Handicap fremadrettet - Viden og faglige perspektiver. 7. februar 2012, Radisson Blue, Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handicap fremadrettet - Viden og faglige perspektiver. 7. februar 2012, Radisson Blue, Odense"

Transkript

1 Handicap fremadrettet - Viden og faglige perspektiver. 7. februar 2012, Radisson Blue, Odense Talepapir til oplæg: Handicapbevægelsen fremadrettet perspektiver, samarbejder og snitflader Janne Sander Dias 1. Dias 2. Fra de gode viljer til lige rettigheder har det en pris? Handicapbevægelsen i Danmark er gået fra at være sags-argumenterende og forståelsessøgende til at være dialog- og rettighedsbaseret. Hvad mener jeg med det? Jo, indtil begyndelsen af 2000 blev handicappolitik først og fremmest ført gennem politiske argumentationer og rimelighedsbetragtninger ud fra ideen om, at mennesker med handicap bør have så gode og rimelige vilkår som muligt, og hvad vi som et rigt velfærdssamfund kan være bekendt at byde de svageste medborgere. Det handlede meget om at vise, at mennesker med handicap var som alle andre og kunne en masse ting og sager, når blot samfundet åbnede op og lod os komme med på holdet. Imidlertid skete der det, at handicapbevægelsen i Danmark observerede,hvordan man i andre lande opnåede langt hurtigere resultater i forhold til målet om at blive accepteret og inkluderet i samfundet ved at KRÆVE ret til at være med og ikke blot appellere til den sunde fornuft med saglige argumenter. I 2006 besluttede Danske handicaporganisationer sig derfor også for at gå mere målrettet ind for rettighedspolitikken frem for de gode viljers politik. Sociallovgivningen er en af landets tungeste områder, fordi der er et hav af love og vejledninger, der tilsammen skal sikre, at alle former for funktionsnedsættelse bliver iagttaget, afgrænset og kompenseret. Det er temmelig komplekst, og vi har selv i handicaporganisationerne bidraget godt til det massive værk. I vores kamp for at få lovfæstede rettigheder, har vi medvirket til at udforme en række indviklede regler, som til en vis grad betyder, at vi som enkeltindivider skal igennem en række skematiske procedurer og omstændelig sagsbehandling for at få en bevilling, støtte eller rådgivning, der ellers ligger lige til højrebenet. Vi har medvirket til at skabe et bureaukratisk monster. Man kan sige,vi på den ene side har opnået en høj grad af rettighedsbaserede ydelser og på den anden side tabt en grundlæggende værdi, nemlig den medmenneskelige vurdering af ret og rimelighed. 1

2 Vor tids sagsbehandler ses ikke som en person, der har et livslangt og tæt forhold til den enkelte borger, men derimod som en del af administrationssystemet, der skal vurdere behov og rettigheder ud fra skemaer og tabeller og ikke ud fra et personkendskab. Lad mig tilføje, at det faktisk hedder sig, at sagsbehandleren ikke må komme for tæt på borgerne, fordi det svækker det objektive syn og skaber en forstyrrende alliance overfor det kommunale leansystem, der skal toptunes til hurtige og lovmedholdelige afgørelser. Borgerens behov for at kende sin sagsbehandler og opleve tryghed i at vedkommende kender til livshistorikken bortvejes i forhold til behovet for en økonomisk stram administration med effektivitet som førsteprioritet. Hvor borgeren før kunne være heldig at opnå et godt forhold til en kommunal sagsbehandler, står borgeren i dag overfor et team af personer, man end ikke nødvendigvis kender navnene på. Dias 3. Vi bevæger os derfor mere og mere væk fra den personlige relation til den anonyme teknokratiske relation befriet for følelser og medmenneskelige iagttagelser. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at vi ser en mere nøgtern diskussion af handicapområdets omkostningsniveau eller oplever borgere i stigende omfang klage over både sagsbehandling og ikke mindst over de ydelser, de bliver tildelt eller ikke opnår at få bevilliget. De lovfæstede handicapråd i kommunerne er nedsat som dialogfora for at sikre, at borgerens stemme høres, når kommunen fastlægger sit serviceniveau og i det hele taget husker at medinddrage mennesker med handicap i alle områder at samfundslivet. Her kan opstå politiske alliancer, og handicaprådene kan sikre sig medindflydelse og opleve sig hørt, hvis det altså lige passer de kommunalpolitikere, der har magten i kommunen. Så rettigheden til at blive hørt er her. Men udmøntningen af retten er stadig et spørgsmål om den gode vilje hos modparten - i dette tilfælde lokalpolitikerne. Jo nærmere vi er kommet på retten til at leve på samme vilkår som alle andre, jo mere må vi også sande, at alt har sin pris. Vi kan ikke fastholde en særstatus og lade os behandle som svage medborgere, der skal tages hånd om, samtidig med vi at kræver fuld medbestemmelse, ligeværdog respekt. Og vi er nu midt i et dilemma på dette område. Eksempelvis føres der aktuelt en diskussion om handicapbilisters ret til at køre i busbanerne i den københavnske trafik. Nogle politikere fremsætter dette forslag i sikker forvisning om, at det vil skabe respekt og genklang hos mennesker med handicap. Og nogle handicappolitikere griber også hånden og forsvarer retten til en særstatus med begrundelser som, at der stadig savnes gode handicaptoiletter, at mennesker med handicap kan have svært ved lange transporttider og manglende tilgængelighed til offentlig transport som alternativ. Men interessant er det, at der faktisk er ret mange mennesker med handicap, der tager afstand til dette forslag. Vi ønsker ikke særbehandling, hvor det ikke er absolut nødvendigt for at være ligestillet. Vi ønsker ikke at opnå særlige begunstigelser, der kan få andre borgere til 2

3 at se skævt til os eller at håne os, fordi vi på den ene side gerne vil være lige med, men på den anden side kræver mere end andre kan opnå. Vi ønsker ligestilling - ikke særstilling. Også i debatten om de udgiftstunge handicappede borgere ser vi en tendens til,at der trods forståeligforargelse over at nogle politikere udråber en særskilt gruppe borgere som årsag til de kommunale trange budgetter, vil mennesker med handicap gerne være med til at se på, hvordan man kan spænde livremmen ind også på handicapområdet. Vi tilbyder således at indgå i kvalificerede rundbordssamtaler med toppolitikere om, hvilke tiltag man kan tage for at spare mest muligt på udgiftssiden. Ikke bare på Folketingsniveau, men så sandelig også på det kommunale niveau i handicaprådene. Vi medvirker dermed til at prioritere og komme med forslag, der sikrer, at det opnåede serviceniveau ikke forringes, der hvor det virkelig gør ondt, og er samtidig meget tilbageholdende med at fremsætte nye krav, der koster. Dias 4. Prisen for vores samarbejdsvillighed er altså, at vi ikke stiller krav, som må anses for at være for vidtgående i forhold til det aktuelle økonomiske råderum. Handicappolitikere i dag er utroligt medansvarlige, og det er efter min mening også nøglen til fortsat at få indflydelse og bevare respekten for os og ikke mindst vores selvrespekt. Nu er vi er ikke blot ansvarlige af strategiske årsager. Vi er ansvarlige af den simple grund, at vi er blevet en del af samfundet og betaler skat, benytter øvrige faciliteter som børneinstitutioner, uddannelsessteder, idrætsanlæg osv. Vi er del af det pulserende liv og forstår, at hvis befolkningen skal spænde livremmen ind, gælder det også vores område. Vi kan så hver især have vores politiske ståsted, der afgør præcist hvor, vi mener sparekniven skal ramme. Men det er ikke det vigtigste budskab. Det, der er vigtigt at understrege er, at vi ønsker at indgå i drøftelserne, og vi ønsker at tage medansvar. Så på den ene side arbejder vi nu fra et retssikkerhedsprincip med FN s Handicapkonvention i hånden en rimelighedsbetragtning - og på den anden side medvirker vi aktivt til at prioritere og ydermere være tilbageholdende i vores krav om endnu mere velfærd, endnu flere forbedringer. Dias 5. Fremadrettet vil det derfor, med den stramme finanspolitik der føres,blive en udfordringat fastholde vores nuværende niveau i højere grad end at kunne udvikle på nye initiativer. Vi har altså sat rettighedsbaseret politik og dialog øverst på vores handicappolitiske dagsorden. Og helt aktuelt i disse kriseår handler det om at fastholde, undgå tilbageslag, at minimere effekten af nedskæringspolitikken. Handicaporganisationerne som virksomheder Handicapbevægelsen har op gennem årene forgrenet sig i flere og flere foreninger, der hver især har et specifikt handicap eller en særlig diagnose som udgangspunkt. I stigende takt med at lægevidenskaben kan identificere genetiske sygdomsgrupper og vi får en række nye 3

4 diagnoser, opstår behovet for at de omfattede borgere samler sig i en egen forening, der kan sætte fokus på netop deres gruppering. Det er der sådan set ikke hverken noget uforståeligt eller galt i. Problemet er blot, at vi risikerer at få så fragmenteret en handicapbevægelse, at vi i stedet for at samarbejde og løfte i flok kommer til at kæmpe indbyrdes om politisk indflydelse og ikke mindst om de økonomiske midler, der skal tilføres det samlede område. Det vil i de kommende år blive en udfordring at fastholde samarbejdet og solidariteten på tværs af alle de forskellige interessegrupper, der tegner den samlede handicapbevægelse. Men det vil samtidig være en udfordring for de enkelte organisationer, at fastholde det organisationsliv og engagement hos medlemmerne, man kender fra dengang hvor kamplysten var på sit højeste. De enkelte foreninger har deres berettigelse, fordi de hver især byder på noget unikt. Ellers gider borgerne dem ikke. Det unikke kan være en særlig viden om et bestemt handicap, en rådgivningsvirksomhed, der støtter netop denne diagnosegruppe og tilbyder vidensdeling og erfa-grupper. Det kan være en forening, der satser på at være førende på et særligt handicappolitisk tema f.eks. tilgængelighed som er blevet en af Dansk Handicap Forbunds mærkesager eller det internationale rettighedsarbejde, som kendetegner PTU. Eller det kan være en særlig kultur, hvor man tilbyder andre samarbejdsformer f.eks. i Muskelsvindfonden, hvor vi gennem 25 år har samarbejdet med landets musikscene og skabt et omfattende frivillighedskorps, der hjælper med indsamling af midler til at drive vores medlemsarbejde. Nogle fællestræk, jeg har bemærket gennem de senere år, er, at organisationerne bliver mere og mere professionaliserede. Vi er kommet langt fra dengang, hvor en gruppe frivillige sad i et baglokale med en kopimaskine og skrev kampopråb for at mobilisere en bevægelse. I dag har organisationerne ansat vellønnede direktører og specialkonsulenter. Organisationerne drives som egentlige virksomheder, og der stilles krav til ledelse, kommunikation og drift på et højt fagligt niveau. Dias 6. På medlemssiden ser vi da også, at de, der indgår i arbejdet, er mere og mere veluddannende og ligefrem forventes at have særlige forudsætninger ud over en almen interesse i deres egen sygdomsgruppe. I Muskelsvindfonden har vi tilsluttet os corporategovernance den gode ledelse og det betyder blandt andet, at vi skal tilstræbe,at bestyrelsens sammensætning kvalificerer vores behov og sikrer, at alle former for kompetencer er til rådighed. Vi er altså langt fra dengang, hvor en handicapforening blev stiftet af Jørgen hattemager og hans velmenende venner og veninder med det formål at spille banko en gang om ugen. I dag forventer medlemmerne professionel rådgivning, relevante kursustilbud, opdateret viden om det specifikke emneområde og en levende og dynamisk ledelse, der kan levere politiske resultater. Den politiske hverdag nødvendiggør desuden denne velorganiserede organisationsform. Hvor man tidligere kunne indsende høflige skrivelser til ministerier og toppolitikere og håbe på 4

5 svar et par uger efter, sender man i dag en til Karen, Mette eller Helle og udbeder sig konkrete svar på dette eller hint. Det politiske spil bygger på personlige kontakter og dialog i politiske samtalegrupper, hvor handicaporganisationernes tillidsfolk og ansatte embedspersoner indgår og forventes at kunne klæde politikerne på med fagrelevant stof. Organisationerne står i kø på socialministerens forkontor for at levere deres prioriteringsliste og forslag til lovændringer. De handicaporganisationer, der er bedst til spillet, bedst til at opnå de personlige relationer, vil dermed også, alt andet lige, opnå de bedste resultater. Eneste joker i spillet er den uforudsigelige presse, som gennem en massiv kampagne kan få selv den mest hardcore politiker i knæ. Men også den vej til pression kender og udnytter handicaporganisationerne naturligvis. Så gode kontakter indenfor medieverdenen og ansættelse af kommunikationseksperter i organisationerne er et must for at vise en eksistensberettigelse - og dermed også fastholde medlemmernes interesse. Fremtidens borgere fremtidens medlemmer Da jeg voksede op, var et klodset barn som mig med dårlig gangfunktion og med mærkværdig ansigtsmimik blot et barn blandt alle andre, der var faldet lidt skævt ud. Hverken skolelægen, gymnastiklæreren, familiens store omgangskreds eller nogen som helst andre fik den idé, at det her barn vist havde udfordringer, der krævede en særlig indsats eller opmærksomhed. Mine klassekammerater var ikke sene til at udnytte mine fysiske svagheder og en skulle jo altså vælges sidst til rundboldspillet. Det var med andre ord et forholdsvist gennemsnitligt barndomsliv, jeg gennemlevede. Senere, da mit handicap blev så udviklet, at det ikke var muligt at parkere det i kategorien forskellighed, fik jeg lidt efter lidt hjælp og støtte til de basale hjælpemidler osv. Men det faldt aldrig mig eller min familie ind, at vi havde krav på noget fra samfundet. Vi oplevede, at den hjælp, jeg modtog, var en særlig begunstigelse fra velfærdssamfundet.al hjælp blev modtaget med en vis ydmyghed. Når jeg i dag ser på mine kammerater i medlemsorganisationerne, ser jeg en stor gruppe af især yngre mennesker, der bevæger sig ud og ind af foreningsarbejdet i takt med deres øvrige gøren og laden. Det er mennesker bakket op af samfundet med bolig, hjælpeordning, hjælpemidler og handicapbil. De lever på mange måder som alle andre unge, i almindelige boligmiljøer -de har kærester, familieliv med børn eller lever som singler med fuld drøn på Caffelatte tilværelsen. Mange rejser rundt i verden enten på private oplevelsesrejser, studieophold eller som ildsjæle i udviklingsarbejde til glæde for borgere i den tredje verden. Det er som om der ikke længere findes begrænsninger. Vi kan tilsyneladende det hele og vil det hele. Men her vil jeg alligevel gerne indskyde, at der er en meget stor gruppe medborgere, for hvem udviklingen ikke er gået helt så smertefrit. Vi har stadig mange borgere siddende i institutioner med alt for ringe boligforhold og med svigtende omsorg trods alle mulige tiltag og gode intentioner. I handicaporganisationerne glemmer vi ikke de borgere, der ikke selv har stemme eller som er fuldstændig afhængige af andres hensigt og udfoldelse af viften af deresmuligheder. Men som i andre sammenhænge er det ikke de svageste borgere, der tegner billedet af foreningerne udadtil. 5

6 En stor udfordring for handicaporganisationernes interne arbejde fremadrettet er derfor, at vi skal favne en meget stor variation af medlemmer med hver deres udgangspunkt. Mennesker og teknologi har udviklet sig med rivende hast. Nutidens samfund er mere polariseret end man umiddelbart tror. Der skal derfor anvendes mange flere midler til at fastholde kontakt og medlemsinteresse for alle -både hvad angår etnicitet, handicapniveau og aldersgrupperinger. Kendetegn for de generationer vi skal favne og nå med forskellige kommunikationsmåder: Dias 7. I Muskelsvindfonden formulerede vi for et par år siden en ny kommunikationsstrategi, bl.a. fordi vi havde behov for nye veje og metoder til at nå ud med vores budskaber til de mange forskellige målgrupper. Vi fik oprettet et såkaldt foreningsunivers, hvor medlemmer kan logge sig ind og oprette debatfora og hente viden om vores arbejde mv. Men lige præcist debatrummet er aldrig rigtig blevet anvendt. Det viste sig nemlig, at vi er blevet overhalet indenom af Facebook, Twitter og andre sociale netværk på internettet. Her kommer vores medlemmer til daglig og udlever deres sociale fællesskaber. De logger sig ikke ind på en foreningsside og kommunikerer internt med hinanden. Livsstilen for de unge generationer er ikke til at afvente et svar flere dage i et diskussionsforum. Det skal være her og nu - ellers går man videre til noget andet eller søger sine samtalepartnere andre steder. Nok støtter vores medlemmer op om vores forening. Det gør de gennem deres frivillige engagement og gennem deltagelse i et bredt udvalg af aktiviteter. Men vores medlemmer er ikke foreningsmonogame. De tager for sig, der hvor der ligger et tilbud, de kan benytte, og tænker ikke meget på, hvem der står bag som arrangører. Eller de skaber selv deres egne grupper og går måske sammen i aktion om en politisk sag. Dias 8. Det lange seje træk appellerer ikke til den store medlemskreds mere. Og det er ikke afgørende, at man samarbejder med folk fra samme diagnosegruppe som en selv. Det der er afgørende er, at man har et fælles mål. F.eks. kunne Danske Handicaporganisationer mobilisere mere end 500 mennesker til at deltage i stormødet Stop hetzen sidste sommer for at markere, at nu er det nok i forhold til den negative retorik i medierne ommennesker med handicap. Gennem Facebook blev rigtig mange mennesker bekendte med aktionen og fik folk på mærkerne. Et andet helt aktuelt eksempel omhandler mennesker, der er respiratorbrugere og samtidig har en BPA. Disse mennesker er mødt med et krav fra region Hovedstaden om,at de skal overdrage deres arbejdsgiveransvar til et udvalgt firma og desuden opfylde særlige krav i den måde, de organiserer deres dagligdag med hjælp på. På tværs af handicapforeningerne gik en gruppe gennem Facebooki aktion og fik etableret møder med relevante personer for at forklare deres syn på disse betingelser, som de opponerer imod. Den slags initiativer kan naturligvis komme de etablerede handicaporganisationer på tværs, fordi derestilgang kan være del af en nøje planlagt strategi, der skal hænge sammen med 6

7 andre områder. Men det er opløftende at opleve folk på eget initiativ gå i aktion og ville noget aktivt, i stedet for blot at sidde og afvente at andre gør noget. Vi skal altså vænne os til, at der er kommet nye aktører på banen, nemlig de selvbestaltede aktionsgrupper, der med mere eller mindre held forsøger at påvirke den politiske dagsorden. Men det rokker ikke ved, at de etablerede handicaporganisationer har forpligtigelsen til at skabe de store forandringer. Ud over den politisk økonomiske dagsorden skal vi til enhver tid sikre, at vi har den brede befolkningsopbakning med i forhold til vores mærkesager. Holdninger til mennesker med handicap har ændret sig gennem årene. Vi er langt mindre marginaliserede end tidligere, men hvordan opnår vi det, man kan kalde fuld inklusion og ikke mindst accept fra det omgivne samfund? Holdningsbearbejdning Man kan italesætte et handicap på mange måder, når man vil formidle til den øvrige befolkning, at vi dels er her, har tænkt os at blive her og oveni købet forventer fuld accept og kompensation, så vi kan nå på omgangshøjde. Dias 9. I Muskelsvindfonden kalder vi det plads til forskelle. Vores metode er bl.a. at indgå fællesskaber med mennesker, der deler interesse for oplevelser og musik. Vi henvender os til omverdenen med det budskab, at vi alle har noget at byde på, og alle har en personlig interesse i at værne om fællesskabet. Det kan være på Grøn koncert eller børnecirkus i Cirkus summarum. Men det kan også være ved at være aktive i dokumentarfilm som Birger Bergman i Mit lykkelige liv som grøntsag. Morten og Peter, de 2 fyre med Downs syndrom, har mere end venner på Facebook og en kæmpefan-skare blandt befolkningen. De har udrettet mirakler til en positiv forståelse for netop denne gruppe af udviklingshæmmede. På Egmont Højskolen lancerede man i 2010 en parafrase på Jørgen Leths dokumentarfilm Det perfekte menneske med titlen Det defekte menneske. En remake af filmen, som Jørgen Leth selv betegner som den bedste, der er blevet lavet. Filmen viser en ny måde at debattere på. Satire, humor, alvor, grin og latter er alle elementer, vi skal benytte. Der er heldigvis langt fra tidligere tiders berøringsangst overfor handicap. Vi er kommet langt, men endnu ikke langt nok. Socialforskningsinstituttet viste gennem Henning Olsens undersøgelse i 2000, at voksnes holdninger til handicappede medborgere stadig har behov for at blive justeret. På specifikke områder og overfor visse handicapgrupper er der nok en god forståelse og accept af forskellighed, men samlet set er der behov for yderligere oplysning for at skabe fuld accept. Heldigvis viste undersøgelsen også, at børns positive møde med mennesker med handicap har et langsigtet perspektiv og kan flytte grænser. Det er derfor nærlæggende at sætte endnu mere ind overfor netop gruppen af børn og unge. 7

8 I Socialministeriets rapport fra 2011 Børns holdninger til handicap, beskrives undersøgelsen af et undervisningsprojekt, hvor man netop forfølger Olsens konklusion fra voksenrapporten. Børnerapporten konkluderer, at undervisningen har haft en positiv effekt i forhold til at skabe større åbenhed i forhold til mennesker med handicap. Børnenes holdninger er ændret, men der er stadig behov for at sætte mere fokus på inklusion og handicap, hvis målsætningerne om at skabe lige muligheder og fuld inklusion skal opfyldes. Brugen af de sociale medier og nærværende portrætter er nogle af de metoder, vi skal forfølge for at bevare befolkningens interesse for vores særlige livsvilkår. Indsigt og velvilje kan ikke erstattes af love og paragraffer. Som jeg tidligere har nævnt med eksemplet om handicapbilers tilladelse til at køre i busbanerne i den københavnske trafik, er vi i det dilemma, at vi på den ene side ønsker at blive betragtet som ligeværdige medborgere med alt hvad det indebærer af rettigheder og pligter, men på den anden side også ønsker særlige vilkår i visse sammenhænge, ud fra argumentet, at der endnu ikke er opnået fuld ligestilling. Skal vi have forståelse og opbakning til begge synspunkter fra den brede befolkning, og ikke blot fra de mennesker, der til dagligt arbejder med emnet, er det afgørende nødvendigt, at vi formår at være i tiden og indgå i de netværk og relationer, som det øvrige samfund benytter. Vi må dygtiggøre os, så vi optimerer vores professionelle tilgang til at matche det politiske og administrative styre, vi er en del af. Vi må vedholdende være i offensiven og forklare os med alle de midler, der er til rådighed. Og somme tider gør vi det bedst, ved at gøre det sammen. Handicaporganisationerne hver for sig eller sammen? Dias 10. Meget snart opstår verdens mest tilgængelige kontorhus i Tåstrup, tæt på København. Handicaporganisationerne er ved at bygge et fælleshus, der kan rumme en række foreninger og samtidig være et eksempelbyggeri for den moderne tilgang til tilgængelighed, der sikrer, at mennesker med handicap kan udfolde sig erhvervsmæssigt på så lige vilkår, som det er muligt at opnå. Forventningerne til den synergi, der kan opstå, er store, og visionerne om samarbejde på tværs er ved at blive udfoldet. Jeg er meget optimistisk i forhold til, at vi får et bredere perspektiv på vores arbejdsområder. Ideen med at sidde i hver vores forening og hyppe vores egne diagnosekartofler er ikke bæredygtigt i et samfund, hvor vi er trådløse med alt og alle, og hvor forbindelsen til den anden side af verden er ligeså hurtig som til naboen. Vores medlemmer er polygame. De går over landets grænser, hvis de ser tilbuddér, de kan anvende til egen fordel. I dag tilbydes f.eks. behandling og terapi wordwide, og borgerne er ikke sene til at søge derhen, hvor de oplever at få en forøget chance for at blive optimalt vejledt, behandlet eller endog helbredt. For at matche den udvikling, der foregår på internationalt plan både hvad angår egentlig forskning og sygdomsbekæmpelse såvel som politisk lobbyisme og 8

9 internationale samarbejdsrelationer, er det nødvendigt, vi lægger vores kræfter sammen og agerer i bilaterale sammenhæng. Det gælder også på det nationale plan, hvor vi kun virkelig rykker, hvis vi står samlet bag de politiske udmeldinger, og alle trækker samme vej, når vi ønsker at opnå forbedringer eller blot at fastholde det nuværende niveau. Et eksempel er i forhold til implementeringen af FN s Handicapkonvention. FN s Handicapkonvention Dias 11. Da man indledte forhandlingerne i FN om en ny konvention, var man i arbejdsprocessen meget inspireret af den måde, kvindeorganisationerne tidligere havde vist, hvordan vedholdende lobbyvirksomhed kunne føre til gode resultater, hvis man arbejdede sammen på internationalt plan. Kvinderne arbejde systematisk med at påvirke på alle niveauer og pressede FN systemet til at sætte fokus på kvinders rettigheder. I 1979 vedtog FN Cedaw konventionen, der afskaffer alle former for diskrimination imod kvinder. Danmark ratificerede konventionen i Konventionen kom på et tidspunkt, hvor der allerede var formuleret en ligestillingspolitik gennem vedtagelsen af lov om ligeløn 1975 og lov om ligebehandling i begge direkte opfølgninger på EF s direktiver om ligebehandling. Som et led i at styrke staternes overholdelse af kvindekonventionen vedtog FN i 1999 den såkaldte Valgfri Protokol til Kvindekonventionen. Denne protokol giver enkeltindivider og grupper af enkeltpersoner ret til at indbringe klager til CEDAW-komitéen over en stats krænkelse af konventionens rettigheder. Danmark ratificerede denne klageadgang i Det er faktisk samme model Handicapkonventionen fra 2007 bygger på. Danmark ratificerede som bekendt handicapkonventionen i juli Vi har endnu til gode at se regeringen opfylde deres lovning på, at vi også tilslutter os tillægsprotokollen, der giver adgang til at klage, hvis man oplever sig diskrimineret. Men et er, at det er fint, at mange lande tilslutter sig konventionerne. De nationale rapporter, der skal til eksamen i FN systemet, kan anvendes til at give et bredt syn på det enkelte lands proces med at opfylde konventionerne. Men problemet på internationalt plan er, at FN ikke råder over tilstrækkelige ressourcer til at gennemgå de mange landerapporter på tilstrækkelig vis. Derfor vil de anbefalinger, der skal gives til det enkelte land, være mange år undervejs. Og endnu værre er det, at et land som Danmark med vores velfærdsmodel ikke oplever, at handicapkonventionen behøver den helt store interesse, fordi vi overordnet set allerede opfylder konventionen. Her er det vigtigt at forholde sig til, at Handicapkonventionen skal opfyldes ud fra det enkelte lands givne muligheder for alle landets borgere. Set i det perspektiv har vi rigtig mange gode grunde til at komme mere i omdrejninger herhjemme. Handicaporganisationerne har gennem projektet Konventionspiloterne gjort en stor indsats for at formidle tankerne bag konventionens tekster og give inspiration til, hvordan vi får omsat disse til virkelighed på lokalt og regionalt plan. Det er et smukt eksempel på tværgående samarbejde, hvor organisationerne står sammen og forfølger et fælles mål. 9

10 Konventionspiloterne er uddannet til at varetage en specifik opgave. Der stilles krav om effektivitet og saglighed på et højt niveau. Man lærer at inddrage alle aktører og være igangsættende for en proces, og ikke blot formidler. Det er nye veje, der falder godt i tråd med den tendens i handicaparbejdet,som i disse år oplever en stigende grad af professionalisme. Piloternes og de enkelte handicaporganisationers arbejde kan naturligvis ikke stå alene, og også i dette tilfælde er alliancer med andre borgergrupper, organisationer og netværk afgørende nødvendigt. Vi har gennem et langt, sejt træk opnået, at når der vedtages nye bestemmelser og love, så vurderes det bl.a., om disse giver ligestillingsmæssige konsekvenser. Vi skulle gerne opleve, at man fremover også vurderer nye tiltag i forhold til konsekvenser for diskrimination og tilgængelighed.et andet eksempel kunne være, at man i klageinstanserne også medtager dette aspekt, når man vurderer borgernes klagesager. Arbejdet med Handicapkonventionen er et eksempel på, hvordan man bedre løfter en fælles opgave sammen end hver for sig. Et andet godt eksempel på, hvordan man kan forene interesserne og samtidig spare de enkelte foreninger for unødig anvendelse af ressourcer, er foreningen LOBPA. Dias Dias 23. Samarbejde og den professionelle frivillige Handicaporganisationerne er særligt under pres, når vi oplever nedskærings- og krisetider, som vi befinder os i netop i disse år. Derfor er der rigtig god mening i, at vi forener vores kræfter. Et stigende antal medlemmer søger hjælp til at løse en privat sag vedr. deres sociale ydelse. I Muskelsvindfonden har vi længe haft den opfattelse, at henvender en borger sig med en diagnose, der ikke lige ligger indenfor diagnosegruppen muskelsvind, afviser vi ikke vedkommende, hvis problematikken i øvrigt er forenelig med de områder, vi selv arbejder med. For der, hvor vi får en principiel afgørelse igennem i en kommune, om ledsageordning, BPA, om merudgifter eller en handicapbil, vil dette gavne voreegne medlemmers sager, og vi har opnået et højere mål end at hjælpe den enkelte. Vi er også med til at kvalificere den gode mentorordning, der er opbygget i Dansk Handicap Forbund, fordi vi selv kan trække på disse mentorer og ad den vej udvide vores samarbejde.klart til gavn for det enkelte medlem, men så sandelig også for organisationerne, der kan spare medarbejder-ressourcer i deres rådgivningsarbejdet. De mentorer, der arbejder frivilligt, har behov for at blive klædt på til opgaven. Kursusvirksomhed er altså også her helt nødvendigt. Mange peger på, at arbejdet i handicaprådene er af så kompliceret en karakter, at der også her bør gives særlige kurser og faglig viden for at de frivillige kan løfte opgaven. 10

11 Tendensen er, at vi stiller det krav til vores frivillige medlemmer, at de skal dygtiggøre sig for at være med og kunne besætte tillidsposter. Vi er altså på vej til en professionalisering af foreningerne i hidtil uhørt omfang. Der er ingen tvivl om, at det vil skræmme gode frivillige bort. Men vi vil opnå en mere ligeværdig mulighed for dialog med de politiske og administrative instanser, som vi samarbejder med. Og vi vil ad denne vej kunne håndtere den stigende efterspørgsel på handicappolitisk hjælp og støtte i personsager. Spørgsmålet er så i øvrigt, om det er de enkelte foreninger, der selv skal løfte den økonomiske byrde ved denne kursus og uddannelsesvirksomhed? Intet om os uden os! Dias 24. Handicaporganisationerne må og skal ud af deres egne cirkler og søge samarbejde og dialog med alle grupperinger i samfundet. Vores politiske tillidsfolk krydser klinger med statsapparatet, og vores lokaletillidsfolk fører dialogen i Handicaprådene.Vores medlemmer er via deres personlige udvikling godt på vej ud i alle afkroge af samfundet. Vi er alle en del af verdenssamfundet. Gennem udviklingsarbejde, internationale relationer og den teknologiske udvikling er vi kommet tættere på hinanden. Når vores verden bliver større omkring os, har vi behov for et tættere netværk i det lokale miljø. De historier, vi berøres mest af, har direkte adresse til vores egne erfaringer og oplevelser. Derfor skal vi udnytte det lokale samarbejde og rejse vore krav om forandring nedefra. F.eks. skal handicapkonventionens flotte tekster gøres til virkelighed henne om hjørnet, på min skole, på mine gader og veje, i mit nabolag. Vi skal have naboer, familie og venner til at tænke, at mennesker med handicap er en naturlig del af mangfoldigheden og gadebilledet, hvor end vi befinder os. Handicaporganisationernes rolle er at medvirke til denne udviklingsproces og på samme tid understøtte den enkelte borger, der måtte have behov for særlig faglighed og ekspertise. Vagthund, pressionsgruppe, dialogsøgende og oplysende med hver vores særlige kulturelle tilgang er nogle af de roller vi spiller i dag, og som vi skal videreudvikle på. Det kræver en stor professionalisme i organisationerne at kunne varetage disse opgaver. Derfor er uddannelse, kursusvirksomhed og læring elementer, vi ikke kan udelade i vores fremtidige foreningsarbejde. Som tidligere nævnt, er målgruppen for handicaporganisationerne på ingen måde entydig. Vi skal nå mange forskellige mennesker med mange forskellige midler. Den tid, hvor vi skrev et par årlige nyhedsbreve til medlemmerne, er forbi. I dag hedder det interaktiv kommunikation på alle typer af medier. Det stiller store krav til vores kommunikationsevner. Det internationale samarbejde udvikler sig bl.a., fordi vores medlemmer søger nye veje og metoder og indmelder sig i udenlandske foreninger eller modtager behandling og terapi, vi ikke kan tilbyde. Det stiller krav om lydhørhed overfor andre måder og nye metoder. 11

12 International forskning indenfor f.eks. terapi, rehabilitering, sociologi, etik og handicapbegrebet stiller krav til kritisk sans og åbenhed -vi skal følge med og præge udviklingen. Der er ingen nemme løsninger men i vores fremtidige virksomhed må kodeordet være: Nothing About Us Without Us! Intetomosudenos! 12

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap Handleplan 2009 Sammenslutningen af Unge Med Handicap Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Letlæselig version... 3 Vision for Sammenslutningen af Unge Med Handicap... 4 Politiske aktiviteter...

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune Kan civilsamfundet udgøre the missing link mellem reformer og kommunal virkelighed? Bliver der

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for.

Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for. Indsamlingsetiske Retningslinier del (B) Side 1 af 3 Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for. Det vil være

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Nordisk rapport fra april til september 2011

Nordisk rapport fra april til september 2011 København, 13. september 2011 / SO/TD/jsk/br NHF s styrelsesmøde Fredag den 16. september 2011 Nordisk rapport fra april til september 2011 Handicappolitik Foråret 2011 var præget af den fortsat meget

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere