Web 2.0 lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Web 2.0 lærervejledning"

Transkript

1 2011 Bo Klercke Helle Grubbe Web 2.0 lærervejledning Vejleder: Christian Dalsgaard Anslag: 23666

2 Studienummer Navn Sider For at leve op til kravene om individuel bedømmelse har vi fulgt kravet om individuel ansvarsangivelse. Projektet med tilhørende rapport er blevet til i en kollaborativ ånd og i et kollegialt samarbejde, og vi hæfter derfor solidarisk. Afsnittene er efterfølgende blevet fordelt efter følgende model: Individuel ansvarsangivelse Studienummer Navn Sider Helle Grubbe 2, Bo Klercke 3, N/A Fælles 1,4-17,23

3 Indhold Indledning... 1 Problemformulering... 1 Afgrænsning... 2 Produkt... 3 Didaktisk ståsted... 4 Læringsforudsætninger... 6 Rammefaktorer... 9 Eleverne Mål Indhold Læreprocessen Vurdering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1:Tal fra undersøgelsen It på erhvervsuddannelserne Tabel 1 (spørgsmål 6A 6C, 6E, 6F) Tabel 2 (spørgsmål 9A 9D) Tabel 3 (spørgsmål 10A 10D) Tabel 4 (spørgsmål 11A 11C) Tabel 5 (spørgsmål 15A 15I) Bilag 2: Opsummering på lærerforudsætninger Bilag 3: Uddrag af Bekendtgørelse af lov om EUD Bilag 4: Elevgrundlaget... 24

4 Indledning Opgavens forfattere er redaktører på et læremiddelforlag, der udgiver såvel trykte som elektroniske læremidler til en bred vifte af erhvervsuddannelser (herefter EUD). Vores ansvarsområde er udvikling af elektroniske læremidler og i mindre omfang kursusvirksomhed for undervisere på erhvervsskoler i brugen af e- læringsværktøj og sociale medier. Erhvervsskolerne er under pres. De er underlagt stram økonomi. Det taxametertilskud, skolerne modtager af staten, er afhængigt af, hvor mange elever, der gennemfører uddannelserne, og skaber fokus på gennemførselsprocenter og ansøgertal. Og disse er ikke gode for erhvervsskolerne. Et fald i ansøgertallet på 28% fra 2008 til 2011 og et frafald på op mod 33% er nogle af de tal, der nævnes 1. Skolerne er selvfølgelig på mærkerne for at forbedre disse tal. Der er mange knapper at dreje på, og nogle af dem er en mere effektiv udnyttelse af lærerressourcer og differentiering af undervisningen. Mange skole(ledelse)r ser inddragelse af it i undervisningen som et af svarene. Både i forhold til at sikre, at det nødvendige udstyr er til stede og fungerer efter hensigten, men også i forhold til at motivere lærerne til at redidaktisere deres fag, således at de muligheder, itudstyret tilbyder, udnyttes mere effektivt til at støtte op om elevernes læring. Problemformulering Hvordan kan vi som læremiddelforlag udforme et bredt og åbent materiale, der kan anvendes i forskellige sammenhænge til at støtte læreren i at inddrage web 2.0-værktøjer i undervisningen med henblik på at opfylde nogle af de krav, undervisere anno 2011 mødes af? 1 Kilde: ( ) 1

5 Afgrænsning Med skolernes adgang til internettet og dermed web 2.0-ressourcerne udvides både artefakt- og handlemulighederne i skolens læringsrum. Mange af disse ressourcer aktualiserer og giver mulighed for nye måder og former for: deltagelse socialitet kollaboration produktion publisering kreativitet hvilket stemmer fint overens med nyere undersøgelser af, hvad børn lægger mest vægt på i deres digitale hverdagsliv. 2 Anvendelsen af web 2.0-værktøjer i undervisningen giver mulighed for socialt engagement og følelsesmæssig bevægelse sammen med intellektuelle udfordringer i en handlingsrettet proces. Dermed kan man argumentere for, at der er tale om konfluent pædagogik 3. Inddragelsen af de sociale medier er en af underviserens muligheder for at tilgodese elevernes forskellige personlige forudsætninger. Lærerens rolle går fra at være hvad Schäfer kalder det handlende subjekt til rollen som vejleder. Eleverne bliver aktivt deltagende og medvirker selv til at tilpasse læringen til deres egne behov, og præger det, der sker i læreprocessen til deres baggrund og forudsætninger 4. Læs mere om elevgrundlaget i bilag 4. Der mangler altså ikke argumenter for at eleverne kan drage fordel af at web 2.0-værktøjerne bliver inddraget i deres læreproces, men det kræver, at vi opfatter lærerne som gatekeepere. Hvis ikke lærerne har mod på at arbejde med disse værktøjer, bliver de ikke inddraget i undervisningen. Derfor vil vi i det følgende primært fokusere på lærerne som målgruppe. 2 Sørensen m.fl, 2010, s Hiim og Hippe, s Hiim og Hippe, s

6 Produkt Som læremiddelforlag har vores produkter traditionelt været fokuseret på en god formidling af det faglige indhold. Der er kun i yderst begrænset omfang lærervejledninger til materialerne. Vi vil lave lærervejledninger til de sociale medier for at klæde læreren bedre på til at inddrage disse tjenester i undervisningen. Vi forholder os ikke til, om læreren vil benytte web 2.0-værktøjet til elevernes arbejde med arkitektur eller engelske noveller. Produktet er ikke en forløbsbeskrivelse, men en anvisning på konkret anvendelse af værktøjet, som den enkelte lærer selv redidaktiserer. Vores produkt skal ses som ét af en række vejledninger i anvendelsen af forskellige web 2.0-værktøjer. Produktet er forsynet med eksemplariske eksempler, der ikke er knyttet sammen med konkrete fag, men er af mere almen karakter. Disse faktorer gør at vores læremiddel er opdelt i en pædagogisk og en mere teknisk del. Formålet med den pædagogiske del er at inspirere læreren, så hun øjner en gevinst for sit eget fag. Den tekniske del af vejledningen er brudt op i små bidder, så den ikke er for tidskrævende at anvende, og så den enkelte kan tilrettelægge et passende mix af assimilative og akkomodative læreprocesser alt afhængigt af egne forudsætninger 5. Pædagogisk del Videovejledninger Mange af de i alt 105 EUD-uddannelser er meget små og specialiserede, så selvom det ideelle ville være at lave et læremiddel, der tog direkte afsæt i de enkelte uddannelsers faglige termer og problemstillinger, er dette af økonomiske og praktiske grunde ikke muligt. Der må således laves et generisk læremiddel der kan benyttes på tværs 5 Hiim og Hippe, s

7 af uddannelserne, og de pædagogiske anvisninger og eksempler der benyttes, må således også være af mere generel karakter. En mere ideel situation vil selvfølgelig være, at der blev udarbejdet 115 udgaver. Man kan argumentere for, at et åbent læremiddel, der tvinger læreren til selv at redidaktisere, skaber større ansvarlighed og medejerskab end et fuldt færdigt læremiddel, der er lige til at tage ned af hylden og benytte. Didaktisk ståsted EUD er opbygget som en vekseluddannelse. En del af skoleforløbene foregår i værksteder, hvor eleverne trænes i løsning af fagets praktiske opgaver. Denne struktur falder godt i tråd med Deweys tanker om, at uddannelse er en gradvis forberedelse og tilvænning til samfundets krav. For at denne tilvænning skal ske på bedst mulig måde mener Dewey, at traditionelle og moderne arbejdsaktiviteter må få en betydelig plads i undervisningen 6. I dagens Danmark er erhvervsskolerne - som nævnt ovenfor - under pres. Den politiske målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse sender flere ikke-uddannelsesparate unge ind på EUD. Skolerne er således nødt til at afsætte betydelige ressourcer til forskellige sociale og studiemæssige støtteforanstaltninger. Underviserne er nødt til at sætte øget fokus på den enkelte elevs generelle psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger, når undervisningen tilrettelægges. Dét, som Heimann kalder betingelsesmomenter 7. Der er altså et stort behov for differentiering. Et behov, som en del skoler forsøger (delvist) at løse ved øget digitalisering, hvilket vi ønsker at understøtte med dette læremiddel. Stenhouse ser undervisningen som en skabende proces, hvor man er optaget af det sociale samspil mellem lærer og elever og eleverne imellem. Kommunikation og dialog har stor betydning for elevernes læring og udvikling. Eleverne skal være aktive og medansvarlige i læreprocessen og lærerens rolle er at være vejleder og inspirator. Stenhouse mener, at undervisningen er en engangshændelse præget af tid og sted, de aktuelle deltageres forudsætninger, tilfældigheder som sker undervejs, forhold uden for undervisningen osv 8. Undervisningen skal bære præg af tolkning, forståelse og udvikling. De lærere, vi møder i forbindelse med vores arbejde, har ofte svært 6 Dewey Hiim og Hippe, s Stenhouse

8 ved at arbejde med undervisning, som er præget af tilfældigheder, forhold uden for undervisningen m.m. De har det bedre med at planlægge ud fra en mål-middel-tankegang. Denne tankegang er efter vores mening uforenelig med den moderne lærergerning. Hensigten med læremidlet er at ruste læreren til at sætte eleverne fri og i højere grad lade dem arbejde på deres egne betingelser hen imod bekendtgørelsens mål. Formålet med undervisningen på EUD er bl.a. at tilfredsstille det eksisterende samfunds kvalifikationskrav. Principperne om problemorientering og deltagerstyring i undervisningen har kvaliteter, som efter Illeris s mening er nødvendige for at nå dette mål. Illeris taler i forbindelse med problemorienteret indhold - om tre væsentlige kriterier for indholdsvalg 9 : 1. Problemet/indholdet skal opleves som udfordrende og relevant af den enkelte og gruppen 2. Problemet skal danne udgangspunkt for at belyse eksisterende samfundsmæssige strukturer og forudsætninger 3. Problemet skal omfatte områder som er relevante for uddannelsen. Det skal være arbejdskvalificerende og bevidstgørende Som forlagsfolk ønsker vi at udarbejde læremidler, der støtter læreren i at tilrettelægge undervisningen, så den tager afsæt i ovenstående. Viden Eleven Underviseren Der findes flere modeller der kan bruges til at skabe et overblik over de didaktiske overvejelser. I ovenstående udgave af modellen er det underviseren, der er den mest aktive og styrer lektionen. Underviseren formidler indholdet, og eleven modtager dette. Eleven ses som en tom flaske, der fyldes op 9 Illeris,

9 med kundskaber. Der er mange faktorer, som formidlingsmodellen ikke tager højde for. Hiim og Hippe s didaktiske relationsmodel giver en særdeles god referenceramme, der kan anvendes i forbindelse med planlægning og ikke mindst til refleksion. Modellen er tænkt som et analyseværktøj, der kan anvendes i forbindelse med de didaktiske overvejelser, man bør gøre sig, når der tilrettelægges et undervisningsforløb. Læringsforudsætninger Indhold Modellen skal hjælpe den enkelte underviser til, at komme hele vejen rundt med sine didaktiske overvejelser. I denne model lægges der vægt på, at undervisning og læring betragtes som en helhed. Didaktikken omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og er den model vi vil benytte i det følgende, hvor vi vil beskrive brugen af web 2.0-værktøjer ud fra modellens seks kategorier. Vi har valgt at lave et to-delt læremiddel, der er udformet som et antal videovejledninger, suppleret med en pædagogisk vejledning. Begrundelsen for disse valg afdækkes gradvist i de følgende afsnit. Læringsforudsætninger 10 Ifølge EVA-rapporten 11 tilkendegiver 62,8% af underviserne, at de er enige eller overvejende enige i at have tilstrækkelige kompetencer til at anvende it i undervisningen. Vores fornemmelse er, at eleverne nok vil have en anden opfattelse. Fx omfatter kompetencerne kun i begrænset omfang brugen af web 2.0-værktøjer, da 43 % angiver, at de aldrig eller sjældent tilrettelægger deres undervisning således, at 10 Defineres som: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer, eleven har på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning (Hiim og Hippe, s. 134). 11 Danmarks Evalueringsinstitut, 2010, It på Erhvervsuddannelserne 6

10 eleverne skal inddrage de it-kompetencer, de har opnået udenfor skolen. Man kan selvfølgelig diskutere, hvornår godt er godt nok, men der er efter vores mening plads til forbedring. Se bilag 2. Man kunne også vælge at kortlægge undervisernes kompetencer ved en indplacering i Blooms taksonomi 12, og med udgangspunkt i dette udarbejde et antal forskellige udgaver af læremidlet. Lærerne er under voldsomt pres for at redidaktisere deres undervisning, så digitaliseringens muligheder udnyttes bedre. Der stilles fra politisk hold krav (se side 4), der lokalt omsættes i krav om øget effektivisering og højere gennemførselsprocenter. Eleverne stiller også mere eller mindre udtalte krav om mere moderne læremidler og undervisningsformer. Når det handler om øget digitalisering er mange undervisere tilbageholdende. De mangler tillid til egne evner og til udstyrets driftssikkerhed. Og frem for alt mangler de tid til at sætte sig tilstrækkeligt ind i brugen af disse værktøjer. Læring er efter vores mening ikke formidling af viden fra underviser til elev/studerende med efterfølgende reproduktion. Læring kræver en aktiv, bevidst og reflekteret stillingtagen til emnet, til undervisningsformer, til egen iagttagelsesposition. Mange af underviserne er håndværkere uden tradition for at tilegne sig lange pædagogiske vejledninger. De er i højere grad til det, Wenger beskriver som situeret læring. Læring som sker, når det, der 12 7

11 skal læres, sættes ind i den sammenhæng, hvori det skal bruges. Det understøttes af en undersøgelse 13, hvor 89 % af underviserne tilkendegiver, at personligt brug har haft stor betydning for deres udvikling af it-kompetencer i modsætning til fx workshops og pædagogiske dage, som kun af 35 % opleves som værende af væsentlig betydning. Vores egen erfaring som undervisere på diverse kurser for denne lærergruppe indikerer da også tydeligt, at udbyttet af egentlige værktøjskurser er meget ringe. Specielt set i forhold til kurser med udspring i virkelighedsnære cases og problemstillinger. Egentlige kurser, eller kursusmaterialer vil således ikke sikre en implementering. Konklusionen er derfor et generisk produkt, hvor formidlingen af teoristoffet er multimodalt (lyd og billede) fremfor skriftligt, og hvor tilgangen til teoristoffet er funderet på praktiske problemstillinger og anvendt teori. Opbygningen i små byggeklodser er et bevidst valg for at sikre at materialets dele fremstår som fokuseret på ét enkelt problemområde ad gangen. Men også for at give en meget større fleksibilitet til at kunne samle klodserne på en helt ny måde evt. på tværs af flere kurser - i forbindelse med lærernes redidaktisering. Med udgangspunkt i analysen af lærernes it-kompetencer, den meget praktiske og anvendelsesorienterede tilgang de ønsker, samt behovet for stram struktur og overskuelighed, har vi valgt at opdele undervisningsvideoen på i alt 37 minutter i 13 mindre og mere spiselige portioner, hvor tilgangen er en playliste, der giver let adgang til at springe mellem sekvenserne. Hver sekvens er koncentreret om ét enkelt problemfelt, og rækkefølgen er i princippet sekventiel, idet nogle af emnerne bygger på hinanden. 13 Danmarks Evalueringsinstitut: It på erhvervsuddannelserne,

12 Rammefaktorer Berg og Wallins model over skolen som organisation indeholder tre hovedniveauer: Samfundsniveauet Organisationsniveauet Aktørniveauet Som nævnt i indledningen sætter samfundsniveauet skolerne under pres, og på aktørniveauet skal lærerne agere inden for de opstillede rammer. Det betyder i nogle tilfælde store udfordringer for den enkelte underviser. De konflikter, der kan opstå som følge af ændringer på de enkelte niveauer, opfattes af Berg og Wallin positivt og som en forudsætning for handlefrihed. Berg og Wallin mener, at der mellem grænserne for skolens faktiske virksomhed og grænserne for, hvad der er tilladt og praktisk muligt, er et betydeligt felt af ubrugte muligheder 14. Det er vores oplevelse, at det bl.a. er her, inddragelse af web 2.0-værktøjer kan placeres. Ydre grænse Faktisk skolevirksomhed Handlerum Mange lærere udviser positiv interesse for de muligheder, værktøjerne tilbyder, men de inddrages tilsyneladende indtil videre kun i begrænset omfang. Skolekodeks, grundsyn og praksisteori har indflydelse på, hvordan lærernes egen forståelse, holdninger, følelser og handlingsberedskab skaber muligheder og begrænsninger i forhold til undervisning og læring m.m. 15 Når det handler om at udnytte mulighederne ved inddragelse af web 2.0-værktøjer (eller andre it-baserede læremidler) bør man også se på tilstedeværelsen af et passende antal pc ere, adgangen til net med en acceptabel hastighed og it-afdelingens vel- eller modvilje på det tekniske plan som rammefaktorer. Vi vælger ligeledes at betragte lærerens kvalifikationer som en rammefaktor. Dette er beskrevet side 6 og i bilag 2. Derfor er vores læremiddel webbaseret dvs. det kræver ikke installation af programmer, som på de fleste skoler ikke er noget, der ordnes fra den ene måned til den anden. 14 Berg og Wallin, Hiim og Hippe, s

13 Eleverne Vi tillader os her at betragte eleverne som en rammefaktor for læreren. Eleverne stiller krav til læreren om moderne læremidler og undervisningsmetoder, og elevmassen på EUD giver underviseren særlige pædagogiske udfordringer. I den store undersøgelse fra DPU 16, foråret 2011, beskrives denne heterogene elevgruppe ved at opdele elevmassen i 4 hovedprofiler baseret på en korrespondentanalyse og en euklidisk klassificering: De afklarede, som er aktive og engagerede i undervisningen og har en høj selvtillid i forhold til deres faglige formåen (udgør 41 %). De kritiske, som forholder sig meget kritisk til den erhvervsuddannelse de har valgt (udgør 40 %). De fraværende, som ofte er fraværende enten mentalt eller fysisk i forhold til deres uddannelse (udgør 11 %). De usikre, som på en gang gerne vil uddannelsen og samtidig er meget usikre på deres egen formåen (udgør 9 %). Når de fraværende og de kritiske på denne måde udgør over halvdelen af eleverne, kan man vist roligt sige, at lærerne står med en seriøs pædagogisk udfordring omkring differentiering. Om elevgrundlaget - se bilag 4. Lærerens forberedelsestid må også betragtes som en rammefaktor. Jo mere tidskrævende det er at sætte sig ind i brugen af læremidlet, jo mindre er sandsynligheden for, at læreren vil bruge det. Også derfor er materialet opbygget i små (tidsmæssigt) overskuelige og til dels uafhængige enheder. 16 DPU, Aarhus Universitet

14 Mål Den enkelte underviser skal selvfølgelig også forholde sig til målene for den enkelte uddannelse og det aktuelle fag 17. Generelt kan man sige, at målene domineres af kognitive mål og færdighedsmål 18. Målene er af generel karakter og kan lægge op til både en problemorienteret og deltagerstyret undervisning. Når man arbejder med mål kan man til tider spørge sig selv om, hvorvidt målet er, at læreren gennem sin undervisning skal tilbyde eleverne kundskaber inden for bestemte områder (undervisningsmål), eller om målet er, at eleverne skal tilegne sig kundskaber/viden om bestemte emner (læringsmål). Efter vores mening er der på de danske erhvervsskoler overvejende fokus på det første. Det er væsentligt, at eleverne indgår som aktive deltagere i undervisningen og kan gøre læringsmålene til deres egne mål. Det kan kun lade sig gøre, hvis undervisningens relation til fagets praksis er tydelig. Det er nødvendigt, at der er sammenhæng mellem mål, arbejdsmåder og elevernes forudsætninger 19. Det er altså nødvendigt med variation. Web 2.0-værktøjer egner sig godt til i visse sammenhænge at bidrage til denne variation. Kunsten er at holde fokus på faglighed, læring og formidling frem for teknik. Vi har i vores produkt udarbejdet en række eksempler, der selvfølgelig ikke dækker alle fag, men som inspirerer underviseren til at redidaktisere sit fag. De generiske eksempler er eksemplariske i den forstand, at de direkte vil kunne anvendes af alle lærere uanset fag og niveau, og der kan plukkes efter lyst og behov, hvilket også betyder, at der ikke er tale om nogen progression mellem eksemplerne. Indhold Vi har udviklet et materiale, der støtter læreren i at tilrettelægge sin undervisning således, at eleverne bliver aktive deltagere. Vores 17 Uddrag af bekendtgørelse om EUD findes i bilag 3 18 Hiim og Hippe, s Hiim og Hippe, s

15 intention er, at lærerens rolle bliver vejleder og katalysator frem for docent. Med social software og web 2.0 værktøjer møder man de studerende på en platform, som allerede er integreret i de unges dagligdag, og der åbnes mulighed for at tilvejebringe nye former for læring og større mulighed for refleksive processer. Social software har potentiale til at understøtte selvstyrende problembaserede aktiviteter og kollaborative læreprocesser. Der kan dannes netværk med andre studerende/undervisere med samme faglige eller private interesser. Med sociale bogmærker, blogs og fora kan de dele viden og materialer, og dermed drage fordel af hinandens arbejde, noter og referencer. Dette potentiale bør udnyttes. Læremidler, der støtter op om underviserens redidaktisering af sit fag med inddragelse af web 2.0, vil således være et naturligt område for forlaget at gå ind i. Vi anbefaler lærerne at tage udgangspunkt i den pædagogiske online vejledning, idet det her er de praktiske problemer, der er udgangspunktet for at sætte sig ind i den nødvendige teori/proces. Den pædagogiske vejledning er opdelt i følgende afsnit: Personlig brug Forberedelse Undervisning Grunden til netop denne opdeling er dels de didaktiske overvejelser der allerede er redegjort for, de læringsteoretiske overvejelser med fokus på situeret læring (se side 8), og ikke mindst en motivationsskabende tilgang ved at tage udgangspunkt i personlige gevinster. For at lette tilgangen er vejledningen udarbejdet ret detaljeret. Ved hvert trin er der et link direkte ind i den videoguide, der skal benyttes, direkte til det sted i videoen, hvor fremgangsmåden bliver beskrevet. 12

16 For yderlige at styrke dette forhold, starter videoerne heller ikke op i et selvstændigt vindue, men som et overlay i form af en lightbox. Læreprocessen Målet med vores læremiddel er, at underviseren i sin læreproces får en førstehåndserfaring af, at Diigo er et stærkt, nemt og brugbart værktøj til at lave samlinger af websider med personlige kommentarer og markeringer. Altså indgår i en oplevelsesorienteret læreproces, hvor læringen sker i konkrete og relevante situationer. Med afsæt i Klafkis tanker om det eksemplariske princip skal læremidlet opbygges på en sådan måde, at den enkeltes læreproces kan sammensættes så Bruners/Piagets skematiske, assimilative og akkomodative læreprocesser 20 kan indgå i et - for den enkelte - passende forhold. Inden læreren kaster sig ud i at tilegne sig færdigheder i brugen af sociale medier med henblik på at kunne inddrage dem i undervisningen, er det vores oplevelse, at den enkelte foretager en mere eller mindre udtalt vurdering af flere af de elementer, der indgår i den didaktiske relationsmodel. Selv om man kunne ønske sig, at det var anderledes, er vores oplevelse, at mange undervisere når det handler om at bruge Web 2.0-værktøjer vurderer egne forudsætninger som temmelig mangel- 20 Hiim og Hippe, s

17 fulde eller ikke-eksisterende. Derfor opleves den tid, der er til rådighed (forberedelse) som værende langt fra tilstrækkelig. Tilliden til udstyrets driftsikkerhed er begrænset, og it-afdelingen virker let som mod- frem for medspiller. Resultatet bliver i visse tilfælde (modvilligt) at indfri et krav fra ledelsen. It-inddragelse beskrives ofte i overordnede vendinger i bekendtgørelsen. Vurderingen er næsten foretaget på forhånd: den medgåede tid står ikke mål med udbyttet udbyttet kunne være opnået mere effektivt på andre måder mon ikke nogen andre tager sig af det? Det er altså stadig op ad bakke. Vurdering I et undervisningsforløb skal der tages stilling til: Hvem der skal evaluere? Hvad skal evalueres? Hvordan skal der evalueres? Hvad skete der? Anvender man den didaktiske relationsmodel som vurderingsmodel, bliver vurderingen imidlertid noget mere omfattende og meget mere nuanceret. Det vil sige, at man skal igennem alle de didaktiske overvejelser, der er gjort og vurdere dem, og finde ud af, hvor det eventuelt ikke er godt nok. Det er her særligt væsentligt at bemærke, at ændrer man ét sted, så får det indflydelse flere andre steder i modellen. I dette tilfælde er læremidlet jo endnu kun under udarbejdelse, hvorfor en egentlig evaluering ikke er mulig. Ideelt set skulle vi jo dels have udarbejdet flere versioner af læremidlet, så vi kunne tage hensyn til den enkelte læreres kvalifikationer, og dels skulle vi i den iterative udviklingsproces have inddraget nogle lærere som sparringspartnere. Alligevel håber vi naturligvis på, at læremidlet vil give sig udslag i en ændret praksis. Konklusion Som vist på side 4 fungerer et læremiddel til EUD-lærere bedst, hvis det tager afsæt i praksis (ideelt set indeholdende fagspecifikke eksempler). Læremidlet skal være visuelt og opdelt i passende doser, for at tilgodese den enkeltes kvalifikationer. Senere empiriske undersøgelser må så afgøre, om målet er nået. 14

18 Perspektivering Formålet med at inddrage web 2.0-teknologi i undervisningen er mangesidet. Der er bl.a. krav ovenfra om øget digitalisering for at gøre undervisningen mere effektiv og fleksibel. Der er krav fra samfundet om ændrede kompetencer, og der er krav fra eleverne om en mere tidssvarende undervisning. Den ændrede elevsammensætning nødvendiggør en mere individuel tilgang til læreprocessen. Der er i et af eksemplerne i den pædagogiske vejledning, en anvisning på, hvordan læreren kan skrue en individuel værktøjskasse sammen med hjælpevideoer specifikt rettet mod en konkret arbejdsopgave. Social software har endvidere den store fordel at deltagelse er demokratisk baseret på lighed og åbenhed, dog med mulighed for privatliv. Dette understøtter valgkompetence, identitetsarbejde og kompetenceudvikling. Resultatet skulle gerne blive en bevidstgørelse af målgruppen omkring egne forudsætninger for læring. Om bestræbelserne på at imødekomme alle disse krav lykkes med dette læremiddel, er vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt, og sandsynligvis skal også dette læremiddel redidaktiseres. 15

19 Litteraturliste Berg, G. og E. Wallin. Skolan i ett oranisationsperspektiv, Lund: Studentlitteratur, 1982 Brown, Rikke, Arnt Louw Vestergaard og Noemi Katznelson DPU, Aarhus Universitet. Ungdom på erhvervsuddannelserne delrapport. Center for ungdomsforskning URL: Citeret d Danmarks Evalueringsinstitut. It på erhvervsuddannelserne. Danmarks Evalueringsinstitut. August URL: Citeret d Dewey, J. Erfaring og opdragelse. København: Ejlers Forlag, 1974 Hermansen, Mads. Læringens univers. 5. udgave. Gylling: Klim, 2005 Hiim, Hilde og Else Hippe. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. 2. udgave. Gylling: Gyldendal, Illeris, K. Problemorientering og deltagerstyring. København: Munksgaard, 1974 Richter, Lise og Susan Knorrenborg. Glemte uddannelser. Information. 3. august URL: Citeret d Stenhouse, L. An introduction to Curriculum Research and Development. London: Guilford, 1975 Sørensen, Birgitte H. m.fl. Skole udgave. Klim, 2010 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Retsinformation. URL: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Citeret d Wenger, E. Praksisfælleskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag, Wikipedia (red.). Taksonomi for indlæringsmål. Wikipedia. URL: Citeret d

20 Bilag Bilag 1:Tal fra undersøgelsen It på erhvervsuddannelserne Tabel 1 (spørgsmål 6A 6C, 6E, 6F) Hvor ofte tilrettelægger du din undervisning, så eleverne selv skal anvende IT på følgende måder? Eleverne skal kommunikere og samarbejde med hinanden med brug af ITværktøjer Eleverne skal inddrage de IT-kompetencer de har fra deres liv uden for skolen - fx fra sociale medier og spil Eleverne skal bruge sider på internettet som supplerende information Eleverne skal anvende andre medier end tekst i deres opgaver og projekter - fx fotos, lyd og video Eleverne skal udarbejde deres besvarelser på opgaver og projekter i et tekstbehandlingsprogram 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ofte En gang imellem Sjældent Aldrig Ikke relevant i mine fag 17

21 Tabel 2 (spørgsmål 9A 9D) Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit udbytte af at anvende IT i dit arbejde som lærer? IT giver mig muligheder for at understøtte den faglige forståelse af et emne hos mine elever Skolens videndelingssystem styrker mit faglige samarbejde med mine kollegaer IT - herunder internettet - er et vigtigt redskab for mig for at sikre at min undervisning er opdateret It giver mig relevante muligheder for at variere min undervisning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Uenig Ved ikke 18

22 Tabel 3 (spørgsmål 10A 10D) Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om hvordan IT i din undervisning påvirker dine elever? Når eleverne arbejder med IT, kommer de nemt til at bruge tiden på irrelevante aktiviteter IT giver mulighed for at elever som ellers ikke ville komme så stærkt til orde, kommer på banen IT giver mig muligheder for at differentiere undervisningen så jeg kan tilgodese de faglige stærke elevers særlige behov IT giver mig muligheder for at differentiere undervisningen så jeg kan tilgodese de læse- og skrivesvage elevers særlige 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Uenig Ved ikke 19

23 Tabel 4 (spørgsmål 11A 11C) Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om betydningen af IT for din undervisning? Det er vigtigt at IT anvendes i undervisningen IT forbedrer mine muligheder for at nå de faglige mål undervisningen IT har ændret min lærerrolle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Uenig Ved ikke 20

24 Tabel 5 (spørgsmål 15A 15I) I hvilken grad har følgende former for kompetenceudvikling bidraget til din anvendelse af IT i undervisningen? Personlig brug Erfaring fra erhvervslivet Tidligere uddannelse Kollegial vejledning og sparring Interne tiltag - fx workshops og pædagogiske Mit arbejde på skolen Eksterne kompetenceudviklingsforløb I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant/ingen mulighed EUD-IT (Pædagogisk it-kørekort) Pædagogikum 0% 20% 40% 60% 80% 100% 21

25 Bilag 2: Opsummering på lærerforudsætninger I 2010 udgave EVA rapporten It på erhvervsuddannelserne. Her kan man finde dokumentation for følgende påstande: 85% er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at inddrage it i undervisningen 63% er enige eller overvejende enige i, at it forbedrer mulighederne for at nå de faglige mål 62% er enige eller overvejende enige i, at it giver muligheder for at differentiere undervisningen, så de læse- og skrivesvage elever tilgodeses 68% er enige eller overvejende enige i, at it giver muligheder for at differentiere undervisningen, så de fagligt stærke elever tilgodeses 88% er enige eller overvejende enige i, at it giver muligheder for at variere undervisningen 77% er enige eller overvejende enige i, at it giver mulighed for at understøtte den faglige forståelse af et emne hos eleverne Disse tal indikerer, at underviserne ser gode muligheder i at inddrage it i undervisningen. Men i samme rapport kan man også finde dokumentation for, at: 83% af underviserne ofte eller en gang imellem tilrettelægger undervisningen, så eleverne skal udarbejde besvarelser på opgaver og projekter ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram 93% af underviserne tilrettelægger ofte eller en gang imellem deres undervisning således, at eleverne skal bruge sider på internettet som supplerende information 64% af underviserne tilrettelægger ofte eller en gang imellem deres undervisning således, at eleverne skal inddrage andre medier end tekst i deres opgaver og projekter. Fx billeder, lyd og film. 50% af underviserne tilrettelægger ofte eller en gang imellem deres undervisning således, at eleverne skal inddrage de it-kompetencer, de har fra deres liv uden for skolen fx fra sociale medier og spil 60% af underviserne tilrettelægger ofte eller en gang imellem deres undervisning således, at eleverne skal kommunikere og samarbejde med hinanden med brug af it-værktøjer Der tegner sig et billede af, at it-inddragelsen domineres af muligheden for at udarbejde og aflevere opgaver og projekter elektronisk og at søge supplerende information på internettet. 22

26 Bilag 3: Uddrag af Bekendtgørelse af lov om EUD Kapitel 1 21 Formål m.v. 1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder. Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at: 1. motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, 2. give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed, 3. bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling, 4. imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke, 5. give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet og 6. give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse. 21 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

27 Bilag 4: Elevgrundlaget Undersøgelsen 22 viser, at flertallet af de unge på EUD har valgt deres uddannelse for at komme til at beskæftige sig med det, der interesserer dem mest, og lave det, de er bedst til. Undersøgelsen viser også, at flertallet ønsker at tilgå studiet med udgangspunkt i praksisnære problemer og situationer. Mange af de unge på EUD er optaget af, hvordan de kan bruge deres uddannelse i fremtiden. For to ud af tre elever er det således vigtigt, at uddannelsen fører til, at de på sigt kan blive selvstændigt erhvervsdrivende. For halvdelen af eleverne er det vigtigt, at de kan bruge deres uddannelse til at læse videre bagefter. Det merkantile grundforløb (herefter HG) skiller sig ud fra de øvrige EUD i undersøgelsen ved, at færre har valgt uddannelsen af interesse. Der er også flere af de unge på HG, der har valgt uddannelsen, fordi de ikke mente, de kunne klare gymnasiet, eller blot fordi de jo skulle vælge en uddannelse. Således var det næsten hver fjerde elev på HG som overvejede, om de skulle tage en gymnasial uddannelse, mens det på de tekniske grundforløb kun var omkring hver tyvende. For de fleste elever på de tekniske grundforløb handler uddannelsen om at få adgang til et fag og et arbejdsfællesskab snarere end at få adgang til et ungdoms- eller uddannelsesfællesskab. Også her adskiller HG sig fra de øvrige uddannelser ved i højere grad at være præget af en ungdoms- og uddannelseskultur frem for en arbejdspladskultur. EUD i Danmark har lange og stolte traditioner for at producere højt kvalificeret og veluddannet erhvervsfaglig arbejdskraft til opfyldelse af arbejdsmarkedets skiftende behov, og som noget specielt dansk sker dette efter et vekseluddannelsesprincip. I dag er EUD grupperet under 12 brede faglige indgange, og under hver indgang er der desuden grupperinger i forskellige faglige uddannelser. Fx er det under indgangen Bygge og anlæg muligt at vælge 15 forskellige uddannelser lige fra boligmontør over teknisk isolatør til murer. I alt fremkommer der således 105 forskellige EUD-uddannelser, som varer mellem 1½ og 5½ år. Som nævnt indledningsvis er det i overvejende grad de praktiske og anvendelsesorienterede aspekter ved EUD, der tiltrækker eleverne. Muligheden for at skabe læringsrum, der er rettet mod konkrete praktiske opgaver og aktiviteter, er en af de store styrker ved EUD. Rent 22 DPU, Aarhus Universitet,

28 læringsteoretisk handler det om at placere læringsudfordringerne i zonen for den nærmeste udvikling 23. Omsat til praksis handler det om, hvordan man kan stille faglige krav, der udfordrer eleverne maksimalt i forhold til, hvor netop de er. Krav, som udfordrer eleverne læringsmæssigt, men ikke mere, end at de er i stand til at løse opgaverne med råd, vejledning og støtte fra en mere erfaren og dygtigere fagperson. Denne erfarne person er i traditionel forstand synonym med læreren, men her kunne man jo også gentænke pædagogikken, og benytte klassekammerater, eller elever der er længere fremme i undervisningen. Eleverne på grundforløbet har forskellige forudsætninger og motivationer for at deltage og forstå lærernes introduktion og anvisninger. Det er en af udfordringer ved EUD at favne og rumme de til tider meget forskellige elever, som elevprofilerne jo også illustrerer. Spørgsmålene er her, hvordan introduktioner og anvisninger kan gøres forståelige for den enkelte elev/lærer ud fra hans eller hendes forudsætninger, hvordan man kan hjælpe læreren med at planlægge, organisere og gennemføre undervisningen på måder, der rammer de enkelte elever, og hvordan man kommunikere klart og tydeligt til eleverne omkring rammer og krav uden at tage initiativet fra dem? 23 Hermansen, 2005, s

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere