Politisk holdningskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk holdningskatalog 2014-2015"

Transkript

1 Politisk holdningskatalog

2 Forord Danmark har brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv arbejder målrettet for at skabe de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og erhvervsvilkår, som sikrer vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Dansk Erhvervs medlemmer hører fortrinsvis hjemme i servicesektoren og omfatter både store og små virksomheder inden for handel, transport, rådgivning, videnservice, oplevelser og velfærd samt mange andre brancher. Servicesektoren vokser og udgør dermed en stadig større del af dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv har samlet sine vigtige politiske fokusområder i dette politiske holdningskatalog, som også rummer Dansk Erhvervs bud på, hvordan politikerne kan sikre, at servicesektoren bliver i stand til at drive dansk vækst med kvalificerede videnmedarbejdere, velfungerende markeder, adgang til risikovillig kapital, en effektiv og mindre offentlig sektor samt fordelagtige erhvervspolitiske rammevilkår. God læselyst. Jens Klarskov Adm. Direktør Dansk Erhverv November

3 Om det politiske holdningskatalog Dansk Erhvervs politiske holdningskatalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Emnerne i kataloget er ikke fremstillet i prioriteret rækkefølge. Det politiske holdningskatalog udgør et grundlag for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for mere end 70 pct. af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende. Fordeling af den private beskæftigelse, % 9% Service 15% Industri 72% Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge- og anlæg Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, NATE104. Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct., og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. 3

4 Dansk Erhvervs generelle målsætninger og overordnede politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Opmærksomheden skal primært rettes mod at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af værdier. Fra politisk hold bør anlægges et langsigtet perspektiv, og enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om øget vækst og forbedret konkurrenceevne. Økonomisk vækst og samfundsreformer Dansk Erhverv ønsker, at Danmark skal være en stærk økonomi med vækst, høj beskæftigelse og hvor erhvervslivet og borgerne oplever gode og stabile forhold. Den økonomiske vækst skal komme fra den private sektor, og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder har optimale betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor er afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. Et enklere og mere erhvervsvenligt skattesystem Verdens højeste skattetryk øger virksomhedernes omkostninger, sænker velstanden og koster private arbejdspladser. Danmark har behov for et mere enkelt og mere erhvervsvenligt skattesystem. Det er afgørende, at skatten sænkes både for personer og virksomheder, og at også afgiftstrykket nedbringes. Dansk Erhverv arbejder for, at den øverste marginalskat sænkes, så ingen skal betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone. For en lille åben økonomi som den danske vil det fortsat være nødvendigt at indrette sig med en konkurrencedygtig selskabsskattesats efter Hertil kommer tiltag for at tiltrække udenlandske investeringer inden for fx forskning, udvikling og innovation. Dansk Erhverv ønsker oprydning og sanering i punktafgifter for at vurdere, om provenu står mål med de administrative byrder, afgifter giver anledning til og med henblik på at mindske grænsehandlen. Der er ligeledes brug for et serviceeftersyn af energiafgifterne med henblik på forenkling og større grad af sektorneutralitet. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling og til global samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel uden væksthæmmende toldbarrierer og med optimale muligheder for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åben over for de muligheder, som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. Danmarks medlemskab har stor betydning for sikkerhed og økonomiske udvikling. EU s indre marked skal udvikles mod at blive et reelt hjemmemarked for virksomheder i alle medlemslande. Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne. Der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi og fremme effektive metoder. Sektorneutral erhvervspolitik For at sikre en naturlig udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer skal der være sektorneutralitet i politikken over for mellem erhvervslivet. Der bør ikke være skattepolitiske undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. 4

5 Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. Digitalisering skaber vækst Digitalisering udgør en betydelig kilde til vækst i erhvervslivet, og digitalisering af den offentlige sektor resulterer i forbedring af den offentlige service. Danmark skal være førende på det digitale område, og alle virksomheder skal have lejlighed til at udnytte mulighederne for digitalisering. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at den offentlige sektor skal være endnu mere effektiv, og at de offentlige udgifter bør udgøre en mindre andel af den samlede økonomi end i dag. Digitalisering og forståelse for digitale muligheder er et væsentlig element i effektivisering af den offentlige sektor. Etablering af den digitale tinglysning er et godt eksempel på, hvordan digitalisering kan forbedre den offentlige sektors effektivitet, og giver borgerne en bedre service. Effektivisering kræver klarhed over den offentlige omkostningsstruktur, og det kræver især, at langt flere af de offentlige opgaver udsættes for konkurrence fra den private sektor, og at der opstilles konkrete mål for konkurrenceudsættelse. Danmark skal være førende inden for offentlig-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentlige område vil føre til besparelser, større innovation, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 5

6 Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Dagpenge for ledige Flaskehalse Førtidspension Fleksjob G-dage Jobcentre Kontanthjælp Rummelighed på arbejdsmarkedet Rådighed og sanktioner Udenlandsk arbejdskraft Branding af Danmark som arbejdsland Jobkort Arbejdsmiljø Arbejdsskadeafgift Reform af arbejdsskadesystemet Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsespåbud Ondt i ryggen Sundhed på arbejdspladsen Ansættelsesret Klausuler Fratrædelsesgodtgørelser Funktionærlovens 2a Helbredsoplysningsloven Kvinder og ledelse...18 Sygedagpengeloven...18 Håndhævelsesdirektivet udstationering Arbejdstidsdirektivet Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer E-handel og cross channel Målsætninger for e-handelsområdet Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Nye e-handelsregler Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR (se også afsnittet om Forbrugerklager) Svindel på nettet Digital infrastruktur (se Det digitale samfund) E-grænsehandel danske netbutikker skal have konkurrencedygtige rammevilkår E-mærket sikrer forbrugertryghed Et europæisk e-mærke Den frivillige EU-købelov (Sales Law) Fragtmarkedet i EU Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder Håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU Grænseoverskridende prissammenligninger Identitetstyveri (se forbrugerpolitik) Salgspligt for netbutikker servicedirektivets art Erhvervsvilkår Administrative byrder Apotekermodernisering Internationale udstillingsvinduer for de kreative erhverv i globale hotspots Næringsloven/omførsel af varer Næringsbasen Branding af Danmark Betalingskort Cookies

7 Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Ejerskifte Good governance-regler for erhvervsregulering IKT i erhvervslivet Erhvervshemmeligheder Erhvervslejeloven Eksport- og investeringsfremme Fairplay i erhvervslivet Foranstaltninger ved økonomisk krise Grænsehandel (se Skattepolitik) Kommerciel udnyttelse af kreative kompetencer Gruppesøgsmål (se Forbrugerpolitik) Konkurrence Lobbyregister Priser på dagligvarer, herunder fødevarer Kvikskranker Planlov Persondatabeskyttelsesregler Piratkopier Produktivitet Produktsikkerhed Revisionspligt Sikkerhed i detailhandlen SMV-politik Sociale medier Standardisering af varer og serviceydelser Statsstøtte Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren Samfundsansvar (CSR) Immaterielle rettigheder Europæisk patentdomstol Det offentliges brug af konsulenter EU og globalisering EU s fire friheder Det indre marked Manglende gensidig anerkendelse i EU Nationale særregler på EU-regulerede områder Implementering af EU-regulering Håndhævelse af EU-regulering EU skal fokusere på servicesektoren Det digitale indre marked Euroen Stabilitets- og vækstpagten Retsforbeholdet Institutionelle reformer Frihandel i EU Protektionisme og antidumping Udvidelse af EU Øresundsregionen Hjemtag af EU-midler til forskning, innovation og vækst Forbrugerpolitik Forbrugerreglerne - håndhævelse Klagebehandling EU behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel Brugeranmeldelser Markedsføring rettet mod børn og unge (se under markedsføring) Effektiv og ensartet håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU (se E-handel) Forbrugerombudsmanden EU- gruppesøgsmål EU Alternativ tvistbilæggelse, ADR og ODR (se E-handel)

8 Harmonisering af regler i stedet for fælles europæisk købelov (Sales Law) (se E-handel) UCP direktivet og de danske regler for rabatkuponer m.v Forbrugerklagenævnet Fradrag for brug, når et forbrugerkøb ophæves Private ankenævn Identitetstyveri Digitalisering og ny teknologi på tv-området Tillægsforsikringer er et godt supplement til købelovens reklamationsret Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (se E-handel) Mærkningsordninger Nej tak-ordningerne vedrørende reklamer og ugeaviser mv Modernisering af adresserede reklamer og Robinson-listen Bedre forbrugerforhold på de liberaliserede markeder Forbrugertests etisk kodeks Forbrugerforskning Persondatabeskyttelse (se Erhvervsvilkår) Bytteret i fysiske butikker ÅOP-loft og overforgældning Markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring Markedsføring rettet mod børn og unge Selvregulering/samregulering af markedsføring Reglerne for prismarkedsføring Spam Reklameafgift (se Skattepolitik) Markedsføring i EU Markedsføring og salg af alkohol Produkt placement Politiske reklamer på TV Fødevarepolitik Mærkning af fødevarer Fødevarekontrollen skal være målrettet Fortsat strategisk fokus på ensartethed i kontrollen Forhåndsgodkendelser af forretningsindretning Anmeldte kontrolbesøg Fortsat ingen betaling for ordinære besøg i detailleddet Lavere kontrolfrekvenser Offentlighed Frivillig indsats for de sundere valg Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Ernæringsmærket Nøglehullet Fødevarekvalitet og maddannelse Økologi Madspild Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil Forskningspolitik Danmark som global vidennation Grundforskning Basismidler og konkurrenceudsatte midler It-forskning Godkendt teknologisk service Samspil mellem viden og erhverv Innovationspolitik Adgang til risikovillig kapital finansiering af iværksætteri, innovation og vækst Konkurrenceudsatte midler til innovation Danmarks Innovationsfond Videnspredning fra videninstitutioner til erhvervsliv Det datadrevne servicesamfund nye forretningsmodeller Det digitale samfund Tele-/bredsbåndspolitik Digitalisering af erhvervslivet

9 Muligheder og udfordringer for dansk e-handel i det digitale indre marked (se E-handel) Digitalisering af services og nye forretningsmodeller Digital infrastruktur Digital forvaltning Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger Fremtidens NemID Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet It-sikkerhed Logning Iværksætterpolitik Iværksætterkultur Crowdfunding Iværksætteri på skoleskemaet Ejerskifte i et iværksætterperspektiv Iværksætterrådgivning Den offentlige sektor og iværksætteri OPS skal fremme iværksætteri Energi- og klimapolitik Konkurrencedygtighed Konkurrence i energisektoren Energiafgifter (Se skattepolitik) Energiselskabernes energispareindsats Energirenovering ESCO EU CO2 kvotesystem Vedvarende energi Skifergas Miljø- og ressourcepolitik Affaldssektoren Affaldsgebyr til genbrugspladser Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Elektronikskrot og batterier Indsamling af affald i detailhandlen Emballage, plastposer og miljøhensyn Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning Miljømærkning Pant- og retursystemet Grønt og bæredygtigt offentlige indkøb Støjgener fra detailhandlen Den offentlige sektor og offentlig-privat samarbejde Strukturreform Digitalisering af den offentlige sektor Effektivisering af den offentlige sektor Kommunale udligningsordninger Gennemsigtighed i offentlige priser Ledelsesreform i den offentlige sektor Samarbejde mellem ikke offentlige aktører og kommunerne Mere frit valg - en del af fremtidens velfærdssamfund Mål for øget konkurrence om offentlige opgaver Dialog giver bedre løsninger Konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører Innovation i den offentlig sektors indkøbspolitik Transaktionsomkostninger ved udbud Centraliserede indkøb og rammeaftaler Nytænkning af hverdagsrehabilitering (ældreområdet)...57 Tilkøbsydelser...57 Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer...57 Erhvervsvenlige åbningstider i de offentlige virksomheder...57 Regionalpolitik...57 Regionale Vækstfora...57 Væksthuse

10 Den kommunale erhvervsservice Kommunal erhvervspolitik Femern Bælt Skattepolitik Aktieavancebeskatning Arbejdsudleje Afskrivningsregler Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely Beskatning af fast ejendom Boligjobordningen Brugerbetaling Dobbeltbeskatningsoverenskomster Dækningsafgift Emballageafgifter Energiafgifter Forskerskat/ekspertskat Grænsehandel Grundforbedringsfradrag Grøn check Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt (se E-handel) Illegal handel Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer Kredittider, moms & A-skat mv Moms Moms one-stop-shop Momsafløftning Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser Moms på kreditkortgebyr Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Pensionsbeskatning Personbeskatning Punktafgifter (herunder spiritus, øl, vin, tobak mv.) Rejseregler fradrag Reklameafgift Selskabsskat Servicefradrag (Boligjobordningen) Skat på finansielle transaktioner Skat på fri telefon (smartphoneskat) Sort økonomi Lønsumsafgift for sundhedserhvervene m.fl Topskattegrænse Topskattesats Udbyttebeskatning Underskudsfremføringsregler Social-og velfærdspolitik (Frit valg og rehabilitering se afsnit om offentlige sektor) Konkurrence- og aftalemodel Åbenhed og transparens i statslige puljer Retssikkerheden for virksomheder på velfærdsområdet Tilbudsportalen Socialøkonomi Borgerstyret personlig assistance (BPA) Sundhedspolitik Skattereglerne skal understøtte arbejdsgiverfinansierede sundhedsydelser Effektive behandlingsforløb for medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom Digital sundhed det kan gøres bedre Eksport af sundhedsydelser Et sammenhængende sundhedsvæsen

11 Finansiering af sundhedsvæsenet styring efter patientrettigheder og kvalitetsmål Forfalskede lægemidler Fælles it-systemer i hele sundhedssektoren Modernisering af praksissektor Frit valg Sikkert medicinsk udstyr Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og ledelse (se Arbejdsmiljø) Koordineret kommunal sagsbehandling og beskæftigelsesrettet fokus Sundhedsydelser i EU Transportpolitik Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Bestillingskontorer på taxiområdet Bæredygtige energiformer i transporten Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Danske havne Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed ERTMS (European Rail Traffic Management System) Forbudszoner i kommunerne Færdselsloven bør være transportministerens ansvar Havnetunnel under Københavns Havn Helsingør-Helsingborg-forbindelse Højere tilladt totalvægt for lastbiler Højhastighedstog ITS Intelligente Transport Systemer Kattegatforbindelse Kollektiv trafik Kombiterminaler og intermodal transport Kørselsafgifter for lastbiler Liberalisering af postmarkedet Logistik Midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvej) Miljøzoner Modulvogntog Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes...75 OPP på infrastrukturområdet...75 Parkeringsafgifter...75 Rastepladser...75 Returgods på særtransporter...75 Ring 5 omkring København...75 Roadpricing...75 Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur Taxiselskaber i selskabsform Terrorsikring Trængsel Transportens Innovationsnetværk (TINV) Uddannelse i transportsektoren Ensretning af hastighedsgrænser i byerne Bedre kvalitet i transportstatistikken Turisme og oplevelsesøkonomi En samlende national strategi og ny organisering af turismeindsatsen Attraktive destinationer, spændende oplevelser og bedre service Kystturisme Storbyturisme Møde- og Erhvervsturisme Service og kvalitet Større synlighed Bedre tilgængelighed

12 Styrket konkurrenceevne Tættere samspil mellem kultur, oplevelser og turisme Uddannelsespolitik Værdier og kultur Folkeskolen Målrettet vejledning...81 Unge, der ikke er uddannelsesparate...81 Gymnasieuddannelser Optag på erhvervsuddannelserne Kvalitet i erhvervsuddannelserne Frafald på erhvervsuddannelserne Talentudvikling og lettere overgang til videregående uddannelse Udvikling af nye erhvervsuddannelser Arbejdsmarkedets Elevrefusion Statens Uddannelsesstøtte Bachelorer til erhvervslivet Relevansbaseret taxametersystem på de videregående uddannelser Internationalisering af de videregående uddannelser Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet Voksen- og efteruddannelse Kortlægning af barrierer

13 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. Løntilskud og lignende redskaber må ikke fortrænge eller erstatte fleksible ansættelsesformer som fx vikararbejde og andre tidsbegrænsede ansættelser. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Dagpengeperioden på to år og genoptjeningsperioden på et år skal fastholdes. Incitamentet til at søge arbejde for ledige med lav indkomst skal øges ved at ledige højst kan modtage 70 pct. af hidtidig indkomst i dagpenge mod 90 pct. i dag. Flaskehalse Det er nødvendigt, at beskæftigelsespolitikken prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem en målrettet opkvalificering herunder tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Der er gennemført en justering af førtidspensionen, som sikrer, at personer på under 40 år kun har mulighed for at få tilkendt en førtidspension, hvis det er åbenlyst, at de aldrig vil kunne varetage nogen form for arbejde. Alle andre skal i stedet have tilkendt et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, som skal kombinere beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelse og sundhedsmæssige tiltag. Det skal sikres, at pensionsreformen også får flere væk fra permanent offentlig forsørgelse. Flere private aktører skal deltage i rehabiliteringsindsatsen. Fleksjob Det skal være enkelt og uproblematisk for virksomhederne at ansætte personer på fleksjob, og virksomhederne skal kompenseres for de ekstra omkostninger, der kan være forbundet med en fleksjobansættelse. I modsat fald vil der ikke blive oprettet det forventede antal fleksjobs. Fleksjobordningen er en mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med nedsat arbejdsevne. Fleksjobordningen er blevet ændres således, at virksomhederne fremover alene skal betale løn for det antal timer, fleksjobpersonen arbejder. Derudover vil en person fremover først kunne blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når pågældende har været ansat i 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Der er stadig usikkerhed om fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår og barrierer i forhold fleksjobbere på hidtidige arbejdsplads. G-dage Om tre år er det slut med at betale G-dage for ansættelsesforhold, der varer mindre end tre måneder. På trods heraf skal G-dagsordningen afskaffes helt, da G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet. 13

14 Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Jobcentrene skal i langt højere sikre et offentlig/privat samspil, hvor private aktører og vikarbureauer skal være en del af beskæftigelsesindsatsen. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsloftet skal genindføres således at kontanthjælpen maksimalt kan udgøre 90 pct. af højeste dagpenge for forsørgere og 70 pct. for enlige. De faste satser skal justeres og fastsættes på et niveau, der afspejler de mindstelønninger der kan opnås på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv medvirker gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem kommuner og virksomheder skal lettes og være uden bureaukratiske barrierer. Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med fx børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Jobkort Jobkortordningen skal løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljø Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan være med til positivt at bidrage til virksomheders vækst og konkurrenceevne. Vejen dertil er en nyorientering af arbejdsmiljøindsatsen, så der fremover ikke alene tænkes på traditionel risikobekæmpelse, men at fokus også bliver lagt på mere udviklingsorienterede temaer, fx arbejdsmiljøets positive faktorer og på anerkendelse af virksomhedernes egenindsats. Virksomhederne bør betragtes som en vigtig medspiller, ikke kun som en arena for påbud. 14

15 Dansk Erhverv finder det derfor meget positivt, at arbejdsmarkedets parter nu er enige om, at en ny arbejdsmiljøpolitik skal iværksættes, så de, der kan selv, skal selv. Dansk Erhverv ser frem til det fremtidige samarbejde om den nye arbejdsmiljøpolitik med henblik på en snarlig udmøntning. Arbejdsmiljøindsatsen bør fokuseres med konstant øje for balancen mellem mål og midler, så der i højere grad kommer proportionalitet i indsatsen, end tilfældet er i dag. Der bør være fokus på virksomhedernes vilkår og mulighed for at drive virksomhed i Danmark, herunder er det vigtigt at se på en forenkling af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsskadeafgift Arbejdsskadeafgiften skal afskaffes, da den er en unødvendig og helt ubegrundet overregulering af dansk erhvervsliv og reelt en skat på arbejde. Hertil kommer, at provenuet af afgiften ikke føres tilbage i systemet og øremærkes arbejdsmiljøet, men tilfalder statskassen. Afgiften er overflødig, fordi forebyggelse af arbejdsskader allerede i dag varetages i arbejdsmiljøloven, erstatningsretten og strafferetten. Reform af arbejdsskadesystemet Dansk Erhverv vil appellere til, at regeringens eksterne ekspertudvalg vedrørende modernisering af arbejdsskadesystemet, får mulighed for at komme med sine anbefalinger til en mere grundlæggende reform af arbejdsskadeområdet også selvom kammeradvokaten netop har leveret en sønderlemmende kritik af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Dansk Erhverv mener, at der fortsat er grund til at se nærmere på arbejdsskadesystemet i sin helhed, og arbejde for et nyt arbejdsskadesystem, der i højere grad tilskynder til fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne suppleres med uddannelse, således at den tilsynsførende sættes i stand til at føre en konstruktiv dialog. I arbejdsmiljøstrategien for 2020 lægges der vægt på arbejdstilsynets dialog med virksomhederne. Det korrekte billede af virksomheden skal være til stede for at kunne give korrekte afgørelser ikke mindst når Arbejdstilsynet vælger at gøre brug af vejledninger, bør de rette kompetencer hos Arbejdstilsynet være til stede. Når Arbejdstilsynet ændrer eller skærper praksis Da vurderingen af det rette arbejdsmiljø og de tilhørende retningslinjer herfor i alt for høj grad udøves suverænt af myndigheden på området Arbejdstilsynet bør der være et krav om øget dokumentation, når en praksis ændres eller skærpes. Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Det giver mulighed for en dynamisk udvikling af forståelsen og fortolkningen af de enkelte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og de tilhørende bekendtgørelser. Denne dynamik er rigtig og vigtig i et foranderligt samfund, og vel og mærket også når arbejdsmarkedets parter i fællesskab udvikler fortolkningen af de enkelte bestemmelser. Praksisændringer bør derfor være begrundet med oplysninger om den reelle risiko, baseret på statistik, oplysninger om ny forsknings- og evidensbaseret viden, samt en proportionalitetsbetragtning om den økonomiske/administrative byrde virksomheden påføres ved den givne praksisændring vs. forventet gevinst i forhold til forebyggelses af den aktuelle risiko og dennes betydning for den konkrete arbejdsmiljøindsats. Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser Dansk Erhverv finder, at det ikke er i overensstemmelse med almindelige danske retsprincipper, at Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger af virksomhederne ikke hviler på et umiddelbart tilgængeligt grundlag. Når Arbejdstilsynet afgiver et påbud og vejleder virksomhederne i, hvordan et påbud kan efterkommes, sker det alt for ofte, at Arbejdstilsynets lægger en standard fra EU eller Dansk Standard til grund for påbud og vejledning af virksomhederne og henviser til denne. En standard er ikke nødvendigvis udtryk for gældende dansk ret og endvidere ikke umiddelbar tilgængelig for virksomhederne, som må indkøbe den for at kunne forstå og fortolke Arbejdstilsynets afgørelse. 15

16 Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Der er behov for et konstant fokus på de meget omfattende regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet, herunder at reglerne jævnligt bliver gennemgået med henblik på en vurdering af behovet for tilpasning og revision af reglerne, som det bl.a. er sket i Virksomhedsforum for enklere regler. Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Der skal ske en offentliggørelse af afgørelserne, da det vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynets praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og manglende kendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Der skal fokus på kommunernes udbyderansvar. Dette hænger sammen med, at det i mange tilfælde er nødvendigt, at borgerne i kommunen skal indrette deres private bolig på anden vis (fx ændre eller rydde adgangsvejen). Virksomhederne har derfor brug for den hjælp, de kan få fra kommunerne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte, da det er kommunen, der som myndighed kan gå ind og stille krav til borgeren. Med den rette information fra Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening og yderligere krav til udbyders beskrivelse af forudsatte arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet og ansvar for at realisere de beskrevne forudsætninger, vil arbejdsmiljøet for de ansatte kunne højnes betydeligt. Dette gælder både, når dagrenovation og opgaver inden for det sociale område udbydes. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø håndteres bedst på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Det psykiske arbejdsmiljø er særdeles vigtigt. For virksomhederne er det helt afgørende for indtjening og udvikling, at medarbejderne trives i deres job og med hinanden. Enhver virksomhedsleder ved, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ødelæggende for samarbejdet, for rekrutteringsmulighederne og i sidste ende for virksomhedens overlevelse. Derfor er motivationen til at gøre noget godt for det psykiske arbejdsmiljø også stor. Undersøgelsespåbud Undersøgelsespåbud bør afskaffes i det mindste bør værdien heraf undersøges. Som offentlig myndighed er det Arbejdstilsynets opgave at sikre sig, at sager er tilstrækkeligt oplyst, før de træffer afgørelse. Denne hovedregel fraviges ved undersøgelsespåbud, hvor Arbejdstilsynet ofte på et meget begrænset videngrundlag kan pålægge virksomheden at undersøge sig selv. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Nødvendigheden af at tvinge virksomheder til at bruge en arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, hvor Arbejdstilsynet alene har en mistanke om problemer, er udokumenteret, og pålægger virksomhederne en unødig økonomisk byrde. Ondt i ryggen Dansk Erhverv mener, at der så hurtigt som muligt skal udvikles en ny og bedre model i overensstemmelse med trepartsdrøftelsernes anbefalinger vedrørende løft. Desuden må vurderingerne af, hvad der kan løftes, nuanceres. Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et af de prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler på baggrund af to udredningsarbejder. Dansk Erhverv finder det stærkt problematisk, at Arbejdstilsynet egenrådigt og selektivt har fortolket aftalen, så helt almindelige dagligdags løft ikke længere kan udføres i Danmark. Dansk Erhverv har længe arbejdet på at skabe lydhørhed for, at rygproblemer er en folkesygdom, som er årsag til et meget stort sygefravær og i meget stort omfang ikke kan tilskrives arbejdet. Der skal derfor sættes ind heroverfor andre steder end ved at pålægge arbejdspladserne en mængde begrænsninger i forhold til at løfte, og unødvendige økonomiske byrder. Der skal sættes fokus på den misforståelse, der hersker hos mange om; 1) at ondt i ryggen er farligt, 2) at man skal holde sig i ro, hvis man har ondt i ryggen, og 3) at det er arbejdet, der bærer skylden herfor. En offentligt finansieret oplysningskampagne herom er et godt sted at starte. 16

17 Sundhed på arbejdspladsen Befolkningens sundhed, og dermed også lønmodtagernes sundhed, er en del af den politiske dagsorden, ikke mindst fordi rigtig mange danskere skal levere flere år på arbejdsmarkedet samtidig med, at flere og flere danskere bliver overvægtige, lever usundt og får livsstilssygdomme med øgede udgifter til sygedagpenge og sundhedsvæsenet til følge. Dansk Erhverv er enig i, at arbejdspladsen kan være en god arena for sundhed, men det er op til den enkelte virksomhedsledelse at vurdere, hvor meget arena for sundhedsfremme den skal være, og om sundhedsfremme på arbejdspladsen skal være en del af en sundhedsstrategi. Dansk Erhverv mener, at såfremt sundhedsbegrebet i Arbejdsmiljølovens forstand skal kunne håndtere andre risikofaktorer med indflydelse på fx øget risiko for ondt i ryggen eller andre muskler og led ved manglende kondition, overvægt o.l., så skal virksomhederne have ret til at stille krav til medarbejderne om, at de også selv har et ansvar for at være i stand til at varetage det arbejde, de bliver betalt for. Gennem de seneste år har vi set et øget pres mod arbejdsgiveren for at påtage sig et ansvar for deres ansattes sundhed. Dansk Erhverv finder derfor også, at det fra politisk hold er helt nødvendigt at understøtte arbejdspladsens arbejde med sundhedstiltag ved bl.a. at fjerne medarbejderbeskatningen på sundhedsfremmende tiltag. Ansættelsesret Den ansættelsesretlige lovgivning har betydning for alle virksomheder. Lovgivningen skal derfor være så enkel og gennemskuelig som mulig, og administrative byrder skal mindskes. Dansk Erhverv arbejder for, at lovændringer på det ansættelsesretlige område sker med respekt for den danske model, således at lovgivning vedrørende spørgsmål, der bedst varetages af arbejdsmarkedets parter, begrænses mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at lovgivningen understøtter fleksible ansættelsesformer. Klausuler Dansk Erhverv er imod ændringer af reglerne om konkurrence-, kunde- og jobklausuler, idet de nuværende regler er afbalancerede i forhold de modsatrettede interesser hos parterne. Dansk Erhverv mener ikke, at klausuler per definition fører til en mindre produktiv arbejdsstyrke, og der findes ingen dokumentation herfor. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt, at virksomhederne fortsat får mulighed for at indgå klausuler, og at reglerne om kompensation er skruet således sammen, at virksomhederne har et incitament til at begrænse klausuler. Det gælder fx modregningsadgangen ved nyt arbejde, som det er vigtigt at fastholde. Kompensationen er for høj allerede. Fratrædelsesgodtgørelser Funktionærlovens 2a Det er afgørende, at arbejdsgiverne ved en kommende lovændring ikke kommer til at bære regningen alene for, at forskelsbehandlingsdirektivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. EU-domstolen afgjorde i 2010, at den danske praksis omkring funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er i strid med reglerne om forbud mod aldersdiskrimination. Denne EU-dom nødvendiggør en lovændring. Ifølge den hidtidige danske praksis skulle arbejdsgiveren ikke betale 2a godtgørelsen, hvis den fratrådte medarbejder kunne få udbetalt sin arbejdsgiverbetalte pension, uanset om vedkommende valgte at vente med at få pensionen udbetalt. Ifølge EU-domstolen er det ulovlig aldersdiskrimination, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler godtgørelsen i en situation, hvor medarbejderen ganske vist kunne få den arbejdsgiverbetalte pension udbetalt, men vælger at udsætte udbetalingen, fordi denne ønsker at forfølge sin erhvervsmæssige karriere. Helbredsoplysningsloven Loven bør ophæves. Den virker mod sit sigte og fastholder lønmodtagere i et sygdomsbillede. Lov om brug af helbredsoplysninger har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Loven hviler på et forældet grundlag og er svær at indpasse i en aktiv sygdomspolitik og beskæftigelsespolitik om nærvær frem for fravær. 17

18 Beskæftigelsesministeriets vejledning om afholdelse af den sygesamtale, som arbejdsgiveren nu skal afholde efter fire ugers sygdom, bekræfter loven som en hindring for at kunne afvikle en meningsfuld dialog om sygdommen. Det er fx vanskeligt at drøfte positive sygdomstiltag, hvis virksomheden ikke ved, hvad den skal handle på baggrund af. Virksomhederne skal endvidere i dag vurdere, om virksomhedens sygefravær kan begrundes i arbejdsmiljøforhold. Vurderingen og handlingsmuligheder begrænses væsentligt, idet virksomheden iht. loven ikke må spørge om en diagnose. Loven medvirker således også til, at helbredsforhold i forhold til arbejdspladsen opfattes som tabu. Kvinder og ledelse Dansk Erhverv mener, at virksomhedsejernes ret til selv at sammensætte ledelsen af virksomheden bør respekteres. Dansk Erhverv mener ikke, at arbejdet med at få flere kvinder i ledelseslagene er et EU-anliggende, og Dansk Erhverv finder heller ikke, at kvoter er den rigtige metode. Kvinder, kvoter og ledelse har været et tema siden 2012 bl.a. på baggrund af et EU-forslag om indførelse af kvoter på 40 pct. EU forslaget går ud på, at børsnoterede selskaber i EU skal indføre gennemsigtige ansættelsesprocedurer for at sikre, at mindst 40 pct. af deres bestyrelsesmedlemmer i 2020 er kvinder. Den endelige tekst skal forhandles på plads af Parlamentet og Ministerrådet. Parlamentet ønsker bl.a. mulighed for sanktioner som fx bøder og udelukkelse fra udbud, hvis omfattede virksomheder ikke lever op til kravet. Den 1. april 2013 trådte en dansk model for at få flere kvinder i ledelseslagene i de ca største danske virksomheder i kraft. Dansk Erhverv er tilfreds med, at den danske model er uden kvoter, og i sin form ligner Komiteen for god Selskabsledelses seneste anbefaling om mangfoldighed i bestyrelsen. Dansk Erhverv kan i udgangspunktet ikke støtte EU-kommissionens forslag, og som et minimum bør undtagelsesbestemmelsen skærpes, så de lande, der allerede har indført egne foranstaltninger herunder Danmark alene af den grund vil være undtaget af et evt. kommende EU-direktiv. Sygedagpengeloven Dansk Erhverv er imod den netop vedtagne ophævelse af varighedsbegrænsningen og risikoen for lavere refusion, hvis den sygemeldte medarbejder overgår til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. I januar 2015 indføres et nyt beskæftigelseskrav og en ny metode for at beregne sygedagpenge som følge af ønsket om øget digitalisering. Her er det vigtigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af de nødvendige bekendtgørelser sørges for, at der bliver mulighed for at fravige den nye beregningsmetode, der baseres på et gennemsnit af den historiske løn, hvis denne metode ikke giver et retvisende billede. Ellers risikerer medarbejderen og arbejdsgiveren i visse situationer at få for lave sygedagpenge eller for lav refusion i forhold til, hvad der gælder i dag. Det gælder fx, hvis en medarbejder i løbet af referenceperioden overgår fra elevløn til udlært løn eller fra ungarbejderløn til voksenløn. Dansk Erhverv ønsker, at virksomhederne hurtigst muligt får besked, hvis der er risiko for, at refusionen mistes som følge af medarbejderens forhold. Reglerne bør desuden ændres, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor refusionen mistes, men hvor virksomheden fortsat skal betale løn i opsigelsesperioden, blandt andet når en medarbejder tilkendes førtidspension. Virksomheden har fået pligt til at anmelde fraværet til kommunen, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen. Der arbejdes for, at medarbejderen selv digitalt kan anmelde fraværet, således at pligten igen kommer til at ligge hos medarbejderen. Dansk Erhverv finder det afgørende, at arbejdsgiverperioden ikke udvides yderligere. Loven bør endelig ændres, så der ikke gælder særlige regler for vikarbureauers udbetaling af sygedagpenge efter ansættelsesforholdets ophør. Vikarbureauerne er udsat for en urimelig forskelsbehandling i forhold til andre virksomheder, hvor pligten til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, når ansættelsesforholdet ophører. Dansk Erhverv vurderer, at denne forskelsbehandling er i strid med vikardirektivet. 18

19 Kønsopdelt lønstatistik Dansk Erhverv ønsker en afskaffelse af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Reglerne medfører unødig store administrative byrder for virksomheden. Og med den senest vedtagne ændring bliver det vanskeligt at opretholde anonymiteten med de lave tærskler, der er indført. Desuden vil vidt forskellige typer medarbejderes løn blive blandet sammen, så de tal, virksomhederne trækker, intet siger om ligeløn i virksomheden. Håndhævelsesdirektivet udstationering Når håndhævelsesdirektivet skal implementeres i Danmark, er det vigtigt, at RUT-registreringen kan anvendes som tilstrækkelig due diligence, således at sikring af registrering fritager for hæftelsesansvar. Det er herudover vigtigt at sikre, at man fra dansk side ikke udvider hæftelsesansvaret til andre brancher end byggeriområdet. Arbejdstidsdirektivet På baggrund af en række EU-domme finder Dansk Erhverv det nødvendigt, at der sker ændringer blandt andet af reglerne om rådighedsvagter. Herudover er det Dansk Erhvervs holdning, at reguleringen af arbejdstid fra EU s side skal være på et minimum. Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at direktiverne er fuldt implementeret i Danmark i medfør af deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. Lovgivningen sikrer, at der ikke sker diskrimination af deltids- og tidsbegrænsede ansatte, hvorfor direktiverne har virket i henhold til deres formål. Det er således Dansk Erhvervs holdning, at der ikke er brug for en revision af direktiverne. E-handel og cross channel Målsætninger for e-handelsområdet Dansk Erhverv ser både fysiske butikker og netbutikker som kilder til dansk vækst og som gensidigt supplerende salgskanaler. Danske e-handelsvirksomheder skal kunne konkurrere med udenlandske e-handelsvirksomheder på lige vilkår. Dansk Erhverv arbejder for, at danske e-handelsvirksomheder sikres konkurrencedygtige rammevilkår, og at der udarbejdes initiativer til at udbrede e-handel og digitale løsninger blandt danske virksomheder, således at Danmark fortsat kan være foregangsland på e-handelsområdet. Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Dansk Erhverv arbejder for, at forbrugerne skal kunne handle sikkert og trygt på internnettet. Informationer og vilkår vedrørende betalinger skal oplyses tydeligt. Forbrugerombudsmanden har bl.a. sammen med Dansk Erhverv forhandlet en ny retningslinje på plads, hvori betalingsmodtagers håndtering af betalinger ved fjernsalg reguleres. Nye e-handelsregler Den nye forbrugeraftalelov, gennemfører EU's forbrugerrettighedsdirektiv i Danmark. Direktivet havde oprindelig som mål at fremme den grænseoverskridende e-handel ved at sikre ens vilkår i EU et mål Dansk Erhverv har støttet. Desværre er der kommet nogle elementer med i det endelige direktiv, som risikerer at blive skadelige for både e-handlen og forbrugerne. Den vigtigste er, at forbrugerne fremover beholder fortrydelsesretten, selv hvis de har beskadiget varen i fortrydelsesperioden. Dog fastslår direktivet, at forbrugerne samtidig hæfter for en eventuel værdiforringelse, som er opstået som følge af, at forbrugeren ikke har behandlet varen med behørig omhu. Dansk Erhverv støtter, at forbrugerne skal have en reel og nem fortrydelsesret ved netkøb, men der skal ikke være returret for brugte varer. Dansk Erhverv har efterspurgt retningslinjer for fastsættelsen af værdiforringelsen. Forbrugerombudsmanden har på den baggrund udsendt et notat om fastsættelsen af værdiforringelsen. Den model, Forbrugerombudsmanden har lagt til grund, er ikke vores foretrukne, men den rummer en række positive elementer. 19

Politisk holdningskatalog 2013-2014

Politisk holdningskatalog 2013-2014 Politisk holdningskatalog 2013-2014 1 Forord Danmark er langsomt på vej ud af krisen og har netop nu brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv

Læs mere

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 1 Indledning Dansk økonomi blev sammen med resten af verdensøkonomien hårdt ramt af den finansielle krise i 2007. På få måneder gik vi fra et historisk langt

Læs mere

Politiske holdninger, der peger fremad

Politiske holdninger, der peger fremad 1 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014

Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Bilag 1: Oversigt over de enkelte initiativer i fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre 17. juni 2014 Regeringen har i Vækstplan 2014 fremlagt 89 initiativer til styrkelse af vækst og konkurrence

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Flere job i København

Flere job i København Flere job i København Nye arbejdspladser er helt afgørende for, at vi kan få råd til fx bedre skoler, daginstitutioner og ældrepleje i København. Selvom København har klaret sig bedre gennem krisen end

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul:

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul: Sociale Klausuler Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked Der er både fordele og ulemper ved brugen af sociale klausuler. I nærværende notat orienteres nærmere om mulighederne for anvendelse

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen 22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere