SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN

Transkript

1 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SELVEVALUERING OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN Søværnets Officersskole tager i hele sit virke udgangspunkt i Forsvarets Vision 2010: Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. På baggrund af Forsvarets Vision 2010 er det skolens mål: At producere velmotiverede og veluddannede officerer til løsning af Søværnets og Forsvarets opgaver.

2 1. FOKUSOMRÅDE: FAGLIG PROFIL, FORMÅL OG KOMPETENCEMÅL 1.1. Gør rede for uddannelsens lovgrundlag, herunder værnsfælles og værnspecifikke bestemmelser: Grundlæggende er uddannelsen forankret i Lov nr. 122 af 27. februar om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.. Af lovens paragraf 1. Stk. 6. fremgår det, at Forsvaret skal råde over styrker af alle tre værn, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i loven specificerede opgaver gældende for hele Forsvaret. Uddannelsen er med udgangspunkt i lov nr. 122, forankret i Kundgørelse for Forsvaret B. 4-41, Cirkulære om Forsvarets linieofficersuddannelser. Endeligt er cirkulæret udmøntet i Søværnets Operative Kommandos Direktiv (SOK DIR) for Officersgrunduddannelsen i søværnet Gør rede for hvordan uddannelsen indplacerer sig i det militære system inden for det pågældende værn: Kadetten skal tilfredsstille de grundlæggende krav, der stilles for antagelse som kadetaspirant. Herudover skal kadetten have gennemgået kadetaspirant I og II-uddannelsen, som samlet set er en marineingeniør- eller skibsføreruddannelse, eller en hertil ækvivalerende uddannelse. Uddannelsen er en militær lederuddannelse og indplaceres således, at den pågældende kadet, efter bestået uddannelse, udnævnes til premierløjtnant af linien og indplaceres på forsvarets ledelsesniveau som sektionsofficer, divisionsofficer, næstkommanderende, maskinchef, chef eller tilsvarende Beskriv uddannelsens formål og faglige profil(-er). Angiv hvor disse er beskrevet: Uddannelsens formål er konkret beskrevet i SOK PUB (D): SØVÆRNETS OFFICERSGRUNDUDDANNELSE. Stadigt ændrede vilkår for søværnets og Forsvarets virke stiller krav om en dynamisk udvikling af uddannelserne på Søværnets Officersskole (SOS), hvorfor SOS jævnligt indenfor givne rammer udvikler og foretager justeringer af uddannelserne. Formålet med Officersgrunduddannelsen er at kvalificere og tilføre kadetterne den viden, de færdigheder og de holdninger, der kvalificerer dem til at forrette tjeneste på Forsvarets ledelsesniveau i flådens skibe og operative tjenestesteder i land. Uddannelsens faglige profil er pædagogisk udtrykt ved tre metaforer, som samlet udtrykker tre roller, som den færdigudannede officer skal kunne leve op til, og se sig selv i relation til. Den faglige profil transformeres til kadetterne ved introduktionskursus til uddannelsen og følges op ved forskellige lejligheder, hvor der er behov for dialog mellem kadetter, lærere og skolestab med henblik på sikring af en samlet forståelse for uddannelsens overordnede målsætning. 2

3 De tre roller er defineret som følger: Søkrigeren Kunne virke som maskinvagthavende eller vagtchef i flådens skibe generelt og som skibschef (eller tilsvarende funktioner) i flådens mindste enheder. Have kendskab til den militærtekniske og militærmaterielmæssige udvikling og muligheder og dens betydning for søværnets virke. Have kendskab til sammenhængen mellem doktrin, teknologi og organisation. Have kendskab til forsvarets samlede organisation og styring. Diplomaten Have forståelse for etik og besidde en god moral og herunder virke eksemplarisk ved sin optræden og væremåde. Kunne virke i internationale opgaver i regi af FN, NATO eller OSCE. Kunne virke i et nationalt miljø og have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i politikken. Have kendskab til det militære instruments rolle og funktion i udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt have kendskab til militærets rolle og funktion i konflikthåndtering. Virksomhedslederen Kunne lede underlagt personel på sektionsniveau under anvendelse af en solid viden om ledelsesteori og principper. Kunne skabe og fastholde et overblik over komplicerede og hastigt skiftende og ofte stressede situationer. Kunne udvise fleksibilitet i sin ledelse og opgaveløsning samt besidde et højt forandringsberedskab. Kunne forstå og på laveste funktionsniveau anvende forsvarets forvaltningsmæssige og juridiske praksis. Forstå og kunne anvende analytiske og stabsmetodiske redskaber på laveste funktionsniveau. Kunne anvende det danske sprog til formulering af skriftlige rapporter mm. Med læsevenlig syntaks, korrekt stavning og tegnsætning. Kunne anvende fremmedsprog, specielt engelsk som funktionelt arbejdssprog; 1.4. Beskriv hvilke kompetencer uddannelsen sigter mod at give de studerende. Angiv hvor disse er beskrevet. Der bedes skelnet mellem: Faglige kompetencer (fx evne til at kunne virke inden for professionsfeltet, mm.) Almene kompetencer (fx evne til at kunne anvende teori og metode, evne til systematisk og analytisk at kunne generere ny viden, mm.) Personlige kompetencer (fx samarbejdskompetence, handlingskompetence mm.) Uddannelsen er i relation til søofficerens tre roller (beskrevet i pkt. 1.3.), forankret i tre kompetencer: Handlingskompetencen medfører bl.a. evnen til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Kadetterne skal bibringes det fundament, der skal til for at kunne træffe 3

4 de nødvendige beslutninger til tiden. Handlingskompetence bygger kun delvis på en medfødt lederevne (potentielle kadetter bliver bl.a. af psykologer vurderet m.h.p. afdækning af det nødvendige lederpotentiale inden start på uddannelsen), men skal hvile på en basis af erhvervet uddannelse og erfaring. Den sociale kompetence medfører bl.a. evnen til gennem samarbejde at opnå accept og konsensus forud for, at beslutningerne tages. Den færdiguddannede officer skal endeligt være i besiddelse af forandringskompetence, hvor officeren har evnen til at agere i en omskiftelig verden, hvor det kræves, at han eller hun er på forkant med udviklingen, er innovativ og har politisk tæft Gør rede for om uddannelsen sigter mod varetagelse af jobfunktioner i efterfølgende funktions- og gavnperiode og/eller mod direkte videreuddannelse. Med andre ord vurder om uddannelsen er job - og/eller studieforberedende. Målet med uddannelsen er såvel job- som studieforberedende, idet uddannelsen er opbygget og tilrettelagt med et relevant og højt fagligt niveau, der bl.a. skal skabe de nødvendige forudsætninger for elevernes kommende tjeneste på laveste ledelsesfunktionsniveau, samt de nødvendige forudsætninger til de fremtidige videregående uddannelser og efteruddannelser i forsvaret. Officersskolens uddannelser (OGU og Videreuddannelsestrin I/L) skal altså skabe en strategisk sammenhæng igennem uddannelsesforløbet med det formål at kunne leve op til de krav, der stilles til officerer på laveste funktionsniveau og videre til stabsofficerer på højere funktionsniveau. Herved opnås kompetencenyttiggørelse og jobtilfredshed i et fremadrettet perspektiv. Samtidigt tages der i uddannelserne hensyn til, at den enkelte officer skal kunne kvalificere sig til gennemgang af Videreuddannelsestrin II/L eller fortsætte i det horisontale karriereforløb, med sidstnævnte forhold in mente at Videreuddannelsestrin I/L for officerer bestemt for det horisontale karriereforløb, er den sidste egentlige kompetencegivende videreuddannelse Vurder om uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsen repræsenterer et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, men er ligeledes en forudsætningsdannende uddannelse med henblik på videre uddannelse. Udannelsen giver altså kompetencer, der sikrer, at den enkelte officer er i stand til at udvikle sig i sit faglige virke og derigennem være et større aktiv for Søværnet, men er samtidig en forudsætningsdannende uddannelse med henblik på senere optagelse på Søværnets Videreuddannelsestrin I Beskriv om uddannelsens faglige profil og formål påvirkes af internationale forhold. Forsvaret og herunder også søværnet har i de senere år været inde i en udviklingsproces med rationaliseringer og øget decentralisering, der har medført store forandringer på alle niveauer. Samtidig har de senere års betydelige ændringer i situationen i det europæiske område og i Verdens brændpunkter og de dermed ændrede vilkår for Danmarks sik- 4

5 kerhedspolitik stillet krav om bl.a. en øget dansk militær indsats i international ramme. Det kan forventes, at situationen i verden omkring os også i de kommende år kan udvikle sig på en tilsvarende dynamisk måde. Den enkelte kadet får gennem uddannelsen mulighed for at tilegne sig Forsvarets og søværnets situation. Den faglige profil vil derfor ændres, i takt med at Danmarks sikkerheds- og udenrigspolitik ændres. 5

6 2. FOKUSOMRÅDE: OMFANG, STRUKTUR OG FAGLIGT INDHOLD 2.1. Redegør for: uddannelsens struktur, herunder rækkefølgen og vægtningen mellem de forskellige fagområder/emner og fag (eventuel praktik samt uddannelseselementer som gennemføres uden for uddannelsesinstitutionen bedes også indarbejdet i redegørelsen for uddannelsens samlede struktur). Som led i personelordningen af 1983 (P83) etableredes en uddannelsesstruktur for ledere i Forsvaret omfattende en OGU, en VUT I/L og en VUT II/L. OGUen, som den introduceres i dag, er således skabt i lyset af ovennævnte personelordning og uddannelsesstruktur. Generelt er uddannelsen en lederuddannelse, hvor de studerende ved optagelse på Kadetaspirant II - delen (KTASP II) udnævnes til kadetter og dermed gives militær ledelseskompetence. Kadetterne bruger og øver denne kompetence gennem hele forløbet. OGU - uddannelsen indeholder følgende specialmoduler, som er adskilt for de to uddannelsesretninger. Specialmodulerne relaterer sig til den pædagogiske ide omkring roller og kompetencer. Specialmodul O-linien (obligatorisk for alle kadetter af den operative linie). Navigatoriske tjenestestedsbestemmelser, 20 lektioner O-rumstjeneste, 231 lektioner kommunikation, 134 lektioner kommunikationssikkerhed og kryptosystemer, 31 lektioner data, 40 lektioner togt, 130 dage = ½ år våben, 274 lektioner fjernkending, 40 lektioner engelsk, 130 lektioner havariuddannelse for vagtchefer/vagthavende officer 35 lektioner arbejdsmiljø. 12 lektioner Specialmodul T-linien (obligatorisk for alle kadetter af den tekniske linie). Taktik, 20 lektioner kommunikation, 69 lektioner våben, 35 lektioner engelsk, 180 lektioner matematik, 160 lektioner fysik, 90 lektioner radarlære, 70 lektioner sonarlære, 80 lektioner skibsteknik, 60 lektioner datamatteknik, 230 lektioner elektronik, 110 lektioner togt- og praktikperiode 100 dage = 5 md. arbejdsmiljø. 32 lektioner 6

7 Fællesfagmodul O- og T-linien (obligatorisk for alle kadetter af respektive linier). Fællesfagmodulet, der principielt er ens for O- og T-linierne, indeholder fag med respekt for de ikke fagspecifikke generelle militærfaglige kompetencer, samt fag med respekt for de generelle kompetencer. Modulet er p.t. under udvikling, og de angivne lektioner er derfor kun vejledende. Fagene er som følger: Pædagogik, ledelse, uddannelse, samarbejde og psykologi, herunder ledelses- og pædagogiske kurser. 150 lektioner Retorik - og talerteknik. 25 lektioner Etik og moral. 10 lektioner Hoved- og projektopgaver, herunder metodelære lektioner Udarbejdelse af hovedopgave 2 (ca. tidsforbrug 160 lektioner) Stats- og samfundskundskab. 130 lektioner Forsvarets ordning og organisation, Folkeretten, herunder Krigens Folkeret og Havret. 40 lektioner Krigskundskab. 100 lektioner Overlevelses- og krigsfangeøvelse. 40 lektioner Engelsk. 125 lektioner Økonomiforvaltning. DeMAP / DeMARS Materielforvaltning. (Ressourceledelse og -styring) Personelforvaltning. 161 lektioner Faget er integreret i andre fag Virksomhedsøkonomi. (Civilt perspektiv på Ressourceledelse og -styring) Retslære. Efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Idræt. Ceremoniel. Orienteringer og studieture omkring forhold i og udenfor Forsvaret og søværnet, herunder eskadreorienteringer. 70 lektioner 30 lektioner 6 lektioner 82 lektioner 24 lektioner 65 lektioner Fagområder og fag er beskrevet i: SOK PUB (D) SØVÆRNETS OFFICERSGRUNDUDDANNELSE. sammenhængen mellem de enkelte fagområder: Sammenhængen er beskrevet som i pkt Beskriv uddannelsens længde og omfang. Angiv her: uddannelsens samlede længde i måneder inkl. Ferieperioder 1 Der gives ikke særskilt studiefri til udarbejdelse af hovedopgave, denne udarbejdes sideløbende i studieforløbet. 2 Hovedopgavens omfang er sider af ca anslag (arial pitch 12). 7

8 Uddannelsestiden (der er inkl. ferie i overensstemmelse med ferieloven), eksamen m.v. fordeler sig således: TEORI PRAKTIK/KURSUS Specialmodul O-linien Ca. 4,1 md. 10,4 md. Specialmodul T-linien Ca. 5,4 md. 9,6 md. Fællesfagmodul Ca. 8,0 md. 8,0 md. Varighed af uddannelsen er for operativ linie ca. 22,5 md. og for teknisk linie ca. 23 md. uddannelsens omfang opgjort i samlet antal lektioner (angiv om lektioner har en længde af 45 eller 60 minutter). Ca lektioner med en lektionslængde på 45 minutter Hvor mange timer pr. uge forventes den studerende at bruge på uddannelsen (inklusiv forberedelse)? Den samlede undervisningstid er baseret på ca. 6 timers daglig tilstedeværelsesundervisning. Derudover kan lægges hjemmearbejde i ca. 2-3 timer om dagen i gennemsnit på forberedelsestid. Endeligt forventes det, at kadetten forbereder sig til de enkelte lektioner, hvilket svarer til yderligere 2 timer pr. dag Beskriv de målsætninger der er formuleret for uddannelsen på fagniveau. Målsætningerne fremgår af SOKPUB (D) 2.5. Vurder hvordan de enkelte fagområder og fag bidrager til realisering af uddannelsens formål og faglige profil(-er). Uddannelserne omkring temaet statskundskab, giver i et samlet uddannelsesmæssigt perspektiv kadetter indblik og forståelse for sikkerhedspolitiske problemstillinger. Endvidere gives forståelse for forskellige teorier om magtpolitik, krig, krigsførelse, nedrustning, tillidsskabende foranstaltninger og våbenkontrol. Endvidere gives mulighed for at kunne anvende denne forståelse i vurderingen af forskellige aktørers adfærd. Endeligt giver temaet viden om udviklingen i relevante internationale organisationer. Samlet giver temaet forståelse for emneområder, som har indflydelse på Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter. Uddannelserne omkring temaet operationer tager udgangspunkt i Forsvarets formål, opgaver og organisation, og giver kadetter en taktisk/operativ viden, som danner forståelse for de grundlæggende taktiske forhold ved hær-, fly- og flådestyrker. Endvidere giver temaet grundlaget for anvendelsen af operative og logistiske begreber, herunder samvirket mellem de tre værn. Yderligere gives kendskab til de væsentligste regler og bestemmelser på folke- og havrettens område, samt krigens love og deres indvirkning på den operative planlægning. Endelig giver temaet forståelse for NATO s kommando- og styrkestruktur samt de i NATO og nationalt anvendte doktriner. Samlet giver temaet forståelse for Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger Informationsbehov samt Forsvarets styring Styringskoncepter 8

9 Temaet omkring ledelse og management giver med udgangspunkt i den enkeltes personlige udvikling en selvindsigt i viden om, og færdigheder i ledelse og management inden for et bredt udsnit af områder i det militære forsvar og det omgivne samfund. Kadetterne udvikler gennem uddannelserne evnen til, selvstændigt eller i samarbejde med andre, at løse større komplekse ledelsesmæssige, administrative og forvaltningsmæssige opgaver. Temaet giver kadetterne mulighed for at kunne vurdere Forsvarets opgaver, opbygning og virksomhed under fredsforhold. Endvidere at få forståelse for de ledelsesmæssige aspekter, der er forbundet med planlægning og styring i det offentlige. Der gives mulighed for forståelse for statens budget- og bevillingssystem samt for Forsvarets program- og økonomistyring. Temaet indeholder endvidere orienteringer om Forsvarets fremtidige styringskoncept (DeMAP). Sidstnævnte søges udviklet i takt med implementeringen af den nye administrative virksomhedskultur. Temaet giver forståelse af principperne og metoderne i personelplanlægning- og forvaltning. Temaet omfatter således Forsvarets personelpolitik og planlægning, principperne for forvaltning af personel og rekruttering. Temaets ressourcestyringsdel giver kendskab til Forsvarets principper omkring anvendelsen af driftsøkonomiske principper. Desuden giver temaet anledning til forståelse for forsvarets principper for indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser. Samlet giver temaet forståelse for Baggrund, Virksomhedsmodellen, Opgaveanvisninger, Informationsbehov, Forsvarets Styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling. Formålet med temaet teknologi og ledelse er, at udvikle kadetaspiranter og kadetters holdninger og viden omkring militær teknologi, logistik og administration. Temaet bygges løbende op omkring flere emner med tilknytning til bl.a. Kvalitetsstyring, Teknologi og udvikling samt Miljø og ledelse. Emnerne giver således kadetterne viden om forskellige ledelsesværktøjer, operationsanalyse og matematisk statistik. Samlet giver temaet forståelse for Informationsbehov, Forsvarets styring Styringskoncepter samt Anden tilpasning og videreudvikling Gør rede for hvilke fag der er kernefag og hvilke der er støttefag for uddannelsen. Vurder prioriteringen af disse i forhold til uddannelsens formål og faglige profil. Kernefag der skal betragtes som tilførelse af generelle kompetencer, herunder metode: Krigskundskab Ledelse, uddannelse og samarbejde Hovedopgave Ressourcestyringsfag Støttefag, som er repræsenteret ved de resterende fag, og som skal betragtes som tilførelse af specifikke kompetencer. 9

10 Prioriteringen ligger implicit i afvejningen af kernefag kontra støttefag men ingen af fagene falder udenfor i relation til tilførelse af kompetencer med henblik på at agere i de tre roller I hvilken grad er uddannelsesstrukturen fleksibel - herunder hvilke muligheder har den enkelte studerende for selv at sammensætte sit uddannelsesforløb? Strukturen er som udgangspunkt ikke fleksibel. På OGU kan kadetterne som udgangspunkt ikke sammensætte deres eget uddannelsesforløb. I særlige tilfælde, såfremt søværnet har behov for særlige kompetencer, skræddersys OGU-uddannelsen efter søværnets behov, som f.eks hvis uddannelsen gennemføres på baggrund af en civil ingeniøruddannelse og derfor sideløbende udvides med maritime elementer fra marineingeniøruddannelsen Vurder balancen mellem faglig bredde i uddannelsen og den studerendes mulighed for faglig fordybelse. På funktionsuddannelsen (KTASP I og KTASP II) bliver viden klarlagt. OGU-uddannelsens fællesdel giver, i nogen grad som en modsætning til funktionsuddannelsen, mulighed for at søge viden og derigennem opnå den forventede kompetence. Den ultimative faglige fordybelse finder sted i f.m. udarbejdelse af kadetforedrag og midtvejsopgaver i faget Statskundskab, Søkrig og Ledelse. Endeligt igennem den afsluttende hovedopgave. Balancen mellem faglig bredde og fordybelse bliver målt i en afsluttende helhedsvurdering af den enkelte kadet i relation til den forventede opnåede forståelse for balance imellem ovenstående. Hovedopgaven skal betegnes som en skriftlig rapport. Det endelige produkt har et omfang svarende til anslag, og arbejdsprocessen indeholder følgende faser: a. Emnevalg. b. Foreløbig opgaveformulering. c. Arbejdsplan. d. Foreløbig kendskab til litteratur og andre kilder. e. Præcisering og afgrænsning af opgaveformulering (problemformulering). f. Indsamling og gennemgang af kilder og data. g. Redegøre, analysere og konkludere, dvs. en systematisering af den indsamlede viden, således at opgaveformuleringen (problemformuleringen) bliver besvaret. h. Drøftelse og perspektivering Vurder i hvilken grad de studerende forventes at forholde sig kritisk reflekterende over for undervisningen herunder om selvstændig kritisk stillingtagen honoreres. Giv eksempler herpå. Besvarelsen af dette spørgsmål tager sit udgangspunkt i det hidtidige uddannelsessystem, som grundlæggende var og er beregnet til at formidle viden fra lærer til kadet. Det nævnte udgangspunkt var tilfredsstillende, så længe viden var begrænset, overskuelig og lang- 10

11 tidsholdbar. Det er den ikke længere, derfor skal uddannelsessystemet tilpasses i overensstemmelse hermed og kadetterne tilpasses denne nye virkelighed. Svaret på denne udfordring er personlig udvikling med det primære sigte at lære den enkelte kadet at lære og være bevidst om, at man selv er ansvarlig for egen læring og uddannelse i det langsigtede perspektiv. Tilværelsen er ikke længere opdelt i en massiv læreproces i starten, efterfulgt af et langt og ubrudt arbejdsliv. Tilværelsen former sig som en konstant vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsperioder, hvor læreprocesser er en væsentlig del af arbejdsperioden. Dette er også reflekteret i uddannelsens studieudviklende opbygning. Ovennævnte udgangspunkt er i overensstemmelse med søværnets og officersskolens strategiske tilgang til søofficerens samlede uddannelse og praktikperioder, set i relation til en søofficers samlede tjenesteperiode. Endvidere er ansvarligheden som leder (og kommende leder) koblet op på en nødvendig konstruktiv, kritisk stillingtagen til de vilkår, som bydes og gives. Dette indebærer også en konstruktiv kritisk kadettilgang til kvaliteten af uddannelsen eller elementer deri. Eksempel på en konstruktiv, kritisk kadettilgang tilføres skolens ledelse i forbindelse med uddannelsesevalueringer. Evalueringer som foretages løbende under uddannelsesforløbet for de enkelte fag, og som formelt foretages efter endt delforløb eller forløb. Dette system indebærer, at skolens ledelse konstant bliver tilført kadetperspektiver på givne uddannelsesforløb, og at kadetterne har lejlighed til at bidrage med vurderinger på samme. På baggrund af tilbagemeldinger og vurderinger af disse justerer SOS uddannelsen og de anvendte lærerressourcer m.h.p. optimering og sikring af stadig dynamisk udvikling Gør rede for størrelsen af uddannelsens samlede pensum (curriculum) anført i normalsider. Uddannelsens samlede pensum udgør således 6000 normalsider Beskriv den procentvise fordeling af pensum (curriculum) på henholdsvis: dansksproget litteratur af danske forfattere Der anlægges en kvalitativ vurdering, som svarer til ca. 50 procent. dansksproget litteratur af udenlandske forfattere Der anlægges en kvalitativ vurdering, som svarer til ca. 25 procent. fremmedsproget litteratur Der anlægges en kvalitativ vurdering, som svarer til ca. 25 procent Gør rede for den procentvise fordeling i pensum (curriculum) på henholdsvis: gennemgang af teori, metode og begreber. Ca. 35 procent. gennemgang af empirisk materiale 11

12 Ca. 65 procent Beskriv om uddannelsens indhold er påvirket af internationale forhold. Som beskrevet i pkt får den enkelte kadet på uddannelsen mulighed for at tilegne sig aktuel viden og indsigt i forhold, der i dag påvirker og på længere sigt forventes at påvirke Forsvarets og søværnets situation. Afvejningen skal ses i relationen mellem kernefag og støttefag. Den faglige profil er naturligt afhængig og afspejles i høj grad i uddannelsen - af de opgaver, der er beskrevet for Forsvaret. I relation til at Forsvaret og søværnets opgaver i stadig stigende grad er fokuseret på internationale operationer, er uddannelsens indhold i allerhøjeste grad påvirket af internationale forhold Hvis der indgår et praktikelement i uddannelsen beskriv og vurder da: praktikkens formål herunder hvor dette er beskrevet: OGUen er struktureret i flg. moduler, som i øvrigt fremgår af SOK PUB (D): Fællesfagsmodul O- og T-linien, Specialfagsmodul O-linien samt Specialfagsmodul T-linien I alle tre fagmoduler indgår praktik. Den grundlæggende tilgang i forskellen på praktik/fagspecifik uddannelse og teori under uddannelsen kan beskrives som forskellen på, at gøre tingene rigtigt (specifikke kompetencer), og gøre de rigtige ting (generelle kompetencer). målsætninger i forbindelse med praktikken herunder hvor disse er beskrevet Formål og mål med de enkelte fagforløb er beskrevet i SOKPUB (D). praktikkens længde og omfang Fremgår af SOKPUB (D). om praktikken er obligatorisk eller frivillig Praktik indgår som obligatoriske discipliner. principper og processer vedrørende fordeling af praktikpladser Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV. vejledning og støtte af de studerende forud for, under og efter 12

13 praktikforløb: Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV. om der eksisterer krav til praktikvejledernes faglige og pædagogiske kompetencer: Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV Vurder sammenhængen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Sammenhængen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer ligger implicit i en forståelse af uddannelsens opdeling i procesafhængige og procesuafhængige kvalifikationer, som illustreret ved nedenstående model. De procesafhængige kvalifikationer har direkte tilknytning til en given arbejdsopgave, mens de procesuafhængige kvalifikationer kun har en indirekte eller slet ingen tilknytning til den konkrete arbejdsopgave. PROCESAFHÆNGIGE KVALIFIKATIONER PROCESUAFHÆNGIGE KVALIFIKATIONER SPECIFIKKE KVALIFIKATIONER GENERELLE KVALIFIKATIONER PERSONLIGE EGENSKABER OG HOLDNINGER Det fremgår heraf, at de procesafhængige henholdsvis de procesuafhængige kvalifikationer yderligere underopdeles i specifikke og generelle kvalifikationer samt personlige egenskaber og holdninger. Figuren illustrerer endvidere, at der til en given konkret proces knytter sig en nøje defineret specifik kvalifikation. Herved forstås typisk en fysisk/teknisk arbejdsproces, hvortil de specifikke kvalifikationer traditionelt erhverves gennem uddannelse. Arbejdet kan dog ikke udføres uden eksempelvis et lystmotiv, som er personafhængigt men procesuafhængigt, og derfor en kvalifikation der hidrører under de procesuafhængige kvalifikationer. De generelle kvalifikationer er et udtryk for en bredere forståelse for den sammenhæng, arbejdet udføres i. Et godt eksempel er et nødvendigt kendskab til hele søværnets organisation i f.m. udførelsen af en given konkret tjeneste som vagtchef/maskinvagthavende. 13

14 2.16. Gør rede for hvordan praktikforløb kvalitetssikres. Herunder beskriv og vurder hvordan det sikres, at der sker en tilstrækkelig værditilvækst for den enkelte studerende. Kvalitetssikringen generelt er inddelt som følger: UDDANNELSESFORLØBET Kvalitetssikringen foretages for at sikre, at den studerendes personlige mål og de opstillede uddannelsesmål nås. Denne gennemføres efter omstændighederne, dels gennem kursusdebatter, dels gennem evaluering af gennemført praktik og evaluering af opgaveresultater. UDDANNELSENS RESULTAT Ved afslutningen af uddannelsen gennemføres en sammenfattende vurdering af uddannelsens mål og den studerendes personlige resultat. I denne kontrol, der kan bestå af både en skriftlig tilbagemelding og en kursusdebat, vil der blive inddraget resultater af afsluttende prøver i fag- eller temaområder. Endvidere kan denne kontrol foretages i uddannelsesforløbet ved afslutningen af større sammenhængende temaer eller fagområde. Der afholdes dog altid en evaluering ved afslutningen af uddannelsen. BEDØMMELSER Ved uddannelsens afslutning skal der udfærdiges en personelbedømmelse for den enkelte studerende. Under kursus foretages derfor en løbende og en afsluttende bedømmelse af de studerendes samlede indsats og forhold under uddannelsen. Den samlede bedømmelse indeholder to hovedområder: Bedømmelse af individuelle faglige præstationer (fagspecifikke kompetencer) og bedømmelse af individuelle ressourcer, normer og øvrige forhold (individrelaterede kompetencer i relation til den omgivende gruppe/organisation). Til de faglige præstationer henregnes også praktikperioder, hvorfra der bliver givet individuelle bedømmelser udarbejdet af chefer uden for skolens uddannelsesstruktur Gør rede for hvilke prøver og eksaminer, der er knyttet til eventuelle praktikforløb, herunder hvad prøverne skal måle og/eller teste. Emnet er ikke relevant for denne fase. Praktikperiode/togt er selvstændigt beskrevet under OGU-SVN fase III og OGU-SVN fase IV. 14

15 3. FOKUSOMRÅDE: DE STUDERENDE Beskriv uddannelsens militære og civile adgangsforudsætninger/optagelseskrav, herunder: uddannelsesmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Grundlæggende som beskrevet under adgangskrav for optagelse på KTASP I uddannelsen. Derefter skal KTASP I uddannelsen være gennemført med et tilfredsstillende resultat og kadetten skal være bedømt egnet ved optagelseskommisionen inden optagelse på marineingeniør- eller skibsføreruddannelsen (KTASP II). Endeligt er det en forudsætning, at kadetten har bestået enten marineingeniør- eller skibsføreruddannelsen før optagelse på OGU-uddannelsen. erhvervsmæssige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Der anlægges en individuel vurdering af adgangsforudsætninger for kadetter, som måtte have en ækvivalerende uddannelse. praktiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Praktiske forudsætninger tager udgangspunkt i den hidtidige uddannelse, hvor praktiske kompetencer indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget ved optagelseskommissionen umiddelbart før optagelse på KTASP II uddannelsen. fysiske adgangsforudsætninger/optagelseskrav Som beskrevet under optagelseskrav ved KTASP I uddannelsen. personlige adgangsforudsætninger/optagelseskrav Som beskrevet under optagelseskrav ved KTASP I uddannelsen. gør rede for hvor beslutningskompetencer vedrørende adgangsforudsætninger/optagelseskrav er placeret. Beslutningskompetencen ligger ved Chefen for Søværnets Officersskole 3.2. Vurder adgangsforudsætninger/optagelseskrav i forhold til uddannelsens formål og faglige profil(-er). Ved afslutning af KTASP II uddannelsen udfærdiges en personelbedømmelse for den enkelte studerende, som beskriver den studerendes samlede indsats og forhold under uddannelsen. Bedømmelsen fokuserer på individuelle faglige præstationer (fagspecifikke kompetencer) samt bedømmelse af individuelle ressourcer, normer og øvrige forhold (indi- 15

16 vidrelaterede kompetencer i relation til den omgivende gruppe/organisation). Denne bedømmelse danner grundlaget for egnetheden ved optagelse på OGU uddannelsen Angiv antallet af ansøgere til uddannelsen, antallet af studerende på uddannelsen, antallet af dimittender og omfanget af frafald i nedenstående tabel: 1997 O / T 1998 O / T 1999 O / T 2000 O / T 2001 O / T Antal ansøgere Som studerende Som studerende Som studerende Som studerende Som studerende Antal studerende 22 / 7 22 / 9 29 / / O / 13 T Antal dimittender 21 / 7 21 / 9 27 / / 8 Registrering udestår Antal frafaldne 1 / 0 1 / 0 2 / 0 1 / 0 Registrering udestår 3.4. Oversigt over studerende: Optagelsesår O / T O / T O / T O / T Antal optagne pr. uddannelsesstart 22 /9 29 /10 29 /11 24 /13 Alder ved studiestart angivet i procent: år år år år år år 51< år 40,9 / 33,3 59,1 / 44,4 0,0 / 22,2 10,3 / 0 48,3 / 30 37,9 / 70 3,4 / 0 58,6/ 18,2 41,4/ 72,7 0,0 / 9,1 83,3 / 23,1 8,3 / 69,2 8,3 / 7,7 Adgangsgivende eksamen: 1) Studentereksamen, Hf eksamen, Hhx-eksamen 2) Htx-eksamen 3) Andet (fx erhvervskolebaggrund) For studerende med studentereksamen: Karaktergennemsnit ved adgangsgivende eksamen: Uoplyst Hvor mange studerende har ved optag en erhvervskompetencegivende uddannelse 1): Funktions - uddannelse Funktions - uddannelse Funktions - uddannelse Funktions - uddannelse Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant En Forudsætning (Funktionsudd.) En Forudsætning (Funktionsudd.) En Forudsætning (Funktionsudd.) En forudsætning (Funktionsudd.) Hvor mange studerende har ved optag en kort videregående uddannelse : Hvor mange studerende har ved optag en mellemlang videregående uddannelse : Hvor mange studerende har ved optag en universitetsuddannelse (gennemført bachelor eller kandidatuddannelse) : Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant 100 % * * skibsofficer 100 % * 100 % * 100 % * Ej relevant Ej relevant Ej relevant Ej relevant 16

17 3.5. Vurder om der gennem de seneste år er sket kvalitative forandringer i uddannelsens rekrutteringsgrundlag. Vurder i forhold til såvel uddannelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer. På det uddannelsesmæssige område er der ikke væsentlige forandringer. Dog ses der en ændring, som relaterer sig til indholdet i de uddannelser, som danner grundlaget for optagelsen på søofficersuddannelsen. Med baggrund i det ændrede indhold i de forudsætningsdannende uddannelser ses en ændring i specielt de faglige kompetencer. Fagområderne er matematik, fysik, kemi og dansk (som relaterer sig til KTASP I og KTASP II uddannelsen). Disse ændringer har betydet, at uddannelse med henblik på opnåelse af specifikke kompetencer i højere grad end tidligere, skal understøttes indenfor de nævnte fagområder. For så vidt angår de personlige kompetencer har der i de senere år været en tendens til (i lighed med den resterende del af samfundet), at den enkelte kadet har større fokus på sig selv i relation til organisationen. Summarisk kan kadetselvforståelsen listes som følger: Ansættelse opfattes som individuel udvikling. Kadetterne ønsker større medindflydelse og medansvar. Fleksibilitet i ansættelsen. Behov for et godt nærmiljø Beskriv om uddannelsen optager studerende med civilt merit. Findes der i givet fald procedurer på uddannelsen, som sikrer et tilstrækkeligt kvalitetsniveau på centrale parametre. Der gives merit for studerende med en civil styrmands- og skibsførereksamen på den operative linie. På marineingeniørretningen gives merit for studerende med maskinmesteruddannelse eller tilsvarende ingeniøruddannelse. Det er fælles for begge uddannelser, at optagelse på OGU-uddannelsen for personel med specifikke kompetencer, som ligger udover de i den samlede søofficersuddannelse indlagte fagspecifikke kompetencer, og som er udset til på sigt at bestride specialfunktioner, meriteres for disse særlige kompetencer, såfremt de personlige kompetencer opfylder kravene Hvilke kompetencer tester Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS), og hvad er dets formål? Det er i forsvaret en grundlæggende antagelse, at en hvilken som helst person påtager sig en bestemt rolle, som den pågældende påtager sig afhængigt af, hvad personen lægger i rollen, og afhængigt af, hvad omgivelserne enten kræver eller forventer, at vedkommende skal foretage sig. Med udgangspunkt i ovenstående har forsvaret skabt FORPUBS, som et værktøj til at afbalancere (og sikre) overensstemmelsen mellem de arbejdsvilkår, organisationen giver den enkelte medarbejder, og det sæt af funktionsbetingelser medarbejderen har. 17

18 FORPUBS tester med henblik på aktuel status og afdækning af udviklingspotentiale: Analytiske anlæg Initiativ Dømmekraft Handlekraft Ansvarsfølelse Modstandskraft Orden Personlig adfærd Fantasi Delegering Samarbejde Udtryksevne Faglig viden Faglige færdigheder Lederevne Pædagogiske anlæg Planlægning Helbredstilstand Træningstilstandsprøve 3.8. Beskriv hvilken betydning Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) har for uddannelsens rekruttering og optag. FORPUBS repræsenterer en afdækning af kadetternes resultater og potentialer, hvilket gør systemet meget betydningsfuldt. (Betydning og sammenhæng er principielt beskrevet i publikationen Ledelse og uddannelse (LOU) pp ) Har Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) en betydning for om uddannelsen samlet set kan bestås. Der er som beskrevet ovenfor (pkt og 3.8.) og i LOU en nøje sammenhæng mellem rekrutteringstest, mandsopdækning i form af holdofficerens og holdassistentens følgeskab samt andre interessenters vurdering af kadetten under hele KTASP I uddannelsen, og egnethedsvurdering ved optagelseskommission før påbegyndelse af KTASP II uddannelsen. De akkumulerede FORPUBS benyttes således til en samlet beskrivelse af den enkelte kadet Beskriv omfanget af studieoverskridelse og frafald fra uddannelsen. Vurder baggrunden for disse tal. Omfanget af studieoverskridelse og frafald er på ganske få procent. Baggrunden herfor er den ovenfor anførte sammenhæng (pkt. 3.9.). 18

19 3.11. Gør rede for hvordan uddannelsen håndterer studieoverskridelse og eventuelt frafald fra uddannelsen, herunder fx gennem hjælpestrategier. Studieoverskridelse defineres i denne uddannelse som, at kadetten dumper, mister motivationen, selv erkender evt. manglende potentiale, eller af skolens ledelse bliver vurderet ikke egnet til videre uddannelse. Sidstnævnte baseres på en helhedsvurdering af kadettens specifikke og generelle kompetencer (herunder menneskelige kompetencer). Hjælpestrategier iværksættes i form af en vurdering af rationalet omkring et år mere på det aktuelle uddannelsesår, ekstra undervisning i specifikke fag, understøtning og coaching igennem holdofficer eller faggruppeleder Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. Efter de tre baltiske landes selvstændighed blev det fra politisk hold bestemt, at kadetter fra de tre baltiske lande kunne tilbydes en søofficersuddannelse i Danmark. Der har således været tilknyttet udenlandske kadetter i de enkelte uddannelsesfaser siden To estiske kadetter dimitterede fra SOS i 2001, og de sidste baltiske kadetter forventes at dimittere i Enkelte egne kadetter tilbydes hvert år, efter endt uddannelse, studieophold af kortere varighed hos andre lande (fx USA). Studieophold i og fra udlandet er af kortere varighed (typisk i en 5 ugers periode) og giver merit som øvrig praktik Beskriv om uddannelsen modtager udenlandske studerende på studieophold, og om uddannelsens egne studerende tager på studieophold i udlandet, herunder om studieophold i udlandet kan udløse merit. (Tabel) Antal meritoverførsler til udlandet 0 2 (baltere) 1(balter) Antal meritoverførsler fra andre uddannelser i Danmark

20 4. FOKUSOMRÅDE: UNDERVISNING, UNDERVISNINGSKOMPETENCER OG UDDANNELSESMILJØ Gør rede for de uddannelsesprincipper og undervisningsmetoder der anvendes på uddannelsen. Lærerne har i princippet metodefrihed, men fagenes mål skal opnås ved hjælp af de retningslinier, der er angivet i de Pædagogiske principper for forsvaret (FKO PUB PP 180-1), samt kodeks for Søværnets Officersskole af SEP Skolen lægger stor vægt på, at undervisningen gennemføres som et samarbejde mellem stab, lærer og kadetter (trekantsdialog), om at nå de for undervisningen fastsatte mål. Her skal især peges på, at kadetterne i størst mulig grad aktiveres under differentierede undervisningsmetoder, samt at undervisningen gennemføres på en sådan måde, at kadetter selvstændigt kan vise initiativ, tage beslutninger og løse problemer og opgaver. Skolen har sat fokus på en ny pædagogisk ide, hvor begreberne Virksomhedslederen, Søkrigeren og Diplomaten giver den samlede uddannelsesmæssige helhedsforståelse, hvor bl.a. fagintegration er et nødvendigt middel til opnåelse af de samlede kompetencer. Fagintegration går ud på at tilsikre en sammenhæng i de områder, der undervises på i de forskellige dele af uddannelsen. Integration skal sørge for, at undervisningen ikke alene tager udgangspunkt i det enkelte fag, men at de enkelte fag netop indgår som delelementer af den samlede meddelte undervisning. Under gennemførelsen af undervisningen kontrollerer kadetter og lærer forløbet ved forløbskontrol. Herved skabes mulighed for evt. straks at gribe ind med ændringer/ justeringer, såfremt behov erkendes, i stedet for at vente til undervisningen er gennemført. Medlemmer af skolens stab tilstræber med udgangspunkt i den ovenfor nævnte trekantsdialog at overvære og monitere væsentlige dele af undervisningen. Dette giver bl.a. et indtryk af kadetternes engagement i undervisningen, samt et grundlag for at relatere sig til klassens tilbagemelding over undervisningens forløb, herunder anvendt pædagogik Angiv den relative brug af forskellige undervisningsformer på uddannelsen i nedenstående tabel: Forelæsning Holdunde rvisning Skriftlige opgaver Projektarbejde Vejledning Selvstudium Udenlandsaktivitet 10 % 25 % 15 % 10 % 20 % 15 % 5% 100% 4.3. Beskriv hvordan undervisningen sigter på at være selvstændighedsfremmende for de studerende. Jf. pkt. 1.3, sigter hele uddannelsen på at være selvstændighedsfremmende, hvilket er en grundlæggende antagelse i undervisningen. Den færdiguddannede officer forventes at I alt 20

21 kunne fungere selvstændigt under alle forhold nationalt såvel som internationalt, såvel i fred som i krig I hvilket omfang foregår der tværfaglig undervisning? Giv eksempler herpå. Tværfagligheden tager sit udgangspunkt i den pædagogiske idé omkring uddannelsens målsætning f.s.v.a. tilførsel af kompetencer m.h.p. udfyldelse af de tre roller. Eksempler på tværfaglighed er relationerne mellem faget engelsk og våbenlære (kanoner, missiler, miner, torpedoer m.v.). Af andre eksempler kan nævnes forholdet mellem statskundskab, engelsk og folkeret Gør rede for de pædagogiske og indlæringsmæssige begrundelser, der ligger til grund for de anvendte undervisningsformer. Her henvises til pkt Beskriv eventuelle krav om deltagelse i undervisningen herunder mødepligt. Da skolens kadetter modtager løn fra Forsvaret, betragtes deres tjeneste som værende at modtage undervisning og derigennem at uddanne sig til søofficer. Implicit i dette ligger, at der er mødepligt samt krav om deltagelse i planlagte aktiviteter Beskriv og vurder i hvilken grad der i uddannelsen tages hensyn til de studerendes faglige, erhvervsmæssige og personlige erfaringer, og i hvilken grad disse lægges til grund for og/eller inddrages aktivt i uddannelsen og undervisningen. Kadetter, som er optaget på skolen, er udvalgt på grundlag af en helhedsvurdering. Dette betyder, at kadetter på SOS samlet repræsenterer en gruppe af mennesker med varierende faglige, erhvervsmæssige og personlige erfaringer. Endvidere er det et krav, at kadetter er i stand til at samarbejde i enhver situation og sammenhæng. De pædagogiske principper tilsiger, at den enkelte kadets kompetencer skal medinddrages mest muligt i den enkelte undervisningssituation bl.a. i form af kadetstyret undervisning. Disse to forhold koblet op på hinanden medfører en sikkerhed for det i spørgsmålet nævnte hensyn og grund for medinddragelse Gør rede for i hvilket omfang der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen og inden for de enkelte fagområder. Giv eksempler herpå. Formålet og målet med udarbejdelsen af projektopgaver, midtvejsopgaver og den afsluttende hovedopgave i den sidste del af den teoretiske uddannelse tilgodeser dette spørgsmål. Hovedopgaven er netop en opgave, hvor alle elementer af uddannelsen bruges, og produktet i sin endelige form afspejler egne undersøgelser og afprøvninger. Den videnskabelige ambition om at basere sig på viden og ikke tro skal afspejles i opgaven. I hovedopgaven, som skal indeholde metode, empiri og teori, tages udgangspunkt i anvendelse af systematiske fremgangsmåder til at indhente informationer, som kan belyse det valgte emne (eller problem). Man kan undersøge, hvad andre har skrevet, og/eller man kan selv indsamle data og bearbejde disse. Søværnets Officersskoles Vejledningssamling (SOS VEJSAM) giver overblik over den uddannelsesstrategiske sammenhæng omkring denne del af uddannelsen. Uddannelsen i 21

22 sin helhed er stadig udviklende. De uddannede officerer vil da også i deres kommende dagligdag opleve, at de som officerer er midt i det militære håndværks udvikling Gør rede for i hvilket omfang uddannelsen inddrager erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Som beskrevet i fokusområde 1 har Forsvaret og herunder også søværnet i de senere år været inde i en udviklingsproces med rationaliseringer og øget decentralisering, der har medført store forandringer på alle niveauer. Samtidig har de senere års betydelige ændringer i situationen i det europæiske område og verdenen generelt og de dermed ændrede vilkår for Danmarks sikkerhedspolitik stillet krav om bl.a. en øget dansk militær indsats i international ramme. Det kan forventes, at situationen i verden omkring os også i de kommende år vil udvikle sig på en tilsvarende dynamisk måde. Det har i uddannelsens elementer høj prioritet igennem varierede lærerkræfter rekrutteret i og udenfor Forsvaret, aktuelle foredrag m.v. at sikre den enkelte kadets mulighed for at tilegne sig aktuel viden og indsigt i forhold, der i dag påvirker og på længere sigt forventes at påvirke Forsvarets og søværnets situation, og de deraf afledte opgaver for de kommende officerer. Gennem forelæsning fra eksempelvis officerer der for nyligt har været udsendt i internationale operationer, tilføres eleverne den sidst opdaterede viden om maritime internationale operationer Angiv personaleforbruget (i årsværk) på uddannelsen i nedenstående skema: Personaleforbrug Militære fastansatte Militære timelærere 1,7 1,6 1,7 1,7 1,7 Civile fastansatte Civile timelærere 1,0 1,0 1,0 1,1 1, Gør rede for undervisernes formelle uddannelsesniveauer (både civile og militære). Jf. DUN (Dansk Uddannelses-Nomenklatur) har hovedparten af skolens undervisere opnået et uddannelsesniveau, som svarer til DUN 7 og 8, idet hovedparten af alle militære timelærere har været gennem Videregående Uddannelses Trin II/L. Med baggrund i en normal gymnasieuddannelse med en efterfølgende 5 årig officersuddannelse, 1 årig VUT-I samt en 1-årig VUT-II har alle de militære lærerkræfter 19 års uddannelse bag sig, og hertil skal tillægges den indhøstede erfaring som officer i Forsvaret. De civile lærere har, for hovedpartens vedkommende, alle et uddannelsesniveau, der som minimum svarer til Cand. Jur. eller Cand. Mag. eller tilsvarende, herunder bl.a. navigationslærer (uddannet på DTU). 22

23 4.12. Har uddannelsen formuleret krav til undervisernes kompetenceniveau? Der skal skelnes mellem: faglige kompetencekrav akademiske kompetencekrav pædagogiske kompetencekrav angiv hvor ovennævnte krav er beskrevet. Spørgsmålet er delvist besvaret i pkt Endvidere sker der ved ansættelse af lærerkræfter en vurdering af de ovennævnte kompetencer hos skolens respektive faggruppeledere, Chefen for Uddannelsesafdelingen og ved skolens øverste ledelse. Der er ingen steder formelt nedskrevet, hvilke krav der stilles, idet undervisere repræsenterer en bred vifte af faglige kompetencer og derfor alene vurderes i et helhedsperspektiv f.s.v.a. akademiske og pædagogiske kompetencekrav i relation til det fagspecifikke område Gøres der brug af undervisere fra civile videregående uddannelsesinstitutioner? (fx universiteter, centre for videregående uddannelse (CVU) og erhvervsakademier) Hvis ja, angiv da: forbrugets omfang i (bedes angivet i årsværk) hvilke institutioner underviserne kommer fra begrundelser for brug af civile undervisere Generelt inddrages foredragsholdere fra mange forskellige organisationer (fx DUPI, COPRI, journalister, Københavns Universitet m.v.). Denne medinddragelse skal relateres til et behov for tilførsel af ekspertviden på specifikke områder, som kan tilføre uddannelsen aktuelt og specifikt stof. Omfanget af forbruget er dokumenteret under pkt , idet civile timelærere er et udtryk for anvendelsen. Derudover skal der tillægges ca. 0,5 årsværk i form af foredragsholdere Beskriv om uddannelsens fastansatte undervisere samtidig underviser på civile uddannelsesinstitutioner. Skolens fastansatte lærere er fuldtidsbeskæftiget på SOS I hvilken grad gives fastansatte undervisere mulighed for videre- og efteruddannelse samt anden faglig og pædagogisk kompetenceudvikling. Er der formuleret krav hertil? Der bedes skelnet mellem efter- og videreuddannelse ved civile og militære uddannelsesinstitutioner. Der er ikke formuleret krav til faglig og pædagogisk efteruddannelse. Lærerene og skolen gør dog et stort arbejde for, at den enkelte følger og tager del i foredrag, studiekredse, studierejser m.m. inden for eget faglige område Gør rede for hvordan faste undervisere og timelærere rekrutteres til uddannelsen. 23

24 Lærerene bliver udvalgt som beskrevet i pkt Endvidere ansættes faste lærere efter opslag af stillingen i dagspressen. De udvælges herefter af et til formålet nedsat ansættelsesudvalg med repræsentanter for skolens ledelse samt repræsentanter for de faglige organisationer. Som eksempel kan nævnes Dansk Magisterforening I hvilken grad er det at være underviser på uddannelsen: eftertragtet blandt militært personel. Funktionen, som underviser på SOS, er eftertragtet. Som underviser gives der mulighed for opbygning af netværk, ligesom der er lejlighed til at formidle og fungere som katalysator i uddannelsesprocessen. Underviseren får, i lighed med kadetterne, et stort udbytte af at fungere i uddannelsesmiljøet. Det ligger implicit i søofficerens/officerens metier at uddanne (herunder at lede mennesker og videreformidle budskaber). De nødvendige kompetencer er tilført de militære undervisere i f.m. uddannelsen, efteruddannelse, kurser og den efterfølgende tjeneste, og er derfor naturligt og attraktivt for officeren. meritgivende for fremtidig militær karriere. Funktionen som underviser indgår og vurderes på lige fod med øvrige vurderinger i FOR- PUBS og er dermed endnu en kompetence. Som selvstændig kompetence giver den ikke merit, men det kan konstateres, at der også i Forsvarets Koncernledelse sidder admiraler og generaler med uddannelsesmæssig baggrund. Endeligt er der i relation til kompetenceudvikling af søofficeren/officeren et krav om undervisningserfaring og erfaring fra skolestabsfunktioner i funktionsbeskrivelser ved besættelse af visse stillinger typisk i stillinger som relaterer sig til personel og uddannelse Vurder hvilken betydning det har for undervisningen, at uddannelsens militære undervisere er omfattet af rotationsordninger. Beskriv intensiteten i disse rotationer. Militære underviseres rotationsordninger tager deres udgangspunkt i den individuelle kompetenceudvikling i form af en kombination af formel uddannelse (vidensopbygning) samt praktisk tjenesteforløb. Formålet er en større indsigt og viden omkring organisationen (Forsvaret og søværnet). En afledt virkning er derfor respektive underviseres forskellige indgangsvinkel til et givent pensum, hvilket vurderes at være sundt for fagligheden. Intensiteten i rotationen, som er betragtelig, vurderes at være en styrke for tilførsel af nuanceret faglighed. Rotationsprincippet har endvidere den fordel, at lærerkræfter ikke "kører fast", og derudover sikrer princippet, at fagligheden er aktuel og opdateret Beskriv om uddannelsen er koblet til produktion af ny viden inden for relevante og for uddannelsen centrale fagområder. Sådanne videnskoblinger kunne være forskning eller forsøgs- og udviklingsarbejder. Uddannelsen bedes give sin definition på, hvilken karakter dens eventuelle kobling til produktion af ny viden har. Eksempler på relevante koblinger mellem uddannelsen og produktion af ny viden kunne være: 24