MKH1689 Agtrup, Sønder Bjert sogn, sb 95

Transkript

1 - Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding - MKH1689 Agtrup, Sønder Bjert sogn, sb 95 Overvågning med positivt resultat forud for etablering af cykelsti fra Agtrup til Sdr. Stenderup. Ved overvågningen blev der fundet flere stolpehuller, affaldsgruber og kogestensgruber. De fundne anlæg blev løbende indmålt, snittet og registreret.

2 2011 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer MKH 1689 Lokalitet Sogn Agtrup Sønder Bjert Sb nummer 95 Stednummer Herred Amt Nørre Tyrstrup Vejle Kortnummer Haderslev Museums sagsnummer 09/ senere MKH1689 Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 TO s Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. Søgegrøft. Er de grøfter der bliver trukket på arealet, og omtales i anlægsliste.

3 Indholdsfortegnelse Data... 2 Resume... 3 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrativ Data... 4 Metode... 4 Terræn og topografi... 5 Søgegrøft... 5 Undersøgelses resultat Litteratur... 9 Anlægsliste... 9 Fundliste Tegningsliste Fotoliste Tidstavle for udgravning Ordliste for arkæologiske udtryk Resume Forud for etablering af cykelsti fra Agtrup til Sdr. Stenderup, blev en strækning på ca meter overvåget. Ud for Højvang gård, blev der erkendt en del stolpehuller og en grube. Stolperne og gruben skal ud fra keramikken dateres til jernalderen (500f.Kr-700e.Kr). En samling kogestensgruber blev fundet lige syd for en den store gravhøj, Roeshøj Sb24. Kogestensgruberne skal antageligt dateres til Yngre bronzealder ( f.kr.) Undersøgelsens forhistorie Forud for etablering af cykelsti mellem Agtrup og Sdr. Stenderup, blev Arkæologi Haderslev kontaktet for en udtagelse. Ved den arkivalske gennemgang, blev det klart at der umiddelbart syd for næsten hele strækningen lå en mængde overpløjede gravhøje. Ud fra overstående blev det anbefalet at fortage en overvågning forud for etableringen af cykelstien.

4 Cirkler med nummer repræsenterer gravhøje. Administrativ Data Dato for undersøgelsen Med deltagelse af Cand. Mag Anders Hartvig (Leder) Hans Chr. Petersen Udg. Ass Gravemaskine Udgravning udført af Kolding Kommune Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade Haderslev Bygherrer Kolding Kommune Vej og Park Nytorv 11, Kolding V. Pernille Svane. Metode Cykelstien havde en brede på 2,5 meter. Afgravning til undergrund blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en rabatskovl på 2,5 meter. Løbende mens der blev erkendt anlæg, blev de indmålt med GPS i UTM 32 ED 50 og enkle blev snittet. De stolper og gruber der blev snittet, er alle tegnet i målestok 1:20 på stolpehulsskema eller A3. Herefter blev der påfyldt sand til fundament af cykelstien. På en strækning omkring Ålry Bro, blev der ikke fortaget nogen overvågning, da der her skulle på køres en stor mængde jord.

5 Agtrup Arkæologi Haderslev Sb. nr Sønder Bjert sogn Anders Hartvig Jnr. MKH 1689 Rapport Blik gennem grøften. Set fra Sydøst. Foto Anders Hartvig. Terræn og topografi Området er stærk kuperet, umiddelbart syd for landevejen vejen falder terrænet svagt ned mod Binderup Mølleå. Undergrunden er præget af gulligt ler, enkle steder mere sandet end andre. Muldtykkelsen varierede ede på mellem 25 og 70 cm, mest muld var der ned mod Sdr. Stenderup. Søgegrøft I alt blev der trukket ca meter grøft. Grøften havde en brede på ca. 2,5-3 meter. Grøften blev løbende indmålt med GPS.

6 Kort over overvågning. De strækninger der er overvåget er markeret med Rød. Undersøgelses resultat. Ved undersøgelsen blev der fundet jordfaste fortidsminder i form af stolpehuller, affaldsgruber og kogestensgruber. Ca. ud for Højvang gård, blev der fundet en del stolpehuller. Fem stolpehuller beliggende på en øst - vest orienteret række, kan tolkes som værende en række tagbærende stolper i et tre skibet hus. På grund af grøftens ringe brede var det ikke muligt at undersøge hvorvidt dette er korrekt. Ud fra der deres dybde og placering på en række, må det dog regnes som muligt. Den mulige række tagbærende. Rækken bestod af stolpehullerne A2, A9, A10, A11, A16. Rækken havde en længde på 21. meter og stolpernes indbyrdes afstand var på ca. 4,5 meter, med undtagelse af mellem A2 og A11, her var afstanden 7,5 meter. Midt imellem disse to stolper lå Gruben A14, gruben kan have gravet en stolpe væk. Stolperne havde en dybde på 13 og 40 cm. Umiddelbart syd for stolperækken lå gruben A4, hvori der blev fundet jernalder keramik.

7 Agtrup Sb. nr. 95 Sønder Bjert sogn Arkæologi Haderslev 2011 Anders Hartvig Jnr. MKH 1689 Rapport På den resterende strækning hen imod Roeshøj, blev der fundet agerrener. Agerrenerne lå med en indbyrdes afstand på ca meter. Og skal antageligt dateres til middelalderen ( e.kr.) Plan over agerrener. Alle renerne bliver skåret af et moderne dræn. Syd for den stor gravhøj Roeshøj sb 24, blev der fundet en del aktivitetsgruberr og kogestensgruber. Kogestensgruberne havde en dybde på mellem 38 og 53 cm. Gruberne bestod af et let leret lag i toppen, og i bunden lå en stor mængde brændte sten og trækul. Kogestensgrube A34. set fra Nord. Fotoo Anders Hartvig. I en grube ved kogestensgrubernee blev der fundet keramik der skal dateres til yngre bronzealder

8 ( f.kr.). Hvis denne datering er korrekt, skal kogestensgruberne dateres samtidig med de mange gravhøje i området. På det sidste stykke ned mod Sdr. Stenderup, men der fundet spor efter et hegn, bestående af Stolpehuller. I enkle af stolpehullerne var der en smule træ tilbage. Det er ikke muligt at se hegnet på Højkants kort fra 1880 erne, hvorfor det må være ældre, men ud fra træets bevaringsgrad ikke meget ældre.

9 Litteratur Ethelberg, Per et al. 2000: Det Sønderjyske Landbrugs Historie Sten- og bronzealder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Bronzealderen. København Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Indgår i A1 Stolpehul Stolpehul S1 A2 Stolpehul Stolpehul K1,S1 A3 Stolpehul Stolpehul S1 A4 Grube Grube S1 A5 Stolpehul Stolpehul S1 A6 Stolpehul Stolpehul S1 A7 Stolpehul Stolpehul S1 A8 Stolpehul Stolpehul S1 A9 Stolpehul Stolpehul K1,S1 A10 Stolpehul Stolpehul K1,S1 A11 Stolpehul Stolpehul K1,S1 A12 Stolpehul Stolpehul S1 A13 Stolpehul Stolpehul S1 A14 Udgår Udgår S1 A15 Stolpehul Stolpehul S1 A16 Stolpehul Stolpehul K1,S1 A17 Stolpehul Stolpehul S1 A18 Stolpehul Stolpehul S1 A19 Stolpehul Stolpehul S1 A20 Dyrkningsspor Agerrene S1

10 A21 Grube Grube S1 A22 Dyrkningsspor Agerrene S1 A23 Vandteknisk anlæg Dræn S1 A24 Dyrkningsspor Agerrene S1 A25 Grube Grube S1 A26 Grube Grube S1 A27 Grube Koge-/ildgrube S1 A28 Udgår Udgår S1 A29 Grube Koge-/ildgrube S1 A30 Grube Koge-/ildgrube S1 A31 Grube Koge-/ildgrube S1 A32 Grube Materialetagningsgrube S1 A33 Grube Koge-/ildgrube S1 A34 Grube Koge-/ildgrube S1 A35 Grube Grube S1 A36 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A37 Afgrænsning Grøft S1 A38 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A39 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A40 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A41 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A42 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A43 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A44 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 A45 Stolpehul Hegnsstolpehul S1 K1 Mulig Bygning 3-skibet hus? S1 Udgravningsteknisk Søgegrøft

11 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Keramik Større samling af sideskår, enkle rand, hank og bundskår. Jernalder A4 X2 Jord til makrofossilanalyse Udateret A6 X3 Jord til makrofossilanalyse Udateret A9 X4 Jord til makrofossilanalyse Udateret A10 X5 Jord til makrofossilanalyse Udateret A11 X6 Jord til makrofossilanalyse Udateret A13 X7 Jord til makrofossilanalyse Udateret A7 X8 Jord til makrofossilanalyse Udateret A2 X9 Jord til makrofossilanalyse Udateret A19 X10 Flint Afslag Udateret A4 X11 Keramik Større samling af sideskår, og få rand - og bundskår enkle med pålagte lister med fingerindtryk. Groft magret og enkle med beklaskning. Yngre Bronzealder A25 X12 Flint Skraber Yngre Bronzealder A25 X13 Keramik fire groft magrede sideskår Udateret A21 X14 Flint Afslag Udateret A21 X15 Jord til makrofossilanalyse Udateret A40 X16 Jord til makrofossilanalyse Udateret A37 X17 Jord til makrofossilanalyse Udateret A37 X18 Jord til makrofossilanalyse Udateret A44 X19 Jord til makrofossilanalyse Udateret A45 X20 Keramik Samling af groft magrede og beklaskede side- og enkle randskår. Yngre Bronzealder A32 X21 Sten kanonkugle formet knusesten Udateret A34

12 Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Dato Tegner 1 1:20 Profiltegning A4,A21,A22,A23,A25,A Anders Hartvig 2 1:20 Profiltegning A27,A29,A30,A31,A32,A33,A34,A Anders Hartvig Fotoliste 1 Blik gennem søgegrøften. set fra Øst Jernalder grube A4. set fra Nord Arbejdesfoto. Hans Chr. ifærd med at snitte en grube. set fra Nord Kogestensgrube A31. Set fra Øst Kogestensgrube A34. set fra Nord

13 Agtrup Sb. nr. 95 Sønder Bjert sogn Arkæologi Haderslev 2011 Anders Hartvig Jnr. MKH 1689 Rapport Tidstavle for udgravning Udgravningens fund indplaceret på en tidstavle

14 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau.

15 Højgrave: Randsten: Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen.

16 Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscens- datering: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område.

17 Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Anders Hartvig Arkæolog

18

19

20

21

22

23