Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring"

Transkript

1 Europa-Kommissionen Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring Europæisk referenceramme for kvalifikationer

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2008 De Europæiske Fællesskaber, 2008 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Try k t p å i k k e-kl o r b l e g e t p a p i r

3 FORKLARING AF DEN EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR KVALIFIKATIONER FOR LIVSLANG LÆRING EUROPA-KOMMISSIONEN Uddannelse og kultur Livslang læring: Uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik Koordinering af politik for livslang læring

4

5 FORKLARING AF DEN EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR KVALIFIKATIONER FOR LIVSLANG LÆRING Nøglespørgsmål og svar 1 Dette notat er skrevet til målgruppen af politiske beslutningstagere og eksperter involveret i implementeringen af den europæiske referenceramme for livslang læring (EQF). Notatet er det første i en række af EQF-referencedokumenter, der skal understøtte implementeringen af EQF. EQF Forslaget til den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring blev fremsat af Europa-Kommissionen i september Anbefalingen beskriver en overordnet referenceramme, der ønskes etableret i Europa for dermed at gøre det lettere at sammenligne kvalifikationer og kvalifikationsniveauer med det sigte at fremme geografisk mobilitet og arbejdsmarkedsmobilitet samt livslang læring. Det centrale element i referencerammen er de 8 kvalifikationsniveauer, som udtrykkes i læringsresultater (viden, færdigheder og kompetencer). Landene opfordres til at etablere henvisninger mellem deres nationale kvalifikationsniveauer og den neutrale referenceramme EQF. Efter Europa- Parlamentets og Europarådets vedtagelse (i december 2007) starter implementeringsprocessen i De lande, som beslutter at indføre EQF (processen er frivillig) bliver bedt om at gøre det i to faser. Første fase etablering af henvisninger mellem de nationale kvalifikationsniveauer og EQF skal afsluttes inden Anden fase etablering af henvisninger til EQF på alle nye kvalifikationsbeviser skal afsluttes inden EQF nye perspektiver, nye metoder EQF er en helt ny metode til at samarbejde om kvalifikationer i Europa. Det er ikke tidligere blevet forsøgt at indføre et sæt referenceniveauer/deskriptorer baseret på læringsresultater dækkende alle former for kvalifikationer og alle kvalifikationsniveauer. Derfor er 1 Dette notat er skrevet af Jörg Markowitsch, Karin Luomi-Messerer og Sonja Lengauer fra 3s Research Laboratory i Wien og Jens Bjornavold fra Cedefop. Michael Graham, Georg Hanf og Mike Coles har bearbejdet teksten og tilføjet kommentarer. det en forudsætning for en vellykket implementering af EQF, at alle involverede parter har en klar fælles forståelse af følgende: referencerammens målsætninger og væsentligste funktioner de principper og den logik, der er anvendt ved fastlæggelse af referencerammen (hvordan er deskriptorerne opbygget og hvordan skal de læses?) implementeringskrav (involvering af interessenter, gennemsigtighed, kvalitetssikring og peer review). Ved at besvare 12 ofte stillede spørgsmål sætter dette notat fokus på at forklare de grundlæggende principper og logikken bag den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Notatet henvender sig til de politiske beslutningstagere og eksperter, som er involveret i implementeringen af EQF (og lignende referencerammer og løsninger) på nationalt, sektoralt eller regionalt plan. Følgende spørgsmål besvares i notatet. De kan alle læses uafhængigt af hinanden. 1. Hvorfor kaldes EQF en meta-referenceramme? 2. Hvad er principperne bag de deskriptorer, der definerer EQF, og hvordan skal ordlyden fortolkes? 3. Hvad betyder Viden, færdigheder og kompetencer, og hvorfor anvendes de tre udtryk? 4. Hvorfor er der ikke flere dimensioner, som der er i andre referencerammer? 5. Er kompetencer ikke et overordnet begreb for al læring? Er EQF ikke en referenceramme for kompetencer? 6. Er det muligt at relatere en kvalifikation til forskellige niveauer? 7. Er en af kolonnerne i skemaet over deskriptorer vigtigere end de andre? 8. Skal EQF ses som en stige? Skal man tage alle trin for at blive kvalificeret på et givet niveau? 9. Kan EQF deskriptorerne også anvendes i nationale referencerammer for kvalifikationer? 3

6 10. Hvorfor er nogle nøglekompetencer, som f.eks. læringskompetence ikke en del af EQF? 11. Kan EQF anvendes til klassifikation af uddannelsesprogrammer og erhvervsmuligheder? 12. Hvad er sammenhængen mellem EQF og referencerammen for det europæiske område for videregående uddannelse? 1. Hvorfor kaldes EQF en metareferenceramme? EQF er udformet som en referenceramme for forskellige kvalifikationssystemer og referencerammer i Europa. Den tager højde for forskelligheden i de nationale systemer og letter oversættelse og sammenligning af kvalifikationer mellem lande. I den forstand er EQF en fælles referenceramme for referencerammer og/eller systemer og defineres derfor som en meta-referenceramme. (En referenceramme for kvalifikationer kan betragtes som et element i et kvalifikationssystem, hvor kvalifikationsniveauerne eksplicit beskrives i ét sammenhængende hierarki.) Meta-referencerammen gør det muligt at etablere henvisninger mellem kvalifikationssystemer med implicitte niveauer og/eller nationale og sektorale referencerammer for kvalifikationer. I EQF implementeringsprocessen er hensigten, at de enkelte lande etablerer henvisninger mellem landets nationale kvalifikationer (diplomer, certifikater eller eksamensbeviser) og de otte niveauer i EQF ved hjælp af nationale referencerammer for kvalifikationer eller de implicitte niveauer i de nationale kvalifikationssystemer. Det indebærer, at der etableres henvisninger mellem nationale referencerammer for kvalifikationer eller dele af kvalifikationssystemerne og EQF niveauerne i første fase. På længere sigt skal alle kvalifikationer som tildeles i Europa være forsynet med en henvisning til EQF. En specifik national kvalifikation er for eksempel master diploma for pastry cook i Tyskland eller baccalauréat technologique i Frankrig. Et niveau i den nationale referenceramme for kvalifikationer kan for eksempel være nationale klynger på adgangstrin 2 i den skotske referenceramme Scottish Credit and Qualifications Framework (SCQF) eller junior certifikat på niveau 3 i Irland. Som eksempel på en del af et nationalt kvalifikationssystem kan nævnes de kvalifikationer, som opnås i Secondary Technical and Vocational Schools i Østrig, eller kvalifikationer som tildeles af Colleges (Főiskola), som er en del af det ungarske videregående uddannelsessystem. Eksempler på andre internationale referencerammer er den europæiske referenceramme for e-kompetencer, som er en international sektoral referenceramme eller Caribbean Vocational Qualifications (CVQs). 2. Hvad er principperne bag de deskriptorer, der definerer EQF, og hvordan skal ordlyden fortolkes? Deskriptorerne er konstrueret, så de dækker hele spektret af læringsresultater uanset læringsmæssig eller institutionel kontekst, og de dækker helt fra grundlæggende uddannelse, grundskoler og ufaglært arbejde til doktorgrader og videregående faglige kvalifikationer. De dækker både arbejds- og studiesammenhænge, akademiske uddannelser og erhvervsuddannelser, grundlæggende og videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, og dermed alle former for læring både formel, ikke-formel og uformel. Derudover afspejler deskriptorerne både specialkompetencer og generelle kompetencer. Derfor er det ikke givet, at et højere niveau angiver en højere grad af specialisering i færdigheder og viden, selvom det ofte vil være tilfældet i en række akademiske og forskningsmæssige sammenhænge. I nogle studie- eller erhvervssammenhænge handler det om generalistkompetencer på et højere niveau, når man går fra et lavere niveau til et højere niveau. Deskriptorerne er derudover udformet, således at de beskriver en klar forskel i forhold til niveauet under eller niveauet over, og så de viser et klart fremskridt på en forandringsdimension i forhold til forrige niveau (f.eks. videnskompleksitet, se også spørgsmål 8). Hvert 4

7 niveau bygger på og inkluderer niveauerne under. For at gøre skemaet og teksten så enkel og klar som muligt er gentagelser udeladt, og deskriptorer på underliggende niveauer forudsættes implicit inkluderet. For samtidig at sikre både progression og forskelle er der anvendt nøgleord til at beskrive niveauerne (f.eks. faktuel og teoretisk viden som modsætning til grundlæggende viden på de lavere niveauer eller specialiseret viden på de højere niveauer, eller supervision af andres arbejds-/studieaktiviteter, som introduceres på niveau 4 og 5, men som ikke er relevant på de underliggende niveauer). Nøgleordene beskriver også niveaugrænser. For at man fuldt ud forstår indholdet i et givet niveau, skal det derfor aflæses både horisontalt og vertikalt, hvor både underliggende og overliggende niveauer tages i betragtning (se også spørgsmål 7). Derudover var kriterierne for udarbejdelse af deskriptorerne kun at anvende positive formuleringer, undgå fagsprog, anvende eksakte og konkrete formuleringer (altså ikke udtryk som passende ), samtidig med at beskrivelsen holdes så enkel og generisk som muligt. Det er altså med fuldt overlæg, at deskriptorerne i det citerede EQF skema er generiske i sammenligning med tidligere versioner (se også spørgsmål 1 og 9). Kolonneoverskrifterne er valgt ud fra et pragmatisk ønske om at anvende enkle og forståelige termer i stedet for potentielt mere præcise, tekniske termer, som kun er kendt af en lille gruppe eksperter (se også spørgsmål 3). 3. Hvad betyder Viden, færdigheder og kompetencer, og hvorfor anvendes de tre udtryk? En læringsproces kan struktureres på mange forskellige måder. På baggrund af diskussioner mellem tekniske eksperter fra alle de lande, der har været involveret i udviklingen af EQF, har man vedtaget at skelne mellem viden, færdigheder og kompetencer (VFK) som udgangspunkt for referencerammen, da det er den mest udbredte metode til kategorisering af læringsresultater. Kategoriseringen er inspireret af og knyttet op mod andre, meget lignende opdelinger af læringsresultater. I Frankrig skelner man for eksempel generelt mellem savoir, savoir-faire og savoir-être, i de tysktalende lande skelner man almindeligvis mellem Fachkompetenz, Methodenkompetenz, Personalkompetenz og Sozialkompetenz, og i de engelsktalende lande har man etablerede kategorier som cognitive competence, functional competence og social competence. Den differentiering, som EQF anlægger mellem viden, færdigheder og kompetencer, kan derfor ses som en pragmatisk samling af de mange, meget forskellige metoder, og den forpligter ikke landene til at gøre det samme. De nationale eller sektorale referencerammer eller systemer kan kræve andre metoder, hvor særlige traditioner eller behov tilgodeses (se også spørgsmål 4 og 9). Opdelingen af læringsresultater i VFK gør det muligt at konstruere forståelige deskriptorer og lettere at klassificere kvalifikationsniveauerne. Men de tre kategorier (VFK) må ikke betragtes isoleret, de skal derimod opfattes som et hele. Derfor er det nødvendigt også at læse horisontalt, når man skal forstå indholdet i et niveau (se også spørgsmål 6). Der kan være ligheder mellem kategorierne (f.eks. omfatter kolonnen kompetence visse færdigheder, og kolonnen færdigheder kan indeholde visse former for viden), og en helt klar opdeling er ikke mulig. 4. Andre referencerammer for kvalifikationer anvender flere eller andre kategorier og dimensioner i stedet for viden, færdigheder og kompetencer. Kan man overhovedet sammenligne med andre referencerammer for kvalifikationer med andre dimensioner? I de nationale, regionale eller sektorale referencerammer for kvalifikationer tilpasses deskriptorerne ofte til de respektive mål og målsætninger (det kan være landespecifikke eller sektorspecifikke behov). Derfor er der ikke nogen generel måde eller én endegyldig måde at anvende deskriptorer på, det kan gøres på forskellige måder. Den skotske referenceramme differentierer for eksempel mellem Viden og forståelse, Praksis - anvendt viden og forståelse, generiske kognitive færdigheder, Kommunikation, IKT-færdigheder og talforståelse og Selvstændighed, ansvarlighed 5

8 og samarbejde. I Irland anvender man følgende kategorier: Vidensbredde, Videnstype, omfang af viden og færdigheder, Specialisering af viden og færdigheder, Kompetencekontekst, Kompetencerolle, Læringskompetence, og Indsigt (kompetence). Ved udformningen af EQF har man valgt at lægge sig fast på så få og enkle sondringer som muligt (se også spørgsmål 3). EQF søger at fokusere på de vigtigste og mest dækkende aspekter. EQF deskriptorerne bliver enklere at fortolke, fordi de tager højde for tilsvarende deskriptorer i allerede eksisterende referencerammer for kvalifikationer, og fordi de muliggør både sammenligning og tildeling/henvisning. 5. Det siges, at EQF burde være en referenceramme for kompetencer snarere end for kvalifikationer. Det er blevet foreslået, at kompetencer ville være et passende paraplybegreb for hele skemaet. Er det korrekt, og hvad indebærer det? EQF er en (meta-)referenceramme for kvalifikationer og ikke en referenceramme for kompetencer, netop fordi systemet gør det muligt at klassificere kvalifikationsniveauer og systemer. Det er ikke hensigten at anvende referencerammen til klassifikation af individuelle kompetencer. Referencerammen er som sådan orienteret omkring læringsresultater, og deskriptorerne skal beskrive alle former for læringsresultater. Den fejlagtige opfattelse af EQF som en referenceramme for kompetencer skyldes, at læringsresultater formuleres som udsagn om, hvad eleverne kan udføre, og derfor kan virke som et udtryk for kompetencer. EQF er ikke en referenceramme for kompetencer, netop fordi læringsresultater for eksempel også kan være viden uden tilhørende kompetencer eller færdigheder. Læringsresultater betragtes altid som mere omfattende end kompetencer, ikke omvendt. Derfor vil kompetencer heller ikke være et passende paraplybegreb for skemaet. Det ville være mere korrekt at kalde EQF en referenceramme for kvalifikationer baseret på læringsresultater. 6. En del af en national referenceramme for kvalifikationer svarer nøjagtig til et bestemt niveau i en af de tre kolonner, men på en af de andre dimensioner passer den pågældende del bedre ind på et andet niveau. Er det muligt at relatere én og samme gruppe af kvalifikationer til forskellige niveauer? Nej for EQF er ikke et system, der skal klassificere kvalifikationer på forskellige dimensioner. Kolonnerne i EQF skemaet kan ikke læses enkeltvis. Et niveau omfatter hele rækken (alle tre kolonner) og skal læses samlet. Derudover forudsætter deskriptoren for det enkelte niveau også, at læringsresultater opnået på de underliggende niveauer er inkluderet. Det fulde omfang af et givet niveau aflæses altså også i relation til de forudgående niveauer (se spørgsmål 2 og 3). Der findes omfattende kvalifikationssystemer i Europa og mange forskelligartede kvalifikationer, og derfor vil det ofte forekomme, at en del (en gruppering af kvalifikationer) af et nationalt kvalifikationssystem svarer til et givet niveau i en kolonne og samtidig til et andet niveau i en anden kolonne. Kvalifikationerne kan variere meget alt efter videnskompleksitet eller det krævede omfang af færdigheder, men de kan være lige vanskelige at opnå. For eksempel kræver Le baccalauréat général i Frankrig eller General Certificate of Secondary Education (GCSE) i England, Wales og Nordirland en høj grad af teoretisk og faktuel viden men færre praktiske færdigheder, hvorimod mesterlæreeksamen i Tyskland og Østrig kræver en højere grad af praktiske færdigheder og mindre teoretisk viden på et givet område. Opstillingen af EQF s deskriptorer i et skema med tre kolonner har til formål at gøre EQF og tildelingen af kvalifikationer lettere forståelig. Hvis skemaformatet fører til modstridende fortolkningsmuligheder, skal kolonnerne opfattes som sekundære. Det betyder altså, at skemaet skal aflæses i hele linjer (viden, færdigheder og kompetencer), hvorefter det bedømmes helt overordnet, på hvilket niveau en gruppering af kvalifikationer bedst passer ind. Når deskriptorerne aflæses på denne måde, vil det være lettere at fastslå 6

9 en given kvalifikations tyngdepunkt og derefter fastlægge, hvor den skal placeres inden for rammerne af EQF. Det er et godt eksempel på, at med så stort et antal kvalifikationer på nationalt og sektorniveau kan der ikke etableres et perfekt eller absolut match til niveauerne i EQF. I stedet må man anvende princippet om bedste match. 7. Er der en kolonne i tabellen over deskriptorer, som er vigtigere end de andre? Eksisterende kvalifikationer varierer meget i fokus på viden, færdigheder eller kompetencer. Akademiske kvalifikationer fokuserer muligvis mest på viden, og nogle erhvervsmæssige kvalifikationer fokuserer mere på færdigheder og kompetencer. De tre dimensioner, som EQF introducerer, hjælper med at kortlægge forskellene, når der etableres henvisning mellem kvalifikationer. EQF har på ingen måde til hensigt at promovere eller diskriminere særlige typer af kvalifikationer, men skal fungere som et neutralt referencepunkt for alle former for kvalifikationer. En vigtig målsætning bag EQF er at støtte ligestilling i anseelse mellem akademisk uddannelse, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse og mellem grundlæggende og videregående uddannelse. Derfor er alle skemaets dimensioner lige vigtige. 8. Skal EQF ses som en stige? Skal man tage alle trin for at blive kvalificeret på et givet niveau? Hvis det er tilfældet, hvorfor slutter stigen så på ottende trin, når EQF skal være en referenceramme for livslang læring? Kan en person opnå kvalifikationer på forskellige niveauer, eller er det kun det højeste niveau der tæller? EQF skal betragtes som en stige i den forstand, at fra trin 1 til 8 vil den tilsvarende læring blive mere kompleks og kræve mere af den studerende eller arbejdstageren. Udviklingen fra trin 1 til 8 kan relateres til forskellige faktorer som: kompleksitet og dybde af viden og forståelse, grad af nødvendig støtte og vejledning, grad af krævet integration, uafhængighed og kreativitet, omfang og kompleksitet i anvendelse/praksis, grad af gennemsigtighed og dynamisk situation. Listen er bestemt ikke udtømmende, da læring kan have mange relevante dimensioner, og nogle af dem kender vi måske slet ikke. Den skal kun opfattes som en indikation af, hvad der menes med øgede krav til studerende/arbejdstagere. En given kvalifikation kan passe perfekt ind på et givet niveau i en af kolonnerne, men kan også ved første øjekast synes at passe bedre ind på et andet niveau ifølge deskriptorerne i en anden kolonne (se også spørgsmål 3). Man kunne derfor eller fordi kolonnen viden kommer før færdigheder få den opfattelse, at en kolonne er vigtigere end de andre. Det er dog ikke tilfældet. Alle dimensioner er lige vigtige, og kolonnernes rækkefølge har ingen særlig betydning (se også spørgsmål 6). At EQF fremstilles som en stige med 8 trin nødvendiggør ikke en national differentiering af sammenhænge, felter, sektorer eller områder i samme antal niveauer. De nationale kvalifikationssystemer eller referencerammer kan have flere eller færre niveauer. På nogle felter, sektorer og områder er der muligvis ingen kvalifikationer på højere niveauer. På andre områder kan tilfældet være, at der ikke findes kvalifikationer på lavere niveauer, eller der kan være kvalifikationer på niveauer, som ligger over niveau 8. EQF opdeler ikke kvalifikationer fra niveau 8 og opefter. For eksempel er det usandsynligt, at der er kvalifikationer på laveste niveau inden for farmaci, og det er usandsynligt, at der findes kvalifikationer på højt niveau inden for hjemkundskab og rengøring (selvom der naturligvis kan forekomme undtagelser). 7

10 I mange lande vil en ph.d. grad blive indplaceret på et niveau svarende til niveau 8 i EQF, og i andre lande har en universitetsuddannelse muligvis formelle kvalifikationsgrader ud over doktorgraden, som f.eks. habilitation i de tysktalende lande. Som et andet eksempel kan nævnes revisionsbranchen, hvor man i mange lande ud over en universitetsuddannelse kræver fem til ti års erfaring og beståelse af yderligere eksamener før man har færdiggjort uddannelsen til statsautoriseret revisor. EQF er ikke et værktøj til dokumentation af individuelle læringsprocesser, men er i første omgang tænkt som et redskab til konvertering mellem forskellige nationale sammenhænge og på lang sigt et referenceværktøj for alle kvalifikationsbeviser udstedt i Europa. At knytte kvalifikationer til et EQF niveau indebærer ikke nødvendigvis, at kvalifikationerne skal opnås i samme sekvensorden som EQF niveauerne. Eksempel: Et lærlingebevis kan f.eks. henvise til niveau 3. Efter nogle års erhvervserfaring og yderligere uddannelse i virksomheden, ønsker en lærlingeuddannet muligvis at fortsætte sin uddannelse på et universitet (f.eks. niveau 5). Inden for rammerne af de konkrete nationale regler anerkendes de erhvervede færdigheder og kompetencer opnået via uformel uddannelse som adgangsgivende til en videregående uddannelse i stedet for en formel kvalifikation på niveau 4. Efter gennemført videregående uddannelse modtager personen et kvalifikationsbevis svarende til niveau 5. Derfor har personen nu opnået en formel kvalifikation på niveau 3 og på niveau 5, men ikke på niveau 4. Det ser ud som om personen har sprunget niveau 4 over. Men personen skal i realiteten være i besiddelse af den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer svarende til niveau 4 ved uddannelsens begyndelse, da det er et adgangskrav, selvom der ikke foreligger en formel kvalifikation. Gennem et livsforløb vil eleverne hovedsageligt bevæge sig fra et givet niveau til et højere, men man kan også opnå to forskellige kvalifikationer på samme niveau eller gå fra et højere til et lavere kvalifikationsniveau, hvis det drejer sig om ny læring, hvor nye færdigheder erhverves. Som eksempel nævner vi en person, som har en doktorgrad i teknik, og som beslutter at studere et nyt fagområde som f.eks. økonomi, muligvis på et lavere niveau. Gennem et livsforløb kan mange situationer som f.eks. sygdom, nye interesser og hobbyer eller arbejdsløshedsperioder motivere en person til at erhverve nye kvalifikationer på lavere niveauer end den uddannelse, personen tidligere har gennemført. Det kunne være en person, som udover uddannelse og beskæftigelse som IT-specialist ønsker at erhverve en bestemt kvalifikation inden for fritidsindustrien (rejseleder, skiinstruktør, el.lign.). Her kan kvalifikationen, som erhverves i anden omgang, også være på et lavere niveau end den oprindelige. 9. Kan EQF deskriptorerne også anvendes i nationale referencerammer for kvalifikationer? Formålet med en referenceramme for kvalifikationer kan variere efter konteksten (international, national, regional eller sektoral sammenligning), og derfor vil referencerammerne også være forskelligt opbygget. EQF er opbygget som en meta-referenceramme (se spørgsmål 1) og anvender nogle mere generiske deskriptorer end de fleste nationale, regionale eller sektorale referencerammer. EQF deskriptorerne erstatter ikke deskriptorerne i andre referencerammer for kvalifikationer. Men det er klart, at strukturen og antallet af niveauer i andre deskriptorer kan indrettes, så de kan sammenlignes med EQF. Dermed menes, at EQF deskriptorerne ikke skal anvendes som skabelon ved udvikling af andre referencerammer, uden at der samtidig gøres grundige overvejelser over de konkrete behov. Men EQF deskriptorerne kan anvendes som udgangspunkt for processen, og de kan ændres og suppleres efter behov. Som eksempel på en tilretning efter EQF kan nævnes den kommende NQF i Malta eller i Litauen, som begge også omfatter otte niveauer. Den kommende NQF i Malta anvender endog en struktur, som ligner EQF, idet der også her refereres til viden, færdigheder og kompetencer. 8

11 10. Hvorfor er nogle kompetencer såsom nøglekompetencer eller meta-kompetencer (f.eks. kendskab til bæredygtig udvikling, læringskompetencer eller etiske kompetencer) ikke nævnt i EQF? EQF beskriver ikke det specifikke indhold i et læringsresultat. Hvad et land eller et samfund på nuværende tidspunkt eller i fremtiden måtte betragte som nøglekompetencer (f.eks. fremmedsprogskompetencer, kommunikative kompetencer, iværksætterkompetencer eller kulturelle kompetencer) kan variere fra land til land og samfund til samfund, og også over tid. EQF henviser ikke til specifikke nøglekompetencer, men dækker nøglekompetencer på forskellige niveauer. Der er også andre, mere generelle kompetencer som læringskompetencer eller etiske kompetencer, som ikke eksplicit fremgår af EQF. Sådanne egenskaber, som ofte kaldes meta-kompetencer, er ikke medtaget, da de ikke kan betragtes løsrevet fra andre former for viden, færdigheder og kompetencer. Derfor er de ikke tilføjet som en ekstra dimension, men skal opfattes som en integreret del af viden, færdigheder og kompetencer. Som eksempel kan nævnes, at læringskompetence spiller en vigtig rolle for erhvervelsen af teoretisk og faktuel viden, og at etiske kompetencer er vigtige for udvikling af selvstændighed og ansvarlighed. 11. Kan EQF anvendes til at klassificere uddannelsesprogrammer og erhvervsmuligheder? EQF er ikke opbygget til klassifikation af uddannelsesprogrammer eller erhvervsmuligheder, men fokuserer på kvalifikationssystemer og referencerammer. EQF niveauerne skal ikke afspejle deltagelse i særlige uddannelsesprogrammer eller kompetencer, som kræves for at kunne varetage givne opgaver eller erhverv. Kvalifikationerne henviser naturligvis til de tilsvarende uddannelser og erhvervsuddannelser og til arbejdsmarkedet, og disse elementer er en meget væsentlig del af EQF. ISCED (International Standard Classification of Education) og ISCO (International Standard Classification of Occupations) er klassifikationssystemer, som specielt er opbygget til klassifikation af uddannelser og erhverv. EQF forudsætter kun delvist et hierarki af uddannelsesprogrammer (en kvalifikation på et højere niveau i EQF vil ofte svare til et højere niveau i ISCED) og et erhvervshierarki (en kvalifikation på lavt niveau i EQF svarer ofte til beskæftigelse på et lavt niveau i ISCO s færdighedsniveauer). EQF fokuserer på læringsresultater i form af viden, færdigheder og kompetencer, og de betragtes uafhængigt af uddannelsesprogrammer og erhvervssammenhænge. EQF bliver dermed et nyt instrument, som giver mulighed for at kombinere uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige taksonomier, og som bygger en form for bro mellem ISCED og ISCO. 12. Hvad er sammenhængen mellem EQF og referencerammen for det europæiske område for videregående uddannelse? På europæisk plan startede udviklingen af referencerammer for kvalifikationer med en referenceramme for én uddannelsessektor, nemlig referencerammen for det europæiske område for videregående uddannelse (QF-EHEA), som har eksisteret siden 1999 (Bologna-erklæringen, Dublindeskriptorerne blev vedtaget i 2005), hvorimod udviklingen af EQF først startede i Der er klare ligheder og overlappende områder mellem de to referencerammer. De er begge meta-referencerammer, dækker et bredt område inden for læring, og har til formål at øge gennemsigtigheden i kvalifikationer i Europa. De har begge sammenhæng til kvalitetssikring og anvender et koncept til bedste match i fastlæggelse af niveauer. De har også begge som klart formuleret formål at støtte livslang læring og arbejdskraftmobilitet. Trods de tydelige ligheder mellem de to referencerammer er der dog også forskelle med hensyn til formål og anvendte deskriptorer. QF-EHEA ønsker at harmonisere systemerne, hvorimod EQF skal etablere henvisninger mellem systemer. En af Bolognaprocessens centrale målsætninger er at harmonisere de europæiske videregående uddannelsessystemer ved at indføre en fælles gradsstruktur (et gradsystem i tre trin). EQF derimod er ikke et instrument til harmonisering af kvalifikationer eller dele af kvalifikationssystemerne, men har til formål at fungere som et slags konverteringsredskab, som skal 9

12 etablere klarere henvisninger mellem kvalifikationer og forskellige systemer. For at skabe en sammenhæng mellem de to meta-referencerammer sikrer EQF dokumentet kompatibilitet med QF-EHEA. En af hovedårsagerne til at beskrive de højere niveauer i EQF direkte ud fra EHEA deskriptorerne er ønsket om at undgå at udvikle to isolerede referencerammer. Derfor svarer læringsresultaterne af visse EQF niveauer til trindeskriptorerne i QF-EHEA. Der er klare krydsreferencer på niveauerne 5 til 8. Derfor skal QF-EHEA s respektive trin-deskriptorer - som blev udviklet under det fælles kvalitetsinitiativ som en del af Bologna-processen betragtes som kompatible med deskriptorerne for niveau 5 til 8 i EQF. Selvom der anvendes forskellige deskriptorer, har begge referencerammer samme opfattelse af progressionsdimensioner med hensyn til viden, færdigheder (anvendelse) og faglig kunnen. Men da EQF er en overordnet referenceramme, som ønsker at omfatte forskellige former for læring (ikke kun læring i de videregående uddannelser men også de mere erhvervsrettede kvalifikationer), er deskriptorerne bredere udformet, mere generiske og skal være mere favnende end Dublin-deskriptorerne, som anvendes til at definere niveauerne i QF- EHEA. Det betyder, at niveauerne kan betragtes som parallelle, selvom niveau-deskriptorerne ikke er de samme. Og derfor er niveau 5 til 8 i EQF kompatible både med kvalifikationsgrader erhvervet formelt gennem videregående uddannelse og med erhvervskvalifikationer erhvervet gennem formel, ikkeformel eller uformel læring. kolonner, men vil overvejende høre hjemme i kompetence-kolonnen (se også spørgsmål 10). Selvom de diskriptorer, som definerer niveauerne i EQF og Dublin-deskriptorerne er forskellige, rummer EQF s niveau-deskriptorerne Bologna-deskriptorerne i fuldt omfang, og kan som sådan betragtes som kompatible hermed. Som eksempel kan nævnes, at læringsresultater under EQF niveau 7 blandt andet omfatter specialiserede færdigheder til problemløsning, der kræves inden for forskning og/eller innovation, med henblik på at udvikle ny viden og procedurer og integrere viden fra forskellige områder. Tilsvarende refererer andet trin i QF-EHEA til originalitet i udvikling og/eller anvendelse af idéer, ofte i forskningsmæssig sammenhæng. Eller læringsresultater i EQF niveau 8 omfatter at udvise betydelig autoritet, innovationsevne, selvstændighed, videnskabelig og faglig integritet, og vedholdende engagement i udviklingen af nye idéer eller processer på forkant med den arbejdsmæssige eller studiemæssige kontekst, herunder forskning, og tredje trin i QF-EHEA henviser til bidrage gennem ny forskning, som udvider grænserne for viden ved at udvikle et væsentligt arbejdsresultat, som helt eller delvist er berettiget til national eller international publicering og til evnen til at foretage kritisk analyse, vurdering og sammenfatning af nye og komplekse idéer. I QF-EHEA forstås læringsresultater som beskrivelser af, hvad en elev forventes at vide, kunne og udføre ved uddannelsesforløbets afslutning. Dublin-deskriptorerne refererer til fem dimensioner. Viden og forståelse, anvendelse af viden og forståelse, vurderingsevne, kommunikation og læringskompetencer. Hvor de første tre dimensioner primært dækkes ind under dimensionerne viden og færdigheder i EQF, indeholder EQF ingen eksplicitte referencer til nøglekompetencer som kommunikation eller meta-kompetencer som det at lære at lære. De er delvist omfattet implicit i alle 10

13 11

14

15 Europa-Kommissionen Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 29,7 X 21 cm Hvordan får man fat i EU-publikationer? Publikationskontorets publikationer, som udbydes til salg, kan erhverves fra EU-boghandlen hvor man kan afgive en ordre til et salgskontor efter eget valg. En liste over Publikationskontorets verdensomspændende net af salgssteder kan desuden rekvireres pr. fax på (352)

16 NC DA-C

BILAG. til. Forslag til Rådets henstilling

BILAG. til. Forslag til Rådets henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 383 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til Rådets henstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om

Læs mere

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF)

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) Europæisk referenceramme for kvalifikationer Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET RÅDET

EUROPA-PARLAMENTET RÅDET 6.5.2008 C 111/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER EUROPA-PARLAMENTET RÅDET EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING af 23. april 2008 om etablering af den europæiske

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2016/0176(COD) 13.1.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Borgernes

Læs mere

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Hovedpunkter: Proces for etablering af dansk kvalifikationsramme Formål, principper og opbygning

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2016 COM(2016) 184 final 2013/0081 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) 1. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.12.2013 COM(2013) 897 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) Gennemførelse

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning

VEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af Bolognaprocessen

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0081 (COD) 7595/16 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 5. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: MIGR 72 RECH

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring 2011

Læs mere

9632/17 ipj 1 DGE 1C

9632/17 ipj 1 DGE 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2017 (OR. en) 9632/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 24. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne JEUN 77 EDUC 264 SOC 433

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.7.2015 C(2015) 4359 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af 1.7.2015 om de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af spildevandstekniske

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.7.2018 C(2018) 4543 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af 18.7.2018 om vedtagelse og ajourføring af listen over færdigheder, kompetencer og erhverv

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE (24:00), lokal tid i Alicante (CET)

STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE (24:00), lokal tid i Alicante (CET) STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE Stillingsbetegnelse Specialist i håndhævelse (M/K) Ansættelsesgruppe/lønklasse AD 8 Kontrakttype Midlertidigt ansat Reference VEXT/18/292/AD

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Vejledninger. Ordliste, Begreber og Ansvar. Version 2.3 april 2018

Vejledninger. Ordliste, Begreber og Ansvar. Version 2.3 april 2018 Vejledninger Ordliste, Begreber og Ansvar Version 2.3 april 2018 Dette værk er licenseret under en Creative Commons Kreditering- IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår 4.0 International Licens. VINCE Validation

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1

15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Evaluering af Master i Vejledning

Evaluering af Master i Vejledning Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på

Læs mere

Foreningen har herefter følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:

Foreningen har herefter følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele: Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K København, den 28. januar 2019 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen,

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

HENSTILLINGER RÅDET. som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

HENSTILLINGER RÅDET. som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166, 15.6.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 189/15 HENSTILLINGER RÅDET RÅDETS HENSTILLING af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. september 2006 (10.10) (OR. en) 12554/06 Interinstitutionel sag: 2006/0163 (COD)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. september 2006 (10.10) (OR. en) 12554/06 Interinstitutionel sag: 2006/0163 (COD) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. september 2006 (10.10) (OR. en) 12554/06 Interinstitutionel sag: 2006/0163 (COD) EDUC 165 SOC 397 CODEC 868 FORSLAG fra: Kommissionen modtaget den: 7. september

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.3.2019 C(2019) 2030 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.3.2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET 8.7.2009 Den Europæiske Unions Tidende C 155/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING af 18. juni

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet

Læs mere

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Det Tematiske Netværks Projekt AEHESIS - www.aehesis.com Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Rapport fra det tredje år 2006 Oversigt over projektet 1 Den 1. oktober 2003, påbegyndtes

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier. Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.

Læs mere

Af Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Af Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening ANALYSE Ufaglærte klatrer op ad karrierestigen Mandag den 5. november 2018 Selvom man ikke har en formel uddannelse, kan man sagtens have et job, der ellers typisk kræver flere år på skolebænken. To ud

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.9.2017 C(2017) 6474 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 29.9.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011

Læs mere

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920

Læs mere

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORSKNING FOR CULT-UDVALGET - MINDRETALSSPROG OG UDDANNELSE: BEDSTE PRAKSIS OG FALDGRUBER

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Anbefalinger for forbedret sikkerhed for elektrikere i Europa. Redigeret af Valentina Chanina. Projekt: Safety4El Improved Safety for Electricians

Anbefalinger for forbedret sikkerhed for elektrikere i Europa. Redigeret af Valentina Chanina. Projekt: Safety4El Improved Safety for Electricians Anbefalinger for forbedret sikkerhed for elektrikere i Europa Redigeret af Valentina Chanina Projekt: Safety4El Improved Safety for Electricians Indholdsfortegnelse Om Safety4El projektet... 2 Mål... 2

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2008 KOM(2008) 427 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde

Læs mere