Mødereferat af bestyrelsesmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødereferat af bestyrelsesmøde"

Transkript

1 Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 25. marts 2015 Mødested: Til stede: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Fra bestyrelsen: Anne Møller Ronex, Bente Sorgenfrey (næstformand), Bruno Lind, Christine Stahr, Egon Bo, Hans Stige (formand), Henrik Stapelfeldt, Karin Melbye Holm, Knud Erik Hansen, Lasse Dalby Jensen, Mark Ebbesen, Niels Milling og Sofia Esmann Busch Fra revisionen: Søren Stampe, Lars Stuhr Vestmose og Lars Hillebrand Fra direktionen: Hanne Fischer, Lena Venborg Pedersen, Niels Benn Sørensen, Ulla Koch Øvrige: Nanna Ferslev (referent) Fraværende: Christine Buhl Andersen 1/7

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat Beslutning om rentestrategi for Campus Roskilde Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering Beslutning vedr. UCSJ s koncernstrategi og orientering om opsamling på bestyrelsesseminar Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2014 og Orientering og drøftelse af afrapportering af udviklingskontrakt Orientering om akkreditering af UCSJ Orientering om voldgiftsager ift. Campus Roskilde Drøftelse af Offentlig-Privat Innovation Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne i Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet Eventuelt Beslutning om ansættelse af rektor /7

3 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat Resumé Revisionen gennemgik årsrapport og revisionsprotokollat Bestyrelsen drøftede årsrapporten med revisionen og direktionen. 2.2 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed årsrapport og revisionsprotokollat Bestyrelsen godkendte UCSJ s notat vedr. revisionsprotokollat 2014 og tog dermed stilling til revisors bemærkninger og anbefalinger i revisionsprotokollatet, herunder hvordan UCSJ følger op på revisors anbefalinger. 3. Beslutning om rentestrategi for Campus Roskilde 3.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen besluttede, at: rentestrategien fremover godkendes, når der viser sig behov for en ændret rentestrategi rentestrategien som minimum gennemgås og godkendes ved hver bestyrelsesperiode. forslag til ny rentestrategi drøftes på et kommende bestyrelses møde. 3/7

4 4. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering 4.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 5. Beslutning vedr. UCSJ s koncernstrategi og orientering om opsamling på bestyrelsesseminar 5.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen besluttede at: Der gennemføres en justering af den eksisterende koncernstrategi og den forlænges til De nuværende seks fokusområder suppleres med et syvende fokusområde med den foreløbige arbejdstitel UCSJ i Region Sjælland, herunder social mobilitet. Bestyrelsen tog opsamling på bestyrelsesseminaret den 28. januar til efterretning. 6. Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2014 og Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed at: - rektors resultatlønskontrakt 2014 er opfyldt med 96 pct. - formand og næstformand bemyndiges til at godkende afrapportering af rektors resultatlønskontrakt for 1. januar 2015 til 30. april Orientering og drøftelse af afrapportering af udviklingskontrakt Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 4/7

5 8. Orientering om akkreditering af UCSJ 8.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen kvitterede for den store indsats, som hele organisationen har lagt i akkrediteringsprocessen. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Pressemeddelelse vedr. Akkrediteringsrådets beslutning udsendes. 9. Orientering om voldgiftsager ift. Campus Roskilde 9.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 10. Drøftelse af Offentlig-Privat Innovation 10.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og drøftede mulighederne ved OPIsamarbejde. Birgitte Kræmmergaards slides udsendes med referatet og danner afsæt for bestyrelsens drøftelse på kommende møder. 11. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøderne i Beslutning/konklusion Foreløbig oversigt over emner til behandling på bestyrelsesmøderne i 2015: 24. juni 2015 Orientering om 1. trimester regnskab og godkendelse af revideret forecast Orientering om frafald på grunduddannelserne Møder oktober /7

6 Orientering om 2. trimester regnskab og godkendelse af revideret forecast Drøftelse og beslutninger vedr. budget 2016 ift. grundlæggende beslutninger, modeller og principper Drøftelse af rentestrategi Drøftelse af det nye syvende fokusområde i koncernstrategien november (seminar) Forslag til tema: Offentlig-privat innovation 11. december 2015 Beslutning om budget Beslutning om mål for rektors resultatlønskontrakt 2016 Drøftelse af kvalitetsarbejdet og UCSJ s uddannelsesportefølje Orientering om beretning fra uddannelsesudvalgene 12. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet 12.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed, at: - medarbejderne orienteres om det økonomiske resultat for 2014 og ansættelse af ny rektor. - bestyrelsen udsender pressemeddelelse vedr. ansættelse af ny rektor. 13. Eventuelt 13.1 Resumé Der var intet til dette punkt. 6/7

7 14. Beslutning om ansættelse af rektor 14.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen besluttede at ansætte Camilla Wang som rektor for UCSJ fra 1. maj 2015 på en 6-årig åremålskontrakt. 7/7

8 Årsrapport 2014 CVR-nr

9 1 INDLEDNING 1.1 ÅRSRAPPORTENS FORMÅL Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af University College Sjællands (UCSJ) økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at UCSJ i årsrapporten redegør for indtægter, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og passiver. 1.2 REGELSÆT Det formelle grundlag for udarbejdelse af årsrapport er Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen). 1.3 ÅRSRAPPORTENS STRUKTUR 1 INDLEDNING ÅRSRAPPORTENS FORMÅL REGELSÆT 1 1 ÅRSRAPPORTENS STRUKTUR INSTITUTIONSOPLYSNINGER LEDELSESBERETNING HOVED- OG NØGLETAL PRÆSENTATION AF UCSJ ÅRETS RESULTAT UCSJ - REGION SJÆLLANDS STØRSTE UDDANNELSESINSTITUTION UDDANNELSE TIL - OG UDVIKLING AF ET KVALIFICERET ARBEJDSMARKED I REGIONEN UDVIKLING AF UCSJS UDDANNELSER OPTIMERING AF FYSISKE RAMMER MED KERNEAKTIVITETEN I FOKUS TEKNOLOGISKE FOKUSOMRÅDER EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE MED EFTERSPØRGSLEN I FOKUS ROBOTTER - SYNERGI I OFFENTLIGT & PRIVAT PARTNERSKAB MEDARBEJDERE PÅ TVÆRS AF FAGLIGHED OG LOKATIONER FORSKNINGSAKTIVITETER - UDVIKLING GENNEM FORSTÅELSE, OG FORSTÅELSE GENNEM UDVIKLING UCSJS FØRSTE FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM NY UDVIKLINGSKONTRAKT MED MINISTERIET 22 3 MÅLRAPPORTERING DET OVERORDNEDE BILLEDE 24 NOTER TIL DELVIS OPFYLDTE INDIKATORER 24 4 REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 26 RESULTATOPGØRELSE FOR BALANCE PR PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR NOTER 37 SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 40 5 PÅTEGNINGER LEDELSESPÅTEGNING 43 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING 45 6 BILAG 47 1

10 1.4 INSTITUTIONSOPLYSNINGER DOMICIL Professionshøjskolen University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej Sorø CVR-nr.: Regnskabsår Hjemstedskommune: Sorø Kommune Telefon: Internet: BESTYRELSE Hans Stige, formand Christine Buhl Andersen Knud Erik Hansen Bruno Lind Anne Møller Ronex Sofia Esmann Busch* Christine Stahr ** Bente Sorgenfrey, næstformand Egon Bo Karin Melbye Holm Niels Milling Henrik Stapelfeldt Lasse Dalby Jensen* Mark Ebbesen** *) medarbejdervalgt **) studentervalgt REKTOR Ulla Koch PROFESSIONSHØJSKOLENS FORMÅL UCSJ er en selvejende institution, der har Uddannelses- og Forskningsministeriet som ressortministerium. UCSJ har som professionshøjskole til formål at: - udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor og skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner. - dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. - medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer. - udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Den skal bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. (Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser nr. 215 af 27/02/2013) 2

11 1.4.5 BANKFORBINDELSE Danske Bank REVISION Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 3

12 Ledelsesberetning 2 LEDELSESBERETNING 2.1 HOVED- OG NØGLETAL mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Resultatopgørelse Omsætning i alt 587,0 513,1 490,3 465,8 457,0 Driftsomkostninger i alt ( 517,1 ) ( 483,4 ) ( 457,1 ) ( 446,5 ) ( 445,0 ) Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster 69,8 29,6 33,1 19,4 12,0 Finansielle poster i alt ( 7,7 ) ( 8,0 ) ( 9,2 ) ( 8,5 ) ( 5,6 ) Driftsresultat før ekstraord. poster 62,1 21,6 23,9 10,9 6,4 Ekstraordinære poster i alt ( 11,5 ) ( 2,5 ) ( 3,9 ) 3,6 ( 74,4 ) Årets resultat 50,6 19,1 20,1 14,5 ( 68,0 ) Balance Anlægsaktiver i alt 403,8 405,6 442,3 430,0 321,6 Omsætningsaktiver i alt 224,4 185,9 140,7 129,4 122,7 Balancesum 628,2 591,5 583,0 559,4 444,3 Egenkapital ultimo 189,8 146,7 119,7 103,6 112,1 Langfristet gæld i alt 238,8 245,7 263,4 267,2 161,2 Kortfristet gæld i alt 199,6 199,1 199,9 188,7 171,0 628,2 591,5 583,0 559,4 444,3 Pengestrømsforhold Driftsaktivitet 30,0 54,7 50,8 33,7 57,4 Investeringsaktivitet 47,6 ( 7,8 ) ( 54,6 ) ( 117,5 ) ( 80,1 ) Finansieringsaktivitet ( 15,4 ) ( 7,8 ) ( 6,2 ) 87,9 16,5 Pengestrøm, netto 62,2 39,1 ( 10,1 ) 4,1 ( 6,1 ) Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (%) 10,58 4,22 4,88 2,35 1,40 Likviditetsgrad (%) 112,41 93,34 70,39 68,59 71,75 Soliditetsgrad (%) 30,22 24,80 20,52 18,51 25,24 Finansieringsgrad (%) 59,13 60,56 59,61 62,18 50,18 Studieaktivitet - ordinære videregående uddannelser Teori STÅ Teori STÅ (udlagt undervisning) Praktik STÅ Praktik STÅ (udlagt undervisning) Studenterårsværk i alt Antal dimittender Studieaktivitet - åben uddannelse Videregående uddannelser Øvrig åben uddannelse Åben uddannelse i alt Studieaktivitet - øvrige uddannelser Studieaktivitet - øvrige tilskudsfinansierede uddannelser Studieaktivitet - indtægtsdækket virksomhed Øvrige uddannelser i alt Studieaktivitet i alt

13 Ledelsesberetning 2.2 PRÆSENTATION AF UCSJ UCSJ s mission er, at uddanne, skabe viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ s vision er, at UCSJ gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft vil udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. UCSJ arbejder kontinuerligt for at konsolidere og udvikle kvaliteten af uddannelserne, øge professionalisering og specialisering og for at gøre uddannelserne synlige i regionen og øge samspillet med centrale regionale, nationale og internationale aktører. UCSJ s uddannelser er tæt knyttet til den praktiske/kliniske virkelighed, da praktikken er et kerneelement i uddannelserne og forskningen, der bedrives. UCSJ skal understøtte regeringens uddannelsespolitiske målsætninger i hele Region Sjælland - fra Gedser til Odden - og har på nuværende tidspunkt til huse i syv kommuner i regionens område. UCSJ udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser: Administrationsbachelor Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Leisure management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske UCSJ har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet. Center for Undervisningsmidler (CFU) er integreret i UCSJ, og CFU servicerer folkeskoler m.v. i hele Region Sjælland. UCSJ har tre faglige styrkepositioner, som forsknings- og innovationsaktiviteterne tager afsæt i. Indenfor disse tre faglige områder samarbejdes med både institutioner, virksomheder, myndigheder, andre videninstitutioner og ikke mindst med brugerne. 5

14 Ledelsesberetning 2.3 ÅRETS RESULTAT UCSJ s resultat for året er et overskud efter ekstraordinære poster på 50,6 mio.kr. Dette fremkommer således: Mio. kr. Overskud total 50,6 Ekstraordinære poster Frascatimidler (forskningsmidler) 23,3 Fortjeneste ved salg af bygninger 5,9 Renter ved salg af bygninger 1,0 Resultat af ekstraordinære poster 30,2 Resultat af ordinær drift 20,4 Resultatmål (af ordinær drift) 20,0 Diff., mio. kr. 0,4 Diff., pct. 2,0% Det realiserede resultat for 2014 betyder et overskud på 20,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 20 mio. kr. og et forecast på 20 mio. kr. Dette er en afvigelse på 2,0% i forhold til det budgetterede, hvilket er tilfredsstillende. I det samlede overskud er indregnet 23,3 mio.kr. ift. Frascatimidler til forskning og udvikling. Dette skyldes en ændring i retningslinjerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for bogføring af disse indtægter. UCSJ har indtil 2013 haft et forsigtighedsprincip, hvor midlerne blev reserveret til igangsatte projekter og efterfølgende taget ind som indtægt i det år, hvor omkostningerne blev afholdt. Herved blev det sikret, at alle projekter ved igangsætningen var fuldt finansieret. Praksisændringen betyder, at UCSJ s reservation af midler til ph.d. forløb, gennemførelse af forskningsprojekter m.v. fremover ikke længere vil kunne tages af hensatte midler, men vil påvirke driften i det pågældende år. Det nu indtægtsførte tilskud vil således medføre et akkumuleret underskud i størrelsesordenen 23,3 mio.kr. over de kommende år. I overskuddet er modregnet en nedskrivning af det tidligere Haslev Seminarium på 11,5 mio. kr. I resultatet er indregnet en fortjeneste for salg af ejendomme på 5,9 mio.kr. samt renteindtægter i forbindelse med ejendomssalg på 1 mio. kr. I forhold til den formålsopdelte regnskabsopgørelse, skal det bemærkes, at den del af UCSJ s forsknings- og udviklingsaktiviteter, der finansieres af andre kilder end Frascatimidlerne, placeres under aktiviteter med særlige tilskud efter regnskabskrav fra ministeriet. Formålslinjen forskning og udvikling indeholder således alene den del af den samlede indsats, der er finansieret af Frascatimidler. Dette betyder, at vores indsats i forbindelse med EU projekter, rekvireret forskning, følgeforskning betalt af vækstforum og øvrige typer af forskningsaktiviteter ikke indgår i formålslinjen forskning og udvikling. Dette betyder, at professionshøjskolernes regnskabstal for forskningsindsats ikke direkte kan sammenlignes med universiteternes forskningsindsats, på det af ministeriet definerede regnskabsgrundlag. Det skal tilsvarende bemærkes, at formålslinjen undervisningens gennemførelse, jf. ministeriets regnskabskrav, alene indeholder direkte underviserlønninger og materialeforbrug til undervisning. Alle omkostninger til studieadministration, vejledning, kvalitetssikringsenhed og HR tiltag for at udvikle undervisernes kompetencer er placeret under formålslinjen ledelse og administration. Disse poster udgør sammenlagt ca. halvdelen af de samlede omkostninger til ledelse og administration. 6

15 Ledelsesberetning Med årets resultat har UCSJ et godt afsæt for de kommende års udfordringer, hvor de varslede fald i taxametre fortsat giver behov for effektivisering, nytænkning og investeringer. 2.4 UCSJ - REGION SJÆLLANDS STØRSTE UDDANNELSESINSTITUTION UCSJ er med sine godt studerende den største uddannelsesinstitution i Region Sjælland. UCSJ har til huse i seks af regionens større byer og dækker således en stor del af regionens område. UCSJ har igen i 2014 haft en flot søgning og et optag, der for de fleste grunduddannelser betyder, at vi når det fastsatte dimensioneringsloft for optagelsesåret Målt på optaget under den Koordinerede Tilmelding i 2014 var UCSJ i top 10 over største danske uddannelsesinstitutioner. UCSJ optog 3,7 % af alle nyoptagede studerende på landsplan. Det skal dog bemærkes at UCSJ, som alle andre professionshøjskoler, har haft en negativ vækst i optaget på læreruddannelsen, hvilket kan tilskrives de skærpede adgangskrav til uddannelsen i Der er altså et vækstpotentiale på læreruddannelsen, mens der kun er begrænset mulighed for vækst i det samlede optag på grunduddannelserne. Tabellen nedenfor viser optagelsestallene de sidste 7 optagelsesår. Nyoptagne i optagelsesåret (september og februar) Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Offentlig administration Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal Af nedenstående tabel fremgår nyoptaget i 2014 (optag september 2014 og februar 2015) fordelt på lokation og uddannelse. Nyoptag i optagelsesåret på lokation og uddannelse Uddannelse Nykøbing F Næstved Roskilde Slagelse Sorø Vordingborg Total Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Offentlig administration Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal % af de optagne er studerende i Campus Roskilde, hvilket er på niveau med de forrige år. 7

16 Ledelsesberetning UCSJ HAR ALDRIG HAFT FLERE STUDERENDE UCSJ havde i studerende og er således målt på antallet af studerende Region Sjællands største vidensinstitution. I 2013 havde UCSJ studerende, hvilket betyder en 10 % fremgang i forhold til UCSJ-studerende i 2014 Ordinære grunduddannelser Grunduddannelser - åben uddannelse 520 Efter- og videreuddannelse I alt UCSJ havde pr. 1. oktober studerende på de ordinære uddannelser, dvs. taxameterfinansierede videregående uddannelser uden deltagerbetaling, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Studerende på ordinær uddannelse pr. 1. oktober i året Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Leisure management Lærer Offentlig administration Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal For lærer- og pædagoguddannelsens vedkommende har UCSJ desuden merituddannelser, som er pålagt deltagerbetaling. Der var sammenlagt indskrevet 520 personer på de to uddannelser samt enkeltfag på læreruddannelsen, jf. nedenstående tabel, hvilket bringer UCSJ s totale studentertal på grunduddannelserne op på studerende. Studerende på åben uddannelse, grunduddannelser i løbet af året Meritlærer Lærer på enkeltfag Meritpædagog Hovedtotal I 2014 havde UCSJ studerende indskrevet på diplomuddannelser. Hertil kommer deltagere på kortere kurser. Det betyder, at der samlet set har været studerende/kursister gennem UCSJ s efter- og videreuddannelse i

17 Ledelsesberetning Studerende på efter- og videreuddannelse i løbet af året Diplomuddannelse i sundhed Diplomuddannelse i pædagogske fag Diplomuddannelse i merkantile fag Diplomuddannelse i vejledning Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse i kunst og kultur Diplomuddannelse i socialt arbejde Voksenunderviser Fagspecifikke kurser Hovedtotal HØJESTE ANTAL FÆRDIGUDDANNEDE PROFESSIONSBACHELORER I UCSJ S HISTORIE I 2014 uddannede UCSJ hele nye professionsbachelorer. Dette er en forøgelse på omkring 10 % i forhold til Det markerer samtidigt det højeste antal nyudklækkede professionsbachelorer i UCSJ s historie. Med baggrund i de gode optagelsestal de seneste år forventes antallet af dimittender at kunne holde dette niveau de kommende år. Færdige professionsbachelorer Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal Fordelt på UCSJ s lokationer er antallet af dimittender for 2014 fordelt således: Færdige professionsbachelorer 2014 Uddannelse og lokation Næstved Roskilde Holbæk Nykøbing F. Slagelse Sorø Vordingborg Total Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Leisure management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal

18 Ledelsesberetning 2.5 UDDANNELSE TIL OG UDVIKLING AF ET KVALIFICERET ARBEJDSMARKED I REGIONEN Som det er givet af Lov om professionshøjskoler skal UCSJ tilstræbe at dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i regionens område. UCSJ skal derudover udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning til uddannelserne. I tilknytning hertil skal UCSJ bidrage med viden- og kompetenceudvikling i en regional og national kontekst og sørge for udvikling og vækst af erhverv og professioner også i udkantsområder. Derudover hviler en forpligtelse på UCSJ ift. at medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer UDVIKLING OG UNDERSTØTTELSE AF FLEKSIBLE UDDANNELSER OG UDDANNELSES FORMATER UCSJ arbejder konstant på at udvikle uddannelserne og uddannelsesformaterne for at understøtte et højere uddannelsesniveau og et kvalificeret arbejdsmarked i Region Sjælland med henblik på at understøtte vækst i regionens område. Udviklingen sker i synergi mellem de ordinære grunduddannelser, forskning og innovation, men også på efter- og videreuddannelsesområdet. UCSJ tilvejebringer undervisning, projekter samt efter- og videreuddannelse i samarbejde med regionale, nationale samt internationale aktører og interessenter for at sikre, at ydelserne er vedkommende og højeste niveau. E-læring - et uddannelsesformat i fortsat vækst På UCSJ s ordinære professionsbacheloruddannelser var der samlet set studerende i 2014 pr. 1. oktober 2014 inkl. meritlærer- og meritpædagoguddannelsen, heraf var 15 % studerende på en e- læringsuddannelse svarende til studerende. Optaget på e-læringsuddannelserne er fra 2013 til 2014 steget med godt 16 %. E-læringsuddannelser bliver stadigt mere populære hos studerende med mere livserfaring. Hvor medianalderen for studerende på UCSJ s ordinære tilstedeværelsesuddannelser er i starten af 20 erne, så er medianalderen for e-læringsstuderende i starten af 30 erne. Den fleksible tilrettelæggelse giver de studerende mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt studieliv og gør det muligt at have tilknytning til arbejdsmarkedet ved siden af studierne. Det betyder, at de studerende ofte får en praksisnær uddannelse samtidig med, at hverdagen kan hænge sammen økonomisk. Andre karakteristika ved e-læring er, at der typisk rekrutteres bredere både inden for regionen, men også i højere grad uden for regionens område. E- læring tiltrækker fx også studerende, der ser e-læring som ideel i forbindelse med en dedikeret livsførelse fx som elitesportsudøver eller bosat i udlandet. Der er endvidere en klar tendens til, at studerende på e-læringsuddannelser i højere grad søger ind via individuel kompetencevurdering og ikke i samme grad som på ordinære professionsbacheloruddannelser har en gymnasial ungdomsuddannelse. I 2014 søgte 4 % ind via individuel kompetencevurdering på de ordinære professionsbacheloruddannelser, hvor det på e-læringsuddannelserne var 9 %. Billedet har i store træk været det samme gennem de seneste år og betyder, at e-læringsuddannelserne især medvirker til at løfte uddannelses- og kompetenceniveauet i Region Sjælland for de lavtuddannede grupper. Etablering af Studylabs - fleksible knudepunkter for studerende i periferien Som et nyt tiltag for understøttelse af fleksible uddannelser i regionens yderområder har UCSJ i 2014 indgået aftale, om at medvirke til at etablere og udvikle en model for studylabs. De første studylabs vil blive etableret i Vest- og Nordvestsjælland, da færre borgere her har en videregående uddannelse end i andre dele af Danmark. 10

19 Ledelsesberetning Ideen bag studylabs er at skabe et fysisk mødested, som skal være åbent for alle borgere, der ønsker konkret støtte til at komme i gang med eller fastholde deres uddannelsesaktivitet. Studylabs skal knyttes til etablerede, lokale knudepunkter i det daglige liv fx det lokale bibliotek, sygehus eller kulturhus, som kan danne rammen om givne uddannelsesaktiviteter. Studylabs skal medvirke til at opbygge sociale relationer ved at tjene som et mødested for de studerende, som evt. ønsker at følge e-læringsuddannelser sammen med ligesindede, men på tværs af uddannelser. Studylabs skal medvirke til at facilitere og synliggøre uddannelsesmulighederne i Region Sjælland og skabe et fysisk rum, hvor aktiviteter og vejledning kan foregå, så studerende ikke sidder alene med deres overvejelser og udfordringer samtidigt med, at man eliminerer fysisk afstand til uddannelsesstedet som et frafaldsparameter. Massive Online Open Courses - fleksible individuelle uddannelsesforløb UCSJ initierede i 2014 et samarbejde med Roskilde kommune om et udviklingsprojekt med afsæt i efteruddannelsesbehovet for folkeskolelærere i kommunen. Samarbejdet var en udløber af folkeskolereformens krav om et 3. undervisningsfag/linjefagskompetence for alle lærere, som bygger på det faktum, at over lærere i de danske folkeskoler i 2013 år underviste i et fag, de ikke var linjefagsuddannet i. Fokus i samarbejdet var derfor at udvikle et uddannelsesformat, der kunne gøre viden tilgængelig for mange mennesker og som på samme tid understøttede individets kompetenceniveau og kompetencebehov. Samtidigt skulle formidlingsformerne være varierede og gennemførelsen uafhængig af tid og sted. Et Massive Online Open Courses (MOOC) lignende forløb blev set som et svar på udfordringen. MOOCs er en international betegnelse for massive åbne online kurser. I praksis er MOOCs skruet sammen af små videoklip med undervisere, øvelser og test, hvor de studerende får mulighed for både at sparre sammen og evaluere hinandens opgaver. Udviklingen af forløbene har i høj grad bygget på eksisterende organisatoriske kompetencer og erfaringer i UCSJ. Erfaringer som er transformeret til efter- og videreuddannelsesområdet. Hos UCSJ s deltagere i efterog videreuddannelse er fleksibilitet i tilrettelæggelsen en afgørende faktor for at kunne finde plads til efteruddannelse i en travl hverdag. Skolebaseret læreruddannelse - praksiskoblet uddannelse UCSJ har gennem flere år udbudt den skolebaserede læreruddannelse, i tæt samarbejde med regionens kommuner. Den skolebaserede læreruddannelse kombinerer teori og praksis ved at den studerende arbejder på en skole samtidig med, at hun uddanner sig til lærer. Strukturen har været at studerende studerer ⅔ af tiden, men samtidig er ansatte på en given skole som lærer i 1/3 stilling, hvor underviseropgaver nøje er afstemt med læreruddannelsen. På den måde har den studerende mulighed for at blive en del af den enkelte skoles hverdag med undervisning, samarbejde med lærerteams og deltagelse i skolens liv og arbejde samtidigt med, at skolerne på den måde får adgang til den nyeste viden og metoder fra læreruddannelsen. Modellen har haft til sigte at løsne op for rekrutteringsudfordringer i nogle områder og har samtidigt skullet medvirke til, at lærerne bliver i lærergerningen længere ved løbende at være afstemt med praksis siden. Akademiuddannelser - fleksibel efter- og videreuddannelse I 2013 blev der indgået en politisk aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen, der åbnede op for at UCSJ kunne søge udbud af akademiuddannelser inden for de faglige områder, UCSJ dækker. Akademiuddannelserne er erhvervsrettede videregående uddannelser, som understøtter et fortsat kvalificeret arbejdsmarked ved at give de studerende nye teoretiske og praksisrelaterede perspektiver og færdigheder til det arbejdsmarked, som de er en del af. Uddannelserne kan tages på fuld tid, men læses 11

20 Ledelsesberetning oftest over 2-3 år. I samarbejde med Region Sjælland og aftagerfeltet i øvrigt undersøgte UCSJ derfor mulighederne for at udbyde akademiuddannelser i regionen, som bygger på nogle af UCSJ s kernefagligheder. Det mundede ud i tre indsendte prækvalifikationsansøgninger om tre samfundsfaglige akademiuddannelser til Ministeriet for Uddannelse og Forskning i januar 2014: Akademiuddannelsen i Socialt arbejde Akademiuddannelsen i Beskæftigelse Akademiuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration Grundet institutionsakkrediteringsprocessen var UCSJ ude med ansøgningerne i god tid. En endelig afgørelse omkring udbuddet af uddannelserne forventes i april FACILITERING AF ATTRAKTIVE UDDANNELSESMILJØER VIA SAMARBEJDER Det er afgørende, at UCSJ s uddannelser sikres de bedste rammer i regionens område. UCSJ er derfor i løbende dialog med regionens kommuner og de øvrige uddannelsesinstitutioner for at understøtte initiativer, der kan udvikle og konsolidere gode uddannelsesmiljøer. UCSJ har også i 2014 været en aktiv medspiller i campusdannelserne i regionen. UCSJ s fokus er at sammentænke uddannelser og uddannelsesmiljøer med henblik på at udnytte potentiel synergi, der kan ligge i at flere uddannelser og uddannelsesniveauer tænkes og/eller placeres sammen. I Nykøbing Falster drives UCSJ s uddannelser i et campusfællesskab bestående af Voksenuddannelsescentret (VUC) Storstrøm og Erhvervsakademi Sjælland (EASJ). Derudover deltager UCSJ i etableringen af Campus Vordingborg, der er et lokalt samarbejde mellem gymnasiet, handelsskolen, UCSJ og Vordingborg kommune. I Campus Næstved deltager EASJ, VUC Storstrøm, UCSJ og Næstved kommune i samarbejde om afklaring af mulighederne for etablering af et bygningsfællesskab for uddannelserne i centrum. I Campus Slagelse indgår UCSJ i et samarbejde med EASJ, Syddansk Universitet (SDU) og UCSJ sammen med Slagelse kommune, hvor man er i gang med udvikling af planer for et fælles campus centralt ved stationen i Slagelse. I Roskilde arbejder Roskilde Universitet (RUC), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og UCSJ sammen med Roskilde kommune om udvikling af campusområderne ved Trekroner og Risø. I Campus Køge deltager en række aktører i campusprocessen. Her er der tale om såvel uddannelsesinstitutioner samt kommunale aktører fra Køge og Stevns kommuner. Campus Køge er placeret ved det kommende trafikknudepunkt ved Ølby. Der er i regionens område forskellige tilgange ift. campusdannelserne. I nogle kommuner er der tale om at binde oplandets uddannelsesinstitutioner sammen i det, der kan betragtes om campusdannelse i virtuel forstand og i andre er der tale om fysisk at flytte uddannelser sammen. 2.6 UDVIKLING AF UCSJ S UDDANNELSER UCSJ arbejder konstant på at udvikle uddannelserne med henblik på, at uddannelserne lever op til den højeste kvalitet og relevans. UCSJ har derfor været blandt de første professionshøjskoler, der har ønsket at blive institutionsakkrediteret som løftestang for at sikre en stærk og ensartet kvalitetsprofil på tværs af UCSJ s udbud. Derudover har UCSJ understøttet og sat fokus på videreudviklingen af den tætte kontakt til interessenterne omkring uddannelserne, hvad enten der er tale om studerende, aftager eller brugere. 12

21 Ledelsesberetning KONSOLIDERINGEN AF UCSJ S KVALITETSSIKRING UCSJ har i løbet af 2014 investeret substantielle ressourcer i arbejdet med at konsolidere den interne kvalitetssikring. Arbejdet har dannet basis for et organisationsudviklingsprojekt, hvor der er trukket store veksler på UCSJ s medarbejdere generelt, men fortrinsvis på undervisere samt ledere og chefer. Organisationsudviklingsprojektet har banet vejen for processen i retning mod en institutionsakkreditering. Organisationsudviklingsprojektet har medvirket til at UCSJ har fået optimeret og konsolideret kvalitetsarbejdet, således at der er etableret et solidt system for kontinuerlig evaluering, opfølgning og derigennem kvalitetsforbedring. Sideløbende med institutionsakkrediteringen skulle UCSJ igennem uddannelsesakkreditering af pædagoguddannelsen. Der var tale om en genakkreditering, som blev afsluttet med Akkrediteringsrådets afgørelse i november Her blev pædagoguddannelsens udbud i Slagelse, Nykøbing Falster og Vordingborg alle positivt akkrediteret, da Akkrediteringspanelet vurderede, at der var sket en fundamental forandring af udbuddet, og at både undervisere og studerende nu fremstod som engagerede og stolte af deres uddannelsesudbud. Dette, sammenholdt med at institutionen har gennemført en lang række substantielle forandringer, betyder, at panelet vurderer, at udbuddet har bevæget sig fra at være et meget svagt udbud til at være et meget stærkt udbud I UCSJ blev institutionsakkrediteringen igangsat ved, at Akkrediteringsinstitutionen nedsatte et ekspertpanel bestående af nationale og internationale eksperter, hvorefter UCSJ den 1. maj 2014 fremlagde sin selvevalueringsrapport. En rapport der efterfølgende blev suppleret med over supplerende dokumenter. I processen interviewede ekspertpanelet alle relevante parter for institutionsakkrediteringen i form af studerende, undervisere, ledere, chefer og direktion. Arbejdet med konsolideringen af kvaliteten i form af institutionsakkrediteringsprocessen har afspejlet stor vilje og stort engagement hos medarbejderne, som bestyrker troen på en fortsat kvalitetsudvikling i UCSJ s udbud til gavn for de studerendes læringsudbytte og studieglæde. UCSJ er dermed klar til i 2015 at påtage sig det ansvar, som følger med en positiv institutionsakkreditering. Den endelige rapport samt indstillingen omkring UCSJ s institutionsakkreditering foreligger først i Fokus på kvaliteten af uddannelserne i UCSJ betyder, at UCSJ løbende må vurdere styrken af UCSJ s uddannelsesudbud individuelt. Det betyder, at UCSJ konstant skal have fokus på styrken af lokationernes faglige miljøer og fællesskaber mhp. at sikre bæredygtighed på de enkelte udbudssteder. Med studiestarten 2014 havde UCSJ ikke længere et udbud i Holbæk på baggrund af en bestyrelsesbeslutning den 28. marts IMPLEMENTERING AF NY PÆDAGOGUDDANNELSE I foråret 2014 udviklede UCSJ en ny pædagoguddannelse, der har fokus på højere faglig kvalitet, øget arbejdsmarkedsrelevans, specialisering og tværprofessionalitet. Udviklingen er sket med inddragelse af centrale interessenter i form af alle undervisere, ledelse, uddannelsesudvalg, eksperter og samarbejdspartnere fra praksis. Yderligere har både ledelse og undervisere været involveret i nationale aktiviteter knyttet til ny pædagoguddannelse. Den ny pædagoguddannelse blev implementeret og sat i drift med studiestarten i september måned Implementeringen har haft stor bevågenhed både internt i UCSJ såvel som eksternt ift.uddannelsens mange interessenter. Implementeringen er blevet understøttet af lokale såvel som nationale initiativer. 13

22 Ledelsesberetning STUDENTERTILFREDSHED OG STUDIEINTENSITET OVER LANDSGENNEMSNITTET UCSJ gennemførte ultimo 2014 den årlige studentertilfredshedsundersøgelse, som har omfattet alle de studerende på grunduddannelserne. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med en stor del af landets øvrige professionshøjskoler, hvilket giver mulighed for benchmarking. Resultaterne for 2014 viser bl.a., at UCSJ, hvad angår de vigtige parametre uddannelsesudbytte, studieglæde, ligger over landsgennemsnittet for de øvrige professionshøjskoler. Derimod ligger UCSJ under de øvrige institutioner, hvad angår studieloyalitet. I UCSJ er der gennemført en tilsvarende undersøgelse blandt de e-læringsstuderende, som sammen med øvrige data viser, at denne specifikke studentergruppe også gennemgående har en høj tilfredshed med studiet. UCSJ Ordinær UCSJ E-læring UC er samlet Studieglæde Studieudbytte Studieloyalitet Tilfredshedsscore Gennemsnitscorerne bygger på de studerendes rating mellem 0-100, hvor 100 er højest. Opgørelsen er baseret på det samlede antal besvarelser. De e-læringsstuderendes studieglæde ligger i mange tilfælde over, hvad vi ser for de studerende på de traditionelle professionsbacheloruddannelser. Studentertilfredshedsundersøgelsen viser også, at UCSJ s studerende har en studieintensitet, som ligger over landsgennemsnittet. På baggrund af de studerendes egne input bruger 59% af de studerende i UCSJ over timer om ugen på deres uddannelse mod 56 % på landsplan NY DIMENSIONERINGSMODEL I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I efteråret annoncerede Uddannelses- og Forskningsministeren en ny dimensioneringsmodel med det formål at sikre en bedre balance mellem optaget på de enkelte uddannelser og arbejdsmarkedets behov. Dimensioneringsmodellen er efter drøftelser med alle institutioner blevet endelig udmeldt og betyder, at UCSJ på ernærings- og sundhedsuddannelsen får en reduktion på 15 studiepladser om året, hvilket svarer til 59 studiepladser i alt over de næste fire år. UCSJ går således fra et loft på dimensioneringen på 256 studiepladser på ernærings- og sundhedsuddannelsen i 2014 til 196 studiepladser i På baggrund af modellens efterspørgselsorienterede tilgang har UCSJ indsendt en ansøgning om øget dimensionering på tre udvalgte uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel og lav ledighed i regionen. De tre uddannelser, der er tale om er bioanalytiker-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen. Ansøgningen afventer ministeriets behandling NY SAMMENSÆTNING AF UDDANNELSESUDVALG Den 1. maj trådte en ny fireårig funktionsperiode for UCSJ s uddannelsesudvalg i kraft. UCSJ implementerede i den forbindelse en deregulering af uddannelsesudvalgene, som der med den reviderede Professionshøjskolelov i 2013 blev fordret. UCSJ har set dereguleringen om positiv, da den i højere grad giver mulighed for at arbejde på en interessentorienteret, dynamisk og proaktiv måde set i forhold til udvalgssammensætningen, hvilket understøtter UCSJ s anvendelsesorienterede tilgang til kvalitetssikring og -udvikling. 14

23 Ledelsesberetning ARBEJDSMARKEDSKONFERENCEN - FOKUS PÅ DET AFTAGENDE ARBEJDSMARKED Det overordnede tema for UCSJ s arbejdsmarkedskonference var at sætte fokus på morgendagens arbejdsmarked. De regionale interessenter deltog og bidrog med inputs fra deres respektive perspektiver ift. kompetencebehov generelt samt en afstemning af forventninger til kompetencerne blandt nyuddannede professionsbachelorer. Endvidere satte konferencen fokus på tendenser, som så ud til at påvirke kravene til de studerendes kompetencer i et globalt såvel som regionalt perspektiv. Konferencen havde deltagelse af mere end 100 eksterne aftagere og interessenter omkring UCSJ s uddannelser. I tre forskellige spor blev der efterfølgende givet perspektiver på tre afgrænsede tematikker, hhv. Det Driftige Sjælland, Det Sunde Sjælland og Det Kompetente Sjælland. Efterfølgende drøftelser af behov og tendenser blev faciliteret af UCSJ. Udover konferencens netværksværdi gav drøftelserne input til UCSJ s kvalitetsarbejde. 2.7 OPTIMERING AF FYSISKE RAMMER MED KERNEAKTIVITETEN I FOKUS UCSJ arbejder med optimering af de fysiske rammer i et eksternt perspektiv med kommuner og øvrige uddannelsesinstitutioner i forlængelse af campusdannelserne. På de indre linjer arbejdes ligeledes løbende med at tilpasse og udvikle institutionens fysiske forhold, da det er en afgørende forudsætning for at sikre en høj kvalitet i uddannelser og fagmiljøer. UCSJ sigter derfor mod at uddanne de studerende i moderne og aktive miljøer med adgang til de nyeste teknologier, hvor de studerende har adgang til de nødvendige faciliteter - også gerne i miljøer, hvor der er aktivitet, arrangementer og studieliv på mange tidspunkter af døgnet. Dette betyder, at UCSJ må arbejde for at skabe fagmiljøer af en vis størrelse for at sikre den nødvendige råstyrke og udviklingskraft til at skabe dynamik omkring uddannelserne. Siden 2008 er UCSJ gået fra 17 til 9 lokationer, og siden 2010 har UCSJ skilt sig af med 1/3 af den samlede bygningsmasse. UCSJ har derudover igennem de seneste år arbejdet med at ændre bestykningen af undervisningslokaler, så de svarer til nutidens undervisningsformer og de krav, undervisningen har i forhold til e-læring og større holdinddeling. I 2014 har UCSJ oprustet på både system- og bemandingssiden mhp. at understøtte en kvalificeret drift af kernefunktionerne. For at sikre en ensartet, transparent og effektiv skemalægning samt styring af de fysiske rammer er der i 2014 etableret en planlægningsenhed, der skal rammesætte og koordinere aktivitetsplanlægningen på de enkelte udbudssteder. Målet er at optimere den tværgående koordinering og skemalægning mellem uddannelserne og andre aktører, så lokaler og ressourcer udnyttes bedst muligt, og de studerende i god tid har overblik over de planlagte studieaktiviteter. Den tætte planlægning og koordinering skal derudover medvirke til at skabe transparens i planlægningen af aktiviteter, således at et sammenfald kan koordineres i rum eller tid. Derudover er det et fokus at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forhold til faciliteter, lokaler, forplejning, udstyr m.v. og sikre, at aktiviteterne planlægges successivt efter hinanden, så faciliteterne er i brug uden uhensigtsmæssige ophold, som medvirker til at belaste bygningsomkostningerne. Udviklingen er båret af, at UCSJ konstant ønsker at sikre inspirerende og fleksible rammer, som kan understøtte de forskellige aktiviteter over dagen, ugen og året. Samtidig er det UCSJ s ambition, at de fysiske rammer skal medvirke til, at flest mulige ressourcer kan finde anvendelse til at understøtte UCSJ s kerneydelser. 15

24 Ledelsesberetning På trods af dette intensive og målrettede arbejde med de fysiske faciliteter, så dækker bygningstaxametret fortsat kun omkring 1/3 af de samlede omkostninger, som UCSJ har til indhusning af sine aktiviteter. 2.8 TEKNOLOGISKE FOKUSOMRÅDER UCSJ har gennem de seneste år arbejdet med afprøvning og implementering af teknologisk understøttelse og digital tænkning. Dette er sket på såvel professionernes kerneområder som forhold til UCSJ s egen undervisning og vidensformidling og endelig i forhold til understøttende og administrative arbejdsgange. UCSJ ønsker at facilitere, at offentlige såvel som private virksomheder i stadig større grad arbejder med digital og automatiseret understøttelse af opgaver inden for sundhed, undervisning m.m. For at understøtte dette behov, har UCSJ arbejdet indgående med afprøvning og implementering af robotter, digitale værktøjer og andre teknologiske løsninger for dermed at medvirke til at understøtte udviklingen gennem forsknings- og innovationsprojekter. Gennem hands on erfaring med robotter, digitale værktøjer mv. i uddannelserne forberedes de studerende til fremtidens arbejdsmarked, hvor digitale og teknologiske kompetencer vil være et tværgående element i alle fagområder. Teknologiske og digitale færdigheder er derfor basale kompetencer for at opfylde aftagernes forventninger. Automatisering og digitalisering skal medvirke til at indhente rationaliseringspotentialer og skabe mere fleksible løsninger for brugerne. Digitale platforme og værktøjer giver i vidt omfang mulighed for at løse opgaver uafhængigt af tid og rum. Samtidig kan der gennem digitale løsninger eller digitalt understøttede løsninger skabes mere transparente løsninger, der tager udgangspunkt i at brugeren, borgeren og den studerende er i centrum. I 2014 har satsningerne i UCSJ bl.a. været rettet mod udvikling af digitale læringsforløb, som kan indgå i opkvalificering af folkeskolelærere som et led i folkeskolereformen, gennem afprøvning af robotter og udvikling af software til undervisningsbrug. Til at understøtte udviklingen er der i UCSJ etableret Fabrication Laboratorys (FAB Labs). Disse FAB Labs er kreative, højteknologiske prototypeværksteder, hvor ansatte og studerende kan kollaborere ift. at omsætte idéer og projekter til fysisk form via bl.a. 3D printere. På det studieunderstøttende område har UCSJ en ambition om at etablere kloge, midlertidige løsninger, der virker. Det har bl.a. betydet, at der er arbejdet med forberedelse af implementering ift. nye standardsystemer til lokalebooking og skemalægning. Desuden indgår UCSJ i FLOWSAM, der er et samarbejde med en række øvrige uddannelsesinstitutioner på Sjælland, som har fokus på udvikling og drift af digitale arbejdsgange på tværs af institutionerne. 2.9 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE MED EFTERSPØRGSLEN I FOKUS I 2014 reorganiserede UCSJ sine efter- og videreuddannelsesaktiviteter ved en tættere integration af Center for Videreuddannelse (CFV) samt Center for Undervisningsmidler (CFU). Aktiviteterne er blevet samlet i tre hovedområder, som afspejler efterspørgselsprofilen af ydelserne, der efterspørges af aftagerfeltet i regionen. De tre hovedområder er: Pædagogik og Læring, herunder CFU opgaven Ledelse og Organisation Sundhed, Social, Ernæring og vejledning. 16

25 Ledelsesberetning Formålet med den tættere integration har været at skabe større fagmiljøer og nærhed til andre kerneopgaver. Reorganiseringen skal understøtte en større udviklingskraft mod fælles mål ved at styrke de tværgående indsatsområder mellem funktionerne og den fortsatte kvalitetsudvikling i CFV og CFU s ydelser for at understøtte den forventede vækst inden for området. Et tredje fokus har været at indhente oplagte ressourcemæssige potentialer i form af sammenlægning af dobbeltfunktioner. På det praktiske plan betyder den tættere integration, at CFV og CFU s medarbejdere er blevet samlet under samme tag, og samtidigt at CFU leverer de samme ydelser som hidtil, men med et øget digitalt fokus på ydelser og udlån. Med reorganiseringen styrkes den interne sammenhængskraft således til gavn for CFV og CFU s kunder. UCSJ s forventning er derfor at kunne understøtte kundernes behov og forsyningen af grund-, efter- og videreuddannelsen i regionen EFTERSPØRGSLEN PÅ EFTER OG VIDEREUDDANNELSESOMRÅDET Efterspørgslen på efter og videreuddannelsesområdet har i 2014 særligt været påvirket af Folkeskolereformen. Her har der specielt været fokus på linjefag og vejlederuddannelser. På dagtilbudsområdet har der været stor volumen i rekvirerede kompetenceudviklingsforløb i kommunerne med fokus på aktionslæringsforløb, kurser og diplom med involvering af ledere, konsulenter og medarbejdere. Efterspørgslen har primært været på læring ift. 0-6 års området og en tættere kobling til skolerne samt forløb for skolepædagoger. I forbindelse med folkeskolereformen fik UCSJ endvidere en opgave fra Undervisningsministeriet med at administrere og udvikle eksemplariske undervisningsforløb til det nye timeløse fag Uddannelse og job, og i kølvandet på beskæftigelsesreformen har vi startet forløb for ansatte i Jobcentre UDDANNELSESLØFT MED UDGANGSPUNKT I INDIVIDUELLE KOMPETENCER UCSJ har fortsat fokus på at tilbyde uddannelse, der tager udgangspunkt i de studerendes individuelle kompetencer. Det betyder, at studerende har mulighed for at få anerkendt kompetencer, der er opnået enten ved f.eks. lang karrierer i praksis, forenings- og fritidsarbejde, højskoleophold, udviklingsprojekter eller andet, som basis for at træde ind eller får meriteret dele af uddannelser eller uddannelsesforløb. Med baggrund i individuelle kompetencer har UCSJ øget andelen af studerende, der optages på de ordinære grunduddannelser og som indgår i efter- og videreuddannelsesforløb. I 2014 er der således optaget ⅓ flere på UCSJ ordinære grunduddannelser gennem individuel kompetencevurdering end i 2013 svarende til 120 personer. På efter- og videreuddannelsessiden er der i 2014 optaget mere end dobbelt så mange på diplomuddannelserne gennem realkompetencevurdering end 2013 svarende til 80 personer. Realkompetencevurderinger og Individuel kompetencevurdering betyder, at en række studerende, som har erhvervet kompetencer udenfor det etablerede uddannelsessystem, får kvalificeret og anerkendt disse kompetencer ved, at de løftes ind i en formel uddannelsesmæssig kontekst. Dette medvirker til at understøtte vækstdagsordenen i regionen samtidig med de Regeringens uddannelsespolitiske målsætninger. 2.10ROBOTTER - SYNERGI I OFFENTLIGT & PRIVAT PARTNERSKAB UCSJ arbejder konstant på at udvikle og skabe koblinger til praksis både gennem uddannelserne, men også via forskning. UCSJ s studerende bliver de fremtidige brugere af teknologierne og derfor er det afgørende, at de er med i udviklingen af fremtidige arbejdsmetoder og teknologier. Ved at etablere strategiske innovationssamarbejder, der inddrager producenter, eksperter og brugere, er målet, at UCSJ kan medvirke til at skabe unikke testmiljøer, evidens og resultater, der kan generere udvikling, værdi og vækst. Dette skal ske ved at bidrage til udvikling af nye modeller for samarbejdet om velfærdsopgaverne, der skaber værdi for de involverede parter og som kan bidrage til at nedbryde barriererne for offentligt-privat samarbejde, således at der kan tænkes anderledes visionært. 17

26 Ledelsesberetning ROBOTTER - KAPACITETSOPBYGNING TIL NU- OG FREMTIDEN UCSJ arbejder for at koble udvikling og praksis. Robotter skaber nye praksisser, der øger behovet for dialog og fælles udvikling mellem forskellige fagligheder. UCSJ s særlige mulighed er at udfolde denne kernekompetence i forhold til et emergerende og hurtigt voksende område robotteknologi og velfærdsinnovation. UCSJ har derfor i 2014 deltaget i konferencerne Robobusiness i både Billund og Boston og har her søgt nye samarbejdsrelationer og ny inspiration til det videre arbejde. UCSJ har derfor valgt at fokusere på den teknologiske dagsorden og har i 2014 og fremover følgende målsætninger for arbejdet med teknologier: 1. UCSJ omsætter de teknologiske muligheder i uddannelser, mellem uddannelser, og mellem uddannelse og praksis. 2. UCSJ s uddannelses- og forskningsaktiviteter arbejder systematisk med at afdække og udvikle metoder til teknologisk literacy gennem udvalgte robot- og velfærdsteknologier relevante for de professioner, uddannelserne er rettet mod. 3. UCSJ indgår i et antal offentlig/private samarbejder, der kan være nye læringsarenaer og føre til service og produktinnovationer udviklet i fællesskab 4. UCSJ samarbejder med andre nationale og internationale videnaktører for at skabe bedst mulige fundament til opgaven; herunder læringsdesign og læremidler. 5. UCSJ gennemfører kompetenceudvikling af medarbejdere til at indgå i opgaven med nye teknologier. Endvidere har UCSJ gennemført såvel forsknings- som udviklingsaktiviteter med undervisere og studerende med afsæt i arbejdet med velfærdsteknologier og afdækning af nye professionskompetencer og ændrede arbejdsprocesser. UCSJ har indgået i samarbejdet med private virksomheder i forhold til at udvikle nye værditilbud gennem en pædagogisk berigelse af robotter til sundhed og uddannelsesområdet. Dette arbejde skal understøtte de studerendes parathed og evne til at møde en praksis, der ændres af teknologierne muligheder STUDERENDE SKAL UDVIKLE OG IMPLEMENTERE AF MORGENDAGENS TEKNOLOGIER I forbindelse med UCSJ s arbejdsmarkedskonference præsenterede Zealand Care og UCSJ et strategisk offentligt-privat innovationssamarbejde. De to samarbejdspartnere har naturligt forskellige indgangsvinkler til samarbejdet, men målet, om at fremtidssikre samfundet ved at udvikle bæredygtige produkter, er fælles. Zealand Care er en servicevirksomhed indenfor hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, der har specialiseret sig i at tilbyde og udvikle individuelle, bæredygtige behov specifikke løsninger. UCSJ har særligt fokus på at bringe ny viden ind i uddannelserne med henblik på at sikre, at de studerende bliver uddannet til fremtidens behov, uanset om det handler om de kommende medarbejdere i professioner fra en af de ti grunduddannelser eller de professionelle, der allerede udøver en profession og som er i gang med en diplomuddannelse eller andre former for efteruddannelse og udvikling. 2.11MEDARBEJDERE PÅ TVÆRS AF FAGLIGHED OG LOKATIONER UCSJ er en videnintensiv virksomhed, hvor ⅔ af omkostningerne er bundet op på videnressourcer i form af medarbejdere. For at understøtte den fortsatte udvikling i UCSJ er det derfor nødvendigt konstant at have fokus på kerneressourcen. I 2014 er der derfor lagt en stor indsats i, at arbejdet med UCSJ s HR-strategi for at understøtte organisationens fortsatte udvikling. Derfor blev det besluttet at styrke HR-området i foråret Styrkelsen betød bl.a. en omorganisering af HR-afdelingen, hvor der blev indført en HR- 18

27 Ledelsesberetning partnerstruktur, der skal understøtte HR-udvikling på de personalemæssige samt organisatoriske områder IMPLEMENTERING AF DOCENTSTILLINGER UCSJ har med den nye stillingsstruktur fået mulighed for at skabe nye klare karriereveje med ansættelsen af docenter. Der er i UCSJ blevet arbejdet intensivt med at sætte retning for og implementering af stillingskategorien på meningsfyldt vis. Docenterne skal udover opgaver med undervisning og uddannelsesudvikling kunne fungere som faglige ledere/eksperter med særlig fokus på forsknings- og udviklingsarbejde. Ansættelse som docent forudsætter iht. stillingsstrukturbekendtgørelsen et kvalifikationsniveau svarende til ph.d. eller tilsvarende, opnået gennem en kombination af formel uddannelse og relevant praksiserfaring. Docentstillinger skal ligge indenfor institutionens særlige kompetenceområder og anvendes på et af institutionen særligt udpeget prioriteringsområde på internationalt niveau. I 2014 er UCSJ således påbegyndt rekrutteringsprocessen for organisationens første seks docenter og stillingerne forventes besat primo IMPLEMENTERING AF MODEL FOR KOMBINATIONSANSÆTTELSER UCSJ s professionsbacheloruddannelser er knyttet tæt op af aftagerfeltet. Et vigtigt fokus for UCSJ er derfor at sikre, at UCSJ s uddannelser bygger på nyeste praksis og teoretiske viden. UCSJ har derfor i 2014 arbejdet med at etablere en model for kombinationsansættelser, som kan knytte medarbejdere fra praksis tættere på uddannelserne, og uddannelserne tættere på praksis. Kombinationsansættelserne udfylder en vigtig rolle ift. at holde praksis og teori tæt knyttet, og samtidigt skaber den tætte interaktion grobund for identifikation af nye oplagte samarbejdsmuligheder på tværs af uddannelsesstedet og aftagersiden. Kombinationsansættelserne kan samtidigt være et stærkt parameter for aftagersiden med henblik på rekruttering af fremtidige medarbejdere. Det førte til, at UCSJ i 2014 etablerede et klinisk lektorat. Lektoratet skal således medvirke til at afstemme forventninger til undervisere såvel som studerende og bygge bro mellem sygehus og sygeplejerskeuddannelsen. Herunder er det et mål, at engagere flere studerende i at deltage i projekter på sygehuset under deres uddannelse samt være med til at igangsætte, understøtte og medvirke til implementeringen af nye perspektiver og/eller teknologier UCSJS MEDARBEJDERGRUPPE UCSJ har i regnskabsåret 2014 beskæftiget 663,7 årsværk fordelt på fastansatte, timelærere, gæstelærere, censorer og studerende. Pr. 31. december 2014 var der beskæftiget 650 fastansatte medarbejdere, hvoraf 47 af disse var tidsbegrænsede ansættelser. Herudover var der ansat 24 undervisere på timelærer kontrakt. I 2014 har UCSJ fastansat 115 nye medarbejdere, mens 83 medarbejdere er fratrådt, hvilket giver en samlet personaleomsætningen på 12,5 % i Anciennitetsfordelingen på de 650 fastansatte medarbejdere fordeler sig på følgende vis: Anciennitet Anciennitet Anciennitet Total Under 2 år Ml. 2 og 6 år Over 6 år Antal Aldersfordelingen viser, at ca. 45 % af de 650 medarbejdere i UCSJ er 50 år eller derover og gennemsnitsalderen for en medarbejder i UCSJ er 47 år pr. 31. december

28 Ledelsesberetning UCSJ DAG - FÆLLESSKAB MED VILJE En af de efterhånden etablerede kanaler til tværgående udvikling i UCSJ er den årlige UCSJ dag, som afholdes i august måned for alle ansatte. UCSJ dagen er en dag hvor man gør andet sammen end man plejer og sammen med nogle andre end man plejer. Det bidrager til et godt fællesskab ved at man bringer folk ud af deres komfortzone og giver en fornemmelse af fællesskab og helhed. Dagen satte fokus på, at UCSJ er en kompleks organisation, der er spredt udover en stor del af regionens område med mange uddannelsesudbud, hvor man alligevel er afhængige af og tæt forbundne til hinanden. Det blev blandt andet drøftet og visualiseret, hvilke fordele det giver at være en del af en større organisation og hvordan man som medarbejder får det bedste ud det store fællesskab. Dagen satte spot på, hvordan det er at være en lille stemme i et stort kor, hvor koret, hvis det dirigeres på den rigtige måde, kan give et smukt lydbillede. Dagen blev i vanlig stil afviklet i egne rammer og i 2014 på Ankerhus i Sorø. 2.12FORSKNINGSAKTIVITETER - UDVIKLING GENNEM FORSTÅELSE, OG FORSTÅELSE GENNEM UDVIKLING Uddannelserne på UCSJ arbejder forsknings- og udviklingsbaseret, hvilket sikres gennem vores afdeling for forskning og innovation. Forskningsaktiviteterne i UCSJ tager afsæt i de udfordringer og muligheder, der ligger i uddannelserne og professionsfelterne. UCSJ bedriver anvendelsesorienteret forskning, som har et forandrings- og forbedringssigte. Det vil sige, at forskningen skal skabe udviklings- og handlerum for de professionelle i deres hverdag. Forskningen adskiller sig på den måde fundamentalt fra universiteternes, idet sigtet med forskningsaktiviteterne på UCSJ netop er at skabe udvikling gennem forståelse, og forståelse gennem udvikling. Forskningsaktiviteterne sikrer således, at børn, borgere og patienter møder en praksis, der er baseret på den nyeste viden, og at denne viden er skabt i samspil med netop de professionelle, der skal handle med afsæt i denne viden. 20

29 Ledelsesberetning NYE OG AFSLUTTEDE FORSKNING OG INNOVATIONSPROJEKTER I 2014 UCSJ har tre faglige styrkepositioner, som forsknings- og innovationsaktiviteter tager afsæt i. Det drejer sig om: professionsudvikling, nye teknologier og regional udvikling. Indenfor disse tre faglige områder samarbejder UCSJ med både institutioner, virksomheder, myndigheder, andre videninstitutioner og ikke mindst med brugerne. De faglige styrkepositioner er organiseret i tre forskningsprogrammer, der danner ramme om Forskning og Innovation på UCSJ: Regional udvikling og velfærdsinnovation Education Lab: Teknologi og uddannelsesdesign Profession, uddannelse og arbejdsliv I 2014 har UCSJ sat en række nye forskningsprojekter i gang og samtidigt er en række projekter afsluttet. Kompetencehub 2.0 ( ) Projektet Kompetencehub 2.0 skal udvikle læringsdesigns, der gør offentlige medarbejdere og organisationer bedre til at opdage, tilpasse og forankre andres gode ideer i egen hverdag. På den måde styrkes spredningen af innovation til gavn for en bæredygtig udvikling af den offentlige sektor. Forskning viser, at det er problematisk at forsøge blot at kopiere en innovation fra en organisatorisk sammenhæng (fx en kommune) til en anden. En succesfuld overførsel kræver tilpasninger til den nye kontekst, så der kan skabes den nødvendige opbakning og deltagelse blandt de, der skal gøre brug af innovationen. Kompetencehub er et samarbejdsprojekt med deltagelse af samtlige syv professionshøjskoler i Danmark. Projektleder -og ejer er UCSJ. Projektet er delfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Viden, der styrker virksomheder i Region Sjælland (VIIRS ) VIIRS skal medvirke til at skabe mere vækst og beskæftigelse i Region Sjælland ved et øget samarbejde mellem erhvervsliv og de deltagende videninstitutioner. Projektet skal skabe samarbejder mellem to og gerne flere parter, hvor der er en mulighed for at møde flere virksomheder i et klyngefællesskab, som har nogle fælles mål. Herudover skal der skabes flere vækstiværksættere. VIIRS skal bygge bro mellem erhvervslivet i Region Sjælland og videnstitutionerne, og giver virksomheder én samlet indgang til viden hos projektets parter. Derudover skal projektet etablere relevante og optimale vidensamarbejder mellem virksomheder og forskere/studerende og gennem vækstforløb, som omfatter alt fra behovsafdækning, idéudvikling, matchmaking til rådgivning. VIIRS er et treårigt projekt, som er finansieret af Vækstforum Sjælland og ledet af DTU i partnerskab med UCSJ, RUC og EASJ. Projektet er delt op i flere spor, hvor UCSJ er ansvarlig for det velfærdsteknologiske spor. Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU ) UCSJ har i tæt sammenspil med lærere på folkeskoler og undervisere på professionshøjskoler i Norden udviklet og afprøvet fælles undervisningsforløb i fagene matematik, modersmål, science og historie/samfundsfag. De fælles undervisningsforløb mellem skolerne i de tre lande har bidraget til, at eleverne får et øget kendskab til de nordiske landes kultur og historie, for at styrke en fælles nordisk identitet samt integrationen mellem de tre nordiske lande. De grænseoverskridende undervisningsforløb har skabt en merværdi i form af kvalitet i læringen og bedre nordiske sprogkundskaber hos folkeskoleelever i Norden. Projektet var delfinansieret af Interregmidler. Inklusion af Mænd Og Drenge gennem Uddannelse i region Sjælland (IMODUS ) Projektet har udviklet og afprøvet nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Region Sjælland samt de uddannelsesveje, som fører hertil, med henblik på at flere drenge og mænd påbegynder og gennemfører en videregående uddannelse i regionen. I forhold til 21

30 Ledelsesberetning fastholdelsesproblematikken har projektet udviklet og afprøvet nye og reproducerbare tilrettelæggelsesformer til drenge og mænd i ungdomsuddannelserne og i forhold til KVU og MVU områderne. I forhold til rekrutteringsproblematikken har projektet udviklet og afprøvet nye uddannelsesprofiler og tilrettelæggelsesformer, der motiverer mænd til at vælge en kønsutraditionel uddannelse. I forhold til udbudsproblematikken har projektet udviklet og afprøvet nye formater i forhold til at kunne motivere og øge unge mænds mobilitet i Region Sjællands yderkantskommuner. Projektet har desuden haft et gennemgående forskningsspor, der har formidlet og forankret viden om centrale tværgående tematikker inden for projektet. Projektet var delfinansieret af Den europæiske Socialfond. 2.13UCSJS FØRSTE FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM UCSJ deltog for første gang i Folkemødet på Bornholm i UCSJ debuterede med et program med tre debatarrangementer med titlerne: Hvad taler vi om, når folkeskolereformen lykkes? Udbud af videregående uddannelse i udkantsområder? Robotterne er her allerede! Folkemødet var en god lejlighed til at drøfte UCSJ s aktiviteter med politikere, aftagerne og andre interessenter i UCSJ s omverden. UCSJ havde således tre gode debatter og et pænt fremmøde set i forhold til konkurrencen mellem de mange arrangementer. 2.14NY UDVIKLINGSKONTRAKT MED MINISTERIET UCSJ s udviklingskontrakt for blev underskrevet lige efter nytår af bestyrelsesformand Hans Stige og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen. Kontrakten indeholder otte mål, som udstikker retningen for de kommende tre års arbejde i UCSJ. Fem af de i alt otte mål er såkaldt pligtige mål, som er udstukket af Uddannelsesministeren og ens for alle erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Disse mål er: 1) Bedre kvalitet i uddannelserne 2) Større relevans og øget gennemsigtighed 3) Bedre sammenhæng og samarbejde 4) Styrket internationalisering 5) Øget social mobilitet flere talenter i spil. De sidste tre mål er selvvalgte mål, som er besluttet af bestyrelsen: 6) Styrket forsknings- og udviklingsbasering (sektorfælles mål, som indgår i alle UC ers kontrakter) 7) UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution 8) Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder. De otte mål er uddybet gennem målepunkter med konkrete måltal for hhv. 2015, 2016 og

31 Målrapportering 3 MÅLRAPPORTERING UCSJ indgik i perioden for en ambitiøs udviklingskontrakt med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det samlede resultat for UCSJ s målopfyldelse i 2014 af de i alt 20 indikatorer i udviklingskontrakten er som følger: Indikator og målopfyldning ift. udviklingskontrakt 1.1 Implementering og synliggørelse af studieaktivitetsmodel m.m. 1.2 Pædagogstuderendes vurdering af studieintensiteten 1.3 De studerendes studieglæde, udbytte og loyalitet 1.4 Aftager- og dimittendtilfredshed m.m. 1.5 Tæt dialog med aftagerne, herunder om folkeskolen 2.1 Aktiv brug af individuel og realkompetencevurdering 2.2 Overgange mellem professions- og universitetsuddannelser 3.1 Antal studerende, som fortsat er indskrevet efter 1. studieår 3.2 Antal studerende, som fuldfører hele uddannelsen 4.1 FoU-projekter med hel eller delvis ekstern finansiering 4.2 Tværprofessionel innovation i grunduddannelserne 4.3 Tilfredshed med CFV og CFU 5.1 Antal og andel undervisere med ph.d. eller i gang med ph.d. 5.2 Ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter 5.3 FoU Baseline Forsknings- og udviklingsbasering af lærer- og pædagogudd. 6.1 Multianvendelige og efterspurgte faciliteter 7.1 Andel studerende på studie- eller praktikophold i udlandet 7.2 Optag på international talentlinje på læreruddannelsen 7.3 Internationale bachelorprojekter på læreruddannelsen Helt opfyldte: 10 indikatorer Stort set opfyldte: 6 indikatorer Delvis opfyldte: 4 indikatorer Ikke opfyldte: 0 indikatorer 23

32 Målrapportering 3.1 DET OVERORDNEDE BILLEDE I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingskontrakt i efteråret 2012 lagde Uddannelses- og forskningsministeren meget vægt på, at institutionerne skulle være ambitiøse i målsætningen, og at forventningen ikke var, at institutionerne skulle nå alle udviklingskontraktmål. UCSJ satte derfor overliggeren højt på mange indikatorer, velvidende at det kunne blive vanskeligt at nå alle mål, men med den klare hensigt at arbejde sig retning af de ambitiøse målsætninger. Det har været et bevidst mål at skabe maksimal sammenhæng og synergi mellem de seks strategiske fokusområder i UCSJ s koncernstrategi (Transparens, Digitalisering, Blended learning, Tværprofessionalitet, Fleksibilitet og Internationalisering), Udviklingskontrakten og så det store arbejde i forbindelse med institutionsakkrediteringsansøgningen i I 2014 er det overordnede billede i stil med Halvdelen af de 20 indikatorer er helt opfyldte, godt en fjerdedel af stort set opfyldte og en femtedel delvis opfyldte. Set i lyset af den ambitiøse kontrakt har UCSJ leveret et flot resultat. 3.2 NOTER TIL DELVIS OPFYLDTE INDIKATORER Nedenfor redegøres kort for forhold for de af indikatorerne, som kun er delvist opnået. 1.2 De pædagogstuderendes vurdering af intensiteten i pædagoguddannelsen. Indikatoren er kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 iværksatte en række aktiviteter for konsolideringen af kvalitetssystemet. Dette betød, at der skete en række ændringer eller forskydninger i de underliggende processer bl.a. grundet indførslen af modulevalueringer. Det har betydet at der bl.a. ikke længere blev foretaget en samlet, årlig evaluering af undervisningen på tværs af uddannelserne. Derfor kunne de i efteråret 2012 fastlagte milepæle for hhv og 2014 ikke meningsfyldt besvares. Den årlige evaluering blev i stedet erstattet af modul-evalueringer o.l. på de enkelte uddannelser, hvilket er med henblik på at knytte evalueringen af læringsmålene op på kernefagligheden i de enkelte uddannelser. Hertil kommer den tværgående studentertilfredshedsundersøgelse, som gennemføres hvert andet år. Seneste studentertilfredshedsundersøgelse viser tydeligt, at de studerende på pædagoguddannelsen anvender langt mere tid på deres uddannelse end de gav til kende i efteråret Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Der er i perioden sket en forbedring i antallet af studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af første studieår. Andelen er gået op fra 78 % i 2013 til 82 % i Resultatet er tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af de store optag, men dog fortsat et stykke fra UCSJ s meget ambitiøse mål om 90 %. For de enkelte uddannelser er billedet blandet. Der er sket en markant forbedring på læreruddannelsen, og flere andre uddannelser har også løftet fastholdelsesniveauet. Til gengæld er der udfordringer på f.eks. administrationsbachelor- og fysioterapeutuddannelsen. Disse adresseres bl.a. i uddannelserne strategi og udviklingsplaner (SUP) samt handleplaner. 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen Fra 2013 til 2014 er der sket forbedringer i andelen af studerende, der gennemfører hele uddannelsen. Dette gør sig gældende på uddannelserne samlet, herunder på læreruddannelsen, som har været et særligt fokusområde. Løftet i andelen af studerende, der gennemfører hele uddannelsen sker dog langsommere, 24

33 Regnskab end man kunne ønske. Forsinkelsen skyldes, at meget af frafaldet, der måles på, er sket for længe siden (der er målt på studenteroptag 2009 og 2010 og frafald sker ofte inden for de første to år), hvor f.eks. vejledningssystemer var anderledes. I de kommende år forventes en markant stigning i andelen af lærerstuderende, der gennemfører hele uddannelsen, men også tydelige forbedringer på en del andre uddannelser. 7.1 Andel studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet Milepælene om studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet, blev sat højt i efteråret 2012 velvidende, at det formodentlig kunne blive svært at komme helt i mål. En af årsagerne til, at det er vanskeligt at opnå målsætningerne på dette område, er at det jo er de studerende selv, der bestemmer, om de vil til udlandet eller blive hjemme. Resultatet på praktikophold (knap 10 %) er tæt på målet. På milepælen om studieophold i udlandet er UCSJ oppe på 4,7 %, hvilket stadig er et stykke fra målet, men som til gengæld næsten en fordobling i forhold til

34 Regnskab 4 REGNSKAB 4.1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS REGNSKABSGRUNDLAG Årsrapporten for UCSJ for 2014 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (http://www.modst.dk/oeav). UCSJ har ændret metode f.s.v.a. opgørelse af feriepengeforpligtelsen. Fra og med regnskabsår 2014 anvendes Finansministeriets autoriserede model 1, hvor der tidligere var anvendt autoriseret model 2. Årsagen til ændring i opgørelsesmetode skyldes, at det skønnes at den autoriserede metode 1 giver et mere retvisende billede af UCSJ s feriepengeforpligtelser. Ændringen har påvirket årets resultat og egenkapital negativt med ca. 3,9 mio.kr. UCSJ har i overensstemmelse med Styrelsens vejledning ændret regnskabsprincip for så vidt angår periodisering af statstilskud til særlige formål (Frascati). UCSJ indtægtsfører nu statstilskuddet, når det modtages, hvor UCSJ tidligere foretog periodisering i takt med at midlerne blev anvendt. Ændringen har påvirket årets resultat og egenkapital positivt med ca. 23,3 mio.kr. Den anvendte regnskabspraksis er herudover uændret i forhold til sidste år. Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Taxametertilskud indregnes således i det regnskabsår, de vedrører i henhold til tilskudsreglerne. 26

35 Regnskab Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen LEASING Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note OMREGNING AF FREMMED VALUTA Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post SEGMENTOPLYSNINGER I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. 27

36 Regnskab RESULTATOPGØRELSEN Omsætning Statstilskud indregnes i det finansår, som Ministeriet henfører tilskuddet til. En række statstilskud vedrørende professionshøjskolens uddannelser udbetales på grundlag af den foretagne studenterårsværksindberetning, men er tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Statstilskud, der ikke af Ministeriet henføres til et specifikt finansår, periodiseres. Det vil sige, at tilskuddene indregnes i det regnskabsår, hvor den tilknyttede aktivitet gennemføres, uanset hvornår betalingen er modtaget. Hvor statstilskud, som følge af betalingsreformen er erstattet af betaling fra jobcentre, indregnes indtægterne i samme takt som indregningen af undervisningstaxameter fra Ministeriet. Deltagerbetaling vedrørende åben uddannelse indregnes i det finansår, hvortil Ministeriet henfører det udløste undervisningstaxameter. Øvrig deltagerbetaling og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i samme regnskabsår, som de tilsvarende omkostninger, uanset hvornår betalingen er modtaget. Omkostninger, generelt Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på formålene: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. 28

37 Regnskab BALANCEN Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi for grunde og bygninger, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid. Restværdien for grunde og bygninger udgør maksimalt 50% af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger, erhvervet før 1. januar 2011 Bygninger, erhvervet efter 1. januar 2011 Bygningsinstallationer mv. Indretning af lejede lokaler Udstyr og inventar Der foretages ikke afskrivninger på professionshøjskolens kunstværker. På bygninger anvendes en scrapværdi på 50% år 50 år 10 år 5 år 3-10 år Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. ekskl. moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Der foretages som hovedregel ikke bunkning af ensartede anskaffelser, der enkeltvis koster under kr. Kun hvor bunkning indgår som led i en samlet facilitet, som eksempelvis aptering af et faglokale, vil der ske aktivering. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af ejendomme indregnes under ekstraordinære poster i resultatopgørelsen. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Nedskrivning af materielle anlægsaktiver omkostningsføres under samme regnskabspost som de tilhørende afskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer indregnet under anlægsaktiver måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. 29

38 Regnskab Deposita måles til kostpris. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Værdipapirer Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Egenkapital I henhold til Ministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: Egenkapital pr , opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes i henhold til professionshøjskolens vedtægter). Egenkapital i øvrigt omfatter de akkumulerede overskud siden professionshøjskolens (inkl. de fusionerede institutioners akkumulerede resultater) overgang til selveje. (Vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter Undervisningsministeriets bestemmelse). Afledte finansielle instrumenter og anden langfristet gæld Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som 30

39 Regnskab sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Finansielle gældsforpligtelser For fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen for professionshøjskolen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som afog nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. 31

40 Regnskab Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. Hoved- og nøgletal/særlige specifikationer Hoved- og nøgletal for professionshøjskolen opstilles og præsenteres i henhold til bekendtgørelse om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser mv. Overskudsgrad = Resultat før ekstraordinære poster x 100 Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser i alt Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver Studieaktivitet: Studieaktiviteten opgøres i overensstemmelse med opgørelsesmetoderne på de forskellige uddannelsesområder. I opgørelsen medtages aktivitet for alle rekvirenttyper. Årsværk: Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er timer (inklusiv ferie). Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Indtægtsdækket virksomhed (IDV) udgør aktiviteter, der for professionshøjskolen er naturlige udløbere af professionshøjskolens ordinære virksomhed (taxameterfinansierede uddannelser). 32

41 Regnskab 4.2 RESULTATOPGØRELSE FOR 2014 Kr. T.Kr. NOTE Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat Resultatdisponering Overført til egenkapital i øvrigt Overført til Frascatimidler til anvendelse i de kommende år

42 Regnskab 4.3 BALANCE PR AKTIVER Kr. T.kr. NOTE Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Udstyr og inventar Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver i alt Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger i alt Ejendomme til salg Beholdninger i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser Andre tilgodehavender* Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt * Heraf 13,5 mio. kr. der først forfalder i

43 Regnskab PASSIVER Kr. T.kr. NOTE Egenkapital pr. 31. december Dagsværdi af finansielle renteaftaler Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser Realkreditgæld Anden langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 17 35

44 Regnskab 4.4 PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2014 T.kr. T.kr Årets resultat Regulering af pengestrømsforhold Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter Nedskrivning af ejendomme og materielle anlægsaktiver Avance/tab ved afhændelser af anlægsaktiver (71) Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer Ændring i tilgodehavender (32.055) Ændring i varelager Ændring i leverandører af vare- og tjenesteydelser (18.849) Ændring i feriepenge- og afspadseringsforpligtelse Ændring i periodeafgrænsningsposter (24.601) Pengestrømme fra driften Afgang vedrørende finansielle anlægsaktiver (89) 3 Køb af materielle anlægsaktiver (2.468) (8.372) Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet (7.783) Tilbagebetaling af gældsforpligtelser (40.369) (7.808) Nyt optaget lån Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (7.808) Ændring i likviditet Likvider pr Likvider, inkl. obligationer pr

45 Regnskab 4.5 NOTER Kr. T.kr. NOTE Statstilskud Undervisningstaxameter Fællestaxameter Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Andet Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirent betaling Forsknings - og udviklingsaktiviteter Andre indtægter Undervisningens gennemførelse Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse Markedsføring Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger vedr. udvikling og markedsføring Ledelse og administration Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. ledelse og administration Bygningsdrift Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. bygningsdrift Aktiviteter med særlig tilskud Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. særlig tilskud

46 Regnskab 8 Forsknings- og udviklingsaktiviteter Løn - og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger vedr. forskning- og udviklingsaktiviteter Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinster på værdipapirer Finansielle omkostninger Prioritetsrenter Øvrige finansielle omkostninger Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Nedskrivninger Grund og bygninger Udstyr og inventar Indretning lejede lokaler kr. kr. kr. 13 Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum Tilgang Afgang Anskaffelsessum Nedskrivninger Årets nedskrivning Nedskrivning, afgang Nedskrivninger Afskrivninger Afskrivninger Årets afgang Afskrivninger Bogført værdi Ejendomsværdi udgør Ifølge seneste vurdering

47 Regnskab 14 Egenkapital pr Institutionens egenkapital er opgjort i henhold til bekendtgørelse kr. t. kr. nr. 774 af 19/ Saldo Egenkapital i øvrigt Saldo Overført årets resultat Overført til Frascatimidler til anvendelse i de kommende år Saldo Kortfristet Langfristet Restgæld del del efter 5 år 1 år 1 år i alt kr. kr. kr. 16 Langfristede gældsforpligtelser Realkredit Pantsætninger og andre økonomiske forpligtelser Lejekontrakter Institutionen har indgået huslejeaftaler, hvor lejen i uopsigelighedsperioden udgør 7,3 mio. kr. Herudover har institutionen indgået en række serviceaftaler, som forpligter institutionen. Leasingkontrakter Institutionen har indgået operationelle leasingaftaler på køretøjer, der løber frem til Restforpligtelsen på disse udgør 84 t.kr. Pantsætning og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter, 220,1 mio. kr., er der givet pant i grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr udgør 380,2 mio. kr. Der er på ejendommen i Roskilde, Trekroner Forskerpark 4 tinglyst et salgs- og pantsætningsforbud Pantsætningsforbuddet er gældende, indtil byggeriet er endeligt færdigmeldt. Deponeringer Af de likvide midler vedrører 105 t.kr. mindetuerne på Ankerhus og kan kun anvendes efter Undervisningsministeriets godkendelse. Bankgarantier Overfor Uddannelses- og Forskningsministeriet er der stillet bankgarantier på t.kr. Eventualforpligtelser I forbindelse med afslutning af byggeriet Campus Roskilde har totalentreprenøren fremsendt krav om betaling for ekstra leverancer på 14,9 mio. kr. Beløbet er af regnskabstekniske årsager medtaget som gæld, men der verserer en voldgiftssag om beløbets berigtigelse og størrelse. I forbindelse med salg af Sygeplejeskolen i Slagelse har køber rejst krav vedr. mangler 39

48 Regnskab for i alt 2,5 mio. kr. 4.6 SÆRLIGE SPECIFIKATIONER Kr. T.kr. 1 Udlagte aktiviteter Videresendte tilskud m.v. vedrørende aktiviteter udlagt til andre Udlagte aktiviteter i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Andre omkostninger til social sikring Personaleomkostninger i alt Personaleårsværk Antal årsværk inkl. Ansatte på sociale vilkår 663,7 623,7 Antal i procent ansat på sociale vilkår 3,8% 5,9% 3 Revision Honorar for revision Andre ydelser Revision i alt T.kr. T.kr Opgørelse af indtægter og udgifter på Center for Undervisningsmidler med under særlige tilskud Tilskud Andre indtægter Lønomkostninger ( ) ( ) Øvrige omkostninger ( ) ( ) Andre indirekte omkostninger ( ) ( ) Resultat 238 ( ) Kr. T.kr Selvforsikringsudgifter Andet udstyr Bygninger og løsøre Motorkøretøjer Erstatningsansvar 0 0 Selvforsikring i alt bygninger og løsøre motorkøretøjer 0 0 Beløb for ikke genaskaffede genstande i alt 0 0 Samlede selvforsikringsomkostninger i året

49 Regnskab Institutionens selvrisiko i regnskabsåret T.kr. T.kr. T.kr. T.kr. T.kr Total 6 Indtægtsdækket virksomhed Indtægter Lønomkostninger ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Andre direkte omkostninger ( ) ( 544 ) ( 690 ) ( ) ( ) Andre indirekte omkostninger ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Resultat Indirekte omkostninger fordeles efter omsætning Egenkapital primo Egenkapital ultimo Fripladser Fripladser til visse udenlandske studerende Antal Forbrug af beholdning Egenbetaling Uddannelse Lærer Sygeplejerske Pædagog Leisure Management I alt Beholdningsafstemning vedr. fripladser År Beholdning primo Overført fra UVM Overført fra udenlandske Forbrug i året Beholdning ultimo Hensat til afgivne tilsagn Stipendier til visse udenlandske studerende Forbrug af Antal beholdning Uddannelse Lærer Sygeplejerske Pædagog Leisure Management

50 Regnskab I alt Beholdningsafstemning vedr. stipendier År Beholdning primo Overført fra UVM Overført fra udenlandske Forbrug i året Beholdning ultimo Hensat til afgivne tilsagn

51 Påtegninger 5 PÅTEGNINGER 5.1 LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2014 for University College Sjælland. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten Sorø, den 25. marts 2014 Ulla Koch Rektor Niels Benn Sørensen Teknologi- og Ressourcedirektør Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet, den 25. marts Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at habilitetskravene i 14, stk. 6 i lov om Professionshøjskoler for Videregående Uddannelser er overholdt. 43

52 Påtegninger Bestyrelse Hans Stige, Formand Bente Sorgenfrey, Næstformand Christine Buhl Andersen Egon Bo Knud Erik Hansen Karin Melbye Holm Bruno Lind Niels Milling Anne Møller Ronex Henrik Stapelfeldt Sofia Esmann Busch* Lasse Dalby Jensen* Christine Stahr ** Mark Ebbesen** *) medarbejdervalgt **) studentervalgt 44

53 Påtegninger 5.2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til bestyrelsen for Professionshøjskolen University College Sjælland Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for University College Sjælland for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), vejledning af december 2014 om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler, samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved Professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. 45

54 Påtegninger Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen med tilhørende bilag 1 (Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og University College Sjælland). Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Slagelse, den 25. marts 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren Stampe Statsautoriseret revisor Lars Hillebrand Statsautoriseret revisor 46

55 Bilag 6 BILAG Bilag 1 Udviklingskontrakt

56 Bilag 1 Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og University College Sjælland Resultatopfyldelsen for 2014 er markeret med grønt, gult og rødt i kolonnen Milepæle 2014 ud for de enkelte indikatorer. De fordeler sig som følger: Helt opfyldte mål: 10 indikatorer Stort set opfyldte mål: 6 indikatorer Delvis opfyldte mål: 4 indikatorer Ikke opfyldte mål: 0 indikatorer Side 1 af 32

57 Bilag 1 Udviklingskontrakt mellem Uddannelsesministeriet og University College Sjælland Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udviklingskontrakt med uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig 4. Øget innovationskapacitet 5. Styrket forsknings- og udviklingsbasering Disse fem pligtige mål samt de af institutionen valgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle: Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. UCSJ har desuden valgt at sætte to særlige mål ind: 6. Fleksible og effektive fysiske rammer 7. Øget internationalisering Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2013 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Side 2 af 32

58 Bilag 1 Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelsesminister Morten Østergaard Bestyrelsesformand Hans Stige Side 3 af 32

59 Udviklingskontrakten for omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet samt et institutionsvalgt mål. UCSJ s mission er at uddanne, skabe viden, værdi og vækst med udgangspunkt i region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. Hvordan dette sker er beskrevet under de seks mål-overskrifter. Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne, herunder mål for lærer- og pædagoguddannelsen UCSJ s hovedopgave er at skabe en sådan tilvækst af viden i alle hjørner af organisationen, at samarbejdet med kommuner, region, stat, virksomheder og borgere kan løfte hele region Sjælland med ind i det globaliserede verdenssamfund. Dette fordrer fokus på kvalitet, fleksibilitet, innovation og internationalisering. Den krævede værditilvækst i videndeling og videnproduktion forudsætter transparens i værdikæden fra opstart til slutprodukt. Alle sider af f.eks. en uddannelses virksomhed må indarbejde dette vækstmål, fra optagelsen over undervisning, praktik og klinik til projekter og prøver med særlig opmærksomhed rettet mod den afsluttende professionsbacheloropgave. Alle sider af et eksternt eller internt forsknings- og innovationsprojekt må medtænke disse parametre. Målet er klart, midlerne er mangeartede, og centralt i arbejdet står UCSJ s kapacitet til at digitalisere sine videnprocesser, både de administrative og de pædagogiske. Blandede læringsformer, der drager fordel af kombinationen af e-læring, netstudier, video og det personlige møde mellem undervisere og studerende, bliver fremtidens løsninger på de udfordringer der kommer, både økonomisk, teknisk, demografisk og bygningsmæssigt. Kvalitet ses bl.a. i graden af forudbeskrevet undervisningsformer, stofvalg, krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fag for fag, semester for semester, uddannelse for uddannelse. En studieaktivitetsmodel giver undervisere og studerende overblik over f.eks. study load og progression i studiet. Innovativ kvalitet ses i graden af forandring og udvikling af eksisterende standarder i såvel læring som i praktik og klinik. Studerende skal som UCSJ s videnmedarbejdere være med i udvikling af fremtidens velfærdssamfund fra studiets start. Ny viden med nye produkter, manualer og nye arbejdskoncepter skal afprøves og dokumenteres. Den eksperimentelle kompetence er central, når kvalificeret forandring er målet. Fleksibilitet ses i graden af parathed til omstilling mellem teori og praktik/klinik, mellem undervisning i forskellige fag og med forskellige læringsformer, mellem forskellige professioners fagligheder og i det hele taget i en livslang læring mellem uddannelse og arbejde. Fleksibilitet angår både bygninger, administrative systemer og menneskers viden, kunnen og arbejdsindstilling. Fleksibilitet er også værdien i at holde fast i brugbare og virkningsfulde rutiner samtidig med, at de hele tiden udfordres og udvikles. Til at fastholde og innovere denne udvikling i de næste par år, iværksætter UCSJ en række evalueringer blandt studerende, aftagere, dimittender, medarbejdere og andre interessenter. Evalueringer der både er kvantitative via f.eks. spørgeskemaer og kvalitative via f.eks. fokusgruppeinterviews. Det er afgørende at disse evalueringer samles i et system for kvalitetssikring der kan understøtte og kvalificere videnstrømmen mellem ledelse, medarbejdere, studerende og UCSJ s omverden. Beslutninger skal kvalificeres og perspektiveres gennem kvalitetssikring og dermed udvikling af uddannelser, videndeling og videnproduktion. Vidensampling, videnvurdering og videnanvendelse er centrale momenter i institutionsakkrediteringen for UCSJ. Derfor er også den en indikator på øget kapacitet til kvalitet. Endelig skal det nævnes, at UCSJ ønsker at være blandt de første UC er, der bliver institutionsakkrediteret. I hele 2013 vil UCSJ opbygge et institutionsakkrediteringssystem, samt igangsætte en række tiltag, med henblik på at der primo 2014 kan indsendes en ansøgning om institutionsakkreditering. Side 4 af 32

60 Indikator Milepæle Bemærkninger Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel, for institutionens professionsbacheloruddannelser. Herunder vejledende normering af uddannelsesaktiviteter inden for lærer- og pædagoguddannelsen ud fra studieaktivitetsmodellen. HELT OPFYLDT Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle institutionens uddannelser. Opfyldt Vejledende normering af uddannelsesaktiviteter: Læreruddannelsen: Kategori 1: 37 % Kategori 2: 37 % Kategori 3: 20 % Kategori 4: 6 % Opfyldt Pædagoguddannelsen: Kategori 1: 32 % Kategori 2: 25 % Kategori 3: 35 % Kategori 4: 8 % Opfyldt På pædagoguddannelsen vil kategori 1+2 udgøre 65 % på første studieår. Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle institutionens uddannelser samt kvalificeret, evalueret og kvalitetssikret bl.a. gennem inddragelse af de studerende. Opfyldt Vejledende normering af uddannelsesaktiviteter: Læreruddannelsen: Kategori 1: 40 % Kategori 2: 40 % Kategori 3: 15 % Kategori 4: 5 % Opfyldt Pædagoguddannelsen: Kategori 1: 35 % Kategori 2: 30 % Kategori 3: 25 % Kategori 4: 10 % Opfyldt På pædagoguddannelsen vil kategori 1+2 udgøre 70 % på første studieår. Den fælles studieaktivitetsmodel er fastlagt af rektorkollegiet 2012 Professionshøjskolernes Rektorkollegium har udviklet studieaktivitetsmodellen mhp. systematisk at beskrive den række af studieaktiviteter, der møder de studerende i løbet af deres uddannelse. Kvaliteten i uddannelserne defineres bredere end blot ved antallet af traditionelle undervisningstimer. Kvalitet handler om et kvalificeret samspil mellem de forskellige studieaktiviteter, herunder fx forelæsninger, holdundervisning, øvelser/træning, og den studerendes egen forberedelse. Modellen skal være med til at skabe øget transparens om den enkelte uddannelses tilrettelæggelse. UCSJ har fokus på studenter/underviserrelationer, og derfor er der fokus på de studieaktiviteter, der medfører undervisernes medvirken. I den sammenhæng synliggøres overfor de studerende de studieaktiviteter, som UCSJ forventer at de studerende aktivt deltager i før, under og efter et planlagt undervisningsforløb (lektion). Opfyldt Opfyldt Med implementering menes, at de enkelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i studieaktivitetsmodellen. Side 5 af 32

61 Studieaktivitetsmodellen deler de studerendes aktiviteter i et studie op i 4 hovedkategorier: Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser (eks. forelæsninger) Deltagelse af studerende Initieret af underviser (eks. studiebesøg) Deltagelse af studerende Initieret af studerende (eks. eksamensforberedelse) Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende (eks. temadage) De studerendes studietid inden for studieaktivitetsmodellens fire hovedelementer normeres kvantitativt ift. et fuldtids-studie på gennemsnitligt 40 timer pr. uge De pædagogstuderendes vurdering af intensiteten i pædagoguddannelsen. DELVIS OPFYLDT 80 % af de studerende på pædagoguddannelsen vurderer studieintensiteten som god eller meget god. 85 % af de pædagogstuderende på semester vurderer at ny studieplan og ny prøvehåndbog har fremmet kvalitet i uddannelsen Mindst 70 % af de studerende på pædagoguddannelsen tilkendegi- 85 % af de studerende på UCSJ s pædagoguddannelse vurderer studieintensiteten som god eller meget god Mindst 75 % af de studerende på pædagoguddannelsen tilkendegiver i den systematiske evaluering, at de ekstras (e-læring; innovationspraktikker; talentprogram; forskningsværksted; tværprofessionelle moduler) som UCSJ tilbyder, er relevante for deres fremtidige virke som pædagoger. Med udgangspunkt i de beskrevne studieaktivitetsmodeller gennemføres en systematisk evaluering af de studerendes oplevelse af studieintensitet på alle uddannelsens semestre. Evalueringen gennemføres to gange årligt og danner baggrund for kvalitetsudvikling af studieaktiviteter på alle semestre. På baggrund af evalueringerne gennemføres der 1) fokusgruppe interviews med studerende i forhold til resultaterne to gange årlige 2) en gang årligt Side 6 af 32

62 ver i den systematiske evaluering, at de ekstras (e-læring; innovations-praktikker; talentprogram; forskningsværksted; tværprofessionelle moduler), som UCSJ tilbyder, er relevante for deres fremtidige virke som pædagoger. Indikatoren er kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. Således foretages der ikke længere en samlet, årlig evaluering af undervisningen på tværs af uddannelserne. Her bruges i stedet modulevalueringer o.l. på de enkelte uddannelser, hvilket er sket for at knytte evalueringen af læringsmålene op på kernefagligheden i de enkelte uddannelser. Hertil kommer den tværgående studentertilfredshedsundersøgelse, som gennemføres hvert andet år. I forhold til denne indikator betyder det konkret, at de pædagogstuderende evaluerer deres faglige læringsudbytte fremfor mere strukturelle og uddannelsestekniske forhold, som det var tilfældet i den tidligere samlede, årlige evaluering af undervisningen på tværs af uddannelserne. Mindst 90 % af deltagere på et praktikvejlederforløb vurderer pædagoguddannelsens extras som relevante for pædagogers virke. Mindst 85 % af de bachelorstuderende tilkendegiver, at kvaliteten i studieaktiviteterne er øget eller øget meget i løbet af deres studietid. Ændring af evalueringspraksis har også haft betydning for 2014 (ligesom for 2013). Til gengæld viser Ennova-undersøgelsen tydeligt, at de studerende på pædagoguddannelsen svarer, at de anvender langt mere tid på deres uddannelse end de gav til kende i efteråret Således tilkendegiver 26 % at de anvender mere end 45 timer - mod blot 2 % i Tilsvarende anvender 57 % af de studerende mere end 35 timer på deres studieaktiviteter et tal, der i 2013 var 19 %. Denne tydelige ændring betragtes som indikator på ovenstående opdateres studieaktivitetsmodellen med udgangspunkt i de studerendes kvalitative og kvantitative input. Det er første gang, at ovenstående tiltag gennemføres på pædagoguddannelsen. Side 7 af 32

63 1.3 De studerendes studieglæde, udbytte, loyalitet og tilfredshed med samspil mellem praktik og teori STORT SET OPFYLDT Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser: Studieglæde: Udbytte: Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser: Studieglæde: Udbytte: Milepælene er de studerendes vurdering fra Studentertilfredshedsundersøgelsen, hvor de på skalaen giver udtryk for deres tilfredshed med en række forhold. Studieglæde er målt på spørgsmål 1-4 i studentertilfredshedsundersøgelsen) Udbytte er målt på spørgsmål 5-7 i studentertilfredshedsundersøgelsen) Loyalitet:78 Loyalitet: 80 Loyalitet er målt på 8-11 i studentertilfredshedsundersøgelsen) 77 Samspil ml. praktik og teori: Samtidig tilstræbes det at opnå en lille standardafvigelse i de studerendes angivelse af score 77 Samspil ml. praktik og teori: Samtidig tilstræbes det at opnå en lille standardafvigelse i de studerendes angivelse af score Samspil ml. praktik og teori er målt på spørgsmål 60 i studentertilfredshedsundersøgelsen. På grund af omlægning af spørgerammen er det angivne tal for 2013 et gennemsnit af spørgsmålene samt 77 og for 2014 et gennemsnit af spørgsmålene Tilfredsstillende. Tilfredsstillende. 1.4 Aftager- og dimittendtilfredshed. Herunder oprettelse af digitalt aftagerpanel på læreruddannelsen. STORT SET OPFYLDT Aftager- og dimittendundersøgelser gennemføres. Dimittendundersøgelsen er gennemført. Indikatoren er dog kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en Aftagerundersøgelse gennemføres. Mindst 80 % tilfredshed hos aftagerne i forhold til vurdering af praktikanter og dimittender og i forhold til inddragelse i uddannelsen Mindst 80 % tilfredshed hos dimittenderne i forhold til vurderingen af Aftagertilfredsheden vil udover den nævnte aftagerundersøgelse blive målt gennem UCSJ s årlige aftagerdag for aftagerrepræsentanterne i uddannelsesudvalgene samt gennem dimittendundersøgelsen i 2013 og målrettede fokusgruppeinterviews med aftagerne i Side 8 af 32

64 række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. Den omtalte aftagerundersøgelse er ikke blevet gennemført. I stedet har UCSJ samlet styrket sit arbejde med aftagere og interessenter, som foregår i forhold til praktiksteder, i uddannelsesudvalg, gennem den årlige aftagerdag osv. Arbejdet med aftagere er fortsat højt prioriteret og det forventes, at flere uddannelser end læreruddannelsen i løbet af 2014 vil oprette digitale aftagerpaneler. Dette kan tale for, at egentlige aftagerundersøgelser foretages uddannelsesvis fremfor på UCSJplan. Mindst 75 % tilfredshed hos aftagerne i forhold til vurdering af praktikanter og dimittender og i forhold til inddragelse i uddannelsen Se kommentaren ovenfor. Mindst 75 % tilfredshed hos dimittenderne i forhold til vurderingen af uddannelsens relevans. 77 % (spm. 1 i undersøgelsen) uddannelsens relevans. Indikatoren er dog kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. Der er som led i omlægningen af kvalitetssystemet ikke blevet gennemført en samlet aftagerundersøgelse. Til gengæld er aftagerfeltet kommet til orde gennem aktiviteter som uddannelsesudvalgsmøder, den årlige aftagerdag, uddannelsens og praktikkens udviklingsdag på de enkelte uddannelser samt forsøg med digitale aftagerpaneler. Læreruddannelsen: Det digitale aftagerpanels forslag behandles på møder i Uddannelsesudvalg 3 gange årligt. Det digitale aftagerpanel har været gennemført to gange, men forslagene fra det digitale aftagerpanel har gennemsyret og været behandlet på alle tre uddannelsesudvalgsmøder. Bl.a. har det digitale aftagerpanel udtalt sig om profiler, innovationslaboratorier og praksistilknytning som har været behandlet på alle møder. Samtidig vil læreruddannelsens pilotprojekt med et digitalt aftagerpanel blive fulgt nøje med fokus på mulig udrulning på alle uddannelser. Dokumentation for det digitale aftagerpanel på læreruddannelsen: Referater fra uddannelsesudvalgsmøder. Evt. samlet rapport der udarbejdes en gang årligt med sammenfatning af Det Digitale Aftagerpanels anbefalinger til uddannelsen samt angivning af uddannelsens opfølgning på og anvendelse af Det Digitale Aftagerpanels forslag og anbefalinger. Læreruddannelsen: Digitalt Aftagerpanel oprettes med Side 9 af 32

65 aftagere fra hele Region Sjælland. Er sket. Aftagerpanelets forslag behandles på møder i Uddannelsesudvalg 3 gange årligt. Input fra Aftagerpanelet når altid frem til uddannelsesudvalget. Herudover er der fulgt op på anden vis. Den 3. maj 2013 afholdtes dialogmøde om fremtidens læreruddannelse med aftagere og andre interessenter. Der fremkom en række anbefalinger fra aftagerne på mødet, som uddannelsen efterfølgende har implementeret på UCSJ s læreruddannelse, bl.a. det videre arbejde med innovationslaboratorier. Dagen var arrangeret i samarbejde ml. UCSJ, KKR og Kompetenceparat Tæt dialog med aftagerne om sikring af match mellem uddannelsesudbud og professionernes kompetencebehov, særligt fokus på læreruddannelsen. Herunder øget videnomsætning i folkeskolen. HELT OPFYLDT Der gennemføres en afdækning af kompetencebehovet på skoleområdet hos alle kommuner i Region Sjælland. På baggrund heraf etableres specifikke partnerskabsaftaler med mindst 7 kommuner om et forstærket samarbejde omkring skoleudvikling og kompetenceudvikling af folkeskolelærerne. CFV er løbende i kontakt og dialog med de 17 kommuner i Region Sjælland vedr. afklaring af kompetencebehovet hos medarbejderne. Dette arbejde afstedkommer UCSJ står for mindst 50 % af de samlede kompetenceudviklingsaktiviteter indenfor folkeskoleområdet i kommunerne i Region Sjælland. Opfyldt. Center for Videreuddannelse er i løbende dialog med alle 17 kommuner i regionen omkring kompetenceudviklingsaktiviteter indenfor folkeskoleområdet særligt i relation til folkeskolereformen. UCSJ har i 2014 udviklet og afviklet forskellige kompetenceudviklingsforløb indenfor folkeskoleområdet i 13 ud af regionens 17 kommuner. Dialogen skal for så vidt angår læreruddannelse (både grund- og efteruddannelse) omfatte match mellem udbuddet af fagmoduler og kommunernes behov for at løfte dækningen af undervisningen med lærere med formel undervisningskompetence. Behovsafdækningen, dialogen og aftaleindgåelsen med kommunerne i 2013 er en forudsætning for at opnå målet i Det skal bemærkes, at UCSJ ikke af egen kraft kan opfylde målet i 2014, idet dette afhænger af kommunernes Side 10 af 32

66 egentlige kompetenceudviklingsforløb i form af henholdsvis Diplommoduler, fagspecifikke kurser rekvireret på forvaltningsniveau men også specifikke kursusog udviklingsforløb for enkeltinstitutioner. Eksempler på førnævnte er Kick off dage for 580 medarbejdere emne Aktionslæring samt ugekurser inden for specialpædagogiske emner i Lolland. Afvikling af diplommoduler inden for bl.a. vejlederuddannelser, inklusion og udviklingsarbejde i stort set samtlige kommuner. Afvikling af særligt tilrettelagt kursus- og udviklingsforløb i bl.a. Stevns Faxe og Slagelse. I 2013 er der således afviklet forløb i følgende kommuner: Lolland, Vordingborg, Roskilde, Slagelse, Næstved, Greve, Holbæk, Høje Taastrup, Faxe, Stevns samt Bornholm. Læreruddannelsen: Gennemførelse af undersøgelse dækkende hele Region Sjælland i forhold til afdækning af skolernes behov for undervisningsfag hhv. i 2013 og fire år frem. Indikatoren er kun delvis opfyldt, da UCSJ i løbet af 2013 som nævnt ovenfor har iværksat en række aktiviteter for fortsat at styrke sit kvalitetssystem. Dette betyder, at der er sket visse ændringer eller forskydninger i de underliggende processer. I 2014 indgik UCSJ i 1. og 2. ansøgningsrunde til A.P. Møller Fonden i 22 ansøgninger. Heraf indgår UCSJ i 4 konkrete udviklingsprojekter støttet af A.P. Møller Fonden vedr. folkeskolereformen. I den forbindelse gøres opmærksom på, at udviklingsprojekterne er brede tværkommunale samarbejder, hvorfor UCSJ samlet set ift. A.P. Møller-projekter indgår samarbejde med 7 kommuner. Derudover gøres opmærksom på, at der først gives svar på 2. ansøgningsrunde ultimo januar Læreruddannelsen: En samlet udbudsplan for undervisningsfag i UCSJ er udarbejdet under hensyntagen til de 17 kommuners behov for fagdækning om fire år. Alle undervisningsfag udbydes i UCSJ i 2014 i en koordineret plan mellem de tre udbudssteder og e-læring. Opfyldt. prioriteringer og af omfanget af kompetenceudviklingsmidler til kommunerne til folkeskoleområdet. Dialogen med kommunerne skal understøttes af drøftelser i de enkelte uddannelsers uddannelsesudvalg. Side 11 af 32

67 Den for læreruddannelsen omtalte undersøgelse dækkende hele Region Sjælland i forhold til afdækning af skolernes behov for undervisningsfag hhv. i 2013 og fire år frem er ikke blevet gennemført.. Dette skyldes det samlede arbejde med implementering af folkeskolereformen, hvor konkrete aftaler om efteruddannelse osv. udarbejdes i samarbejde med de enkelte kommuner. Side 12 af 32

68 Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Målsætningen hænger især sammen med politiske beslutninger om formelle sammenhænge mellem de videregående uddannelser generelt. Målsætningen om at 60 % af en årgang skal have en videregående uddannelse og at 25 % skal have en universitetsuddannelse skal understøttes regionalt og lokalt. Flere studerende skal fra erhvervsakademiuddannelser over professionsbacheloruddannelser til universitetsuddannelserne. Flere skal optages på et mere kvalificeret grundlag. Derfor øger UCSJ sit fokus på vejledning, individuelle kompetencevurderinger og realkompetencevurderinger. Indikator Milepæle Bemærkninger 2.1 Forsyningskæden i uddannelsessystemet aktiv brug af individuel kompetencevurdering og realkompetencevurdering optaget på grunduddannelserne gennem IKV 91 optaget. 100 optaget på grunduddannelserne gennem IKV 120 optaget. Ud fra aktuelle tal ser det ud til, at ca. 60 studerende optages på grunduddannelserne om året gennem individuel kompetencevurdering og knap 20 optages gennem realkompetencevurdering på vore diplomuddannelser. HELT OPFYLDT 30 optaget på diplomuddannelserne gennem RKV 40 optaget på diplomuddannelserne gennem RKV 36 optaget. 80 optaget. 2.2 Overgange mellem professionsbacheloruddannelser og universitetskandidatuddannelser. Samt gensidige overgange mellem professionsbacheloruddannelser og universitetsbacheloruddannelser. STORT SET OPFYLDT Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der giver adgang uden forsinkelser til minimum 1 kandidatuddannelse: 55 % 70 % Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum en kandidatuddannelse: Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der giver adgang uden forsinkelser til minimum 1 kandidatuddannelse: 70 % 70 %. Optagelse til kandidatuddannelse kan dog synes uigennemsigtigt for de studerende i forhold til de forskellige krav, der stilles fra forskellige universiteter. UCSJ har samarbejdsaftaler med Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Flere af disse aftaler revideres i løbet af 2012/13 og herigennem er der en bilateral dialog om hvordan det kan sikres, at flest mulige af UCSJ s professionsbacheloruddannelser kan give adgang til de enkelte universiteters relevante kandidatuddannelser. UCSJ har aftale med Roskilde Universi- Side 13 af 32

69 55 % Der er en fejl i milepælen, idet ordlyden skulle være: Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum én bacheloruddannelse: 55 % Universiteterne giver ikke fastlagt merit til studerende. De studerende skal søge individuel merit. Det gælder for professionsbachelorstuderende i hele landet og er således ikke et særligt UCSJproblem. Der henvises på nogle hjemmesider til studievejledningen, idet nogle uddannelser har traditioner for visse meritmuligheder men ikke traditioner de vil karakterisere som fastsatte meritmuligheder og dermed offentliggør. Meritspørgsmålet er også kompliceret af at Adgangsbekendtgørelsen til universitetsbacheloruddannelser giver muligheder for at skifte mellem forskellige bacheloruddannelser undervejs både på eget universitet og mellem universiteterne. Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum en bacheloruddannelse: 70 % Der er en fejl i milepælen, idet ordlyden skulle være: Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum én bacheloruddannelse: 70 % Universiteterne giver ikke fastlagt merit til studerende. De studerende skal søge individuel merit. Det gælder for professionsbachelorstuderende i hele landet og er således ikke et særligt UCSJ-problem. Der henvises på nogle hjemmesider til studievejledningen, idet nogle uddannelser har traditioner for visse meritmuligheder men ikke traditioner de vil karakterisere som fastsatte meritmuligheder og dermed offentliggør. Meritspørgsmålet er også kompliceret af at Adgangsbekendtgørelsen til universitetsbacheloruddannelser giver muligheder for at skifte mellem forskellige bacheloruddannelser undervejs både på eget universitet og mellem universiteterne. tet om en skiftesporsmodel på en række uddannelser, hvor bachelorstuderende kan skifte mellem relevante universitets- og professionsbacheloruddannelse (begge veje). Indtil videre har kun få studerende gjort brug af muligheden, som er skabt for at undgå at studerende falder ud af uddannelsessystemet, men UCSJ vil arbejde for at kendskabet til ordningen øges i løbet af kontraktperioden. Side 14 af 32

70 Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald Færre studerende skal falde fra og flere skal vælge den rigtige uddannelse første gang. Det er derfor nødvendigt at fastholde målinger af andel optagne studerende, der fortsat er aktive efter 1. studieår. Og det er lige så centralt at måle den andel af de studerende der faktisk gennemfører hele uddannelsen. UCSJ afgiver relativt mange studerende til de store uddannelsesbyer København, Århus og Odense. Det er derfor en særlig UCSJ-opgave at udarbejde en politik for gennemførelse, der kan sikre at de studerende får et reelt alternativ til steds- eller studieskift gennem høj kvalitet i undervisningen, herunder bachelorprojekter, i praktik, i studiemiljø, kantine og bibliotek. Indikator Milepæle Bemærkninger 3.1 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår DELVIS OPFYLDT Denne indikator målsætter ambitionen om at reducere antallet af tidlige afbrud Minimum gældende for alle uddannelser 83 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 89 % Bioanalytiker 88 % Ergoterapeut 83 % Ernæring og Sundhed 77 % Fysioterapeut 81 % Lærer 69 % Leisure Management 84 % Socialrådgiver 83 % Pædagog 79 % Sygeplejerske 78 % UCSJ i alt 78 % Minimum gældende for alle uddannelser 84 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90 % Bioanalytiker 92 % Ergoterapeut 81 % Ernæring og Sundhed 77 % Fysioterapeut 72 % Lærer 85 % Leisure Management 80 % Offentlig Administration 69 % Socialrådgiver 84 % Pædagog 83 % Sygeplejerske 81 % UCSJ i alt 82 % og studietidsforlængende studieskift gennem en målrettet indsats for at afstemme forventninger med ansøgere og optagne studerende, f.eks. ved anvendelse af optagelsessamtaler og vejledningssamtaler tidligt i uddannelsesforløbet. Institutionen trækker og leverer data fra studieadministrativt system. Seneste opgørelse (2012) af samlet gennemsnit for uddannelserne er 79 pct. UCSJ opfordrer til, at intern overflytning mellem egne udbudssteder inden for samme uddannelse ikke regnes som frafald. 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen Indikatoren målsætter ambitionen om at øge fuldførelsesprocenten på professionsbacheloruddannelserne. Samlet gennemsnit for alle uddannelser 75 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 80 % Side 15 af 32

71 DELVIS OPFYLDT 73 % Minimum for læreruddannelsen 60 % 51 %. Denne er sat som delvis opfyldt, idet milepælen er blevet sat for højt på grund af forkert baseline-tal, jf. oplysningerne i kolonnen Bemærkninger. Forbedring i andelen af gennemførte studerende på læreruddannelsen: 10 % Der har ikke været en forbedring, da tallet for 2009-optaget er det samme som for 2008-optaget. 74 % Minimum for læreruddannelsen 70 % 53 %. Denne er sat som delvis opfyldt, idet milepælen er blevet sat for højt på grund af forkert baseline-tal, jf. oplysningerne i kolonnen Bemærkninger. Forbedring i andelen af gennemførte studerende på læreruddannelsen: 20 % 4 % Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Data trækkes centralt fra UNI-C s databank (EAK-tabellen fra UNI-C s databank, udtræk januar 2014) Seneste opgørelse (2012) af samlet gennemsnit for uddannelserne er 74 pct. Seneste opgørelse (2012) for læreruddannelserne er 58 pct. OBS! Ændring: Tallet vedr optaget jf. EAKtabellen var: 51 %. Baselinetallet 58 % er derfor en fejl, og det burde have været 51 %. Som konsekvens heraf er milepælene blevet sat for højt. Vore milepæle vil primært basere sig på sommeroptagene 2009 og 2010 (vi har valgt 2009) og udregnes som andel studerende, der har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år. (alternativt som fuldført på normeret tid plus fortsat indskrevne, som ved akkrediteringer). UCSJ opfordrer til, at intern overflytning mellem egne udbudssteder inden for samme uddannelse ikke regnes som frafald. Frafald på læreruddannelsen er generelt højt, og UCSJ iværksætter en særlig indsats i forhold til at forbedre fastholdelsen med henblik på at øge andelen af studerende, der fuldfører uddannel- Side 16 af 32

72 sen. De angivne mål for forbedringer af gennemførslen på læreruddannelsen skal ses i forhold til tallene for årgang Side 17 af 32

73 Mål 4: Øget innovationskapacitet Kapacitet til innovation er et kernepunkt i fremtidens velfærdssamfund. Innovation er både målrettet produktudvikling, nyskabende konceptudvikling og effektive offentlige ydelser med højere kvalitet. Men innovation forudsætter også kreativitet og kritisk forståelse af samspillet mellem professionelle, kunder, brugere og den omverden, som er en ressource for alle. Innovation opstår dér, hvor videnagenter eksperimenterer med gældende standarder og normer og skaber nyt og ny viden, der bringes i spil på det private og offentlige marked. UCSJ s forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter skal derfor måles på deres potentiale til at skabe produktive videnstrømme mellem uddannelse, forskning og profession. Ny viden opstår dér, hvor forskelligheder mødes, hvad enten det er gennem mødet mellem forskellige fag i uddannelser, mellem forskellige professioner i feltet eller dér hvor forskning udfordrer felt og uddannelser i et samvirkende videnproduktivt fællesskab. Derfor fokuserer UCSJ i denne periode også på tværprofessionel innovation gennem nyskabende studieaktiviteter i grunduddannelserne. Samarbejdet med professionsfeltet skal styrkes, så det inddrages tidligt i innovationsprocesserne, så de bliver mere reale i deres afprøvning. Med regeringens fokus på folkeskolen og læreruddannelsen er det oplagt, at UCSJ styrker centret for undervisningsmidler (CFU) gennem bl.a. tilfredshedsundersøgelser fra aftagere og brugere. På denne måde agter UCSJ at igangsætte en brugerdreven innovation af CFU, der gerne skulle understøtte de nye politiske udspil. Indikator Milepæle Bemærkninger 4.1 UCSJ s FoU-projekter med hel eller delvis ekstern finansiering. Herunder angivelse af UCSJ s andel af projekterne (ejerskab, ikke finansiering). STORT SET OPFYLDT FoU-projekter med 100 pct. ekstern finansiering Antal: 2 Antal: 1. Delvis opfyldt. Omsætning: kr kr. Delvis opfyldt UCSJ s andel: 100 % 100 %. Opfyldt. FoU-projekter med 100 pct. ekstern finansiering Antal: 2 Antal 1. Delvis opfyldt Omsætning: kr kr. Delvis opfyldt UCSJ s andel: 100 % 100 %. Opfyldt. Sektoren forbeholder sig mulighed for at justere på dette 4. mål, når vi får kendskab til regeringens innovationsstrategi. Udgangspunkt for omsætning i milepælene er hhv. institutionens og den eksterne samarbejdspartners omsætning i projekterne periodiseret for hvert af regnskabsårene. Det bør så vidt muligt fremgå adskilt. Store fælles FoU-projekter Antal: 11 Antal: 9. Delvis opfyldt. Omsætning: 26 mio. kr kr. Stort set opfyldt. Store fælles FoU-projekter Antal: 14 Antal: 11. Delvis opfyldt Omsætning: 32 mio. kr. 49,6 mio. kr. Opfyldt Professionshøjskolerne deltager i en bred vifte af aktiviteter og ydelser, som bidrager til innovation i praksis og skaber værdi for professionsudøvere og brugere. En gennemgang af professionshøjskolernes projektportefølje viser, at den kan opdeles i tre typer af projek- Side 18 af 32

74 UCSJ s andel: 47 % 58 %. Opfyldt. Mindre fælles FoU-projekter. Antal: 3 Antal: 3. Opfyldt Omsætning: kr kr. Opfyldt. UCSJ s andel: 100 % 80 %. Delvis opfyldt. UCSJ s andel: 47 % 52,2 %. Opfyldt Mindre fælles FoU-projekter Antal: 4 Antal 15. Opfyldt Omsætning: kr kr. Opfyldt. UCSJ s andel: 100 % 98,5 %. Opfyldt. ter: FoU projekter på bestilling (100 pct. eksternt finansierede projekter, der dækker over anvendt forskning eller praksisnær udvikling udviklet i samarbejde med velfærdsleverandør, et ministerium, en privat virksomhed, eller andre offentlige/private organisationer). Store fælles FoU projekter (dækker over projekter over kr. i samarbejde med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). Små fælles FoU projekter (dækker over projekter under kr. i samarbejde med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). UCSJ har i denne indikator kun målsat projekter inden for Frascati-rammen. UCSJ anser det ikke for et mål i sig selv, at UCSJ s procentvise andel af projekterne skal øges, idet vi fokuserer på projektsamarbejde i konsortier og partnerskaber. Derimod har vi mål om at øge den samlede omsætning med 25 % om året. 4.2 Tværprofessionel innovation i grunduddannelserne HELT OPFYLDT Alle studerende har mindst én gang om året mulighed for at følge et tværprofessionelt undervis- Alle studerende har mindst én gang om året mulighed for at følge et tværprofessionelt undervisningsele- Side 19 af 32

75 ningselement på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis ment på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis Ændres til: Alle studerende har i løbet af deres studietid mulighed for at følge tværprofessionelle undervisningselementer, herunder minimum ét på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis. Der udbydes forløb for alle studieretninger mindst én gang om året. Opfyldt. Ændres til: Alle studerende har i løbet af deres studietid mulighed for at følge tværprofessionelle undervisningselementer, herunder minimum ét på mindst 10 ECTS, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis. Der udbydes forløb for alle studieretninger mindst én gang om året. Opfyldt. Mål for andel studerende, der følger et tværprofessionelt undervisningselement: 30 % Mindst 80 %. Opfyldt. Mål for andel studerende, der følger et tværprofessionelt undervisningselement: 50 % Mindst 80 %. Opfyldt. 4.3 Tilfredshed med Center for Undervisningsmidler (CFU) og Center for Videreuddannelse (CFV). Herunder kobling mellem CFU og læreruddannelsen. STORT SET OPFYLDT Høj eller meget høj tilfredshed hos aftagerne og kunderne med dialog om og fleksibilitet i forhold til planlægning, gennemførelse og indhold af kompetenceudviklingsydelser Undersøgelser i CFV vedr. aftageres og kunders tilfredshed med indhold af kompetenceudviklingsydelserne hos UCSJ viser en generel tilfredshed på omkring 85,5 %. Høj eller meget høj tilfredshed hos aftagerne og kunderne med dialog om og fleksibilitet i forhold til planlægning, gennemførelse og indhold af kompetenceudviklingsydelser CFV: I videreuddannelsen skabes der produktudvikling i aftalerne med aftagerne. En stor del af de afviklede moduler gennemføres i et tæt samarbejde med aftagere/kunder, hvor der kontinuerligt tages udgangspunkt Udover den løbende evaluering af studieprodukter og andre ydelser vil der blive overvejet en digital løsning med f.eks. aftager-/kundepaneler. Hertil kommer styrkelse eller oprettelse af netværk, tematiserede drøftelser og overordnede, systematiserede evalueringer. Der indføres systematisk introduktion til CFU for alle lærerstuderende på 1. år. Side 20 af 32

76 Spredningen i dette tal ligger fra 74 til 94,6 fordelt på de forskellige diplomuddannelser som CFV udbyder og afvikler. En stor del af de afviklede moduler gennemføres i et tæt samarbejde med aftagere/kunder, hvor der kontinuerligt tages udgangspunkt i behovet for efteruddannelse af større medarbejdergrupper i de 17 kommuner i regionen, samt hvordan de enkelte aftagere/kunder ønsker modulerne afviklet. Resultatet af evalueringer gennemført på de enkelte moduler drøftes løbende med aftagere/kunder. CFU/læreruddannelsen: 50 % af de lærerstuderende gennemfører introforløb sammen med CFU-konsulenter vedr. læremidler, herunder digitale læremidler. CFU har leveret oplæg til hver årgang der enten startede eller sluttede på læreruddannelsen. Der har været et svingende antal studerende. CFU har i samarbejdet med læreruddannelsen justeret på nogle af initiativerne vedr. strukturen for fremmøde for at øge tilslutningen fra læreruddannelsens studerende i behovet for efteruddannelse af større medarbejdergrupper i de 17 kommuner i regionen, samt hvordan de enkelte aftagere/kunder ønsker modulerne afviklet. Resultatet af evalueringer gennemført på de enkelte moduler drøftes løbende med aftagere/kunder. For 2014 ses en generelt stærk tendens til højt læringsudbytte. Dimittendundersøgelsen 2014 viser, at de medarbejdere, som har arbejdet et år efter deres diplomuddannelse, føler sig personligt og fagligt beriget. At de er bedre rustet til at håndtere praksis, både personligt og i samarbejde med kolleger om kerneopgaverne. At de er bedre rustet til sammen med deres ledere at deltage i udvikling af praksis i almindelighed og af professionen i særdeleshed. Indholdet vurderes samlet højt af de studerende på diplomuddannelserne (90 % og derover). CFU: Der har ikke været gennemført en decideret aftagerundersøgelse i 2014, men tilfredshedsniveauet i kursusevalueringerne har været højt. Samtidig er CFU s ydelser fortsat meget efterspurgte fra kundernes side, og samlet vurderes det derfor, at den samlede aftager- og kundetilfredshed er høj. Lærermidler fra CFU inddrages i undervisningen på alle årgange. CFU inddrages i forbindelse med studerendes praktik. CFU-konsulenter, læreruddannere og forskere gennemfører kortlægning af læreres brug af digitale læremidler i dansk, matematik, naturfag, sprog og praktisk-musiske fag med henblik på at udpege barrierer og potentialer for øget anvendelse af it i fagene. Undersøgelsen udmøntes i en række anbefalinger til at understøtte en øget integration af it i fagene med henblik på at styrke elevernes faglige læring samt udnytte digitale læremidlers potentialer for en øget differentieret og inkluderende undervisning. Generalisering af resultater fra kortlægningsundersøgelsen med henblik på udbredelse. Afholdelse af konference for alle lærere i Region Sjælland med fremlæggelse af resultater og hvad virker. CFU/læreruddannelsen: Side 21 af 32

77 80 % af de lærerstuderende gennemfører introforløb sammen med CFU-konsulenter vedr. læremidler, herunder digitale læremidler. Introforløbet har været tilbudt til alle lærerstuderende, men det har været under 80 % af disse, der har taget imod tilbuddet. Side 22 af 32

78 Mål 5: Styrket forsknings- og udviklingsbasering Professionshøjskolernes internationale status som University of Applied Science- institutioner forpligter på forskningssiden. Frascati-manualen giver professionshøjskolerne mulighed for at drive forsknings-, innovations- og udviklingsprojekter på et sådan niveau, at de kan imødekomme kravene til anvendt forskning. Forudsætningen for denne videnudvikling er imidlertid at flest mulige af UCSJ underviserne har opnået en ph.d.-grad og derved kan kvalificere undervisning, udvikling og forskning, så det kan anerkendes forskningsmæssigt. UCSJ skal derfor ansætte flere med erhvervede ph.d.-grader og selv kvalificere potentielle medarbejdere til at gennemføre nye ph.d.-studier, der er professionsrettede. Ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter er en parameter, der måler betydningen af UCSJ s projekter for opdragsgivere, hvad enten de er nationale eller internationale. Det er centralt for UCSJ s videnproduktion, at den kan levere videnydelser til samfundet, der er brugbare og anvendelige for andre. Det er også af værdi, at den viden der oparbejdes i UCSJ spredes til professionsfeltets grund-, efter- og videreuddannelse såvel internt som eksternt. Derfor vil UCSJ også have fokus på de videnstrømme, der cirkulerer internt og selv gøre mere brug af den opsamlede kundskab. UCSJ målsætter derfor studerendes og medarbejderes medvirken i udviklingen af videngrundlaget for uddannelserne, herunder især indenfor pædagoguddannelsen. Med baggrund i UCSJs omfattende dokumenterede kompetence indenfor digitalisering, blandede læringsformer og e-læring sættes der også fokus på denne del i pædagoguddannelsen. UCSJ s Forskning og Innovation skal sættes i system: målrettes output og anvendelighed. Det kræver strukturudvikling og kapacitetsopbygning. 3 forskningsprogrammer skal sætte kursen for UCSJ s tværprofessionelle vidensopbygning gennem forskning indenfor teknologi, regional udvikling, social mobilitet, profession, uddannelse og arbejdsliv. Programmerne skal knyttes tættere til grund-, efter- og videreuddannelserne og samtidig invitere til ekstern finansiering. UCSJs strategi for forskning og innovation lægger op til en omstrukturering af det eksisterende videnopbygningsarbejde. Der etableres 3 forskningsprogrammer med hvert sit fokus og på grundlag af kriterier som: samfundsmæssige behov, innovationspotentiale, regional, national, global diskursforankring, udnyttelse af UCSJs strategiske kompetencer, bæredygtighed og realiserede resultater. Forskningsprogrammerne hedder: 1: TEKNOLOGI, UDDANNELSE OG VELFÆRD: læringsteknologi, sundhedsteknologi, socialteknologi. 2: REGIONAL UDVIKLING OG SOCIAL MOBILITET: gennem sundhed, ernæring og uddannelse. 3: PROFESSION, UDDANNELSE OG ARBEJDSLIV. Udover disse tværprofessionelle forskningsprogrammer vil UCSJ indgå i de sektorfælles forskningsindsatser inden for kernefagene. Forskningsprogrammerne har en række spor, som er dynamiske størrelser, rummer tværorganisatoriske fagmiljøer og kan ændre sig efter aktualitetsgraden. Der tilknyttes ph.d. studier til forskningsprogrammerne. Udvælgelse hertil sker i samarbejde med uddannelserne. Forskningsprogrammernes arbejde består primært i forskning inden for rammerne af lokale, regionale, nationale og internationale projekter. FoU Baseline 2013 for UC-sektoren skal bygges op omkring indsatsområder, som ligger inden for Frascati-manualen for FoU-aktiviteter, så sektorens FoU-indsats kan tælles med på det offentlige forskningsbudget, som skal udgøre min. 1 pct. af BNP. Det er nødvendigt at operationalisere Frascati ifht. Side 23 af 32

79 Hvad er med og ikke med i den FoU-kapacitetsopbygning, som sektoren har forestået til dato. Hvad vil sektoren gerne have bragt med ind, og skabt forståelse for, fordi professionshøjskolerne er på en anden type videninstitution end de traditionelle universiteter. FoU Baseline 2013 skal desuden bygges op omkring professionshøjskole-sektorens særlige videnprofil inden for anvendt forskning og udvikling, således som den er bestemt i professionshøjskolernes lovgrundlag og uddybet i kollegiets forskningspolitiske strategi og ph.d. strategi FoU Baseline 2013 skal realistisk og pragmatisk afspejle den kapacitetsop-bygning, som har fundet sted på de enkelte professionshøjskoler, samt på sektorniveau i regi af UC-Viden, så den er egnet som udgangspunkt for at dokumentere en progression i kontraktårene. FoU Baseline 2013 skal udformes, så den kan indlæses, administreres og afrapporteres på alle professionshøjskoler med data for udgangspunkt, den løbende fremdrift og resultater. FoU Baseline 2013 skal kunne afrapporteres, så den både giver en billede på sektorniveau af sektorens FoU-profil og kapacitet, og et billede på institutionsniveau af de enkelte professionshøjskolers egen udformning af profil og progression. Indikator Milepæle Bemærkninger Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb. HELT OPFYLDT Antal ph.d.: Opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 7 % 7 %. Opfyldt. Antal ansatte i ph.d.-uddannelsesforløb: Opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 4 % 7 %. Opfyldt. Antal ph.d.: Stort set opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 10 % 8 %. Stort set opfyldt. Antal ansatte i ph.d.-uddannelsesforløb: Opfyldt. Andel af ansatte i underviserstillinger: 4 % 7 %. Opfyldt. Professionshøjskolerne vil arbejde for, at mindst 1/3 af alle ansatte i underviserstillinger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professionsfelt, og at mindst 50 pct. af alle undervisere på professionshøjskolerne inden for det kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. Denne indikator kræver, at sektoren får yderligere midler til kapacitetsopbygning end de på finanslovsforslaget 2013 stillet i udsigt. Såfremt der tilføres midler, kan der sigtes efter den progression som beskrevet i kollegiets ph.d. strategi. Alternativt må ambitionen justeres/nedskrives forholdsmæssigt med økonomien. Side 24 af 32

80 Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter. HELT OPFYLDT Omsætning 15 mio.kr. 27,5 mio. kr. Opfyldt. Omsætning 20 mio.kr. 53,7 mio. kr. Opfyldt Afrapporteres som den periodiserede omsætning for regnskabsåret på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet. (med udgangspunkt i OECD s Frascati definitioner) Udviklingsprojekter med ekstern finansiering/medfinansiering omfatter projekter, hvor hele eller dele af projektet er finansieret af en ekstern kilde, fx ministerier (kun midler der er bevilliget efter ansøgning indgår), EU, virksomheder, fonde, forskningsarbejde med universiteter, organisationer mm. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen FoU Baseline 2013 HELT OPFYLDT I 2013 arbejdes der med at udvikle og implementere en baseline. Opfyldt I 2014 måles på de konkrete indikatorer på FoU Baseline. Opfyldt. Danske Professionshøjskoler offentliggjorde Videnregnskab 2013 i november Målet med denne indikator er, at sektoren i fællesskab skal sikre en retvisende rapportering af sin videnproduktion. I 2015 vil der evt. supplerende kunne rapporteres om samspil mellem FoUkapacitet og uddannelserne henholdsvis FoU-kapacitet og professionerne. Rektorkollegiet har igangsat et udviklingsprojekt, som skal tilvejebringe et fælles grundlag for at kunne implementere en FoU Baseline 2013 på de enkelte professionshøjskoler. Udviklingsprojektet forløber fra oktober 2012 til Side 25 af 32

81 marts 2013, og der henvises til kommissorium for projektet Studerendes og medarbejderes deltagelse i forskning- og udviklingsbasering af pædagog- og læreruddannelsen. Forskning i e-læringsuddannelse og digitale læremidler HELT OPFYLDT Pædagoguddannelsen: Der er iværksat 10 forskellige tværprofessionelle forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende og pædagogundervisere med fokus på teknologi, læring og pædagogik. Der er iværksat et forsknings- og innovationsprojekt med fokus på pædagoguddannelsen som e- læring Opfyldt. Der er gennemført 10 forskellige forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende, undervisere, praktikere og forskere med fokus på bl.a. læring, pædagogik og teknologi. Der er iværksat 7 projekter, der kobler teknologi, læring og pædagogik i relation til undervisernes kompetenceudvikling og ny pædagoguddannelse. Pædagoguddannelsen: Der er gennemført 15 forskellige tværprofessionelle forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende og pædagogundervisere med fokus på teknologi, læring og pædagogik. Der er gennemført forsknings- og innovationsprojekt med fokus på pædagoguddannelsen som e-læring. Der er udarbejdet koncept for forskningsværksteder med fokus på studerendes aktive deltagelse i forskning i samspil med praksis. E-læringsuddannelsen er udviklet med udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Praksisfeltet tilkendegiver i en kvalitativ aftageranalyse, at hhv. pædagoguddannelsens forskningsmæssige profil med fokus på teknologi, læring og pædagogik og studenterdeltagelse er vigtig for udvikling af praksisfeltet. Der henvises til milepælene, men det skal samtidig for pædagoguddannelsens vedkommende fremhæves, at UCSJ allerede har afprøvet lignende koncepter med henblik kernefagenes udvikling gennem det fagudviklingsprojekt som organiseret af UCSJ s videncenter CUPP og i samarbejde med forskere fra Roskilde Universitet har eksisteret siden Der er iværksat 4 projekter med fokus på velfærdsteknologi, inno- Alle mål er opfyldt. Side 26 af 32

82 vation, omsorg og læring. Der har været involveret forskere, praktikere, og studerende i projekterne. Der er iværksat et tværprofessionelt forskningsbaseret samarbejde med læreruddannelsen med fokus på børns matematisk forståelse Der er iværksat et tværprofessionelt projekt, hvor pædagogstuderende indgår som fritidscoaches i forhold til udsatte børn og unge Der har i 2013 været gennemført to nationale Masterclasses for pædagogstuderende, der i deres BA-projekt arbejdede med udsatte børn og unge. Begge masterclasses har været designet og ledet af underviser fra UCSJ. Der er udviklet og udbudt et tværprofessionelt modul i Bevægelse, krop og sind. Modulet er udviklet i samarbejde mellem forskere, praktikere og undervisere og er blevet udbudt til studpædagog-, sygeplejerske- og ernæring- og sundhedsstuderende. Pædagoguddannelsen har deltaget i det forskningsbaserede projekt om Tværprofessionel innovation Pædagoguddannelsen har deltaget i IMODUS Der er iværksat et forsknings- og Grundet udvikling og implementering af ny pædagoguddannelse har inddragelse af praksisfelt især været målrettet den nye uddannelse og den nye uddannelses fokus på de samme indsatser, hvilket der har været meget positiv feedback på. Læreruddannelsen: Der er gennemført 10 forskellige forløb, hvor lærerstuderende og undervisere indgår i forskningsprojekter af relevans for uddannelsen. Der er gennemført et forskningsprojekt med fokus på anvendelse af digitale læremidler, hvor studerende og underviserne, Der er udarbejdet koncept for studerendes deltager i forskningsprojekter inden for særligt relevante tematikker. Der er udarbejdet koncept for indsamling af empiri i folkeskolen med henblik på forskning i særligt relevante tematikker. Alle mål er opfyldt. Fælles for både pædagog- og læreruddannelsen: Der er udarbejdet 5 papers med fokus på studerendes deltagelse i forskning, udvikling af teknologisk læring og pædagogik og e-læring Side 27 af 32

83 innovationsprojekt med fokus på pædagoguddannelsen som e- læring Opfyldt Projektet er iværksat og forventes afsluttet i efteråret 2014 Der er iværksat to tværprofessionelle forskningsbaserede projekter med fokus på læring, teknologi og pædagogik og med deltagelse 10 undervisere og studerende fra pædagoguddannelsen. Læreruddannelsen: Der er iværksat 10 forskellige forløb, hvor lærerstuderende og undervisere indgår i forskningsprojekter af relevans for uddannelsen. Der er iværksat et forskningsprojekt med fokus på anvendelse af digitale læremidler, hvor studerende og underviserne, Opfyldt. Projekterne er følgende: Physical Education Social Relations Teacher Identity GNU VIOL IMODUS COHAB Madkamp: DM I hjemkundskab Side 28 af 32

84 Learning Museum Tværprofessionel Innovation Alle projekter er omtalt i UC Viden Side 29 af 32

85 Mål 6: Fleksible og effektive fysiske rammer Med de øgede krav til effektivitet og de medfølgende digitaliseringer stilles UCSJ overfor store krav om fleksibilitet i tværfaglig lokalebrug og virtuelle videndelingsinstrumenter, såsom bookingsystemer, virtuelle mødefaciliteter, parallelundervisning m.v. Målsætningen af dette område er derfor et væsentligt redskab til at tilpasse samspillet mellem det pædagogiske og det teknisk-økonomiske område, på en sådan måde at rationel teknik og økonomi går i frugtbart samspil med virkningsfuld pædagogik og e-didaktik. Indikator Milepæle Bemærkninger 6.1 Etablere faciliteter, der er multianvendelige, har høj anvendelsesfrekvens og flere typer af brugere HELT OPFYLDT 2013 Synlighed og service i forhold til lokalebooking. Stigning på udlejning af lokaler internt og på ekstern effektivitet, således at udnyttelsesgraden er mindst 80 %. Øget anvendelse af digitale undervisningsfaciliteter, herunder en stigning i virtuel mødevirksomhed og parallelundervisning mellem flere lokationer Synlighed og service i forhold til lokalebooking. Stigning på udlejning af lokaler internt og på ekstern effektivitet, således at udnyttelsesgraden er mindst 80 %. Øget anvendelse af digitale undervisningsfaciliteter, herunder en stigning i virtuel mødevirksomhed og parallelundervisning mellem flere lokationer. Målet er samlet set opfyldt. Koncepter er nu bygget op og ensrettet. Ens arbejdsgange er implementeret. Der er et nyt lokale- og forplejningssystem/ databasesystem på vej for at optimere yderligere. Udnyttelsesgraden er ikke helt på 80 % på alle lokationer endnu, men undervisningen ligger i hele tidsrummet nu og, der er plads til eksterne både i dagtimer, aften og weekend. Omsætningen er steget, og lokaleleje og udlejningen går godt. Fokus er på at gøre brug af alle timer og udvise åbenhed over for eksterne brugere. Målsætningen er at bruge en større andel af UCSJ s midler på uddannelsesaktiviteter og en mindre andel på bygninger. Målet om 80 % udnyttelsesgrad relaterer sig til tidsrummet 8-17 på hverdage, men også samtidig vil UCSJ også arbejde at få udnyttelsesgraden i aftentimer og weekender forhøjet, bl.a. gennem udlejning til eksterne formål. Side 30 af 32

86 Mål 7: Øget internationalisering Internationalisering er i dag en afgørende rekrutteringsparameter, især for de studerende der kræver intensitet og progression i deres uddannelse. I professionsbacheloruddannelserne har fokus hidindtil været rettet mod at en del af praktikuddannelsen foregik i udlandet. EU's 2020-målsætning fordrer imidlertid at de studerende også afvikler egentlige studieophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Dette kræver flere forpligtende samarbejdsaftaler internationalt og et øget internationalt samarbejde mellem Universities of Applied Sciences samt øget fokus på studerende og medarbejderes engelskkundskaber. Innovation ses i graden af UCSJ s evne til at eksperimentere med sine egne standarder. Talentprogrammer begynder i læreruddannelsen og hvis de virker skal de spredes ud til de øvrige uddannelser. Forsknings, innovations- og udviklingsværksteder med baggrund i de studerendes bachelorprojekter, skal lægge fundamentet for innovation og udviklingskraft i professionernes arbejdsfelt. Selvom hver uddannelse og profession retter sig mod hver sit arbejdsfelt, så skal der være tyngde i de tværprofessionelle uddannelsesprogrammer. Internationale bachelorprojekter vil give de kommende velfærdsmedarbejdere et fagligt grundlag for sammenligninger og benchmarks i den internationale arbejdsdeling. Samarbejde mellem fag, uddannelser og professioner er kernepunkter i fremtidens velfærdssamfund til gavn for borgere og befolkning. Indikator Milepæle Bemærkninger Andel studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet DELVIS OPFYLDT Praktikophold: 12 % 15,6 %. Studieophold: 5 % 2,5 %. Praktikophold: 12 % 9,8 % Studieophold: 10 % 4,7 % Den officielle, nationale målsætning er, at 20 % af de studerende i 2020 gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet. Praktik er et fag på linje med de øvrige fag på professionsbacheloruddannelserne, og traditionen på vore professionsbacheloruddannelser er, at de fleste udlandsophold er praktikophold. UCSJ vil fastholde den relativt høje andel af studerende på praktikophold i udlandet, samtidig med at en stor vækst i antallet af studieophold i udlandet fremmes. Side 31 af 32

87 7.2 Talentlinje på læreruddannelsen udviklet med henblik på at tiltrække og fastholde dygtige danske og internationale studerende STORT SET OPFYLDT International læreruddannelse udviklet og udbudt som særlig toning og talentforløb for dygtige danske og internationale studerende Antal optagne studerende på linjen: 30 Der blev optaget 31. International læreruddannelse udviklet og udbudt som særlig toning og talentforløb for dygtige danske og internationale studerende Antal optagne studerende på linjen: 40 Der blev optaget 36 (inkl. overflyttere fra andre UC er) Mulighed for høj-profilering af UCSJ. Kan kobles til regeringens innovationsstrategi. Kan benyttes som indgang til samarbejde med erhvervslivet. ITEPS (International læreruddannelse) er det eneste bachelorprogram i verden, der uddanner til internationale skoler et område der er i kraftig vækst. 7.3 Internationale bachelorprojekter på læreruddannelsen som kvalitetsløft til undersøgelse af empiriske problemstillinger fra praksisfeltet 3 % af UCSJ s bachelorprojekter på læreruddannelsen er internationale bachelorprojekter 6 %. 6 % af UCSJ s bachelorprojekter på læreruddannelsen er internationale bachelorprojekter 6 % UCSJ vil i givet fald være det eneste i Danmark/første UC, der har internationale bachelorprojekter inden for læreruddannelsen. Målsætningen er at nå op på 10 % i HELT OPFYLDT Side 32 af 32

88 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon Telefax Professionshøjskolen University College Sjælland Revisionsprotokollat til årsrapport 2014 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

89 Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsrapporten Årsrapporten Risikovurdering og revisionsstrategi Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten Den økonomiske udvikling i Professionshøjskolen University College Sjælland Kommentarer til årsrapporten Resultatopgørelsen Balancen - aktiver Balancen passiver Balancen egenkapital Pengestrømme og likviditet Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler - økonomistyring Forvaltning af Professionshøjskolens midler - sparsommelighed Forvaltning af Professionshøjskolens midler - produktivitet Forvaltning af Professionshøjskolens midler - effektivitet Forvaltning af Professionshøjskolens midler - konklusion Redegørelse for den udførte revision Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen Revision og revisionsarbejde Forretningsgange og interne kontroller Indtægtsdækket virksomhed Særlige kontrolopgaver Løn og ansættelsesforhold Projekter Øvrige oplysninger Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Forsikringsforhold Rådgivnings- og assistanceopgaver Konklusion på den udførte revision Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen Erklæring 345

90 Deloitte 312 Revisionsprotokollat til årsrapport Revision af årsrapporten 1.1 Årsrapporten Vi har afsluttet revisionen af den af ledelsen aflagte årsrapport for 2014 for Professionshøjskolen University College Sjælland. Årsrapporten udviser følgende resultat, aktiver og egenkapital: t.kr. t.kr. Resultat Aktiver Egenkapital Risikovurdering og revisionsstrategi I vores protokollat af 15. december 2014 er risikovurderingen og revisionsstrategien beskrevet, hvorfor vi skal henvise hertil. Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte forretningsmæssige og administrative områder af betydning for årsrapporten. Baseret på vores revision skal vi fremhæve en række forhold, der er af betydning for ledelsens vurdering af årsrapporten. De ud for overskriften anførte lyssignaler har følgende betydning: Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten og kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer, men med anbefaling/forslag Ingen kritiske kommentarer 2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten Baseret på vores revision skal vi fremhæve følgende særlige forhold, der er af betydning for vurderingen af årsrapporten:

91 Deloitte 313 Risikovurdering og konklusion Regnskabselement mv. Høj risiko t.kr. Konklusion Ref. Aktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Ejendomme til videresalg Kantinelager Mellemregning med Styrelsen for Vidergående Uddannelser Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Værdipapirer Likvide beholdninger Aktiver Passiver Egenkapital Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristet gæld Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Kreditorer Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter Passiver Resultatopgørelsen Statstilskud q Deltagerbetaling og andre indtægter q Gage og lønninger q ( ) ( ) Andre driftsudgifter ( ) ( ) Finansielle poster, netto (7.972) (7.972) Ekstraordinære poster (11.528) (2.539) Øvrige væsentlige områder Redegørelse for den udførte revision 5 Projekter 5.7 Likviditetsmæssig udvikling 3.5 Forvaltning : Økonomistyring q 4.1 Sparsommelighed 4.2 Produktivitet 4.3 Effektivitet 4.4 q Høj risiko for væsentlige fejl Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten - kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer Ingen kritiske kommentarer, men med anbefaling/forslag

92 Deloitte Den økonomiske udvikling i Professionshøjskolen University College Sjælland I nedenstående opstilling har vi vist den økonomiske udvikling i 2014 sammenholdt med realiserede tal for 2013, budget 2014 og Real. Real. Budget Budget t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning Undervisningens gennemførelse ( ) ( ) ( ) ( ) Markedsføring (7.095) (5.954) (6.225) (6.900) Ledelse og administration (52.743) (62.497) (46.868) (59.300) Bygningsdrift (97.641) (96.429) (80.266) (92.000) Særlige tilskud (61.232) (73.992) (65.976) (48.800) Forskning og udvikling (18.585) (19.424) (35.739) (42.300) Driftsomkostninger ( ) ( ) ( ) ( ) Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger (7.979) (8.742) (9.176) (8.600) Driftsresultat før ekstraordinære poster Nedskrivning af ejendomme (5.001) (11.529) 0 0 Tilbagebetaling af FI bidrag og afgifter Gevinst ved salg af ejendomme Ekstraordinære poster (2.539) (5.544) 0 0 Årets resultat er realiseret med et samlet STÅ-tal på mod i De samlede indtægter er i forhold til 2013 steget med 73,9 mio.kr., primært som følge af en stigning i statstilskuddet på 48 mio.kr. samt en stigning i deltagerbetalinger på 3,8 mio.kr. og EU projekter mv. på 21,5 mio.kr.

93 Deloitte 315 Stigningen i statstilskuddet er påvirket af stigningen i antal STÅ på i alt 280. Herudover er der indtægtsført 23,2 mio.kr. vedrørende Frascati midler, jf. nedenfor, ligesom der er modtaget 8,6 mio.kr. i tilskud til Lesure Management som følge af, at uddannelsen er hjemtaget i De samlede omkostninger er i forhold til 2013 steget med 33,7 mio.kr. Omkostninger til undervisningens gennemførelse er forøget med 18,7 mio. kr. Heraf udgør stigningen i lønudgifter 14,7 mio.kr. som følge af et højere aktivitetsniveau med flere årsværk. Omkostninger til ledelse og administration er steget med 9,8 mio.kr., hvilket i al væsentlighed skyldes en udbygning af understøttende funktioner som HR, kvalitetsfunktion, kommunikation og studieservice. Omkostninger til bygningsdrift er i denne opstilling ikke reduceret med fortjeneste ved salg af ejendomme på 5,9 mio. kr. Denne fortjeneste er medregnet som en ekstraordinær indtægt, jf. nedenfor. Omkostninger vedr. særlige tilskud og forskning og udviklingsaktiviteter er steget med 13,6 mio. kr. Stigningen i omkostningerne skal ses på baggrund af øgede aktiviteter på projektområdet. De finansielle indtægter vedrører renteindtægter fra gældsbrev i forbindelse med salg af Ibsgården i Roskilde. De finansielle udgifter er steget med 0,8 mio.kr., hvilket bl.a. skyldes optagelse af lån samt udgiftsførsel af kurstab i forbindelse med omlægning / indfrielse af prioritetsgæld. Overskuddet før ekstraordinære poster udgør herefter 56,1 mio.kr. Årets resultat udgør således 50,6 mio.kr. efter nedskrivning af bygninger på i alt 11,5 mio.kr. og fortjeneste ved salg af ejendomme på 6,0 mio. kr., som omtalt i afsnit Årets resultat er påvirket af, at Frascati midler modtaget i 2014 er indtægtsført fuldt ud. Efter tidligere praksis ville der pr være overført et beløb på 23,2 mio.kr. til senere disponering. Årets resultat er derfor ekstraordinært påvirket af dette beløb. Uanset at overskuddet på de 50,6 mio.kr. korrigeres med de 23,2 mio.kr. er der tale om en forbedring af indtjeningen i forhold til det budgetterede resultat for 2014 på 20 mio.kr., primært som følge af det øgede aktivitetsniveau.

94 Deloitte 316 Budget 2015 Som det fremgår af foranstående opstilling udviser budget 2015 et overskud på 15 mio.kr. I dette overskud er forudsat en indtægtsføring af Frascati midler på 6 mio.kr. Som nævnt ovenfor er praksis ændret, og alt andet lige vil det budgetterede overskud for 2015 udgøre 9 mio.kr. Det skal bemærkes, at såvel i budget 2014 som i budget 2015 medtages alle STÅ under statstilskud, mens de STÅ, som ministeriet ikke yder tilskud til, i årsrapporten er medtaget under deltagerbetalinger og andre indtægter. Såfremt budgettet for 2015 realiseres, vil 2015 alt andet lige bidrage med en positiv likviditet på ca. 14,1 mio.kr. Budgettet indeholder afskrivninger på 18,8 mio.kr., og der forventes afdraget 8,7 mio.kr. på langfristet gæld. Vi har herudover anslået årets nyinvesteringer til ca. 5 mio.kr., hvilket netto giver en likviditetstilgang på 14,1 mio.kr. Budgetmaterialet indeholder ikke et egentligt investeringsbudget. Vi vil foreslå, at budgetmaterialet suppleres med en investeringsramme for det kommende år, som således godkendes sammen med det øvrige budget. Campus Roskilde Nedenstående oversigt viser de samlede udgifter ultimo 2014 vedrørende byggeriet af Campus Roskilde samt finansieringen heraf. t.kr. Afholdt investering i ejendom ultimo Afholdt investering i inventar ultimo Kunst Samlet investering Provenu realkreditlån i 2011 (93.920) Provenu realkreditlån i 2014 (25.000) Finansiering i alt ( ) Samlet investering, netto Salg af grund i Salg af bolig, Haslev Salg af bolig, Haslev Salg af ejendom i Roskilde Salg af ejendom i Roskilde Salg af ejendom i Slagelse Samlet provenu ved salg af ejendomme Selvfinansiering, netto

95 Deloitte 317 Som det fremgår af ovenstående opstilling udgør restfinansieringen t.kr., som UCSJ har finansieret med egne midler. Under kreditorgæld henstår et beløb på ca. 32 mio. kr., som er tilbageholdt i forbindelse med den verserende voldgiftssag. 3. Kommentarer til årsrapporten 3.1 Resultatopgørelsen Formålsregistrering Vi har i forbindelse med rapporteringen af årsrapporten til ministeriet stikprøvevist gennemgået formålskonteringen for uddannelser mv. Institutionens økonomichef samt økonomiafdeling har endvidere analyseret resultatet af de enkelte uddannelsesformål. Vores gennemgang gav ikke anledning til bemærkninger. Institutionen har som følge af dens aktivitet en række hjælpefaciliteter tilknyttet undervisningen. Omkostningerne ved disse hjælpeaktiviteter samt afskrivninger på udstyr mv. er fordelt på uddannelserne pr. 31. december Vi har ingen bemærkninger hertil Statstilskud, t.kr. Taxametertilskuddene for 2014 er afstemt til de af os attesterede indberetninger samt modtagne tilskudsskrivelser fra ministeriet. Øvrige tilskud fra ministeriet er afstemt til modtagne skrivelser og periodiseret i forhold til forbrug. Vi har igennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til institutionen. Attestationerne har vedrørt institutionens elev- og kursistgrundlag og omfattet både direkte elevtaxametertilskud og tilskud til fælles- og bygningsomkostninger mv. Vi har til grund for de enkelte attestationer udført stikprøvevise tests for at verificere de forelagte data. Periodisering af statstilskud I henhold til styrelsens brev af 27. juni 2014 er UCSJ blevet gjort opmærksom på, at tilskud til forskning og udvikling under Frascati programmet ikke må periodiseres, og at midlerne skal anvendes til formål inden for Frascati programmet. UCSJ har overført t.kr. af den tidligere globaliseringspulje, som i 2015 og 2016 skal anvendes til opfyldelse af de indgåede udviklingskontrakter Deltagerbetaling og andre indtægter, t.kr. Vi har gennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til institutionen, i den forbindelse er det stikprøvevis kontrolleret, hvorvidt deltagerbetalingen er betalt.

96 Deloitte 318 Vi har påset, at anden ekstern rekvirentbetaling er afstemt, samt foretaget en sammenholdelse af den bogførte indtægt med den indberettede aktivitet. I de andre indtægter indgår blandt andet kantineindtægter på t.kr., tilskud til indlandske projekter og EU projekter mv t.kr. samt Studievalg Sjælland med t.kr. Vi har påset, at der udarbejdes månedsregnskaber for kantinerne med analyse af dækningsbidrag, ligesom vi har gennemgået UCSJ s forretningsgang omkring udlejning af lokaler. Udlejningen vedrører såvel kollegieværelser som udlejning af lokaler, der indgår i institutionens sædvanlige drift. EU projekter gennemgås af en ekstern revisor, inden der udbetales tilskud fra tilskudsgiver. Øvrige indtægter er gennemgået ved stikprøver. Vi har ingen bemærkninger hertil Lønninger og gager For perioden indtil henviser vi til revisionsprotokollat af 15. december For perioden fra har vi udført følgende handlinger: Totalafstemning af omkostningsførte gager og løn Stikprøvevis gennemgang af årsgager til ledende medarbejdere og lønmedarbejdere UCSJ har opgjort forpligtelsen til skyldig løn, overtid, omsorgsdage, resultatløn mv. ud fra konkrete vurderinger pr. medarbejder. Opgørelsen viser en samlet forpligtelse på t.kr. ultimo. Primo var forpligtelsen t.kr., og årets forskydning på t.kr. er indtægtsført. Tidsregistrering Der er i 2014 implementeret et tidsregistreringssystem, der skal anvendes af undervisere mv. Som udgangspunkt skal alle undervisere løbende foretage tidsregistrering, således at tidsregistreringsystemet kan understøtte UCSJ s planlægning og ressourcestyring. Systemet er under indkøring, men det er nødvendigt, at de berørte medarbejdere ajourfører tidsregistreringen hver måned, således at der er mulighed for en løbende opfølgning Det er vores samlede opfattelse, at gager og løn administreres forsvarligt af institutionen Andre omkostninger mv. Disse er stikprøvevis gennemgået med henblik på korrekt periodisering pr Omkostninger af fast periodekarakter er gennemgået.

97 Deloitte 319 Finansieringsomkostninger og -indtægter er afstemt til eksterne opgørelser Ekstraordinære poster (netto), t.kr. Posten består af nedskrivning af ejendommen i Haslev med i alt t.kr., således at ejendommen er opført til 1 kr. 3.2 Balancen - aktiver Materielle anlægsaktiver, t.kr. Vi har stikprøvevis revideret tilgange, fysisk tilstedeværelse samt afskrivninger. For 2014 er af- og nedskrivninger beregnet til t.kr. Der er foretaget afskrivninger på bygninger, installationer samt udstyr og inventar. Der har været en tilgang på grunde og bygninger, som vedrører færdiggørelsen af Campus Roskilde på t.kr. Herudover er restbeløbet overfor E&P på t.kr. medtaget som en tilgang. Der har været en tilgang af udstyr og inventar på 611 t.kr., hvilket primært består af indkøb vedr. omlægning af it-infrastruktur samt kunst. Der er i regnskabsåret foretaget en gennemgang af anlægskartoteket, hvor gamle uidentificerbare anlæg er blevet skrottet. Samlet har denne gennemgang haft en resultatmæssig effekt på 61 t.kr. Vi har påset, at der foreligger vedligeholdelsesplaner for UCSJ s ejendomme. Institutionens ledelse har oplyst, at de lagte vedligeholdelsesplaner følges, og at der ikke er udskudt væsentlige vedligeholdelsesarbejder. På de ejendomme, der forventes solgt i 2015, udføres der dog kun mest nødvendig vedligeholdelse.

98 Deloitte 320 Vi har udarbejdet følgende specifikation af UCSJ s bygninger: Bogført Offentlig værdi vurdering Langpr pr fristet gæld t.kr. t.kr. t.kr. Administration, Slagelsevej 7, Sorø Ankerhus, Slagelsevej 40, Sorø Slagelse Seminarium, Ingemannsvej 17, Slagelse Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark Social og Sundhedsinstitutionen, Bispegade 5-7, Nykøbing Falster Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1A, Vordingborg Prioritetsgælden er tinglyst i den samlede bygningsmasse inkl. ejendomme til salg. Forskel mellem offentlig vurdering og bogført værdi kan primært henledes til Campus Roskilde, hvor den offentlige vurdering endnu ikke endeligt er fastsat Ejendom til salg, 0 t.kr. Ejendommen Søndergade 12, Haslev er i år nedskrevet med t.kr. til 1 kr. Ejendommen i Haslev har været til salg over en længere periode. UCSJ har foretaget delsalg, men forventer ikke at de resterende bygninger kan indbringe et provenu. Henset til de løbende driftsomkostninger er ejendommen nedskrevet til 1 kr Lagerbeholdninger, 296 t.kr. Institutionen har optalt lagerbeholdninger ultimo 2014, og vi har ud fra en væsentlighedsbetragtning ikke kontrolleret optællingerne Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelse, t.kr. Posterne indeholder tilgodehavende statstilskud vedr. ÅU 4. kvartal, momskompensation 2014 samt øvrige statstilskud Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger.

99 Deloitte Andre tilgodehavender, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger. I saldoen indgår tilgodehavende ved salg af bygninger med t.kr. Heraf er 6 mio.kr. modtaget primo 2015, og der forfalder 12,7 mio.kr. ultimo Restbeløbet på 13,5 mio.kr. forfalder i Periodeafgrænsningsposter, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger Værdipapirer, t.kr. UCSJ har indgået en asset management aftale på 50 mio.kr. I henhold til aftalen kan der investeres i obligationer mv. efter reglerne i bekendtgørelsen af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Likvide beholdninger, t.kr. Disse er afstemt til eksternt materiale, herunder modtagne engagementsforespørgsel. Vores afstemning gav ikke anledning til bemærkninger. 3.3 Balancen passiver Langfristede gældsforpligtelser, t.kr. Den langfristede gæld er afstemt til eksternt materiale. I den langfristede gæld er medtaget den negative værdi af renteloftsaftaler og renteswapaftaler med i alt t.kr. I forbindelse med den periodiske opfølgning på realkreditlånene bør det undersøges, hvorvidt det kunne være fordelagtigt for UCSJ at indfri renteaftaler ved en eventuel omlægning af lån til fastforrentede lån Skyldig løn, t.kr. Skyldig løn er stikprøvevis verificeret til underliggende dokumentation eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af løn (timer). De enkelte ledere har sammen med medarbejderne gennemgået den skyldige løn pr , og i fællesskab godkendt denne. Det er på baggrund af tidsregistreringen pr , at de skyldige timer er opgjort. I den timesats, der er anvendt til beregning af skyldig løn, indgår et ferietillæg på 12,5%. Vi henviser i øvrigt til afsnit Feriepengeforpligtelse, t.kr. Hensættelse til feriepenge følger en af Moderniseringsstyrelsen udarbejdet model for beregning af feriepengehensættelse. UCSJ har med udgangspunkt heri afsat 35 dages ferie for samtlige medarbejde-

100 Deloitte 322 re, som er ansat pr med udgangspunkt i den udbetalte løn i december måned inkl. eget pensionsbidrag 2014 samt ferietillæg på 1,5%. Tidligere blev opgørelsen reduceret efter faktisk ansættelsesperiode. Ændringen har medført en øget hensættelse på ca. 3,9 mio.kr. Vi har ingen bemærkninger til gennemgangen Leverandører af varer og tjenesteydelser, t.kr. Posterne er stikprøvevis afstemt til kontoudtog, efterfølgende betaling eller verificeret til bilag. I posten indgår et skyldigt beløb til Enemærke og Petersen på ca. 32 mio.kr. Beløbet vil først blive afregnet, når voldgiftssagen er afsluttet Anden kortfristet gæld, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til bilag. I posten indgår forudmodtagne stipendier fra UVM med t.kr., skyldige lønposter t.kr., deposita 324 t.kr., og skyldige omkostninger med t.kr Periodeafgrænsningsposter, t.kr. Posterne består af forudmodtagne tilskud t.kr., periodiserede FU midler t.kr., periodiserede særlige midler og projekter t.kr., forudfaktureringer t.kr. samt øvrige periodeafgrænsningsposter t.kr. 3.4 Balancen egenkapital Egenkapitalen kan opgøres således: t.kr. Egenkapital primo Værdiregulering af finansielle aftaler (7.438) Overført resultat for UCSJ har i forbindelse med låneoptagelse søgt at minimere finansierings- og budgetrisikoen ved indgåelse af aftaler om renteloft og renteswaps. De underliggende finansielle kontrakter er indregnet med kontrakternes dagsværdi pr. 31. december 2014 på henholdsvis egenkapitalen og langfristet gæld. Dagsværdien har i 2014 udviklet sig negativt med t.kr. som følge af den faldende rente. De finansielle aftaler består af 2 renteloftsaftaler og 2 renteswaps. Renteloftsaftalerne har et renteloft på 3,5%. Renteswaps er baseret på betaling af en rente på 4% og 5,3%, og der modtages Cibor 3 og Cibor 6.

101 Deloitte 323 Eventualforpligtelser Vi har påset, at eventualforpligtelser, herunder pantsætninger og ejendomsforbehold, er korrekt medtaget i årsrapporten på grundlag af engagementsforespørgsler, tingbogsattester samt meddelte oplysninger. UCSJ har i forbindelse med afslutningen af byggeriet Campus Roskilde indledt en voldgiftssag mod entreprenøren. UCSJ s advokat har vurderet, at sagen ikke vil belaste UCSJ ud over de omkostninger, der er medtaget i årsrapportens. UCSJ har i forbindelse med salg af Ingemannsvej 35 modtaget et krav om en reduktion i salgssummen på 2,5 mio.kr., som kompensation for fugt. UCSJ s advokat har oplyst, at kravet efter hans vurdering ikke kan gennemføres. Ovenstående eventualkrav er medtaget i årsrapportens noter under eventualforpligtelser. UCSJ har en igangværende tvist omkring retten til salg af en undervisningsapp, som UCSJ har udviklet. Sagen er endnu ikke rejst, men såfremt den rejses, er det UCSJ s advokats vurdering, at modpartens krav vil blive afvist. 3.5 Pengestrømme og likviditet Årets samlede likviditetsvirkning udviser en stigning på 62,2 mio.kr t.kr t.kr t.kr. t.kr. t.kr. Driftens likviditetsvirkning Investeringers likviditetsvirkning ( ) (7.783) (54.630) ( ) Finansieringens likviditetsvirkning (15.369) (7.808) (6.248) Årets likviditetsforskydning (10.078) Likvide midler primo Likvide midler ultimo De likvide beholdninger er forøget med t.kr. fra primo 2011 til ultimo Den samlede investeringssum i denne periode udgør i alt t.kr., hvor nettofinansieringen udgør t.kr. Det er væsentligt at bemærke, at selv med afholdte investeringer på 132,3 mio. kr. - primært grundet opførelsen af Campus Roskilde har driftens likviditetspåvirkning været så positiv, at det har været muligt at forøge de likvide beholdninger væsentligt.

102 Deloitte 324 Udviklingen i omsætningsaktiverne, netto er følgende: t.kr t.kr. t.kr. Beholdninger Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Kortfristet gæld Omsætningsaktiver, netto (13.267) (59.191) Det ses, at omsætningsaktiverne overstiger den kortfristede gæld med 24,8 mio. kr., hvilket ikke har været tilfældet tidligere. Det har været et mål, at omsætningsaktiverne som minimum svarer til den kortfristede gæld. 4. Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler 4.1 Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler - økonomistyring Budgetprocedurer Ministeriet anvender institutionens regnskaber for de enkelte uddannelsesformål ved analyse og vurdering af taxametertilskud til de enkelte uddannelser, hvorfor vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at økonomien på de enkelte uddannelsesformål m.fl. indgår som et element i institutionens økonomistyring for bedst muligt at kunne indgå i dialogen med ministeriet om størrelsen af de udmøntede tilskud. Institutionens økonomistyring tager sit udgangspunkt i en handlingsplan med tilhørende budget, der er udarbejdet forud for året. Handlingsplanen og budgettet udarbejdes på grundlag af en decentraliseret budgetprocedure, hvori samtlige af institutionens aktivitetsområder og -ansvarlige involveres. Budgettet udarbejdes således, at det er anvendeligt ved rapportering for hele året, ved kortperiodisk rapportering samt ved styring af og opfølgning på særlige indtægts- og forbrugskonti. Budgettet for 2014 er vedtaget på bestyrelsesmødet den 19. december I 2014 er der udarbejdet interne økonomirapporter, som har fokus på en sammenholdelse af de realiserede tal på de enkelte uddannelser og interne fællesfunktioner med budgettet. Disse rapporter udarbej-

103 Deloitte 325 des af økonomikonsulenterne og gennemgås af de ansvarlige områdeledere. Vi skal fortsat anbefale, at disse rapporter indgår i en tertialsrapport som supplement til økonomi- og budgetopfølgningen. Vi vurderer samlet set, at institutionens økonomistyring er betryggende. Til yderligere belysning af institutionens økonomiske udvikling for de forgangne år har vi udarbejdet nedenstående figurer, hvor UCSJ s soliditets-, likviditets- og finansieringsgrad for perioden er sammenholdt med de tilsvarende gennemsnitlige nøgletal for alle landets professionshøjskoler. Taloplysningerne for de øvrige institutioner er hentet fra Undervisningsministeriets regnskabsportal. Soliditetsgrad Udvikling i soliditetsgrad UCSJ Gennemsnit Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Institutionens soliditetsgrad er udtryk for, hvor stor en del af institutionens aktiver der er finansieret med egenkapital, og giver dermed et fingerpeg om den finansielle handlefrihed. Som det ses af figuren, har UCSJ s soliditetsgrad været stigende gennem de seneste år. Soliditetsgraden er således nu oppe på niveau med gennemsnittet fra 2013 for professionshøjskolerne.

104 Deloitte 326 Likviditetsgrad 120 Udvikling i likviditetsgrad UCSJ Gennemsnit Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser i alt Udviklingen i likviditetsgraden er positiv. Udviklingen er et resultat af likviditetsvirkningen i Finansieringsgrad Finansieringsgrad UCSJ Gennemsnit Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver Grafen viser, at bygninger m.m. i væsentligt omfang er finansieret ved låneoptagelse. UCSJ s finansieringsgrad er høj i forhold til de øvrige professionshøjskoler.

105 Deloitte Forvaltning af Professionshøjskolens midler - sparsommelighed Vi har som led i vores revision vurderet, om UCSJ s midler er anvendt i overensstemmelse med formålet, samt om dispositionerne er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til UCSJ s art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler. Vi har i vores protokollat af 15 december 2014 i afsnit anbefalet, at UCSJ udarbejder en prioriteringsliste over aftaler, der skal i udbud. UCSJ har efterfølgende deltaget i Rigsrevisionens undersøgelse af sparsommelighed i videregående uddannelsesinstitutioners indkøb. Resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge medio Vi skal endvidere henvise til vores protokollat af 15. december Forvaltning af Professionshøjskolens midler - produktivitet Produktivitet vedrører forholdet mellem anvendelsen af ressourcer og produktionens omfang. Til brug for bestyrelsens orientering har vi under pkt. 2.1 udarbejdet en oversigt over udviklingen i årets resultat. I forhold til det budgetterede overskud for 2014 på t.kr., er der en positiv afvigelse på t.kr. før ekstraordinære poster, jf. vores oversigt under pkt Et mål for produktivitet er, at der som minimum opnås balance i driften, hvilket indikerer, at de afholdte driftsomkostninger ikke overstiger de samlede modtagne statstilskud og øvrige indtægter. Et mål kan således være, at der som minimum opnås resultatmæssig balance på de ordinære driftsaktiviteter. For yderligere belysning af udviklingen i Professionshøjskolens økonomi har vi foretaget en sammenholdelse af Professionshøjskolens nøgletal for

106 Deloitte STÅ total Udviklingen skyldes en reduktion i frafald samt en stigning i STÅ på henholdsvis lærer- og pædagoguddannelsen Omsætning og omkostninger pr. STÅ Omsætning, pr STÅ Driftomkostninger pr. STÅ Af figuren fremgår det, at forskellen mellem omsætning og omkostninger pr. årselev har været stigende i 2012 og Taxametertilskuddet pr. STÅ er i det væsentlige uændret i 2014 i forhold til 2013, at omsætningen pr. STÅ stiger skyldes indtægtsføringen af de modtagne Frascati midler. Driftsomkostningerne pr. STÅ falder som følge af det stigende antal STÅ kombineret med en bedre udnyttelse af resourcerne og dermed opnåelse af en højere produktivitet. Vi skal endvidere henvise til vores protokol af 15. december 2014.

107 Deloitte Forvaltning af Professionshøjskolens midler - effektivitet Begrebet forvaltningsrevision - effektivitet omfatter en stillingtagen til, hvorvidt institutionen når sine strategiske mål - herunder kvalitative - set i forhold til de ressourcer, der involveres. Ledelsen har fokus på følgende: Kvalitet Frafald Udvikling Fokus på øget gennemførelse Som en del af UCSJ s udviklingskontrakt har der været øget fokus på frafald. Det fremgår af målrapporteringen, at frafaldet er formindsket, men ikke i den takt som var forventet. Det fremgår af Uni-C s statistikken over studietid og fuldførelsesprocent, at fuldførelsesprocenten er stigende, hvilket underbygger, at der er en reduktion i frafaldet. Det fremgår ligeledes, at studietiden i gennemsnit ligger på 42 måneder, med undtagelse af en uddannelse, hvilket svarer til normeret tid. Baseret på vores undersøgelser er det vores vurdering, at institutionens ledelse har fokus på effektivitet, herunder særligt fokus på at øge gennemførelsesprocenterne på uddannelserne. Af ledelsesberetningen i årsrapporten fremgår vigtige nøgletal som optagelse og udviklingen i STÅ, hvortil vi henviser. Vi vurderer, at institutionens ledelse har fokus på effektiviteten, og at der i 2015 fortsat vil blive arbejdet på en mere systematisk opfølgning herpå. 4.5 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - konklusion Med baggrund i de ovenfor anførte bemærkninger er det vores opfattelse, at forvaltningsrevisionen i øvrigt ikke har givet anledning til kritiske bemærkninger. 5. Redegørelse for den udførte revision 5.1 Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen Vi har revideret institutionens årsrapport og fundet, at denne er udarbejdet i overensstemmelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapport samt uden væsentlige fejl og mangler.

108 Deloitte Revision og revisionsarbejde Opfølgning på bemærkninger fra tidligere revisionsprotokollater mv. Nedenfor har vi foretaget en opfølgning på eventuelle bemærkninger i ministeriets tilsynsbrev vedrørende gennemgang af det foregående års årsrapport samt tidligere revisionsprotokollater Opfølgning på revisionsbemærkninger I vores revisionsprotokollat om revisionen af årsrapporten for 2013 er ikke anført forhold af væsentlig betydning for vurderingen af årsrapporten Institutionens formål På baggrund af vores revision er det vores opfattelse, at foretagne dispositioner i 2014 i al væsentlighed er foretaget inden for institutionens vedtægtsmæssige formål. Udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed er efter vores vurdering sket i overensstemmelse med bekendtgørelse Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Vi har i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsen forespurgt ledelsen, om der er udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering i overensstemmelse med lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Ledelsen har oplyst, at en undervisningsmiljøvurdering er gennemført, og at resultatet heraf kan findes på UCSJ s hjemmeside. Vurderingen vil løbende blive opdateret. 5.3 Forretningsgange og interne kontroller Drøftelser med direktion og bestyrelse om besvigelser I forbindelse med planlægning af vores revision har vi forespurgt institutionens daglige ledelse om risikoen for besvigelser. Den daglige ledelse har over for os oplyst, at der efter dens vurdering ikke er særlig risiko for besvigelser. Vi har drøftet risikoen for besvigelser på institutionen med direktionen samt formanden for institutionens bestyrelse. Drøftelserne har også omfattet de interne kontroller, som direktionen har implementeret for at forebygge disse risici. Direktionen og bestyrelsesformanden har i denne forbindelse oplyst, at direktionen og bestyrelsen ikke har kendskab til besvigelser, påståede besvigelser eller formodninger om besvigelser, ligesom der ikke vurderes at være særlig risiko for væsentlige fejl i institutionens årsrapport som følge af besvigelser. Vi skal bemærke, at vi ikke under vores revision har konstateret fejl i årsrapporten som følge af besvigelser. Vores revision har ikke afdækket forhold, der kan indikere besvigelser mod institutionen.

109 Deloitte Revision af forretningsgange og interne kontroller Revisionen har omfattet en vurdering af, om institutionens rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller fungerer forsvarligt på de områder, som har været omfattet af vores gennemgang. Formålet med gennemgangen har været at vurdere, om de interne kontroller er betryggende, det vil sige om kontrollerne er designet hensigtsmæssigt i forhold til de kontrolmål, de skal sikre om de faktisk er implementeret på institutionen eventuelt om de har fungeret i hele den periode, som revisionen omfatter. Gennemgangen har omfattet en vurdering af, om de interne kontroller sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig behandling af godkendte transaktioner de interne kontroller forhindrer, at fejl opstår, eller sikrer, at opståede fejl opdages og rettes der er dokumentation for den foretagne databehandling og de udførte kontroller. Vi anser institutionens bogføring for foretaget således, at den kan danne grundlag for opstilling af såvel årsregnskab som andre økonomiske informationer. Det er vores opfattelse, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og omkostninger. Endvidere er det vores opfattelse, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af institutionens aktiver. Gennemgangen af de enkelte områder er beskrevet i revisionsprotokollat af 15. december Elektroniske betalingssystemer Vi har i forbindelse med vores revision gennemgået institutionens elektroniske betalingssystemer. Vores revision har været tilrettelagt med henblik på at vurdere følgende områder: 1. Den indbyggede funktionsadskillelse, bl.a. kontrol af, om der foreligger alenefuldmagter 2. Systemernes adgangsbegrænsning 3. Den logiske sikkerhed knyttet til systemer. Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger Institutionens bogholderi og regnskabsvæsen Der er foretaget enkelte efterposteringer i forbindelse med regnskabsafslutningen pr. 31. december Vi anser institutionens bogføring for foretaget således, at den løbende kan danne grundlag for opstilling af såvel årsrapport som andre økonomiske informationer. De foretagne efterposteringer har ikke ændret ved denne opfattelse.

110 Deloitte Institutionens administrative it-anvendelse Generelle it-kontroller er de kontroller, som ledelsen har etableret vedrørende institutionens væsentlige it-platforme, med henblik på at opnå en velkontrolleret og sikker it-anvendelse og dermed understøtte en pålidelig databehandling i it-baserede forretningsprocesser. Som led i revisionen af Professionshøjskolen University College Sjælland har vi revideret den del af de generelle it-kontroller, som vi vurderer relevante for at kunne aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, og som er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Den samlede revision baseres for en dels vedkommende på relevante interne kontroller i institutionen, herunder både manuelle kontroller og kontroller, der automatisk udføres af de brugersystemer, institutionen anvender. Revisionen af de generelle it-kontroller har ikke omfattet en vurdering af kontrol- og sikkerhedsniveauet i de enkelte brugersystemer, herunder automatiske kontroller i de administrative processer og logiske adgangsrettigheder til udførelse af forretningsaktiviteter i brugersystemerne. På baggrund af vores gennemgang er det vores vurdering, at de udvalgte generelle it-kontroller hos Professionshøjskolen University College Sjælland ved vores besøg var hensigtsmæssigt udformet og implementeret, og vi har således ikke identificeret væsentlige svagheder. Det skal dog bemærkes, at der ikke er udført test til verifikation af kontrollernes effektivitet i løbet af regnskabsperioden. Professionshøjskolen University College Sjælland har outsourcet væsentlige områder af de generelle it-kontroller til KMD og CSC. Professionshøjskolen University College Sjælland har, for så vidt angår disse outsourcede områder, rekvireret systemrevisionserklæring fra KMD og CSC s eksterne systemrevisor til verifikation af, at de outsourcede kontroller gennemføres betryggende. Systemrevisionserklæringen fra KMD (Navision Stat) dateret januar 2015 konkluderer, at de generelle it-kontroller, som KMD varetager for Professionshøjskolen University College Sjællands servermiljø, er tilfredsstillende, og at KMD i samme periode har overholdt Persondatalovens bestemmelser. Der er ikke modtaget en ny erklæring fra CSC, hvorfor der fortsat henvises til systemrevisionserklæringen vedrørende SIS version 8.1 dateret juli 2008, som konkluderer, at de interne kontroller i tilknytning til SIS version 8.1 sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig registrering af godkendte økonomiske transaktioner, hvis systemet i øvrigt benyttes hensigtsmæssigt. En hensigtsmæssig anvendelse af systemet indebærer etablering af en række manuelle kontroller, hvoraf en væsentlig del vil tage udgangspunkt i udtræk fra SIS. Det er vores samlede vurdering, at Professionshøjskolen University College Sjællands it-miljø er tilrettelagt på betryggende vis og kan danne grundlag for et retvisende regnskab.

111 Deloitte Indtægtsdækket virksomhed Vi har påset, at UCSJ i al væsentlighed lever op til de gældende krav omkring prisfastsættelse og opfølgning, som er anført i Finansministeriets vejledning om IDV, idet der udarbejdes for- og efterkalkulationer. Gennemførslen af IDV har bidraget med en positiv indtjening, jf. nedenstående opstilling. Indtægtsdækket virksomhed udgør 1,5% af Professionshøjskolen University College Sjællands samlede omsætning. Resultatet af IDV-aktiviteterne for årene 2010 til 2014 udgør: Total t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Lønomkostninger (2.971) (2.503) (3.645) (3.949) (13.068) Andre direkte omkostninger (1.213) (544) (690) (1.410) (3.857) Andre indirekte omkostninger (2.303) (1.897) (2.457) (2.466) (9.123) Resultat Akkumuleret egenkapital ultimo Særlige kontrolopgaver Uændret tilskudsgrundlag I forbindelse med revisionen af institutionens årsrapport er det vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret i forhold til de erklæringer, der er afgivet i årets løb Bekendtgørelse om sociale klausuler I henhold til bekendtgørelse om sociale klausuler er det som betingelse for at modtage statstilskud et krav, at der udarbejdes en handlingsplan, der sikrer, at institutionen når op på, at 3,5% af institutionens årsværk udgøres af personale ansat på særlige vilkår. I 2014 er 3,8% af institutionens årsværk ansat på sociale klausuler. Institutionen har således indfriet årsværks-mindstegrænsen. 5.6 Løn og ansættelsesforhold Vi henviser til vores gennemgang af løn- og ansættelsesforhold under afsnit Projekter I vores protokollat af 28. marts 2014 anførte vi, at Erhvervsstyrelsen havde anfægtet det anvendte administrationsgrundlag for 2 projekter. UCSJ har fået godkendt et nyt administrationsgrundlag og Er-

112 Deloitte 334 hvervsstyrelsen har i 2014 slutgodkendt IMODUS, og tilskuddet er modtaget. UCSJ forventer derfor, at Projekt VIOL vil blive godkendt efter de samme retningslinjer. Vi har gennemgået de udarbejdede projektrapporteringsskemaer samt det af ledelsen udarbejdede skema til vurdering af risiko. Projektsekretariatet deltager i 23 projekter, og projektsekretariatet har i samarbejde med økonomichefen, chefen for Internationalt Sekretariat og chefen for Forskning og Innovation udarbejdet et skema til klassifikation af de igangværende projekters risikoprofil. Klassifikationen går fra ubetydelig til særdeles høj. Gennemgangen af de øvrige projekter har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger udover, at ledelsen forventer enkelte overskridelser i den beregnede egenfinansiering som følge af en forventet stigning i forbrug af egne timer. De i balancen anførte beløb under aktiver t.kr. består af de afholdte udgifter på projekterne med fradrag af de modtagne tilskud. 6. Øvrige oplysninger 6.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Som led i revisionen af vanskeligt reviderbare områder har direktionen afgivet en regnskabserklæring over for os vedrørende årsrapporten for Heri har ledelsen bl.a. erklæret, at institutionens ledelse er enig i, at institutionens anlægsaktiver er værdiansat forsvarligt der er taget økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsrapporten statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler institutionens aktiver ikke er pantsat eller behæftet med ejendomsforbehold ud over det i årsrapporten oplyste indtægter fra projekter og IDV-aktiviteter er indregnet fuldstændigt og nøjagtigt og er periodiseret korrekt der ikke er verserende eller truende erstatningskrav, retssager eller eventualforpligtelser såsom pensions-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre økonomiske forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, ud over de i årsrapporten anførte, som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af institutionens økonomiske stilling der ikke er konstateret besvigelser i det forløbne regnskabsår, og at institutionens forretningsgange og interne kontroller bl.a. har til formål at forebygge muligheden for besvigelser der fra balancedagen og frem til i dag ikke er indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten, og som ikke er kommet til udtryk i ledelsesberetningen.

113 Deloitte 335 Vi har ikke under revisionen konstateret fejl, som enkeltvist eller sammenlagt har givet anledning til korrektioner i den officielle årsrapport. 6.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Vi har foretaget kontrol af, at bestyrelsen overholder de pligter, som den i henhold til lovgivningen er pålagt med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller mv. Endvidere har vi påset, at skolen på alle væsentlige områder overholder bogføringsloven. 6.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Vi har foretaget kontrol af, at skolen har foretaget de påkrævede rapporteringer til de respektive myndigheder, og at årsrapporter og revisionsprotokollater er underskrevet af bestyrelse og direktion. 6.4 Forsikringsforhold Institutionen er i lighed med tidligere år forsikringsmæssigt dækket af Statens Selvforsikring. Vi gør opmærksom på, at institutionen løbende bør evaluere, om der er særlige områder, hvor der kan tegnes særskilte forsikringer. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om Statens Selvforsikring yder fuld økonomisk kompensation i alle skadessituationer. Ved indtægtsdækket virksomhed dækker Statens Selvforsikring ikke produktansvar og rådgivningsansvar. Institutionen oplyser at have vurderet, at der ikke for nuværende gennemføres aktiviteter, hvor der skønnes, at produktansvar eller rådgivningsansvar kunne blive gjort gældende. 7. Rådgivnings- og assistanceopgaver Siden afgivelsen af vores revisionsprotokollat af 15. december 2014 har vi efter anmodning fra institutionens ledelse udført følgende opgaver: Revisorattester til Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende: Åben uddannelse Opstilling af årsrapport for Konklusion på den udførte revision Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger.

114 Deloitte 336 Vores detaljerede kommentarer til den i forbindelse med årsafslutningen udførte revision er meddelt institutionens direktion. Ingen af de omtalte forhold har en sådan karakter, at vi har fundet det påkrævet at omtale dem i revisionsprotokollatet. 9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling I vores tiltrædelsesprotokollat af 31. marts 2008 er revisionens formål, omfang og udførelse, revisors rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor beskrevet. Vi skal henvise hertil, ligesom vi anbefaler, at eventuelle nye bestyrelsesmedlemmer får udleveret et eksemplar heraf. Vores revision har ikke omfattet ledelsesberetningen. Erklæringsbekendtgørelsen kræver imidlertid, at vi gennemlæser ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision. Denne gennemlæsning omfatter også en vurdering af, om ledelsesberetningen indeholder de oplysninger, som i henhold til årsregnskabsloven skal indgå i ledelsesberetningen. Vi skal herefter på baggrund af vores gennemlæsning afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vores udtalelse om ledelsesberetningen skal placeres i umiddelbar forlængelse af vores revisionspåtegning på årsregnskabet.

115 Deloitte Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen Institutionsnr.: Institutionens navn: University College Sjælland Regnskabsår: 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelsers forord til Revisortjekliste Revisortjeklisten udarbejdes til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelsers kontrol af årsrapporter for Professionshøjskoler for Videregående Uddannelse og Medie- og Journalisthøjskolen. Styrelsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af tilsyn samt til statistiske formål. Den egentlige kontrol baseres ikke på besvarelsen af tjeklisten, men på en gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater. Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter. Tjeklisten udfyldes af institutionens revisor i tilknytning til revisionen af årsrapporten. Tjeklisten indarbejdes i revisionsprotokollatet til årsrapporten og indgår i den fortløbende paginering. Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at institutionen foretager elektronisk indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af styrelsen. Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrørende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstående forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med særlig henblik på besvarelse af tjeklisten. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende bemærkninger i revisionspåtegningen. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for revisors omtale i revisionsprotokollen af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. 20, stk. 4 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) og Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og medie- og journalisthøjskolen. Vejledning og yderligere bemærkninger til udfyldelse af kolonnerne i tjeklisten samt henvisninger til regelsættet findes efter tjeklisten. Oplysning om revisors påtegning på regnskabet: Blank påtegning Forbehold Supplerende oplysninger

116 Deloitte 338 Revisions- og kontrolområde 1. Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen 1 Er årsrapporten udarbejdet i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning af november 2014 om udarbejdelse af årsrapport? 2 Er årsrapporten uden væsentlige fejl og mangler? (BEK nr ) 2. Revision og revisionsarbejde 3 Har revisor fulgt op på eventuelle kritiske bemærkninger omtalt i sidste års protokollat? 4 Har revisor vurderet, at institutionens dispositioner er inden for institutionens formål? (BEK nr ) 5 Har revisor fået de oplysninger og den bistand, som revisor har fundet nødvendig? (BEK nr ) 6 Kan revisor bekræfte, at revisor ikke er udlejer - eller revisor for udlejer - af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer (LBK nr , LBK nr ) 3. Revision af forretningsgange og interne kontroller 7 Har revisor vurderet, at institutionen efter forholdene har tilstrækkelige og opdaterede interne disponerings- og godkendelsesregler? (BEK nr ) 8 Har revisor vurderet, at de gældende interne disponerings- og godkendelsesregler er fulgt? (BEK nr ) 9 Er der den fornødne personelle adskillelse mellem registrerings- og frigivelsesfunktioner på institutionen? (BEK nr ) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet Punktet udskudt, Punktet ikke relevant anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger jf. revisionsplanen JA NEJ JA X X X X X X X X X X X

117 Deloitte 339 Revisions- og kontrolområde 10 Har revisor vurderet, at institutionens regnskabsinstruks er opdateret og er i overensstemmelse med bek. nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen m.v.? 4. Finansiel revision 11 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af institutionens aktiver? (BEK nr ) 12 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og udgifter? (BEK nr ) 13 Er der foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn mindst 1 gang i løbet af regnskabsåret? (BEK nr ) 14 Er institutionens likvide midler anbragt i overensstemmelse med 16, stk. 3 og 4 i loven? (LBK nr. 936, LBK nr stk. 3 og 4) 15 Har revisor vurderet, at institutionens anlægskartotek er ajourført, og at den bogførte værdi af aktiverede aktiver i henhold til reglerne herom, er i overensstemmelse med finansbogholderiet? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 3) 16 Har revisor i årets løb foretaget tilstedeværelseskontrol af institutionens anlægsaktiver? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 3) 17 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten vurderet, at institutionens bygninger m.v. er afskrevet Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet Punktet udskudt, Punktet ikke relevant anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger jf. revisionsplanen JA NEJ JA X X X X X X X X X X

118 Deloitte 340 Revisions- og kontrolområde i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ØAV? 5. Indtægtsdækket virksomhed 18 Kan revisor bekræfte, at institutionens akkumulerede X resultat ikke har været negativt de seneste fire år i træk? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) 19 Har revisor påset, at der foreligger for- og efterkalkulationer? X (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) 20 Har revisor vurderet, at alle direkte indtægter og omkostninger X ved den indtægtsdækkede virksomhed registreres løbende og særskilt fra institutionens øvrige virksomhed? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) 21 Afsætter institutionen efter revisors vurdering X sine produkter på vilkår således at private udbydere ikke påføres ubillig priskonkurrence? (LBK nr og LBK 205 9) 6. Særlige kontrolopgaver 22 Er institutionen efter revisors vurdering i sit virke X uafhængig og kommer institutionens midler alene institutionens undervisningsvirksomhed til gode? (LBK nr og LBK ) 23 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten X vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret i. f.t. de erklæringer, der er afgivet i årets løb (efterkontrol i forbindelse med revision af årsrapporten)? (BEK nr ) 24 Har institutionen udarbejdet en handlingsplan vedr. X Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet Punktet udskudt, Punktet ikke relevant anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger jf. revisionsplanen JA NEJ JA X X

119 Deloitte 341 Revisions- og kontrolområde sociale klausuler? ( BEK nr samt BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 10) 25 Har institutionen oplyst om antallet af ansatte i årsrapporten vedr. sociale klausuler? ( BEK nr ) 26 Har institutionen udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering? (LOV nr og 7 samt BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 9) 7. Løn- og ansættelsesforhold 27 Har revisor vurderet, at de ansattes løn - og ansættelsesvilkår følger finansministeriets aftalte eller fastsatte bestemmelser? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 28 Har revisor vurderet, at de ansatte har ansættelsesbreve i overensstemmelse med gældende regler og aftaler, samt at institutionens personalesager er ajourførte? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 29 Har revisor vurderet, at variable ydelser i form af over/merarbejde, timeløn samt særlige ydelser m.v. er korrekt opgjort og dokumenteret ved specifikation af præstationerne og attesteret af dertil bemyndigede personer? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 30 Har revisor vurderet at tillæg, vederlag og udgiftsdækkende ydelser er ydet i overensstemmelse med fastlagte regler herunder regler for lokalløn? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 31 Har revisor vurderet, at udbetalte lønninger og honorarer er indberettet korrekt i SLS-systemet? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet Punktet udskudt, Punktet ikke relevant anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger jf. revisionsplanen JA NEJ JA X X X X X X X X X

120 Deloitte 342 Revisions- og kontrolområde 32 Har revisor vurderet, at afskedigelsesproceduren i forbindelse med evt. uansøgte afskedigelser i året er sket i overensstemmelse med organisationsaftalerne og /eller ansættelsesbekendtgørelsen herunder at evt. godtgørelse er udbetalt i overensstemmelse med gældende regler og aftaler?) (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 8. Forvaltningsrevision økonomistyring 33 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens økonomistyring herunder om der udarbejdes og løbende følges op på drifts- og likviditetsbudgetter? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 6.4) 34 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens økonomistyring? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 9. Forvaltningsrevision sparsommelighed 35 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af sparsommelighed?? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 36 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. sparsommelighed? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 10. Forvaltningsrevision - produktivitet 37 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens produktivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 38 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens produktivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet Punktet udskudt, Punktet ikke relevant anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger jf. revisionsplanen JA NEJ JA X X X X X X X X X

121 Deloitte 343 Revisions- og kontrolområde 11. Forvaltningsrevision effektivitet 39 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens effektivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 40 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens effektivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet Punktet udskudt, Punktet ikke relevant anled ning til væsentlige/kritisk e bemærkninger jf. revisionsplanen JA NEJ JA X X X X

122 Deloitte 344 Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne I kolonnen Resultat afkrydses JA rubrikken, hvis revisions- eller kontrolopgaven er udført og revisor kan svare bekræftende på spørgsmålet. Hvis der er væsentlige/kritiske bemærkninger til punktet, skal der foretages afkrydsning i kolonnen beregnet hertil og forholdet skal omtales i revisionsprotokollen. Dersom revisor svarer ja i resultatkolonnen vil der oftest ikke skulle foretages afkrydsning i denne kolonne. Der skal afkrydses i Nej rubrikken i resultatkolonnen, når revisions- eller kontrolopgaven er udført, og revisor kan svare afkræftende på spørgsmålet. Hvis revisions- eller kontrolopgaven ikke er udført, må der ikke foretages afkrydsning i resultatkolonnen. Afkrydsning skal i stedet ske i enten kolonnen Punktet udskudt, jf. revisionsplanen eller i kolonnen punktet ikke relevant. En bekræftende besvarelse angiver ikke noget om grundlaget for og graden af sikkerhed i besvarelsen, og er ikke nødvendigvis udtryk for, at de besvarede forhold er anset for fuldstændige. Revisor har vurderet, at de konstaterede forhold må anses for forsvarlige under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder, såsom institutionens aktiviteter, forretningsgange og administrative forhold i øvrigt. En afkræftende besvarelse forventes at give anledning til en omtale af forholdet i revisionsprotokollen, men er ikke nødvendigvis udtryk for, at forholdet er anset for at være kritisabelt under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder. Regelhenvisning Paragrafhenvisningerne i denne tjekliste refererer til følgende regelsæt: LBK nr. 936: Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LBK nr. 936 af 25 august 2014 LBK nr. 205: Bekendtgørelse af lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar LOV nr. 166: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. LOV nr. 166 af 14. marts BEK nr. 1274: Bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner, BEK nr af 4. december BEK nr. 1294: Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen, jf. BEK nr af 12. december BEK nr. 70: Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., jf. BEK nr. 70 af 27. januar 2011.

123 Deloitte Erklæring Med henvisning til Revisorloven og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 vedrørende revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler skal vi anføre: at vi opfylder lovgivningens habilitetskrav at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om at statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og at vi ikke under vores revision er blevet bekendt med, at refusion og tilskudsgrundlaget ikke er opgjort i overensstemmelse med gældende regler Slagelse, den 25. marts 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren Stampe statsautoriseret revisor Lars Hillebrand statsautoriseret revisor Fremlagt på bestyrelsesmødet, den 25. marts 2015 Bestyrelse Hans Stige formand Bente Sorgenfrey næstformand Christine Buhl Andersen Sophie Esmann Busch Knud Erik Hansen Karin Melbye Holm Henrik Stapelfeldt Bruno Lind Niels Milling Lasse Dalby Jensen Anne Møller Ronex Egon Bo Mark Ebbesen Christina Stahr LPSV/hgh T:\AFD1500\150033\14\150033RP1402.docx

124 NOTAT University College Sjælland Slagelsevej Sorø Tlf Fax Revisionsprotokollat til årsrapport marts 2013 Revisionen har 18. marts 2015 sendt revisionsprotokollat til årsrapport Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil revisionen forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger. Revisionen vurderer samlet set, at University College Sjællands økonomistyring og interne kontroller er betryggende, og revisionens gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger. I forhold til budgetlægning anbefaler revisionen, at UCSJ supplerer budgetmaterialet med en investeringsramme. UCSJ vil i løbet af 2015 arbejde med investeringsrammer og forventer fra budget 2016 at kunne indarbejde dette i det samlede budget. Der forventes at arbejde ud fra en operationel tilgang, hvor anlægsprojekter under en nærmere fastsat beløbsgrænse kan iværksættes af Direktionen, med orienteringspligt til bestyrelsen, og anlægsarbejder af større karakter, over en nærmere fastsat beløbsgrænse kræver bestyrelsens godkendelse. I forhold til interne økonomirapporter anbefaler revisionen fortsat, at UCSJ indarbejder disse, som supplement til økonomi- og budgetopfølgning til bestyrelsen. UCSJ vurderer at den interne økonomirapportering og budgetopfølgning har et operationelt fokus og derfor ikke er velegnet som opfølgningsgrundlag på strategisk niveau. I stedet vil ledelsen anbefale at der arbejdes videre med udvikling af den interne ledelsesinformation og informationer fra disse kan indgå på aggregeret niveau som et element i den fortsatte udvikling af rapporteringen til bestyrelsen. Revisionen anbefaler endvidere, at der udarbejdes en prioriteret liste over aftaler, der skal i udbud. UCSJ kan tilslutte sig revisionens anbefaling, og vil i 2015 udarbejde en prioriteret liste over aftaler, der skal/bør komme i udbud. Af øvrige forhold henleder revisionen ledelsens opmærksomhed på yderligere 2 elementer. 1. Andre tilgodehavender (afsnit 3.2.6) 2. Langfristede gældsforpligtelser (afsnit 3.3.1) PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

125 Disse elementer har ikke i sig selv givet anledning til bemærkninger, henstillinger eller anbefalinger, men er udelukkende for at gøre opmærksom på områder, hvor ledelsen bør have et særligt fokus. I forhold til andre tilgodehavender har UCSJ i forbindelse med salg af Ibsgården indgået aftale om en successiv betaling i en periode frem til UCSJ er meget opmærksom på, at pengene forfalder og der er tinglyst sikkerhed i ejendommen. I forhold til langfristede gældsforpligtelser foreslår revisionen, at UCSJ bør undersøge, hvorvidt det kunne være fordelagtigt at indfri renteaftaler ved en eventuel omlægning af lån til fastforrentede lån. UCSJ kan tilslutte sig revisionens forslag, og vil snarest drøfte dette med kreditforeningen. 2/2 PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

126 Notat (revideret udgave 15.marts 2011) University College Sjælland Slagelsevej Sorø Tlf Fax Rentestrategi for UCSJ 15. marts 2011 Baggrund for etablering af en rentestrategi UCSJ vil i forbindelse med byggeriet af campus Roskilde, efter et frasalg af ejendommene Køgevej 7 og Ibsgården 222 i Roskilde samt Søndergade 12 i Haslev have en realkreditgæld på 244 mio.kr. Med en gæld af den størrelse har UCSJ derfor i samarbejde med Nykredit arbejdet med forskellige modeller for, hvordan vores samlede gæld bliver styret bedst muligt fremadrettet. UCSJ har ikke omlagt i den lånemasse, der blev overtaget fra de to CVU er ved etableringen 1.januar Der er optaget to lån, 10,7 mio. kr., som fastforrentet 4 % lån og 21,4 mio. kr. som et F1 lån. Det må forventes, at renteudviklingen vil gå i stigende retning efter en årrække med faldende renter. Det er således nødvendigt, at UCSJs bestyrelse tager aktiv stilling til institutionens rentestrategi. Alternative strategier: Der kan skitseres tre alternative strategier. En afvejet rentemodel, hvor finansieringen sammensættes som en kombination af fastforrentede lån og variabelt forrentede lån med forskellige refinansieringsterminer. Denne model vil, som den er beskrevet lidt senere, give UCSJ en del af fordelen af de korte renters lave niveau, kombineret med en høj grad af sikkerhed på 5 års sigt og en rimelig sikkerhed på 10 års sigt. Modellen er vist i bilag 1. En fastrentemodel, der bygger på optagelse af fastforrentede lån. Dette vil betyde, at UCSJ har en fuld sikkerhed for renteudgifterne på såvel den korte som den helt lave bane. Til gengæld kan UCSJ ikke drage fordel af de lave korte renter, hvilket betyder, at renteudgiften som udgangspunkt kommer til at ligge væsentligt over, hvad der kan etableres med en afvejet gældssammensætning. Konkret vil det første år betyde finansieringsudgifter på 3,8 mio.kr. mere end ved valget af en afvejet model. Gabet mellem de to modeller vil indskrænkes ved en rentestigning i perioden. Modellen er vist i bilag 2. Endelig kan der etableres en model, hvor en meget stor del af finansieringen sker ved brug af korte og mellemlange terminsforretninger. Det giver en optimal udnyttelse af de lave korte renter, hvilket skal afvejes mod den risiko, der ligger i ikke at kende den langsigtede renteudvikling, kombinere med den væsentlige risiko, der ligger i at have så stor en gældsportefølje, der kan eksponeres for rentehop. PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

127 Forslag til strategi UCSJ er en uddannelsesinstitution og vi har ikke ressourcer til at opbygge udvidede kompetencer indenfor gældsfinansiering. Finansiering indgå som en del af den løbende økonomifunktion med støtte fra rådgivere i kreditinstitutioner og revisor. UCSJ skal ikke overvåge markedet fra dag til dag, men stadig drage fordel af, at den korte rente som udgangspunkt er lavere end den lange. Dog med sådan låneporteføljesammensætning af institutionen har en meget begrænset risiko i forbindelse med rentehop. Der er lagt vægt på, at der laves rentesikring for hele gælden, men en blanding af lange og korte rentesikringer. Der arbejdes primært med rentelofter, da dette sikrer nytte af den lave rente og sikrer ydelsen ved rentestigning. Denne strategi sikrer UCSJs langsigtede økonomiske bæredygtighed og en optimering af rentebetalingerne i forhold til at sikre os den bedste finansiering. I forhold til byggesagen i Roskilde skal der sikres tilpas lave renteudgifter, mens byggeriet står på. Finansieringsstrategien understøttes af at institutionens samlede finansiering tages op til drøftelse i bestyrelsen en gang årligt i forbindelse med behandlingen af årsregnskabet. Her ud over pålægger bestyrelsen økonomifunktionen at have halvårlige opfølgningsmøder med kreditinstitution og rådgivere, således at der sikres en overvågning og vejledning i forhold til gældsplejen / risikostyringen. Anbefaling af gældssammensætning: Vores anbefaling i samråd med Nykredit, er den nedenstående sammensætning. De to første kasser på hhv. 53,5 og 22,4 mio.kr. er de samme som før, men derefter opsplitning i tre lige store dele med hhv. 5, 10 og 10 års løbetid. Dette giver en fremtidig finansiering, der ser sådan ud (tallene er vejledende, da renten ændrer sig). Rentelofter i op til 26 år (rentemax) Fastrente i 26 år Nyt renteloft i 10 år Ny fastrenteaftale i 10 år Nyt renteloft i 5 år 53,5 mio. kr. 22,4 mio. kr. 56,0 mio. kr. 56,0 mio. kr. 56,0 mio. kr. Gennemsnitsrente på 3,49 % på hele finansieringen og renter og bidrag for 8,5 mio.kr. (ved uændret rente) Ovenstående finansieringsmodel giver renteafdækning på hele gælden (se bilag 1, udarbejdet af Nykredit). 2/4 PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

128 Denne model giver stor risikospredning pga. forskellige løbetider, og spredning mellem fast rente og rentelofter, med overvægt af sidstnævnte. Om 5 år skal 56 mio. kr. genfinansieres og om 10 år genfinansieres yderligere 112 mio.kr. Dette betyder, at der er klar rentesikring af hele lånemassen på 5 års sigt og vi kender den samlede risiko på denne løbetid. Denne er vist i bilag 3. Renteudgiften incl. terminssikring forventes at ligge på 3,49 % svarende til 8,5 mio.kr. pa ved etableringen af lånet. Den højeste renteudgift, der kan forekomme vil med de indlagte terminssikringer ligge på 5,04 % svarende til 12,3 mio.kr. pa. Senest efter 5 år refinansieres 23 % af lånemassen og senest efter yderligere 5 år refinansieres yderligere 46 % af lånemassen. Der er altså en risiko på op til 3,8 mio. kr. pa i øgede renteudgifter ved en rentestigning ved rentestigninger i den første 5 årige periode til et niveau op til 5 % eller derover. Fleksibilitet For at sikre fleksibilitet etableres en del af lånene med udgangspunkt i Cibor3, hvortil der købes et renteloft. 3/4 PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

129 Ciber3 er baseret på en 3 måneders pengemarkedsrente. Med Cibor3 får UCSJ som hovedregel den laveste rente som også er billigere end F1 lån. De rentesikringer, vi ønsker etableret gennem køb af rentelofter og den 10 årige fastrenteaftale er fastsat ud fra pengemarkedsrenten, derfor laves de billigst ud fra cibor3 renten. Grundfinansieringen og rentesikringer er lavet ud fra de samme renteperioder. Med Cibor3 som grundlag er rentesikringerne uafhængig af, hvilke bygninger, der er tilknyttet. Det betyder, at UCSJ ved en løbende tilpasning eller omlægning af bygningsmassen kan føre rentesikringen videre uafhængigt og blot lave cibor lån i de nye bygninger. Finansieringsformen giver dermed en god fleksibilitet. Vi kan også vælge senere at ændre vores risikoprofil, hvis vi ønsker det, da risikoen bliver styret af de rentesikringer, som er tilknyttet. UCSJ har derved meget små omkostninger ved låneomlægning. Niels Benn Sørensen Ressourcedirektør /4 PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

130 Bilag 4.3 Bestyrelsesmøde den 29.marts 2011

131 Bilag 4.4 Bestyrelsesmøde den 29.marts 2011

132 Bilag 4.5 Bestyrelsesmøde den 29.marts 2011

133 Nyhedsbrev til bestyrelsen februar/marts 2015 Siden i torsdags, hvor Akkrediteringsinstitutionen offentliggjorde UCSJ s akkrediteringsrapport, har dagene været præget af akkreditering. Vi oplever en stor interesse fra andre institutioner for at høre om vores erfaringer og derfor tager både direktionen og kvalitetschef Christian Moldt imod besøg og aflægger også selv besøg hos andre institutioner. 1.Institutionsakkreditering Jeg er utrolig glad for, at Akkrediteringsinstitutionen har indstillet os til positiv akkreditering. Det er en vigtig milepæl for UCSJ, og det har stor betydning for organisationen, at vi sammen har nået et så betydningsfuldt mål. Som I tidligere er orienteret om, så fejrer vi institutionsakkrediteringen med medarbejderne som seks særskilte arrangementer på hver af vores seks lokationer den april. I er som bestyrelsesmedlemmer meget velkomne til at deltage til et af de seks event: Næstved - torsdag den 16. april kl :30 Vordingborg - torsdag den 16. april kl :30 Nykøbing F. - torsdag den 16. april kl :30 Slagelse - fredag den 17. april kl :30 Sorø - fredag den 17. april kl :00 Roskilde - fredag den 17. april kl. 14:00 16:00 Udover bestyrelsen har vi inviteret UCSJ s 10 uddannelsesudvalg, regionsrådet samt regionens 17 borgmestre til at deltage. 2. Møde i formandskollegiet Som Hans Stige vil orientere om på bestyrelsesmødet har der været afholdt møde i formandskollegiet for Danske Professionshøjskoler den 25. februar, hvor både Hans og jeg deltog. Formandskollegiet varetager de politiske interesser for professionshøjskolernes bestyrelser. På mødet blev Carsten Koch valgt som ny formand for formandskollegiet med virkning fra 1. maj 2015 til den 30. april Carsten Koch er bestyrelsesformand for UCC. Referat af mødet er lagt ind nederst i nyhedsbrevet. 3. Valg af medarbejderrepræsentant til bestyrelsen Som I er orienteret om i særskilt mail, har medarbejderne valgt Lasse Dalby Jensen som ny medarbejderrepræsentant i stedet for Henrik Ploug. Lasse er ansat i Kvalitetsenheden og deltager i bestyrelsesmødet den 25. marts. 4. Status for reform af sundhedsuddannelserne Uddannelses- og forskningsministeriet igangsatte i slutningen af 2014 et udviklingsprojekt, der skal sikre, at de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeroptaget 2016 har et indhold og en opbygning, 1

134 der sikrer, at arbejdsmarkedet også i fremtiden kan aftage dimittender med relevante kompetencer. Udviklingsarbejdet med de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser sker i to faser først udviklingen af de tværgående og dernæst udviklingen af de monofaglige elementer i uddannelserne. Udviklingsarbejdet er lige nu på vej ind i den første fase, hvor arbejdet med udviklingen af de fælles, tværgående elementer forventes igangsat i slutningen af marts. 5. Kvalitetsudvalgets afsluttende rapport Ultimo januar udgav Kvalitetsudvalget sin afsluttende rapport. Det forventes, at ministeren som opfølgning på Kvalitetsudvalgets arbejde vil igangsætte initiativer ift. UC sektoren inden for følgende områder: 1. Offentligt tilgængelige og sammenlignelige evalueringer (oprustning på ledelsesinformation, evalueringer og tilsyn) 2. Studieintensitet (timer, feed back, tilrettelæggelse) 3. Optagelsessystemet (øget brug af alternativer til karakterer fx samtaler, motiverede ansøgninger, test mv. ) 4. Relevans (uddannelse og arbejdsmarked) Kvalitetsudvalgets afsluttende rapport kan læses her: 6. Digitaliseringsstrategi Digitalisering er som bekendt et fokusområde for UCSJ. I direktionen arbejder vi på at igangsætte en særlig indsats for at understøtte digitaliseringsbestræbelserne i Indsatsen går kort sagt ud på at tilføre målrettet økonomi ind i nogle områder for at opnå klare resultater indenfor kompetencer, kvalitet, innovation og teknologiunderstøttelse. Pt. arbejdes der på en projektbeskrivelse. Når vi er kommet længere med projektbeskrivelsen orienteres bestyrelsen. 7. Danmarks Læringsfestival UCSJ var medarrangør for Danmarks Læringsfestival den 3-4. marts i Bella Centret. Læringsfestivalen er en kombineret udstilling og konference målrettet lærere og pædagoger i folkeskolen og på ungdomsuddannelser samt studerende. UCSJ havde sin egen stand på udstillingen med fokus på læringsteknologi. Jeg åbnede læringsfestivalen sammen med Christine Antorini, som også nåede forbi UCSJ s stand og hilse på robotten Nao. 2

135 8. find2learn Inden lanceringen af appen Xplore2learn havde UCSJ fået godkendt retten til at registrere og benytte navnet Xplore2learn af Varemærkestyrelsen. I januar fik vi imidlertid en henvendelse omkring varemærkekrænkelse og det viste sig, at markedet ikke havde været tilstrækkeligt screenet af Varemarkedsstyrelsen. Der er nu indgået en aftale, som indebærer, at UCSJ ændrer navnet til find2learn. Vi afventer fortsat Konkurrencestyrelsens behandling af sagen. Firmaet Djeeo har henvendt sig med beskyldninger om, at UCSJ har kopieret firmaets produkt og evt. vil henvende sig til Sø- og Handelsretten. Vi mener som vi tidligere har orienteret bestyrelsen om at dette er en påstand, som ikke har noget på sig, idet et produkt, der ikke er en app, er svært sammenligneligt med vores produkt, der som bekendt udelukkende er en app. Børne- og Undervisningsudvalget har efter ønske fra Merete Riisager (LA) stillet spørgsmål til Sofie Carsten Nielsen vedr. undervisningsmidler. Ministerens svar kan læses her: 9. Samarbejdet med Vietnam UCSJ deltog i første uge af marts i Undervisningsminister Christine Antorinis uddannelsesdelegation til Vietnam. Delegationen havde til formål at styrke uddannelsessesamarbejdet mellem de to lande og se på mulighederne for at styrke danske institutioners salg af uddannelse og uddannelsesydelser til Vietnam. Besøget var blandt andet koblet op til danske virksomheders behov for mere kvalificeret arbejdskraft. UCSJ modtog stor ros fra Undervisningsministeriet for det allerede eksisterende arbejde om udvikling af billedkunstundervisningen i Vietnam. 3

136 I den samme uge arrangerede UCSJ i et tæt samarbejde med VUC Storstrøm 4 dages træning i Hanoi, hvor IKT og videounderstøttet undervisning blev introduceret til UCSJ s partnere og repræsentanter fra Vietnams undervisningsministerium. Der var i alt 23 deltagere på workshoppen, der var finansieret under PITEX (Pædagogisk IT til Export). PITEX er støttet af Region Sjælland. 10. Ansøgninger til kvote 2 Som det fremgik af pressemeddelelsen, som I fik tilsendt i søndags, så har vi igen i år fået rigtig mange ansøgninger til kvote 2. Kvote 2 plejer at være et godt fingerpeg for søgningen til kvote 1 til sommer, så vi er meget optimistiske. Nederst i nyhedsbrevet kan I se oversigt over ansøgertal pr. 15. marts fordelt på uddannelse og lokationer. Oversigten er også tilgængelig på hjemmesiden. 11. Lær for Livet UCSJ har indledt samarbejde med Lær for Livet, der er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn finansieret af Egmont Fonden. Øget selvværd, faglige successer og et stærkere tilhørsforhold til skolen skal skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv. Vi er i øjeblikket ved at se på, hvordan vi kan være med til at rekruttere personlige mentorer til nogle af børnene blandt vores studerende og medarbejdere, hvordan vores studerende kan tilknyttes Lær for Livets landslejre (learning camps), hvordan studerende kan komme i praktik i regi af Lær for Livets aktiviteter og hvordan UCSJ kan indgå i følgeforskningen omkring programmet. Der vil blive blive indgået en samarbejdsaftale mellem UCSJ og Lær for Livet i løbet af de kommende uger. 12. Status for bygninger I Nykøbing Falster har vi udlejet et hjørne af grunden på Bispegade 5 til Erhvervsakademi Sjælland, som har flyttet installatøruddannelsen fra Kringelborg Allé til Bispegade. Den nuværende lejeaftale med Næstved Kommune for lejemålet på Parkvej 190 løber til og med 31. december Vi er derfor i gang med at forhandle en ny lejekontrakt med Næstved Kommune. Fællesorganisationens Boligforening (FOB) har som bekendt købt bygningen på Ingemannsvej 35 i Slagelse, som tidligere husede sygeplejerskeuddannelsen. Vi har nu fået et krav fra FOB, som har konstateret skimmelsvamp på en lille del af ejendommen. Ulla Koch Rektor 4

137 REFERAT J.NR.: / Dato: 2. marts 2015 Ref.: HB Møde i formandskollegiet Mødedato: 25. februar 2015 Mødetid: inkl. frokost Mødested: Ny Vestergade 13, 1. sal, 1470 København K Deltagere: Professionshøjskolerne. Medlemmer. Formandskollegiet Formand Ove E. Dalsgaard UCN VIA UCSj Metropol UCC UC Syddanmark UCL Konstitueret rektor Kirsten Ravn Bundgaard Bestyrelsesformand Peter Sørensen Rektor Harald Mikkelsen, Formand for Rektorkollegiet Bestyrelsesformand Hans Stige Rektor Ulla Koch Bestyrelsesformand Rene van Laer Rektor Stefan Hermann Bestyrelsesformand Carsten Koch Rektor Laust Joen Jacobsen Rektor Birthe Friis Mortensen Bestyrelsesformand Poul Erik Madsen Rektor Erik Knudsen Sekretariatet: DMJX Rektor Jens Otto Kjær Hansen Direktør Marianne la Cour Sonne, chefkonsulent Hanne Bech (ref.) Dagsorden Pkt. 1 Valg af dirigent... 5 Pkt. 2 Godkendelse af dagsorden (BE)... 5 Pkt. 3 Siden sidst (DR)... 5 Pkt. 4 Valg af ny formand (BE)... 7 Pkt. 5 Indsatser 2015/16 (DR)... 8 Pkt. 6 Budget 2015 (OR) Pkt. 7 Evt Ny Vestergade 17 st. tv København K uc-dk.dk SIDE 1 AF 10

Dagsorden for bestyrelsesmøde

Dagsorden for bestyrelsesmøde Dagsorden for bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 24. juni 2015 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, Sorø D 010

Læs mere

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Tirsdag den 27. september 2011 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen)

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen) Dagsorden Mødedato: Torsdag den 26. juni 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Mødereferat af ekstraordinært bestyrelsesmøde

Mødereferat af ekstraordinært bestyrelsesmøde Mødereferat af ekstraordinært bestyrelsesmøde Mødedato: Torsdag den 27. august 2015 Mødested: Til stede: Ankerhus (Sorø) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Fra bestyrelsen: Anne Møller Ronex, Bente Sorgenfrey

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden...

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. marts 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:45 Mødested: Mødelokale: Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Multisalen ved kantinen,

Læs mere

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat...

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat... Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: 7-03-001-0007 Til stede: Fraværende: Bente Sorgenfrey, Hans Stige (formand),

Læs mere

Referat af uddannelsesudvalgsmøde

Referat af uddannelsesudvalgsmøde Referat af uddannelsesudvalgsmøde Godkendt 11/2-2014 Mødedato: Tirsdag den 28. januar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale:

Læs mere

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013 REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 19. marts 2013 Tirsdag den 19. marts 2013 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Ove E. Dalsgaard, Leo H. Knudsen, Lone

Læs mere

Svar til Region Sjælland. Spørgsmål besvaret 20. januar 2014

Svar til Region Sjælland. Spørgsmål besvaret 20. januar 2014 Svar til Region Sjælland Spørgsmål besvaret 20. januar 2014 1. Vil I sende en oversigt over søgetallene til Holbæk Seminarium i skoleåret 2013/2014? Der var i alt 94 ansøgninger til læreruddannelsen i

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Fraværende: Sekretær: Lone Tonnesen Referent: Trine Larsen

Fraværende: Sekretær: Lone Tonnesen Referent: Trine Larsen Referat af bestyrelsesmøde på HF & VUC Nordsjælland den 18. marts 2015 Til stede: Bolette Christensen, Dorthe Heide, Lisbeth Harsvik, Klaus Markussen, Christian Holm Donatzky, kursistrådsrepræsentant med

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN KORT OG GODT OM UCC ucc.dk UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN Hos UCC ved vi, at det BÅDE kræver mod og faglighed at arbejde med læring, pædagogik OG sundhed Indhold PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC I 4 professionsbacheloruddannelser

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse Strategisk Ledermøde Mødedato: D. 24. februar 2015 Starttidspunkt: kl. 12.30 Sluttidspunkt: kl. 15.30 Mødested: Asylgade Mødelokale: Jørgens kontor Journalnummer: 7000-1862-2013 Deltagere: Jørgen Hansen,

Læs mere

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland.

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. marts 2015 Bispegade 1 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9491 Dato 18. marts 2015 Deltagere: Per

Læs mere

Bestyrelsesmøde+den+15/4+2015+ Bilag+punkt+3.+! + + + + + + + + + + !!!!! Erhvervsakademiet!Lillebælt+ + CVR>nr.+31+68+43+07+ ! Årsrapport!2014!

Bestyrelsesmøde+den+15/4+2015+ Bilag+punkt+3.+! + + + + + + + + + + !!!!! Erhvervsakademiet!Lillebælt+ + CVR>nr.+31+68+43+07+ ! Årsrapport!2014! Bestyrelsesmødeden15/42015 Bilagpunkt3. ErhvervsakademietLillebælt CVR>nr.31684307 Årsrapport2014 ErhvervsakademietLillebælt Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 2 Institutionsoplysninger 2 Præsentationafinstitutionen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Professionshøjskolen University College Sjælland CVR-nr. 30 87 43 23. Årsrapport 2013

Professionshøjskolen University College Sjælland CVR-nr. 30 87 43 23. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon 58558200 Telefax 58558201 www.deloitte.dk Professionshøjskolen University College Sjælland

Læs mere

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Professionshøjskolen UCC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj.

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj. Dagsorden Mødedato: Onsdag den 30. november 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Storstrøm Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej

Læs mere

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen. Tomas Bech Madsen (TBM), tlf. 7248 1049, tbm@ucsj.

Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen. Tomas Bech Madsen (TBM), tlf. 7248 1049, tbm@ucsj. Dagsorden Mødedato: Fredag den 12. november 2010 Starttidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:00 Mødested: Campus Næstved Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved Mødelokale: B 101 Journalnummer:

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Helle Dirksen, Lisse-Lotte Rosenkilde, Mette Mønster Westergaard, Niels Henriksen og Kathrine Krageskov Eriksen. 1. Velkomst og meddelelser...

Helle Dirksen, Lisse-Lotte Rosenkilde, Mette Mønster Westergaard, Niels Henriksen og Kathrine Krageskov Eriksen. 1. Velkomst og meddelelser... Mødereferat Mødedato: Onsdag den 10. november 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fraværende: Helle Kehlet, Jennifer Olsen, Susanne Lønborg Friis,

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Dagsorden blev herefter godkendt.

Dagsorden blev herefter godkendt. REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 26. marts 2014 Torsdag den 27. marts 2014 kl. 8.00-10.00 Buddinge Hovedgade 80, Søborg, Auditoriet Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Aarhus er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aarhus Kommune i Region

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Den 11. juni 2012 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Pædagoguddannelsen JYDSK, Skejbyvej 29, 8240 Aarhus (lokale

Læs mere

Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 2015)

Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 2015) Side 1 af Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 201) Møde: EASJ bestyrelsesmøde nr. 33 Indkaldt af: Formand Susanne Lundvald Tid og Sted: Erhvervsakademi Sjælland, onsdag den 18. marts kl. 16.00

Læs mere

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR:

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: 15. april 2014 Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 25. marts 2014 Mødested: Campus Aarhus Dokument: Beslutningsreferat Til stede:

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Professionshøjskolen University College Sjælland CVR-nr. 30 87 43 23. Årsrapport 2012

Professionshøjskolen University College Sjælland CVR-nr. 30 87 43 23. Årsrapport 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon 58558200 Telefax 58558201 www.deloitte.dk Professionshøjskolen University College Sjælland

Læs mere

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt. Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0127 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 Bestyrelsesmøde onsdag d. 25. marts 2015 kl. 16.30 19.00 Til stede: Søren Kristiansen, Poul Højmose Kristensen, Per Lyngberg-Andersen,

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012 Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012 29. marts 2012 cava Mødested: Mødelokalet Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense City Til stede: Rektor Erik Knudsen,

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere