Teknologikatalog - energibesparelser i boligsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologikatalog - energibesparelser i boligsektoren"

Transkript

1 Teknologikatalog - energibesparelser i boligsektoren

2 Teknologikatalog - energibesparelser i boligsektoren Energistyrelsen 1996

3 Indhold Teknologikatalog - energibesparelser i boligsektoren Udgivet af MILJØ-OG ENERGIMINISTERIET ENERGISTYRELSEN Grafisk form og produktion: Freddy Pedersen Foto: Kirsten Klein, Billedhuset Trykt på 100% genbrugspapir Cyclus Oplag: 1000 eksemplarer Henvendelse angående publikationen: Miljø- og Energiministeriet Energistyrelsen Landemærket Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til Energistyrelsen, Informationen, Miljøbutikken, Læderstræde 1, 1201 København K ISBN: Publikationen kan citeres med kildeangivelse Februar 1996 Forord Indledning Energiplanarbejdet i Energitjeneste og energiteknologi Naturlig og størst mulig udvikling Sammenfatning Potentialer for energibesparelser Elforbrug (elapparater) Varmeforbrug Teknologielementer - elforbrug Køl/frys Vask (tøjvask) Tørring af tøj (Tørretumbler) Opvask af service (Opvaskemaskine) Madlavning Belysning Vandseng Information/kommunikation og underholdning Småapparater til hobby)fritid, rengøring, madlavning, m.v Fællesforbrug Teknologielementer - varmeforbrug Tag Ydervæg Underbygning Vinduer Uopvarmede glas(over)dækkede rum Gasfyrede kedler Oliefyrede kedler Fjernvarmetilslutningsanlæg Separat varmtvandsproduktion Varmeanlæg (vand- luftbåren) Ventilation Elvarme 146

4 Forord Regeringen vedtog i 1988 en handlingsplan for miljø og udvikling, der på energiområdet i 1990 blev udmøntet i Energi-2000 og senere i 1993 i Energi opfølgningen. Målsætningen er en reduktion af CO 2 -emissionen på 20% inden år 2005 sammenlignet med niveauet for Der gennemføres derfor løbende en række tiltag, som skal medvirke til at dette mål nås. Som led i den løbende overvågning af udviklingen på energiområdet skal der med mellemrum ske en statusopgørelse og vurdering af kursen. Regeringen har derfor besluttet, at der nu skal udarbejdes en ny energihandlingsplan for dels at sikre en aktiv opfølgning på de overordnede målsætninger i den gældende plan og dels at se videre frem på handlemulighederne efter år På Energistyrelsens foranledning er der gennemført en række analyser af de tekniske muligheder for på kort og lang sigt at gennemføre besparelser i energiforbruget, at effektivisere energiforsyningsanlæg samt for at anvende nye energiteknologier. Resultaterne af dette arbejde fremgår af rapporterne: Teknologidata for el- og varmeproduktionsanlæg Teknologikatalog - energibesparelser i den offentlige sektor Teknologikatalog - energibesparelser i boliger Teknologikatalog - energibesparelser i erhvervslivet Teknologidata for vedvarende energianlæg - del 1: VE-teknologier Teknologidata for vedvarende energianlæg - del 2: biomasseteknologier Energiforbrug, livsstil og adfærd Arbejdsgruppens medlemmer: Jesper Lorentzen, Energistyrelsen (formand) Annette Gydesen, RAMBØLL Mikael Grimmig, Dansk Teknologisk Institut Ove Mørck, Cenergia (sekretær) Henrik Lawaetz, Energistyrelsen Disse tekniske udredninger giver for hvert enkelt apparat, forsynings- eller procesanlæg en beskrivelse af dagens teknologiske og økonomiske stade samt forventningerne til de fremtidige udviklinger heraf frem til henholdsvis år 2005 og Analyserne er udført af særligt nedsatte arbejdsgrupper og har i udkast været udsendt til høring i en bred kreds af institutioner, myndigheder og fagfolk. De modtagne høringskommentarer m.v. er i videst muligt omfang indarbejdet i de endelige rapporter. Rapporterne vil sammen med en række specialrapporter, der bl.a. omfatter økonomiske forudsætninger, forsyningsmuligheder og internationale forhold, danne baggrund for det videre arbejde med at opstille og analysere en række mulige energimæssige forløb både på kort og langt sigt samt for udformningen af en ny energiplan. Energistyrelsen nedsatte i april 1995 en række arbejdsgrupper, der fik til opgave at udarbejde en høringsklar rapport inden 1. juli Arbejdsgrupperne har derfor været under et stort tidspres. Forfatterne til de enkelte afsnit har i en del tilfælde været nødt til at foretage personlige skøn over udviklingsmuligheder, omkostningsudviklinger m.m. Den snævre opgave for arbejdsgruppen for energibesparelser i boligen var at beskrive udviklinger i de enkelte teknologiers energieffektivitet sammen med de nødvendige supplerende informationer. FORORD 7

5 1.00 For teknologierne er der udarbejdet en række nøgletal for energiforbruget, som af Energistyrelsen skal bruges i forbindelse med de opstillede udviklingsforløb for samfundets og energisystemets udvikling. Et teknologikatalog giver i sig selv ikke vurderinger af samlede potentialer. Disse vil blive udarbejdet i forbindelse med det fortsatte energiplanarbejde. Rapporten er skrevet for folk med et vist forhåndskendskab til de enkelte områder. Rapporten har således ikke til hensigt at give en pædagogisk indføring i det teknologiske landskab og kan ikke betragtes som teknologiernes encyclopædi. Indledning 1.1 Energiplanarbejdet 1995 Regeringen har besluttet, at der skal udarbejdes en ny energihandlingsplan for Danmark. Målet er at udarbejde en plan, som ud over at behandle forholdene på kort sigt, kort efter år hundredeskiftet, også behandler forholdene på lidt længere sigt, omkring år 2030, såvel kvalitativt som kvantitativt. Det er således ikke blot en revision af den tidligere handlingsplan Energi Denne rapport er udarbejdet som en del af grundlaget for den nye energiplan. Arbejdet med energiplanen inden for forbrugsområdet er overordnet struktureret i 3 faser: 1) Status for nuværende forbrug 2) Potentialer for energibesparelser 3) Virkemidler og analyser Herudfra sammensættes den endelige plan med målsætninger og handlingsprogram. I forbindelse med etableringen af potentialer for energibesparelser nu og i fremtiden er arbejdet opdelt i de sektorer, der sædvanligvis benyttes for energiplanarbejdet, dvs.: Boligsektoren Den offentlige sektor Erhvervslivet Transportsektoren Nærværende rapport omhandler mulighederne for energibesparelser i boligsektoren. Formålet med rapporten er at etablere dokumentation og beslutningsgrundlag for at kunne identificere teknologiske områder med stort besparelsespotentiale. På den baggrund skal de virkemidler udpeges, der kan realisere potentialet, og som i den sidste ende kan indgå i et handlingsprogram. Rapporten beskriver ikke de omkostninger, der er forbundet med at gennemføre forskellige virkemidler, men alene de omkostninger der er forbundet med udskiftning/forbedring af teknologier. Formålet med rapporten er at be- skrive mulighederne, og ikke at argumentere for at realisere hele det tekniske potentiale. 1.2 Energitjeneste og energiteknologi Opgørelsen af energibesparelsespotentialet tager udgangspunkt i begrebet energitjeneste, der defineres som opfyldelse af menneskelige behov for fx. lys, varme, ventilation, varm mad, kold opbevaring etc. For hver energitjeneste beskrives den eller de energiteknologier (teknologielementer), der indgår i dækningen af tjenesten. Grundlæggende ses energiforbrug således som et produkt af en efterspørgsel efter en energitjeneste og effektiviteten af den aktuelle teknologi. Energiteknologien kæder energitjenesten sammen med den nødvendige mængde af en eller anden energiform (el, fjernvarme, olie, gas etc.). I denne rapport fokuseres på teknologiernes effektivitet og på den til teknologiens anvendelse knyttede adfærd. Den livsstilsbetingede adfærd og energitjenesteniveauet er ikke behandlet i denne rapport. Eksempelvis beskrives teknologien vaskemaskine, der opfylder energitjenesten 1 kg rent tøj. I rapporten beskrives effektiviteten per vask og de variationer, som adfærden giver ved, at vaskemaskinen ikke fyldes helt og ved at vaske ved lavere temperaturer. Det lavere energitjenesteniveau, der består i at vaske tøjet sjældnere (færre kg rent tøj per år), indgår derimod ikke i denne rapport. Tilsvarende er der ikke analyser af, hvorledes dækningsgraden for vaskemaskiner påvirkes. Besparelsespotentialet beskrives derved af mulighederne for at øge effektiviteten af energiteknologien og ændre brugeradfærden for brug af energitjenesten i forhold til dagens status. I teknologielementerne beskrives den teknologiske udvikling herunder de fremtidige muligheder på kort og langt 8 FORORD INDLEDNING 9

6 2.00 sigt. Endvidere beskrives de energi- og miljømæssige forhold, herunder energiforbruget til fremstilling af teknologien, samt afledede miljøeffekter fx omkring bortskaffelse. Økonomiske forhold beskrives, herunder en angivelse af de (mer)omkostninger der knytter sig til den teknologiske udvikling. Endelig beskrives andre forhold af betydning, herunder adfærd. 1.3 Naturlig og størst mulig udvikling I teknologikataloget defineres det teknologiske besparelsespotentiale som forskellen mellem den naturlige udvikling og den størst mulige teknologiske udvikling. Hvilke udviklingsforløb, der efterfølgende analyseres, afhænger af forudsætninger og antagelser bl.a. om samfundsudviklingen; de vil altid ligge et eller andet sted inden for de grænser, som de to udviklingsforløb angiver. Den naturlige udvikling er den udvikling, som forventes at finde sted af sig selv, dvs. uden at der iværksættes særlige nye initiativer, udviklingsarbejder, påbud eller tilskyndelser til at forbedre teknologien. For teknologier, som kan siges at være færdigudviklede, vil den naturlige udvikling være stilstand svarende til den nuværende udformning. For langt de fleste teknologier vil der dog imidlertid være en vis udvikling betinget af den generelle samfundsudvikling, herunder fremkomsten af nye materialer, ændrede produktionsprocesser eller nyt produktionsudstyr, effektivitetsforbedringer, miljøkrav m.v. Det fremtidige omfang heraf vil naturligvis være usikkert. Det er derfor almindeligt at basere et skøn over fremtidens udvikling på en fremskrivning af fortiden med forudsætningen alt andet lige. Den størst mulige teknologiske udvikling er den (teknologiske) udvikling, som set fra 1995 udgangspunktet vurderes at være en maksimal realiserbar udvikling. I denne udvikling forudsættes en massiv støtte til den teknologiske udvikling. Det er derfor vigtigt at beskrive, hvad der skal til, for at denne udvikling kan finde sted. Almindeligvis er det mest hensigtsmæssigt at beskrive udviklingen i forhold til den naturlige udvikling, dvs. som meromkostninger, ekstraudvikling, ekstraindsats og lignende. Der er ikke i denne udvikling satset på helt nye opfindelser, men alene på at ideer og teknologier, der i dag ser ud til at kunne realiseres, faktisk bliver realiseret. I afskæringen af de realiserbare udviklingsmuligheder er der i et vist omfang skelet til økonomi og accept. Eksempelvis er der ingen teknologisk grænse for isoleringstykkelsen i en bygningskonstruktion, og derfor indgår praktiske forhold og rimelighedsbetragtninger i vurderingerne. Ordvalget størst mulig skal derfor forstås som den størst mulige udvikling med de ovennævnte modifikationer. Både ved den naturlige udvikling og den størst mulige udvikling angives effektivitet og omkostninger med nøgletal. I så høj grad som muligt er det tilstræbt, at værdierne er basisværdier, der er uafhængige af udviklingen i fx. inflation, brændselspriser etc. Eksempelvis kan nøgletal være investering målt i kr/kw eller kr/anlæg, driftsomkostninger i kr/år eller % af investering, energiydelse/-besparelse kwh/m 2 /år. I tallene er der ikke skjulte forudsætninger om eksempelvis særlige brændselspriser, kalkulationsrenter m.v. For hvert teknologielement beskrives for hvert af årene 1995, 2005 og 2020: Gennemsnitlig effektivitet for markedet (naturlig udvikling) Største effektivitet på markedet (størst mulig udvikling) På kort sigt, 1995, defineres potentialet som forskellen mellem det faktiske forbrug og det opnåelige med dagens bedste, markedsførte teknologi. På det mellemlange og lange sigt er det naturligvis usikkert at angive eksakte værdier. I 2005 og 2020 er derfor i et vist omfang angivet intervaller for den skønnede udvikling. Alle priser i rapporten er 1995-priser excl. moms. Sammenfatning Nærværende rapport omhandler energibesparelsesmulighederne inden for boligsektoren. Rapporten er udarbejdet som en del af grundlaget for en ny energiplan under udarbejdelse i Energistyrelsen. Rapporten er udformet som et katalog over energiteknologier, der anvendes til dækning af el- og varmeenergitjenester. Hvert teknologielement indeholder en kort beskrivelse, bud på den naturlige og den størst mulig teknologisk udvikling samt forudsætninger herfor. Størst mulig teknologisk udvikling skal her forstås som den største teknologiske udvikling, der er mulig ud fra forfatternes egne vurderinger af, hvad der er realisabelt. Der er således teoretiske muligheder for en mere vidtgående udvikling, såfremt der udvikles helt nye metoder, materialer eller teknologier. Det samlede elforbrug for boligsektoren er for 1994 opgjort til ca. 8 TWh, og nettovarmeforbruget er ca. 122 PJ. Energibesparelsespotentialet i boligsektoren skal således betragtes i relation til disse energiforbrug. Egentlige scenariefremskrivninger, hvori de mulige konsekvenser af energibesparelser belyses, vil blive udarbejdet i forbindelse med det fortsatte energiplanarbejde. Elforbruget For stort set alle teknologier kan der opnås betydelige besparelser. Potentialet er størst for køl/frys, vask/tumbling og information/kommunikation og underholding. Det fremgår endvidere af tabellerne og 3.1.3, at en stor del af dette potentiale kan nås allerede i år Af de enkelte teknologibeskrivelser i kap. 4 fremgår, at specielt for elanvendelsen er ændring af adfærd en vigtig parameter for opnåelse af besparelser. Det vil i første omgang sige påvirkning til køb af energirigtige apparater, men også til energirigtig anvendelse af apparaterne. Installering af koldt- og varmtvandstilslutninger til såvel vaske- som opvaskemaskiner, samt mulighed for anvendelse af naturgas i stedet for el indeholder effektiviseringsmuligheder. Forskellen mellem det bedste og dårligste (energimæssigt) på markedet er betydelig. Med hensyn til den egentlige teknologiudvikling påpeges, at det er nødvendigt at give klare udmeldinger til producenterne, fx. i form af køberpolitik, samt at formulere langsigtede krav/- målsætninger. Endvidere nævnes et behov for fortsat forskning, specielt vedrørende vacuumisolering. En effektiv informationsindsats af brugerne mht. valg af udstyr, anvendelse af lavere vasketemperaturer og større fyldning af vaskemaskiner er påkrævet. Sammenfattende er der fortsat behov for: Skrappere normer Køberpolitik Informationsindsats Varmeforbruget Energisparepotentialet for varmeforbruget er stærkt afhængigt af den lange levetid af den eksisterende bygningsmasse. Selv i år 2020 vil energiforbruget til opvarmning være domineret af boliger, der eksisterer i Det er naturligvis stadig vigtigt at bygge nye boliger så energieffektive som muligt, da de i den lidt længere tidshorisont bliver afgørende for energiforbruget og desuden udgør en form for målestok for, hvad der er opnåeligt for den eksisterende boligmasse ved renovering. Energibesparelsesmulighederne for varmeforbruget kan opdeles på tre hovedkategorier: Klimaskærm Ventilation Varmeanlæg Mht. klimaskærmen er den mest markante besparelsesmulighed anvendelse af vinduer med stadigt lavere U-værdier og 10 INDLEDNING SAMMENFATNING 11

7 3.00 selektive belægninger. Dernæst rummer anvendelse af vacuumisolering et stort potentiale. Såvel vacuumruder/aerogelruder og vacuumisolering er teknologier, der i byggeteknisk sammenhæng formentlig vil have vanskeligt ved at slå igennem pga. de ekstreme påvirkninger, byggekomponenter udsættes for. Hvis de teknologiske vanskeligheder løses, vil der være behov for, at anvendelsen af disse komponenter understøttes af krav i byggelovgivning, således at der skabes et tilstrækkeligt produktionsgrundlag. Efterisolering af den bestående bygningsmasse kræver fortsatte forskningsog udviklingsaktiviteter samt en effektiv informationsindsats over for ejere og beboere. Det er vigtigt at forebygge byggeskader forårsaget af fejlagtig udført efterisolering ved at informere om, hvorledes dette undgås. Når transmissionstabet er reduceret ved efterisolering og anvendelse af bedre vinduestyper, bliver ventilationstabet af relativ stor betydning. Anvendelse af varmegenvindingsanlæg er en kendt teknologi i dag, og genanvendelse af omkring 80 % af varmen er opnåelig. Ventilationsanlæg er imidlertid generelt for dyre, bruger for megen strøm, støjer og kræver servicering med udskiftning af filtre og rengøring af kanaler. Det betyder, at det er vanskeligt at få bygherres accept af disse anlæg, og projektering og udførelse skal foretages meget omhyggeligt for at minimere ovennævnte problemer. Der er således behov for en forsknings- og udviklingsmæssig indsats på dette område. Dette giver i øvrigt mulighed for opbygning af know-hov og udvikling af nye produkter, som kan være af værdi på eksportmarkedet. I renoveringssammenhæng er der desuden ofte begrænsninger i mulighederne for anvendelse af udvendig isolering pga. arkitektoniske hensyn, hvorfor muligheden for at spare på energiforbruget til opvarmning ved at reducere varmetabet fra ventilation også er særdeles relevant i disse sammenhænge. Som initiativer til fremme af udviklingen nævnes følgende: Øget forskning, udvikling og demonstration omkring nye materialer, konstruktioner og metoder Øget uddannelse og træning (udførende) Øget information til bygherrer, administratorer, projekterende, udførende og byggeindustrien i øvrigt Udvikling af intelligente komponenter (automatik som virker effektbegænsende og optimerer afkølingen) Bedre dimensioneringsforudsætninger for specielt brugsvandssystemer (mindre enheder, lavere tomgangstab og bedre afkøling) Reguleringsudstyr som er tilpasset boliger med lavt energiforbrug Dette kan kort opsummeres i et primært behov for udvikling og forskning samt skærpede krav i bygningsreglementet. Sekundært videreuddannelse af og informationsformidling over for såvel projekterende som udførende. Både ventilationsanlæg og varmeanlæg rummer et vist udviklingspotentiale. Energisparepotentialet er i begge tilfælde betragteligt, og det vurderes som vigtigt, at der gøres en særlig indsats mod at fremme udviklingen på dette område. Tilpasning af varmeforsyning og varmeanlæg til fremtidens lavenergiboliger med dimensionerende varmetab på under 1.5 kw kan karakteriseres som en nødvendighed for at sikre, at det lave nettoenergiforbrug i boligerne ikke sættes til pga. store tab i produktions- og distributionsled. Ligeledes er det usikkert, om det store energibesparelsespotentiale ved varmegenvindingsanlæg realiseres, medmindre disse anlæg generelt forbedres teknisk og økonomisk. Potentialer for energibesparelser Fokus for nærværende rapport er det tekniske udviklingspotentiale for de udvalgte teknologier og ikke mulige fremskrivninger af energiforbruget i afhængighed af samfundsudviklingen. Fremskrivninger og scenarier indgår i det videre arbejde med energiplanen. For at illustrere størrelsesordenen af energibesparelsespotentialerne for el- og varmeforbruget i boligsektoren angives disse potentialer imidlertid herunder på basis af de teknologiske udviklingsmuligheder og mulighederne for mere energibevidst adfærd, der beskrives for de enkelte teknologielementer i rapporten. Der er således ikke foretaget beregninger af de bruger-, selskabs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af at realisere disse besparelser. 3.1 Elforbrug (elapparater) Elektricitet anvendes i husholdninger til at frembringe en lang række tjenester. Ved energitjenester forstås netop den tjeneste eller ydelse, som opnås ved anvendelse af energi, her elektriciteten. Energitjeneste niveauet i husholdninger er steget drastisk siden 50-erne. Før den tid anvendtes elektricitet udelukkende til belysning i husholdninger. Elforbruget i husholdninger steg voldsomt i perioden fra , hvor elektriciteten var billig. Der var derfor ikke fokus på effektiviteten af apparaterne. Energipolitisk fokusering på besparelser i elforbruget er relativt nyt. Med den tiltagende opmærksomhed omkring miljøproblemerne som følge af energiforbrug m.v. er udviklingen af mere effektive appararter kommet mere og mere i centrum. Nye apparater på markedet i dag er da også blevet betydeligt mere effektive, end de var for fx. 10 år siden. Der er dog stadig betydelige muligheder for at opnå besparelser i apparaternes elforbrug. I dag anvendes elektricitet til drift af en lang række elektriske apparater, der leverer de ønskede tjenester som fx. rent og tørt tøj, varm mad, køle/fryse facilite- ter til fødevarer, underholdning, kommunikation m.v. I tabel vises udviklingen i elforbruget for en række af de mest elforbrugende husholdningsapparater. Tallene for 1970 er fra ref.1, for 1980 fra ref. 2 og for 1990 fra ref.3.tallene for 1995 er fra ref. 4. For nærmere oplysninger henvises til de enkelte teknologielementer vedrørende elektricitet. For nogle teknologier er elforbruget steget i perioden 1990 til Dette skyldes ikke, at apparaterne har fået et større elforbrug, men at brugshyppigheden af apparaterne er steget. Se i øvrigt noter til figuren. Det ses, at der for nogle apparater er sket mere end en halvering af elforbruget fra 1970 til 1995, mens der for andre apparater kun er opnået forholdsvis små reduktioner. Se tabel Besparelsespotentiale I de enkelte teknologielementer er der foretaget vurderinger af, hvor meget apparaternes elforbrug kan reduceres ved henholdsvis naturlig udvikling og størst mulig udvikling. Resultaterne fra de enkelte teknologielementer er opsamlet i tabel Tabellen viser, hvordan elforbruget per apparat kan udvikle sig i de to tilfælde. I den naturlige udvikling anvendes som tidligere nævnt det gennemsnitlige elforbrug for apparater på markedet, mens der i den størst mulige udvikling anvendes elforbruget for de bedste apparater. Dette forklarer også, at tallene for 1995 ikke er ens i de to tabeller. I tabellen er der for tørretumblere angivet et gennemsnitstal for elforbruget for aftrækstumblere og kondenstumblere. For vandsenge er der i den naturlige udvikling i årene 1995 og 2005 angivet et gennemsnitstal for elforbruget for vandsenge med hårde sider og bløde sider (soft-side). Af tabellen fremgår det, at der for stort set alle apparater kan opnås store besparelser, hvis der satses på teknologisk udvikling. 12 SAMMENFATNING POTENTIALER FOR ENERGIBESPARELSER 13

8 TABEL Udvikling i elforbrug for nye apparater fra 1970 til i dag Apparat Eksempel til illustration af potentiale I tabel opgøres, hvor meget elforbruget i en tænkt husstand kan reduceres i år 2020 i forhold til i dag i tilfælde af henholdsvis en naturlig udvikling og Elforbrug for nye apparater (kwh/år) Vaskemaskine Tørretumbler Opvaskemaskine Køleskab (u.boks) Køleskab (m.boks) Kombiskab Kummefryser Fryseskab Elkogeplader Elbageovn Belysning Farve-TV TABEL Elforbruget for husholdningsapparater (per apparat) i tilfælde af naturlig udvikling (gennemsnit nye apparater) og størst mulig teknologisk udvikling (bedste apparater) Naturlig udvikling Elforbrug kwh/år Størst mulig udvikling Elforbrug kwh/år Computer Diverse Elbageovn Elkogeplader Farve TV Fryseskab Kombiskab Kummefryser Køleskab m. boks Køleskab u. boks Belysning Mikrobølgeovn Opvaskemaskine Stereoanlæg Tørretumbler Vandseng Vaskemaskine Videoapparat en størst mulig teknologisk udvikling. Antallet af husholdningsapparater og brugsmønstret er fastholdt. Der gøres opmærksom på, at ikke alle apparater eller typer af forbrug indgår i eksemplet. 1 Stigningen i elforbruget forklares af en stigning i brugshyppigheden 2 Tallet er justeret ned i forhold til nye målinger af husholdningers elforbrug til madlavning 3 Stigningen i elforbruget skyldes, at gennemsnitsforbruget for nye ovne på markedet er større end de tidligere anvendte værdier 4 Elforbruget er uændret, fordi gennemsnittet i 1995 trækkes op af 4 meget store kombiskabe med stort elforbrug. TABEL Elforbrugets udvikling i en tænkt husholdning i tilfælde af en naturlig udvikling og en størst mulig teknologisk udvikling Apparat Elforbrug 1995 Elforbrug 2020 kwh/år Naturlig udv. St. mulig udv. kwh/år kwh/år Computer Diverse Elbageovn Elkogeplader Farve TV Køleskab u. boks Kummefryser Belysning Opvaskemaskine Vaskemaskine Tørretumbler Video Elforbrug ialt Besparelse i forhold til i dag Eksemplet viser, at en husstand med de udvalgte typer af apparater i 2020 kan have et elforbrug, der er betydeligt mindre end i dag. Ved naturlig udvikling kan der ske et fald i elforbruget på 12 % og ved størst mulig udvikling et fald på 62 % i forhold til elforbruget i dag. Elforbruget kan reduceres yderligere ved adfærdsmæssige ændringer fx. ved at hængetørre tøj, ved at vaske op i hånden eller ved at fylde vaskemaskinen mere, når der vaskes. I forbindelse med den størst mulige teknologiske udvikling er dele af elforbruget for apparaterne opvaskemaskiner og tørretumblere substitueret med et varmeforbrug i forbindelse med varmtvandsindtag. Dette skal inkluderes ved vurdering af den totale besparelse i energiforbrug. Hvor store besparelser, der reelt opnås i forbrug af primær energi og emissioner, vil afhænge af udviklingen af energiforsyningssystemet. Dette vurderes i forbindelse med de videre forløb af energiplanarbejdet. Forskel mellem naturlig udvikling og størst mulig teknologisk udvikling Et andet forhold af betydning er, hvor store besparelser der kan opnås ved at foretage en stor satsning på teknologisk udvikling i forhold til, hvis der ikke gøres noget. I det viste eksempel giver den størst mulige udvikling for den pågældende husstand en besparelse på 1675 kwh/år i forhold til den naturlige udvikling, hvilket svarer til, at der ved størst mulig udvikling opnås en besparelse på 57% i forhold til elforbruget som følge af den naturlige udvikling. Nybyggeri Ved nybyggeri og køkkenrenovering gives særlige muligheder for implementering af nye teknologier. Her tænkes fx. på køleskabe med større udvendige dimensioner og apparater, hvor der skal tilsluttes varmt vand eller naturgas. Hvis der skal indføres bredere køleskabe, kombiskabe m.v., skal der tages hensyn hertil ved design af køkkenelementer og indretning af køkken. Ved indretning af køkkenet bør der også tages hensyn til, at køleskabet skal kunne rykkes ud og rengøres på bagsiden. Flere af de teknologiske muligheder beskrevet i elementerne kræver, at apparaterne tilsluttes varmt vand, og altså at der føres varmtvandsrør frem til apparaterne. Hvis denne rørføring etableres fra starten, er installationsomkostningerne betydeligt mindre, og mulighederne for en hensigtsmæssige rørføring forøges. Af 14 POTENTIALER FOR ENERGIBESPARELSER POTENTIALER FOR ENERGIBESPARELSER 15

9 hensyn til varmetabet fra tilslutningsrørene bør de ikke være for lange. De bør i øvrigt isoleres. Ved lejlighedsbyggeri kan mulighederne for hængetørring af tøj forbedres ved etablering af tørrelofter og udendørs tørrestativer. Også for apparater, der skal tilsluttes naturgas (fx. kogeblus og gastørretumblere) fås de mindste installationsomkostninger, hvis der i forbindelse med indlægning af naturgas oprettes ekstra haner (og evt. rørføring) for tilslutning af apparater. 3.2 Varmeforbrug I de enkelte teknologielementer er der foretaget vurderinger af, hvor meget den pågældende teknologi kan forbedres ved henholdsvis naturlig udvikling og størst mulig udvikling. For at anskueliggøre det samlede energibesparelsespotentiale er der foretaget beregninger af energiforbruget til opvarmning for hhv. et nybyggeri og et renoveringsprojekt på basis af disse vurderinger Nybyggeri og tilbygninger For at kunne foretage en vurdering af potentialet for energibesparelser for varmeforbruget i boligsektoren i fremtiden er det nødvendigt at beregne/vurdere effekten ved, at nybyggeriet opføres med en højere energimæssig standard end defineret ved kravene i bygningsreglementet. Tilsvarende vil tilbygninger kunne udføres mere effektivt end krævet. For at illustrere betydningen af forskellige energibesparende tiltag er der regnet på et referencebyggeri i form af en boligblok opført i 4 etager med et nettoareal på 3700 m 2, svarende til 50 boliger. Boligblokken regnes igennem med U-værdier svarende til kravene i BR-95 samt værdier svarende til, hvad der vurderes som teknisk/økonomisk optimalt i år 2005 og 2020 ved den størst mulige udvikling. Resultaterne angives som nettovarmeforbrug i GJ/m 2. Betydningen for nettovarmebehovet af følgende energibesparende elementer vedrørende bygningens udformning illustreres for referencebyggeriet: Isoleringsstandard Vinduer Ventilation Bygningsgeometri og orientering Glasudestuer Kendetegnende ved en del af disse energibesparende tiltag (teknologielementer) er, at de hver for sig kan anvendes ubegrænset med meget stort energibesparelsespotentiale til følge (fx. 1 m tyk isolering i ydervæg). I det følgende præsenteres en anvendelse af disse tiltag, som ud fra en teknisk/økonomisk afvejning forekommer realistiske. Afslutningsvis præsenteres resultatet af en sammensætning af teknologielementer i et samlet koncept for en lavenergibolig, anno Kravene til varmeisolering i det nye bygningsreglementet, BR-95, træder i kraft 1. april, Nettovarmebehovet til opvarmning og ventilation reduceres herved med 20-25% i forhold til kravene i det tidligere bygningsreglement. De resulterende energiforbrug præsenteret herunder omfatter beregninger foretaget med data repræsenterende kravene ifølge BR-95 og værdier for 2005 og 2020; der vurderes som teknisk-/økonomisk realisable med rimelige tilbagebetalingstider for de øgede investeringer. Bygningernes transmissionstab nedsættes i år 2005 og 2020 ved at indføre ekstra isolering i vægge, dæk og loft i forhold til 1995 samt ved at benytte vinduer med et meget lavt transmissionstab. I tabel er angivet varmetabskoefficienter for BR-95, samt værdier for 2005, som giver anslåede tilbagebetalingstider på under 15 år (for referencebyggeriet - naturgasfyret). Endvidere er angivet U-værdier for år 2020 ved størst mulig teknologisk udvikling. Ved sammenligning af resultaterne for 1995, 2005 og 2020 ses, at opnåelse af det meget lille nettoopvarmningsbehov på 0.04 GJ/m 2 per år er helt afhængig af fremkomsten af super-lavenergivinduer med U-værdier på omkring 0,2 W/m 2 K Renovering På grund af boligbyggeriets lange levetid i Danmark vil ca. 90 % af det samlede eksisterende boligareal i 1995 være til stede i år Energiforbruget i de eksisterende boliger vil således langt ind 1 Energiforbrug til varme og ventilation (udsugning: 126m 3 /h per bolig 0,7 h -1 ). 2 Energiforbrug til varme og ventilation, hvor ventilationen er med varmegenvinding med en virkningsgrad på 0,65 for 1995, 0,75 for 2005 og 0,9 for år Fuldstensvæg af varierende tykkelse. Beregningerne er forenklede ved at antage efterisolering til samme U-værdi overalt. 2 Energiforbrug til varme og ventilation (udsugning: 126m 3 /h per bolig 0,7 h -1 ). 3 Energiforbrug til varme og ventilation, hvor ventilationen er med varmegenvinding med en virkningsgrad på 0,65 for 1995, 0,75 for 2005 og 0,9 for år 2020, og ventilationen er sat til 0,5 h -1 og TABEL Energiforbrug for nye boliger af forskellig isoleringsstandard det næste århundrede være dominerende i forhold til nybyggeriet. Det skal naturligvis i den forbindelse ikke glemmes, at det, der i dag opføres som nybyggeri, også vil bestå i mange år og således på sigt blive afgørende for energiforbruget i fremtiden. For at illustrere betydningen af forskellige energibesparende tiltag i eksisterende boligbyggeri er der regnet på et referencebyggeri i form af en eksisterende boligblok opført i 5 etager med et samlet bruttoetageareal på m 2 fordelt på 80 lejemål. I beregningerne er anvendt dels varmetabstal for den eksisterende boligblok og dels tal fra tabellerne vedrørende størst mulige besparelser for de enkelte W/m 2 K W/m 2 K W/m 2 K Let væg 0,20 0,13 0,10 Tung væg 0,30 0,25 - Dæk 0,20 0,20 0,10 Loft 0,15 0,15 0,10 Vinduer 1,80 1,40 0,20 Energiforbrug 1 [GJ/m 2 per år] Energiforbrug 2 [GJ/m 2 per år] bygningsdele i kapitel 5. Som det fremgår, varierer varmetabstallene for den eksisterende ydervæg på grund af, at det er massiv ydermur af varierende tykkelse fra stueplan til 5. sal og med særligt høje tal for vinduesbrystninger. For at forenkle regneeksemplet er der regnet med ens varmetabstal for samtlige dele af ydermuren ved efterisoleringen uden at skele til de eventuelle praktiske vanskeligheder med at realisere dette. Det fremgår af tabellen, at der er et umiddelbart besparelsespotentiale på hhv. 50 % og 66 % ved efterisolering til BR-95 standard, uden og med ventilationsanlæg med varmegenvinding. Potentialet ved størst mulig teknologisk udvikling i år 2020 er ca. 90 %. TABEL Nettoenergiforbrug til opvarmning ved renovering af boliger til forskellig isoleringsstandard Eksisterende blok W/m 2 K W/m 2 K W/m 2 K W/m 2 K Væg - massiv mur Dæk, kælder Loft, træbjælkelag Vinduer Energiforbrug 2 [GJ/m 2 per år] Energiforbrug 3 [GJ/m 2 per år] POTENTIALER FOR ENERGIBESPARELSER POTENTIALER FOR ENERGIBESPARELSER 17

10 Vandbesparelser Mulighederne for vandbesparelser i såvel eksisterende ejendomme som i forbindelse med nybyggeri er særdeles gode. I følge (ref. 6) vil det være realistisk at opnå de i tabel anslåede besparelser i % af vandforbruget og i energiforbruget til varmt vand (ref. 7). Teknologielementer - elforbrug TABEL Effekten af enkle vandbesparende foranstaltninger. Situation Forbrug % Varmt vand MJ A. Uden vandbesparelser - - B. Oplysning, kontrol 10% 792 C. Simple vandbesparelser 25% 1980 A.: Som referenceforbrug er benyttet 200 liter per person per dag svarende til Miljøstyrelsens opgivelser. B.: Ved ændring af forbrugsvaner i dagligdagen kan der opnås væsentlige vandbesparelser. Forbrugsvanerne behøver ikke at ændres markant, det er blot et spørsmål om mere hensigtsmæssig anvendelse af vandet. I dette punkt er der også forudsat vandmålere. C.: Simple vandbesparelser opnås ved at montere sparearmaturer i håndvask, køkkenvask og brusere Energibesparelsespotentiale i de tekniske installationer I de foregående afsnit er angivet besparelsespotentialet i nettoenergiforbruget til dækning af varmebehovet i boligsektoren. Til dette potentiale skal tilføjes besparelsespotentialet ved forbedring af såvel forsyningskilde som varmeinstallation. Med det meget lave nettoenergibehov skal der tænkes i helt nye baner, såfremt disse bygninger skal forsynes med fossilt brændsel eller fjernvarme. 3.3 Referencer 1. DEFU. ELMODEL-bolig. Husholdningsapparaters elforbrug Teknisk rapport DEFU. ELMODEL-bolig. Husholdningsapparaternes elforbrug. 3. DEFU. ELMODEL-bolig. Prognose for boligsektorens elforbrug Del 1. Udkast. Maj Data fra elselskabernes database. ELDA. 5. Kommunikation med Jan Møller, DEFU 6. Kjelleup, M. & A. M. Hansen, Vandbesparende foranstaltninger, Teknisk Forlag. ISBN nr Lawaetz, H. (1986). Energiforbruget til vandopvarmning. Teknologisk Instituts Forlag. Elforbruget i husholdninger er fordelt på en lang række af elforbrugende apparater, der hver især frembringer en ønsket energitjeneste. Ved energitjenester forstås netop den tjeneste eller ydelse, som opnås ved anvendelse af energi, her elektriciteten. Teknologielementerne vedrørende elektricitet omhandler en beskrivelse af energitjenester og tilhørende elapparater i boligsektoren. Husholdningens elapparater er behandlet i 10 teknologielementer, der hver er knyttet til en energitjeneste. Dette gælder dog ikke for gruppen af diverse apparater. Denne gruppe indeholder småapparater, der er knyttet til forskellige energitjenester som fx. madlavning (elkedler, brødristere, blendere, m.v.) og tørt tøj (strygejern). De omhandlede teknologielementer er følgende: Køle/fryse faciliteter (køleskabe, kombiskabe, frysere) Rent tøj (vaskemaskiner) Tørt tøj (tørretumblere) Rent service (opvaskemaskiner) Madlavning (elkogeplader og ovne) Belysning (glødepærer, lavenergipærer m.v.) Liggekomfort (vandseng) Information/kommunikation/underholdning (TV, video, computere m.v.) Småapparater til hobby/fritid, rengøring, madlavning m.v. Fællesforbrug i lejligheder I teknogielementerne gives et bud på, hvordan elforbruget til den pågældende energitjeneste vil udvikle sig frem til år 2020 som følge af en naturlig teknologisk udvikling (uden særlig indsats). Endvidere vurderes, hvor meget elforbruget kan reduceres dels som følge af en kraftig satsning på teknologisk udvikling og dels som følge af adfærdsændringer i forbindelse med brug af apparaterne. Elforbruget i husholdningerne afhænger ud over af den teknologiske ud- vikling også af udviklingen i dækningsgrader, anvendelseshyppighed og brugsmønstre (adfærd). For flere apparater er der gennem de senere år sket en betydelig stigning af dækningsgraden. Det gælder fx. for opvaskemaskiner, tørretumblere, videomaskine og computere. For andre apparater har der gennem længere tid været tale om mætning. Udviklingen i dækningsgrader er ikke inkluderet i teknologielementerne. Med hensyn til fællesforbrug i lejligheder fokuseres på elforbrug til belysning og vaskerier. Disse udgør sammen med ventilation langt den største del af fællesforbruget. Ventilation indgår som et teknologielement under varme. Elementet vedrørende fællesforbruget er ikke gennemarbejdet i samme grad som de øvrige. Der er fx. ikke foretaget en opgørelse af meromkostningerne. Naturlig og størst mulig udvikling Den naturlige udvikling i et apparats elforbrug beskrives med udgangspunkt i gennemsnitsforbruget for apparater på markedet, altså nye apparater. Den størst mulige teknologiske udvikling beskrives ud fra elforbruget for det bedste apparat på markedet. I 1995 betragtes forskellen mellem det gennemsnitlige elforbrug for nye apparater og det bedste apparat på markedet som udtryk for det nuværende tekniske besparelsespotentiale for den pågældende teknologi. Der gøres i de enkelte elementer rede for, ud fra hvilke forudsætninger den naturlige udvikling er skønnet. Udviklingen er i langt de fleste tilfælde forskellig fra tidligere prognoser udarbejdet ved anvendelse af ELMODEL-bolig (fx. ref. 1). Den størst mulige udvikling er skønnet på baggrund af tekniske rapporter med data for afprøvning af prototyper og ved kontakt med tekniske eksperter m.v. Resultaterne fra de enkelte teknolgielementer er opsamlet i tabel Tabellen viser udviklingen i elforbruget som følge af henholdsvis en naturlig ud- 18 POTENTIALER FOR ENERGIBESPARELSER TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 19

11 vikling og en størst mulig teknologisk udvikling. Da det er vanskeligt at vurdere udviklingen på så langt sigt, må det understreges, at der er betydelig usikkerheder forbundet med de angivne værdier. Meromkostninger ved størst mulig udvikling For den størst mulige teknologiske udvikling er der givet et skøn over, hvilke meromkostninger der vil være knyttet til den pågældende teknologi. Meromkostningen angives som ekstra købspris for forbrugeren (excl. moms) i forhold til et produkt af tilsvarende kvalitet uden den pågældende teknologiske energibesparende forbedring. Da der ofte er tale om ikke færdigudviklede teknologier, vil der være betydelige usikkerheder forbundet med de anførte skøn. I de tilfælde, hvor den ekstra købspris er vurderet ud fra skønnede ekstra produktionsomkostninger (ekstra materialeforbrug etc.), er der anvendt en mark-up faktor på 4 til beregning af den ekstra købspris. En mark-up faktor på 4 medfører, at købsprisen stiger med en faktor 4 gange meromkostningen i forbindelse med produktionen. Vurderingen af meromkostninger er baseret på, at de forbedrede apparater eller komponenter er sat i masseproduktion. Substitution med anden energikilde For en del af apparaterne er muligheder for reduktion af elforbruget ved substitution med anden energikilde vurderet. Som eksempel kan nævnes vaskemaskiner med indtag af varmt vand, hvor elforbruget til vandopvarmning i maskinen kan substitueres med varmt vand fra eksisterende opvarmningssystem. Dette kan være opvarmet af olie- eller gasfyret, centralvarmeanlæg eller fjernvarme/- kraftvarmeanlæg m.v. Den opnåede besparelse i primærenergi og emissioner vil afhænge af en lang række forhold, herunder bl.a. effektivitet af el- og varmeproducerende teknologier og de anvendte energikilder. De endelige besparelser ved substitution til andre energikilder vurderes i forbindelse med det videre energiplanarbejde og er ikke inkluderet i teknologielementerne. I teknologielementer, hvor el substitueres med varmt vand, angives varmeforbruget som den energimængde, der skal være indeholdt i det varme vand (i MJ). Derved er det ikke nødvendigt at indregne nogle forudsætninger vedrørende effektiviteten på varmesiden. I de tilfælde, hvor el substitueres med naturgas (som fx. gastørretumbler), opgives naturgasforbruget i m 3. Adfærdsmæssigt potentiale For mange af teknologierne er der foretaget en vurdering af, hvor store besparelser der kan opnås ved adfærdsmæssige ændringer. Disse vurderinger er imidlertid forholdsvis usikre, fordi der generelt er få data om brugsmønstre for apparaterne. For flere apparater findes der data for brugshyppighed (for vaskemaskiner, tørretumblere, elbageovne, farve-tv, m.v.), men der findes fx. ingen data for, hvor meget tøj der vaskes per gang i en vaskemaskine. Det adfærdsmæssige potentiale angives ved et interval fx. plus 10% minus 20%. Denne angivelse betyder, at elforbruget for det pågældende apparat kan forøges med 10 % ved uhensigtsmæssig adfærd og kan reduceres med 20 % ved en bedre energimæssig adfærd. Der er ved vurdering af potentialerne set bort fra ekstreme situationer. Tilskudsvarme Alle elapparater, der anvendes i husholdninger, afgiver en del eller hele elforbruget som varme til omgivelserne. Derved bidrager de til rumopvarmningen. Dette varmebidrag har været kaldt gratisvarme eller tilskudsvarme (her anvendes tilskudsvarme). Når elforbruget reduceres, nedsættes også tilskudsvarmen. Der bliver altså behov for et yderligere varmebidrag fra husets opvarmningssystem. I de enkelte elementer skønnes, hvor stor en del af apparaternes elforbrug der afgives som varme til rummet, og hvor meget heraf der kan nyttiggøres til rumopvarmning. Hvor stor en andel, der kan nyttiggøres, afhænger af en lang række forhold bl.a. af, hvor stor en andel af elforbruget, der foregår i eller uden for fyringssæsonen. Man må fx. forvente, at større del af tilskudsvarmen fra belysning end fra køleskabe kan udnyttes, idet elforbruget til belysning er størst om vinteren - i fyringssæsonen mens køle- skabe bruger lige meget energi året rundt. Andre forhold, der har betydning for, hvor stor en andel af tilskudsvarmen der kan udnyttes, er bygningstype og konstruktion, varmebelastning og reguleringsmuligheder for varmeanlæg. Generelt giver en lav varmebelastning (fra andre apparater, personer, lysindfald o.l.), en stor varmekapacitet (af bygningen) og gode reguleringsmuligheder (termostatstyring) en høj udnyttelsesgrad for tilskudsvarmen. Spredning i elforbrug. I tabel 4.1 er angivet et skøn over spred- TABEL 4.1 Spredning i apparaternes elforbrug ningen i elforbruget for de vigtigste elapparater. Spredningen er angivet i forhold til det gennemsnitlige elforbrug for apparater på markedet i Spredning - minus angiver, hvor stor en besparelse der kan opnås ved at vælge det mest effektive apparat frem for et apparat med et gennemsnitligt elforbrug, og spredning plus angiver, hvor meget elforbruget vil stige ved valg af et ineffektivt apparat (ref. 2, 3,4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14). Der er ved vurdering af spredningen set bort fra enkelte apparater med et betydeligt højere elforbrug end andre. Apparat Spredning - minus % Spredning - plus % Computer -skærm centralenhed Elbageovn Elkogeplader 5 5 Farve TV Fryseskab Kombiskab Kummefryser Køleskab m. boks Køleskab u. boks Belysning 80 - Mikrobølgeovn 0 0 Opvaskemaskine Tørretumbler Vandseng Vaskemaskine Videoapparat Referencer 1. DEFU. ELMODEL-bolig. Prognose for boligsektorens elforbrug Del 1. Udkast. 2. Energisparepile - Kort er godt. Køleskabe, køle/svaleskabe. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Køleskabe (med indvendig frostbox). Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Køle/fryseskabe. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Kummefrysere. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Fryseskabe. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Vaskemaskiner. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Opvaskemaskiner. Danske Elværkers Forening. Januar Energistyrelsen. Energien på kontoret. Juni TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 21

12 10.Råd og Resultater. Forbrugerstyrelsen. 1/ Råd og Resultater. Forbrugerstyrelsen. 9/ Råd og Resultater. Forbrugerstyrelsen. 10/ Råd og Resultater. Forbrugerstyrelsen. 3/ Oplysninger fra Gerda Rahbek, NESA A/S 4.1 Køl/frys Beskrivelse Energitjenesten er behovet for opbevaring af fødevarer ved henholdsvis 5 o C (køledel) og -18 o C (fryserdel). Det primære formål med energitjenesten er at sikre fødevarerne en vis holdbarhed, som kan være fra nogle få dage til uger for fx. mælk/smør/pålæg i køleskab til flere måneder for grønsager/frugt/kød m.v. i fryser. Ønsket om at have mulighed for langtidsopbevaring af fødevarer er stærkt knyttet til den nuværende samfundsstruktur/livsstil. Elementet omfatter følgende apparater: Køleskabe (uden frostboks) Køleskabe (med frostboks) Kombinerede køle/fryseskabe Kummefrysere Fryseskabe Energitjenesten kan opgøres i enheder som kølevolumen og frysevolumen i liter eller som antal apparater per husstand. Det første vil give det bedste billede af udviklingen i efterspørgslen efter denne energitjeneste. Meget tyder på, at der er et stigende ønske om især større fryservolumen i lejligheder. Et køleskab eller en fryser består i princippet af en isoleret kasse eller rum (med en dør i fronten eller toppen) og et kølesystem (kompressor, varmevekslere, kølemiddel, termostat m.v.). Apparaternes elforbrug afhænger især af, hvor godt kassen/rummet er isoleret (varmetransmission ind i kassen) og af effektiviteten af kølesystemet (kompressor, m.v.) Teknologisk udvikling Der er i de senere år sket en stor udvikling med hensyn til fremstilling af mere effektive køle/fryseapparater. De bedste apparater, der er på markedet i dag, er meget effektive. Reduktionen af elforbruget er hovedsageligt opnået ved forøgelse af isoleringstykkelsen. Der er til gengæld en meget stor variation i apparaternes effektivitet, og der er stadig væk et stort teknisk potentiale for at reducere elforbruget til køl/frys i husholdningerne. De fleste køleskabe på markedet er isoleret med ca. 30 mm polyurethanskum. Det mest effektive køleskab på markedet er isoleret med 60 mm på sider, dør, top og bund og 80 mm på bagvæggen (på grund af integreret kondensator). Kummefrysere er typisk isoleret med 6 mm, mens de mest effektive har helt op til 110 mm isolering. I kombiskabe er køledelen typisk isoleret som et køleskab, mens fryserdelen typisk er isoleret med 50 mm. I de mest effektive modeller er fryserdelen isoleret med mm (ref. 12, 20). Kølesystemet indeholder to varmevekslere. En fordamper der optager varme fra køle- eller fryseafdelingerne, og en kondensator der afgiver varme til omgivelserne. En forøgelse af varmekapaciteten af varmevekslerne forøger kølesystemets effektivitet. Dette er bl. a. udnyttet i det mest effektive køleskab på markedet. Det er i dag forbudt at sælge og fremstille køleskabe, hvor isoleringsmaterialet er opskummet med det ozonnedbrydende stof CFC11. Som drivmiddel anvendes i stedet cyklo-pentan eller HFC134A. Tendensen er, at flere og flere danske producenter anvender cyklo-pentan. Isoleringsmateriale med Cyklo-pentan har en varmeledningsevne på ca W/mK, hvor det tidligere anvendte CFC11 har en varmeledningsevne på ca W/mK. Hvis hele køleapparatets levetid betragtes, kan skabe isoleret med cyklo-pentan dog vise sig at være bedre end skabe isoleret med CFC11, fordi stoffet i mindre grad diffunderer ud af isoleringsskummet (ref. 1). De mest oplagte muligheder for at reducere køle/fryseapparaternes elforbrug er ved anvendelse af: Effektive kompressorer Vacuumisolering Forøget isoleringstykkelse Effektive kompressorer Der forskes p.t. i udvikling af mere effektive kompressorer (bl.a. med variabelt omdrejningstal). Det forventes, at disse kompressorer vil kunne reducere elforbruget med 30-40% (ref. 4). De nye kompressorer kan formodentlig ventes på markedet i løbet af nogle år. Vacuumisolering Vacuumpanelers isoleringsevne stiger jo lavere tryk, der er i pakken, med et maksimum ved absolut vacuum. Vacuumpaneler anvendes allerede i dag i kombination med polyurethanskum til fremstilling af specielle køleskabe (ref. 1,2,14). Den største besparelse fås for frysere, fordi der her er tale om en større temperaturdifferens end for køleskabe. Vacuumpaneler kan fx. være udformet som pladeformede vacuumpakker med pulver (silica e.l.). Pulveret kan være omgivet af en kraftig diffusionstæt film af aluminium/plastic laminat. Et realistisk (økonomisk/teknisk) bud på varmeledningsevnen for denne type vacuumpaneler er en værdi på W/mK, hvilket er under en trediedel af værdien for polyurethanskum (ref. 3). En anden type vacuumpaneler består af en hermetisk lukket kasse af tynd stålplade fyldt med fiberglas. Med denne type paneler kan varmeledningsevnen reduceres til W/mK (ref. 21). Simuleringer har vist, at energiforbruget for køleskabe kan reduceres med 80 % ved anvendelse af disse paneler med opretholdelse af den nuværende isoleringstykkelse for standardskabe (ref. 21). For et fryseskab har beregninger vist besparelser på 70 %. De to besparelsespotentialer kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der er regnet på to forskellige konstruktionsprincipper. Køleskabets kabinet, tænkes at være konstrueret direkte af vacuumpanelerne, mens fryseren tænkes at bestå af et traditionelt kabinet, hvor vacuumpanelerne anvendes i kombination med polyurethanskum (ref. 21). Forøget isoleringstykkelse Der kan også opnås besparelser ved at forøge apparaternes isoleringstykkelse. De bedste apparater på markedet er imidlertid forholdsvis godt isolerede, så der er grænser for, hvor store ekstra besparelser der kan opnås af denne vej. De besparelser, der kan opnås ved at forøge isoleringen, fremgår af figur Der er regnet med en isoleringstykkelse på omkring 80 mm for køleskab uden boks, fryseskab og kombiskab, 60 mm for køleskab med boks og mm for kummefryser. De opnåede besparelser som følge af forøget isolering er baseret på skøn med udgangspunkt i ref. 12 og 22. Der er altså ikke her foretaget beregninger via simuleringsmodel. En forøgelse af isoleringstykkelsen vil enten medføre, at skabene får et mindre volumen eller større udvendige dimensioner. Det vurderes, at forøgelse af isoleringstykkelsen til 80 mm for køleskabe, fryseskabe og kombiskabe vil kræve, at skabene gøres bredere end de nuværende standardmål på 55 og 60 cm. Sådanne bredere skabe kan som regel ikke umiddelbart indpasses i eksisterende køkkener. Naturlig udvikling Den naturlige udvikling tænkes ikke at indebære forbedringer af de bedste apparater på markedet, da disse i forvejen er forholdsvis effektive. Det gennemsnitlige elforbrug for apparater på markedet antages til gengæld at ville falde noget især på grund af forbedringer/fortrængning af de mindst effektive modeller. Størst mulig teknologisk udvikling Der er flere muligheder for at reducere elforbruget for køle/fryseapparater. De mest oplagte er at forøge isoleringstykkelsen, forbedre isoleringsevnen (vacuumisolering) og at forbedre effektiviteten af kompressorerne. Den størst mulige teknologiske udvikling vil indebære anvendelse af vacuumisolering og bedre kompressorer. Initiativer til fremme af udvikling De eksisterende incitamenter på køle/fryseområdet er langt fra tilstrækkelige til at nå den størst mulige teknologiske udvikling. De EU-normer, der har været fremlagt (ikke gennemført) for køl/frys vil stort set ingen indflydelse få på udviklingen af apparaternes elforbrug i Danmark. En forøgelse af isoleringstykkelsen 22 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 23

13 TABEL Elforbrug for eksisterende apparater kræver fremstilling af nye maskiner, forme m.v., som vil kræve ekstra investeringer i millionklassen, med mindre det gøres i forbindelse med en nødvendig udskiftning af maskiner og forme. Når først, der er investeret i nye maskiner m.v., er merprisen ved en forøget isolering til gengæld ikke særlig stor. Hvis en udvikling i denne retning ønskes, er det derfor af største vigtighed at give klare udmeldinger til producenterne (fx. via køberpolitik og formulering af langsigtede krav/målsætninger). Endvidere skal der arbejdes for at ændre de nuværende standardmål (55 og 60 cm) for køleskabe og kombinerede skabe. Et vigtigt signal til producenterne er at gennemføre initiativer til at øge afsætningen af de allerede eksisterende lavenergimodeller, især af de allerbedste på markedet. Den største mulighed for at indpasse bredere skabe er ved nybyggeri og ved renovering af køkkener. Hvis vacuumpaneler skal opnå en konkurrencedygtig pris, er der behov for opførelse af produktionsanlæg til masseproduktion. På det nuværende stade må panelerne vurderes at være for dyre, og der kan være behov for yderligere forskning bl.a. m.h.t. holdbarheden (opretholdelse af lavt tryk i panelerne af hensyn til isoleringsevnen). Der foregår i øjeblikket forskning inden for kompressorområdet (EFP-projekt). Det er vigtigt at følge op på resultaterne af dette arbejde Energimæssige forhold Elforbruget for de bedste apparater på markedet i 1994 fremgår af tabel (ref. 5, 6, 7, 8, 9, 25). Elforbruget er i tabellen sammenlignet med det gennemsnitlige elforbrug for apparater på markedet - nye apparater (ref. 25). Elforbruget for køle/fryseapparater varierer betydeligt afhængig af størrelse og den tekniske konstruktion. Det er derfor meget svært at sammenligne gennemsnitstal for elforbruget inden for de forskellige apparatkategorier med elforbruget for det bedste apparat. Apparater med det laveste elforbrug kan være betydeligt mindre end apparater af gennemsnitsstørrelse og have et væsentligt større elforbrug per liter kølevolumen. For bedste apparater vises elforbruget derfor for flere forskellige størrelser (volumen i liter). Ved sammenligning ses det fx. at det bedste fryseskab på 200 liter bruger 50 % mere energi end den bedste kummefryser med et volumen på 250 l. Elforbrug og volumen for apparater af gennemsnitsstørrelse (ref. 17) er angivet i kursiv. I det følgende refereres til apparater af gennemsnitsstørrelse. Apparattype Nye app Bedste app.1995 Gennemsnitligt Elforbrug per år elforbrug per år 1 kwh/år kwh/år Køleskab u. frostbox (200 liter) Køleskab m. frostbox (110/20 liter) 300 (180/20 liter) Kombiskab (190/100 liter) Kummefryser (140 liter) 230 (250 liter) 240 (310 liter) Fryseskab (100 liter) 330 (190 liter) Bemærk: Elforbrug for bedste apparater af gennemsnitsstørrelse angivet i kursiv. Foruden elforbruget er skabenes volumen angivet i parantes. For kombinerede apparater er såvel køle- som fryse-voluminet angivet. 1 Tallene er ikke salgsvægtede. 2 Elforbruget trækkes op af 4 meget store kombiskabe med stort elforbrug. De største besparelser (angivet øverst for hvert apparat) opnås ved kombination af vacuumisolering og forbedret kompressor. Elforbruget som følge af naturlig udvikling og størst mulig teknologisk udvikling fremgår af tabel Med hensyn til den naturlige udvikling er der for køleskabe uden boks antaget samme udvikling som angivet i ref. 11 (ELMODEL-bolig s prognose for nye apparaters elforbrug). For køleskab med indvendig frostbox, kummefrysere og fryseskabe vurderes prognosen i ref. 11 at være for optimitisk, idet den indebærer, at apparaterne som gennemsnit er mere effektive i år 2020 end de bedste apparater på markedet i dag. Dette synes ikke umiddelbart at være realistisk, da de bedste apparater, der er på markedet i dag, er forholdsvis effektive (specielt for kummefrysere). Også prognosen for kombiskabe synes at være for optimitisk. I dette teknologielement er anvendt en vurdering, der indebærer, at halvdelen af det nuværende besparelsespotentiale er udnyttet i år Endvidere antages udviklingen at gå hurtigst i starten, så halvdelen af elbesparelsen er opnået i år Det er forudsat, at køleskabene (med og uden frostbox) har et volumen på ca. 200 liter, kombiskabe et volumen svarende til 200 liter køl og 100 liter frys, kummefrysere et volumen på liter og fryseskab et volumen på 200 liter frys. Køleskab med frostboks har et fryservolumen på ca. 20 liter. Besparelserne for vacuumisolering er beregnet med opretholdelse af den nuværende isoleringstykkelse for et gennemsnitsskab. TABEL Elforbruget for køle/fryse apparater som følge af naturlig udvikling (gennemsnit nye apparater) og størst mulig teknologisk udvikling (bedste apparater) Naturlig udvikling Størst mulig udvikling Elforbrug nye apparater Elforbrug bedste apparater kwh/år kwh/år Køleskab eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Køleskab m. frostbox eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Kombiskab eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Kummefryser eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Fryseskab eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Til den lille husstand kan der med fordel anvendes mindre apparater, der, hvis de er effektive, kan have et elforbrug, der, er lavere end vist i figur Energiforbruget per liter køle- eller frysevolumen er dog generelt størst for små skabe. 24 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 25

14 Substitution til anden energikilde En anden teknisk mulighed for at reducere elforbruget er at skifte energikilden til naturgas. I Holland er der blevet udviklet en prototype af et gasdrevet absorptions køle/fryseskab. Skabet har et volumen på 180 liter køl og 50 liter frys. Skabet er forsynet med varmegenvinding til opvarmning af brugsvand. Test af skabet har vist, at det har et gasforbrug på 259 m 3 /år. Til gengæld spares 255 m 3 /år til opvarmning af brugsvand. Netto har skabet altså et meget lille energiforbrug og intet forbrug af el (ref. 10). Der er i referencen regnet med, at køleskabets opvarmning af brugsvand erstatter vandopvarmning med et gasfyr med en effektivitet på 60 %, hvilket er lavt sat. Den brugbare spildvarme er ifølge referencen 16 MJ/døgn eller 5800 MJ/år. En forudsætning for, at et sådant skab er en god idé, er, at husstanden har et dagligt brugsvandsforbrug, der står i forhold til den opvarmede vandmængde. Bemærkning: Der kan også foretages varmegenvinding fra eldrevne køleskabe (via kondensatoren). Hvis elforbruget reduceres så meget som beskrevet oven for, er det imidlertid tvivlsomt, om der vil være økonomi i en sådan løsning. Energiforbrug til fremstilling Energiforbruget til fremstilling af lavenergiapparater vil ofte være større end energiforbruget til fremstilling af standardapparater med samme indvendige volumen på grund af et større materialeforbrug m.v. For det nuværende mest effektive køleskab (LER200 fra Gram) er energiforbruget til fremstilling beregnet til 1050 kwh. Til sammenligning er energiforbruget til fremstilling af et tilsvarende godt standardskab (K200 fra Gram) 800 kwh. Det større energiforbrug til fremstilling af LER200 skyldes anvendelse af et større yderkabinet og et forøget forbrug af isoleringsmateriale (polyurethanskum). Det ekstra energiforbrug til fremtilling tjenes ind på godt 2 år som følge af besparelsen i elforbruget (ref. 18). En yderligere forbedring af LER200 vil forhøje energitilbagebetalingstiden med ca. 1 år. Da energiforbruget til fremstilling i forbindelse med udvikling af mere og mere effektive apparater kommer til at udgøre en større og større del af det samlede energiforbrug i apparaternes levetid vil det være ønskeligt at forlænge levetiden (større holdbarhed for kompressor eller mulighed for udskiftning/reparation). For lavenergikøleskabet LER200 udgør energiforbruget til fremstilling næsten halvdelen af energiforbruget i det samlede livsforløb (der er ikke regnet med energiforbrug til afvikling af apparatet). Der findes ingen oplysninger om energiforbruget til fremstilling af vacuumpaneler Miljømæssige forhold Isoleringsmateriale Køleskabe på markedet i dag er isoleret med polyurethanskum uden det ozonnedbrydende stof CFC11. Som drivmiddel anvendes i dag hovedsagelig HFC134A eller cyklo-pentan. Ingen af disse drivmidler har nogen ozonnedbrydende effekt. HFC134A bidrager til gengæld til forøgelse af drivhuseffekten. Udviklingen går i retningen af, at flere og flere danske virksomheder anvender cyklo-pentan, der også giver en bedre isoleringsevne end HFC134A (ref. 1). Kølemiddel Som kølemiddel anvendes i dag hovedsageligt isobutan eller HFC 134A (ref. 1). Isobutan er brandfarligt, men anvendes i så lille en mængde, at det ikke anses for at være et reelt problem. Gasdrevet køleskab Med det nuværende energisystem, hvor en stor del af elektriciteten produceres på basis af kul, vil et gasdrevet kølekab medvirke til en reduktion af CO 2 - og SO 2 - emissionerne. Til gengæld vil gaskøleskabet give emissioner i køkkenet af NO x m.v. Dette kan resultere i øget behov for udsugning og ventilation med ekstra energiforbrug til rumopvarmning til følge. De miljømæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser bør undersøges nærmere Økonomiske forhold De skønnede meromkostninger for de forskellige kategorier af køle/fryseapparater ved forskellige tiltag fremgår af det følgende (især baseret på ref. 12,13,21). Merprisen for forøget isolering er skøn- Tallet øverst for hver teknologi angiver meromkostninger ved kombination af effektiv kompressor og vacuumisolering, svarende til størst mulig udvikling. net i forhold til det apparat på markedet, der i forvejen er bedst isoleret. Der er tale om merpriser for forbrugerne excl. moms. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed på de skønnede værdier. Tallet angivet øverst for hvert apparat angiver omkostninger ved kombination af forbedret kompressor og vacuumisolering, svarende til omkostningerne i forbindelse med den størst mulige teknologiske udvikling. Vejledende priser er fra ref. 6, 7, 8, 9. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem energiforbrug og pris for apparaterne på markedet i dag. Meromkostninger i forbindelse med udnyttelse af det nuværende besparelsespotentiale er derfor sat til 0 kr. Køleskabe Markedsprisen for et køleskab med et volumen på omkring 200 liter ligger typisk på mellem 2500 og 4000 kr excl. moms. Det mest effektive køleskabe koster 3500 kr excl. moms og er altså ikke dyrere end gennemsnitsapparaterne. Det har dog tidligere været markedsført til en højere pris. Levetiden er 12 år (ref. 12). Køleskab med frostbox Priserne for disse apparater varierer mellem 2500 og 5000 kr excl. moms. En af de mest effektive modeller koster 3000 kr excl. moms. Levetiden er 12 år (ref. 12). Kummefryser Prisen for kummefrysere varierer mellem kr excl. moms. De mest effektive koster mellem 2500 og 3500 kr. Levetiden er 16 år (ref. 12). Fryseskab Markedsprisen for fryseskabe ligger i området kr. Effektive skabe mellem 3500 og 5000 kr. Levetid 16 år (ref. 12). Kombiskab Kombiskabe på markedet koster typisk mellem 3500 og 6000 kr. Effektive skabe koster mellem 4000 og 5000 kr. Levetiden er 16 år (ref. 12). TABEL Meromkostninger for forbrugerne i forbindelse med størst mulig udvikling Meromkostninger (kr excl. moms.) Køleskab eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Køleskab m. frostb eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Kombiskab eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Kummefryser eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering Fryseskab eff. kompressor vacuum isolering forøget isolering TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 27

15 Effektive kompressorer Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere meromkostningen for kompressorer med variabelt omdrejningstal, men med den prisudvikling, der generelt foregår på elektronikområdet (stærkt faldende priser), forventes disse kompressorer ikke i tilfælde af masseproduktion at blive væsentligt dyrere end andre kompressorer (ref. 4). Vacuumpaneler Tyske vacuumpaneler (Degussa) koster i dag køleproducenterne 200 kr for et panel à 815x550 mm svarende til 450 kr m 2 (ref. 14). Det vil betyde en merpris for forbrugerne på omkring 800 kr per panel, hvis der anvendes en markup faktor på 4 (ref. 19). Dette vil svare til en merpris per apparat på flere tusinde kr. En mark-up faktor er et udtryk for, hvor meget købsprisen stiger, når produktionsomkostningerne forøges. En forøgelse af produktionsomkostninger med 100 kr vil med den anvendte mark-up faktor betyde, at forbrugeren skal betale 400 kr mere for produktet. Vacuumpaneler må imidlertid forventes at blive billigere på længere sigt, hvis der bliver tale om en decideret masseproduktion. Omkostninger for køle/fryseapparater med vacuum er beregnet på basis af ref. 21, der angiver meromkostningerne ved såvel et optimistisk som et mindre optimistisk skøn over den fremtidige prisudvikling for vacuumpaneler. Det mest positive skøn er anvendt til vurdering af meromkostningerne i 2020, mens det mindre positive er anvendt for år De lave priser kan imidlertid godt slå igennem betydeligt tidligere end år Forøget isolering Omkostningerne i forbindelse med forøget isolering er beregnet på baggrund af ref Beskæftigelse og import Danmark har adskillige producenter af køle/fryseapparater og desuden en stor eksport på dette område. Efterspørgslen efter lavenergiapparater er stigende på flere af de udenlandske markeder (fx. Tyskland og Holland) så en fortsat forbedring af disse apparater er en væsentlig forudsætning for fastholdelse af markedsandele Særlige/supplerende bemærkninger Livsstilen kan have afgørende indflydelse på efterspørgslen af køle/frysevolumen. Eksempler på mulige udviklinger/trends er følgende: A. Forbruget af dybfrost stiger betydeligt. Også forbruget af færdigretter stiger. Denne livsstil er baseret på, at der i det daglige ikke må bruges meget tid på indkøb og madlavning. Husholdningen har derfor et stort lager af dybfrostvarer/færdigretter (der hurtigt tilberedes i mikroovnen e.l.). Med denne livsstil vil der være behov for forholdsvis store frysere (min l) også i lejlighedsbyggeri. B. Større forbrug af friske evt. økologiske varer kombineret med hyppige indkøb og hovedvægt på anvendelse af årstidens frugt/grønsager. Denne livsstil kan betyde et mindre behov for fryservolumen. Husstande, der ønsker at opbevare grønsager og frugt i fryserne til anvendelse uden for sæsonen, vil dog stadig have behov for en stor fryser. Denne type vil især være knyttet til husstande med have eller landbrug (og altså ikke lejlighedsbyggeri). Danmark har verdens næststørste forbrug af dybfrostvarer kun overgået af USA. Hver dansker fortærer årligt næsten 50 kg varer fra frysediskene (ref. 15,16). Også øko-varer er på vej ind på dybfrostmarkedet. Adfærdsmæssige besparelser Adfærden i forbindelse med anvendelsen af køle/fryseapparater har ikke så stor indflydelse på elforbruget som for andre typer af hårde hvidevarer (fx. komfurer, vaskemaskiner). Men til gengæld er adfærden i forbindelse med køb af apparater afgørende. I det følgende vurderes muligheder for at opnå elbesparelser ved adfærdsmæssige ændringer i forbindelse med anvendelse af apparaterne. Frysere Elforbruget kan reduceres ved at stille fryseren koldt. Hvis rumtemperaturen istedet for 20 o C er 16 o C opnås besparelser af størrelsesordenen 10 %. Elforbruget kan være for stort, hvis frysertemperaturen ikke er indstillet korrekt. Hvis fryser-temperaturen er -19 o C istedet for de anbefalede -18 o C, stiger elforbruget med ca. 2,5 %. Elforbruget for frysere vurderes til alt i alt at kunne variere med plus minus 5-10 % som følge af adfærden. Adfærd relateres her til rumtemperatur, afrimning, rengøring og regulering af frysertemperaturen. Elforbruget for frysere kan yderligere reduceres med ca. 10% ved at hæve temperaturen i fryseren til minus 15 o C. Denne temperatur er tilstrækkelig for at opnå en rimelig holdbarhed for langt de fleste fødevarer (min. 2-3 mdr). Vækst af mikroorganismer stopper ved denne temperatur (ref. 24). Om en sådan løsning er acceptabel må drøftes med Levnedsmiddelstyrelsen, der anbefaler en frysertemperatur på minus 18 o C. En generel reduktion af temperaturniveauet vil blandt andet kræve en ændring i retningslinier for opbevaring af fødevarer, varedeklarationer m.v. Den ønskede opbevaringstid for fryservarer vil afhænge af forbrugernes livsstil. Køleskabe For køleskabe kan elforbruget reduceres ved at optø frosne varer i køleafdelingen. Dette vil, hvis hele det oven for anførte forbrug af frostvarer optøs i køleskab, kunne give en besparelse på ca kwh/år afhængig af fødevarernes sammensætning (vandindhold m.v.). Der er regnet med et forbrug af frostvarer på 100 kg per husstand (50 kg per person, gennemsnitlig husstandsstørrelse godt 2 personer). Ikke alle frostvarer er dog lige velegnede til optøning i køleskab, så i realiteten kan der spares mindre. Hvis ca. halvdelen af frostvarerne kan optøs i køleskab, kan der spares i størrelsesordenen 2-5 kwh/år. Det betragtes ikke som en acceptabel løsning at stille køleskabet i et koldere rum, men der kan som for fryseren opnås besparelser ved at sørge for at temperaturen i køleskabet ikke er for lav. El- forbruget stiger med godt 5 %, hvis temperaturen er 4 o C istedet for 5 o C. Det er endvidere vigtigt at rengøre kondensatoren bag på køleskabet og at huske at lukke døren hurtigt ved anvendelse af køleskabet. For køleskabe vurderes det adfærdsmæssige potentiale at udgøre plus minus 5-10 %. Tilskudsvarme Køleapparaternes elforbrug omdannes til varme, som afgives til omgivelserne. Heraf kan en del anvendes til rumopvarmning. Køleapparaternes elforbrug er nogenlunde ligeligt fordelt over året. Derfor vil en mindre del af varmeafgivelsen kunne udnyttes end for lyskilder, der anvendes mest om vinteren (i opvarmningssæsonen). For lyskilder vurderes % af varmeafgivelsen at kunne udnyttes til rumopvarmning (ref. 23). For køleskabe, kombiskabe og fryseskabe, der er placeret i køkkenet (et opvarmet rum), vurderes omkring 40 % af elforbruget at kunne udnyttes til opvarmning. Ved installation af fx. lavenergikøleskabe skal der altså suppleres med varme svarende til 40 % af den opnåede elbesparelse. For frysere vurderes andelen at være mindre, fordi de ofte er placeret i uopvarmede rum (kældre, udhuse e.l.). Et skøn er, at i gennemsnit % af frysernes elforbrug kan udnyttes til rumopvarmning. Udvikling i energitjeneste (dækningsgrad og volumen af apparater) Det samlede energiforbrug til køl/frys i Danmark afhænger ud over af den teknologiske udvikling af udviklingen i dækningsgraden for de forskellige apparater og af udviklingen med hensyn til størrelsen af apparater (volumen af køl og frys). I ref. 11 angives en prognose for udviklingen i dækningsgrader for bl.a. køle/fryseapparater. Prognosen er her fremskrevet fra 2015 til Prognosen indebærer, at flere og flere husstande får mere end en fryserafdeling til rådighed. I 1995 er dækningsgraden for apparater med fryser eller fryserafdeling 135 %. I år 2020 er dækningsgraden for apparater med fryser eller fryserafdeling steget til 28 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 29

16 147%. Udviklingen i dækningsgrader fremgår af tabel Forslag til udvikling i dækningsgrader Fra et energimæssigt synspunkt er det bedre at anvende et køleskab (uden frostboks) og en frysekumme i den størrelse man har behov for, frem for et køleskab med frostboks eller et kombiskab, der suppleres med en fryser. Køleskabe med frostboks bør undgås, hvis husstanden i forvejen har en separat fryser. Det er endvidere bedre at have en fryser der passer til behovet end flere separate apparater. En undtagelse kan dog være, hvis det ene apparat kun anvendes i en mindre del af året. Et forslag til en udvikling, hvor dækningsgraden for frysere er reduceret fremgår ligeledes af tabel Med denne udvikling reduceres brugen af fryseskabe og køleskab med frostboks. I år 2020 anvendes fryseskabe kun som del af et kombiskab, der består af et køleskab og et fryseskab. Da levetiden for fryseskabe er 16 år vil denne udvikling kræve, at der frem til år 2005 sker et betydeligt fald i salget af fryseskabe. TABEL Prognose for udvikling i dækningsgrader (i følge ref. 11) og forslag til udvikling i dækningsgrader, hvor andelen af husstande med mere end en fryser reduceres Apparattype Udvikling i dækningsgrader - prognose og forslag Progn. Forslag Progn. Forslag Progn. Forslag Køleskabe Køleskab m. frostbox Køleskab u. frostbox Ialt køl Frysere Kummefryser Kummefryser Fryseskab I alt separate frysere Kombiskab Den i tabel skitserede udvikling kan sandsynligvis ikke nås uden incitamenter. Køleskabe med 0 o C zone kan evt. være et alternativ til køleskab med frostboks. En sådan afdeling vil give forlænget holdbarhed for ferske kødvarer, m.v Referencer 1. Kommunikation med Per Henrik Pedersen, Miljøstyrelsen. 2. Ingeniøren. 17/ Lovins, A. B. m.fl. The State of Art Appliances. Rocky Mountain Institute Kommunikation med Jens Simonsen. Danfoss 5. Energisparepile - Kort er godt. Køleskabe, køle/svaleskabe. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Køleskabe (med indvendig frostbox). Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Køle/fryseskabe. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Kummefrysere. Danske Elværkers Forening. Januar Energisparepile - Kort er godt. Fryseskabe. Danske Elværkers Forening. Januar Novem. Het E-Scenario. Netherlands 11.DEFU. ELMODEL-bolig. Prognose for boligsektorens elforbrug Del 1. Udkast. 12.Group for Efficient Appliances. Kolonner mærket Progn : prognose for udvikling i følge ref. 11. Kolonner mærket Forslag : forslag til udvikling Study on Energy Efficiency Standards for domestic Refrigeration Appliances. Final Report. March Johansen, T. B. m.fl. Electricity. Efficient End-Use and New Generation Technologies and Their Planning Implications. Lund University Press. Lund Kommunikation med Eivin Sallo. Vestfrost A/S 15.Statistik fra Dybfrostrådet 1992/ Politiken. 1. sektion. 28. april DEFU. ELMODEL-bolig. Udbredelse og anvendelse af husholdningsapparater i boligsektoren. Datagrundlag Teknisk rapport 341. Oktober Gydesen, A. m.fl. Renere teknologi på energiområdet. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen Van Holsteijn en Kemna. Background Report Task 3b. Study of Efficient Washing Machines, Dishwashers and Driers. May Pedersen, P. H. m.fl. LER - Udvikling, produktion og test af lavenergikøleskabet LER200. Fysisk Institut, DTU. November Waide, P. Herring, H. for Greenpeace International. Refrigerators, Energy and Climate. Mandantory Energy Efficiency Standards for Domestic Refrigeration Units in the European Union. Main Report. Dec Guldbrandsen, T. Nørgaard, J. Achieving Substantially Reduced Energy Con-sumption in European Type Refrigerators. Physics Lab. III. Technical University of Denmark. May Viegand, J. Afledte effekter ved tilskudsvarme. Fysisk Institut. DTU. November, Andersen, P. E. Risum, J. Introduktion til levnedsmiddelteknologien. Bind 1. Konservering. Polyteknisk forlag Oplysninger fra ELDA. Gerda Rahbek. NESA A/S. 4.2 Vask (tøjvask) Beskrivelse Dette element omhandler energitjenesten behovet for rent tøj eller vask af tøj. Tøj kan vaskes i hånden, i vaskemaskine eller renses. Teknologielementet omhandler udelukkende vask af tøj ved anvendelse af vaskemaskine, hvilket også er den mest anvendte metode i husholdninger i dagens Danmark. I dag vaskes tøjet langt hyppigere end tidligere, hvilket medfører, at det ofte kun er lettere nusset eller krøllet og altså trænger til en opfriskning. Derfor kan en stor del af tøjet blive rent ved forholdsvis lave vasketemperaturer (30-40 o C). Data for anvendelse af vaskeprogrammer ved forskellige temperaturer viser, at udviklingen går i retning af, at der vaskes mere ved de lavere temperaturer. I Danmark vaskes dog hyppigere ved høje temperaturer end i en række andre europæiske lande. I en vaskemaskine rengøres tøjet ved en kombination af kemisk og mekanisk påvirkning samt skylning. Den kemiske påvirkning forårsages af en kombination af anvendt vaskemiddel og vandtemperatur, mens den mekaniske påvirkning forårsages af tromlens bevægelser under vaskeprocessen. Ud over selve vaskeprocessen foretager maskinen også en centrifugering af tøjet mellem de enkelte skyl og som afslutning på programmet. Den afsluttende centrifugering har indflydelse på energitjenesten tørring af tøj, idet tøjet tørrer hurtigere, jo bedre det er centrifugeret. Elforbruget i en vaskemaskine går hovedsageligt til opvarmning af vaskevand og drift af motor (tromlebevægelser under vask og centrifugering). Herudover er et lille elforbrug til drift af pumper og programværk. Ud over energiforbrug har vaskemaskiner også et væsentligt vandforbrug, ligesom der er forbrug af vaske- og evt. skyllemiddel knyttet til vaskeprocessen Teknologisk udvikling I de senere år er der sket en kraftig produktudvikling af vaskemaskiner i retning af et lavere vandforbrug til såvel vaske- som skylleprogrammer. Et lavere vandforbrug til vaskeprogrammer redu- 30 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 31

17 cerer energiforbruget til opvarming af vand samt forbruget af vaskemiddel. Endvidere er mange maskiner i dag forsynet med energispare-programmer, økoprogrammer, hurtigprogrammer og/eller halvfyldningsprogrammer. I nogle tilfælde er energibesparelsen ved anvendelsen af disse programmer dog yderst begrænset eller ikke eksisterende (ref. 1). Vask af to halvfyldte maskiner (med anvendelse af halvfyldningsprogram) medfører for maskiner testet af Forbrugerstyrelsen et større elforbrug (typisk % større) end ved vask af én fyldt maskine (ref. 1). Udviklingen har også indebåret, at vaskemaskinernes centrifugeringshastighed er blevet forøget. En høj centrifugeringshastighed er særlig væsentlig, hvis tøjet efter vask tørres i en tørretumbler. Vaskemaskiner på markedet i Danmark har i gennemsnit en maksimal centrifugeringshastighed på godt 1100 omdrejninger/minut (ref. 17). De hurtigste maskiner kan centrifugere ved hastigheder på op til 1600 omdrejninger/minut. Med 1600 omdrejninger/minut nærmer centrifugeringshastigheden sig til noget nær det maksimale. En yderligere forøgelse af centrifugeringshastigheden vil ikke reducere restfugtigheden nævneværdigt. Mulighederne for at mindske vaskemaskinernes elforbrug ved reduktion af vandforbruget er for de bedste maskiner på markedet ved at være udtømte. En yderligere reduktion af vandforbruget vil efter al sandsynlighed gå ud over vaskekvaliteten. De største besparelser i elforbruget må fremover forventes at kunne opnås på følgende måder (tekniske muligheder): Vask ved lavere temperaturer med anvendelse af mere effektive vaskemidler (med enzymer) Varmt- og koldtvandsindtag Varmeveksling med vand fra eksisterende varmtvandssystem Vaskemaskiner med vacuum i tromlen Ultralydsvaskemaskiner Forbedret motor-effektivitet Vask ved lavere temperaturer med enzymer Ved udvikling af vaskemidler, der er effektive ved lavere temperaturer, er det muligt at sænke vasketemperaturen i forhold til det nuværende niveau. Det anses for sandsynligt, at alle vaske i fremtiden kan foretages ved vasketemperaturer på o C (eller måske endnu lavere) samtidig med, at der opnås en god vaskekvalitet. Herved kan elforbruget til opvarmning af vaskevandet reduceres. Novo Nordisk har fx. udviklet et enzym, Lipolase Ultra, der kan opløse fedt ved temperaturer ned til o C (ref. 2,3). Forbrugerstyrelsen gør opmærksom på, at der kan opstå problemer med bakterievækst i vaskemaskinen (dårlig lugt), hvis der kun vaskes ved lave temperaturer. Dette problem kan løses ved fra tid til anden at hæve vasketemperaturen eller ved anvendelse af desinficerende midler. Fremtidige blegemidler vil sandsynligvis blive udviklet med henblik på såvel fjernelse af pletter som desinfiction (ref. 4). Vask ved lavere temperaturer vil kræve et opgør med de nuværende vasketraditioner, hvor anvendelse af varmt vand betragtes som en forudsætning for at opnå et tilfredsstillende resultat såvel med hensyn til renhed som hygiejne. Varmt- og koldtvandsindtag Vaskemaskiner med indtag af både koldt og varmt vand er almindelige i England, og aggregater til tilslutning af varmt og koldt vand kan købes som ekstra udstyr til maskinerne. Vaskemaskinens elforbrug til opvarmning af vaskevand kan reduceres ved at anvende varmt vand fra det eksisterende varmtvandssystem. For at dette kan gøres på en energimæssig optimal måde, skal vaskemaskinen forsynes med både koldt- og varmtvandsindtag, så der kan anvendes koldt vand til skylning og et blandingsaggregat, så det varme vand ved lave vasketemperaturer kan blandes med koldt vand. For høje vasketemperaturer må der suppleres med opvarmning fra varmelegemet. Supplerende opvarmning med varmelegeme kan undgås, hvis der anvendes enzymer og/eller iblødsætningsprogrammer til reduktion af vasketemperaturen. Dette vil være en forholdsvis enkel teknologisk løsning, idet der tages udgangspunkt i den eksisterende teknologi. I det samlede energiregnskab skal der dog regnes med et øget energiforbrug til opvarmning af vand i varmeforsyningssystemet (olie- eller naturgasfyr, fjernvarme e.l.). Der opnås ingen besparelser i huse med elopvarmet vand. Maskiner med varmtvandsindtag kan give problemer med at fjerne proteiner (proteiner opløses bedst ved lave temperaturer). Hvis vasketemperaturen i starten ikke overstiger 40 o C skulle dette problem dog være løst (ref. 4). Det vand, der tages ind ved 40 o C, må herefter opvarmes til den ønskede temperatur med det elektriske varmelegeme. Herved reduceres de besparelser, der kan opnås ved varm vask og kogevask (hedvask). Varmeveksler Vaskevandet kan opvarmes ved varmeveksling med vand fra det eksisterende varmtvandssystem. Herved kan opvarmning med det elektriske varmelegeme helt eller delvist undgås (afhængig af vasketemperatur og vandtemperatur fra varmeanlæg). Varmeveksling har den fordel frem for varmtvandsindtag, at vaskevandet kan tages ind ved lav temperatur og herefter sendes til opvarmning i varmeveksleren. Herved undgås problemer med at fjerne proteiner, og der skal i mindre grad foretages supplerende opvarmning med det elektriske varmelegeme. Efter opvarmning af vaskevandet ledes det nu afkølede vand fra varmtvandssystemet retur til vartmvandsbeholderen. I husstande med elopvarmet vand opnås der ingen besparelser. Vaskemaskine med vacuum Inden for Energiforskningsprogrammet (EFP) er der to igangværende forskningsprojekter vedrørende udvikling af elbesparende vaskemaskiner og -metoder. Det ene EFP-projekt har til formål at kortlægge mulighederne for at reducere vasketemperaturen og dermed elforbruget ved anvendelse af enzymer samt at kortlægge elbesparelsespotentialet og vaskeevnen ved vask med vacuum i tromlen. Med vacuum i maskinen kan der opnås en kraftig kogning (kavitation i tøjets fibre) ved lavere temperaturer. Dette gør det muligt, at al vask kan foretages ved lavere temperaturer med en tilfredsstillende vaskekvalitet. Herved kan energiforbruget reduceres betydeligt i forbindelse med vaske ved høje temperaturer (ref. 5). Vask med ultralyd Det andet EFP-projekt omhandler udvikling af en ultralydsvaskemaskine. Ved ultralydsvask udnyttes effekten af de mikroskopiske bobler, der opstår og kollapser i takt med ultralydssvingninger i en væske (kavitation). I forhold til almindelige vaskemaskiner er forventningen, at der kan spares både energi og tid ved anvendelse af ultralydsmaskiner. Kavitationsboblerne giver så kraftig en bearbejdning af tøjet, at selve vasketiden kan forkortes til omkring 10 min. Hertil skal lægges tid til skylning og centrifugering. Forventningerne er, at energiforbruget kan reduceres til ca. 50 % ved kogevask, fordi det ikke er nødvendigt at opvarme vandet til mere end o C for at få et tilfredsstillende vaskeresultat. Ved lavere temperaturer forventes besparelsen at være på ca. 25 % (ref. 6). Forbedret motor-effektivitet Motorens energiforbrug afhænger af den påkrævede mekaniske energi til tromlebevægelser ved vask, skylning og centrifugering, tidsforbruget til disse processer og motorens effektivitet. Gennemsnitseffektiviteten for vaskemaskinemotorer er i dag omkring 28 % ved udførelse af vaskeprocesser (ref. 4). Med udvikling af en effektiv DC motor (inclusiv en effektiv styring) kan motoreffektiviteten ved vask øges til omkring 50 %. Dette vil svare til en årlig besparelse på en vaskemaskines elforbrug på ca. 40 kwh med en brugshyppighed som i Danmark. (Beregnet på basis af ref. 4). Elforbrug per vask for effektive maskiner De skønnede elforbrug per vask for de forskellige teknologiske muligheder er vist i tabel for henholdsvis finvask, varm vask og hedvask (ref. 4,5,6,11). Elforbruget for vaskemaskiner med varmt- og koldtvandsindtag er fra ref. 11. Elforbruget ved finvask angives i re- 32 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 33

18 ferencen for et skåneprogram med halv fyldning (2 kg) til 0.2 kwh/cycle (ref. 11). Elforbruget for et finvaskeprogram med hel fyldning skønnes her til at være af samme størrelsesorden, idet der anvendes en stor vandmængde i skåneprogrammet. Endvidere er elforbruget per vask ikke særligt afhængig af fyldningen (ref. 4). Mere herom senere. Elforbruget for varmeveksling er fra ref. 4, der angiver elforbruget for en 60 o C vask (varm vask). Elforbruget ved finvask er sat til ca. 50 % af dette forbrug, mens elforbruget ved hedvask er beregnet ved at lægge 0.6 kwh til forbruget ved varm vask. Disse 0.6 kwh svarer til forskellen mellem en varmvask og en hedvask for de bedste maskiner på markedet i dag (se tabel 4.2.2). Elforbruget for maskiner med vacuum og ultralyd er vurderet ud fra målinger på prototyper (ref. 5,6). Ingen af disse teknologier er fremstillet kommercielt. For de teknologiske muligheder varmeveksling og varmt- og koldtvandsindtag er der ud over elforbruget et forbrug af varmt vand fra det eksisterende varmtvandssystem. Forbruget af varmt vand er beregnet på basis af ref. 4, der angiver energiforbruget til opvarmning af vand for en 60 o C vask. For finvask er forbruget af varmt vand skønnet til 60 % af forbruget ved varm vask. Ved hedvask er forbruget af varmt vand sat til at være lig forbruget ved 60 o C, idet den supplerende opvarmning må foretages af elvarmelegemet. Forbruget af varmt vand er opgivet som det energiindhold, der er nødvendigt i vandet (i MJ) for at levere den nødvendige energi til maskinen. I ref. 4 vurderes varmtvandsforbruget ud fra eksperimenter med en standardvaskemaskine. Denne maskines energiforbrug er ca. 30 % større end elforbruget for de bedste apparater på markedet i dag. Ved vurdering af de langsigtede besparelsespotentialer er det derfor realistisk at antage, at varmtvandsforbruget for maskiner med varmeveksling og med varmt- og koldtvandsindtag kan reduceres tilsvarende, altså med 30 %. Denne besparelse er indregnet i værdierne i tabel Der er i de anførte energiforbrug for maskiner med varmtvandstilslutning inkluderet et varmetab for 6 meter rørføring. TABEL Elforbrug per vask for forskellige teknologiske muligheder og programmer. For varmt- og koldtvandsindtag og varmeveksler vises desuden (i kursiv) forbruget af varmt vand per cycle (energiindhold i MJ) Program Enzymer og Varmt- og Varme- Maskine Maskine lavere temp. koldtvands- veksling med med ultralyd kwh/cycle indtag vacuum kwh/cycle kwh/cycle kwh/cycle kwh/cycle (MJ/cycle) (MJ /cycle) Finvask varmt vand (1.4 MJ) (1.6 MJ) Varm vask varmt vand (2.4 MJ) (2.7 MJ) Hedvask varmt vand (2.4 MJ) (2.7 MJ) Naturlig udvikling (teknik) Konklusionen af et netop afsluttet projekt om vaskemaskiner, opvaskemaskiner og tørretumblere er, at der ikke på europæisk plan i de næste 20 år vil ske en reduktion af elforbruget for vaskemaskiner, idet effekten af den kommende energimærkning vil blive neutraliseret af et stort pres på prisen i nedadgående retning. Dette prispres vurderes imidlertid ikke i Danmark at kunne neutralisere effekten af energimærkningen. Det nuværende besparelsespotentiale udgøres af forskellen mellem det gen- nemsnitlige elforbrug for solgte apparater og den bedste model på markedet. Det antages her, at halvdelen af det nuværende besparelsespotentiale er udnyttet i år Udviklingen antages endvidere at gå hurtigst i starten, så halvdelen af potentialet er udnyttet i Elbesparelsen kan opnås ved en reduktion af vandforbruget for de dårligere maskiner og en optimering af de bedre. Udviklingen er altså antaget at gå i retning af en optimering af den eksisterende teknologi, mens færdigudvikling og markedsføring af nye teknologier som vaskemaskiner med ultralyd, vacuum m.v. formodes at ville kræve en gennemførelse af særlige initiativer og altså henregnes til den størst mulige udvikling. Størst mulig teknologisk udvikling Den størst mulige teknologiske udvikling kan gå i flere retninger bl.a. afhængig af, hvilke initiativer der støttes og gennemføres på vaskeområdet. Der kan tænkes at komme flere forskellige typer af vaskemaskiner på markedet, der er mere effektive end de nuværende. Bedre mængdeautomatik kan betyde et reduceret energiforbrug ved små fyldninger. Effekten heraf er ikke vurderet. Adfærd På adfærdsområdet kan udviklingen indebære, at der i større grad end i dag vaskes ved lavere temperaturer. De nyeste tal for brugshyppigheder for de enkelte programmer viser, at en sådan udvikling allerede er igang. Initiativer til fremme af udvikling En succesfuld markedsføring af maskiner, der adskiller sig væsentligt fra de nuværende med hensyn til vasketemperaturer m.v. vil efter al sandsynlighed kræve en aktiv medvirken fra energimyndighederne i en indledende markedsføringsfase. En overgang til vask ved lavere temperaturer vil endvidere kræve en betydelig informationsindsats. Forbrugerne mangler generelt informationer om sammenhæng mellem vasketemperatur, fyldning af maskinerne og vaskekvalitet. Dette kan føre til, at der ofte anvendes højere temperaturer og lavere fyldninger end nødvendigt. Maskiner med tilslutning af varmt og koldt vand eller varmeveksler ville være betydelig nemmere og billigere at installere, hvis der i forbindelse med nybyggeri/renovering etableres varmtvandsledninger til tilslutning af vaskemaskiner. Der foregår i øjeblikket en betydelig forsknings- og udviklingsmæssig indsats med hensyn til udvikling af mere effektive vaskemaskiner. Det er vigtigt, at der følges op på dette arbejde Energimæssige forhold Energiforbruget per vask afhænger i høj grad af, hvilket vaskeprogram der anvendes. Energiforbruget til en kogevask (hedvask) er typisk 3-4 gange energiforbruget til en finvask. Energiforbruget per vasket tøjmængde (per kg) afhænger desuden af, hvor meget tøj der fyldes i maskinen per gang, altså om maskinens kapacitet udnyttes. Valg af vaskeprogram og tøjmængde per vask er aspekter, der er knyttet til de enkelte forbrugeres adfærd. Tøjmængden per vask har betydning for vaskeresultatet, det vil sige, hvor rent tøjet bliver. Den enkelte maskine er dimensioneret til at kunne vaske et bestemt antal kg tøj afhængig af vaskeprogrammet. Energiforbruget per vask afhænger ikke særligt meget af fyldningen (ref. 4). Forskellen i energiforbrug ved vask af henhodsvis 4 og 3 kg er kun nogle få procent. Energiforbruget per kg tøj bliver til gengæld betydeligt større ved små fyldninger. Med udvikling af bedre automatik til regulering af vandmængden i forhold til fyldningen kan dette forhold blive bedre. Også vaskekvaliteten kan afhænge af fyldningen. Energiforbrug og anvendelseshyppighed Energiforbruget til vask per år per husstand afhænger af anvendelseshyppigheden af de forskellige programmer. Vaskeprogrammer kan inddeles i følgende kategorier: Finvask: Varm vask: Hedvask: o C o C (i DK typisk 60 o C) > 70 o C (i DK typisk 90 o C) 34 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 35

19 Anvendelseshyppighed (ref. 14) og energiforbrug for de enkelte vaskeprogrammer for dels nye apparater på markedet (ref. 1,17) og for det bedste apparat på markedet (ref. 1,7) fremgår af tabel Energiforbrug for finvask er baseret på målinger foretaget af Forbrugstyrelsen. Tabellen viser desuden det årlige elforbrug per vaskemaskine (eller husholdning) som følge af den angivne brugshyppighed for de 3 kategorier af vaskeprogrammer. Brugshyppigheden er et gennemsnitstal for alle husstande i Danmark og er fra omnibusundersøgelsen i I år 2020 i den størst mulige udvikling er elforbruget med anvendelse af en effektiv DC motor angivet for alle teknologierne. TABEL Elforbruget for vaskemaskiner i tilfælde af naturlig udvikling (gennemsnit nye apparater) og størst mulig teknologisk udvikling (bedste apparater). Brugshyppighed som i dag Naturlig udvikling Størst mulig udvikling Elforbrug kwh/år Elforbrug kwh/år TABEL Brugshyppighed 1995 og elforbrug i gennemsnit for nye apparater og bedste apparat på markedet Nye app Bedste app Program Brugs- Elforbrug Elforbrug Elforbrug Elforbrug hyppighed per vask per vask 1995 kwh kwh/år kwh kwh/år Finvask Varm vask Hedvask I alt Vaskemaskine med eff. motor 230 -varmtvandsindt med eff. motor 140 varmt vand i MJ (600 MJ) (600 MJ) (600 MJ) -varmeveksler med eff. motor 80 varmt vand i MJ (700 MJ) (700 MJ) -ultralyd med eff. motor 170 -vacuum med eff. motor enzymer med eff. motor 80 Elforbruget i tilfælde af naturlig og størst mulig teknologisk udvikling fremgår af tabel Elforbruget til vask vil i tilfældet størst mulig teknologisk udvikling afhænge af, i hvilken retning (evt. i hvilke retninger) teknologien udvikles. For de teknologiske muligheder ultralyd, vacuum og enzymer udføres alle vaske ved 40 o C. Elforbruget er i år 2020 for alle teknologierne reduceret med 40 kwh som følge af en forbedret effektivitet for motor (og pumpe) (ref. 4). Energiforbrug til fremstilling For vaskemaskiner betyder ressourceforbruget (forbrug af energi, vand samt vaske- og skyllemiddel) i driftsfasen betydeligt mere end energiforbruget til fremstilling af apparaterne. Der er endvidere ikke noget, der tyder på, at energiforbruget til fremstilling af mere effektive vaskemaskiner skulle betyde en væsentlig ændring af energiforbruget til fremstilling Miljømæssige forhold Vaskemidler indeholder adskillige stoffer, der i større eller mindre grad giver anledning til miljøproblemer, og udledningen heraf bør derfor begrænses mest muligt. Problemer med iltsvind i vandmiljøer som følge af stor fosfatudledning fra vaskemidler m.v. har givet anledning til, at der blev udviklet vaskemidler uden fosfat. I dag kan de fleste rensningsanlæg imidlertid fjerne fosfat fra spildevandet. Fosfatfrie vaskemidler kan med fordel anvendes i områder, hvor rensningsanlæggene endnu ikke har kemisk fældning. Vaskemidler, der istedet for fosfat anvender kalkbinderne NTA (nitrilotriacetat) og EDTA (ethylindiamin), bør undgås, da de danner opløselige forbindelser med metaller, hvorved giftige tungmetaller kan frigøres fra spildevandsslam e.l. og derved belaste vandmiljøet (ref. 15). Skyllemidler indeholder meget giftige forbindelser, der kan forårsage uønskede virkninger i vandmiljøet. Skyllemidler er først og fremmest beregnet til at fjerne statisk elektricitet i syntetiske tekstiler. Skyllemidler har til gengæld ingen virkning på vandets hårdhed og kan ikke fjerne kalkdannelser i tøjet. Det kan få bomuld til at føles blødere, men til gengæld mister stoffet noget af sugeevnen, hvilken er en ulempe for håndklæder o.l. Der er altså ikke nogen speciel grund til at anvende skyllemidler til andet end syntetiske tekstiler. Brugen bør begrænses så meget som muligt (ref. 15). Ved anvendelse af nye enzymer og desinficerende blegemidler i vaskemidler er det vigtigt at gennemføre miljøanalyser for produkterne inden de introduceres på markedet. Enzymet til fedtopløsning ved lavere temperaturer Lipolase Ultra er 100 % biologisk nedbrydeligt og ikke giftigt (ref. 3). Der vil ikke hverken ved maskiner med ultralyd eller vacuum kunne opnås væsentlige besparelser i forbruget af vaskemidler. Der er imidlertid behov for en tilpasning af eksisterende vaskemidler i forhold til maskinernes temperaturniveauer og vaskeprogrammer. Der kan være støjgener i forbindelse med vaskemaskiner med ultralyd (ref. 13) Økonomiske forhold Markedsprisen for vaskemaskiner i Danmark varierer mellem og kr (excl. moms). De skønnede meromkostninger ved udvikling af mere effektive maskiner fremgår af tabel Levetiden for en vaskemaskine er 12 år (ref. 4). Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage et skøn over meromkostningerne ved udvikling af maskiner med vacuum og ultralyd. I tilfælde af markedsføring må prisen for en maskine med ultralyd forventes at være på niveau med de dyreste apparater på markedet (ref. 6). Vacuummaskiner forventes i tilfælde af masseproduktion at kunne fremtilles uden væsentlige meromkostninger (ref. 5). For begge apparater er opnåelsen af en konkurrencedygtig pris en forudsætning for en evt. produktion. Meromkostningen ved maskiner med varmtvandsindtag skønnes til at udgøre ca. 150 kr excl. moms. Hertil kommer en ekstra omkostning til installation (rørføring m.v.) på ca. 400 kr. I tilfælde af nybyggeri kan denne omkostning reduceres til kr (ref. 4). De gennemsnitlige årlige udgifter til vaskemiddel opgøres til 300 kr excl. moms (ref. 18). Enzymholdigt vaskepulver forventes at koste % mere end almindeligt vaskepulver (ref. 19). Hermed vil merudgifter til vaskepulver i maskinens levetid udgøre ca kr (excl. moms). Meromkostningn til en mere effektiv motor angives i ref. 4 til 650 kr excl. moms. 36 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 37

20 TABEL Skønnede meromkostninger i forbindelse med fremstilling af mere effektive vaskemaskiner (priser excl. moms) Vaskemaskine Meromkostninger (kr excl. moms) varmtvandsindtag varmeveksler ultralyd vacuum enzymer effektiv DC motor Maskiner med en høj centrifugeringshastighed er generelt dyrere end maskiner med lavere centrifugeringshastighed. For hver gang omdrejningshastigheden øges med 100 omdrejninger /minut (omdr./min) ud over 1100 omdr./min, er der en meromkostning på 450 kr (ref. 4). Meromkostningen skyldes ikke alene, at maskinen skal have en kraftigere motor, men også at der må tages særlige forholdsregler for at sikre en rimelig holdbarhed Beskæftigelse og import Der findes i dag ingen dansk produktion af vaskemaskiner til husholdningsområdet. Der findes til gengæld dansk produktion af enzymer, der indgår i produktion af vaskemidler hos Novo Nordisk. I forbindelse med de to tidligere omtalte EFP-projekter vedrørende udvikling af vaskemaskiner ( vacuum og ultralyd ) kan der være mulighed for på længere sigt at starte en produktion i Danmark Særlige/supplerende bemærkninger Udvikling i brugshyppighed (adfærd) Hvis der sker en adfærdsændring i retning af anvendelse af lavere vasketemperaturer reduceres elforbruget til vask. Udviklingen i brugshyppighed kan tænkes at foregå som vist i tabel Den skitserede udvikling i brugshyppighed svarer til, at fordelingen af vaske på de tre typer af vaskekategorier i år 2005 er i overensstemmelse med det nuværende mønster i hovedparten af de europæiske lande (ref. 8). I år 2020 antages det, at alle vaske foretages ved 40 o C eller derunder. Den skitserede udvikling i brugshyppighed medfører, at elforbruget til vask vil ændre sig som vist i tabel Se tabel og tabel Yderligere adfærdsmæssige besparelser I tabel angives, hvor meget der kan spares ved at vaske ved lavere temperaturer. Der kan yderligere opnås besparelser ved at fylde maskinen mere, hver gang der vaskes. Noget kan tyde på, at vi i Danmark fylder maskinen mindre end i andre europæiske lande. I Danmark vasker vi i gennemsnit 312 vaske per år, mens man i ref. 4 regner med 230 vaske per år som gennemsnitstal for Europa. Den gennemsnitlige fyldning angives på europæisk plan til 3 kg/vask, hvilket vil svare til 690 kg per år. Antages fyldningen i Danmark at være af samme størrelsesorden fås, at danskerne i gennemsnit vasker 940 kg tøj/år, hvilket nok ikke er realistisk. Forbrugerstyrelsen regner med at en familie på 4 vasker ca. 720 kg/år, svarende til 180 kg/person. Hvis en sådan famile vasker 312 vasker per år fås en gennemsnitlig fyldning per vask på 2.3 kg. Hvis fyldningen øges til 3 kg per vask, kan der spares knap 100 vaske per år, hvilket vil reducere elforbruget med 30 %. Da de fleste maskiners kapacitet er 4 kg er der et stort yderligere potentiale i forbindelse med øget fyldning. Dette potentiale vil dog blive mindre, hvis vaskemaskinerne får en bedre mængdeautomatik, der kan tilpasse vandmængden til tøjmængden. TABEL Udvikling i brugshyppighed for forskellige vaskeprogrammer Program Ved at reducere vasketemperaturen fra 90 o C til 60 o C eller fra 60 o C til 40 o C kan elforbruget typisk reduceres med %. For nogle af de teknologiske muligheder er dette potentiale dog allerede udnyttet. Dette gælder for ultralydsmaskiner, maskiner med vacuum og vask med enzymer i koldere vand, hvor besparelsen netop opnås ved reduktion af vasketemperaturen. Alt i alt vurderes det adfærdsmæssige potentiale til at være på mindst plus minus 50%. Tilskudsvarme For vaskemaskiner vil en større del af energiforbruget blive udledt med afløbsvandet. Ca 30 % af elforbruget afgives som varmetab i vaskerummet (ref. 4). Vaskerummet er imidlertid ikke altid opvarmet (vaskekælder), så alt i alt skønnes det, at kun % af vaskemaskinens energiforbrug kan udnyttes som tilskudsvarme Referencer m.v. 1. Råd og Resultater 1/95. Forbrugerstyrelsen 2. Kommunikation med Per Garberg, Novo Nordisk 3. Produkt Information. Lipolase. 4. Van Holsteijn en Kemna. Backgro- Brugshyppighed Vaske/år Vaske/år Finvask Varm vask Hedvask 47 0 I alt TABEL Elforbruget for vaskemaskiner i tilfælde af størst mulig teknologisk udvikling (bedste apparater). Brugshyppighed som vist i tabel Størst mulig udvikling Elforbrug kwh/år Vaskemaskine und Report Task 3b. Study of Efficient Washing Machines, Dishwashers and Driers. Washing Machines. May Kommunikation med John Weinreich. DTI 6. Kommunikation med Helge Vest Pedersen, Reson System A/S. 7. Vaskemaskiner. Energisparepile - kort er godt. Danske Elværkers Forening. Januar Study of Efficient Washing Machines, Dishwashers and Driers. Interim Report. Group for Efficient Appliances. Working Group- Club EnR. July Energistyring. Nr. 4/december Energispareudvalget. 10.Johansen, T. B. m.fl. Electricity. Efficient End-Use and New Generation Technologies and Their Planning Implications. Lund University Press. Lund Test. 1/1995. Varmwasser-Waschmachinen. 12.Novem. Het E-Scenario. Holland Ultralyd give bedre vask med det halve energiforbrug. Energistyring Nr. 4. december Energispareudvalget. 14.Oplysninger fra Gerda Rahbek, NESA A/S. 38 TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG TEKNOLOGIELEMENTER-ELFORBRUG 39

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ærtebjergvej 65 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-114369 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Har desuden følgende arbejdsopgaver for Energistyrelsen: Indgår i Energistyrelsens Ekspertpanel Indgår i kursusudvalget

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-01919-0088 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 7. april 2006 Ejendommens BBR nr.: 261 020580 001 Byggeår: 1965 Anvendelse: Sommerhus Ejendommens adresse:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bytoften 25 Postnr./by: 8740 Brædstrup BBR-nr.: 615-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Abildlunden 49 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-012644 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen. Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy.

ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen. Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy. ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy.dk ELMODEL-bolig Kort om IT Energy Introduktion hvad er ELMODEL-bolig?

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Røse Vej 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-398218 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fuglebækvej 14 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-029382 Energikonsulent: Jørn Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Bygningerne er opført i 1927 med om- og tilbygninger i Bygningen er rimeligt isoleret og opvarmet med fjernvarme.

Bygningerne er opført i 1927 med om- og tilbygninger i Bygningen er rimeligt isoleret og opvarmet med fjernvarme. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygholm Åvænget 2-6 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-282030 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vigvej 17 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014413 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bistrupgårdsvej 25 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-013397 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyngbyvej 301 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-120255 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 3.4 MWh Fjernvarme 1390 kr. 34857 kr. 25.1 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 3.4 MWh Fjernvarme 1390 kr. 34857 kr. 25.1 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lindedal 8 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-007437 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af cirkulationspumpe. 1117 kwh el 1710 kr. 8000 kr. 4.7 år

Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af cirkulationspumpe. 1117 kwh el 1710 kr. 8000 kr. 4.7 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præsteskoven 20 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022439 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-02227-0137 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 13. juli 2006 Ejendommens BBR nr.: 153 055580 001 Byggeår: 1978 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torvet 7 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-002107 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Hasseløvej 57 B 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-028157 Energikonsulent: Jan Dyrholm Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BBR-nr.: 259-023246 Energimærkning nr.: 100059973 Gyldigt 5 år fra: 18-12-2007 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 259-023246 Energimærkning nr.: 100059973 Gyldigt 5 år fra: 18-12-2007 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fyrvej 10 Postnr./by: 4600 Køge BBR-nr.: 259-023246 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Korsløkkevej 1 5220 Odense SØ 461-212727-015 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Faksingevej 11 B 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-136000 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere