Hvilken effekt har det konkurrenceretlige sanktionssystem, særligt leniency- reglerne, på stabiliteten af karteller omfattet af KRL 6, stk. 1?

Transkript

1 Bachelorafhandling, maj 2014 Erhvervsøkonomi og erhvervsjura HA(jur.) Aarhus Universitet Forfattere: Christian Bjerrum Hansen (412107) Jonas Toy Petersen (302894) Ha(Jur.) Vejledere: Pernille Wegener Jessen (Juridisk) Bo Sandemann Rasmussen (Økonomisk) Hvilken effekt har det konkurrenceretlige sanktionssystem, særligt leniency- reglerne, på stabiliteten af karteller omfattet af KRL 6, stk. 1? Antal anslag:

2 Abstract This thesis concerns the effects of the Danish sanctions and leniency rules on cartel stability. The effect of these factors will be analyzed through economic and legal theory. Cartel agreement, or collusion, is against the Danish competition law 6, subsection 1. A cartel agreement is defined as agreements among companies on the same level of the supply chain as seen in 23, subsection 3. However, it seems difficult for different authorities to define both what a cartel is and the severity of these. This is illustrated in the rulings regarding Lokalbank- samarbejdet from Most companies goal is to earn a profit. Therefore it can be tempting for them to break the law and by that earning an increased profit. To calculate the expected gain from an illegal action, an economic model by Freeman in 1999 can be used. Collusion is illegal because it is extremely harmful to the society, consumers and the innovation on markets. It has been found that on markets with cartels the average prices are % higher. Economic theory states that this leaves a dead weight loss, which is a loss for the consumers and the society. The lowered output creates a demand by consumers that can be tempting for other firms to fulfill. These firms are called free- riders. They are not a part of the cartel and therefore they are not obligated to follow the cartel agreement. This is a problem for the cartel and can lead to cartel instability. The free- rider issue is shown in an economic model. A cartel is not likely to last for a longer period of time. This could be due to the number of members in the cartel, because it is hard to oversee a large number of firms. Another factor is market concentration. This can be measured by using a CR index. Usually authorities use a CR4- index, that calculates the total market shares of the 4 largest firms on a market. These two are examples of economic factors but non- economic factors might play a role as well. These include group homogeneity and an identic goal for the cartel among the members. Research show that the average cartel last for 5.4 years. There might exist several cartels that are unidentified which have lived for a longer period of time. To ensure the cartel stability, firms might agree on certain terms, dividing the markets or a specific internal sanction system if members break the cartel agreement. Side 2 af 60

3 To fight collusive agreements the anti- trust authorities have various sanctions available. The 1 st of March 2013 the size of fines were increased with up to 10 times. The competition law now includes the possibility of jail sentences as well. Imprisonment of leading employees in the firm can be given due to the new paragraph in the Danish competition law, 23, subsection 3. This however does demand a certain severity of the illegal activity. The fines given to employees are set at minimum DKK and upwards depending on the severity of the specific case. However, there are currently no Danish rulings in which employees have been given a fine larger than DKK for acting against the Danish competition law. Because of this, employees might not be quite as scared by the potentially large fines. Various reports show inconclusive effects of jail sentences in these types of cases. However, jail sentences might result in legal businesses being afraid of joining legal agreements that might actually benefit the society and the consumers. These agreements could be legal and exempted from punishment by fulfilling the four terms of 8, subsection 1, no Imprisonment as a sanction brings extended investigational authority, meaning that law enforcers are now able to gather intelligence of suspected cartel members by tapping phones and more. This can make it more difficult for cartels to maintain secrecy. It is possible for cartel members to avoid punishment by using the leniency rules. These states, that if you expose the cartel to the authorities, you can avoid or decrease both fines and jail sentences. Certain terms are to be fulfilled. These can be found in 23 a, subsection 1. It is possible for following leniency applicants to reduce their sentences by helping the authorities. The leniency rules have been implemented to increase the detection rate of cartels. An efficient leniency system requires anonymity for the applicants. Otherwise other cartels members or customers might punish them afterwards. For all of these rules to have an effect it is important that firms know the rules and how they work. For the rules to be efficient it demands an actual possibility for the collusive agreements to be detected. If collusive agreements do not get detected, sanctions and leniency rules will not have an optimal effect. When the detection rate is sufficiently high, the sanctions will have a severe impact on cartel stability. Of course, other factors might play a role as well, including the anti- trust authorities efficiency. Side 3 af 60

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning... 6 Problemformulering... 7 Afgrænsning... 7 Metode... 8 Kartellers karakteristika og incitamenter til at indgå i et kartel... 9 Karakterisering af et kartel... 9 Kartelbegrebet set ud fra praksis... 9 Delkonklusion Incitamenter baseret på økonomisk teori for deltagelse i et kartel Delkonklusion Kartellers påvirkning af samfundet Konsekvens for forbrugere og samfund Delkonklusion Kartellers stabilitet Økonomiske faktorer Antal medlemmer af kartellet Markedskoncentration Gennemsigtighed Adgangsbarrierer Efterspørgselsstabilitet Ikke- økonomiske faktorer Gruppehomogenitet Målet med kartellet Straf Free- rider problematikken Delkonklusion Opretholdelse af stabiliteten i kartellet Markedsopdeling Opdeling af køberne Rabat til alle kunder Trigger- strategier Delkonklusion Sanktionerne Bøder til virksomheder Fængselsstraf til fysiske personer Bøder til fysiske personer Delkonklusion Analyse af fængselsstraf som sanktion Offentlige udtalelser vedrørende fængselsstraf Delkonklusion Nye efterforskningsmuligheder Side 4 af 60

5 Sanktionernes præventive og destabiliserende effekt på karteller Selvopfattelse som en præventiv faktor Delkonklusion Indførslen af Leniency; Straflempelse i Danmark Leniency- reglernes indhold Hvem kan benytte leniency- reglerne? Incitamenter til benyttelse af leniency Karakterisering af et effektivt leniency- program og påvirkningen af kartelstabiliteten Retssikkerhed som parameter for et effektivt leniency- program Viden som parameter for et effektivt leniency- program Fortrolighed som element for et effektivt leniency- program Andre faktorer som kan påvirke leniency- programmet Delkonklusion Rengøringssagen Konklusion Litteraturliste Bilag Side 5 af 60

6 Indledning Karteller er et stort problem - både for samfundet og forbrugerne. Kartelaftaler hæmmer konkurrencen og kan i visse tilfælde sænke innovationen på det berørte marked. Aftalerne ses typisk i form af pris-, produktionsbegrænsnings- og markedsdelingsaftaler. Virksomheder kan vælge at indgå i karteller af flere forskellige årsager. De kan for eksempel forsøge at opnå en monopollignende tilstand på markedet for at optimere profitten. Denne øgede profit vil ved karteldeltagelse altid være med i virksomhedens overvejelser. Virksomheden bliver nødt til at overveje, hvorvidt fordelene ved at lave den ulovlige aftale er større end ved at agere lovlydigt. Der er i den forbindelse udarbejdet forskellige økonomiske teorier, som kan forklare karteladfærd. Netop denne søgen efter ekstra profit gør, at et kartel på den lange bane kan blive ustabilt. Der er dog mere end blot denne ene faktor, som spiller ind, når man taler om kartellers stabilitet, heriblandt eksterne markedsfaktorer, faktorer internt i kartellet samt myndighedernes påvirkning. Alle disse faktorer kan være medvirkende til at påvirke et kartels succes. Myndighedernes stærkeste våben i denne kamp er loven og de beføjelser, der her medfølger. I Danmark håndhæves konkurrencebegrænsende aftaler efter konkurrenceloven. Kartelaftaler er ulovlige efter denne lovs 6, stk. 1, og der er de seneste år kommet mere fokus på netop denne type af ulovlige aftaler. I den forbindelse er der sket en række ændringer af konkurrenceloven i et forsøg på at komme problemet til livs. Konkurrenceloven benyttes både til bekæmpelsen af nuværende karteller samt præventivt ved at forsøge af skræmme potentielle karteller. I 2007 blev der indført en regel om straflempelse, også benævnt leniency. Denne regel gør det muligt for kartelmedlemmer at opnå straffrihed eller få en nedsat bødestraf, hvis de fortæller myndighederne om kartellet. I marts 2013 blev konkurrenceloven igen ændret. Denne gang øgede man straffen for kartelaftaler, så man nu både kunne få større bøder, men også fængselstraf. Der er dog delte meninger om, hvorvidt fængselsstraf samt højere bøder har den ønskede effekt. Leniency- reglerne blev ligeledes ændret, så de nu også indeholder lempelse af fængselsstraf. Formålet med indførslen af reglerne er at forsøge at destabilisere karteller. Side 6 af 60

7 Problemformulering Hvilken effekt har det konkurrenceretlige sanktionssystem, særligt leniency- reglerne, på stabiliteten af karteller omfattet af KRL 6, stk. 1? Afgrænsning Vi vil i denne opgave beskæftige os med kartelaftaler, som er omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. Vi har benyttet danske retskilder i vores opgave. Da der ikke er megen dansk retspraksis på området, har vi dog også set os nødsaget til at benytte EU retspraksis for at belyse enkelte områder og støtte analyserne. Denne opgave er i høj grad bygget på teori fra relevante kilder og egne reflekteringer. Opgaven må altså ses som værende en teoretisk afhandling. Vi vil se nærmere på kartellers stabilitet, herunder sanktions- og leniency- systemets påvirkning af stabiliteten. Stabiliteten i et kartel påvirkes af mange faktorer, hvoraf både økonomiske og ikke- økonomiske inddrages i opgaven. Sanktionerne, som beskrevet i Konkurrencelovens 23, vil blive inddraget for at forklare, hvordan disse kan påvirke stabiliteten i et kartel. Vi vil i opgaven beskæftige os med bøder og fængselsstraf i analysen af sanktioners påvirkning af kartelstabiliteten. I forbindelse med Konkurrencelovens sanktioner er der mulighed for at opnå straflempelse efter Konkurrencelovens 23 a. Vi vil i opgaven analysere straflempelsesreglernes effekt på kartellers stabilitet, og sanktionernes påvirkning af disse regler. Leniency- reglerne i Danmark er relativt nye, så det har været svært at finde empirisk materiale, som fortæller om effekten af disse regler. Der er derfor i høj grad brugt artikler og rapporter til understøttelse af analysen om reglernes effekt på kartelstabilitet. Det er svært at finde retspraksis, hvor leniency er benyttet, da myndighederne i høj grad forsøger at beskytte leniency- ansøgerne. Det har dog været muligt at finde én pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedrørende første tiltalefrafald i en kartelsag i Danmark. Desværre er der ingen nærmere detaljer i pressemeddelelsen. Side 7 af 60

8 Metode Vi vil i vores afhandling benytte retsdogmatik 1 til at beskrive og analysere, hvordan retsstillingen er i forhold til karteller i Danmark. Dette gøres med udgangspunkt i den danske konkurrencelov. En nærmere analyse om de gældende sanktionsregler og leniency systemets påvirkning på kartelstabiliteten vil ligeledes fremgå af afhandlingen. I forbindelse med dette har vi medtaget relevante domme for at belyse udvalgte problemstillinger. Vi vil inddrage retshistorie 2 for at analysere udviklingen i den danske konkurrencelov for at understøtte argumenter for det gældende retsgrundlag. Retssociologi vil blive inddraget for at skabe en forståelse af, hvorledes dette nuværende retsgrundlag påvirker eller kan påvirke virksomheders ageren. 3 Da mængden af dansk domspraksis på leniency- området har været begrænset, reflekteres der over problemstillinger for at drage konklusioner. I den økonomiske analyse vil vi ved hjælp af mikroøkonomiske teorier og modeller analysere, hvorfor virksomheder vælger at begå økonomiskkriminalitet set fra en nyttemaksimeringsbetragtning. Ligeledes vil kartellers skadevirkning på samfundsniveau 4 samt stabilitetsfaktorer analyseres ved hjælp af mikroøkonomisk modeller. Håbet med disse metoder er, at vi ved hjælp af en integreret analyse kommer frem til en konklusion på, hvordan sanktionssystemet og leniency- systemet i samspil med andre faktorer påvirker kartellers stabilitet. 1 Nielsen, Ruth, Tvarnø, Christina D.: Retskilder & Retsteorier, 3. Reviderede udgave, 2011, s Nielsen, Ruth, Tvarnø, Christina D.: Retskilder & Retsteorier, 3. Reviderede udgave, 2011, s Nielsen, Ruth, Tvarnø, Christina D.: Retskilder & Retsteorier, 3. Reviderede udgave, 2011, s Nielsen, Ruth, Tvarnø, Christina D.: Retskilder & Retsteorier, 3. Reviderede udgave, 2011, s. 39 Side 8 af 60

9 Kartellers karakteristika og incitamenter til at indgå i et kartel Karakterisering af et kartel Det fremgår af Konkurrencelovens 6, stk. 1 (Artikel 101, tidligere artikel 81 i TEUF), at alle aftaler mellem virksomheder, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkurrencen, er ulovlig. Det fremgår også af lovens 23, stk. 3, 2. pkt., at et kartel defineres som en ulovlig aftale, enten frivillig, nedskreven eller mundtlig, mellem virksomheder i samme omsætningsled (horisontale aftaler), hvori der kan fastsættes pris, mængde samt opdeling af markedet for produktet og/eller kunder. Virksomheder er sat i verdenen for at tjene penge, hvilket resulterer i beslutninger, som opvejer fordele og ulemper set i forhold til virksomhedens økonomi. Ifølge teori om økonomisk kriminalitet har nogle virksomheder incitamenter til at indgå i et kartel, når fordelene overstiger ulemperne, altså når overskuddet er større ved kartelvirksomhed end at stå udenfor. 5 Denne handling skal ses i forhold til opdagelsesrisiko, økonomiske og ikke- økonomiske sanktioner som for eksempel bøde, fængselsstraf og imagetab. Ejerne af virksomheden skal vurdere, hvorvidt de forventede omkostninger ved den ulovlige kriminelle aktivitet overstiger de lovlige set i et større perspektiv (nærmere om dette senere). 6 For at opretholde kartellet kræves en aftale mellem parterne, og at opfyldelse af denne ulovlige aftale overvåges af deltagerne. Eventuelle overtrædelser af kartelaftalen kan straffes internt. Successen og stabiliteten af kartellerne afhænger af deltagernes loyalitet. Kartelbegrebet set ud fra praksis I praksis kan det være svært at definere, hvad et kartel er. Selvom en lov umiddelbart virker præciseret, kan fortolkningen være anderledes i retspraksis. I et analysenotat fra Cepos 7 gennemgås en række sager, der illustrerer kartel- begrebet i retspraksis. I notatet nævnes yderlig to problemstillinger. For det første kan det, når et kartel er identificeret, være svært at vurdere, om overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed, jf. 23, stk. 3. For det andet kan det være uklart, hvem strafsubjektet er, jf. KRL 23, stk Det kan eksempelvis være svært at bevise, hvem der har opfordret eller medvirket til kartelaftalen. Denne person kan 5 London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 3 6 London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 5 7 Kinnunen, Henriette: Fængselsstraf i kartelsager et retssikkerhedsmæssigt skred, Kinnunen, Henriette: Fængselsstraf i kartelsager et retssikkerhedsmæssigt skred, 2012, s. 6 Side 9 af 60

10 efter loven være strafsubjektet og kan for eksempel være en virksomhedsdirektør eller en bestyrelsesformand. 9 Notatet blev udarbejdet i forbindelse med lovforslag L 41 vedrørende fængselsstraf som sanktion. 10 Notatet belyser problematikken omkring karteldefinition og andre retssikkerhedsbetænkninger vedrørende Konkurrenceloven. Følgende sag nævnes kort for at illustrere de nævnte problemstillinger. I sagen om Lokalbank- samarbejdet 11, en afgørelse fra 28. marts 2007, vurderede Konkurrencerådet, at der var tale om et kartel i forbindelse med de syv bankers samarbejde. Konkurrencerådet påpegede, at Kartellet har haft til formål og følge at begrænse konkurrencen, og konkurrencebegrænsningen har været mærkbar. Det skyldes bl.a., at der er tale om en alvorlig (hardcore) overtrædelse. 12 Overtrædelsen blev vurderet at være alvorlig på grund af markedsdeling mellem lokalbankerne. Begrebet Hardcore benyttes ikke i KRL, men bruges i forbindelse med overtrædelser af KRL 23, stk. 3, pkt. 1-4, som kan give fængselsstraf. Efter Konkurrencerådets afgørelse kom sagen for Konkurrenceankenævnet. Konkurrenceankenævnet gav Konkurrencerådet ret i, at samarbejdet medførte en overtrædelse af forbuddet i KRL 6, stk. 1, men Ankenævnet havde dog en række bemærkninger til afgørelsen. Blandt andet blev det påpeget, at den påklagede afgørelse ikke havde det nødvendige faktuelle belæg for at antage, at overtrædelsen havde haft konkurrence- begrænsende virkninger, 13 eller at den kunne antages at have medført højere priser. Ankenævnet kunne tiltræde, at der var tale om et samarbejde efter forbuddet i KRL 6, stk. 1, og at betingelserne var opfyldet. Det bemærkes ligeledes, at det ikke er i nærheden af et klassisk kartel eller en egentlig markedsdeling, 14 som nævnt af Konkurrencerådet. Det er interessant at se, hvordan en sag om et ulovligt samarbejde kan vurderes så forskelligt af Konkurrencerådet og Ankenævnet. Problematikken understreges af, at det i afgørelsen fremgår: Det følger af det anførte, at Ankenævnet uden at tiltræde Konkurrencerådets formulering af, hvad overtrædelsen af 6, stk. 1, er gået ud på, og uden at tiltræde Konkurrencerådets karakteristik af samarbejdet og overtrædelsens alvor kan tiltræde, at 9 L 41- Forslag til lov om ændring af Konkurrenceloven og Straffeloven, 2012, s Fængselsstraf blev vedtaget ved lov nr af 23/12/2012, og trådte i kraft d. 1. marts Se link i litteraturlisten. 12 Konkurrenceankenævnet, sag , s. 2, punkt 6 13 Konkurrenceankenævnet, sag , s. 130, punkt Konkurrenceankenævnet, sag , s. 130, punkt 6.9 Side 10 af 60

11 samarbejdet mellem Lokalbankerne har indebåret en overtrædelse af forbuddet i konkurrencelovens 6, stk Vurderingen af overtrædelsens karakter kan få betydning for straffens strenghed, særligt med henblik på fængselsstraf. Konkurrencerådet vurderer det som værende et hardcore kartel, hvilket kan medføre fængselsstraf. Hvis det er så svært for konkurrencemyndighederne at vurdere, hvorvidt en overtrædelse er grov, kan det måske skabe usikkerhed blandt virksomheder om, hvordan de skal forholde sig til reglerne. Disse eksempler på retspraksis skulle gerne belyse, hvor svært det kan være for virksomheder og konkurrencemyndigheder at fastslå, hvorvidt der er tale om et alvorligt kartel ifølge Konkurrenceloven. Usikkerheden omkring karteldefinitionen understreges i de betænkeligheder et mindretal i udvalget om konkurrencelovgivningen kom med i en rapport fra Mindretallet udtalte: Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at definitionen af kartelvirksomhed ikke er tilstrækkeligt præcist afgrænset.. 17 Delkonklusion Karteller er ofte svære at identificere, fordi karteldeltagerne ønsker at holde en aftale hemmelig for offentligheden. De ulovlige kartelaftaler er defineret jf. 23, stk. 3, 2. pkt. Nogle virksomheder kan have incitament til at indgå aftalerne, når fordelene overstiger ulemperne. Karteller varierer alt efter aftalens indhold. Karteller, som overtræder KRL 23, stk. 3, pkt. 1-4, omtales af myndighederne som hardcore aftaler og kan give fængselsstraf. Selvom et kartel efter KRL synes at være defineret klart, skaber det stadig tvivl i retspraksis. Udtalelser fra forskellige myndighederne skaber usikkerhed omkring eksempelvis grovheden af et kartel, hvorfor retspraksis måske på sigt kan hjælpe med fortolkning af reglerne og afgrænsningen af et kartel. 15 Konkurrenceankenævnet, sag , s. 130, punkt Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen, marts 2012, s Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen, marts 2012, s. 220 Side 11 af 60

12 Incitamenter baseret på økonomisk teori for deltagelse i et kartel De forventede økonomiske fordele ved organiseret kriminalitet og måden, hvorpå virksomheder agere for at maksimere fortjenesten, kan beskrives ved en simpel model udviklet i 1968 af Becker. Modellen beskriver den forventede fortjeneste ved at indgå i ulovlige henholdsvis lovlige aktiviteter. Den kriminelle aktivitet fra karteldeltagelse inkluderer også forventet tab ved at blive fanget og en efterfølgende straf. Standard modellen er senere blevet videreudviklet af blandt andet Richard B. Freeman i , som figur 1 illustrerer. Modellen har en antagelse om, at potentielt kriminelle handler rationelt og forsøger at maksimere deres nytte. 19 Eksempelvis kan virksomhedsejere vælge at begå kriminelle handlinger, hvis den forventede nytte som funktionen af kartelindgåelse er større end ved lovlig aktivitet. Det vil sige, at personer og virksomheder måske er mere motiveret til at indgå i et kartel, hvis fordelene overstiger sanktionerne ved at blive opdaget. Man kan ved hjælp af nedenstående model beregne, om den forventede nytte ved ulovlig aktivitet er større eller lig med nytten ved lovlig aktivitet. Modellen kan altså hjælpe med forståelsen af, hvorfor personer og virksomheder indgår i et kartel eller anden kriminel aktivitet. Figur 1: Økonomisk incitament for lovlig kontra ulovlig aktivitet Kilde: London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 3 Kigger vi på nærmere på modellen er sandsynligheden for ikke at blive opdaget og straffet beskrevet som (1- P). U beskriver nytteværdien. En person, som beslutter sig for at bryde loven og ikke bliver straffet, har den forventede fortjeneste WC. Det første led beskriver herved sandsynligheden for ikke at blive opdaget multipliceret med nytteværdien som 18 Freeman, Richard B.: The Economics of Crime, Harvard University and NBER Center for Economic Performance, LSE, 1999, s London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 3 Side 12 af 60

13 funktion af den forventede fortjeneste, hvis man ikke bliver straffet. Sandsynligheden for at blive opdaget og straffet er beskrevet ved P. For en person, der bryder loven og bliver straffet, er den forventede fortjeneste (Wc S), hvor S er strafudmålingen. Andet led beskriver altså sandsynligheden for at blive opdaget multipliceret med U som funktionen af den forventede fortjeneste fratrukket strafudmåling. Første og andet led skulle sammenlagt gerne være større eller lig med nytten ved lovlig aktivitet, hvis en virksomhed ønsker at begå kriminalitet. WL er den forventede fortjeneste ved lovlig aktivitet, og nytteværdien U bliver en funktionen heraf kaldet U(WL). Den forventede nytte ved kriminalitet kan herefter beskrives som EU (expected utility) ved ligningen EU = (1- P)*U(Wc) + P*U(Wc- S). 20 Hvis EU U(WL), kan virksomheder eksempelvis have et højere incitament for deltagelse i et kartel. Ud fra den økonomiske model og teori kan både den dømmende, udøvende og lovgivende magt være med til at gøre karteldannelse mindre attraktivt. Modellen viser netop, at hvis sandsynligheden for at blive fanget forøges, og den efterfølgende straf hæves, vil kartelaktivitet alt andet lige være mindre attraktivt, og man må formode at se færre karteller eller i al fald mere ustabile karteller. Delkonklusion Motivationen for kartelaftaler kan beskrives ud fra økonomisk teori. Modellen af Freeman, kan hjælpe med forståelsen af, hvorfor virksomheder medvirker i kartelaktivitet. Det er muligt at beregne, hvorvidt det kan betale sig at deltage i et kartel. Selvom nytten er større ved at deltage i et kartel end at stå udenfor, skal en virksomhed stadig beslutte, hvorvidt den vil overtræde KRL eller fortsætte sin lovlige aktivitet. Den økonomiske model kan hjælpe myndighederne til at optimere ulemperne ved at deltage i et kartel og derved mindske antallet af karteller eller destabilisere eksisterende aftaler. 20 London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 3 Side 13 af 60

14 Kartellers påvirkning af samfundet Kartelvirksomhed er et problem for samfundet, da denne form for adfærd udelukker den effektive konkurrence, man ser på markeder uden karteller. Skaden på et givent marked må dog afhænge af, hvilken art kartellet har, da man kan overveje, om nogle karteller kan være mere skadelige end andre. Hvis et kartel består af alle eller næsten alle udbydere på et givent marked, kan kartellet formentlig opnå en monopollignende status. Såfremt dette sker, har kartellet mulighed for at øge prisen på varerne betydeligt. Det kan naturligvis også tænkes at der opstår karteller, som ikke inkluderer alle eller næsten alle udbydere på et givent marked. Denne type kartel er naturligvis ikke nær så skadelig som den først beskrevne, da de givetvis vil have sværere ved at opnå den monopollignende status. Dette skyldes, at der her vil være virksomheder uden for kartellet, der vil handle under normale konkurrence vilkår eller endda blot handle som pristagere, men udbyde mere end kartellet. Disse virksomheder kaldes også free- riders (nærmere om free- rider problematikken senere i opgaven). Et marked kan også være oligopolistisk og altså indeholde få meget store virksomheder. På et sådan marked kan det også tænkes, at der vil opstå en form for karteladfærd, da det for disse virksomheder er en måde at fjerne usikkerheden ved konkurrencen på dette meget koncentrerede marked. 21 Konsekvens for forbrugere og samfund Et kartel, der formår at opnå en monopollignende status vil, som skrevet ovenfor, hæve priserne. Dette gøres blandt andet ved at begrænse de udbudte mængder. Udover disse to skadelige virkninger kan karteller også virke hæmmende for innovationen på det givne marked, hvilket naturligvis på længere sigt også kan have en meget skadelig virkning både for samfund og forbrugere. Forskning på området viser, at de gennemsnitlige overpriser på markeder med karteller ligger på mellem 10 og 50 procent. 22 Anden forskning antyder det samme, da denne har fundet, at de gennemsnitlige overpriser er i omegnen af % 23 (se nærmere i bilag 1 for en oversigt af empiriske studier, der viser overpriserne på markeder med karteller). Som London Economics skriver, er det formentlig mest retvisende i tabellen at 21 Lipczynski, John, et al.: Industrial Organization, Competition, Strategy, Policy, 3rd edition, 2009, s Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen, marts 2012, s London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 10 Side 14 af 60

15 se på de to seneste undersøgelser fra henholdsvis 2008 og 2010, da disse formentlig vil beskrive den nuværende situation bedst. 24 Overpriserne medfører et tab for samfundet og forbrugerne. Sidstnævnte ender med at betale mere for varerne, hvilket naturligvis også fremgår af ovenstående tal for overpriser ved karteller. Forbrugeroverskuddet (consumer- surplus) bliver hermed betydeligt mindre, som det også vil kunne ses af nedenstående figur, hvor dette beskrives nærmere. Derudover rammes samfundet og markedet som helhed også, og der skabes et velfærdstab i form af et dead weight loss (nærmere om dette lige nedenfor i figur 2). Denne figur beskriver forskellen på et marked med fuldkommen konkurrence og et marked med en monopolist. Som beskrevet ovenfor, er det netop den monopollignende status kartellet vil ønske at opnå for effektivt at kunne udøve sin markedsmagt. Forklaring på dette følger. Figur 2: Monopolets dødvægtstab Kilde: Samuelson, William F, Marks, Stephen G.: Managerial Economics, 7th edition, 2014 Linjen (D) er efterspørgselskurven, der viser hvor meget en virksomhed kan udbyde (Q) ved en given pris (P). Ved fuldkommen konkurrence antages prisen (PC) at være lig med MC. Denne kan også siges at være udbudskurven. Ved at finde skæringen mellem denne kurve og 24 London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 12 Side 15 af 60

16 efterspørgselskurven kan man finde outputtet ved denne pris, her beskrevet som QC. Denne situation er for forbrugeren den optimale, da de her betaler den laveste pris, virksomheden på lang sigt har mulighed for at udbyde varen til. Man ser her, at forbrugeroverskuddet i denne situation er trekanten ACE. Man kan herefter se på situationen ved et marked med monopol. Monopolisten har, som den eneste udbyder på markedet, mulighed for at frit sætte prisen og udbudsmængden. Det optimale udbud er i ovenstående figur QM. Denne findes, hvor MR = MC. Herefter kan prisen PM findes ved at se, hvor dette udbud af varer skærer efterspørgselskurven. Monopolistens overskud ses af firkanten BCDM, og forbrugeroverskuddet, som før var ACE, er nu blevet mindre og ses ved ABM. Hermed er det åbenlyst, at forbrugeren taber ved dette, da de nu skal betale mere i forhold til ved fuldkommen konkurrence for den samme vare. Derudover fremkommer nu også trekanten MDE. Denne er et udtryk for monopolets dødvægtstab, altså tabet for samfundet som helhed, da der nu er ingen der får gavn af det. Lige netop denne figur kan dog kun benyttes på et kartel som helhed, hvor alle medlemmer har identiske omkostningskurver, altså hvor MC = AC. Som beskrevet er dette tilfældet, hvis der på markedet er en udbyder (eller et kartel) med monopol lignende status. Man skal dog huske på, at der også kan være situationer, hvor der er andre spillere på markedet (se senere). Delkonklusion Karteller er skadelige på flere områder. Skadevirkningen kommer blandt andet til udtryk over for forbrugerne, som på grund af et kartel på et marked kan risikere at betale en overpris på helt op til 50%. Derudover sker der også et tab for samfundet i form af tabt innovation, men også et mere generelt velfærdstab kaldet dead weight loss (dødvægtstab). Dødvægtstabet ved et kartel vil i nogle tilfælde kunne sammenlignes ved dødsvægtstabet på et marked med monopol. Grunden til, at dette dødsvægtstab opstår, er, at kartellet hæver dets priser og hermed ændres den udbudte mængde, hvilket øger kartellets profit, men skader forbrugerne og samfundet. Side 16 af 60

17 Kartellers stabilitet Flere forskere har fundet, at et gennemsnitligt kartel overlever i 4-10 år. 25 Samme forskere har også set, at mange karteller faktisk kun overlever i omkring ét år, mens der naturligvis også er nogle, der overlever i mange årtier. 26 En anden undersøgelse fra 2004 fandt i en række kartelsager, at den gennemsnitlige levetid for karteller var på 5.4 år 27 (se også figur 3). Figur 3: Kartellers levetid Kilde: Levenstein, Margaret C., Suslow, Valerie Y.: What Determines Cartel Success?, 2006, s. 52 Ovenstående figur viser levetiden for de karteller undersøgt af Levenstein & Suslow i En tredje undersøgelse, også af Levenstein & Suslow, fandt, at den gennemsnitlige levetid for karteller var på 8.1 år. 28 I bilag 2 kan man se en oversigt over resultaterne fra to forskellige empiriske studier, sammenstillet af London Economics i Man kan altså ud fra disse undersøgelser se, at karteller ikke består over længere perioder og vil ende med at blive brudt op. Det må også noteres, at Levenstein & Suslow i deres publikation fra 2011 skriver, at det er svært at fastlægge en egentlig slutdato for kartellet. De mener dog, at det må fastsættes til det tidspunkt, hvor kartelmedlemmerne stopper med at prøve på at samarbejde, da dette er det eneste reelle tidspunkt, der er målbart for forskerne London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, s London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, s Levenstein, Margaret C., Suslow, Valerie Y.: What Determines Cartel Success?, 2006, s Levenstein, Margaret C., Suslow, Valerie Y.: Breaking Up Is Hard to Do: Determinants of Cartel Duration, 2011, s Levenstein, Margaret C., Suslow, Valerie Y.: Breaking Up Is Hard to Do: Determinants of Cartel Duration, 2011, s. 464 Side 17 af 60

18 Økonomiske faktorer Ud fra ovenstående levetid for karteller kan man begynde at overveje, hvad der gør, at karteller ikke kan overleve til evig tid. Her må der være flere ting, som spiller ind, og det er vigtigt at holde sig for øje, at det varierer meget fra marked til marked og fra aftale til aftale, hvilke faktorer, som har indflydelse. Der er derfor ikke et endeligt facit for, hvilke faktorer, som har størst betydning for alle karteller. 30 Vi har dog nedenfor udvalgt nogle faktorer, vi mener, er relevante for de fleste karteller, og som også går igen i teorien, hvorfor de må betragtes at have en vis relevans. Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at det formentlig er langt fra alle karteller, der er blevet opdaget, hvorfor man hovedsageligt vil have viden om dem, som er blevet opdaget. Derfor kan der være faktorer, teorien ikke beskriver, da de endnu ikke har set dagens lys. Antal medlemmer af kartellet Antallet af medlemmer i kartellet har naturligvis betydning for kartellets stabilitet. Grout & Sonderegger (2005) mener, at der er en negativ korrelation mellem antallet af virksomheder på markedet og sandsynligheden for, at kartelaftaler vil opstå. 31 En af nøglefaktorerne i et kartels stabilitet er dets evne til at overvåge medlemmerne, hvorfor flere medlemmer i kartellet betyder, at det bliver sværere at overvåge de enkelte medlemmers aktiviteter. Det må være en fordel, at være færre medlemmer, da der herved er større sandsynlighed for at nå til enighed om en aftale, for eksempel med hensyn til salgspriser og udbudte mængder. Dette skyldes, at forskellige virksomheder har forskellige omkostningsstrukturer og forskellige syn på efterspørgsels- situationen. 32 Udover ovenstående, har antallet af medlemmer i kartellet også en betydning i forhold til stabiliteten af kartellet, da flere medlemmer betyder, at der er flere, som deles om det overskud, der skabes ved at danne kartellet. Dette gør det mere attraktivt at afvige fra aftalen. 33 Det skal dog også her noteres, at det er antallet af virksomheder, som skal være relativt stort i forhold til antallet af virksomheder uden for kartellet. Kartellet skal altså med andre ord helst have en høj markedsandel, før det kan forblive stabilt. Opnår kartellet ikke det, vil 30 Rey, Patrick: On the Use of Economic Analysis in Cartel Detection, 2006, s Grout, Paul A., Sonderegger, Silvia: Predicting Cartels, 2005, s Hay, George A., Kelley, Daniel: An Empirical Survey of Price Fixing Conspiracies, 1974, s Grout, Paul A., Sonderegger, Silvia: Predicting Cartels, 2005, s. 21 Side 18 af 60

19 det formentlig blive ustabilt, da de udenforstående virksomheder vil have en højere profit, hvilket vil give incitament til at gå ud af aftalen (nærmere om dette problem senere). Markedskoncentration I forbindelse med det ovenstående, kan det også være relevant at se på markedskoncentrationen. Markedskoncentration bliver målt ved hjælp af et CRn- indeks, som! måles ved hjælp af dette udtryk: CRn =!!! s!, hvor si er et udtryk for markedsandelen for de virksomheder, man undersøger. Ofte bruges et CR4 indeks, hvor man altså måler på de fire største virksomheder. Man arbejder med en antagelse om, at en CR4- værdi på mere end 80 % kan give udtryk for, at der kan være konkurrencemæssige problemer på det undersøgte marked. 34 Man kan dog også lave et CR- indeks for færre eller flere virksomheder. Valget af antallet af virksomheder vil normalt afhænge af, hvilke marked man undersøger, og hvordan dette er opbygget. Et andet mål for markedskoncentrationen er Herfindahl- Hirschman- indekset, der beregnes ved følgende udtryk: HH =!!!! si 2. Man tager altså her markedsandelene for alle virksomheder på markedet (N) og kvadrerer dem. Noget der taler imod at benytte dette indeks er, at det ligger meget høj vægt på de store virksomheders markedsandele og modsat en meget lille vægt på små virksomheders markedsandele. Fordelen ved at bruge CR4- indekset i stedet for eksempelvis Herfindahl- Hirschman (HH)- indekset er, at man ved CR4- indekset blot skal have tal fra de 4 største virksomheder, hvor man i HH- indekset i princippet skal bruge tal fra alle virksomheder på markedet dog kan de allermindste virksomheder (markedsandele på mindre end 4-5%) godt udelades, da de vil have meget lille betydning i HH- indekset. Hvis markedskoncentrationen stiger, antages det, at sandsynligheden for karteldannelse øges, og at dette kartel kan forblive stabilt over tid. Dette skyldes blandt andet, at en øget markedskoncentration gør det lettere at overvåge, hvorvidt konkurrenter overholder en eventuel kartelaftale. 35 Derudover kunne det også tænkes, at virksomheder på meget koncentrerede markeder ikke behøver at have en egentlig kartelaftale, men blot kan følge 34 Konkurrencestyrelsen: Konkurrenceredegørelse, 2007, s Konkurrencestyrelsen: Konkurrenceredegørelse, 2007, s. 142 Side 19 af 60

20 hinandens priser og lignende for på den måde til sidst at opnå en form for monopollignende pris. 36 Gennemsigtighed Det blev tidligere beskrevet, at det er en vigtig faktor, at der ikke er for mange medlemmer i kartellet, da det dermed vil blive svært at overvåge kartelmedlemmernes ageren på markedet. Denne overvågning kan også være lettere på markeder med en høj grad af producentgennemsigtighed. Ved øget producentgennemsigtighed på markedet har kartelmedlemmerne lettere ved at overvåge hinandens priser, rabatordninger og kapaciteter. Denne form for gennemsigtighed ses tit på markeder med offentlige licitationer. Her er der nogle budrunder, og det offentlige offentliggør typisk, hvem der har vundet licitationen samt til hvilken pris. Hermed har kartellets medlemmer lettere ved hurtigt at opdage, hvis enkelte eller flere medlemmer af kartellet bryder aftalen for herefter at slå ned på disse virksomheder. Dette gør det mindre attraktivt at bryde ud af kartellet og vil altså øge stabiliteten i kartellet. 37 Adgangsbarrierer Som forklaret ovenfor, er det vigtigt for kartellet at opnå en eller anden form for markedsmagt, der giver dem muligheden for at fastsætte prisen på markedet. Hvis de ikke kan det, vælger køberne blot et billigere produkt fra virksomheder uden for kartellet. Her spiller adgangsbarrierer til markedet naturligvis også ind. Såfremt der ingen adgangsbarriere er, vil det lave udbud af varer i forhold til den potentielle indtjening give andre virksomheder mod på at komme ind på markedet. De vil herefter kunne stjæle markedsandele fra kartellet, da de kan udbyde mere fordelagtige priser til forbrugerne. 38 Som det sås i figur 2 om monopolets dødvægtstab, er der et utilfredsstillet efterspørgsel mellem Qc og QM i den udbudte mængde, som kan nås ved at sænke prisen på varerne ned mod prisen (i dette tilfælde) PC. Et marked med lave eller ingen adgangsbarrierer vil som udgangspunkt altså ikke være med til at styrke stabiliteten i et kartel. Dette vil kun være muligt, hvis kartellet effektivt kan sørge for, at eventuelt nye virksomheder på markedet enten kommer ind i kartellet eller ryger ud af markedet igen. 36 Hay, George A., Kelly, Daniel: An Empirical Survey of Price Fixing Conspiracies, 1974, s Konkurrencestyrelsen: Konkurrenceredegørelse, 2004, s Grout, Paul A., Sonderegger, Silvia: Predicting Cartels, 2005, s. 27 Side 20 af 60

21 Efterspørgselsstabilitet Efterspørgselsstigninger eller - fald har en betydning for stabiliteten i et kartel. Dette skyldes, at store svingninger i efterspørgslen stiller høje krav til overvågningen af kartellet. Hvis efterspørgslen for eksempel stiger meget, øger det kartelmedlemmernes incitament til at sænke prisen på deres vare og på den måde sælge mere, end kartelaftalen giver dem ret til. Dette kan være meget svært for kartellet at overvåge, da de øvrige kartelmedlemmer også bliver påvirket af den øgede efterspørgsel, dog ikke på samme måde, som det kartelmedlem, der sænker sin pris, og derfor måske ikke er lige så opmærksomme på, at de bliver snydt. 39 Hermed må det antages, at kartellet er mest ustabilt, når efterspørgslen er på sit højeste. 40 Udover at øge medlemmernes incitament til at snyde, når efterspørgslen er høj, bør man også holde sig for øje, at et marked med en stigende efterspørgsel og ingen adgangsbarrierer også må virke destabiliserende på kartellet, da manglende adgangsbarrierer og høj efterspørgsel giver nye konkurrencer mod til at komme ind på markedet. Man kan forestille sig, at virksomheder med meget høje faste omkostninger vil være mere tilbøjelige til at snyde kartellet, hvis efterspørgslen falder, da de kan blive nødt til at udbyde varer til en lavere pris for at øge deres profit i et forsøg på at overleve det generelt faldende salg på markedet. Et eksempel på dette er beskrevet af Slade (1990), hvor et kartel af virksomheder fra USA, der solgte tilsætningsstoffer til benzin, var stabilt, indtil efterspørgslen faldt drastisk. Da dette skete, begyndte nogle virksomheder at bryde den aftalte kartelpris, ved at tilbyde rabatter til deres kunder, hvilket gjorde kartellet og industrien mere ustabilt. 41 Ikke- økonomiske faktorer De ovenstående faktorer er alle til en vis grad økonomiske faktorer. Det må dog antages, at visse ikke- økonomiske faktorer også spiller ind i forhold til kartellets stabilitet. Gruppehomogenitet En form for homogenitet blandt lederne i de virksomheder, der er medlemmer af kartellet, må formodes at styrke stabiliteten af kartellet. Med homogenitet tænkes her på ligelig uddannelsesbaggrund, hvilket må formodes at give dem et ensartet billede af markedet, og de vil på denne måde formentlig lettere kunne opnå enighed om en aftale. Endnu stærkere står 39 Grout, Paul A., Sonderegger, Silvia: Predicting Cartels, 2005, s Grout, Paul A., Sonderegger, Silvia: Predicting Cartels, 2005, s Slade, Margaret E.: Cheating on Collusive Agreements, 1990, s. 520 Side 21 af 60

22 en aftale, hvor der er personlig forbindelse mellem lederne i de virksomheder, som indgår i kartelaftalen, da det herved bliver mindre sandsynligt, at man vil bryde kartellet og/eller melde kartellet til myndighederne. 42 En gruppe, der er for heterogen, kan muligvis også bibeholde deres stabilitet i en periode, men på et tidspunkt vil der opstå problemer, som kan skade kartellets stabilitet. 43 Målet med kartellet Det må formodes, at det også er relevant, hvad de enkelte virksomheders mål med karteldeltagelsen er. Nogle virksomheder kunne tænkes at fokusere på en meget langsigtet strategi, hvorimod andre virksomheder blot tænker få år frem og måske blot er ude efter en hurtig profit. Det kan derfor antages, at en gruppe af virksomheder, som ønsker det samme af kartellet, umiddelbart må fungere noget mere stabilt end en gruppe af kartelmedlemmer, der alle vil have noget forskelligt ud af kartel- aftalen. Straf Det må forholde sig sådan, at en straf fra myndighedernes side kan påvirke stabiliteten i et kartel. Dette skyldes, at straffen kan skabe utryghed i kartellet. Hvis straffen for kartelvirksomhed er meget hård, kan det fjerne lysten til at indgå i et kartel. På den anden side kan det i nogle kartellers tilfælde også styrke stabiliteten, da virksomhederne bliver bedre til at slette sine spor (nærmere om sanktionerne og deres påvirkning af stabiliteten senere). Free- rider problematikken Når virksomheder har indgået en kartelaftale, kan det ske, at nogle medlemmer af kartellet ønsker at træde ud af kartellet. Dette kan forekomme, hvis disse virksomheder mener, at der er mere at vinde ved at stå uden for kartellet, da de hermed kan udbyde mere end kartelaftalen angiver, at de må. Således kan de på den korte bane opnå en højere profit ved at stå uden for kartellet end ved at være en del af det. Denne situation prøver karteldeltagerne 42 Thomsen, Jens: Kartellerne Blomstrer, 2009, s Lipczynski, John, et al.: Industrial Organization, Competition, Strategy, Policy, 3rd edition, 2009, s. 175 Side 22 af 60

23 dog at undgå ved ofte at have interne sanktionsmuligheder ved overtrædelse af kartelaftalen. 44 Figur 4: Simpelt kartelspil Kilde: London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, 2011, s. 6 London Economics opstiller et forsimplet kartelspil (se figuren ovenfor), hvor der er der er tale om to virksomheder - virksomhed A og B. Spillet illustrerer virksomhedernes profit ved at agere på de to mulige måder; enten at følge aftalen eller at bryde aftalen. I feltet (Adhedere/Adhere) vil begge virksomheder overholde kartelaftalen, og de får altså i denne situation 6 millioner DKK ud af dette. Feltet (deviate/deviate) viser situationen, hvor de begge afviger fra aftalen og altså konkurrerer normalt. Det ses, at begge får mest ud af at vige fra kartelaftalen (de hvide felter), men kun hvis den anden virksomhed ikke afviger samtidig. Dette skaber naturligvis en usikkerhed, da virksomheder altid vil prøve at tjene flest muligt penge. Usikkerheden gør, at det er svært at forestille sig, at kartellet vil være stabilt på længere sigt, da der formentligt altid vil være en eller flere karteldeltagere, som prøver at bryde aftalen for at maksimere deres profit. Dette synspunkt bakkes op af Stigler (1964), der siger, at et medlem af et kartel, som hemmeligt kan bryde aftalen, vil opnå en højere profit. 45 En anden model, der kan benyttes til at beskrive free- ridernes incitament til at stå udenfor kartellet samt de problemer, dette kan medføre, kan ses nedenfor (figur 5). 44 London Economics: The Nature and Impact of Hardcore Cartels, s. viii 45 Stigler, George J.: A Theory of Oligopoly, 1964, s. 46 Side 23 af 60

24 Figur 5: Free- ridere vs. karteldeltagere Kilde: Lipczynski, John, et al.: Industrial Organization, Competition, Strategy, Policy, 3rd edition, 2009, s. 164 Ovenfor ses en model, som beskriver, hvorfor det kan være profitabelt for virksomheder at stå uden for et kartel på markeder, hvor disse optræder. Teorien bag denne model vil blive beskrevet ud fra Lipczynski et al. (2009, side ). Lipczynski et al. (2009) har gjort nogle antagelser til denne model; først og fremmest, at markedet består af to grupper af virksomheder, nemlig K antal kartelvirksomheder og N- K antal udenforstående virksomheder, hvor N er det samlede antal virksomheder på markedet. Det antages også, at der er et stort antal små virksomheder i begge grupper. Alle virksomheder i grupperne producerer homogene produkter, har samme omkostningsfunktioner og forhindrer nye virksomheders adgang til markedet. Det antages til sidst, at virksomhederne uden for kartellet (N- K) er pristagere. 46 Figuren til højre viser N- K virksomhedernes samlede marginalomkostningskurve, fundet ved at summere alle N- K virksomhedernes samlede omkostningskurve. Da de, som beskrevet ovenfor, er pristagere, kan denne kurve også benyttes til beskrivelse af deres udbudsfunktion. 47 Den midterste figur viser situationen for kartelmedlemmerne. Ligesom i figur 2 sætter kartellet sit output, hvor MRCARTEL skærer K MCi. Dette output beskrives som Q1. Herefter kan man ved hjælp af Q1 og DCARTEL, som beskriver den efterspørgsel, kartellet står over for, finde 46 Lipczynski, John, et al.: Industrial Organization, Competition, Strategy, Policy, 3rd edition, 2009, s Lipczynski, John, et al.: Industrial Organization, Competition, Strategy, Policy, 3rd edition, 2009, s. 164 Side 24 af 60

25 prisen i P1. Denne størrelse beskriver prisen, kartellet udbyder sine varer til. Efter at have fundet denne pris, kan de udenforstående virksomheders output også bestemmes. De er, som fortalt ovenfor, pristagere og følger altså den pris, som kartellet fastsætter. Ved hjælp af denne viden og deres tidligere fundne udbudsfunktion, kan deres output bestemmes til at ligge i Q2. Herefter kan man fastlægge, at den samlede udbudte mængde til markedet for begge grupper af virksomheder er Q1 + Q2. Da det tidligere blev antaget, at alle virksomhederne har samme omkostnings- funktion, kan man se på figuren til venstre. Denne kan benyttes for at se den opnåede profit for hver enkel virksomhed i de to grupper. Da det blev fundet, at kartelmedlemmerne som helhed producerer Q1, vil hver virksomheds output være Q1/K. De udenforstående virksomheder må hver især kunne sælge Q2/(N- K) varer. Herefter kan man ved skæringen med MCi finde de enkelte virksomheders profit. Det ses her, at virksomheder stående uden for kartellet får en højere profit, som det vises i det farvede felt i figuren til venstre. Delkonklusion I det ovenstående er det blevet gennemgået, hvilke faktorer, som kan spille ind på stabiliteten i et kartel samt hvilken betydning, disse har. Der ses tydeligt at være mange faktorer, som kan påvirke kartellers stabilitet alle havende indflydelse på, hvor stabilt et kartel vil være på sigt. Mange karteller er ikke født stabile, da virksomheder vil have et incitament til at bryde aftalen for at opnå højere markedsandele, end kartelaftalen giver dem ret til, for på den måde opnå en højere profit, end de ville have fået ved blot at følge kartelaftalen. Det afspejler sig også i det faktum, at mange karteller kun lever i 4-10 år. Naturligvis skyldes dette, at kartellet ikke har været i stand til at opretholde kartelaftalen over for medlemmerne og derfor har givet dem lejlighed til at bryde ud af kartellet og opnå en hurtig profit. Denne hurtige profit og det følgende problem for kartellet kan beskrives ved hjælp af free- rider- problematikken. Her ser man på, hvad en virksomhed egentlig får ud af at stå uden for kartelaftalen. En effektiv kartelaftale skal fastholdes med hård hånd og være fleksibel nok til at klare eventuelle stigninger eller fald i efterspørgslen og lignende. Det står dog også på baggrund af ovenstående klart, at man ikke kender til alle karteller, hvorfor der med al sandsynlighed er mange endnu uopdagede karteller i forskellige brancher heraf en del, som givetvis aldrig vil blive bemærket, medmindre der sker et pludseligt skifte i metoderne til netop at opdage disse. Side 25 af 60