ET ALDRENDE EUROPA. Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger.

Transkript

1 ET ALDRENDE EUROPA Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi og udviklinger.

2 1

3 ET ALDRENDE EUROPA: Jobprofiler i den europæiske ældresektor. Typologi i udviklinger. Leonardo da Vinci projekt nr LLP-2007-DK-LMP The report has been developed by the team: Danmark Tyskland Caesar Szwebs Tamara Frankenberger cs@amunordjylland.dk tamara.frankenberger@leg-nrw.de Helga Pinstrup Jeanette Schmidt hp@amunordjylland.dk jeanette.schmidt@leg-nrw.de Italien Francesca Scocchera f.scocchera@cooss.marche.it Claudio Sdogati c.sdogati@cooss.marche.it Elisabetta Piangerelli e.piangerelli@cooss.marche.it Diego Mancinelli d.mancinelli@cooss.marche.it Polen Maria Bogowolska-Wepsięć maria.bogowolska-wepsiec@umwd.pl Antoni Zwiefka azwiefka@umwd.pl Portugal Vanda Duarte vanda.duarte@soprofor.pt Pedro Pires ppires@soprofor.pt Storbritannien Graham Smith graham.smith@strath.ac.uk PROJEKTPARTNERSKAB AMU Nordjylland International Department, Denmark LEG Arbeitsmarkt- und Strukturentwicklung GmbH, Germany Cooperativa Sociale COOSS MARCHE ONLUS, Italy Urząd Marszałkowski Woj. Dolnośląskiego, Wydział Zdrowia, Poland Sociedade Promotora de Formacao, Lda, SOPROFOR, Portugal University of Strathclyde, Senior Studies Institute, Scotland Ansvarsfraskrivelse Dette projekt er støttet af den Europæiske Kommission. Denne udgivelses indhold er udtryk kun for forfatternes holdninger, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for nogen brug af informationerne heri. 2

4 Tak til Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed over for alle, som har støttet os i vores researcharbejde. Vi vil gerne takke dem for al deres hjælp, støtte, interesse og værdifulde hints. Vi vil gerne rette en særlig tak til: Frankrig Sonia Arnaud, Conséillére technique, URIOPSS LR, Montpellier Guy Beauthauville, Responsable Service Emploi, Pôle Emploi Services Hérault, Montpellier Carole Finifter, Chargée de Direction, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Jean Claude Ricourt, Responsable de Formation, Centre AFPA, Montpellier St Jean de Vedas Tyskland Silvia Marienfeld, managing director, maxq. - im bfw-unternehmen für Bildung, Institution of Education of the Federation of German Trade Unions, Bochum Grækenland Mata Kaloudaki, Research Centre of Women's Affairs, Athens Ioannis Athanasiou, Help at Home Programme, Athens Slovenia Toni Vrana and Danica Hrovatic, Center Spirala - Centre for the Development of Mutual Relations, Ljubljana Sverige Hans Dahlin, Victum Kompetensutveckling, Helsingborg 3

5 INDHOLD Tak til Indledning Faktorer, der har indflydelse på jobprofiler i den europæiske ældresektor Ændring af den europæiske ældres profil En udvidelse af serviceområdet for ældre europæere 2.3 Indførelse af hjælpeteknologier og kommunikationsteknologier En stigning i antallet af særlige ældregrupper Kortlægning af jobprofiler: ligheder og forskelle Generel ramme Funktionelle jobprofiler. Opgavevariation of sammensmeltende grænser Uddannelsesmønstre og livslang læring Tendenser og udviklinger Udfordringer for arbejdspladser Arbejdsduelighed og familiemønstre Arbejdsduelighed og ansættelseskvalitet Introduktion af teknologier til støtte af servicesektoren Udfordringer for erhvervsuddannelse og oplæring Perspektiver for livslang læring Multi-professionel tilgang Matching og adgang: ændringer i erhvervsuddannelse Anbefalinger Kildehenvisninger CD-ROM: Nationale jobprofiler (engelsk)

6 1. Indledning Denne udgivelse præsenterer resultaterne af research 1 foretaget i 20 europæiske lande og fremhæver de vigtigste kendetegn ved job- og kompetenceprofiler i ældresektoren. Dette er indtil videre det første omfattende forsøg på at samle sådanne data på dette område på europæisk niveau. Researchen er baseret på studier af litteratur, undersøgelser, skrivebordsresearch og registre i de pågældende lande. Ud over det, blev der lavet en række dybdegående interviews, når der var brug for yderligere information. Formålet med denne undersøgelse var at gengive de eksisterende nationale kort over jobprofilerne med kerneopgaver, kvalifikationer og uddannelsesmæssige krav. Derudover skulle man søge efter forventede udviklinger og ændringer i de nuværende arbejdsmarkedspolitikker og lokale strategier. Resultaterne er blevet samlet i de vedlagte nationale kataloger (CD-ROM), som giver et omfattende og sammenligneligt billede af de nuværende job- og kompetenceprofiler over hele Europa. Det er meningen at denne del skal bruges til forbedre rekrutteringsprocessens og fastholdelsesstrategiernes kvalitet og til at støtte arbejdskraftens mobilitet i sektoren. Den nationale research er blevet samlet fra et komparativt perspektiv, så de faktorer, der har indflydelse på forandringer på arbejdspladser, i funktioner og i kerneopgaver, kunne sammenholdes. Mulige tendenser og fremtidige udviklinger skitseres og skal ses i sammenhæng med kravene fra de europæiske ældre og behovet for at modernisere den europæiske ældresektor. 1 Undersøgelsen var en del at Leonardo da Vinci projekt nr LLP-2007-DK-LMP Firkløver Kvalitetsmodel for Ældresektoren, udført i

7 Dette kort over ændringer er afgørende for udviklingen inden for IVET (Initial Vocational Education and Training - indledende erhvervsuddannelse og oplæring) og CVET (Continuing Vocational Education and Training videregående erhvervsuddannelse og oplæring) både mht. kvaliteten og tilpasningen af kompetenceområder. Uddannelse i sektoren skal også tilpasses, så man kan imødekomme forandringerne på arbejdsmarkedet. Den første del af denne udgivelse består af konklusionerne fra dette komparative arbejde. Når man ser denne undersøgelse sammen med "Udfordringer for den europæiske ældresektor 2, vil man se et omfattende billede af udviklingen i ældresektorerne i hele Europa. Aalborg Ancona Essen Glasgow Lissabon Wroclaw Alle publikationer fra projektet kan downloades fra projektets hjemmeside 6

8 2. Faktorer, der har indflydelse på jobprofiler i den europæiske ældresektor De specielle kendetegn ved personrelaterede, husholdningsrelaterede og sociale ydelser er, at arbejde med mennesker ikke kan standardiseres. Empati og professionalisme, fleksibilitet og engagement forventes af udbydere af disse ydelser. Der er imidlertid en række nøglefaktorer, som har indflydelse på omsorgsydelserne, indholdet af jobprofilen og som resultat af dette, kompetenceområderne. Ændringerne kan inddeles i fire forskellige grupper: Forventede langsigtede ændringer i et almindeligt ældre menneskes profil sammenlignet med nuværende brugere af ydelserne. Dette hænger sammen med en ændring i forventningerne til udbuddet og kvaliteten af ydelserne inden for sektoren. Ændringer i grænserne for den traditionelle opfattelse af omsorg for de ældre forstået som nye serviceområder, der opstår for at møde de nye brugeres behov (f.eks. velvære og turisme) og blander sig med andre områder i sektoren, f.eks. bolig. Indførelse af teknologiske løsninger (hjælpeteknologier, IKT og intelligente huse), som har indflydelse på organiseringen af arbejdet og personalets kompetenceprofil. 7

9 Indførelse af nye nationale strategier målrettet den ældre del af befolkningen (f.eks. forebyggelse af aldersrelaterede sygdomme, idræt, social integration, etniske minoriteter osv.) 2.1. Ændring af den europæiske ældres profil Generelt set kan livet efter arbejdslivets slutning opdeles i to faser: Den tidlige alderdom (60+) med et højt aktivitetsniveau og et mere uafhængigt liv, uden eller med begrænset brug for hjælp og støtte i dagligdagen. Den sene alderdom (75+), hvor man bliver mere og mere passiv pga. et svigtende helbred, og hvor man derfor bliver mere eller mindre afhængig af hjælp udefra. Jo ældre en person er, sesto større forskel er der på dagligdagen og på det niveau af omsorg, støtte og pleje, der er nødvendig. Den afgørende faktor er den "funktionelle alder, hvilket er den fase, hvor de fysiske og følelsesmæssige/åndelige evner ikke er direkte relateret til personens faktiske alder. I dag er alderen mellem 75 og 80 ca. den tidsramme, hvor der er et klart behov for omsorg/støtte. Der er imidlertid en udpræget tendens til, at den aktive alder for de fleste ældre i europæiske lande bliver længere. Dette betyder, at ældre er mere aktive mht. deres sociale liv indtil en relativt sen alder 3. Livsstil og opfattelse af livskvalitet Fremtidige generationer af ældre vil blive mere heterogene. Forventningerne fra ældre mennesker fra de såkaldte krigsgenerationer er meget forskellige fra dem, der bor i en verden med et stort udbud af ydelser, on-line support og grundlagsskabende computer- og mobilteknologier. Derfor er forventningerne fra dem, som er år nu ikke kun fokuseret på et godt helbred (at undgå 3 Se statistikker for forventet levealder og forventet rask levealder: Healthy life expectancy (HALE) at birth (years)the world health report changing history, World Health Report 2004: Changing History. Geneva, World Health Organization, Yderligere om vigtigheden af de hængende mønstre i seniorlivet: D.Avramov and M.Maskova, Active ageing in Europe,Population studies, No. 41Directorate General III Social Cohesion, Council of Europe Publishing

10 sygdomme), men også fokuseret på at opretholde frihed i egne valg og opretholde en aktiv livsstil dyrke forskellige fritidsaktiviteter og forvente et højt serviceniveau 4 En af de vigtigste faktorer er, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau i fremtidens generation af ældre er højere. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og opfattelse af livskvalitet. Helbredssituation Flertallet af ældre lever et forholdsvist normalt, selvstændigt liv, med en høj grad af selvbestemmelse. Der er imidlertid fysiske og psykiske begrænsninger, når man bliver ældre, specielle sygdomme, såsom demens eller Parkinsons og en stigning i antallet af tilfælde af kroniske sygdomme som dissemineret sclerose. 5 I mange lande, f.eks. i Skandinavien, Frankrig og Holland er der omfattende præventive forebyggelsesprogrammer målrettet personer over 50 år for at forhindre aldersrelaterede sygdomme. I de fleste europæiske lande er de ældre også mere fortrolige med en sund livsstil gennem massemedierne og sundhedsfremmeprogrammer på nationalt niveau. Dette betyder at sundheds- og velværesektoren og turismebranchen er i kraftig vækst i flere lande og tilpasser sig i højere grad til ældre mennesker. Økonomisk Situation Specielt i de vestlige EU-lande har de nuværende ældre generationer en bedre økonomisk situation end de tidligere. Dette forventes dog at gå tilbage i de kommende år. F.eks. vil lavindkomstgrupper 6 modtage, sammenlignet med nettoindkomsten for en pensionist, en forhøjelse på 32,7 % i Danmark, men en nedsættelse på 46,6 % i Tyskland. Differentieringen i den økonomiske situation for ældre betyder, at der er et behov for en større variation og kategorisering af 4 Vappu Taipale, Meeting the challenge of ensuring active ageing and improved quality of life, in, Healthy Ageing and Biotechnology. Policy implications of new research, OECD 2002 OECD 2002; N. Agahi, M. Parker, Are Today s Older people More Active than Their Predecessors?, Ageing and Society (25), p ; A. Bukov et al., Social participation in Very Old Age. Cross-sectional and Longitudinal Findings from BASE, Journal of Gerontology, Psychological Sciences (57) 6, p Den aktuelle undersøgelse viser, at gennemsnitligt 65 % af befolkningen over 50 år ikke har alvorlige helbredsproblemer. Europakortet viser interessante tendenser. I middelhavslandene har en relativt stor del af de ældre handicaps og helbredsproblemer, mens der i modsætning hertil i de skandinaviske lande er et relativt lavt antal ældre, der er påvirket af handicaps. For en sammenlignende undersøgelse af emnet, se: E.Pommer, I.Woittiez, J.Stevens, Comparing Care. The Care of the Elderly in 10 EU Countries, SCP, Hague 2007, pp Indtægter op til 50 % af gennemsnitsindtægten: Hans-Böckler-Stiftung, Böcklerimpuls 09/2009:2 (kilde: OECD 2007). 9

11 ydelsernes indhold, samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, en fælles tilgang for formel og uformel omsorg samt specielle programmer for ældre. Boligarrangementer Der findes betydelige forskelle, når det kommer til hvorvidt ældre mennesker bor i byen eller på landet, eller om de bor i områder med eller uden stærke bånd til naboer. Ældres behov i landdistrikterne er på dagsordenen i mange lande (Irland, Sverige, Finland). Når det kommer til brugernes behov, vil de fleste ældre inden for en overskuelig fremtid bo i eget hus eller egen lejlighed. Næsten alle europæiske lande er ved at opbygge støtteforanstaltninger, der skal sørge for, at ældre får muligheden for at bo i eget hjem længere. At bo i eget hjem kan holde den ældre aktiv og uafhængig i længere tid og skabe en følelse af bedre helbred, end det ville gøre at flytte på plejehjem. Det er derfor en opgave med høj prioritet at gøre hjem mere tilgængelige, for at give så mange mennesker som muligt muligheden for at blive ved med at bo i eget hjem, selv når helbred eller mobilitet begynder at svigte. Socialt netværk og uformel omsorg En central faktor er, hvorvidt ældre mennesker bor sammen med en partner eller alene i deres eget hjem, på plejehjem, i boligprojekter såsom lejlighedsfælleskaber eller hos familiemedlemmer. I visse lande, såsom i Italien, ser det ud til at sammenholdet mellem familiemedlemmer er meget stærkere end eksempelvis i de skandinaviske lande. Forskellen er ikke graden af hengivenhed mellem forældre og børn, snarere hvor meget familien føler sig ansvarlig for at yde omsorg, hvis et familiemedlem ikke længere kan tage sig af sig selv. Der er imidlertid en stigning i antallet af husholdninger med kun en person over hele Europa, og ofte bor de ældre og de yngre familiemedlemmer ikke i det samme lokalområde. Sociale kontakter såsom familie, venner, naboer, foreninger og andre relationer spiller en vigtig rolle, da kontakten til familien alt i alt vil blive mindre. Kulturel Baggrund At høre til en etnisk, national eller religiøs minoritet kan skabe problemer, når man bliver ældre. Det bør antages, hvad angår de ældre indvandrere i en overordnet sammenligning, at en væsentlig del af disse specifikke grupper af ældre vil have et lavere helbredsniveau, lavere indtægter og problemer med at kommunikere på det respektive nationale sprog. 10

12 Kønsspørgsmål Mens statistikkerne viser dramatiske stigninger i antallet af mennesker over 75 år, betyder dette også, at der vil være en større andel af ældre kvinder i samfundet, da det er et faktum, at kvinders forventede levetid er 4-5 år højere end mænds. Dette betyder, at effekten på ydelser måske bliver meget kraftig, da kvinder ofte er i en økonomisk svagere position sent i livet En udvidelse af serviceområderne for ældre europæere I alle europæiske lande, med deres aldrende samfund, bliver omsorgsmedarbejdere nødt til at tilpasse sig det faktum, at ældre mennesker i fremtiden måske har behov for at bibeholde deres valgte livsstil helt til livets slutning selv når de har behov for omsorg, støtte og pleje. Dette er specielt vigtigt for den kommende generation af ældre mennesker, som er meget mere selvstændige og individuelt orienterede end den nuværende generation. At have flere ældre til at bo i eget hjem, vil betyde et større behov for ydelser, der er til rådighed 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Disse services vil ikke kun være husholdningsrelaterede, såsom rengøring og havearbejde samt de personrelaterede ydelser, men også ledsagefunktioner til indkøb og fritidsaktiviteter. Allerede nu vil flere og flere ældre gerne have omsorgsydelser eller veldefinerede husholdningsrelaterede services, såsom rengøring af lejlighed og vasketøj. Ud over disse ydelser har de brug og behov for rådgivende services, fritidstilbud, kulturelle begivenheder, sundhed og velvære samt turisme. I de fleste EU-lande findes der nye tilgange til organiseringen af de mangeartede husholdningsydelser. Dette er en balanceret kombination af professionelle hjemmeplejeydelser med mange funktioner og teknologi til at støtte egenomsorg i hjemmet. Informationsteknologi kan hjælpe den enkelte med at være i kontakt med deres udbyder, ligesom det også hjælper omsorgspersonalet til at arbejde effektivt. Ældre indvandreres livskvalitet ser ud til at være noget, der bliver overset i mange europæiske lande. I de kommende år vil de vigtigste udfordringer på dette område være at gøre informationsunderskuddet mindre, f.eks. med hensyn til omsorgs- og 11

13 støttesystemer for ældre i det respektive europæiske land, kulturel tilpasning i alle institutioner for ældre, forstået som forskellighed, samt interkulturel kommunikation og kontaktstrukturer inden for boligkvartererne. Det er specielt behov for grupper, der tager sig af en tilgang til service, der arbejder på tværs af sektorer og kulturer Indførelse af hjælpeteknologier og kommunikationsteknologier Et andet vigtigt spørgsmål inden for ældresektoren de kommende år, vil være brugen af hjælpeteknologier, som giver ældre mennesker muligheden for at leve uafhængigt, hvor de selv ønsker det, mens de tekniske systemer hjælper dem med at klare dagligdagen og gøre deres omsorgsrutiner bedre. Der er behov for store ændringer i kompetenceprofilerne, når de teknologiske løsninger bliver mere omfattende end i dag En stigning i antallet af særlige ældregrupper Antallet af mennesker med en anden etnisk baggrund i de europæiske lande stiger, og disse grupper bliver også ældre. Nogle af de ældre indvandrere stiller nye og anderledes krav til de lokale sundheds- og omsorgssektorer, specielt pga. af sproglige eller kulturelle barrierer. Stigningen i antallet af mennesker, der lider af demens er en særlig udfordring for både det uformelle og det formelle omsorgssystem. Plejeforsikringsordninger tilbyder stadig ikke en tilstrækkelig økonomisk dækning for ambulant behandling af mennesker, som kræver pleje døgnet rundt, men som ikke kræver pleje i traditionel forstand. Antallet af mennesker, der lider af kroniske sygdomme, stiger betydeligt og de mennesker, der lider af disse kroniske sygdomme, bliver desuden ældre. Det er nødvendigt med en ny og bredere forståelse for omsorgsopgaverne og for en relevant professionalisering. 7 For en dybdegående diskussion af dette emne se den særlige projektrapport om samspillet mellem velfærdteknologier og livslang læring Anne-Mette Hjalager, Assistive technologies and the prospects for caregivers lifelong learning ; 12

14 3. Kortlægning af jobprofiler: ligheder og forskelle 3.1. Generel ramme Ældresektoren dækker en række professioner og kvalifikationer, der spænder over mange forskellige aktivitetsområder. Professionerne og kvalifikationerne i denne sektor dækker faggrupper inden for social-, omsorgs- og plejeområdet. Ved siden af det uddannede pleje- og omsorgspersonale og andet fagligt personale inden for området, så er der i denne gruppe ikke-uddannet pleje-, omsorgs- og støttepersonale. Alle ydelser, som kræves for at man som ældre kan bo selvstændigt, er indeholdt i undersøgelsen, der danner baggrund for denne rapport. De traditionelle former for pleje, f.eks. på hospitaler, inden for rammen af grundlæggende lægehjælp falder imidlertid uden for området. Der fokuseres på tidlig sygepleje og støtteydelser til ældre, der er skabt til at gøre de ældre i stand til at blive boende i eget hjem eller boligområde i så lang tid som muligt. I alle de undersøgte europæiske lande er der adskillige jobprofiler inden for social-, omsorgs- og plejebranchen, og i nogle lande er viften af alternativer ekstremt bred. De mest almindelige jobprofiler er imidlertid meget ens, og de aktiviteter, som de dækker, er næsten ens. Jobkategorierne kan groft sagt opdeles i følgende serviceområder: Primær plejesektor (f.eks. ældrepleje på plejehjem) Personrelaterede og husholdningsrelaterede ydelser (f.eks. hjemmepleje, social hjælp, rengøring) Firmarelaterede ydelser (f.eks. portner og ejendomsfunktionær) 13

15 Ydelser forbundet med boligområderne (f.eks. samfundshjælpere, distriktssygeplejersker) Non-profit sociale ydelser (frivillige) 3.2. Funktionelle jobprofiler. Opgavevariation og sammensmeltende grænser Undersøgelsens resultater viser ekspanderende og voksende omsorgssektorer i hele Europa, der dækker en vifte af mangeartede jobs. Sektoren er på vej til at etablere et af de mere komplekse og varierede ydelsesområder på arbejdsmarkedet. Nye tendenser viser ældresektorinitiativer på tværs af landegrænser, f.eks. inden for seniorturisme. Analysen af kerneopgaverne viser en noget modstridende tendens. På den ene side er kerneopgaverne mere specifikke og målbare og tilknyttet meget specifikke professionelle kompetencer, specielt når man tænker på hjælpefunktionerne (rengøring, personlig pleje osv.). Disse opgaver kan standardiseres og målt i tid og omfang i henhold til et bestemt kvalitetssystem (f.eks. et fastsat timetal for forskellige rengøringsopgaver pr. uge). På den anden side er der mere og mere fokus på et højere niveau af personlige kvalifikationer, såsom fleksibilitet, problemløsning, en venlig fremgangsmåde, følsomhed, tålmodighed, humoristisk sans, evne til at bevare fatningen, teamsamarbejde og respektfuldhed. Dette er kompetencer og funktioner, der traditionelt forbindes med uformel omsorg/omsorg fra familie og kan ikke måles ud fra et traditionelt kvantitativt kvalitetssystem. Kvalitative evalueringssystemer bliver diskuteret mht. følelsesmæssige omsorgsaspekter, men dette er imidlertid stødt på alvorlige forhindringer, f.eks. mht. evalueringen af omsorg for ældre med demens, hvor opfattelsesevnen ikke er fast og stabil, men kan ændre sig. Hertil lægges at flere og flere kerneopgaver er tilknyttet generelle færdigheder såsom skriftlig kommunikation (f.eks. rapportskrivning), talforståelse (hjælpe klienter med at organisere deres budgetter og betale regninger) og IKT-færdigheder pga. udviklingen i omsorgs- og hjælpesystemer mod mere kompleksitet og med IKT og hjælpeteknologier. 14

16 At der opstår nye bolig- og samarbejdsmønstre mellem den primære og den sekundære sektor sætter fokus på samarbejdsevner, teamwork og organisatorisk overblik. Fra hjemmehjælp til hjemmeomsorg og hjemmehelbred. Selv de mest grundlæggende jobprofiler i ældresektoren er ved at blive mere og mere komplekse i tråd med professionaliseringen og standardiseringen af arbejdet. Hjælpeopgaver består af praktisk hjælp til alt fra hjælp til indkøb, rengøring og madlavning til personlig pleje, opgaver som meget ofte bliver overladt til uformelle omsorgspersoner. Der ses to modsatrettede tendenser, når det kommer til de typiske hjælpeopgaver. På den ene side ses en tendens til at dele hjælpe- og omsorgsopgaverne op i adskillige begrænsede jobprofiler (eksempler på portugisiske, græske og polske profiler: f.eks. madlavning, hjælp til tøjvask, rengøring eller kørsel samt de tre franske jobprofiler: Assistante de vie familles, Agent à domicile, Auxiliaire de vie sociale). I Sydeuropa, i lande som Grækenland, Spanien, Portugal og Italien, er denne funktion meget ofte varetaget af familiemedlemmer og frivillige eller overgået til uuddannet udenlandsk arbejdskraft. Lande som Frankrig og Tyskland er mere komplicerede tilfælde, hvor der er en blanding af den traditionelle og endda ustrukturerede tilgang til ydelser og mere systematiske og professionelle tilgange og strategier. I nordeuropæiske lande, inklusiv Holland, bliver hjemmeplejeprofiler mere og mere komplekse og krævende. Hjemmehjælpererhvervet, som er en stærk erhvervsuddannelse, lever op til disse kompetencekrav. Dette ses tydeligt, specielt i de skandinaviske uddannelsesmodeller, hvor hjemmehjælpere bliver bekendt med et stigende antal sundheds- og omsorgsopgaver. Opmærksomheden på stigende krav i hjemmet ses selv i lande som Italien, hvor der ses eksempler på opgradering af kvalifikationer hos den udenlandske arbejdskraft. 15

17 Et godt eksempel på denne tendens er fra Norge, hvor den nye jobprofil sundhedsarbejder forener to tidligere jobprofiler: hjælpeplejer og omsorgsarbejder, som i en del år har været kategorier, der har suppleret hinanden. Initiativet bag den nye jobprofil (Aksjon Helsefagarbeider) er en del af en bred strategi, der skal ændre omsorgssektorens struktur i Norge (Stortingsmeldning nr. 25 Mestring, muligheter og mening framtidas omsorgsutfordringer, Omsorgsplan 2015). Præsentationen af den nye profil bliver efterfulgt af en procedure for akkreditering/godkendelse for hjælpesygeplejersker og omsorgsmedarbejdere, som er færdig i Den nye, funktionsmæssigt bredere, jobprofil er blevet indført på baggrund af de følgende argumenter: En tilsigtet stigning i andelen af personalet, der har en længerevarende uddannelse og, gennem dette, højere standarder og en sikring af kvaliteten; En ændring af omsorgsmedarbejdernes status ved at give profilen et mere professionelt image; Statistikken bekræfter, at der er større behov at søge ind på uddannelser med et højere niveau, end på uddannelser, der giver færre kompetencer. Det forventes, at denne ændring specielt kommer til at tiltrække unge mennesker. En lignende udvikling mod at påtage sig mere krævende og komplekse opgaver gør sig også gældende i porteføljen med kerneopgaver for uddannet omsorgspersonale og professionelle sygeplejersker f.eks. social- og sundhedsassistenter i Danmark, sygeplejeassistent (Aide-soignant) i Frankrig og ældresygeplejerske (Altenpfleger/in) i Østrig og Tyskland, specielt når miljøet i hjemmet bliver fokuspunktet for strategier til at lette byrden fra langtidsplejeenheder eller selv fra hospitalerne. Her kan nævnes eksempler på rehabiliterende pleje i hjemmet i Finland eller indlæggelse i hjemmet i Frankrig (HAD) med de relaterede jobprofiler medicinsk og psykologisk hjælpepersonale (Aide médico psychologique [MP]) og sygeplejeassistenter(aidesoignant). Udfordring af grænserne for ikke-omsorgsrelaterede jobprofiler I Norge er kerneopgaverne i hjemmeplejen jobprofiler med flere facetter, der et smeltet sammen til én. Der er derfor en tendens til at ændre grænserne for de jobprofiler, der ikke nødvendigvis forbindes med omsorgsarbejde. Simple 16

18 hjemmehjælperopgaver overtages af ansatte i boligselskaber, såsom portner i Tyskland og ejendomsservicetekniker i Danmark. På en måske mere naturlig måde invaderer elementer fra geriatri og omsorg serviceområder inden for velvære, sygdomsforebyggelse og turisme. Job profiler: nye roller, betydninger og konsekvenser Behovet for nye overordnede samarbejdsmodeller på tværs af forskellige brancher ses tydeligt, når de ældre kunders behov bliver mere og mere forskelligartede, nye serviceområder bliver introduceret og opgaverne bliver mere og mere komplekse, når man f.eks. introducerer teknologiske løsninger eller IKT-løsninger. Omsorgskoordinatorernes profil bliver i denne sammenhæng mere og mere vigtig. Sådanne specifikke profiler ses i Frankrig medicinsk koordinator (Médecin Coordinateur) og i Portugal tilsynsførende for generelle tjenesteydelser (Encarregado Serviços Gerais). Lignende jobprofiler for koordinatorer af sociale ydelser findes i de fleste europæiske lande. I Tjekkiet, karrierekoordinatorer og i Polen og Litauen socialarbejdere, hvor profilen er endnu mere krævende, da velfærdssystemet er relativt begrænset. Der er brug for en mere detaljeret undersøgelse og individuel vurdering af formen og omfanget af støtten til ældre, da ressourcerne er knappe. Vigtigheden af de sociale aktiviteter og tilhørende jobprofiler er også tydeligt via animateurs (aktivitetsledere) i Frankrig eller Animador Cultural (socio-kulturelle aktivitetskoordinatorer) i Portugal. Indramning af jobprofiler En analyse af de eksisterende jobprofiler og de konst9aterede udviklinger bekræfter, at det ikke er indholdet i omsorgsarbejdet, men betingelserne, strukturerne og rammen, der udfordrer jobindholdet 8. I mange tilfælde har omsorgspersonerne ikke fleksible muligheder for at få adgang til kompetenceudvikling pga. arbejdspres eller ufleksible tilbud på uddannelsesområdet (uddannelsesforløbets længde og tidsplan og anerkendelse af eksisterende uformelle og formelle kompetencer). Som konsekvens af standardisering og indførelse af kvalitetsstandarder bliver kerneopgaverne mere og mere specifikke. Kvalitetsstandarderne giver mulighed for 8 Sirpa Wrede et al. (ed.) Care Work in Crisis. Reclaiming the Nordic Ethos of Care, Holmbergs, Sweden 2008, s. 55 ff.) 17

19 at måle de forskellige opgavers tidsforbrug og fastsætte dette som standard (f.eks. BOM-modellen i Danmark). Dette betyder, at der er brug for nye kompetencer i jobprofilerne, såsom kvalitetsbevidsthed og kvalitetsstyring. I den uformelle plejesektor er omsorgsarbejdet ofte under tidspres. Des mere formelt omsorgskonceptet er, des mere specifikke er omsorgsopgaverne og det tilhørende tidspres. En professionalisering af sektoren fremkalder mere tidspres i omsorgspersonalets daglige rutiner. Dette rejser spørgsmålet om kvaliteten af den følelsesmæssige omsorg, som er den vigtigste del af forholdet mellem yder og modtager af omsorg Uddannelsesmønstre og livslang læring I næsten alle de undersøgte europæiske lande er der både fuldt kvalificerende erhvervsuddannelser og supplerende kvalifikationer. Fuldt kvalificerende erhvervsuddannelse tager normalt to til tre år. I nogle tilfælde findes der også fuldt kvalificerende supplerende kvalifikationer, der normalt tager et til to år. Mere elementære hjælpefunktioner er generelt praktikbaseret, hvor kvalifikationsperioden normalt er 6-12 måneder. Et af adgangskravene til en erhvervsuddannelse inden for social-, omsorgs- og plejeområdet er mindst et 16+ afgangsbevis. I næsten alle europæiske lande, på nær Tyskland og Østrig, er det imidlertid et optagelseskrav, at man har gennemført en videregående uddannelse på en teknisk skole. Erhvervsuddannelse foregår sædvanligvis både på teoretisk niveau (f.eks. på erhvervsskoler) og på praktisk niveau (f.eks. på plejeinstitutioner). Som hovedregel er disse statslige uddannelsesinstitutioner, i det mindste mht. den undervisning, der er forbundet med uddannelsen. Plejeinstitutioner, som oftere og oftere bliver brugt til den praktiske del af uddannelsen, findes ofte i private firmaer. I de fleste europæiske lande er erhvervsuddannelse inden for social-, pleje- og omsorgsområdet struktureret med blik mod en almen uddannelsesbase. I Tyskland er det imidlertid nødvendigt at specialisere sig i f.eks. ældrepleje, børnepleje eller almen sygepleje. Der er ingen generel uddannelsesmulighed, der giver erfaring på alle områder. 18

20 I nogle europæiske lande er der klart definerede uddannelsessystemer, f.eks. i Danmark og Holland, der tilbyder yderst differentierede muligheder for karriereudvikling og erhvervsuddannelse. Det fagområde, der dækker social-, plejeog omsorgsområderne, er accepteret i samfundet i meget forskellig grad i de forskellige europæiske lande. Arbejdsbetingelser, løn, karrieremuligheder og psykisk pres er meget forskellige. Generelt set er der mange muligheder for videregående erhvervsuddannelse. Alt afhængig af landet, vil mulighederne være forskelligt organiseret og yderst differentieret, fra specialisering i yderligere ældrepsykiatriske kvalifikationer og specialisering i ergoterapi til studieforløb, der leder til bachelor- og kandidatgrader i henhold til Bolognaprocessen. Beskæftigelsesmulighederne er mange og findes i vid udstrækning i ambulante faciliteter og indlæggelsesfaciliteter, dels offentligt, dels privat ejede og lejlighedsvis som selvstændig. I de betragtede lande varierer den uformelle struktur, pleje og omsorg fra familiemedlemmer, venner og naboer, betragteligt, men tendensen i alle europæiske lande er, at dette er i tilbagegang, pga. en stigning i andelen af kvinder på arbejdsmarkedet, mindre husholdninger og en større mobilitet. I nogle lande, såsom Østrig og Tyskland, er en af de største udfordringer udbuddet af husholdningsservice og personlig service og konkurrence fra det sorte marked. I disse lande er en stor del af ydelserne udbudt gennem denne skyggeøkonomi. Dette kan kun opvejes ved at tilbyde en professionel og erfaren omsorgsservice af høj kvalitet og med stor pålidelighed, direkte eller indirekte støtte. Med andre ord skal man være bedre end de ydelser, der bliver udbudt i skyggeøkonomien. Endelig er social- og sundhedssektoren under et enormt økonomisk pres i alle de undersøgte europæiske lande, og der er stor forskel på graden af privatisering i sektoren. Faren er, at dette kan lede til et fald i kvaliteten af ydelserne og erhvervsuddannelserne. Det er derfor vitalt at opretholde standarder på tværs af markedet på alle områder, offentlige såvel som private. 19

21 4. Tendenser og udviklinger I alle de undersøgte europæiske lande tyder den demografiske udvikling på, at der i fremtiden vil være et meget større behov for professionelle på området, men det må antages, at der også vil være mangel på professionelt personale. På europæisk niveau er der direktiver relateret til erhverv, som indeholder minimumsstandarder for harmonisering af erhvervsuddannelser (kvalifikationsbetingelser, uddannelseslængde, indhold og erhvervsmæssige titler) og regler for automatisk anerkendelse af generelle kvalifikationer. Disse direktiver indeholder imidlertid ikke anerkendelse af uddannelseskvalifikationer på ældreplejeområdet. Det er stadigt nødvendigt med en omfattende harmonisering af uddannelseskurser og kvalifikationer. I takt med at social-, omsorgs- og plejeområdet i højere grad distancerer sig fra den uformelle sektor, stiger behovet for professionel omsorg og støtte, uagtet om dette kræver ambulant behandling, delvis indlæggelse eller indlæggelse. Samtidigt er det afgørende at reducere den store udskiftning i personale og det høje antal tilfælde af udbrændthed. Endnu et aspekt er en afklaring af den værdi, der tillægges frivilligt arbejde og engagement fra lokalbefolkningen, og præcist hvilke aktivitetsområder dette dækker. Dette inkluderer også uddannelse af udbyderen af sundhedsservice og en professionalisering af rammebetingelserne for frivilligt arbejde og engagement fra lokalbefolkningen. Ydermere er der i visse undergrupper på omsorgsområdet en glidende overgang mellem de enkelte karriereprofiler. Her er det nødvendigt med en 20

22 afklaring af hvilke aktiviteter, der skal tilbydes af hvem og i hvilken grad, der er brug for flere kompetencer (øget fleksibilitet/flere kvalifikationer). En af de europæiske nøgleudfordringer er migration. I mange europæiske lande betyder det stigende antal ældre indvandrere en stigning i vigtigheden af kulturspecifik omsorg. Dette betyder, at ældre mennesker, der har behov for pleje, kan blive plejet med hensyntagen til deres individuelle værdier, kulturelle og religiøse overbevisninger og behov. Et andet aspekt, der vil have en enorm indflydelse på omsorg i takt med, at den forventede levealder stiger, er antallet af mennesker, der lider af demens. Indledningsvis er mennesker, der lider af demens, stadigt fysisk sunde, men deres pleje bliver imidlertid fra et relativt tidligt tidspunkt en 24 timers aktivitet. I en fremskridende teknologisk verden bliver teknologi vigtigere på sundhedsområdet og vil på kort sigt også påvirke erhvervsfaglige krav. På samme tid har der været begrænset diskussion i de fleste europæiske lande om emnet "pleje/omsorg og teknologi" (begrænsninger og muligheder ydet af telemedicin og andre former for teknologi). Med henblik på den forventede mangel på professionelle omsorgspersoner er der spørgsmålet om, hvordan udenforstående kan opmuntres til at begynde at arbejde med pleje og social velfærd samt hvilke uddannelsesmoduler, der kan udvikles til karriereskiftere. Specielt i lande, hvor der har været høj arbejdsløshed i årtier, og hvor pensionister har en lav indtægt, er politikerne nødt til at finde måder til at få de ældre med lave indkomster til at deltage i, og finansiere, de tilgængelige omsorgsydelser. Yderligere tendenser: Papirløs kvalificering (f.eks. i Danmark ved simpel registrering) En stigning i antallet at bofællesskaber for mennesker, der lider af demens En øget ensomhed blandt ældre Nye karriereprofiler, f.eks. sagsbehandlere inden for ældreplejen Indførsel af et bredere syn på ældreservice, inklusiv fritids- og kulturydelser målrettet på at fremme, fastholde og forstærke den sociale integration og ældre menneskers livskvalitet samt bløde omsorgsydelser og totalomsorgsydelser målrettet på at støtte dem, der har brug for omsorg og hjælp. 21

23 5. Udfordringer for arbejdspladser 5.1. Arbejdsduelighed og familiemønstre I perioden steg den totale beskæftigelsesfrekvens i den Europæiske Union (EU 27) med 3,2 %, ud af hvilke 0,8 % er tilskrevet stigningen i beskæftigelsen i social- og sundhedssektoren. For kvinder og ældre ansatte er skabelsen af jobs i denne sektor endnu mere tydelig med en stigning på 1,4 % ud af en global stigning på 4,6 % for kvinder og 1,8 % ud af 7,8 % for ældre ansatte. Fra steg andelen af beskæftigede i social- og sundhedssektoren med 2,4 % til 2,7 % for mænd og fra 8,4 % til 9,8 % for kvinder, hvilket viser en påfaldende forskel mellem kønnene. Andelen af kvinder i den arbejdsdygtige alder, der er ansat i sektoren er specielt høj i Danmark, Holland, Sverige og Finland, hvor omkring en femtedel af alle kvinder i den arbejdsdygtige alder er beskæftiget i social- og sundhedssektoren. Hovedkræfterne bag denne stigende beskæftigelsestendens er sandsynligvis tosidet: fødselsraterne øger beskæftigelsen på børnepasningsområdet, og den positive tendens i den forventede levealder skaber nye jobs på nye plejehjem og i hjemmeplejen. Nogle specielle karakteristika kan fremhæves for beskæftigelse i ældresektoren sammenlignet med resten af økonomien: Andelen af højtuddannet personale (læger, sygeplejersker, pædagogisk uddannet personale, socialrådgivere) er højere end i den samlede økonomi, og i de senere år er denne rate steget endnu hurtigere. 22

24 Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte i sektoren er generelt lavere end i resten af økonomien. Ikke-standardarbejdstider er imidlertid mere almindeligt for arbejdets art. Udbredelsen af deltidsarbejde er højere end i den samlede økonomi. Dette træk kan, sammen med forskellene mellem kønnene, forklare afvejningen for familiemedlemmer med hensyn til valget mellem at deltage på arbejdsmarkedet og påtage sig omsorgsansvar inden for familien (sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv). Midlertidige kontrakter er en smule mere almindelige end i den samlede økonomi. Bruttolønnen er lavere end i den samlede økonomi, hvilket bekræfter de kønsbestemte lønforskelle i sektorer med mange kvindelige ansatte. Stigningen i antallet af migranter (ikke-eu) ansat i sektoren har været højere end i den samlede økonomi og højere end i andre dele af social- og sundhedssektoren, f.eks. inden for børnepasning. Personaleomkostninger i ældreomsorg, hjemmepleje, plejehjem og dagpleje udgør størstedelen af de samlede omkostninger og har mere arbejdskraftskrævende end andre sektorer i den samlede økonomi. Samfundets transformering er tydelig med hensyn til de ændrede familiemønstre, som igen har indflydelse på sociale forhold og de fremtidige tendenser. Familiesituationer bliver påvirket af politikker om fleksibilitet på arbejdsmarkedet, når det kommer til arbejdsløshed, arbejdsustabilitet og mobilitet. Transformationen af familiemønstre og strukturer påvirker også børn og ældre mennesker. Det er vigtigt at fokusere på ændringer i familiestrukturen for at undersøge hvor meget det påvirker de enkelte medlemmers stress og isolation, såvel som for at forstå evnen til at skabe modeller og solidaritetsnet mellem generationerne. Der er et stigende "omsorgsunderskud. Således forårsager de stigende velfærdskrav et højere niveau af det med indflydelse i den øgede spænding mellem udbud og efterspørgsel og pres på Europas velfærdssystemer. Demografiske ændringer har været beskyldt for at være en anden grund til krise i velfærdssystemet, ikke kun for pensionssystemet, men også for de udfordringer, der kommer fra et stort behov for at tilvejebringe passende omsorg og social integration i ældresektoren. 23

25 Udviklingen af ældresektoren påvirker ansættelse og familiemønstre, Ældresektoren er relevant som en kilde til ansættelse, specielt for kvinder og ældre ansatte. Ydermere giver ældresektoren deltagelse på arbejdsmarkedet for dem med omsorgsansvar, og til at hjælpe dem, som har behov for at tilpasse sig økonomiske forandringer. Men der også et antal udfordringer ved den stadigt stigende beskæftigelse i ældresektoren. Utilfredshed forbundet med ikke-standard arbejdstider, uddannelsesniveauer over gennemsnittet og løn under gennemsnittet, deltidsarbejde og den stigende nødvendighed for at tage hensyn til menneskers kulturelle baggrund, f.eks. ældre indvandrere. Alle disse udviklinger skitserer problemerne med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, mangel på personale og lavere servicekvalitet. Manglen på uddannet personale forværres af det faktum, at der er en tendens til, at hovedparten af den omsorg, der bliver ydet i den sammenhæng, bliver varetaget af familie eller uformelt omsorgspersonale med tydelige konsekvenser for familiestrukturen Arbejdsduelighed og ansættelseskvalitet Ændringerne i samfundet, den aldrende befolkning og den teknologiske innovation medvirker til behovet for nye kompetencer og behovet for at opdatere eksisterende kvalifikationer i ældresektoren. Der ikke kun brug for en kvantitativ stigning i de nødvendige kvalifikationer, men frem for alt en kvalitativ stigning at være i stand til at reagere bedre på de nye og fremspirende behov fra et aldrende samfund. Med opmærksomhed på, at ældresektoren er en af de mest lovende vækstsektorer i Europa, skal det anerkendes, at sektoren på samme tid står over for nogle nøgleudfordringer. Dette er bl.a. manglen på kvalificeret omsorgspersonale, manglen på fleksible ydelser, behovet for forbedrede betingelser og det altoverskyggende behov for sammenhængende politikker, der kombinerer omsorg med andre supportservices og mere en mere familievenlig udformning af jobs. Med henblik på at håndtere manglen på arbejdskraft og kvalificeret arbejdskraft i ældresektoren ses der nogle tilfælde af professionalisering i EU. F.eks. reformerede den britiske the Care Standards Act 2000 omsorgssektorens regulerende system i England og Wales, hvor det tages i betragtning at kompetent personale er en fundamental forudsætning for omsorg af høj kvalitet. Derfor er der i "the Care Standards Act" defineret et sæt regler for management, forberedelse af personale 24

26 og en bestemmelse om social omsorg, der nu repræsenterer referencebasen for systemet. Når det kommer til professionalisering, kræves det at omsorgspersoner skal imødekomme nationale minimumsstandarder, inklusiv uddannelses- og kompetencekrav, der skaber en nationalt anerkendt standard. Ydermere er der blevet indført nye tiltag, der skal støtte uddannelse og kvalificering for ledere og omsorgspersoner, såsom samarbejde mellem udbydere, personale, omsorgspersoner og brugere. I Skotland får studerende inden for socialt omsorgsarbejde løn under uddannelsen med mulighed for permanent ansættelse. For klart at definere og blive enige om pligter og ansvar i omsorgssektoren, f.eks. om etiske principper og værdier, og dermed opnå og bibeholde de højeste professionelle standarder, er der i Irland blevet udviklet specifikke retningslinjer, der skal vejlede og orientere omsorgspersonernes præstationer. Forsøg med en professionalisering af omsorgspersonale ses også i Italien, med en total revisionsproces af de sociale fag med hensyn til kvalificeringen og identificeringen af tværgående kompetencer. I Danmark eksisterer definitionen af arbejdsbaserede og livsbaserede kvalifikationssystemer, og man har kortere uddannelsesmoduler, der fylder hullerne i kvalifikationerne Introduktion af teknologier til støtte af servicesektoren Alle europæiske lande involverer sig i udviklingen af nye 'high-techprodukter', processer og services, der skal hjælpe mennesker i deres dagligdag. Hjælpeteknologier bliver brugt at mennesker med handicaps til at udføre funktioner, der ellers ville være svære eller umulige at udføre. Hjælpeteknologier kan være mobilitetsanordninger, såsom gangstativer og kørestole og hardware, software og perifere enheder, der hjælper mennesker med handicaps med at få adgang til computere eller andre informationsteknologier. 9 Udvikling af hjælpeteknologier er specielt tydeligt mht. high-techprodukter såsom e-health og computerbaserede systemer. Bidraget fra udviklingen i IKT kan snarere anerkendes i alle anordninger, materialer, designs og komponenter herunder 9 Analysing and federating the European Assistive Technology ICT industry, Europa-Kommissionen, Information Society and Media, Marts edium=rss&utm_source=newsroom&utm_content=tpa

27 avanceret kontrol- og kommunikationssystemer, såsom mobiltelefoner og udstyr til intelligente huse (automatiseret hjem). Generelt set er hjælpeteknologier et omfattende koncept inklusiv en dobbelt udvalg af produkter: Redskaber, services og strategier til at støtte et individuelt og aktivt liv for svækkede mennesker (handicappede og ældre). Hjælpeteknologiløsninger forbedrer brugerens personlige sikkerhed såvel som den personlige omsorg og omsorg fra familie. Ydermere giver disse redskaber en bedre livskvalitet og et mere virkekraftigt jobmiljø for omsorgspersoner. Eksempler herpå er intelligente huse, rengøringsrobotter og telemedicinprocedurer. Løsninger forbundet med alvorlige svækkelser, kognitiv og fysisk behandling og genoptræning. I disse tilfælde er hensigten med hjælpeteknologiløsningerne at forbedre sundheden, velværet og livskvaliteten for mennesker med brug for langsigtet pleje og for deres omsorgspersoner. Eksempler herpå er nye teknologier for mennesker med demens, intelligente materialer og sensorer såvel som innovative tilgange (Geronteknologi) God praksis og pilotresultater er blevet registreret i de fleste lande, og der er startet mange innovative forskningsprogrammer op. "Smarte" eller "intelligente" huse såvel som intelligente og avancerede materialer, bliver, sammen med mekanik og elektronik og det omsluttende intelligensmiljø, mere populære. Der sker også fremskridt inden for nano-elektronik, bio-mekatronik og selv bionik. Nye teknologier vil også være centrale for udbuddet af ydelser, og giver brugeren mulighed for at blive så længe som muligt i eget hjem eller til at opnå en bedre livskvalitet, specielt for dem, der har brug for langsigtet pleje. Det vil også være grundlæggende for at støtte omsorgspersoner til at reducere arbejdsbyrden og forbedre servicens effektivitet. Til sidst kan det også spille en rolle i at hjælpe ældre mennesker med at undgå social isolation ved at gøre dem i stand til at bevare kontakten med venner og familie For et systematisk overblik over hovedkategorierne inden for hjælpeteknologier se: Anne-Mette Hjalager, Assistive technologies and the prospects for caregivers lifelong learning ; 26

28 6. Udfordringer for erhvervsuddannelser og oplæring 6.1. Perspektiver for livslang læring Livslang læring i ældresektoren bliver fremmet og støttet med det fælles mål at håndtere mangel på arbejdskraft. Derfor er det vigtigt sikre, at få et tilstrækkeligt antal unge mennesker ind i arbejdsstyrken såvel som at sikre, at de mere erfarne ældre ansatte bliver længere på arbejdsmarkedet. Når rekrutteringskampagner bliver mere og mere omfattende, så vil mange slags mennesker med baggrund inden for andre områder søge arbejde på det sociale område. Dette karriereskift har flere implikationer for erhvervsuddannelsessystemet, som typisk er meget tids- og ressourcekrævende. Udfordringen for de eksisterende uddannelsestilgange er at være mere og mere fleksible i forhold til kursernes længde og anerkendelse af eksisterende kompetencer for den gruppe, der typisk består af erfarne personer fra andre sektorer, der kan anerkendes. Tiltag, der skal tiltrække ny arbejdskraft sker nu (nye uddannelser i Grækenland målrettet på at skabe en ny generation af højt kvalificerede omsorgspersoner, rekruttering af langtidsledige i Storbritannien, udbyde uddannelse og muligheden for at forbedre karrieremuligheder). Dette betyder imidlertid at der skal indføres et system i sektoren til anerkendelse af kompetencer - eksempler fra Storbritannien, Irland og Portugal viser god praksis på dette område. I en sektor hvor arbejdsstyrken bliver ældre og udskiftningsfrekvensen er ualmindelig høj kan initiativer til en fortsat erhvervsmæssig uddannelse og oplæring (CVET) spille en central rolle. CVET i ældresektoren er baseret på den antagelse, at 27

29 bedre uddannelse kan hjælpe personalet med at håndtere fysisk og følelsesmæssigt krævende situationer, kan hjælpe med at reducere udskiftning i personale og med at forbedre arbejdsforholdene. Der er brug for et uddannelsessystem til at forbedre og opdatere kompetencer og færdigheder, der inkluderer individuel vejledning og regelmæssig gruppedeling af information. Dette er erfaringen fra nogle nordeuropæiske lande, hvor ældre medarbejdere bliver tilbudt faglige velfærdsprogrammer og uddannelsesordninger (f.eks. i Finland). Ydermere repræsenterer definitionen på og tilegnelsen af nye lederevner og kompetencer inden for human resources en metode til at stimulere og motivere ældre omsorgspersoner, og giver dem muligheden for forbedring og avancement (f.eks. i Storbritannien) Multi-professionel tilgang Den multi-professionelle tilgang er i stor udstrækning udviklet i sundheds- og omsorgssektoren. I ældresektoren er det hovedsagligt i forbindelse med ældre, der lider af demens. Det beskæftiger sig med tilegnelse af tværgående kompetencer, et sæt ekstra kompetencer, som en omsorgsperson burde have: Lokal udvikling / Netværkssamarbejde: evnen til at aktivere ressourcer i lokalsamfundet IKT: handler om viden om og færdigheder inden for nye teknologier Tilpasning til forandringer og overgange: evnen til at se ændringer og udviklingsudfordringer i øjnene Indslusning på arbejdsmarkedet: professionelle muligheder inden for sektoren (karriereudvikling) Social planlægning: evnen til at analysere hele projektet og indgriben omkring den ældre (brugerfokuseret tilgang) Interpersonelle forhold og kommunikation: kommunikative evner Der er en klar tendens til en udvidelse af den krævede færdighedsportefølje på alle faglige niveauer i forbindelse med "ikke-rutineopgaver". Dette reflekterer den stigende efterspørgsel efter tværgående kernekompetencer, såsom problemløsning og analytiske evner, selvadministration og sproglige evner og, mere generelt, "ikkerutinefærdigheder. 28