Negot.ernes Job og karriere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Negot.ernes Job og karriere"

Transkript

1 Negot.ernes Job og karriere Center for Cand.negot.-studier, Syddansk Universitet - Odense Universitet

2 Cand.negot.ernes Job og karriere En undersøgelse af CA, Økonomernes a-kasse og karrriererådgivning og Syddansk Universitet Odense Universitet af Carsten Strøby Jensen lektor, dr.scient.soc København, maj 2001 Gengivelse og citering er kun tilladt med kildeangivelse CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Sværtegade 3 Postboks København K Tel Fax Økonomernes karriererådgivning Pilestræde 40B 1112 København K Tel Fax Center for Cand.negot.-studier ved Syddansk Universitet Odense Universitet Campusvej Odense M -

3 Indhold Forord 1. Resumé side 4 2. Indledning side 6 3. Hvem er negoterne? side 8 4. Negoterne- Mest i det private og ofte i udlandet side Job og karriere side Karrieren går fremad - mod nye jobskift? side Fremtiden - med på nettet, gerne til udlandet og opad i hierarkiet side Arbejdsløshed og faglig organisering side 23 Bilag 1 Undersøgelsens gennemførelse og repræsentativitet Bilag 2 Det anvendte spørgeskemaet Bilag 3 Følgebrevet Bilag 4 Logoer og adresser 2

4 Forord Cand.negot.-uddannelsen er en forholdsmæssig ny uddannelse, idet den første kandidat blev færdig i 1985 fra Syddansk Universitet Odense Universitet, der stadig er den eneste udbyder. Når vi taler med virksomhedsledere og kandidater, får man indtryk af, at kandidaterne arbejder i mange forskellige typer virksomheder i ind- og udland, og i mange forskellige stillingskategorier. Men vi har manglet en egentlig viden herom, og derfor er Syddansk Universitet og CA, A-kasse & Jobcenter, i anledning af uddannelsens 20-års jubilæum i år gået sammen om at kortlægge kandidaternes job- og karriereveje. Det formelle udgangspunkt har været den spørgeskemaundersøgelse, som CA i efteråret 2000 lavede af de medlemmers job og karriere i den nye økonomi. Ved samtaler mellem cand.negot.-studienævnet, repræsentanter for de studerende og kandidaterne er skemaet blevet tilpasset negoternes særlige forhold, hvorfor vi kan præsentere en kortlægning, der for første gang beskriver de næsten kandidaters veje ind i og rundt i dansk erhvervsliv og offentlige virksomheder og organisationer. 67,5% af de færdiguddannede har svaret på skemaet, hvilket giver materialet en høj grad af repræsentativitet. Vi håber, at rapporten kan skabe større klarhed over kandidaternes karriereforløb og derved indgå i vejledning af unge, der skal vælge uddannelsesforløb; af studerende, der skal vælge en jobvej; og af virksomheder, der skal ansætte højtuddannede medarbejdere. Den 17. maj 2001 Studieleder Søren Askegaard Syddansk Universitet- Odense Universitet Direktør Ove Bjørn Petersen CA, A-kasse & Jobcenter 3

5 1. Resumé Cand.negot.erne er relativt nye på det danske arbejdsmarked. Den første kandidat kom i 1985, og siden er det gået slag i slag, så der i dag er næsten færdige kandidater. Negoterne arbejder i bogstaveligt forstand på fuld kraft og tid. Dels har de færreste deltidsarbejde, dels er de på arbejdet mange timer om ugen. Negoterne kender ikke til den 37 timers arbejdsuge, der ellers dominerer på det danske arbejdsmarked. 80% arbejder over 37 timer om ugen i gennemsnit. Og 10% arbejder mere end 50 timer om ugen. Blandt de sidste er mændene i overvægt. På dette område ligner negoterne mange andre højtuddannede erhvervsgrupper på arbejdsmarkedet 1. Det er i tidens ånd at satse på en karriere, der går opad. Og sådan er det også for negoterne. Rigtig mange - både mænd og kvinder - har oplevet karrierefremgang, når deres nuværende job sammenlignes med deres tidligere job. 65% har fået mere i løn, og 50% er blevet placeret i en højere position. Hvor arbejder de? Ansættelsesområdet er den private sektor med hovedvægten lagt på industri/fremstilling, IT- og tele, reklame og marketing. Men negoterne spænder vidt. Både hvad branche angår, men også hvad angår stilling. Godt 30% af negoterne befinder sig i en eller anden form for lederjob (projektleder, personalechef, salgschef, marketingchef, produktchef m.v.), heraf langt de fleste i mellemlederstillinger (de er endnu ikke så gamle). Blandt de små 70%, der ikke har lederfunktioner, dominerer de koordinerende, de konsulterende og de undervisningsorienterede job. Men listen over jobbetegnelser er lang og afspejler uddannelsens mangesidede potentialer. Til forskel fra de rene økonomiske erhvervsuddannelser (som fx forskellige cand.merc.-uddannelser) dominerer de klassiske økonomistillinger' ikke blandt kandidaterne. Selvom nogle gør sig som økonomichefer i virksomhederne, er flertallet pejlet ind på stillinger, som vægter mere bløde og varierede kompetencer, som nævnt fx i marketing og personaleafdelinger. Virksomhederne, hvor negoterne er ansat, er mellemstore og store, idet godt to ud af tre er ansat på virksomheder med mere end 50 ansatte. Arbejdsstedet er for langt de fleste selve virksomheden, og hjemmearbejde bruges generelt af de færreste. De fleste har været ansat mellem to og fem år i deres nuværende stilling, og 30% af negoterne overvejer jobskifte inden for det næste år. Omvendt er der næsten 70%, som ikke går med overvejelser om jobskifte; de forventer at være trofaste over for deres nuværende arbejdsplads. Udlandet spiller en stor rolle for negoterne. 40% har arbejdet i udlandet i kortere eller længere perioder. Af disse har 88% arbejdet mere end tre måneder i udlandet, med Tyskland og Frankrig som topscorerne. Tilsvarende vil 47% af negoterne gerne i fremtiden arbejde i udlandet i kortere eller længere perio- 1 Her og andre steder er der kort sammenlignet med andre 'erhvervsøkonomiske grupper'. Sammenligningen knytter an til CA-undersøgelsen: "Job og karriere i den ny økonomi", af lektor, dr.merc. Steen Scheuer, fra

6 der. Her er negoterne - i sammenligning med andre længerevarende erhvervsorienterede uddannelser - helt i top. Den sproglige dimension slår klart igennem i forhold til lysten og muligheden for at arbejde i udlandet. Hvordan finder de jobbene? Negotgruppen er domineret af yngre kvinder, der udgør godt 70% af kandidaterne, og langt de fleste er under 40 år. Ja, hovedparten befinder sig i aldersgruppen mellem 30 og 35 år. Mange bor og arbejder enten på Fyn eller i Københavnsområdet. Det fynske islæt i uddannelsen slår igennem ved, at næsten hver fjerde fortsat befinder sig på Fyn. Kandidaterne er i hovedsagen dimitteret i løbet af 1990'erne. Med engelsk, fransk eller tysk som hovedsprog. Jobbet finder de først og fremmest via traditionelle stillingsopslag i aviser og fagblade, hvorimod nettet hidtil kun har spillet en meget begrænset rolle. Nettet er dog blevet en betydelig kilde til job blandt de yngste kandidater. Studiekammerater, netværk og uopfordrede ansøgninger ligger også højt på listen over jobgivende kontakter. Blandt kvinderne er det hele 14%, som har fået job via uopfordrede ansøgninger. Langt de fleste - nemlig 93% - er med i en a-kasse, og samlet er 67% af de forsikrede med i CA. Langt de fleste opfatter dog ikke arbejdsløshed som en trussel, idet 42% angiver, at der ingen risiko er for, at de bliver arbejdsløse, mens 41% mener, der kun er en ringe risiko. 3% er ledige. Halvdelen af negoterne er med i en faglig forening, heraf 56% i Civiløkonomerne. 5

7 2. Indledning Små tusinde er der blevet uddannet, siden uddannelse blev oprettet i begyndelsen af 1980'erne. Hvordan er det gået med dem? Har de fået job? Hvor har de fået job? Hvilket job har de fået? Og hvordan ser det i det hele taget ud med karrieren og synet på fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som denne rapport forsøger at give svar på. Anledningen til denne rapports udarbejdelse er, at det nu er tyve år siden, cand.negot.-uddannelsen blev oprettet på det daværende Odense Universitet og nuværende Syddansk Universitet. Rapporten baserer sig på en survey undersøgelse af de færdiguddannede. Undersøgelsen blev sat i værk af CA, A- kasse & Jobcenter, og Center for Cand.negot.-studier ved Syddansk Universitet samt SNS (Sammenslutningen af Negot-Studerende) med henblik på at markere negoternes jubilæum. I den forbindelse er der blevet sendt et spørgeskema ud til 872 kandidater. Af disse har 589 svaret, hvilket giver en tilfredsstillende svarprocent på 67,5. Undersøgelsen vurderes til at være repræsentativ for negot-gruppen som sådan, se bilag 1. Tværfaglige kompetencer Sigtet med negot-uddannelserne har siden starten været at opfylde nogle nye behov for særlige kompetencer i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Behovene for tværfaglige kvalifikationer har siden slutningen af 1970'erne været i højsædet på mange virksomheder. Medarbejderne skal ikke alene have snævre økonomiske kompetencer eller snævre sproglige kompetencer. De skal kunne det hele. Og på et højt niveau. Det er dette behov, som negotuddannelserne sigter på at opfylde. Negoterne er mennesker som både behersker sproglige og økonomiske kompetencer, der gør dem både handlende og forhandlende, som den latinske titel candidatus negotiandi på kandidatgraden antyder. Survey en, som denne rapport baserer sig på, er et første systematisk forsøg på at se, om det er gået, som præsten prædikede. Der skal dels ses lidt på, hvordan den typiske negot 'ser ud'. Dernæst skal der ses lidt på negoternes jobsituation og forestillinger om fremtiden. Og det er naturligvis især jobsituationen, der er i centrum for analysen. Undersøgelsens sigte Nogle af de spørgsmål, som vil blive søgt besvaret, vedrører forhold som: Hvilke brancher arbejder negoterne indenfor? Og hvor er det, negoterne arbejder? Er de offentligt eller privat ansatte? Kommer negoterne meget til udlandet? Bruger de deres sproglige kompetence? Hvilke lande dominerer som opholdslande? Er negoterne med på det nyeste nye, når det handler om internet og ? Og i fald det er tilfældet, er det både på arbejdspladserne og hjemme? Og er det især de mandlige, der er på nettet, eller er kvinderne med i samme omfang? 6

8 Hvordan placerer negoterne sig i jobhierarkiet? Fører uddannelsen til lederjob og karriereløft i form af bedre løn og bedre positioner i virksomhederne? Og er prisen i givet fald lange arbejdstider? Eller holder man sig inden for normalarbejdsugen? Hvor fast sidder negoterne i sadlen i deres job? Frygter de arbejdsløshed? Og er de i den forbindelse medlem af en a-kasse og af en faglig organisation? 7

9 3. Hvem er negoterne? Inden vi giver os i kast med den egentlige analyse af, hvad der karakteriserer negoternes jobsituation og muligheder i fremtiden, skal vi opholde os lidt ved negoterne som personer. De centrale spørgsmål er: Hvor mange mænd og kvinder er der? Hvordan er aldersfordelingen? Hvor bor de? Hvordan man end vender og drejer det, tiltrækker negot-uddannelsen først og fremmest kvinder. Som det fremgår af tabel 3.1 er 71% af de færdiguddannede negoter kvinder, mens 29% er mænd. Kønsfordelingen afspejler selvfølgelig det forhold, at negot-uddannelserne har udvikling af sproglig kompetence som et centralt mål. Og sproglige uddannelser domineres traditionelt af kvinder. På den anden side er det også tydeligt, at de økonomiske og erhvervsøkonomiske elementer i uddannelsen ikke skræmmer kvinderne. Tabel 3.1. Negoternes køn. Kvinder 71% Mænd 29% I alt 100% Til forskel fra de rene økonomistudier, som ofte er præget af en betydelig overvægt af mænd, virker denne uddannelses kombination af sprog og økonomi attraktiv for kvinder. Om det så også giver kvinderne muligheder for at opnå attraktive positioner i samfundet i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed, vil vi se på i et senere afsnit, når spørgsmålet om jobkarakteristika og lederstillinger kommer i centrum for analysen. De unge Da uddannelsen er relativ ny, betyder det selvfølgelig, at den samlede gruppe stadig er relativt ung. Langt hovedparten af negoterne er således - som det fremgår af tabel under 35 år. Det er et ungt studium med unge kandidater og spørgsmålet, som stiller sig i den forbindelse, er, om dette unge studium og dets unge kandidater har fået ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet og i givet fald så på hvilket arbejdsmarked. Det skal der vendes tilbage til senere. Tabel 3.2. Negoternes alder år 29% år 48% år 20% år 3% I alt (589)100% Fyn er fin Fyn er fin sang Lasse og Mathilde for efterhånden en del år siden. Og det synes at være et udsagn, som negoterne godt kan skrive under på. I hvert fald bor der temmelig mange negoter på Fyn, nemlig hele 27%. Kun overgået af det storkøbenhavnske område, når der ses på fordelingen på Amter i Danmark. Det ses af tabel 3.3. Sammenlignes de 27% på Fyn med befolkningens forde- 8

10 ling på regioner i Danmark i almindelighed, så er der cirka 9% bosat på Fyn. Den betydelige tilstedeværelse på Fyn er dog ikke overraskende, for uddannelsen ligger kun i Odense, og mange negoter har fynske aner. Derudover bor negoterne i de regioner, der er præget af store byer. Som nævnt bor mange i Storkøbenhavn, men også Århus Amt og Vejle Amt er pænt med. Bopælen nær byområderne hænger givet sammen med, at en lang række af de potentielle arbejdspladser også ligger i disse områder. Noget tyder dog også på, at negoterne i provinsen holder sig i overskuelig afstand til Odense. Skulle virksomheder ønske at ansætte negoter i områder som Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt og Storstrøms Amt skal man lede en del efter dem. De er der, men de er få og spredte. Som det også fremgår af tabel 3.3 har 6% bopæl i udlandet, heraf flest i Frankrig. Mange flere har dog i løbet af deres arbejdsliv haft arbejde i udlandet i kortere eller længere perioder. Som det fremgår senere i afsnit 4, har 41% af negoterne haft arbejde i udlandet. Tabel 3.3. Negoternes bopæl på region/amt/udlandet. Storkøbenhavn* 37% Fyns Amt 27% Århus Amt 9% Vejle Amt 5% Sønderjyllands Amt 4% Ribe Amt 3% Frederiksborg Amt 3% Vestsjællands Amt 2% Nordjyllands Amt 1% Roskilde Amt 1% Viborg Amt 1% Storstrøms Amt 1% Ringkøbing Amt 1% Bornholms Amt -** Frankrig 2% England 1% Tyskland 1% Andre lande 2% I alt (585)101% * København & Frederiksberg kommune samt Københavns Amt. **- betyder, at der ikke er nogen. 0% betyder, at der er fra 1/2% og ned til 1 person. Kilde: CA-Survey Sprog spiller en central rolle på negot-uddannelsen. Og engelsk, fransk og tysk er ikke overraskende de sprog, som de fleste negoter har haft som hovedsprog i deres uddannelse. Det fremgår af tabel

11 Mændenes foretrukne hovedsprog er engelsk og tysk, mens kvindernes foretrukne hovedsprog er engelsk og fransk. 42% af mændene har engelsk som hovedsprog, mod 35% af kvinderne. Til gengæld har 37% af kvinderne fransk som hovedsprog, mens det blot gør sig gældende for 22% af mændene. Tysk som hovedsprog har 31% af mændene mod 23% af kvinderne (fremgår ikke af tabellen). Tabel 3.4. Hovedsprog blandt negoterne. Engelsk 37% Fransk 33% Tysk 25% Spansk 5% Arabisk 0% I alt (586) 100% 10

12 4. Negoterne Mest i det private og ofte i udlandet. Blandt de traditionelle karakteristika som fremhæves, når talen falder på dansk erhvervsstruktur, er der især to, der falder i øjnene. For det første er det offentlige arbejdsmarked betydeligt. Godt en trediedel af alle lønmodtagere er ansat i stat, amter eller kommuner. Og for det andet er dansk erhvervsstruktur karakteriseret ved mange små virksomheder. Op mod en tredjedel af lønmodtagerne arbejder på virksomheder med mindre end 25 ansatte. I forhold til begge disse karakteristika afviger negoterne. For det første arbejder negoterne generelt på virksomheder, som er, hvad vi i dansk sammenhæng må betegne som mellemstore. Det fremgår af tabel 4.1. Samtidigt arbejder langt de fleste negoter i den private sektor. Det fremgår af tabel 4.2. Godt 40% af negoterne arbejder på virksomheder med mellem 50 og 500 ansatte. Til gengæld er det blot 7%, som arbejder på virksomheder med mindre end 10 ansatte. Tallene er på sin vis ikke overraskende. Virksomheder skal have en vis størrelse, for at negoternes på sin vis relativt specialiserede kompetencer kommer til sin ret. Tabel 4.1. Negoter fordelt efter størrelse på virksomheden. Antal ansatte på virksomheden 1-10 ansatte 7% ansatte 13% ansatte 8% ansatte 13% ansatte 17% ansatte 11% ansatte 8% ansatte 17% % Total (554)100% De privatansatte At relativt få negoter arbejder i den offentlige sektor fremgår som nævnt af tabel % arbejder med offentlig administration, og en del af de 8%, der arbejder med undervisning, gør det givet også inden for den offentlige sektor, men langt størstedelen af de andre erhverv er knyttet til den private sektor. Heller ikke dette er vel nogen overraskelse, da uddannelsen tager sigte på at skabe forretningsfolk med både sproglig og økonomisk kompetence. Hvad tallene dog viser er, at det er lykkedes at skabe kandidater, der finder deres job inden for nogle af de områder, som var målet. 11

13 Industri og fremstillingsvirksomhed er den dominerende branche. 22% er ansat her indenfor, mens 18% er ansat inden for IT og tele. På samme tid er det også tydeligt, at handelsdimensionen i uddannelsen slår igennem i forhold til jobvalget. 16% af negoterne er enten beskæftiget med import/eksport, detailhandel eller engroshandel. Tabel 4.2. Negoter fordelt på branche. Industri/fremstillingsvirksomhed 22% IT- og tele 18% Eksport/import 10% Undervisning 8% Reklame og marketing 8% Offentlig administration 5% Finans, bank, forsikring, realkredit 4% Detailhandel 4% Engroshandel 4% Andre brancher 15% I alt (569) 98% Arbejdsplads Fyn, København og udlandet Ser vi på virksomhedens placering, tegner der sig et billede, som er meget parallelt til det billede, vi så omkring negoternes bopæl. Storkøbenhavn og Fyn dominerer i forhold til virksomhedens placering. Og igen er der en række, som arbejder på virksomheder i udlandet. Tabel 4.3. Virksomhedens placering på region/amt/udlandet. Storkøbenhavn* 38% Fyns Amt 24% Århus Amt 8% Vejle Amt 6% Sønderjyllands Amt 4% Ribe Amt 3% Frederiksborg Amt 3% Vestsjællands Amt 2% Nordjyllands Amt 1% Roskilde Amt 1% Viborg Amt 1% Storstrøms Amt 1% Ringkøbing Amt 1% Bornholms Amt - Frankrig 2% England 1% Tyskland 1% Andre lande 3% I alt (589)100% *København & Frederiksberg kommune samt Københavns Amt. 12

14 Udlandet spiller i det hele taget en stor rolle for negoterne. 41% har arbejdet i udlandet i kortere eller længere perioder, så den sproglige kompetence, som udvikles i studietiden, får mange brug for i den forbindelse. Det fremgår af tabel 4.4. Igen er det tydeligt, at intentionerne med uddannelsen slår igennem. Negot-uddannelsen er for mange en adgangsbillet til udlandsophold. Tabel 4.4. Arbejde i udlandet. Har arbejdet i udlandet 41% Har ikke arbejdet i udlandet 58% Ikke besvaret 1% I alt (589) 100% Af dem, der har arbejdet i udlandet, har næsten 90% arbejdet der mere end fire måneder. Derudover har 16% af dem, der har arbejdet i udlandet, mere end tre års ophold (fremgår ikke af tabellen). Adskillige har også haft flere udlandsophold. 36% har været i udlandet i mindst to forskellige perioder. Negoterne er altså i vidt omfang en gruppe, der har taget verden til sig. Forestillingen om, at de unge nu om stunder rejser meget, arbejder i udlandet osv. viser sig her rent faktisk at holde stik. 13

15 5. Job og karriere Når vi kigger på unge uddannelser som negot-uddannelsen, er det selvfølgeligt interessant at tegne et billede af den type job, som kandidaterne befinder sig i. Og når der så yderligere er tale om en uddannelse, som på en række områder forsøger at gå på tværs af traditionelle fagopdelinger både på universitetet og i erhvervslivet, bliver det endnu mere spændende at se resultatet. Tegner der sig nogle entydige tendenser, hvor bestemte typer af job dominerer, eller er billedet mere varieret? Det skal vi se lidt på i dette afsnit. Lad det være sagt med det samme. Det er meget forskellige stillinger, som negoterne besidder. For at vise spredningen, er der taget alle de stillingskategorier med, som mindst 1/2% (rundes op til 1% i tabellen) af negoterne har anført, at de besidder. Det giver de 36 stillingsbetegnelser, se tabel 5.1. Projektlederne Den mest almindelige stillingsbetegnelse for negoterne er projektledertitlen. En tiendedel af negoterne har denne type stilling. Titlens udbredelse afspejler naturligvis det forhold, at mange arbejdsfunktioner i dag er knyttet til forskellige former for projektopgaver. De tider er forbi, hvor den ansatte år ud og år ind sad med samme snævre arbejdsområde. Og hvor det var de samme kollegaer, der arbejdede sammen. Projektarbejdsformen spiller en betydelig rolle i dagens virksomheder, og denne undersøgelse peger i retning af, at negoterne passer godt til denne arbejdsform. Det tværfaglige indhold, som ofte præger projekter på arbejdspladserne, ligger formentlig godt til negoterne, netop fordi de - mere end så mange andre - har fået det tværfaglige ind med modermælken. Ellers ligger stillingskategorier som produktchef og underviser i top. Marketing og reklamejob er tilsvarende udbredte. Og 5% er enten marketingkoordinator eller marketingchef. Web-jobbene er til gengæld ikke noget, der fanger i negot-verdenen, for der er ingen web-jobbetegnelser blandt de 36 mest brugte stillingskategorier. To negoter anførte i deres svar, at de var web-koordinatorer, mens ingen satte kryds i web-master eller web-designer muligheden. Tabel 5.1. De 36 mest brugte stillingsbetegnelser. Projektleder 10% Produktchef 7% Underviser 5% Marketingkoordinator 5% Marketingchef 5% Konsulent 4% Direktør 4% Key Account Manager 3% Salgschef 3% Salgskonsulent 2% Eksportchef 2% Eksportassistent 2% Afdelingsleder 2% Analytiker 1% 14

16 Controller 1% Chefkonsulent 1% Direktionssekretær 1% Indkøber 1% Informationsassistent 1% Indkøbschef 1% IT-konsulent 1% Kundeservicemedarbejder 1% Markedschef 1% Marketingkonsulent 1% Personalechef 1% Personalekonsulent 1% Personaleudviklingskonsulent 1% Produktassistent 1% Projektmedarbejder 1% Salgsassistent 1% Salgsdirektør 1% Sekretær 1% Trainee 1% Økonom 1% Økonomichef 1% Fuldmægtig 1% Andet 23% I alt (569)100% Leder eller ikke leder På forhånd kunne man måske forvente, at det var så som så med egentlige lederjob. Størstedelen af negoterne er som omtalt tidligere mellem 30 og 35 år, og alene det peger vel i retning af, at der må være grænser for antallet af job med lederansvar. Det tager trods alt nogle år at blive leder på en virksomhed, selvom ambitionerne og lysten måske er der. Imidlertid er der relativt mange negoter, som har underordnede i deres nuværende arbejdsfunktion, og som derfor må siges at have en form for lederansvar. Det fremgår af tabel 5.2, hvor antallet af underordnede er anført. Mindst 33% har én underordnet i deres nuværende stilling, hvilket peger i retning af, at negot-uddannelsen giver gode muligheder for at etablere sig som leder i virksomhederne. Der er dog en vis forskel på, i hvilket omfang mænd og kvinder bliver ledere. For kvindernes vedkommende anfører 30%, at de har underordnede, mens tallet for mændenes vedkommende er 43%. Der er altså en tendens til, at de mandlige negoter oftere har lederjob end de kvindelige - en tendens, der kendes fra det danske samfund i almindelighed. Generelt er det dog en betragtelig del også af kvinderne, som besidder lederjob. 15

17 Tabel 5.2. Lederstillinger, antal underordnede % % % % % Flere end 100 0% Ingen underordnede 61% Ikke besvaret 6% Total (589)100% Kilde: CA-survey 2001 Negoten arbejder meget De relativt mange med lederpositioner trods kandidaternes relative unge alder, afspejler måske, at negoterne arbejder meget. I hvert fald er det tydeligt, at den 37 timers arbejdsuge, som i almindelighed gælder på det danske arbejdsmarked, ikke gælder her. Mange arbejder betydeligt mere end 37 timer om ugen. Det fremgår af tabel 5.4. Samtidigt har også langt de fleste af negoterne fuldtidsarbejde. Det ses af tabel 5.3. Her ses det, at 86% har fuldtidsarbejde, mens 4% har deltidsarbejde. Resten har enten orlov (5%) eller er ledige (3%). Tabel 5.3. Jobstatus (mand/kvinde). Total Kvinder Mænd Fuldtidsarbejde 86% 83% 96% Deltidsarbejde 4% 6% 1% På orlov 5% 7% - Ledig 3% 3% 2% Andet (under uddannelse, 2% 1% 1% hjemmegående m.v.) I alt (589) 100% (418) 100% 171 (100%) Ser vi på kønsfordelingen i forhold til, hvem der har fuldtidsarbejde, og hvem der har deltidsarbejde, er der flest mænd med fuldtidsarbejde. 96% af mændene har fuldtidsarbejde; kun 1% arbejder på deltid. Blandt kvinderne arbejder 83% på fuldtid, mens 6% er på deltid, og 7% er på (barsels)orlov. Deltid er altså meget lidt udbredt blandt negoterne, og det gælder både blandt kvinder og mænd. Når man arbejder, arbejder man på fuldtid. Deltidsarbejdsformen går tydeligvis ikke sammen med de job, som negoterne har. At arbejde på fuldtid indebærer dog ikke, at man nøjes med at arbejde 37 timer om ugen, sådan som normen foreskriver i Danmark. Hele 82% af negoterne anfører, at de arbejder mere end 37 timer om ugen i gennemsnit. Det ses af tabel 5.4. Og næsten 30% anfører, at de arbejder mere end 46 timer om ugen. De lange arbejdstider bekræfter det hidtidige billede af, at negoterne går karriereorienteret til deres job. Man vil gerne frem og lægger den tid på arbejdet, som synes nødvendigt. 16

18 Tabel 5.4. Arbejdstid per uge (mand/kvinde). Total Kvinder Mænd 0-30 t/u 3% 4% 1% t/u 3% 4% 1% 37 t/u 13% 14% 9% t/u 26% 29% 19% t/u 26% 27% 23% t/u 21% 15% 36% t/u 8% 7% 10% 61+ t/u 1% 0% 1% I alt (556)101% (394) 100% (162) 100% Sammenligner vi mændenes og kvindernes arbejdstid, ses det, at 47% af mændene anfører, at de arbejder mere end 45 timer om ugen i gennemsnit. Det tilsvarende tal for kvinderne er 22%. De mandlige negoter arbejder altså ofte længere end kvinderne (eller også er de bare lidt mindre ærlige i deres besvarelse af spørgeskemaet). 17

19 6. Karrieren går fremad - mod nye jobskift? Som det blev vist i forrige afsnit arbejder negoterne generelt meget. Det betyder også, at de i større omfang end lønmodtagere i almindelighed har forventninger om at kunne se positive tendenser i karriereudviklingen. De lange arbejdstider skulle gerne komme til syne i lønningsposen og karrieren. Samtidigt er negoterne samlet så relativt unge, at de endnu ikke kan forventes at have nået karrierens højdepunkt. Fremtiden ligger stadig foran de fleste af kandidaterne. 65% har haft lønmæssig fremgang i deres nuværende job i forhold til deres tidligere job. 6% har dog også oplevet lønnedgang. Det ses af tabel 6.1. Der er også blevet spurgt til, om den enkelte har oplevet fremgang, for så vidt angår position. 52% svarer ja til en sådan positionsfremgang i deres nuværende job i forhold til deres tidligere job. Billedet tyder på, at negoterne befinder sig i karriereorienterede job. Der skal dog også her tages hensyn til det forhold, at negoterne er relativt unge. Og da unge ofte starter relativt lavt i job- og lønhierarkiet, er det forventelig med en eller anden fremgang. Tabel 6.1. Karriereudvikling. Er nuværende job på et andet niveau end det umiddelbart foregående? Niveau For så vidt angår løn For så vidt angår position Højere 65% 52% Samme 11% 24% Lavere 6% 5% Intet forudgående job 15% 15% Intet svar 2% 5% I alt (569)100% (569) 100% Mange brancheskift Når nye job skal søges, søger man så der, hvor man kom fra? Eller søger man over i nye brancher? Noget tyder på, at negoterne i relativt stort omfang søger over i nye brancher. Som det ses af tabel 6.2 har godt halvdelen af de jobskiftende samtidig skiftet branche. Tilsvarende har jobskiftet ikke impliceret et brancheskift for 45%. Niveauet for brancheskift er noget større end på arbejdsmarkedet i almindelighed. Imidlertid er det nødvendigt for grupper med relativt specialiserede kompetencer at være åbne over for mange virksomheder og mange brancher. Ellers er der simpelthen ikke job nok. Noget tyder således på, at det mere er selve jobbets karakter, der binder negoten end brancherne som sådan; et fænomen, vi også kender fra andre grupper af højtuddannede. 18

20 Tabel 6.2. Brancheskift ved nyt job. Nyt job i anden eller samme branche. Fra næstsidste til seneste job Fra tredjesidste til næstsidste job Ny branche 56% 55% Samme branche 44% 45% I alt (353) 100% (172) 100% Netværkeren Stilles spørgsmålet om, hvordan den enkelte negot har fået sit nuværende job, så fremgår resultatet af tabel 6.3. I den sammenhæng dominerer de traditionelle jobsøgningsmåder. Stillingsannoncer i aviser og fagblade er højt placeret som adgangsgivende til job, mens de nye internettider kun i begrænset omfang er slået igennem. 5% har fået job ved at søge på internettet, mens 2% har benyttet en af de mange CV-databaser. Måske relativt få i betragtning af, at netop disse nye medier henvender sig til grupper som negoter. Ser man dog på dimittenderne fra de to sidste år, så viser det sig, at 17% af dem fik deres nuværende job gennem internettet. Unægtelig noget, der peger i retning af, at nettet er på vej frem. Sociale netværk er generelt også betydningsfulde for negoternes jobmuligheder. Næsten hver femte har fået job gennem personlige netværk. Det understreger betydningen af at etablere og vedligeholde kontakter. Denne netværksorienterede måde at håndtere karriereudviklingen på kommer også til udtryk i, hvem negoterne vil rådføre sig med, når karriereplanlægningen skal sættes i højsædet. På et spørgsmål om, hvem den enkelte vil rådføre sig med 'når det gælder vejen til at nå karrieremål inden for de næste fem år', nævner 29% deres tidligere studiekammerater (fremgår ikke af tabel). Personlige kontakter er altså overordentlig vigtige for negoterne -både når det drejer sig om at få nye job, men også når de skal afklare nye muligheder og overveje alternative job. Tabel 6.3. Jobsøgning. Hvordan fik du dit nuværende job? Stillingsopslag i avis eller fagblad 40% Personligt netværk 18% Uopfordret ansøgning 12% Intern rekruttering 8% Søgning på internettet 5% Emnebank 3% CV-database på nettet 2% Andre måder 11% I alt (569)100% Det skal nævnes, at kvinder i højere grad end mændene har fået deres job ved at lave uopfordrede jobansøgninger, nemlig hele 14% mod kun 7% for mændenes vedkommende (fremgår ikke af tabellen). 19

21 På jagt efter nye job Jobsøgning er en del af negoternes hverdag. Næsten en tredjedel overvejer at skifte job inden udgangen af dette år. Der er altså et vist ønske om at bevæge sig fra et job til et andet. Det ses af tabel 6.4. Derimod er der dog også 24%, som helt afviser muligheden for at skifte job inden for en overskuelig fremtid, ligesom 43% antageligt ikke vil skifte job. Det peger i retning af, at en stor gruppe af negoter er meget trofaste over for deres nuværende arbejdsgiver. Tabel 6.4. Planer om jobskifte inden december Ja, helt sikkert 13% Ja, det er nok muligt 18% Nej, antagelig ikke 43% Nej, helt bestemt ikke 24% Ikke svaret 2% I alt (589)100% 20

22 7. Fremtiden - med på nettet, gerne til udlandet og opad i hierarkiet For fem år siden var der ingen - eller i hvert fald meget få - for hvem begreber som internet og gav mening. Breve og telefon var stadig de vigtigste medier til udveksling af informationer. Siden er meget som bekendt forandret. Og det er et område, hvor negoterne er godt med. Langt de fleste er deltagere på nettet og bruger både i arbejdslivet og privat. Det fremgår af tabel % har adgang til og internet på arbejdet, mens 84% også har adgangen derhjemme. Tabel og internet. På arbejdet Hjemme Har adgang til og internet 95% 84% Har ikke adgang til og internet 4% 15% I alt (583) 99% (588)99% Kilde: CA-survey 2001 Forestillingen om, at det i overvejende grad er mænd, der er på nettet, holder ikke for negoternes vedkommende. Mænd og kvinder har i lige stort omfang adgang til nettet. Både på arbejdet og derhjemme. Udlandet trækker Internationalisering er - som det er fremgået af de tidligere afsnit - ikke ubekendt for negoterne. Godt 40% har været i udlandet tidligere i forbindelse med deres arbejde (tabel 4.4). Men der er også mange, der ser udlandsophold som en del af fremtiden. Så selv om mange fortsat har valgt at placere deres bopæl på Fyn, udtrykker det ikke generelt en mangel på villighed til mobilitet. 53% har enten konkrete planer om udlandsophold eller kunne godt tænke sig en periode i udlandet. Her er der dog også, som andre steder i materialet, forskel på mænds og kvinders ønsker. Kvinderne ønsker i mindre grad end mændene at komme til udlandet. 47% af kvinderne har ønsker eller planer om udlandsophold, mens tallet for mændene er 63% (fremgår ikke af tabellen). Alt i alt understreger tallene imidlertid endnu engang, at den sproglige dimension i studiet kommer til sin ret. Mange bruger sproget i forbindelse med udlandsophold og mange ønsker at bruge det. Tabel 7.2. Vil gerne til udlandet i fremtiden. Har ingen planer eller ønsker om periode i udlandet 43% Kunne godt tænke sig en periode i udlandet 47% Har konkrete planer om periode i udlandet 6% Ikke besvaret 4% I alt (589)100% 21

23 Opad i hierarkiet Hvor ser negoterne sig selv karrieremæssigt om nogle år? I survey'en er der spurgt til, hvor den enkelte ser sig selv stillingsmæssigt om fem år. Og tendensen er klar. Negoterne vil gerne opad i hierarkiet. Chefstillingerne dominerer i forestillingerne om fremtiden. Mere end hver tiende ser sig selv som marketingchef i en virksomhed. Det fremgår af tabel 7.3. Og 7% ser sig selv i en direktørstilling om fem år. Det er den position, der opnår den næsthøjeste score blandt negoterne. Her er det dog tydeligt, at det først og fremmest er mændene, der ser sig selv som direktører om fem år. 20% af mændene har sat kryds ved direktørjobbet, mens det blot er tilfældet for 2% af kvinderne. Kvinderne hælder i større omfang end mændene mod mellemlederjobbene. Projektlederrollen er stadig med som betydningsfuld rolle for fremtidens negoter. Her er det også 7%, der tror de befinder sig i den position. Igen tegnes der et billede af, at negoterne generelt er ambitiøse folk. Forventningerne til fremtiden peger mod pil opad. Tabel 7.3. Hvilken stilling ser du dig selv i om fem år? Marketingchef 11% Direktør 7% Projektleder 7% Marketingkoordinator 5% Produktchef 5% Konsulent 4% Eksportchef 4% Salgschef 4% Markedschef 4% Andet 39% Ikke besvaret 10% I alt (589)100% 22

24 8. Arbejdsløshed og faglig organisering Ønsket om at gøre karriere og ønsket om at arbejde i udlandet er som nævnt forhold, der kendetegner mange negoter. Begge dele peger i retning af en stor tiltro til fremtiden. Det betyder imidlertid ikke, at fremtiden opfattes som værende uden usikkerhedsmomenter. Nogle frygter arbejdsløshed, selvom det langt fra er flertallet. Det ses af tabel % anfører en betydelig eller en vis risiko for arbejdsløshed inden for en overskuelig fremtid, mens 83% finder, at der kun er en ringe eller slet ingen risiko. Det understreger igen, at negoterne ser lyst på fremtiden. Tabel 8.1. Negoternes vurdering af risiko for arbejdsløshed i kortere eller længere periode inden december Der er betydelig risiko 3% Der er en vis risiko 6% Der er kun ringe risiko 41% Det er der slet ingen risiko for 42% Det er umuligt at sige 6% Ikke besvaret 2% I alt (589)100% Man kunne tro, at denne risikovurdering i forhold til at miste sit job betød, at negoterne eksempelvis kun i begrænset omfang meldte sig ind i en arbejdsløshedskasse. Det er imidlertid langt fra tilfældet. Snarere tværtimod. 93% er medlem af en a-kasse, se tabel 8.2. Så selvom tiltroen til fremtiden er stor, så lurer bekymringen over arbejdsløsheden alligevel. Og det gør sig i nogenlunde lige stort omfang gældende for både mænd og kvinder. 44% af negoterne har da også prøvet at være arbejdsløse i perioden siden 1995 (fremgår ikke af tabellen), så mange har erfaringer med arbejdsløsheden, selvom det for en stor dels vedkommende givet er i sammenhæng med færddiggørelsen af studierne. Når så mange er medlem af a-kassen afspejler det givet også det forhold, at negoterne grundlæggende er ansat i konjunkturfølsomme erhverv og virksomheder. Når eksporten går godt, er der behov for negoter. Når den går dårligt, bliver jobbet usikkert; man befinder sig i den forstand i kernen af det private erhvervsliv med de risici, det indebærer. Og man er bevidst om risiciene og forsikrer sig herimod. Tabel 8.2. Negoters medlemskab af a-kasse og faglig forening. Ja nej I alt Medlemskab af a-kasse 93% 7% (589) 100% Medlemskab af faglig forening 50% 50% (589) 100% 23

25 Tilknytningen til faglige foreninger ligger noget lavere end niveauet for a- kassemedlemskab. Og det ligger noget under det niveau, vi i øvrigt kender fra en dansk sammenhæng. Generelt ligger organisationsgraden på det danske arbejdsmarked på omkring 80%. For negoternes vedkommende ligger den - som det fremgår af tabel på 50%. Det er dog velkendt, at funktionærgrupper og især højere funktionærer generelt er mindre tilbøjelige til at melde sig ind i en faglig organisation end lønmodtagere i almindelighed. Relativt set er lidt flere kvinder end mænd medlem af en faglig forening. 52% af kvinderne er medlem af en faglig forening, mens det tilsvarende tal for mændene er 44% (fremgår ikke af tabellen). Civiløkonomerne og DJØF er klart de faglige foreninger, som tiltrækker negoterne mest. Blandt de organiserede er 56% medlem af Civiløkonomerne og 28% af DJØF. Tabel 8.3 Tilknytning til faglig forening. Civiløkonomerne (tidligere FDC) 56% DJØF 28% Finansforbundet 2% HK 2% Handelsskolernes Lærerforening 2% Ledernes Hovedorganisation 2% Andre faglige foreninger 6% I alt (293) 98% Som det ses af tabel 8.3 er negoterne generelt medlemmer af mange forskellige faglige foreninger, om end Civiløkonomerne og DJØF dominerer. Der er altså en vis grad af organisationsutydelighed omkring kandidaternes tilhørsforhold til de faglige organisationer. Det kan ikke afvises, at denne organisationsutydelighed i sig selv er medvirkende til den relativt lave organisationsgrad blandt negoterne. Internationale erfaringer peger i retning af, at organisationsgraden generelt er lav i de lande og de sektorer, hvor der flere faglige organisationer 'kæmper' om de samme faggrupper. For så vidt angår tilknytningen til en a-kasse, fremgår det af tabel 8.4, at negoterne først og fremmest foretrækker CA, A-kasse & Jobcenter med 67% af de forsikrede. Tabel 8.4 Tilknytning til a-kasse. CA 67% AAK 24% HK, ASE, FTF-A, Lederne, Magistrene, Kristelig a- 6% kasse (1% på hver) Udenlandsk a-kasse 1% Andre a-kasser 1% I alt (549) 99% 24

26 Bilag 1 Undersøgelsens gennemførelse og repræsentativitet Spørgeskemaet er sendt ud til 872 negot-kandidater. Heraf stammer 782 fra negot-studiets database over kandidater, mens CA har haft yderligere 90 negoter registreret. Der er - efter rykkerprocedure - indkommet 589 besvarede spørgeskemaer. Det giver en svarprocent på 67,5%, hvilket er en god svarprocent for en undersøgelse af denne karakter. Spørgeskemaet har været sendt ud i perioden marts-april Og denne rapport er skrevet i maj På en række områder har denne rapport trukket på tidligere erfaringer fra rapporter udarbejdet i CA-regi. Især rapporten Job og karriere i den ny økonomi - en CAundersøgelse fra 2000 af lektor, dr.merc. Steen Scheuer har været brugt som inspiration. Selvom svarprocenten er tilfredsstillende, er der alligevel en risiko for, at respondenterne måske udgør et specielt segment af gruppen. Det kunne være, at kun de kvindelige negoter havde svaret på spørgeskemaet, og at alle de mandlige negoter havde smidt skemaet i papirkurven. Eller at kun de 'gamle' kandidater syntes, de ville bruge tid på at udfylde skemaet. Med henblik på at vurdere om, der på den ene eller anden måde er denne form for systematisk bortfald, er survey-populationen nedenfor sammenlignet med en række karakteristika ved den samlede population. Udgangspunktet for sammenligningen er negot-studiets database på 782 kandidater. Repræsentativiteten er søgt vurderet med udgangspunkt i negoternes dimmitendår, køn og valg af hovedsprog. Som det fremgår af tabel 9.1 er de forskellige dimmitendårgange fint repræsenteret i survey'et. Der er dog en mindre underrepræsentation af negoter i survey'et, der er uddannet i perioden Tabel 9.1 Repræsentativitet i forhold til dimittendår. Survey Negot-database % 12% % 38% % 47% % 4% I alt (585)100% (777)101% og Negot-studiet 25

27 Tabel 9.2 viser en meget fin overensstemmelse mellem svarpersonernes køn i survey'et og den kønsrepræsentation, der i almindelighed har været blandt studiets færdige kandidater. Tabel 9.2. Repræsentativitet i forhold til køn. CA-Survey Negot-database Kvinder 71% 72% Mænd 29% 28% I alt (589)100% (782)100% og Negot-studiet Tilsvarende er der en fin overensstemmelse mellem kandidaternes hovedsprog i survey'et og på uddannelsen i almindelighed. Det fremgår af tabel 9.3. Tabel 9.3. Repræsentativitet i forhold til hovedsprog. CA-Survey Negot-database Engelsk 37% 37% Fransk 33% 31% Tysk 25% 27% Spansk 5% 5% Arabisk 0% 0% I alt (586)100% (781) Alt i alt må det konkluderes, at intet tyder på systematiske bortfaldsmekanismer i survey-undersøgelsen. Survey'et må således betragtes som udtrykkende et repræsentativt billede af alle negoters situation. 26

28 Spørgeskema Negot.ernes uddannelse, job og karriere Center for Cand.negot-Studier, Syddansk Universitet, Odense Universitet din forsikring din karriere

29 Din person 1. Hvornår er du født? Hvilket køn har du? (sæt én ring) 1. Mand 2. Kvinde 3. Hvor bor du? (skriv ét tal, se boks A) 4. Hvornår dimitterede du? 19 Hvilket hovedsprog? 5. Har du taget en efterfølgende uddannelse? 6. Har du og internet på arbejde? (sæt én ring) 1. Ja, hvilken 2. Nej 1. Ja 2.Nej 7. Har du og internet hjemme? (sæt én ring) 1. Ja 2. Nej 8. Er du medlem af en a-kasse? (Sæt en ring) 1. Ja 2. Nej 9. Er du medlem af en faglig forening? (sæt en ring) Hvis ja, hvilken? 1. CA 2. AAK 3. HK 4. Anden, hvilken 1. Ja 2. Nej Hvis ja, hvilken? 1. Civiløkonomerne (tidligere FDC) 2. DJØF 3. Anden (angiv): Boks A - Amter 1. Bornholms Amt 2. Frederiksberg Kommune 3. Frederiksborg Amt 4. Fyns Amt 5. Københavns Amt 6. Københavns Kommune 7. Nordjyllands Amt 8. Ribe Amt 9. Ringkøbing Amt 10. Roskilde amt 11. Storstrøms Amt 12. Sønderjyllands Amt 13. Vejle Amt 14. Vestsjællands Amt 15. Viborg Amt 16. Århus Amt Udlandet, anfør hvilket Boks C - Brancher 1. Detailhandel 2. Eksport/import 3. Engroshandel 4. Finans, bank, forsikring, realkredit 5. Hotel og restaurant 6. Interesse- og brancheorganisationer 7. IT- og tele 8. Offentlig administration 9. Reklame og marketing 10. Revision 11. Shipping og transport 12. Industri/fremstillingsvirksomhed 13. Bygge og anlæg 14. Sundhedsvæsenet 15. Undervisning 16. Øvrige, angiv hvilken: 10. Jobstatus: Er du for tiden? (sæt én ring) 1. I arbejde på fuld tid 2. I arbejde på deltid 3. Ledig 4. I jobtræning 5. På orlov 6. På efterløn 7. Under uddannelse 8. Andet Dit nuværende job 11. Hvad er din stillingsbetegnelse? (skriv ét tal, se boks B) 12. Hvilken branche arbejder du i? (skriv ét tal, se boks C) 13. Hvor mange ansatte er der i virksomheden? (Hele den juridiske virksomhed eller koncern. Hvis virksomheden er international, da dog kun antal ansatte i den danske del af virksomheden) ansatte 14. Hvor ligger virksomheden? (Den fysiske arbejdsplads, hvor du tilbringer størstedelen af din arbejdstid) (skriv ét tal, se boks A)

30 15. Har du underordnede og i så fald hvor mange? (Ingen underordnede angives som 0 ) underordnede 16. Har du mulighed for at arbejde hjemme? Hvor ofte gør du det i så fald? (sæt én ring) 1. Det meste af ugen 4. Sjældnere dage om ugen 5. Kan ikke arbejde hjemme gange månedligt 17. Hvor ofte arbejder du ude hos kunder, klienter, eksterne samarbejdspartnere o.lign.? (sæt én ring) 1. Det meste af ugen 4. Sjældnere dage om ugen 5. Slet ikke gange månedligt 18. Hvad er din gennemsnitlige, faktiske arbejdstid i din hovedstilling, inklusiv overarbejde mm.? (Hvis din arbejdstid varierer meget stærkt, angiv da et gennemsnit bedømt over de sidste par måneder) timer om ugen Din karriere og din fremtid 19. Hvor længe har du haft dit nuværende job? antal år 20. Er dit nuværende job på et andet niveau mht. løn eller position end det job, du havde umiddelbart før? (sæt én ring) Løn 1. Højere 3. Lavere 2. Samme 4. Intet foregående job (sæt én ring) Position 1. Højere 3. Lavere 2. Samme 4. Intet foregående job 21. Hvordan fik du dit nuværende job? (sæt én ring) 1. Stillingsopslag i avis eller fagblad 5. CV-database på nettet 2. Uopfordret ansøgning 6. Søgning på internettet 3. Personligt netværk 7. Andet 4. Emnebank Hvis andet, angiv da hvordan: 22. Hvor mange virksomheder har du været ansat i siden din dimission? 23. Hvad var dit seneste job? a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): b. Branche (skriv ét tal, se boks C): c. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): d. Hvor længe var du ansat dér? år 24. Hvad var dit næstsidste job? a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): b. Branche (skriv ét tal, se boks C): c. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): d. Hvor længe var du ansat dér? år 25. Hvad var dit tredjesidste job? a. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): b. Branche (skriv ét tal, se boks C): c. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): d. Hvor længe var du ansat dér? år Boks B - Stillinger 1. Administrationschef 2. Afdelingsleder 3. Analytiker 4. Bankassistent 5. Bankdirektør 6. Bankfuldmægtig 7. Bogholder 8. Chefkonsulent 9. Controller 10. Desktopper 11. Direktionssekretær 12. Direktør 13. Distributionschef 14. Driftsøkonom 15. Eksportassistent 16. Eksportchef 17. Erhvervskonsulent 18. Finansieringsrådgiver 19. Handelsattaché 20. Indkøber 21. Indkøbschef 22. Informationsassistent 23. Informationschef 24. Investeringsrådgiver 25. IT-assistent 26. IT-chef 27. IT-konsulent 28. Key Account Manager 29. Konsulent 30. Kundeservicemedarbejder 31. Kursusleder 32. Kvalitetsmedarbejder 33. Lagerassistent 34. Lagerchef 35. Ledelseskonsulent 36. Logistikassistent 37. Logistikchef 38. Logistikkoordinator 39. Managementkonsulent 40. Markedschef 41. Marketingassistent 42. Marketingchef 43. Marketingkonsulent 44. Marketingkoordinator 45. Medieplanlægger 46. Miljømedarbejder 47. Organisationschef 48. Personaleassistent 49. Personalechef 50. Personalekonsulent 51. Personaleudviklingskons. 52. Planlægningschef 53. Produktassistent 54. Produktchef 55. Projektleder 56. Projektmedarbejder 57. Regnskabschef 58. Regnskabsmedarbejder 59. Reklameassistent 60. Reklamechef 61. Reklamekonsulent 62. Revisor 63. Revisorassistent 64. Sagsbehandler 65. Salgsassistent 66. Salgschef 67. Salgsdirektør 68. Salgskonsulent 69. Sekretær 70. Seniorkonsulent 71. Shippingassistent 72. Skatterevisor 73. Speditør 74. Tekstforfatter 75. Telefoninterviewer 76. Telemarketingassistent 77. Telemarketingchef 78. Trainee 79. Uddannelseskonsulent 80. Underviser 81. Virksomhedsrådgiver 82. Web-designer 83. Web-koordinator 84. Web-master 85. Økonom 86. Økonomichef 87. Økonomidirektør 88. Andet Vend

31 26. Har du haft arbejde i udlandet? (sæt én ring) 1. Ja 2. Nej Hvis ja, hvor mange ophold? (sæt én ring) 1. Et 2. To 3. Tre eller flere Anfør hvor lang tid og hvilket land Antal måneder land Antal måneder land Antal måneder land 27. Har du ønsker eller planer om at arbejde en periode i udlandet? (sæt én ring) 1. Nej, ingen planer eller ønsker 2. Ja, det kunne jeg godt tænke mig 3. Ja, jeg har konkrete planer 28. Fremtiden - Hvilket job ser du dig selv i om fem år? 1. Stillingsbetegnelse (skriv ét tal, se boks B): 2. Branche (skriv ét tal, se boks C): 3. Virksomhedens adresse (skriv ét tal, se boks A): 29. Hvem vil du rådføre dig med, når det gælder vejen til at nå dine egne karrieremål for de næste fem år? (sæt ring om de to vigtigste) 1. Min nærmeste familie 5. Kolleger på nuværende arbejdsplads 2. CA's jobservice, CJ 6. Din arbejdsgiver 3. Min faglige forening 7. Andet sted 4. Tidligere studiekammerater Hvis 'Andet sted', angiv da hvor: 30. Har du planer om jobskifte inden december 2001? (sæt én ring) 1. Ja, helt sikkert 3. Nej, antagelig ikke 2. Ja, det er nok muligt 4. Nej, helt bestemt ikke 31. Har du været arbejdsløs efter 1. januar 1995? (sæt én ring) 1. Ja 2. Nej 32. Hvordan vurderer du risikoen for at blive arbejdsløs i en kortere eller længere periode inden december 2001? (sæt én ring) 1. Der er betydelig risiko 4. Det er der slet ingen risiko for 2. Der er en vis risiko 5. Det er umuligt at sige 3. Der er kun en ringe risiko

32 Bilag 3 Følgebrevet Kære cand.negot Odense, marts 2001 Din uddannelse, dit job, din karriere. Odense, marts 2001 Spørgeskema og Rapport Vi tillader os med dette brev at sende dig et spørgeskema, som vi håber, du vil tage dig tid til at besvare og returnere i vedlagte frankerede svarkuvert. Det tager under 10 minutter. SVARFRIST: 5. APRIL. Svarene vil blive bearbejdet af arbejdsmarkedsforsker, lektor på Sociologisk Institut, KøbenhavnsUniversitet, dr.scient.soc. Carsten Strøby Jensen. og blive udgivet i en rapport med titlen Cand.negot. ers uddannelse, job og karriere, som vil blive præsenteret ved Cand.negot.-studiets 20 årsjubilæum den 1. juni. Rapporten kan bestilles ved at returnere vedlagte slip. Anonyme svar Skemaet har i øverste højre hjørne et nummer, som vi skal bruge ved en eventuel rykkerprocedure. Nummeret klipper vi af, straks vi får skemaet fra dig, så besvarelsen ikke kan føres tilbage til dig. Listen over modtagerne af spørgeskemaet destruerer vi, når vi har sendt en eventuel rykker i begyndelsen af april måned hvis det bliver aktuelt. Præmie Hvis du inden fristen torsdag den 5. april sender os skemaet i den frankerede svarkuvert, deltager du i lodtrækningen om en flaske cognac eller en flaske whisky der er 25 flasker i puljen. For at være med må du selvfølgelig opgive navn og adresse, men det holder vi adskilt fra spørgeskemaet, så vi ikke kan identificere dig. Vi håber, at du vil bruge de 10 minutter til at give os de ønskede oplysninger. Med venlig hilsen pva studieleder Søren Askegaard Hjørdis Albrektsen fuldmægtig Center for cand.negot.-studier Ove Bjørn Petersen direktør CA, A-kasse og Jobcenter 28

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE

AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE Ved du, hvad du vil? side 3 Myter og fordomme side 4 Det første job side 5 Økonom.dot.com side 6 Men hvad laver de så? side 7 Udlandet trækker

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Erhvervsøkonomi i Slagelse i 25 år. Studium og karriere blandt erhvervsøkonomiske dimittender fra Campus Slagelse 1983-2008

Erhvervsøkonomi i Slagelse i 25 år. Studium og karriere blandt erhvervsøkonomiske dimittender fra Campus Slagelse 1983-2008 Erhvervsøkonomi i Slagelse i 25 år Studium og karriere blandt erhvervsøkonomiske dimittender fra Campus Slagelse 1983-2008 af Steen Scheuer, Torben Andersen og Kristian Rune Hansen Marts 2010 1 Erhvervsøkonomi

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 203 USA Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Job og karriere. I den ny økonomi - en CA-undersøgelse

Job og karriere. I den ny økonomi - en CA-undersøgelse Job og karriere I den ny økonomi - en CA-undersøgelse CA er meget mere end dagpenge Aktiv jobsøgning Ansøgninger E-mail service Bladet CA-nyt CivilPension Efterløn Feriedagpenge Informationsmøder Interviewtræning

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002 Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra lokalafdelingernes perspektiv September 2002 Indhold Side 1. Indledning...1 2.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

For dig, der vil være leder

For dig, der vil være leder For dig, der vil være leder 1 2 1+1=3 90.000 ledere har allerede set værdien de har valgt Lederne som deres organisation og a-kasse Lederne et medlemskab med værdi Hos Lederne får du en lang række tilbud,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT

BESKÆFTIGELSESRAPPORT : BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER... 3 1.1 Konklusioner... 3 2. METODE... 3 2.1 Undersøgelsens

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Australien. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Australien. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 03 Australien Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET KANDIDAT- undersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET Undersøgelsen er gennemført af: Thomas Lejre og Sine Prahl Uddannelses- og Forskningsafdelingen Omslag

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

2. UDDANNELSEN PÅ RUC

2. UDDANNELSEN PÅ RUC Kandidatundersøgelsen 2002 Roskilde Universitetscenter Side 1 af 27 1. BAGGRUND 1.1 Køn Mand Kvinde 1.2 Din alder 20-22 år 29-31 år 38-40 år 47-49 år 23-25 år 32-34 år 41-43 år 50-52 år 26-28 år 35-37

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere