance, sving, styre, bremse, undvige og afværge. Deltageren opnår viden om risikofaktorer og hvordan ulykker undgås. 25

26 Titel: Nummer: Fysisk håndtering af produkter og serviceydelser Fysisk håndtering produkter 1,0 dage Arbejdet med postprodukter på rampe og lift På baggrund af viden om de forskellige produkttyper og deres fysiske håndtering, kan deltageren arbejde med produkter på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Deltageren kan efter gennemført uddannelse anvende elektronisk løfteudstyr ud fra viden om elektronisk løfteudstyr. Deltageren kan anvende ergonomiske teknikker til forebyggelse af arbejdsskader. Deltageren kan endvidere udføre intern transport efter gældende regler og retningslinjer Titel: Psykisk arbejdsmiljø i postbranchen Psykisk arbejdsmiljø medarbejdere 1,0 dage. Nummer: Sundhed og velvære for postale medarbejdere (udgår) Deltageren kan efter gennemført uddannelse reagere i forhold til egen sundhedstilstand. På baggrund af viden om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende sundhed og forebyggelser kan deltageren være aktiv i at sikre et sundt arbejdsliv. Deltageren kan reagere forebyggende på stresssymptomer og andre faktorer, som har betydning for det psykiske arbejdsmiljø ud fra viden om det psykiske arbejdsmiljøs betydning for egen trivsel og velvære. Titel: Nummer: Sundhed og velvære i postbranchen Sundhed medarbejdere 1,0 dage Sundhed og velvære for postale medarbejdere Deltageren kan efter gennemført uddannelse reagere i forhold til egen sundhedssituation med baggrund af viden om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende sundhed og forebyggelse. Deltageren kan være aktiv i at sikre et sundt arbejdsliv ud fra viden om motion og kostens betydning for arbejdet. Deltageren kan reagere forebyggende på faktorer, som har betydning for det fysiske arbejdsmiljø. 26

27 Titel: Postal Facility Management, værdier og jobområde FM Værdier 2,0 dage. Nummer: Postal Facility Management, værdier og jobområde På baggrund af kendskab til jobområdet Facility Management, kan deltageren efter gennemført uddannelse definere almindelige arbejdsopgaver, kundekarakteristika og relevante arbejdsprocesser indenfor eget jobområde. Deltageren kan håndtere kundekontakt indenfor branchen og afstemme værdier, behov og forventninger med kunden ud fra viden om virksomhedskultur, virksomhedsværdier, konkurrencesituation, medarbejderkompetencer, kundetyper samt mulighed for mersalg. Deltageren kan fastholde konstant fokus på kundeaftaler. Titel: Postal Facility Management, samarbejde og komm. FM Samarbejde 3,0 dage. Nummer: Postal Facility Management, samarbejde og komm. På baggrund af kendskab til jobområdet Facility Management, kan deltageren efter gennemført uddannelse betjene branchens interne og eksterne kunder på en hensigtsmæssig måde også ved særlige kundekrav. Deltageren kan anvende en serviceminded tilgang i forbindelse med direkte kundekontakt på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og konflikter. Deltageren opnår viden om, hvordan der skelnes mellem forskellig kundeadfærd med baggrund i en virksomheds grænseflader. Deltageren opnår viden om, hvordan der aktivt kan indgås et samarbejde, der fremmer kundetilfredshed. Titel: Medarbejderen som miljøagent i postbranchen Miljøagent 1,0 dage. På baggrund af viden om branchens miljøarbejde og miljøpolitik kan deltageren efter gennemført uddannelse udvælge miljørigtigt transportmiddel. Deltageren kan reagere forebyggende i forhold til branchens indflydelse på miljøet ud fra viden om branchens indvirkning på miljøet. På baggrund af viden om egen rolle og egne handlemuligheder, kan deltageren reagere miljøbevidst indenfor eget jobområde. Deltageren opnår viden om miljøtiltag indenfor eget jobområde, f.eks. grønt regnskab og grøn transport. 27

28 Bilag 6.1 IF indsatsområder 2014 Forord December 2013 Vi har valgt, at der i 2014 skal arbejdes videre med de strategiske spor som blev lagt ud allerede i Sporene blev lagt ud fra de strategiske analyser, som blev udarbejdet på IF s strategiseminar i november Godt begyndt er halvt fuldendt, siger et gammelt ordsprog. Vi er godt i gang med, men har endnu ikke fuldendt med vores indsatsområder. Derfor skal vi fortsætte den proces, vi har igangsat. Vi skal have fokus på synligheden af vores uddannelser i 2014 og deres vækstpotentialer. Vi vil på de næste sider beskrive, hvordan vi ser, at der konkret arbejdes videre med de indsatsområder vi har valgt. Det er vigtigt, at både IF og udviklingsudvalgene kommer på banen, hvis vi skal lykkes med vores indsatsområder. Vi håber, at vi med dette papir skaber klarhed over, hvad vi ser er vigtigt at arbejde med i fælleskab i det kommende år. Det er et vigtigt skridt til, at vi sammen kan nå vores fælles mål. Pia Maul Andersen, IF Formand Christine Bernt Henriksen, IF Næstformand Side 1/12 28