Midler fra undervisningsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midler fra undervisningsprogram"

Transkript

1 Rejsemagasin Nr. 2 Februar 2010 Golfrejser På Gran Canaria, Tenerife og malta På kanten af Afrika Landsbyen Chinde med den glorværdige fortid er forfalden, isoleret, fattig og uden meget synligt håb. En dag vil den forvinde i havet som de to tidligere byer på steder. Af Viggo Lepoutre Ravn og Mik Eskestad (foto) Landsbyen på 18,4 grader sydlig bredde og 36,3 grader østlig længde er endestationen i den folkerige Zambeziaprovins i Mozambique. Ingen landsby ligger længere væk og er mere besværlig at komme til og fra. I regntiden kun via båd. Men ikke nok med, at Chinde ligger på kanten af Afrika i den fortabte ende af Zambezi-flodens delta. Den forsvinder også bid for bid, efterhånden som havet fortærer dens jord og bygninger. De ca indbyggere i landsbyen bor i det tredie Chinde. De to andre er forsvundet. Tredie Chinde går samme vej»ingen ved præcist, hvor de to andre Chinde lå. Alt materiale fra den første er væk, og den anden er skyllet i havet. Men vi ved, at den tredie Chinde går samme vej. Det er bare et spørgsmål om tid,«siger assisterende guvernør i Chinde, Francelina de Jesús. Hun har i et snuptag skiftet tøj til et blomstrende capulana-kjole og fundet en bil, så de fremmede journalister kan tage hendes hjemby i øjesyn. Franzelina de Jesús viser stolt de mange hundreder små salgueiros-stiklinger frem, som skal plantes ud på familiernes jorde i nærheden af stranden for at hindre yderligere erosion. Træerne er doneret af FN s fødevareprogram. Havnen er nedslidt og minder Det var her fra Chinde, at den danske opdagelsesrejsende Johan Støckel forlod Afrika. Byen er i dag en skygge af fordums storhed - da havnen blev anløbet af skibe fra nær og fjern mest af alt om en skibskirkegård. Rustrøde farver dominerer. Ingen har nogensinde bekymret sig om at rydde op. Lidt derfra ligger de lange, hvide strande. Øde. En frisk havbrise hvirvler det fine sand op i luften. Brændingen er stærk. Chinde forsvinder bid for bid efterhånden som havet fortærer dens jord og bygninger Skibene forsvandt Al havnetrafik stoppede, da sukkerselskabet Sena Sucar lukkede i 1982 på grund af borgerkrigen. Nu er en afdeling af Compañía Sena genetableret i Marromeu, fire timer væk i båd, så i ny og næ lægger enkelte skibe til kajen side om side med havnens halvt synlige skibsvrag. Francelina de Jesús administrative opgave virker uoverkommelig. Chinde bliver ikke kun ædt op af havet, men også af den massive, fugtige hede, som omklamrer mennesker og bygninger. Som supplement til de allestedsnærværende lerklinede hytter har en del af husene på den ukrudtsplagede hovedgade i Chinde tydeligvis en stolt kolonifortid. Måske fra dengang ved århundredeskiftet, da Chinde som britisk ejet enklave i portugisisk territorium kunne prale af beliggenheden ved indsejlingen til Zambezi med stor havneaktivitet til følge. Adskillige aviser og papirer på byens kommunekontor vidner om en glorværdig fortid. Nu ligner samtlige huse tomme skaller. Skeletter. Som en militær øvelseslandsby efter et hold nye rekrutter med løst krudt. Kun få af husene er beboet. Her er få forretninger, som kun fungerer, når der er varer. Byen overlever på selvforsyning af ris, fisk og lidt husdyr. Chinde har én underskole, som tager elever op til ca. 12 år, men slet ikke dækker behovet. Distriktet har godt mennesker, 161 lærere og ingen skole på højere niveau.»men vi planlægger at bygge én næste år,«siger Francelina de Jesús åbenhjertigt uden vide, hvor pengene skal komme fra. Midler fra undervisningsprogram Situationen er den samme i et utal af andre mozambiquiske landsbyer. Distriktet fik sidste år midler fra undervisningsprogrammet i Zambezia til at bygge en båd og købe en motor, så de kan besøge de skoler, der ligger spredt rundt omkring i deltaet. En anden national organisation har foræret byrådet tre både for at forbedre kommunikationen med provinshovedstaden Quelimane. Da man sidste år skulle bringe eksamensopgaver til Chinde, foregik det pr. fly. Under de store oversvømmelser i 2001 slap landsbyen nådigt, mens nabobyerne Luabo og Matilde var hårdt ramt. Nødhjælpen kom, men forsvandt lige så hurtigt igen, mener Francelina de Jesús.»Vi var glade for hjælpen, men folkene var her kun i et par dage, så tog de videre. Det var slet ikke nok, «siger hun. Håb om en rigtig læge Skulle Chinde-distriktet igen blive ramt af nye oversvømmelser, ser det sløjt ud. Men den assiste-rende guvernør kender alt til de nye advarselssystemer, som Mozambiques Røde Kors har etableret i flere udsatte byer med henblik på at advare mod kritisk vejr. Også sundheden presser Chinde. Hospitalet er det eneste fungerende i distriktet. Der er 26 senge til de mennesker, for hvilke transporten til Chinde er en umulighed for de fleste. Hospitalet har ingen læge, men tre sygeplejersker og en técnico, som er det nærmeste, Chinde kommer en uddannet læge.»vi vil gerne have en rigtig én,«siger Francelina de Jesús. Én ud af fem møller fungerer Mens vi venter på, at zfrancelinas veninde Doña Isabel skal forberede en frokost af kylling og ris, kommer fuldmægtig Anselmo Ramalho forbi med kommunens seneste årsrapport, nedfældet på nusset papir med maskinskrift. Det er byens ene-»vi ved, at den tredie Chinde går samme vej som de to første. Det er bare et spørgsmål om tid,«siger assisterende guvernør Francelina de Jesús ste eksemplar. Rapporten konstaterer blandt andet, at kun én ud af fem møller i distriktet fungerer.»vi mangler penge til en mølle, så vi kan få malet vores maniok, kassava og majs,«siger Anselmo og spørger, om jeg ikke kan forhøre mig i Danmark om mulighederne for at få et projekt sat i værk. På helt absurd vis har rapporten også et punkt, der hedder turisme. Så er der måske alligevel håb?»vi har fine strande, men ingen besøgende og ingen midler til at udvikle noget som helst, der kan give overskud,«beklager Anselmo. Fuldmægtigen har mere ret, end han måske selv aner. På kanten af Afrika er alting svært. Vi har det hele... Bornholm Lej dejlige sommerhuse i foråret eller prøv et af vores feriecentre, som er blandt de førende på Bornholm. Husk: Bornholm har flest solskinstimer! Tlf Fax:

2 Side 2 Side 3 Et eventyrligt liv JP Explorer har de seneste tre uger fulgt i fodsporet af den ukendte danske opdagelsesrejsende Johan Støckel, som rejste hjem tværs over Afrika for små 100 år siden. Af Viggo Lepoutre Ravn og Mik Eskestad (foto) Tilbage i Danmark anlagde han sag mod sin arbejdsgiver i Congo og slog sig senere ned som direktør for Tøjhusmuseet i København. For 99 år siden - den 6. juni forlod den bornholmske officer ved navn Johan Støckel Chinde ved det Indiske Ocean. Mange oplevelser rigere, men sikkert også bitter og ærgerlig. Forud var gået et helt års eventyr med store oplevelser og skuffelser. Johan Støckel havde en toårig kontraktansættelse som explorateur i Katangaselskabet under den belgiske kong Leopold II, som på det tidspunkt ejede Congo og drev kolonien som sin private forretning. Ved sin ansættelse var danskeren blevet lovet udstyr, våben og telte, så snart han kom frem til Lusambo midt i Congo. Men da Johan Støckel nåede destinationen, fandt han ingenting. Han oplevede, at både skandinaverne på stedet og de indfødte blev behandlet dårligt, og det forargede ham. Han luftede sin kritik, men den blev mødt med hånlatter. Et brev, som Støckel havde skrevet til sin kone om alle sine oplevelser, kom i hænderne på en journalist på Nationaltidende i Danmark. På dette tidspunkt haglede kritikken allerede ned over ledelsen af Congo, og brevets offentliggørelse faldt senere tilbage på Støckel som en boomerang. Da han efter flere ugers sygdom ankom til Möero-søen i det sydøstlige Congo, båret i en hænge. køje, lød opgaven som frygtet på indsamling af gummi. Johan Støckel fandt arbejdsbetingelserne aldeles uacceptable og drog på sin sidste officielle opgave for arbejdsgiveren til hovedsædet Lukonzolwa i spidsen for et kontingent rekrutter. Samtidig påregnede han at diskutere sin ansættelse med ledelsen. Tag på en rejse for livet! Albatros Travels rundrejser er ekslusive kvalitetsrejser. De fleste rundrejser er tilrettelagt med fuld inkluderet program, hvor man ikke behøver at købe udflugter eller betale entreer undervejs. Der kan være store variationer i antallet af måltider fra rejse til rejse. I princippet inkluderer vi måltider, hvor der ikke er andre muligheder, eller hvor der er en åbenlys fordel for rejsens forløb. Dette gælder eksempelvis safarirejser, trekking i fjerne egne og kulturrejser med omfattende programmer i Kina. To nysgerrige drenge ved optagelser til TV-serien Tukuferanji (hvorfor dør vi?), der handler om HIV/AIDS. Opsagde kontrakten Så vidt nåede han aldrig. I stedet blev han overfuset af en ung belgisk officer, som anklagede Støckel for at være ophavsmand til en kritisk artikel om selskabets arbejdsmetoder i Congo. Bornholmeren nægtede at stå til regnskab for en yngre kommandant og opsagde sin kontrakt på stedet. Han fik anvist billetter til rejsen samme vej, som han var kommet. Men dårligt helbred og frygten for repressalier fra belgierne på grund af sin kritik fik ham til at tage beslutningen om at rejse hjem via den afrikanske østkyst. Først den 10. april 1904 fik Støckel samlet en gruppe af bærere til sin hjemrejse, som gik fra Moërosøen via Tangyanikasøen sydspids til Karonga i det nuværende nordlige Malawi. Efter to ugers pause her sejlede han ned ad Nyassasøen med dampskib og fortsatte videre af Shire og Zambezi floderne til Chinde ved det Indiske Ocean. JP Explorer stødte til Johan Støckels rejserute ved den nuværen Lake Mweru på grænsen mellem Congo og Zambia, hvor centrale elementer i de indfødtes hverdag kun har ændret sig ganske lidt i løbet af de seneste 100 år. Høvdingen regerer Her regerer den lokale høvding stadig så godt som uafhængigt af den centrale regering, som først er kommet til langt senere. Sundhedssystemet og retssystemet er underudviklet, hvilket giver de lokale heksedoktorer patent på behandling af alt fra ufrugtbare kvinder og impotens til hoste, dårlige knæ og HIV/AIDS. Samtidig har den lokale høvding som øverste juridiske myndighed næsten enevældig magt i forhold til sine undersåtter. Også fødevaresituationen er kritisk. Ved Mwerusøen er fisk dagens orden, fordi landbruget er underudviklet som i resten af det nordlige Zambia. Her finder man kun selvforsynende bønder trods udmærkede jord- og vandingsforhold. Mekanisering og industrialisering, som det kendes fra den vestlige verden, eksisterer ikke, selvom infrastrukturen har udviklet sig til det bedre. Men statistikkerne er stadig horribel læsning: Forventet levetid anslås til under 40 år. Vidtrækkende fattigdom og sygdom er virkeligheden i denne del af Afrika. Det samme gælder for store dele af Malawi og Mozambique. Indtil for kun få år siden var Malawi en nation på vej frem både politisk og industrielt. På det seneste har naturkatastrofer og korruption sammenblandet med ringe adgang til vand, sanitet og sundhed igen vendt bøtten den forkerte vej. Lyspunkterne er få. Trænger man til at peppe negativismen op, skal man blot vandre en tur ned gennem et af Blantyres stinkende slumkvarterer. I Mozambique får man også følelsen af, at tiden har stået stille siden århundredeskiftet, selv om statistikkerne melder om økonomisk vækst.»men økonomisk vækst tæller ikke meget, når den er begyndt ved det absolutte nulpunkt,«som en mozambiquer udtrykte det på vores tur. Mozambique har et af verdens mest elendige uddannelsessystemer og virker stadig mærket af sårene efter den mere end 15 år lange borgerkrig. Den isolerede landsby Chinde ved det Indiske Ocean er et eksempel på, at det mange steder står værre til end for 100 år siden. Landsbyen er totalt nedslidt, sundhedsforholdene er elendige, og uddannelsesmulighederne er marginale og zonen er konstant truet af naturens luner. Omkring århundredeskiftet var Chinde en slagkraftig og rig havneby ved indsejlingen til Zambezi. I dag kan man sætte spørgsmålstegn ved, om mennesker burde bo dér. Men det gør de. Lige som de gør det i mange tilsvarende afrikanske landsbyer, som i vestlig optik ikke er en tilværelse værdig. Flere eventyr i vente Johan Støckel fortsatte rejsen tidligt om morgenen den 6. juni Via det Indiske Ocean tog den tyske damper S/S König ham nordpå forbi Zanzibar, gennem Suez kanalen, Gilbraltarstrædet og op langs Europas vestkyst. Den 8.juli steg han i land i Hamborg. Alle tiders eventyr var slut, men flere skulle følge. Johan Støckel mente selv, at han var den første dansker til at krydse Afrika fra vest til øst. Det var han ikke, men han var med garanti den første bornholmer. Den danske officer havde haft hele sejlturen hjem til at tænke over, hvordan han skulle kræve JP explorers Nissan Terrano i uvejsomt terræn nær Chimoyo i Mozambique kompensation for den behandling, han var udsat for i Congo. Otte for ham karakteristisk minutiøse og detaljerede sider landede sammen med 25 bilag hos udenrigsministeriet som redegørelse for sagsforløbet. Han krævede et tilgodehavende udbetalt fra Comité Special du Katanga på frs. 73 ct. Komitéen afviste Støckels krav, men tilbød ham et forlig med frs. med fradrag af forskuddet på 1336,10 frs. Med til tilbuddet hørte et krav om underskrivelse af et dokument, som sikrede komitéen mod yderligere krav eller anden offentlig kritik af selskabet. Hvis Støckel ikke accepterede tilbuddet, var der kun domstolene tilbage. Og domstolen blev det. Støckel tabte den langtrukne sag. Den stædige danske officers protester over for Congostatens rå behandling af de indfødte blev tiet ihjel. Han blev beskyldt for at være uligevægtig og syg. Gode venner, heriblandt oberstløjtnant H. Jenssen-Tusch, som med stor hjælp fra Johan Støckel skrev det store værk Skandinaver i Congo fra , rådede ham til at glemme sagen. Først i 1908 måtte Kong Leopold give efter for omverdenens kritik og overlade Congostaten til den belgiske stat. Støckel til Sibirien Senere blev Johan Støckel udstationeret i Sibirien under den russisk-japanske krig, udsendt af den russiske kejserinde Maria Fjodorovna. Hjemvendt til Danmark efter sin tredje store udlandsrejse påbegyndte han sit livs opgave som tilsynsfører ved Den historiske Vaabensamling, som i 1928 blev omdøbt til Tøjhusmuseet. Bornholms Museum bad om at få hans store og møjsommeligt indsamlede kollektion af afrikansk etnografika til udstilling. Johan Støckel svarede:»kjöbenhavn Hr. J.A. Jørgensen. Jeg saa i sin Tid med Undren, at en Del Vaaben fra Kongo og et stort Fotografi af Lt. Jespersen havde faaet Plads paa Bornholms Museum, hvor efter min Mening ingen af Delene hörer hjemme. Saa længe jeg lever, bliver min Samling hos mig, for hvem den har personlig Interesse. Efter min Död vil den rettest höre hjemme paa etnografisk Museum, da den ikke blot bestaar af nogle smukke Spyd, Knive eller Pile, som de fleste Kongofarere nøjes med at slæbe med Hjem, men væsentligst af alle de mere uransagelige Ting, som Negeren benytter i hele sit daglige Liv, og som derfor ogsaa ganske anderledes illustrerer hans Kulturstandpunkt. Med særdeles Agtelse Joh. F. Støckel.«Alligevel skænkede Johan Støckel hele samlingen til Nationalmuseet allerede i Efter 37 år tog den bornholmske officer sin afsked fra Tøjhusmuseet og helligede sig udgivelsen af værket, der hedder Haandskydevaabens Bedømmelse. Et digert værk, som har sikret ham en placering i eftertidens våbenlitteratur. Johan Støckel døde i 1959, 92 år gammel. Ud fra de notesbøger, breve, billeder og andet efterladt materiale har Bornholms Museum sammenstykket historien om en af Danmarks store, men stort set ukendte opdagelsesrejsende ULTRA-ÆVL! Revolutionerende, ultra-rent, reneste form for renhed, ny formel! Sådan bombarderes vi sagesløse TV-seere aften efter aften med det rene ultra-ævl. Nu har B.T.s afdeling for uvidenskabelige forbrugertests taget vaskepulver-pingernes ord for pålydende og hængt de gyldne løfter til tørring. Vaskepulver-testens konklusion er kort og godt: Ultra-ævl! Fire baby-lagner udsat for cacaomælk, ketchup og Jeppe, seks måneder, blev vasket i fire af de dyre TV-annoncerede ultra-enzym-formel-fantastiske vaskemidler. Alle fire lagner blev nøjagtigt lige rene, naturligvis bortset fra de lagner, vi vaskede i de nyopfundne color-systemer, der»bevarer tøjet i naturlige farver vask efter vask«. Disse lagner blev præcist så nydeligt lyseblå eller lyserøde, som de plejer at blive, når der smutter en blå eller rød bluse med i vaskemaskinen. Men efter standard-behandlingen med en overnatning i Klorin, blev lagnerne atter hvide. Det skorter ellers ikke på hvide løfter, når Dynamo 3 Ultra, Ariel Color, Persil Kompakt og Omo Micro System via reklamebureauernes hjernevaskningsafdelinger skal fremhæve egne fortrin frem for»almindeligt vaskepulver«- hvad det så end er? Men det er nok en sætning, man lærer på reklameskolerne, når man skal beskrive andre produkter end dem, man er hyret til at sælge.»vaskepulveret trænger helt ind i tøjets fibre og vasker nu rent allerede fra 30 grader. Aldrig har renhed været så synlig og så blød,«lover speakeren med den bløde stemme fra Dynamo 3 Ultra.»Normale vaskepulvere er farveblinde, men Persil Kompakt med dobbelt farvebeskyttelse vasker helt rent uden at farverne bleges uden at de løber ud og smitter af,«lover Persil Kompakt og sætter trumf på med et nydeligt ungt par, hvor hun går glad hjemme og venter på, at han kommer hjem fra lidt fodbold med drengene. Klor-metoden Ariel Color går heller ikke af vejen for at bruge det gamle reklame-fif om, at overdrivelse fremmer forståelsen. Men skulle man være hoppet på gyngen, så kan B.T.s uvidenskabelige forbrugerafdeling garantere, at Klorin sagtens kan udbedre farveskaderne, når det dobbelte farvesystem er løbet ud i vaskevandet. Omo Micro System, som garanterer den reneste form for renhed, sætter også trumf på. Her har man oven i købt fået lavet en forbrugerundersøgelse, som garanterer, at kvinder, der bruger Omo Micro System, har løst deres vaskeproblemer en gang for alle og ikke har lyst til at skifte mærke. Men Jeppe og far hører ikke til de trofaste Omo-kvinder, så vi trillede hen til købmanden, købte tre kilo af den vanlige, billige slags vaskepulver til 19,95, gentog testen. Med samme resultat. Lagnerne vasket sammen med andet hvidt vasketøj blev hvide, og den røde bluse i næste vask løb ud helt i overensstemmelse med traditionerne. Alle togrejsers moder Den Transsibiriske Jernbane er en oplevelse for livet. Men tag en god bog med, med mindre De er birketræs-entusiast Af Thomas Heine, Flemming Rose og Erling Vester Jacobsen Det føles stort, rigtigt, tilfredsstillende. Om et antal år vil vi sidde i gyngestolene med vores storøjede børnebørn på skødet og fortælle om»dengang, det må have været lige efter århundredeskiftet, da bedstefar kørte med Transib fra Moskva til Beijing.«Vi kan så håbe på, at børnebørnene ikke er af den krakilske type, som insisterer på, at den Transsibiriske Jernbane går fra Moskva til Vladivostok ved Stillehavet. At sidste strækning på vores rejse egentlig hedder den Transmongolske Jernbane, og at vi kun har tilbagelagt sølle 7850 km i stedet for de 9296 km mellem Moskva og Vladivostok. Moskva-Beijing på skinner er godt nok til os. Det er det i øvrigt for de fleste Transib-rejsende, som hellere vil slutte af i Kinas hovedstad end i en trist, rå russisk havneby. Vi har været undervejs i tre og en halv uge, med kortere og længere stop i forskellige russiske stor- og småbyer og i Mongoliet. Vi har været på narkojagt i Jekaterinburg. Vi har svedt i en russisk badstue og spist nyrøget omul-fisk ved Bajkal-søen. Vi har været i brydekamp med en åndemaner og på rundvisning med en lama-lærling. Vi har boet i nomadetelt i Mongoliet. Vi har kørt i rickshaw og spist græshopper og Peking-and i Beijing. Alt for meget vodka Vi har kørt på 1., på 2. og en smule på 3. klasse (»er du romantiker eller hvad?«, som togstewardessen Albina spurgte, da hun blev tryglet om en plads i en 48-mandskupé). Vi har siddet med hos lokomotivføreren, vi har været i remise, vi har set toget få nye, smallere understel ved grænsen mellem Mongoliet og Kina. Vi har købt god og knap så god mad på diverse perroner, hvor toget gjorde holdt. Vi har spist god, mindre god og elendig mad i forskellige spisevogne. Stop på en station i Sibirien Vi har skimtet kameler, musvåger, gazeller og elge (OK, én elg) gennem de snavsede togvinduer. Vi har set uendeligt ensformige birkeskove, smukke bakkede landskaber, ørken i Mongoliet og rismarker i Kina. Vi har kørt tværs gennem Den Kinesiske Mur. Vi har mødt masser af søde og spændende mennesker. Nogle af dem folk, som vi vil forsøge at holde kontakten med. Vi har flirtet med russiske togstewardesser og en enkelt kinesisk togsteward. Vi har drukket vodka, alt for meget vodka, men det hører sig ligesom til. Intet negativt Vi har ikke en eneste rigtigt negativ oplevelse at komme med. Ingen banditter, ingen lommetyve, ingen lurendrejere (jo, måske den kvinde, som vi søvndrukne blev lokket til at købe en forsikring af på vej ind i Mongoliet), ingen risiko for at sulte undervejs. De varmeste anbefalinger til andre om at prøve denne Alle Togrejsers Moder, altså? Både og. Meget afhænger af ens temperament. For nogle vil den Transsibiriske Jernbane være en oplevelse for livet. For andre vil den formentlig være dræbende kedsom melig, især hvis man hverken er birketræs- eller togentusiast, og hvis man ikke taler russisk eller kinesisk. Sandsynligheden for at møde russiske eller kinesiske medpassagerer, der taler blot en smule engelsk, er ikke ret stor. Hvis man vælger eksprestoget fra Moskva til Beijing, tog nr. 3, vil formentlig langt hovedparten af pas-sagererne være andre vesterlændinge. Lettere at kommunikere med, men måske ikke, hvad man rejste tværs over kloden for at opleve. De vestlige turister, som vi mødte, var generelt overstrømmende begejstrede. Men nu og da fik vi indtryk af, at de så det som en»been there, done that, got the t-shirt«- oplevelse. Vi mødte ingen, der var på tur nummer to med den Transsibiriske Jernbane. Afsked på perronen 10 gode råd 1. Stå af undervejs. Ellers bliver togturen enerverende, og man kan også blive træt af at tage bad i en håndvask i en hel uge. Irkutsk (Bajkalsøen) og Mongoliet anbefales. 2. Det er billigere at købe sin billet i Rusland end i Danmark. Rejsebureauet Corporate Travel Service i Moskva kan skaffe billetter med stop undervejs. Man skal have visum til Rusland, Mongoliet og Kina. 3. Smil til togstewardesserne og bliv ved med det. Det kan vare længe, før de smiler igen, men det skal nok komme, og så stiger serviceniveauet pludselig gevaldigt. En æske chokolade eller et kulørt dameblad skader ikke. 4. Lær et par fraser på russisk, mongolsk og kinesisk. Det værdsættes meget. 5. Sig ikke nej, hvis russiske medpassagerer byder på mad og vodka. Det kan meget vel være indledningen på et varigt venskab. 6. Medbring reserveforsyninger, f.eks. kiks, nødder, pulversuppe og kaffe, men ikke for meget - der er masser af muligheder for at købe på perronerne, når toget stopper. 7. Husk toiletpapir. 8. Tag en god bog med, f.eks. Mikhail Bulgakovs Mesteren og Margarita. 9. Køb den britiske rejsefører Trans-Siberian Handbook, skrevet af Bryn Thomas og udgivet af Trailblazer. Især hvad gælder praktiske informationer er den meget nyttig. 10. Slap af. Stilen (ikke mindst uniformerede personers) kan være brysk i Rusland og Kina, men eventuelle problemer har det med at løse sig, hvis blot man tager det roligt. Billeder fra togrejsen Moskva - Beijing Foto: Jakob Ehrbahn Togstewardesse hjælper en tigger Kræmmere faldbyder krystalglas på perronen På 3. klasse er pladsen trang, men stewardessen holder kupeerne rene Toget stopper 7 min. på en station ved den kinesiske mur Solnedgang mellem birketræer

3 Side 4 Side 5 Manden med 15 koner Flerkoneri er stadig udbredt i Malawi, hvor ældre mænd køber hustruer i teenage-alderen. Men 69-årige Amon Mwakisulu er selv efter lokal standard ekstrem Af Viggo Lepoutre Ravn. Foto: Mik Eskestad I det nordlige Malawi ved landsbyen Iponga op til Tanzanias grænsefår ordsproget hellere én fugl i hånden end 10 påtaget en ganske ny betydning.her er flerkoneri hyppigt, men slet ikke i den grad, som det praktiseres af den 69-årige Amon Mwakisulu. Hans familietræ forgrener sig lige så vildt som en baobab, selv efter malawisk standard er den 69-årige familiefar ekstrem. Han har 15 koner og 63 børn, hvor 40 stadig lever. For ikke at glemme børnebørnene, som han ikke selv kan huske antallet af. Faktisk har Amon haft 20 koner siden han tog sin første i Seks er døde i mellemtiden, og græsset vokser vildt omkring deres gravstene ved indkørslen til Amon Mwakisulus landsby. Den seneste kone i rækken har han netop arvet, fordi lillebroderen for nylig døde af tuberkulose. I henhold til arvereglerne i det nordlige Malawi overgår broderens kone således til den ældre bror. I dag er kun syv af konerne hjemme i landsbyen, der tæller omkring 20 huse, herunder ét til Amon selv og ét til hver af konerne. De fletter måtter af bananpalmeblade, knuser majs i den store morter eller vasker tøj. De resterende otte koner er taget i marken, over grænsen for at hente benzin og gå til begravelse. De vil først vende hjem senere på eftermiddagen, og det ærgrer værten, som flere gange i løbet af vores besøg beder os om at blive hele dagen, så alle hustruer og børn bliver foreviget på det store familiefoto. Den første kone Den første kone kom fra Amon Mwakisulus egen landsby, hvor han stadig bor i dag.»min far efterlod sig en lille familie, og det ville jeg gøre anderledes. Jeg så, at min første kone kom fra en respektabel familie, og så tog jeg hende,«siger Amon Mwakisulu. Der var hverken bryllup, præst, fest eller nedskrevne formaliteter, og Amon kan hverken huske alderen på eller prisen for sin første kone, da de blev gift. I dag går en kone typisk for 6-8 stykker kvæg, og en ko koster omkring Malawi-kwacha. (ca. 550 kr.)»min søn har papirerne, hvor det står, og han er her ikke nu,«siger han, og sender én af sine drenge hen efter et lille stykke brunt bølgepap med tallet 63. Det antal børn, hans koner har født ham gennem årene. Ved ankomsten var de senest ankomne koner i haremmet mellem 14 og 16 år gamle, og faktisk planlægger familiens overhoved at tage sig et par koner stykker endnu.»selvfølgelig. Jeg tager to mere, og jeg har netop i denne uge forhandlet med deres familier, som er glade for min interesse,«siger han. Familierne er fattige og kan tjene på salget af deres døtre. Vores guide siger, at begge pigerne har fuldført primary school. Det gør man typisk i Malawi omkring de 14 år. Ingen af Amons koner har fuldført mere end de første skoleår, og kun enkelte af hans børn har skolegang bag sig. Vild luksus 15 koner kan virke som vild luksus. Men det er nu ikke, fordi Den 69-årige bonde har købt ialt 20 koner for at få prestige og arbejdskraft Amon Mwakisulu med seks af sine 15 koner og et lille udvalg af sine børn patriarken er specielt rig. Han tager ærbødigt imod de to kilo sukker og et kilo salt, som Explorer har medbragt som påskønnelse for at blive modtaget. Amon Mwakisulu er bonde og dyrker hovedsageligt ris på sine 22 hektar, der er spredt rundt omkring de nærliggende landsbyer. Desuden ejer han seks køer og en lille majsmark. Det er kun akkurat nok til at mætte de mange munde i familien, hvis høsten har været god. Er høsten dårlig, sulter de. Amon Mwakisulus huse er bygget af de traditionelle rødlersmursten og er yderst sparsomt indrettde. Patriarkens kongesuite på ca. 8 m2 består af en enkelt seng oven på det lerstampede gulv. Desuden et spejl. Intet andet. Trange kår og gedigen fattigdom er netop hovedårsagerne til, at Amon har taget så mange koner.»først og fremmest er det arbejdskraft. Men det handler også om prestige. Han har giftet sig med så mange for at blive berømt,«konkluderer vores guide Charles Kambwembwe efter at have hørt patriarkens svar på spørgsmålet om, hvad han skal bruge de mange koner til. Ifølge guiden er Amon Mwakisulu berømt for sin store familie i Karonga, Mzuzu, hvor fem af hans sønner arbejder som forretningsmænd i opkøb og videresalg af ris,og helt ned til hovedstaden Lilongwe. I sengen på skift En flok af børnene og børnebørnene følger nysgerrigt med i vores samtale, men holder behørigt afstand. Amon Mwakisulu udpeger nogle af dem. Kan du huske alle navnene? Amon tøver.»nej, ikke alle. Men hvis jeg kommer i tvivl, kan jeg bare spørge en af mine koner,«siger han. Patriarken viser os rundt. Sit eget hus, gravstederne, samlingsog sørgestedet under det store mangotræ, og et hjørne af gårdspladsen, hvor to af konerne ar- bejder, mens de flirter med kameraerne. Amon afviser internt splid i kampen om farmands gunst. Konerne sover hos ham på skift. De ældre i kortere tid, de yngste op til en uge. Sådan er reglerne.»de unge kan han fjolle rundt med lidt længere tid. De gamle kan ikke holde til så meget. Han bliver tilfredsstillet hver aften, «griner guiden. Amon Mwakisulu tilføjer, at han er meget tilfreds med den del af sit liv og understreger, at konerne ikke skændes og har det godt sammen. Ingen kone har nogensinde forladt ham. Hvad sker der, hvis I er uenige?»selvfølgelig har kvinder temperament. De er iltre. Hvis én er sur, så sætter jeg mig ned med min ældste kone og den utilfredse. Og så diskuterer vi frem og tilbage og løser det,«siger han. Charles Kambwembe forklarer bagefter, at han føler sig overbevist om, at konerne kæmper indbyrdes om at komme nærmest ægtesengen. Men førstekonen kan ingen røre. Er de andre koner utilfredse, søger de tilfredsstillelse andre steder.»men det er pinligt for manden og må ikke slippe ud. Så ville han blive til grin,«siger Charles som forklaring på Amons vægring ved at tale om emnet. Når Amon en dag dør, går al hans ejendom til den første kones ældste søn, fordi han ikke har brødre tilbage. Kun, hvis der ikke er nogen til arve, kan en af konerne blive løst fra de ægteskabelige bånd. Målt på styrken af Amons faste og gentagne håndtryk til farvel, vil der gå en rum tid, før førstemanden i haremmet ved Iponga skal erstattes. Rejsevaluta Amerkanske dollar 601,83 Engelske pund 1099,20 Euro 758,31 Islandske kroner 9,42 Norske kroner 88,19 Schweizerfranc 485,91 Svenske kroner 82,42 Tjekkiet 24,10 Hon Kong 80,58 Japam 5,65 Thailand 16,05 Kilde: Nordea Tallene angiver prisen i d. kr. for 100 af det pågældende lands møntenhed Hovedsagen er, at man bliver forstået Af Knud Meister Der var den gode far, som sendte sin søn ud i verden og gav ham dette råd med på vejen:»undgå fremmedord. Man kan aldrig vide, hvad de betyder!«dette skete naturligvis for adskillige generationer siden. I dag svælger vi i importerede gloser og tester i stedet for at afprøve, starter i stedet for at begynde, og foretrækker pink i stedet for lyserødt. Egentlig har jeg ikke noget videre imod, at vort sprog således internationaliseres. Det skulle i den yderste konsekvens føre til en bedre forståelse over landegrænserne. Men dette sidste er der alligevel ikke nogen, som for alvor tror på. Franskmændene, der altid har haft svært ved at forlige sig med den kendsgerning, at der også findes ikke-franskmænd, vil med hænder, fødder og lovgivning modsætte sig, at angelsaksiske ord erstatter de franske. Vi andre er mere tolerante - men vel heller ikke så stolte af vort modersmål, som vi egentlig godt kunne være... Jeg kendte en mand, som gik et skridt videre end blot til at være tolerant. Han simpelt hen elskede fremmedord, og han brugte dem uden hensyn til, hvad de betød. Så han noget, der i udpræget grad repræsenterede menneskelig snilde - en elektronisk regnemaskine for eksempel - udbrød han begejstret:»nej, aldrig har jeg set noget så primitivt!«da der var militærmanøvre i nærheden af hans hjem, fortalte han med strålende øjne, at han havde hørt donationer om natten. Han holdt også meget af musik navnlig festlig og pompøs musik som for eksempel»radiatorernes Indtogsmarch«, og han indrømmede gerne, at han var en slikmund, som holdt af at få en skål»pinafores«til kaffen.»jeg vil,«sagde han engang,»ikke betragte mig selv som en stor psykopat, men en vis forstand på mennesker har jeg dog.«alligevel blev han som han selv sagde ret konveks, da hans datter giftede sig med en græker.»gu be vars,«sagde han,»der er da smukt nede i det anæmiske hav, men jeg havde nu hellere set, at hun var blevet i Danmark som en god patriark.«det bør bemærkes, at den brave mand altid blev forstået, og da man jo ikke ligefrem længes ef. ter at gå rundt og rette på andre mennesker, levede han ubekymret videre med sine fremmedord og befandt sig godt. Ingen gjorde ham opmærksom på, at hans ordvalg mildest talt var frit, for når enhver var klar over, hvad han mente, var der jo ikke noget at rette! Jeg tror nok, at han var ordblind. Jeg forklarede mig i hvert fald hans skødesløse omgang med de fremmede gloser på den måde. Men da han var en helt igennem vennesæl og munter mand uden skarpe kanter og tunge synspunkter, havde man ikke vanskeligt ved at acceptere ham. Som han selv så rammende udtrykte det engang:»når det gælder politik, undgår jeg helst at diskutere og holder mig strengt central!«som en slags eksperiment forsøgte vi, der hørte til hans vennekreds, engang at gentage hans ytringer, men erstatte de gale fremmedord med de rigtige. Det kunne vi lige så godt have ladet være med. Han blev ved sit - ligesom den gamle dame, jeg kendte i min barndom, og som konsekvent kaldte en kiosk for en koisk. (Der må nok også have været noget med ordblindhed dér). Vi blev så fascineret af hende, at vi i lange tider kun talte om koisken, indtil en af kammeraterne kom til at tage ordet med ind i skolestuen, hvor dansklæreren omgående aflivede det. Vor ven var medlem af det lokale skydeselskab og vakte megen moro, da han på generalforsamlingen foreslog, at man forud for den årlige fugleskydning skulle gå i prostitution til skydebanen. Lattersalverne forskrækkede ham ikke. Tvært-imod lo han selv hjerteligt med og gentog så sit gode forslag. Det blev derpå efter almindelig fnisen vedtaget - dog naturligvis med den nødvendige sproglige rettelse, som forslagsstilleren end ikke bemærkede. Jeg føler trang til at fremhæve, at vor gode ven med alle de skæve fremmedord absolut ikke var nogen tåbe. Han var tværtimod et yderst fornuftigt og tænksomt menneske, som blot var ude af stand til at få has på alle de sære ord, samtidig med at netop disse ord indtrængende appellerede til hans sind og sans. Han kunne have været modellen til den figur, skuespilleren Carl Alstrup skabte for menneske aldre siden på det davær-ende Apollo-Teater. Alstrup stod i et sketch i sommerrevyen og forhørte sig om en franskmand, der skulle være dommer i en skønhedskonkurrence, og da han fik at vide, at manden var deputeret, spurgte han:»nåh? Hvordan gik det?nej nej, jeg siger: han er deputeret!ja, forstår sig, men fik han gode anmeldelser?jeg siger ikke, at han har debuteret, men at han er deputeret!«da var det, Alstrup tålmodigt bemærkede:»jeg hørte det godt, men nænnede ikke at rette Dem!«Ring efter et Feriekatalog Atlanterhavets bølger banker uophørligt ind over klipperne neden for fyret ved Peggy s Cove i Nova Scotia. Mange mennesker er blevet overrasket af bølgerne og er skyllet i havet Af Heidi Plougsgaard og Annelene Petersen (foto) Canadiere kalder folk sig i verdens næststørste land, Canada. Virkeligheden er, at canadierne består af et kludetæppe af indianere og inuitter samt af indvandrere fra Frankrig, England, Kina, Skotland, Irland, Italien, Ukraine, Japan, Tyskland, Danmark, Indien, Portugal, Polen, Holland, Grækenland og mange andre lande. Spørger man dem, hvad de egentligt har til fælles, bliver der ro om bordet. Først efter flere øjeblikkes pinlig tavshed kommer svaret.»vores venlighed.flaget og landet.at vi ikke er amerikanere, eh.«det første indtryk af denne lidt ankerløse nationalfølelse fik explorerholdet i Halifax, Nova Scotia, begyndelsesstedet for JP Explorers togrejse på 6351 km på tværs af Canada med sideudflugter i bil, som skulle vise sig at løbe op i knap 4000 km. Først igennem mødet med hummer fiskeren Mark Collier ved Shad Bay, 30 sydvest fra Halifax, som trods sine rødder tilbage til Skotland følte sig mere canadisk end skotsk, men som ligesom havde lænet sig tilbage på hælene og mistet interessen for sit land. Atlanterhavsprovinsen Nova Scotia (nye Skotland), hvor der aldrig er mere end 56 km til kysten, var for ham verdens navle. Og de indbyggere her, for hvem fiskeri og landbrug stadig er det vigtigste erhverv, var hans landsmænd. Sue Bone, stewardesse hos Air Canada, kom med et helt andet billede. Hun elskede Canada, sagde hun, men troede ikke på, at landet eksisterede om 10 år.»folk er trætte af at blive holdt tilbage af landets politik om, at alle skal være med. For at hive bunden med op, bliver toppen holdt nede, og det dræber alt initiativrigdom,«sagde Sue Bone, der for år tilbage lukkede sin egen virksomhed på grund af komplicerede canadiske regnskabsregler. Det var aldrig sket i USA, mente hun. Den franske frihed Da Explorerholdet nåede til Canadas største provins på 1,5 mio. kvadratkilometer, Quebec, blev den blandede nationalfølelse ikke overraskende mere udtalt. Her har partiet Parti Québécois længe kæmpet for en selvstændig, fransk provins. Ved de to afstemninger, der har været, har de 7,3 mio. les quebecois dog sagt nej til at løsrive sig, men ved det seneste valg kun med et snævert flertal. Flere gange har selvstændighedskampen fået det samlede Canada til at give Quebec en smule mere frihed. Det er derfor, Quebec i dag har særstatus og mere frihed som provins end de øvrige provinser. Og hver gang har det givet frihedskæmperne mere smag for, hvad de går glip af.»de øvrige provinser respekt erer ikke den franske kultur og identitet. Og vi vil have lov til at udtrykke, hvad vi er. Vi behøver ikke altid at lade andre bestemme for os. Vores økonomi i provinsen er stærk, eksporten foregår mere mod syd end mod vest, så vi kan sagtens klare os selv,«sagde separatisten Yvon Faille fra Parti Québécois, da explorer besøgte ham i hans hjem i byen Rigaud, 70 km vest for Montreal. Det, Yvon Faille henviste til, er, at Canadas økonomi har ændret sig, siden landet indgik frihand elsaftalen med USA i 1988 og senere også aftalen om den nordamerikanske frihandelszone i 1993, som også inkluderer Mexico. Fra at have en økonomi, der var horisontalt orienteret, har Canada fået en økonomi, der går sydnord over den 6379 km lange grænse til USA. For vestkysten er det blevet lettere at sende træ og olie til Californien, for midterprovinserne at sende præriehveden til det centrale USA og for Ontario og Québec at sende bildele til Ohio. En ordning der betyder, at provinserne ikke behøver at tage så meget hensyn til de seks tidszoner, Canada spænder over, og som har skabt stærkere bindinger på langs af det amerikanske kontinent, men som samtidig gør følelsen af sammenholdet mellem Øst- og Vestcanada mindre. Lidt af Danmark I provinsen New Brunswick, der siden 1969 har været Canadas eneste tosprogede provins (Staten er også tosproget), er majoriteten af indbyggerne engelske, mens 37 pct. har franske rødder. Her gjorde explorerholdet holdt i New Denmark, den første danske koloni i Canada, der bosatte sig her i Som så mange andre minoriteter kæmper efterkommerne her for at bevare deres oprindelige kultur. Det sker blandt andet i form af et lille museum med danske klenodier. En ret som ikke mindst tidligere premierminister Pierre Trudeau var med til at sikre i 1970 erne, da han lagde politisk vægt på, at alle skulle sikres en ret til deres kulturelle frihed - både på engelsk og fransk. En kulturel smeltedigel var ikke Det canadiske kludetæppe Kan man kalde en befolkning, der består af indianere og indvandrere fra alverdens lande, for en befolkning, spurgte JP Explorer, inden holdet rejste de 6351 km i The Pacific Railways originale spor fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest. Svaret er både ja og nej. ønskværdigt. Canada skulle være en symfoni af etniske kulturer, der hver spiller i sin sær egne toneart. I et lille samfund som New Denmark er det imidlertid svært at samle penge nok ind til at opbevare kulturarven på et museum, og staten vil ikke give støtte. Over en hjemmelavet rullepølsemad får det formand for museet, Ron Hansen, til at spørge:»hvorfor kan de fransktalende få støtte til at bevare deres kultur og vi ikke. Er deres kultur finere end vores.«i modsætning til quebecerne fastholdt danskerne dog, at de var canadiere.»canada er vores nye land. Det er her vi lever nu. Danmark er vores fædrende land,«forklarede Beatrice Hansen, der er en af efterkommerne af de første danskere i New Denmark. I Ontario, der ikke bare rummer en tredjedel af Canadas 31 mio. indbyggere, men også er landets økonomiske motor med lige så mange virksomheder som resten af landet til sammen, synes man at tage lettere på tingene. I hvert fald syntes irritationen over de øvrige provinser mindre udtalt her, måske fordi det er i Ontario, de fleste beslutninger bliver taget, fordi provinsen er landets naturlige centrum, fordi tolerancetærsklen er højere her som følge af de mange nye flygtninge, der hver år søger til især Toronto, provinsens hovedstad og Canadas største by med 2,3 mio. indbyggere, eller måske fordi Ontario med lungesygdommen SARS hærgende i Toronto, havde andet at tænke på, da JP Explorer kiggede forbi. Det var i hvert fald SARS, der var samtaleemnet på caféerne. Mest i forargelse over den blæst, medierne havde skabt med enorme økonomiske tab for byen til følge. Mange har mistet deres arbejde, fordi turister og besøgende er blevet væk. Mediernes billede har imidlertid siden vist sig at være temmelig retvisende. Fremstormende Alberta I de vestlige provinser, især i den olierige og fremstormende Alberta, der fra 1992 til 2000 forbedrede sit bruttonationalprodukt pr. indbygger med 27 pct., har man sværere ved at sluge de franske kameler. Som tredjestørste bidrager til Canadisk økonomi generer det befolkningen her, at den næststørste bidrager, Quebec, har fået gennemtrumfet, at Canada på statsplan skal være tosproget. Det vil sige, at sproget på alle vejskilte, på varer og i offentlige sammenhæng skal være både fransk og engelsk. Mens les quebecois kun behøver at skrive på fransk hjemme i deres egen provins. Samtidig generer det befolkningen i Alberta, at den skal sende penge til østprovinserne uden af få noget igen. For eksempel indflydelse. Problmet er, at den største koncentration af befolkningen bor i øst, hvorfor det også er her, de fleste beslutninger bliver taget. Det har fået tanker om selvstæn-dighed til at rumle også i Alberta.»For hvorfor skal vi betale for, at de kan opretholde deres livsstil på østkysten,«som en tilfældig canadier i Alberta sagde. Ellers om rancheren Kathy McMillan i Britisk Columbia, bedre kendt som BC, sagde:»alt bliver besluttet i Øst, hvor de har ikke en anelse om, hvordan det er at leve her i vest. De har for eksempel besluttet, at ingen må gå med pistol, men de risikerer jo heller ikke at løbe ind i en bjørn.«i BC s hovedstad, Vancouver, er utilfredsheden med den økonomiske dominans fra Toronto og Montreal mindre udtalt. Måske på grund af den enorme velstand, som velhavende immigranter fra Hong Kong har bragt med sig. Eller måske på grund af det solrige klima, der gør provinsen til den smukkeste af alle og gør det let for indbyggerne i Vancouver at nyde livet. Det var det billede, explorerholdet fik ved at gå rundt i Vancouvers grønne gader. De mange kinesere, som præger bybilledet, syntes også at foretrække at leve som en ubemærket minoritet i det canadiske samfund. Men råbene om forandringer kommer også andre steder fra. Canadas oprindelige befolkning, Canadas indianerne, hvilket svarer til blot to pct. af den samlede befolkning, vil have deres land tilbage. De mest højrøstede er Mohawk-indianerne, der i 1990 gjorde væbnet oprør mod staten for at forhindre, at byen Oka snuppede lidt af stammens hellige gravplads for at udvide en golfbane. Explorerholdet besøgte et af deres reservater uden for Montreal, Quebec. Her sagdekommunikationschef på byen Kanahwakes rådhus, Timmy Norton, der kæmper for at bevare Mohawk-indianernes oprindelige kultur:»vi er indianere. Vi er ikke canadiere. Det er os, er har rettighederne over landet, for vi var de første mennesker her, og det vil vi blive ved med at kæmpe for.«en broget familie Alt andet lige synes familie-billedet af Canada, som explorerholdet havde fået præsenteret af stewardessen fra Air Canada, Sue Bone, at holde.»canadas forskellige provinser er som en stor familie,«havde hun forklaret.»nova Scotia i øst er bedsteforældrene. Tiden, da landet blev styret herfra er forbi. Børnene har taget over, og provinsen lever mere i fortiden som tilskuer end som medspiller. Quebec er den elegante moder med elskere i Paris og New York, som vil have sin frihed og fra tid til anden vil skilles. Ontario er den konservative og ansvarsfulde ægtemand,der går på arbejde hver dag forat tjene penge, så familien kan købe bacon og få smør på brødet. Han finder sig i moderens lunefuldheder for at holde sammen på familien. De flade præriestater, Saskatchewan og Manitoba, er stadig børn og har endnu ikke noget at skulle have sagt. Alberta stormer til gengæld frem som den unge selvbevidste karrieremand, der i kraft af alle sine oliepenge kører i hurtig Fiskerlejet Peggy s Cove i Nova Scotia sportsvogn og kræver indflydelse. British Columbia er med sine sneklædte bjerge og mange floder familiens smukke og ældste datter. Hun har vendt familien ryggen og rettet blikket mod sine unge bejlere: Hong Kong, Japan og Australien. Og så er der adoptivsønnen, familiens sorte får, New Foundland. Provinsen sluttede sig først til Canada i 1949 og bliver af familien ikke regnet for noget, men her er der blevet fundet olie, så måske er New Foundland familiens vilde kort. De tre territorier Northwest Territories, Yokon Territory og Nuvavut er blot fjerne kusiner og fætre, som ikke er med i familiens daglige bevidsthed.«et billede som folk hele vejen på tværs af Canada syntes at acceptere. Hvor Canada er på vej hen, ved ingen. Men efter det seneste provinsvalg i Quebec synes der at være en erkendelse på vej af, at det er nødvendigt, at provinsen bruger engelsk i højere grad end i dag. Men ellers har verdens næststørste land nok at kæmpe med for tiden. Både med SARS, der stadig har sit tag i Toronto og bliver ved med at true landets økonomiske motor, men også med kogalskab, som Canada netop har fået konstateret sit første tilfælde af uden at være i stand til at finde smittekilden. Og så fandt exploratørerne faktisk én fællesnævner mere for canadierne. Alle syntes at være stolte af deres land. I hvert fald næsten. Sommer 2010 Rejser til sydens sol Ferie i Danmark

4 Side 6 Emma tilbage på førstepladsen Der er gået mode i navne, og hvad der falder i flest forældres smag det ene år, stemmes ned det næste. Efter kun et år på toppen har drengenavnet Mads således måtte vige førstepladsen som det mest popu lære drengenavn for Mikkel, som 28 ud af 1000 drenge kom til at hedde i fjor. Mads derimod ligger nu på en fjerdeplads. Noah er det drengenavn, der er sprunget længst op ad hitlisten siden sidste opgørelse - fra nummer 49 til nummer 22. Gamle drengenavne som Valdemar, August, Julius og Elias er blevet så moderne, at de i år også er med på navnehitlisten Derimod er Jens, Søren, Mark og Johan ude. RB Efter at være fortrængt fra førstepladsen i nogle år er navnet Emma tilbage som det mest populære pigenavn i Danmark. Blandt drengenavnene ligger Mikkel på førstepladsen. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik over de mest populære pige- og drengenavne. Af de piger, der blev født i første halvår af 2003, kom 30 ud af 1000 til at hedde Emma, som dermed topper pigenavnenes Top 50 liste. Årets højdespringer blandt de mest brugte pigenavne er Frida, som fra en placering som nummer 45 nu ligger på en 36. plads. Nye på listen er Emily og Naja, hvorimod Rikke og Michelle er røget helt ud af listen. Drengenavne Emma (2 1 Mikkel (2) Julie (3) 2 Frederik (4) Mathilde (5) 3 Mathias (3) Sofie (1) 4 Mads (1) Laura (4) 5 Rasmus (7) Caroline (6) 6 Emil (5) Cecilie (8) 7 Oliver (11) Ida (9) 8 Christian (9) Sarah (7) 9 Magnus (8) Freja (13) 10 Lucas (10) Oplevelser af en anden verden... Hundeslædekørsel Hundeslædekørsel er en totaloplevelse af tempo, teamword og storslående scenerier.»giv mig vinter, giv mig hunde, så kan du beholde resten...«sagde polarforskeren Knud Rasmussen. Du vil være helt enig, bare vent og se. Hundeslædeture tilbydes af de lokale turistkontorer pog de kan vare fra få timer til flere uger. Hundeslædeføreren er som regel en fisker eller fanger, der normalt bruger hundeslæden i forbindelse med sit erhverv som transport til fiskeog fanstområderne, og til at bringe fangsten, fisk eller sæler, med tilbage. Grønlands Turistråd Tlf Fax: En kamp for overlevelse Små lommer af vand med fisk finder man spredt rundt i området nær Mekong floden. For den 72-årige Keo er disse mudrede vandhuller et væsentligt spisekammer Side 7 Euro camp Den børnevenlige familieferie De canadiske mohawk-indianere kæmper for at redde deres sprog og race fra at forsvinde. Samtidig strides indianerne stadig med den canadiske stat om det land, som engang blev taget fra dem De mest populære navne Top-10 for børn født i 1. halvår 2003 (Danmarks Statistik) Pigenavne Stuart Myiow kysser sit barnebarn, der er en del af mohawk-indianernes fremtid Af Heidi Plougsgaard. Foto: Annelene Petersen Byen ligner enhver anden canadisk by. Langs vandet knejser elegante villaer, i det gamle kvarter trænger de fleste huse til en gang maling, og på baseballbanen er en folk unge kvinder i gang med øve sig i at svinge et bat. Stuart Myiow kysser sit barnebarn, der er en del af mohawkindianernes fremtid. Foto: Annelene Petersen Men Kahnawake, der ligger 10 km sydvest for Montreal, er ikke enhver anden canadisk by, men en af mohawk-indianernes tre reservater i Canada. Og her på bredden af søen Saint Louis står 8600 mohawker, den største samlede gruppe af indfødte i den franske provins Quebec, sammen om at redde resterne af deres kulturarv samt mohawkerne som et folkefærd. Derfor har reservatet indført nye regler for, hvem man kan gifte sig med.»hvis man gifter sig med en ikke-mohawk, kan man ikke længere være tilknyttet reservatet. Vi vil forhindre, at mohawk forsvinder som en race, og vi håber, at denne regel kan gøre blodet renere,«siger kommunikationschef på byens rådhus, Timmy Norton. Indianerne er også bekymrede for, at mohawk-sproget forsvinder. Flere og flere er gennem årene begyndt kun at tale engelsk og har glemt mohawk. Følgelig er det i dag kun 60 procent af byens indbyggere, der helt eller del- vist taler mohawk. Det skal obligatorisk mohawk-undervisning i reservatets mindre klasser nu lave om på. En del af identiteten»det er meget vigtigt, at vi ikke glemmer vores sprog. Det er en del af vores identitet,«siger Timmy Norton. Det er Kawennoitas enig i. Hun er skolelærer på en af byens primary schools, hvor eleverne går fra klasse. Der lægges stor vægt på, at børnene undervises i det oprindelige sprog. Men ind imellem kan det godt være lidt kedeligt, at gå i skole.»alt, hvad vi er, ligger i sproget. Du er nødt til at lære, hvem du selv er først og være stolt af det, inden du har lyst til at lære mere,«siger Kawennoitas, som er hendes mohawk-navn og betyder stående ord. Hun er netop i gang med at undervise ni elever i mohawk.»tsothohrko:ala, emiska, enniskowa, eneraktokha, onerah tohkowa (januar, februar, marts.), «messer børnene i kor, mens Kawennoitas halvt åndsfraværende lytter, mens hun fletter en af elevernes hår. To af drengene gaber. Fra et tilstødende klasseværelse kan man høre en anden klasse synge indianske sange. Disse børn vil først begynde at få undervisning i engelsk, når de går i 4. klasse. Det skal sikre, at børnene lærer at tale mohawk sammen frem for engelsk.»det er let for børnene at lære at tale engelsk, når de har lært dybden i deres eget sprog. De vil virkelig gerne lære deres sprog, og de prøver virkelig hårdt. Ordene er meget lange. Da vores sprog opstod, havde vi ikke ord for en lang række ting som for eksempel stol. En stol bliver på mohawk derfor til: Et sted, hvor du sidder ned for at spise. Mohawk er derfor meget svært at lære. Men børnene er kommet langt,«siger Kawennoitas, der også lærer børnene at takke moder jord for det, hun giver, samt hvilke gavnlige virkninger forskellige planter har på sygdomme. Børnene går til pause. De taler stadig mohawk. Planen synes at virke. I Kahnawake kæmper mohawkerne dog ikke bare for deres kulturarv, men også for at få det land tilbage, som stammen mener, den canadiske regerin g har taget fra dem.»det er land, vi har ret til, vi Der lægges stor vægt på, at børnene undervises i det oprindelige sprog. Men ind imellem kan det godt være lidt kedeligt, at gå i skole Der er vigtigt for mohawkindianerne at holde fast i deres kulturarv var her først. Og der er faktisk forskellige dokumenter, som viser, at vi har krav på landet, og det har regeringen indrømmet,«siger Timmy Norton, der er søn af byens høvding.»vi har selvfølgelig ikke tænkt os at smide alle de mennesker, der bor på landet i dag, væk. Men de skal betale leje til os for at bo der,«siger Timmy Norton. I dag bliver mohawkerne kompenseret for tidligere tiders uretfærdigheder ved, at den canadiske stat finansierer alt fra skole og forvaltning til pension og sygesikring for reservatets medlem mer. På landsplan betyder det, at Canadas ca indianere årligt får seks milliarder dollars fra staten. Til gengæld er indianerne fritaget for skat og moms. Væbnet oprør At spørgsmålet om, hvem der har ret til landet, ikke er et overstået kapitel, blev demonstreret i 1990, da byen Oka, omkring 50 km vest for Montreal, forsøgte at inddrageen gammel indiansk kirkegård fra Kahnawakes søsterreservat, Kanehsatake, for at udvide et 9-huls golfbane til en 18hullers. Det endte i et væbnet opgør, hvor Kahnawake deltog med sympatistrejker, og som først endte 128 dage senere, da en betjent blev dræbt, og hæren gik i aktion. Men mohawkindianerne beholdt deres kirkegård.»det var den sorteste tid i vores historie i mange år, men vi er parate til at kæmpe og dø for, hvad der er vores,«siger Timmy Norton og tørrer med et lommetørklæde lidt sved af panden. Der er vigtigt for mohawkindianerne at holde fast i deres kulturarv. Det har været en travl dag. De fleste indbyggere i Kahnawake synes imidlertid at være enige med Timmy Norton. Hayden Hemlock, en 22-årig nybagt far siger:»canadiere har en tendens til at vurdere os som andenrangsborgere, men de burde se op til os. Vi var de første mennesker her.«han er også glad for indsatsen for mohawk-sproget.»hvis vi mister vores sprog, så dør vi som et folk. Det er vores identitet,«siger Hayden Hemlock, der aldrig selv har lært mohawk. Heller ikke stammens begrænsning for valget af livets partner i kærlighed synes at genere nogen.»de gør, hvad de er nødt til at gøre for at sikre, at mohawkerne også eksisterer om 20 år,«siger Jessica Hernandes, en ung servitrice på reservatets - ifølge flere - bedste spisested, Old Malones. Ring: Katalog: Konen i muddergrøften Alle taler on prisgaranti vi har de bedste priser! Tjek selv! Keo har boet og arbejdet hver dag i en lille landsby i det sydlige Laos siden Hun beklager sig dog ikke, selv om hun er analfabet og aldrig har haft så mange penge, at hun kunne købe et lille stykke jord til at dyrke sine egne grøntsager. Men ifølge internationale normer har hun heller ingen grund til at klage, for hun opfylder ikke betingelserne for at kunne tælles med blandt verdens fattige Af Erling Vester Jacobsen. Foto: Mik Eskestad Khong Keng Vi møder den 72årige Keo ved et vandhul langs landevejen i det sydligste Laos, hvor hun og en veninde står og fanger fisk med store, flettede kurve. Hun skovler de små fisk op og anbringer dem i en anden kurv.»de bliver stegt og serveret med ris og grøntsager for mig og min datter og svigersøn samt deres børn,«fortæller hun med et bredt smil, så man kan se hendes sorte tænder, der er farvet af tygning af urter. I den lille landsby Khong Keng kort derfra sætter hun sig på trappen til et af stedets dårligste huse. Det er bygget på pæle, så man kan være tørskoet inden døre, hvis Mekong floden går over sine bredder. Men mens nabohusenes ydervægge er harmonisk opbygget af enten græsdagens fangst vises frem måtter eller sække fra Siam Cement, er væggene i Keos hus sat sammen af slidte, udfoldede bølgepapkasser, lidt vissent græs og et stykke armeret plast. Her blev hun født i 1930, her har hun født sine fire børn, og her har hun levet sammen med sin mand, der var daglejer, og som døde for 30 år siden. Nu bor hun her sammen med en datter og en svigersøn samt deres tre børn. Hver morgen står hun op ved firetiden for at vaske tøj for folk. Det giver en daglig indtægt på mellem 5 og 10 kr., og det betyder, at Keo efter international målestok ikke er fattig. For man er først fattig ifølge Verdensbanken, hvis man har en daglig indkomst under 1 dollar, 7,50 kr. Ukendt historie Keo klager dog heller ikke over tilværelsen:»jeg har det meget bedre nu, end da jeg var yngre og skulle ar- Chania Lejlighed Dream Studio, tæt på stranden. Rejs f.eks. den 21. maj 2.798,- Karpethos Lejlighed Pantheon, tæt på stranden. Rejs f.eks. den 19. maj ,- Lefkas Hotel Gregorys. God beliggenhed ved stranden. Rejs f.eks. den 24. maj ,- Mallorca Keo på 72 år ville gerne have lært at læse bejde meget mere. Nu vasker jeg om morgenen, og jeg passer børnebørn i dagens løb, hvis der ikke er et vandhul, hvor jeg kan gå ud at samle fisk,«fortæller hun med et grin. Det franske koloniherrdømme i Laos, der varede indtil Keo var 24, Indokina Krigen i 1960 erne og 1970 erne, det laotiske kongedømmes fald og de kommunistiske Pathet Laos magtovertagelse 2. december 1975 er øjensynlig gået sporløst hen over landsbyen:»alt det der ved jeg ikke spor om,«siger Keo og smiler igen.»nogle gange har jeg manglet mad. Men jeg har altid klaret mig selv ved at arbejde. Nu hjælper datteren og svigersønnen, hvis jeg ikke har nok penge til at købe ris og grøntsager. Jeg bliver også nødt til at købe fisk, hvis jeg ikke lige kan finde et vandhul, hvor jeg kan fiske.«drømmene lever Selv om Mekong floden kun er få km herfra, har hun aldrig forsøgt at fiske i floden:»det har jeg ikke forstand på, «siger hun fornuftigt. Hun er glad for, at skolen i landsbyen sikrer, at hendes børn og børnebørn lærer at læse og skrive.»jeg har ikke gået i skole, og jeg kan ikke læse eller skrive. Nu er jeg blevet for gammel, og jeg ser ikke så godt mere, så det er for sent at lære. Men jeg ville gerne, at jeg havde lært at læse.«hun glæder sig over, at hendes børn har arbejde, og at et par af dem har tjent så meget, at de har købt jord, de kan dyrke.»mine drømme er at få flere penge til rådighed, så jeg kan få et bedre hus og sikkerhed for, at der er nok mad på bordet hver dag,«siger hun.»og så kunne jeg da også godt tænke mig, at min krop ikke var ældet. Før var jeg stærk og havde ikke besvær med arbejdet, men jeg kan godt mærke, det er blevet mere vanskeligt med årene at samle fisk og vaske tøj.«lejlighed Tamarindos, med pool. Rejs f.eks. den 24. maj ,- Bulgarien Hotes Yavor, beliggende i centrum. Rejs f.eks. den 21. maj ,- Rethymnon Lejlighed Oreas, med balkon og havudsigt. Rejs f.eks. fra den 20. maj ,- Apollo Rejsebestilling: Bestil vores nys sommerkatalog 2010 på tlf eller

5 Side 8 Side 9 Den, der begynder at samle på ex libris med virkelig interesse, beriger sin tilværelse med mange glæder, oplevelser og skønhedsindtryk og får i tilgift en masse prægtige venner i ind- og udland. Men der er forskellige ting, som det er praktisk at have kendskab til inden starten, og dem omtaler vi derfor i det følgende. Det er kun de færreste, der samler på basis af opkøb. Dels er det kostbart, og dels er det meget begrænset, hvad der er til salg. Næsten alle samlere bytter sig frem, og der er også noget tiltalende i Helmer Fogedgaard Om at samle på Ex Libris En vejledning for begyndere At samle på ex libris er en af de fornemste hobby er, som findes. De fleste samler på grund af kunstnerisk interesse, men også speciel interesse for personalhistorie, kulturhistorie, heraldik o.s.v. kan danne baggrund for samlerlysten denne personlige kontakt, som samtidig unødvendiggør den stadige omvurdering i penge, der præger filatelien så stærkt. Men for at kunne bytte må man selv have noget at bytte med. Har man ikke tilstrækkelig mange personlige ex libris, kan man hjemsøge venner og bekendte for at få nogle af deres. Måske også Deres bogtrykker har lidt liggende. Desuden er der auktionerne i»ex Libris-nyt«, som kan give mange dubletter. I tidens løb vil de fleste samlere også anskaffe sig et voksende antal personlige ex libris for at have mere at bytte med. I begyndelsen, når man kun har ganske få og måske ikke særlig gode ex libris at bytte med, kan det ikke nytte at give sig i lag med elitesamlerene rundt om i verden. Det er klogere at holde sig til de mere jævne samlere, som der jo også er flest af. Storsamlerne kræver, som rimeligt er, noget godt til gengæld for alle de kunstnerisk gode ex libris, de selv arh. Selv om mange af disse er venlige mennesker, som ofte forbarmer sig over en begynder, vil reglen dog være, at såfremt man ønsker at kon. takte»de store«, så må man også ofre anskaffelsen af ex libris af samme kvalitet, som man bruger dem i disse kredse. Der er ikke noget at sige til, at de fleste kvier sig ved at sende en radering, som koster 10 kroner at trykke, til gengæld for et ikke særligt spændende klicheex libris, som måske står ejeren øre stykket i trykudgifter. Det er vigtigt at opnotere, hvem man sender byttesendinger til, så man er klar over, om det modtagne er svar på noget, man tidligere har sendt, eller det måske er en helt anden samler, der ønsker at bytte. Det er jo ikke alle, som bruger bytteformularer. Disse er ellers praktiske at anvende, især de på 4 sprog, som kan købes hos Dansk Ex Librisk Selskab. Mange samlere bruger at medsende små lapper med stempel-adresser på samlere. Dette er et godt princip, men man må være varsom med at sende sin egen adresse ud i hundredvis af eksemplarer, medmindre man har tid og dubletter nok til at besvare de mange byttesendinger, der bliver følgene heraf. De fleste samlere har deres samling ordnet efter kunstnere, og de er derfor ikke interesseret i ex libris uden kunstnerangivelse. Når man udsender byttesendinger, er det derfor vigtigt at skrive kunstnerens navn og hjemland. Eventuelt også den anvendte teknik. Det kan ofte være svært at skelne mellem træsnit og linoleumssnit eller radering og kobberstik. Nu skal man ikke tro, at kliche-ex libris er uden interes se. Hos nogle samlere gør sig måske et vist»snobberi«gældende, så de kun vil have originalgrafik, men der er så mange, som er glade for smukke tegninger, gengivet i kliche. Dette gælder naturligvis i særlig grad for de mange, som samler på deres eget lands ex libris uden hensyn til den kunstneriske kvalitet. De fleste bytter»pr. tryksag«. Det er billigst. Det er dog noget tilfældigt, hvad man modtager på denne måde. Faste bytteforbindelser giver som regel den bedste kvalitet, men de kræver jo også et mere omfattende byttemateriale. Hvis det er ex libris af særlig værdi, sendes de ofte i lukket brev eller som anbefalet tryksag. Husk tydelig afsenderadresse. Et stempel er bedst. Læg et stykke karton i kuverten, så ex librisene undgår at blive krøllet under forsendelsen. Adresser på samlere får man fra de lister, som de forskellige exlibrisselskaber udsender samt fra de tidligere papirlapper med stempler, som cirkulerer blandt samlere. Det er et godt princip at besvare modtagne byttesendinger prompte. De ex libris, som er uden interesse, eller som man ikke har tilsvarende kvalitet af, kan man godt tillade sig at returnere, men en forklaring bør dog i så fald sendes med. I mange tilfælde vil den fremskredne samler være large overfor begynderen og sende bedre ting, end han modtager. Dette menneskekærlige princip bør begynderen også tage i anvendelse, når han med tiden selv hører til blandt de viderekomne. At mærke fin menneskelighed over landegrænserne hører også til ex libris-samlernes glæder. Det koster jo ikke mere at trykke et træ- og linoleumssnit end et kliche-ex-libris, så her kan man godt tillade sig at sprede glæde med smukke ting og vise et godt eksempel. Med de dyre raderinger, kobberstik og litografier ligger det jo noget anderledes. Men også her kan man opleve, at storsamlere»forbarmer«sig over en begynder. Det er nødvendigt at tage hensyn til specialsamlernes ønsker. En samler, der i samlerlisten er anført som f.eks. specialsamler af heraldiske ex libris, kan jo ikke være tjent med at modtage almindelige ex libris. Efterhånden, som ex librisene strømmer ind til samlingen, må man naturligvis se at få dem anbragt på en smuk måde. Der findes flere metoder, men det vil være uklogt at starte med kostbare kassetter eller ringbind. Hvad der kan være fint og praktisk til nogle få hundrede ex libris vil blive helt uoverkommeligt kostbart, når samlingen om nogle år tælles i tusinder. Det er derfor bedst at finde et praktisk og overkommeligt princip straks fra starten. Mange begyndere er tilbøje- lige til i deres glæde over ethvert ex libris at medtage ting, som ikke pynter i en kunstnerisk god samling. Den dag vil derfor for de fleste komme, hvor man går i gang med at sanere samlingen, men det kan jo også uden vanskelighed gøres på ethvert tidspunkt, når man har været så fornuftig at anbringe hvert ex libris for sig i stedet for - som vi har set - at klistredem ind i et album. Dette sidste er meget forkasteligt, da man så afskærer sig selv fra en senere omordning. Det mest praktiske - bortset fra det kostbare ringbogsprincip- er så afgjort at anskaffe kartoner til opklæbning. Det vil sige een karton til hvert ex libris. Sådanne kartoner i passende størrelse kan købes hos Dansk Ex Libris selskab. Mange ønsker dog at anskaffe egne specielt indrettede kartoner med eget bomærke. Nogle bruger hvide og andre grå kartoner.helt sorte må frarådes, de de indeholder syre, som kan påvirke ex librisene. Enhver bogtrykker kan nemt fremstille dem efter de individuelle ønsker. Hvidt bogomslag i passende tykkelse er udmærket og billigere end den såkaldteelfen. benskarton. Kartonernes størrelse kan f.eks. være 15x21 cm. Er man særlig flot, kan man anskaffe nogle ekstra store kartoner til de forholdsvis få meget store ex libris, som ikke kan være på de almindelige kartoner. Det ser godt ud med navn eller bomærke foroven på kartonerne, så der skabes et passende»hoved«. Under alle omstændigheder må der trykkes tre linjer med»ejer:«,»fecit:«og»bemærkninger:«. Udforlinjen med»ejer:«skrives naturligvis det navn, som står på det pågældende ex libris, samt hjemland. Udfor»Fecit:«(gjort af) anføres kunstnerens navn og dennes hjemland. Hvis det er ejeren, der har udført det pågældende ex libris, skrives der»ipse«udfor»fecit:«. Altså således: Fecit: Ipse. (Ipse fecit = selvgjort). Under»Bemærkninger:«anføres f.eks. den anvendte teknik (kliche, træsnit o.s.v.), årstal, opusnummer, fra hvem, man har fået ex libriset, eller hvad man nu synes, man har mest interesse af at huske. Opklæbningen på kartonen bør være sådan, at ex libriset ikke»hænger«, d.v.s. anbringes for langt nede. Man limer kun ex libriset for oven. Det bør være sådan, at man til enhver tid kan kigge på bagsiden, hvor der eventuelt står oplysninger af interesse. Det er nok at påklistre ex libriset med en meget lille klat lim i hver at de to øverste hjørner. Skulle man senere få brug for at flytte ex librisene, vil man være glad for, at de er lette at få af, eller man skal tænke på den, som bliver ejer af samlingen, når man selv engang forlader denne verden. Han vil formentlig gerne have ex librisene over på sine egne kartoner. De af os, som har»arvet«el libris, der var klistret meget fast - endda hele randen rundt - ved, hvad det vil sige! Det er vigtigt at bruge den rigtige slags lim. Visse limsorter vil i løbet af nogle år slå igennem papiret og afsætte brune skjolder på ex librisets forside og derved ødelægge det æstetiske indtryk. Undgå hvid fotolim og brug helst klar plastic-lim (»Polyfix«), som tillige er meget kraftigt og derfor kan bruges i meget beskeden mængde. Man har absolut størst glæde af at indrette samlingen efter kunstnere fremfor efter ejernavne. Det er altid interessant at have hver kunstneres produktion for sig, så man kan følge hans udvikling eller stilændringer gennem årene. Under hver kunstner anbringes de enkelte kartoner med ex libris derpå alfabetisk efter ejernavne. På den måde kan man til enhver tid hurtigt finde frem til det enkelte ex libris, man ønsker at se. Dette er der også brug for, når man får nye byttesendinger og skal se, om der er dubletter iblandt. Når man har 15 ex libris eller mere af een kunstner, er det meget praktisk at lave en mappe til dem, så de ligger adskilt fra de øvrige og lettere kan findes frem. Sådanne mapper kan laves billigt, men alligevel pænt af blød pap, som man får skåret til i strimler hos en bogbinder, svarende til kartonernes højde, kan man selv false ved at ridse med en kniv, så der kommer en mappestørrelse ud af dem, der passer til det foreliggende antal kartoner. Udenpå mappen kan kunstnerens navn skrives med blyant. Efterhånden, som mappen bliver for lille, kan den bruges til andre kunstnere, og man ændrer så navnet udenpå. Den her nævnte metode har længe være i brug og har i praksis vist sig udmærket. Mapperne såvel som de løse kartoner (der også er anbragt i alfabetiske orden efter kunstner og herunder igen efter ejer) bør placeres i kassetter, så de kan stå i en reol. På ryggen af hver kassette anbringes en etikette med angivelse af landets navn. Han man mange kassetter til et enkelt land, er det praktisk med bogstaver at anføre, hvor de forskellige kunstnere kan findes (ligesom i et leksikon). Med denne ordning kan man i løbet af et minut finde et hvilket som helst ex libris frem, såfremt man kan huske kunstnerens og ejerens navn. Vil man være meget grundig, kan man samtidig anlægge et kartotek efter ejernavne. Kniber det med hukommelsen, kan man da med nye byttesendinger i hånden straks slå op i kartoteket og under ejernavnet se, hvad kunstneren hedder, dersom det er en dublet. I samlingen kan man derpå lynhurtigt finde ex libriset frem. Nogle storsamlere har anskaffet sig temmelig kostbare kassetter med bogrygge, fremstillet af bogbindere, men man kan udmærket klare sig med noget, der er meget billigere. Gennem papirhandlere eller fra æskefabrikker kan man købe rå kassetter af den størrelse, som passer til kartonerne. Disse papkassetter kan man selv beklæde med bogbinderpapir ved hjælp af tapetklister, så de tager sig pænt ud i en reol. Det er bedst at købe kassetter, der er limede. De, som er hæftet med stifter, kan senere ruste igennem det papir, de er beklædt med. Ex libris-samleriet er en vidunderlig hobby, og man glæder sig til den daglige post med de mange interessante og ofte meget skønne små kunstværker. Nogle begyndere er tilbøjelig til at starte for ivrigt, så de drukner i byttesendinger, som de dårligt kan overkomme at besvare eller at sætte på plads. Det er bedre at begynde behersket og tage sig tid til at glæde sig over enkelthederne istedet for at drive rovdrift og til sidst køre træt. Den samler, som vil drive det til noget, vil før eller siden anskaffe sig flere nye ex libris for at have tilstrækkeligt byttemateriale. Det behøver ikke at være så forfærdeligt kostbart, efterhånden som man lærer de mange rare kunstnere at kende. Man kan jo også først forhøre sig om priserne og derpå tage stilling. Mange kunstnere er efterhånden blevet omtalt i»nordisk Ex Libris Tidsskrift«, og mange flere vil følge i tidens løb. Her kan hver især vælge de kunstnere, man synes bedst om, og adresserne er som regel anført. En stor og skøn verden står åben for den interesserede samler. Tag imod og glæd Dem!

Midler fra undervisingsprogram. den ukrudtsplagede hovedgade i Chinde tydeligvis en stolt kolonifortid. Måske fra dengang ved århundredeskiftet,

Midler fra undervisingsprogram. den ukrudtsplagede hovedgade i Chinde tydeligvis en stolt kolonifortid. Måske fra dengang ved århundredeskiftet, Rejsemagasin M.M. Golfrejser på Grand Canaria, Tenerife og Malta På kanten af Afrika Landsbyen Chinde med den glorværdige fortid er forfalden, isoleret, fattig og uden meget synligt håb. En dag vil den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique. 0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere