NDE NATUR. Naturen har trange kår i det moderne landbrug. A rets Naturmærke: Junglevagt for Amazonas. Side 4-7. Side NR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NDE NATUR. Naturen har trange kår i det moderne landbrug. A rets Naturmærke: Junglevagt for Amazonas. Side 4-7. Side 10-11. NR."

Transkript

1 NDE NATUR NR. l, MARTS 1992 Naturen har trange kår i det moderne landbrug Side 4-7 o A rets Naturmærke: Junglevagt for Amazonas Side 10-11

2 Livets træ puslespil Pry1v at tinde alle de vilde dyr i derte puslespil med 1000 brikker, fremsrilier af genbrugspap. Srr. 68, 5x48 cm. Nr kr. 89,- Papegøje T -shirt Fremstillet i England specielt til. 100 pct. bomuld med pandalogo p~ ærmet. F~s kun i str. XL. Nr kr. 144,- Uge-kalender 1992 Trykt p~ genbrugspapir, nu også med adresse og telefonliste samt 4 planlægningssider. 55 flotte billeder. Str. 15,5x21,5 cm. Nr Før kr. 79,- Junglekatte-håndklæde Ston bade- eller strandh ~ndklæde" i blød bomuldsvelour med spændende tropisk M ~ l er 152x76 cm. Nr kr. 198,- 2 keramikkrus 3 dl Tåler maskinvask Nr kr. 69,- r BESTILLINGSKUPON Udfyld bestillingskuponen og send den til Pandabutikken H.C. Andersens Boulevard 31, 1553 København V Telefon Nr. Beskrivelse Antal Pris Porto 25; i alt D Indbetalt p~ giro D Vedlagt i check O Sendes pr. efterkrav + 15 kr. Sommerfugle-postkort 5 stk. herlige sommerfuglekort - lige til at sende en hilsen p~. Nr kr. 25,- Medlemsnr.: Navn: Adresse: Posrnr./By:

3 LEVENDE NATUR 3 Det mener Verdensnaturfonden: Landbruget skal give -naturen en chance l Det åbne danske kulturlandskab har gennem de sidste 50 år mistet et utal af levesreder for de vilde dyr og planter. Det skyldes ikke mindst indførelsen af moderne, effektive landbrugsmetoder. Naturen får simpelthen trange kår i det moderne landbrug. Læs om naturens placering i moderne landbrug - og hvad man kan gøre for at sikre de vilde dyr og planter - /Jå side 4-7. Indhold: Naruren i landbruger \VW F's arbejde i 1990/ Årets Naturmærke IO Insekternes fantastiske verden ReJser med NaturnOler Noter om W\VF Brevkassen Ud med klor ' Derfor støuer jeg Levende Natur Tidsskrift for international naturbevarelse Udgivet af Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf Giro: S Ol Ansvarshavende redaktør Anne-Marie Mikkelsen (DJ) Redaktion Generalsekretær Lene Witte Lic.scient. Tommy Dybbro Cand.mag. Kårin Sandvad Mag.art. Kim Carstensen Grafisk produktion Johnsen + Johnsen ajs Lay-out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natur er trykt p~ ikke-klorbleget miljøvenligt papir ISSN Vi danskere holder af vores ' land med de bølgende kornmarker, de lyse bøgeskove, de hvide strande og de blå fj orde. Vi er ikke så vilde med de snorlige rækker af roer, de udrettede åer og de drænede enge. Men begge dele indgår dog i det, vi opfatter som den danske natur. I virkeligheden er vores landskab et kulturlandskab, der er skabt af generationer af landmænd, som har skabt hovedparten af den velstand, vi i dag nyder godt af. Indtil midten af dette århundrede var der også plads til naturen i det danske kulturlandskab. Men siden anden verdenskrig er landbruget blevet moderniseret og effektiviseret voldsomt, og det er naturen, der har betalt prisen for den velstand, som er resultatet af denne udvikling. Det er nu ved udgangen af dette århundrede på høje tid at slå bremserne i og give naturen en chance. Vi har mistet en stor del af de mange dyre- og plantearter, vi havde (or blot 100 år siden i Danmark. Landmændene er nogle af de vigtigste forvaltere af naturressourcer, og'"det er på tide, de får bedre vilkår til at kunne udføre denne vigtige side af deres job. Det er op til politikerne at sørge fo r, Insekternes fantastiske verden Insekternes verden er fascinerende. Selv mennesker, der ellers synes, at alle insekter er noget væmmeligt kryb, kan ikke undgå at blive interesserede, når de læser om myre-samfund, vandregræshopper og bier. Desuden er insekterne en helt afgørende del af den økologiske balance her på Jorden - vi kan ikke overleve uden. Her er en humlebi og en køllesvæ rmer i gang med at gøre sig til gode med nektar på en tidselblomst. Læs om insekterne og deres fanrastiske verden på side World Wide Fund for Nature - er en privat og uafhængig international miljøorganisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøjjtoblemer. har afdelinger i 28 lande, og Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Fonnå/et med. 's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed (den biologiske diversitet), at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker pd en bæredygtig milde og at bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. at det kan ske. Den enkelte landmand er forlængst fanget i en uheldig skrue, h vor han eller hun er nødt til at presse jorden th en højere og højere ydelse for at kunne overleve i sit erhverv. Selv om en gældstynget landmand havde lyst til det, ville det være meget svært at omlægge landbruget t il en mere naturvenlig driftsmetode. Brugen af pesticider, der sikrer landmanden et højt udbytte, er f.eks. en væsentlig hindring for bevarelse af den biologiske diversitet. Det handler om at gøre det økonomisk attraktivt at drive et økologisk bæredygt igt landbrug. Det vil være en fordel for miljøet og for landmanden selv. Det vil give naturen en chance - og vi vil uden tvivl atter kunne få mange af de dyr og planter tilbage, som er forsvundet fra den danske natur i løbet af de sidste 50 år. Verdensnaturfonden opfordrer til, at den hjemlige debat om det bæredygt i-. ge landbrug ikke udelukkende drejer sig om at løse de miljøproblemer, det intensive landbrug har skabt. Men også hvordan vi får vendt udviklingen, så der i det danske land brugsland er plads til de mange natur-oaser, der skaber variation i landskabet, til gavn for de vilde dyr og planter.

4 4 LEVENDE NATUR Naturen ha i det moderne trange kår dbrugsland Det åbne danske kulturlandskab har gennem de sidste 50 år mistet et utal af levesteder for de vilde dyr og planter. Spørgsmålet om, hvordan vi sikrer de små natur-oaser i agerlandet og genetablerer nogle af de tabte, bør derfor også indgå i diskussionen om et bæredygtigt landbrug Af Tommy Dybbro B ølgende kornmarker i sommervinden. Lange, lige rækker af sukkerroer. Gule rapsmarker. Dette er en del af det <1bne danske kulturlandskab. Og en meget væsentlig og dominerende del af landbri.gslandet. Det er også her; grundlaget for der- økonomiske udbytte i det danske landbrug ligger. Men det danske agerland omfatter ikke kun de dyrkede marker, der undergår jordbehandling i form af pløjning og harvning, og som tilsås med de forskellige landbrugsafgrøder. Agerlandet er ganske vist stærkere præget af menneskers indgriben end andre landskabstyper som f.eks. skovene. Det er mere et kulrurlandskab end et nat mlandskab, men spredt i det opdyrkede og gennemkultiverede danske landskab findes der meget andet end marker. Og denne del spiller en stor rolle for det vilde dyre- og planteliv. Det gælder vandhuller, levende hegn, stendiger, vildtremiser, gravhøje, åer og bække, enge og overdrev og andre udyrkede pletter.. Det meste er menneskeskabt, men har dog alligevel et mere "naturligt«præg. Det er altsammen med til at give variation i landskabet. T il fryd for øjet, og hvad der er endnu væsentligere: Det er vigtige narur-oaser mellem de dyrkede marker. Det er levesteder for en masse vilde dyr og planter, der her trives i et kompliceret samspil - dog ofte i større eller mindre grad præget og påvirket af selve landbrugsdriften. Få arter på markerne Ude på de dyrkede marker er levevilkårene for de vilde dyr og planter ret begrænsede. Kun få arter er tilpassede til at kunne klare forholdene her. Den avancerede teknik med dræning, kalkning, gødskning, skadedyrsbekæmpelse og effektiv jordbearbejdning har ført til en yderst ensidig plantevækst på markerne. Alle bestræbelser fra landmandens side går jo ud på at sikre den afgrøde, der vokser på marken, så den ikke få r konkurrence fra andre plantearter. Man dyrker monokulturer. Ensartede flader med den samme Landbrugets brug af gødningsstoffer har medført betydelige miljøproblemer i de senere år.

5 LEVENDE NATUR s l Sommerfugle som denne admiral holder til i varierede landskaber med urter og buske. afgrøde. Det er lettest at styre, men det påvirker i høj grad jordbundens liv af insekter og andre smådyr samt dyre- og plantelivet på overfladen: En blandet vegetation, elvs. med mange forskellige plantearter, huser et betydeligt større antal forskellige dyrearter end en ensidig vegetation med få arter. Med andre ord er mangfoldigheden - den biologiske diversitet - meget ringe på markerne. Handlingsplaner De seneste års heftige diskussion om landbrugets påvirkning af miljøet har primært drejet sig om, hvordan sprøjtemidler og gødning, der bruges for at optimere udbyttet på markerne, indvirker på vandkvaliteten i vore åer, søer og indre farvande. Og hvorelan nedsivende gødningsstoffer er en trussel mod grundvandet. Denne diskussion handler om, hvordan landbruget, og dermed også den enkelte landmand, kan og skal bidrage til, at vi får et" renere vandmiljø. I forbindelse med vandmiljøplanen, der blev vedtaget i 1987, skal landbruget gennem en lang række foranstaltninger være med til at fo rbedre situationen i vore søer og farvande. Og handlingsplanen for anvendelse af pesticider på byder landmændene at.begrænse de uønskede miljøeffekter. Det er vigtigt, at" landbruget få r styr på disse forhold. Landmanden som naturforvalter Men dertil kommer, at den dan- Det dansl<e landskab er præget af landbrugets aktiviteter.

6 6 LEVENDE NATUR Som en klassisk forårsbebuder betragtes viben med rene som en af det danske kulwrlandskabs karaktcrfugle. Fra slutningen af marts og foråret og sommeren igennem lyder vibens kåde skrig over mark og eng, og dens tumlende sangflugt liver op i landskabet. Så meget mere bedrøveligt er det' at konstatere, at viben er i rivende tilbagegang. Optællinger viser, at bestanden er mere end halveret, bare i løbet af de seneste år. Forklaringen er ligetil. Den moderne behandling af markerne levner Viben foretrækker de lave græsenge. Pt'l markerne har den ikke store chancer for at klare sig. Undersøgelser i de senere år har påvist, at tier er flere fugle på økologisk drevne landbrug end på konventionelt drevne landbrug. Det gælder bilde antallet af arter og det samlede antal fugle. Forklaringen er formentlig, at der findes et større og mere stabilt og varieret fødegrundlag på de økologiske landbrug, 'hvor der bl.a. ikke anvendes bekæmpelsesmidler. Dansk Ornitologisk Forening har lavet en undersøgelse af gulspurvens ynglesucces, og denne unden;øgelse understreger den generelle tendens. 14 økologiske og 24 konventionclle landbrug blev undersøgt i august måned i årene Det var her muligt at bestemme ungeantallet i et stort antal familieflokkc af gulspurv og derikke plads til viberne. Det viser sig, at de vibepar, der forsøger at slå sig ned og yngle på markerne, producerer mindre end 0,7 unge i gennemsnit pr. ynglepar. Og det er ikke nok til at opretholde en bestand. Der skal produceres mindst en unge om året for at opveje tabet af voksne fugle. På engene langs vore søer og åer og ude ved kysten klarer viberne sig bedre. Her undgår de de tunge landbrugsmaskiner. Men der er blevet færre og færre enge. Enten er de blevet afvandet og opdyrket, eller også gror de til, fordi der ikke længere græsser kreaturer på dem. Resultatet: Viben og andre fugle, der er knyttet til det åbne land, forsvinder. Flest fugle på økologiske landbrug De kreaturafgræssede enge er desværre blevet et sjældeut syn, 1sær 1 Østdanmark. De er hjemsted for en lang række fuglearter. med registrere ynglesuccessen det pågældende år. Familierne på de økologiske brug havde i gennemsnit 2,78 unger, mens hvert ynglepar på de konventionelle brug kun havde produceret i gennemsnit 2,12 unger. Gulspurven finder sin føde i der dbne land, men klarer sig t.mrligr, hvis der kun er store, ensartede marker.

7 LEVENDE NATUR 7 Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb Ved de fleste vandløb dyrkes. jorden helt ud til selve vandløbet. I den nye lov om naturbeskyttelse indgår en bestemmelse om, at en 2 meters bræmme langs vandløbet skal holdes fri for dyrkning. Dette vil kunne bidrage til at tilbageholde nogle af de overskydende gødningsstoffer, der ellers siver ud i vandløbet fra marken. Men bræmmen vil også kunne fun.gere som levested for en masse forskellige dyrearter. Vandløbet og dets nære omgive~er udgør vigtige natur-oaser i det opdyrkede kulturlandskab. Levende hegn er vigtige levesteder for mange dyr. ske land~and også på en mere direkte måde fungerer som en vigtig naturforvalter. Den måde, der drives landbrug på, er simpelthen afgørende for det vilde dyre- og planteliv i det åbne landskab. Og hele 65 pct. af Danmarks areal består af opdyrkede marker og deres umiddelbare omgivelser. Her spiller forekomsten af de mange små levesteder - småbiotoperne -der findes i tilknytning til markerne, en vigtig rolle. Mange fugle, der søger føde ude på markerne, anvender således gerne levende hegn og småkrat som skjulesteder, redepladser og dække for vind og vejr. Krybdyr og små pattedyr bor i stendigerne. Frøer og tudser holder til i de små vandhuller. Og et utal af insekter lever på og af de mange vilde urter, træer og buske, der findes langs vandløb og omkring markerne. Småbiotopernes varierede udbud af knopper, bær, blade osv. leverer et langt mere stabilt og permanent fødegrundlag for en masse dyrearter end markernes rendyrkede og sprøjtebehandlede monokulturer. Desværre har den nuværende driftsform i landbruget reduceret disse naturtyper i betydeligt omfang gennem de senere år. Sam- menlægning af ejendomme og øget specialisering har medført, at mindre marker er lagt sammen til større enheder. Derved sløjfes mange levende hegn, diger og skel. Et utal af små vandhuller er forsvundet ved dræning eller er blevet ødelagt ved opfyldning. Og mange fugtige arealer som enge er blevet drænet og inddraget i driften. Færre vilde dyr og planter Disse ændringer har i høj grad forringet levemulighederne fo r den vilde flora og fauna i agerlandet. Og resultatet er ikke udeblevet. Der er sket en stadig forarmning af flora og fauna. Den biologiske diversitet - naturens mangfoldighed - er faldet drastisk. Der er blevet færre og færre arter af dyr og planter i agerlandet. Nogle er helt forsvundet. I dag er samtlige 14 danske paddearter med på listen over truede og hensynskrævende dyr i Danmark. Selv blandt de mere almindelige frøer og tudser er der nu langt mellem deres ynglevandhu!ler. Agerlandsfugle som sanglærke, vibe og agerhøne er i rivende tilbagegang. Og harerne har det heller ikke for godt. Det harmoniske landbrug Det stigende krav til landbruget om større effektivitet og udbytte har haft sine omkostninger. Og det er naturen, der har måttet betale prisen. EF-støtten til landbruget har hidtil været knyttet t il produktionsmængden. De store producenter har med andre ord fået mest i støtte. Det har i Dan~ mark været med til at forcere en udvikling hen imod større og større brug. Mere og mere effektive brug. Det har fremmet en intensiv produktion, som har givet miljøproblemer, og som har stimuleret til stadig inddragelse af naturområder, og dermed en fattiggøreise af landskabet. Tør man håbe på, at tankerne om en omlægning af EF-stØtten, kom,bineret med den hjemlige debat om et bæredygtigt landbrug, kan vende udviklingen mod et mere harmonisk landbrug? Et landbrug, hvor der er plads til de mange natur-oaser. Hvor de kreatur-afgræssede enge i ådalene vender t ilbage og erstatter de hårdt drænede, kunstgødede kornmarker. Og hvor der generelt bliver lagt større vægt på hensynet til naturen og miljøet. Til gavn for naturen, for de vilde dyr og planter, og ikke mindst - for landmanden selv.

8 ~~ 'i~ ~ ~~ ~L=EV_E=N~~=~=N~FA~T=U=R~ ~ Af Lene Witte Verdensnaturfonden i 1990/91 Aktiv indsats for naturen giver gode,.resultater har for 1990erne besluttet at samle kræfterne om de tre hovedopgaver: Bevarelse af naturens mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer og bekæmpelse af forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi D et er udgangspunktet for det arbejde, vi gør for at skabe en øget opmærksomhed og viden om natur og miljøspørgsmål - ikke bare i Danmark, men i resten af verden. Vi vil få alle grupper i samfundet til at tage aktivt del i løsningen af miljøproblemerne. Vi arbejder inden for følgende fem områder: - feltprojekter - oplysning - påvirkning af beslutningstagere - undervisning - organisationsudvikling og samarbejde Dansk indsats -Danmark er en af de ialt 30 nationale afdelinger af World Wide Fund for Nature. Vi har et regnskabsår, der begynder den l.7 hvert år og slutter l det følgende be~river vi en del af vores aktiviteter og vores samlede regnskabsmæssige resultat i Danmark for perioden til En af hm edaktiviteterne har v a~ ret projektet "J unglevagt for Amazonas<<, som vi har sat i gang sammen med AlF, Arbejdernes Internationale Forum, LO og dagbladet Det Fri Aktuelt. Projektet skal støtte lokalhefolkningen i Pacaya-Samiria i Peru til at opretholde deres traditionelle, b;credygtige livsstil i regnskoven. Projektet er kort beskrevet i artiklen side i dette nummer af Levende Natur. En anden væsentlig aktivitet var lanceringen af anden del af kampagnen for at be, are naturens mangfoldighed. Denne del af den samlede kampagne, der startede for knap rre år stden, har Indtægterne i perioden 1990/91 blev 12,9 mill. kr. Salg> og hcenl lfld lil~te: I,J mill Danida be,i 4,0 mill. Orgamsation> udvikling og samarbejde 6% Undervisn mg 1% Påv~rkmng af beslurnmg> tagere 3% Danske projekter 9% Indtægter Anvendelse Re>ervekapttal l% Bidrag fra -venner 3,7 mill. -støttekreds 0,5m.JI. Gaver fra fonde og virbomheder l,7mill. lntemauonale projekter 52% koncentreret sig om fødevareforsyning, og den har fået navnet»naturens spisekammer<<. Sammen med en række andre miljøorganisationer har formuleret et forslag til en samlet dansk regnskovspolitik. Det er blevet præsenteret for den danske regering og Folketinget med opfordring til et politisk initiativ. Politikerne har taget udfordringen op, og i løbet af dette forår vil Folketinget debattere emnet og forhåbentlig nå frem til en beslutning. Som den første miljøorganisation i Danmark opnåede i august 1990 at få en stor projektbevilling fra Danida. Bevillingen er på 14,3 millioner kroner over fire år. Projektet, som pengene skal bruges til, skal sikre fremuden for mennesker og natur i et enestående bjergmassiv i N1gcr 1 Vestafrika. Vi har også indledt et samar bejde med de tre baltiske land, for at støtte dem i sikringen af deres rige naturværdier. Og i cl teråret 1990 holdt vi i samarhcjdl med de fem store verdcnsrl hgo ner festivalen.. Religioner og n.1 turbevare b c<<. Desuden har,.i udarhcjdl t IIl formationsmateriale om mangt' al de miljøproblemer, der er oppl' 1 tiden. Og meget, meget andet. og andre mdjøorganl'>l tioners arhejde ''<ckkcr gl nkl;~ng i befolkningen. En All\1 undt søgebe \'Iser, <11 hefolk nmgt n og især de unge mener, at fa ldnnw af regnskov er det \'lgllg,l<' nul jøproblem. Samt1d1g " '"'' dt t "1.! at befolkningen opllltl'l mdjp<>i ganisauonernc 'om dem,.j,., 1:111 mest for at l11'l' hl..1. rl gn,kon problemerne.

9 LEVENDENATUR 9 Det gik pengene til: Danske projekter Her er en række eksempler på, h vad har arbejdet med indenfor de forskellige områder: Oplysning Heftet»Biologisk diversitet- Naturens spisekammer«folder om handelen med truede dyr og planter Medlemsbladet Levende Nawr Børnebladet Panda-Klubben Diverse udstillinger ) Informationsmateriale til kampagne for bæredygtigt produceret tropisk træ Delragelse i møder i Den Internationale Tropiske Tømmer Organisation, ITTO Udarbejdelse af forslag til samlet dansk regnskovspolitik Møder, udsendelser og andre aktiviteter for at udbrede kendskabet til»biologisk Diversitet - Naturens spisekammer«arrangement af internationalt møde i København for miljøorganisationer om en ny konvention om biologisk diversitet. Forberedelse til UNCED - den store internationale konference om miljø og udvikling i Brasilien i juni 1992 Aktiviteter for at skabe en mere fredningsvenlig hvalpolitik Aktiviteter for at beskytte Vadehavet, Nordsøen og Kattegat Styrkelse af arbejdet for at regulere handlen med truede dyr og planter A rbejde med påvirkning af Verdensbankens politik for de tropiske skove Blandt de danske projekter (eller dansk ledede projekter), Verdensnaturfonden har støttet i regnskabsperioden 1990/91, kan nævnes følgende: - Undersøgelse af odderens aktuelle status i Danmark - Udredning af problemerne omkring grindefangsten på Færøerne - Undersøgelse af og forslag til bedre beskyttelse af marsvin i de danske farvande - Undersøgelse af delfindødelighed i forbindelse med runfiskeri i Thailand - Undersøgelse af finhval og pukkelhval i G rønland - Bedre beskyttelse af Vadehavet - Undersøgelse og bedre beskyttelse af danske padder, især de truede arter - Undersøgelse af den lysbugede knortegås i Danmark og på Svalhard - Bedre sikring af sårbare kystfugle i Danmark - Hvalforskning og hvalturisme i Norge - Naturbeskyttelse og udvikling i Air-bjergene Niger Internationale projekter T Udgivelse af undervisni ngsbøger til brug i folkeskolen Heftet»Mennesket og Naturen «Faktaark til brug i folkeskolen Udbygning af et net af kontaktlærere på danske skoler Hjælp til ungdomsklubs opførelse af musicalen >> Yanomami «, der handler om reg}lskovsbeboeres kamp for tilværelsen Organisationsudvikling og.. samarbejde Støtte til baltiske miljøorganisationer Udbygning af samarbejde med de fem verdensreligioner Samarbejde med andre miljøorganisationer i Det G rønne Kontaktudvalg Samarbejde med andre miljø- og udviklingsorganisationer i net værket SIMU i forbindelse med den internationale konference om miljø og udvikling Udbygning af et net af -lokalafdelinger i Danmark Blandt de internationale -projekter, som er finansieret gennem indsamlede midler i Danmark, kan følgende nævnes: - Bedre beskyttelse af den afrikanske elefant - Naturbeskyttelse på Madagascar - Sikring af Tai Nationalparken i Elfenbenskysten, Vestafrika - Samarbejde med Kayapo-indianerne i Sydamerika om bæredygtig udnyttelse af regnskoven - -hvalprojekter - Støtte til næsehornsreservater i Afrika - Undersøgelse af orangutanger på Borneo - Forvaltning af nationalparker i Kenya - 's arbejde med bæredygtig regnskabspolitik i Sarawak, Malaysia - Arbejdet med udarbejdelse af forvaltningsplan for Pacaya-Samiria regnskovs-reservatet i Peru, Sydamerika.

10 IO ~--L E_VE_NW~D~-~-~-U_R ~ o Arets Natunnærke:

11 ~ LE_V_E~NW~D~~~~;A_T_U_R~~~'i~ ~~- t- Junglevagt for Amazonas.., l' 11 --r~ I 1992 sættes alle sejl til for at hjælpe befolkningen og naturen i Pacaya Samiria i Peru. Derfor har besluttet at gøre Projekt Junglevagt for Amazonas til emnet for Naturmærket 1992 Årers Naturmærke er tegnet af Frans Theis. Af Karin Sandvad I en trekant, der dannes af floderne i det enorme flodsystem, der er begyndelsen til Amazonas, verdens største flod, ligger naturreservatet Pacaya-Samiria. Det er det største beskyttede naturområde i Peru. I kanten af dette område, der er halvt så stort som Danmarks samlede areal, levev mennesker. Det er de såkaldte flodfolk, efterkommere af cocama-indianere. De er afhængige af, hvad Pacaya-Samirias natur kan yde: De fisker i det vidt forgrenede net af floder og sumpe; gennem århundreder har de udviklet et dyrkningssystem, som helt er tilpasset regnskovens økologi. Flodfolket ved alt om, hvordan man le:ver i samklang med naturen. Deres udnyttelse af naturen er et godt eksempel på bæredygtig levevis. Men indblanding udefra - jagt på hurtig rigdom og hårdhændet udnyttelse af mennesker og natur - har forstyrret harmonien. Rovdrift og forkert planlægning har Bliv Naturmærke-sælger.øget presset på befolkningen og tvunget' flodfolket ud i en situation, hvor det bliver vanskeligere for dem at opretholde deres traditionelle, bæredygtige levevis. Det er baggrunden for Projekt Junglevagt for Amazonas, der er et enestående samarbejde mellem Verdensnaturfonden, AlF, Arbejdernes Internationale Forum, LO og dagbladet Det Fri Aktuelt. Projektet går ud på at dele Pacaya-Samiria op i et fredet kerneområde og en randzone hele vejen rundt om kerneområdet. Randzonen er beboet af flodfolket, og de skal have rettighederne til naturressourcerne i området. Projektet er godt i gang. Det tager udgangspunkt i den lokale befolknings situation og deres behov og ønsker. En s~o r del af det første projektår er derfor gået med at kortlægge problemerne, konsultere lokalbefolkningen og i samarbejde med dem udforme en Ved at købe Årets Naturmærk~ støtter du Projekt J unglevagt for Amazonas og hjælper flodfolket i Pacaya-Samlria til at styrke den traditionelle og bæredygtige brug af regnskoven og sumpene, som de lever i. Naturmærket består af 30 mærker, der tilsammen viser et landskab i Pacaya-Samlria med de mennesker, der bor der, og med de dyr, planter, huse og både, der er typiske for området. Det er tegneren Frans T heis, der har skabt de dejlige farvestrålende mærker. Naturmærkerne koster 25 kr. pr. ark og er netop kommet i handelen. Arkene kan købes i 's Panda-butikker - H.C. 0 Andersens Boulevard 31, Købentf havn, og Sønder Boulevard 83, Odense - samt på ~n del apotelangsigtet plan. Det var også væsentligt gennem aftaler med myndighederne at skabe en politisk ramme for projektet, som binder både myndigheder og lokalbefolkning til en handlingsplan. I november 1991 var 's generalsekretær Lene Witte og Jens Erik Ohrt fra AlF i Peru for at underskrive den endelige aftale med de centrale parkmyndigheder, regionalregeringen og lokalbefolkningen. Projektet har nu fået kontor i lquitos, der er regionshovedstad. Der er ansat personale, og der er indgået projektsamarbejde med de lokale indianerorganisationer. Alle involverede er med ildhu gået i gang med opgaverne. Men der skal skaffes midler til det fortsatte projektarbejde. Det er Verdensnaturfondens håb, at Naturmærket 1992 kan blive et væsentligt bidrag. Flodfolkers udnyttelse af naturen er et godt eksempel pd bæredygtig levevis. ker og i mange pengeinstitutter. Fra slutningen af maj kan de også bestilles på alle landets posthuse. Du kan også benytte girokortet tnidt i bladet. Ved køb af minimum 4 ark Naturmærker deltager du i lodtrækningen om 12 dejlige præmier: l. præmien er en rejse til Peru, værdi kr., 2. præmien er et farvefjernsyn, og præmier er et vækkeur med pan- dalogo. Rejsen er skænket af Marco Polo Tours, de øvrige gevinster af J.H.Schultz Print A/S. Hvis du har lyst til at yde en aktiv indsats, kan du blive Naturmærke-sælger. Klip Kuponen ud af brochuren, der er indhæftet midt i bladet, og send den til os. Så modtager du 15 ark i kommission. Som Naturmærke-sælger deltager du også i lodtrækningen om de dejlige præmier.

12

13 L_EV_E1NW~D~wN~FA_T_U_R~~~~~ ~~få ~]. l3 Insekternes fantastiske verden Af Tommy Dybbro I nsekter og andet småkravl. Det er noget, der får det til at gyse i de fleste mennesker. Mange er ligefrem bange for dem. Man undgår dem helst og skynder sig at klaske dem flade, inden de når at gøre fortræd. Nuvel, de brogede sommerfugle kan da gå an. De er smukke og elegante, når de sorgløst flyver fra blomst til blomst. Larverne bryder vi os dog ikke meget om. De æder af vores kål. Der er selvfølgelig også den søde lille<< mariehøne, der flyver op mod himlen og beder om godt vejr. Den er også en acceptabel repræsentant for insekternes brogede verden. Når blot der ikke er for mange af dem. Så kan de være generende. De fleste landmænd og haveejere nærer bestemt ikke de venligste følelser for denne dyregruppe. Insekter er skadelige og skal helst udryddes, mener mange. Og det gør de så de ihærdigste anstrengelser for. Selvfølgelig er der lige bierne. De er nyttige, fordi de bestøver rapsen, hvidkløveren og frugttræerne. Til gengæld er der det ubehagelige ved dem, at de stikker. Og det gælder endnu mere deres nære slægtninge, de infame gedehamse, der kan gøre enhver sommerfrokost i det grønne til et helvede. Det er altså ikke småt med fo r trædeligheder, disse summende, kravlende og»væmmefige<< smådyr udsætter menneskeheden for. Synes vi selv. Men når alt kommer til alt, så er det med vurderingen af insekterne som med så mange andre af vore sympatier og antipatier, at den ofte er baseret En utrolig mangfoldighed af livsformer. Med over halvdelen af alle kendte dyrearter i verden er insekterne en aldeles dominerende dyre~ppe. De findes overalt. Vi beundrer dem. Vi hader dem. Vi generes af dem. Men fremfor alt: Vi kan slet ikke undvære dem på uvidenhed om fak tiske forhold. Intet liv uden insekter I virkeligheden kan vi slet ikke undvære dem. Forestiller vi os nemlig, at insekterne med et slag forsvandt fra Jordens overflade, ville hele det biologiske system bryde sammen. Og dermed også os selv. Insekter og andre smådyr spiller en helt afgørende rolle i naturens balance. De indgår i fødekæderne overalt på Jorden. Forsvandt de, ville en masse padder, krybdyr, fugle og pattedyr ikke have noget at leve af, og de ville uddø. Og det ville så også de dyr, der lever af dem, som æder insekter. Der ville ikke være mange højerestående dyrear~er tilbage. Men så kunne vi vel leve af planteføde? Ja, bortset fra det lidt ensformige i det, så ville de planter, der bruger insekter som led i deres egen formering, heller ikke få lang tid. Og dem der derefter blev tilbage, og som klarer bestøvningen på anden måde, holdt sikkert heller ikke så længe, når alle de smådyr, der arbejder ihærdigt for at omdanne døde planter og dyr til frugtbar muld var forsvundet. 30 millioner insekt-arter? Vi kan altså ikke undvære insekterne. Og det er der heller ingen risiko for, at vi kommer til. Hverken de nyttige eller de besværlige. Insekterne er ikke så lidt af en succeshistorie i livets udvikling på Jorden. Ingen anden dyregruppe er så talstærkt repræsenteret, når det gælder antallet af arter. Mangfoldigheden, eller diversiteten, af insekter er simpelt hen kolossal. Det er først i de senere år, man for alvor er blevet klar over den mangfoldighed af arter, der findes. Det er ikke mange år siden, det var god latin at regne med godt l million dyrearter. Planteriget havde tilsvarende ca arter. Det var det antal arter, forskerne havde kendskab til, og som altså var beskrevet videnskabeligt. Og ikke mange regnede med, at dette tal ville blive forøget væsentligt. I dag er man klar over, at tallet er alt for lille. Ved en art forstår man en gruppe af individer, som er i stand til at få frugtbart afkom. En han og en hun hører altså til den samme art, hvis de kan få unger sammen, og hvis disse unger selv kan få unger, når de bliver kønsmodne. Tigeren er en art. Musvitten er en art. Mennesket er en art. A lle mennesker i verden hører til den samme art. Det gør alle tigre og alle musvitter også. Normalt vil en han og en hun af to forskellige arter ikke parre sig med hinanden. Og selv om de gør det, vil de normalt ikke kunne få unger. Det kan ske med to meget nært beslægtede arter, som f.eks. en hest og et æsel, men afkommet (muldyr eller mulæsel) kan ikke selv få unger. Oldenborre parat til at lette. Oldenborren er en af vores største biller, men det er faktisk ikke mange mennesker, der har set den. I visse år er der særligt mange, og så er der fine muligheder for at tage dette prægtige insekt i øjensyn. Honningbien er blevet holdt som husdyr af mennesker i årtusinder. Her er en biavler ved at høste honning.

14 14 LEVENDENATUR En nylig opgørelse viser, at videnskaben har beskrevet og navngivet 1,4 millioner arter af levende organismer. For de bedst kendte og undersøgte grupper har man været ret grundig. Af pattedyr og fugle opdages der således ikke ret mange nye arter hvert år, så for disse grupper har man formodentlig allerede kendskab til mindst 95 pct. af samtlige arter på Jorden. Men disse to dyregrupper udgør med deres henholdsvis og arter kun ca. l pct. af alle kendte arter i verden. Også krybdyr, padder og fisk er ret grundigt undersøgt og kendt, og det samme gælder for højere planter. Det er formodendig kun pct. af det samlede antal arter i verden af disse grupper, der mangler at blive beskrevet. Ser man på listen over antallet ~f kendte arter, skulle man tro, at vor viden om insekterne er vældig god. Over halvdelen af alle kendte arter er insekter. Man har selvfølgelig vidst, at der i virkeligheden måtte findes langt flere insektarter i verden, og at de hidtil beskrevne arter kun udgjorde et mindretal af de, der i virkeligheden fandtes. Først for nylig har undersøgelser i udvalgte tropiske regnskoves trækroner imidlertid afsløret, at der ikke mindst her lever en langt mere omfattende mængde af insektarter, end man tidligere har antaget. Hvis disse undersøgelser viser sig at være generelle fo r de tropiske skove over hele verden, vil antallet af insektarter måske komme helt op på 3G millioner. Kornsnudebiller kan gøre stor skade, hvis de får lov at boltre sig i kornmagasinet. Hvert år ødelægges værdier for mange millioner kroner af disse snudebiuer. Antal beskrevne arter i verden Gruppe Virus l er Bakterier og bhi.grøna g Svampe _ Alger Lavere planter Højere planter Encellede dyr Lavere hvirvelløse dyr Insekter Andre leddyr Andre hvirvelløse dyr Lavere hvirveldyr Fisk Padder Krybdyr Fugle Pattedyr l alt l alt ca. \ \ millioner. d t beskrevet ca. ' Forskerne har hl u d midlertid P~ at der arter p~ Jorden. Meget ty 3~r ~il\ioner forskellige alene af insekter findes arter.

15 LEVENDENATUR 15 Mangfoldigheden af insekter i de tropiske skove De insekter, der lever højt opppe i de tropiske regnskoves trækroner har indtil for nylig stort set været ukendte. Lige imltil biologen Terry Erwin og hans kolleger i 1980'erne fandt ud af nye metoder til at indsamle de små dyr. Ved at lægge en t:'lge af biologisk nedbrydelige insektmidler ud over trækronerne fandt Erwin ud af, at blot en enkelt træart i Panama var vært for arter af biller, af hvilke hele 163 arter slet ikke fandtes på andre træarter. I Tambopara Reservatet i den peruanske del af Amazonas sammenlignede Erwin insektfaunaen to steder med kun 50 meters afstand i den samme ry- Bygget over samme skabelon Insekter ser meget forskellige ud. Fra de mindste til de største synes der ikke umiddelbart at være noget slægtskab. Og alligevel er alle insekter bygget efter den samme grundregning. De består af tre led : Hoved, bryst og bagkrop. Hovedet er sæde for bl.a. kæber og andre munddele, for øjne og for antenner (dvs. følehorn). Brystet består af tre dele eller segmenter: forbryst, mellembryst og bagbryst, og hvert brystsegment har et par ben og de to bageste et par vinger hver. Endelig rummer bagkroppen, der også består af forskellige segmenter, fordøjelsesorganer, kønsorganer m.m. lnsekrerne i tropiske lande er ofte større og mere eksotiske at se pil. Her er vandrende pinde i parring. Sommerfugle, bier, myrer, græshopper, ørentviste, guldsmede, myg og fluer er nogle af de mere velkendte grupper inden for insekterne. Hver af disse gmpper tæller tusinder af forskellige arter, og med langt de fleste knyttet til tropernes og subtropernes vanne klimazoner, mens vi f.eks. på vore breddegrader må nøjes med et mindre antal repræsentanter. Og dog forekommer der her i Danmark ca insektarter. Der er imidlertid småting sammenligner med det samlede antal i verden. Et par eksempler: Blandt de egentlige græshopper har vi små 30 aner herhjemme, mens man på verdensplan kender forskellige aner. Og af myrer har vi ca. 40 arrer i Danmark sammenlignet med de aner, der er beskrevet i hele verden. Så er vi noget bedre med, når der gælder den artsrigeste insektgruppe, nemlig billerne, som har over kendte arter i verden (det reelle r9l er måske gange større, jvf. ovennævnte). Billerne er også den insekrgruppe, der er talstærkest repræsenteret i Danmark, nemlig med aner, iøvrigt i alle rænkelige størrelser og faconer. pe skov. Han fandt ud af, at under lo pct. af billeaneme fandtes begge steder - selv efter grundig indsamling over tre sæsoner. 43 myreaner (det samme som forekommer i hele Storbritannien) fandtes i et enkelt træ. Ud fra denne enorme mangfoldighed af insektarter inden for meget små områder i den tropiske regnskov har Erwin beregnet, at det samlede antal insektaner i hele verden, og med langt det største antal i de tropiske skove, antageligt er i størrelsesordenen 30 millioner. Dvs. at kun 2-3 pct. af alle arter er kendt og beskrevet. Og selv om nogle forskere på det seneste har stillet sig noget skeptiske over for disse beregninger, er det giver, at insektverdenen rummer en så kolossal rigdom af arter, at det langt overstiger, hvad man hidtil har forestillet sig. De fleste mennesker kan godt lide græshopper - især sildan en nydelig, grøn løvgræslwppe. Men vandregræshopperne, der i nogle dr ødelægger store omrilder i bl.a~ Afrika, fylder os med skræk.

16 1 1_6 1 " 'ir~ ~~~ --L_E_V_EN_W_DE_W_~_A_TU ~ R Mariehønen er et glubende rovdyr Denne lille bille har de fleste mennesker nok venlige følelser overfor. Og vi betragter dem som absolut nyttige, fordi de både som voksne biller og som larver sætter myriader af bladlus til livs. Det er den velkendte røde udgave med de syv sorte pletter på rygskjoldet, folk normalt opfatter som mariehønen«, men i virkeligheden har vi op mod 50 forskellige arter i Danmark. Og der er både sorte, røde og gule mariehøns. Nogle er dog sjældne eller optræder lokalt i landet. Mariehøns er godt beskyttede mod at blive ædt af andre dyr, f.eks. fugle. For de smager rent ud sagt modbydeligt. Hvis de forulempes, udskiller de nogle små dråber af en æ tsende væske, og det vil hurtigt få en angriber til at opgive. Mariehønsenes stærke farver er med til at advare et muligt rovdyr om, at det er bedst at holde sig langt væk. En syvplettet mariehøne i gang med at gøre et stykke arbejde, der har været med til at gøre den populær blandt os mennesker: At æde en bladlus. Det er svært at forestille sig, at de to billeder viser den samme art - larve og voksen stor kålsommerfugl. Total forvandling Hos nogle insekter, f.eks. sommerfugle, sker der en total forvandli ng gennem de forskellige stadier af livet. Det mest forbløffende er, at der allerede i det lille foster inde i ægget, på et tidspunkt hvor der kun er tale om en klump celler, er afstukket en bygningsplan for to forskellige dyr: en larve og det voksne insekt. Den lille larve, der kommer ud af ægget, er vidt forskellig fra det voksne insekt, der er dens ophav. Larven har kun een opgave: at æde og æde og æde. I sin hurtige opvækst gennemgår larven forskellige hudskifter. Men mens larvecellernes udvikling skrider frem, holdes en række andre celler i beredskab, nemlig dem der senere udvikler sig til det voksne insekt. Disse celler holdes blot tilbage af et honnon, der udskilles i et par kirtler bar larvens hjerne. Når larven så går over i puppe-stadiet, begynder larvecellerne at dø. Denned standser hormon-produktionen, der holdt»voksen<<-cellerne tilbage. Nu begynder disse at vokse og dele sig, idet de udnytter den»døde<< larves celler som næring. Og ganske gradvist erstattes larvens celler med det voksne insekts forskellige organer, hvilket kulminerer når det fæ rd ige insekt kravler ud af puppe-hylsteret. Dette, så sandeligt et af naturens mange fascinerende vidundere, rejser så det lidt filosofiske spørgsmål: Er larven og det voksne insekt egentlig det samme dyr, eller drejer det sig i virkeligheden om en slags tv illinge- individer<<, der er udviklet af det samme æg, og hvor det ene individ på et tidspunkt starter sin udvikling på bekostning af det andet?

17 ----~ ~ Silkesommerfuglens parfwne LEVENDENATUR 17 Brug af duftstoffer i forplantningens tjeneste kendes mange steder i dyreverdenen. Hos visse sommerfugle er det udviklet til noget af det mest ekstreme. Her bliver hannerne tiltrukket ved hjælp af særlige duftstoffer, som de parringsv illige hunner udsender. Og det kan ske over meget lange afstande. Hannernes evne til at opfange hunnernes duftstof er nemlig utroligt De flittige myrer Myrerne er en af de mest spændende insekt-grupper. Der kendes ca arter, og de lever alle i samfund, der er baseret på en nøfintmærkende. F.eks. kan silkesommerfuglens lokkestof bombykel opfanges af hannerne, blot der opløst i et gram væske er så lidt lugtestof som et gram divideret med et lo-tal med 18 nuller efter. Det svarer nogenlunde til at skulle lugte sig frem til en flaske parfume, der er anbragt 20 km fra det sted, hvor man står. j e arbejdsdeling mellem de enkelte individer. Samfundene er af vidt forskellig størrelse. Nogle myre-arter har samfund, der kan tælle flere millioner dyr. Det gælder f.eks. vores hjemlige røde skovmyre, der bygger store tuer, især i nåleskove. Boet kan blive op til to meter højt og 18 meter i omkreds. l En gravehveps har fanget en flue og bedøvet den. Nu bæres den hjem til boet, hvor den vil udgøre.. madpakken«for en gravehvepse-larve. Dyreverdenens narkoselæge Den almindelige sorte havemyre udnytter ligesom den gule engmyre bladlusene, men de rager ikke bladlusene med hjem til boet. I stedet O/Jsøger de bladlusene, når de sidder og suger plantesaft i sig på planterne. Her ses havemyrere med deres pupjjer. De vingede individer er hanner og dronninger. Myrer skaffer sig føde på mange forskellige måder. De fleste myre-samfund er baseret på indsamling af føde uden for boet, hvorfra der går myreveje i alle retninger. Det gælder f.eks. den røde skovmyre. De er en slags samlere og jægere. Mange arter, som f.eks. den gule engmyre, er nærmest kvægavlere<<. De holder bladlus som»husdyr<< i selve boet, og»malker<< disse for sukkersekret. Bladskærer-myrerne fra de tropiske dele af Amerika har en form for agerbrug. De bærer bladstykker hjem til deres underjordiske tue, tygger dem igennem til en grødagtig masse og anbringer sporer af en bestemt slags svamp i massen. Svampene spirer frem. De bliver nøje passet af særlige arbejdere i tuen, med lugning og beskæring, og danner nogle næringsrige, hvide' knopper, som myrerne lever af. Gravehvepse har nok udviklet verdens mest fuldendte bedøvelsesmiddel. Gravehvepse lever ikke i samfund som nogle af deres slægtninge blandt andre hvepse og bier. De graver deres æg ned i jord eller sand, men forsyner samtidig de larver, der kommer ud af æggene, med små»madpakker«, så de ikke mangler føde under opvæksten.»madpakken «er f.eks. en sommerfugle-larve. Når en gravehveps finder et egnet bytte, stikker den det med sin brod og sprøjter et bedøvende middel ind i larvens krop. Derefter transporterer den larven hen til redehullet. Larven dør ikke, men er to-' talt bedøvet, så de små hvepselarver risikerer ikke, at»madpakken<< stikker af, og de kan begynde at æde af den. Samtidig sikrer det indsprøjtede bedøvelsesmiddel, at byttet holder sig frisk længe, og det indeholder endda stoffer, der modvirker chock, så byttet ikke dør, når hvepselarverne begynder at æde af det. Selv når byttet endelig dør, er der endda stoffer, der konserverer det en vis tid, så de unge hvepselarver ikke behøver at æde fordærvet mad. Det er meget at klare med en enkelt indsprøjtning. Men gravehvepsens uovertrufne bedøvelsesmiddel kan.

18 18 LEVENDE NATUR 's to samarbejdspartnere i rejsebranchen, Trave! Life og Albatros Trave!, er klar med flere rejser til spændende og eksotiske steder i verden. I aftalerne med de to rejsebureauer indgår det, at får et beløb til naturbevarelsesarbejdet. Beløbet er forskelligt for hver rejse, men er mindst" 1000 kr. pr. solgt billet. God reje! I gnuens fodspor Spændende safarirejse koncentreret om den store gnuvandring mellem Serengeti-sletterne i Tanzania og Masai Mara i Kenya. Hvert år, når kalvene er født, og det bliver småt med føde i det sydlige Serengeti, bryder de enorme gnuflokke op og indleder vandringen mod Masai Mara. I slutningen af juli og begyndelsen af august når de store flokke Mara-sletterne, hvor løver, leoparder og ikke mindst krokodiller har kronede dage. Det er rammen for vores safari til Østafrikas mest berømte naturområder. Fra Nairobi køres til Masai Mara, hvor vi efter nogle dage krydser grænsen og fortsæ~ter gennem Serengeti til det berømte Ngorongoro krater. Turen går videre gennem Tanzania til Lake Manayra med de trækravlende løver og endelig til det lille spændende reservat Tarangire. De sidste par dage tilbringes i Ambosi og Lake Nakuru. En stor del af turen foregår i mobile teltlej re, da vi ønsker størst mulig fleksibilitet af hensyn til vildtets adfærd. Maksimalt 15 deltagere. Tidspunkt: Pris: kr. Rejseleder: Biolog Søren Rasmussen Arrangør Albatros Trave!, tlf New Zealands Nationalparker N w Zealand byder naturmæssigt ; næsten alt - bortset fra egc~tfige ørkener. Sydalpernes snegl~trende tinder, kronet af det maje stætiske Mount Cook, \angstra~te søer, dybe gietcherdale med ISbræer og vandfald og den tempererede regnskovs træbregner, _sy~bøge og myrter. l sydvest et fjor - l d kab som det norske, men an s d snedelvist skovklædt og me klædte fjelde. Nordøen er helt anderledes -. d bj. erge men det ganske v1st me ' d d meste er frugtbart bakkelan me indskårne fjorde og et utal af Sinåf le og skarver, øer med storm ug. d kolonier af pe\ssæler, roppe c. ner rødnæbbede måger pmgvt ' d af Centralt på Nor øen et ~~~~ns mest dramatiske områder Delvis aktive vulkankegler, lav~- og tufmarker, de skønn~~t~ kiselterrasser, boblende svov l - d g koghede gejsere. Nordø_ens er 0 d anuske berømteste træer er e gtg k e omtrent hvidfyrre og aunern ' Brasilien Usædvanlig rejse til Brasilien, der kombinerer Sydbrasiliens kystregnskov med det frodige og vildtrige naturområde Pantanal i Mato Grosso. Fra Sao Paulo går turen til den økologiske farm Fazenda Capricornio, der danner udgangspunkt for nogle spændende regnskovsvandringer og kystture langt fra den ordinære turisme. Der bliver også tid til at besøge den.historiske by Parati, inden turen går videre t il de berømte lguassu vandfald på grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. Efter lguassu går turen til det nordlige PantanaL Herfra sejles i stt;~å kanolignende. så imponerende som de c~ liforniske kæmpefyrre. Som følge af isolationen er ~yre\ivet lige så særpræge,t. Ta\nge athuse«viser k tvter,. og muse- :~~e udstiller de kolossale udd~de moafug\e. Ugle- og keapapegøjer,.. ka den stnukke den tyvaguge we ' tui og klokkefuglen ses og høres mange steder. En bådtur byder på den bedste chance i verden for at. se kaskelot, foruden spækhugger, flere delfinarter, pe\ssæ\, blå pingviner og kongea\batros. 19 Alt dette kan opleves på en dages tur til nationalparker m.m. over det meste af både Nord- og både gennem et af verdens fjerneste og mest uberørte naturområder. Overnatningerne foregå r i telt på denne del af turen. Tidspunkt: Pris: kr. Rejseleder: Biolog Christian Nansen Arrangør: Albatros Trave[, tlf Borneos jungle Oplev regnskoven sammen med nogle af verdens sids~e naturfolk, de sky penaner, der kender alt til junglens hemmeligheder. Turen går bl.a. til Bako Nationalpark, hvor der bliver rig lejlighed til at studere de mange enestående planter og dyr, der ikke findes andre steder i verden. Det er f.eks. næseaben. Vi besøger også de berømte huler i Gunung Mulu Nationalpark, hvor millioner af flagermus holder til Endelig går turen til Mount Kinabalu og til et orangutang-projekt, inden der slappes af et par dage på kysten. En spændende og usædvanlig rejse, der indeholder en del vandring uden at være overvældende anstrengende. lndkvarterin- Den mørke hvidskæving er den mest springende af alle delfinarter. Findes kun pd den sydlige halvkugle og gdr tit i flokke pd flere hundrede. Fowgraferet under hvaltur ved Kaikoura pd Sydøen. Sydøen. Programmet omfatter natur \ 1gv1. s også det moderne. k New Zealand og de po\ynests e maoriers spændende og far_venge fortid og nutid. Ud og hj_~mtur. Hono\u\u på Hawau med g"r v1a en enkelt dags ophold T idspunkt: Pris: ca kr. i\ Tor Rejseleder: Docent, dr.ph ben Wo\ff, medlem a~ Verdensnaturfondens vtdenskabelige udvalg. ArrangØr: Trave\ Life, tlf gen varierer fra primitive gæstehuse i junglen til første klasses hotelværelser, hvor dette er muligt. Tidspunkt: Pris: kr. Rejseleder: Biolog Carsten Broder Hansen Arrangør: Albatros Trave!, tlf Antarktis Atter i år regner vi med at kunne gennemføre en Antarktisekspedition i december. Rejsebeskrivelse bliver udarbejdet i løbet af foråret. Tidspunkt: December 1992 Pris: Ikke fastlagt endnu Arrangør: Albatros Trave!, tlf

19 LEVENDE NATUR 19 Godt nyt om Bali-stæren En af ve rden~ sjældneste fugle, der i en årrække har været tæt på at uddø, ser ud til stadig at holde stand. Det er Bali-stæren, der kun findes et enkelt sted i verden, nemlig i Barat Nationalparken på øen Bali i Indonesien. Optællinger i somp1eren 1991 viste, at der var i størrelsesordenen fugle, sammenlignet med ved en tilsvarende tælling i marts samme år. Fine vej rbetingelser har tilsyneladende medført en god ungeproduktion, og dette i forbindelse med bedre beskyttelse af artens få ynglepladser giver begrundet håb om, at arten vil ovedeve. Tiger-reservater i Thailand En nylig undersøgelse af tigerens status i Thailand viste, at bestanden tæller højst 250 dyr. Som en følge af dette har myndighederne besluttet at oprette tre tiger-reservater, dvs. områder hvor arten skal have særlig beskyttelse. De foreslåede reservater ligger alle inden for områder, der i er beskyttet på forskellig måde, og hvor der endnu findes levedygtige bestande af tigre. Med oprettelsen af egentlige tiger-reservater håber myndighedernl, at arten kan reddes, og ar antallet måske endda kan øges, Fedtfugle bedre end helikoptere l som det er sket i Indien. Her har oprettelsen af 17 reservater siden 1973 ført til, at antallet af tigre er mere end fordobler, fra dyr til over i dag, hvilket er mere end halvdelen af hele verdensbestanden. Det kræver kyndighed at oprette _.,;,..~"'~f,~1'pul::-æ< 1 tigerreservater, sd der ikke opstdr konflikter mellem de store katte og den omkringboende befolkning. Guyana Naturbevarelsen har fået_et kraftigt skub fremad i den sydamerikanske stat Guyana. Myndighederne har besluttet, at landets eneste nationalpark skal være 35 gange større, end den hidtil har været. Den omfatter nu ca km2, hvoraf en væsentlig del er regnskov, og det svarer til et areal på størrelse med Sjælland. Den positive beslutning er sket efter et tæt samarbejde med Verdensnaturfonden, der har stået for udarbejdelsen af forvaltningsplanerne for den nye nationalpark. G uyana, der ligger nord fo r Brasilien, sarser hermed langsigtet ud fra det1 erkendelse, at landet har mere brug for en bæredygtig udnyttelse af de store naturressourcer end for ar ødelægge dem for at få en kortsigtet gevinst fra minedrift og vandkraft. En koloni på fedtfugle er mere effektive til at genplante skov på bjergsiderne i Venezuela end helikoptere. I bestræbelserne på at genplante skov på stejle bjergsider har man hidtil anvendt helikoptere, hvorfra frø er blevet spredt ud over områderne. Fedt- Tudse-art uddød? ben gyldne tudse, Bufo periglenes, der kun er kendt fra en enkelt lokalitet i Menteverde Tågeskovs-reservatet i Costa Rica, er måske uddød. Den er sidst set i 1987, hvor et større antal tudser som sædvanlig samledes ved det ynglevandhul, hvorfra arten er kendt. Imidlertid rørrede vandhuller totalt ud den pågældende son1mer, og siden har ingen set noget til den gyldne tudse. fuglen, der er i familie med vores hjemlige natravn, lever af nødder og andre frugter fra oliepalmer og træer. Frøene passerer uskadt gennem fugle ns tarmkanal, så den hjælper aktivt med til at sprede frøene. Fuglene bor i store kolonier, og en koloni på Kampagne for at redde manat Amazon-manaten er den ene af de tre arter af manater, der findes i verden. Manarer er planteædende pattedyr, der er specialiserede til at leve i vandet. Manater kaldes også søkøer. Amazon-manaten findes kun i ferskvand i Amazon-flodsystemet i Sydamerika, og den er lan~t den sjældne- s te af de tre arter. Selv om det er fugle spreder hver måned IO tons frø, viser nye undersøgelser. Derfor satser myndighederne i Venezuela nu på at forbedre mulighederne for fedtfuglene i de områder, hvor man ønsker, at skoven skal brede sig. De er de mest effektive frøspredere, man kender. forbudt ar jage den, bliver dens kød stadig solgt på markederne i mange Amazon-byer, og det er en trussel mod artens eksistens. Der er derfor iværksat en kampagne, der skal få folk til at ophøre med at købe manat-kød, i hvert fald indtil artens situation er blevet bedre, så der igen kan tillades en kontrolleret jagt på den. Kampagnen følges op med bestræbelser på at sikre de naturområder, hvor dyrene holder til. Desuden er der planer om opdræt af manater i fangenskab med henblik piludsætning af dyr i naturen.

20 20 LEVENDENATUR NOTER OM ~ Workshop om biologisk diversitet var arrangør, da non-go vernmentale organisationer (NGOer) fra hele verden mødtes i København for at diskutere ind holdet i Konventionen om Biologisk Diversitet, som i øjeblikket forhanelles under FN's Miljøpro gram UNEP. Resultatet af dette møde, workshoppen, er nu blevet præsenteret for de officielle for handlere. NGOerne lægger især vægt på, at de rige lande, som ønsker at udnytte den biologiske rigdom i u-landene, også betaler for bevarelsen af den biologiske diversitet - elvs. naturen. Og samtidig må u-landene sikres adgang til de resultater, der opnås på grundlag af udforskningen af de biologiske ressourcer. Workshoppen fik økonomisk støtte fra Danida, Miljøministeriet og ODA (den britiske bistandsorganisation). Naturens spisekammer l 1991 har s medlemmer og øvrige støtter givet godt kr. til vores kampagne for at bevare naturens mangfoldighed af dyr og planter. V i kalder kampagnen Naturens Spisekammer, ford i vi har valgt at fokusere på den fødevare-nytte, vi kan have af naturens mangfoldighed. Pengene går t il fem projekter, der a lle sigter på at bevare områder, hvor der findes særlig mange dyr og planter. For et par år siden samlede vi også midler ind til bevarelse af naturens mangfoldighedda fokuserede vi på Naturens Medicinskab. Penge til vådområde i Zambia Udpint af sin mangeårige jagt på N ilens kileler døde den berømte britiske opdagelsesrejsende, David Livingstone, i 1873 ved bredden af de udstrakte Bangweulusumpe i Zambia. Disse sumpe rummer en meget rig natur med sjældne antiloper qg store bestande af fisk og fugle. De er hjemsted for mange mennesker, der lever af fiskeri, agerbrug og jagt. har længe arbejdet på at sikre Bangweulu-sumpenes fremtid som hjemsted for mennesker og dyr ved at hjælpe den lokale befolkning til en bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressour cer. A rbejdet får nu en betydelig 1 saltvandsindsprøjtning, fordi vi har fået tilsagn om en bevilling på 11,1 mi llion e~ kroner fra den danske regering via Danida. Det giver os mulighed for at gøre ep koncentreret indsats i en ny del af Bangweulu-sumpene i de Naturpris til»andreas Løvfrø«For anden gang har lokalafdclmgen i Sønderjylland uddelt sin Natur pris, som denne gang gik til Andreas "Løvfrø Andersen, Augustenborg. Overrækkelsen foregik ved lokalafdelingens koncen med Radioens Big Band i november i Aabenraa. Andreas Andersen fik pn sen som en påskønnelse for hans store indsats, der har haft afgørende betydning for løvfrøen på Als. Andreas -Løvfrø Andersen, til venstre, modtog Nawrprisen 1991 for sin indsats for at redde løvfrøen på Als. Fol'l11and for lokalafdelingen i Sønderjylland, direktør Harald Agerley, overrakte prisen. næste to og et halvt år. Det er anden gang, modtager Da nida-penge til et større projekt. Første gang var i august 1990, hvor Danida bevilgede 14 millio ner kroner til et ørkenprojekt i den vestafrikanske srat Niger. Lokalbefolkningen d)~ ker ris - her er kvinderne gået ud for at høste den modne ris. laver ø ko-lejr -1-lollantl inviterer unge mellem 15 og 30 år t il internatio nal øko-lejr i Holland au gust Melle m 60 og 200 un ge fra hele Europa vil få en enestående chance for at møde an clre unge, der er interesserede i natur, miljø og 's arbejde. Programmet består bl.a. af ekskursioner med kano, på cykel eller til fods, diskussioner og besøg i Hollands enestående natur. Pri sen for lejropholdet bliver 700 gylden (ca kr.), og det in kluderer mad, indkvartering og alle udgifter i forbindelse med ekskursionerne. Rejsen til Holland er ikke inkluderet. Rejsen koordineres af -Danmark. Interesseret? SÅ T ILMELD DIG NU. Tilmeldingsfristen er fredag den 27. marts. Ring eller skriv til: Verdensnaturfonden Att: Birgit Friis Ryesgade 3 F 2200 København N T lf.: l perioden august kan man vælge mellem tre forskellige tredages eksursioner, bl.a. til den smukke vadehavsø Schiermonnikoog, lwor der er rige muligheder for at studere fuglelivet.

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

MØD AFRIKA ULDUM HØJSKOLE

MØD AFRIKA ULDUM HØJSKOLE MØD AFRIKA ULDUM HØJSKOLE Det her kan du opleve - blandt meget andet BESØG I KIRKE OG MOSKE SAFARI BESØG HOS M OFF ROAD BESØG PÅ BØRNEHJEM Pris: ca. 15.000 kr. To årlige rejser i januar og juni. Varighed:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

San Francisco og Hawaii

San Francisco og Hawaii San Francisco og Hawaii Denne rejse kombinerer storbyliv i San Francisco med natur og badeferie på den billeskønne Hawaii-ø Maui. Med tre dage i San Francisco har du god tid til at nyde byens mange seværdigheder.

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed!

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Forestil dig, at du nu kan få den fineste og blødeste børne- og babysengetøj, der samtidig er meget allergivenligt! Forestil

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Side 1 af 9 Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Med baggrund i vore egne rejseerfaringer og oplevelser i Afrika, samt vort veludbyggede kontaktnet på det afrikanske

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI

KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI SAFARI 2013 KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI Rejsebeskrivelse TRUCK MINIBUS TRUCK LOKAL MINIBUS FLY 4X4 LOKAL JEEPFLY SAFARI 4X4 BUS LODGE JEEP TELT SAFARI LODGE

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Som backpacker i Australien

Som backpacker i Australien Som backpacker i Backpackere har som regel mere end fire uger til rådighed, når skal opleves. Til gengæld gælder det om at få pengene til at strække så langt som muligt, samtidig med at alle højdepunkterne

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Helt tæt på! Indhold. Her i vores katalog kan du læse om vores 3 fantastiske rejser, hvor du har mulighed til at komme helt tæt på de eksotiske dyr.

Helt tæt på! Indhold. Her i vores katalog kan du læse om vores 3 fantastiske rejser, hvor du har mulighed til at komme helt tæt på de eksotiske dyr. Helt tæt på! Indhold Her i vores katalog kan du læse om vores 3 fantastiske rejser, hvor du har mulighed til at komme helt tæt på de eksotiske dyr. Svøm med de havdyrene i det vidunderlige hav ved kysten

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere