Handicap fremadrettet - Viden og faglige perspektiver. 7. februar 2012, Radisson Blue, Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handicap fremadrettet - Viden og faglige perspektiver. 7. februar 2012, Radisson Blue, Odense"

Transkript

1 Handicap fremadrettet - Viden og faglige perspektiver. 7. februar 2012, Radisson Blue, Odense Talepapir til oplæg: Handicapbevægelsen fremadrettet perspektiver, samarbejder og snitflader Janne Sander Dias 1. Dias 2. Fra de gode viljer til lige rettigheder har det en pris? Handicapbevægelsen i Danmark er gået fra at være sags-argumenterende og forståelsessøgende til at være dialog- og rettighedsbaseret. Hvad mener jeg med det? Jo, indtil begyndelsen af 2000 blev handicappolitik først og fremmest ført gennem politiske argumentationer og rimelighedsbetragtninger ud fra ideen om, at mennesker med handicap bør have så gode og rimelige vilkår som muligt, og hvad vi som et rigt velfærdssamfund kan være bekendt at byde de svageste medborgere. Det handlede meget om at vise, at mennesker med handicap var som alle andre og kunne en masse ting og sager, når blot samfundet åbnede op og lod os komme med på holdet. Imidlertid skete der det, at handicapbevægelsen i Danmark observerede,hvordan man i andre lande opnåede langt hurtigere resultater i forhold til målet om at blive accepteret og inkluderet i samfundet ved at KRÆVE ret til at være med og ikke blot appellere til den sunde fornuft med saglige argumenter. I 2006 besluttede Danske handicaporganisationer sig derfor også for at gå mere målrettet ind for rettighedspolitikken frem for de gode viljers politik. Sociallovgivningen er en af landets tungeste områder, fordi der er et hav af love og vejledninger, der tilsammen skal sikre, at alle former for funktionsnedsættelse bliver iagttaget, afgrænset og kompenseret. Det er temmelig komplekst, og vi har selv i handicaporganisationerne bidraget godt til det massive værk. I vores kamp for at få lovfæstede rettigheder, har vi medvirket til at udforme en række indviklede regler, som til en vis grad betyder, at vi som enkeltindivider skal igennem en række skematiske procedurer og omstændelig sagsbehandling for at få en bevilling, støtte eller rådgivning, der ellers ligger lige til højrebenet. Vi har medvirket til at skabe et bureaukratisk monster. Man kan sige,vi på den ene side har opnået en høj grad af rettighedsbaserede ydelser og på den anden side tabt en grundlæggende værdi, nemlig den medmenneskelige vurdering af ret og rimelighed. 1

2 Vor tids sagsbehandler ses ikke som en person, der har et livslangt og tæt forhold til den enkelte borger, men derimod som en del af administrationssystemet, der skal vurdere behov og rettigheder ud fra skemaer og tabeller og ikke ud fra et personkendskab. Lad mig tilføje, at det faktisk hedder sig, at sagsbehandleren ikke må komme for tæt på borgerne, fordi det svækker det objektive syn og skaber en forstyrrende alliance overfor det kommunale leansystem, der skal toptunes til hurtige og lovmedholdelige afgørelser. Borgerens behov for at kende sin sagsbehandler og opleve tryghed i at vedkommende kender til livshistorikken bortvejes i forhold til behovet for en økonomisk stram administration med effektivitet som førsteprioritet. Hvor borgeren før kunne være heldig at opnå et godt forhold til en kommunal sagsbehandler, står borgeren i dag overfor et team af personer, man end ikke nødvendigvis kender navnene på. Dias 3. Vi bevæger os derfor mere og mere væk fra den personlige relation til den anonyme teknokratiske relation befriet for følelser og medmenneskelige iagttagelser. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at vi ser en mere nøgtern diskussion af handicapområdets omkostningsniveau eller oplever borgere i stigende omfang klage over både sagsbehandling og ikke mindst over de ydelser, de bliver tildelt eller ikke opnår at få bevilliget. De lovfæstede handicapråd i kommunerne er nedsat som dialogfora for at sikre, at borgerens stemme høres, når kommunen fastlægger sit serviceniveau og i det hele taget husker at medinddrage mennesker med handicap i alle områder at samfundslivet. Her kan opstå politiske alliancer, og handicaprådene kan sikre sig medindflydelse og opleve sig hørt, hvis det altså lige passer de kommunalpolitikere, der har magten i kommunen. Så rettigheden til at blive hørt er her. Men udmøntningen af retten er stadig et spørgsmål om den gode vilje hos modparten - i dette tilfælde lokalpolitikerne. Jo nærmere vi er kommet på retten til at leve på samme vilkår som alle andre, jo mere må vi også sande, at alt har sin pris. Vi kan ikke fastholde en særstatus og lade os behandle som svage medborgere, der skal tages hånd om, samtidig med vi at kræver fuld medbestemmelse, ligeværdog respekt. Og vi er nu midt i et dilemma på dette område. Eksempelvis føres der aktuelt en diskussion om handicapbilisters ret til at køre i busbanerne i den københavnske trafik. Nogle politikere fremsætter dette forslag i sikker forvisning om, at det vil skabe respekt og genklang hos mennesker med handicap. Og nogle handicappolitikere griber også hånden og forsvarer retten til en særstatus med begrundelser som, at der stadig savnes gode handicaptoiletter, at mennesker med handicap kan have svært ved lange transporttider og manglende tilgængelighed til offentlig transport som alternativ. Men interessant er det, at der faktisk er ret mange mennesker med handicap, der tager afstand til dette forslag. Vi ønsker ikke særbehandling, hvor det ikke er absolut nødvendigt for at være ligestillet. Vi ønsker ikke at opnå særlige begunstigelser, der kan få andre borgere til 2

3 at se skævt til os eller at håne os, fordi vi på den ene side gerne vil være lige med, men på den anden side kræver mere end andre kan opnå. Vi ønsker ligestilling - ikke særstilling. Også i debatten om de udgiftstunge handicappede borgere ser vi en tendens til,at der trods forståeligforargelse over at nogle politikere udråber en særskilt gruppe borgere som årsag til de kommunale trange budgetter, vil mennesker med handicap gerne være med til at se på, hvordan man kan spænde livremmen ind også på handicapområdet. Vi tilbyder således at indgå i kvalificerede rundbordssamtaler med toppolitikere om, hvilke tiltag man kan tage for at spare mest muligt på udgiftssiden. Ikke bare på Folketingsniveau, men så sandelig også på det kommunale niveau i handicaprådene. Vi medvirker dermed til at prioritere og komme med forslag, der sikrer, at det opnåede serviceniveau ikke forringes, der hvor det virkelig gør ondt, og er samtidig meget tilbageholdende med at fremsætte nye krav, der koster. Dias 4. Prisen for vores samarbejdsvillighed er altså, at vi ikke stiller krav, som må anses for at være for vidtgående i forhold til det aktuelle økonomiske råderum. Handicappolitikere i dag er utroligt medansvarlige, og det er efter min mening også nøglen til fortsat at få indflydelse og bevare respekten for os og ikke mindst vores selvrespekt. Nu er vi er ikke blot ansvarlige af strategiske årsager. Vi er ansvarlige af den simple grund, at vi er blevet en del af samfundet og betaler skat, benytter øvrige faciliteter som børneinstitutioner, uddannelsessteder, idrætsanlæg osv. Vi er del af det pulserende liv og forstår, at hvis befolkningen skal spænde livremmen ind, gælder det også vores område. Vi kan så hver især have vores politiske ståsted, der afgør præcist hvor, vi mener sparekniven skal ramme. Men det er ikke det vigtigste budskab. Det, der er vigtigt at understrege er, at vi ønsker at indgå i drøftelserne, og vi ønsker at tage medansvar. Så på den ene side arbejder vi nu fra et retssikkerhedsprincip med FN s Handicapkonvention i hånden en rimelighedsbetragtning - og på den anden side medvirker vi aktivt til at prioritere og ydermere være tilbageholdende i vores krav om endnu mere velfærd, endnu flere forbedringer. Dias 5. Fremadrettet vil det derfor, med den stramme finanspolitik der føres,blive en udfordringat fastholde vores nuværende niveau i højere grad end at kunne udvikle på nye initiativer. Vi har altså sat rettighedsbaseret politik og dialog øverst på vores handicappolitiske dagsorden. Og helt aktuelt i disse kriseår handler det om at fastholde, undgå tilbageslag, at minimere effekten af nedskæringspolitikken. Handicaporganisationerne som virksomheder Handicapbevægelsen har op gennem årene forgrenet sig i flere og flere foreninger, der hver især har et specifikt handicap eller en særlig diagnose som udgangspunkt. I stigende takt med at lægevidenskaben kan identificere genetiske sygdomsgrupper og vi får en række nye 3

4 diagnoser, opstår behovet for at de omfattede borgere samler sig i en egen forening, der kan sætte fokus på netop deres gruppering. Det er der sådan set ikke hverken noget uforståeligt eller galt i. Problemet er blot, at vi risikerer at få så fragmenteret en handicapbevægelse, at vi i stedet for at samarbejde og løfte i flok kommer til at kæmpe indbyrdes om politisk indflydelse og ikke mindst om de økonomiske midler, der skal tilføres det samlede område. Det vil i de kommende år blive en udfordring at fastholde samarbejdet og solidariteten på tværs af alle de forskellige interessegrupper, der tegner den samlede handicapbevægelse. Men det vil samtidig være en udfordring for de enkelte organisationer, at fastholde det organisationsliv og engagement hos medlemmerne, man kender fra dengang hvor kamplysten var på sit højeste. De enkelte foreninger har deres berettigelse, fordi de hver især byder på noget unikt. Ellers gider borgerne dem ikke. Det unikke kan være en særlig viden om et bestemt handicap, en rådgivningsvirksomhed, der støtter netop denne diagnosegruppe og tilbyder vidensdeling og erfa-grupper. Det kan være en forening, der satser på at være førende på et særligt handicappolitisk tema f.eks. tilgængelighed som er blevet en af Dansk Handicap Forbunds mærkesager eller det internationale rettighedsarbejde, som kendetegner PTU. Eller det kan være en særlig kultur, hvor man tilbyder andre samarbejdsformer f.eks. i Muskelsvindfonden, hvor vi gennem 25 år har samarbejdet med landets musikscene og skabt et omfattende frivillighedskorps, der hjælper med indsamling af midler til at drive vores medlemsarbejde. Nogle fællestræk, jeg har bemærket gennem de senere år, er, at organisationerne bliver mere og mere professionaliserede. Vi er kommet langt fra dengang, hvor en gruppe frivillige sad i et baglokale med en kopimaskine og skrev kampopråb for at mobilisere en bevægelse. I dag har organisationerne ansat vellønnede direktører og specialkonsulenter. Organisationerne drives som egentlige virksomheder, og der stilles krav til ledelse, kommunikation og drift på et højt fagligt niveau. Dias 6. På medlemssiden ser vi da også, at de, der indgår i arbejdet, er mere og mere veluddannende og ligefrem forventes at have særlige forudsætninger ud over en almen interesse i deres egen sygdomsgruppe. I Muskelsvindfonden har vi tilsluttet os corporategovernance den gode ledelse og det betyder blandt andet, at vi skal tilstræbe,at bestyrelsens sammensætning kvalificerer vores behov og sikrer, at alle former for kompetencer er til rådighed. Vi er altså langt fra dengang, hvor en handicapforening blev stiftet af Jørgen hattemager og hans velmenende venner og veninder med det formål at spille banko en gang om ugen. I dag forventer medlemmerne professionel rådgivning, relevante kursustilbud, opdateret viden om det specifikke emneområde og en levende og dynamisk ledelse, der kan levere politiske resultater. Den politiske hverdag nødvendiggør desuden denne velorganiserede organisationsform. Hvor man tidligere kunne indsende høflige skrivelser til ministerier og toppolitikere og håbe på 4

5 svar et par uger efter, sender man i dag en til Karen, Mette eller Helle og udbeder sig konkrete svar på dette eller hint. Det politiske spil bygger på personlige kontakter og dialog i politiske samtalegrupper, hvor handicaporganisationernes tillidsfolk og ansatte embedspersoner indgår og forventes at kunne klæde politikerne på med fagrelevant stof. Organisationerne står i kø på socialministerens forkontor for at levere deres prioriteringsliste og forslag til lovændringer. De handicaporganisationer, der er bedst til spillet, bedst til at opnå de personlige relationer, vil dermed også, alt andet lige, opnå de bedste resultater. Eneste joker i spillet er den uforudsigelige presse, som gennem en massiv kampagne kan få selv den mest hardcore politiker i knæ. Men også den vej til pression kender og udnytter handicaporganisationerne naturligvis. Så gode kontakter indenfor medieverdenen og ansættelse af kommunikationseksperter i organisationerne er et must for at vise en eksistensberettigelse - og dermed også fastholde medlemmernes interesse. Fremtidens borgere fremtidens medlemmer Da jeg voksede op, var et klodset barn som mig med dårlig gangfunktion og med mærkværdig ansigtsmimik blot et barn blandt alle andre, der var faldet lidt skævt ud. Hverken skolelægen, gymnastiklæreren, familiens store omgangskreds eller nogen som helst andre fik den idé, at det her barn vist havde udfordringer, der krævede en særlig indsats eller opmærksomhed. Mine klassekammerater var ikke sene til at udnytte mine fysiske svagheder og en skulle jo altså vælges sidst til rundboldspillet. Det var med andre ord et forholdsvist gennemsnitligt barndomsliv, jeg gennemlevede. Senere, da mit handicap blev så udviklet, at det ikke var muligt at parkere det i kategorien forskellighed, fik jeg lidt efter lidt hjælp og støtte til de basale hjælpemidler osv. Men det faldt aldrig mig eller min familie ind, at vi havde krav på noget fra samfundet. Vi oplevede, at den hjælp, jeg modtog, var en særlig begunstigelse fra velfærdssamfundet.al hjælp blev modtaget med en vis ydmyghed. Når jeg i dag ser på mine kammerater i medlemsorganisationerne, ser jeg en stor gruppe af især yngre mennesker, der bevæger sig ud og ind af foreningsarbejdet i takt med deres øvrige gøren og laden. Det er mennesker bakket op af samfundet med bolig, hjælpeordning, hjælpemidler og handicapbil. De lever på mange måder som alle andre unge, i almindelige boligmiljøer -de har kærester, familieliv med børn eller lever som singler med fuld drøn på Caffelatte tilværelsen. Mange rejser rundt i verden enten på private oplevelsesrejser, studieophold eller som ildsjæle i udviklingsarbejde til glæde for borgere i den tredje verden. Det er som om der ikke længere findes begrænsninger. Vi kan tilsyneladende det hele og vil det hele. Men her vil jeg alligevel gerne indskyde, at der er en meget stor gruppe medborgere, for hvem udviklingen ikke er gået helt så smertefrit. Vi har stadig mange borgere siddende i institutioner med alt for ringe boligforhold og med svigtende omsorg trods alle mulige tiltag og gode intentioner. I handicaporganisationerne glemmer vi ikke de borgere, der ikke selv har stemme eller som er fuldstændig afhængige af andres hensigt og udfoldelse af viften af deresmuligheder. Men som i andre sammenhænge er det ikke de svageste borgere, der tegner billedet af foreningerne udadtil. 5

6 En stor udfordring for handicaporganisationernes interne arbejde fremadrettet er derfor, at vi skal favne en meget stor variation af medlemmer med hver deres udgangspunkt. Mennesker og teknologi har udviklet sig med rivende hast. Nutidens samfund er mere polariseret end man umiddelbart tror. Der skal derfor anvendes mange flere midler til at fastholde kontakt og medlemsinteresse for alle -både hvad angår etnicitet, handicapniveau og aldersgrupperinger. Kendetegn for de generationer vi skal favne og nå med forskellige kommunikationsmåder: Dias 7. I Muskelsvindfonden formulerede vi for et par år siden en ny kommunikationsstrategi, bl.a. fordi vi havde behov for nye veje og metoder til at nå ud med vores budskaber til de mange forskellige målgrupper. Vi fik oprettet et såkaldt foreningsunivers, hvor medlemmer kan logge sig ind og oprette debatfora og hente viden om vores arbejde mv. Men lige præcist debatrummet er aldrig rigtig blevet anvendt. Det viste sig nemlig, at vi er blevet overhalet indenom af Facebook, Twitter og andre sociale netværk på internettet. Her kommer vores medlemmer til daglig og udlever deres sociale fællesskaber. De logger sig ikke ind på en foreningsside og kommunikerer internt med hinanden. Livsstilen for de unge generationer er ikke til at afvente et svar flere dage i et diskussionsforum. Det skal være her og nu - ellers går man videre til noget andet eller søger sine samtalepartnere andre steder. Nok støtter vores medlemmer op om vores forening. Det gør de gennem deres frivillige engagement og gennem deltagelse i et bredt udvalg af aktiviteter. Men vores medlemmer er ikke foreningsmonogame. De tager for sig, der hvor der ligger et tilbud, de kan benytte, og tænker ikke meget på, hvem der står bag som arrangører. Eller de skaber selv deres egne grupper og går måske sammen i aktion om en politisk sag. Dias 8. Det lange seje træk appellerer ikke til den store medlemskreds mere. Og det er ikke afgørende, at man samarbejder med folk fra samme diagnosegruppe som en selv. Det der er afgørende er, at man har et fælles mål. F.eks. kunne Danske Handicaporganisationer mobilisere mere end 500 mennesker til at deltage i stormødet Stop hetzen sidste sommer for at markere, at nu er det nok i forhold til den negative retorik i medierne ommennesker med handicap. Gennem Facebook blev rigtig mange mennesker bekendte med aktionen og fik folk på mærkerne. Et andet helt aktuelt eksempel omhandler mennesker, der er respiratorbrugere og samtidig har en BPA. Disse mennesker er mødt med et krav fra region Hovedstaden om,at de skal overdrage deres arbejdsgiveransvar til et udvalgt firma og desuden opfylde særlige krav i den måde, de organiserer deres dagligdag med hjælp på. På tværs af handicapforeningerne gik en gruppe gennem Facebooki aktion og fik etableret møder med relevante personer for at forklare deres syn på disse betingelser, som de opponerer imod. Den slags initiativer kan naturligvis komme de etablerede handicaporganisationer på tværs, fordi derestilgang kan være del af en nøje planlagt strategi, der skal hænge sammen med 6

7 andre områder. Men det er opløftende at opleve folk på eget initiativ gå i aktion og ville noget aktivt, i stedet for blot at sidde og afvente at andre gør noget. Vi skal altså vænne os til, at der er kommet nye aktører på banen, nemlig de selvbestaltede aktionsgrupper, der med mere eller mindre held forsøger at påvirke den politiske dagsorden. Men det rokker ikke ved, at de etablerede handicaporganisationer har forpligtigelsen til at skabe de store forandringer. Ud over den politisk økonomiske dagsorden skal vi til enhver tid sikre, at vi har den brede befolkningsopbakning med i forhold til vores mærkesager. Holdninger til mennesker med handicap har ændret sig gennem årene. Vi er langt mindre marginaliserede end tidligere, men hvordan opnår vi det, man kan kalde fuld inklusion og ikke mindst accept fra det omgivne samfund? Holdningsbearbejdning Man kan italesætte et handicap på mange måder, når man vil formidle til den øvrige befolkning, at vi dels er her, har tænkt os at blive her og oveni købet forventer fuld accept og kompensation, så vi kan nå på omgangshøjde. Dias 9. I Muskelsvindfonden kalder vi det plads til forskelle. Vores metode er bl.a. at indgå fællesskaber med mennesker, der deler interesse for oplevelser og musik. Vi henvender os til omverdenen med det budskab, at vi alle har noget at byde på, og alle har en personlig interesse i at værne om fællesskabet. Det kan være på Grøn koncert eller børnecirkus i Cirkus summarum. Men det kan også være ved at være aktive i dokumentarfilm som Birger Bergman i Mit lykkelige liv som grøntsag. Morten og Peter, de 2 fyre med Downs syndrom, har mere end venner på Facebook og en kæmpefan-skare blandt befolkningen. De har udrettet mirakler til en positiv forståelse for netop denne gruppe af udviklingshæmmede. På Egmont Højskolen lancerede man i 2010 en parafrase på Jørgen Leths dokumentarfilm Det perfekte menneske med titlen Det defekte menneske. En remake af filmen, som Jørgen Leth selv betegner som den bedste, der er blevet lavet. Filmen viser en ny måde at debattere på. Satire, humor, alvor, grin og latter er alle elementer, vi skal benytte. Der er heldigvis langt fra tidligere tiders berøringsangst overfor handicap. Vi er kommet langt, men endnu ikke langt nok. Socialforskningsinstituttet viste gennem Henning Olsens undersøgelse i 2000, at voksnes holdninger til handicappede medborgere stadig har behov for at blive justeret. På specifikke områder og overfor visse handicapgrupper er der nok en god forståelse og accept af forskellighed, men samlet set er der behov for yderligere oplysning for at skabe fuld accept. Heldigvis viste undersøgelsen også, at børns positive møde med mennesker med handicap har et langsigtet perspektiv og kan flytte grænser. Det er derfor nærlæggende at sætte endnu mere ind overfor netop gruppen af børn og unge. 7

8 I Socialministeriets rapport fra 2011 Børns holdninger til handicap, beskrives undersøgelsen af et undervisningsprojekt, hvor man netop forfølger Olsens konklusion fra voksenrapporten. Børnerapporten konkluderer, at undervisningen har haft en positiv effekt i forhold til at skabe større åbenhed i forhold til mennesker med handicap. Børnenes holdninger er ændret, men der er stadig behov for at sætte mere fokus på inklusion og handicap, hvis målsætningerne om at skabe lige muligheder og fuld inklusion skal opfyldes. Brugen af de sociale medier og nærværende portrætter er nogle af de metoder, vi skal forfølge for at bevare befolkningens interesse for vores særlige livsvilkår. Indsigt og velvilje kan ikke erstattes af love og paragraffer. Som jeg tidligere har nævnt med eksemplet om handicapbilers tilladelse til at køre i busbanerne i den københavnske trafik, er vi i det dilemma, at vi på den ene side ønsker at blive betragtet som ligeværdige medborgere med alt hvad det indebærer af rettigheder og pligter, men på den anden side også ønsker særlige vilkår i visse sammenhænge, ud fra argumentet, at der endnu ikke er opnået fuld ligestilling. Skal vi have forståelse og opbakning til begge synspunkter fra den brede befolkning, og ikke blot fra de mennesker, der til dagligt arbejder med emnet, er det afgørende nødvendigt, at vi formår at være i tiden og indgå i de netværk og relationer, som det øvrige samfund benytter. Vi må dygtiggøre os, så vi optimerer vores professionelle tilgang til at matche det politiske og administrative styre, vi er en del af. Vi må vedholdende være i offensiven og forklare os med alle de midler, der er til rådighed. Og somme tider gør vi det bedst, ved at gøre det sammen. Handicaporganisationerne hver for sig eller sammen? Dias 10. Meget snart opstår verdens mest tilgængelige kontorhus i Tåstrup, tæt på København. Handicaporganisationerne er ved at bygge et fælleshus, der kan rumme en række foreninger og samtidig være et eksempelbyggeri for den moderne tilgang til tilgængelighed, der sikrer, at mennesker med handicap kan udfolde sig erhvervsmæssigt på så lige vilkår, som det er muligt at opnå. Forventningerne til den synergi, der kan opstå, er store, og visionerne om samarbejde på tværs er ved at blive udfoldet. Jeg er meget optimistisk i forhold til, at vi får et bredere perspektiv på vores arbejdsområder. Ideen med at sidde i hver vores forening og hyppe vores egne diagnosekartofler er ikke bæredygtigt i et samfund, hvor vi er trådløse med alt og alle, og hvor forbindelsen til den anden side af verden er ligeså hurtig som til naboen. Vores medlemmer er polygame. De går over landets grænser, hvis de ser tilbuddér, de kan anvende til egen fordel. I dag tilbydes f.eks. behandling og terapi wordwide, og borgerne er ikke sene til at søge derhen, hvor de oplever at få en forøget chance for at blive optimalt vejledt, behandlet eller endog helbredt. For at matche den udvikling, der foregår på internationalt plan både hvad angår egentlig forskning og sygdomsbekæmpelse såvel som politisk lobbyisme og 8

9 internationale samarbejdsrelationer, er det nødvendigt, vi lægger vores kræfter sammen og agerer i bilaterale sammenhæng. Det gælder også på det nationale plan, hvor vi kun virkelig rykker, hvis vi står samlet bag de politiske udmeldinger, og alle trækker samme vej, når vi ønsker at opnå forbedringer eller blot at fastholde det nuværende niveau. Et eksempel er i forhold til implementeringen af FN s Handicapkonvention. FN s Handicapkonvention Dias 11. Da man indledte forhandlingerne i FN om en ny konvention, var man i arbejdsprocessen meget inspireret af den måde, kvindeorganisationerne tidligere havde vist, hvordan vedholdende lobbyvirksomhed kunne føre til gode resultater, hvis man arbejdede sammen på internationalt plan. Kvinderne arbejde systematisk med at påvirke på alle niveauer og pressede FN systemet til at sætte fokus på kvinders rettigheder. I 1979 vedtog FN Cedaw konventionen, der afskaffer alle former for diskrimination imod kvinder. Danmark ratificerede konventionen i Konventionen kom på et tidspunkt, hvor der allerede var formuleret en ligestillingspolitik gennem vedtagelsen af lov om ligeløn 1975 og lov om ligebehandling i begge direkte opfølgninger på EF s direktiver om ligebehandling. Som et led i at styrke staternes overholdelse af kvindekonventionen vedtog FN i 1999 den såkaldte Valgfri Protokol til Kvindekonventionen. Denne protokol giver enkeltindivider og grupper af enkeltpersoner ret til at indbringe klager til CEDAW-komitéen over en stats krænkelse af konventionens rettigheder. Danmark ratificerede denne klageadgang i Det er faktisk samme model Handicapkonventionen fra 2007 bygger på. Danmark ratificerede som bekendt handicapkonventionen i juli Vi har endnu til gode at se regeringen opfylde deres lovning på, at vi også tilslutter os tillægsprotokollen, der giver adgang til at klage, hvis man oplever sig diskrimineret. Men et er, at det er fint, at mange lande tilslutter sig konventionerne. De nationale rapporter, der skal til eksamen i FN systemet, kan anvendes til at give et bredt syn på det enkelte lands proces med at opfylde konventionerne. Men problemet på internationalt plan er, at FN ikke råder over tilstrækkelige ressourcer til at gennemgå de mange landerapporter på tilstrækkelig vis. Derfor vil de anbefalinger, der skal gives til det enkelte land, være mange år undervejs. Og endnu værre er det, at et land som Danmark med vores velfærdsmodel ikke oplever, at handicapkonventionen behøver den helt store interesse, fordi vi overordnet set allerede opfylder konventionen. Her er det vigtigt at forholde sig til, at Handicapkonventionen skal opfyldes ud fra det enkelte lands givne muligheder for alle landets borgere. Set i det perspektiv har vi rigtig mange gode grunde til at komme mere i omdrejninger herhjemme. Handicaporganisationerne har gennem projektet Konventionspiloterne gjort en stor indsats for at formidle tankerne bag konventionens tekster og give inspiration til, hvordan vi får omsat disse til virkelighed på lokalt og regionalt plan. Det er et smukt eksempel på tværgående samarbejde, hvor organisationerne står sammen og forfølger et fælles mål. 9

10 Konventionspiloterne er uddannet til at varetage en specifik opgave. Der stilles krav om effektivitet og saglighed på et højt niveau. Man lærer at inddrage alle aktører og være igangsættende for en proces, og ikke blot formidler. Det er nye veje, der falder godt i tråd med den tendens i handicaparbejdet,som i disse år oplever en stigende grad af professionalisme. Piloternes og de enkelte handicaporganisationers arbejde kan naturligvis ikke stå alene, og også i dette tilfælde er alliancer med andre borgergrupper, organisationer og netværk afgørende nødvendigt. Vi har gennem et langt, sejt træk opnået, at når der vedtages nye bestemmelser og love, så vurderes det bl.a., om disse giver ligestillingsmæssige konsekvenser. Vi skulle gerne opleve, at man fremover også vurderer nye tiltag i forhold til konsekvenser for diskrimination og tilgængelighed.et andet eksempel kunne være, at man i klageinstanserne også medtager dette aspekt, når man vurderer borgernes klagesager. Arbejdet med Handicapkonventionen er et eksempel på, hvordan man bedre løfter en fælles opgave sammen end hver for sig. Et andet godt eksempel på, hvordan man kan forene interesserne og samtidig spare de enkelte foreninger for unødig anvendelse af ressourcer, er foreningen LOBPA. Dias Dias 23. Samarbejde og den professionelle frivillige Handicaporganisationerne er særligt under pres, når vi oplever nedskærings- og krisetider, som vi befinder os i netop i disse år. Derfor er der rigtig god mening i, at vi forener vores kræfter. Et stigende antal medlemmer søger hjælp til at løse en privat sag vedr. deres sociale ydelse. I Muskelsvindfonden har vi længe haft den opfattelse, at henvender en borger sig med en diagnose, der ikke lige ligger indenfor diagnosegruppen muskelsvind, afviser vi ikke vedkommende, hvis problematikken i øvrigt er forenelig med de områder, vi selv arbejder med. For der, hvor vi får en principiel afgørelse igennem i en kommune, om ledsageordning, BPA, om merudgifter eller en handicapbil, vil dette gavne voreegne medlemmers sager, og vi har opnået et højere mål end at hjælpe den enkelte. Vi er også med til at kvalificere den gode mentorordning, der er opbygget i Dansk Handicap Forbund, fordi vi selv kan trække på disse mentorer og ad den vej udvide vores samarbejde.klart til gavn for det enkelte medlem, men så sandelig også for organisationerne, der kan spare medarbejder-ressourcer i deres rådgivningsarbejdet. De mentorer, der arbejder frivilligt, har behov for at blive klædt på til opgaven. Kursusvirksomhed er altså også her helt nødvendigt. Mange peger på, at arbejdet i handicaprådene er af så kompliceret en karakter, at der også her bør gives særlige kurser og faglig viden for at de frivillige kan løfte opgaven. 10

11 Tendensen er, at vi stiller det krav til vores frivillige medlemmer, at de skal dygtiggøre sig for at være med og kunne besætte tillidsposter. Vi er altså på vej til en professionalisering af foreningerne i hidtil uhørt omfang. Der er ingen tvivl om, at det vil skræmme gode frivillige bort. Men vi vil opnå en mere ligeværdig mulighed for dialog med de politiske og administrative instanser, som vi samarbejder med. Og vi vil ad denne vej kunne håndtere den stigende efterspørgsel på handicappolitisk hjælp og støtte i personsager. Spørgsmålet er så i øvrigt, om det er de enkelte foreninger, der selv skal løfte den økonomiske byrde ved denne kursus og uddannelsesvirksomhed? Intet om os uden os! Dias 24. Handicaporganisationerne må og skal ud af deres egne cirkler og søge samarbejde og dialog med alle grupperinger i samfundet. Vores politiske tillidsfolk krydser klinger med statsapparatet, og vores lokaletillidsfolk fører dialogen i Handicaprådene.Vores medlemmer er via deres personlige udvikling godt på vej ud i alle afkroge af samfundet. Vi er alle en del af verdenssamfundet. Gennem udviklingsarbejde, internationale relationer og den teknologiske udvikling er vi kommet tættere på hinanden. Når vores verden bliver større omkring os, har vi behov for et tættere netværk i det lokale miljø. De historier, vi berøres mest af, har direkte adresse til vores egne erfaringer og oplevelser. Derfor skal vi udnytte det lokale samarbejde og rejse vore krav om forandring nedefra. F.eks. skal handicapkonventionens flotte tekster gøres til virkelighed henne om hjørnet, på min skole, på mine gader og veje, i mit nabolag. Vi skal have naboer, familie og venner til at tænke, at mennesker med handicap er en naturlig del af mangfoldigheden og gadebilledet, hvor end vi befinder os. Handicaporganisationernes rolle er at medvirke til denne udviklingsproces og på samme tid understøtte den enkelte borger, der måtte have behov for særlig faglighed og ekspertise. Vagthund, pressionsgruppe, dialogsøgende og oplysende med hver vores særlige kulturelle tilgang er nogle af de roller vi spiller i dag, og som vi skal videreudvikle på. Det kræver en stor professionalisme i organisationerne at kunne varetage disse opgaver. Derfor er uddannelse, kursusvirksomhed og læring elementer, vi ikke kan udelade i vores fremtidige foreningsarbejde. Som tidligere nævnt, er målgruppen for handicaporganisationerne på ingen måde entydig. Vi skal nå mange forskellige mennesker med mange forskellige midler. Den tid, hvor vi skrev et par årlige nyhedsbreve til medlemmerne, er forbi. I dag hedder det interaktiv kommunikation på alle typer af medier. Det stiller store krav til vores kommunikationsevner. Det internationale samarbejde udvikler sig bl.a., fordi vores medlemmer søger nye veje og metoder og indmelder sig i udenlandske foreninger eller modtager behandling og terapi, vi ikke kan tilbyde. Det stiller krav om lydhørhed overfor andre måder og nye metoder. 11

12 International forskning indenfor f.eks. terapi, rehabilitering, sociologi, etik og handicapbegrebet stiller krav til kritisk sans og åbenhed -vi skal følge med og præge udviklingen. Der er ingen nemme løsninger men i vores fremtidige virksomhed må kodeordet være: Nothing About Us Without Us! Intetomosudenos! 12

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap STRATEGIPLAN 2016 Specialfunktionen Job og Handicap Indhold Indledning... 2 Fokusområde 1: Samarbejde... 3 Fokusområde 2: Viden... 4 Fokusområde 3: Kurser... 5 Fokusområde 4: Virksomhedsindsats... 6 1

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere