Indledning Udsigtspunkt og problemstilling Fokusområder... 4 Antagelser Metodeovervejelser... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udsigtspunkt og problemstilling... 3 Fokusområder... 4 Antagelser... 4 Metodeovervejelser... 4 Teoretiske overvejelser og nøglebegreber... 5 Læring... 5 Viden... 7 Organisationskultur og udvikling Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Andre publikationer Fordeling

2 Indledning Overgangen mellem industrisamfund og vidensamfund kendetegnes blandt andet ved medialiseringen. Her ikke bare øges informationsmængden, men også adgangen dertil bliver til stadighed lettere, hvilket afstedkommer et behov for nye informationskompetencer. Medialiseringen giver samtidig mulighed for, at man ikke længere kun er passiv modtager af information, men nu også har mulighed for at være medproducerende. Vi oplever ikke, at skolen på nuværende tidspunkt afspejler disse forandringer. Vi ser, at der stadigvæk stilles opgaver, som blot kan besvares med fakta, som eleverne hurtigt og ureflekteret henter på internettet, og at opfattelsen af læreren som ekspert stadig er gældende. Vi stiller os tvivlende overfor, om dette afstedkommer en egentlig læring i forhold til de kompetencer, der er brug for i vidensamfundet? Og om der er brug for en ændret lærerrolle og nye didaktiske overvejelser samt dermed et opgør med fasttømrede, didaktiske rutiner og vaner? Skoleverdenen har været og vil til stadighed blive udsat for påvirkninger fra samfundet og krav om at arbejde med diverse tiltag - web 2.0, sundhed, inklusion, faglig læsning, Cooperative Learning etc. Der bruges penge på kurser og efteruddannelse, handleplaner bliver udarbejdet og der er ofte tale om et forbigående øget energiniveau frem for en egentlig omstilling. Vi stiller os tvivlende overfor, om skolen som organisation på nuværende tidspunkt er gearet til at skabe det nødvendige grundlag for de kompetencer, der er brug for i vidensamfundet? I kølvandet på medialiseringen - og dermed det øgede fokus på digitale medier - oplever vi desuden, at mange læringscentre har svært ved at legitimere deres eksistens, hvis de ikke formår at nytænke deres arbejdsopgaver. Vi ønsker at undersøge, om læringscenteret kan spille en rolle i forhold til at igangsætte kulturændringer og dermed sikre omstilling og forankring? 2

3 Udsigtspunkt og problemstilling I år 2012 startede sammenlægningen af to skoler i Solrød Kommune og dermed også sammenlægningen af to læringscentre. Samarbejde med nye kollegaer og forening af to skolers kulturer var et godt udgangspunkt for også at se på, hvilke arbejdsopgaver fremtidens læringscenter forventes at varetage samt hvilke kompetencer, som medarbejderne på læringscentret forventes at besidde. Medarbejderne fra de to læringscentre udarbejdede derfor et statusbillede, der blandt andet viste, at vægtningen med hensyn til medier var, at fokus var ca. 95 % mod analoge medier og ca. 5 % mod digitale medier. Der var bred enighed om, at dette ikke svarede til det fokus, som eleverne har i dag, men også at den massive overvægt imod de analoge medier skulle finde sin årsag i vaner og rutiner, samt ikke mindst i medarbejdernes usikkerhed omkring egen formåen og kompetencer i forhold til det ændrede mediebillede. Med det billede i mente startede arbejdet med at definere de fremtidige arbejdsopgaver på læringscenteret samt med at udvikle egne mediekompetencer. To af denne opgaves forfattere blev af de øvrige medarbejdere på læringscenteret udpeget til at være tovholdere på processen for at holde den røde tråd og komme med relevante input. To initiativer er på nuværende tidspunkt sat i søen. Det drejer sig om: Kvalifikations- og kompetenceudvikling inden for web 2.0-ressourcer med udgangspunkt i den enkelte medarbejders allerede erhvervede kvalifikationer og kompetencer. Ny procedure for indkøb og vurdering af abonnementer - analoge, men især digitale læremidler. Et tredje initiativ er under opsejling. Det drejer sig om at definere kerneopgaven på fremtidens læringscenter og blev startskuddet til denne opgave. Fokus på at definere kerneopgaven har givet anledning til refleksioner omkring, hvad informationskompetence rummer som begreb samt de udfordringer dette begreb stiller lærere, læringscentret og skolen som organisation overfor i dag og i fremtiden. 3

4 Fokusområder Vores fokus er følgende: Vi ønsker at undersøge, hvordan der kan bygges bro mellem vidensamfundets krav til informationskompetence og lærerens didaktiske overvejelser. Har ovenstående betydning for skolen som organisation? Hvilken rolle spiller skolens læringscenter ift. ovenstående? Antagelser Viden har udviklet sig fra at være statisk og ekspertgenereret til i højere grad at være dynamisk, demokratisk og brugergenereret. Skolen, herunder også læringscenteret, er i for høj grad forankret i industrisamfundets videns- og læringssyn. En didaktisk rutine med udgangspunkt i faktuel viden dominerer stadig i skolen. Metodeovervejelser I vores opgave har vi valgt at lave et refleksionsstudie over praksis. Som udgangspunkt for opgaven har vi beskrevet medialiseringens betydning for lærerens didaktiske overvejelser samt vores eget ståsted i hverdagen. Vi ønsker at undersøge, hvad et udvidet vidensbegreb betyder for lærerne, læringscentret og skolen som organisation og lade dette perspektivere af videnskabelig viden i form af nøglebegreberne; læring, viden samt organisationskultur- og udvikling. Vi vil definere vores nøglebegreber ud fra bestemte teoretikere for derefter at diskutere og reflektere over, hvad der fremadrettet skal til for, at eleverne kan blive informationskompetente. Vi mener, at disse begreber vil give en større forståelse af, om og hvordan vi kan tale om informationskompetence i dag. I forbindelse med vores praksisrefleksion finder vi, at arbejdet med antagelser er en frugtbar måde at arbejde undersøgende for derudfra at generere ny viden om praksis og profession. 4

5 Teoretiske overvejelser og nøglebegreber Læring Der findes ikke meget sikker viden om, hvordan man egentlig lærer. Læring kan ske på mange måder, og det er vanskeligt styrbart. Man kan sige mere om, hvad der sætter læring i gang, og hvad der hæmmer og fremmer god læring. Læring sker, når ens helhedsforståelse bryder midlertidigt sammen. Så er man nødt til at gøre noget for at få den genoprettet, for mennesket kan ikke lide, når verden ikke giver mening. Dér begynder læringsprocessen. 1 Vi har valgt at tage udgangspunkt i det kognitive læringsbegreb og herunder socialt baseret læring. Læring kan forstås som en aktiv, kognitiv tilpasningsproces, dvs. som en proces, hvor der foregår en form for mentale (re-)organiseringer af den måde, man tænker og opfatter verden på. Den kognitive proces finder sted, fordi man hele tiden må konstruere eller rekonstruere ens syn på verden, jo mere man lærer den at kende. Med andre ord kan læring således opfattes som en psykisk begivenhed, hvorigennem man udvikler og ændrer ens oplevelse af, hvordan verden er skruet sammen. Læring kan forstås ud fra adaptationsbegrebet, der er udviklet af den schweiziske erkendelsesteoretiker Jean Piaget. Adaptation er en form for kognitiv tilpasningsproces, der består af to forskellige delprocesser: assimilation og akkommodation, der foregår samtidig. I assimilationsprocessen får man tilpasset og reduceret nye erfaringer, så de passer ind i den eksisterende erfaringsmængde i et eksisterende skema. I akkommodationsprocessen opbygger og udvikler man derimod kognitive strukturer, så de matcher de nye erfaringer i et ændret skema. Idet assimilationsprocessen og akkommodationsprocessen foregår samtidigt, men er to forskellige og modsætningsfyldte processer, er adaptationsprocessen en dynamisk proces, hvor forholdet mellem de to forskellige delprocesser søges stabiliseret af elevernes kognitive funktion, som 1 Læring s. 95 5

6 Piaget kalder for ligevægt 2. Det vil sige, at man som underviser skal være opmærksom på at balancere mellem at tilbyde eleverne ny viden, som kan forstyrre og rekonstruere nye kognitive skemaer, og på den anden side være endnu mere skarp på, hvordan man kan formidle viden på en måde, så den læner sig op ad noget, eleverne allerede kender. Både Knud Illeris og Birgitte Holm Sørensen pointerer, at læring er noget, der foregår i en social kontekst, og som konstrueres i hovedet på den enkelte i stadigt samspil med omverdenen. Mange sociale interaktioner, der forekommer løbende gennem en dag eller en periode mellem de lærende, har betydning for deres læreprocesser. Det er et generelt træk, at de lærende søger at gøre noget sammen med andre. Men også når de arbejder med individuelle opgaver, foregår det ofte i samspil med andre enten for at få hjælp eller for at få inspiration. Gregory Bateson skelner i alt mellem læring på fire niveauer. I de fire niveauer stiger evnen til at reflektere over selve læringsprocessen og de tankeprocesser, som foregår hos en selv. Det ene niveau er ikke bedre end det andet. De forudsætter derimod hinanden: 3 Læring på første niveau omfatter indlæring af simple måder at reagere på. Det omfatter betingede reflekser og operant indlæring. Det omfatter også indlæring af mere komplicerede opgaver, men kun på en måde, så en opgave løses på en allerede indlært måde. Læring på andet niveau omfatter den indlærte evne til at erkende, hvilken sammenhæng man befinder sig i, samt reagere relevant på netop den sammenhæng og anderledes i en anden sammenhæng. Hvordan man opfører sig forskelligt i forskellige situationer. Der er to underniveauer inden for andet niveau. På det laveste niveau drejer det sig om at løse problemer ud fra en indsigt i, hvad det er for en situation, man er i, og vælge den mest hensigtsmæssige løsningsstrategi. På det højere niveau drejer det sig om evnen til at anlægge forskellige synsvinkler og argumentere for det problem, man opfatter, og den løsning, man vælger. 2 Læring 3 Den lærende organisation og Læring s

7 Læring på tredje niveau betyder, at man grundlæggende ændrer den måde, man ser sig selv og sin omverden på. Der foregår refleksion over refleksion over læreprocessen. Her forholder man sig til, hvordan man selv forholder sig, når man lærer. Man bliver i stand til at vurdere den måde, man selv inddeler sin omverden på og de kriterier, man anvender i sin tænkning. Det giver mulighed for at justere på den måde, man tænker på. Det er indlæring, som kræver en dybtgående påvirkning en identitetsændring. Man kan sige, at den enkelte konstruerer et billede af virkeligheden afhængigt af de forskelle, man fokuserer på. Vælges andre forskelle som fokus, konstrueres der også en anden virkelighed. Læring på fjerde niveau handler om at lære at omlære og foregår socialt og kulturelt. Det betyder, at man i fællesskab skaber miljøer, hvor man kan omlære. Bateson kalder det playgrounds. I en sådan playground skal der være mulighed for at lære for sjov, kreativt og trygt. Organisationen må finde frem til, hvilke specielle forudsætninger, der skal til for, at der kan finde omlæring sted. Det vil sige, at man skal finde ud af, hvor det nye skabes. Organisationen må stille sig selv spørgsmålet, hvordan læringsmiljøet tilrettelægges, så man ikke bare lærer, men også omlærer. Bateson beskriver processen, som at det gør ondt at om- eller nylære, da det indebærer en midlertidig jeg-udslettelse, inden playground er grundlagt. Viden I takt med at vi lægger industrisamfundet bag os, og vidensamfundet med hastige skridt afløser dette, sker der også en markant ændring i samfundets produktionsformer, hvor vi er vidner til lidt forenklet sagt at produktionsvirksomhedernes masseproduktion og standardiserede produktionsformer i stadig stigende grad erstattes af virksomheder og organisationer, hvor samarbejde og videndeling er helt centrale og nødvendige begreber. Begrebet vidensamfund indikerer, at alle dele af samfundets organisatoriske, institutionelle og professionelle aktiviteter er videnbaserede. 4 4 Skole 2.0 s. 19 7

8 I vores afklaring af begrebet viden finder vi god mening i nedenstående skema, som er inspireret af Lars Qvortrup og hans vidensystematik, hvor han bl.a. arbejder med fire grundlæggende og forskellige vidensformer: Vidensystematik Vidensform Vidensbetegnelse Viden om omverdenen Faktuel viden Kvalifikationer Viden om videnssituationen Situativ eller reflektiv viden Kompetence Viden om videnssystemet Systemisk viden Kreativitet Viden om betingelserne for videnssystemet Verdensviden Kultur Den første vidensform er i vores forståelse viden om - den viden, der kan bruges til at besvare hvem, hvad, hvor spørgsmål med, ofte kaldet paratviden eller kvalifikationer. Den anden vidensform er i vores forståelse viden hvordan den viden, der kan bruges til at besvare hvordan spørgsmål, også kaldet kompetence. Den tredje vidensform er i vores forståelse viden hvorfor den viden, der kan bruges til at spørge, hvorfor vores viden er, som den er, også kaldet kreativitet. Den fjerde vidensform er viden om forudsætningen for viden den viden, der kan bruges til at forstå den kontekst, man selv og andre danner viden i, også kaldet kultur. Den ene vidensform er ikke bedre end den anden. De forudsætter derimod hinanden. Når vi ser på hvilke kompetencer, der skal i spil i forhold til at bevæge sig i de fire vidensformer, finder vi også inspiration hos Qvortrup. 8

9 Han har et bud på tre former af nye og nødvendige kompetencer 5 i det med Qvortrups ord hyperkomplekse samfund. Et komplekst samfund indeholder flere muligheder end man som iagttager umiddelbart kan tilkoble sig, og at det er hyperkomplekst betyder, at det endvidere forholder sig til vilkårligheden i sine egne beskrivelser af omverdenen 6. Refleksionskompetence er den kompetenceform, der er baseret på selviagttagelse. Selviagttagelse er et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som eksisterer i kraft af sig selv, og som fungerer og udvikler sig på basis af det, det allerede ved og mener. Men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved globalisering og accelererende forandringshastighed, er evnen til at iagttage sig selv desto vigtigere, fordi henvisning til uforanderlige normer ikke er tilstrækkelig til at kunne holde trit med det ydre kompleksitetspres fra begivenheder og forandringer, som melder sig globalt. Her er det nødvendigt løbende at kunne fortolke og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. Relationskompetence er den kompetenceform, der er baseret på fremmediagttagelse. Også fremmediagttagelse er naturligvis et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som eksisterer i kraft af differentieringen mellem selv og omverden, men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved at antallet af forskellige situationer og omverdensrelationer vokser fra dag til dag, er evnen til at sætte sig i den andens sted og etablere kommunikative relationer vigtigere, end den nogensinde har været. Evnen til at relatere sig til den eller det fremmede ud fra en viden om på den ene side, hvad man selv står for og på den anden side, at verden også godt kan fortolkes anderledes, er den anden basale kompetenceform i et hyperkomplekst samfund. 5 Det vidende samfund 6 Det vidende samfund s. 47 9

10 Meningskompetence er den kompetenceform, der er baseret på iagttagelse af iagttagelse, dvs. på evnen til at kunne iagttage de fællesværdier, som et givet kollektiv normalt er blindt overfor. Uanset samfundets forandringshastighed vil det altid stabilisere sig i en - måske bare midlertidig - meningshorisont, som ikke tilhører den ene eller anden kommunikationspartner, men som er fællesskabets, det sociale systems kollektive værdigrundlag. I forhold hertil er det afgørende dels at kunne identificere og respektere et sådant fællesgrundlag, dels også - i forandringsprocesser eller når ét socialsystem, dvs. én gruppe eller én organisation, møder et andet - at kunne vide, at også meningshorisonter kan være anderledes. Kombinationen af disse tre kompetenceformer giver den enkelte redskaber til at kunne navigere i det hyperkomplekse samfund, eller med Qvortrups egne ord: Ved at udvikle et sådant sæt af kompetencer vil det enkelte individ dels: lære at lære og omlære individuelt lære og omlære kommunikativt lære og omlære i og som et socialt fællesskab 7 Organisationskultur og -udvikling Skolekultur er et både luftigt og i daglig tale forholdsvis udefinerbart begreb 8, men enhver reel udvikling tager afsæt i en eksisterende kultur og ender i en ny kultur. Hvis udviklingen ikke gør det, er der slet ikke tale om udvikling, men kampagner eller tomme slag i luften 9. Til at gøre begreberne skolekultur og organisationsudvikling mere håndgribelige har vi valgt at anvende organisationsforsker og -teoretiker Peter M. Senges teorier om den lærende organisation og herunder hans 5 discipliner. I denne organisationsform er det ordet lærende, der er i centrum. Målet er livslang læring. 7 Det lærende samfund 8 Skolekultur og organisationsudvikling s Skolekultur og organisationsudvikling s

11 Forudsætningen for den lærende organisation er en bevidsthedsændring, der handler om at se helheder i stedet for dele. Kernen i den lærende organisation er et mentalitetsskift fra at se os selv som adskilt fra verden til at være forbundet med verden, fra at se problemer som noget der er skabt af andre eller noget derude, til at se, hvorledes vores egne handlinger skaber de problemer, vi oplever. En lærende organisation er et sted, hvor folk til stadighed opdager, hvordan de skaber deres virkelighed. Og hvordan de kan ændre den. 10 Den lærende organisation bygger på et fundament af 5 discipliner. En disciplin er en udviklingsvej til erhvervelse af visse evner og kompetencer. Som med enhver anden disciplin[ ], så har nogle mennesker en medfødt evne, men alle kan lære at beherske den ved at øve sig 11. Vi vil sammenfatte de 5 discipliner således: Mentale modeller Mentale modeller tager udgangspunkt i den kognitive psykologi og handler om den enkeltes grundlæggende billeder af, hvordan verden hænger sammen og fungerer. Mentale modeller afgør dog ikke kun, hvordan vi forstår verden, men også hvordan vi handler i forhold til den. Problemet med mentale modeller opstår, når de bygger på ureflekterede forestillinger og forståelser af virkeligheden. En vigtig pointe i arbejdet med de mentale modeller er derfor, at man 12 udfordres af sig selv og andre og dermed lader sin egen forforståelse forstyrre. 10 Publikation Den femte disciplin 11 Den femte disciplin s

12 Personlig beherskelse For at kunne arbejde med mentale modeller, skal organisationsmedlemmerne have opnået en vis grad af personlig beherskelse. Personlig beherskelse handler i første omgang om at klargøre ens egen personlige vision. Hvad er det, der driver mig? Dernæst handler det om at opnå overensstemmelse mellem ord (personlig vision) og handling. Dvs. reelt at skabe en sammenhæng 12 mellem det, jeg siger, og det, jeg gør. Fælles visioner Fælles visioner handler om, at vi sammen afklarer, hvad vi vil med det, vi gør. For at skabe ægte forpligtigelse over for en fælles vision, er det vigtigt, at der er taget udgangspunkt i medlemmernes personlige visioner, og at disse reflekteres i den fælles vision. Dette vil sikre, at det, vi gør, hver for sig og sammen, peger i samme retning. 12 Teamlæring Tanken om teamlæring baserer sig på, at man i organisationen ikke kun skal lære individuelt, men også i fællesskab. Samarbejde øger mulighederne for den enkeltes læring og ekstra ressourcer skabes, fordi teamets fælles kompetencer overstiger summen af de enkelte medlemmers. Dvs. 1+1=3. Man skal derfor sørge for, igennem refleksion og dialog, at skabe rum for at udfordre, påvirke og lære af 12 hinanden. 12

13 Systemtænkning Systemtænkning er den disciplin, der binder de fire øvrige discipliner sammen til et hele. Systemtænkning handler om at forstå, at de fire andre discipliner ikke kan stå alene i den lærende organisation, men at de påvirker hinanden indbyrdes. Dvs. at de er underlagt en gensidig nødvendighed. Det fulde udbytte af arbejdet med de forskellige discipliner opnås først, når de også sammentænkes. 12 Helheden er på den måde større end summen af de enkelte discipliner. Diskussion Vi har i skolen tidligere haft, og har i høj grad stadig, fokus på såkaldt faktuel orienteret undervisning, hvor eleverne har skullet finde og reproducere faktuel viden og benytte dette i forbindelse med et produkt, som herefter er blevet evalueret og bedømt af læreren. I dette arbejde har de læremidler, der har været til rådighed for eleverne i forhold til informationssøgning, typisk været læremidler, der har været didaktiserede af lærebogsforlagene og er fundet relevante af lærere og skolebibliotekarer i forhold til de faglige mål, der har været opstillet for de enkelte fag. I dag ser tingene anderledes ud. Informationsmængden og tilgængeligheden til denne er enorm, og information findes og skabes ikke længere udelukkende i databaser, lærebøger eller lukkede forskningsfællesskaber, men er i mange tilfælde blevet et fælles anliggende. Vi er ikke alene brugere af information, men i vidensamfundet, hvor Web 2.0 teknologien og de sociale medier spiller en afgørende rolle, har vi også mulighed for at være medproducerende. 12 Publikation Den femte disciplin 13

14 Vi kan vanskeligt gøre eleverne informationskompetente, hvis vi ikke forstår, hvor komplekst et begreb informationskompetence er. I vidensamfundet går vejen til information ikke nødvendigvis igennem læreren. Al information er tilgængelig uafhængigt af tid, sted og rum. Det handler ikke længere kun om kvalifikationer i søg og find, men også om at fokusere på og understøtte kompetencer til at vide, hvornår man har et informationsbehov, hvor og hvordan information søges, kritisk vurdere den indsamlede information, strukturere informationen samt anvende den strukturerede information til at skabe sig ny viden. Forståelsen for kompleksiteten i begrebet informationskompetence må derfor nødvendigvis ændre lærerens læringsmål og didaktiske overvejelser samt lærerens rolle over for eleverne. Læreren har traditionelt set været ekspert i at lære at lære og har opbygget en evne til at sætte sig ind i mange forskellige emner, som efterfølgende formidles til eleverne. Sagt på en anden måde har læreren opbygget didaktiske rutiner. Rutiner kan være med til at effektivisere ens arbejde, men kan også være svære at ændre. Eksperten har gennem øvelse og praksislæring forvandlet det langsomme, bevidst rationelle arbejde med problem, mål og plan til en kropslig eller intuitiv handlingskompetence, hvad der som sagt på én gang øger effektiviteten og tempoet af arbejdet og samtidig gør det vanskeligt at se situationen fra andre vinkler 13. Brug af digitale medier er i dag en integreret del af samfundet, herunder elever fritidsliv. Vi ser ikke, at dette afspejles i skolen, og lærerens didaktiske rutiner må derfor tilpasses og sandsynligvis helt laves om. Det er derfor nødvendigt at nytænke lærerens kompetencer og her finder vi, som tidligere skrevet, god hjælp hos Qvortrups tre kompetenceformer, refleksions-, relations- og meningskompetence, som giver læreren forudsætning for at omlære. At omlære kan være en skrøbelig proces, fordi man ikke længere har sin vante og godkendte læreridentitet som basis. Når man har lært at lære, kan man løbende og relativt hurtigt lære nyt inden for det område, man er blevet ekspert i, mens omlæringen er af mere radikal karakter, da den indebærer en forandring af ens grundlæggende og intuitive forforståelse. 14 Som før nævnt taler Bateson om at Det gør ondt at om- eller nylære, da det indebærer en midlertidig jeg-udslettelse Den lærende organisation s Den femte disciplin s Den femte disciplin s

15 For at denne omlæringsproces bliver så smertefri som mulig og dermed har større sandsynlighed for at lykkes, er det vigtigt, at man for det første holder fokus på, at læringsprocessen tager sit afsæt i de lærendes allerede erhvervede viden, så koblingen fra gammel til ny viden bliver meningsfuld og dermed brugbar. Derfor, mener vi, at det er vigtigt, at der i arbejdet med at definere læringscenterets kernopgave skal tages afsæt i medarbejdernes allerede erhvervede kvalifikationer og kompetencer. For det andet, mener vi, at det er vigtigt med en relationel forståelse af læring og viden, hvorfor forudsætningen for læring bliver at få adgang til deltagelse i kreative og trygge miljøer - playgrounds. Vi kan se en mulighed for, at vi på læringscenteret kan skabe rum og tid til at bruge hinanden og hinandens klasser/undervisning og på den måde skabe et frirum/playground til den skrøbelige omlæring. Som dygtige lærere via deres pædagogik kan skabe frirum for børnenes læring, således bør de også under udviklingen af den lærende skole skabe frirum for deres egen læring 16. Vi mener, at det vil være nødvendigt, at læringscenterets medarbejdere er igennem en sådan omlæringsproces, da der også på læringscenteret eksisterer didaktiske rutiner og forældede rolleopfattelser. Dette vil være en god forudsætning for at kunne vejlede andre i samme proces. I omlæringsprocessen arbejdes med Senges fem discipliner: I mentale modeller er det overgangen fra industrisamfund til vidensamfund, som udgør forstyrrelsen. I personlig beherskelse mener vi, at det er vigtigt, at hver enkelt medarbejder på læringscenteret afdækker sine egne kvalifikationer og kompetencer og gør sig sine personlige visioner bevidst. I fælles visioner mener vi, at det er vigtigt, at medarbejderne på læringscenteret skal kommunikere egne visioner samt læse fælles litteratur for at kvalificere arbejdet hen imod en fælles vision. 16 Den femte disciplin s

16 I teamlæring mener vi, at der kan skabes mulighed for ekstra ressourcer ved at deltage i hinandens undervisning samt efterfølgende i fællesskab reflektere over og diskutere ud fra denne. I dette frirum udfordrer, påvirker og lærer vi af hinanden. Systemtænkning er garant for, at de fire øvrige discipliner konstant er i spil, og for at vi her igennem sikrer livslang læring og dermed fortsat udvikling. I det frirum, der skabes i teamlæring, kan der internt på læringscenteret arbejdes med tre af Qvortrups fire vidensbetegnelser: Udvikling af egne mediekvalifikationer kvalifikationer. Udvikling af informationskompetencer kompetence. Udvikling af vejledning kreativitet. Efterfølgende kan man bevæge sig ud i organisationen og benytte de tre ovenstående betegnelser i arbejdet med den fjerde betegnelse: Udvikling af organisationen kultur. I arbejdet med udvikling af organisationen ser vi det som en nødvendighed, at ledelsen er med til at skabe en pædagogisk ramme, der giver plads til at eksperimentere og nytænke samt at legitimere læringscenterets igangsættende og faciliterende rolle. Da der er behov for en skole, der har fokus på at arbejde med et mere komplekst vidensbegreb, er det lærernes omlæringsproces, som læringscenteret skal igangsætte og facilitere. Denne omlæringsproces skal omhandle en ændring af lærerens didaktiske overvejelser og dermed en ændring af lærerrollen fra ekspert til konsulent og facilitator. Skal vi tage udgangspunkt i det komplekse vidensbegreb, skal elevernes allerede erhvervede viden formel som uformel inddrages, og elevernes læringsproces skal ikke stoppe ved kvalifikationer i søg og find. 16

17 Det er vigtigt også at fokusere på og understøtte kompetencer til at vide, hvornår man har et informationsbehov, hvor og hvordan information søges, kritisk vurdere den indsamlede information, strukturere informationen samt anvende den strukturerede information til at skabe sig ny viden. Hvor det tidligere handlede om viden om, bør fokus i dag også være rettet mod viden hvordan, viden hvorfor og viden om forudsætningen for viden. Konklusion I kølvandet på medialiseringen og dermed det øgede fokus på digitale medier oplever vi, at mange læringscentre har svært ved at legitimere deres eksistens, hvis de ikke formår at nytænke deres arbejdsopgaver. Vi kan se en mulighed for, at læringscenteret kan spille en vigtig rolle som facilitator for nødvendige ændringer i såvel lærerens didaktiske overvejelser som i skolens organisation. Som medarbejder på læringscentret har vi til opgave at sparre med og vejlede vores kollegaer i forhold til brugen af medier i undervisningen, digitale såvel som analoge. Derfor mener vi, at læringscenteret skal have fagfaglighed inden for læring og viden. Vi skal være på forkant i forhold til, hvordan læring og viden forstås i det gældende samfund. I læringsprocessen på såvel læringscenteret som i resten af organisationen er det afgørende at have en vedvarende forståelse for, at man kan befinde sig på divergerende lærings- og vidensniveauer. F.eks. ser vi, at de øvrige medarbejdere på læringscentret på nuværende tidspunkt befinder sig på andet læringsniveau og på refleksions- og relationskompetenceniveau. Hvor vi via vores praksisrefleksion i denne opgave befinder os på tredje læringsniveau og på meningskompetenceniveau. Målet er at vi via refleksion, dialog og teamlæring i fællesskab når til fjerde læringsniveau. Lærerne skal opleve, at tiltag forankres i organisationen og ikke ender som kampagner og dermed undgå en følelse af udbrændthed. Det gør vi ved at skabe en organisation, som er gearet til omskiftelighed og livslang læring - den lærende organisation. Arbejdet med om- og nylæring skal brede sig fra læringscenteret til resten af organisationen. Vi skal, som medarbejdere på læringscenteret, udfordre lærernes mentale modeller og efterfølgende vejlede dem i processen 17

18 med igen at få ord og handling til at mødes, og dermed kickstarte arbejdet med de 5 discipliner i deres egne team. Når fælles visioner opstår ud fra de personlige visioner, kommer udviklingen til at ske nede fra og op. Dette skaber bedre rammer for ændring af kultur, og dermed bedre grobund for at kunne forankre tiltag og lignende frem for at køre kampagner. At læringscenterets medarbejdere selv har været igennem ovenstående proces først, er en vigtig forudsætning. Overgangen fra industrisamfund til vidensamfund betyder ændringer dels i den gængse opfattelse af læreren som ekspert, dels i de didaktiske overvejelser, som læreren skal gøre sig i forbindelse med sin undervisning. Det kræver, at ellers fasttømrede rutiner og vaner brydes. Læringscenteret vil som nævnt - være det naturlige sted til at skabe grobund for denne om- og nylæring. Det er vigtigt, at lærerne opgavebeskriver og didaktiserer, så vi i folkeskolen underviser om, med og i informationskompetence i alle dets komplekse facetter. Lærerne skal uddanne eleverne til, at de skal videre ud i en uforudsigelig virkelighed, hvor der er brug for refleksions-, relations- og meningskompetence. Målet må for lærerne, i et hastigt omskifteligt samfund, hvor vi ikke længere kan opfatte vores liv i adskilte perioder af uddannelse, job og pensionering, men hvor der snarere er tale om sammenflettede og komplekse forløb af uddannelse, job og efteruddannelse, være livslang læring. Perspektivering Forståelsen for kompleksiteten i begrebet informationskompetence må nødvendigvis ændre lærerens læringsmål og didaktiske overvejelser samt lærerens rolle overfor eleverne. Teorien bag den lærende organisation kan ikke kun bruges til at se på team og skolen som helhed, men også til at se på eleverne. Også de - i hvert fald de store - skal til en vis grad omlære, da de også er præget af en forforståelse af, hvordan man løser opgaver og nu får brug for styrkede informationskompetencer og et bredere vidensbegreb. At den lærende organisation er et essistentielt begreb for skolen i et hastigt omskifteligt samfund understreges af, at selvom informationskompetence er et komplekst begreb, er kun den nuværende repræsentant for et foranderligt samfund. I morgen er det noget andet. 18

19 Litteraturliste Bøger Redigeret af Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, 1. udgave 2010, Akademisk Forlag. Kap. 3. Holm Sørensen, Birgitte, Audon, Lone og Twedell Levinsen, Karin: Skole 2.0, 1. udgave 2010, Forlaget Klim. Kap 2, 3, 5, 9 Hubert, Bernt: Skolekultur og Organisationsudvikling i et it- og medieperspektiv, 2008, Professionshøjskolen København. Forord og læsevejledning, kap. 2, 4, 5, 12, 13. Illeris, Knud: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud & Marx, 1. udgave 1999, Roskilde Universitetsforlag. Kap. 1, 2, 3, 7, 10. Nielsen, Hans Jørn, Høyrup, Helene og Christensen, Hans Dam (RED.): NYE VIDENSMEDIER Kultur, læring og kommunikation, 1. udgave 2011, Samfundslitteratur. Indledning. Qvortrup, Lars: Det vidende samfund mysteriet om viden, læring og dannelse, 1. udgave 2004, Unge Pædagoger. Side Redigeret af Ryberg, Birgitte & Thrane, Marianne: Skolen som lærende organisation i teori og praksis, 2003, Forlaget Klim. Kap 1-3. Senge, Peter M: Den femte disciplin. Den lærende organisations teori og praksis, 1. udgave 1999, Forlaget Klim. Kap. 1, 2, 3, 4, 5, 9, 10, 11, 12. Artikler Qvortrup, Lars: Det lærende samfund læring, kompetence, dannelse og IT i det hyperkomplekse samfund, 2002, Undervisningsministeriet. Andre publikationer 19

20 Fordeling Indledning - Fælles Udsigtspunkt og problemstilling - Fælles Metodeovervejelser - Fælles Teoretiske overvejelser og nøglebegreber Læring - Trine Viden - Henrik Organisationskultur og -udvikling - Britt Diskussion - Fælles Konklusion - Fælles Perspektivering - Fælles 20

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE..

TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. Opgave Hvorfor er det egentlig, at vi vil eller allerede organiserer os i teams på skolen? Dagsprogram Team-baggrund Teamniveauer Synergi og læring

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse og pædagogik Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse? Hvorfor omstilling? Hvorfor digital dannelse? Digitalisering af samfund, kultur- og fritidslivet

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere