miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t
|
|
- Elias Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t
2 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer blandt andet at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag samt en ansvarlig og afbalanceret forvaltning af de lån, der er optaget for at finansiere forbindelsen, således at lånene kan tilbagebetales inden for en rimelig tid. Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen (SVEDAB AB). SVEDAB AB ejes af den svenske stat. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser. Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-svenske regerings aftale fra 1991 samt i den konsortialaftale, der er indgået mellem SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande. Med regeringsaftalen som grundlag har Øresundsbro Konsortiet formuleret sin vision, mission og forretnings idé. Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt europæisk kraftcenter. Både kulturelt og økonomisk. Vores mission består i dagligt at bygge nye broer økonomiske, kulturelle og mentale broer i Øresundsregionen. Vores forretningsidé er med et klart fokus på service at tilbyde den bedste transportmulighed over Øresund.
3 Indhold Introduktion 3 Forbindelsens miljøbelastning 4 Påvirkninger 7 Energi 7 Vand og forbrugsstoffer 8 Affald 8 Udvaskning af fremmedstoffer 9 Emissioner fra trafikken 9 Støj 10 Øvrige påvirkninger 10 Miljøbelastning 11 Peberholm 13 Miljøvilkår 15 Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav 17
4
5 Introduktion Øresundsbro Konsortiet har hvert år siden 2001 udarbejdet en status over de direkte og indirekte miljøpåvirkninger som følge af Øresundsbro Konsortiets virksomhed, der omfatter den 16 km lange forbindelse mellem Danmark og Sverige, driftscenteret ved Lernacken i Malmö og hovedkontoret i Vester Søgade (København). 3
6 Forbindelsens miljøbelastning Trafikken på Øresundsbron fremgår af tabellen på side 6. Motorvejstrafikken er fordoblet siden 2002, og alene fra 2006 til 2007 var der en stigning på 17 procent. Også godstogstrafikken og antallet af togpassagerer er steget væsentligt. Den skønnede samlede trafikbelastning målt i ton og i antallet af persontransporter fremgår ligeledes af tabellen. Trafikbelastningen har været stigende i hele perioden, og stigningen fra 2006 til 2007 var 8 procent for transporteret vægt og 17 procent for persontransporten. Den samlede stigning siden 2002 er på 31 procent i transporteret vægt og 73 procent i persontransport. En større trafikbelastning indebærer øget kundeadministration, øget slid på vej- og jernbane samt større risiko for uheld. Alene derfor er der grund til at forvente en vis sammenhæng mellem trafikbelastningen og drifts- og vedligehold. Det er dog ikke alle aktiviteter, der kan relateres direkte til trafikbelastningen, for eksempel er belysning på motorvejen både i og uden for tunnelen den samme uanset trafiktætheden. Den samlede trafik er et udtryk for Øresundsbrons samfundsgevinst. Driften af broen indebærer dog en miljøpåvirkning, som må vurderes i forhold til denne samfundsgevinst. 4
7 5
8 Trafikmængde Motorvej Motorcykler Personbiler Biler 6 9 m Busser Lastbiler Køretøjer i alt Jernbane Godstog Ton gods Passagertog Passagerer Samlet trafikmængde Transporteret vægt (millioner tons) 28,8 29,6 31,1 33,3 35,0 37,7 Persontransport (millioner personer) 14,2 15,2 16,8 18,3 21,0 24,5 6
9 Påvirkninger De væsentligste påvirkninger i forbindelse med drift og vedligehold er anvendelse af ressourcer (energi, vand og forbrugsstoffer), produktion af affald samt afledning af regnvand. De væsentligste påvirkninger fremgår af tabellerne på side Samlet set er miljøpåvirkningerne fra drifts- og vedligeholdsaktiviteter nogenlunde konstante over årene, men set i forhold til trafikbelastningen faktisk faldet en smule. Energi Elforbruget er faldet med 14 procent i 2007 i forhold til Dette skyldes primært udskiftning af belysningen i tunnelen til mere energieffektiv belysning, udskiftning af togdetekteringssystemet samt et generelt fokus på energibesparelser i hverdagen. Derudover er der et fald fra 2006 til 2007 i forbruget af benzin og diesel til aktiviteter vedrørende drift af forbindelsen; dette forbrug kan dog variere noget år for år afhængig af aktivitetsniveauet. 7
10 Vand og forbrugsstoffer Det samlede vandforbrug er faldet meget, hvilket primært skyldes et usædvanligt højt vandforbrug i 2006 på grund af et større brud på en vandledning, der går fra betalingscenterets vandforsyning til det tidligere udstillingscenter Luftkastellet. Dette brud er repareret efter måleraflæsningen ved udgangen af 2006, hvorfor vandforbruget i 2007 stadig er lidt højere end for årene før Forbruget af papir er steget med 13 procent i 2007 i forhold til Dette skyldes hovedsageligt et større papirforbrug på hovedkontoret i Vester Søgade i København til administration. Forbruget af salt til vintervedligeholdelse er helt afhængigt af vejret og var i 2007 meget lavt grundet den milde vinter. For de øvrige forbrugsstoffer er der ikke entydige tendenser. Ud over de mængder, der er angivet i tabellen på side 11, er der anvendt cirka 27 tons byggematerialer. Heraf har Banverket anvendt langt størstedelen cirka 22 tons primært metal til udbedring af skinnelegemet. Affald Mængden af affald ligger på nogenlunde samme niveau som de foregående år. Det vand, der opsamles direkte fra pumpesumpe med videre, regnes nu som spildevand og ikke som slam som i perioden Der er i 2007 en kraftig stigning i kategorien andet affald, fordi der er bortskaffet en større mængde batterier til en miljøstation i Malmö. Det blev i 2002 skønnet, at der årligt opsamles cirka syv tons affald, som er kastet fra køretøjer på motorvejen. Denne mængde er muligvis øget i takt med trafikken, men har hidtil ikke været systematisk registreret. Endvidere havner en del affald på Peberholm og i Øresund, hvor det ikke opsamles. 8
11 Udvaskning af fremmedstoffer Der udledes regnvand fra broen og Peberholm til Øresund. I den forbindelse udvaskes der stoffer fra vejbanen og konstruktionen, bilernes dæk og trafikkens udstødning. Ved brofæstet på Lernacken i Sverige opsamles regnvandet løbende fra en lille del af broens overflade, og der udtages prøver til bestemmelse af udvaskningen af udvalgte fremmedstoffer tre gange om året. På baggrund heraf kan den årlige udvaskning for hele forbindelsen beregnes. Tendensen for hele driftsperioden er en nogenlunde konstant udvaskning af fremmedstoffer, til trods for at motorvejstrafikken er fordoblet. Udvaskningen ligger på niveau med eller lidt lavere end udvaskningen fra andre trafikerede vejstrækninger. En undtagelse er dog zink, der udvaskes i større mængde fra Øresundsbron på grund af de forzinkede overflader på belysningsstolper og rækværk. Den stigende trafik er i de senere år slået igennem i form af en øget udvaskning af fremmedstoffer, men udvaskningen er dog fortsat marginal og uden betydning for miljøet i Øresund. Emissioner fra trafikken Emissionen som følge af motorvejs- og togtrafikken på Øresundsbron siden 2001 er vist på side 12. Tallene inkluderer emissionen fra produktion af strøm til togdriften. Emissionen er steget i driftsperioden som følge af en stigning i motorvejstrafikken. En forøget andel af katalysatorer og partikelfiltre har samtidig medført, at emissionen af kulbrinter, kulilte og kvælstofoxider ikke er steget i takt med trafikken. I 2004 ophørte anvendelsen af dieseldrevne tog, hvilket medførte en reduktion i emissionen af kvælstof oxider (NO X ). Emissionen af kuldioxid (CO 2 ) er tæt koblet til forbruget af brændstof, og emissionen af CO 2 øges derfor i takt med motorvejstrafikken. Øresundsbro Konsortiets mulighed for at påvirke emission er yderst ringe. Emissionen fra trafikken over broen er dog stadig langt under den emission, som en fortsat færgetrafik ville have medført. 9
12 Støj Siden forbindelsen åbnede, er der gennemført flere omfattende målinger og støjberegninger af trafikken på broen og ved brofæstet på Lernacken. Detaljerede støjberegninger har vist, at biltrafikken kan øges til køretøjer per døgn (over 10 millioner køretøjer per år), samtidig med at togtrafikken øges til 360 passager per døgn (det vil sige tog per år), uden at de stillede støjkrav overskrides. Det kan på basis af disse beregninger konstateres, at trafikmængden i 2007 ikke førte til overskridelse af de fastsatte støjgrænser. Øvrige påvirkninger Der var i den første periode efter broens åbning i juli 2000 en række hændelser, hvor flokke af trækfugle kolliderede med broen i usigtbart vejr. Efter en nærmere undersøgelse besluttede Øresundsbron at slukke pylonbelysningen i usigtbart vejr, og siden er der kun observeret en enkelt af disse hændelser (i foråret 2006). Der er heller ikke i løbet af 2007 observeret hændelser, hvor flokke af trækfugle har kollideret med broen. Pylonbelysningen har i alt været slukket i cirka 2,5 time i løbet af efterårs perioden på grund af tåge. Der har ikke været miljøuheld på Øresundsbron i driftsperioden. Vi har observeret et dødt dyr i tunnelen og en død måge på broen i 2007, de er muligvis døde på grund af påkørsel. 10
13 Miljøbelastning Energi (GWh) 14,2 14,4 13,9 14,3 15,4 13,0 El 12,0 12,0 11,5 11,4 11,8 10,2 Benzin 0,50 0,50 0,50 0,51 1,4 0,8 Diesel 0,60 0,80 0,80 1,3 1,0 0,9 Gas 0,60 0,60 0,70 0,65 0,7 0,7 Fjernvarme 0,50 0,50 0,40 0,45 0,4 0,4 Vand (m 3 ) Betalingsanlægget på Lernacken Tunnel- og drænvask Øvrige aktiviteter ,0 51, Vester Søgade Forbrugsstoffer (ton) Vejsalt Skærver ,0 0 0 Papir 8,4 9,8 11,4 11,3 16,5 Rengøringsmidler 2,8 3,3 3,5 2,8 2,9 4,1 Smøremiddel 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 Kølemidler (HFC) 0 0,074 Affald (ton) Brændbart affald ,0 7,9 8,2 10,8 Papir- og pap ,4 17,3 Byggeaffald ,5 7,6 0,3 Metal Andet affald 1, ,4 24,7 Slam ,4 18,4 23,7 18,2 Spildevand ,8 68, ,1 Køkkenaffald 9,0 6,0 7,5 9,1 8,7 11
14 Udvaskning med regnvand (kg) Krom 0,44 0,24 0,26 0,47 0,58 0,27 Kobber 6,5 5,8 3,1 5,4 7,6 7,7 Zink Cadmium 0,0022 0,022 0,0090 0,071 0,081 0,24 Kviksølv <0,002 <0,001 0,0010 <0,001 <0,001 <0,002 Bly 0,56 0,29 0,46 0,79 1,1 0,23 PAH-16 0,019 <0,02 0,043 <0,01 0,033 0,19 Kemisk iltforbrug, COD Kvælstof Fosfor 39,0 64,0 31,0 22,0 8,4 33 Emissioner fra trafikken NO X Kulbrinter CO CO SO ,6 6,6 12
15 Peberholm Der er også i 2007 gennemført tilsyn med dyreog plantelivet på den kunstige ø Peberholm, som henligger uden nogen form for naturpleje, tilsåning eller beplantning. Botanisk Institut ved Københavns Universitet har gennemført en besigtigelse, og Lunds Botaniska Förening har foretaget seks besigtigelser af Peberholm i løbet af sommeren 2007 som opfølgning på tidligere besigtigelser. Der blev i 2007 registreret 334 plantearter, heraf var 24 nye for øen. Vegetationen var begunstiget af den meget våde sommer, hvilket resulterede i mange nye arter og genfund af arter, som ikke har været set i flere år. Af interessante fund kan nævnes sibirisk iris samt forholdsvis ualmindelige arter som blod stillende bibernelle, krybende pil og stribet torskemund. Der var flere arter fra tidligere år, som ikke blev genfundet. Siden etableringen af Peberholm er der nu registreret i alt 478 plantearter, heraf flere sjældne arter. Zoologisk Museum i København påbegyndte i 2006 en systematisk indsamling af biller og sommerfugle og opsatte i den forbindelse en lysfælde til indsamling af natflyvende insekter. Dette har betydet registrering af foreløbig over 200 billearter og 300 sommerfuglearter. Det indsamlede materiale er endnu ikke endeligt bearbejdet. Den grønbrogede kålsommerfugl, som har været talrig på Peberholm siden 2003, blev ikke registreret på Peberholm i Biologisk Institut fra Københavns Universitet foretog fem inventeringer af bier på Peberholm og regi strerede flere sjældne og ualmindelige arter. Der er indtil videre observeret 18 forskellige arter. I maj 2007 blev der i samarbejde med Københavns Lufthavne og en lokal ornitolog foretaget en inventering af ynglefugle. I 2007 blev der registreret 14 ynglefuglearter, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til tidligere år. Der blev konstateret to nye arter: et enkelt bramgåsepar og en koloni af hætte måger. Bramgåsen yngler kun ét andet sted i Danmark, nemlig på Saltholm, hvor der findes en større bestand. Antallet af ynglende havterner og stormmåger var steget markant i forhold til tidligere år. Der blev registreret mindst 10 par ynglende dværgterner, hvilket er en svag stigning siden Antallet af ynglende klyder var til gengæld faldet markant i forhold til sidste år. Peberholm Antal plantearter (inklusive mosser) * Antal ynglefugle *Der blev ikke undersøgt mosser i
16 I 2007 påbegyndtes en undersøgelse af den sjældne grønbrogede tudse på Peberholm, og det kunne konstateres, at den grønbrogede tudse ynglede i samtlige vandhuller på Peberholm. I 2007 betød den våde sommer gode overlevelsesmuligheder for haletudser, idet vandhullerne ikke udtørrede. Den efterfølgende milde vinter har formodentligt betydet yderligere gode betingelser for rekruttering af bestanden i Undersøgelsen af den grønbrogede tudse afsluttes i
17 Miljøvilkår Opsummering af gældende myndighedsvilkår for drift af Øresundsbron Vattendomstolens Dom nr DVA 37/95 Middel til glatførebekæmpelse skal være NaCl eller et miljømæssigt tilsvarende stof. Vattendomstolens dom nr. DVA 37/95 Koncesssionsnämndens afgørelse nr. 193/98 Fiskerimæssige undersøgelser gennemføres indtil den 1. juli 2003 Redegørelse for disse undersøgelser skal sendes til Miljödomstolen senest den 1. juli 2004 Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets afgørelse fra januar 1995 Drift af øresundsforbindelsen må ikke medføre signifikant øgede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i dyr og planter Indvandring af ræve og rotter til Saltholm skal undgås Der må ikke dannes landfæste mellem den kunstige ø og Saltholm Koncesssionsnämndens afgørelse nr. 110/95 Forbindelsen skal drives i hovedsagelig overensstemmelse med, det Øresundsbro Konsortiet har oplyst i ansøgningen. Mindre ændringer kan godkendes af tilsynsmyndigheden. Støj fra forbindelsen må maksimalt antage følgende værdier ved nærmeste beboelser: Døgnækvivalent lydniveau 45 db(a) Maksimal lydniveau om natten (19 07): 70 db(a) Hvis disse værdier overskrides, skal Øresundsbro Konsortiet iværksætte afhjælpende foranstaltninger Øresundsbro Konsortiet skal udarbejde et kontrolprogram til tilsynsmyndigheden Tilladelser af 1. september 1997 fra Københavns Amt til udledning af spildevand fra udløb I1, I2, I3 og P4 på den kunstige ø Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek) Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang, som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt) Krav om driftsrapport Tilladelse af 16. april 1998 fra Københavns Amt til udledning af spildevand fra udløb P1, P2 og P3 på halvøen ved Kastrup Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek) Krav om at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang (P1 dog kun sandfang), som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt) Krav om driftsrapport 15
18 Miljödomstolens dom af 21. januar 2000 Undersøgelser i Lernacken kanalen skal gennemføres hvert år i perioden juni 2003 (bundfauna i april maj, aflejrning af uorganisk og organisk materiale i april maj og september oktober) Øresundsbro Konsortiet skal senest den 30. juni 2004 redegøre for undersøgelserne til miljødomstolen Länsstyrelsens afgørelse af 18. september 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for Lernacken kanalen Rapport om kontrolprogrammet skal fremsendes til Länsstyrelsen og Malmö kommune senest den 1. marts det efterfølgende år. Miljönämnden Malmö Stad afgørelse af 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for driftsfasen Senest den 1. marts hvert år skal der indsendes en miljørapport til Miljönämnden Tårnby kommune, byggetilladelse af december 2005 Krav til indretning og drift af reservekraftstation på Peberholm 16
19 Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav Miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold af forbindelsen skal kortlægges og overvåges Unødige miljøpåvirkninger skal undgås Offentligheden skal informeres om Øresundsbrons miljøforhold i en årlig miljøredegørelse Der stilles krav til entreprenører om miljøledelse og miljøplaner, som skal godkendes af Øresundsbro Konsortiet Der etableres et miljøledelsessystem for driftsfasen, som opfylder alle relevante krav i ISO
20 Udgivet af Øresundsbro Konsortiet Maj 2008 Design Foto BGRAPHIC steen Brogaard, Drago Prvulovic, Pierre Mens og Miklos Szabo Tryk Fihl-Jensen
21 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade København V Danmark Tlf Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box Malmö Sverige Tlf. +46 (0) info@oresundsbron.com
MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T
MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T 2 0 0 8 Indhold Introduktion 3 Miljøpolitik 4 Forbindelsens trafikbelastning 5 Energi 6 Emissioner fra trafikken 6 Vand og forbrugsstoffer 7
Læs mereForord. Ledelsens beretning om miljø
Miljøredegørelse 2001 Forord Øresundsforbindelsen blev indviet den 1. juli 2000. År 2001 er derfor det første hele år, hvor Øresundsbro Konsortiet har fungeret som driftherre for den 16 km lange forbindelse
Læs mereIntroduktion 2. Virksomhedens miljøambitioner 3. Drift og vedligehold 4. Trafikken 10. Andre påvirkninger 14. Mål for miljøindsatsen
Indhold Introduktion 2 Virksomhedens miljøambitioner 3 Drift og vedligehold 4 Trafikken 10 Andre påvirkninger 14 Mål for miljøindsatsen 2003 20 Miljøvilkår 22 Introduktion Dette er Øresundsbro Konsortiets
Læs mereMILJØR EDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T
MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T 2 0 0 4 a1 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer bl.a. at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag
Læs mereMILJØR EDEG ØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T
MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T 2 0 0 3 a1 Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, dannet på grundlag af aftalen af 23. marts 1991 mellem regeringerne i Danmark
Læs meremiljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t
miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 5 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer bl.a. at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag
Læs mereMILJØET PÅ ØRESUNDSBRON
MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON Miljøledelsessystem Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds bron mellem
Læs meremiljø OG SiKKERHED ø R E S u n D S b R O K O n S O R t i E t
miljø OG SIKKERHED ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 6 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer blandt andet at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag
Læs mereSamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 9 Indhold Forord 1 Om virksomheden Ejerforhold 2 Vores opgave 2 Vores vision og forretningsidé 2 Vores interessenter
Læs mereSIKKERHEDS- HÅNDBOG JERNBANE
SIKKERHEDS- HÅNDBOG JERNBANE Sikkerhed på jernbanen Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds
Læs mereTRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI
R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereSIKKERHEDS- HÅNDBOG MOTORVEJ
SIKKERHEDS- HÅNDBOG MOTORVEJ Sikkerhed på Øresundsbron Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds
Læs mereSamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 1 0 Øresundsregionen Øresundsregionen er Nordens største og tættest befolkede storbyregion. I henhold til Øresundskommittéen
Læs mereBHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE
BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereGrønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Læs mereLynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen
Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereHvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs merePRESSEHÅNDTERING OVER SUNDET HVORDAN GJORDE VI?
PRESSEHÅNDTERING OVER SUNDET HVORDAN GJORDE VI? En opsummering af erfaringer, status og anbefalinger Hans Ohrt, Seacon Øresundsbron: Anlagt 1995 2000 Åbnet 1. juli 2000 2 Agenda - Anlægsprojekter - Drift
Læs mereMiljøberetning for året 2011
Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,
Læs mereForbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mere1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3
Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereGrønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Læs mereSamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 1 1 Øresundsregionen Øresundsregionen er Nordens største og tættest befolkede storbyregion. Regionen omfatter områderne
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereesurveyspro.com - Survey Detail Report
Page 1 of 5 Kommuner: Miljøledelse ved bygning af veje og gader i de nordiske lande Respondent Type: Customer Custom Data 1: Name: Olav Custom Data 2: Email address: olav.stav@stavanger.kommune.no Custom
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereGrønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal
Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereCO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling
CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%
Læs mereTillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.
Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereRevideret tilslutningstilladelse
Furesø Kommune, By. Erhverv og Natur Revideret tilslutningstilladelse til Krogsgaard-Jensen Automobiler A/S Frederiksborgvej 27 3520 Farum 12. november 2009 Indledning Krogsgaard-Jensen Automobiler A/S
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereNovember 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk
Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019
Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 216 Vridsløselille Andelsboligforening Grønt regnskab 216, Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening som helhed udarbejdes årligt
Læs mereAnmeldelse af ændringer eller udvidelse af Storstrøm- eller Femern-forbindelserne
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereI har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.
Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.
Læs mereCO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune
-regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereNovozymes A/S. Grønt regnskab for 2010
Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereA/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet
Verifikationsrapport Verifikation af miljøredegørelse udført i henhold til PRTR-bekendtgørelsen Bek. 1172 af 13.10.2015. Grundlag: Miljøredegørelse 2015, udgivet af A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet,
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab
GRØNT REGNSKAB 216 Alberslund Boligselskab Grønt regnskab 216, Albertslund Boligselskab Introduktion Grønt regnskab for Albertslund Boligselskab udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme,
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mere