Rekonstruktion Tillidsmandens arbejdsopgaver og udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekonstruktion Tillidsmandens arbejdsopgaver og udfordringer"

Transkript

1 Kandidatafhandling (cand.merc.aud) Forfatter: Thomas Wiese Lyngholm September 2013 Rekonstruktion Tillidsmandens arbejdsopgaver og udfordringer Kandidatafhandling Vejleder: Claus Holm Institute of Business and Social Sciences Aarhus Universitet Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledende afsnit Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Afhandlingens struktur Begreber i opgaven Insolvenslovgivningen Baggrund for de nye regler De nye regler Rekonstruktionsforløbet efter de nye regler Overblik Indledning af rekonstruktionsbehandlingen Fordringshavermøde i skifteretten Mellemliggende periode Afstemning og stadfæstelse af rekonstruktionsforslag Opsummering af rekonstruktionsforløbet Revisors rolle som tillidsmand Revisors tidligere rolle Den regnskabskyndige tillidsmand Tillidsmandens arbejdsopgaver Indledende opgaver Rekonstruktionsplanen Løbende informationer Rekonstruktionsforslaget Overblik - Arbejdsopgaver, udfordringer og problematiske forhold ved tillidsmandens arbejde Tillidsmandserklæringer Revisors erklæringsmuligheder Problemstilling med tillidsmandserklæringerne Revisors erklæringsmuligheder i forbindelse med rekonstruktionen Erklæringer i henhold til erklæringsbekendtgørelsen... 41

3 5.4 Sammenfatning af revisors erklæringsmuligheder Empirisk spørgeskemaundersøgelse Generelt om undersøgelsen Generelt om besvarelserne Analyse af kritiske aspekter ved revisors arbejde som tillidsmand Konklusion Litteraturliste Bøger Love, forarbejde til love og bekendtgørelser Artikler Webadresser Bilag... 66

4 Executive Summary From April changes have been made in the Danish Bankruptcy Law regarding the reconstruction of insolvent companies. To optimize the reconstruction process it has become statutory to involve a reconstruction team consisting of a reconstructor (most often a lawyer) who is responsible for the reconstruction, and an accountant expert (most often a charted accountant) whose role is to assist the reconstructor. This thesis is focusing on the auditor s role as an accountant expert in the reconstruction process. The purpose is to identify the work assignments and challenges which the auditor faces in the reconstruction process. Additionally, the thesis focuses on identifying critical aspects of the auditor's work as an accountant expert. In order to find an answer to the problem statement, the thesis consist of an analysis of the accountant expert s work and the challenges he faces, based on the Danish Bankruptcy Law and scientific articles about reconstruction of insolvent companies. In the reconstruction process, the accountant expert has to produce a number of statements, which is a part of the foundation of the reconstruction. Here there is a challenge since it is not clear in the Bankruptcy Law how these statements should be formed. The law does not address whether the accountant who works as an accountant expert is a subject to the Audit Act (and here by the declaration order 1 ) or not. Furthermore the law does not address how much certainty the statements rely on, and which actions must be performed to make the statements. The thesis identifies the following conditions of the auditors work as an accountant expert as problematic: 1. The value of the accountant experts work. a. Is the work of the accountant expert valuable in the reconstruction process? 2. The short deadline. a. Is the short deadline for producing the reconstruction material a crucial problem? 3. The declaration order. a. Is it problematic that the accountant expert alone can choose whether or not to follow the declaration order? 4. No guidelines. a. Is it a problem that there are no guidelines for auditors work in the reconstruction process? 1 The law of how to make a statement 1

5 The conditions are investigated based on the empirical method, in form of a questionnaire survey. Here the auditors view on the problematic conditions is examined. Overall, the analysis indicates that the identified conditions are all critical to the reconstruction process. 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning Den 4. juni 2010 vedtog folketinget en lovændring i konkursloven, der har medført større betryggelse for videreførelse af nødlidende virksomheder. Formålet med lovændringen var at forbedre overlevelsesmulighederne for insolvente 2 men levedygtige virksomheder. De nye regler har derfor stor samfundsmæssig interesse, da de er med til at forøge investeringslysten og dermed antallet af arbejdspladser i Danmark 3. Lovændringen har medført forbedret muligheder for rekonstruktion af insolvente virksomheder. Der er indført et rekonstruktionsteam bestående af en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand, der har til opgave at optimere rekonstruktionen. Der er ikke noget krav om at den regnskabskyndig tillidsmand skal være en revisor, dog fremgår det jf. afsnit 4.2, at det i praksis kun er revisorer der varetager denne rolle. De nye regler om rekonstruktion har således medført at revisionsbranchen har fået tildelt en ny rolle som regnskabskyndig tillidsmand. Den regnskabskyndige tillidsmand skal være en neutral uafhængig person, der kan assistere rekonstruktøren og samtidig være en kilde til information for fordringshavere og skyldneren. Overordnet set forventes den regnskabskyndige tillidsmand at tilføre rekonstruktionsarbejdet merværdi i form af en forøgelse af validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale rekonstruktionsforslaget bygger på 4. I løbet af rekonstruktionen skal tillidsmanden afgive en række erklæringer, hvilket giver nogle praktiske udfordringer. Udfordringerne er, at hverken konkursloven eller betænkningen om de nye rekonstruktionsregler giver klare retningslinjer for, hvordan erklæringerne skal afgives. Der bliver ikke taget stilling til, om den regnskabskyndige tillidsmands arbejdsopgaver er omfattet revisorloven, og dermed erklæringsbekendtgørelsen. Herudover fremgår det ikke, hvor meget sikkerhed og hvilke handlinger, der skal ligge bagved tillidsmandens erklæringer. Der er således ingen klare retningslinjer i forbindelse med tillidsmandens erklæringer, hvilket vurderes problematisk. 2 Se afsnit Jf. Betænkningen om rekonstruktion. Nr. 1512, side Jf. Betænkningen om rekonstruktion. Nr side 94. 2

6 Denne opgave har til formål at belyse revisors rolle som regnskabskyndigtillidsmand ved rekonstruktioner, hvor der er fokus på de arbejdsopgaver og udfordringer revisor står overfor. Der er i opgaven specielt fokus på de udfordringer, der er med de erklæringer tillidsmanden skal udarbejde i forbindelse med rekonstruktionen. Herudover er der i opgaven fokus på at identificere og analysere kritiske aspekter ved revisors arbejde som regnskabskyndig tillidsmand. 1.2 Problemformulering Som følge af den indledende beskrevne problemstilling, har opgaven til formål at besvare følgende hovedspørgsmål: Hvilke arbejdsopgaver, udfordringer og kritiske aspekter ligger der i revisors rolle som regnskabskyndig tillidsmand ved rekonstruktion af insolvente virksomheder efter de nye regler i konkursloven? Til at besvare opgavens hovedspørgsmål, vil følgende underspørgsmål blive besvaret. Hvad er baggrunden for de nye regler om rekonstruktion i Konkursloven? Hvorfor er det nødvendigt med en regnskabskyndig tillidsmand, og hvorfor er revisor interessant i forhold til at varetage denne rolle? Hvordan forløber rekonstruktionsprocessen af insolvente virksomheder, efter de nye regler i Konkursloven, og hvilken rolle spiller revisor heri? Hvilke erklæringsmuligheder har revisor i rollen som regnskabskyndig tillidsmand, og hvilke udfordringer og kritiske aspekter ligger der heri? o Hvad er formålet med erklæringerne? o Hvordan kan revisor erklære sig, og hvilke ting skal tillidsmanden have fokus på? o Hvilken værdi har erklæringerne overfor brugerne? o Hvilke krav er der til sikkerhed i forbindelse med udformning af tillidsmandens erklæringer? 1.3 Afgrænsning I opgaven fokuseres der ikke på en specificeret gennemgang af de nye rekonstruktionsregler i konkursloven. I stedet ligger fokus på den generelle rekonstruktionsproces, hvor der vil blive lagt vægt på revisors arbejdsopgaver og udfordringer som tillidsmand. For nærmere detaljeret gennemgang af de nye regler om rekonstruktion, henvises til Rekonstruktionsret. 3 udgave. Skrevet af Henry Heiberg Lars, Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard. 3

7 Opgaven har kun fokus på at belyse og identificere de arbejdsopgaver, udfordringer, og kritiske aspekter revisor står overfor som tillidsmand. Der ses således ikke nærmere på andre interessante forhold ved rekonstruktionen som fx: - Øvrige aktørers arbejdsopgaver fx rekonstruktøren eller skyldnerens egen revisor. - Generelle udfordringer ved rekonstruktionen. - Tillidsmænd, der ikke er revisorer - Udenretlige rekonstruktioner - Skattemæssige forhold ved rekonstruktion 1.4 Metode Afhandlingen er bygget om omkring en undersøgelse af rekonstruktionsbehandlingen, og har til formål at belyse hvilke arbejdsopgaver, udfordringer og kritiske aspekter der ligger i revisors arbejde som regnskabskyndig tillidsmand. For at sikre rette metodisk fremgangsmåde, er opgaven udarbejdet med udgangspunkt i Ib Andersens, Den skinbarlige Virkelighed Vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Til besvarelse af opgaven anvendes både deduktion og induktion 5. Den deduktive del af afhandlingen er baseret på sekundære kilder og består af en undersøgelse og analyse af rekonstruktionsforløbet, hvor de arbejdsopgaver, udfordringer og problematiske forhold revisor står overfor som tillidsmand, identificeres. Fokus i opgaven ligger specielt på de erklæringer revisor skal udarbejde i forbindelse med arbejdet som tillidsmand. Den induktive del, er en empirisk undersøgelse af holdninger hos revisorer der arbejder som tillidsmænd, til problematiske forhold, der er identificeret i den deduktive del. I opgaven anvendes primære og sekundære kilder. Til den deduktive del af opgaven anvendes sekundære kilder bestående af love, bekendtgørelser, betænkning, videnskabelige artikler, analyser, fag artikler og fagbøger der er brugt i forbindelse med cand.merc.aud studiet. Til den induktive del er der anvendt primære kilder i form af standardiseret spørgeskemaer med mulighed for uddybende kommentarer, hvorfor der er tale om indsamling af både kvantitativ og kvalitativ data. Da de sekundære kilder er af høj faglig kvalitet, og kommer vidt omkring revisors rolle som tillidsmand, vurderes det, at interviews til triangulering, vil medføre begrænset værdi for opgaven, da det blot vil bidrage med konstateringer af allerede belyste forhold, hvorfor udarbejdelse af interviews er undladt i denne opgave. 5 Deduktion er bevisførelsen/ tænkningens vej og induktion er opdagelsens vej, side 38 i Den skinbarlige virkelighed. 4

8 Empirisk undersøgelse Undersøgelse af baseret på holdninger hos revisorer der arbejder som tillidsmænd, til de udfordringer og kritiske aspekter, der er identificeret igennem opgaven. Den empiriske undersøgelse er baseret på standardiserede spørgeskemaer, med mulighed for uddybende svar. Metoden er valgt for at komme ud til et bredt udsnit af revisorer, der arbejder som regnskabskyndige tillidsmænd ved rekonstruktions af insolvente virksomheder. Herudover er det en anerkendt meget brugt metode til indsamling af data, da det giver relative pålidelige oplysninger. Til at udføre undersøgelsen har jeg valgt at anvende en internetbaseret spørgeskemaudbyder Tric Trac 6. Yderligere informationer omkring undersøgelsen fremgår af afsnit 6. Kildekritik Mange af de sekundære kilder er udarbejdet af revisorer, der arbejder som tillidsmænd og advokater, der arbejder som rekonstruktører, hvorfor der her er fare for subjektivitet. Opgaven er udarbejdet med et kritisk øje herfor. Den primære kilde består af en spørgeskemaundersøgelse om revisorers arbejde som regnskabskyndig tillidsmand. Da respondenterne udtrykker holdninger om deres eget arbejde, kan besvarelserne være præget at en hvis subjektivitet. Det vurderes dog, at besvarelserne er troværdige, på grund af respondenternes store erfaringsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund, og at de i deres revisionsmæssige uddannelsesforløb er blevet opdraget til at agere professionelt. Målgruppe Opgaven er skrevet som en kandidatafhandling på cand.merc.aud studiet, ved Aarhus Universitet (AU) School of Business and social Sciences. Den primære målgruppe opgaven henvender sig til, udover vejleder og censor, er revisorer og andre, der har interesse for revisors rolle som tillidsmand. Det forudsættes i opgaven, at gængse begreber inden for erhvervsjura og revision er kendt for læseren

9 1.5 Afhandlingens struktur I figur 1 illustreres opgavens struktur, hvor de steps, der leder frem mod konklusionen, er illustreret. Figur 1. Struktur i opgaven Kilde: Egen tilvirkning Efter det indledende afsnit, bliver der i afsnit 2 belyst, hvorfor der er kommet nye regler om rekonstruktion i insolvenslovgivningen. Herudover bliver væsentlige ændringer ved de nye regler belyst, for at få et overblik over konsekvenserne heraf. I afsnit 3 identificeres væsentlige milepæle ved rekonstruktionen for at få et overblik over rekonstruktionsforløbet, samt en forståelse for de arbejdsopgaver, der af loven er tillagt den regnskabskyndige tillidsmand. I afsnit 4 ses der nærmere på tillidsmandens konkrete arbejdsopgaver og de udfordringer han står overfor i rekonstruktionsforløbet. For at holde styr på revisors arbejdsopgaver og de udfordringer, der medfølger, bliver der løbende efter hvert delafsnit opsummeret og vurderet herpå. Afsnit 4 ender op med en samlet opsummering over arbejdsopgaver og udfordringer revisor står overfor. Herudover dannes et overblik over problematiske forhold ved revisors arbejde som tillidsmand, der er identificeret. I afsnit 5 vurderes tillidsmandens muligheder for at erklære sig, og problematiske forhold belyses herved. I afsnit 6 redegøres for udarbejdelse og tanker bagved den empiriske undersøgelse. I afsnit 7 belyses og analyseres de identificerede forhold, som er vurderet problematiske i afsnit 2-5. Her bliver det vurderet, om de identificerede forhold er kritiske for tillidsmandens arbejde ved rekonstruktion, ved brug af den empiriske undersøgelse. I afsnit 8 besvares afhandlingens hovedspørgsmål. 6

10 1.6 Begreber i opgaven I afhandlingen anvendes almindelig fagterminologi og begreber, der fremgår i love og bekendtgørelser. I det følgende bliver udvalgte begreber specificeret. - Det er ikke givet, at det er revisor, der skal være regnskabskyndig tillidsmand 7. Derfor vil det altid af teksten fremgå, når der er tale om revisors arbejde som regnskabskyndig tillidsmand. - Når der i opgaven er tale om begrebet tillidsmanden menes der altid den regnskabskyndige tillidsmand. - Begreberne fordringshaver og kreditor, benyttes om de samme aktører, der består af alle der har et krav mod skyldneren. - Der er enkelte steder i opgaven refereret til den tidligere konkurslov, hvor betegnelsen t-kl anvendes. 2 Insolvenslovgivningen 2.1 Baggrund for de nye regler For at få en generel forståelse for, hvorfor der i konkursloven er kommet nye regler om rekonstruktion, bliver der i dette afsnit redegjort for kritiske aspekter ved den gamle insolvenslovgivning. Insolvenslovgivningen har i de seneste 40 år gennemgået en kontinuerlig udvikling, hvor de største forbedringer var i år og Trods forbedringerne blev insolvenslovgivningen stadigvæk kritiseret for ikke i tilstrækkeligt omfang at understøtte videreførelse af levedygtige insolvente virksomheder, hvilket er årsagen til de nye regler om rekonstruktion. De nye regler om rekonstruktion af nødlidende virksomheder udspringer af betænkningen nr. 1512, udarbejdet af konkursrådet 10 og præsenteret i december år Betænkningens formål var at belyse mulige forbedringer af insolvenslovgivningen med henblik på at fremme videreførelse af insolvente levedygtige virksomheder. På baggrund af betænkningen, fremsatte justitsministeren den 26. marts 2010 lovforslag L199, som blev vedtaget ved 3 behandling i Folketinget den 4. juni 2010, og trådte i kraft den 1. april Se afsnit Indførelse af regler om betalingsstandsning, betænkningen side Styrkelse af fordringshavernes indflydelse på betalingsstandsningens forløb, betænkningen side Den 12. januar år 2001 blev konkursrådet nedsat på baggrund af justitsministerens anmodning om en reformering af konkursloven. 7

11 Insolvente virksomheder havde under de gamle regler følgende muligheder; konkurs, anmeldt betalingsstandsning eller en stille betalingsstandsning 11. o Konkurs: Erklærede skyldneren sig konkurs, blev boet taget under konkursbehandling, jf. t-kl 17. o o Betalingsstandsning: Valgte skyldneren at gå i betalingsstandsning, jf. t-kl 10, fik skyldneren et frirum til at undersøge mulighederne for rekonstruktion af virksomheden. Rekonstruktionsmulighederne var tvangsakkord, jf. t-kl kapitel 19-21, virksomhedsoverdragelse 12 som konkursloven ikke indeholdte specifikke regler om, eller en kombination af de to muligheder. Stille betalingsstandsning: Hvis skyldneren indgik i en stille betalingsstandsning, var det af hensyn til virksomhedens drift. Der blev her ikke foretaget anmeldelse til skifterretten, i et forsøg på frivillige akkordordninger. Det der karakteriserede de gamle regler var, at hovedparten af alle betalingsstandsninger endte med konkurs 13, og at der var mangel på retningslinjer og realistiske rekonstruktionsforsøg. De tidligere regler blev kritiseret for: o o o o Ikke at indeholde et samlet regelsæt, der bestræbte sig på at fremme rekonstruktion af insolvente levedygtige virksomheder. Når en virksomhed anmeldte betalingsstandsning, havde skyldneren ifølge konkursloven 3 mdr. til at rekonstruere virksomheden, og i ekstraordinære tilfælde kunne der ske en forlængelse op til 12 mdr. 14. I praksis skulle der ikke meget til forlængelse, og der blev ikke stillet krav om rekonstruktionsforslag 15. Det medførte, at uundgåelige konkurser blev udskudt, hvilket ofte gav fordringshaverne et større tab, end en tidlig konkurs ville have gjort. Der var ikke nok fokus på fordringshavernes medindflydelse i rekonstruktionsprocessen. En årsag hertil var, at rekonstruktionen ofte foregik udenretligt 16. Hermed kunne fordringshaverne ikke få indflydelse på dispositioner eller holde tilsyn med rekonstruktionsprocessen. Rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse foregik uden om Skifteretten, hvilket betød at kreditorerne ikke var sikret lige behandling. 11 Betalingsstandsning uden anmeldelse til Skifteretten. Ulemper ved den stille betalingsstandsning var at kreditorerne ikke vare underlagt konkurslovens regler om kreditorbeskyttelse. 12 levedygtige insolvente virksomheder kan føres videre, ved overdragelse af skyldnerens virksomhed, helt eller delvist. 13 Revision og regnskabsvæsen 2010 Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder. 14 KL 16 e, stk. 2, jf. stk. 1, nr Revision og regnskabsvæsen 2010 Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder. 16 Uden om domstolene. Ofte i form af stille betalingsstandsning eller virksomhedsoverdragelse der ikke er omfattet af konkursloven. 8

12 Ovenstående oplistede kritikpunkter af den gamle insolvenslovgivning, var nogle af de elementer konkursrådet arbejdede for at forbedre. Af betænkningen omkring rekonstruktion fremgår, at hovedformålene med en ny lov om rekonstruktion var, at: o Forbedre muligheden for videreførelse af levedygtige virksomheder. o Samle rekonstruktionsprocessen i et enstrenget system. o Forbedre fordringshavernes beslutningsgrundlag, give dem større medbestemmelse i processen og mindske deres tab. o Effektivisere processen, ved tidlig iværksættelse og hurtig afslutning. o Forøge andelen af indenretlige 17 rekonstruktionsforsøg. o Forbedre investeringslysten og dermed antallet af arbejdspladser i Danmark. o Inddrage uafhængige kompetente fagfolk, til at effektivisere processen. o Sikre at rekonstruktionen ender ud i en løsning 18. Ovenstående hovedformål er med til at danne ramme om den nye rekonstruktionslovgivning. I det følgende afsnit vil de væsentligste ændringer i de nye regler blive uddybet. 2.2 De nye regler I dette afsnit belyses de overordnede markante ændringer i de nye regler om rekonstruktion. De nye regler anvendes i opgaven til en detaljeret beskrivelse af tillidsmandens arbejdsopgaver og de udfordringer han står overfor. Igennem opgaven vil relevante love herom blive nærmere udspecificeret. Efter reformeringen af rekonstruktionslovgivningen er det gamle tostrengede system om betalingsstandsning og tvangsakkord ophævet 19. Reglerne er blevet erstattet med et enstrenget system, hvor der er foretaget en sammenlægning og udbygning af reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord i et nyt samlet regelsæt om rekonstruktion. Følgende kapitler er indeholdt i den nye Konkurslov, kapitel 2 om rekonstruktion. o o o o Kapitel 2 Indholdet af en rekonstruktion, 10-10c. Kapitel 2a Indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, 11-11h. Kapitel 2b Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling, 12-12u. Kapitel 2c Gennemførelse af rekonstruktionen, 13-13f. 17 Inden for Skifteretten. 18 En insolvent virksomhed der er i rekonstruktion kan ikke afvikles under rekonstruktion. Hvis der ikke kan findes en måde at rekonstruere virksomheden på, overgår den til konkursbehandling, jf. betænkningen side Jf. de gamle regler kan rekonstruktion af insolvente virksomheder søges gennemført efter konkurslovens regler om betalingsstandsning og tvangsakkord. 9

13 o o Kapitel 2d Rekonstruktionens virkninger, 14-14e. Kapitel 2e Rekonstruktionsbehandlingens ophør 15-15b. I det følgende redegøres for væsentligste ændringer i konkursloven angående rekonstruktion, for at få et overblik over konsekvenserne af den nye insolvenslovgivning. Væsentlige ændringer - Udfaldet af rekonstruktionsbehandlingen er enten en tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse, eller en kombination heraf. Det er gennemgribende i forhold til de gamle regler, hvor der ikke var noget krav til udfaldet af en betalingsstandsning, hvorfor rekonstruktionsforsøgene ofte var useriøse og blot endte med udskydelse af konkurs. - Skifteretten beskikker et rekonstruktionsteam, bestående af en eller flere rekonstruktører og en tillidsmand 20, der skal varetage en målrettet rolle med henblik på at rekonstruere den insolvente virksomhed. De skal blandt andet vurdere rekonstruktionsmulighederne og rekonstruktøren skal med tillidsmandens bistand komme med et rekonstruktionsforslag, der fremlægges for kreditorerne på et møde i skifteretten. Rekonstruktionsteamet er med til at sikre, at betingelserne (se afsnit 4.3.1) for rekonstruktion er opfyldt, således at adgangen til rekonstruktion er begrænset til de virksomheder der reelt er levedygtige. Hermed undgås en unødvendig dyr forlængelse af en uundgåelig konkurs, og det sikres, at Ikke levedygtige virksomheder bliver afvist i rekonstruktionsforløbet og kommer under konkursbehandling med det samme. - Kravene til kreditorernes vedtagelse af rekonstruktionsforslag, er blevet lempet. Alle usikrede kreditorer har stemmeret ved mødet i skifteretten, og forslaget vedtages ved et simpelt flertal ud fra den tilstedeværende kreditormasse. I de tidligere tvangsakkord regler var der krav om tiltrædelse fra en væsentlig del af kreditormassen, reguleret ud fra den tilbudte dividende. Der er i de nye regler således et større incitament for kreditorerne til at være aktive under rekonstruktionen. - Muligheder for rekonstruktionsbegæring af insolvent skyldnere, kan nu begæres af både skyldner og fordringshaver. I de tidligere regler var det kun skyldneren, der kunne anmelde betalingsstandsning 21, og fordringshaveren havde ikke andre muligheder end konkursbegæring. De nye regler medfører, at fordringshaverne får større indflydelse på aktivt at begrænse deres tab. Det bevirker at rekonstruktionsprocessen kan komme tidligere i gang, hvilket vil medføre et større antal af succesfulde 20 Den regnskabskyndige tillidsmand bliver nærmere beskrevet i afsnit t-kl 10 stk.1 10

14 rekonstruktioner 22. Alle tidligere erfaringer viser, at den insolventes skyldneres værdier er større, desto tidligere, der gribes ind Virksomhedsoverdragelse er blevet indenretlig, og kan nu foretages under Skifterettens kontrol. Det bevirker, at det insolvensretlige ligelighedsprincip 24 overholdes, og fordringshaverene kan få medbestemmelse i rekonstruktionen Skyldneren har med rekonstruktørens samtykke mulighed for videreførelse af gensidige bebyrdende aftaler, samt misligholdte og ophævede aftaler. Årsagen hertil er, at det kan være med til at forbedre overlevelsesmulighederne for den insolvente virksomhed. Den periode, hvor gensidige bebyrdende aftaler kan genoplives, er begrænset, hvilket er med til at tilskynde skyldneren til at begære rekonstruktion, da overlevelsesmulighederne dermed bliver forbedret. - Det er indført bindende vurdering på pantsatte aktiver 26. Forud for vurderingen har pantehaverne mulighed for komme med indsigelse, og inddrage konkurrerende vurderinger. Det er med til at sikre, at pantehaverne får den beskyttelse, som deres panteret tilsiger dem, samtidige med at det sikres, at de ikke bliver stillet bedre en de usikrede fordringer, i det omfang at pantet ikke er tilstrækkeligt. Det er tillidsmanden, der har til opgave at udarbejde vurderingen, dog er det skyldneren og rekonstruktøren der bære ansvaret herfor. - Fordringshavere kan kun modregne i konnekse 27 krav, hvis skyldneren viderefører og indtræder i en aftale under rekonstruktionsbehandlingen. Det er med til at sikre, at skyldneren har et incitament til at videreføre og opfylde aftalen. Der vil ikke være nogen fordel ved videreførelse af en aftale, hvis der var adgang til modregning i ikke konnekse aftaler. Det fremgår, at de nye rekonstruktionsregler er mere målrettet mod at rekonstruere insolvente levedygtige virksomheder, og varetage fordringshavernes krav. Dette ses specielt ved, at fordringshaverne har fået større indflydelse i rekonstruktionsprocessen, og der er indført rekonstruktionsteamet, hvor revisor og andre regnskabskyndige er blevet tildelt rollen som regnskabskyndig tillidsmand. Da kreditorerne har fået langt større indflydelse på rekonstruktionen, har det medført, at revisorer og andre personer, der er rådgivere for insolvente virksomheder, i deres arbejde skal være mere påpasselige ansvarsmæssigt. Tillidsmænd, der agerer som rådgivere ved rekonstruktion, skal være langt mere opmærk- 22 Betænkningen side Revision og regnskabsvæsen 2010 Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder. 24 Kreditorerne principielt fyldestgøres ligeligt. Fordringer kan kun overdrages såfremt de stemmeroverens med konkursordenen. 25 Rekonstruktionsret, side Undtagen når pantet vedrører fast ejendom. 27 Krav der udspringer af samme retsforhold. 11

15 somme på hvordan de agerer, da det kan være farligt ansvarsmæssigt at agere for en insolvent virksomhed uden nærmere indsigt heri, (se afsnit 5.2.1). 3 Rekonstruktionsforløbet efter de nye regler 3.1 Overblik For at få et overblik over de steps, der indgår i en rekonstruktion, bliver i dette afsnit væsentlige milepæle i rekonstruktionsbehandlingen belyst. Dette vil være med til at give et overblik over rekonstruktionsprocessen, samt en forståelse for de arbejdsopgaver og udfordringer tillidsmandens står overfor. Efter de nye regler om rekonstruktion består rekonstruktionsbehandlingen af fire hovedstadier; 1. Indledningen af rekonstruktionsbehandlingen 2. Kreditorernes vedtagelse af forslaget til rekonstruktionsplanen 3. Den mellemliggende periode Kreditorernes vedtagelse og skifterettens stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget 29. Tidsforløbet i rekonstruktionsbehandlingen fremgår af figur 2. I indeværende afsnit bliver rekonstruktionsforløbet nærmere beskrevet, hvor der tages udgangspunkt i de fire hovedstadier, samt konkurslovens kapitel 2 a Indledningen af rekonstruktionsbehandling, kapitel 2 c Gennemførelse af rekonstruktion, kapitel 2 e rekonstruktionsbehandlingens ophør. Fokus ligger på det generelle forløb og de steps, der er relevante for opgavens problemstilling. Figur 2 Tidsforløbet, samt stadier i rekonstruktionsforløbet, som det fremgår af konkursloven. 28 Perioden mellem fordringshavermødet og det endelige afstemningsmøde om rekonstruktionsforslaget. 29 Rekonstruktionsret, side

16 Kilde: Egen tilvirkning Tidshorisonten på rekonstruktionsforløbet, der fremgår af figur 2, kan således strække sig til maksimalt 1 år. I en undersøgelse Udarbejdet af KPMG, fremgår det, at rekonstruktionerne typisk bliver gennemført meget hurtigt eller strækker sig til ca. 5-7 måneder Indledning af rekonstruktionsbehandlingen Dette afsnit tager udgangspunkt i konkursloven 11, kapitel 2 a. Indledende begæring om rekonstruktion - For at en virksomhed kan komme under rekonstruktionsbehandling skal insolvensreglerne 31 være opfyldt. Afgørende herfor er, at skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, som de forfalder, med mindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. - En begæring om rekonstruktion kan enten indgives af skyldneren eller fordringshavere. Hvis skyldneren indgiver en begæring, skal der vedhæftes en fyldestgørende opgørelse af aktiver og passiver, samt en liste over fordringshaverne. Indgiver fordringshaverne en begæring om at tage skyldneren under rekonstruktion, skal der vedlægges en begrundelse for begæringen, samt en specifikation af den fordring der er årsag til begæringen. 30 I bilag 1 er tidshorisonten på en række rekonstruktioner belyst. 31 Konkurslovens 17 stk. 2 og

17 - Herudover skal den part, der indgiver begæring om rekonstruktionsbehandling, vedlægge et forslag til en rekonstruktør og tillidsmand, samt en erklæring fra disse, om deres villighed til at påtage sig opgaven og at de opfylder habilitetsbetingelserne Indgives begæringen af skyldneren, indleder skifteretten behandlingen straks. Hvis begæringen indgives af fordringshaveren, indledes behandlingen også med det samme, medmindre der ikke er samtykke fra skyldneren. Hvis der ikke er samtykke fra skyldneren, vil skyldneren overgå til konkursbehandling. Dette er dog kun gældende for skyldnere, der er en fysisk person, og ikke selskaber, da det ikke er et krav, at bestyrelsen skal godkende indledning af rekonstruktionsbehandlingen 33. Beskikkelse af rekonstruktør og tillidsmand - Ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikker skifteretten en eller flere rekonstruktører og en tillidsmand. Skifteretten er her ikke bundet af de forslag, som fremgår af begæringen, hvis de i deres vurdering vedrørende beskikkelsen ligger til grund, at deres faglige kvalifikationer ikke er tilstrækkelige. Herudover har skifteretten mulighed for løbende at afsætte rekonstruktøren og tillidsmanden, hvis der er særlige grunde, der taler herfor. Fx, hvis de tilsidesætter deres pligter i behandlingen, eller hvis det viser sig, at de er ukyndige eller urimelige langsomme, eller i øvrigt levere en urimelig sagsbehandling 34. Indkaldelse til kreditormøde - Straks efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen skal skifteretten fastsætte et tidspunkt for kreditormøde. Det er her et krav, at mødet afholdes senest 4 uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. På mødet skal fordringshaverne tage stilling til rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan, der skal være tilsendt fordringshaverne en uge før mødet 35. Meddelelse til fordringshaverne - Senest en uge efter beskikkelsen, skal rekonstruktøren sende meddelelser om rekonstruktionsbehandling, til alle kendte fordringshavere og andre der berøres heraf. Hvis der er kreditorer med virksomhedspant eller fordringspant, skal de dog have besked straks efter beskikkelse. - Der skal i meddelelsen vedlægges skyldnerens seneste reviderede årsrapport, en beskrivelse af årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen, vigtige aktiver og passiver og en liste 32 KL Den kommenterede konkurslov 11 stk Rekonstruktionsret, side KL 11 a, stk

18 over virksomhedens kreditorer og deres sikkerheder. Dette skal betragtes som forhåndsinformation, idet kreditorerne i løbet af 3 uger skal modtage en rekonstruktionsplan 36. Fremsendelse af rekonstruktionsplanen - Rekonstruktøren skal senest en uge før mødet med fordringshaverne sende sit forslag til en rekonstruktionsplan til dem og skifteretten, hvilket betyder, at rekonstruktøren og tillidsmanden har tre uger til at udarbejde en plan. Det er vigtigt at fordringshaverne modtager planen, da de skal anvende den i deres vurdering om, hvorvidt de skal stemme for rekonstruktionsplanen. - Indholdet af rekonstruktionsplanen fremgår af KL 11. c stk. 2, og bliver yderligere specificeret i afsnit For at rekonstruktionsplanen er gældende, er det et krav, at skyldneren har tiltrådt forslaget til rekonstruktionsplanen, og at der til forslaget er vedlagt en vurdering fra tillidsmanden om skyldnerens aktiver, samt en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt de efter deres skøn finder planen gennemførelig. - Trods den nævnte deadline, en uge før mødet, fremgår det af loven, at hvis forslaget til rekonstruktionsplanen ikke senest på mødet indeholder det beskrevne materiale, kan skifteretten bestemme, at lade rekonstruktionsbehandlingen til ophør og lade skyldneren overgå til konkursbehandling Fordringshavermøde i skifteretten - Der bliver senest 4 uger efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen afholdt et møde i skifteretten, hvor skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede. På mødet får fordringshaverne mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, da de skal stemme om forslaget til rekonstruktionsplanen. - På selve mødet bliver forslaget til rekonstruktionsplanen drøftet, og fordringshaverne får mulighed for at stille spørgsmål til rekonstruktøren, tillidsmanden og skyldneren 37. Der er her mulighed for at ændre rekonstruktionsplanen, hvis fordringshaverne har indsigelser, således at der kan opnås det fornødne flertal fra fordringshaverne til afstemningen om forslaget. Det er her vigtigt at pointere, at tillidsmanden ikke deltager i selve forhandlingerne, da hans rolle som neutral uafhængig regnskabskyndig tillidsmand ikke må blive kompromitteret overfor hverken skyldner eller fordringshavere KL 11 b 37 KL 11 d 38 Betænkningen om rekonstruktion. Nr. 1512, side

19 - Rekonstruktionsplanen bliver anset for vedtaget medmindre kreditorerne forkaster den. Det sker ved at et flertal 39 af de kreditorer, der deltager i afstemningen, stemmer imod. Det er kun de kreditorer, der møder op på mødet, der har stemmeret, og der stemmes ud fra fordringens størrelse og ikke antallet af fordringshavere. Det kræves dog, at det flertal, der stemmer imod, repræsenterer mindst 25 % af det kendte samlede beløb, der ved tilstedeværelse giver stemmeret. 25 % reglen er også gældende ved afstemning om ændringsforslag, der ligeledes bestemmes ud fra et simpelt flertal. - Hvis en fordring eller en del af en fordring er sikret 40 uanset udfaldet på afstemningen, er der ikke stemmeret for denne fordring. Hvis en fordring er bestridt, er det op til skifteretten at bestemme, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret for. Herudover er der ikke stemmeret til fordringer, der tilhører nærtstående og fordringer, der bortfalder ved en tvangsakkord Hvis rekonstruktionsplanen ender med at bliver forkastet, beslutter skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvilket medfører, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling. Der er dog en mulighed for, at skifteretten kan beslutte at udsætte drøftelserne af rekonstruktionsplanen til et møde der skal afholdes fire uger efter, hvis rekonstruktøren og tillidsmanden anmoder herom. Udsættelsen kan dog blive negligeret, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod, efter samme ovenstående princip, om vedtagelse af rekonstruktionsplanen Mellemliggende periode I perioden mellem fordringshavermødet og det endelige afstemningsmøde om stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget har rekonstruktøren en række opgaver. Status på rekonstruktionsbehandlingen - Senest 3 måneder efter fordringshavermødet, har rekonstruktøren til opgave at udsende en redegørelse om væsentlige forhold angående rekonstruktionsbehandlingen til skifteretten og samtlige kreditorer. Det er med til at sikre, at fordringshaverne får et indblik i behandlingen Redegørelsen skal indeholde oplysninger om resultat af skyldnerens virksomheds drift i den mellemliggende periode, og der skal redegøres for virksomhedens aktiver og passiver. Herudover skal der fremgå oplysninger om, hvornår rekonstruktionsforslag forventes at være tilsendt fordringshaverne. - Hvis forudsætningerne vedrørende rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt, fx uforudsete oplysninger, der hindrer rekonstruktionsplanen, så er 3 måneders reglen ikke gældende. I givet fald 39 Der er her tale om et simpelt flertal, ikke krav om kvalificeret flertal. 40 KL KL 13 d, stk KL 11 f 16

20 skal rekonstruktøren uden ugrundet ophold orientere fordringshaverne og skifteretten herom, og der skal indkaldes til et møde. Indkaldelse til afstemningsmødet - Rekonstruktøren har til opgave at sende rekonstruktionsforslaget og øvrigt materiale 43 til skifteretten og kendte fordringshavere senest 14 dage før afstemningsmødet om det endelige rekonstruktionsforslag. Det materiale, der udsendes, er mere detaljeret en det materiale, der udsendes til fordringshavermødet. Årsagen hertil er, at sikre at fordringshaverne har det fornødne grundlag til deres afstemning om rekonstruktionsforslaget. Det materiale, der skal foreligge, bliver udspecificeret i opgavens afsnit Det er her afgørende, at materialet er til disponering rettidigt, da skifteretten ellers kan træffe bestemmelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør Afstemning og stadfæstelse af rekonstruktionsforslag Dette afsnit tager udgangspunkt i KL 13. Afstemningsmødet - Senest 6 måneder efter mødet med fordringshaverne, skal der holdes et møde i skifteretten, hvor der skal stemmes om det endelig rekonstruktionsforslag 44. Til mødet skal rekonstruktøren, tillidsmanden og skyldneren være til stede. Ligesom ved fordringshavermødet er der mulighed for at ændre i rekonstruktionsforslaget. Tillidsmanden skal her reagere hvis justeringer i planen medfører ændringer i rekonstruktionsteamets erklæringer om rekonstruktionsforslaget. - Hvis skyldneren ikke tiltræder, overgår boet til konkursbehandling, medmindre skifteretten bestemmer at rekonstruktøren skal overtage ledelsen. - Afstemningsmetoden er den samme som på fordringshavermødet, og en forkastelse af forslaget, vil ligeledes medføre, at skyldneren overgår til konkursbehandling. - Selvom fordringshaverne har stemt for et rekonstruktionsforslag, er det ikke gældende før det er stadfæstet af skifteretten. Her har skifteretten mulighed for at nægte stadfæstelse, hvis der har været fejl i behandlingen af rekonstruktionsforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysninger, som har væsentlig betydning for afstemningen. Herudover er stadfæstelsen ikke gældende, hvis skyldner eller en tredjemand, for at indvirke på afstemningen, begunstiger fordringshavere uden for rekonstruktionen. - Hvis skifteretten ikke stadfæster rekonstruktionsforslaget ophører rekonstruktionsbehandlingen, og boet overgår til konkursbehandling. 43 Det materiale der er beskrevet i KL 13 b. 44 KL

21 - Tillidsmandens opgaver vil ofte være afsluttet efter afholdelsen af afstemningsmødet, og karantæneperioden (se side afsnit 4.3.1) på de 2 efterfølgende år, indtræder fra denne dag, medmindre tillidsmanden anvendes i en betinget stadfæstelse af rekonstruktøren Der har skifteretten mulighed for at forlænge rekonstruktionsbehandlingstiden, op til af to måneder af gange, dog ikke ud over fire måneder, hvis det bliver begæret af skyldneren med rekonstruktørens samtykke eller hvis fordringshaverne vedtager dette. Der skal her indsendes en skriftlig begrundelse hvorfor der ønskes om udsættelse. 3.2 Opsummering af rekonstruktionsforløbet Det, der karakteriserer rekonstruktionsforløbet, er, at det er inddelt i fire forskellige stadier, indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, fordringshavermødet, mellemliggende periode, samt afstemning og stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget. Rekonstruktøren skal i samarbejde med tillidsmanden udarbejde materialer og redegørelser til de enkelte stadier. Tidsforløbet strækker sig maksimalt over 12 måneder, hvilket er samme tidsperiode som var gældende ved de gamle regler om betalingsstandsning 46. Konkursrådets havde til hensigt at effektivisere rekonstruktionsforløbet, hvilket er sket ved indførelsen af skarpe tidsfrister og krav, der skal overholdes i de forskellige stadier, hvis misligholdelse medfører at boet overgår til konkursbehandling, eller at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden. Tillidsmandes arbejdsopgaver i rekonstruktionsforløbet går i kort beskrivelse ud på at være med til at udarbejde rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget, i form af en uafhængig hjælper til rekonstruktøren. Herudover skal tillidsmanden deltage i de forskellige afstemningsmøder og stå til rådighed overfor fordringshaverne med uafhængigt økonomisk materiale. Tillidsmandens arbejdsopgaver og det materiale han i samarbejde med rekonstruktøren skal udarbejde bliver udspecificeret i afsnit Revisors rolle som tillidsmand I dette afsnit fokuseres på, at identificere de specifikke arbejdsopgaver og udfordringer revisor står overfor som regnskabskyndig tillidsmand. Herudover har afsnittet til formål at identificere problematiske forhold ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktioner. Afsnittet ender op med en samlet opsummering af; arbejdsopgaver, udfordringer og problematiske forhold revisor står overfor som tillidsmand. 45 Jf. KL 13 e stk Betænkningen om de nye regler om rekonstruktion side

22 4.1 Revisors tidligere rolle Under de tidligere regler havde revisor ikke en lovreguleret rolle i insolvenslovgivningen, når en virksomhed kom i betalingsstandsning. Revisor kom først i spil, når skyldneren begærede skifteretten om åbning af tvangsakkordforhandlingerne 47. I dette tilfælde skulle skyldneren henvende sig til to tillidsmænd, en regnskabskyndig og fagkyndig, der skulle assistere i tvangsakkorden. Her kunne statsautoriserede og registrerede revisorer uden beskikkelse fungere som tillidsmænd 48. Det, der karakteriserede revisors tidligere rolle var at skifteretten ingen indflydelse havde på valget af tillidsmænd, så længe habilitetskravene, der fremgik af KL 236, stk. 1-4, var overholdt. Det betød at virksomhedens egen revisor kunne varetage rollen som tillidsmand, hvilket havde den fordel, at rekonstruktionsarbejdet kunne forløbe hurtigere, pga. virksomhedens revisors indblik og forståelse for virksomhedens økonomiske situation, historiske udvikling og aktører i rekonstruktionsprocessen. Trods denne fordel, er det ikke et forhold, der er prioriteret i de nye regler. I stedet er der lagt vægt på den større betryggelse særligt for kreditorerne, der ligger i at bruge en uafhængig tillidsmand, jf. neden for. 4.2 Den regnskabskyndige tillidsmand Som det fremgår af afsnit 1.1, er revisor efter de nye regler blevet tildelt en ny rolle som regnskabskyndig tillidsmand i rekonstruktionsbehandlingen. Selve rekonstruktionsforløbet ledes af rekonstruktøren, hvis arbejde understøttes af tillidsmanden, der har til opgave at tilvejebringe det bedst mulige regnskabsmæssige grundlag for rekonstruktionen. De fleste pligter påhviler efter loven alene rekonstruktøren, mens enkelte, hvis resultat i øvrigt fremlægges igennem rekonstruktøren alene, påhviler tillidsmanden 49. Det er vigtigt at pointere, at tillidsmanden ikke skal ses som rekonstruktørens assistent, men som en uafhængig neutral part 50. Trods dette skal de have indsigt i hinandens arbejde, da de i fællesskab skal afgive en erklæring om rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslagets gennemførelighed, hvilket indikerer en hvis indflydelse på hinandens arbejde. Konkursrådet fandt det nødvendigt, at rekonstruktørens arbejde suppleres med en neutral uafhængig regnskabskyndig tillidsmand, således at rekonstruktørens overvejelser ikke begrænses til oplysninger det ensidigt er udarbejdet af skyldneren. Det er afgørende for rekonstruktion, at der er den fornødne tilslutning fra fordringshaverne til rekonstruktionsforslaget 51. Tillidsmanden spiller her en vigtig rolle i fordringshavernes risikovurdering, da han er med til at sikre, at alle økonomiske og regnskabsmæssige oplysninger bliver op- 47 Betænkningen nr. 1512, side 68 nederst. 48 t-kl Rekonstruktionsret, side Artikel Skrevet af Jon Beck og Lars Kiertzner 51 Betænkningen nr. 1512, side 94 øverst. 19

23 lyst, hvilket skaber tillid til validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale rekonstruktionsforslaget er baseret på. Da det ikke er tillidsmandens opgave at overtage skyldnerens generalforsamlingsvalgte revisors opgaver, vil det praktisk være en nødvendighed for rekonstruktøren og specielt tillidsmanden, at deres vurderinger bygger på udtalelser, oplysninger og opgørelser udarbejdet af skyldnerens revisor. Dette bevirker, at revisors tavshedspligt i forhold til skyldneren, RL 30 ophæves. Årsagen til denne foranstaltning er, at omkostningerne til rekonstruktionen skal holdes nede på et moderat niveau 52, hvilket ikke kan lade sig gøre, hvis tillidsmanden skulle overtage den generalforsamlingsvalgte revisors opgaver. For at der ikke skabes tvivl om tillidsmandens neutrale uafhængige stilling, fremgår det af den ny lov, at tillidsmanden skal opfylde habilitetsbestemmelsen i konkursloven. Det er her afgørende, at tillidsmanden ikke er nærtstående, afhængig af skyldneren eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål 53. Der er i lovbestemmelsen 54 indført en karantæneperiode for den person, der beskikkes som tillidsmand. Karantæneperioden omfatter revisor og forretningsmæssige rådgivere, der i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning har arbejdet for skyldneren. Yderligere må den beskikkede tillidsmand ikke arbejde for skyldneren de to efterfølgende år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand. Det samme er gældende for andre personer i samme revision eller rådgivningsvirksomhed 55. Tillidsmanden må dog godt arbejde som bistand for kurator (hvis rekonstruktionen ikke lykkedes og virksomheden overgår til konkursbehandling) i de efterfølgende to år. Stramningen af habilitetskravene til tillidsmanden er gennemgribende i forhold til de tidligere regler, hvor skyldnerens egen revisor kunne varetage rollen som tillidsmand i en tvangsakkord. Umiddelbart vurderes stramningen hensigtsmæssig, da det sikrer, at tillidsmanden ikke har incitament til fx at overdrage aktiver til lave priser, hvilket er til skade for kreditorerne. Det fremgår ikke direkte af loven, at det skal være en statsautoriseret eller registreret revisor der skal varetage tillidsmandens arbejde. Af konkursloven fremgår det blot, at tillidsmanden skal være regnskabskyndig. Det er dog oplagt, at en revisor varetager arbejdsopgaven som tillidsmand, da han besidder de fornødne kompetencer. Ifølge en undersøgelse og analyse udarbejdet af KPMG 56, hvor der er set på 287 rekonstruktioner i perioden fra 1. april august 2012, fremgår det, at der ikke er identificeret personer, der arbejder som tillidsmand, som ikke er enten registreret eller statsautoriseret revisorer. Trods konkursloven 52 R&R Tillidsmandens arbejdsopgaver i rekonstruktionsprocessen, side KL KL 238, stk Betænkningen, side 97. KL 238 stk. 5, er også gældende for andre personer i samme rådgivningsvirksomhed. 56 KPMG Erfaring med rekonstruktionsreglerne 20

24 ligger op til, at tillidsmanden ved rekonstruktion blot skal være regnskabskyndig, fremgår det af praksis, at det indtil videre kun er revisorer, der har varetaget denne rolle. 4.3 Tillidsmandens arbejdsopgaver I afsnittet belyses tillidsmandens rolle, igennem hele rekonstruktionsforløbet. De enkelte delafsnit ender op med en kort opsummering og vurdering af arbejdsopgaverne Indledende opgaver Rekonstruktionen starter med en begæring fra skyldner eller fordringshaver, hvor der skal være vedlagt et forslag til beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, samt en erklæring om dennes habilitet. Her skriver tillidsmanden under på, at han er villige til at påtage sig opgaven og opfylder betingelserne i henhold til KL 238. Det medfører, at tillidsmanden, der er bragt i forslag, skal have tilstrækkelig information til at sikre, at han ikke rammes af karantænebestemmelsen som følge af arbejde udført af andre personer i samme rådgivningsvirksomhed. Herudover skal tillidsmanden og den tilhørende revisionsvirksomhed vurdere, om de er indstillet på at give afkald på muligheden for at yde bistand på andre områder de efterfølgende 2 år 57. Det antages, at revisor, der arbejder som tillidsmand, typisk vil starte rekonstruktionsbehandlingen med at planlægge opgaven ligesom ved alle andre revisionsmæssige opgaver. Det, han typisk skal ind og vurdere, er parametre som, kompleksiteten af opgaven, hvilke informationer, der skal indsamles og hvor meget arbejde der skal til. I den praktiske rekonstruktionsbehandling skal der indledningsvis udarbejdes en rekonstruktionsinstruks, hvor de overordnede rammer for hvordan skyldneren skal agere og ansvarsfordelingen mellem rekonstruktøren og tillidsmanden skal fremgå. Herudover skal der udarbejdes en tillidsmandsinstruks, der angiver tillidsmandens instrukser overfor skyldneren og dennes revisor 58. Under de tidligere regler var det tillidsmanden, der selv skulle udarbejde det regnskabsmateriale, der var grundlag for rekonstruktionen. I de nye regler er dette ændret til at regnskabsmaterialet tilhørende rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget, blot skal foreligge 59. Det er således ikke afgørende, hvem der udarbejder materialet, dog skal rekonstruktionsteamet være så godt inde i materialet, at de kan afgive de nødvendige erklæringer i rekonstruktionen. Dette medvirker til, at skyldnernes virksomheds personale kan inddrages i udarbejdelsen af materialet. Efter skifteretten har beskikket tillidsmanden og rekonstruktøren, starter rekonstruktionsbehandlingen. Inden rekonstruktionsteamet påbegynder arbejdet, er der nogle indledende afgørende spørgsmål, de skal 57 Rekonstruktionsreformen, af 2010, side R&R Tillidsmandens arbejdsopgaver i rekonstruktionsprocessen, side Rekonstruktionsreformen, side

25 vurderes. Det er for det første afgørende, hvem der ejer og leder den insolvente virksomheden, da det er afgørende for en god rekonstruktion, at der er positiv opbakning fra ejer og ledelsen. Herudover skal ejerens intentioner med rekonstruktionen vurderes. Hvis der blandt ejer og rekonstruktionsteamet er forskellige holdninger til, hvordan virksomheden skal rekonstrueres, kan der umuliggøre en rekonstruktion. Fx, hvis rekonstruktionsteamet mener, at en virksomhedsoverdragelse er den bedst mulige løsning og ejeren mener, at den bedst mulige løsning er fortsat ejerskab gennem en tvangsakkord 60. Dette er dog kun et problem, hvis den insolvente virksomhed er personligt ejet. Hvis der er tale om et selskab, kan rekonstruktionsteamet med opbakning fra fordringshaverne overtage ledelsen eller udpege en ny ledelse. For det andet skal rekonstruktionsteamet vurdere, om der ved en rekonstruktion kan opnås et bæredygtigt forretningsgrundlag, der kan sikre fremtidige drift, da et rekonstruktionsforsøg ellers er uden mening. Nogle af de forhold rekonstruktionsteamet skal vurdere er følgende: - Finansiering o Er likviditeten tilstrækkelig til at finansiere driften imens rekonstruktionsarbejdet står på, hvilket er afgørende for opbakning fra nøglemedarbejdere, hovedleverandører og pengeinstitut. - Driften o Er den fornødne efterspørgsel i branchen tilstede. o Kan virksomhedens teknologi, forretningsudvikling og konkurrencedygtighed gøre sig gældende på markedet. o Hvilke nøglepersoner er der i virksomheden, og kan de fastholde disse. o Kan der opnås den fornødne kredit efter en akkord til at fortsætte driften. - Andre forhold o Er der foretaget mange omstødelige dispositioner eller økonomisk kriminalitet. Det er således afgørende for rekonstruktionen, at rekonstruktionsteamet er i stand til at vurdere det forretningsmæssige og ledelsesmæssige fundament i virksomheden. Det er her deres opgave at vurdere mulighederne for nødvendige forretningsmæssige og ledelsesmæssige ændringer samt mulighederne for andre rekonstruktionsmodeller, såfremt det vil medføre en mere vellykket rekonstruktion Rekonstruktionsret, side Rekonstruktionsret side

26 En sidste ting rekonstruktionsteamet skal forholde sig til indledningsvist er, om der kan der opnås den fornødne opbakning fra fordringshaverne. Til denne vurdering udarbejdes typisk en grov statusoversigt 62 over skyldnerens ubehæftede aktiver, for at identificere en skønnet dividende til kreditorerne, der kan gøres likvid. Det, at statusoversigten er grov, vil sige at den ikke er retvisende, på grund af manglende oplysninger på dette tidspunkt. Den skønnede dividenden anvendes i fordringshavernes risikovurdering i forhold til, om de skal tiltræde rekonstruktionen. Ud fra disse informationer vurderer rekonstruktionsteamet, om der er den fornødne opbakning til skyldneren fra fordringshaverne 63. Opsummering og vurdering Det indledende forløb er karakteriseret ved, at rollefordelingen mellem skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden udspecificeres igennem instrukser, hvilket er afgørende for ansvarsfordeling, og uddeling af arbejdsopgaver. Det vurderes, at gode instrukser og samarbejde, må være afgørende for at undgå komplikationer, og for at overholde de tidsfrister, der foreligger i rekonstruktionsforløbet, således at rekonstruktionen kan gennemføres. Den indledende karantæneerklæring medfører en udfordring for revisionsvirksomheder, der ønsker at arbejde med rekonstruktioner, i forhold til at holde styr på hvilke opgaver, der påtages. Det vurderes, at revisionsvirksomhederne bør udarbejde veldefinerede interne retningslinjer angående rekonstruktionsopgaver og klientaccept. Karantæneperioden er umiddelbart med til at sikre validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, dog medfører den også nogle ulemper, fx har skyldnerens virksomheds egen revisor stor indsigt i virksomheden, som ikke udnyttes. På grund af stor indsigt i skyldnerens virksomhed kan skyldnerens egen revisor hurtigere udføre de arbejdsopgaver, som tillidsmanden står overfor og vil dermed kunne omkostningsreducere rekonstruktionsprocessen. Herudover er det ifølge en analyse (udarbejdet af KPMG) problematisk med karantæneperioden, hvis et pengeinstitut gerne vil have at tillidsmændene bliver på sagen for at holde skyldneren på sporet 64. Rekonstruktionsteamet indledende arbejde går ud på at danne sig et overblik over virksomhedens forretningsgrundlag og vurdere mulighederne for at gennemføre en succesfuld rekonstruktion. Generelt er det afgørende, at rekonstruktionsteamet har en objektiv tilgang til rekonstruktionen, og har forståelse for, at 62 Modregnet balance. Estimat af dividende, reguleret for fortrinsstillede krav (pant), massekrav (kurator, revisor mv.), privilegerede krav (lønmodtagerforpligtelser mv.), samt nedskrivning af aktiver til reelle realisationsværdier. 63 Rekonstruktionsret, side Analyse - Erfaringer med rekonstruktionsreglerne, KPMG. 23

27 rekonstruktion ikke nødvendigvis er et kriterium for succes. Der ligger her udfordringer i forhold til at vurdere de involverede parters forventninger og de økonomiske og driftmæssige forhold i skyldnerens virksomhed Rekonstruktionsplanen Efter de indledende vurderinger skal rekonstruktionsteamet udarbejde en rekonstruktionsplan, hvis rekonstruktionsteamet har fundet virksomheden levedygtig og det vurderes, at en rekonstruktion igennem en tvangsakkord, virksomhedssalg eller en kombination heraf, er mulig. Eller hvor virksomheden ikke vurderes værende levedygtig, men hvor tvangsakkordforslag fremsættes for at frigøre skyldneren fra gældsbyrden. I det følgende udspecificeres indholdet af rekonstruktionsplanen, der fremgår af KL 11 c stk. 2 og der redegøres for rekonstruktionsteamets arbejdsopgaver. Rekonstruktionsplanen skal indeholde en begrundet redegørelse for hvilken type rekonstruktion der agtes fremsat. Der skal således redegøres for, om det skal være en rekonstruktion ved tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse, eller en kombination heraf. Herudover skal der udarbejdes en vurdering af væsentlige forhold, der kan være til hinder for en gennemførelse af rekonstruktionen. Det vil typisk være rekonstruktørens opgave at udarbejde den begrundede redegørelse for hvilken type af rekonstruktion, der agtes fremsat, og vurderingen af kritiske forhold. I udarbejdelse kan der foreligge regnskabsmæssige og juridiske problemstillinger, der kan forhindre en rekonstruktion, hvorfor det må antages, at der skal være enighed mellem rekonstruktøren og tillidsmanden ved afgivelse af redegørelsen og vurderingen 65. Herudover skal planen indeholde oplysninger om skyldnerens balance ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, samt en angivelse af afvigelser af senere indtrufne ændringer. Tillidsmandes opgave er her, at sikre pålideligheden af virksomhedens bogføring og nøgletal, der skal indgå i rekonstruktionsplanen. Rekonstruktionsteamet vil typisk på dette tidspunkt udarbejde en statusoversigt og efterprøve hvorvidt, fordringerne er korrekte, og at panterettigheder er gyldige og uomstødelige. Statusoversigt vil ikke nødvendigvis være retvisende på dette tidspunkt, hvilket dog kan imødekommes ved at pointere, at statusoversigten blot er foreløbig. Jon Beck (KPMG) og Lars Kiertzner (lektor, ph.d. ved CBS) pointerer i en artikel 66, at det ikke i praksis er entydigt hvem, der skal udarbejde statusoversigterne, dog er det typisk skyldnerens virksomhed eller dennes revisor. Der er således typisk tale om en intern udarbejdet statusopgørelse. Rekonstruktionsteamet vil dog typisk ikke ligge denne interne statusoversigt til grund for rekonstruktionsplanen, hvorfor afgørende for anvendelse heraf, er, at statusoversigten er udarbejdet på baggrund af de retningslinjer, der fremgår af tillidsmandsinstruksen udarbejdet af tillidsmanden jf. afsnit Ved at lade 65 Artikel R&R Tillidsmandens arbejdsopgaver i rekonstruktionsprocessen, side Artikel. R&R Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, side 2. 24

28 den hidtidige revisor udarbejde statusoversigten sikres tillidsmandens uafhængighed i forhold til hans vurdering af skyldnerens aktiver. Ifølge problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion 67, fremgår det at tillidsmanden ikke bør udarbejde eller foreslå reguleringer af statusoversigten, da det er vigtigt at sikre dennes uafhængighed ved udarbejdelsen af vurderingsberetningen af skyldnerens aktiver. Den hidtidige revisor bør således kordinere udarbejdelsen af statusoversigten på baggrund af tillidsmandinstrukserne. Herved sikres tillidsmandens uafhængighed ved hans vurdering af skyldnerens aktiver, og forslag til værdireguleringer kan således ligge til grund for den indledende statusoversigt 68. En yderligere fordel ved at lade skyldnerens hidtidige revisor stå for udarbejdelsen af statusoversigten, er at den viden den hidtidige revisor ligger inde med om skyldnerens forhold nyttiggøres. Rekonstruktionsplanen skal yderligere indeholde oplysninger om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved den seneste årsrapport. Disse oplysninger bliver afgivet med usikkerhed, da tillidsmanden ikke skal ind og foretage en selvstændig revision eller review 69 af årsrapporten med henblik på at komme med en udtalelse herom. Tillidsmanden skal blot foretage en gennemlæsning af årsrapporten for at konstatere, om der er åbenbare fejl eller mangler. Vurderingen anvendes i fordringshavernes stillingtagende til rekonstruktionsforslaget, og om der er grundlag for at anlægge et erstatningsansvar mod ledelsen, eller den tilhørende revisor. I praksis har tillidsmanden svært ved at konstatere åbenbare fejl eller mangler, da skyldnerens seneste årsrapport ofte ligger mere end et år tilbage, og det er svært at opnå et højere informationsniveau end skyldnerens ledelse og revisor besidder. Herudover vil der ofte være tale om et udkast til skyldnerens årsrapport, der ikke kunne færdiggøres, i hvilket tilfælde tillidsmandens kommentarer vil være irrelevante, da udkastet ikke kommer til kreditorernes kendskab 70. Det sidste rekonstruktionsplanen skal indeholde er en redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen. Denne redegørelse foretages af rekonstruktøren og tillidsmanden i fællesskab. De væsentlige skridt der skal redegøres for er forudsætninger for rekonstruktionens gennemførelse, som fx sikring af finansiering ved salg af virksomhed eller ansættelse af en ny ledelse. Udover rekonstruktionsplanen, skal rekonstruktionsteamet vedlægge tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver, der skal omfatte samtlige aktiver, uanset om disse er pantsat eller ej. Hvis der er ensartede aktivgrupper kan disse vurderes under et, medmindre der er en del af aktivgruppen, der er pantsat, i hvilket tilfælde, der skal ske en vurdering af de frie aktiver og de pantsatte aktiver hver for sig 71. Vurderingen skal 67 Artikel. R&R Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, side Jf. Rekonstruktionsreformen, af 2010, side Erklæringsbekendtgørelsen. 70 Rekonstruktionsreformen, af 2010, side Rekonstruktionsret, side

29 være baseret på tillidsmandens opfattelse af, hvad skyldnerens aktiver i den konkrete situation kan indbringe ved salg, og de skal tage udgangspunkt i de bogførte værdier på tidspunktet ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Vurderingen skal være baseret på de forudsætningerne, der ligger til grund for rekonstruktionsplanen. Fx hvis der er tale om fortsat drift (going concern), skal vurderingen være baseret herpå, medmindre, der er aktiver, som ikke skal indgå i den fremtidige drift, skal de vurderes under hensyntagende hertil. Udgangspunktet er at vurderingen beror på tillidsmandens egen overbevisning, dog er der mulighed for, hvis tillidsmanden ikke besidder den fornødne brancheindsigt eller lignende, at inddrage fagkyndig assistance til opgaven, hvilket kræver at tillidsmanden har rekonstruktørens samtykke 72. I vurderingen står tillidsmanden med en opgave, der på den ene side går ud på at finde et rimeligt udgangspunkt for de usikre fordringshavere, og på den anden side finde en værdi der sikrer pantehaver i henhold til KL 12 e. I henhold til denne paragraf kan skifteretten på baggrund af skyldnerens erklæring, fastsætte værdien af skyldnerens pantsatte aktiver. Fastsættelsen af værdien sker på baggrund af tillidsmandens værdiansættelse, hvor pantehaver har mulighed for at komme med indsigelser hertil. Der ligger her en udfordring, i forhold til ikke at værdiansætte aktiverne for højt eller lavt. Hvis aktiverne værdiansættes for højt, bliver de usikre fordringshavere dårligere stillet, hvilket ikke er fordelagtigt, i forhold til gennemførelsen af rekonstruktionen. Modsat hvis aktiverne bliver værdiansat for lavt, risikerer pantehaver at få reduceret sin dividende, i forhold til andre fordringshavere, hvis de pantsatte aktiver, vurderet af tillidsmanden, efterfølgende viser sig at have en højere værdi. Til sidst skal rekonstruktionsplanen vedlægges en erklæring, om hvorvidt rekonstruktionsteamet finder planen gennemførelig. Erklæringen skal udtrykke hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at et salg eller delvist salg af virksomheden er realistisk, eller for at en tvangsakkord antages at kunne føre til at fordringshaverne efter skyldnerens forhold får en passende dividende inden for den acceptable frist 73. Rekonstruktionsteamet skal forholde sig kritisk og udfordre de forudsætninger, der ligger til grund for rekonstruktionsplanen. Fx hvis der er tale om et virksomhedssalg, er det ikke kun et spørgsmål om at finde en køber, og at en handel kan gennemføres. Det er her også afgørende, at der er den nødvendige ledelse til at styre driften, samt at finansieringen af driften er på plads indtil salget har fundet sted. Et andet godt eksempel på, hvor der er et problem med gennemføreligheden er, hvis tillidsmandens værdiansættelse viser sig at være lavere end de værdier, der ligger til grund for rekonstruktionsplanen. Hvis der opstår tvivl om de forudsætninger der ligger til grund for rekonstruktionsplanen, skal tvivlen afkræftes, ved udarbejdelse af 72 Bekendtgørelsen om rekonstruktion. Nr. 1512, side Den kommenterede konkurslov, 11 c, stk

30 handlinger rettet mod det konkrete forhold. Hvis det ikke kan skønnes, at planen er gennemførelig, skal skifteretten have besked med det samme 74. Opsummering og vurdering Udarbejdelsen af rekonstruktionsplanen, skal indeholde en redegørelse af hvilke type 75 rekonstruktion de ønsker at anvende, oplysninger om skyldnerens balance ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, tillidsmandens oplysning om mangler ved den seneste årsrapport og en redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen. Herudover skal tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver og rekonstruktionsteamets erklæring om rekonstruktionsplanens gennemførelighed vedlægges. Rekonstruktionsteamet skal udarbejde et omfattende materiale, der skal foreligge en uge før fordringshavermødet, hvilket umiddelbart indikerer en tidsmæssig udfordring specielt i forhold til, at det nu er eksterne revisorer, der skal fremskaffe materialet og ikke interne, jf. afsnit 4.1. Det vurderes hermed, at samarbejde mellem rekonstruktøren og tillidsmanden, er en afgørende faktor i rekonstruktionsbehandlingen. Rekonstruktionsteamet står endvidere overfor udfordringer i forhold til at sikre tillidsmandens uafhængighed ved udarbejdelsen af statusoversigten, udarbejde en fair værdiansættelse af skyldnerens aktiver og forholde sig kritisk til rekonstruktionsplanen i udarbejdelsen af erklæringen om rekonstruktionsplanens gennemførelighed Løbende informationer I rekonstruktionsforløbet har tillidsmanden nogle generelle arbejdsopgaver, der ikke fremgår direkte af loven. I loven beskrives blot det materiale, der skal udarbejdes og sendes til kreditorerne. For at rekonstruktionsteamet kan afgive redegørelser og erklæringer om rekonstruktionen, skal der udarbejdes yderligere materiale. Det er her op til rekonstruktionsteamet selv at vurdere omfanget af det materiale, der er brug for 76. Det materiale, der skal udarbejdes, er ikke blot for rekonstruktionsteamet anvendelse, da det også kan udsendes til fordringshaverne. Det kan være med til at skabe opbakning omkring rekonstruktionen. Eksempler på yderligere materiale, der kan udarbejdes 77 ; - Budget for fremtidig drift efter rekonstruktionens forventede gennemførelse. - Budgetter for tidligere år, og forklaringer på budgetafvigelser. - Perioderegnskaber og årsrapporter for tidligere perioder 74 Den kommenterede konkurslov, 11 c, stk Jf. KL Rekonstruktionsret side Rekonstruktionsret side

31 - Kortsigtet likviditetsbudget. - Dokumentation for ejerskab af væsentlige aktiver. I perioden mellem fordringshavermødet og afstemningsmødet har tillidsmandens nogle generelle arbejdsopgaver, der ikke er tydeliggjort i loven og relevant litteratur. Det er blot rekonstruktøren opgave, som er beskrevet, og som består i at udsende en redegørelse (se afsnit 3.1.3) til samtlige kendte kreditorer, hvis rekonstruktionsforslaget ikke er fremsendt til kreditorerne inden for tre måneder. Rekonstruktøren har dog mulighed for at inddrage tillidsmanden, hvilket typisk vil være tilfældet, hvis der er brug for erklæringer om økonomiske opgørelser. Det fremgår af KL 11 f, at der skal vedlægges en opgørelse over resultatet af en eventuel fortsat drift, hvilket typisk er en opgave tillidsmanden varetager. En anden opgave kunne fx være, redegørelse for den løbende realisering af salg af virksomheder/ og eller aktiver i en afviklingsrekonstruktion 78. Opsummering og vurdering Det yderligere materiale rekonstruktionsteamet skal udarbejde er med til at sikre validiteten af rekonstruktionsforslaget, og dermed skabe opbakning fra fordringshaverne. Det yderligere materiale er karakteriseret ved, at der ikke er specifikke krav til dets omfang og det er op til rekonstruktionsteamet selv at vurdere dette. Det vurderes, at alt efter hvor kompleks en rekonstruktion, der er tale om, desto større er behovet for at udarbejde yderligere materiale. Udover at sikre opbakning fra fordringshaverne til rekonstruktionsforslaget anvender rekonstruktionsteamet det yderligere materiale i udarbejdelsen af deres erklæringer om rekonstruktionen, hvilket indikerer at det er op til det enkelte rekonstruktionsteam at vurdere omfanget af det arbejde, som erklæringerne bygger på. Umiddelbart ligger der her en problemstilling i forhold til, at omfanget af det yderligere materiale kan fortolkes forskelligt fra rekonstruktionsteam til rekonstruktionsteam, hvilket kan medfører inkonsistens i validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet alt efter hvilke advokater og revisorer der indgår i rekonstruktionsteamet. Det vurderes hermed afgørende, at rekonstruktionsteamet er yderst kompetent til at vurderer nødvendigheden af hvor meget yderligere materiale, der skal udarbejdes. Et andet problematisk aspekt er, at det yderligere materiale alt andet lige må medføre et større honorar til rekonstruktionstemaet, hvorfor rekonstruktionsteamet har et incitament til at udarbejde unødvendigt yderligere materiale, hvilket er problematisk, da det går udover dividenden til fordringshaverne. 78 R&R Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion 28

32 4.3.4 Rekonstruktionsforslaget Det materiale rekonstruktøren skal udsende til blandt andet fordringshaverne minimum 14 dage før afstemningsmødet, er rekonstruktionsforslaget og det øvrige materiale, der fremgår af KL 13, b. Materialet er med til at sikre, at fordringshaverne har det fornødne grundlag til at beslutte, om de ønsker at støtte rekonstruktionsforslaget. I det følgende bliver materialet belyst i tre punkter i den rækkefølge, det fremgår af loven, og tillidsmandens opgaver bliver tilsvarende beskrevet. Fokus ligger på det materiale tillidsmanden er med til at udarbejde, dog fremgår det resterende materiale af punktopstillingen. 1. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, skal forslaget indeholde oplysning om: a. Overdragelsessummen. b. Hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende aftaler der omfattes af overdragelsen. Her skal rekonstruktionsteamet blot henvise til statusoversigten. c. Erhververens identitet skal anføres. Det vil primært være rekonstruktørens opgave, at udforme formuleringen af rekonstruktionsforslaget, og beskrivelsen af de tilhørende oplysninger. Tillidsmandens opgave består i at indsamle og præsentere de oplysninger, der skal indgå i rekonstruktionsforslaget angående virksomhedsoverdragelsen. 2. Er rekonstruktionsforslaget en tvangsakkord, skal der udarbejdes en oversigt over skyldnerens status, der skal indeholde følgende: a. Oversigt over skyldnerens aktiver med oplysning om værdien af de enkelte aktiver. b. Oversigt over skyldnerens pantsatte aktiver, panterettighedernes art samt størrelsen af pantefordringerne og eventuel friværdi i de enkelte aktiver. c. Oversigt over de usikrede krav, herunder pantsikrede krav, i det omfang pantet ikke strækker til, med angivelse af fordringshaverne og opdelt efter kravenes placering i konkursordenen. Oversigt over skyldnerens balance er ofte en fremskrevet bearbejdning af tidligere udarbejdet statusoversigter, udarbejdet ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, jf. KL 11 stk. 2. Disse tidligere oversigter opdateres med tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver, samt eventuelle senere anmeldte krav fra fordringshavere. Udarbejdelsen af den endelige oversigt er udelukkende en tillidsmandsopgave. 3. Rekonstruktionsforslaget skal yderligere vedlægges flere redegørelser fra rekonstruktøren og tillidsmanden, der skal indeholde: a. Eventuelle kommentarer til den statusoversigt, der er nævnt i nr

33 Udarbejdelsen af eventuelle kommentarer er udelukkende en opgave for tillidsmanden. Da fordringshaverne allerede ved modtagelse af rekonstruktionsplanen, samtidig modtog en statusoversigt over skyldneren, KL 11c, stk. 2, vil tillidsmandens kommentarer være rette mod ændringer hertil 79. Eksempler på forhold, hvor tillidsmanden bør kommentere statusoversigten i punkt 2; - Hvis værdireguleringer har påvirket statusoversigten. - Hvis det på baggrund af undersøgelser viser sig, at fordringer ikke er korrekt placeret i status. - Hvis det på baggrund af handlinger viser sig, at panterettigheder er ugyldige eller omstødelige. b. Redegørelse for sammenhængen mellem den statusoversigt, der er nævnt i nr. 2, og skyldnerens senest aflagte regnskab. Da tillidsmanden i udarbejdelsen af rekonstruktionsplanen har redegjort for oplysninger om skyldnerens balance ved udarbejdelse af rekonstruktionsplanen, vil der typisk ikke være brug for yderligere redegørelse 80. c. Oplysning om forhold, der vil kunne søges omstødt, om anlagte omstødelsessager og om rettigheder, der er bortfaldet efter KL 12 j, stk. 2. Oplysninger om forhold beskrevet i punkt c, er typisk også en gengivelse af tidligere forhold beskrevet i rekonstruktionsplanen angående forhold, der kan forhindre gennemførelse af en rekonstruktion. Tillidsmandens opgave vil være at søge efter omstødelige forhold i bogholderriet, og rekonstruktøren vil typisk have til opgave at fokusere på omstødelsesmulighederne i forbindelse med pant og andre sikkerheder, samt at foretage en juridisk vurdering af de forhold tillidsmanden har afdækket 81. d. Oplysning om skyldnerens eventuelle ansvarspådragende forhold. Rekonstruktionsteamet har til opgave at oplyse om eventuelle ansvarspådragende forhold i forbindelse med den måde kapitalejere, direktionen og bestyrelsen har ageret på op til og under rekonstruktionen. Fx er det interessant at se på, hvordan skyldnervirksomheden har håndteret kreditorkrav op til rekonstruktionsbehandlingens indledning. Tillidsmanden og rekonstruktøren skal hver især udarbejde undersøgelser, der går på at identificere ansvarspådragende forhold, dog skal de sammen udarbejde en fælles konklusion på baggrund af de iagttagelser, der er gjort. 79 Rekonstruktionsret, side R&R Tillidsmandens arbejdsopgaver i rekonstruktionsprocessen, side Rekonstruktionsret, side

34 e. Oplysning om årsagen til skyldnerens økonomiske vanskeligheder. f. Anslået dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs Punkt e, er blot en gentagelse af den cirkulæreskrivelse rekonstruktøren har pligt til at udsende til skifteretten og fordringshavere, senest en uge efter rekonstruktionsbehandlingens indledning jf. KL 10b. Punkt f, er en skønnet dividende, baseret på konkursværdier i stedet for fortsat drift (going concern). g. Forløbet af samarbejdet med skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen Redegørelsen af samarbejdet mellem skyldneren og rekonstruktionsteamet vil ofte være udtrykt positivt, og i hvert fald ikke negativt. Et negativt samarbejde, skyldneren og rekonstruktionsteamet imellem, ville medføre en indberetning til skifteretten og fordringshavere. Dette vil resultere i at skyldnerens virksomhed overgår til konkursbehandling, eller rekonstruktøren overtager ledelsen, hvis der er tale om et kapitalselskab. Det indikerer, at der skal udarbejdes en mere detaljeret redegørelse, hvis rekonstruktøren har overtaget ledelsen, eller der er foretaget andre udskiftninger i ledelsen undervejs 82. h. En erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. Punkt h, indikerer, at rekonstruktionsteamet ved udarbejdelse af rekonstruktionsforslaget både skal vedlægges en erklæring om forslaget gennemførelighed, ligesom ved udarbejdelse af rekonstruktionsplanen, og en erklæring om forslagets rimelighed. Gennemførelighedserklæringen skal være baseret på de betingelser, som er beskrevet i afsnittet om rekonstruktionsplanens gennemførelighed. I udarbejdelsen af erklæring om rekonstruktionsforslagets rimelighed, skal rekonstruktionsteamet udøve professionel skepsis og gå i detaljer med rekonstruktionsforslaget og det underliggende materiale. Det er vigtigt, at rekonstruktionsteamet forholder sig til, om der er forhold, der indikerer, at forslaget ikke er rimeligt overfor skyldnerens kreditorer. Et eksempel herpå er, hvis akkorderingen er for stor, eller salg af aktiverne ikke er den rigtige løsning i forhold til at fremskaffe den størst mulige dividende til fordringshaverne. Her er det vigtigt at vurderingen holdes op imod, at et forslag, der tilgodeser fordringshaverne i et for stort omfang, kan medføre, at rekonstruktionen ikke kan gennemføres. Det fremgår af betænkningen til konkursloven, at salærindstillingen skal foreligge inden afstemningsmødet om rekonstruktionsforslaget, da rekonstruktionsteamets salær indgår i kreditorernes vurdering af forslaget. Af en undersøgelse udarbejdet af KPMG, fremgår det, at honoraret i stort omfang bliver godkendt samtidig 82 Rekonstruktionsret side

35 med vedtagelse af rekonstruktionsforslaget 83. Tillidsmandens salær udmåles af skifteretten på baggrund af en salærindstilling udarbejdet af tillidsmanden selv 84. Salæret fastsættes ud fra en helhedsvurdering af: - Sagens værdi og kompleksitet - Omfanget af det reelt udførte arbejde - Resultatet af det foretagne rekonstruktionsarbejde Tillidsmanden skal i udarbejdelsen af salærindstillingen være opmærksom på, at salæret har betydning for rekonstruktionsforslagets vedtagelse. Opsummering og vurdering Det materiale, der skal foreligge i rekonstruktionsforslaget, er i stort omfang bygget op omkring det materiale, der er udarbejdet til rekonstruktionsplanen, dog er det mere specificeret. I udarbejdelsen af rekonstruktionsforslaget og det tilhørende materiale er tillidsmanden tildelt mange selvstændige opgaver, samt opgaver, der skal varetages i samarbejde med rekonstruktøren. De udfordringer der ligger i tillidsmandens arbejde i udarbejdelsen af materialet er i forhold til at samarbejde med rekonstruktøren, identificere omstødelige og ansvarspådragende forhold, vurdere samarbejdet mellem skyldneren og rekonstruktionsteamet, udøve professionel skepsis og gå i detaljer med rekonstruktionsforslaget og det underliggende materiale ved udarbejdelsen af gennemførelighedserklæringen og rimelighedserklæringen. Tillidsmanden står her overfor en udfordring i forhold til at sikre, at det udførte arbejde er tilstrækkeligt, således at hvervgiverens (skifterettens) opdrag (jf. afsnit 5.2) er overholdt. Samtidig skal tillidsmanden sørge for, at der ikke er udført overflødigt arbejde, da en for høj salærindstillingen kan være afgørende for rekonstruktionsforslagets vedtagelse. Det, der karakteriserer tillidsmandens arbejdsopgaver, er, at der mangler klare retningslinjer for hans arbejde i forbindelse med rekonstruktionen. Herudover må omfanget af arbejdsopgaver variere meget alt efter rekonstruktionens kompleksitet, da det antages, at der ikke er to rekonstruktionsforløb der er ens. Da der ikke foreligger nogle revisionstandarder for revisors arbejde, vurderes det som afgørende, at revisor er kompetent til at danne sig et overblik over opgaven og identificere og vurderer kompleksiteten i opgaven. Umiddelbart kunne det være fordelagtigt med nogle mere specificeret retningslinjer for revisors arbejde, evt. en revisionsstandard omhandlende revisors arbejde ved rekonstruktion, da det vil gøre revisors arbejde som tillidsmand mere tilgængeligt og gennemskueligt. Her tænkes fx på udarbejdelse af klare retnings- 83 Erfaringer med rekonstruktionsreglerne KPMG. Analyse af 287 rekonstruktioner. 84 Artikel fra R&R Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder, side

36 linjer for, hvordan tillidsmanden bør erklære sig i forbindelse med rekonstruktionen, og hvilke revisionshandlinger der bør udføres. 4.4 Overblik - Arbejdsopgaver, udfordringer og problematiske forhold ved tillidsmandens arbejde Afsnittet har til formål at opsummere og give et overblik over revisors arbejdsopgaver og udfordringer som tillidsmand. Herudover bliver problematiske forhold opsummeret. Da der er identificeret et stort omfang af arbejdsopgaver og udfordringer, er disse oplistet i det følgende i punktform. Indledningen af rekonstruktionsbehandlingen Tillidsmandens arbejdsopgaver er, at: - Revisor eller en anden regnskabskyndig selv bekendtgøre at ville påtage sig rollen som regnskabskyndig tillidsmand. - Udarbejde en tillidsmandsinstruks. - Vurdere de involverede parter i rekonstruktionen, ledelsen, kapitalejere og fordringshavere. - Vurdere grundlaget for rekonstruktionen. Udfordringer, ift. at: - Overholde tidsfrister. - Håndtere karantæneerklæringer. - Vurdere forventningsafstemningen blandt de involverede parter i rekonstruktionen, samt forudsætningerne for rekonstruktionen. Rekonstruktionsplanen Tillidsmandens arbejdsopgaver er, at: - Supplere rekonstruktøren i hans redegørelse og vurdering af rekonstruktionsplanen. Tillidsmanden skal forholde sig kritisk, og finde den bedst mulige løsning for kreditorerne. - Sikre pålideligheden af virksomhedens bogføring og nøgletal. - Vurdere om der er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport. - Redegøre for væsentlige skridt i rekonstruktionsbehandlingen. - Vurdere skyldnerens aktiver. - Udarbejde en erklæring om rekonstruktionsplanens gennemførelighed Udfordringer, ift. at: - Udarbejde materiale, i rette tid. 33

37 - Sikre tillidsmandens uafhængighed. - Udarbejde en fair værdiansættelse. - Udfordre forudsætningerne bagved rekonstruktionsplanen. - Samarbejde med rekonstruktøren. Løbende informationer Tillidsmandens arbejdsopgaver er, at: - Udarbejde relevant materiale til fordringshaverne. - Udarbejde materiale, til grundlag for redegørelser og erklæringer. - Udarbejde erklæringer om økonomiske opgørelser i den mellemliggende periode. Udfordringer, ift. at: - Vurdere omfanget af det materiale der skal udarbejdes, i forhold til de erklæringer der skal udarbejdes og at fordringshaverne har det fornødne materiale. Rekonstruktionsforslaget Tillidsmandens arbejdsopgaver er, at: - Indsamle og præsentere materiale. - Opdatere den endelig statusoversigt, med tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver. - Udarbejde eventuelle kommentar til statusoversigten. - Redegøre for sammenhænge mellem statusoversigten, og skyldnernes seneste aflagte regnskab. - Redegøre for eventuelle omstødelige forhold i bogholderriet. - Undersøge og redegøre for eventelle ansvarspådragende forhold. - Redegøre for samarbejdet med skyldneren. - Udarbejde en erklæring om rekonstruktionsforslagets er rimeligt og frembyder tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. Udfordringer, ift. at: - Agere professionelt i forhold til at udføre, identificere, og redegøre for de beskrevne opgaver, da der er mangel på klare retningslinjer for tillidsmandens arbejdsopgave i forbindelse med udarbejdelsen af rekonstruktionsforslaget. - Samarbejde med rekonstruktøren. 34

38 Problematiske forhold I det følgende opsummeres forhold ved revisors arbejde som tillidsmand, der vurderes problematiske for rekonstruktionsbehandlingen. - Nogle af de forhold som vurderes problematiske ved revisors arbejde ved rekonstruktioner, er spørgsmålet om værdien af tillidsmandens arbejde. Det vurderes, at der er fordele ved at lade skyldneres egen revisor varetage tillidsmandens arbejdsopgaver. - Et andet forhold er den korte tidsfrist til udarbejdelsen af det rekonstruktionsmateriale, der skal foreligge på fordringshavermødet. Den korte tidsfrist vurderes problematisk i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet. - Et tredje forhold er, at der er mangel på retningslinjer for revisors arbejde ved rekonstruktioner. 5 Tillidsmandserklæringer 5.1 Revisors erklæringsmuligheder Afsnittet har til formål at belyse revisors teoretiske muligheder for at erklære sig overfor en ekstern part, hvilket er relevant i forhold til at undersøge revisors erklæringsmuligheder som tillidsmand. Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant 85, og for at skabe tillid til revisors arbejde, skal reglerne, der fremgår af revisorloven, bekendtgørelser og revisionsstandarder overholdes. Når en godkendt revisor afgiver en erklæring, der ikke udelukkende er til erhvervsgiverens eget brug, skal erklæringsbekendtgørelsen anvendes 86, der har hjemmel i revisorloven. Erklæringsbekendtgørelsen har til formål at give retningslinjer, som formkrav og overordnede forhold vedrørende revisorernes afgivelse af erklæringer med sikkerhed som offentlighedens tillidsrepræsentant. De mere specifikke krav til de arbejdsopgaver erklæringerne er baseret på, fx indhentning af revisionsbevis, fremgår af de Internationale Revisions Standarder (ISA er), der er blevet implementeret i Danmark. I erklæringsbekendtgørelsen skelnes der mellem erklæringer med sikkerhed og andre erklæringer. - Erklæringer med sikkerhed er omfattet af hele revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen. - Andre erklæringer er omfattet af nogle enkelte bestemmelser i revisorloven og er ikke omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. 85 Jf. RL Jf. Erklæringsbekendtgørelsen 1. 35

39 Årsagen til, at revisor erklære sig med sikkerhed, er for at udtrykke en konklusion, der med til at øge troværdigheden og graden af tillid til det emne, der erklæres om 87. Ved udførelse af erklæringsopgaver med sikkerhed, er det et krav, at revisor udviser god revisorskik 88. Et af hovedkriterierne for god revisorskik er, at revisor følger de danske revisionsstandarder (RS), der omhandler erklæringer med sikkerhed, der er udarbejdet af erhvervsstyrelsen 89. Sammenhængen mellem de forskellige erklæringstyper og revisionsstandarder, fremgår af bilag 2. Når der er tale om andre erklæringer uden sikkerhed, er det ikke et krav, at den gode revisorskik overholdes. Det er her blot er et krav, at der udvises professionel kompetence og fornøden omhu. Erklæringer med sikkerhed kan enten være med høj eller begrænset grad af sikkerhed. Hvis revisor erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen har han følgende muligheder for at erklære sig. - Revisionspåtegninger på reviderede regnskaber (høj grad af sikkerhed), erklæringsbekendtgørelsen Erklæringer om udvidet gennemgang (begrænset grad af sikkerhed), erklæringsbekendtgørelsen Erklæringer om review (begrænset grad af sikkerhed). Erklæringsbekendtgørelsen Andre erklæringer med sikkerhed. Erklæringsbekendtgørelsen Erklæringsopgaver med høj grad af sikkerhed er kendetegnet ved at, der er foretaget revision, og erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed er kendetegnet ved, at der er udarbejdet et review/ gennemgang eller en udvidet gennemgang. En udvidet gennemgang er en ny metode, hvorpå revisorer kan erklære sig, med en højere grad af sikkerhed end review, hvor der stadigvæk ikke er tale om revision. Den afgørende forskel på en revision, en udvidet gennemgang og et review ligger i omfanget af de beviser, revisor skal indhent for at opnå den fornødne sikkerhed for sin konklusion. Desto mere sikkerhed, der ønskes, desto større arbejde skal revisor lave i form af bevisindsamling. Dette er illustreret i bilag 3. Her ses, at bevisindsamlingen typisk består af analyser, forespørgsler, efterprøvelser og gennemlæsninger. Det skal præciseres, at når der er tale om andre erklæringer med sikkerhed, som fx erklæringer om likvidationsopgørelser og skattemæssige opgørelser, kan der ligeledes udføres revision, en udvidet gennemgang og review. Så når der er tale om andre erklæringer med sikkerhed, kan der ligeledes være tale om erklæringer med høj eller begrænset grad af sikkerhed. 87 Vejledningen til erklæringsbekendtgørelsen. 88 Kriterierne for god revisionskik fremgår af RL Vejledningen til erklæringsbekendtgørelsen side 3 og RL 16, stk

40 5.2 Problemstilling med tillidsmandserklæringerne Tillidsmanden skal i hans arbejde med rekonstruktionen afgive en række erklæring, som er beskrevet i afsnit 3 og 4. Der ligger her nogle udfordringer, da der ikke direkte af konkursloven eller bemærkningerne herom, fremgår klare retningslinjer for, hvordan disse erklæringer skal afgives. Konkursloven tager ikke stilling til, om revisor der arbejder som tillidsmand, er omfattet af revisorloven og dermed erklæringsbekendtgørelsen, og om erklæringerne skal være med høj, begrænset, eller ingen grad af sikkerhed, samt hvilke handlinger tillidsmanden skal udføre for at afgive erklæringerne. Revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen Udgangspunktet er, at revisors adfærd er styret af revisorloven, og skal anvendes når revisor afgiver erklæringer, der ikke udelukkende er til hvervgiverens eget brug; RL 1 stk. 2. Loven finder anvendelse ved revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og ved revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Herudover er nogle af revisorlovens paragraffer gældende, hvis revisor afgiver andre erklæringer (uden sikkerhed), der heller ikke udelukkende er til hvervgiverens eget brug. RL 1 stk. 3. Lovens 16, stk. 3, 22, 30, og 54, stk. 4, 1. pkt., finder tillige anvendelse ved revisors afgivelse af andre erklæringer, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Afgørende for at en erklæring er omfattet af revisorloven er således, at der erklæres over for en ekstern part, og at tillidsmanden er en godkendt revisor. Jon Beck og Lars Kiertzner, argumenterer i en artikel 90 for, at tillidsmandserklæringerne er omfattet af revisorloven og dermed erklæringsbekendtgørelsen. De ligger vægt på følgende, der indikerer at erklæringen er omfattet af revisorloven; - Erklæringerne er udarbejdet af en godkendt revisor. - Erklæringerne tilgår kreditorerne, som er en ekstern part. - En erklæringsopgave med sikkerhed, er ifølge begrebsrammen, en opgave hvor revisor udtrykker en konklusion for at højne troværdigheden og øge graden af tillid til emnet for erklæringen over for de tiltænkte brugere. Da de fleste erklæringer i konkursloven skal munde ud i en konklusion, indi- 90 Artikel - Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion. 37

41 kerer dette, at de skal afgives med sikkerhed i henhold til RL 1. stk. 2. hvorfor der skal erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. - Det fremgår af erklæringsvejledningen at erklæringer vedrørende et konkursbo, hvor revisor er udpeget af skifteretten, er omfattet af RL 1 stk I fremsættelsesbemærkningerne til revisorloven, fremgår det, at det er uden betydning i forhold til revisorlovens anvendelsesområde, hvilken lovgivning der regulere revisors arbejde, og hvilken instans der har udpeget revisor Der er således gode argumenter for, hvorfor tillidsmandens erklæringer er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. Trods disse argumenter argumenterer Henry Heiberg, (statsautoriseres revisor) og Lars Lincencrone (advokat) for, at det modsatte forhold er gældende 91 ; - De pointerer, at tillidsmandens arbejde ved rekonstruktion adskiller sig i forhold til revision- og assistanceopgaver, som er karakteriseret ved, at det er en anden part, typisk ejer eller ledelse der har en opgave, hvortil revisor enten reviderer eller assisterer. Denne konstellation ses ikke i konkursloven, hvor tillidsmanden i stedet har selvstændige pligter, fx vurdering af skyldnerens aktiver. - Herudover påpeger de, at ingen af tillidsmandens opgaver harmonerer med definitionen i erklæringsbekendtgørelsen af en erklæring, der er revisors skriftlige udtalelse om et forhold eller om indholdet af et dokument, som en anden (hvervgiver), har ansvaret for. Henry Heiberg og Lars Lindencrone argumenterer dermed for at tillidsmandens erklæringer ikke er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. Det problematiske aspekt, i forhold til at revisors adfærd er styret af revisorloven og dermed erklæringsbekendtgørelsen løses ifølge dem i praksis, i bogen Rekonstruktionsreformen, af 2010, hvor de fremfører, at det uændret er en forudsætning for tillidsmandens erklæringer, at disse er afgivet med udgangspunkt i regelsættet i konkursloven alene og ikke i erklæringsbekendtgørelsen, der alene gælder for godkendte revisorer. De anfører at problemet med erklæringsbekendtgørelsen løses i praksis ved, at tillidsmanden underskriver sig som regnskabskyndig tillidsmand og dermed markerer, at arbejdet kun finder sted inden for konkurslovens rammer. Jon Beck og Lars Kiertzner, deler ikke Heiberg og Lindencrones opfattelse, jf. deres fremførte argumenter for at tillidsmandens erklæringer er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. Til trods for at konkursloven og bemærkningerne hertil ikke belyser problemstillingen om, hvorvidt tillidsmandserklæringer er omfattet af revisorloven eller ej, er der gode argumenter for og imod. 91 Rekonstruktionsreformen, af 2010, side

42 Arbejdsomfang og sikkerhed Da der ikke er nogen retningslinjer for, hvordan tillidsmanden skal erklære sig, vurderes det at være op til hvervgiveren skifteretten at vurdere, hvor meget arbejde og dermed sikkerhed der skal ligge til grund for tillidsmandens erklæringer, ved den enkelte rekonstruktion. Det fremgår af afsnit 4.3.5, at det er op til rekonstruktionsteamet selv at vurdere omfanget af det yderligere materiale, der skal udarbejdes i forbindelse med rekonstruktionen, der anvendes som grundlag for erklæringerne. I opgaven antages, at hvervgiveren skifteretten i deres opdrag til rekonstruktionsteamet giver retningslinjer om arbejdets omfang. Hvis skifteretten ikke er inde og tage stilling til hvor meget arbejde og dermed sikkerhed der skal ligge bagved tillidsmandens erklæringer, vil det være op til den enkelte tillidsmand selv at vurdere disse parametre, hvilket vil være problematisk i forhold til fastlæggelse af tillidsmandens honorar og sikre konsistens i validitet og kvalitet af rekonstruktionsmaterialet. Det er således op til skifteretten at vurdere hvor meget arbejde og sikkerhed, der skal ligge bagved tillidsmandens erklæringer. I opgaven er det på grund af begrænsede ressourcer ikke undersøgt, hvordan skifteretten i praksis udmåler hvor meget sikkerhed der skal erklæres med, og om de bruger betegnelsen sikkerhed i deres opdrag til rekonstruktionsteamet. Det må antages, at skifteretten i deres opdrag til rekonstruktionsteamet vurderer kompleksiteten af den enkelte rekonstruktionsopgave, og dermed give dessiner om hvor meget arbejde der skal ligge bagved erklæringerne, således at tillidsmanden har noget at gå ud fra i planlægningen af rekonstruktionsopgaven. 5.3 Revisors erklæringsmuligheder i forbindelse med rekonstruktionen I afsnit 5.2 fremsætter teoretikere gode argumenter for og imod at tillidsmandens erklæringer er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. Hvis skifteretten bestemmer, at der skal afgives erklæringer med sikkerhed, er det ikke givet, at revisor, der arbejder som tillidsmand skal erklære sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, da det ikke fremgår af konkursloven jf. afsnit 5.2. Eftersom der ikke i lovgivningen er oplyst krav til tillidsmandens erklæringer, vurderes det at være op til den enkelte tillidsmand, selv at bestemme, hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej, hvis skifteretten/hvervgiver vurderer at der skal erklæres med sikkerhed. De muligheder revisor har for at erklære sig, i forbindelse med tillidsmandens erklæringer ved en rekonstruktion, må således være følgende. 1. Erklæringer uden sikkerhed 2. Erklæringer med sikkerhed, uden om erklæringsbekendtgørelsen. 3. Erklæringer med sikkerhed, i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. 39

43 Alt andet lige vil erklæringer med sikkerhed i højere grad være med til at sikre validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, da der ligger et større arbejde i form af bevisindsamling bagved erklæringerne, så punkt 2 og 3 er bedre end punkt 1. Det, der er interessant at se nærmere på er, hvad der adskiller punkt 2 og 3 i forhold til arbejdshandlinger og ansvar. Da revisorer, der arbejder som tillidsmænd, selv kan vælge hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej er der her umiddelbart et problematisk aspekt. Når revisor, der arbejder som tillidsmand, erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, er han omfattet af hele revisorloven. Hvis han modsat ikke erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen er han blot omfattet af enkelte paragraffer i revisorloven, jf. afsnit 5.1. Nogle væsentlige forskelle er, at; - Hvis der ikke erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen skal udarbejdelsen af erklæringerne ikke følge bestemte formkrav og revisor er ved udarbejdelse af erklæringerne ikke omfattet af reglerne om god revisorskik, hvilket blandt andet medfører at han ikke skal følge opsatte revisionsstandarder 92. Herudover er reglerne om god revisorskik afgørende i spørgsmål om ansvar Hvis revisor erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, er der mulighed for at ifalde et strafansvar i form af en bøde, hvis paragrafferne ikke overholdes, jf. Erklæringsbekendtgørelsen 20. Umiddelbart vurderes det mere fordelagtigt for rekonstruktionen, at revisorer, der arbejder som tillidsmand, erklærer sig med sikkerhed i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, da det overfor erklæringsmodtagerne vil medføre større betryggelse, da de vil være mere sikre på validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, hvis specifikke formkrav og revisionsstandarder er overholdt. Hermed vil der opnås større opbakning omkring rekonstruktionen, hvilket også er et af målene med de nye regler om rekonstruktion, jf. afsnit 2.1. Heraf vurderes det som værende et problematisk forhold, ved revisors arbejde som tillidsmand, at det er op til den enkelte revisor at vurdere om, der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej. Et forhold, der kan medfører, at revisor, der arbejder som tillidsmand, fravælger at erklære sig i henhold til erklæringsbekendtgørelse er, at når der erklæres i henhold hertil, medfører det, at revisor skal forholde sig til hele revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen. Ved, at der ikke erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, risikerer revisorerne ikke at ifalde et strafansvar i form af en bøde. Yderligere skal revisorerne ikke forholde sig til reglerne om god revisorskik, da det kun er ved erklæringer med sikkerhed i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, at god revisorskik skal overholdes, hvilket er afgørende i spørgsmål om an- 92 RL 1 stk. 3 og Vejledningen til erklæringsbekendtgørelsen side Revisor ansvar, side

44 svar. Hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, er der således flere forhold der skal tages højde for. Der er dermed flere forhold revisor skal være opmærksom på, hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, hvilket indikerer, at der umiddelbart ikke er et incitament for tillidsmændene til at erklære sig i med sikkerhed i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. Dette er problematisk, da erklæringer udarbejdet i henhold til erklæringsbekendtgørelsen i højere grad vurderes at være med til at fæstne tillid til validiteten og kvaliteten af det materiale rekonstruktionen bygger på. Dette undersøges nærmere i den empiriske undersøgelse og analyse i afsnit 7 Det er interessant at undersøge, hvordan revisorer, der arbejder som tillidsmænd, erklærer sig i praksis, og hvad deres holdninger er til erklæringerne. Dette bliver undersøgt ved anvendelse af en standardiseret spørgeskemaundersøgelse, der fremgår af afsnit 6 og Erklæringer i henhold til erklæringsbekendtgørelsen I løbet af rekonstruktionsbehandlingen skal tillidsmanden udarbejde en række erklæringer 94, hvilke er beskrevet i afsnit 3 og 4. Konkursloven tager ikke stilling til om tillidsmandens arbejdsopgaver er omfattet af revisorloven og dermed erklæringsbekendtgørelsen, og om erklæringerne skal være med høj, begrænset, eller ingen grad af sikkerhed, samt hvilke handlinger tillidsmanden skal udføre for at afgive erklæringerne. Dette afsnit har til formål at belyse hvordan revisor, der arbejder som tillidsmand, umiddelbart bør erklære sig, hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. Vigtige forhold identificeres samt udfordringer i forhold til anvendelse af erklæringsbekendtgørelsen. Erklæring om mangler ved skyldneres seneste årsrapport Af Konkursloven fremgår det ikke, at tillidsmanden i forbindelse med afgivelse af erklæringer om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport, skal afgive en erklæring. Det fremgår blot, at der skal udtrykkes en konklusion overfor kreditorerne om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport. Formålet med konklusionen er at sikre at kreditorerne får adgang til eventuelle nye oplysninger vedrørende skyldnerens seneste årsrapport, da de anvender oplysningerne i deres risikovurdering. Revisor, der arbejder som tillidsmand, skal således ikke udføre revision, review eller en udvidet gennemgang, men blot foretage en gennemlæsning af regnskabet, (jf. afsnit 4.3.4) for at konstatere eventuelle mangler. Spørgsmålet er om konklusionen er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen eller ej, og hvilke paragraffer der er gældende? Dette vurderes i forhold til de argumenter, der er opstillet i afsnit 5.2. Hvis der er tale om 94 I Bilag 4 fremgår en oversigt over de forskellige erklæringer der skal udarbejdes af tillidsmanden selvstændigt og i samarbejde med rekonstruktøren i de forskellige stadier i rekonstruktionsbehandlingen. 41

45 en godkendt revisor, der erklærer sig overfor en ekstern part, er betingelserne, for at der er tale om en erklæring, der er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen, opfyldt. Dette er tilfældet, da erklæringen om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport anvendes af kreditorerne i deres risikovurdering. Herudover skal det vurderes, hvilke paragraffer erklæringen er omfattet af. Da tillidsmanden blot skal foretage en gennemlæsning af årsrapporten for at konstatere, om der er åbenbare mangler, indikerer det, at der skal foretages en erklæring med begrænset grad af sikkerhed, da en erklæring med høj grad af sikkerhed vil medføre, at tillidsmanden skulle revidere regnskabet 95. Eftersom der ikke er tale om revision, en udvidet gennemgang eller review af et regnskab, må der tale om andre erklæringer med sikkerhed, jf. erklæringsbekendtgørelsen 16. Ud fra bilag 5 beslutningstræ ved valg af erklæring fremgår det, at erklæringen om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport bør afgives efter RS 3000, da der ikke afgives en konklusion på historisk og finansiel information. Da der er tale om en erklæring med begrænset grad af sikkerhed, skal revisor udtrykke en negativ formuleret konklusion. Her skal revisor erklære, om han ved det udførte arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at konkludere, at erklæringsemnet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de anvendte kriterier, der er vurderet eller målt efter 96. Fx ved det udførte arbejde er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der efter min opfattelse er mangler ved skyldnerens årsrapport. Hvis der konstateres mangler i årsrapporten skal det vurderes, om disse er væsentlige for brugerne, hvilket vil sige, at det skal have betydning for fordringshavernes stillingtagende, før der kan foretages en modifikation ved erklæringens konklusion 97. I bogen Rekonstruktionsreformen, af 2010 fremgår det, at der er tre ting i praksis der kan udløse konstatering af mangler, hvis de er væsentlige for fordringshaverens stillingtagende; 1. Hvis tillidsmanden efter en gennemgang af skyldnerens forhold, sammen med rekonstruktøren når frem til resultatet, at der er anvendt forkerte regnskabsprincipper eller -praksis. Fx, indregning af avancer med for høje beløb. 2. Hvis årsrapporten er afsluttet under forudsætning af fortsat drift, og at dette under rekonstruktionen viser sig at være forkert. 3. Hvis der i perioden efter regnskabsaflæggelsen er kommet væsentlige oplysninger, der burde have været reflekteret i årsrapporten, fx beskrivelse af usikkerheder om virksomhedens fortsatte drift. Trods de oplistede argumenter for at der kan konstateres fejl eller mangler, mener Jon Beck og Lars Kiertzner i en artikel 98, ikke at der er grundlag for at konstatere væsentlige fejl i årsrapporten, da tillidsman- 95 Artikel Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion 96 Jf. Erklæringsbekendtgørelsen, 17 stk Jf. Erklæringsbekendtgørelsen Artikel Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion. 42

46 den ikke gennemgår regnskabsgrundlaget 99, men blot gennemlæser årsrapporten. De mener kun, at der kan være tale om væsentlige mangler, hvis det viser sig, at der i perioden efter regnskabsaflæggelsen er kommet væsentlige oplysninger, der burde have været reflekteret i årsrapporten. Hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen bør erklæringen om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport være omfattet af andre erklæringer med sikkerhed, i henhold til RS Herudover bør der umiddelbart kun tages forbehold, hvis der i perioden efter regnskabsaflæggelsen er kommet væsentlige oplysninger, der burde have været reflekteret i årsrapporten. Erklæring om rekonstruktionsplanens gennemførelighed I henhold til 11, c stk. 3 skal rekonstruktionsforslaget vedlægges en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden, om hvorvidt de efter deres skøn finder planen gennemførelig. Som det fremgår af loven, er det umiddelbart ikke klart hvorvidt der er tale om en erklæring udarbejdet af rekonstruktionsteamet i fællesskab, eller individuelt. Det, der taler for, at der er tale om to uafhængige erklæringer er, at rekonstruktøren er den ansvarlig for rekonstruktionen og tillidsmanden blot er en kontrolforanstaltning 100, hvorfor de ikke kan basere deres erklæringer på hinandens. Tillidsmanden bør således selvstændigt erklære om et salg af virksomheden er realistisk eller om en tvangsakkord kan sikre kreditorerne en passende dividende i rimelig tid efter virksomhedens forhold (jf. afsnit 4.3.4). Tillidsmanden skal således afgive en erklæring overfor kreditorerne, som er en ekstern part, hvilket indikerer, at erklæringen er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. Da erklæringen anvendes i kreditorernes risikovurdering, vurderes det, at erklæringen skal afgives med sikkerhed. Dog er det på grund af den korte tidsfrist til udarbejdelse af rekonstruktionsplanen (jf. afsnit 4.3.4) ikke muligt at udføre tilstrækkelig undersøgelser til at opnå en høj grad af sikkerhed, hvorfor der kun kan opnås begrænset sikkerhed om rekonstruktionsplanens gennemførelighed 101. Eftersom der ikke er tale om revision, en udvidet gennemgang eller review af et regnskab, må der være tale om andre erklæringer med sikkerhed, jf. erklæringsbekendtgørelsen 16. Jf. bilag 5 skal der afgives en erklæring efter RS 3000, da der ikke afgives en konklusion på historisk finansiel information. Da, der er tale om en erklæring med begrænset grad af sikkerhed, skal revisor udtrykke en negativ formuleret konklusion, hvor revisor skal erklære, om han ved det udførte arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at konkludere, at erklæringsemnet er udarbejdet i overensstemmelse med de anvendte kriterier, den er vurderet eller målt efter 102. Fx Ved det udførte arbejde er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkluderer, at rekonstruktionspla- 99 Revisionsdokumentation og underliggende dokumentation for den aflagte årsrapport. 100 Jf. R&R - Problemstilligner ved revisors arbejde i rekonstruktion. 101 Jf. R&R - Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, side Jf. Erklæringsbekendtgørelsen, 17 stk

47 nen efter mit skøn ikke er gennemførelig. Tillidsmandens erklæring bygger på de forudsætninger der ligger til grund for rekonstruktionsplanen (jf. afsnit 4.3.4), og det er vigtigt, at kreditorerne er opmærksomme på disse forudsætninger. Heraf bør tillidsmanden tydeliggøre, at rekonstruktionsplanens gennemførelighed er baseret på forudsætninger i en supplerende oplysning til erklæringen med henblik på at henlede kreditorernes opmærksomhed herpå 103. Hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, bør erklæringen om rekonstruktionsplanens gennemførelighed være omfattet af andre erklæringer med sikkerhed i henhold til RS Der er elementer der tyder på, at der bør erklæres med begrænset grad af sikkerhed, og der skal udarbejdes supplerende oplysninger for at tydeliggøre over for kreditorerne, at rekonstruktionsplanens gennemførelighed er baseret på forudsætninger. Vurdering af skyldnerens aktiver I konkursloven fremgår det, at der til forslaget til rekonstruktionsplanen skal vedlægges tillidsmandens vurdering af skyldneren aktiver. Det er således ikke specifikt anført, at der skal udarbejdes en erklæring. Jon Beck og Lars Kiertzner argumenterer for, at vurderingen skal afgives som en erklæring, da vurderingen indgår som en del af grundlaget for afgivelse af erklæringen om rekonstruktionens gennemførelighed, og at den kan danne grundlag for skifterettens fastsættelse af skyldnernes pantsatte værdier. Vurderingen er dermed en del af grundlaget for kreditorernes stillingtagende til rekonstruktionsplanen, og skal munde ud i en konklusion, hvilket indikerer, at erklæringen er omfattet erklæringsbekendtgørelsen, og at der skal afgives en erklæring med sikkerhed overfor kreditorerne. Der er dog ikke noget i konkursloven der indikerer, hvorvidt erklæringen skal være med høj eller begrænset grad af sikkerhed. Eftersom vurderingen skal indgå som en del af grundlaget for rekonstruktionsplanens gennemførelighed, der, jf. ovenstående afsnit, afgives med begrænset grad af sikkerhed, bør vurderingen af skyldnerens aktiver umiddelbart ligeledes afgives herefter. Dog skal vurderingen også anvendes af skifteretten til fastsættelse af værdien af skyldnerens pantsatte aktiver, hvilket indikerer, at erklæringen bør afgives med høj grad af sikkerhed, da det er afgørende for panthaverne, at værdiansættelsen er korrekt. Eftersom der ikke er tale om revision, en udvidet gennemgang eller review af et regnskab, må der tale om andre erklæringer med sikkerhed, jf. erklæringsbekendtgørelsen 16, der skal afgives efter RS 3000, da der ikke afgives en konklusion på historisk finansiel information, jf. bilag 5. Da der erklæres med høj grad af sikkerhed skal konklusion udtrykkes positivt, fx det er min opfattelse, at den ansatte værdi af aktiverne er rimelig i forhold til de forudsætninger, der ligger til grund for rekonstruktionsplanen. Der ligger her en udfordring i forhold til, at revisor ved afgivelse af en erklæring med høj grad af sikkerhed, ikke må udtale sig om sin egen værdiansættelse, hvorfor det er afgø- 103 Jf. R&R - Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion. 44

48 rende, at der er en anden ansvarlig part for værdiansættelsen. Dette problem kan løses ved, at ledelsen i skyldnerens virksomhed tager ansvaret for værdiansættelsen i samarbejde med egen revisor og ekstern sagkyndig bistand til at vurdere ejendomme og anlægsaktiver. Der kan opstå situationer, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt, at lade en anden part påtage sig ansvaret for vurderingen af aktiverne. Ifølge Jon Beck og Lars Kiertzner, kan dette problem løses, hvis vurderingsopgaven opfattes som en assistanceopgave inden for revisorlovgivningen. Der ligger her en problemstilling i forhold til, hvorvidt en assistanceopgave umuliggør tillidsmandens efterfølgende gennemførelighedserklæringer. Efter deres opfattelse, skal gennemførelighedserklæringerne forholde sig kritisk til rekonstruktionsplanens- og forslagets forudsætninger, og derfor inddrage andre væsentlige forhold end assistanceopgaven. Assistanceopgaver efter de internationale standarder for erklæringer med sikkerhed, kan derfor umiddelbart godt anvendes uden at komme i problemer med gennemførelighedserklæringerne 104. En yderligere udfordring ved at der skal erklæres med høj grad af sikkerhed er, at tillidsmanden skal ind og efterprøve, om aktiverne eksisterer og værdiansættelsesmetoder, forudsætninger og data, der ligger til grund for værdiansættelserne er rimelige og pålidelige, hvilket er en udfordring på grund af tillidsmandens begrænsede viden, og den korte tidsfrist til afgivelse af erklæringen 105. Da værdiansættelsen er baseret på forudsætningerne til rekonstruktionsplanen, bør tillidsmanden pointere i supplerende oplysninger, at den er forbundet med usikkerhed. Hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen bør tillidsmandens vurdering af skyldnernes aktiver være omfattet af andre erklæringer med sikkerhed, i henhold til RS Der er elementer, som indikerer, at der skal erklæres med høj grad af sikkerhed og udarbejdes supplerende oplysninger, og det er her en forudsætning, at det ikke er tillidsmanden, der har ansvaret for værdiansættelsen. Hvis der ikke kan findes en ansvarlig part for værdiansættelsen, bør vurderingsopgaven umiddelbart udføres som en assistanceopgave. Erklæring om forslagets rimelighed og betryggelse for opfyldelse Rekonstruktionsforslaget skal i henhold til KL 13 b stk. 1, nr. 3. h. indeholde en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden omhandlende, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. I den kommenterede konkurslov står det anført, at erklæringen om rekonstruktionsforslagets gennemførelighed ikke er omfattet af revisorloven, da den vedrører materiale, hvis udarbejdelse tillidsmanden har deltaget i. Jon Beck og Lars Kiertzner er ikke enige heri. Det faktum, at tillidsmanden er en godkendt revisor, 104 Jf. Artikel Den regnskabskyndige tillidsmands vurdering af skyldnerens aktiver. 105 R&R - Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, side 5. 45

49 der skal afgive en erklæring med en konklusion overfor en ekstern part medfører, at erklæringen er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. De anfører, at tillidsmanden ikke skal være den udførende og ansvarlige part for rekonstruktionsforslaget, da vedkommende i så fald ikke vil kunne opfylde sin rolle som tillidsmand, da tillidsmanden ikke kan erklære sig om noget han selv har udarbejdet. Dette forhindrer ikke at tillidsmande stadigvæk godt kan kommentere og giver indspark til rekonstruktionsforslaget 106. Om hvorvidt erklæringen skal afgives med begrænset eller høj grad af sikkerhed kan diskuteres. Det, der indikerer, at erklæringen om rekonstruktionsplanens gennemførelighed bør afgives med begrænset sikkerhed er de tidsmæssige begrænsninger. Herudover er rekonstruktionsforslaget en videreførelse af rekonstruktionsplanen, hvilket indikerer, at erklæringen ligeledes bør afgives med begrænset grad af sikkerhed. Det, der taler for, at erklæringen om rekonstruktionsforslagets gennemførelighed skal afgives med høj grad af sikkerhed er, at der er længere tid til udarbejdelsen af rekonstruktionsforsalget end der er ved udarbejdelsen af erklæringen om rekonstruktionsplanen. Herved er der længere tid til at gennemgå rekonstruktionsforslaget i detaljer og udarbejde yderligere materiale. Dog mener Jon Beck og Lars Kiertzner, at erklæringen ligesom ved rekonstruktionsplanen bør afgives med begrænset grad af sikkerhed. Det vurderes derfor i opgave, at der bør afgives en erklæring med begrænset grad af sikkerhed. Eftersom der ikke er tale om revision, en udvidet gennemgang eller review af et regnskab, må der være tale om andre erklæringer med sikkerhed, jf. erklæringsbekendtgørelsen 16, der skal afgives efter RS 3000, da der ikke konkluderes på historisk finansiel information, jf. bilag 5. Ligesom ved erklæringen om rekonstruktionsplanens gennemførelighed skal revisor udtrykke en negativ formuleret konklusion, fx Ved det udførte arbejde er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkluderer, at rekonstruktionsforslaget efter mit skøn ikke er gennemførelig. Da det ligesom ved erklæringen om rekonstruktionsplanen, er vigtigt, at kreditorerne er opmærksomme på de forudsætninger, der ligger bagved rekonstruktionsforslaget grundet usikkerheder om fremtidige begivenheder, skal der afgives en supplerende oplysning, hvor disse forhold belyses 107. Da erklæringen om rekonstruktionens gennemførelighed skal afgives af rekonstruktionsteamet i fællesskab, er der en udfordring i forhold til at erklære sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, da rekonstruktøren ikke er omfattet af revisorloven. Jon Beck og Lars Kiertzner mener, at gennemførelighedserklæringen er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen, og at der er tale om to individuelle erklæringer, da rekonstruktøren ikke er omfattet af revisorloven. Af konkursloven fremgår der ingen direkte krav i forhold til udarbejdelsen af gennemførelighedserklæringerne. 106 R&R - Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, side Jf. R&R - Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion, side 6. 46

50 Hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen bør erklæringen om rekonstruktionsforslagets gennemførelighed, være omfattet af andre erklæringer med sikkerhed, i henhold til RS Der er elementer, der tyder på, at der skal erklæres med begrænset grad af sikkerhed, og der bør udarbejdes supplerende oplysninger. Herudover skal der udarbejdes to selvstændige erklæringer af rekonstruktøren og tillidsmanden. Opsummering og vurdering af tillidsmandserklæringerne i henhold til erklæringsbekendtgørelsen Hvis revisor, der arbejder som tillidsmand erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, bør erklæringerne afgives efter erklæringsbekendtgørelsen 16, omhandlende andre erklæringer med sikkerhed i henhold til RS Herudover bør der udarbejdes supplerende oplysninger i de erklæringer der bygger på forudsætninger om rekonstruktionen. Det er problematisk, at konkursloven eller betænkningen herom ikke belyser omfanget af det arbejde, der ligger bagved erklæringerne, og om de skal afgives med høj eller begrænset grad af sikkerhed. Som det er belyst, bør erklæringerne umiddelbart udarbejdes med begrænset grad af sikkerhed, undtagen tillidsmandens erklæring om skyldnernes aktiver, der bør udarbejdes med høj grad af sikkerhed. Årsagerne til at, der primært skal erklæres med begrænset grad af sikkerhed er den korte tidsfrist til udarbejdelse af rekonstruktionsmaterialet. I bilag 6 er udfordringer og problematiske forhold ved erklæringer i henhold til erklæringsbekendtgørelsen opsummeret. 5.4 Sammenfatning af revisors erklæringsmuligheder Som det fremgår af afsnittet, er der ingen klare retningslinjer for revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktion. Revisor kan enten vælge at erklære sig i henhold til, eller uden om erklæringsbekendtgørelsen. Hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, bør der primært erklæres med begrænset grad af sikkerhed. Hvis revisor, der arbejder som tillidsmand, vælger ikke at erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, kan det diskuteres, om validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet er god nok, da det vurderes, at erklæringer i henhold til erklæringsbekendtgørelsen i højere grad sikrer validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, jf. afsnit

51 6 Empirisk spørgeskemaundersøgelse Dette afsnit har til formål at redegøre for, hvordan den empiriske spørgeskemaundersøgelse er udarbejdet, med henblik på at udlede brugbar information om holdninger hos revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd, til de i opgaven identificerede problematiske forhold ved tillidsmandens arbejde. Herudover analyseres de modtagne besvarelser, og det vurderes, om svarene er valide, og om de kan anvendes i analysen af kritiske aspekter ved revisors arbejde som tillidsmand, der fremgår af afsnit Generelt om undersøgelsen Valg af respondenter Respondenterne i undersøgelsen er revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd ved rekonstruktioner efter de nye regler i konkursloven, der trådte i kraft den 1. april Der er i alt udsendt 77 spørgeskemaer til et bredt udsnit af revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd repræsenteret fra alle dele af Danmark. Det fremgår af en undersøgelse udarbejdet af KPMG (se bilag 7), at der i alt har været 153 revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd, hvorfor der er udsendt spørgeskemaer til ca. halvdelen. For at komme i kontakt med respondenterne blev FSR s database over regnskabskyndige tillidsmænd anvendt 108. I forbindelse med etablering af kontakten erfarede jeg, at mange af de oplistede revisorer i FSR s database, ikke har arbejdet som tillidsmænd ved rekonstruktioner endnu, hvilket formentlig skyldes at revisors nye rolle som tillidsmand er forholdsvis ny. Da det ikke er alle revisorer der arbejder som regnskabskyndige tillidsmænd, der er oplistet i FSR s database, er også andre revisionsvirksomheder i Danmark kontaktet, med henblik på at få lov til at udsende spørgeskemaerne og få adgang til kontaktoplysninger på respondenter. Respondenterne i undersøgelsen består dog primært af revisorer, der er registreret i FSR s database over regnskabskyndige tillidsmænd, da det er begrænset, hvor mange yderligere respondenter jeg har fået adgang til, igennem min direkte kontakt til revisionshusene. Opbygning af spørgeskema Det internetbaseret spørgeskema består af 16 spørgsmål, der er udformet på baggrund af problematiske forhold ved revisors arbejde som tillidsmand, identificeret igennem opgaven. For at motivere respondenterne er der er i opbygningen af spørgeskemaet lagt vægt på klare og letlæselige formuleringer, og at det ikke er tidskrævende for respondenten. Herudover er der i udformningen af spørgsmålene indlagt enkelte kontrolspørgsmål således, at det sikres, at respondenterne ikke bare har krydset tilfældigt af. Det første indledende spørgsmål respondenterne bliver præsenteret for er, om de har arbejdet som tillidsmænd efter

52 de nye regler i konkursloven. Årsagen hertil er at sikre, at besvarelserne tager udgangspunkt i revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd efter de nye regler om rekonstruktion i konkursloven. Så hvis respondenterne svarede nej til spørgsmålet, afsluttedes spørgeskemaet, da resten af spørgsmålene så ikke ville være relevant. Respondenterne blev herefter præsenteret for nogle nemme standardspørgsmål som stillingsbetegnelse antal års erfaring og sidst afsluttede uddannelse for at motivere dem til at svare på hele spørgeskemaet. De resterende spørgsmål er primært ja/nej og multiple-choice spørgsmål angående de identificerede problematiske forhold ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktioner. Herudover har respondenterne ved flere af spørgsmålene haft mulighed for at komme med uddybende svar. Udsendelse af spørgeskemaerne Spørgeskemaerne blev udsendt via en internetbaseret spørgeskemaudbyder, jf. afsnit 1.4. Ved brug af denne spørgeskemaudbyder, fik jeg adgang til et computerprogram trictrac, hvor respondenternes indsamlede adresser blev indlæst. Herefter var der i programmet mulighed for at udsende generiske s til samtlige respondenter, med et link til spørgeskemaet 109. I mailen blev der for at gøre respondenterne interesserede i undersøgelsen, lagt vægt på formålet med undersøgelsen, og at deltagelsen maksimalt vil tage 2-3 minutter. Inden udsendelsen af spørgeskemaerne blev der udsendt et testspørgeskema, hvor test personen havde mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsen udformning. Årsagen hertil var at sikre kvalitet, forståelse og at spørgeskemaet fungerede korrekt. Herefter blev de autogenerede s sendt til samtlige respondenter. Respondenternes besvarelser blev lagret i trictrac, hvor der var mulighed for at trække besvarelserne over i et excelark, hvorefter der ved brug af Officereports kunne genereres anvendelige udtræk til analysen i afsnit Generelt om besvarelserne Der er i alt udsendt spørgeskemaer til 77 respondenter, der kommer fra et bredt udsnit af revisionsvirksomheder i Danmark. I alt er der modtaget 24 besvarelser, hvor der i 3 af besvarelserne er svaret nej til det indledende spørgsmål, beskrevet i afsnit 6.1, hvorfor analysen i afsnit 7 kun tager udgangspunkt i 21 besvarelser, hvilket svarer til en korrigeret besvarelsesprocent på 28,4 % hvilket vurderes tilfredsstillende. Da der har været begrænsede ressourcer til rådighed for udførelsen af undersøgelsen, er den empiriske undersøgelse dog foretaget på færre respondenter, end hvad der kan anses som værende nødvendigt for at drage en entydig konklusion om holdninger hos revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd til de i opgaven identificerede problematiske forhold ved tillidsmandens arbejde. Resultatet af analysen, der fremgår af afsnit 7, vil således kun være en indikation af revisorernes holdninger til de problematiske forhold ved revisors arbejde som tillidsmand. 109 Se bilag 8 49

53 For at sikre at respondenterne var kvalificeret til at besvare spørgeskemaerne, blev respondenternes stillingsbetegnelse, erfarings- og uddannelsesmæssige baggrund undersøgt. I bilag 9 fremgår det, at 76 % af de adspurgte revisorer har over 14 års erfaring i revisionsbranchen, og at 24 % har mellem 7 og 14 års erfaring, hvilket er med til at forøge værdien af deres besvarelser. Herudover er de alle statsautoriserede revisorer og 62 % af respondenterne er partnere og 38 % er senior managere, hvilket indikerer at respondenterne alle er erfarne revisorer med en høj teoretiske uddannelse. Det vurderes således, at de modtagne besvarelser er valide, hvorfor de er anvendelige i analysen af kritiske aspekter ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktion. 7 Analyse af kritiske aspekter ved revisors arbejde som tillidsmand Dette afsnit har til formål at analysere og diskuterer kritiske aspekter ved tillidsmandens arbejde i rekonstruktionsprocessen på baggrund af de forhold, der i afsnit 2-5 er belyst som problematiske. Analysen tager udgangspunkt i følgende identificerede forhold: - Værdien af tillidsmandens arbejde. o Kan der sættes spørgsmålstegn ved værdien af tillidsmandens arbejde? - Den begrænsede tidsfrist. o Hvor stort et problem er den begrænsede tidsfrist? - Erklæringsbekendtgørelsen - Ingen retningslinjer o Er det et problem, at tillidsmanden selv kan vælge, hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej? o Er det et problem, at der ingen retningslinjer er for revisors arbejde? Til analysen inddrages den empiriske undersøgelse jf. afsnit 6, hvor holdninger hos revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd til de identificerede problematiske forhold kommer til udtryk. Værdien af revisors rolle som tillidsmand De nye regler i konkursloven har medført, at revisor har fået tildelt en mere aktiv rolle i rekonstruktionsprocessen, og skal her være med til at udarbejde det materiale rekonstruktionen bygger på. Det er et væsentligt element, i forhold til at skabe tillid til validitet og kvalitet af det regnskabsmateriale rekonstruktionsforslaget bygger på. Umiddelbart, kan det diskuteres, hvorvidt revisors nye tildelte rolle tilfører rekonstruktionen en reel værdi, og om den insolvente virksomheds egen revisor ligeså godt kunne varetage tillidsmandens rolle. Nogle af de ting, der taler for, at skyldnerens revisor ligeså godt kunne varetage arbejdsopgaven er, at han har større indsigt i virksomhedens situation og dermed i stand til at effektivisere og om- 50

54 kostningsreducere udarbejdelsen af rekonstruktionsmaterialet. Herudover bygger tillidsmandens arbejde alligevel i et stort omfang på udtalelser, oplysninger og opgørelser udarbejdet af skyldnerens egen revisor. De ting, der taler imod at skyldnerens egen revisor varetager rollen som tillidsmand, er at han ikke er uafhængig. Det er således interessant, hvorvidt tillidsmandens uafhængige rolle er væsentlig og afgørende for en succesfuld rekonstruktion 110, og om arbejdet ligeså godt kunne varetages af den insolvente virksomheds egen revisor. Ifølge betænkningen er årsagen til karantæneperioden på 24 måneder før og efter rekonstruktionen, at der skal fæstnes tillid til validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale, som rekonstruktionsforslaget baserer sig på for at opnå større tilslutning fra kreditorerne til rekonstruktionen. Det kunne her været interessant at undersøge, om revisors uafhængighed er afgørende for kreditorerns tilslutning til rekonstruktionsforslaget. Dette er dog ikke undersøgt i opgaven på grund af begrænsede ressourcer. For at undersøge hvor værdifuld tillidsmanden er for rekonstruktionen, er der i den empiriske undersøgelse set nærmere på hvordan respondenterne selv vurderer værdien af deres arbejde. Figur 3. Er den regnskabskyndige tillidsmand værdiskabende for rekonstruktionen? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Af figur 3 fremgår det, at alle respondenterne, på nær en enkelt, vurderer, at deres arbejde i forbindelse med rekonstruktionen er værdiskabende. For i højere grad at kunne vurderer værdien af tillidsmandens arbejde ved rekonstruktionen, blev respondenterne bedt om at vurdere, i hvor høj grad, de vurderer værdien af af den regnskabskyndige tillidsmands arbejde. 110 Det der menes med en succesfuld rekonstruktion, er en rekonstruktion hvor den insolvente virksomhed bliver håndteret bedst muligt, så kreditorerne opnår den størst mulige dividende. 51

55 Figur 4. Hvordan vurderer du værdien af den regskabskyndige tillidsmands arbejde i forbindelse med rekonstruktionen? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Det fremgår af figur 4, at på scalaen fra ikke værdifuldt til meget værdifuldt, vurderer hovedparten, at tillidsmandens arbejde i forbindelse med rekonstruktionen er værdifuldt, dog er der også en stor del, der på scalaen vurderer værdien som værende middel. Herudover er der en enkelt, der mener at arbejdet er meget lidt værdifuldt, og en der mener, at det er meget værdifuldt. Generelt er der enighed blandt respondenteren om, at tillidsmandens arbejde er værdifuldt, dog er der uenighed om hvor værdifuldt arbejdet er. For at vurderer værdien af den regnskabskydige tillidsmands arbejde, er der i den emperiske undersøgelse set nærmere på om respondenterne mener, at tillidsmandens arbejde ligeså godt kunne varetages af skyldnerens virksomeheds egen revisor. 52

56 Figur 5. Ville det være fordelagtigt for rekonstruktionen, hvis den insolvente virksomheds egen revisor varetog rollen som regnskabskyndig tillidsmand? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Det fremgår at figur 5, at hovedparten af respondenterne 62 %, ikke mener at det vil være fordelagtigt for rekonstruktionen, at skyldnerens egen revisor varetager rollen som tillidsmand. Modsat ser de resterende 38 % af respondentern det som fordelagtigt. Der er således ikke en entydig holdning til, hvorvidt det vil være fordelagtigt for rekonstruktionen, hvis skyldnerens virksomheds egen revisor varetog rollen som tillidsmand. De respondenter, der så det som fordelagtigt, at skyldnerens virksomheds egen revisor varetog rollen som tillidsmand, fik i spørgeskemaet mulighed for at komme med uddybbende kommentarer til, hvorfor de ser det som fordelagtigt. Det de pågældende respondenter generelt pointerede var, at skyldnerens egen revisor kan effektivisere rekonstruktionsprocessen på grund af stor indsigt i virksomhedens historie og interne forretningsgange. Herudover var der enkelte der pointerede, at tillidsmandens arbejde burde være billigere 111. Ud fra de ovenstående figurer kan det konstateres, at der er enighed om, at tillidsmandens arbejde ved rekonstruktion er værdifuldt, dog fremgår det ikke entydigt, hvor værdifuldt arbejdet er, og om det ligeså godt kunne udføres af skyldnerens virksomheds egen revisor. Overordnet set indikerer uenigheden blandt respondenterne, at der her er et kritisk aspekt ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktioner. Den bred uenighed kan skyldes, at der ikke i konkursloven eller betænkningerne hertil er defineret retningslinjer for sikkerhed, og det dermed er op til hvervgiveren (skifteretten), at definere hvor meget arbejde, og dermed sikkerhed, der skal være tilknyttet den enkelte rekonstruktion. Graden af sikkerhed må alt andet lige varriere fra rekonstruktion til rekonstruktion, alt efter hvor komplekse forhold, der er med at gøre. Revisorer, der arbejder med komplekse rekonstruktioner, vil formentlig føle, at deres arbejde er mere 111 Se bilag

57 værdifuldt end revisorer, der arbejder med mindre komplekse rekonstruktioner. Et yderligere punkt, der kan være årsag til uenigheden blandt respondenterne, er, at deres nye rolle som tilidsmand er et lukrativt arbejde (ifølge udtalelser fra respondenterne), hvorfor det ikke er sikkert, at de er intertesserede i at ytre sig negativt herom. Den begrænsede tidsfrist Et yderligere punkt, der kan sætte spørgsmålstegn ved validiteten og kvaliteten, er den korte tidsfrist (3 uger) der er til udarbejdelse af rekonstruktionsmaterialet, der skal foreligge på fordringshavermødet. Det kan her diskuteres, hvorvidt tillidsmanden har nok tid til udarbejdelsen, og om det har indflydelse på validiteten og kvaliteten af det regnskabsmaterialet rekonstruktionen bygger på. I den empiriske undersøgelse er der set nærmere på, om respondenterne ser den begrænsede tidsfrist som et problem, i forhold til validitet og kvalitet af rekonstruktionsmaterialet. Figur 6. Der er begrænset tid (3 uger) til udarbejdelse af det materiale der skal foreligge på fordringshavermødet. Påvirker dette validiteten og kvaliteten af det materiale der skal udarbejdes af tillidsmanden? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Det fremgår af figur 6, at den største del af respondenterne 65 %, ser den begrænsede tidsfrist som et problem i forhold til validitet og kvalitet af rekonstruktionsmaterialet. Modsat ser 35 % af respondenterne det ikke som et problem. Det er således her ikke en entydig holdning til, hvor problematisk den begrænsede tidsfrist er for rekonstruktionen. For at se nærmere på, hvor stort et probelm den begrænsede tidsfrist er for validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, er der i undersøgelsen set nærmere på, i hvor høj grad respondenterne ser den begrænsede tidfrist som et problem. 54

58 Figur 7. I hvor høj grad påvirker den begrænsede tidsfrist validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Det fremgår af figur 7, at respondenterne ser den begrænsede tidsfrist som et problem, men ikke som et stort problem. Hovedparten af respondenternes holdning på scalaen fra meget lav til meget høj ligger omkring lav og middel. Blot et par af respondenterne vurderer, at den begrænsede tidsfrist i høj grad er et problem. For at undersøge hvor stort et probelm den korte tidsfrist er, er der set nærmere på, om respondenterne synes, at det skal være længere tid til at udarbejde rekonstruktionsmaterialet, der anvendes på det første fordringshavermøde. Figur 8. Bør der være længere tid til at udarbejde rekonstruktionsmaterialet der anvendes på det første fordringshavermøde? 55

59 Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Det ses i figur 8, at der er 57 % der ikke mener, at der skal være længere tid til udarbejdelse af rekonstruktionsmaterialet, der skal foreligge på det første fordringshavermøde. Modsat er der 43 %, der mener, at der skal være længere tid. Hvis figur 8 sammenlignes med figur 6, fremgår det, at omfanget af de respondenter, der mener, at der skal være længere tid til udarbejdelse af rekonstruktionsmaterialet, er noget lavere end omfanget af dem, der mener, at den korte tidsfrist påvirker validiteten og kvaliteten af rekonstruktiosnmaterialet. Dette indikerer umiddelbart, at nogle af respondenterne, der ser den begrænsede tidsfrist som et problem i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, ikke ser det som et væsentligt problem, der bør gøres noget ved. Når der opsummeres på figur 6, 7 og 8, fremgår det, at der er uenighed, dog mener hovedparten, at den begrænsede tidsfrist er et problem i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet. Herudover mener hovedparten, at den korte tidsfrist ikke er et stort problem, og at der ikke bør være længere tid til udarbejdelsen. På trods af, at hovedparten mener dette, vurderes der stadigvæk, at være uenighed blandt respondenterne, hvilket vurderes som et kritisk aspekt ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktioner. Årsagen til uenighed kan skyldes, at der er stor forskel på kompleksiteten af de enkelte rekonstruktioner og dermed omfanget af det arbejde, der skal udføres for at frembringe rekonstruktionsmaterialet, der skal foreligge på det første fordringshavermøde. Respondenter, der ikke har arbejdet med komplekse rekonstruktioner, vil formentlig ikke i ligeså høj grad se den begrænsede tidsfrist som et problem. Tillidsmandserklæringerne Da konkursloven og betænkningen ikke berører, hvordan tillidsmanden skal erklære sig i forbindelse med rekonstruktionen, og revisorer, der arbejder som tillidsmænd selv kan vælge, hvorvidt de vil udtrykke deres erklæringer i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej jf. afsnit 5.2, kan det diskuteres om tillidsmandens beskrevne opgave i betænkningen, om at fæstne tillid til validiteten og kvaliteten af regnskabsmaterialet, er opfyldt. Da det er op til den enkelte revisor, der arbejder som tillidsmands at vurderer, om der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej, er respondenterne i den empiriske undersøgelse blevet spurgt om hvordan de erklærer sig ved rekonstruktioner. 56

60 Figur 9. Erklærer du dig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen ved udarbejdelse af tillidsmandenserklæringer i forbindelse med rekonstruktionen? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Som det fremgår af figur 9, erklærer hovedparten 86 % af respondenterne sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. Modsat er det kun 14 %, der ikke erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. Det vurderes, at årsagen til, at hovedparten af respondenterne erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, er for at forøge validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet jf. afsnit Der er flere elementer, der indikerer, at det er væsentligt, at rekonstruktionsmaterialet er af høj standard. For det første, er det selve fundamentet for rekonstruktionen. Herudover tjener erklæringerne andre formål fx ved en eventuel konkurs eller ved en eventuel vurdering af, hvorvidt der kan rejses erstatningssager mod skyldnerens virksomheds ledelse eller revisor, jf. afsnit De ting, der taler imod, at der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, er udfordringer i forhold til udarbejdelse af rekonstruktionsmateriale i rette tid. Specielt set i forhold til den korte tid til udarbejdelse af det materiale, der skal foreligge en uge før fordringshavermødet. Det må alt andet lige kræve et større arbejde, hvis revisor skal forholde sig til hele erklæringsbekendtgørelsen og revisorloven. Et sidste punkt der taler imod, at der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, er at der medfølger et større ansvar jf. afsnit De respondenter, der erklærede sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen ved rekonstruktioner, blev efterfølgende spurgt, om de anvendte erklæringsbekendtgørelsens 16 omhandlende andre erklæringer med sikkerhed. Alle respondenterne var enige i at erklæringerne skulle afgives efter erklæringsbekendtgørelsens 16, hvilket også fremgår af afsnit 5.3.1, at de bør gøre. For at finde frem til hvor afgørende det er, at tillidsmandens erklæringer er udarbejdet i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, er respondenterne blevet spurgt om, de ser det som et problem i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, at tillidsmanden selv kan vælge, hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej. 57

61 Figur 10. Ser du det som et problem, i forhold til validitet og kvalitet af rekonstruktionsmaterialet, at tillidsmanden selv kan vælge, hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Af figur 10 ses, at godt halvdelen 48 % ser det som et problem i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, at revisor, der arbejder som tillidsmand, selv kan vælge, hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej. Modsat kan det ses, at 52 % mener det modsatte. Der er således bred uenighed blandt respondenterne, om hvorvidt erklæringsbekendtgørelsen er afgørende for validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet. Det er bemærkelsesværdigt, at der er så bred uenighed blandt respondenterne. En af årsagerner hertil, kan være, at der er stor forskel på kompleksiteten fra rekonstruktion til rekonstuktion. Umiddelbart vurderes det ikke ligeså vigtigt ved mindre komplekse rekonstruktioner, at formkrav og revisionsstandarder overholdes for at sikre validiteten og kvaliteten af rekonsturktionsmaterialet. Det vurderes som et kritisk aspekt ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktioner, at godt halvdelen af respondenterne ser det som et problem i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, at revisor, der arbejder som tillidsmand, selv kan vælge, hvordan han erklærer sig. Det indikerer, at et rekonstruktionsmateriale, der er baseret på erklæringer, der ikke er udarbejdet i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, ikke udgøre et ligeså godt fundament for en rekonstruktion, som et rekonstruktionsmateriale, der er baseret på erklæringer, der er udarbejdet i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. Ingen retningslinjer for revisors arbejde Tillidsmandens arbejdsopgaver er karakteriseret ved, at der ikke er klare retningslinjer for, hvordan arbejdet i forbindelse med rekonstruktionen skal tilrettelægges. Tillidsmanden skal tilrettelægge sit arbejde ud fra de retningslinjer de får i deres opdrag fra skifteretten. Det er således op til skifteretten fra rekonstruktion til rekonstruktion at vurdere, hvor meget sikkerhed, der skal ligge bagved tillidsmandens erklæringer. 58

62 Herudover kan revisor, der arbejder som tillidsmand, selv vælge hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej, jf. afsnit 5.2. Umiddelbart ville det være fordelagtigt med mere specifikke retningslinjer, fx en faglig standard for revisors arbejde med rekonstruktioner, da mere specifikke retningslinjer kunne være med til at gøre tillidsmandens arbejde mere konsistent, og i højere grad være med til at sikre validitet og kvalitet af rekonstruktionsmaterialet. En ting, der taler imod udarbejdelse af specifikke retningslinjer er, at rekonstruktionsområdet er komplekst, da der er mange forskellige scenarier og aspekter at forholde sig til fra rekonstruktion til rekonstruktion. I den empiriske undersøgelse er tillidsmændenes holdninger til mere specifikke retningslinjer undersøgt. De er blevet spurgt om, i hvor høj grad de ser det som et problem, at der ingen retningslinjer er for revisors arbejde. Figur 11. I hvor høj grad ser du det som et problem, at der ingen retningslinjer er for revisors arbejde? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Ud fra figur 11, fremgår det, at der er bred uenighed blandt respondenterne, i forhold til problematikken om de manglende retningslinjer. For i højere grad at vurdere, hvor problematisk forholdet er, er respondenterne blevet spurgt om de vurderer mere specifikke retningslinjer, fx en revisionsstandard som værende fordelagtigt for revisors arbejde ved rekonstruktioner. 59

63 Figur 12. Ville det være fordelagtigt med mere specifikke retningslinjer for revisors arbejde ved rekonstruktion, fx en revisionsstandard? Kilde: Egen tilvirkning, baseret på output fra Trictrac. Som det fremgår af figur 12, er der ligeledes her bred uenighed blandt respondenterne. Hvis figur 12 sammenholdes med figur 10, fremgår et mønster. Det vurderes, at dem som ser det som et problem i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, at revisor, der arbejder som regnskabskyndig tillidsmand, selv kan vælge, om der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej, alt andet lige også må se det som fordelagtigt med mere specifikke retningslinjer for revisors arbejde ved rekonstruktioner. Den store uenighed blandt respondenterne indikerer, at de manglende retningslinjer er et kritisk aspekt ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktioner. 8 Konklusion På baggrund af betænkningen nr omkring rekonstruktion af nødlidende virksomheder, trådte de nye regler om rekonstruktion i kraft den 1. april Dette medførte, at revisor blev tildelt en ny rolle som regnskabskyndig tillidsmand, der forventes at tilføre rekonstruktionsarbejdet merværdi i form af, en forøgelse af validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale rekonstruktionsforslaget bygger på. Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan de nye regler i Konkursloven påvirker revisors arbejde ved rekonstruktion af insolvente virksomheder. I den forbindelse har opgaven haft til formål at identificerer hvilke opgaver, udfordringer og kritiske aspekter, der ligger i revisors nye rolle som regnskabskyndig tillidsmand. Revisor har fået tildelt rollen som regnskabskyndig tillidsmand, der skal assisterer rekonstruktøren i udarbejdelsen af rekonstruktionsmaterialet, der er grundlaget for rekonstruktionen. Rekonstruktionsbehandlingen er inddelt i fire stadier, hvor tillidsmanden selvstændigt og i samarbejde med rekonstruktøren til hvert stadie har specifikke opgaver. Det er kun de væsentligste arbejdsopgaver og udfordringer revisor, der arbejder som tillidsmand står overfor, som bliver fremhævet i konklusionen, da der er identificeret et stort 60

64 antal arbejdsopgaver og udfordringer. For at se de resterende arbejdsopgaver og udfordringer henvises til afsnit 4.4. De væsentligste arbejdsopgaver, revisor har som tillidsmand, er i forbindelse med udarbejdelsen af rekonstruktionsplanen. Her skal tillidsmanden oplyse, om der er mangler ved den seneste årsrapport og være med til at redegøre for væsentlige skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen. Herudover skal tillidsmanden udarbejde en selvstændig vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæring om rekonstruktionsplanens gennemførelighed sammen med rekonstruktøren. Udfordringerne er her, at udarbejde materialet i rette tid, sikre en fair værdiansættelse og udfordre forudsætningerne bagved rekonstruktionsplanen. I perioden mellem fordringshavermødet og afstemningsmødet har tillidsmanden til opgave at udarbejde relevant materiale til fordringshaverne, og materiale til grundlag for rekonstruktionsteamets redegørelser og erklæringer. Udfordringerne er her, at vurdere omfanget og nødvendigheden af det yderligere materiale. Til afstemningsmødet om rekonstruktionsforslaget skal tillidsmanden i samarbejde med rekonstruktøren udarbejde en erklæring om, hvorvidt forslaget er rimeligt og frembyder tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. De væsentligste udfordringer tillidsmanden her står overfor er i forhold til at sikre at, erklæringerne er baseret på et tilstrækkeligt grundlag. Da der ikke er klare retningslinjer for tillidsmandens arbejde, er det afgørende, at revisor er kompetent til at danne sig et overblik over opgaven og identificere og vurdere rekonstruktionsopgavens kompleksitet. Der ligger et problem i udarbejdelsen af tillidsmandens erklæringer, da der ikke direkte af konkursloven eller bemærkningerne hertil, fremgår klare retningslinjer for, hvordan disse erklæringer skal afgives. Konkursloven tager ikke stilling til, om revisor, der arbejder som tillidsmand er omfattet af revisorloven og dermed erklæringsbekendtgørelsen, og om erklæringerne skal være med høj, begrænset, eller ingen grad af sikkerhed, samt hvilke handlinger tillidsmanden skal udføre for at afgive erklæringerne. Det er i opgaven vurderet, at hvervgiveren (skifteretten) i deres opdrag til rekonstruktionsteamet indikerer, hvor meget arbejde og sikkerhed, der skal ligger til grund for afgivelsen af tillidsmandens erklæringer, da det alt andet lige vil være problematisk i forhold til fastlæggelse af honorar og sikre en linje for validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet. Det er således op til skifteretten at vurdere omfanget af sikkerhed fra rekonstruktion til rekonstruktion. Ifølge teoretikere er der forskellige holdninger til, hvorvidt erklæringerne skal afgives i henhold til revisorloven og dermed erklæringsbekendtgørelsen, eller ej. Da der ikke i lovgivningen er oplyst krav til tillidsmandens erklæringer, vurderes det at være op til den enkelte tillidsmand, selv at bestemme, hvorvidt der erklæres i henhold erklæringsbekendtgørelsen eller ej. Dette er problematisk da erklæringer udarbejdet i henhold til erklæringsbekendtgørelsen i højere grad vurderes, at være med til at fæstne tillid til validiteten og kvaliteten af det materiale rekonstruktionen bygger på. 61

65 I opgaven er det undersøgt, hvordan revisorer, der arbejder som tillidsmand bør erklærer sig, hvis der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. Ved alle erklæringerne bør erklæringsbekendtgørelsen 16 anvendes, omhandlende andre erklæringer med sikkerhed i henhold til RS Erklæringerne bør udarbejdes med begrænset grad af sikkerhed, undtagen tillidsmandens erklæring om skyldnernes aktiver, der bør udarbejdes med høj grad af sikkerhed. Årsagerne til, at der primært bør erklæres med begrænset grad af sikkerhed, er den korte tidsfrist til udarbejdelse af rekonstruktionsmaterialet. Af den empiriske undersøgelse fremgår det, at hovedparten af respondenterne erklærer sig i henhold til erklæringsbekendtgørelsen, hvilket vurderes hensigtsmæssigt i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet. I opgaven er der identificeret problematiske forhold ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktion af insolvente virksomheder. Disse forhold er blevet analyseret ved brug af en standardiseret spørgeskemaundersøgelse udsendt til revisorer, der har arbejdet som tillidsmænd. De problematiske forhold identificeret i opgaven er, om der kan sættes spørgsmålstegn ved værdien af tillidsmandens arbejde? Hvor stort et problem er den begrænsede tidsfrist? Er det et problem, at tillidsmanden selv kan vælge hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej? Er det et problem at der ingen retningslinjer er for revisors arbejde? Ud fra den empiriske undersøgelse og analyse kan følgende konkluderes; - Der er enighed blandt respondenterne om, at tillidsmandens arbejde er værdifuldt, dog er der ikke en entydig holdning om, hvorvidt det vil være fordelagtigt for rekonstruktionen, at den insolvente virksomheds egen revisor varetog rollen som tillidsmand. Årsagen til uenigheden kan skyldes, at kompleksiteten i rekonstruktionsopgaverne varierer, og at revisors rolle som tilidsmand formentlig er et lukrativt arbejde, hvorfor der ikke er et incitament til at ytre sig negativt om værdien af tillidsmandens arbejde. Overordnet er der indikiationer, der peger på, at værdien af revisors arbejde som tillidsmands ved rekonstruktioner, er et kritisk aspekt. - Den begrænsede tidsfrist er ifølge hovedparten af respondenterne et problem for validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, dog ser de ikke problemet som værende stort. Uenighedne blandt respondenterne vurderes dog stadigvæk stor, hvilket indikerer, at der her er et kritisk aspekt ved revisors arbejde som tillidsmand. - Der er bred uenighed blandt respondenterne, om hvorvidt det er et problem, i forhold til validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet, at revisor, der arbejder som tillidsmand selv kan vælge hvorvidt der erklæres i henhold til erklæringsbekendtgørelsen eller ej. Dette vurderes som værende et kritisk aspekt ved tillidsmandens arbejde, da tillidsmandserklæringer, der ikke er udarbejdet i henhold 62

66 til erklæringsbekendtgørelsen, ikke udgør et ligeså godt fundament for en rekonstruktion, som tillidsmandserklæringer, der er udarbejdet i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. - Ligesom spørgsmålet angående problematikken om revisors valgfrihed i forhold til at erklære sig, er der bred uenighed blandt respondenterne om, hvorvidt mere specifikke retningslinjer fx en revisionsstandard ville være fordelagtigt for revisors arbejde med rekonstruktioner. De manglende retningslinjer for revisors arbejde vurderes som værende et kritisk aspekt, da mere specifikke retningslinjer kan være med til sikre konsistens i validiteten og kvaliteten af rekonstruktionsmaterialet ved rekonstruktioner. Overordnet kan det konkluderes af analysen, at alle de identificerede forhold i mere elller mindre grad kan karakteriseres som kritiske aspekter ved revisors arbejde som tillidsmand ved rekonstruktion af insolvente virksomheder. 63

67 9 Litteraturliste 9.1 Bøger - Rekonstruktionsret. 3 udgave. Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard. Jurist- Økonomforbundets forlag. - Revisorhåndbogen. - Auditing & Assurance Services. 2 udgave. Aasmund Efilifsen, William F. Messier jr. Steve M. Glove & Douglas F Prawitt. - Anders, Ib Den skinbarlige virkelighed Vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne 3. udgave 5, forlaget samfundslitteratur - Rekonstruktionsreformen af Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersen. Foreningen af statsautoriserede revisorer. 9.2 Love, forarbejde til love og bekendtgørelser - Konkursloven. - Revisorloven. - Tidligere Konkurslov. - Den kommenterede konkurslov. - Betænkning nr Betænkning om insolvenslovgivningen. - Erklæringsbekendtgørelsen, og vejledningen hertil. 9.3 Artikler - R&R, Revision og Regnskabsvæsen 2010 Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder En markant ændring af konkursloven fører til mere aktiv inddragelse af revisor. Skrevet af Dorthe Kjærgaard, advokat og Nikolaj Dyhr, Advokat. - R&R, Revision og Regnskabsvæsen Problemstillinger ved revisors arbejde i rekonstruktion. Skrevet af Statsautoriseret revisor Jon Beck, KPMG og Lars Kiertzner, lektor, ph.d, Statsautoriseret revisor CBS. - R&R, Revision og Regnskabsvæsen - Tillidsmandens arbejdsopgaver i rekonstruktionsprocessen. Skrevet af advokat, Jens Paulsen, DAHL, Advokatfirma. - R&R, Revision og Regnskabsvæsen - Den regnskabskyndige tillidsmands vurdering af skyldnerens aktiver. Skrevet af Statsautoriseret revisor Jon Beck, KPMG og Lars Kiertzner, lektor, ph.d, Statsautoriseret revisor CBS. 64

68 9.4 Webadresser - Database for regnskabskyndige tillidsmænd. %20og%20anpartsselskaber/Regnskabskyndige - Erfaringer med rekonstruktionsreglerne KPMG. Analyse af 287 rekonstruktioner i perioden august

69 Bilag Bilag 1 Kilde: analyse af KPMG 66

70 Bilag 2 Sammenhæng mellem erklæringsbekendtgørelsens erklæringstyper og de danske revisionsstandarder (gældende pr.marts 2009). Kilde: Vejledningen til erklæringsbekendtgørelsen. 67

71 Bilag 3 Revisors handlinger og opnåelse af sikkerhed for revisors konklusion Kilde: FSR En udvidet gennemgang 68

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09 Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: jm@jm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 Sag 30/2017 A (advokat Thomas Schioldan Sørensen) kærer Vestre Landsrets afgørelse om, at hans konkursbo skal fortsætte I tidligere instanser er truffet

Læs mere

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE Jurist- Økonomforbundets Forlag Rekonstruktionsret Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard Rekonstruktionsret

Læs mere

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen Rekonstruktion af kriseramte virksomheder En kandidatafhandling om de nye regler i konkursloven om rekonstruktion af virksomheder Aalborg Universitet Cand. merc. aud.-studiet Forfatter: Anja Pedersen Studienummer:

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Relevante bestemmelser i selskabsloven... 3 1.2 Hvilke typer virksomheder kan komme under

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN 20. MARTS 2019

STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN 20. MARTS 2019 STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN KONKURSLOVENS REGLER OM STADFÆSTELSE AF REKONSTRUKTIONSFORSLAG HR: 13 d, stk. 1: Et rekonstruktionsforslag er vedtaget,

Læs mere

Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder

Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder En markant ændring af konkursloven fører til mere aktiv inddragelse af revisor Af Dorthe Kjærgaard, advokat (L), Advokatfirmaet Horten og Nicolai

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018 Sag 242/2017 A (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod X ApS og Y ApS (advokat Bent Stamer for begge) og SKAT (advokat Trine Irene Brodersen) I tidligere

Læs mere

Rekonstruktion af insolvente virksomheder fra den regnskabskyndige tillidsmands perspektiv

Rekonstruktion af insolvente virksomheder fra den regnskabskyndige tillidsmands perspektiv Rekonstruktion af insolvente virksomheder fra den regnskabskyndige tillidsmands perspektiv Reconstruction of insolvent companies from the perspective of the accounting expert Vejleder: Troels Michael Lilja

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup Rekonstruktion Cand.merc.aud. Titelblad Uddannelsesstadie: Uddannelsessted: Fag: Emne: 10. semester Cand.merc.aud. Aalborg Universitet Erhvervsret Rekonstruktion Antal anslag: 180.541 Afleveringsdato:

Læs mere

Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden

Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden Kandidatafhandling Juridisk institut Forfatter: Thomas Bernth Jensen Vejleder: Gert Nissen Antal anslag (ink. figurer): 131.891 Rekonstruktionsregelsættets anvendelse i praksis i perioden 2011-2015 - En

Læs mere

Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C.

Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C. Vestre Lands~ets l. afdeling holdt den 6. september 2018 kl. 12.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C. Virksomhed A m.fl. kærer skifterettens

Læs mere

LOV nr 718 af 25/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019

LOV nr 718 af 25/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019 LOV nr 718 af 25/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-711-0226 Senere ændringer til forskriften LOV nr 848 af 01/07/2010

Læs mere

Rekonstruktion i den nye konkurslov

Rekonstruktion i den nye konkurslov AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Rekonstruktion i den nye konkurslov med fokus på rekonstruktørens og den regnskabskyndige tillidsmands opgaver Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut

Læs mere

Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Rekonstruktion

Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Rekonstruktion Juridisk Institut Forfattere: Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Vejleder: Ole Søgaard-Nielsen Rekonstruktion - Har de reelle konsekvenser været

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 29. marts 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 29. marts 2019 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 29. marts 2019 Sag 77/2018 A (advokat Henrik Sjørslev) mod B, C, D og E (advokat Kirstine Rechnagel for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512

Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Betænkning om rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Betænkning om rekonstruktion mv. Afgivet af Konkursrådet Betænkning nr. 1512 København 2009 Rekonstruktion mv. Betænkning nr. 1512 Publikationen kan

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

Rekonstruktionsretten

Rekonstruktionsretten Copenhagen Business School 2011 Rekonstruktionsretten - Set fra den finansielle virksomheds synspunkt Mette Erikstrup Cpr.nr. 060986-xxxx Studium: HD 2. del, Finansiel rådgivning Vejleder: Frederik Meding

Læs mere

Rekonstruktion af insolvente virksomheder

Rekonstruktion af insolvente virksomheder Kandidatafhandling på Cand. Merc.(jur) Maj 2011 Vejledere: Caspar Rose og Frederik Meding Rekonstruktion af insolvente virksomheder En retsøkonomisk analyse af, i hvilket omfang ændringen af konkursloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse Baggrund/Formål: Baggrund/Formål: Formålet med denne redegørelse er at give DANSKE ARKs medlemmer et overordnet indtryk af deres retsstilling i de

Læs mere

Personlige skyldnere - II

Personlige skyldnere - II Status på rekonstruktion Personlige skyldnere - II Advokat Philip A. Borreschmidt Stadfæstelse nægtet - II Østre Landsret 22. februar 2018 (verserende kæresag i Højesteret) s. 2 Efter oplysningerne i rekonstruktionsforslaget

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Anders Hammer Hansen & David Spangholm. Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion

Anders Hammer Hansen & David Spangholm. Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion Anders Hammer Hansen & David Spangholm Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion Anders Hammer Hansen & David Spangholm Lønmodtageres retsstilling ved rekonstruktion Forord Med denne bog præsenterer

Læs mere

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING. Rekonstruktion. Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs?

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING. Rekonstruktion. Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs? COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL KANDIDATAFHANDLING Rekonstruktion Løser de nye regler risikoen for debitors konkurs? Do the new rules solve debtor's risk of bankruptcy? Udarbejdet af: Anja Bodil Bressendorff

Læs mere

Rekonstruktion. Teori og praksis

Rekonstruktion. Teori og praksis Rekonstruktion Teori og praksis Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen, Kim Sommer Jensen, Christian Jul Madsen & Andreas Kærsgaard Mylin Rekonstruktion Teori og praksis Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde BEK nr 1064 af 17/11/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2011-0025602

Læs mere

over Høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv.

over Høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv. Retsudvalget 2009-10 L 199 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 25. marts 2010 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0226 Dok.: KHE41261 over Høringssvar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

- 1 - Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen.

- 1 - Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen. - 1 - TKH Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen. Der foretoges: R 10/16-K Mødt var: Mødt var: Rekonstruktør, advokat Kristian Gustav ndersson, tillige med advokat

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets

Læs mere

BILAG 5. Forretningsorden. Side 1

BILAG 5. Forretningsorden. Side 1 BILAG 5 Forretningsorden Side 1 14. oktober2019 FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSE INDSAMLING PÅ TVÆRS I/S Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konstituering...3 2. Mødeafholdelse...3 3. Dagsorden...3 4. Afvikling

Læs mere

Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark.

Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. 2 Revideret på bestyrelsesmøde den 8. juni 2017 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Afholdelse af bestyrelsesmøder 1. 1.1 Bestyrelsen afholder møder 4-5 gange om

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz (fremsendt pr. e-mail) 25. januar 2010 Høring over betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion Justitsministeriet har i brev af 18. dec. 2009 anmodet om Finans

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 24. oktober 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 24. oktober 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 24. oktober 2008 22. oktober 2008. Nr. 1019. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 11, og 373, stk. 4, i lov om finansiel

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger

Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger Insolvensrettens Dag 2019-20. marts 2019 Hvor går grænserne for kurators handlefrihed Kan kurator opgive en allerede anlagt konkurskarantænesag

Læs mere

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker 1 Foreningens navn Foreningens navn er Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. 2 Formål Foreningens formål er at sikre, at

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Bilag til punkt 6. Justering af bestyrelsens forretningsorden. (Godkendt på bestyrelsesmødet 4. april 2018)

Bilag til punkt 6. Justering af bestyrelsens forretningsorden. (Godkendt på bestyrelsesmødet 4. april 2018) Bilag til punkt 6. Justering af bestyrelsens forretningsorden. (Godkendt på bestyrelsesmødet 4. april 2018) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige selvejende institution

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Bestyrelsens konstitution... 3 4. Tiltrædelse af forretningsorden...

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 J.nr.: 8915935 130R/JFR/CHO Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Sparekassen Lolland A/S under konkurs Skifteretten i Nykøbing f. alster - SKS 12-28/2013 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. Den 17. marts 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. Den 17. marts 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. B1472003- ABF UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 17. marts 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER 1. Navn og formål: Foreningens navn er FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER. Foreningen har til formål at virke for en høj faglig og etisk standard

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005 Side 1 af 5 Den fulde tekst Lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Rekonstruktion i den nye konkurslov

Rekonstruktion i den nye konkurslov AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Rekonstruktion i den nye konkurslov med fokus på rekonstruktørens og den regnskabskyndige tillidsmands opgaver BILAG Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Torben Kuld Hansen Lars Lindencrone Petersen. Insolvensprocesret. 3. udgave

Læs mere om udgivelsen på  Torben Kuld Hansen Lars Lindencrone Petersen. Insolvensprocesret. 3. udgave Torben Kuld Hansen Lars Lindencrone Petersen Insolvensprocesret 3. udgave Torben Kuld Hansen & Lars Lindencrone Petersen Insolvensprocesret 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2014 ISBN

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I ANTI DOPING DANMARK 2 Revideret 2013 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Afholdelse af bestyrelsesmøder 1. 1.1 Bestyrelsen afholder

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution Horisonten S/I (fond) 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Horisonten S/I er en uafhængig og selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 15. januar 2014.

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse samt Garantitekst

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse samt Garantitekst Færdselsstyrelsen Postboks 110 2770 Kastrup Tlf.: 7221 8899 info@fstyr.dk Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse samt Garantitekst Generelt: I henhold til 6, stk. 1, i bekendtgørelse

Læs mere

kendelse: Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 008/2018 A ApS under konkurs mod forhenværende registreret revisor B afsagt sålydende

kendelse: Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 008/2018 A ApS under konkurs mod forhenværende registreret revisor B afsagt sålydende Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 008/2018 A ApS under konkurs mod forhenværende registreret revisor B afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse modtaget 2. februar 2018 har A ApS under konkurs ved

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven)

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune CVR-nr. 29 18 99 27 Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune Revisionsberetning vedrørende

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen) BEK nr 781 af 10/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016603

Læs mere

BEK nr 1594 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1594 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1594 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2019 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Håndtering af nødlidende virksomheder Wicki Øland, SKAT Program Fordringshaveraftaler Inddrivelse Bobehandling (konkurs,rekonstruktion, Kreditorordn./akkorder)

Læs mere

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse. Garantitekst

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse. Garantitekst Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Tlf.: 7221 8800 info@tbst.dk Maj 2016 Vejledning om dokumentation for egenkapitalkrav ved garantistillelse Garantitekst Generelt:

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Maj 2011 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd

Bekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd BEK nr 977 af 01/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/02365 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR BESIDDELSE AF AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) B-AKTIER ANSATTE I COWI- KONCERNEN, HERUNDER I COWI A/S.

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR BESIDDELSE AF AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) B-AKTIER ANSATTE I COWI- KONCERNEN, HERUNDER I COWI A/S. J.nr. 000328-0247 nk/lat 2012 - AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR BESIDDELSE AF AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) B-AKTIER ANSATTE I COWI- KONCERNEN, HERUNDER I COWI A/S Januar 2012 Bech-Bruun Advokatfirma Langelinie

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune

FORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune FORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: Byrådets møder 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 4 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse 4 Udvalg

Læs mere

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann 2 Disposition Generelt om konkurs Kreditor/aftalepart Når leverandøren går konkurs Typeeksempler: Entreprise Lejeforhold Udliciterede

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision. Standarderne. for offentlig

Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision. Standarderne. for offentlig Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne for offentlig STANDARDERNE FOR OFFENTLIG REVISION INTRODUKTION 1 Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne

Læs mere

s Sagsbehandling i engrosmodellen via DataHub en

s Sagsbehandling i engrosmodellen via DataHub en 18-09-2015 s2013-221 Sagsbehandling i engrosmodellen via DataHub en Vejledning: Sagsbehandling i engrosmodellen side 2 VEJLEDNING OM SAGSBEHANDLING VED REKONSTRUKTION, KONKURS OG DØDSBOER I ENGROSMODELLEN

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. Vedr.: Høring over Konkursrådets udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning og konkurs

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. Vedr.: Høring over Konkursrådets udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning og konkurs Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: insolvensretskontoret@jm.dk. 6. september 2018 Vedr.: Høring over Konkursrådets udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning og konkurs Vesterbrogade

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. bestyrelsen. for I/S NORDFORBRÆNDING. 6. december 2001

FORRETNINGSORDEN. for. bestyrelsen. for I/S NORDFORBRÆNDING. 6. december 2001 FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen for I/S NORDFORBRÆNDING 6. december 2001 Side 1 Indhold Bestyrelsens konstituering... 3 Bestyrelsens møder... 3 Udsendelse af dagsorden... 4 Beslutningsdygtighed, mødeledelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Når reduktioner og lukninger er nødvendige

Når reduktioner og lukninger er nødvendige Når reduktioner og lukninger er nødvendige Introduktion af dagens emne v/jens Paulsen Når ledelsesretten bliver ledelsespligt Afværgemanøvrer arbejdsfordelinger vilkårsændringer i øvrigt individuelle opsigelser

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. April Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste.

Regler for udvidet voldgift om heste. April Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Regler for udvidet voldgift om heste April 2019 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage stilling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I 1)

Bekendtgørelse om lovvalg mv. ved krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I 1) BEK nr 721 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 10122-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion

Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion 30. juni 2017 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referater af nyere lovgivning og retspraksis om insolvensretlige emner. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens & Rekonstruktion

Læs mere

Bilag 2. Figur A. Figur B

Bilag 2. Figur A. Figur B Bilag 1 Bilag 2 Figur A Figur B Figur C Figur D Bilag 3 Erhvervsstyrelsen har i 2011 iværksat 37 undersøgelser, hvoraf 19 af disse blev afgjort i 2011. Disse undersøgelser omfatter altså både påbegyndte

Læs mere

INTERESSENTSKABSKONTRAKT

INTERESSENTSKABSKONTRAKT Eksempel interessentskabskontrakt INTERESSENTSKABSKONTRAKT vedrørende 1. Interessenterne 1.1 Mellem undertegnede og og i det følgende benævnt interessenterne er der den truffet aftale om at etablere fælles

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

Early Warning. Uddannelsesdag 27. februar 2011. Gert Nissen LETT Advokatfirma

Early Warning. Uddannelsesdag 27. februar 2011. Gert Nissen LETT Advokatfirma Early Warning Uddannelsesdag 27. februar 2011 Gert Nissen LETT Advokatfirma Side 2 Velkommen til et festfyrværkeri af konkurs, likvidation, gældssanering, fallit og økonomisk ruin! Side 3 - og løsninger

Læs mere