Politisk holdningskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk holdningskatalog 2014-2015"

Transkript

1 Politisk holdningskatalog

2 Forord Danmark har brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv arbejder målrettet for at skabe de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og erhvervsvilkår, som sikrer vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Dansk Erhvervs medlemmer hører fortrinsvis hjemme i servicesektoren og omfatter både store og små virksomheder inden for handel, transport, rådgivning, videnservice, oplevelser og velfærd samt mange andre brancher. Servicesektoren vokser og udgør dermed en stadig større del af dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv har samlet sine vigtige politiske fokusområder i dette politiske holdningskatalog, som også rummer Dansk Erhvervs bud på, hvordan politikerne kan sikre, at servicesektoren bliver i stand til at drive dansk vækst med kvalificerede videnmedarbejdere, velfungerende markeder, adgang til risikovillig kapital, en effektiv og mindre offentlig sektor samt fordelagtige erhvervspolitiske rammevilkår. God læselyst. Jens Klarskov Adm. Direktør Dansk Erhverv November

3 Om det politiske holdningskatalog Dansk Erhvervs politiske holdningskatalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Emnerne i kataloget er ikke fremstillet i prioriteret rækkefølge. Det politiske holdningskatalog udgør et grundlag for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for mere end 70 pct. af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende. Fordeling af den private beskæftigelse, % 9% Service 15% Industri 72% Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge- og anlæg Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, NATE104. Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct., og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. 3

4 Dansk Erhvervs generelle målsætninger og overordnede politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Opmærksomheden skal primært rettes mod at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af værdier. Fra politisk hold bør anlægges et langsigtet perspektiv, og enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om øget vækst og forbedret konkurrenceevne. Økonomisk vækst og samfundsreformer Dansk Erhverv ønsker, at Danmark skal være en stærk økonomi med vækst, høj beskæftigelse og hvor erhvervslivet og borgerne oplever gode og stabile forhold. Den økonomiske vækst skal komme fra den private sektor, og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder har optimale betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor er afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. Et enklere og mere erhvervsvenligt skattesystem Verdens højeste skattetryk øger virksomhedernes omkostninger, sænker velstanden og koster private arbejdspladser. Danmark har behov for et mere enkelt og mere erhvervsvenligt skattesystem. Det er afgørende, at skatten sænkes både for personer og virksomheder, og at også afgiftstrykket nedbringes. Dansk Erhverv arbejder for, at den øverste marginalskat sænkes, så ingen skal betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone. For en lille åben økonomi som den danske vil det fortsat være nødvendigt at indrette sig med en konkurrencedygtig selskabsskattesats efter Hertil kommer tiltag for at tiltrække udenlandske investeringer inden for fx forskning, udvikling og innovation. Dansk Erhverv ønsker oprydning og sanering i punktafgifter for at vurdere, om provenu står mål med de administrative byrder, afgifter giver anledning til og med henblik på at mindske grænsehandlen. Der er ligeledes brug for et serviceeftersyn af energiafgifterne med henblik på forenkling og større grad af sektorneutralitet. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling og til global samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel uden væksthæmmende toldbarrierer og med optimale muligheder for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åben over for de muligheder, som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. Danmarks medlemskab har stor betydning for sikkerhed og økonomiske udvikling. EU s indre marked skal udvikles mod at blive et reelt hjemmemarked for virksomheder i alle medlemslande. Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne. Der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi og fremme effektive metoder. Sektorneutral erhvervspolitik For at sikre en naturlig udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer skal der være sektorneutralitet i politikken over for mellem erhvervslivet. Der bør ikke være skattepolitiske undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. 4

5 Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. Digitalisering skaber vækst Digitalisering udgør en betydelig kilde til vækst i erhvervslivet, og digitalisering af den offentlige sektor resulterer i forbedring af den offentlige service. Danmark skal være førende på det digitale område, og alle virksomheder skal have lejlighed til at udnytte mulighederne for digitalisering. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at den offentlige sektor skal være endnu mere effektiv, og at de offentlige udgifter bør udgøre en mindre andel af den samlede økonomi end i dag. Digitalisering og forståelse for digitale muligheder er et væsentlig element i effektivisering af den offentlige sektor. Etablering af den digitale tinglysning er et godt eksempel på, hvordan digitalisering kan forbedre den offentlige sektors effektivitet, og giver borgerne en bedre service. Effektivisering kræver klarhed over den offentlige omkostningsstruktur, og det kræver især, at langt flere af de offentlige opgaver udsættes for konkurrence fra den private sektor, og at der opstilles konkrete mål for konkurrenceudsættelse. Danmark skal være førende inden for offentlig-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentlige område vil føre til besparelser, større innovation, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 5

6 Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Dagpenge for ledige Flaskehalse Førtidspension Fleksjob G-dage Jobcentre Kontanthjælp Rummelighed på arbejdsmarkedet Rådighed og sanktioner Udenlandsk arbejdskraft Branding af Danmark som arbejdsland Jobkort Arbejdsmiljø Arbejdsskadeafgift Reform af arbejdsskadesystemet Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsespåbud Ondt i ryggen Sundhed på arbejdspladsen Ansættelsesret Klausuler Fratrædelsesgodtgørelser Funktionærlovens 2a Helbredsoplysningsloven Kvinder og ledelse...18 Sygedagpengeloven...18 Håndhævelsesdirektivet udstationering Arbejdstidsdirektivet Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer E-handel og cross channel Målsætninger for e-handelsområdet Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Nye e-handelsregler Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR (se også afsnittet om Forbrugerklager) Svindel på nettet Digital infrastruktur (se Det digitale samfund) E-grænsehandel danske netbutikker skal have konkurrencedygtige rammevilkår E-mærket sikrer forbrugertryghed Et europæisk e-mærke Den frivillige EU-købelov (Sales Law) Fragtmarkedet i EU Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder Håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU Grænseoverskridende prissammenligninger Identitetstyveri (se forbrugerpolitik) Salgspligt for netbutikker servicedirektivets art Erhvervsvilkår Administrative byrder Apotekermodernisering Internationale udstillingsvinduer for de kreative erhverv i globale hotspots Næringsloven/omførsel af varer Næringsbasen Branding af Danmark Betalingskort Cookies

7 Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Ejerskifte Good governance-regler for erhvervsregulering IKT i erhvervslivet Erhvervshemmeligheder Erhvervslejeloven Eksport- og investeringsfremme Fairplay i erhvervslivet Foranstaltninger ved økonomisk krise Grænsehandel (se Skattepolitik) Kommerciel udnyttelse af kreative kompetencer Gruppesøgsmål (se Forbrugerpolitik) Konkurrence Lobbyregister Priser på dagligvarer, herunder fødevarer Kvikskranker Planlov Persondatabeskyttelsesregler Piratkopier Produktivitet Produktsikkerhed Revisionspligt Sikkerhed i detailhandlen SMV-politik Sociale medier Standardisering af varer og serviceydelser Statsstøtte Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren Samfundsansvar (CSR) Immaterielle rettigheder Europæisk patentdomstol Det offentliges brug af konsulenter EU og globalisering EU s fire friheder Det indre marked Manglende gensidig anerkendelse i EU Nationale særregler på EU-regulerede områder Implementering af EU-regulering Håndhævelse af EU-regulering EU skal fokusere på servicesektoren Det digitale indre marked Euroen Stabilitets- og vækstpagten Retsforbeholdet Institutionelle reformer Frihandel i EU Protektionisme og antidumping Udvidelse af EU Øresundsregionen Hjemtag af EU-midler til forskning, innovation og vækst Forbrugerpolitik Forbrugerreglerne - håndhævelse Klagebehandling EU behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel Brugeranmeldelser Markedsføring rettet mod børn og unge (se under markedsføring) Effektiv og ensartet håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU (se E-handel) Forbrugerombudsmanden EU- gruppesøgsmål EU Alternativ tvistbilæggelse, ADR og ODR (se E-handel)

8 Harmonisering af regler i stedet for fælles europæisk købelov (Sales Law) (se E-handel) UCP direktivet og de danske regler for rabatkuponer m.v Forbrugerklagenævnet Fradrag for brug, når et forbrugerkøb ophæves Private ankenævn Identitetstyveri Digitalisering og ny teknologi på tv-området Tillægsforsikringer er et godt supplement til købelovens reklamationsret Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (se E-handel) Mærkningsordninger Nej tak-ordningerne vedrørende reklamer og ugeaviser mv Modernisering af adresserede reklamer og Robinson-listen Bedre forbrugerforhold på de liberaliserede markeder Forbrugertests etisk kodeks Forbrugerforskning Persondatabeskyttelse (se Erhvervsvilkår) Bytteret i fysiske butikker ÅOP-loft og overforgældning Markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring Markedsføring rettet mod børn og unge Selvregulering/samregulering af markedsføring Reglerne for prismarkedsføring Spam Reklameafgift (se Skattepolitik) Markedsføring i EU Markedsføring og salg af alkohol Produkt placement Politiske reklamer på TV Fødevarepolitik Mærkning af fødevarer Fødevarekontrollen skal være målrettet Fortsat strategisk fokus på ensartethed i kontrollen Forhåndsgodkendelser af forretningsindretning Anmeldte kontrolbesøg Fortsat ingen betaling for ordinære besøg i detailleddet Lavere kontrolfrekvenser Offentlighed Frivillig indsats for de sundere valg Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Ernæringsmærket Nøglehullet Fødevarekvalitet og maddannelse Økologi Madspild Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil Forskningspolitik Danmark som global vidennation Grundforskning Basismidler og konkurrenceudsatte midler It-forskning Godkendt teknologisk service Samspil mellem viden og erhverv Innovationspolitik Adgang til risikovillig kapital finansiering af iværksætteri, innovation og vækst Konkurrenceudsatte midler til innovation Danmarks Innovationsfond Videnspredning fra videninstitutioner til erhvervsliv Det datadrevne servicesamfund nye forretningsmodeller Det digitale samfund Tele-/bredsbåndspolitik Digitalisering af erhvervslivet

9 Muligheder og udfordringer for dansk e-handel i det digitale indre marked (se E-handel) Digitalisering af services og nye forretningsmodeller Digital infrastruktur Digital forvaltning Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger Fremtidens NemID Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet It-sikkerhed Logning Iværksætterpolitik Iværksætterkultur Crowdfunding Iværksætteri på skoleskemaet Ejerskifte i et iværksætterperspektiv Iværksætterrådgivning Den offentlige sektor og iværksætteri OPS skal fremme iværksætteri Energi- og klimapolitik Konkurrencedygtighed Konkurrence i energisektoren Energiafgifter (Se skattepolitik) Energiselskabernes energispareindsats Energirenovering ESCO EU CO2 kvotesystem Vedvarende energi Skifergas Miljø- og ressourcepolitik Affaldssektoren Affaldsgebyr til genbrugspladser Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Elektronikskrot og batterier Indsamling af affald i detailhandlen Emballage, plastposer og miljøhensyn Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning Miljømærkning Pant- og retursystemet Grønt og bæredygtigt offentlige indkøb Støjgener fra detailhandlen Den offentlige sektor og offentlig-privat samarbejde Strukturreform Digitalisering af den offentlige sektor Effektivisering af den offentlige sektor Kommunale udligningsordninger Gennemsigtighed i offentlige priser Ledelsesreform i den offentlige sektor Samarbejde mellem ikke offentlige aktører og kommunerne Mere frit valg - en del af fremtidens velfærdssamfund Mål for øget konkurrence om offentlige opgaver Dialog giver bedre løsninger Konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører Innovation i den offentlig sektors indkøbspolitik Transaktionsomkostninger ved udbud Centraliserede indkøb og rammeaftaler Nytænkning af hverdagsrehabilitering (ældreområdet)...57 Tilkøbsydelser...57 Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer...57 Erhvervsvenlige åbningstider i de offentlige virksomheder...57 Regionalpolitik...57 Regionale Vækstfora...57 Væksthuse

10 Den kommunale erhvervsservice Kommunal erhvervspolitik Femern Bælt Skattepolitik Aktieavancebeskatning Arbejdsudleje Afskrivningsregler Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely Beskatning af fast ejendom Boligjobordningen Brugerbetaling Dobbeltbeskatningsoverenskomster Dækningsafgift Emballageafgifter Energiafgifter Forskerskat/ekspertskat Grænsehandel Grundforbedringsfradrag Grøn check Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt (se E-handel) Illegal handel Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer Kredittider, moms & A-skat mv Moms Moms one-stop-shop Momsafløftning Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser Moms på kreditkortgebyr Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Pensionsbeskatning Personbeskatning Punktafgifter (herunder spiritus, øl, vin, tobak mv.) Rejseregler fradrag Reklameafgift Selskabsskat Servicefradrag (Boligjobordningen) Skat på finansielle transaktioner Skat på fri telefon (smartphoneskat) Sort økonomi Lønsumsafgift for sundhedserhvervene m.fl Topskattegrænse Topskattesats Udbyttebeskatning Underskudsfremføringsregler Social-og velfærdspolitik (Frit valg og rehabilitering se afsnit om offentlige sektor) Konkurrence- og aftalemodel Åbenhed og transparens i statslige puljer Retssikkerheden for virksomheder på velfærdsområdet Tilbudsportalen Socialøkonomi Borgerstyret personlig assistance (BPA) Sundhedspolitik Skattereglerne skal understøtte arbejdsgiverfinansierede sundhedsydelser Effektive behandlingsforløb for medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom Digital sundhed det kan gøres bedre Eksport af sundhedsydelser Et sammenhængende sundhedsvæsen

11 Finansiering af sundhedsvæsenet styring efter patientrettigheder og kvalitetsmål Forfalskede lægemidler Fælles it-systemer i hele sundhedssektoren Modernisering af praksissektor Frit valg Sikkert medicinsk udstyr Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og ledelse (se Arbejdsmiljø) Koordineret kommunal sagsbehandling og beskæftigelsesrettet fokus Sundhedsydelser i EU Transportpolitik Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Bestillingskontorer på taxiområdet Bæredygtige energiformer i transporten Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Danske havne Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed ERTMS (European Rail Traffic Management System) Forbudszoner i kommunerne Færdselsloven bør være transportministerens ansvar Havnetunnel under Københavns Havn Helsingør-Helsingborg-forbindelse Højere tilladt totalvægt for lastbiler Højhastighedstog ITS Intelligente Transport Systemer Kattegatforbindelse Kollektiv trafik Kombiterminaler og intermodal transport Kørselsafgifter for lastbiler Liberalisering af postmarkedet Logistik Midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvej) Miljøzoner Modulvogntog Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes...75 OPP på infrastrukturområdet...75 Parkeringsafgifter...75 Rastepladser...75 Returgods på særtransporter...75 Ring 5 omkring København...75 Roadpricing...75 Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur Taxiselskaber i selskabsform Terrorsikring Trængsel Transportens Innovationsnetværk (TINV) Uddannelse i transportsektoren Ensretning af hastighedsgrænser i byerne Bedre kvalitet i transportstatistikken Turisme og oplevelsesøkonomi En samlende national strategi og ny organisering af turismeindsatsen Attraktive destinationer, spændende oplevelser og bedre service Kystturisme Storbyturisme Møde- og Erhvervsturisme Service og kvalitet Større synlighed Bedre tilgængelighed

12 Styrket konkurrenceevne Tættere samspil mellem kultur, oplevelser og turisme Uddannelsespolitik Værdier og kultur Folkeskolen Målrettet vejledning...81 Unge, der ikke er uddannelsesparate...81 Gymnasieuddannelser Optag på erhvervsuddannelserne Kvalitet i erhvervsuddannelserne Frafald på erhvervsuddannelserne Talentudvikling og lettere overgang til videregående uddannelse Udvikling af nye erhvervsuddannelser Arbejdsmarkedets Elevrefusion Statens Uddannelsesstøtte Bachelorer til erhvervslivet Relevansbaseret taxametersystem på de videregående uddannelser Internationalisering af de videregående uddannelser Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet Voksen- og efteruddannelse Kortlægning af barrierer

13 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. Løntilskud og lignende redskaber må ikke fortrænge eller erstatte fleksible ansættelsesformer som fx vikararbejde og andre tidsbegrænsede ansættelser. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Dagpengeperioden på to år og genoptjeningsperioden på et år skal fastholdes. Incitamentet til at søge arbejde for ledige med lav indkomst skal øges ved at ledige højst kan modtage 70 pct. af hidtidig indkomst i dagpenge mod 90 pct. i dag. Flaskehalse Det er nødvendigt, at beskæftigelsespolitikken prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem en målrettet opkvalificering herunder tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Der er gennemført en justering af førtidspensionen, som sikrer, at personer på under 40 år kun har mulighed for at få tilkendt en førtidspension, hvis det er åbenlyst, at de aldrig vil kunne varetage nogen form for arbejde. Alle andre skal i stedet have tilkendt et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, som skal kombinere beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelse og sundhedsmæssige tiltag. Det skal sikres, at pensionsreformen også får flere væk fra permanent offentlig forsørgelse. Flere private aktører skal deltage i rehabiliteringsindsatsen. Fleksjob Det skal være enkelt og uproblematisk for virksomhederne at ansætte personer på fleksjob, og virksomhederne skal kompenseres for de ekstra omkostninger, der kan være forbundet med en fleksjobansættelse. I modsat fald vil der ikke blive oprettet det forventede antal fleksjobs. Fleksjobordningen er en mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med nedsat arbejdsevne. Fleksjobordningen er blevet ændres således, at virksomhederne fremover alene skal betale løn for det antal timer, fleksjobpersonen arbejder. Derudover vil en person fremover først kunne blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når pågældende har været ansat i 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Der er stadig usikkerhed om fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår og barrierer i forhold fleksjobbere på hidtidige arbejdsplads. G-dage Om tre år er det slut med at betale G-dage for ansættelsesforhold, der varer mindre end tre måneder. På trods heraf skal G-dagsordningen afskaffes helt, da G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet. 13

14 Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Jobcentrene skal i langt højere sikre et offentlig/privat samspil, hvor private aktører og vikarbureauer skal være en del af beskæftigelsesindsatsen. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsloftet skal genindføres således at kontanthjælpen maksimalt kan udgøre 90 pct. af højeste dagpenge for forsørgere og 70 pct. for enlige. De faste satser skal justeres og fastsættes på et niveau, der afspejler de mindstelønninger der kan opnås på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv medvirker gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem kommuner og virksomheder skal lettes og være uden bureaukratiske barrierer. Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med fx børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Jobkort Jobkortordningen skal løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljø Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan være med til positivt at bidrage til virksomheders vækst og konkurrenceevne. Vejen dertil er en nyorientering af arbejdsmiljøindsatsen, så der fremover ikke alene tænkes på traditionel risikobekæmpelse, men at fokus også bliver lagt på mere udviklingsorienterede temaer, fx arbejdsmiljøets positive faktorer og på anerkendelse af virksomhedernes egenindsats. Virksomhederne bør betragtes som en vigtig medspiller, ikke kun som en arena for påbud. 14

15 Dansk Erhverv finder det derfor meget positivt, at arbejdsmarkedets parter nu er enige om, at en ny arbejdsmiljøpolitik skal iværksættes, så de, der kan selv, skal selv. Dansk Erhverv ser frem til det fremtidige samarbejde om den nye arbejdsmiljøpolitik med henblik på en snarlig udmøntning. Arbejdsmiljøindsatsen bør fokuseres med konstant øje for balancen mellem mål og midler, så der i højere grad kommer proportionalitet i indsatsen, end tilfældet er i dag. Der bør være fokus på virksomhedernes vilkår og mulighed for at drive virksomhed i Danmark, herunder er det vigtigt at se på en forenkling af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsskadeafgift Arbejdsskadeafgiften skal afskaffes, da den er en unødvendig og helt ubegrundet overregulering af dansk erhvervsliv og reelt en skat på arbejde. Hertil kommer, at provenuet af afgiften ikke føres tilbage i systemet og øremærkes arbejdsmiljøet, men tilfalder statskassen. Afgiften er overflødig, fordi forebyggelse af arbejdsskader allerede i dag varetages i arbejdsmiljøloven, erstatningsretten og strafferetten. Reform af arbejdsskadesystemet Dansk Erhverv vil appellere til, at regeringens eksterne ekspertudvalg vedrørende modernisering af arbejdsskadesystemet, får mulighed for at komme med sine anbefalinger til en mere grundlæggende reform af arbejdsskadeområdet også selvom kammeradvokaten netop har leveret en sønderlemmende kritik af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Dansk Erhverv mener, at der fortsat er grund til at se nærmere på arbejdsskadesystemet i sin helhed, og arbejde for et nyt arbejdsskadesystem, der i højere grad tilskynder til fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne suppleres med uddannelse, således at den tilsynsførende sættes i stand til at føre en konstruktiv dialog. I arbejdsmiljøstrategien for 2020 lægges der vægt på arbejdstilsynets dialog med virksomhederne. Det korrekte billede af virksomheden skal være til stede for at kunne give korrekte afgørelser ikke mindst når Arbejdstilsynet vælger at gøre brug af vejledninger, bør de rette kompetencer hos Arbejdstilsynet være til stede. Når Arbejdstilsynet ændrer eller skærper praksis Da vurderingen af det rette arbejdsmiljø og de tilhørende retningslinjer herfor i alt for høj grad udøves suverænt af myndigheden på området Arbejdstilsynet bør der være et krav om øget dokumentation, når en praksis ændres eller skærpes. Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Det giver mulighed for en dynamisk udvikling af forståelsen og fortolkningen af de enkelte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og de tilhørende bekendtgørelser. Denne dynamik er rigtig og vigtig i et foranderligt samfund, og vel og mærket også når arbejdsmarkedets parter i fællesskab udvikler fortolkningen af de enkelte bestemmelser. Praksisændringer bør derfor være begrundet med oplysninger om den reelle risiko, baseret på statistik, oplysninger om ny forsknings- og evidensbaseret viden, samt en proportionalitetsbetragtning om den økonomiske/administrative byrde virksomheden påføres ved den givne praksisændring vs. forventet gevinst i forhold til forebyggelses af den aktuelle risiko og dennes betydning for den konkrete arbejdsmiljøindsats. Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser Dansk Erhverv finder, at det ikke er i overensstemmelse med almindelige danske retsprincipper, at Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger af virksomhederne ikke hviler på et umiddelbart tilgængeligt grundlag. Når Arbejdstilsynet afgiver et påbud og vejleder virksomhederne i, hvordan et påbud kan efterkommes, sker det alt for ofte, at Arbejdstilsynets lægger en standard fra EU eller Dansk Standard til grund for påbud og vejledning af virksomhederne og henviser til denne. En standard er ikke nødvendigvis udtryk for gældende dansk ret og endvidere ikke umiddelbar tilgængelig for virksomhederne, som må indkøbe den for at kunne forstå og fortolke Arbejdstilsynets afgørelse. 15

16 Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Der er behov for et konstant fokus på de meget omfattende regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet, herunder at reglerne jævnligt bliver gennemgået med henblik på en vurdering af behovet for tilpasning og revision af reglerne, som det bl.a. er sket i Virksomhedsforum for enklere regler. Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Der skal ske en offentliggørelse af afgørelserne, da det vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynets praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og manglende kendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Der skal fokus på kommunernes udbyderansvar. Dette hænger sammen med, at det i mange tilfælde er nødvendigt, at borgerne i kommunen skal indrette deres private bolig på anden vis (fx ændre eller rydde adgangsvejen). Virksomhederne har derfor brug for den hjælp, de kan få fra kommunerne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte, da det er kommunen, der som myndighed kan gå ind og stille krav til borgeren. Med den rette information fra Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening og yderligere krav til udbyders beskrivelse af forudsatte arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet og ansvar for at realisere de beskrevne forudsætninger, vil arbejdsmiljøet for de ansatte kunne højnes betydeligt. Dette gælder både, når dagrenovation og opgaver inden for det sociale område udbydes. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø håndteres bedst på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Det psykiske arbejdsmiljø er særdeles vigtigt. For virksomhederne er det helt afgørende for indtjening og udvikling, at medarbejderne trives i deres job og med hinanden. Enhver virksomhedsleder ved, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ødelæggende for samarbejdet, for rekrutteringsmulighederne og i sidste ende for virksomhedens overlevelse. Derfor er motivationen til at gøre noget godt for det psykiske arbejdsmiljø også stor. Undersøgelsespåbud Undersøgelsespåbud bør afskaffes i det mindste bør værdien heraf undersøges. Som offentlig myndighed er det Arbejdstilsynets opgave at sikre sig, at sager er tilstrækkeligt oplyst, før de træffer afgørelse. Denne hovedregel fraviges ved undersøgelsespåbud, hvor Arbejdstilsynet ofte på et meget begrænset videngrundlag kan pålægge virksomheden at undersøge sig selv. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Nødvendigheden af at tvinge virksomheder til at bruge en arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, hvor Arbejdstilsynet alene har en mistanke om problemer, er udokumenteret, og pålægger virksomhederne en unødig økonomisk byrde. Ondt i ryggen Dansk Erhverv mener, at der så hurtigt som muligt skal udvikles en ny og bedre model i overensstemmelse med trepartsdrøftelsernes anbefalinger vedrørende løft. Desuden må vurderingerne af, hvad der kan løftes, nuanceres. Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et af de prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler på baggrund af to udredningsarbejder. Dansk Erhverv finder det stærkt problematisk, at Arbejdstilsynet egenrådigt og selektivt har fortolket aftalen, så helt almindelige dagligdags løft ikke længere kan udføres i Danmark. Dansk Erhverv har længe arbejdet på at skabe lydhørhed for, at rygproblemer er en folkesygdom, som er årsag til et meget stort sygefravær og i meget stort omfang ikke kan tilskrives arbejdet. Der skal derfor sættes ind heroverfor andre steder end ved at pålægge arbejdspladserne en mængde begrænsninger i forhold til at løfte, og unødvendige økonomiske byrder. Der skal sættes fokus på den misforståelse, der hersker hos mange om; 1) at ondt i ryggen er farligt, 2) at man skal holde sig i ro, hvis man har ondt i ryggen, og 3) at det er arbejdet, der bærer skylden herfor. En offentligt finansieret oplysningskampagne herom er et godt sted at starte. 16

17 Sundhed på arbejdspladsen Befolkningens sundhed, og dermed også lønmodtagernes sundhed, er en del af den politiske dagsorden, ikke mindst fordi rigtig mange danskere skal levere flere år på arbejdsmarkedet samtidig med, at flere og flere danskere bliver overvægtige, lever usundt og får livsstilssygdomme med øgede udgifter til sygedagpenge og sundhedsvæsenet til følge. Dansk Erhverv er enig i, at arbejdspladsen kan være en god arena for sundhed, men det er op til den enkelte virksomhedsledelse at vurdere, hvor meget arena for sundhedsfremme den skal være, og om sundhedsfremme på arbejdspladsen skal være en del af en sundhedsstrategi. Dansk Erhverv mener, at såfremt sundhedsbegrebet i Arbejdsmiljølovens forstand skal kunne håndtere andre risikofaktorer med indflydelse på fx øget risiko for ondt i ryggen eller andre muskler og led ved manglende kondition, overvægt o.l., så skal virksomhederne have ret til at stille krav til medarbejderne om, at de også selv har et ansvar for at være i stand til at varetage det arbejde, de bliver betalt for. Gennem de seneste år har vi set et øget pres mod arbejdsgiveren for at påtage sig et ansvar for deres ansattes sundhed. Dansk Erhverv finder derfor også, at det fra politisk hold er helt nødvendigt at understøtte arbejdspladsens arbejde med sundhedstiltag ved bl.a. at fjerne medarbejderbeskatningen på sundhedsfremmende tiltag. Ansættelsesret Den ansættelsesretlige lovgivning har betydning for alle virksomheder. Lovgivningen skal derfor være så enkel og gennemskuelig som mulig, og administrative byrder skal mindskes. Dansk Erhverv arbejder for, at lovændringer på det ansættelsesretlige område sker med respekt for den danske model, således at lovgivning vedrørende spørgsmål, der bedst varetages af arbejdsmarkedets parter, begrænses mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at lovgivningen understøtter fleksible ansættelsesformer. Klausuler Dansk Erhverv er imod ændringer af reglerne om konkurrence-, kunde- og jobklausuler, idet de nuværende regler er afbalancerede i forhold de modsatrettede interesser hos parterne. Dansk Erhverv mener ikke, at klausuler per definition fører til en mindre produktiv arbejdsstyrke, og der findes ingen dokumentation herfor. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt, at virksomhederne fortsat får mulighed for at indgå klausuler, og at reglerne om kompensation er skruet således sammen, at virksomhederne har et incitament til at begrænse klausuler. Det gælder fx modregningsadgangen ved nyt arbejde, som det er vigtigt at fastholde. Kompensationen er for høj allerede. Fratrædelsesgodtgørelser Funktionærlovens 2a Det er afgørende, at arbejdsgiverne ved en kommende lovændring ikke kommer til at bære regningen alene for, at forskelsbehandlingsdirektivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. EU-domstolen afgjorde i 2010, at den danske praksis omkring funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er i strid med reglerne om forbud mod aldersdiskrimination. Denne EU-dom nødvendiggør en lovændring. Ifølge den hidtidige danske praksis skulle arbejdsgiveren ikke betale 2a godtgørelsen, hvis den fratrådte medarbejder kunne få udbetalt sin arbejdsgiverbetalte pension, uanset om vedkommende valgte at vente med at få pensionen udbetalt. Ifølge EU-domstolen er det ulovlig aldersdiskrimination, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler godtgørelsen i en situation, hvor medarbejderen ganske vist kunne få den arbejdsgiverbetalte pension udbetalt, men vælger at udsætte udbetalingen, fordi denne ønsker at forfølge sin erhvervsmæssige karriere. Helbredsoplysningsloven Loven bør ophæves. Den virker mod sit sigte og fastholder lønmodtagere i et sygdomsbillede. Lov om brug af helbredsoplysninger har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Loven hviler på et forældet grundlag og er svær at indpasse i en aktiv sygdomspolitik og beskæftigelsespolitik om nærvær frem for fravær. 17

18 Beskæftigelsesministeriets vejledning om afholdelse af den sygesamtale, som arbejdsgiveren nu skal afholde efter fire ugers sygdom, bekræfter loven som en hindring for at kunne afvikle en meningsfuld dialog om sygdommen. Det er fx vanskeligt at drøfte positive sygdomstiltag, hvis virksomheden ikke ved, hvad den skal handle på baggrund af. Virksomhederne skal endvidere i dag vurdere, om virksomhedens sygefravær kan begrundes i arbejdsmiljøforhold. Vurderingen og handlingsmuligheder begrænses væsentligt, idet virksomheden iht. loven ikke må spørge om en diagnose. Loven medvirker således også til, at helbredsforhold i forhold til arbejdspladsen opfattes som tabu. Kvinder og ledelse Dansk Erhverv mener, at virksomhedsejernes ret til selv at sammensætte ledelsen af virksomheden bør respekteres. Dansk Erhverv mener ikke, at arbejdet med at få flere kvinder i ledelseslagene er et EU-anliggende, og Dansk Erhverv finder heller ikke, at kvoter er den rigtige metode. Kvinder, kvoter og ledelse har været et tema siden 2012 bl.a. på baggrund af et EU-forslag om indførelse af kvoter på 40 pct. EU forslaget går ud på, at børsnoterede selskaber i EU skal indføre gennemsigtige ansættelsesprocedurer for at sikre, at mindst 40 pct. af deres bestyrelsesmedlemmer i 2020 er kvinder. Den endelige tekst skal forhandles på plads af Parlamentet og Ministerrådet. Parlamentet ønsker bl.a. mulighed for sanktioner som fx bøder og udelukkelse fra udbud, hvis omfattede virksomheder ikke lever op til kravet. Den 1. april 2013 trådte en dansk model for at få flere kvinder i ledelseslagene i de ca største danske virksomheder i kraft. Dansk Erhverv er tilfreds med, at den danske model er uden kvoter, og i sin form ligner Komiteen for god Selskabsledelses seneste anbefaling om mangfoldighed i bestyrelsen. Dansk Erhverv kan i udgangspunktet ikke støtte EU-kommissionens forslag, og som et minimum bør undtagelsesbestemmelsen skærpes, så de lande, der allerede har indført egne foranstaltninger herunder Danmark alene af den grund vil være undtaget af et evt. kommende EU-direktiv. Sygedagpengeloven Dansk Erhverv er imod den netop vedtagne ophævelse af varighedsbegrænsningen og risikoen for lavere refusion, hvis den sygemeldte medarbejder overgår til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. I januar 2015 indføres et nyt beskæftigelseskrav og en ny metode for at beregne sygedagpenge som følge af ønsket om øget digitalisering. Her er det vigtigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af de nødvendige bekendtgørelser sørges for, at der bliver mulighed for at fravige den nye beregningsmetode, der baseres på et gennemsnit af den historiske løn, hvis denne metode ikke giver et retvisende billede. Ellers risikerer medarbejderen og arbejdsgiveren i visse situationer at få for lave sygedagpenge eller for lav refusion i forhold til, hvad der gælder i dag. Det gælder fx, hvis en medarbejder i løbet af referenceperioden overgår fra elevløn til udlært løn eller fra ungarbejderløn til voksenløn. Dansk Erhverv ønsker, at virksomhederne hurtigst muligt får besked, hvis der er risiko for, at refusionen mistes som følge af medarbejderens forhold. Reglerne bør desuden ændres, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor refusionen mistes, men hvor virksomheden fortsat skal betale løn i opsigelsesperioden, blandt andet når en medarbejder tilkendes førtidspension. Virksomheden har fået pligt til at anmelde fraværet til kommunen, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen. Der arbejdes for, at medarbejderen selv digitalt kan anmelde fraværet, således at pligten igen kommer til at ligge hos medarbejderen. Dansk Erhverv finder det afgørende, at arbejdsgiverperioden ikke udvides yderligere. Loven bør endelig ændres, så der ikke gælder særlige regler for vikarbureauers udbetaling af sygedagpenge efter ansættelsesforholdets ophør. Vikarbureauerne er udsat for en urimelig forskelsbehandling i forhold til andre virksomheder, hvor pligten til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, når ansættelsesforholdet ophører. Dansk Erhverv vurderer, at denne forskelsbehandling er i strid med vikardirektivet. 18

19 Kønsopdelt lønstatistik Dansk Erhverv ønsker en afskaffelse af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Reglerne medfører unødig store administrative byrder for virksomheden. Og med den senest vedtagne ændring bliver det vanskeligt at opretholde anonymiteten med de lave tærskler, der er indført. Desuden vil vidt forskellige typer medarbejderes løn blive blandet sammen, så de tal, virksomhederne trækker, intet siger om ligeløn i virksomheden. Håndhævelsesdirektivet udstationering Når håndhævelsesdirektivet skal implementeres i Danmark, er det vigtigt, at RUT-registreringen kan anvendes som tilstrækkelig due diligence, således at sikring af registrering fritager for hæftelsesansvar. Det er herudover vigtigt at sikre, at man fra dansk side ikke udvider hæftelsesansvaret til andre brancher end byggeriområdet. Arbejdstidsdirektivet På baggrund af en række EU-domme finder Dansk Erhverv det nødvendigt, at der sker ændringer blandt andet af reglerne om rådighedsvagter. Herudover er det Dansk Erhvervs holdning, at reguleringen af arbejdstid fra EU s side skal være på et minimum. Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at direktiverne er fuldt implementeret i Danmark i medfør af deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. Lovgivningen sikrer, at der ikke sker diskrimination af deltids- og tidsbegrænsede ansatte, hvorfor direktiverne har virket i henhold til deres formål. Det er således Dansk Erhvervs holdning, at der ikke er brug for en revision af direktiverne. E-handel og cross channel Målsætninger for e-handelsområdet Dansk Erhverv ser både fysiske butikker og netbutikker som kilder til dansk vækst og som gensidigt supplerende salgskanaler. Danske e-handelsvirksomheder skal kunne konkurrere med udenlandske e-handelsvirksomheder på lige vilkår. Dansk Erhverv arbejder for, at danske e-handelsvirksomheder sikres konkurrencedygtige rammevilkår, og at der udarbejdes initiativer til at udbrede e-handel og digitale løsninger blandt danske virksomheder, således at Danmark fortsat kan være foregangsland på e-handelsområdet. Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Dansk Erhverv arbejder for, at forbrugerne skal kunne handle sikkert og trygt på internnettet. Informationer og vilkår vedrørende betalinger skal oplyses tydeligt. Forbrugerombudsmanden har bl.a. sammen med Dansk Erhverv forhandlet en ny retningslinje på plads, hvori betalingsmodtagers håndtering af betalinger ved fjernsalg reguleres. Nye e-handelsregler Den nye forbrugeraftalelov, gennemfører EU's forbrugerrettighedsdirektiv i Danmark. Direktivet havde oprindelig som mål at fremme den grænseoverskridende e-handel ved at sikre ens vilkår i EU et mål Dansk Erhverv har støttet. Desværre er der kommet nogle elementer med i det endelige direktiv, som risikerer at blive skadelige for både e-handlen og forbrugerne. Den vigtigste er, at forbrugerne fremover beholder fortrydelsesretten, selv hvis de har beskadiget varen i fortrydelsesperioden. Dog fastslår direktivet, at forbrugerne samtidig hæfter for en eventuel værdiforringelse, som er opstået som følge af, at forbrugeren ikke har behandlet varen med behørig omhu. Dansk Erhverv støtter, at forbrugerne skal have en reel og nem fortrydelsesret ved netkøb, men der skal ikke være returret for brugte varer. Dansk Erhverv har efterspurgt retningslinjer for fastsættelsen af værdiforringelsen. Forbrugerombudsmanden har på den baggrund udsendt et notat om fastsættelsen af værdiforringelsen. Den model, Forbrugerombudsmanden har lagt til grund, er ikke vores foretrukne, men den rummer en række positive elementer. 19

20 Det andet uheldige element i de nye e-handelsregler er en meget snæver undtagelse fra fortrydelsesretten ved bestillingskøb. Reglen vil modarbejde tendensen til at forbrugerne i stigende grad får individuelt tilpassede ting. Dansk Erhverv mener, at der er tale om dansk overimplementering som ikke vil gavne forbrugerne, fordi færre netbutikker vil have en interesse i at tilbyde bestillingskøb. Krav om ændringer i Forbrugeraftaleloven Dansk Erhverv vil arbejde for, at flere af de netop indførte regler i forbrugeraftaleloven afskaffes igen i forbindelse med revision af forbrugerrettighedsdirektivet i Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR (se også afsnittet om Forbrugerklager) Dansk Erhverv ønsker en ensartet og effektiv håndhævelse i alle EU-lande, herunder klagebehandling, og det er derfor som udgangspunkt positivt, at der kommer fælles regler om tvistbilæggelse. Der er vedtaget fælles regler om alternativ tvistbilæggelse i EU, som skal træde i kraft i Det er dog usikkert, om de får den ønskede effekt. Selvom forslaget forpligter medlemslandene til at sikre, at der etableres ADR-enheder, forpligter det ikke virksomhederne til at tilslutte sig dem eller rette sig efter afgørelserne. Det vil sige, at der stadig vil være stor forskel på, hvor effektiv forbrugerbeskyttelsen er mellem landene. I Danmark er virksomhederne typisk omfattet af Forbrugerklagenævnet eller et privat klagenævn, og dette ændres ikke. ADR-forslaget forventes at gøre det danske forbrugerklagesystem langt dyrere end i dag, fordi man får ret til at klage over flere varegrupper. Dansk Erhverv har opfordret til at der nedsættes et lovforberedende udvalg, hvor de berørte parter i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen drøfter hvordan forslaget skal gennemføres i Danmark. Dette har man desværre ikke ønsket. Det er derfor usikkert hvordan reglerne kommer til at påvirke det danske klagesystem. Svindel på nettet Dansk Erhverv mener, at svindel med betalinger ved nethandel kan reduceres bl.a. ved hurtigere og bedre kommunikation fra indløser til bankerne om kortspærring, ved at styrke indsatsen mod organiseret kriminalitet med svindel med betalinger og ved at give butikkerne mulighed for at tjekke udenlandske kunders identitet. For netbutikker er svindel med betalinger et markant større problem end for de fysiske butikker. Netbutikkerne skal nemlig selv dække misbrug, der overstiger dækningsgarantien, der i dag er på kr. Digital infrastruktur (se Det digitale samfund) E-grænsehandel danske netbutikker skal have konkurrencedygtige rammevilkår Det er afgørende, at de danske rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-handel, hvis danske virksomheder skal udnytte e-handlens potentiale. Det høje danske omkostningsniveau udgør en barriere for de danske virksomheder, når de skal konkurrere på den internationale arena, og den danske statskasse går glip af provenu. E-mærket sikrer forbrugertryghed E-mærket bidrager til at skabe tryghed, ved at det sikrer, at e-mærkede netbutikker lever op til gældende dansk lov samt en række særlige forbrugerbeskyttende krav. Et europæisk e-mærke Fra mange sider, bl.a. Europa-Parlamentet, har der været stillet forslag om at lave et europæisk e- handelsmærke. Dansk Erhverv er enig i, at et europæisk e-handelsmærke vil være en fordel for både forbrugere og de seriøse virksomheder. Men et fælles europæisk mærke har kun værdi, hvis det kan håndhæves effektivt. Der er fortsat alt for store forskelle i forbrugerreglerne og håndhævelsen af forbrugerreglerne mellem EU's medlemslande til, at det er realistisk at etablere ét fælleseuropæisk e-mærke på nuværende tidspunkt. Dansk Erhverv foreslår, at man i EU-regi i stedet arbejder for at få fastlagt nogle kriterier for en effektiv og velfungerende trustmarkordning. Når disse kriterier er fastlagt, kan der med fordel udarbejdes en kortlægning af, hvilke af de eksisterende nationale trustmarks, der lever op til reglerne og kan godkendes som værende effektive og velfungerende. Emota, som er en af de to europæiske e-handelsorganisationer har igangsat et arbejde med at udarbejde et sæt frivillige kriterier. Dansk Erhverv støtter dette forudsat det kommer til at omfatte alle repræsentanter for e-handlen på europæisk plan. 20

Lykkes det, vil vi få vækst i hele erhvervslivet, virksomhederne vil udvikle sig og beskæftigelsen vokse.

Lykkes det, vil vi få vækst i hele erhvervslivet, virksomhederne vil udvikle sig og beskæftigelsen vokse. Politisk holdningskatalog 2015-2016 1 Forord Dansk Erhverv har samlet sine vigtige politiske holdninger i dette katalog, som blandt andet rummer Dansk Erhvervs bud på, hvordan vi tiltrækker kvalificerede

Læs mere

Politisk holdningskatalog 2013-2014

Politisk holdningskatalog 2013-2014 Politisk holdningskatalog 2013-2014 1 Forord Danmark er langsomt på vej ud af krisen og har netop nu brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv

Læs mere

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 1 Indledning Dansk økonomi blev sammen med resten af verdensøkonomien hårdt ramt af den finansielle krise i 2007. På få måneder gik vi fra et historisk langt

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog 2011-2012

Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog 2011-2012 Dansk Erhvervs Erhvervspolitiske holdningskatalog 2011-2012 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Lykkes det, vil vi få vækst i hele erhvervslivet, virksomhederne vil udvikle sig og beskæftigelsen vokse.

Lykkes det, vil vi få vækst i hele erhvervslivet, virksomhederne vil udvikle sig og beskæftigelsen vokse. Politisk holdningskatalog 2016-2017 1 Forord Dansk Erhverv har samlet sine vigtige politiske holdninger i dette katalog, som blandt andet rummer Dansk Erhvervs bud på, hvordan vi tiltrækker kvalificerede

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Politiske holdninger, der peger fremad

Politiske holdninger, der peger fremad 1 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

fremtiden starter her... FULL-SERVICE Medlemskab

fremtiden starter her... FULL-SERVICE Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere