Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1. Materialekendska b. Rustfrit stål, nikkel & titan
|
|
- Edith Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1 Materialekendska b Rustfrit stål, nikkel & titan Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne, Forskningscenter Risø m.fl. 1991
2 Materialekendska b Rustfrit stål, nikkel og tita n 1. udgave, 2. oplag, 1997 Undervisningsministeriet - lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI/Grafi k Sats: Repro-Sats Nord, Skage n Tryk : R. RØdgaards Bogtry k Dansk Teknologisk Institu t DTI Industri's Forla g ISBN Kopiering i uddrag tilladt med kildeangivelse
3 Materialekendskab - rustfrit stål, nikkel & titan Forord 9 1 De rustfri ståls historie Jern-chrom-kulstof De rustfri stål opdages England : Matensitisk rustfri stål USA : Ferritisk rustfri stål Tyskland : Austenitiske rustfri stål Fra 1918 tilidag Anvendelse af rustfrit stål Korrosionsforhold Korrosionsteori Korrosionsformer for rustfrit stål Formgivning Varm plastisk formgivning Kold plastisk formgivning Spåntagende bearbejdning Overfladebehandling af rustfrit stål Bejdsning Passivering Elektropolering Slibning, børstning, polering Glasblæsning (shot-peening) Samlingsmetoder Svejsning af rustfrit stål Lodning af rustfrit stål 31 3 Fremstilling af rustfrit stål Smeltning af rustfrit stål Varmvalsning 3 3
4 3.2.1 Stangsstål Profiler Sømløse rør Svejste rør Plade og bånd Tråd Alternative fremstillingsmetoder Støbning Smedning 40 4 Rustfri ståls metallurgi Legerings- og strukturopbygning Karakteristiske egenskaber Ferritisk stål Martensitisk stål Austenitisk stål Ferritisk-austenitisk stål Styrkeøgning ved deformationshærdning Styrkeøgning ved kornforfining Styrkeøgning ved hærdning og anløbning Styrkeøgning ved udskillelseshærdning Varmebehandling af rustfrit stål Austenitisk stål Ferritisk stål Ferrit-austenitisk stål Fysiske og mekaniske egenskaber Mekaniske egenskaber Slagpåvirkninger Udmattelsespåvirkninger Krybning De rustfaste ståls mekaniske egenskaber 70 5 :2 Fysiske egenskaber Varmeegenskaber Elektriske egenskaber Præsentation af data - hvor findes de 74
5 6 Legeringstyper Legeringselementer Klassificeringer og benævnelser 7 8 Generelt 7 8 Klassifikation efter SAE-AISI 8 0 Klassifikation efter UNS 8 8 Klassifikation efter DIN (Werkstoffnummer) 9 0 Klassifikation efter SS (Svensk Standard) 9 3 Sammenligning af forskellige legeringsbetegnelser 9 7 Benævnelser af støbte legeringer 9 9 Prøvning 10 3 Faktorer der påvirker et prøvningsresultat 10 4 Prøvningsforskrifter 10 5 Mekaniske prøvningsmetoder 106 Ikke destruktive prøvningsmetoder 11 0 Metallografiske provningsmetoder 11 0 Kemiske analyser 11 3 Prøvning i praksis eksempler 11 3 Certifikater 11 7 Fordele og ulemper ved anvendelse 123 Generelle områder for anvendelse 123 Rustfrie ståls fordele 123 Korrosionsmæssige 124 Mekaniske 12 6 Andet Rustfrie stals begrænsninger 12 6 Korrosionsmæssige 12 6 Mekaniske 12 8 Forarbejdningsmæssige 129
6 10 Leveringsformer Plader Bånd Profiler og stangstål Ror Emnerør Sømløse rør Svejste rør Tråd Blanktrukken tråd Fjedertråd Valsetråd Prisforhold Legeringselementer Øvrige fremstillingsomkostninger Priser på rustfrit stål Prisvariation med legeringsindhold Prisrelation med produktform Pris kontra egenskaber Nikkel og nikkellegeringer 140 Hvad er nikkellegeringer? Anvendelse Korrosionsforhold Forarbejdning og håndtering Forekomst og fremstilling Metallurgi Legeringselementernes betydning Varmebehandling Fysiske og mekaniske egenskaber Fysiske egenskaber Mekaniske egenskaber Legeringstyper Standarder Fortrin og begrænsninger 156
7 Leveringsformer 157 Prisforhold 158 Titan og titanlegeringer 159 Hvad er titan? 15 9 Titans historiske udvikling 15 9 Anvendelse af titan 15 9 Korrosionsbestandighed Forarbejdning af titan Svejsning af titan Fremstilling af titan Extraktion af titandioxid Omdannelse af titantetrachlorid Isolering af titan Titans matallurgi Hvorfor legere titan? a-stabilisatorer stabilisatorer Neutrale elementer De 3 legeringsklasser Fysiske og mekaniske egenskaber Fysiske egenskaber Mekaniske egenskaber Legeringstyper a-legeringer a/ß-legeringer legeringer Standarder Fordele og begrænsninger Titans fordele Titans begrænsninger Leveringsformer Prisforhold 17 4 Stikord 176
8
9 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til a t arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer ove r plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materiale - type vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning o g konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol m.m.m. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighe d for at sammensætte et kursusforløb som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybde n med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper f.eks. inden for e t emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos de n enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslags - bog og kilde til supplerende viden, er den forsynet me d mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og index, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være for - synet med en tyk sort streg langs margin som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læsere med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdesmappe inde - holdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, op - gaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmark s Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologis k Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RIS Ø samt en række danske virksomheder. I denne forbindelse 9
10 skal der lyde en tak til de mange rundt omkring i virksomhederne, der har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ved deltagelse i følgegrupper m.v. (ingen nævnt - ingen glemt!). Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse) og her - under har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt d e tilknyttede referee's ligeledes ydet en god indsats med hen - blik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materia - lets indhold. Taastrup, september På konsortiets vegne - Lorens P. Sibbese n (projektadministrator) 10
11 Forord til R1 Nærværende lærebog er grundlaget for undervisningsmodulet Rl : Materialekendskab - Rustfrit stål, nikkel og titan. Sammen med supplerende materiale udgør bogen det kursusmateriale, der anvendes i modulet R1. RI-modulet er en introduktion til rustfrit stål nikkel og titan. I overensstemmelse hermed gennemgår bogen den grund - læggende metallære, som danner basis for kendskab ti l rustfrit stål, nikkel og titan som konstruktionsmaterialer. Lærebogen er udarbejdet af Ebbe Rislund, Poul Erik Arnvig, Curt Christensen, Finn Yding, FORCE Institutterne, Finn T Petersen, Sandviken, Kirsten Arndal Rotvel og Asger Sturlason, Dansk Teknologisk Institut. Brøndby, oktober Per B. Ludwigsen Civilingeniør Ebbe Rislun d Akademiingeniør 11
12
13 De rustfri ståls historie 1 Da de rustfri stål blev opdaget i begyndelsen af vort århund - rede, skete det i en kaskade af næsten samtidige undersøgelser i Frankrig, England, Tyskland og USA. Nøjagtig hve m der opdagede de rustfri stål, og hvornår det skete, kan ma n derfor ikke sige. Men historien om de rustfri stål begynde r hundrede år tidligere, og kun uheld og manglende vide n gjorde at opdagelsen ikke skete allerede i 1800-tallet. Jern chrom kulstof Chrom blev første gang fremstillet sidst i 1700-tallet, på e t tidspunkt da den industrielle anvendelse af jern var ved a t tage fart. I 1821 fremstillede Berthier i Frankrig de først e jern-chromlegeringer med 17-60% chrom og meget højt kulstofindhold. Det var hårde, skøre legeringer, som ikke kun - ne bruges til noget, men Berthier bemærkede, at de var me - re bestandige over for syrer end jern. Der blev også fremstillet nogle stål med 1-3% chrom, tilsyneladende med god e mekaniske egenskaber, men rustfri var de jo ikke De første jern-chromlegeringe r Nu ved vi, at rustfrit stål skal indeholde mindst 12% chrom, og at kulstofindholdet skal være lavt. Vi kender også korrosionsmekanismerne, og ved at rustfrit stål ikke er»rustfrit«i alle omgivelser. Men så længe disse forhold var ukendte, kunne man gå fejl af opdagelsen af de rustfri stål den en e gang efter den anden. For eksempel observerede Mallet i 1838, at tillegering a f chrom øgede jerns korrosionsbestandighed - hvorefter ha n konkluderede, at chrom efterhånden ville lække ud af jerne t og efterlade det mere angribeligt end før! Her er tydeligt no k tænkt på, at chrom skulle yde katodisk beskyttelse af jernet, jvf. zinkanoder på et skibsskrog, en mekanisme som var ble - vet erkendt i Der blev senere i 1800-tallet fremstillet en del jern-chromlegeringer, men en gennemgående fejl var et for højt kulstof - indhold. I 1883 publiceredes korrosionsforsøg med sådann e legeringer, som kunne have peget den rigtige vej. Desværre blev der valgt saltvand som prøvevæske, og det er lige netop Forkerte forsøgsbetingelse r vanskeliggjorde udvikin g 13
14 en af de ting rustfrit stål ikke bryder sig om, fordi chloridio - nerne ødelægger passiviteten. Og i 1892 blev en række stål med op til 16% chrom og stadig for meget kulstof afprøvet i 50% svovlsyre, også en påvirkning som rustfrit stål ikke ka n klare. Men i de sidste år af det 19. århundrede lærte man at fremstille kulstoffrit chrom, og man opdagede endelig kulstoffet s skadelige effekt på jern-chromlegeringerne. Dermed var vejen banet. 1.2 De rustfri stål opdages, I årene kom den række af undersøgelser, som før - te til den endelige opdagelse af rustfrit stål. Det er svært at se hvor meget undersøgelserne har influeret på hinanden, og man skal huske, at Europa dengang var en heksekedel a f kriser, nationalisme og optræk til krig, forhold som må have vanskeliggjort erfaringsudveksling over grænserne. Alligevel må forskerne have kendt til hinandens arbejde, ellers kunn e sagsforløbet næppe have været så internationalt præget. I Frankrig fremstillede først Leon Guillet jernchromlegeringer, som faktisk var hærdbare rustfri stål, o g senere jern-chrom-nikkellegeringer, som lå tæt op ad de senere så udbredte»18-8«stål. Men selv om Guillet's arbejde var stort og systematisk, især på metallurgisiden, erkendte han ikke de korrosionsegenskaber som legeringerne besad. En anden franskmand, Portevin, arbejdede ligeledes med korrekt legeret rustfrit stål, uden at opdage det. Monnartz opdager de rustfrie stål Det blev Monnartz i Tyskland, der i årene gjorde det banebrydende arbejde, og om nogen må han stå som opdageren af de rustfri stål. Han patenterede en rustfri legering i 1910, og i 1911 beskrev han en lang række forhold af afgørende betydning for rustfri chromstål : chromindholdets betydning, med 12% som minimum fo r»rustfrihed «passiveringen og den dermed forbundne potentialstignin g passiveringens afhængighed af oxiderende (iltende) omgivelser, og muligheden for passiverende forbehandling i f.eks. salpetersyre korrosionsforhold i svovlsyre kulstoffets skadelige virknin g 14
15 muligheden for at uskadeliggøre kulstoffet ved hjælp af titan m.m. (stabilisering ) molybdæns gunstige indflydels e Alligevel er det ikke altid Monnartz der tilskrives æren, for det blev andre der kom til at stå for udviklingen til industrielt brug i de næste år. De tre hovedtyper af rustfrit stål udvikledes i hvert sit land, et forhold der uden tvivl var påvirket af 1. verdenskrigs udbrud i England : Martensitiske rustfri stål Harry Brearley regnes af mange for den der indledte den industrielle anvendelse af rustfrit stål. Han havde en solid bag - grund indenfor stålfremstilling og metallurgi, da han i begyndte at eksperimentere med chromlegeret stål. Formåle t var at forbedre slidbestandigheden af geværløb, og i 1913 ble v tolv prøver af geværløb fremstillet af et stål med 13% chrom o g 0,24% kulstof. De svarede ikke helt til forventningerne, me n der blev også fremstillet nogle knive af materialet. Hel t uventet viste de sig at være rustfri, et forhold som Brearle y kom ind på da han bemærkede, at de sædvanlige ætsevædske r til metallurgiske præparationer ikke virkede på materialet Hærdbare chromstå l Nu var man dengang vant til at knive rustede og til stadig - hed skulle pudses, og Brearley's ide med rustfri knive blev i første omgang afvist som»unaturlig«! Men da man i løbet a f et par år havde lært at varmebehandle stålet korrekt, og ind - set betydningen af polering, bredte anvendelsen af knive a f rustfrit stål sig hurtigt. Brearley fik ikke patenteret ståltypen i England, men udtog patent i USA i USA : Ferritiske rustfri stål Omtrent samtidig med Brearley i England arbejdede Dantsizen i USA med lignende legeringer, men med lavere kulstofindhold. Herved fik man et rustfrit stål, der ikke kunne hær - des, men som til gengæld var lettere at forarbejde. Det blev i 1914 anvendt til turbineblade. Becket gik en anden vej : Ve d at hæve chromindholdet til 25-27% neutraliserede han kulstoffets indflydelse. Gennem disse arbejder fik man i USA lidt mere tradition for at anvende ferritiske stål end andr e steder. Selv om de ferritiske stål er nemmere at forarbejd e end de martensitiske, kan de ikke måle sig med de austenitiske, specielt hvad angår svejsbarhed Chromstål med forbedret bearbejdelighe d 15
16 1. 5 Tyskland : Austenitiske rustfri stå l Rustfrit stål med chrom Kort efter Monnartz' opdagelse af de rustfri chromstål beog nikkel gyndte E. Maurer hos Krupp's stålværk at arbejde med jernchrom-nikkellegeringer. I et patent fra 1912, og i en artike l fra 1914 af Strauss, beskrives austenitiske stål, der temmelig nøje svarer til vore dages 18/8 stål. Strauss' navn er bevaret i prøvningen for interkrystallinsk korrosion,»strauss-test«, og han er ofte blevet regnet for ophavsmanden til de rustfri stål, hvilket altså ikke er helt korrekt. I Tyskland blev de austenitiske rustfri stål hurtigt udbred t inden for den kemiske industri. Der var f.eks. i 1918 fremstillet 600 rustfri pumper til salpetersyre Nye legeringer Fra 1918 til i dag Ved første verdenskrigs afslutning var således de tre hoved - typer af rustfrit stål udviklet, og anvendelsen bredte sig hurtigt. Et patent i 1919 til fremstilling af dele til indoperering blev starten på anvendelse inden for medicinen. I Tysklan d blev rustfri ølfad nr fremstillet i 192Z og i 1931 blev 205 tons rustfri plade brugt på Empire State Building, hvor de sidder endnu. Anvendelsen af rustfrit stål er steget støt, og udbudet af legeringstyper ligeså. Inden for de sidste pa r årtier har vi set hvordan rustfrit stål har bredt sig fra sin primære anvendelse, kemisk industri og levnedsmiddelindustri, til alle mulige andre anvendelser, procesudstyr, kølevand, bygningsdele, ja sågar almindelige vand- og afløbsrør. Vi har også set en tiltagende udbredelse af nyere ståltyper, som de austenitisk-ferritiske, der modstår spændingskorrosion og dog er lette at bearbejde og svejse, og de højt molybdænlegerede, der har fremragende egenskaber i saltvand. I dag tror vi vel at vi kender stort set alle anvendelige typer rustfrit stål, men der er stadig legeringselementer, varmebehandlinger og andet at udforske, og der er stadig legeringe r der nu er på eksperimentalstadiet, men som kan udvikle s kommercielt. Så vi har ikke hørt det sidste om rustfrit stå l endnu. Men en ting vil næppe ændre sig : Rustfrit stål vil al - tid kunne korrodere, hvis man bruger forkert legering, elle r bruger den rigtige legering forkert. Et nøje kendskab til lege - ringerne og deres korrekte anvendelse vil derfor altid vær e nødvendigt, hvis resultatet virkelig skal være rustfrit. 16
17 Anvendelse af rustfrit stål. 2 Rustfrit stål anvendes indenfor et utal af områder, hvor der er mulighed for at udnytte de egenskaber materialet byder på. Gennemgående er der tale om applikationer, hvor materialet s gode korrosionsbestandighed udnyttes, og hvor stålet anvendes uden beskyttelse i form af maling, smøring eller andet. Indenfor arkitektur og møbelindustri anvendes rustfrit stå l ofte af dekorative årsager til polerede eller matterede flader, til dørhåndtag og andre beslag, til møbelstativer, eller ti l egentlige bygningselementer. Her udnyttes også materialets bestandighed, hvorved f.eks. vedligeholdelse undgås. Ti l møbler og til bygningsanvendelser indendørs, anvende s stort set kun normalt rustfrit stål og rustfrit automatstål. Ti l bygningsanvendelse udendørs anvendes i visse tilfælde syrefast rustfrit stål, specielt nær havet, og hvor det er væsentligt at sikre vedvarende højglans. Arkitektur og møbelindustri Til beslag til fastholdelse af udvendig isolering, facadeelementer og lignende, anvendes også rustfrit stål i stigend e omfang. Ligeledes er anvendes rustfrit stål til armeringsjer n i svømmebade og lignende vanskelige miljøer. I fødevareindustrien anvendes rustfrit stål af hygiejniske år - sager til procesanlæg, beholdere, røranlæg og andet med direkte kontakt til levnedsmidler. Her udnyttes materialets bestandighed overfor fødevarer og rengøringsmidler, dets glat - te overflade som er nem at holde ren og dets passivitet som sikrer mod afsmitning af giftige tungmetaller eller smags - stoffer. Der findes et betydeligt standardsortiment i svejsed e og finslebne rør, fittings og slebne plader til anvendelse i mejerier, bryggerier og anden fødevareindustri. Indenfor skibsfart og offshore anvendes rustfrit stål i vid ud - strækning. Her er der ofte behov for de højere legerede specialstål pga. det aggressive miljø og store krav til sikkerhed. Rustfrit stål anvendes til utallige anvendelser : Røranlæg, ventiler, tanke, beslag og meget andet. Generelt anvende s syrefast rustfrit stål til aptering på skibe ; medens der til me - re kritiske komponenter anvendes specialudviklede rustfrie stål, såsom 254SMO og SAF2507''. Fødevareindustrie n Skibsfart og offshore 17
18 Overalt hvor der er tale om materialer til skibsfart og offshore, er der meget høje krav til materialernes kvalitetssikring. Certificering og kontrol af materialerne udføres ofte unde r overvågning af uvildig kontrollant, f. eks. fra Bureau Veritas eller lignende. Fig Fremstilling af rørvarmeveksle r til havvand. Kemikalier Til transport og opbevaring af kemikalier, og til kemiske pro - Kemiske procesanlæg cesanlæg anvendes der rustfrie stål af alle typer. Ud over de normale rustfrie stål findes en lang række specialstål, som i sin legeringssammensætning er tilpasset specielle miljøe r indenfor den kemiske procesindustri. Viden om de forskellige ståls egenethed til givne miljøer findes samlet i datablade fra leverandørerne, samt i referenceværker. At finde det stål som er optimalt i et givet miljø, kræver ofte grundige studier og korrosionstest i det aktuelle procesmedium. 18
19 Hospitalsudstyr er et andet vigtigt område for rustfrit stål. Igen er det kravet til rengøringsvenlighed og hygiejne som gør det rustfrie stål til et foretrukket materiale. Instrumenter til kirurgiske indgreb er ofte fremstillet i hærdet kromstål af hensyn til spænstighed og hårdhed. Kromstålet har begrænset korrosionsbestandighed, så ved rengøring og sterilisatio n må der tages særlige hensyn til materialet. Hospitalsudsty r Instrumenter og implante r Implanter fremstilles oftest i syrefast rustfrit stål med specie l analyse og krav om vacuumomsmeltning af hensyn til stå - lets renhed. Implantet er som regel elektropoleret for at opnå den absolut bedste korrosionsbestandighed og hygiejne. Røranlæg til medicinske gasser stiller ekstreme krav til ren - hed, og her anvendes rustfrie rør som er indvendigt elektropolerede. Ved fremstilling af energi anvendes rustfrit stål i stigend e omfang. Ved forbrænding af affald, halm og svovlholdig oli e er røggassen aggressiv, og det er ofte nødvendigt at anvend e rustfrit stål i visse dele af kedlen. Rensning af røggas er et område hvor der skal håndtere s aggressive forbrændingsrester som svovlsyre og saltsyre. Der er tillige tale om høj temperatur og fugtighed som yder - ligere skærper kravene til de materialer som anvendes, s å rustfrie specialstål er ofte anvendt i røgrensningsanlæg. Indenfor atomkraft anvendes rustfrit stål i reaktorindeslutningen, til kølevandsanlæg og til varmevekslere. Der er he r tale om specialstål med særlige krav til sammensætning, fremstillingsproces og egenskaber. Desuden er kravene ti l materialernes kontrol, prøvning og mærkning rigorøse, lige - som producentens kvalitetssikringssystem løbende granske s nøje af officielle kontrolinstanser. Rustfrit stål anvendes også hyppigt til finmekanik. Hvor en konstruktion ikke kan smøres, f.eks. fordi olien vil fasthold e støv eller smitte af, er rustfrit stål et naturligt valg. Til fjedre og andre mekanisk påvirkede detaljer, er der behov for specielle stål med særligt gode mekaniske egenskaber. Her an - vendes fjederstål som ved kolddeformation bibringes særdeles gode mekaniske egenskaber. Til detaljer formede ved dybtrækning findes der velegned e rustfrie stål, som lader sig formgive til komplicerede detaljer. Energ i Rensning af rørgas Atomkraf t Finmekani k Fjederstå l 19
20 Hærdede rustfri kromstål har særdeles gode mekaniske egenskaber og er kulstofstål overlegne med hensyn til slid - styrke og udmattelsesstyrke.kromstålet anvendes til hårdt belastede detaljer, som f. eks. bladventiler i kompressorer Korrosionsforhol d Rustfrit stål anvendes ofte i korrosive miljøer, hvor materia - lets bestandighed er en væsentlig faktor. I dette kapitel gennemgås først korrosionsteori generelt og dernæst de korrosionsformer som er aktuelle for rustfrie stål Korrosionsteor i Metaller vil ofte være tilbøjelige til at reagere med det omgivende miljø, hvilket leder til større eller mindre grad af ned - brydning. Jern ruster, kobber irrer og sølv anløber. Denn e korrosionsproces er afhængig af tilstedeværelsen af et, fo r det aktuelle metals vedkommende, aggressivt miljø. For jern og stål, kræves f.eks. tilstedeværelse af ilt og vand. Proces - sen kan skrives : jern + vand + ilt -4 rust For at korrosion kan opstå kræves altså både ilt og vand. Det betyder hvis vand (eller fugt) elimineres så vil der ikke sk e nogen tæring. Et eksempel på udnyttelse af dette er Lillebæltsbroen, der i princippet er en lang stålkasse. Udvendig t er broen malet for at beskytte den; men indvendigt er broen beskyttet mod korrosion ved at affugte luften i den lukked e kasse som broen udgør. Korrosion er en elektrokemisk proces, bestående af to del - processer. En anodeproces hvor metalatomerne oxideres ti l metalioner og samtidigt afgiver elektroner, og en katodeproces hvor elektroner forbruges. For stål i vandigt miljø er de r tale om følgende processer : Anodeproces : Fe - Fe e- Katodeproces : 1/ H e- - 20H- Anoden og katoden kan være forskellige områder på samm e metaloverflade (som ved grubetæring) eller det kan være to forskellige metaller (som ved galvanisk tæring). Forudsæt- 20
21 vingen er at anoden og katoden er elektrisk forbundne, så transport af elektroner kan ske, samt at det er en elektrolyt tilstede ( f.eks. vand). Et metals tendens til at korrodere, altså omdannes fra atomer til ioner, kan måles elektrisk, idet det er muligt at mål e ved hvilket potentiale (spænding) processen finder sted. Rangordnes de målte potentialer, får vi en såkaldt galvanis k spændingsrække, hvor de mest bestandige (ædle) metalle r har det højste potentiale. Tabel 2.1 Galvanisk spændingsrække i havvand ved 20 C Guld mv 18/8 rustfrit stål (passivt) + 90 mv Kobber + 20 mv Tin mv 18/8 rustfrit stål (aktivt) mv Bly mv Jern mv Aluminium mv Zink mv Magnesium mv Korrosionshastigheden afhænger af materialerne, det om - givende miljø, korrosionsprodukterne, temperaturen og e n række andre faktorer. llttilgangen er ofte en begrænsend e faktor på korrosionen. En række metaller, bl.a. rustfrit stål og aluminium, danner i en række miljøer en meget tæt hin - de af korrosionsprodukter som hindrer iltens adgang til me - tallet og dermed stopper videre korrosion. Denne tilstan d kaldes passivitet, og hinden for en passivhinde. For rustfri t stål består passivhinden overvejende af kromoxid. Passivitet Kromoxi d Dannelse af passivhinden er en dynamisk proces, hvor stå - let reagerer på det omgivende miljø. Det betyder at passiv - hindens sammensætning og stabilitet ikke blot er afhængi g af det miljø hvor stålet befinder sig ; men også af det miljø stålet tidligere har befundet sig i. I praksis vil rustfrit stål klare en relativ kortvarig eksponering i et aggressivt miljø, so m ved længere tids påvirkning vil lede til f.eks. pitting. Et eksempel er kogning af kartofler i en rustfri gryde. Egentlig er kogende saltvand et miljø der leder til både pitting og spændingskorrosion ; men korrosionen når ikke at udvikles, og den efterfølgende rengøring i rent vand genetablerer passiv - 21
22 hindens stabilitet. Det er også muligt at forbedre stålets bestandighed, ved f.eks. at behandle det med salpetersyre (såkaldt passivering) inden det tages i brug Korrosionsformer for rustfrit stå l Korrosion kan forme sig meget forskelligt. Her skal gives en oversigt over de korrosionsformer som oftest ses på rustfrie stål. I øvrigt er»rustfrit stål«en ikke særlig dækkende betegnelse som af og til skaber en for firkantet opfattelse af materialets egenskaber. Fladetæring Korrosionstabeller Fladetæring er den form for korrosion hvor hele den exponerede overflade tæres nogenlunde jævnt. Det forekommer f.eks. hvor rustfrit stål udsættes for svovlsyre. I miljøer hvo r korrosionshastigheden er under 0,1 mm/år anses materialet for bestandigt. Hvor korrosionshastigheden er mellem 0,1-1,0 mm/år kan der i visse tilfælde opnås en acceptabel levetid; men hvis korrosionen overstiger 1,0 mm/år kan materia - let generelt set ikke anvendes. Data i form af korrosionstabeller eller kurver findes i stålleverandørernes tekniske dokumentation eller i opslagsværker, f.eks.»korrosionstabeller«fra Jernkontoret, Stockholm. Figur 2.2 viser et korrosionsdiagram for en række rustfrie stål i svovlsyre. Fig. 2.2 Isokorrosionsdiagram for rustfrie stål i svovlsyre. C ( F) 11 0 (230) 9 0 (194) å E 1-T 70 (158) \AISI I \\---/ 304 II \ ` 5AF 2304 / 'i AI (122) SAF 2205 \ AI51 SA F 304 \ \ 2205' / 30 (86) % Grubetæring H2504 Grubetæring (pitting) giver sig udtryk i lokaliserede korrosionsangreb, hvor dybe angreb forekommer. I disse områ- 22
23 der, hvor passiviteten er nedbrudt er stålet aktivt og anodisk i forhold til den øvrige overflade hvor stålet er passivt. Pit - ting forekommer især i saltholdigt miljø, hvor kloridione r har en nedbrydende effekt på passivhinden. Højere temperatur øger risikoen for pitting, og ofte taler man om den kritiske pitting temperatur (CPT), som er den temperatur, hvor - over der er risiko for pitting. For at rangordne de forskellige rustfrie ståls bestandighed i kloridholdigt miljø, kan man opstille stålets PRE-tal (Pitting Resistance Equivalent number). Se kapitel 6. Kritiske pitting temperatur (CPT) PRE-ta l c ( F ) 100 (212 ) 80 (176 ) AISI (2 7% 31 6 Mo) \ SAF Fig CPT (Critical Pitting Temperature ) for en række rustfrie stå l i kloridholdigt miljø. Opmålt ved et potentiale på +300 mv. 60 (140 ) \ \\ SAF 2304 \ RE60 ~ m äa 4 0 (104) 2 0 (68) N - AISI 304"' Ingen grubetæring E a, ~ 0 (32) 0.01 cl /o Spaltekorrosion er et lokalt korrosionsangreb som forekommer i spalter i konstruktionen (f.eks. i flangesamlinger ) eller under tildækninger. Spaltekorrosion forekommer i de sam - me miljøer som pitting ; men eftersom korrosionsforholden e i spalter er væsentligt hårdere end på åbne flader, så optræ - der spaltekorrosion ved lavere temperaturer end pitting, ty - pisk C lavere. Spændingskorrosion (engl. : Stress Corrosion Cracking = SCC) giver sig udtryk i revnedannelser, som hurtigt kan gennemskære materialet fuldstændigt. Det til trods for at der bortkorroderer ganske beskedne mængder materiale. I rustfrit stål optræder spændingskorrosion i kloridholdig t vand. For at spændingskorrosion kan opstå, kræves kombi - Spaltekorrosio n Spændingskorrosio n 23
Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01
Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management
Læs mereKorrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk
Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit
Læs mereHvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?
Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er
Læs mereKemisk overfladebehandling af rustfrit stål
www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,
Læs mereKemisk overfladebehandling af rustfrit stål
Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål De forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemper Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Kemisk overfladebehandling
Læs mereHvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.
Læs mereHvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål
Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer
Læs mereFerritisk, rustfrit stål. Korrosionsforhold og mekaniske forhold muligheder og begrænsninger. www.damstahl.dk
Korrosionsforhold og mekaniske forhold muligheder og begrænsninger Ferritisk, rustfrit stål Ferritisk, rustfrit stål For kun få år siden var nikkelfrit, ferritisk, rustfrit stål noget, man grinede af.
Læs mereNordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad
Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology
Læs mereHygiejnisk design og mikrobiologi, med fokus på korrosion af metaloverflader
Hygiejnisk design og mikrobiologi, med fokus på korrosion af metaloverflader Gårdteknisk forum / Kemidag - SEGES Annette Baltzer Larsen abl@force.dk FORCE Technology Agenda Korrosion Hygiejnisk design
Læs mereRustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit
Rustfrit stål Austenitisk: C Tyggegummistål < 0,08 % (< 0,03) Cr Svejsbare 16 % konstrukt.stål Ni God 825 korrosionsbest. % 70 Mo % 06 af % RS worldwide Martensitisk: C Hærdbare 0,11,2 % pga. C Cr Hårde
Læs mereAtmosfærisk korrosion af rustfrit stål Korrosionsforhold? Hvilke rustfri ståltyper kan anvendes hvor?
www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Trods sit flotte og stolte navn er rustfrit stål desværre ikke altid rustfrit. Afhængig af ståltypen og miljøforholdene kan stålet blive
Læs mereGrønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program
Grønbech Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Rustfrie plader Rustfrie coils og båndstål Rustfrit stangstål Rustfrie rør Mønstervalsede plader Rustfrie dørkplader Plasmaskæring, Vandskæring Profiler
Læs mereMaterialer og korrosion - offshore
Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut
Læs mereBearbejdning af rustfrit stål
www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Kun de færreste anvender rustfrit stål uden at bearbejde det. Stålet skal klippes, bukkes, svejses, slibes eller på anden måde udsættes
Læs mereLavkulstof, titanstabiliseret og normalt, rustfrit stål
Lavkulstof, titanstabiliseret og normalt, rustfrit stål Myter og sandheder - og hvad er egentlig forskellen? Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Lavkulstof,
Læs mereFerritisk, rustfrit stål
www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group For kun få år siden var nikkelfrit, ferritisk, rustfrit stål noget, man grinede af. Ringe korrosionsbestandighed, ringe svejsbarhed og ringe
Læs mereRustfrit stål og Rouge i Sterilcentraler
Rustfrit stål og Rouge i Sterilcentraler FDS og FSSD temadag 24. januar 2018 EML / NIRAS Indhold Brug af Rustfrit Stål og Rouge i Sterilcentraler Rustfrit stål - Typer - Hvad gør stål rustfrit - Passivering
Læs mereNye materialer nye udfordringer. v/ Lars Nøhr-Nielsen, FORCE Technology
Nye materialer nye udfordringer v/ Lars Nøhr-Nielsen, FORCE Technology Oversigt Materialevalg, nye (og gamle) anlæg Bestemmelser og litteratur for brugsvandsanlæg Oplæg til at forstå de nye udfordringer
Læs mereTemadag om vandbehandling og korrosion
Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI
Læs mereVandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut
Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-
Læs mereSur-Tech A/S Surface Technology
Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning
Læs mereKorrosion af rustfrit stål. Korrosionsformer, legeringselementer og miljøforhold. www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group
www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er et korrosionsmæssigt set genialt materiale. Netop den gode korrosionsbestandighed kombineret med en (stadigvæk!) rimelig
Læs mereCheckPoint World
CheckPoint World - DANVAK Dagen - 10. april 2019 Side 1 af 26 CheckPoint World - 1999-2019 CheckPoint World Rindsholmvej 39D DK - 8800 Viborg 40 76 95 96 checkpointworld@gmail.com Lars Grøn Schjoldager
Læs mereClaus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015
Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015 Agenda; DTU d. 26/8-2015 Korrosion af rustfrit stål Hvad er rustfrit stål? Korrosionsformer, legeringselementer, miljøforhold
Læs mereMaterialevalg til støbeforme Evt. AMU nr.
Materialevalg til støbeforme Evt. AMU nr. INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Generelt 4 Valg af stålkvalitet 4 De primære dele 4 De sekundære dele 4 Handelsnavne 4 Stålkvaliteter 4 Koldarbejdsstål 5 Varmarbejdsstål
Læs mereVEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER
STÅLCENTRUM RUSTFRIT STÅL I FØDEVAREINDUSTRIEN VEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER RESUMÉ FRA UDVIKLINGSPROJEKTET OVERFLADEBEHANDLING AF RUSTFRIT STÅL SIKRING AF OPTIMAL FØDEVAREHYGIEJNE OG LEVETID AF PROCESUDSTYRET
Læs mereKorrosion i skroggennemføringer og søventiler
Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Af Piet Jansen FORCE Technology Piet Jansen 2004 -- Kopiering og eftertryk tilladt med kildeangivelse Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Sejlads
Læs mereRustfri armering; En fordel eller bare dyrt! Jens Henriksen
Rustfri armering; En fordel eller bare dyrt! FORCE Technology: Metallurgi Sammenføjninger: Svejse, lodde, bolte Korrosion og anden nedbrydning af metaller NDT: alle typer Overvågning: bevægelser, spændinger,
Læs mereFerritisk, rustfrit stål
Ferritisk, rustfrit stål Mekaniske forhold og korrosionsforhold - muligheder og begrænsninger Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Ferritisk, rustfrit
Læs mereFordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien
Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Temadag Alternative materialer til procesudstyr i fødevareindustrien 19. Maj 2010 Anne Deacon Juhl www.anodizingworld.com AluConsult Startet
Læs mereValg af stål til varmforzinkning
Valg af stål til varmforzinkning Hvilke specielle krav skal man stille til stål, for at det skal være egnet til varmforzinkning? Spørgsmålet bør besvares allerede under projekteringen af såvel større som
Læs mereDamstahl - a memeber of the NEUMO-Ehrenberg-Group
Damstahl - a memeber of the NEUMO-Ehrenberg-Group Teknisk information Index - Teknisk information 1 Hvad er rustfri stål? What is Stainless Steel? 2 Rustfrit ståls legeringselementer The Alloying Elements
Læs mereGussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER
STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter
Læs mereStøbejerns anvendelse, struktur og defekter
Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Kjell Wardenær, Senior Konsulent Elkem Nordic Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Støbejern er en gruppe af jernlegeringer, der dækker et meget stort
Læs mereKOMPATIBLE TILSATSMATERIALER
Kompatible tilsatsmaterialer Side 1 af 9 Vi bruger cookies til at forbedre søgeoplevelsen og vedligeholde hjemmesiden. Ved at fortsætte, accepterer du brug af cookies. LÆS MERE (HTTP://WWW.ESAB.DK/DK/DA/ABOUT/PRIVACY.CFM)
Læs mereVVS-branchens efteruddannelse Rustfaste ståltyper
VVS-branchens efteruddannelse Rustfaste ståltyper Rustfaste ståltyper Rustfast stål Rustfrit, ( rustfast ) stål under denne benævnelse går en hel stribe af højtlegerede stål med en betydeligt større korrosionsbestandighed
Læs mereLodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.
Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man
Læs mereVarmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G
1 Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G Af Uffe Andersen Frese Metal- & Stålstøberi A/S Indlæg ved FMV s årsmøde den 27. januar 2011 1.0 Indledning
Læs mereFacts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål
Facts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål KD Industribejdsning Indholdsfortegnelse Forord... 2 Rust og syrefaststål, korrosionstyper... 4 Mekanisk overfladebehandling... 5 Kemisk overfladebehandling...
Læs mereKorrosion af rustfrit stål
Kor r os i on afr us t f r i ts t ål Kor r os i ons f or mer, l eger i ngs el ement er ogmi l j øf or hol d Korrosion af rustfrit stål Korrosionsformer, legeringselementer og miljøforhold Rustfrit stål
Læs mereSide 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08
Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern
Læs mereTypiske skader på rustfrie materialer
Typiske skader på rustfrie materialer af J. Vagn Hansen og Carsten Jensen FORCE Technology 2016.02.01 Disposition Generelt om skades undersøgelser (CSJ) Case 1: Eksempel på forkert termisk påvirkning (CSJ)
Læs mereVakuumlodning. Peter H. Gundel
Vakuumlodning Peter H. Gundel s Industrielt anvendt de sidste 50 år Sker ved smeltning af lod i vakuum Flusfri proces Smeltning af loddet ved over 800ºC slide number 1 Vakuum ovne. Ovne Består af en vakuum
Læs mereKemisk overfladebehandling af rustfrit stål
Kemi s kover f l adebehandl i ngaf r us t f r i ts t ål Def or s k el l i gepr oc es s er, v i r k emåde,f or del eogul emper Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål De forskellige processer, virkemåde,
Læs mereAB. SVEJSETEKNIK ApS.
AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt
Læs mereAluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?
Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.
Læs mereTfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S
Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S S t a m h o l m e n 1 9 3 A 2650 Hvidovre Danmark e-mail: salg@silcofa.dk w w w. s i l c o f a.
Læs mereGrønbech. Ståldivision & Metaldivisionen Rustfrit & Zink program
Grønbech Ståldivision & Metaldivisionen Rustfrit & Zink program Rustfrie plader Rustfrie coils og båndstål Rustfrit stangstål Rustfrie rør Duplex/904L/254SMO Mønstervalsede plader Rustfrie dørkplader Plasmaskæring,
Læs mereSpændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.
Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme
Læs mereRustfrit stål i husholdningen
www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er det tætteste, man kan komme på en standardlegering til kritiske formål, og vore hjemlige køkkener er ingen undtagelser.
Læs mereLader du ozon angribe dit helbred?
3 ODOROX MISON beskyttelsesgas odorized oxygen Lader du ozon angribe dit helbred? 02 MISON beskyttelsesgas Undgå skadelig ozon. brug MISON beskyttelsesgas hver gang du svejser. Hver gang du svejser, udvikles
Læs mereSlibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Læs mereDen smarte hærdemetode Niels Lyth
Induktionshærdning FMV 4. Nov 2010 Den smarte hærdemetode Niels Lyth Hvorfor overfladehærdning Høj hårdhed imødegåelse af slid Hård overflade sej kerne Trykspændinger i overflade forbedret udmattelsesstyrke
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereSide 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08
Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent
Læs mereC2 1. Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder. Stig Rubæk. Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6. C2.6 Standarder
C2 1 Stig Rubæk Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6 C2.6 Standarder Med henblik på at styre de mange forskellige typer af aluminiumlegeringers sammensætning
Læs mereKorrosionstest af nittesamlinger på aluminium
Dokument: SASAK-RAP-ME-AKS-FI-0010-00 Korrosionstest af nittesamlinger på aluminium SASAK Projekt 5 Mekanisk Sammenføjning Niels Kåre Bruun FORCE Instituttet, marts 2001 Sammenfatning Gængse typer nittesamlinger
Læs mereUndgå fejl og skader i installationerne
Undgå fejl og skader i installationerne Korrosionsskader i vandinstallationer Vandskadedag 10. marts 2016 Frank Fontenay FORCE Technology Undgå fejl og skader i installationerne Forenklede råd Korrosion
Læs mereFalcoSwing FALCOSWING. FalcoSwing er modulopbygget og byder på mange forskellige opstillingsmuligheder.
FalcoSwing FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM FALCOSWING FalcoSwing er modulopbygget og byder på mange forskellige opstillingsmuligheder. En mulighed er fritstående, rektangulært, sekskantet, med eller
Læs mereFor øjeblikkelig frigivelse
For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nye værktøjer og strategier
Læs mereFor øjeblikkelig frigivelse
For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nøglefaktorer ved bearbejdning
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereKorrosion og materialevalg mulige årsager til injektionsproblemer
Korrosion og materialevalg mulige årsager til injektionsproblemer Troels Mathiesen, FORCE Technology trm@force.dk Partnere GEUS GEOOP HOFOR Fjernvarme Sønderborg Fjernvarme Lunds Universitet BRGM GFZ Rør
Læs mereKom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG
KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker
Læs mereEfteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 3. Overfladebehandling. Rustfrit stål, nikkel og titan
Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 3 Overfladebehandling Rustfrit stål, nikkel og titan Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi,
Læs mereNye materialer Nye skader
Temadage d. 21. og 22. april Nye materialer Nye skader Skader på fittings og ventiler af messing Agenda Materialer før og nu Nye materialer nye skader Renovering af gamle installationer af varmforzinkede
Læs mereSpecialty Stainless Steel Processes
Specialty Stainless Steel Processes Bodycote Den foretrukne partner Det, du har brug for. Helt præcist. Bodycote tilbyder en komplet pakke med behandlinger varmebehandling, overfladeteknologi og varm isostatisk
Læs mereKloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereAluminium, en nem og hurtig løsning
Aluminium, en nem og hurtig løsning Eksperter i aluminium siden 1959 Miljøvenlige produkter af aluminium 2 3 2 3 Purso Oy fremstiller ekstruderede aluminiumprofiler til anvendelse inden for forskellige
Læs mereMaterialer. Stål 240 YP. Stål HSS420. Stål S235 JRG2. EN 10025 - Domex 240 - Laser 250 - S240 - E240. Mekaniske data:
Materialer Stål 240 YP EN 10025 - Domex 240 - Laser 250 - S240 - E240 Ståltype baseret på S 235 JRG2 iht. EN 10025 med forbedrede egenskaber for koldbearbejdning og styrke samt bedre tolerancer. Teknisk
Læs mereInstrumentlære. Grunduddannelse for sterilcentralassistenter. Peter Christensen Opitek ApS InstrumentSpecialisten www.opitek.dk mail@opitek.
Instrumentlære Grunduddannelse for sterilcentralassistenter Peter Christensen Opitek ApS InstrumentSpecialisten www.opitek.dk mail@opitek.dk KIRURGISKE INSTRUMENTER Materialer Fremstilling Pleje & Håndtering
Læs mereM e t a l l i - S c a n d i n a v i a
M e t a l l i - S c a n d i n a v i a @ Copyright, Metalli as - Danmark, 2010. MATERIALE SIKKERHEDS DATA BLADE ( M S D B ) M e t a l l i - S c a n d i n a v i a e FILE: F:\DATABLAD\MSDB1-3 INDEX OG REVISIONSSTATUS
Læs mereBOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK
BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK Fordelene ved KÖCO-Boltesvejseteknik 2 KÖCO-Boltesvejsning er en sikker og meget stærk befæstigelsesmetode, der ydermere tilbyder enorme besparelses muligheder. Ved
Læs mereALUMINIUM OG VARER DERAF
Kapitel 76 ALUMINIUM OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»stænger«valsede, strengpressede, trukne eller smedede produkter, ikke i oprullet stand, med et massivt ensartet tværsnit
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereKURSUSKATALOG. Danmarks aluminiumsklynge. Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal
Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal 2011 KURSUSKATALOG Danmarks aluminiumsklynge AluCluster nationalt videncenter for aluminium. Åvedvej 5, 6240 Løgumkloster +45 73743040 www.alucluster.com
Læs mereInfo om overfladebehandling
Info om overfladebehandling Oplysninger og illustrationer vedrørende: Varmforzinkning Valg af stål Stålfejl Svejsning Konstruktionsudformninger / huller mv. Beholdere Hvidrust Duplex maling på varmforzinket
Læs mereAskebægre ASKEBÆGRE. Falco tilbyder i sit program for byrumsinventar naturligvis også askebægre. Askebægre
Askebægre FOR ET SPÆNDENDE OG KREATIVT BYRUM ASKEBÆGRE Falco tilbyder i sit program for byrumsinventar naturligvis også askebægre. Askebægre fra Falco stilles i stigende grad op ved offtenlige bygninger,
Læs mereIntroduktion til emnet Katodisk beskyttelse
Introduktion til emnet Katodisk beskyttelse Udarbejdet af Curt Christensen FORCE Technology Korrosion af metal i havvand Neddyppes et metalstang i havvand, så vil nogle af metalatomerne i overfladen gå
Læs mereSmedejern og essesmedning
Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager
Læs mereTribologi i forbindelse med rustfrie materialer
Henrik Horup Reitz Tribologi i forbindelse med rustfrie materialer Tribologicenter, Teknologisk Institut Tribologicenteret Forretningsområder: Kommerciel overfladebehandling med primær fokus på tribologiske
Læs mereDamstahl - a memeber of the NEUMO-Ehrenberg-Group. Svejste rør
Damstahl - a memeber of the NEUMO-Ehrenberg-Group Svejste rør Svejste rør / Svejste stålrør Kalibrerede og glødede eller blankglødede Calibrated and annealed or bright annealed Tol.: EN 10217-7, EN/ISO
Læs mereAlt om galvanisk tæring
Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og
Læs mereReparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker
Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.
Læs mereservice a/s Leveringsprogram
service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75
Læs mereEn virksomhed i detaljer
En virksomhed i detaljer > Præcision i detaljer! GSL præcision i ét stykke GSL er en mellemstor virksomhed og et af de mest innovative stålstøberier. Høj kvalitet og stor præcision er lige så selvfølgelige
Læs mereT E D S B E T V. Lynkoblinger i rustfri stål AISI 316L RUSTFRI STÅL 316L
T E B E D S T V Æ L G D E Lynkoblinger i rustfri stål AISI 316L RUSTFRI STÅL 316L Et fuldt sortiment til krævende applikationer Legris dækker dine behov ved at forøge sit sortiment af koblinger. Hvad bruges
Læs mereLeverandør af reservedele og pakkemaskiner
Leverandør af reservedele og pakkemaskiner PTFE tapes PTFE belagt glasfi ber. Vi har en meget omfattende bestand af både klæbende og ikke klæbende PTFE belagt glasfi ber folier og svejsetråde og svejsebånd.
Læs mereSlidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ
Slidprøvning Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Hvilket udbytte fås ved måling og undersøgelse af slid? Hvad er udbyttet ved måling og undersøgelse
Læs mereBronzestøbning efter Cire Perdue metoden.
1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mere2013 Produktoversigt
Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.
Læs mereMaterialer til indsætning og nitrering
Materialer til indsætning og nitrering V. Flemming Larsen, FMV Temadag om Varmebehandling 2. november 2006 Sauer-Danfoss Konstruktionsstål / Værktøjsstål Typiske stål for gasnitrering Konstruktionsstål
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereMateriale til spildevandspumper: Øg ydeevnen og forlæng systemets levetid
WHTEPAPER MATERALEVALG TL SPLDEVANDSPUMPER JANUAR 2013 SDE 1 Materiale til spildevandspumper: Øg ydeevnen og forlæng systemets levetid Spildevand kan nogle gange være både ætsende og slidende. At vælge
Læs mereNETTOSKRUER.DK. Skrueguide
NETTOSKRUER.DK Skrueguide www.nettoskruer.dk info@nettoskruer.dk I denne skrueguide findes forskellige skruetyper med trægevind. De mest almindelige træskruer kaldes også spånpladeskruer. Skruernes skarpe,
Læs mereHårdmetal endefræsere PRODUCTION. Vi er stolte over at præsentere vores egen produktion af endefræsere
ENDEFRÆSERE PRODUCTION Hårdmetal endefræsere Vi er stolte over at præsentere vores egen produktion af endefræsere Vores vision er i Danmark, at producere fræsere af høj kvalitet til meget konkurrence dygtige
Læs mereSapa Overfladebehandling. Anodisering og pulverlakering
Sapa Overfladebehandling Anodisering og pulverlakering Anodisering Anodisering er den stærkeste overfladebehandling, der findes til aluminiumprofiler. Det er en elektro-lytisk proces, hvorved der opbygges
Læs mereVi bygger bro mellem virksomhed og kunde
Vi bygger bro mellem virksomhed og kunde udviklende innovativ kvalitet kundefokus leveringssikkerhed konkurrencedygtig Tårnvej 61 DK-7752 Snedsted +45 97 93 63 03 l www.kk-metal.dk Pladebearbejdning Svejsning
Læs mere