ALGER. l Biogas i Region Midtjylland. projek dé l et 3-årigt udviklings- og demonstra onsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALGER. l Biogas i Region Midtjylland. projek dé l et 3-årigt udviklings- og demonstra onsprojekt"

Transkript

1 ALGER AU DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vejlsøvej Silkeborg Michael Bo Rasmussen, seniorrådgiver Anne e Bruhn, forsker (anbr@dmu.dk) l Biogas i Region Midtjylland projek dé l et 3-årigt udviklings- og demonstra onsprojekt Teknologisk Ins tut Vedvarende energi og transport Kongsvangsallé Århus C Peter Daugbjerg Jensen, sek onsleder (Peter.Daugbjerg.Jensen@teknologisk.dk) Karin Svane Bech, konsulent (Karin.Svane.Bech@teknologisk.dk) Havets Hus Lone Thybo Mouritsen, forskningskonsulent (lm@havetshus.dk) Ka egatcentret Færgevej Grenå Jørgen Lund Møller, direktør (jlm@ka egatcentret.dk) AU DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Forskningscenter Foulum Blichers Allé 5000 Tjele Henrik B. Møller, seniorforsker (HenrikB.Moller@agrsci.dk) DONG Energy Kra værksvej 53, Skærbæk 7000 Fredericia Erik Ravn Schmidt, R&D Group (erirs@dongenergy.dk)

2

3 Alger til Biogas i Region Midtjylland Ansøgte projekt er et 3-årigt udviklings- og demonstrationsprojekt, der skal: sikre Region Midtjylland en frontposition i udvikling af energi- og miljøteknologi baseret på anvendelse af akvatisk biomasse fra salt- og ferskvand fremme erhvervsudvikling og innovation i regionen gennem udvikling og udveksling af teknologi, viden og behov mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og Godkendte Teknologiske Service Institutter (GTS-institutter) være forankret i regionen, men danne basis for et stærkt netværk af nationale og internationale virksomheder og forskningsmiljøer indenfor anvendelse af akvatisk biomasse Projektet ansøges af et samarbejdskonsortium mellem Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU), Teknologisk Institut (TI), Havets Hus (HH), Kattegatcentret (KC), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og DONG Energy (DONG). Baggrund Alger har de seneste år været i søgelyset, både nationalt og internationalt, som en potentiel kilde til bæredygtig energi. Fordelene ved at anvende alger til energiformål er dels et højt biomasseudbytte, sammenlignet med terrestriske energiafgrøder, dels at produktet ikke konkurrerer med fødevareproduktion. På internationalt plan har fokus primært været på produktion af biodiesel fra mikroalger, mens enkelte projekter bl.a. i USA i 1980 erne, i Skotland (Biomara) og det danske Søsalatprojekt i stedet har fokuseret på makroalger. Makroalger eller tang har et højt indhold af kulhydrater, der potentielt kan udnyttes til både bioethanol, butanol, biogas og forbrænding. I det danske søsalatprojekt er det for nyligt dokumenteret at såvel produktionspotentialet, som biogaspotentialet i den danske makroalge søsalat (Ulva lactuca) er betragteligt. Produktionen er estimeret til minimum 45 T tørvægt /ha/år i landbaserede anlæg, og biogas produktionen fra søsalat er på niveau med produktionen fra kvæggylle og kløvergræs (Bruhn et al, in prep. Bech, 2009). Produktionstallene indikerer, at det danske klima ikke er en hindring for en meget høj biomasseproduktion. Barrieren i kommercialisering af bioenergi fra alger er bl.a., at omkostningerne er relativt høje gennem hele produktionskæden: dyrkning, høst, forbehandling og energikonvertering. Omkostningerne kan dog bringes ned dels ved udvikling og implementering af ny og eksisterende teknologi gennem hele produktionskæden, dels ved at udnytte andre kommercialiserbare stoffer i alger. Produkter af høj værdi, som farvestoffer, proteiner, vitaminer, næringsstoffer eller bioaktive stoffer kan udvindes af algebiomassen før energikonvertering. Alger anvendes således i dag i en række industrivirksomheder indenfor både fødevare-, foder- og medicinalindustrien, og der er et oplagt potentiale for en følgeindustri af algeprodukter i regionen både indenfor allerede eksisterende virksomheder og i etableringen af nye. En sådan industri kunne udvikles i Grenå området, hvor adgang til hav-baserede dyrkningsanlæg kan etableres og hvor grunden er lagt til en aftage-industri bl.a. gennem den projekterede bioethanol produktion. Dyrkning af alger giver desuden miljømæssige gevinster. Algerne fungerer som biofiltre, idet de omdanner affalds- eller spildprodukter som CO 2, gylle, spildevand eller næringsstoffer i havmiljøet til CO 2 neutral biomasse (Gao & McKinley, 1994) Mens 2. generations bioethanol fortsat er på det før-kommercielle stadie, er biogasproduktion på baggrund af affald og plantebiomasse veldokumenteret og i hastig vækst på verdensplan. I forhold til andre teknologier for energikonvertering af akvatisk biomasse, menes biogas derfor at være den teknologi, der på kortest tid kan kommercialiseres. Biogas vil blive en væsentlig del af fremtidens miljøvenlige energisystem både til produktion af el og varme i den eksisterende energisektor og i opgraderet form som transportbrændstof. Ved at udvikle den eksisterende biogasteknologi, og udvikle/demonstrere nye teknologier til at producerer biogas fra alger, vurderes det, at produktionen kan øges med op til 50%. Udfordringerne i biogasproduktionen ligger primært i forbehandlingen, bl.a. i fjernelse af forgæringshæmmende komponenter som salt og svovl fra biomassen før forgæring. En ny vinkel på forbehandling af biomasse er introduceret med DONG s REnescience teknologi, der er udviklet med henblik 1

4 på omsætning af usorteret husholdningsaffald. Forbehandlingen består i kogning af biomassen efterfulgt af enzymatisk nedbrydning, og resulterer i en fast fraktion som kan anvendes til el- og varmeproduktion i et kraftværk og en flydende fraktion som forventes anvendelig til biogasproduktion. Teknologien er af tre årsager interessant i forhold til akvatisk biomasse. Forbehandlingen kan vise sig at være velegnet til nedbrydning af algebiomassen forud for en biogasproduktion. Brændselskvaliteten af den faste fraktion vil øges, idet salte separeres ud i den flydende fraktion, og endelig kan den flydende fraktion fra forbehandling af husholdningsaffald potentielt anvendes som næring for algedyrkning. Indenfor produktionen af alger ligger udfordringerne i at udvælge de mest optimale arter til biogasproduktion, optimere den biokemiske sammensætning af disse arter, øge produktionsraten og nedbringe energiomkostningerne i dyrkningen. Protoplast-teknologi er hér en lovende metode til selektion og effektiv opformering af udvalgte økotyper af alger - uden anvendelse af genetisk manipulation (Reddy et al. 2008). Energi- og miljømæssige fordele ved dyrkning af alger til energi Biogas produceret af algebiomasse er CO 2 neutral energi, der kan substituere for fossilt brændstof. Dels i produktion af el og varme, hvor biogassen kan erstatte naturgas; dels på transportområdet, hvor flydende biogas kan erstatte diesel og benzin. Dyrkning af alger til biogas, har desuden flere gavnlige virkninger på miljøet, idet algerne under væksten lever af CO 2 og næringsstoffer, der til dels er uønskede i miljøet: Der bindes kulstof svarende til 1,5-3 tons CO 2 per ton producerede alger (tørvægt) Tilførsel af CO 2 beriget luft kan forøge produktionen af alger per areal (Bidwell et al. 1985) Dyrkning af makroalger fjerner kvælstof og fosfor fra det omgivende vand. Op til 15,4 kg kvælstof pr. ha per dag (Gao & McKinley, 1994). Dyrkning af alger i havvand kan således mindske de negative effekter af næringsforurening i havmiljøet, som eksempelvis iltsvind i kystnære farvande. Alternativt kan algedyrkningen indgå som et led i spildevandsbehandlingen De organiske restprodukter fra biogasproduktionen kan anvendes som gødning/jordforbedring i landbruget. Det fører både kulstof og næringsstoffer tilbage til landbrugsjorden på en sådan måde, at de frigives langsomt i jorden og derfor mindsker udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet Restprodukter fra biogasproduktion kan bidrage til at sikre næringsstofforsyningen i økologiske planteavls bedrifter, der i fremtiden ikke vil kunne importere ikke-økologisk husdyrgødning Formål Formålet med projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland er udvikling og implementering af nye teknologier og facilitering af vidensdeling mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og GTS-institutter. Projektet har som konkrete delmål, at: Opstille og forvalte et landbaseret, recirkuleret algedyrkningssystem ved Havets Hus og Kattegatcentret i Grenå Identificere, optimere og demonstrere produktion af de mest optimale danske arter af makroalger til produktion af biogas, herunder implementering af protoplast teknologi Udvikle teknologi til udnyttelse af relevante spildprodukter i Region Midtjylland som næring for algeproduktion (f gylle, spildevand, CO 2 fra røggas) Udvikle og demonstrere teknologi til høst, forbehandling og karakterisering af akvatisk biomasse, herunder termisk og enzymatisk behandling med REnescience teknologien Udvikle og demonstrere eksisterende og ny teknologi til produktion af biogas fra akvatisk biomasse, bl.a. fjernelse af svovl før forgæring Opgradere biogas til flydende biogas, et bæredygtigt 2. generations transportbrændstof (denne aktivitet foregår gennem EU projektet BioWalk4Biofuels) Undersøge og beskrive potentialet for opførelse af fuld-skala REnescience anlæg i Region Midtjylland Udnytte restproduktet fra biogasproduktion og fast fraktionen fra REnescience forbehandling til brændselspiller eller økologisk jordforbedringsmiddel 2

5 Deltage i en erhvervsklynge med omdrejningspunkt i aktiviteterne i Havets Hus og Grenå med fokus på kommercialisering af energi og højværdiprodukter fra alger Kortlægning af muligheder og potentialer for erhvervsudvikling bl.a. gennem afholdelse af årlige workshops, hvor erhverv, forskning og GTS-institutter udveksler viden og behov Formidle principperne for produktion af bæredygtig energi fra akvatisk biomasse og projektets resultater gennem Kattegatcentret (udstilling og skoletjeneste), Havets Hus (erhvervsklynge), medier og videnskabelige fora Opstille et realistisk scenarie for algedyrkning i stor skala i Danmark Alger til Biogas i Region Midtjylland vil blive medfinansieret fra et forsknings- og demonstrationsprojekt under EU s 7 rammeprogram BioWALK4Biofuels, med deltagelse af to af nærværende projekts partnere, DMU og TI. Projektet har 10 andre internationale partnere fra bl.a. Italien, Indien, Spanien, Jordan, Polen og Sverige (bilag 1). BioWALK4Biofuels er for øjeblikket i kontraktforhandling mellem de europæiske partnere og EU. Målet er at producere biogas fra alger, der næres ved spildevand og røggas, og derved producere et bæredygtigt 2. generation biobrændstof. Den direkte kobling mellem ansøgte projekt og et nyt EU projekt vil sikre gennemslagskraft både nationalt og internationalt: Internationale erfaringer - beyond state of the art - fra algedyrkning, biogasproduktion og biogasopgradering vil både skabes i og overføres til Region Midtjylland. I BioWalk4Biofuels projektet deltager indiske partnere som internationale spidskompetencer indenfor protoplast-teknologi, og et mål er at implementere teknologien i Region Midtjylland i ansøgte projekt. Kun to af de planlagte aktiviteter i EU projektet vil ikke blive gennemført i Region Midtjylland. Det drejer sig om kryogen opgradering af biogassen til flydende biogas til miljøvenlig transport, og opskalering af algedyrkningen i bassiner i åbent vand. Viden fra disse områder i EU-projektet vil dog kunne implementeres i Region Midtjylland og dermed bidrage til udvikling i regionen. Alger til Biogas i Region Midtjylland forventes at have stor betydning for erhvervsudviklingen i regionen indenfor udnyttelsen af alger og udvikling af nye anvendelsesområder og medvirke til at opbygge regionens position som førende i Danmark og Europa indenfor udnyttelse af akvatisk biomasse. Erhvervspotentiale i Alger til Biogas i Region Midtjylland I et notat udarbejdet juli 2009 af Teknologisk Institut til Region Midtjylland (TI, 2009), fremgår det entydigt, at der er et stærkt udgangspunk for vækst samt et signifikant erhvervspotentiale baseret på produktion og udnyttelse af alger til energi og andre formål i Region Midtjylland. Et bredt udvalg af regionens virksomheder kan indgå i de forskellige faser i værdikæden fra produktion til anvendelse (figur 1) ikke mindst med henblik på en produktion af biogas. Denne udvikling understøttes yderligere af en erhvervsklynge med fokus på udnyttelse af akvatisk biomasse som er under etablering ved Havets Hus. Etablering: I fasen forud for opstillingen af et dyrkningssystem, vil et stort antal virksomheder kunne bidrage med implementering af måleudstyr og rådgivning omkring teknologiske løsninger. Produktion: 19 havbrug, 107 ferskvandsbrug og 44 virksomheder knyttet til behandling af spildevand vil potentielt kunne indgå som medudviklere og aftagere af grøn teknologi til rensning af spildevand eller som leverandører af spildprodukter som næring for algeproduktionen. Udvikling af et samarbejde med den østjyske virksomhed Marifood, som Havets Hus allerede samarbejder med, og som er landets eneste nystartede algeproducent er planlagt. Anvendelse: Anvendelsen af biomassen er den fase, der har størst erhvervspotentiale, og notatet har således identificeret 698 virksomheder i energibranchen i Region Midtjylland. Alene til fremstilling af gas findes 16 virksomheder, der vil kunne få gavn af den nyudviklede teknologi. Desuden forventes udvinding af højværdiprodukter af algebiomassen før den konverteres til energi, at have betydelig fremtidig kommerciel værdi. Uanset om det er stivelsesprodukter, olier, proteiner, vitaminer, fibre eller farvestoffer, man prioriterer at udvinde, ligger hér et uhyre stort erhvervspotentiale i Region Midtjylland. I notatet figurerer 196 virksomheder som potentielle aftagere af algebiomasse til fødevarer, foder, kosmetik og helsekost. 3

6 Det ansøgte algedyrkningssystem vil desuden være ideelt til målrettet udvikling og optimering af udnyttelse af specifikke algearter til specifikke erhvervsformål. Små og mellemstore virksomheder (SMV) vil oplagt kunne benytte Forsknings- og Innovations styrelsens Videnskuponer til udvikling af målrettet viden til gavn for den enkelte SMV i samarbejde med universiteter eller GTS-institutter. Figur 1. Flow i produktionskæden fra dyrkningen af alger over høst, forbehandling, karakterisering og endelig energiproduktion. Formidling af projektet Formidlingen af Alger til Biogas i Region Midtjylland vil være funderet i Havets Hus og Kattegatcentret. Havets Hus vil årligt afholde en virksomheds workshop med gratis deltagelse for samtlige interesserede virksomheder, med henblik på udvikling og udveksling af viden og behov mellem erhverv, forskning og GTS-institutter. Havets Hus er som nævnt allerede i færd med at etablere en erhvervsklynge med fokus på udnyttelse af havets ressourcer Dyrkningssystemet med tilhørende demonstrations-biogasreaktor i mini-størrelse vil indgå i Kattegatcentrets Skoletjenestes tilbud om tematiserede undervisningsforløb særligt rettet mod gymnasium og HTX På Kattegatcentret skal produceres en udstilling, der formidler koncept, metodologi og erhvervspotentiale bag vedvarende energi fra akvatisk biomasse Projektets koncept, mål og resultater vil løbende blive formidlet til medier og videnskabelige tidsskrifter Projektets aktører Ansøgerne bag Alger til Biogas i Region Midtjylland er alle forankrede i Region Midtjylland og blandt de førende kræfter indenfor udnyttelse af makroalger til energi, både nationalt og internationalt. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er førende nationalt mht. dyrkning af akvatisk biomasse som kilde til vedvarende energi og som middel til miljøforbedring. DMU leder/deltager i tre nationale projekter om anvendelse af akvatisk biomasse til energi og deltager i EU projektet BioWalk4Biofuels. Teknologisk Institut (TI) arbejder målrettet med udvikling og anvendelse af nye biomasser til energi, foder, fødevarer og miljøsektoren. TI er projektleder på det største nationale projekt (Søsalat-projektet) om anvendelse af akvatisk biomasse til energi og deltager i EU projektet BioWalk4Biofuels. Dansk Jordbrugs Forskning (DJF). Det er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets mission at fastholde, udvikle og formidle vidensgrundlaget for bæredygtigt jordbrug og produktion af fødevarer af høj kvalitet. DJF råder over moderne laboratorier og biogasforsøgsanlæg, og satser bl.a. på biogas fra akvatisk biomasse. DONG energy (DONG) er Danmarks største producent af elektricitet og deltager løbende i Forsknings & Udviklings projekter i relation til den danske energisektor. DONG står bag de banebrydende anlæg INBICON til ethanol produktion og REnescience til produktion af gas fra affald. Kattegatcentret (KC) er en selvejende fond og drives på non-profit basis. KC formidler bred viden om livet i havet lokalt og globalt, og har en aktiv skoletjeneste, som årligt besøges af elever og studerende. Havets Hus (HH) Havets Hus er et udviklingsprojekt, der har kurs mod etablering af et kombineret forsknings-, erhvervs- og oplevelsescenter i tilknytning til det nuværende Kattegatcenter i Grenå. AkvaGroup (AG) er en førende international virksomhed med mere end 25 års erfaring indenfor design og udvikling af recirkuleringssystemer til akvakultur af primært fisk og skaldyr og senest dyrkning af alger. (AG er underleverandør ikke ansøger til projektet). 4

7 Budget og finansieringskilder Aktivitet/Finansiering RM EU DJF NK/KC HH/KC DONG AG I alt Organisering Dokumentation Formidling Etablering af algedyrkningssystem I alt Ansøgte beløb svarer til 45% af projektets totale omkostninger. RM = Region Midtjylland, EU = projektet BioWalk4Biofuels under EU s 7. rammeprogram. NK = Norddjurs Kommune. RM s Vækstfond ansøges om at dække 45% af projektets omkostninger, svarende til 4,572 mio DKR. Heraf udgør 1,127 mio medfinansiering til projektet BioWalk4Biofuels under EU s 7. rammeprogram (bilag 1). DMU og TI medfinansierer via BioWalk4Biofuels dyrkningssystem og dokumentation af aktiviteter. DJF medfinansierer med rådighed over forsøgsanlæg i Foulum. NK/KC stiller 500m 2 på Grenå Havn til fuld rådighed for projektet (bilag 2). HH/KC medfinansierer ved at stille skoletjenesten til rådighed med 25 årlige undervisningsforløb á 2 timer på gymnasium/htx niveau i projektets løbetid. DONG medfinansierer med mandetimer. AG medfinansierer ved at skyde egenkapital ind i udvikling af algedyrkningssystemer (bilag 3). Tidsplan Aktivitet (aktører) År Organisering af styregruppe for dyrkningssystem (DMU, TI, HH) Udarbejdning af plan for involvering af erhvervslivet i RM (Alle) Udarbejdning af overordnet plan for formidling (Alle) Udbygning af nationalt og internationalt netværk (Alle) Organisering Etablering Projektering af dyrkningssystem (AG, DMU, TI, HH, KC) Opstilling af dyrkningssystem (AG, DMU, TI, HH, KC) Etablering af demonstrations reaktor til biogasproduktion (DJF, HH, KC) Etablering af erhvervsklynge med fokus på akvatisk biomasse (HH, DMU, TI) Dokumentation Formidling Identifikation af optimale algearter (DMU, TI, DFJ) Optimering af udvalgte arters vækst og indholdsstoffer (DMU) Spildevand/gylle/CO 2 som næring i algeproduktion (DMU, DJF, DONG) Implementering af protoplast teknologi (DMU) Udvikling af teknologi til høst og forbehandling (TI, DONG) Karakterisering af biomasse (TI) Produktion af biogas (DJF) Udvikling af 2. generations biogasteknologi (f svovlstripning) (DJF) Presning af piller ud fra restprodukter og evaluering af brændselkvalitet (TI) Vurdering af restprodukter som økologisk jordforbedringsmiddel (DJF) Grøn energi i udstilling og skoletjenesten i Kattegatcentret (Alle) Workshops for erhvervslivet Havets Hus (Alle) Erhvervsorienterede kurser i algedyrkning (HH, DMU) Formidling af resultater via medier og artikler (Alle) Slutrapport (DMU, TI, HH, KC, DONG) Bilag 1. Projektbeskrivelse BioWalk4Biofuels. Projekt under EU s 7. rammeprogram. 2. Tilsagn om rådighed over havneareal. Kattegatcentret, Grenå Havn, Norddjurs Kommune 3. Skitse af algedyrkningssystem. AkvaGroup 4. Referencer 5

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (130761010) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND 22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation. Teknologicenter med globalt perspektiv

Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation. Teknologicenter med globalt perspektiv Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation Teknologicenter med globalt perspektiv Indholdsfortegnelse Resultatorienteret netværk 4 Energi, miljø og klima 6 Invitation til samarbejde 8 Projekter

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man

Læs mere

Afsluttende rapportering Resultatkontrakt

Afsluttende rapportering Resultatkontrakt Afsluttende rapportering Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (130761010) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Oplæg til Energiplan Fyn rammeplan - oplæggets fynske karakter og grundpiller Christian Tønnesen, projektejer Energiplan Fyn, Faaborg-Midtfyn kommune Anders Johan Møller-Lund, projektleder Energiplan Fyn,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der

Læs mere

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Torben With Ottosen Business Development Manager, Urban & Industry two@dhigroup.com Screening af 30 udvalgte teknologier

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Nye muligheder og begrænsninger

Nye muligheder og begrænsninger Økonomiseminar Vingsted 10. december Nye muligheder og begrænsninger Klima, økologi, cirkulær økonomi Bruno Sander Nielsen Regeringens principper for klima- og lufttiltag. 10. december 10. december Klima-

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere