Energipolitisk redegørelse Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken"

Transkript

1 Energipolitisk redegørelse 2012 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 9. maj 2012

2 1. Ny ambitiøs energiaftale der skaber en grøn økonomi i vækst Den 22. marts 2012 indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en ambitiøs og politisk bred energiaftale. Aftalen rækker helt frem til 2020 og med sin politiske bredde og i international sammenhæng markante ambitionsniveau skaber den stabile rammer, som er afgørende for, at der foretage de nødvendige investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet, energisystemet og i forskning, udvikling og demonstration af ny grøn energiteknologi. Energiaftalen er derved en helt central brik i den grønne omstilling af dansk energi i mange år fremover. Energiaftalen bidrager til at skabe grøn vækst i Danmark. Aftalens initiativer peger frem mod det langsigtede mål om en omstilling til vedvarende energi i Samtidig skal der sikres en fortsat høj forsyningssikkerhed i Danmark. Initiativerne i energiaftalen medfører markant øgede investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet på mia. kr. frem mod Det øger beskæftigelsen allerede fra og med i år og giver arbejdspladser, der fordeler sig over hele Danmark og har karakter af såvel videns- som produktionsarbejdspladser. Samtidigt bidrager aftalen til Danmarks klimapolitiske mål og bringer Danmark internationalt helt i front med hensyn til en grøn omstilling af specielt energisystemet. I denne forbindelse kan den danske omstilling blive et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Danmark kan vise, at en omstilling både teknisk og økonomisk kan realiseres. Hvis dansk energipolitik skaber ringe i vandet globalt, kan det betragtes som et betydeligt bidrag til kampen mod klimaforandringerne. Energieffektiviseringer og vedvarende energi skal gøre danske virksomheder og husholdninger mindre sårbare over for de stigende priser på fossile brændsler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber. Alle skal bidrage til finansieringen af initiativerne frem mod Men omkostningerne til energi vil stige i et tempo, der gør det muligt og økonomisk fornuftigt for alle både virksomheder og husstande at investere i mere energieffektive løsninger og vedvarende energi. I aftalen anviser forligsparterne, hvordan de ambitiøse energipolitiske målsætninger kan finansieres samtidigt med, at der tages vidtgående hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne og den langsigtede statsfinansielle holdbarhed. Udgifterne finansieres af forsyningssikkerhedsafgiften, en ny gas-pso samt via de eksisterende tariffer og el-pso øges. Forsyningssikkerhedsafgiften dækker al rumvarme dvs. varme fra både fossile brændsler og biomasse. Erhvervslivet kompenseres for forsyningssikkerhedsafgiften via reduktion i afgift på energi i produktionen. 1.1 Dansk energipolitik og EU-formandskabet Danmark har tidligere bidraget væsentligt til udviklingen i EU s energipolitik, ligesom den fælles europæiske energipolitik er blevet stadigt vigtigere for dansk klima- og energipolitik. Dette er også udgangspunktet for de energipolitiske prioriteringer under det danske formandskab frem til 1. juli

3 Overordnet arbejder Danmark for, at EU skal sætte et fælles mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050 som beskrevet i Low Carbon Road Map Mere konkret arbejder Danmark for, at målet om 20 pct. øget energieffektivitet i 2020 gøres bindende for medlemslandene, at der sikres en yderligere udbygning med vedvarende energi efter 2020, at den nødvendige fælles energiinfrastruktur planlægges og udbygges, og at EU s indre energimarked fungerer. Desuden arbejder Danmark i EU for, at EU viser globalt lederskab og hæver det fælles drivhusgasreduktionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990 på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling uanset udfaldet af de globale klimaforhandlinger. EU s Energy Road Map 2050 underbygger Low Carbon Road Map 2050 ved at vise, at en omstilling ikke vil være markant dyrere end at fortsætte status quo. De fleste af investeringerne vil ifølge EU-Kommissionen tjene sig hjem i form af lavere udgifter til energi herunder betydeligt lavere import af især olie og gas fra tredjelande. Kommissionens analyser er endnu ikke udarbejdet specifikt for Danmark. Det er regeringens holdning, at omstillingen til en energisektor baseret på vedvarende energi skal ske under hensyntagen til konkurrenceevne og solide offentlige finanser. Under EU-formandskabet arbejder Danmark særligt med EU s kommende energieffektiviseringsdirektiv, der skal udmønte 2020-målet. Det er vigtigt, at der fortsat arbejdes for fælles ambitiøse europæiske målsætninger på energieffektiviseringsområdet for at sikre ensartede rammevilkår i alle EU-lande. 2. Energieffektivisering en hjørnesten i dansk energipolitik I Danmark er vi gode til at udnytte energien effektivt. Det er billigere at bruge energien smart og effektivt end at udvide energiproduktionen unødigt. Derfor er et øget fokus på effektiv udnyttelse af energi et afgørende indsatsområde fremover. De tekniske muligheder for at realisere betydelige energieffektiviseringer er til stede. Energiaftalen indeholder tiltag, der skal sikre, at der både i bygninger og i erhvervslivet gennemføres energieffektiviseringer i forbindelse med køb af nyt udstyr, udskiftninger, renoveringer mv. Energiaftalens samlede initiativer resulterer i, at bruttoenergiforbruget reduceres med 7,6 pct. i 2020 i forhold til

4 Figur 1. Udviklingen i bruttoenergiforbrug (PJ) som følge af energiaftalen Med et lavere energiforbrug bliver virksomheder og husholdninger mindre udsatte over for stigninger i fremtidige energipriser. En øget energieffektivisering kan derfor alt andet lige være en fordel for både virksomhedernes konkurrenceevne og husholdningernes økonomi. Energiaftalen betyder, at energiforbruget begrænses mærkbart frem mod Besparelsen på det endelige energiforbrug i 2020 skønnes at være på ca. 6 mia. kr. Men reduktionen i energiforbruget kommer ikke uden, at virksomheder og husholdninger selv foretager store investeringer i energieffektiviseringer og ny VE-teknologi. Et centralt initiativ i energiaftalen er en yderlige forøgelse af net- og distributionsselskabernes spareindsats. I perioden øges besparelsesforpligtelserne med 75 pct., og i perioden øges forpligtelsen med på 100 pct. i forhold til indsatsen i Det svarer til, at energiselskaberne skal realisere energibesparelser i 2013 og 2014 på 2,6 pct. af det endelige energiforbrug ekskl. transport i forhold til indsatsen i Fra 2015 til 2020 stiger denne årlige forpligtelse til 2,9 pct. Til sammenligning foreslås i Kommissionens udkast til EU s Energieffektiviseringsdirektiv en årlig reduktion på 1,5 pct. Energiselskabernes indsats målrettes energieffektiviseringer og konvertering væk fra olie i eksisterende bygninger og erhverv. Der stiles mod indgåelse af en omkostningseffektiv aftale med energiselskaberne. Indberetningerne fra energiselskaberne for besparelser realiseret i 2010 viste, at brancherne nåede de forhøjede mål, der var blevet sat 1. januar 2010, selv om målene var mere end fordoblet i forhold til Også energieffektivisering af apparater og produkter i forhold til ecodesign- og energimærkningsdirektiverne er en omkostningseffektiv måde at opnå energibesparelser på. Danmark arbejder i EU bl.a. for, at de fælles europæiske minimumskrav hæves. 4

5 EU s energisparemålsætning For at realisere EU s energieffektiviseringsmålsætning i 2020 er der fastsat et vejledende energisparemål for alle medlemslande på 9 pct. af det endelige energiforbrug i perioden (begge inkl.) svarende til gennemsnitligt 1 pct. om året. Danmark indsendte i 2011 den anden nationale energieffektivitetshandlingsplan under Energiservicedirektivet til EU-Kommissionen. Handlingsplanen fra 2011 viser, at Danmark har opfyldt det mellemliggende mål for og også forventer at opfylde de samlede energisparekrav i direktivet for Energieffektivitet i danske virksomheder Danske virksomheder har generelt et lavt energiforbrug i forhold til virksomheder i andre lande. Det viser analyser fra bl.a. Nationalbanken og Det Internationale Energiagentur (IEA). Men der er fortsat et betydeligt energibesparelsespotentiale i erhvervslivet. En stor del af energibesparelserne er rentable, hvis de realiseres, når der fx alligevel skal renoveres. En analyse fra 2010 viser, at der er et besparelsespotentiale på hhv. 10, 15 og 32 pct. ved en simpel tilbagebetalingstid på hhv. 2, 4 og 10 år (Dansk Energianalyse og Viegand & Maagøe, 2010). Realiseringen af disse energibesparelser vil komme virksomhederne endnu mere til gode, hvis oliepriserne fremover stiger som forventet. Desuden vil en øget energieffektivitet bidrage til målsætningen om 100 pct. vedvarende energi i Med energiaftalen målrettes den øgede energispareindsats fra energiselskabernes side yderligere mod bl.a. erhvervslivet, så virksomheders muligheder for at opnå målrettet vejledning om energieffektivt indkøb af produktionsudstyr og om en energieffektiv tilrettelæggelse af produktionsgange styrkes. Samtidig giver indsatsen virksomheder mulighed for at opnå investeringstilskud til indkøb af energieffektivt udstyr. 2.2 Energieffektivisering i bygninger Fremover vil ambitiøse, energipolitiske målsætninger få stor betydning for byggesektoren. Målsætningerne kan kun indfries, hvis energiforbruget i bygningerne reduceres betragteligt, da bygningsmassen i dag forbruger omkring 40 pct. af det samlede energiforbrug. Danmark har med de nuværende energikrav til nybyggeri og frivillige lavenergiklasser lagt kimen til energirigtigt nybyggeri et godt stykke ud i fremtiden. Der eksisterer dog et stort energibesparelsespotentiale ved energirenovering af det eksisterende byggeri, som skal udnyttes. Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at potentialet for energibesparelser i eksisterende bygninger er på ca pct. frem mod En stor del af dette potentiale er rentabelt, hvis energiforbedringerne sker, når bygningen alligevel skal renoveres. I forlængelse af energiaftalen udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Energirenoveringsindsatsen frem til 2020 inddrages som en integreret del af det generelle renoveringsbehov. Strategien skal baseres på en samlet analyse af den eksisterende bygningsmasse, herunder mulige potentialer med henblik på at sikre, at strategien målrettes mod de mest omkostningseffektive indsatser. Denne analyse skal undersøge initiativer for bedre overholdelse af kravene i bygningsreglementet og anvendelse af ESCO-modeller. Strategien vil bl.a. se på incitamenter og barrierer for energirenovering, og den skal baseres på en undersøgelse af mulighederne for at stramme kravene til bygningskomponenter. Minimumskravene til disse bygningskomponenter fremtidssikres, så de afspejler fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. Der er afsat i alt 30 mio. kr. til arbejdet med den samlede strategi. Strategien drøftes i forligskredsen inden udgangen

6 Der skal også gøres en indsats for energirenovering af boliger på kort sigt. Derfor er det med Finansloven 2012 besluttet, at en ny støtteordning til energirenovering af boliger træder i kraft fra Der skal blandt andet ydes tilskud til udskiftning og energirenovering af eksisterende vinduer, visse former for vedvarende energi, fjernvarme, øget isolering af tag og isolering af hulmur. Ordningen vil gælde for eksisterende private helårsboliger for både ejere, andelshavere og lejere, herunder lejere i alment byggeri og privat udlejningsbyggeri.. Der afsættes 500 mio. kr. årligt i 2013 og Det offentlige skal være foregangseksempel i energispareindsatsen, som vil blive skærpet på området. For kommunernes og regionernes vedkommende eksisterer der frivillige aftaler med staten. Disse aftaler skal evalueres i 2012, hvorefter der vil blive taget stilling til, hvordan indsatsen bedst skærpes. 2.3 Igangsatte initiativer for energieffektiviseringer i bygninger får betydelig virkning fremover I august 2011 trådte en ny frivillig lavenergiklasse Bygningsklasse 2020 i kraft. Klassen bliver standardkrav i 2020, og derfor vil den i de kommende år sætte retningen for udviklingen af byggeriet. Med 2020-klassen er det muligt at opføre lavenergibyggeri med et energiforbrug, som er ca. 50 pct. lavere end standardkravene i dag. Med udmøntningen af 2020-klassen er Danmark det første land, der har omsat EU s mål om, at der i EU i 2020 skal være opstillet konkrete energikrav, der sikrer et energiforbrug på næsten nul til en konkret og bygbar lavenergiklasse. I 2011 blev det fælles nordiske innovationsprogram Nordic Built igangsat. Programmet skal identificere og udvikle nordiske styrkepositioner inden for nordisk energieffektivt byggeri. Udviklingen af programmet er foregået i tæt dialog med den nordiske byggebranche. Danmark indledte i 2011 sin deltagelse i EU-initiativet Build Up Skills, der skal udvikle nationale køreplaner for styrkelse af kompetencerne i bygge- og installationsfagene inden for energieffektivitet og brug af vedvarende energi i bygninger. Efter evalueringen af energispareindsatsen i 2008 startede en omlægning af energimærkningsordningen. Det resulterede i en ny bekendtgørelse om energimærkningen af bygninger, som trådte i kraft i februar Herefter blev der sat et arbejde i gang med ændring af IT-systemerne til energimærkningen. Formålet med ændringen af IT-systemerne er at gøre energimærkningerne mere brugervenlige og anvendelige. Dette arbejde forventes afsluttet i foråret I forlængelse heraf er der i 2012 fremsat forslag om en ændring af det lovgrundlag, som energimærkningsordningen hviler på. Forslaget udvider bl.a. kravet om annoncering af energimærker til at gælde ved udleje af bygninger m.v. og om indførelse af bødesanktion ved misligholdelse af kravet om udarbejdelse af energimærkninger, annoncering heraf mv. Der er tale om en implementering af EU s bygningsdirektiv. Formålet er at sikre en effektiv brug og håndhævelse af bygningsdirektivets krav og værktøjer til fremme af energieffektiviseringer i bygninger. I 2011 blev vinderen af projektet Nordisk Energikommune 2011 kåret. Danmark er initiativtager til projektet, der sætter fokus på bæredygtige energiløsninger og grøn vækst i nordiske kommuner og bidrager til at under- 6

7 strege vigtigheden af den lokale handling på energiområdet. Albertslund Kommune vandt med Albertslundkonceptet om energirenovering af boliger fra 1960 erne og 1970 erne. 3. Vedvarende energiproduktion, elektrificering og omstilling i transportsektoren Med energiaftalen er der taget markante energipolitiske initiativer på fire indsatsområder, der i en omstilling til 100 pct. vedvarende energi er uomgængelige. Ud over energieffektivisering, som er behandlet i afsnit 2, er det udbygning af vedvarende energi, elektrificering samt forskning, udvikling og demonstration af nye grønne energiteknologier. 3.1 Udbygning af vedvarende energi Som led i EU's klima- og energipakke påtog Danmark sig i 2008 at øge andelen af vedvarende energi (VE) fra ca. 17 pct. i 2005 til 30 pct. af det endelige energiforbrug i Det var den næsthøjeste stigning i noget EU-land. Danmarks VE-andel af det endelige energiforbrug steg fra ca. 20 pct. i 2009 til ca. 22 pct. i Energiaftalen sikrer, at Danmark opfylder sit VE-mål i Aftalens initiativer resulterer i, at målet opfyldes med godt 35 pct. vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2020, og knapt 50 pct. af Danmarks elforbrug vil være dækket med vindkraft. Det samlede forbrug af fossile brændsler falder med ca. 25 pct. i 2020 i forhold til Fokuseres der på anvendelsen af kul, reduceres kulforbruget med ca. 60 pct. i 2020 i forhold til i dag. Det er regeringens ambition, at den danske energi- og transportsektor i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi. Energiaftalens initiativer er vigtige skridt på vejen til dette mål. Figur 2. VE-andel af det endelige energiforbrug som følge af energiaftalen Vindkraft I Danmark har vi særligt gode forudsætninger for vindkraft med gode vindressourcer, store lavvandede havområder og med mange virksomheder involveret i udviklingen og produktionen af vindmøller. Derfor indeholder energiaftalen en betydelig udbygning med havvind i form af udbud af i alt MW havmøller frem 7

8 mod 2020: 600 MW havmøller på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev. Havmølleparkerne forventes idriftsat i perioden Herudover skal der screenes arealer i kystnære områder samt fastsættes rammer for forsøgs- og produktionsmøller med henblik på etablering af 500 MW havmøller i disse områder frem mod Det er afgørende, at udbud af havvindmølleparker forberedes, markedsføres og gennemføres så optimalt som muligt. Derfor afsættes der med energiaftalen i alt 12 mio. kr. til at styrke indsatsen i forhold til udbud af havmøller. Med energiaftalen fortsætter også udbygningen med landvind. Udfordringen er først og fremmest at finde egnede pladser, herunder at udbygningen ikke bliver til gene for mennesker og natur. Derfor skal kommunernes planlægning af ny vindkraft på land understøttes. Et oplæg om, hvordan denne planlægning bedst kan styrkes, fremlægges i Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1800 MW. I samme periode forventes nedtaget gamle møller, således at merkapaciteten bliver 500 MW. Udvidelsen vil medføre en forøgelse af vindkraftproduktionen på land med ca. 20 pct. Økonomien er ganske god for landvind, og alt tyder på, at omkostningerne vil falde yderligere. Derfor er det med energiaftalen fastlagt, hvordan støtten til landvind reduceres. Biomasse, biogas og fjernvarme Biomassen er vigtig til erstatning af kul. På længere sigt er biomasse også vigtig til fleksibel elproduktion og i transportsektoren. Derfor forbedres med energiaftalen incitamenterne til at udskifte kul med biomasse i den centrale kraftvarmeproduktion ved at give øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere af varme. Aftalefriheden giver mulighed for, at producenter og aftagere kan dele den afgiftsmæssige fordel, der følger af et kraftvarmeværks omstilling fra fossile brændsler til biomasse. Samtidig skal det analyseres om de rette rammevilkår er til stede for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen fremlægges i En anden vigtig udfordring er at sikre udbygningen med biogas. Biogassen er både værdifuld for energisystemet og reducerer miljøproblemerne ved husdyrproduktionen. Desuden er det en teknologi, som Danmark er blandt de førende i. Derfor er parterne bag energiaftalen enige om at kickstarte biogasudbygningen ved bl.a. at forøge etableringstilskuddet fra 20 til 30 pct. Samtidigt gives biogassen bedre afsætningsmuligheder bl.a. til naturgasnettet, til procesformål i virksomheder og i transportsektoren. Desuden nedsættes en task force, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre fremdriften i energiaftalens ambitiøse hensigter vedr. udbygning af biogas. Med hensyn til fjernvarme er det i energiaftalen fastlagt, at regeringen inden udgangen af 2013 fremlægger en analyse af fjernvarmens rolle i det fremtidige energisystem. 8

9 Sol- og bølgeenergi På længere sigt vil andre VE-former som sol og bølgekraft også kunne spille en rolle i det danske energisystem. Både bølgeenergi og solenergi kan være værdifulde supplementer til vind og biomasse. Forskellige teknologier producerer på forskellige tidspunkter, og den spredning er værdifuld for det samlede energisystem. Men mindre VE-teknologier har fortsat brug for støtte. Derfor er der i energiaftalen afsat en pulje på i alt 60 mio. kr. i alt i til fremme af ny VE-teknologi. Heraf er 35 mio. kr. til fremme af ny VEteknologi i fjernvarme (fx geotermi og store varmepumper) og 25 mio. kr. til anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter i Individuel varmeforsyning: fra olie- og gasfyr til varmepumper, solenergi, mv. Der findes i dag op mod oliefyr i Danmark, og mange af dem er gamle og udtjente. Parterne bag energiaftalen er enige om, at udfasningen af oliefyr skal understøttes, fordi der findes økonomisk rentable alternativer. For at nå målet er der aftalt et stop for installation af olie- og gasfyr i nye bygninger fra Herefter vil der fra 2016 være stop for installation af oliefyr i eksisterende byggeri i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. I begge tilfælde vil der være dispensationsmulighed for bygninger, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. For at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende boliger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi er der i energiaftalen afsat en pulje på i alt 42 mio. kr. årligt i Puljen skal fremme, at individuel opvarmning i stigende grad fremover omstiller til særligt varmepumper og solenergi som erstatning for de fossilt baserede løsninger. Med hensyn til gasinfrastrukturen udarbejdes inden udgangen af 2013 en analyse af, hvordan den kan bruges fremover både i omstillingsperioden, hvor naturgas fortsat vil spille en rolle, men også hvordan infrastrukturen kan bruges, når biogas og andre vedvarende gasformer overtager naturgassens rolle. Vedvarende energi til procesformål i virksomheder Med energiaftalen etableres en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra Puljen skal fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med biomasse, varmepumper eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Der indføres også et tilskud på 30 mio. kr. årligt fra til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier. Initiativerne i energiaftalen medfører markant øgede investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet på mia. kr. frem mod Det vil give beskæftigelse til 700 personer allerede i 2012 og job i 2013 og Herefter forventes beskæftigelsen at blive øget til personer i perioden Beskæftigelsestallet for 2019 er fortsat positivt, men i 2020 er det negativt. Beskæftigelseseffekten vil fortsat være negativ efter Men hvis regeringens mål for 2050 skal realiseres, vil der efter 2020 skulle gennemføres yderligere initiativer med økonomisk betydning for den danske økonomi. 9

10 3.2 Omstilling af energisystemet til en højere grad af elektrificering Det danske energisystem har traditionelt være indrettet sådan, at energiproduktionen og energiinfrastrukturen løbende er blevet tilpasset forbruget af energi. Omstillingen til 100 pct. vedvarende energi medfører bl.a. en udbygning af vindkraft. Det stiller større krav til hele energisystemet, da vindkraft og solenergi er fluktuerende og ikke nødvendigvis til stede, når der er efterspørgsel efter el. Det er fortsat dyrt at lagre el med de eksisterende teknologier, så det er stadig nødvendigt at benytte andre produktionsteknologier som fx kraftværker fyret med biomasse eller kul til at udligne udsvingene. I 2011 steg vindkraftandelen i elforbruget fra 22 pct. til 28 pct. Som følge af energiaftalen stiger andelen frem til 2020 til 49,5 pct. Figur 3. Elforbrug fordelt på energikilder (korrigeret for elhandel) Den større mængde vindkraft medvirker, at elektricitet vil blive den dominerende energibærer i fremtidens energisystem med et deraf kraftigt voksende elforbrug. Derfor er der i de seneste år sat mange aktiviteter i gang både med mere fleksibilitet i elproduktionen, udbygning af eltransmissionsnettet og en videreudvikling af elmarkedet med øget fokus på fleksibelt elforbrug. Med energiaftalen er det besluttet at gennemføre en analyse af mulighederne for at fastholde elnettets høje funktionalitet i en situation med en stadigt stigende andel af vindkraft i elnettet, med særlig vægt på perioden efter Analysen skal ligge færdig inden udgangen af Videreudvikling og udbredelsen af smart grids Fremover skal el-systemet omstilles, så forbruget kan tilpasses produktionen. Væsentlige forudsætninger for en sådan omstilling er intelligent indpasning, lagring og styring af elproduktion og -forbrug. Sådanne løsninger går under betegnelsen smart grids. I Danmark har vi allerede erfaringer med og et godt udgangspunkt for en øget elektrificering og større mængder fluktuerende energi i energisystemet. Der anvendes desuden allerede i dag en vis grad af smart grids. Men denne fulde omstilling sker ikke natten over. For det første kræver ændringer i energiinfrastrukturen store og langsigtede investeringer. For det andet er en række af smart grid-teknologierne enten endnu ikke færdigudviklede eller endnu ikke afprøvede i større skala. Et intelligent elsystem testes i fuld skala på Bornholm det såkaldte EcoGrid-projekt. 10

11 Med energiaftalen er det besluttet, at der i 2012 udarbejdes en strategi for etableringen af smart grids i Danmark. Arbejdet vil bl.a. se på de 35 anbefalinger, som Smart Grid-Netværket bestående af de centrale aktører på området, afleverede i efteråret Danmark er førende inden for en række system- og markedsløsninger relevante for smart grids samt test og demonstration af nye løsninger. En strategi for smart grids vil kunne understøtte denne styrkeposition. En aktivering af forbrugernes potentielle, fleksible el-forbrug er centralt i udviklingen af smart grids og i forhold til at kunne reducere eller udskyde en række netinvesteringer, der alternativt ville kræves for at håndtere fremtidens elforbrug. Forudsætningen for at kunne bruge el fleksibelt og intelligent i forbrugerleddet er for det første, at der på forbrugsstedet dels installeres en fjernaflæst elmåler, som kan måle forbruget på minimum timebasis. For det andet skal der parallelt hermed installeres det nødvendige kommunikationsudstyr og IT-software, så elforbrugende installationer automatisk kobler ud eller ændrer sit forbrug, når prisen er høj eller kobler ind, når prisen er lav. Det er vigtigt, at udstyret anvendes, når det er rentabelt. Med afsæt i energiaftalen skal der som en del af smart grid-strategien søges indgået aftale med netvirksomhederne om en plan for fjernaflæste timeelmålere. El-baserede drivmidler i transportsektoren kan blive et væsentligt element i et vedvarende energi- og transportsystem system med el som primær energibærer. Særligt fordi de kan oplades fleksibelt. El-reguleringen skal effektiviseres og understøtte den grønne omstilling Med energiaftalen igangsættes et dybdegående eftersyn af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til både grøn omstilling til vedvarende energi, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Eftersynet skal afdække, om der er den rette balance mellem lovgivningen og elsektorens udfordringer ved både at vurdere, om de gældende hensyn varetages på den mest optimale måde, og om lovgivningen understøtter omstillingen til et energisystem med 100 pct. vedvarende energi i Det er med energiaftalen også besluttet, at der etableres en såkaldt engrosmodel, der skal fremme konkurrencen på elmarkedet. Det betyder bl.a., at elforbrugerne vil få én samlet regning, og at regningen kommer fra elhandelsvirksomhederne. Behovet for el-udvekslingsmuligheder med udlandet stiger i takt med graden af elektrificering I et elsystem med stor vindkraftproduktion er det hensigtsmæssigt at have god adgang til udveksling med elsystemer med meget vandkraft, fordi de kan fungere som lager for vindkraften. En ekstra forbindelse mellem Jylland og Norge på 700 MW er under etablering. Kablet vil fra 2014 bringe den samlede overførselskapacitet til Norge op på 1700 MW. Energinet.dk analyserer desuden, om der er økonomi i at udvide kapaciteten til Holland, Tyskland og Sverige. Det er i energiaftalen fastlagt, at der skal udarbejdes en analyse af muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser særligt med hensyn til kobling til udbygninger i Danmarks nabolande. Analysen fremlægges inden udgangen af

12 Udviklingsprojekter vedr. energiinfrastruktur EU-Kommissionen gav i 2010 tilsagn om støtte på op til 1,7 mia. kr. i støtte til etablering af to kabelforbindelser: forbindelse via havmølleparken på Kriegers Flak til Tyskland samt Cobra-kablet mellem det sydlige Jylland og Holland med eventuel mulighed for tilkobling af havmølleparker i området. Regeringen har også igangsat en række udviklingsprojekter vedr. eltransmissionsnettet med henblik på at kunne håndtere de markant større mængder vindkraft i Danmark. Fx er Energinet.dk begyndt at udbygge eltransmissionsnettet i Jylland med en ekstra 400 kv ledning mellem Tjele ved Viborg og Kassø ved den tyske grænse. Forbindelsen, der har ca. dobbelt så stor kapacitet, planlægges sat i drift ultimo EU-Kommissionen fremsatte i oktober 2011 et forslag om retningslinjer for en fælles europæisk energiinfrastruktur, der understøtter energiforsyningssikkerhed, velfungerende energimarkeder og indpasning af vedvarende energi. Med forslaget vendes fokus fra udbygning af infrastruktur i de enkelte medlemslande til udbygning mellem medlemslandene. Forslaget lægger op til, at EU-Kommissionen i perioden kan yde økonomisk støtte til energiinfrastrukturprojekter af fælles europæisk interesse inden for el, gas, olie og CO 2 (lagring). 12 strategiske infrastrukturkorridorer og områder, der kan karakteriseres som flaskehalse i Europa, prioriteres. 3.3 Et grønt erhvervsliv i vækst bl.a. med investeringer i energiteknologisk FU&D Da Det Internationale Energiagentur (IEA) i februar i år offentliggjorde sin analyse af dansk energipolitik, var budskabet for det første at IEA støtter Danmarks ambitiøse målsætning om en grøn omstilling af energi- og transportsektoren. IEA roste Danmark for at have anerkendt, at tiden med billig energi er ovre, men at en omstilling kræver investeringer. I det lys har IEA understreget, at Danmarks fortsatte energipolitiske førerposition i global sammenhæng bliver en udfordring, men at det vil være pengene værd. For det andet var det et hovedbudskab fra IEA, at Danmark er ét af de globalt førende lande, når det kommer til implementeringen af en veltilrettelagt energipolitik, der fremmer energieffektivitet og vedvarende energi. Denne førende position mener regeringen, at Danmark skal fastholde bl.a. så de grønne virksomheder i stigende grad har mulighed for fortsat at udvikle og derefter sælge grønne løsninger til et globalt marked med en stigende efterspørgsel efter netop grønne løsninger. En fortsat dansk førerposition i energipolitisk sammenhæng vil være et eksempel til efterfølgelse for andre lande. På den måde kan Danmarks indsats bidrage til større resultater end dem, vi isoleret set selv skaber resultater, der særligt er brug for i kampen mod klimaforandringer. Et eksempel på, at Danmarks hidtidige og nuværende energipolitiske indsats og erfaringer også bidrager til en grøn omstilling uden for vores egne grænser og at det styrker danske virksomheders muligheder for at sælge grønne løsninger er Danmarks netop etablerede samarbejde med Kina om det nye energicenter China National Renewable Energy Centre (CNREC), som skal bidrage til omstillingen af den kinesiske energiforsyning. Samarbejdsaftalen betyder bl.a., at Energistyrelsen skal bistå centret med danske erfaringer og ekspertise inden for udvikling, udbredelse og anvendelse af vedvarende energi. Samarbejdet forventes samtidigt at øge anvendelsen af løsninger fra danske virksomheder i Kina. 12

13 Investeringer i grøn energiteknologisk udvikling nu kan bidrage til velstand i fremtiden Investeringer i energiteknologisk forskning, udvikling, demonstration, innovation og markedsmodning er forudsætningen for, at danske virksomheder også fremover udvikler, producerer og sælger grønne energi- og klimateknologiske løsninger og dermed bidrager til at skabe grønne jobs i Danmark. Det er også forudsætningen for, at de traditionelt mere energiintensive erhverv kan opretholde eller udbygge en energieffektiv og konkurrencedygtig produktion. Den fortsatte udvikling af grønne, teknologiske løsninger skal medvirke til, at omstillingen til et samfund med 100 pct. vedvarende energi kan realiseres. Der er stadig nogle konkrete teknologiske udfordringer, der skal løses. Det gælder fx lagring af energi, konvertering af biomasse intelligent regulering af el-nettet, grønne transportformer og udviklingen af nye VE-teknologier. Undersøgelser viser, at test og demonstration fortsat spiller en afgørende rolle for virksomhedernes muligheder for at få deres produkter ud på markedet, og at fraværet af testmuligheder og ditto faciliteter udgør en af de væsentlige barrierer for at få nye teknologier på markedet (fx Oxford Research for DTU, oktober 2011). Konkret skal universiteter og grønne virksomheder kunne demonstrere ny teknologi i stor skala og adgang til testfaciliteter gennem programmer som fx Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP), Green Labs DK, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og Danmarks Strategiske Forskningsråd. For at understøtte kommercialiseringen af konkrete produkter og services inden for bl.a. grøn energiteknologi støtter regeringen også markedsmodning af testede løsninger gennem Fornyelsesfonden. Først når løsninger er solgt og taget i brug i større omfang opnås væsentlige effekter i forhold til klima og energi samt vækst og beskæftigelse. Fonden har 760 mio. kr. i perioden Danmark har muligheden for at blive kendt som et internationalt green lab, dvs. blive et af de lande, hvor internationale virksomheder og forskningsinstitutioner foretrækker at teste nye teknologier og nye metoder i fuld skala. Green Labs DK-programmet giver tilskud til etablering af storskala testfaciliteter til demonstration af nye teknologier. Programmet har 210 mio. kr. i Desuden er det med energiaftalen besluttet at afsætte i alt 9,5 mio. kr. i perioden til at støtte arbejdet på Samsø med demonstration af løsninger for en ø uafhængig af fossile brændsler. EUDP s projekter fremmer 2050-målsætningen via støtte til nye teknologier indenfor både forsyning, omdannelse til nye energibærere og lagring samt et effektivt og fleksibelt energiforbrug. Hovedvægten lægges på et element i udviklingskæden, der er dyrt og svært for private virksomheder at gennemføres alene: demonstrationen af, at den nye teknologi virker godt nok til, at den kan sættes i produktion. Regeringen har med Finansloven for 2012 derfor valgt at prioritere den energiteknologiske FUD&I-indsats med bevillinger på over en 1 mia. kr. Parterne bag energiaftalen er enige om at arbejde for et fortsat højt niveau for FUD&I i energiteknologi, der kan støtte en fortsat effektivisering af energianvendelse og fremme omkostningseffektive VE-teknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale. 13

14 Danmark arbejder desuden for, at midlerne til energirelateret forskning, udvikling og demonstration på EU s budget skal fordobles. Danmark lægger i denne forbindelse særlig vægt på midler til vedvarende energi, energieffektivisering og smart grids. Dansk energiteknologi har hidtil modtaget en stor andel af midlerne fra EU's forskningsprogrammer. Ministerudvalg for ny erhvervs- og vækstpolitik Regeringens ministerudvalg for en ny erhvervs- og vækstpolitik har udvalgt klima og energi som ét blandt flere erhvervsområder, der skal kortlægges som en særlig dansk styrkeposition. I denne forbindelse er der nedsat et vækstteam med deltagelse fra erhvervslivet. Vækstteamet skal bl.a. identificere muligheder for, hvordan vækstvilkårene på dette erhvervsområde kan forbedres. Vækstteamet forventes at kunne præsentere en konkret handlingsplan for ministerudvalget i Afgiftssystemet skal understøtte den grønne omstilling Energiafgifterne er et centralt element i Danmarks klima- og energipolitik, fordi de dæmper energiforbruget, fremmer vedvarende energi og tilskynder til udviklingen af grønne teknologier og produktionsmetoder. Derfor er det med energiaftalen besluttet at igangsætte en undersøgelse af det nuværende tilskuds- og afgiftssystem på energiområdet for at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system og mulighederne for at sikre de rette incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem. Afgiftssystemet skal som i dag fortsat fungere under hensyntagen til bl.a. danske virksomheders konkurrenceevne. Analysen skal være færdig i En transportsektor baseret på vedvarende energi i 2050 Transportsektoren er i Danmark fortsat næsten fuldstændigt afhængig af olie. Det er regeringens mål, at hele vores energiforsyning dækkes af vedvarende energi i 2050, herunder også transportsektoren. Hvordan den teknologiske udvikling på transportområdet bliver i de kommende år er afgørende for, hvilke vedvarende og omkostningseffektive transportteknologier, der kommer til at præge transportsektoren i fremtiden. Energistyrelsen har i februar 2012 afsluttet en rapport om alternative drivmidler til transport, herunder deres samfundsøkonomi, energieffektivitet og miljøbelastning. Analysen peger på, at frem mod 2020 og derefter kan især el, biogas og naturgas samfundsøkonomisk blive attraktive som drivmidler i transportsektoren i forhold til benzin og diesel. Elbaserede drivmidler er de mest energieffektive på grund af en høj virkningsgrad i motoren og en stigende vindandel i elforsyningen. I energiaftalen er det besluttet at etablere en pulje på 70 mio. kr. i årene , der skal understøtte flere ladestandere til el-biler, infrastruktur til brint og til gas i tung transport. Desuden skal der udarbejdes en samlet strategi for fremme af energieffektive køretøjer som fx elbiler. Herudover er der afsat 15 mio. kr. i til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen. Regeringen prioriterer også en samlet indsats i EU for at fremme elbiler med fokus på harmonisering og udrulning af ladeinfrastruktur. Udviklingen i transportteknologier afhænger i betydelig grad af en international indsats. Men det, der kan gøres nu, sætter regeringen også i gang nu også i lyset af, at transportsektoren skal bidrage til regeringens mål om en 40 pct. reduktion i Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 i forhold til niveauet i Som anført i regeringsgrundlaget vil regeringen fremsætte et forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på 14

15 personbiler, der understøtter en sammentænkning af den danske transportsektors infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer. Desuden vil regeringen fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvoraf en del af provenuet skal bruges på investeringer i den kollektive trafik herunder at gøre den billigere. Hertil kommer Transportministeriets pulje til initiativer til at reducere transportsektorens energiforbrug og CO 2 -udledning. Desuden er der i VE-direktivet vedtaget et særligt EU-mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i Direktivet er i december 2010 implementeret i dansk lovgivning. Herudover stiller EU s brændstofkvalitetsdirektiv krav om, at vugge til grav-udledningerne af CO 2 pr. energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til Med energiaftalen er det besluttet at ændre den gældende lov om biobrændstoffer, så der sikres en iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternativer, hvormed Danmark kan leve op til EU s forpligtelse. Analysen skal ligge færdig i Danmarks olie- og gasproduktion Selv om der i mange lande fokuseres på omstilling til vedvarende energi vil fossile brændsler dog fortsat spille en central rolle i energiforsyningen i de næste årtier. Egen udnyttelse af danske gasressourcer har desuden bidraget til at mindske Danmarks afhængighed af import. Siden 1995 har Danmark haft stort overskud på handelsbalancen for olie og gas, og frem til og med 2010 har staten haft indtægter fra olie- og gasaktiviteterne svarende til mere end 280 mia. kr. i 2010-priser. I 2010 fik staten ca. 61 pct. af overskuddet fra produktionen af olie og gas, svarende til 24 mia. kr. Regeringen har besluttet at foretage et serviceeftersyn af vilkårene for indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Herunder ønskes vilkårene belyst for koncessioner omfattet af Nordsøaftalen, eksisterende koncessioner, der ikke er omfattet af Nordsøaftalen, samt fremtidige koncessioner. Serviceeftersynet skal blandt andet ses i lyset af, at den nuværende kulbrintebeskatning og Nordsøaftalen snart har været gældende i 10 år og en forventet lancering af 7. udbudsrunde i Det skal bl.a. belyses, om rammevilkårene for indvinding af olie og gas i Nordsøen sikrer samfundet en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne fra såvel nye som gamle felter. Herunder vurderes betydningen af beskatningsvilkårene i Nordsøaftalen og i de øvrige licenser i forhold til investeringer i efterforskning og ny teknologi m.v. Den seneste 6. udbudsrunde for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas blev afsluttet i Mulighederne og rammerne for et nyt udbud af arealer er under vurdering. Adgang til eksisterende infrastruktur og mulighed for samproduktion med olie og gas fra andre olie- og gasforekomster vil kræve, at forekomsterne findes og udnyttes, mens der stadig er aktive anlæg og eksportmuligheder i området, og der arbejdes hen imod, at 7. udbudsrunde lanceres i Gastransmissionsforbindelsen til Tyskland udbygges med henblik på at erstatte den faldende gasproduktion i Nordsøen, som fremover næppe vil kunne dække gasforbruget i Danmark og Sverige, der forsynes fra Danmark. Udbygningen består i et ekstra rør samt etablering af en ny kompressorstation ved Egtved. Projektet er påbegyndt og støttes af EU-Kommissionen med ca. 740 mio. kr. 15

16 Sikkerhed offshore Ulykken med boreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf i april 2010, hvor 11 mennesker omkom og olie strømmede ud i næsten tre måneder, har globalt sat stor fokus på sikkerheden ved offshore olie- og gasaktiviteter i Også i EU. I den forbindelse har EU-Kommissionen udsendt et forslag til en forordning om sikkerhed ved offshore olieog gasaktiviteter. Forslaget, der er prioriteret under det danske EU-formandskab, skal bidrage til at undgå større ulykker i EU som den, der skete med Deepwater Horizon, ligger på linje med den tidssvarende sikkerhedslovgivning, som vi i forvejen har i Danmark. Forslaget stiller, udover krav til offshore olie- og gasindustrien, krav om en højt kvalificeret og ressourcekraftig tilsynsmyndighed. Forordningen vil dog medføre, at der i løbet af det kommende år skal foretages en tilpasning af den danske lovgivning, som derfor ved samme lejlighed vil få et serviceeftersyn. Herved sikres det yderligere, at sikkerheden ved offshore olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen fortsat vil være en af de højeste i landene omkring Nordsøen. 5. Energipolitik frem mod 2020 Arbejdet med at implementere energiaftalens initiativer går nu i gang. Den brede politiske opbakning til energiaftalen for perioden skaber rammerne for de investeringer, der i de kommende år skal foretages ikke mindst i energieffektiviserende teknologier, vedvarende energi, en restrukturering af elnettet for at kunne håndtere meget mere vindkraft i systemet. Parterne bag energiaftalen mødes årligt for at sikre fremdriften frem mod Senest i 2018 har parterne aftalt at mødes for at drøfte initiativer efter Energiaftalen for perioden vil yde et væsentligt bidrag til den grønne omstilling i Danmark, men yderligere energipolitiske initiativer er nødvendige efter 2020 for at sikre omstillingen af den samlede energiforsyning til ren vedvarende energi i

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Regeringens energiudspil Vores Energi

Regeringens energiudspil Vores Energi DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Agenda 1. De politiske og regulatoriske rammer for Smart Grid i Danmark 2. Regeringens smart

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere