Indledning Udsigtspunkt og problemstilling Fokusområder... 4 Antagelser Metodeovervejelser... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udsigtspunkt og problemstilling... 3 Fokusområder... 4 Antagelser... 4 Metodeovervejelser... 4 Teoretiske overvejelser og nøglebegreber... 5 Læring... 5 Viden... 7 Organisationskultur og udvikling Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Andre publikationer Fordeling

2 Indledning Overgangen mellem industrisamfund og vidensamfund kendetegnes blandt andet ved medialiseringen. Her ikke bare øges informationsmængden, men også adgangen dertil bliver til stadighed lettere, hvilket afstedkommer et behov for nye informationskompetencer. Medialiseringen giver samtidig mulighed for, at man ikke længere kun er passiv modtager af information, men nu også har mulighed for at være medproducerende. Vi oplever ikke, at skolen på nuværende tidspunkt afspejler disse forandringer. Vi ser, at der stadigvæk stilles opgaver, som blot kan besvares med fakta, som eleverne hurtigt og ureflekteret henter på internettet, og at opfattelsen af læreren som ekspert stadig er gældende. Vi stiller os tvivlende overfor, om dette afstedkommer en egentlig læring i forhold til de kompetencer, der er brug for i vidensamfundet? Og om der er brug for en ændret lærerrolle og nye didaktiske overvejelser samt dermed et opgør med fasttømrede, didaktiske rutiner og vaner? Skoleverdenen har været og vil til stadighed blive udsat for påvirkninger fra samfundet og krav om at arbejde med diverse tiltag - web 2.0, sundhed, inklusion, faglig læsning, Cooperative Learning etc. Der bruges penge på kurser og efteruddannelse, handleplaner bliver udarbejdet og der er ofte tale om et forbigående øget energiniveau frem for en egentlig omstilling. Vi stiller os tvivlende overfor, om skolen som organisation på nuværende tidspunkt er gearet til at skabe det nødvendige grundlag for de kompetencer, der er brug for i vidensamfundet? I kølvandet på medialiseringen - og dermed det øgede fokus på digitale medier - oplever vi desuden, at mange læringscentre har svært ved at legitimere deres eksistens, hvis de ikke formår at nytænke deres arbejdsopgaver. Vi ønsker at undersøge, om læringscenteret kan spille en rolle i forhold til at igangsætte kulturændringer og dermed sikre omstilling og forankring? 2

3 Udsigtspunkt og problemstilling I år 2012 startede sammenlægningen af to skoler i Solrød Kommune og dermed også sammenlægningen af to læringscentre. Samarbejde med nye kollegaer og forening af to skolers kulturer var et godt udgangspunkt for også at se på, hvilke arbejdsopgaver fremtidens læringscenter forventes at varetage samt hvilke kompetencer, som medarbejderne på læringscentret forventes at besidde. Medarbejderne fra de to læringscentre udarbejdede derfor et statusbillede, der blandt andet viste, at vægtningen med hensyn til medier var, at fokus var ca. 95 % mod analoge medier og ca. 5 % mod digitale medier. Der var bred enighed om, at dette ikke svarede til det fokus, som eleverne har i dag, men også at den massive overvægt imod de analoge medier skulle finde sin årsag i vaner og rutiner, samt ikke mindst i medarbejdernes usikkerhed omkring egen formåen og kompetencer i forhold til det ændrede mediebillede. Med det billede i mente startede arbejdet med at definere de fremtidige arbejdsopgaver på læringscenteret samt med at udvikle egne mediekompetencer. To af denne opgaves forfattere blev af de øvrige medarbejdere på læringscenteret udpeget til at være tovholdere på processen for at holde den røde tråd og komme med relevante input. To initiativer er på nuværende tidspunkt sat i søen. Det drejer sig om: Kvalifikations- og kompetenceudvikling inden for web 2.0-ressourcer med udgangspunkt i den enkelte medarbejders allerede erhvervede kvalifikationer og kompetencer. Ny procedure for indkøb og vurdering af abonnementer - analoge, men især digitale læremidler. Et tredje initiativ er under opsejling. Det drejer sig om at definere kerneopgaven på fremtidens læringscenter og blev startskuddet til denne opgave. Fokus på at definere kerneopgaven har givet anledning til refleksioner omkring, hvad informationskompetence rummer som begreb samt de udfordringer dette begreb stiller lærere, læringscentret og skolen som organisation overfor i dag og i fremtiden. 3

4 Fokusområder Vores fokus er følgende: Vi ønsker at undersøge, hvordan der kan bygges bro mellem vidensamfundets krav til informationskompetence og lærerens didaktiske overvejelser. Har ovenstående betydning for skolen som organisation? Hvilken rolle spiller skolens læringscenter ift. ovenstående? Antagelser Viden har udviklet sig fra at være statisk og ekspertgenereret til i højere grad at være dynamisk, demokratisk og brugergenereret. Skolen, herunder også læringscenteret, er i for høj grad forankret i industrisamfundets videns- og læringssyn. En didaktisk rutine med udgangspunkt i faktuel viden dominerer stadig i skolen. Metodeovervejelser I vores opgave har vi valgt at lave et refleksionsstudie over praksis. Som udgangspunkt for opgaven har vi beskrevet medialiseringens betydning for lærerens didaktiske overvejelser samt vores eget ståsted i hverdagen. Vi ønsker at undersøge, hvad et udvidet vidensbegreb betyder for lærerne, læringscentret og skolen som organisation og lade dette perspektivere af videnskabelig viden i form af nøglebegreberne; læring, viden samt organisationskultur- og udvikling. Vi vil definere vores nøglebegreber ud fra bestemte teoretikere for derefter at diskutere og reflektere over, hvad der fremadrettet skal til for, at eleverne kan blive informationskompetente. Vi mener, at disse begreber vil give en større forståelse af, om og hvordan vi kan tale om informationskompetence i dag. I forbindelse med vores praksisrefleksion finder vi, at arbejdet med antagelser er en frugtbar måde at arbejde undersøgende for derudfra at generere ny viden om praksis og profession. 4

5 Teoretiske overvejelser og nøglebegreber Læring Der findes ikke meget sikker viden om, hvordan man egentlig lærer. Læring kan ske på mange måder, og det er vanskeligt styrbart. Man kan sige mere om, hvad der sætter læring i gang, og hvad der hæmmer og fremmer god læring. Læring sker, når ens helhedsforståelse bryder midlertidigt sammen. Så er man nødt til at gøre noget for at få den genoprettet, for mennesket kan ikke lide, når verden ikke giver mening. Dér begynder læringsprocessen. 1 Vi har valgt at tage udgangspunkt i det kognitive læringsbegreb og herunder socialt baseret læring. Læring kan forstås som en aktiv, kognitiv tilpasningsproces, dvs. som en proces, hvor der foregår en form for mentale (re-)organiseringer af den måde, man tænker og opfatter verden på. Den kognitive proces finder sted, fordi man hele tiden må konstruere eller rekonstruere ens syn på verden, jo mere man lærer den at kende. Med andre ord kan læring således opfattes som en psykisk begivenhed, hvorigennem man udvikler og ændrer ens oplevelse af, hvordan verden er skruet sammen. Læring kan forstås ud fra adaptationsbegrebet, der er udviklet af den schweiziske erkendelsesteoretiker Jean Piaget. Adaptation er en form for kognitiv tilpasningsproces, der består af to forskellige delprocesser: assimilation og akkommodation, der foregår samtidig. I assimilationsprocessen får man tilpasset og reduceret nye erfaringer, så de passer ind i den eksisterende erfaringsmængde i et eksisterende skema. I akkommodationsprocessen opbygger og udvikler man derimod kognitive strukturer, så de matcher de nye erfaringer i et ændret skema. Idet assimilationsprocessen og akkommodationsprocessen foregår samtidigt, men er to forskellige og modsætningsfyldte processer, er adaptationsprocessen en dynamisk proces, hvor forholdet mellem de to forskellige delprocesser søges stabiliseret af elevernes kognitive funktion, som 1 Læring s. 95 5

6 Piaget kalder for ligevægt 2. Det vil sige, at man som underviser skal være opmærksom på at balancere mellem at tilbyde eleverne ny viden, som kan forstyrre og rekonstruere nye kognitive skemaer, og på den anden side være endnu mere skarp på, hvordan man kan formidle viden på en måde, så den læner sig op ad noget, eleverne allerede kender. Både Knud Illeris og Birgitte Holm Sørensen pointerer, at læring er noget, der foregår i en social kontekst, og som konstrueres i hovedet på den enkelte i stadigt samspil med omverdenen. Mange sociale interaktioner, der forekommer løbende gennem en dag eller en periode mellem de lærende, har betydning for deres læreprocesser. Det er et generelt træk, at de lærende søger at gøre noget sammen med andre. Men også når de arbejder med individuelle opgaver, foregår det ofte i samspil med andre enten for at få hjælp eller for at få inspiration. Gregory Bateson skelner i alt mellem læring på fire niveauer. I de fire niveauer stiger evnen til at reflektere over selve læringsprocessen og de tankeprocesser, som foregår hos en selv. Det ene niveau er ikke bedre end det andet. De forudsætter derimod hinanden: 3 Læring på første niveau omfatter indlæring af simple måder at reagere på. Det omfatter betingede reflekser og operant indlæring. Det omfatter også indlæring af mere komplicerede opgaver, men kun på en måde, så en opgave løses på en allerede indlært måde. Læring på andet niveau omfatter den indlærte evne til at erkende, hvilken sammenhæng man befinder sig i, samt reagere relevant på netop den sammenhæng og anderledes i en anden sammenhæng. Hvordan man opfører sig forskelligt i forskellige situationer. Der er to underniveauer inden for andet niveau. På det laveste niveau drejer det sig om at løse problemer ud fra en indsigt i, hvad det er for en situation, man er i, og vælge den mest hensigtsmæssige løsningsstrategi. På det højere niveau drejer det sig om evnen til at anlægge forskellige synsvinkler og argumentere for det problem, man opfatter, og den løsning, man vælger. 2 Læring 3 Den lærende organisation og Læring s

7 Læring på tredje niveau betyder, at man grundlæggende ændrer den måde, man ser sig selv og sin omverden på. Der foregår refleksion over refleksion over læreprocessen. Her forholder man sig til, hvordan man selv forholder sig, når man lærer. Man bliver i stand til at vurdere den måde, man selv inddeler sin omverden på og de kriterier, man anvender i sin tænkning. Det giver mulighed for at justere på den måde, man tænker på. Det er indlæring, som kræver en dybtgående påvirkning en identitetsændring. Man kan sige, at den enkelte konstruerer et billede af virkeligheden afhængigt af de forskelle, man fokuserer på. Vælges andre forskelle som fokus, konstrueres der også en anden virkelighed. Læring på fjerde niveau handler om at lære at omlære og foregår socialt og kulturelt. Det betyder, at man i fællesskab skaber miljøer, hvor man kan omlære. Bateson kalder det playgrounds. I en sådan playground skal der være mulighed for at lære for sjov, kreativt og trygt. Organisationen må finde frem til, hvilke specielle forudsætninger, der skal til for, at der kan finde omlæring sted. Det vil sige, at man skal finde ud af, hvor det nye skabes. Organisationen må stille sig selv spørgsmålet, hvordan læringsmiljøet tilrettelægges, så man ikke bare lærer, men også omlærer. Bateson beskriver processen, som at det gør ondt at om- eller nylære, da det indebærer en midlertidig jeg-udslettelse, inden playground er grundlagt. Viden I takt med at vi lægger industrisamfundet bag os, og vidensamfundet med hastige skridt afløser dette, sker der også en markant ændring i samfundets produktionsformer, hvor vi er vidner til lidt forenklet sagt at produktionsvirksomhedernes masseproduktion og standardiserede produktionsformer i stadig stigende grad erstattes af virksomheder og organisationer, hvor samarbejde og videndeling er helt centrale og nødvendige begreber. Begrebet vidensamfund indikerer, at alle dele af samfundets organisatoriske, institutionelle og professionelle aktiviteter er videnbaserede. 4 4 Skole 2.0 s. 19 7

8 I vores afklaring af begrebet viden finder vi god mening i nedenstående skema, som er inspireret af Lars Qvortrup og hans vidensystematik, hvor han bl.a. arbejder med fire grundlæggende og forskellige vidensformer: Vidensystematik Vidensform Vidensbetegnelse Viden om omverdenen Faktuel viden Kvalifikationer Viden om videnssituationen Situativ eller reflektiv viden Kompetence Viden om videnssystemet Systemisk viden Kreativitet Viden om betingelserne for videnssystemet Verdensviden Kultur Den første vidensform er i vores forståelse viden om - den viden, der kan bruges til at besvare hvem, hvad, hvor spørgsmål med, ofte kaldet paratviden eller kvalifikationer. Den anden vidensform er i vores forståelse viden hvordan den viden, der kan bruges til at besvare hvordan spørgsmål, også kaldet kompetence. Den tredje vidensform er i vores forståelse viden hvorfor den viden, der kan bruges til at spørge, hvorfor vores viden er, som den er, også kaldet kreativitet. Den fjerde vidensform er viden om forudsætningen for viden den viden, der kan bruges til at forstå den kontekst, man selv og andre danner viden i, også kaldet kultur. Den ene vidensform er ikke bedre end den anden. De forudsætter derimod hinanden. Når vi ser på hvilke kompetencer, der skal i spil i forhold til at bevæge sig i de fire vidensformer, finder vi også inspiration hos Qvortrup. 8

9 Han har et bud på tre former af nye og nødvendige kompetencer 5 i det med Qvortrups ord hyperkomplekse samfund. Et komplekst samfund indeholder flere muligheder end man som iagttager umiddelbart kan tilkoble sig, og at det er hyperkomplekst betyder, at det endvidere forholder sig til vilkårligheden i sine egne beskrivelser af omverdenen 6. Refleksionskompetence er den kompetenceform, der er baseret på selviagttagelse. Selviagttagelse er et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som eksisterer i kraft af sig selv, og som fungerer og udvikler sig på basis af det, det allerede ved og mener. Men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved globalisering og accelererende forandringshastighed, er evnen til at iagttage sig selv desto vigtigere, fordi henvisning til uforanderlige normer ikke er tilstrækkelig til at kunne holde trit med det ydre kompleksitetspres fra begivenheder og forandringer, som melder sig globalt. Her er det nødvendigt løbende at kunne fortolke og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. Relationskompetence er den kompetenceform, der er baseret på fremmediagttagelse. Også fremmediagttagelse er naturligvis et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som eksisterer i kraft af differentieringen mellem selv og omverden, men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved at antallet af forskellige situationer og omverdensrelationer vokser fra dag til dag, er evnen til at sætte sig i den andens sted og etablere kommunikative relationer vigtigere, end den nogensinde har været. Evnen til at relatere sig til den eller det fremmede ud fra en viden om på den ene side, hvad man selv står for og på den anden side, at verden også godt kan fortolkes anderledes, er den anden basale kompetenceform i et hyperkomplekst samfund. 5 Det vidende samfund 6 Det vidende samfund s. 47 9

10 Meningskompetence er den kompetenceform, der er baseret på iagttagelse af iagttagelse, dvs. på evnen til at kunne iagttage de fællesværdier, som et givet kollektiv normalt er blindt overfor. Uanset samfundets forandringshastighed vil det altid stabilisere sig i en - måske bare midlertidig - meningshorisont, som ikke tilhører den ene eller anden kommunikationspartner, men som er fællesskabets, det sociale systems kollektive værdigrundlag. I forhold hertil er det afgørende dels at kunne identificere og respektere et sådant fællesgrundlag, dels også - i forandringsprocesser eller når ét socialsystem, dvs. én gruppe eller én organisation, møder et andet - at kunne vide, at også meningshorisonter kan være anderledes. Kombinationen af disse tre kompetenceformer giver den enkelte redskaber til at kunne navigere i det hyperkomplekse samfund, eller med Qvortrups egne ord: Ved at udvikle et sådant sæt af kompetencer vil det enkelte individ dels: lære at lære og omlære individuelt lære og omlære kommunikativt lære og omlære i og som et socialt fællesskab 7 Organisationskultur og -udvikling Skolekultur er et både luftigt og i daglig tale forholdsvis udefinerbart begreb 8, men enhver reel udvikling tager afsæt i en eksisterende kultur og ender i en ny kultur. Hvis udviklingen ikke gør det, er der slet ikke tale om udvikling, men kampagner eller tomme slag i luften 9. Til at gøre begreberne skolekultur og organisationsudvikling mere håndgribelige har vi valgt at anvende organisationsforsker og -teoretiker Peter M. Senges teorier om den lærende organisation og herunder hans 5 discipliner. I denne organisationsform er det ordet lærende, der er i centrum. Målet er livslang læring. 7 Det lærende samfund 8 Skolekultur og organisationsudvikling s Skolekultur og organisationsudvikling s

11 Forudsætningen for den lærende organisation er en bevidsthedsændring, der handler om at se helheder i stedet for dele. Kernen i den lærende organisation er et mentalitetsskift fra at se os selv som adskilt fra verden til at være forbundet med verden, fra at se problemer som noget der er skabt af andre eller noget derude, til at se, hvorledes vores egne handlinger skaber de problemer, vi oplever. En lærende organisation er et sted, hvor folk til stadighed opdager, hvordan de skaber deres virkelighed. Og hvordan de kan ændre den. 10 Den lærende organisation bygger på et fundament af 5 discipliner. En disciplin er en udviklingsvej til erhvervelse af visse evner og kompetencer. Som med enhver anden disciplin[ ], så har nogle mennesker en medfødt evne, men alle kan lære at beherske den ved at øve sig 11. Vi vil sammenfatte de 5 discipliner således: Mentale modeller Mentale modeller tager udgangspunkt i den kognitive psykologi og handler om den enkeltes grundlæggende billeder af, hvordan verden hænger sammen og fungerer. Mentale modeller afgør dog ikke kun, hvordan vi forstår verden, men også hvordan vi handler i forhold til den. Problemet med mentale modeller opstår, når de bygger på ureflekterede forestillinger og forståelser af virkeligheden. En vigtig pointe i arbejdet med de mentale modeller er derfor, at man 12 udfordres af sig selv og andre og dermed lader sin egen forforståelse forstyrre. 10 Publikation Den femte disciplin 11 Den femte disciplin s

12 Personlig beherskelse For at kunne arbejde med mentale modeller, skal organisationsmedlemmerne have opnået en vis grad af personlig beherskelse. Personlig beherskelse handler i første omgang om at klargøre ens egen personlige vision. Hvad er det, der driver mig? Dernæst handler det om at opnå overensstemmelse mellem ord (personlig vision) og handling. Dvs. reelt at skabe en sammenhæng 12 mellem det, jeg siger, og det, jeg gør. Fælles visioner Fælles visioner handler om, at vi sammen afklarer, hvad vi vil med det, vi gør. For at skabe ægte forpligtigelse over for en fælles vision, er det vigtigt, at der er taget udgangspunkt i medlemmernes personlige visioner, og at disse reflekteres i den fælles vision. Dette vil sikre, at det, vi gør, hver for sig og sammen, peger i samme retning. 12 Teamlæring Tanken om teamlæring baserer sig på, at man i organisationen ikke kun skal lære individuelt, men også i fællesskab. Samarbejde øger mulighederne for den enkeltes læring og ekstra ressourcer skabes, fordi teamets fælles kompetencer overstiger summen af de enkelte medlemmers. Dvs. 1+1=3. Man skal derfor sørge for, igennem refleksion og dialog, at skabe rum for at udfordre, påvirke og lære af 12 hinanden. 12

13 Systemtænkning Systemtænkning er den disciplin, der binder de fire øvrige discipliner sammen til et hele. Systemtænkning handler om at forstå, at de fire andre discipliner ikke kan stå alene i den lærende organisation, men at de påvirker hinanden indbyrdes. Dvs. at de er underlagt en gensidig nødvendighed. Det fulde udbytte af arbejdet med de forskellige discipliner opnås først, når de også sammentænkes. 12 Helheden er på den måde større end summen af de enkelte discipliner. Diskussion Vi har i skolen tidligere haft, og har i høj grad stadig, fokus på såkaldt faktuel orienteret undervisning, hvor eleverne har skullet finde og reproducere faktuel viden og benytte dette i forbindelse med et produkt, som herefter er blevet evalueret og bedømt af læreren. I dette arbejde har de læremidler, der har været til rådighed for eleverne i forhold til informationssøgning, typisk været læremidler, der har været didaktiserede af lærebogsforlagene og er fundet relevante af lærere og skolebibliotekarer i forhold til de faglige mål, der har været opstillet for de enkelte fag. I dag ser tingene anderledes ud. Informationsmængden og tilgængeligheden til denne er enorm, og information findes og skabes ikke længere udelukkende i databaser, lærebøger eller lukkede forskningsfællesskaber, men er i mange tilfælde blevet et fælles anliggende. Vi er ikke alene brugere af information, men i vidensamfundet, hvor Web 2.0 teknologien og de sociale medier spiller en afgørende rolle, har vi også mulighed for at være medproducerende. 12 Publikation Den femte disciplin 13

14 Vi kan vanskeligt gøre eleverne informationskompetente, hvis vi ikke forstår, hvor komplekst et begreb informationskompetence er. I vidensamfundet går vejen til information ikke nødvendigvis igennem læreren. Al information er tilgængelig uafhængigt af tid, sted og rum. Det handler ikke længere kun om kvalifikationer i søg og find, men også om at fokusere på og understøtte kompetencer til at vide, hvornår man har et informationsbehov, hvor og hvordan information søges, kritisk vurdere den indsamlede information, strukturere informationen samt anvende den strukturerede information til at skabe sig ny viden. Forståelsen for kompleksiteten i begrebet informationskompetence må derfor nødvendigvis ændre lærerens læringsmål og didaktiske overvejelser samt lærerens rolle over for eleverne. Læreren har traditionelt set været ekspert i at lære at lære og har opbygget en evne til at sætte sig ind i mange forskellige emner, som efterfølgende formidles til eleverne. Sagt på en anden måde har læreren opbygget didaktiske rutiner. Rutiner kan være med til at effektivisere ens arbejde, men kan også være svære at ændre. Eksperten har gennem øvelse og praksislæring forvandlet det langsomme, bevidst rationelle arbejde med problem, mål og plan til en kropslig eller intuitiv handlingskompetence, hvad der som sagt på én gang øger effektiviteten og tempoet af arbejdet og samtidig gør det vanskeligt at se situationen fra andre vinkler 13. Brug af digitale medier er i dag en integreret del af samfundet, herunder elever fritidsliv. Vi ser ikke, at dette afspejles i skolen, og lærerens didaktiske rutiner må derfor tilpasses og sandsynligvis helt laves om. Det er derfor nødvendigt at nytænke lærerens kompetencer og her finder vi, som tidligere skrevet, god hjælp hos Qvortrups tre kompetenceformer, refleksions-, relations- og meningskompetence, som giver læreren forudsætning for at omlære. At omlære kan være en skrøbelig proces, fordi man ikke længere har sin vante og godkendte læreridentitet som basis. Når man har lært at lære, kan man løbende og relativt hurtigt lære nyt inden for det område, man er blevet ekspert i, mens omlæringen er af mere radikal karakter, da den indebærer en forandring af ens grundlæggende og intuitive forforståelse. 14 Som før nævnt taler Bateson om at Det gør ondt at om- eller nylære, da det indebærer en midlertidig jeg-udslettelse Den lærende organisation s Den femte disciplin s Den femte disciplin s

15 For at denne omlæringsproces bliver så smertefri som mulig og dermed har større sandsynlighed for at lykkes, er det vigtigt, at man for det første holder fokus på, at læringsprocessen tager sit afsæt i de lærendes allerede erhvervede viden, så koblingen fra gammel til ny viden bliver meningsfuld og dermed brugbar. Derfor, mener vi, at det er vigtigt, at der i arbejdet med at definere læringscenterets kernopgave skal tages afsæt i medarbejdernes allerede erhvervede kvalifikationer og kompetencer. For det andet, mener vi, at det er vigtigt med en relationel forståelse af læring og viden, hvorfor forudsætningen for læring bliver at få adgang til deltagelse i kreative og trygge miljøer - playgrounds. Vi kan se en mulighed for, at vi på læringscenteret kan skabe rum og tid til at bruge hinanden og hinandens klasser/undervisning og på den måde skabe et frirum/playground til den skrøbelige omlæring. Som dygtige lærere via deres pædagogik kan skabe frirum for børnenes læring, således bør de også under udviklingen af den lærende skole skabe frirum for deres egen læring 16. Vi mener, at det vil være nødvendigt, at læringscenterets medarbejdere er igennem en sådan omlæringsproces, da der også på læringscenteret eksisterer didaktiske rutiner og forældede rolleopfattelser. Dette vil være en god forudsætning for at kunne vejlede andre i samme proces. I omlæringsprocessen arbejdes med Senges fem discipliner: I mentale modeller er det overgangen fra industrisamfund til vidensamfund, som udgør forstyrrelsen. I personlig beherskelse mener vi, at det er vigtigt, at hver enkelt medarbejder på læringscenteret afdækker sine egne kvalifikationer og kompetencer og gør sig sine personlige visioner bevidst. I fælles visioner mener vi, at det er vigtigt, at medarbejderne på læringscenteret skal kommunikere egne visioner samt læse fælles litteratur for at kvalificere arbejdet hen imod en fælles vision. 16 Den femte disciplin s

16 I teamlæring mener vi, at der kan skabes mulighed for ekstra ressourcer ved at deltage i hinandens undervisning samt efterfølgende i fællesskab reflektere over og diskutere ud fra denne. I dette frirum udfordrer, påvirker og lærer vi af hinanden. Systemtænkning er garant for, at de fire øvrige discipliner konstant er i spil, og for at vi her igennem sikrer livslang læring og dermed fortsat udvikling. I det frirum, der skabes i teamlæring, kan der internt på læringscenteret arbejdes med tre af Qvortrups fire vidensbetegnelser: Udvikling af egne mediekvalifikationer kvalifikationer. Udvikling af informationskompetencer kompetence. Udvikling af vejledning kreativitet. Efterfølgende kan man bevæge sig ud i organisationen og benytte de tre ovenstående betegnelser i arbejdet med den fjerde betegnelse: Udvikling af organisationen kultur. I arbejdet med udvikling af organisationen ser vi det som en nødvendighed, at ledelsen er med til at skabe en pædagogisk ramme, der giver plads til at eksperimentere og nytænke samt at legitimere læringscenterets igangsættende og faciliterende rolle. Da der er behov for en skole, der har fokus på at arbejde med et mere komplekst vidensbegreb, er det lærernes omlæringsproces, som læringscenteret skal igangsætte og facilitere. Denne omlæringsproces skal omhandle en ændring af lærerens didaktiske overvejelser og dermed en ændring af lærerrollen fra ekspert til konsulent og facilitator. Skal vi tage udgangspunkt i det komplekse vidensbegreb, skal elevernes allerede erhvervede viden formel som uformel inddrages, og elevernes læringsproces skal ikke stoppe ved kvalifikationer i søg og find. 16

17 Det er vigtigt også at fokusere på og understøtte kompetencer til at vide, hvornår man har et informationsbehov, hvor og hvordan information søges, kritisk vurdere den indsamlede information, strukturere informationen samt anvende den strukturerede information til at skabe sig ny viden. Hvor det tidligere handlede om viden om, bør fokus i dag også være rettet mod viden hvordan, viden hvorfor og viden om forudsætningen for viden. Konklusion I kølvandet på medialiseringen og dermed det øgede fokus på digitale medier oplever vi, at mange læringscentre har svært ved at legitimere deres eksistens, hvis de ikke formår at nytænke deres arbejdsopgaver. Vi kan se en mulighed for, at læringscenteret kan spille en vigtig rolle som facilitator for nødvendige ændringer i såvel lærerens didaktiske overvejelser som i skolens organisation. Som medarbejder på læringscentret har vi til opgave at sparre med og vejlede vores kollegaer i forhold til brugen af medier i undervisningen, digitale såvel som analoge. Derfor mener vi, at læringscenteret skal have fagfaglighed inden for læring og viden. Vi skal være på forkant i forhold til, hvordan læring og viden forstås i det gældende samfund. I læringsprocessen på såvel læringscenteret som i resten af organisationen er det afgørende at have en vedvarende forståelse for, at man kan befinde sig på divergerende lærings- og vidensniveauer. F.eks. ser vi, at de øvrige medarbejdere på læringscentret på nuværende tidspunkt befinder sig på andet læringsniveau og på refleksions- og relationskompetenceniveau. Hvor vi via vores praksisrefleksion i denne opgave befinder os på tredje læringsniveau og på meningskompetenceniveau. Målet er at vi via refleksion, dialog og teamlæring i fællesskab når til fjerde læringsniveau. Lærerne skal opleve, at tiltag forankres i organisationen og ikke ender som kampagner og dermed undgå en følelse af udbrændthed. Det gør vi ved at skabe en organisation, som er gearet til omskiftelighed og livslang læring - den lærende organisation. Arbejdet med om- og nylæring skal brede sig fra læringscenteret til resten af organisationen. Vi skal, som medarbejdere på læringscenteret, udfordre lærernes mentale modeller og efterfølgende vejlede dem i processen 17

18 med igen at få ord og handling til at mødes, og dermed kickstarte arbejdet med de 5 discipliner i deres egne team. Når fælles visioner opstår ud fra de personlige visioner, kommer udviklingen til at ske nede fra og op. Dette skaber bedre rammer for ændring af kultur, og dermed bedre grobund for at kunne forankre tiltag og lignende frem for at køre kampagner. At læringscenterets medarbejdere selv har været igennem ovenstående proces først, er en vigtig forudsætning. Overgangen fra industrisamfund til vidensamfund betyder ændringer dels i den gængse opfattelse af læreren som ekspert, dels i de didaktiske overvejelser, som læreren skal gøre sig i forbindelse med sin undervisning. Det kræver, at ellers fasttømrede rutiner og vaner brydes. Læringscenteret vil som nævnt - være det naturlige sted til at skabe grobund for denne om- og nylæring. Det er vigtigt, at lærerne opgavebeskriver og didaktiserer, så vi i folkeskolen underviser om, med og i informationskompetence i alle dets komplekse facetter. Lærerne skal uddanne eleverne til, at de skal videre ud i en uforudsigelig virkelighed, hvor der er brug for refleksions-, relations- og meningskompetence. Målet må for lærerne, i et hastigt omskifteligt samfund, hvor vi ikke længere kan opfatte vores liv i adskilte perioder af uddannelse, job og pensionering, men hvor der snarere er tale om sammenflettede og komplekse forløb af uddannelse, job og efteruddannelse, være livslang læring. Perspektivering Forståelsen for kompleksiteten i begrebet informationskompetence må nødvendigvis ændre lærerens læringsmål og didaktiske overvejelser samt lærerens rolle overfor eleverne. Teorien bag den lærende organisation kan ikke kun bruges til at se på team og skolen som helhed, men også til at se på eleverne. Også de - i hvert fald de store - skal til en vis grad omlære, da de også er præget af en forforståelse af, hvordan man løser opgaver og nu får brug for styrkede informationskompetencer og et bredere vidensbegreb. At den lærende organisation er et essistentielt begreb for skolen i et hastigt omskifteligt samfund understreges af, at selvom informationskompetence er et komplekst begreb, er kun den nuværende repræsentant for et foranderligt samfund. I morgen er det noget andet. 18

19 Litteraturliste Bøger Redigeret af Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, 1. udgave 2010, Akademisk Forlag. Kap. 3. Holm Sørensen, Birgitte, Audon, Lone og Twedell Levinsen, Karin: Skole 2.0, 1. udgave 2010, Forlaget Klim. Kap 2, 3, 5, 9 Hubert, Bernt: Skolekultur og Organisationsudvikling i et it- og medieperspektiv, 2008, Professionshøjskolen København. Forord og læsevejledning, kap. 2, 4, 5, 12, 13. Illeris, Knud: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud & Marx, 1. udgave 1999, Roskilde Universitetsforlag. Kap. 1, 2, 3, 7, 10. Nielsen, Hans Jørn, Høyrup, Helene og Christensen, Hans Dam (RED.): NYE VIDENSMEDIER Kultur, læring og kommunikation, 1. udgave 2011, Samfundslitteratur. Indledning. Qvortrup, Lars: Det vidende samfund mysteriet om viden, læring og dannelse, 1. udgave 2004, Unge Pædagoger. Side Redigeret af Ryberg, Birgitte & Thrane, Marianne: Skolen som lærende organisation i teori og praksis, 2003, Forlaget Klim. Kap 1-3. Senge, Peter M: Den femte disciplin. Den lærende organisations teori og praksis, 1. udgave 1999, Forlaget Klim. Kap. 1, 2, 3, 4, 5, 9, 10, 11, 12. Artikler Qvortrup, Lars: Det lærende samfund læring, kompetence, dannelse og IT i det hyperkomplekse samfund, 2002, Undervisningsministeriet. Andre publikationer 19

20 Fordeling Indledning - Fælles Udsigtspunkt og problemstilling - Fælles Metodeovervejelser - Fælles Teoretiske overvejelser og nøglebegreber Læring - Trine Viden - Henrik Organisationskultur og -udvikling - Britt Diskussion - Fælles Konklusion - Fælles Perspektivering - Fælles 20

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Hvad har jeg med i bagagen? 3 spørgsmål vi altid gerne vil have besvaret, er det muligt? Hvilke personlige egenskaber

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik

Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Vidensmedier Hjarvad: Civilsamfundets mediepolitik Brug af (nye) medier bringer nye adfærdsnormer og autoritetsrelationer ind i undervisningsrummet Undervisningens rum virtualiseres: hvornår og hvor er

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Den lærende indslusning

Den lærende indslusning Den lærende indslusning - Om indslusning af nye medarbejdere og organisatorisk læring Anina Kjær og Steffen Pedersen Stud. Cand. Mag i læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Uddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH

Uddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE..

TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. Opgave Hvorfor er det egentlig, at vi vil eller allerede organiserer os i teams på skolen? Dagsprogram Team-baggrund Teamniveauer Synergi og læring

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere