Studieordning for procesteknologuddannelsen

Transkript

1 Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning Procesteknolog INSTITUTIONSDEL Gældende fra august 2013 Godkendt af uddannelsesudvalget. Mangler godkendelse af bestyrelsen Metropol

2 INSTITUTIONSDEL HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER UDBUD AF STUDIERETNINGER PÅ METROPOL Uddannelsens formål Adgangskrav og optagelseskriterier Kvotestørrelser og optagelseskriterier Uddannelsen på Metropol Temaoversigt / normalstudieplan Temaer inden for studieretning procesteknologi Obligatoriske prøver Krav til studieaktivitet Godkendelse af temaer Start på studieretningsdel TAKSONOMI Pædagogisk linje Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSESELEMENTER OG TEMAER Valgfri uddannelseselementer Miljøstyring Stofoverførselsprocesser Fra uddannelseselement til tema Tema F1 - Introduktion til studieretninger proces og ernæring Tema F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder Tema F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik Tema F4 Produktion efter forskrift Uddannelseselementer i studieretningen procesteknologi Tema P1 Grundfaglig procesteknik Tema P2 Introduktion til pilotanlæg Tema P3 Kemiteknologi Tema P4 Bioteknologi Tema P5 Produktudvikling Tema P6 Styring og regulering Tema P7 Proces- og ressourceoptimering Tema P8 Klargøring, indkøring og anvendelse af pilotanlæg RETNINGSLINJER FOR PRAKTIKKENS GENNEMFØRELSE PÅ PROCESTEKNOLOGUDDANNELSEN Formål med praktik Mål Procesteknolog Side 2 af 34 August 2013

3 4.1.2 Praktik i virksomheden Krav til de involverede parter Uddannelsesplan Ansvar Opsigelse af praktikaftale RETNINGSLINJER FOR AFSLUTNINGSPROJEKTETS GENNEMFØRELSE PÅ PROCESTEKNOLOGUDDANNELSEN Formål med afslutningsprojekt Mål Fravær Ansvar vedrørende det afsluttende eksamensprojekt Fortrolighed INTERNATIONALISERING REGLER OM MERIT Forhåndsmerit KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER DISPENSATIONSREGLER OG ORLOV IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Overgangsordninger ÅBEN UDDANNELSE KLAGEADGANG Procesteknolog Side 3 af 34 August 2013

4 INSTITUTIONSDEL Denne studieordning består af en landsdækkende fællesdel og en institutionsdel som gælder på den enkelte institution. Begge dele kan ses på under prcesteknologuddannelsen, menupunktet studieordninger. Dette dokument er Institutionsdelen af studieordningen for procesteknologuddannelsen med studieretning procesteknologi. Studieordningen er Metropol's overordnede beskrivelse af, hvordan studiet på Metropol er sammensat. Beskrivelsen er beregnet for undervisere, studerende, ledelse, censorer, Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser samt aftagere. 0 Henvisninger til gældende retsregler Grundlaget for denne studieordning er relevante love og bekendtgørelser som kan ses på under procesteknologuddannelsen i menupunktet tal og fakta. 1 Udbud af studieretninger på Metropol På Metropol kan den studerende gennemføre det fælles første semester samt studieretningerne Ernæringsteknologi og Procesteknologi. 1.1 Uddannelsens formål Formålet er hentet fra BEK nr. 915 af 25/09/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK): 1 Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesområdet. 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 1.2 Adgangskrav og optagelseskriterier Aktuelle adgangskrav og optagelseskriterier kan ses på menupunktet optagelse. 1.3 Kvotestørrelser og optagelseskriterier Kvotestørrelser Undervisningsministeriet har i brev af 11. februar 2010, sagsnr E.021 fastsat følgende kvotestørrelse for Procesteknologuddannelsen med studieretningerne fødevareteknologi, ernæringsteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi: Kvote 1: 50% Kvote 2: 50% Kvotesystemet bringes kun i anvendelse hvis antallet af kvalificerede ansøgere overstiger antallet af pladser på uddannelsen. Procesteknolog Side 4 af 34 August 2013

5 Optagelseskriterier Nedenstående optagelseskriterier til Procesteknologuddannelsen med studieretningerne ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi, er vedtaget i det landsdækkende uddannelsesnetværk. Kvote 1 kriterier I tilfælde af, at antallet af ansøgere i kvote 1 overstiger institutionens kapacitet, prioriteres ansøgerne efter følgende liste: relevant erhvervserfaring niveauer i engelsk, matematik og kemi opnåede karakterer i matematik C og Bioteknologi A eller kemi C relevant supplerende uddannelse Kvote 2 kriterier I tilfælde af, at antallet af ansøgere i kvote 2 overstiger institutionens kapacitet, prioriteres ansøgerne efter følgende liste: relevant erhvervserfaring ud over adgangsgrundlaget supplerende naturvidenskabelige niveau fag opnåede karakterer i engelsk C, matematik C, og kemi C Ansøgere, hvis ansøgning ikke er modtaget rettidigt, vil blive optaget i det omfang, der er plads, og i den rækkefølge ansøgningerne modtages. 1.4 Uddannelsen på Metropol I de følgende afsnit er opbygningen af procesteknologuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol beskrevet Temaoversigt / normalstudieplan Hvert semester inddeles i et antal temaer á op til 10 ugers varighed Temaer inden for studieretning procesteknologi Uddannelsen er sammensat af 12 temaer, et praktikophold, et afslutningsprojekt og 4 prøver. Procesteknolog Side 5 af 34 August 2013

6 Tabel 1 Temaer på studieretning procesteknologi 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester F1 Introduktion til studieretninger proces og ernæring 2 uger 3,0 ECTS point P1 Grundfaglig procesteknik 5 uger 7,5 ECTS point P5 Produktudvikling 5 uger 7,5 ECTS point F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder 3 uger 4,5 ECTS point F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik 5 uger 7,5 ECTS F4 Produktion efter forskrift 10 uger 15 ECTS point P2 Introduktion til pilotanlæg 5 uger 7,5 ECTS point P3 Kemiteknologi 4,8 uger 7,2 ECTS point P4 Bioteknologi 4, 8 uger 7,2 ECTS point Prøve 1 0,4 uge 0,6 ECTS point Der skelnes mellem forskellige typer af temaer: P6 Styring og regulering 5 uger 7,5 ECTS point P7 Proces og ressourceoptimering 5 uger 7,5 ECTS point P8 Klargøring, indkøring og anvendelse af pilotanlæg 5 uger 7,5 ECTS point Prøve 2 3,3 uger 5 ECTS point Praktik 10 uger 15 ECTS point Afslutningsprojekt 6,7 uger 10 ECTS point Studiet begynder med introduktion til studiet og til skolen. Her præsenteres de forhold der skal lette gennemførsel af uddannelsen bl.a. anvendt pædagogik og undervisningsformer, brug af laboratoriet/proceslaboratorier, IT og bibliotek. Desuden præsenteres fagområderne. Fælles 1. semester: tema F1 F4. I disse temaer indlæres procesteknologfagets basale færdigheder og teori kædes sammen med praksis. Udviklingen af personlige kvalifikationer finder også sted her. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem praktisk arbejde og teoriundervisning. Der arbejdes både med almene, kemiske, biologiske, ernæringsmæssige samt procestekniske problemstillinger. Det praktiske arbejde består af obligatoriske øvelser og dels af casearbejde, hvor der er lejlighed til at fordybe sig i metoder / udstyr. Studieretningsdel: Tema P1 P8 I disse temaer arbejdes der med mere komplekse problemstillinger på basis af færdigheder opnået i de grundlæggende obligatoriske temaer. Temaerne indeholder emner fra obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer. På Metropol er de valgfrie uddannelseselementer "Miljøstyring" og "Stofoverførselsprocesser". Se mere under og Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem praktisk arbejde og teoriundervisning. Temaerne varierer i opbygning. Nogle vil indeholde forholdsvis stor teoridel, mens andre temaer er opbygget omkring case- og projektarbejde Obligatoriske prøver. Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved mundtlige og skriftlige prøver, bedømmelse af opgaver og projekter, øvelsesrækker m.v Oversigt over prøver og eksaminer Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. Procesteknolog Side 6 af 34 August 2013

7 Tabel 2 Eksamen/prøver fordelt på semestre. Eksamen/prøve Placering på semester Bedømmelse Prøven dækker Prøve 1 - mundtlig prøve med udgangspunkt i 1. års rapporter og journaler Slutning af 2. semester 7-trinsskala 40 ECTS - intern- Prøve 2 - rapport + mundtlig eksamination - ekstern Start af 4. semester 7-trinsskala 35 ECTS Prøve 3 Praktikprøve - skriftlig rapport - intern Prøve 4 afsluttende projekteksamen -projektrapport + mundtlig eksamination - ekstern Samtlige prøver skal bestås Disciplinere foranstaltninger 4. semester Bestået / ikke-bestået 15 ECTS Slutning af 4. semester 7-trinsskala 10 ECTS Uddannelsen benytter Metropols ordensreglement og eksamensreglement. De aktuelle udgaver findes i Studiepol Sygdom Bliver du syg, fra en eksamen, så skal din sygdom dokumenteres. Metropol fastsætter hvad der er tilstrækkelig dokumentation. Aktuelle regler kan ses i Studiepol Sygeprøve / Omprøve Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve meddeles den studerende pr. mail Beskrivelse af prøver I uddannelsen gennemføres 4 prøver. I skoleforløbet gennemføres 2 prøver og i virksomhedsuddannelsen gennemføres ligeledes 2 prøver: Formålet med prøverne er at bedømme i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Til alle prøver udleveres prøveplaner med detaljeret beskrivelse af prøven Genindstilling til prøve Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Procesteknolog Side 7 af 34 August 2013

8 Prøve 1. Formål Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøven skal dokumentere den studerendes viden, færdigheder og kompetencer opnået inden for uddannelsens første år. Fokus vil være inden for følgende uddannelseselementer: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser og kvalitetssikring i proces- og medicinalbranchen. Prøven afholdes i slutningen af 2. semester. (Slutningen af 1. studieår). Prøven dækker 40 ECTS For at være indstillet til prøven skal alle forudgående temaer være gennemført og godkendt. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder inden for det første studieår. Udgangspunkt i 1-års rapporter og journaler. Prøve 1 vil indeholde dele fra følgende fælles uddannelseselementer: Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden Prøveform Bedømmelse Hjælpemidler Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Framelding samt størstedelen af følgende uddannelseselementer fra studieretningsdelen: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien Mundtlig prøve 30 minutters forberedelsestid Der trækkes et spørgsmål som fremlægges efter forberedelse. De studerende eksamineres enkeltvis. Fremlæggelsen må maksimalt tage 12 minutter. Herefter tager eksaminator over med uddybende spørgsmål til de udførte arbejder og teori i relation hertil. Den mundtlige evaluering varer 30 min inklusive bedømmelse og karaktergivning. Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en underviser fra procesteknologuddannelsen ved Metropol og en intern censor fra Metropol. Karakteren fremgår af eksamensbeviset Alle hjælpemidler er tilladte, i forberedelsestiden For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Studerende der har fået godkendt alle de foregående temaer er automatisk tilmeldt prøven Framelding skal ske senest 14 dage før prøvedatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Procesteknolog Side 8 af 34 August 2013

9 Prøve 2. Formål Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøveform Prøven skal dokumentere den studerendes viden, færdigheder og kompetencer opnået inden for uddannelsens 3. semester. Fokus vil være inden for følgende uddannelseselementer: Procestekniske enhedsoperationer, måling, styring og regulering i procesanlæg samt Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Prøven er placeret i starten af 4. semester. Prøven dækker 35 ECTS. For at være indstillet til prøven skal alle foregående temaer være godkendt. Prøve 2 vil indeholde dele fra følgende uddannelseselementer fra studieretningsdelen: Procestekniske enhedsoperationer Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Desuden vil prøve 2 indeholde dele fra valgfrie uddannelseselementer: Miljøstyring Stofoverførselsprocesser Kursusarbejde med skriftlig rapport og efterfølgende mundtlig evaluering. De studerende eksamineres enkeltvis. Fremlæggelsen må maksimalt tage 12 minutter. Herefter tager eksaminator over med uddybende spørgsmål til de udførte arbejder og teori i relation hertil. Den mundtlige evaluering varer 30 min inklusive bedømmelse og karaktergivning. Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Framelding Ekstern prøve Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en eksaminator (underviser fra procesteknologuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Karakteren vil fremgår af eksamensbeviset. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Studerende der har fået godkendt alle de foregående temaer er automatisk tilmeldt prøven. Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Procesteknolog Side 9 af 34 August 2013

10 Prøve 3 Praktikprøve Formål Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøven er placeret som afslutningen af praktikperioden. Prøven dækker 15 ECTS. For at blive indstillet til praktikprøven skal praktikken være halvvejs gennemført uden anmærkninger fra virksomhedens vejleder. For at være indstillet til prøven skal alle temaer være gennemført og godkendt. Alle uddannelsens emner. Ugejournal som dokumenterer praktikkens indhold. Rapport som dokumenterer udvalgte læringsmål inden for praktikken. Rapportaflevering Rapporten afleveres til Metropol på en fastlagt dato. Prøveform Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Framelding Skriftlig rapport. Der benyttes skalaen: bestået / ikke bestået. Bedømmelsen vil fremgå af eksamensbeviset. Intern prøve Prøven skal opnå bedømmelsen: bestået. Senest 10 arbejdsdage efter rapportafleveringen. Studerende der har påbegyndt praktikken er automatisk tilmeldt praktikprøven. Framelding senest 14 dage før rapportafleveringen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Procesteknolog Side 10 af 34 August 2013

11 Prøve 4 Projekteksamen Formål Prøven skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøven er placeret i slutning af 4. semester. Prøven dækker 10 ECTS. For at være indstillet til afsluttende projekteksamen skal praktikken være gennemført. Desuden skal praktikprøven være bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Alle uddannelsens emner. Med baggrund i en problemformulering løser den studerende opgaven med vejledning fra uddannelsesinstitutionen og virksomheden. Der tilstræbes at det praktiske arbejde udføres i en virksomhed. Der føres journal og udarbejdes rapport. Afslutningsprojektet skal omhandle centrale problemstillinger i uddannelsen. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point Rapportaflevering Projektrapporten afleveres til uddannelsesinstitutionen på en af uddannelsesinstitutionen fastlagt dato. Prøveform Skriftlig rapport og mundtlig prøve: Fremlæggelsen må maksimalt tage 12 minutter. Herefter tager vejlederne over med uddybende spørgsmål til de udførte arbejder og teori i relation hertil. Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Tilmelding til prøve Framelding Den mundtlige evaluering varer 30 min inklusive bedømmelse og karaktergivning. Ekstern prøve Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvor rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamination vægtes lige. Ved bedømmelsen lægges udover de faglige indhold også vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Studerende der har fået godkendt problemformuleringen er automatisk tilmeldt prøven. Framelding senest 14 dage før den mundtlige eksamen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Procesteknolog Side 11 af 34 August 2013

12 1.5 Krav til studieaktivitet Det forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Kravet til studieaktivitet er at den studerende: holder sig ajour på de studerendes elektroniske studienet (Fronter eller lign.), herunder læser og reagerer på personlige henvendelser fra uddannelsesinstitutionen (mails, prøveresultater og lignende) gennemfører skoledelen af studiet på normeret tid, herunder rettidig opfylder alle kravene til godkendelse temaer (se afsnit 1.6). er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid, og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Hvis den studerende er syg mere end nogle få sammenhængende dage i et tema, eller har gentagende enkeltstående sygedage, skal den studerende kontakte kontaktlæren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at temaet ikke kan godkendes. Hvis underviserne vurderer, at den studerende ikke er studieaktiv vil vedkommende skriftlig blive indkaldt til samtale med kontaktlærer eller uddannelseslederen.. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende blive udskrevet af uddannelsen. Dette meddeles den studerende skriftlig. 1.6 Godkendelse af temaer Alle temaer godkendes individuelt. Bedømmelsen foretages af underviserne. Af temaplanerne fremgår under punktet godkendelse, hvilke specifikke krav der ligger til grund for godkendelse af det enkelte tema, (f.eks omfanget af mødepligt, aflevering af skriftlige opgaver m.m.). Temaplanerne er tilgængelige på de studerendes elektroniske studienet (Fronter eller lign.), senest en uge før opstart af temaet. Herudover skal den studerende leve op til de generelle krav til studieaktivitet (se afsnit 1.5). Hvis et tema ikke godkendes, tager underviserne stilling til hvilke krav den studerende skal opfylde for at få temaet godkendt. Et godkendt tema kan ikke tages om. 1.7 Start på studieretningsdel For at kunne begynde på studieretningsdelen (specialedel) skal det fælles 1. semester, tema F1 F4, være godkendt. Procesteknolog Side 12 af 34 August 2013

13 2 Taksonomi I kvalifikationsrammen formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Færdigheder Kompetencer Til beskrivelserne af uddannelsesniveauer og gradstyper er de tre kategorier yderligere opdelt og udspecificeret for i højere grad at give mulighed for at konkretisere de generelle mål og læringsniveauet. Erhvervsakademigraden (AK) beskrives jf. BEK nr. 684 af 27/06/2008 Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. bilag 4 således. Erhvervsakademiniveau Viden Færdigheder Kompetencer 2.1. Pædagogisk linje Personer der opnår grader på dette niveau: Skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode. Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode. Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer. Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Generelt gælder at undervisningen inddrager eksempler på erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder. Følgende studieformer anvendes: Deltagerstyret gruppearbejde Praktisk arbejde Selvstudium Cooperative Learning Dette støttes af studieformerne: Procesteknolog Side 13 af 34 August 2013

14 Forelæsninger Lærerstyret undervisning med dialog Lærerstyret opsamling og afrunding Udgangspunkt og styring Den pædagogiske linje tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og udviklingsmuligheder med skyldig hensyntagen til uddannelsens mål. Mål Undervisningen skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer, der kan anvendes i en selvstændig læringsproces. Den studerende skal gives forståelse for, hvad læring er og tage ansvar for egen læring. Læreprocesser er et fælles anliggende. Undervisere og studerende har et fælles ansvar for processen og for at nå de givne mål. Undervisningsprincip Undervisningsformer og metoder skal rettes mod den studerendes behov og give hende/ham mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Der skal være plads til aktivt, selvstændigt og ansvarsbevidst at gennemføre uddannelsen og opfylde de krav, der opstilles. Læringen skal finde sted på måder, der er attraktive for den studerende. Den studerende skal have indflydelse på tid, sted, rækkefølge, studieform, anvendelse af IT, praktik med mere. Roller Læringsprocessen skal fremmes gennem den studerendes motivation og ansvar for egen læring og underviserens professionelle kunnen og vejledning. Underviseren skal være rammesætter, konsulent og hjælper for de studerendes læreprocesser og sætte fokus på læreprocessen ved evalueringsteknikker, der er procesorienterede. De studerende skal have et reelt ansvar for deres studium. Der skal opbygges et studie- og læringsmiljø, hvor underviseren har det faglige og pædagogiske ansvar, og de studerende har et læringsansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere egne læreprocesser Differentieret undervisning Uddannelsen er opbygget af nedenstående tre komponenter 1. Holdundervisning, hvor alle deltagerne og underviseren er samlet, og hvor hovedvægten normalt er lagt på formidling, dog gerne med en høj grad af aktivering. 2. Øvelser, hvor deltagerne arbejder individuelt eller i grupper. Det kan være som en del af undervisningen, eller før eller efter selve undervisningen. Eller i forbindelse med de praktiske øvelser. 3. Selvstudie Denne opbygning gør at der automatisk sker undervisningsdifferentiering ved øvelserne og ved selvstudie. Procesteknolog Side 14 af 34 August 2013

15 3 Sammenhæng mellem uddannelseselementer og temaer I følge bekendtgørelsen består uddannelsen af en række uddannelseselementer: Obligatoriske, studieretningsbestemte samt valgfrie uddannelseselementer Valgfri uddannelseselementer På uddannelsen er 10 ECTS valgfri uddannelseselementer. Disse 10 ECTS er fordelt med 5 ECTS på 3. semester og 5 ECTS på 4. semester. De valgfri uddannelseselementer, skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder. De valgfrie uddannelseselementer kan uddannelsesinstitutionen selv sammensætte, så de lever op til lokale aftagervirksomheder. Der er på uddannelsen følgende udbud af valgfri uddannelseselementer: Miljøstyring ECTS-omfang: 5 ECTS Tidsmæssig placering: 3. semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om Miljøstyringsstandarder Livscyklusanalyser Ressourcer anvendelse, optimering og erstatningsmuligheder Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan Planlægge og indsamle valide måledata til kortlægning af ressourceforbrug Opstille energi- og massebalancer i forbindelse med ressourceforbrug Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan Være kompetent aktiv deltager i virksomhedens miljøstyringsaktiviteter Miljøstyring er indeholdt i tema P7 og P8 samt i prøve Stofoverførselsprocesser ECTS-omfang: 5 ECTS Tidsmæssig placering: 3. og 4. semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om Stofoverførselsprocesser med hovedvægt på absorption, inddampning og destillationsprocesser Fase- og ligevægtsdiagrammer for absorption og destillationsprocesser Ligevægtstrin og kolonnetyper Ressourceforbrug ved kolonneprocesser Styring og regulering af kolonneprocesser Procesteknolog Side 15 af 34 August 2013

16 Samarbejde og kommunikation Naturvidenskab elig basisviden Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan Planlægge forsøg og i praksis indkøre anlæg til opstillede produktkrav, herunder foretage nødvendige målinger/analyser Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan Indkøre pilotanlæg til produktkrav ud fra viden om ligevægtstrin, ressourceforbrug og styring/regulering af kolonneprocesser Stofoverførselsprocesser er indeholdt i tema P7 og P8 samt i prøve Fra uddannelseselement til tema Metropol har omsat uddannelseselementerne til temaer. For 1. semester ser det således ud. Tabel 3 Sammenhæng mellem uddannelseselementer og temaer 1. semester (enhed for indgående tal er ECTS-point) Tematitel og nummer Obligatoriske uddannelseselementer F1 Introduktion til studieretninger proces og ernæring 2,0 1,0 3,0 F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder 0,5 4,0 4,5 F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik 1,5 6,0 7,5 F4 Produktion efter forskrift 6,0 9,0 15,0 Sum 10,0 20,0 For 2. og 3. semester ser det således ud: Procesteknolog Side 16 af 34 August 2013

17 Procestekniske enhedsoperationer Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Miljøstyring/ stofoverførselsprocesser Tabel 4 Sammenhæng mellem uddannelseselementer og temaer 2. og 3. semester (enhed for indgående tal er ECTS-point) Valgfri Tematitel og nummer Obligatoriske uddannelseselementer uddannelseselementer P1 P2 Grundlæg gende procesteknik Introduktion til pilotanlæg 2,0 1,5 2,0 2,0 7,5 2,0 3,0 2,5 7,5 P3 Kemiteknologi 0,5 5,5 1,2 7,2 P4 Bioteknologi 0,5 5,5 1,2 7,2 Prøve 1 0,5 0,1 0,6 P5 Produktudvikling 0,5 5,0 2,0 7,5 P6 Styring og regulering 1,5 4,0 2,0 7,5 P7 P8 Proces- og ressourceoptimering Klargøring, indkøring og anvendelse af pilotanlæg 0,5 0,5 1,0 0,5 5,0 7,5 2,0 1,0 0,5 4,0 7,5 Prøve 2, 0,5 1,0 2,5 1,0 5,0 Sum 10,0 10,0 25,0 10,0 10,0 På de efterfølgende sider findes beskrivelser af de enkelte temaer. Bemærk: i temabekrivelserne er mål relateret til valgfrie uddannelseselementer markeret ved understregning. Tema F1 - Introduktion til studieretninger proces og ernæring Omfang: Formål/Indhold: Status Forudsætninger Læringsmål: 3,0 ECTS-point. De studerende lærer hinanden og uddannelsesinstitutionen at kende De studerende får indblik i uddannelsen og studieretningerne procesteknik og ernæring. Obligatorisk Ingen Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: samarbejdsrelationer og organisering af arbejde i grupper dokumentation af produktionsarbejde Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: indgå i samarbejdsrelationer i forbindelse med det at studere Procesteknolog Side 17 af 34 August 2013

18 Tema F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 4,5 ECTS-point. De studerende introduceres til mikrobiologi og basale mikrobiologiske arbejdsmetoder. Obligatorisk Tema F1 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: grundlæggende mikrobiologi og mikroorganismers vækstbetingelser grundlæggende viden om udvalgte biologiske målemetoder enkle matematiske beregninger ved kvantitative mikrobiologiske metoder relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: dokumentere mikrobiologisk analysearbejde forholde sig til mikrobiologiske målingers og resultaters validitet foretage enkle matematiske beregninger ved kvantitative mikrobiologiske metoder Kompetencer Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i mikrobiologisk laboratorium Tema F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende introduceres til grundlæggende måle- og analyseteknikker Obligatorisk Tema F1-F2 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner (syre/base, vandets kemi) grundlæggende fysiske begreber. (temperatur) grundlæggende udvalgte kemiske og fysiske målemetoder. enkle matematiske og statistiske beregninger (middelværdi og spredning) relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet (Klassificering og mærkning af kemikalier og produkter) Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: anvende dansk og fremmedsproget materiale (udstyrsmanual) anvende relevante IT-værktøjer (regneark) til simple beregninger dokumentere analysearbejde forholde sig til simple fysisk/kemiske målingers og resultaters validitet kalibrere og anvende udvalgte kemiske og fysiske målemetoder foretage enkle matematiske og statistiske beregninger Kompetencer Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i fysisk kemisk laboratorium Procesteknolog Side 18 af 34 August 2013

19 Tema F4 Produktion efter forskrift Omfang: Formål: 15,0 ECTS-point. De studerende gives et grundlæggende kendskab til produktion og kontrol af produkter indenfor 3 af 4 produkttyper: farmaceutisk, kemisk, fødevare og måltid. Endvidere at demonstrere metoder til kvalitetssikring af arbejdsgange, personaleuddannelse, råvarer og færdigvarer. Status Forudsætninger Læringsmål: Obligatorisk Tema F1-F3 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: samarbejdsrelationer og organisering af arbejde i grupper informationssøgning rapportering og fremlæggelsestekniker forskellige IT-værktøjer grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner grundlæggende fysiske begreber grundlæggende viden om udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder enkle matematiske og statistiske beregninger relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet metoder til beskrivelse af procesflow fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: indgå i samarbejdsrelationer udvælge og gennemføre relevant informationssøgning anvende dansk og fremmedsproget materiale anvende relevante IT-værktøjer f.eks. tekstbehandling og regneark dokumentere forsøgs-, analyse- og produktionsarbejde forholde sig til målingers og resultaters validitet deltage i planlægning af enkle forløb i forbindelse med produktion, forsøg og projekter anvende grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner i forbindelse med udvalgte produkter og processer anvende grundlæggende fysiske begreber i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge, kalibrere og anvende udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer foretage enkle matematiske og statistiske beregninger anvende og begrunde givne sikkerheds- og miljøanvisninger begrunde de enkelte trin i en given fremstillingsproces Kompetencer Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: bidrage til konfliktløsning formidle faglig viden og resultater arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt Procesteknolog Side 19 af 34 August 2013

20 3.3 Uddannelseselementer i studieretningen procesteknologi Tema P1 Grundfaglig procesteknik Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende bliver fortrolige med beskrivelse og opbygning af procestekniske anlæg, herunder justering og kalibrering procestekniske målesystemer. Obligatorisk Fællesdelen godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling kvalitetskontrol, herunder prøvetagning, beregning, præsentation og vurdering af resultater Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: udføre usikkerhedsberegninger i forbindelse med kvalitetssikring af måledata anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsætter Tema P2 Introduktion til pilotanlæg Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende introduceres til dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg (i pilotskala) samt indledende forsøgsplanlægning Obligatorisk Fællesdelen samt P1 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: udvalgte enhedsoperationers virkemåde og anvendelse (filtrering) praktisk reguleringsteknik og styring af processer (introduktion) Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: anvende dataopsamling med udvalgt dataopsamlingsudstyr og kommercielt computerprogrammel i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg Procesteknolog Side 20 af 34 August 2013

21 Tema P3 Kemiteknologi Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,2 ECTS-point. De studerende lærer om produktion af kemiske produkter og udvalgte produktionsprocesser Obligatorisk Fællesdelen samt P1 P2 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: materialer til procesudstyr og emballage, ud fra kendskab til materialer, råvarer, produkter og processer uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner stoffers kemiske og fysiske egenskaber reaktionskinetik for udvalgte kemiske processer principper for dokumentation og opbygning af gældende kvalitets- og miljøstyringssystemer regnskab og driftsøkonomi sikkerhed og lovgivning i forbindelse med produktion af kemiske produkter Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: opstille flowdiagrammer medvirke ved kvalificering af produktionsudstyr og validering af processer og metoder anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger analysere og afprøve, og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og bioteknologiske produkter kan opstille energibalancer på udvalgte processer vurdere kemiske og fysiske risici for såvel produktionspersonale som produkt anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger på udviklings- og optimeringsforsøg dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan: vurdere målingers validitet, herunder selvstændigt inddrage relevante statistiske metoder deltage i udarbejdelse af produktionsplaner håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Procesteknolog Side 21 af 34 August 2013

22 Tema P4 Bioteknologi Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,2 ECTS-point. De studerende lærer om produktion af bioteknologiske produkter og udvalgte produktionsprocesser (fermentering og oprensningsprocesser) Obligatorisk Fællesdelen samt P1 P3 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: udvalgte enhedsoperationers virkemåde og anvendelse (oprensningsmetoder) krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage, ud fra kendskab til materialer, råvarer, produkter og processer biokemi, herunder biokemiske reaktioner mikroorganismer og deres vækstbetingelser reaktionskinetik for udvalgte bioteknologiske processer udvalgte bioteknologiske produkter samt stoffers kemiske og fysiske egenskaber sikkerhed og lovgivning i forbindelse med produktion af bioteknologiske produkter Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: opstille flowdiagrammer (for bioteknologisk produktion) anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder anvende og vurdere mikrobiologiske sikkerheds- og miljøanvisninger analysere og afprøve, og i samarbejde med andre fremstille bioteknologiske produkter vurdere biologiske risici for såvel produktionspersonale som produkt Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan: håndtere kemikalier, råvarer, bioteknologiske produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt Procesteknolog Side 22 af 34 August 2013

23 Tema P5 Produktudvikling Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende skal kunne arbejde med tilpasning og udvikling af produkter og processer med hensyn til råvarer, udstyr og produktkrav Obligatorisk Fællesdelen samt P1 P4 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: materialer til procesudstyr og emballage, ud fra kendskab til materialer, råvarer, produkter og processer biokemi, uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner udvalgte kemiske og bioteknologiske produkter samt stoffers kemiske og fysiske egenskaber projektstyring og organisering regnskab og driftsøkonomi Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse medvirke ved planlægning og udførelse af forsøg med produktioner ud fra givne produktspecifikationer og råvarer anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger analysere og afprøve, og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og bioteknologiske produkter kan opstille energi og massebalancer på udvalgte processer vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici for såvel produktionspersonale som produkt udarbejde metodeforskrifter formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan: deltage i projektarbejde udfærdige forsøgsbeskrivelser til optimering af enkle processer formidle resultater fra udviklingsarbejde deltage i udarbejdelse af produktionsplaner deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Procesteknolog Side 23 af 34 August 2013

24 Tema P6 Styring og regulering Omfang: Formål: 7,5 ECTS-point. De studerende gives praktisk indsigt i styring og regulering af forsøgs- og produktionsanlæg (i pilotskala). Status Forudsætninger Læringsmål: Obligatorisk Fællesdelen samt P1 P5 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling praktisk reguleringsteknik og styring af processer Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: dimensionere udvalgt procesudstyr anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsætter anvende dataopsamling med udvalgt dataopsamlingsudstyr og kommercielt computerprogrammel i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg konfigurere og indstille regulatorer udarbejde metodeforskrifter foretage optimeringer på enkle procesanlæg og vurdere samspillet mellem proces og reguleringstype opstille kravspecifikationer Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan: planlægge, udføre og dokumentere indkøring af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings- og reguleringstekniske arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og drift af forsøgs- og produktionsudstyr Tema P7 Proces- og ressourceoptimering Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende lærer at opstille forsøgsplaner, opsamle måledata og beregne resultater til optimering af udvalgte produktionsprocesser og ressourceforbrug Obligatorisk Fællesdelen samt P1 P6 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: udvalgte enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber Procesteknolog Side 24 af 34 August 2013

25 regnskab og driftsøkonomi Miljøstyringsstandarder Livscyklusanalyser Ressourcer anvendelse, optimering og erstatningsmuligheder Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: dimensionere udvalgt procesudstyr medvirke ved kvalificering af produktionsudstyr og validering af processer og metoder udarbejde metodeforskrifter kan opstille energi og massebalancer på udvalgte processer foretage optimeringer på enkle procesanlæg og vurdere samspillet mellem proces og reguleringstype anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger på udviklings- og optimeringsforsøg opstille kravspecifikationer formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Planlægge og indsamle valide måledata til kortlægning af ressourceforbrug Opstille energi- og massebalancer i forbindelse med ressourceforbrug Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan: planlægge, udføre og dokumentere indkøring af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg vurdere målingers validitet, herunder selvstændigt inddrage relevante statistiske metoder kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb deltage i driftsoptimering, herunder energi- og kapacitetsmålinger udfærdige forsøgsbeskrivelser til optimering af enkle processer indsamle data for logistikanalyser i en produktion deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb deltage ved kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Være kompetent aktiv deltager i virksomhedens miljøstyringsaktiviteter Procesteknolog Side 25 af 34 August 2013

26 Tema P8 Klargøring, indkøring og anvendelse af pilotanlæg Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende gives kompetencer til at arbejde med klargøring, indkøring og anvendelse af pilotanlæg Obligatorisk Fællesdelen samt P1 P7 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog har viden om: udvalgte enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage, ud fra kendskab til materialer, råvarer, produkter og processer Stofoverførselsprocesser med hovedvægt på absorption, inddampning og destillationsprocesser Fase- og ligevægtsdiagrammer for absorption og destillationsprocesser Ligevægtstrin og kolonnetyper Ressourceforbrug ved kolonneprocesser Styring og regulering af kolonneprocesser Færdigheder - Den uddannede procesteknolog kan: medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse deltage i kvalitetssikring af måledata og fejlfinding på anvendt måleudstyr udarbejde metodeforskrifter medvirke ved planlægning og udførelse af forsøg med produktioner ud fra givne produktspecifikationer og råvarer anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger analysere og afprøve, og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og bioteknologiske produkter vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici for såvel produktionspersonale som produkt opstille kravspecifikationer anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger og udføre risikovurderinger på mindre anlæg formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation medvirke ved kvalitetskontrol herunder prøvetagning samt mundtligt og skriftligt formidle resultaterne heraf Planlægge forsøg og i praksis indkøre anlæg til opstillede produktkrav, herunder foretage nødvendige målinger/analyser Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan: planlægge, udføre og dokumentere indkøring af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og Procesteknolog Side 26 af 34 August 2013

27 organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb deltage i driftsoptimering, herunder energi- og kapacitetsmålinger deltage i udarbejdelse af produktionsplaner indsamle data for logistikanalyser i en produktion deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage ved kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser Indkøre pilotanlæg til produktkrav ud fra viden om ligevægtstrin, ressourceforbrug og styring/regulering af kolonneprocesser 4.0 Retningslinjer for praktikkens gennemførelse på procesteknologuddannelsen Procesteknologuddannelsen afsluttes med praktik i virksomhed af 15 ECTS-point varighed efterfulgt af et afslutningsprojekt af 10 ECTS-point varighed. 4.1 Formål med praktik Formålet er at den studerende arbejder med fagligt relevante problemstillinger i en privat eller offentlig virksomhed og derved opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner Mål De gældende mål for praktikperioden Viden Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog har viden om virksomhedens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Færdigheder Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog kan anvende teoretisk viden i praksis, og kommunikere på tværs i organisationen Kompetencer Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog kan tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til branchen og uddannelsen, samarbejde fagligt, med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund, planlægge, udføre og dokumentere studieretningsrelevante opgaver, herunder vurderer resultater, foreslå ændringer og optimeringer. arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt Procesteknolog Side 27 af 34 August 2013

28 4.1.2 Praktik i virksomheden Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Læringen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution. Fravær Der er mødepligt i praktikperioden. Kun sygdom, barns første og/eller anden sygedag og akutte læge- og tandlægebesøg er lovlig grund til fravær. Fravær meldes til uddannelsesinstitutionens praktikvejleder og til praktikvirksomheden ud fra de regler, der gælder på praktikstedet. Der kan i særlige tilfælde aftales enkelte fridage. Ved væsentligt fravær, kan uddannelsestiden forlænges svarende til fraværsperioden. 4.2 Krav til de involverede parter Kontaktpersoner Uddannelsesinstitutionen udpeger en kontaktperson (praktikkoordinator), som rådgiver virksomheden om praktikken. Virksomheden udpeger en person (praktikvejleder), der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. 4.3 Uddannelsesplan Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsender virksomheden planen til godkendelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår problemer med godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra uddannelsesinstitutionen. Planen skal være endeligt godkendt i løbet af de første 4 uger af praktikperioden Ansvar Her følger en beskrivelse af ansvarsfordelingen mellem uddannelsesinstitutionen, virksomheden og den studerende Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen udpeger en Praktikkoordinator, som rådgiver den studerende og virksomheden om praktikken. Praktikkoordinatoren på uddannelsesstedet står for den overordnede koordinering af praktikpladser på uddannelsen; Procesteknolog Side 28 af 34 August 2013