Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn"

Transkript

1 3 04: Hovedstaden har mest gang i hjulene 07: Erhvervsuddannelser bløder fortsat prestige 10: Danskerne: Medierne tegner et for negativt billede af landdistrikter 12: Leder: Drop den rådne banan MOMENTUM. 7. ÅRGANG. 3. UDGAVE KL. 10. FEBRUAR 2015 Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn De anbragte børn halter efter deres jævnaldrende. Langt færre tager en uddannelse og får et job som voksne, viser ny Momentumanalyse. En bedre indsats for at give de anbragte børn en afgangsprøve fra folkeskolen er ifølge forskere centralt for at udligne forskellene. Kommunerne vil opprioritere uddannelse til de anbragte børn. Anbragte børn får langt sjældnere en uddannelse og et arbejde sammenlignet med de ikke-anbragte børn. Og samtidig havner flere anbragte børn i kriminalitet. Det viser en ny Momentum-analyse, hvor vi har fulgt og sammenlignet alle anbragte og ikke-anbragte børn fra årgangene 1982, 1987 og 1996 på en række parametre. Anbragte børn defineres som børn, der mindst én gang som 0-17-årig har været anbragt uden for hjemmet. Resultaterne tegner et meget klart billede af, at de anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre jævnaldrende: 40 procent af de anbragte børn har som årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder seks procent af de ikke-anbragte børn. 30 procent af de anbragte børn har taget en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 79 procent af de ikke-anbragte. Kun 35 procent af de anbragte børn har som 30-årige en kompetencegivende uddannelse, mens 77 procent af de ikke-anbragte børn har det. Kun 43 procent af de anbragte børn er som 30-årige i beskæftigelse, mens det gælder 77 procent af de ikke-anbragte børn. 24 procent af de anbragte drenge har været fængslet mindst én gang, når de er 30 år, mod kun fire procent af de ikke-anbragte drenge. Andel af børn fra årgang 1996, der ikke havde taget folkeskolens afgangsprøve som årige i 2013 (%) Anbragte børn Ikke-anbragte børn Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

2 Børn Andel af børn fra årgang 1987, der havde fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årige 1. januar 2013 (%) Andel af børn fra årgang 1982, der havde fuldført en kompetencegivende uddannelse som 30-årige 1. januar 2013 (%) Anbragte børn 30 Anbragte børn 35 Ikke-anbragte børn 79 Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Ikke-anbragte børn 77 Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Af Jens Baes-Jørgensen, Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL s analyseenhed For Signe Frederiksen, forsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er der ingen tvivl om, at spændet mellem anbragte og ikke-anbragte børn på de forskellige parametre er stærkt bekymrende.»forskellen er absolut for stor. Ikke mindst blandt de unge, der bliver anbragt sent og ofte bliver anbragt på grund af problemer i forhold til familie, skolen og kriminalitet. For dem foregår der ofte en masse ting i deres liv, der gør det svært for dem at fastholde et skoleforløb, selv om de har et stort potentiale. Og uden uddannelse ender mange af dem også uden job, og nogle fortsætter den kriminelle løbebane,«siger Signe Frederiksen. Hun pointerer, at selv om de anbragte børn rummer et stort potentiale for at klare sig bedre end i dag, så er det urealistisk, at de samlet set kommer på niveau med andre børn. En gruppe af de anbragte børn har simpelthen så store fysiske og psykiske problemer, at de ikke vil kunne tage en uddannelse eller få et arbejde. Flere skal have folkeskolens afgangsprøve Til gengæld ville det ifølge Signe Frederiksen kunne rykke meget på tallene for resten af livsforløbet, hvis man kunne få flere igennem folkeskolen på en bedre måde end i dag.»for rigtig mange af de anbragte børn starter voksenlivets problemer med, at de ikke får afsluttet folkeskolens afgangsprøve, eller at den er meget dårlig. Dermed får de også langt dårligere mulighed for at tage en ungdomsuddannelse og få et arbejde,«siger Signe Frederiksen. Analysen viser også en stor forskel i karakterniveauet, de anbragte og ikke-anbragte børn kommer ud med. De anbragte børn fra årgang 1996, der fik en folkeskoleeksamen, havde et karaktergennemsnit på 4,7, mens de ikke-anbragte børns var på 6,7. Kun 18 procent af de anbragte børn fik et gennemsnit over middel, mens det gjaldt 48 procent af de ikke-anbragte børn. Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund (SL), mener også, at årene i folkeskolen er dér, hvor samfundet primært bør rette fokus hen for at hjælpe de anbragte børn bedre på vej.»vi ved jo, at uddannelse er den enkeltstående faktor, der har størst betydning for de her drenge og pigers livschance. Du kan ikke gøre noget ved deres gener og tidligere opvækst, men du kan gøre noget ved deres skolegang, og derfor er de her tal også så alarmerende. Der er ingen tvivl om, at vi skal have hævet indsatsen og de faglige ambitioner på deres vegne,«siger Benny Andersen. Han mener, der er flere områder, vi kan sætte ind på for at forbedre de anbragte børns uddannelsesniveau.»selv om de anbragte børn har hårdt brug for kontinuitet, så oplever omkring halvdelen mindst to skoleskift, og det går naturligvis ud over skolegangen. Derfor skal vi blive bedre til at finde det rette match i første omgang. Samtidig anbringer vi stadig børnene for sent. Vi oplever for mange, der som 16-årige kommer ind på døgninstitution med to-tre familieplejer i bagagen, og så skal de hjælpes til at få en folkeskoleeksamen i løbet af et år,«siger Benny Andersen. Han mener desuden, at socialpædagogerne på døgninstitutionerne, som kender børnene og deres udfordringer, bør involveres mere i folkeskolen og agere støtte for børnene i en periode. Mere fokus på læring Spørger man Inge M. Bryderup, professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, som igennem en årrække har forsket i anbragte børns skolegang og uddannelse, er der heller ingen tvivl om, at de anbragte børns uddannelsesniveau kunne være langt højere. Hun peger dog på, at tallene i tidligere undersøgelser har set lidt pænere ud i forhold til de anbragte børns skole- og uddannelsesniveau. Det skyldes formentlig primært, at der har været flere årgange af børn specielt af de ældste med i tidligere undersøgelser, og da de anbragte børn generelt er senere end andre til at få sig en uddannelse, betyder det, at tallene bliver højere end i Momentum-undersøgelsen.»Under alle omstændigheder er der et stort potentiale for mere uddannelse til de anbragte børn, for de er jo ikke mindre intelligente end resten af befolkningen, og de vil gerne klare 2 - MOMENTUM FEBRUAR 2015

3 Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt børn fra årgang 1982 som 30-årige 1. januar 2013 (%) Anbragte børn Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Ikke-anbragte børn Beskæftigede Uddannelsessøgende 7 7 Dagpenge 4 4 Kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate) 4 1 Kontanthjælp (ikke-arbejdsmarkedsparate) 18 4 Sygedagpenge, revalidering, fleksjob m.m. 6 4 Førtidspension 17 2 Om undersøgelsen Analysen er foretaget på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik over anbragte børn og unge, folkeskolekarakterer og fuldførte uddannelser samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Derudover anvendes data fra Sygesikringsregisteret og Kriminalitetsstatistikken. Anbragte børn defineres som børn, der mindst én gang som 0-17 årige har været anbragt uden for hjemmet. Analysen er foretaget på tre forskellige årgange: 1996-årgangen, der består af personer, hvoraf har været anbragt uden for hjemmet. Ungdomsuddannelsesanalysen består af de personer, der blev født i Heraf havde været anbragt. Voksen-analysen består af de personer, der blev født i Heraf havde været anbragt. Du kan downloade et notat om analysen på sig godt i skolen og have en ungdomsuddannelse. Det kræver selvfølgelig en dedikeret og sammenhængende indsats, hvor man tager hånd om den enkelte, men så viser undersøgelser også, at der er mulighed for klare forbedringer,«siger Inge M. Bryderup. Hun peger blandt andet på, at vi skal blive bedre til at sikre, at børnene får en ordentlig lektiehjælp, hvor de er anbragt, eller ved hjælp af mentorer. Kommunerne har desuden efter Inge M. Bryderups vurdering haft for lidt fokus på læringsdelen, når det gælder anbragte børn.»kommunerne har først villet ordne de sociale og psykiske udfordringer, mange af disse børn har, inden de for alvor begyndte at gøre noget ved skolegangen. Heldigvis ser det dog ud til, at kommunerne er begyndt at få øjnene op for, at man godt kan gøre noget ved skolearbejdet samtidigt,«siger Inge M. Bryderup. Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg, er helt enig i, at langt flere anbragte børn skal have folkeskolens afgangsprøve og senere hen en rigtig uddannelse, som kan veksles til et job. Derfor bliver det også et centralt emne, hvordan man får hævet uddannelsesniveauet for de anbragte børn, når KL i starten af marts offentliggør et nyt udspil om en bedre indsats for udsatte børn og unge.»det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres, og her er afgangsprøven en vigtig forudsætning. Vi skal derfor styrke indsatsen omkring de anbragte børns skolegang og sikre, at det bliver en del af den samlede indsats på niveau med at hjælpe børnene med deres sociale, psykiske og fysiske udfordringer,«siger Thomas Adelskov. Kræver en kulturændring Aalborg Kommune er en af de kommuner, der allerede har sat fokus på at give de anbragte børn en bedre skolegang. Her valgte kommunen at gå strategisk til værks ved at lave en systematisk undersøgelse af de anbragte børns uddannelsesniveau.»undersøgelsen af børnene på de interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner var deprimerende læsning. Alt for mange fik ikke afsluttet folkeskolens 9. klasse, og mange blev fritaget for mange fag. For de anbragte børn i folkeskolen var det knap så slemt. Vi besluttede derfor at gentænke vores indsats i samarbejde med skoleforvaltningen,«siger Hanne Manata, socialchef i Aalborg Kommune. Det betyder blandt andet, at medarbejdere fra skoleforvaltningen har været med ude på de interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner for at se, hvad der skal til for at hjælpe de enkelte børn og sikre en systematisk opfølgning på det enkelte barn. Målet er, at hvert eneste barn skal blive dygtigere.»meget ofte er rådgiverne optaget af de andre elementer i handleplanen, og så glemmer de at få specialviden ind omkring, hvordan vi styrker barnets skolegang,«siger Hanne Manata. For de anbragte børn, der går i folkeskole, er det også centralt at sikre medarbejdernes fokus på skoledelen, ligesom man i skoleforvaltningen skal reagere hurtigere på mistrivsel fra børnene. Eksempelvis har mange ekstremt meget fravær, og der skal skolen hurtigt kunne sætte ind med supplerende støtte. Også børnenes anbringelsessted har fået en større rolle i børnenes skolegang, da de ansatte i højere grad skal støtte dem i lektielæsningen og sikre, at de ikke har mange forsømmelser. Der er også behov for mere viden på området, så derfor har medarbejderne været til fælles temadage om emnet, blandt andet med oplæg fra forskere på området. Målet er, at der skal ske en kulturændring i synet på børnene:»omsorgsgenet blandt medarbejderne har næsten været for stort. For vi skal også huske at have ambitioner på børnenes vegne. Selvfølgelig har de nogle andre vilkår og skal hjælpes, men vi skal samtidig støtte dem i at bryde den sociale arv, og her er uddannelse helt centralt,«siger Hanne Manata. MOMENTUM FEBRUAR

4 Økonomi Hovedstaden har mest gang i hjulene Af Søren Kudahl, Analyse: Jonas Korsgaard Christiansen, KL s Analyseenhed Ny KL-analyse viser store forskelle i væksten mellem de forskellige landsdele i de seneste år. København har haft den mest positive udvikling i produktivitet og beskæftigelse, mens specielt Fyn og Vest- og Sydsjælland har haft det svært. Eksperter peger på andelen af højtuddannet arbejdskraft, branchesammensætningen og konkurrencen i området som afgørende forklaringer på forskellene. Tallene taler sit eget klare sprog: Det er København og omegn og til en vis grad Østjylland som har haft den højeste vækst i Danmark, hvis man ser på perioden fra 1995 til Og det er også København og omegn, som har klaret sig bedst, hvis man kun ser på kriseperioden fra 2008 til Det viser en ny KL-analyse, som Momentum i dag kan løfte sløret for. København klarer sig bedst på udviklingen i både produktivitet og beskæftigelse. Jens Hauch, vicedirektør i den uafhængige tænketank Kraka, kalder det naturligt, at landets største by har været omdrejningspunktet for væksten i de seneste år.»det giver i sig selv nogle produktivitetsfordele, når virksomheder placerer sig i en større by. Det handler blandt andet om, at informationen glider nemmere, når man er tæt på hinanden. Samtidig er de mennesker, der flytter fra land til by i disse år, generelt højtuddannede og dermed også mere produktive,«siger Jens Hauch. Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af den nu nedlagte produktivitetskommission, mener, at forskelle i branchesammensætning spiller en betydelig rolle for, hvilke landsdele der klarer sig godt, og hvilke der kører mere på pumperne. Han peger blandt andet på, at serviceerhverv i Danmark generelt har haft en lav produktivitetsudvikling, hvis de vel at mærke ikke er udsat for international konkurrence.»servicevirksomheder som detailhandel, håndværkere og frisører der ikke har konkurrence fra udlandet er nogenlunde ligeligt fordelt ud over landet. Men de relativt få revisorer og arkitekter, som har udenlandske kunder, ligger næsten alle i København. Det er dem, vi kalder exceptional performers. Mærsks containerfragt er eksempelvis også serviceerhverv, men i den grad udsat for international konkurrence, og Mærsk har formodentlig haft en fin produktivitetsudvikling,«siger Philipp Schröder. Højtuddannede er mere produktive Ud over branchesammensætningen peger økonomiprofessoren på to andre mulige faktorer, som kan forklare forskellene i produktivitet mellem landsdelene. Det gælder konkurrencesituationen i området og andelen af højtuddannet arbejdskraft. Men det er nødvendigt med grundigere analyser for at fastslå årsagerne.»det kan for eksempel sagtens være, at VVS ere i dele af Jylland er udsat for mindre konkurrence og derved kan tage det lidt mere afslappet og har en lavere produktivitet end VVS ere i København, som er i hårdere konkurrence. Men det kan også handle om uddannelsesniveau. For eksempel ved vi, at en tredjedel af de ansatte i serviceerhverv i USA er højtuddannede, mens det kun gælder cirka 20 procent i Danmark. Og det er formentlig en væsentlig forklaring på, at serviceerhverv i USA har en højere produktivitet,«siger Philipp Schröder. Mens København altså ifølge undersøgelsen er den store vækstdriver i Danmark, hæfter Kraka-vicedirektør Jens Hauch sig også ved, at andre landsdele faktisk overrasker ham positivt på nogle parametre.»bornholm, Vestjylland og Nordjylland har også haft en ganske god produktivitetsudvikling. Formentlig fordi der er meget MOMENTUM FEBRUAR 2015

5 Om undersøgelsen KL s Analyseenhed har ved hjælp af data fra Danmarks Statistik undersøgt udviklingen i vækst, produktivitet og beskæftigelse for perioden i de enkelte landsdele. Bruttoværditilvæksten (BVT) anvendes som mål for væksten i perioden. BVT kan betragtes som den værditilvækst, erhvervene selv har skabt. I analysen er BVT opgjort i faste priser. BVT giver det mest retvisende billede af, hvor meget der produceres med de ressourcer, som er tilgængelige i økonomien. Der er to faktorer, som påvirker BVT: Beskæftigelsen (antallet af arbejdstimer) og produktiviteten (BVT pr. arbejdstime). Værditilvæksten er fordelt efter arbejdsstedets placering og ikke efter, hvor de beskæftigede bor. industri og landbrug på de egne, og de brancher har haft en fornuftig produktivitetsudvikling. Men høj produktivitet betyder ikke nødvendigvis, at det går godt i et område, hvis den samlede beskæftigelse samtidig er faldende. Så kan det jo opleves helt anderledes for de kommuner, som skal forsørge flere borgere uden for arbejdsmarkedet,«siger Jens Hauch og tilføjer:»set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det fint, at mere samles i byerne. Men i diskussionen om udkantsdanmarks kvaler er det naturligvis mere problematisk.«de landsdele, som har oplevet den laveste vækst fra 1995 til 2013, er Vest- og Sydsjælland, Bornholm og Fyn i nævnte rækkefølge. Bornholm har dog klaret sig betydeligt bedre, hvis man kun kigger på perioden fra 2008 til Til gengæld ligger Fyn her helt i bund. Philipp Schröder og Jens Hauch peger på, at det formentlig i høj grad handler om, at der er relativt lidt industri som har haft en god produktivitetsudvikling på Fyn. Comeback til Kerteminde I Kerteminde er borgmester Hans Luunbjerg helt på det rene med, at fynsk erhvervsliv har haft svært ved at holde trit med væksten i andre dele af landet. Og han ærgrer sig over, at landets tredjestørste by ikke har været det samme lokomotiv for vækst på Fyn, som København har været det for hovedstadsregionen og Aarhus for Østjylland.»Overordnet set har vi på Fyn ikke været dygtige nok til at udnytte Odense som motor, og vi har ikke arbejdet godt nok sammen. Vi har nok hver især haft for meget fokus på vores egen kommune. Det gik jo også fint for os, indtil Lindø-værftet Gennemsnitlig årlig bruttoværditilvækst fordelt på landsdele (%) København (omegn) 2,34 København (by) 2,30 Østjylland 1,49 Hele landet 1,18 Nordsjælland 1,03 Østsjælland 1,03 Vestjylland 0,98 Nordjylland 0,97 Sydjylland 0,93 Fyn 0,32 Bornholm 0,28 Vest- og Sydsjælland 0,01 Kilde: KL på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Gennemsnitlig årlig bruttoværditilvækst fordelt på landsdele (%) København (omegn) 0,81 København (by) 0,72 Østsjælland 0,62 Bornholm 0,12 Sydjylland -0,05 Østjylland -0,47 Hele landet -0,61 Vestjylland -0,93 Nordjylland -1,11 Nordsjælland -1,12 Vest- og Sydsjælland -1,36 Fyn 1,57 Kilde: KL på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik MOMENTUM FEBRUAR

6 Gennemsnitlig årlig vækst i produktivitet fordelt på landsdele (%) Københavns omegn 1,57 Byen København 1,28 Bornholm 1,27 Vestjylland 1,24 Østjylland 0,90 Hele landet 0,88 Nordjylland 0,87 Sydjylland 0,86 Nordsjælland 0,64 Fyn 0,63 Vest- og Sydsjælland 0,47 Østsjælland 0,42 Kilde: KL på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelse fordelt på landsdele (%) Byen København 1,02 Københavns omegn 0,77 Østsjælland 0,61 Østjylland 0,59 Nordsjælland 0,39 Hele landet 0,30 Nordjylland 0,10 Sydjylland 0.06 Vestjylland -0,27 Fyn -0,31 Vest- og Sydsjælland -0,46 Bornholm -0,99 Kilde: KL på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik lukkede. Men derefter blev vi tvunget til at tænke nyt og arbejde helt anderledes fokuseret med erhvervsindsatsen,«siger Hans Luunbjerg. Han mener, at de fynske kommuner nu er ved at lære det med samarbejdet om erhvervsindsatsen, blandt andet gennem det såkaldte Byregion Fyn. Her samarbejder ni fynske kommuner om blandt andet fælles planstrategi, infrastrukturplanlægning og principper for byernes samspil og udvikling. Som borgmester i Kerteminde kan Hans Luunbjerg glæde sig over, at kommunen nu er tilbage i lyset efter nogle år i en mørk tunnel, siden kommunens suverænt største arbejdsplads Lindø-værftet lukkede endeligt i Nu er Kerteminde imidlertid den danske kommune, hvor beskæftigelsen steg mest i de tre første kvartaler af Det er altovervejende de 83 virksomheder, som nu holder til i Lindø Industripark på værftets gamle arealer som er rygraden i fremgangen.»næsten alle de nye virksomheder relaterer sig til det maritime på den ene eller anden måde. Vi har en stor fordel i form af en lang kaj og store kraner, som ikke findes i nogen anden havn i Nordeuropa. Samtidig ligger vi langt ude på bøhlandet med masser af plads,«siger borgmester Hans Luunbjerg. Samtidig har kommunen satset benhårdt på at levere hurtig sagsbehandling til virksomhederne:»virksomheder kan godt leve med at betale lidt for sagsbehandling, men hastigheden skal være høj. Derfor har vi simpelthen truffet en politisk beslutning om, at vi prioriterer byggesagsbehandling til virksomheder højest, og så må borgerne leve med at vente lidt længere. Samtidig har vi lavet en ordning, hvor de største virksomheder har en fast kontaktperson i kommunen, som de kan tage fat i, uanset hvad det drejer sig om.«gennemsnitlig årlig vækst i produktivitet fordelt på landsdele (%) Østsjælland 1,89 Bornholm 1,87 Sydjylland 1,73 Københavns omegn 1,22 Byen København 1,07 Vestjylland 1,02 Vest- og Sydsjælland 0,89 Østjylland 0,83 Hele landet 0,70 Nordsjælland 0,45 Fyn 0,41 Nordjylland 0,15 Kilde: KL på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelse fordelt på landsdele (%) Byen København -0,35 Københavns omegn -0,41 Nordjylland -1,26 Østsjælland -1,26 Østjylland -1,30 Hele landet -1,32 Nordsjælland -1,56 Bornholm -1,74 Sydjylland -1,78 Vestjylland -1,94 Fyn -1,98 Vest- og Sydsjælland -2,25 Kilde: KL på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 6 - MOMENTUM FEBRUAR 2015

7 Uddannelse Erhvervsuddannelser bløder fortsat prestige Af Anders Egedal Erhvervsuddannelser får lavere og lavere anseelse blandt danskerne, viser ny Momentum-undersøgelse. Kun 22 procent forbinder erhvervsuddannelser med høj status, og det er den ungdomsuddannelse, som har oplevet det største fald i prestige de seneste år. Kun seks procent foretrækker en erhvervsuddannelse til deres barn, mens langt flere drømmer om et barn med rød studenterhue. Danskerne tillægger høvlebænken, frisørsaksen og kokkehuen stadig mindre prestige. I en måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning hen over nytår, svarer 22 procent, at de forbinder en erhvervsuddannelse med høj status, mens det i september 2012 var 28 procent af danskerne, der anså en erhvervsuddannelse for at være forbundet med høj status. Erhvervsuddannelserne er dermed den ungdomsuddannelse, der har mistet mest prestige i befolkningen med et fald på 21 procent på kun lidt over to år. Camilla Hutters, områdechef ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), arbejder med undersøgelser og evalueringer af ungdomsuddannelser. Hun mener, at erhvervsuddannelsernes dalende anseelse blandt danskerne blandt andet skyldes usikkerhed omkring fremtidens arbejdsmarked.»mange oplever, at det handler om at tage så meget uddannelse som muligt og bliver i tvivl om, hvorvidt en erhvervsuddannelse egentlig er nok. I stedet tænker de, at en gymnasial uddannelse er en minimumsuddannelse, som giver mulighed for at læse videre og dermed er et sikrere valg. Det er klart, at hvis man mener, at en erhvervsuddannelse ikke giver lige så gode muligheder som førhen, forbinder man den også med lavere status,«siger Camilla Hutters. Ikke blot erhvervsuddannelserne, men også de gymnasiale uddannelser, har oplevet et fald i prestige fra 2012 til i dag. 52 procent af danskerne svarer i Momentums undersøgelse, at de forbinder den klassiske, almene studentereksamen med høj status, mens 62 procent forbandt den rødbåndede skipperkasket med høj status i Andelen med høje tanker om de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx er også faldet fra henholdsvis 55 og 53 procent i 2012 til, at begge uddannelser nu tillægges høj status blandt 46 procent af danskerne. Relativt set er de gymnasiale uddannelser dog alle faldet mindre i status end erhvervsuddannelserne. Ifølge ungdomsuddannelsesforsker Ulla Højmark Jensen, Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, skal forklaringen på samtlige ungdomsuddannelsers fald i prestige findes i regeringens såkaldte 95-procents målsætning. Den handler om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Når stort set alle forventes at tage enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, bliver det ikke længere betragtet som en bedrift at tage en ungdomsuddannelse. Hun er dog alligevel forundret over, at erhvervsuddannelsernes prestige stadig er for nedadgående efter den debat om erhvervsuddannelserne, der har kørt de senere år, og som i foråret sidste år førte til en reform af erhvervsuddannelserne.»nu har politikerne jo i den grad italesat, at vi har brug for håndværksfagene, og at vi har brug for hele erhvervsuddannelsesreformen, som jo blandt andet har betydet, at der er kommet et krav om karakterer ind over. Det har alt sammen været i tråd med at få erhvervsuddannelsernes anseelse til at 4 MOMENTUM FEBRUAR

8 stige, og derfor kunne man godt fristes til at tro, at erhvervsuddannelsernes prestige om ikke andet stagnerede,«siger Ulla Højmark Jensen. Negative historier giver ridser i lakken Udover at indføre adgangskrav, så elever skal have minimum 02 i dansk og matematik for at komme ind på erhvervsuddannelserne, betyder reformen blandt andet, at eleverne får flere undervisningstimer og underviserne mere efteruddannelse. Selv om de nye tiltag først træder i kraft efter sommerferien, oplevede erhvervsuddannelserne sidste år og for første gang længe stigende tilslutning blandt unge, som forlader grundskolen. I 2014 var andelen af 9.- og 10. klasses elever, som tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, på 19,6 procent, mens andelen var på 18,8 procent året forinden. Men udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet er ikke ensbetydende med, at anseelsen i befolkningen stiger i samme takt, understreger Camilla Hutters, områdechef hos EVA.»Undersøgelsen afspejler nogle cementerede uddannelseshierarkier, der gør sig gældende i befolkningen, og som er historisk skabte og har eksisteret i mange år. En gymnasial uddannelse bliver typisk set som et statussymbol i forhold til erhvervsuddannelserne, og det har ikke ændret sig. Det er kulturelle ting, som er svære at ændre, fordi det er en indbygget del af vores uddannelsesmodel, at det boglige regnes for finere end det håndværksmæssige,«siger hun. Heller ikke Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, er overrasket over, at erhvervsuddannelserne oplever dalende prestige trods reformen. En konstruktiv debat udstiller nemlig også dårligdommene, mener han.»debatten om erhvervsuddannelsernes udfordringer har skabt opmærksomhed om uddannelserne og behovet for en reform. Men det giver selvfølgelig nogle ridser i lakken i forhold til status, da det jo ikke nødvendigvis altid er de positive historier, der er i centrum. Det afgørende er nu, at de voksne, der rådgiver de unge forældre, skolelærere og vejledere har Andel, der svarer meget høj eller høj. Studentereksamen (stx) Højere handelseksamen (hhx) Højere teknisk eksamen (htx) Højere forberedelseseksamen (hf) Erhvervsuddannelse (f.eks. tømrer, frisør, social- og sundhedsassistent eller industrioperatør) Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) Kilde: YouGov for Momentum Hvilken status forbinder du med følgende uddannelser? (%) Andel, der svarer meget lav eller lav. Erhvervsuddannelse (f.eks. tømrer, frisør, social- og sundhedsassistent eller industrioperatør) Højere forberedelseseksamen (hf) Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) Studentereksamen (stx) Højere teknisk eksamen (htx) Højere handelseksamen (hhx) MOMENTUM FEBRUAR 2015

9 Om undersøgelsen YouGov har for Momentum gennemført en internetbaseret undersøgelse i december 2014-januar I alt indgår personer i undersøgelsen, der tegner et repræsentativt billede af den danske befolkning i alderen år. en holdning til erhvervsuddannelserne, som er væsentlig mere positiv end tidligere. At ændre den brede befolknings holdning kan tage årtier,«siger Lars Kunov. I Erhvervsskolernes Elevorganisation mener formand Mie Hovmark ikke, at erhvervsuddannelsesreformen overhovedet er nok til at ændre erhvervsskolernes image i befolkningen der skal flere penge i projektet.»man ser stadig ikke velviljen til at poste penge i de erhvervsskoler, som er slidt ned. Når unge eksempelvis har været i brobygning, spørger deres forældre til, hvordan den enkelte erhvervsskole var, og hvis tingene ikke virker, efterlader det et dårligt indtryk. Det er fint, at man har lavet en reform, men når maskinerne på værkstederne ikke fungerer, så lærer man altså ikke forfærdeligt meget mere af de ekstra timer, man skal undervises,«siger Mie Hovmark. Ingen grund til at begræde status Ulla Højmark Jensen, ungdomsuddannelsesforsker ved Aalborg Universitet, mener dog ikke, at erhvervsuddannelsernes dyk ned ad prestige-rangstigen giver grund til større bekymring for fremtiden.»vi ved jo faktisk ikke, præcis hvor mange vi har brug for med en erhvervsuddannelse. I stedet for at synes, det er frygteligt, at unge ikke tager en erhvervsuddannelse, kan man glæde sig over, at så mange unge søger at få sig en gymnasial uddannelse. I det samfund, vi kommer til at leve i fremover, vil der være krav om et højt vidensniveau, og derfor kunne man med fordel tænke erhvervsuddannelserne som en overbygning på de gymnasiale uddannelser,«siger hun. Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov mener dog, at sådanne tanker vil forudsætte en fundamental omstrukturering af uddannelsessystemet.»man kan da godt forestille sig en model, hvor erhvervsuddannelsen var en eftergymnasial uddannelse. Men det bliver en dyr fornøjelse, hvis de unge skal tre år på gymnasiet for derefter at tage en erhvervsuddannelse. Danske Erhvervsskoler Lederne luftede for nogle år siden en model med en grundlæggende ungdomsuddannelse på to år, hvor de, der skulle på lange videregående uddannelser, kunne få et ekstra akademisk overbygningsår, mens andre kunne påbegynde en professionsuddannelse,«siger Lars Kunov. Det er i øvrigt ikke kun, når danskerne spørges til de forskellige ungdomsuddannelsers status, at erhvervsuddannelserne kommer skidt ud. Også når de svarer på, hvilken uddannelse de ville foretrække, hvis de havde et barn, som skulle vælge ungdomsuddannelse nu, scorer erhvervsuddannelserne kun seks procent af stemmerne. Den almene studentereksamen topper suverænt med 28 procents tilslutning. Allerflest 31 procent siger dog, at det har de ikke nogen holdning til. Hvis du havde et barn, som skulle vælge ungdomsuddannelse nu, hvilken uddannelse ville du så helst have, at han/hun valgte? (%) Studentereksamen (stx) 28 Højere handelseksamen (hhx) 12 Højere teknisk eksamen (htx) 7 Erhvervsuddannelse (fx tømrer, frisør, social- og sundhedsassistent eller industrioperatør) 6 Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) 4 Højere forberedelseseksamen (hf) 3 Det har jeg ingen holdning til 31 Ved ikke 10 Kilde: YouGov for Momentum MOMENTUM FEBRUAR

10 Land og by Danskerne: Medierne tegner et for negativt billede af landdistrikter Af Iben Sørensen og Søren Kudahl, Et flertal af danskerne mener i en ny Momentum-undersøgelse, at medierne tegner et mere negativt billede af landdistrikterne, end de fortjener. Flere iagttagere peger på, at en bedre omtale i medierne kan betyde meget for at skabe mere liv i de mindre byer og landdistrikter. En af journalistens vigtigste dyder er at være objektiv og neutral, men spørger man danskerne, så har medierne en tendens til at være for negative i deres dækning af landdistrikterne. I hvert fald mener 57 procent, at medierne tegner et mere negativt billede af landdistrikterne, end de fortjener. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de årige danskere. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er helt enig med flertallet i Momentum-undersøgelsen.»Medierne er desværre ofte med til at tegne et negativt billede af yderområderne. Der bliver brugt kendte ord som Udkantsdanmark, og der er mange negative betegnelser på historier fra yderområder. Medierne betyder på alle måder noget for, hvad folk synes. De kaldes jo den fjerde statsmagt, for den tanke, der er hos folk, er jo ofte den tanke, medierne skaber,«siger Steffen Damsgaard og fremhæver, at der i landdistrikterne også er rigtig mange positive historier, men at det sjældent er dem, medierne vælger at fremhæve:»vi prøver at komme ud over kanten med de gode historier, men når medierne ringer, spørger de mest ind til de ting, der ikke fungerer.«landdistrikter skal vise passion Gunnar Lind Haase Svendsen er professor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet og har forsket i landdistrikters image. Han har også gennemført undersøgelser, der viser, at der indgår mange negativt ladede ord i mediernes retorik om landdistrikterne, men det er dog blevet lidt bedre i de seneste år.»mange synes, at det er en meget negativ og også for negativ omtale, når man konsekvent taler om Udkantsdanmark. Og det er jo klart, at hvis ens børn og unge hele tiden får at vide, at de bor i Udkantsdanmark, så er der måske mindre sandsynlighed for, at de vender tilbage efter for eksempel endt uddannelse,«siger Gunnar Lind Haase Svendsen. Han mener også, at medierne har en indflydelse, der i sidste instans kan vise sig i de politiske beslutninger. Derimod mener han ikke, at medierne spiller nogen rolle i forhold til de voksne, der allerede bor i landdistrikterne.»de er jo generelt mere livstilfredse end folk i storbyerne, og mange steder er der et mere velfungerende foreningsliv,«siger Gunnar Lind Haase Svendsen. Forskeren bakkes op af Momentum-undersøgelsen, der også viser, at folk overordnet er mere positive over for livet på landet end i en storby. 52 procent er nemlig positive eller meget positive over for livet på landet, mens kun 45 procent er det over for livet i en storby. Anne Skare, partner i Futurenavigator og medlem af Fremtidstanken, en gruppe af europæiske eksperter, der diskuterer fremtidens tendenser, mener også, at en generelt negativ mediedækning kan have store konsekvenser for et område.»hvis der er en overvægt af negative historier, så er det med til at påvirke folks indtryk. Og jeg synes, det ville være dejligt, hvis borgerne i landdistrikterne tog deres område mere i forsvar og viste noget mere passion,«siger fremtidsforsker Anne Skare om landdistrikternes rolle i mediebilledet. Hun påpeger også, at hvis medierne tegner et negativt billede med dårlige cases fra et enkelt område, så har folk tendens til at generalisere til flere områder. Bedre omtale kan dog næppe i sig selv få flere til at flytte til landdistrikterne, men i stedet skal man sørge for at pleje de gode tiltag, der allerede foregår i landdistrikterne, og skabe positive historier ved at gøre noget godt for de borgere, man allerede har MOMENTUM FEBRUAR 2015

11 Er du enig eller uenig i følgende udsagn: Medierne tegner generelt et mere negativt billede af landdistrikterne, end de fortjener? (%) Uenig/helt uenig - 9 Hverken enig eller uenig - 26 Ved ikke - 7 Helt enig/enig - 57 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelsen er gennemført december 2014-januar 2015 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen Hvad er din umiddelbare holdning, når du tænker på livet i en? (%) Meget positiv/positiv Hverken positiv eller negativ Negativ/meget negativ Ved ikke 2 3 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelsen er gennemført december 2014-januar 2015 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen Landsby/landdistrikt Storby 45 52»Der er så mange gode kræfter og dygtige mennesker og ildsjæle, der er i gang rundt omkring. Medierne skal nok begynde at fortælle de gode historier, hvis man koordinerede indsatsen bedre og samarbejdede mere, så tingene spillede sammen, i stedet for, at man skal have tilført et nyt skud penge til endnu en kampagne, og det hele bliver for sporadisk,«siger Anne Skare. Ildsjæle kan inspirere andre For der er mange gode historier at fortælle og rigtig mange engagerede ildsjæle i landdistrikterne, som er med til at udvikle områderne og inspirere andre, mener også Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.»Jeg synes, der er rigtig mange ressourcestærke personer i landdistrikterne, der inspirerer andre, og rigtig mange har noget at byde på. Mange tænker kreativt og nyt, og det er humlen,«siger formanden, som samtidig peger på, at der ikke må være for mange fraktioner i en landsby, hvis den skal kunne samarbejde og dyrke ildsjælene. Han håber også, at medierne i højere grad vil være med til at fortælle de gode historier, så der kan blive skabt noget positiv interesse for landdistrikterne.»jeg tror, vi har behov for, at medierne tænker sig meget om. Og jeg tror godt, at det kunne være med til at påvirke bosætningen, hvis mediebilledet var lidt anderledes,«siger Steffen Damsgaard. Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i brancheorganisationen Danske Medier, mener, at de enkelte mediers prioritering i forhold til landdistrikter afhænger meget af deres geografiske placering. Regionale og lokale medier vil typisk henvende sig betydeligt mere til folk, der bor i landdistrikter end de største aviser, hvor størstedelen af læserne bor i større byer. Det smitter også naturligt af på, hvilke historier man bringer, og hvordan de vinkles i forhold til de mindre byer.»ord har selvfølgelig betydning, men det betyder nok mere, hvilke historier man bringer. En historie om faldende huspriser i provinsen kan for eksempel hurtigt komme til at lyde meget negativ i forhold til landdistrikter. Men medierne forsøger jo som udgangspunkt bare at beskrive virkeligheden så objektivt som muligt,«siger Christian Kierkegaard. Han peger på, at nogle medier har haft en intern debat om, hvorvidt de generelt bringer for mange negative historier.»medierne ser meget forskelligt på det her med positive og negative historier. Nogle forholder sig blot til, at de ikke tænker i de baner, men beskriver virkeligheden, som den er. Mens andre medier i perioder har sat fokus på, at de har for mange negative historier og bevidst har forsøgt at bringe flere positive historier,«siger Christian Kierkegaard. Mere neutrale begreber, tak For at gøre mediernes omtale af landdistrikterne bedre, foreslår forsker Gunnar Lind Haase Svendsen, at medierne skal bruge mere neutrale begreber, og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) er enig. Han påpeger over for Momentum, at han alle dage som minister har arbejdet for, at dele af landet ikke stemples som en rådden banan.»medierne skal beskrive virkeligheden så godt og nuanceret, de kan. Ord som rådden banan og Udkantsdanmark er på vej væk, og det er rigtig positivt, at de stigmatiserende ord er ved at forsvinde, men der er altid plads til forbedring,«siger Carsten Hansen, der også vedkender, at medierne kan være en medvirkende årsag til, at folk ikke i højere grad flytter til landdistrikterne.»jeg tror, det er en medvirkende grund, for hvem vil bo i en rådden banan,«spørger ministeren. Ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen gælder det også om at finde den gyldne middelvej, hvor omtalen hverken bliver for positiv eller negativ.»medierne skal prøve at beskrive de virkelige livsvilkår på landet. En mere neutral dækning uden følelsesladede begreber. Hverken Morten Korch eller rådden banan, men mere neutralt og realistisk,«siger forskeren. MOMENTUM FEBRUAR

12 Leder Drop den rådne banan Momentum løfter i dag sløret for en ny analyse af, hvordan væksten har udviklet sig landsdel for landsdel i de seneste år. Og hovedstadsområdet og Østjylland skiller sig målt på værditilvæksten fra 1995 til 2013 klart ud fra resten af landet. Vi er afhængige af, at vækstcentrene i Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. Derfor er det også temmelig bekymrende, at København i de senere år har haltet efter andre nordeuropæiske metropoler som Stockholm, Amsterdam og Hamburg, når det gælder vækst og produktivitet. Én ting er at være anfører i den nationale andedam, men hvis ikke vores hovedstad kan spille med i den internationale konkurrence, så taber resten af landet også. Derfor skal vi skabe de rette betingelser for de nationale vækstcentre med omdrejningspunkt i de største byer, og det er langt hen ad vejen naturligt, at der i disse år sker et ryk af specielt højtuddannede unge mod de største byer. Men vi skal samtidig sikre, at der i alle egne af landet er en offentlig service på et ordentligt niveau og fornuftige rammer for at bo, arbejde og drive virksomhed. I den forbindelse nytter det selvfølgelig ikke, at man i nogle områder skal ud i det fjerneste hjørne af marken for at fange en rimelig mobilforbindelse. Det lyder som en spøg, men er rent faktisk skinbarlig virkelighed i Danmark anno Vækstcentrene skal have de bedst mulige betingelser, men vi behøver ikke tabe resten af landet i processen. I den sammenhæng er det temmelig vigtigt, hvordan vi taler om de mindre byer og landdistrikterne. Udtryk som den rådne banan og Udkantsdanmark har gjort betydelig mere skade, end de nogensinde har gavnet nogen. Jeg er ikke i tvivl om, at der en dag kommer en modtrend, hvor det ikke længere er givet, at flyttebilerne kun kører fra landdistrikterne. Naturværdierne kommer igen længere op på den almindelige danskers prioriteringsliste, end de er i disse år. Men det kræver, at de, der er aktive i den offentlige debat og ikke mindst medierne ikke kun bidrager til at male billedet sort og fremstille mennesker, der har valgt ikke at bo i de større byer, som ofre, der har brug for hjælp. Det er ret tankevækkende, at et flertal af danskerne i dagens Momentum mener, at medierne behandler landdistrikter mere negativt, end de fortjener. Og den negative italesættelse gør kun ondt værre. Det forvrængede image bidrager i sig selv til at skræmme folk, der egentlig godt kunne tænke sig at komme tættere på naturen. Og samtidig kan det få dem, der allerede bor der, til at tvivle på deres eget valg. Urbaniseringen går hurtigt i Danmark i disse år, men måske er der også ved at blive skabt en mediekultur og et sprogbrug, som bidrager til, at den går hurtigere, end godt er. Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL MOMENTUM 10. FEBRUAR ÅRGANG. 3. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE REDAKTØR: SØREN KUDAHL ANALYTIKER: JENS JØRGENSEN WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Opgaver til www.ug.dk

Opgaver til www.ug.dk Opgaver til www.ug.dk Side 1 af 5 Opgaver til www.ug.dk 1.a I højre spalte under Noget med søges på Dyr, planter Klik Vis klik Vis uddannelser Skriv 3 erhvervsuddannelser: 1.b I højre spalte under Noget

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere