Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked"

Transkript

1 Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse, blev få ved med at være arbejdsløse i lang tid. At langtidsledigheden har ligget lavt i kriseårene er tegn på, at den danske flexicurity-model fungerer som et værn mod marginalisering. Den danske flexicuritymodel har skabt et meget fleksibelt arbejdsmarked med en lav grad af marginalisering. Det er en model, der er værd at holde fast i. af chefanalytiker Erik Bjørsted 22. december 21 Analysens hovedkonklusioner Krisen har taget hårdt på dansk vækst og beskæftigelse. Den danske beskæftigelse var nærmest i frit fald fra 28 til 21, hvor beskæftigelsen faldt med 1. personer. Samtidig voksede arbejdsløsheden med 1. personer. Selv om arbejdsløsheden voksede voldsomt under krisen, har stigningen i langtidsledighed været relativt begrænset. Stigningen i langtidsledighed set i forhold til stigningen i arbejdsløsheden er blandt de allerlaveste i EU. Langtidsledigheden har i Danmark over en årrække været blandt de laveste i Europa, og også blandt de unge har Danmark en af de laveste andele af langtidsledige unge i Europa. Blandt de arbejdsløse unge mellem 1 og 24 år i Euroområdet har ca. 39 pct. været ledige i mindst et år. I Danmark er denne andel kun ca. 9 pct. Ligeledes ligger Danmark i den lave ende målt på, hvor mange unge der hverken er i job eller i gang med uddannelse. Den danske flexicurity-model har sikret, at marginaliseringen på arbejdsmarkedet har været relativt begrænset på trods af den alvorlige krise. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Krisen tog hårdt på vækst og beskæftigelse Da den økonomiske krise ramte Danmark i 28, kunne det hurtigt mærkes på væksten og beskæftigelsen. BNP faldt i løbet af kort tid med,8 procentpoint, hvilket er en drastisk nedgang. Med nedgang i produktionen fulgte nedgang i beskæftigelsen. Og samtidig voksede arbejdsløsheden hurtigt og voldsomt. Den danske lønmodtagerbeskæftigelse var nærmest i frit fald fra 28 til 21, hvor beskæftigelsen faldt med 1. personer. Samtidig voksede arbejdsløsheden med 1. personer. At faldet i beskæftigelsen var større end stigningen i arbejdsløsheden, skyldes, at arbejdsstyrken blev reduceret. Der var bl.a. mange unge, som i løbet af krisen gik i gang med en uddannelse. Ledigheden stabiliserede sig i løbet af 21, men lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte med at falde og nåede først bunden i foråret 213, hvor den var faldet med knap 18. personer. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen og arbejdsløsheden (målt ved bruttoledighed) fra 28 til Figur 1. Udvikling i bruttoledighed, lønmodtagerbeskæftigelse og arbejdsstyrke siden krisen Bruttoledighed (Fuldtidspers.) 18. Beskæftigelse (1. pers.) Bruttoledighed (Venstre akse, 1. pers.) Lønmodtagerbeskæftigelse (Højre akse, 1 pers.) 2. Anm: Der ses på månedsdata. Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Når man ser på internationalt sammenlignelige tal, blev den danske beskæftigelse reduceret med 6,6 procentpoint, som det fremgår af figur 2. Her kan man se, at det danske beskæftigelsesfald ligesom faldet i BNP ligger markant over de lande, som vi normalt sammenligner os med og kun er overgået af gældsplagede lande i Sydeuropa samt flere af de østeuropæiske lande. At den danske beskæftigelse faldt så voldsomt under krisen, hænger sammen med flexicuritymodellens struktur. I Danmark har vi meget fleksible ansættelsesforhold, dvs. generelt korte opsigelsesvarsler og ikke store, dyre fratrædelsesordninger. Det er relativt nemt for arbejdsgiverne hurtigt at afskedige medarbejdere og tilpasse arbejdskraften til det økonomiske klima. Når en lavkonjunktur rammer dansk økonomi vil beskæftigelsen derfor falde hurtigt og kraftigt, fordi lønmodtagernes lave grad af beskyttelse mod at blive fyret, gør det nemt for virksomhederne at afskedige ansatte. 1 Alternativt til bruttoledigheden, som er det gængse mål for arbejdsløsheden herhjemme, kan man også tage udgangspunkt i AKU-ledigheden og AKU-beskæftigelsen, som er undersøgt vha. spørgeskemaer og er internationalt sammenlignelige. Forskellen på de forskellige mål for ledighed og beskæftigelse fremgår af boks 1. Hvad enten man ser på brutto- eller AKU-ledighed er billedet dog nogenlunde det samme. 2

3 Figur 2. Relativt fald i beskæftigelse LVT DNK Euro EU-28-2 Relativt fald i beskæftigelsen Anm.: Der ses på faldet i beskæftigelse fra den toppede til det ramte bunden under krisen. Kilde: AE på baggrund af Eurostat På trods af det store jobtab er få blevet fanget i langtidsledighed Arbejdsløshed har naturligvis konsekvenser for de mennesker, der mister deres job og oplever nedgang i deres indkomst. Fra et samfundsperspektiv er arbejdsløshed imidlertid ikke så problematisk, hvis det blot er en kort overgang. Hvis de arbejdsløse derimod er ledige i lang tid, og mange bliver fanget i langtidsledighed, er arbejdsløsheden imidlertid et større samfundsøkonomisk problem. Langtidsledige står nemlig ikke højt på arbejdsgivernes ønskeseddel over nye medarbejdere. Det skyldes for det første risikoen for, at de langtidslediges færdigheder og kompetencer forfalder, når de ikke har været brugt længe. For det andet går man som ledig også glip af den uformelle uddannelse, der foregår på arbejdspladsen, mens man er væk. Sidst, men ikke mindst, kan arbejdsgivere betragte langtidsledighed som et negativt signal. Altså kan langtidsledige blive opfattet som mindre attraktive, fordi andre arbejdsgivere ikke har hyret dem i løbet af deres ledighedsperiode. Dermed kan langtidsledigheden i sig selv spænde ben for, at den ledige kommer i job. Langtidsledighed er vanskelig at få bugt med. Hvis et land som følge af en krise oplever en stor stigning i langtidsledigheden, kan det være svært at reducere arbejdsløsheden igen. I yderste konsekvens risikerer man, at arbejdsløsheden når et højere underliggende strukturelt niveau. Det betyder, at den arbejdsløshed, man oplever, når der hverken er krise eller højkonjunktur, risikerer fremadrettet at være højere, end man ellers har været vant til. En højere strukturel ledighed mindsker vækstpotentialet i økonomien. Derudover bliver det også vanskeligere at skabe sunde offentlige budgetter, hvis man fremadrettet skal bruge flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse og får færre skatteindtægter fra lønindkomst. Det er derfor helt afgørende, at man undgår, at alt for mange arbejdsløse fanges i langtidsledighed. Ser man på, hvordan langtidsledigheden herhjemme har udviklet sig igennem krisen, er billedet faktisk ganske positivt. På trods af den store nedgang i beskæftigelsen og den stigende ledighed under krisen, har stigningen i langtidsledigheden været relativt begrænset i Danmark sammenlignet med andre lande. 3

4 Langtidsledige er defineret som personer, der har været ledige i mindst et år. Før krisen satte ind, lå langtidsledigheden på omkring, pct. af arbejdsstyrken. I 212 toppede langtidsledigheden og udgjorde da ca. 2,2 pct. af arbejdsstyrken altså en stigning på 1,7 pct. point. 2 Set i forhold til den store stigning vi har haft i ledigheden, har stigningen i langtidsledigheden været relativt begrænset, når vi sammenligner med andre lande i EU. Det fremgår af figur 3, som viser stigningen i langtidsledighedsprocenten i forhold til stigningen i ledighedsprocenten. Når stigningen i langtidsledighed er høj i forhold til stigningen i ledigheden, kan man sige, at gennemslaget fra ledighed til langtidsledighed er stort. Figur 3. Stigning i langtidsledigheden ved en stigning i ledigheden på 1 pct. procentpoint,9,8,7,6,,4,3,2,1, DNK LTU GBR LVA MLT BGR PRT EU28 HRV EA19 ROU IRL,9,8,7,6,,4,3,2,1, Anm: Gennemslag fra ledighed til langtidsledighed er udregnet som forholdet mellem ændringen i langtidsledigheden fra national bund til top i perioden ift. ændringen i den generelle ledighed fra national bund til top i samme periode. Ved at se på ændringen i ledighed og langtidsledighed fra bund til top i stedet for udviklingen over samme periode, tager man højde for den tilpasning, der nødvendigvis må være, for at ledighed slår gennem til langtidsledighed. Tyskland har ikke oplevet en stigning i langtidsledigheden og er derfor udeladt i figuren. Kilde: AE pba. Eurostat For EU som helhed har gennemslaget fra ledighed til langtidsledighed været omkring 6 pct. I flere af de gældsplagede lande har stigningen i langtidsledigheden været på mere end 7 pct. af stigningen i den samlede ledighed. I Danmark har stigningen i langtidsledigheden været ca. 4 pct. af stigningen i ledigheden. Det er i den lave ende sammenlignet med de andre lande i EU. Danmark er hurtigst til at få arbejdsløse i job Mens arbejdsløsheden altså steg voldsomt i kriseårene, har stigningen i langtidsledighed været relativt begrænset. Forklaringen på, at stigningen i langtidsledigheden på trods af det store jobtab herhjemme har været relativt begrænset, er, at Danmark er blandt de hurtigste lande i Europa til at få de arbejdsløse hurtigt i arbejde igen. De seneste tal fra Eurostat tilsiger faktisk, at vi er de hurtigste i EU. Det fremgår af figur 4. Af de personer der var arbejdsløse i 1. kvartal 21, var således knap 38½ pct. kommet i beskæftigelse det næste kvartal, hvilket er den højeste andel i EU. I den anden ende af skalaen finder vi mange af de sydeuropæiske lande, som har mindre fleksible og dynamiske arbejdsmarkeder end Danmark. 2 Der er regnet på AKU-ledigheden, for at kunne sammenligne stigningen med andre lande. 4

5 Figur 4. Andel af arbejdsløse, som er kommet i job LAT DEN Andel arbejdsløse i arbejde Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Når man ser på, hvordan det er gået med langtidsledigheden de senere år, siger det noget om, hvor god flexicurity-modellen har været til at forhindre, at alt for mange skubbes ud på kanten af arbejdsmarkedet under krisen. Det er tegn på, at de underliggende strukturer på det danske arbejdsmarked er meget sunde. Danske unge har et godt fodfæste på arbejdsmarkedet En anden indikation af, at flexicurity-modellen sikrer en lav grad af segmentering på det danske arbejdsmarked, er den forholdsvis lave ungdomsledighed. De unge er den aldersgruppe, som har været hårdest ramt af krisen herhjemme, men Danmark har igennem en lang årrække haft én af de laveste ledighedsprocenter for unge i Europa, og det har Danmark fortsat på trods af krisen. Det fremgår af figur A og B, som viser arbejdsløshedsprocenten for de 1-24 årige og de 2-29 årige. Figur A. Ledigheden for de 1-24 årige MAL DEN LAT EU-28 Euro-19 Anm. Der ses på arbejdsløsheden i 214 for de 1-24 årige. Kilde: AE på baggrund af Eurostat år Figur B. Ledigheden for de 2-29 årige MAL DEN LAT EU-28 EURO-19 Anm.: Der ses på arbejdsløsheden i 214 for de 2-29 årige. Kilde: AE på baggrund af Eurostat år Endnu mere opmuntrende er det dog, at Danmark ligeledes har én af de laveste andele af langtidsledige unge i Europa.

6 Blandt de arbejdsløse unge mellem 1 og 24 år i Euroområdet har ca. 39 pct. været ledige i mindst et år. I Danmark er denne andel kun ca. 9 pct., hvilket er den tredje laveste andel af langtidsledige unge i EU. Det fremgår af figur 6. Det er specielt i de gældsplagede lande, at mange unge er fanget i langtidsledighed. Grækenland og Italien har de højeste andele af langtidsledige, hvor ca. 6 pct. af de unge arbejdsløse samtidig er langtidsledige. Figur 6. Andel ledige 1-24 årige, som er langtidsledige DEN LAT MAL EU-28 Euro19 Andel 214 Anm.: Langtidsledige er defineret, som arbejdsløse, som har været ledige i minimum 12 måneder. Kilde: AE pba. Eurostat. Når man ser på de lidt ældre unge, de 2-29-årige, tegner sig det samme billede som for de 1-24 årige. I Euroområdet er andelen af langtidsledige unge i alderen 2-29 år på ca. 46 pct., mens andelen i Danmark er ca. 18 pct. Det placerer igen Danmark som nr. 3 på listen over lande med lavest andel af langtidsledige unge. Som supplement til arbejdsløshedstallene kan det være nyttigt at se på gruppen af alle unge, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse og sætte det tal i forhold til antallet af unge i befolkningen. Forholdet mellem antallet af unge, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse og antallet af unge i befolkningen, er kendt som en NEET-rate (Neither in Employment, Education or Training). Andelen af unge, som ikke er i gang med en uddannelse og heller ikke er i job, er vist i figur 7A og 7B for de forskellige EU-lande. Disse NEET-statistikker ændrer dog ikke på konklusionen om, hvordan de unge herhjemme klarer sig. Sammenlignet med andre EU-lande, er det en lille andel af de danske unge, der ikke er i gang med enten en uddannelse eller er i job. For de 1-24-årige er det,8 pct., som hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse og for de 2-29-årige er andelen 1,4 pct. Det er væsentligt bedre end gennemsnittet for EU-landene, hvor 12, pct. af de 1-24-årige og 2,4 pct. af de 2-29 årige hverken er i job eller i gang med en uddannelse. I de gældsplagede sydeuropæiske lande står det meget værre til. Her er én ud af fem mellem 1-24 år hverken i job eller under uddannelse, mens det er mere end hver tredje af de 2-29-årige. 6

7 Figur 7A. NEET-rate for 1-24-årige BGR HRV ROU IRL EA19 EU28 PRT LVA GBR MLT LTU DNK Kilde: AE pba. Eurostat. pct. pct. Figur 7B. NEET-rate for 2-29-årige BGR HRV ROU IRL EA19 EU28 LVA PRT LTU GBR MLT DNK Kilde: AE pba. Eurostat. Den danske flexicurity-model har fungeret som et værn mod marginalisering Det danske arbejdsmarked har reageret forholdsvis voldsomt på den økonomiske krise faktisk en hel del voldsommere end gennemsnittet for EU-landene. Men selv om arbejdsløsheden er vokset hurtigt og meget, har de virkelig alvorlige skadesvirkninger på langtidsledighed og ungdomsledighed været relativt begrænsede. Både hvad angår unge og personer, som har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid, står Danmark forholdsvis stærkt sammenlignet med andre EU-lande. Fra et samfundsperspektiv er det en god ting, at arbejdsmarkedet hurtigt kan justere sig efter en faldende produktion i hvert fald så længe, de arbejdsløse hurtigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen, så snart den værste krisetid er forbi. Ideen med flexicurity-modellen er netop, at beskæftigelsen hurtigt falder, når det går dårligt, og at den atter vil vokse hurtigt, når tiderne bliver bedre også selvom væksten ikke er så kraftig. Det sidste har netop været tilfældet de seneste to år. Siden beskæftigelsen ramte bunden i 213, er den vokset med mere end 74. personer til trods for, at opsvinget ikke er så kraftigt endnu. Faktisk har beskæftigelsen været stigende næsten uafbrudt 29 måneder i træk. De lempelige afskedigelsesregler herhjemme gør det nemlig relativt risikofrit for virksomhederne at begynde at ansætte medarbejdere, når der tegner et opsving. Hvis opsvinget alligevel skulle udeblive, kan virksomhederne jo nemt fyre medarbejdere igen. Samtidig med at beskæftigelsen er vokset relativt kraftigt de seneste to år, er selve arbejdsstyrken også begyndt at vokse igen. Under krisen startede flere i uddannelse og dermed stod de ikke rådighed for arbejdsmarkedet. På det seneste er antallet af hænder der er til rådighed for arbejdsmarkedet dog vokset. At selve arbejdsstyrken på den måde justerer sig ind efter, hvordan det går i økonomien er med til at illustrere, hvor elastisk det danske arbejdsmarked er. 7

8 Den danske flexicurity-model ser altså ud til at have virket under krisen. Den store stigning i arbejdsløsheden er ikke en grund til at dømme flexicurity-modellen fallit faktisk tværtimod. Den store stigning i arbejdsløsheden ser nemlig ikke ud til at have forplantet sig i en mere strukturel langtidsledighed. Den danske flexicurity-model har altså sikret, at segmenteringen af arbejdsmarkedet har været relativt begrænset på trods af den alvorlige krise. Boks 1. Anvendte ledighedsbegreber i Danmark I Danmark anvendes tre forskellige ledighedsbegreber. Den registrerede ledighedsstatistik, der omfatter netto- og bruttoledigheden, er en månedlig totaloptælling baseret på data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Udover den registrerede ledighed opgøres Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er en stikprøvebaseret international anvendt definition. Nettoledighed Den registrerede nettoledighed måler antallet af årige jobklare modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp opgjort i fuldtidspersoner. Det betyder, at nettoledigheden dækker personer, der skønnes jobklare og ikke er i aktivering. Den registrerede nettoledighed bliver opgjort hver måned. Bruttoledighed Den registrerede bruttoledighed måler ligesom nettoledigheden - antallet af årige personer der modtager dagpenge fra en a-kasse eller som er jobklare kontanthjælpsmodtagere opgjort i fuldtidspersoner. Derudover medregner bruttoledigheden også personer i aktivering. Den registrerede bruttoledighed bliver opgjort hver måned. AKU-ledigheden Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledighed) er en stikprøveundersøgelse blandt danskere i alderen 1-64 år. AKUledigheden følger en international anvendt definition og bliver opgjort kvartalsvis og månedvis. Fordi AKU-ledigheden opgøres internationalt, kan den benyttes til at sammenligne ledigheden mellem forskellige lande. Ledige efter denne definition er personer, der 1) ønsker et arbejde, 2) har søgt job indenfor de seneste fire uger, 3) kan tiltræde et job indenfor de næste to uger. Det betyder, at AKU-ledigheden bl.a. fanger personer, som ikke modtager dagpenge og ikke har ret til kontanthjælp, som arbejdsløse. AKU-ledigheden vil imidlertid ikke fange unge, som har mistet modet og ikke søger arbejde, fordi de ikke tror, de kan få et. Heller ikke unge i løntilskud eller virksomhedspraktik, der ikke opfatter sig som arbejdsløse. Derudover kan der være unge på sidelinjen, som ikke indgår i ledighedstallene, fordi de har andre problemer i deres liv, som fx psykiske problemer, problemer med stoffer, alkohol eller kriminalitet eller simpelthen midlertidigt har opgivet at få et arbejde. Modsat kan der også være studerende i arbejdsløshedstallene. Studerende uden arbejde er indeholdt i arbejdsløshedstallene. Alle uanset om de er studerende eller ej, der opfylder de tre kriterier ovenfor bliver i Eurostats tal opfattet som arbejdsløse. Illustration: De tre ledighedsbegreber i Danmark Bruttoledighed (Nettoledige + aktiverede) AKU-ledighed (Ønsker et arbejde, har søgt job, kan tiltræde) Nettoledighed (Modtagere af dagpenge, jobklare kontanthjælpsmodtagere) 8

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet

Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Tema: Den danske flexicurity-model Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Den danske flexicurity-model Udgivet af AE

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

3 ud af 4 kontanthjælpsmodtagere

3 ud af 4 kontanthjælpsmodtagere Over 1. skjulte ledige kontanthjælpsmodtagere 3 ud af 4 kontanthjælpsmodtagere regnes ikke som arbejdsløse De seneste arbejdsløshedstal viser, at der i juni 212 var ca. 34. kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte

Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Modsat det indtryk man ofte får i den offentlige og politiske debat, er der ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt. Der

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Stor andel af danskerne er i job

Stor andel af danskerne er i job I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling

11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling 11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling Fra d. 1. oktober træder kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i kraft. Ser man på antallet af kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling i Jobnet, som er

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere