Dansk økonomi lægger an til blød landing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk økonomi lægger an til blød landing"

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Dansk økonomi lægger an til blød landing Det økonomiske opsving flader ud - men dog ikke mere end, at ledigheden fortsat vil falde og beskæftigelsen stige. LO vil snart aflevere et forslagskatalog til regeringen, der indeholder en række temaer til de kommende finanslovforhandlinger. 216 millioner kroner ekstra til tidlig indsats Nye konteringsregler betyder, at De regionale Arbejdsmarkedsråd får ekstra midler til en tidlig indsa ts over for ledige i d a g p e n g e r i o d e n. LO:Urimelig forskelsbehandling Lønmodtagere, der bliver syge under orlov, får sygedagpenge beregnet i forhold til orlovsydelsen. Det mener LO ikke er rimeligt, og vil have socialministeren til at ændre reglerne, så sygedagpengene fremover beregnes af indtægten før orloven. Øget fleksibilitet skal sikre fortsat vækst i AMU-kurser Et treparts-forum har i enighed fremlagt et nyt koncept for arbejdsmarkedsuddannelserne forud for efterårets forhandlinger om voksen- og efteruddannelsesreformen. Dansk økonomi lægger an til blød landing Efter fem fede år skal det kommende års finanslov forberede dansk økonomi til en blød landing. Og LO vurderer, at landingsstellet vil holde, hvis der fortsat satses på en neutral udgiftspolitik. Men der er stadig plads og råd til at gennemføre nødvendige justeringer af eksempelvis arbejdsmarkedspolitikken, hedder det i LO s oplæg til de kommende forhandlinger om næste års finanslov Beskæftigelsen vil stige og ledigheden falde. Det taler for, at regeringen i forhold til næste års finanslov stiler mod en neutral udgiftspolitik. Men det betyder ikke, at der ikke er plads til nye initiativer. Eksempelvis mener LO, at der er behov for en justering af arbejdsmarkedspolitikken for at sikre at ledigheden fortsat falder. - Alt i alt ser vurderingen af dansk økonomi særdeles fornuftig ud. Hovedopgaven i forhold til næste års finanslov - og de kommende års økonomiske udvikling - bliver at fastholde muligheden for fortsat at få flere i varig, ustøttet beskæftigelse. Ledighedskurven skal fortsætte sin nedadgående retning. Og jeg ser gerne, at udviklingen på dette område snyder økonomernes prognoser, siger LO s formand Hans Jensen. Selv om den økonomiske udvikling taler for en nogenlunde udgiftsneutral finanslov, mener Hans Jensen alligevel, at der er plads til og behov for en række justeringer og investeringer, som finansminister Mogens Lykketoft bør indarbejde i sit finanslovforslag. Eksempelvis på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet finder Hans Jensen, at der er behov for finde de nødvendige midler her og nu, som vil gøre det muligt at gøre den økonomiske prognose til virkelighed. LO vil i den kommende tid præsentere regeringen for en række temaer, som fagbevægelsen mener, skal indgå i drøftelserne omkring finanslov Justeringer af arbejdsmarkedsre f o rm e n Et af temaerne er interessant for Arbejdsministeriets område. LO mener, at der er behov for en mindre justering af arbejdsmarkedspolitikken. Specielt er De regionale Arbejdsmarkedsråds muligheder for smidigt at disponere over midlerne ofte en særdeles uhensigtsmæssig hæmsko for en tidlig og effektiv indsats. Dette års finanslov har blandt andet betydet en skarp opdeling mellem aktiveringsudgifterne i dagpenge- og aktivperiode. En opdeling, der ikke hjælper arbejdsmarkedsrådene med at sikre et ordentligt overblik over 12. august 1999 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ),Erik Harr (DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 aktiveringsindsatsen - og som i værste fald betyder, at rådene i for høj grad påtager sig en rolle som den påholdne revisor fremfor at agere hurtigt og effektivt i indsatsen for at få ledige sikkert tilbage på arbejdspladserne. Desuden er der et udtalt behov for at øge uddannelsesindsatsen over de ledige. På det uddannelsespolitiske område mener LO, at der er behov for en styrkelse af folkeskolen, som står over for en række store udfordringer. Først og fremmest øges antallet af elever år for år, dernæst er folkeskolen en vigtig medspiller i et af de mere langsigtede mål, nemlig at få øget kompetenceniveauet for stort set alle på arbejdsmarkedet. På praktikpladsområdet må og skal der også ydes en ekstraordinær indsa ts. Situationen i dag, hvor der mangler over praktikpladser, er fuldstændig uholdbar. En praktikpladsgaranti og en kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne står højt på LO s ønskeliste. Et andet mål, som vil træde stadigt tydeligere frem, er at sikre en øget erhvervsdeltagelse. - Det kan sikres på flere måder, siger Hans Jensen og fortsætter: - Først og fremmest skal arbejdsmarkedet gøres mere rummeligt, så der også er plads til de lønmodtagere, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at levere en fuld arbejdsindsats. Det i sig selv vil også være med til at mindske tilskyndelsen til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at vi effektivt standser udstødning fra arbejdsmarkedet. I de kommende år får vi brug for al den arbejdskraft, samfundet kan mønstre. B rug børnechecken mere aktivt Med overenskomstforhandlinger sidste år og i år på både det private og offentlige arbejdsmarked er der taget hul på en udvikling, hvor det bliver stadigt lettere at koble arbejds- og familielivet. Men der kan skabes en endnu bedre sammenhæng, mener LO s formand. - Orlovsordningerne kan gøres endnu mere fleksible, så flere børn kan få glæde ved samværet med begge deres forældre, siger han. Men LO erkender, at øget fleksibilitet i orlovsordningerne, skal kombineres med andre tiltag, så den samlede virkning ikke bliver færre på arbejdsmarkedet i en tid med, hvor der hele tiden opstår nye jobåbninger. LO ser også gerne en ompriortering af midlerne i familiepolitikken, så der i højere grad bliver afsat ressourcer til de svageste og mest belastede familier. En sådan omprioritering kan bl.a. ske ved at bruttoficere børnechecken, så den bliver skattepligtig. Eftersom de rigeste familier har højere skatteprocenter end gennemsnittet, kan staten tjene nogle hundrede millioner kroner på omlægningen, og derved kan der frigives midler til en mere målrettet indsats. Forslagskatalog på vej Også arbejdsmiljøet er et område, som LO gerne ser styrket via næste års finanslov. Det gælder eksempelvis en styrkelse af indsatsen mod ensidigt, gentaget arbejde, en udvidelse Side 2

3 Rolig økonomisk udvikling I de komende år vil den økonomiske udvikling fortsætte i et rolig tempo. Der vil fortsat være udsigt til en vis økonomisk vækst. Samtidig vil ledigheden fal - de og beskæftigelsen stige. Denne pro - gnose blev offentliggjort i LO-publikationen Øje på Beskæftigelsen nr ! tidligere på året. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi Mia. kr. Procentvis stigning i faste priser Privat forbrug 600,1 2,1 1,8 1,9 1,9 Offentligt forbrug 297,7 1,6 1,1 1,1 0,9 Offentlige investeringer 20,3 0,0 1,0 2,5 1,3 Boligbyggeri 50,1 1,3-1,2-0,4-1,1 Erhvervsinvesteringer 172,3 1,5 2,1 3,3 2,8 Eksport 402,2 2,1 3,0 3,4 3,1 - heraf industrieksport 215,3 3,4 3,7 4,3 3,9 Import 382,0 0,4 2,1 2,7 3,2 Lagerinvesteringer 6,1-0,6 1 0,0 1 0,0 1 0,0 1 BNP 1166,6 1,8 1,9 2,2 1, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Mia. kr. Betalingsbalance -15,9-10,1-6,5-3,2-0,7 Offentlig sektors saldo 8,6 34,0 29,4 33,9 35,9 Gns. obligationsrente 5,8 4,9 5,2 5,3 5,4 Inflation 1,7 2,3 2,3 2,4 2,3 Vækst i huspriser 9,1 4,0 0,0 1,0 2,0 Lønstigningstakt 4,4 4,1 4,0 4,0 4,0 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Offentliggjort i Øje på beskæftigelsen nr Pct. af BST, så det dækker flere sektorer, samt en stærkere forskningsindsats i forbindelse med den forebyggende indsats. Områder, som harmonerer fint med regeringens omfattende plan for en forbedring af folkesundheden. - LO vil i den kommende tid udarbejde et egentlig forslagskatalog, som vil blive præsenteret for regeringen. Det vil være fagbevægelsens ønsker til næste års finanslov. Forslag, Side 3

4 der er styret af kravet om en fortsat sund, økonomisk udvikling uden at sætte hensynet til de svagest stillede grupper i befolkningen over styr. Det er fortsat vigtigt, at regeringen fastholder et stærkt socialt engagement, så vi både formår at standse udstødningen fra arbejdsmarkedet og sikre stadig flere en uddannelse, der sætter dem i stand til at klare sig selv på et stadigt hårdere arbejdsmarked, siger Hans Jensen. Rolig økonomisk udvikling Ifølge en prognose udarbejdet af LO s økonomiske sektion i foråret og offentliggjort i publikationen Øje på beskæftigelsen nr står Danmark foran nogle år med en rolig økonomisk udvikling - og vi vil fortsat opleve en vis økonomisk vækst frem mod år 2001, hvor det europæiske opsving ventes at toppe. Væksten vil ligge på omkring to pct. om året - og være med til at sikre et fortsat fald i ledigheden. I år 2002 forventer LO, at ledigheden vil været faldet med omkring personer i forhold til dag. Til den tid vil omkring lønmodtagere stå uden arbejde. Arbejdsstyrken vil i samme tidsrum vokse med godt personer. De økonomiske hovedtal peger generelt i retning af sund udvikling, hvor eksempelvis underskuddet på betalingsbalancen forsvinder i løbet af de næste tre år. Samtidig vil der ske en betydelig gældsnedbringelse i den offentlige sektor. Yderligere information: LO-konsulent Ingelise Buck på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 4

5 Aktivering 216 millioner kroner ekstra til tidlig indsats I årets første seks måneder deltog mere end ledige (helårspersoner) i aktiveringstilbud i dagpengeperioden. Den uhensigtmæssige økonomiske opdeling mellem dagpenge- og aktivperiode betyder umiddelbart, at De regionale Arbejdsmarkedsråd har haft svært ved at leve op til mulighederne i den nye arbejdsmarkedsreform. Men nye regler betyder, at der nu tilbageføres godt 216 mio. kr. til brug for en forstærket tidlig indsats over for de ledige i dagpengeperioden. Hertil kommer, at de økonomiske muligheder sandsynligvis vil blive forbedret yderligere i løbet af året. Har De regionale Arbejdsmarkedsråd haft råd til at kunne tilbyde de ledige de muligheder, som ligger i den tredje fase af arbejdsmarkedsreformen? Det spørgsmål har desværre overskygget store dele af den arbejdsmarkedspolitiske debat i årets første syv måneder. Det havde - set fra LO s side - været mere oplagt at diskutere, hvorvidt de ledige rent faktisk får det rette omfang af de målrettede kvalitetstilbud, som sikrer den korteste vej tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Det mener LO-sekretær Harald Børsting. Han siger: - Det skyldes sidste års finanlovsaftale, der gennemtvang en skarp økonomisk opdeling mellem dagpenge- og aktivperioden - det vil sige en fastfrysning af bevillingerne, så der i det enkelte Regionale Arbejdsmarkedsråd maksimalt kunne afsættes ca. 20 pct. af den samlede bevilling til brug for ledige i dagpengeperioden. Over ledige i tilbud allerede i dagpengeperioden Men en gennemgang i a-kasserne af lediges status viser, at godt ledige i årets første fire måneder - ved overgangen mellem dagpengeperiode og aktivperiode - faktisk var i gang med et aktiveringstilbud. Det betyder, at De regionale Arbejdsmarkedsråd nu får godt 216 mio. kr. ekstra at gøre godt med i den tidlige indsats over for de ledige i dagpengeperioden. De hidtidige regler - som udelukkende er aktuelle på grund af den økonomiske opdeling - betød, at selv om store dele af overgangsaktiveringen var i aktivperioden, så skulle pengene tages fra dagpengebudgettet. De nye regler betyder, at der nu sker en opsplitning i aktiveringsudgifterne, så den del af overgangsaktiveringen, som foregår i dagpengeperioden, betales af dagpengemidler, mens restforløbet trækkes på bevillingen i aktivperioden. Med andre ord kan der flyttes udgifter svarende til 216 mio. kr. fra dagpengeperioden til budgettet for aktivperioden. Side 5

6 Overflytning af udgifter fra dagpenge til aktivperioden Overflytning af Overflytning af Overflytning af Overflytning af udgifter i perioden udgifter i perioden udgifter året 1999 udgifter året /1-30/ /1-30/ mio. kr. pct.andel af mio. kr. pct.andel af DP-ramme DP-ramme København 31,0 11,6% 57,8 21,6% Frederiksborg 5,7 8,1% 11,3 16,1% Roskilde 5,9 12,4% 12,1 25,4% Vestsjælland 9,8 13,0% 18,5 24,5% Storstrøm 5,2 7,5% 11,1 15,9% Bornholm 1,5 9,3% 2,7 16,8% Fyn 7,2 5,8% 16,8 13,5% Sønderjylland 4,3 7,5% 8,9 15,5% Ribe 3,7 7,0% 8,0 15,0% Vejle 4,1 4,9% 9,0 10,7% Ringkøbing 4,7 6,9% 8,5 12,4% Århus 11,5 6,7% 20,2 11,8% Viborg 3,1 5,7% 6,4 11,7% Nordjylland 13,1 8,8% 24,9 16,7% Landet 110,8 8,5% 216,2 16,5% - Det er et skridt i den rigtige retning, siger LO-sekretær Harald Børsting, der ved finanslovens vedtagelse i Folketinget sidste vinter var meget skeptisk over for den nye og meget skarpe økonomiske opdeling mellem dagpenge- og aktivperiode. Han fortsætter: - Problemet er, at der bl.a. sås tvivl om der er råd til den tidlige fleksible indsats, når højst 20 pct. af den samlede bevilling må anvendes i dagpengeperioden. Hele ideen om den økonomiske opdeling har LO hele tiden påpeget som arbejdsmarkedspolitisk ufornuftigt. Men med de nye konteringsregler lettes det samlede udgiftsniveau i dagpengeperioden nu med over 200 mio. kr. Med andre ord får de enkelte Regionale Arbejdsmarkedsråd nu mere luft i økonomien til at prioritere den tidlige fleksible indsats. Forhåbentlig får endnu flere ledige nu kvalitetstilbud i form af jobtræning, uddannelse, selvvalgt uddannelse over seks uger eller deltagelse i jobrotationsordninger. En af hensigterne bag arbejdsmarkedsreformen var, at der bl.a. skulle ske en forstærket indsats, så vi effektivt kan forebygge risikoen for langtidsledighed. Alle undersøgelser viser jo, at det er langt billigere og langt mere effektfuld jo hurtigere der gribes ind. Så der bør vel være enighed om, at forebyggelse er bedre end den langt dyrere helbredelse. Side 6

7 Regionale forskelle De ekstra 216 mio. kr., som De regionale Arbejdsmarkedsråd nu kan råde over til indsatsen i dagpengeperioden, svarer til 16,5 pct. af den samlede dagpengeramme. Men der er store regionale forskelle. I Roskilde amt får arbejdsmarkedsrådet hele 25,4 pct mere at gøre godt med i år, mens Vestsjællands amt ligger på 24,5 pct. København kan styrke bevillingen i dagpengeperioden med godt en femtedel. I bunden ligger Vejle Amt, der får overflyttet 10,7 pct. af udgifterne i dagpengeperioden til aktivperioden. Harald Børsting mener i øvrigt, at det økonomiske aspekt i den arbejdsmarkedspolitiske indsats har fået alt for stor plads i debatten. - De regionale Arbejdsmarkedsråd skal passe på med at ende som økonomiske bogholdere, der med sparsommelighed og påpasselighed gemmer midler af vejen til bedre tider. Arbejdsmarkedsrådene er - og skal være - spydspidsen i den regionale indsats mod ledigheden. De skal være arbejdsmarkedspolitiske agitatorer, der styrer den regionale indsats, så ledigheden bringes endnu længere ned, flaskehalsene forhindres og sikre kvaliteten, målrettetheden samt omfanget i de tilbud, der gives til den enkelte ledige, siger Harald Børsting og fortsætter: - Det handler naturligvis om, at der skal være penge til rådighed. Og det er arbejdsministerens ansvar, at der hele tiden er råd til at sikre en effektiv arbejdsmarkedspolitisk indsats. Men historisk set har arbejdsmarkedsrådene samlet set endnu ikke været i stand til at forbruge den årlige bevilling. Derfor handler det ikke kun om bevillingen, men også om at indføre et økonomistyrings- og opfølgningssystem, som letter arbejdsmarkedsrådenes arbejdsvilkår. Skarp opdeling uheldig - Det er klart, at finanslovens opdeling af bevillingerne til henholdsvis dagpenge- og aktivperioden, har været med til at skabe mange unødige problemer. Og jeg har da heller ikke fantasi til at forestille mig, at vi også på næste års finanslov ser den samme opdeling mellem dagpenge- og aktivperiode, som vi nødtvunget har måttet leve med i år, slutter Harald Børsting og understreger, at to yderligere forhold vil lette De regionale Arbejdsmarkedsråds økonomiske råderum i de kommende måneder. Først og fremmest afventer LO den endelige afgørelse på de såkaldte ikke-personrelaterede aktiviteter samt det tidligere lancerede udsvingsbånd. To forhold, der også kan være med til at lette økonomien i dagpengeperioden og dermed være med til at sikre de rettigheder og muligheder, der er forbundet med aftalen om tredje fase af arbejdsmarkedsreformen. Yderligere information: LO-konsulent Kim Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 7

8 Sygdom under orlov LO: Urimelig forskelsbehandling Når en person på børnepasningorlov pludselig bliver syg, bliver sygedagpengene b e regnet på baggrund af orlovsydelsen, der er på 60 pct. af den maksimale dagpengesats. Det er urimeligt mener LO, da forudsætningerne for afholdelsen af orloven ikke længere er tilstede. Den ændring af beregningen, som socialministere n lægger op til, er heller ikke god nok. Ministeren vil fastholde 60 pct s satsen plus det eventuelle kommunale tilskud, som kun 47 af landets 275 kommuner udbetaler. LO forslår derfor ministeren, at det bliver muligt at få normale sygedagpenge Først gik hun på orlov for at lidt ekstra tid til sit barn og sig selv. Økonomien blev lagt til rette efter orlovsydelsen på 60 pct. af den maksimale dagpengesats. Men så skete uheldet: Hun faldt og brækkede anklen. Resultatet blev, at hun måtte skifte orlovsydelsen ud med sygedagpenge - beregnet som maksimalt 60 pct. af orlovsydelsen - og indstille sin børnepasningsorlov. Eksemplet her er ikke enestående. Mange lønmodtagere på orlov bliver som andre syge eller kommer til skade - og skal derfor have sygedagpenge. Men kommunerne beregner sygepengene på grundlag af orlovsydelsen, hvilket fører til et markant lavere beløb. Problemerne med sygedagpenge rammer især kvinder, eftersom det hovedsageligt er kvindelige lønmodtagere, der benytter sig af muligheden for at tage børnepasningsorlov. Det har fået Kvindeligt Arbejderforbund til at klage til socialminister Karen Jespersen. Forbundets anke går på to forhold. For det første problemerne omkring lønmodtagere på orlov og deres sygedagpenge. Og for det andet at kvinder, der gik på barselsorlov i forlængelse af en børnepasningsorlov, ligeledes får beregnet deres dagpenge på baggrund af orlovsydelsen på 60 pct. af den maksimale dagpengesats. B a r s e l s regler ændret - men ikke sygedagpengene I første omgang vil socialminister Karen Jespersen ændre reglerne således, at kvinder der går på barselsorlov ikke længere skal have beregnet barselsdagpenge på baggrund af orlovsydelsen, men derimod på baggrund af deres hidtidige indtægt. Men orlovspersoner, der sygemeldes under orloven, skal altså fortsat have beregnet sygedagpenge på baggrund af orlovsydelsen. Kvindeligt Arbejderforbund har fastholdt, at der er behov for en regelændring, da det meget lave beregningsgrundlag kan virke kønsdiskriminerende. LO har i et høringssvar bakket op omkring KAD s krav om en regelændring. - Det er klart, at vi ikke kan leve med regler, der virker kønsdiskriminerende. Men grundlæggende er det et teknisk problem, der bør kunne løses relativt let, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert og fortsætter: Side 8

9 - Et af problemerne er, at lønmodtagere, der bliver syge under en børnepasningsorlov, i praksis ikke kan gøre brug af sin børnepasningsorlov og er nødt til at få børnene passet igen. De bør derfor have sygedagpenge som om vedkommende var i fuld beskæftigelse. Derfor vil LO opfordre socialministeren til, i forbindelse med ændringen af reglerne, at det bliver muligt for sygemeldte lønmodtagere på orlov at få beregnet deres sygedagpenge på baggrund af deres hidtidige indtægter. Vi vil hellere have en helgod fremfor en halvdårlig udgang på denne sag, slutter Marie-Louise Knuppert. Yderligere information: LO-konsulent Michael Jacobsen på telefon Yd e r l i g e re kommentare r : LO - s e k retær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 9

10 AMU-kurser Øget fleksibilitet skal sikre f o rtsat vækst i AMU-kurser Et tre p a r t s forum har i enighed fremlagt et nyt koncept for arbejdsmarkedsuddannelserne forud for efterå rets forhandlinger om voksen- og efteruddannelsesre fo r m e n Produktiviteten skal øges i arbejdsmarkedsuddannelserne, så stigningen i deltagerantallet på landets A MU-centre kan fortsætte, uden at omkostningerne kommer ud af kontrol. Det står fast allerede forud for starten af efterårets politiske forhandlinger om den længe ventede reform af voksen- og efteruddannelserne (VEU). Alle involverede parter er på forhånd enige om et nyt koncept for AMU - u d d a n n e l s e r n e, som skal sikre, at AMU-systemet kommer til at opfylde sin væsentligste hovedopgave i fremtidens videnssamfund, nemlig at sikre et kompetenceløft til de personer, der har aller mes t brug for det i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Vejen til dette mål er mere fleksible og målrettede kurser, der så præcist som muligt matcher et foranderligt arbejdsmarked. Tilgangen til AMU-uddannelserne er vokset stærkt op igennem 90 erne i takt med, at nye kursustyper har vundet indpas. Det gælder især de generelle erhvervsrettede kurser samt kurser i personlig udvikling - herunder EDB. Til gengæld er det lykkedes at forebygge og afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet og formindske marginaliseringen af de svageste lønmodtagergrupper. Denne øgede uddannelsesmæssige sa tsning har betydet, at omkostningerne til AMU på kun fem år er vokset med 40 pct. Og finansieringsbehovet bliver endnu større i fremtiden, erkender både LO og de øvrige parter på AMU-området, nemlig Dansk Arbejdsgiverf o r e n i n g og Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS). Derfor gik de tre parter i foråret sammen om at nedsætte et dialogforum, som skulle udvikle forslag til et nyt koncept for AMU - u d d a n n e l s e r n e. S e rvice, information og viden Efter syv møder i foråret fremlagde det særlige trepartsforum for nylig sit bud på en række nye løsningsmodeller, der skal sikre fortsat vækst i kursusaktiviteten samtidig med, at omkostningerne holdes i ave. Det kan ske gennem en bedre udnyttelse af uddannelses r essourcerne, der opnås dels ved at forenkle AMU-systemet og gøre det mere overskueligt. - Set med LO s øjne var det oplagt at gå aktivt ind og præge arbejdet i det særlige trepartsforum. Det er vigtigt, at konceptet for AMU-uddannelserne revideres og fornys på baggrund af det opbrud, der er sket på hele voksen- og efteruddannelsesområdet, siger LO-sekretær Harald Børsting. Han peger på, at globaliseringen og den ny teknologi har ændret Danmark fra et industrisamfund til et videnssamfund. Det betyder, at service, information og viden udgør en stadig større del af de varer og tjenesteydelser, som produceres på det danske arbejds- Side 10

11 A M U / F a k t a AMU-uddannelserne tegner sig for 15 pct. af de samlede aktiviteter på voksenuddannelsesområdet (1998). AMU omfatter brancherettet kompetencegivende uddannelse, sammenhængende centrale og decentrale uddannelsesforløb, individuel kompetenceafklaring for ledige og virksomhedstilpassede kurser (VTP). Størstedelen af AMU-aktiviteten består af korte kurser op til max. seks uger. De knap årselever i deltog tilsammen i undervisningsforløb. marked. Denne udvikling har ændret virksomhedernes måde at organisere arbejdet på, og det øger kravene til medarbejdernes kompetencer. AMU-systemet er løbende blevet tilpasset den ændrede udvikling både med hensyn til målgrupper, kvalifikationsmål, styring m.v. Men de grundlæggende værdier i AMU er der ikke pillet ved, og det indgår heller ikke i anbefalingerne fra dialogforum et. Decentral tilre t t e l æ g g e l s e Fra LO s side lægges der særlig vægt på, at AMU fortsat skal give landsdækkende kompetence. Det vil sige, at det er de samme kurser, der tilbydes over hele landet, og at de anerkendes af arbejdsmarkedets parter, både hvad angår formål, mål, merit og kvalitet. Ved revisionen er LO enig med de øvrige parter om at sætte fleksibilitet, forenkling og øget produktivitet højt på dagsordenen for den fremtidige udvikling af AMU-uddannelserne. De otte punkter i AMU-konceptet, som foreslås ændret fra dialogforum ets side, er: Udviklingen i årselever og kursusforløb har været stærkt stigende de seneste år. Antallet af årselever steg fra i 1993 til i Den 1. januar 1997 indførtes fri opt a- gelse på alle AMU-uddannelser. For 1999 blev der lagt rammer for AMU s budget. Ca. 70 pct. af A MU-deltagerne har en erhvervsuddannelse bag sig. I dag er størstedelen af AMU-kursisterne privatansatte, men også offentligt ansatte og selvstændige kan nu optages på kurserne. 1. Den nuværende stramme styring af uddannelsesplanernes vilkår skal blødes op, så uddannelsesstederne får bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt i forhold til det lokale arbejdsmarkeds behov. De områder, som fremover bør kunne fastlægges decentralt, er bl.a. adgangskrav, deltagerantal, varighed, lærerforbrug samt pædagogisk vejledning. 2. De nye AMU-uddannelser, der skal kvalificere medarbejderne til fremtidens arbejdsmarked, bør beskrives nærmere, og der skal opstilles mere præcise formål og mål. Det anbefales, at alment-faglige og personligt kvalificerende uddannelser kun godkendes, hvis det tydeligt fremgår, hvilke kvalifikationer uddannelserne omfatter. 3. Udviklingstiden for nye kurser bør afkortes. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen må der højst gå fem uger, fra en ansøgning er modtaget, til forsøgsplanen er godkendt eller afvist. B e d re samspil 4. Koordinationen mellem de enkelte efteruddannelsesudvalg bør forbedres. Hvis nye kvalifikationer kan anvendes inden for flere brancheområder, vil det øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det skal også tilstræbes at nedsætte antallet af uddannelsesplaner, forudsat at de samme planer kan bruges inden for flere brancheområder. 5. Inaktive uddannelsesplaner kan nedsætte effektiviteten og forstyrre overblikket. Derfor foreslås det, at inaktive planer i fremtiden tages ud af AMU-oversigten efter to år. 6. Problemer med aflyste kurser skal undgås, ved at uddannelsesstederne finder alternative pladser andre steder i lokalområdet f.eks. via Internet. Side 11

12 7. Kvalitet og effekt skal kunne dokumenteres bedre. Derfor skal der udvikles nye systemf æ l l es redskaber til evaluering og effektmåling af AMU-uddannelserne. De nye målemetoder skal bygge både på delta g e r n es og virksomhedernes evaluering af AMU - u d d a n n e l s e r n e. 8. Endelig foreslår trepartsforum et, at AMU-systemet skal spille bedre sammen med erhvervsuddannelserne i bestræbelserne på at opkvalificere de mange kortuddannede. Det kan ske ved at give flere muligheder for overførsel af merit fra AMU til andre erhvervsrettede uddannelser. Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder i øvrigt på et samlet merit-katalog, som vil blive lagt ud på styrelsens hjemmeside. Forslag udgør en helhed Sammenfattende er det dialogforum s intention, at disse otte punkter skal kunne styrke udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelserne i retning af: Øget produktivitet Out put-styring i stedet for in put-styring Mere fleksibel tilrettelæggelse af AMU-uddannelserne Øget fokus på evaluering af kvalitet og effekt Mere præcis afgrænsning af AMU s uddannelsesområde Bedre koordinering af A MU-uddannelserne samt Øget merit for A MU-uddannelser i erhvervsuddannelserne. Alle parter i dialogforum understreger i deres konklusion, at de otte løsningsforslag hænger nøje sammen og skal opfattes som en helhed. Derfor kan det ikke anbefales at tage enkelte elementer ud og gennemføre dem isoleret fra de øvrige punkter. Yderligere information: LO-gruppekoordinator Anne Bruvik-Hansen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 12

Tvinges til forkerte. p r i o r i t e r i n g e r

Tvinges til forkerte. p r i o r i t e r i n g e r LO S NYHEDSBREV 6 1999 Arbejdsmarkedsreform I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tvinges til forkerte prioriteringer................ 1 De regionale Arbejdsmarkedsråds prioriteringer for aktiveringsindsatsen

Læs mere

Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r

Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r LO S NYHEDSBREV 21 1999 Frie regioner I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Forsøg vil slække de lediges rettigheder.......... 1 Et forsøg med Fri-regioner vil indebære en alvorlig risiko for at svække

Læs mere

Elevtal på VUC rasler ned

Elevtal på VUC rasler ned LO s nyhedsbrev nr. 19/ 2000 Indholdsfortegnelse Elevtal rasler ned.......... 1 Kortuddannede bliver sorteper efter at kommuner og AF siden nytår selv har skullet betale for kurser til aktivering af ledige

Læs mere

Choktal afslører kæmpe frafald

Choktal afslører kæmpe frafald LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar

EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar LO SNYHEDSBREV 20 1998 EU & udlicitering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar......1 EU-Kommissionen vil nu styrke kravene til virksomheder,

Læs mere

Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige

Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige LO SNYHEDSBREV 8 1999 Aktivering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterlyser bedre kvalitet....... 1 En rundringning til De regionale Arbejdsmarkedsråd afslører, at kvaliteteten i aktiveringstilbuddene

Læs mere

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger LO S NYHEDSBREV 17 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har

Læs mere

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde LO S NYHEDSBREV 19 1998 Efterløn I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Garantibevis og nedsat arbejdstid kan holde seniorerne på arbejdsmarkedet...................1 Skal de ældste på arbejdsmarkedet overtales

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år LO S NYHEDSBREV 23 1998 Jobskifte I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år........ 1 Hver tiende lønmodtager har fået nyt arbejde fra april til oktober

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

P l e j e f o r æ l d re bør også have re t til at holde fri med børn e n e

P l e j e f o r æ l d re bør også have re t til at holde fri med børn e n e LO S NYHEDSBREV 14 1999 Børnefridage I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Plejeforældre bør også have ret til at holde fri med børnene..... 1 En faglig voldgift tager i denne uge stil - ling til, hvorvidt

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

8.500 mangler praktikplads

8.500 mangler praktikplads LO S NYHEDSBREV 3 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 8.500 mangler praktikplads... 1 Der er fortsat mangel på praktikpladser - samtidig stiger anvendelsen af skolepraktikken. Der er en

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Urimelig straf til langtidsledige

Urimelig straf til langtidsledige LO s nyhedsbrev nr. 10/2001 Indholdsfortegnelse Urimelig straf til ledige...... 1 Har man været arbejdsløs i mere end et år, og siger nej til et aktiveringstilbud, mister man retten til at modtage dagpenge,

Læs mere

A r b e j d s g i v e rne svigter de ledige

A r b e j d s g i v e rne svigter de ledige LO S NYHEDSBREV 10 1999 Privat jobtræning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Arbejdsgiverne svigter de ledige.................. 1 Med blot 1.507 private jobtræningspladser er arbejdsgiverne langt fra

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Notat. Regeringens genopretningsplan og bekæmpelse af langtidsledighed

Notat. Regeringens genopretningsplan og bekæmpelse af langtidsledighed Notat Regeringens genopretningsplan og bekæmpelse af langtidsledighed Indledning Regeringen har præsenteret to omfattende planer, som har betydning for den lokale beskæftigelsesindsats: Sags id: 10/33429

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2011-12 Fremsat den 22. februar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af prisloftet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Hver tiende lærling i skolepraktik

Hver tiende lærling i skolepraktik LO s nyhedsbrev nr. 17/2001 Indholdsfortegnelse Hver tiende i skolepraktik..... 1 Op mod hver tiende elev på erhvervsuddannelserne starter i dag i skolepraktik fremfor i en traditionel læreplads. Useriøst

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Arbejdsmiljø vigtigere. end arbejdsløshed

Arbejdsmiljø vigtigere. end arbejdsløshed LO SNYHEDSBREV 1 1998 Fagbevægelsens opgaver i 1998 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Arbejdsmiljø vigtigere end arbejdsløshed............1 Når LO-medlemmerne prioriterer fagbevægelsens hovedopgaver,

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Hvad er en strategi? En strategi en plan for organisations fremtidige mål, politikker og handlinger. De fremtidige mål fastslår, hvad der skal

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program VEU CENTER-sammen gør vi det lettere at tage på voksenog efteruddannelse

Læs mere

Initiativer på erhvervsrettet VEU

Initiativer på erhvervsrettet VEU Initiativer på erhvervsrettet VEU Regeringen har som målsætning, at flere ufaglærte voksne skal være faglærte, hvilket skal opnås via den netop vedtagne erhvervsuddannelsesreform. Der udbydes samtidig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen Forord Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra efteråret 2002 blev der taget en række skridt i retning af et mere effektivt arbejdsmarkedssystem. De nye regler blev implementeret i loven pr. juni

Læs mere

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 Del: Med en ny kasket på skal udvalgte medarbejdere

Læs mere

AMU s nye vilkår 2. - om uddannelserne fra 2001

AMU s nye vilkår 2. - om uddannelserne fra 2001 AMU s nye vilkår 2 - om uddannelserne fra 2001 AMU s nye vilkår 2 - om uddannelserne fra 2001 er udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2000 Grafisk tilrettelægning: GS Grafik ApS Elektronisk publikation:

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Nye initiativer skal skaff e 36.000 praktikpladser om åre t

Nye initiativer skal skaff e 36.000 praktikpladser om åre t LO S NYHEDSBREV 2 2000 Praktikpladser I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Nye initiativer skal skaffe 36.000 praktikpladser om året....... 1 Trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Bilag Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats A.3 Intensiveret jobsøgningsstøtte med hyppige samtaler og hjælp til jobsøgning Hovedtænkningen i forslaget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere