Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring"

Transkript

1 Europa-Kommissionen Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring Europæisk referenceramme for kvalifikationer

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu) Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2008 De Europæiske Fællesskaber, 2008 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Try k t p å i k k e-kl o r b l e g e t p a p i r

3 FORKLARING AF DEN EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR KVALIFIKATIONER FOR LIVSLANG LÆRING EUROPA-KOMMISSIONEN Uddannelse og kultur Livslang læring: Uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik Koordinering af politik for livslang læring

4

5 FORKLARING AF DEN EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR KVALIFIKATIONER FOR LIVSLANG LÆRING Nøglespørgsmål og svar 1 Dette notat er skrevet til målgruppen af politiske beslutningstagere og eksperter involveret i implementeringen af den europæiske referenceramme for livslang læring (EQF). Notatet er det første i en række af EQF-referencedokumenter, der skal understøtte implementeringen af EQF. EQF Forslaget til den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring blev fremsat af Europa-Kommissionen i september Anbefalingen beskriver en overordnet referenceramme, der ønskes etableret i Europa for dermed at gøre det lettere at sammenligne kvalifikationer og kvalifikationsniveauer med det sigte at fremme geografisk mobilitet og arbejdsmarkedsmobilitet samt livslang læring. Det centrale element i referencerammen er de 8 kvalifikationsniveauer, som udtrykkes i læringsresultater (viden, færdigheder og kompetencer). Landene opfordres til at etablere henvisninger mellem deres nationale kvalifikationsniveauer og den neutrale referenceramme EQF. Efter Europa- Parlamentets og Europarådets vedtagelse (i december 2007) starter implementeringsprocessen i De lande, som beslutter at indføre EQF (processen er frivillig) bliver bedt om at gøre det i to faser. Første fase etablering af henvisninger mellem de nationale kvalifikationsniveauer og EQF skal afsluttes inden Anden fase etablering af henvisninger til EQF på alle nye kvalifikationsbeviser skal afsluttes inden EQF nye perspektiver, nye metoder EQF er en helt ny metode til at samarbejde om kvalifikationer i Europa. Det er ikke tidligere blevet forsøgt at indføre et sæt referenceniveauer/deskriptorer baseret på læringsresultater dækkende alle former for kvalifikationer og alle kvalifikationsniveauer. Derfor er 1 Dette notat er skrevet af Jörg Markowitsch, Karin Luomi-Messerer og Sonja Lengauer fra 3s Research Laboratory i Wien og Jens Bjornavold fra Cedefop. Michael Graham, Georg Hanf og Mike Coles har bearbejdet teksten og tilføjet kommentarer. det en forudsætning for en vellykket implementering af EQF, at alle involverede parter har en klar fælles forståelse af følgende: referencerammens målsætninger og væsentligste funktioner de principper og den logik, der er anvendt ved fastlæggelse af referencerammen (hvordan er deskriptorerne opbygget og hvordan skal de læses?) implementeringskrav (involvering af interessenter, gennemsigtighed, kvalitetssikring og peer review). Ved at besvare 12 ofte stillede spørgsmål sætter dette notat fokus på at forklare de grundlæggende principper og logikken bag den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Notatet henvender sig til de politiske beslutningstagere og eksperter, som er involveret i implementeringen af EQF (og lignende referencerammer og løsninger) på nationalt, sektoralt eller regionalt plan. Følgende spørgsmål besvares i notatet. De kan alle læses uafhængigt af hinanden. 1. Hvorfor kaldes EQF en meta-referenceramme? 2. Hvad er principperne bag de deskriptorer, der definerer EQF, og hvordan skal ordlyden fortolkes? 3. Hvad betyder Viden, færdigheder og kompetencer, og hvorfor anvendes de tre udtryk? 4. Hvorfor er der ikke flere dimensioner, som der er i andre referencerammer? 5. Er kompetencer ikke et overordnet begreb for al læring? Er EQF ikke en referenceramme for kompetencer? 6. Er det muligt at relatere en kvalifikation til forskellige niveauer? 7. Er en af kolonnerne i skemaet over deskriptorer vigtigere end de andre? 8. Skal EQF ses som en stige? Skal man tage alle trin for at blive kvalificeret på et givet niveau? 9. Kan EQF deskriptorerne også anvendes i nationale referencerammer for kvalifikationer? 3

6 10. Hvorfor er nogle nøglekompetencer, som f.eks. læringskompetence ikke en del af EQF? 11. Kan EQF anvendes til klassifikation af uddannelsesprogrammer og erhvervsmuligheder? 12. Hvad er sammenhængen mellem EQF og referencerammen for det europæiske område for videregående uddannelse? 1. Hvorfor kaldes EQF en metareferenceramme? EQF er udformet som en referenceramme for forskellige kvalifikationssystemer og referencerammer i Europa. Den tager højde for forskelligheden i de nationale systemer og letter oversættelse og sammenligning af kvalifikationer mellem lande. I den forstand er EQF en fælles referenceramme for referencerammer og/eller systemer og defineres derfor som en meta-referenceramme. (En referenceramme for kvalifikationer kan betragtes som et element i et kvalifikationssystem, hvor kvalifikationsniveauerne eksplicit beskrives i ét sammenhængende hierarki.) Meta-referencerammen gør det muligt at etablere henvisninger mellem kvalifikationssystemer med implicitte niveauer og/eller nationale og sektorale referencerammer for kvalifikationer. I EQF implementeringsprocessen er hensigten, at de enkelte lande etablerer henvisninger mellem landets nationale kvalifikationer (diplomer, certifikater eller eksamensbeviser) og de otte niveauer i EQF ved hjælp af nationale referencerammer for kvalifikationer eller de implicitte niveauer i de nationale kvalifikationssystemer. Det indebærer, at der etableres henvisninger mellem nationale referencerammer for kvalifikationer eller dele af kvalifikationssystemerne og EQF niveauerne i første fase. På længere sigt skal alle kvalifikationer som tildeles i Europa være forsynet med en henvisning til EQF. En specifik national kvalifikation er for eksempel master diploma for pastry cook i Tyskland eller baccalauréat technologique i Frankrig. Et niveau i den nationale referenceramme for kvalifikationer kan for eksempel være nationale klynger på adgangstrin 2 i den skotske referenceramme Scottish Credit and Qualifications Framework (SCQF) eller junior certifikat på niveau 3 i Irland. Som eksempel på en del af et nationalt kvalifikationssystem kan nævnes de kvalifikationer, som opnås i Secondary Technical and Vocational Schools i Østrig, eller kvalifikationer som tildeles af Colleges (Főiskola), som er en del af det ungarske videregående uddannelsessystem. Eksempler på andre internationale referencerammer er den europæiske referenceramme for e-kompetencer, som er en international sektoral referenceramme eller Caribbean Vocational Qualifications (CVQs). 2. Hvad er principperne bag de deskriptorer, der definerer EQF, og hvordan skal ordlyden fortolkes? Deskriptorerne er konstrueret, så de dækker hele spektret af læringsresultater uanset læringsmæssig eller institutionel kontekst, og de dækker helt fra grundlæggende uddannelse, grundskoler og ufaglært arbejde til doktorgrader og videregående faglige kvalifikationer. De dækker både arbejds- og studiesammenhænge, akademiske uddannelser og erhvervsuddannelser, grundlæggende og videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, og dermed alle former for læring både formel, ikke-formel og uformel. Derudover afspejler deskriptorerne både specialkompetencer og generelle kompetencer. Derfor er det ikke givet, at et højere niveau angiver en højere grad af specialisering i færdigheder og viden, selvom det ofte vil være tilfældet i en række akademiske og forskningsmæssige sammenhænge. I nogle studie- eller erhvervssammenhænge handler det om generalistkompetencer på et højere niveau, når man går fra et lavere niveau til et højere niveau. Deskriptorerne er derudover udformet, således at de beskriver en klar forskel i forhold til niveauet under eller niveauet over, og så de viser et klart fremskridt på en forandringsdimension i forhold til forrige niveau (f.eks. videnskompleksitet, se også spørgsmål 8). Hvert 4

7 niveau bygger på og inkluderer niveauerne under. For at gøre skemaet og teksten så enkel og klar som muligt er gentagelser udeladt, og deskriptorer på underliggende niveauer forudsættes implicit inkluderet. For samtidig at sikre både progression og forskelle er der anvendt nøgleord til at beskrive niveauerne (f.eks. faktuel og teoretisk viden som modsætning til grundlæggende viden på de lavere niveauer eller specialiseret viden på de højere niveauer, eller supervision af andres arbejds-/studieaktiviteter, som introduceres på niveau 4 og 5, men som ikke er relevant på de underliggende niveauer). Nøgleordene beskriver også niveaugrænser. For at man fuldt ud forstår indholdet i et givet niveau, skal det derfor aflæses både horisontalt og vertikalt, hvor både underliggende og overliggende niveauer tages i betragtning (se også spørgsmål 7). Derudover var kriterierne for udarbejdelse af deskriptorerne kun at anvende positive formuleringer, undgå fagsprog, anvende eksakte og konkrete formuleringer (altså ikke udtryk som passende ), samtidig med at beskrivelsen holdes så enkel og generisk som muligt. Det er altså med fuldt overlæg, at deskriptorerne i det citerede EQF skema er generiske i sammenligning med tidligere versioner (se også spørgsmål 1 og 9). Kolonneoverskrifterne er valgt ud fra et pragmatisk ønske om at anvende enkle og forståelige termer i stedet for potentielt mere præcise, tekniske termer, som kun er kendt af en lille gruppe eksperter (se også spørgsmål 3). 3. Hvad betyder Viden, færdigheder og kompetencer, og hvorfor anvendes de tre udtryk? En læringsproces kan struktureres på mange forskellige måder. På baggrund af diskussioner mellem tekniske eksperter fra alle de lande, der har været involveret i udviklingen af EQF, har man vedtaget at skelne mellem viden, færdigheder og kompetencer (VFK) som udgangspunkt for referencerammen, da det er den mest udbredte metode til kategorisering af læringsresultater. Kategoriseringen er inspireret af og knyttet op mod andre, meget lignende opdelinger af læringsresultater. I Frankrig skelner man for eksempel generelt mellem savoir, savoir-faire og savoir-être, i de tysktalende lande skelner man almindeligvis mellem Fachkompetenz, Methodenkompetenz, Personalkompetenz og Sozialkompetenz, og i de engelsktalende lande har man etablerede kategorier som cognitive competence, functional competence og social competence. Den differentiering, som EQF anlægger mellem viden, færdigheder og kompetencer, kan derfor ses som en pragmatisk samling af de mange, meget forskellige metoder, og den forpligter ikke landene til at gøre det samme. De nationale eller sektorale referencerammer eller systemer kan kræve andre metoder, hvor særlige traditioner eller behov tilgodeses (se også spørgsmål 4 og 9). Opdelingen af læringsresultater i VFK gør det muligt at konstruere forståelige deskriptorer og lettere at klassificere kvalifikationsniveauerne. Men de tre kategorier (VFK) må ikke betragtes isoleret, de skal derimod opfattes som et hele. Derfor er det nødvendigt også at læse horisontalt, når man skal forstå indholdet i et niveau (se også spørgsmål 6). Der kan være ligheder mellem kategorierne (f.eks. omfatter kolonnen kompetence visse færdigheder, og kolonnen færdigheder kan indeholde visse former for viden), og en helt klar opdeling er ikke mulig. 4. Andre referencerammer for kvalifikationer anvender flere eller andre kategorier og dimensioner i stedet for viden, færdigheder og kompetencer. Kan man overhovedet sammenligne med andre referencerammer for kvalifikationer med andre dimensioner? I de nationale, regionale eller sektorale referencerammer for kvalifikationer tilpasses deskriptorerne ofte til de respektive mål og målsætninger (det kan være landespecifikke eller sektorspecifikke behov). Derfor er der ikke nogen generel måde eller én endegyldig måde at anvende deskriptorer på, det kan gøres på forskellige måder. Den skotske referenceramme differentierer for eksempel mellem Viden og forståelse, Praksis - anvendt viden og forståelse, generiske kognitive færdigheder, Kommunikation, IKT-færdigheder og talforståelse og Selvstændighed, ansvarlighed 5

8 og samarbejde. I Irland anvender man følgende kategorier: Vidensbredde, Videnstype, omfang af viden og færdigheder, Specialisering af viden og færdigheder, Kompetencekontekst, Kompetencerolle, Læringskompetence, og Indsigt (kompetence). Ved udformningen af EQF har man valgt at lægge sig fast på så få og enkle sondringer som muligt (se også spørgsmål 3). EQF søger at fokusere på de vigtigste og mest dækkende aspekter. EQF deskriptorerne bliver enklere at fortolke, fordi de tager højde for tilsvarende deskriptorer i allerede eksisterende referencerammer for kvalifikationer, og fordi de muliggør både sammenligning og tildeling/henvisning. 5. Det siges, at EQF burde være en referenceramme for kompetencer snarere end for kvalifikationer. Det er blevet foreslået, at kompetencer ville være et passende paraplybegreb for hele skemaet. Er det korrekt, og hvad indebærer det? EQF er en (meta-)referenceramme for kvalifikationer og ikke en referenceramme for kompetencer, netop fordi systemet gør det muligt at klassificere kvalifikationsniveauer og systemer. Det er ikke hensigten at anvende referencerammen til klassifikation af individuelle kompetencer. Referencerammen er som sådan orienteret omkring læringsresultater, og deskriptorerne skal beskrive alle former for læringsresultater. Den fejlagtige opfattelse af EQF som en referenceramme for kompetencer skyldes, at læringsresultater formuleres som udsagn om, hvad eleverne kan udføre, og derfor kan virke som et udtryk for kompetencer. EQF er ikke en referenceramme for kompetencer, netop fordi læringsresultater for eksempel også kan være viden uden tilhørende kompetencer eller færdigheder. Læringsresultater betragtes altid som mere omfattende end kompetencer, ikke omvendt. Derfor vil kompetencer heller ikke være et passende paraplybegreb for skemaet. Det ville være mere korrekt at kalde EQF en referenceramme for kvalifikationer baseret på læringsresultater. 6. En del af en national referenceramme for kvalifikationer svarer nøjagtig til et bestemt niveau i en af de tre kolonner, men på en af de andre dimensioner passer den pågældende del bedre ind på et andet niveau. Er det muligt at relatere én og samme gruppe af kvalifikationer til forskellige niveauer? Nej for EQF er ikke et system, der skal klassificere kvalifikationer på forskellige dimensioner. Kolonnerne i EQF skemaet kan ikke læses enkeltvis. Et niveau omfatter hele rækken (alle tre kolonner) og skal læses samlet. Derudover forudsætter deskriptoren for det enkelte niveau også, at læringsresultater opnået på de underliggende niveauer er inkluderet. Det fulde omfang af et givet niveau aflæses altså også i relation til de forudgående niveauer (se spørgsmål 2 og 3). Der findes omfattende kvalifikationssystemer i Europa og mange forskelligartede kvalifikationer, og derfor vil det ofte forekomme, at en del (en gruppering af kvalifikationer) af et nationalt kvalifikationssystem svarer til et givet niveau i en kolonne og samtidig til et andet niveau i en anden kolonne. Kvalifikationerne kan variere meget alt efter videnskompleksitet eller det krævede omfang af færdigheder, men de kan være lige vanskelige at opnå. For eksempel kræver Le baccalauréat général i Frankrig eller General Certificate of Secondary Education (GCSE) i England, Wales og Nordirland en høj grad af teoretisk og faktuel viden men færre praktiske færdigheder, hvorimod mesterlæreeksamen i Tyskland og Østrig kræver en højere grad af praktiske færdigheder og mindre teoretisk viden på et givet område. Opstillingen af EQF s deskriptorer i et skema med tre kolonner har til formål at gøre EQF og tildelingen af kvalifikationer lettere forståelig. Hvis skemaformatet fører til modstridende fortolkningsmuligheder, skal kolonnerne opfattes som sekundære. Det betyder altså, at skemaet skal aflæses i hele linjer (viden, færdigheder og kompetencer), hvorefter det bedømmes helt overordnet, på hvilket niveau en gruppering af kvalifikationer bedst passer ind. Når deskriptorerne aflæses på denne måde, vil det være lettere at fastslå 6

9 en given kvalifikations tyngdepunkt og derefter fastlægge, hvor den skal placeres inden for rammerne af EQF. Det er et godt eksempel på, at med så stort et antal kvalifikationer på nationalt og sektorniveau kan der ikke etableres et perfekt eller absolut match til niveauerne i EQF. I stedet må man anvende princippet om bedste match. 7. Er der en kolonne i tabellen over deskriptorer, som er vigtigere end de andre? Eksisterende kvalifikationer varierer meget i fokus på viden, færdigheder eller kompetencer. Akademiske kvalifikationer fokuserer muligvis mest på viden, og nogle erhvervsmæssige kvalifikationer fokuserer mere på færdigheder og kompetencer. De tre dimensioner, som EQF introducerer, hjælper med at kortlægge forskellene, når der etableres henvisning mellem kvalifikationer. EQF har på ingen måde til hensigt at promovere eller diskriminere særlige typer af kvalifikationer, men skal fungere som et neutralt referencepunkt for alle former for kvalifikationer. En vigtig målsætning bag EQF er at støtte ligestilling i anseelse mellem akademisk uddannelse, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse og mellem grundlæggende og videregående uddannelse. Derfor er alle skemaets dimensioner lige vigtige. 8. Skal EQF ses som en stige? Skal man tage alle trin for at blive kvalificeret på et givet niveau? Hvis det er tilfældet, hvorfor slutter stigen så på ottende trin, når EQF skal være en referenceramme for livslang læring? Kan en person opnå kvalifikationer på forskellige niveauer, eller er det kun det højeste niveau der tæller? EQF skal betragtes som en stige i den forstand, at fra trin 1 til 8 vil den tilsvarende læring blive mere kompleks og kræve mere af den studerende eller arbejdstageren. Udviklingen fra trin 1 til 8 kan relateres til forskellige faktorer som: kompleksitet og dybde af viden og forståelse, grad af nødvendig støtte og vejledning, grad af krævet integration, uafhængighed og kreativitet, omfang og kompleksitet i anvendelse/praksis, grad af gennemsigtighed og dynamisk situation. Listen er bestemt ikke udtømmende, da læring kan have mange relevante dimensioner, og nogle af dem kender vi måske slet ikke. Den skal kun opfattes som en indikation af, hvad der menes med øgede krav til studerende/arbejdstagere. En given kvalifikation kan passe perfekt ind på et givet niveau i en af kolonnerne, men kan også ved første øjekast synes at passe bedre ind på et andet niveau ifølge deskriptorerne i en anden kolonne (se også spørgsmål 3). Man kunne derfor eller fordi kolonnen viden kommer før færdigheder få den opfattelse, at en kolonne er vigtigere end de andre. Det er dog ikke tilfældet. Alle dimensioner er lige vigtige, og kolonnernes rækkefølge har ingen særlig betydning (se også spørgsmål 6). At EQF fremstilles som en stige med 8 trin nødvendiggør ikke en national differentiering af sammenhænge, felter, sektorer eller områder i samme antal niveauer. De nationale kvalifikationssystemer eller referencerammer kan have flere eller færre niveauer. På nogle felter, sektorer og områder er der muligvis ingen kvalifikationer på højere niveauer. På andre områder kan tilfældet være, at der ikke findes kvalifikationer på lavere niveauer, eller der kan være kvalifikationer på niveauer, som ligger over niveau 8. EQF opdeler ikke kvalifikationer fra niveau 8 og opefter. For eksempel er det usandsynligt, at der er kvalifikationer på laveste niveau inden for farmaci, og det er usandsynligt, at der findes kvalifikationer på højt niveau inden for hjemkundskab og rengøring (selvom der naturligvis kan forekomme undtagelser). 7

10 I mange lande vil en ph.d. grad blive indplaceret på et niveau svarende til niveau 8 i EQF, og i andre lande har en universitetsuddannelse muligvis formelle kvalifikationsgrader ud over doktorgraden, som f.eks. habilitation i de tysktalende lande. Som et andet eksempel kan nævnes revisionsbranchen, hvor man i mange lande ud over en universitetsuddannelse kræver fem til ti års erfaring og beståelse af yderligere eksamener før man har færdiggjort uddannelsen til statsautoriseret revisor. EQF er ikke et værktøj til dokumentation af individuelle læringsprocesser, men er i første omgang tænkt som et redskab til konvertering mellem forskellige nationale sammenhænge og på lang sigt et referenceværktøj for alle kvalifikationsbeviser udstedt i Europa. At knytte kvalifikationer til et EQF niveau indebærer ikke nødvendigvis, at kvalifikationerne skal opnås i samme sekvensorden som EQF niveauerne. Eksempel: Et lærlingebevis kan f.eks. henvise til niveau 3. Efter nogle års erhvervserfaring og yderligere uddannelse i virksomheden, ønsker en lærlingeuddannet muligvis at fortsætte sin uddannelse på et universitet (f.eks. niveau 5). Inden for rammerne af de konkrete nationale regler anerkendes de erhvervede færdigheder og kompetencer opnået via uformel uddannelse som adgangsgivende til en videregående uddannelse i stedet for en formel kvalifikation på niveau 4. Efter gennemført videregående uddannelse modtager personen et kvalifikationsbevis svarende til niveau 5. Derfor har personen nu opnået en formel kvalifikation på niveau 3 og på niveau 5, men ikke på niveau 4. Det ser ud som om personen har sprunget niveau 4 over. Men personen skal i realiteten være i besiddelse af den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer svarende til niveau 4 ved uddannelsens begyndelse, da det er et adgangskrav, selvom der ikke foreligger en formel kvalifikation. Gennem et livsforløb vil eleverne hovedsageligt bevæge sig fra et givet niveau til et højere, men man kan også opnå to forskellige kvalifikationer på samme niveau eller gå fra et højere til et lavere kvalifikationsniveau, hvis det drejer sig om ny læring, hvor nye færdigheder erhverves. Som eksempel nævner vi en person, som har en doktorgrad i teknik, og som beslutter at studere et nyt fagområde som f.eks. økonomi, muligvis på et lavere niveau. Gennem et livsforløb kan mange situationer som f.eks. sygdom, nye interesser og hobbyer eller arbejdsløshedsperioder motivere en person til at erhverve nye kvalifikationer på lavere niveauer end den uddannelse, personen tidligere har gennemført. Det kunne være en person, som udover uddannelse og beskæftigelse som IT-specialist ønsker at erhverve en bestemt kvalifikation inden for fritidsindustrien (rejseleder, skiinstruktør, el.lign.). Her kan kvalifikationen, som erhverves i anden omgang, også være på et lavere niveau end den oprindelige. 9. Kan EQF deskriptorerne også anvendes i nationale referencerammer for kvalifikationer? Formålet med en referenceramme for kvalifikationer kan variere efter konteksten (international, national, regional eller sektoral sammenligning), og derfor vil referencerammerne også være forskelligt opbygget. EQF er opbygget som en meta-referenceramme (se spørgsmål 1) og anvender nogle mere generiske deskriptorer end de fleste nationale, regionale eller sektorale referencerammer. EQF deskriptorerne erstatter ikke deskriptorerne i andre referencerammer for kvalifikationer. Men det er klart, at strukturen og antallet af niveauer i andre deskriptorer kan indrettes, så de kan sammenlignes med EQF. Dermed menes, at EQF deskriptorerne ikke skal anvendes som skabelon ved udvikling af andre referencerammer, uden at der samtidig gøres grundige overvejelser over de konkrete behov. Men EQF deskriptorerne kan anvendes som udgangspunkt for processen, og de kan ændres og suppleres efter behov. Som eksempel på en tilretning efter EQF kan nævnes den kommende NQF i Malta eller i Litauen, som begge også omfatter otte niveauer. Den kommende NQF i Malta anvender endog en struktur, som ligner EQF, idet der også her refereres til viden, færdigheder og kompetencer. 8

11 10. Hvorfor er nogle kompetencer såsom nøglekompetencer eller meta-kompetencer (f.eks. kendskab til bæredygtig udvikling, læringskompetencer eller etiske kompetencer) ikke nævnt i EQF? EQF beskriver ikke det specifikke indhold i et læringsresultat. Hvad et land eller et samfund på nuværende tidspunkt eller i fremtiden måtte betragte som nøglekompetencer (f.eks. fremmedsprogskompetencer, kommunikative kompetencer, iværksætterkompetencer eller kulturelle kompetencer) kan variere fra land til land og samfund til samfund, og også over tid. EQF henviser ikke til specifikke nøglekompetencer, men dækker nøglekompetencer på forskellige niveauer. Der er også andre, mere generelle kompetencer som læringskompetencer eller etiske kompetencer, som ikke eksplicit fremgår af EQF. Sådanne egenskaber, som ofte kaldes meta-kompetencer, er ikke medtaget, da de ikke kan betragtes løsrevet fra andre former for viden, færdigheder og kompetencer. Derfor er de ikke tilføjet som en ekstra dimension, men skal opfattes som en integreret del af viden, færdigheder og kompetencer. Som eksempel kan nævnes, at læringskompetence spiller en vigtig rolle for erhvervelsen af teoretisk og faktuel viden, og at etiske kompetencer er vigtige for udvikling af selvstændighed og ansvarlighed. 11. Kan EQF anvendes til at klassificere uddannelsesprogrammer og erhvervsmuligheder? EQF er ikke opbygget til klassifikation af uddannelsesprogrammer eller erhvervsmuligheder, men fokuserer på kvalifikationssystemer og referencerammer. EQF niveauerne skal ikke afspejle deltagelse i særlige uddannelsesprogrammer eller kompetencer, som kræves for at kunne varetage givne opgaver eller erhverv. Kvalifikationerne henviser naturligvis til de tilsvarende uddannelser og erhvervsuddannelser og til arbejdsmarkedet, og disse elementer er en meget væsentlig del af EQF. ISCED (International Standard Classification of Education) og ISCO (International Standard Classification of Occupations) er klassifikationssystemer, som specielt er opbygget til klassifikation af uddannelser og erhverv. EQF forudsætter kun delvist et hierarki af uddannelsesprogrammer (en kvalifikation på et højere niveau i EQF vil ofte svare til et højere niveau i ISCED) og et erhvervshierarki (en kvalifikation på lavt niveau i EQF svarer ofte til beskæftigelse på et lavt niveau i ISCO s færdighedsniveauer). EQF fokuserer på læringsresultater i form af viden, færdigheder og kompetencer, og de betragtes uafhængigt af uddannelsesprogrammer og erhvervssammenhænge. EQF bliver dermed et nyt instrument, som giver mulighed for at kombinere uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige taksonomier, og som bygger en form for bro mellem ISCED og ISCO. 12. Hvad er sammenhængen mellem EQF og referencerammen for det europæiske område for videregående uddannelse? På europæisk plan startede udviklingen af referencerammer for kvalifikationer med en referenceramme for én uddannelsessektor, nemlig referencerammen for det europæiske område for videregående uddannelse (QF-EHEA), som har eksisteret siden 1999 (Bologna-erklæringen, Dublindeskriptorerne blev vedtaget i 2005), hvorimod udviklingen af EQF først startede i Der er klare ligheder og overlappende områder mellem de to referencerammer. De er begge meta-referencerammer, dækker et bredt område inden for læring, og har til formål at øge gennemsigtigheden i kvalifikationer i Europa. De har begge sammenhæng til kvalitetssikring og anvender et koncept til bedste match i fastlæggelse af niveauer. De har også begge som klart formuleret formål at støtte livslang læring og arbejdskraftmobilitet. Trods de tydelige ligheder mellem de to referencerammer er der dog også forskelle med hensyn til formål og anvendte deskriptorer. QF-EHEA ønsker at harmonisere systemerne, hvorimod EQF skal etablere henvisninger mellem systemer. En af Bolognaprocessens centrale målsætninger er at harmonisere de europæiske videregående uddannelsessystemer ved at indføre en fælles gradsstruktur (et gradsystem i tre trin). EQF derimod er ikke et instrument til harmonisering af kvalifikationer eller dele af kvalifikationssystemerne, men har til formål at fungere som et slags konverteringsredskab, som skal 9

12 etablere klarere henvisninger mellem kvalifikationer og forskellige systemer. For at skabe en sammenhæng mellem de to meta-referencerammer sikrer EQF dokumentet kompatibilitet med QF-EHEA. En af hovedårsagerne til at beskrive de højere niveauer i EQF direkte ud fra EHEA deskriptorerne er ønsket om at undgå at udvikle to isolerede referencerammer. Derfor svarer læringsresultaterne af visse EQF niveauer til trindeskriptorerne i QF-EHEA. Der er klare krydsreferencer på niveauerne 5 til 8. Derfor skal QF-EHEA s respektive trin-deskriptorer - som blev udviklet under det fælles kvalitetsinitiativ som en del af Bologna-processen betragtes som kompatible med deskriptorerne for niveau 5 til 8 i EQF. Selvom der anvendes forskellige deskriptorer, har begge referencerammer samme opfattelse af progressionsdimensioner med hensyn til viden, færdigheder (anvendelse) og faglig kunnen. Men da EQF er en overordnet referenceramme, som ønsker at omfatte forskellige former for læring (ikke kun læring i de videregående uddannelser men også de mere erhvervsrettede kvalifikationer), er deskriptorerne bredere udformet, mere generiske og skal være mere favnende end Dublin-deskriptorerne, som anvendes til at definere niveauerne i QF- EHEA. Det betyder, at niveauerne kan betragtes som parallelle, selvom niveau-deskriptorerne ikke er de samme. Og derfor er niveau 5 til 8 i EQF kompatible både med kvalifikationsgrader erhvervet formelt gennem videregående uddannelse og med erhvervskvalifikationer erhvervet gennem formel, ikkeformel eller uformel læring. kolonner, men vil overvejende høre hjemme i kompetence-kolonnen (se også spørgsmål 10). Selvom de diskriptorer, som definerer niveauerne i EQF og Dublin-deskriptorerne er forskellige, rummer EQF s niveau-deskriptorerne Bologna-deskriptorerne i fuldt omfang, og kan som sådan betragtes som kompatible hermed. Som eksempel kan nævnes, at læringsresultater under EQF niveau 7 blandt andet omfatter specialiserede færdigheder til problemløsning, der kræves inden for forskning og/eller innovation, med henblik på at udvikle ny viden og procedurer og integrere viden fra forskellige områder. Tilsvarende refererer andet trin i QF-EHEA til originalitet i udvikling og/eller anvendelse af idéer, ofte i forskningsmæssig sammenhæng. Eller læringsresultater i EQF niveau 8 omfatter at udvise betydelig autoritet, innovationsevne, selvstændighed, videnskabelig og faglig integritet, og vedholdende engagement i udviklingen af nye idéer eller processer på forkant med den arbejdsmæssige eller studiemæssige kontekst, herunder forskning, og tredje trin i QF-EHEA henviser til bidrage gennem ny forskning, som udvider grænserne for viden ved at udvikle et væsentligt arbejdsresultat, som helt eller delvist er berettiget til national eller international publicering og til evnen til at foretage kritisk analyse, vurdering og sammenfatning af nye og komplekse idéer. I QF-EHEA forstås læringsresultater som beskrivelser af, hvad en elev forventes at vide, kunne og udføre ved uddannelsesforløbets afslutning. Dublin-deskriptorerne refererer til fem dimensioner. Viden og forståelse, anvendelse af viden og forståelse, vurderingsevne, kommunikation og læringskompetencer. Hvor de første tre dimensioner primært dækkes ind under dimensionerne viden og færdigheder i EQF, indeholder EQF ingen eksplicitte referencer til nøglekompetencer som kommunikation eller meta-kompetencer som det at lære at lære. De er delvist omfattet implicit i alle 10

13 11

14

15 Europa-Kommissionen Forklaring af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s. 29,7 X 21 cm Hvordan får man fat i EU-publikationer? Publikationskontorets publikationer, som udbydes til salg, kan erhverves fra EU-boghandlen hvor man kan afgive en ordre til et salgskontor efter eget valg. En liste over Publikationskontorets verdensomspændende net af salgssteder kan desuden rekvireres pr. fax på (352)

16 NC DA-C

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddrag af undersøgelsen:

Uddrag af undersøgelsen: Berufsbildungsinstitut Arbeit und Technik Uddrag af undersøgelsen: "Fremgangsmåde og problemer i forbindelse med anerkendelse af erhvervskvalifikationer inden for arbejdsområderne lovregulerede erhverv

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement)

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Formålet med Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis Europass-bilaget til uddannelses-/eksamensbevis

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse Januar 2010 Indhold INDLEDNING...1

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

DISCED-15 Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation

DISCED-15 Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation 15. januar 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DISCED-15 Danmarks Statistik Januar 2015 Forord Dette dokument beskriver Danmarks

Læs mere

VEJLEDNING I ANVENDELSEN AF FORMATET TIL DET EUROPÆISKE CURRICULUM VITAE

VEJLEDNING I ANVENDELSEN AF FORMATET TIL DET EUROPÆISKE CURRICULUM VITAE VEJLEDNING I ANVENDELSEN AF FORMATET TIL DET EUROPÆISKE CURRICULUM VITAE Indledning Udfærdigelsen af et curriculum vitae er en vigtig etape i forbindelse med jobsøgning. Læs de følgende informationer omhyggeligt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Parkeringskort for personer med handicap i EU:

Parkeringskort for personer med handicap i EU: Parkeringskort for personer med handicap i EU: betingelser i medlemsstaterne Europa-Kommissionen Anbring den fritstående folder i vinduet ved siden af parkeringskortet, så sproget i det land, du besøger,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Er det mon et dansk karaktertræk, at reformer skyller ind over uddannelsessystemet?

Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Er det mon et dansk karaktertræk, at reformer skyller ind over uddannelsessystemet? EU i Uddannelserne Workshop 18. juni 2014 Reformer og forandringer et dansk anliggende? Størstedelen af befolkningen i EU har den forestilling, at den uddannelsespolitiske dagsorden og de beslutninger,

Læs mere

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING SAMMENDRAG

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er:

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er: Notat J.nr. 14-4989032 Spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af konsulentbistand til beregningsmotor, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 231-407652 opdateret 7. januar 2015 ICE, Jura og stab MTG Nr.

Læs mere

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Første halvår 2012 FORORD Christine Antorini Morten Østergaard Danmarks

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet. Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job

Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet. Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job 2 Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet Dette projekt er finansieret med

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere