SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE
|
|
- Bent Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår
2 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Symbiosis Center på: Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: INDHOLD 1 ØGET BIOGASPRODUKTION 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSEMULIGHEDER FOR BIOGAS HOVEDPOINTER Industrisymbioser, som øger produktionen eller nyttiggørelsen af biogas, kan skabe økonomiske og miljømæssige gevinster. Der findes ofte en række interne muligheder for at øge biogasproduktionen - men ved at samarbejde med andre virksomheder kan der typisk opnås en endnu større produktion samt en forbedret nyttiggørelse. Gennem en industrisymbiose kan for eksempel nyttiggørelse af industrielt spildevand, organiske restfraktioner og/eller overskudsvarme medføre en øget produktion af biogas. Bortskaffelse af disse ressourcer udgør typisk omkostninger, men kan i en symbiose udgøre en egentlig indtægtskilde. Hos renseanlæg kan uudnyttet overskydende biogas fra rådnetanke nyttiggøres af nærliggende virksomheder, som dermed kan omstille fossile procesforbrug til vedvarende energi. Dermed kan bundlinjen styrkes for både afsætter og modtager. Du kan læse mere om udnyttelse af organiske restfraktioner i den generiske case af samme navn. ANVENDELSESMULIGHEDER Overskydende biogas kan udnyttes på flere forskellige måder, herunder: Til transportformål hvor det kan fortrænge benzin/diesel Til procesvarme hvor det kan fortrænge fossile brændsler Opgradering til naturgasnettet og eventuel oplagring og brug som balancekraft i det samlede energisystem Kraft- og varmeproduktion i en gasmotor STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER Både en øget produktion og et højere udnyttelse fører til en forbedret økonomi. Dette i form af eksempelvis en øget omsætning som følge af yderligere afsætning af biogas eller ved intern anvendelse på renseanlægget ved, at der forekommer reducerede omkostninger til spildevandsbehandling eller reduceret behov for energi fra ekstern kilde. Miljømæssigt fører en øget produktion og udnyttelse af biogas til en højere andel vedvarende energi i energisystemet. Desuden er biogas en vedvarende energikilde, som har anvendelse, hvor der er få andre grønne alternativer. Eksempelvis kan den tunge vejtransport omstilles til vedvarende energi ved brug af biogas. Der er også en række andre positive miljøeffekter af en øget produktion og udnyttelse af biogas som f.eks. udledning af væsentligt færre ultrafine partikler sammenlignet med afbrænding af diesel til transportformål. Ultrafine partikler er skadelige for mennesker. Virksomheder, der er interesserede i at øge nyttiggørelsen af biogas, kan kontakte enten Symbiosis Center ( eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling ( for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. 2
3 UASB-REAKTORER En UASB (Upflow Anaerobic Sludge Blanket) er en nyere biogasreaktortype, som egner sig specielt godt til (for)behandling af spildevand med et særligt højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Sammenlignet med en traditionel rådnetank, omsættes der en større andel af det biologisk omsættelige materiale ved behandling i en UASB reaktor. Reaktoren kan med fordel placeres tidligt i renseprocessen og dermed reducere behovet for beluftning i et senere rensetrin. Metodens fordel er, at den reducerer energiforbruget til beluftning af spildevandet og sikrer en højere samlet biogasproduktion. Såleden kan der typisk opnås et større energioverskud samlet set. 1 ØGET BIOGASPRODUKTION Biogas produceres hovedsageligt enten på dedikerede biogasanlæg (der typisk er baserede på husdyrgødning og tilsatte organiske restfraktioner eller energiafgrøder) eller i forbindelse med udrådning af slam på renseanlæg, hvor produktionen af biogas er en del af behandlingen af slam fra renseprocessen. Biogassen bliver typisk afbrændt i en gasmotorer, hvor den producerede el leveres til el-nettet og den producerede varme sælges som fjernvarme. På renseanlæg udnyttes den producerede varme typisk internt. I begge tilfælde findes der flere muligheder for at øge biogasproduktionen. En mulighed er at tilsætte organiske restfraktioner med et højt gaspotentiale eller tilføre spildevandsslam med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale (f.eks. primær slam). Ved at øge biogasproduktionen skabes typisk et overskud af biogas altså en større produktion af biogas, end hvad renseanlægget eller biogasanlægget som udgangspunkt kan udnytte. Dermed skabes potentialer for, at den overskydende biogas udnyttes hos andre virksomheder gennem industrisymbioser. Flere eksempler peger på, at en udnyttelse af denne overskydende gas til eksempelvis transport er både miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt 1. Renseanlægget eller det dedikerede biogasanlæg kan forøge biogasproduktionen gennem intern optimering - eksempelvis ved at: Overgå fra en mesofil til en termofil udrådning, hvilket betyder, at temperaturen i biogasreaktoren øges fra ca. 38 grader til omkring 55 grader 2. Ved en sådan temperaturstigning øges hastigheden af gasproduktionen, hvormed der kan opnås et større gasudbytte ved den samme opholdstid. Tilføje forebehandlings-trin, f.eks. lavtemperatur hydrolyse 3. Installere en varmepumpe på udløbet fra renseanlægget og dermed udnytte den producerede varme til opvarmning af biogasreaktorerne. Etablere en primær bundfældningstank eller anden separation, da slammet herfra har et højere biogaspotentiale end slam, der har været igennem de kemiske/biologiske renseprocesser. I det følgende beskrives to generelle scenarier, hvor biogasproduktionen øges gennem industrisymbioser, enten ved en omlægning af anlægget eller en ændring i det tilførte materiale. SCENARIE 1 ØGET BIOGASPRODUKTION SOM FØLGE AF TILFØRTE ORGANISKE RESTFRAKTIONER En virksomhed leverer organisk affald med et højt gaspotentiale til et dedikeret biogasanlæg eller en rådnetank på et renseanlæg, hvormed gasproduktionen øges. Virksomheden aftager en delmængde af den øgede produktion, enten i form af biogas eller energi produceret på biogassen som modregning for de tilførte ressourcer. SCENARIE 2 - ØGET BIOGASPRODUKTION FRA TILFØRT SPILDEVAND En virksomhed udleder spildevand med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Dette indhold kan føre til forøgede omkostninger på renseanlægget og virksomheden pålægges derfor et særbidrag svarende til den ekstra omkostning for rensning af spildevandet på renseanlægget. Det organisk omsættelige materiale giver imidlertid muligheden for at øge gasproduktionen; enten i en eksisterende rådnetank, eller endnu bedre i en såkaldt UASB reaktor (se info-boksen). Den øgede gasproduktion kan så udnyttes til at nedbringe renseanlæggets behov for tilført energi og dermed reducere omkostningerne. I flere tilfælde, hvis mængderne af biogas er tilstrækkelige, kan biogassen eksporteres eller udnyttes til en energiproduktion, der kan sælges. Dette vil skabe en indtægtskilde, der enten kan modregnes virksomhedens omkostninger til rensning af spildevand eller deles imellem virksomheden og renseanlægget. 1 Se bl.a. Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand, Feasibilty Studie, Grontmij Carl Bro, august Mikroberne, som er involveret i biogasprocessen, har bedre vækstbetingelser, hvorfor en hurtigere gasproduktionen opnås. Processen har et større energiforbrug til opvarmning, men kan resultere i et relativt højere energiudbytte. 3 Lavtemperatur hydrolyse er en forbehandlingsmetode hvor komplekse og langkædede molekyler nedbrydes til let nedbrydeligt organisk stof der er lettere at omsætte for fermenteringsprocessen i rådnetanken. Dermed omsættes en større mængde materiale og der produceres mere biogas. 3
4 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Biogas kan udnyttes til mange formål og er dermed en meget alsidig vedvarende energikilde. I det følgende beskrives forskellige måder, biogas kan udnyttes på. Som ved produktionen af biogas, kan nyttiggørelsen af biogas forbedres både ved intern optimering og gennem symbioser med andre virksomheder. Som udgangspunkt kan biogassens nyttevirkning øges ved at afbrænde gassen i et moderne kondensende gasfyr fremfor i en (ældre) gasmotorer. Gasfyret producerer udelukkende varmen, men repræsenterer en betydeligt højere årsvirkningsgrad (forudsat at al energien afsættes). Det er også en mulighed at opgradere biogassen til ren metan (bionaturgas), hvorved den uden videre kan sendes ud på naturgasnettet og transporteres til andre anvendelser eller oplagres til senere brug. Ved opgradering til bionaturgas udnyttes den eksisterende naturgasinfrastruktur og en ellers besværlig lagring af vedvarende energi er mulig. Lagring af biogas kan være fordelagtigt, da det øger fleksibiliteten og giver flere anvendelsesmuligheder. Traditionelt opgraderes biogassen ved at fjerne det naturlige indhold af CO 2 (ca. 40 % af biogassens volumen) gennem en af flere mulige renseteknikker. Potentielt vil basiske restprodukter fra industrien, såsom lud-produkter eller læsket kalk, kunne bidrage til CO 2 -rensning og dermed udgøre en industrisymbiose. Nye teknologier er desuden under udvikling, hvor indholdet af CO 2 i biogassen omdannes mikrobielt til metan, hvilket øger den samlede mængde bionaturgas. Sidstnævnte teknologi behøver tilsætning af brint, der kan produceres ved anvendelse af f.eks. overskydende vindmøllestrøm. Dette gør teknologien yderligere attraktiv, da den kan bidrage til at indpasse vindmøllestrøm og dermed binde energisystemerne sammen. brændsler. En sådan omstilling kan være en af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, da krav til processen eller procesanlæggenes opbygning eksempelvis udelukker brugen af fjernvarme. SYMBIOSE EKSEMPEL FAXE ENERGISYMBIOSE Energisymbiose Faxe er et samarbejde mellem fire virksomheder i Faxe om udnyttelse af en række overskydende energistrømme. En af symbiosens konkrete samarbejdspotentialer ligger i udnyttelsen af overskydende biogasproduktion fra Faxe Forsynings renseanlæg til at producere procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. I symbiosen produceres biogassen i en UASB reaktor, hvor både spildevandet fra Haribo og en anden nærliggende virksomhed behandles. Der skabes et biogasoverskud ved at renseanlægget installerer et effektivt kondenserende gasfyr med høj årsvirkningsgrad. Den overskynde biogas kan anvendes i forbindelse med Haribos produktion, der dermed sparer indkøb af naturgas. SYMBIOSE EKSEMPEL SKÆLSKØR SYMBIOSEN Nabovirksomhederne SK Forsyning og Harboe Bryggeri har i dag hvert sit rensningsanlæg til behandling af spildevand. Ved at omlægge til en samlet behandling af de to spildevandsfraktioner opnås en forbedret renseproces i kraft af, at en blanding af fraktionerne er bedre for den biologiske proces end de to fraktioner hver for sig. Udover samkøringen af spildevandsfraktionerne, undersøges en omlægning af anlæggenes opbygning med etableringen af primær bundfældningstank. Slammet herfra kan udrådnes i en evt. nyetableret rådnetank eller transporteres til en rådnetank på et af SK Forsynings andre renseanlæg. En sådan behandling vil medføre en væsentligt øget produktion af biogas, der kan nyttiggøres lokalt eller opgraderes og distribueres via naturgasnettet. Et alternativ til opgradering og transmission gennem naturgasnettet er at udnytte biogassen til at fortrænge procesenergi baseret på fossile 4
5 3 ØKONOMISK GEVINST Den økonomiske gevinst for en virksomhed eller et forsyningsselskab, der øger produktionen af biogas eller frigør en større mængde gas til ekstern nyttiggørelse, kommer fra det overskud, der kan genereres ved at sælge den overskydende gasmængde. De bedste muligheder for en økonomisk gevinst findes, hvis det er muligt at lave de nødvendige ændringer i produktionen eller afsætningen af biogassen i forbindelse med eksempelvis en anden planlagt omlægning af anlæggene. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med planlagt omlægning af renseanlæg for at håndtere større mængder spildevand, eller i forbindelse med udskiftning af slidt udstyr. I disse tilfælde kan en helhedsorienteret tilgang, hvor eksterne symbiosemuligheder tages i betragtning, give anledning til væsentlige forbedringer i den samlede økonomi. Da den samlede udnyttelsesgrad i et moderne kondenserende gasfyr på årsbasis kan være mere end 30 % højere end i en gasmotor, er der her gode muligheder for at øge indtjening og dermed forbedre bundlinjen. For et forsyningsselskab betyder det en bedre samlet økonomi for forbrugerne og for den virksomhed, der producerer biogas, betyder den højere indtægt en styrket konkurrenceevne. Ligestillingen af biogastilskud til proces og transport med kraftvarme, der er en følge af Regeringens energiaftale fra , betyder også, at flere anvendelsesmuligheder med positiv økonomi er opstået. Frigøres en mængde biogas til nyttiggørelse som følge af eksempelvis mere tilført organisk stof, vil den kunne afsættes til en pris der, i kombination med det nye tilskud, kan være konkurrencedygtig med naturgas. Det betyder, at en virksomhed, der ønsker at nyttiggøre denne ressource, kan opnå en økonomisk gevinst samtidig med en styrket grøn profil. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Hvis Faxe Energisymbioses projekt med nyttiggørelse af overskydende biogas realiseres, kan det fortrænge en betragtelig andel af naturgasforbruget hos Haribo. Dermed nedbringes omkostningerne og konkurrenceevnen styrkes. Besparelsen er vurderet til at være stor nok til at kunne tilbagebetale investeringer i blandt andet rørlægning og nye brændere i kedlerne på under 3 år, hvis energisparetilskud eller lignende tilskudsmuligheder kan anvendes. Ratificeres tilskuddet til biogas til proces (læs mere i afsnit 5) styrkes økonomien yderligere, og projektets partnere kan i fællesskab høste en endnu større økonomisk gevinst. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN Sammenlægningen af renseprocesserne i Skælskør Symbiosen vil ikke kun spare partnerne for en række omkostninger til rensning af spildevandet. Symbiosen vil også føre til, at udgifterne til indkøb af naturgas ved de to virksomheder kan reduceres, da denne fortrænges af den producerede biogas. Samlet set kan den økonomiske gevinst årligt udgøre flere millioner kroner. 4 MILJØMÆSSIG GEVINST En højere udnyttelsesgrad af den producerede biogas betyder, at en større mængde fossile brændsler kan fortrænges og dermed reducere drivhusgasudledningen. Biogas, og særligt bionaturgas, er en særligt attraktiv vedvarende energikilde, idet den p.t. er et af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, som kan oplagres. Det kan eksempelvis være som erstatning af diesel i tung transport. Et andet eksempel er, at bionaturgas kan erstatte fossile brændsler som tung brændselsolie (HFO) eller naturgas i processer, hvor alternativer som flis enten ikke rentable eller teknisk mulige. Det kunne eksempelvis være i asfalt- eller teglproduktion. 4 Aftale af 22. marts 2012: energiaftalen-22-marts
6 Mulighed for lagring af energi, i form af bionaturgas oplagret i det allerede eksisterende naturgasnet, er også fordelagtigt. Avancerede nye metoder giver tilmed muligheden for at opgradere biogas direkte til metangas ved hjælp af brint genereret med overskydende strøm fra eks. vindmøller. På den måde renses CO 2 ikke ud af gassen og udledes til atmosfæren, men omsættes til metan, hvilket giver et større samlet udbytte og reducerer emissionerne af drivhusgasser. Hvis biogassen nyttiggøres til transportformål kan der samtidig opnås en reduktion i udledningen af ultrafine partikler, hvilket betyder en forbedret luftkvalitet, da disse partikler er skadelige for mennesker. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Den overskydende biogas fra Faxe Renseanlæg kan potentielt fortrænge mere end 10 % af naturgasforbruget til procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. Det vil føre til en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på omtrent 500 tons CO 2. Samtidig med en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra den fortrængte naturgas spares begrænsede fossile energiressourcer. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN I Skælskør symbiosen vil samkøringen af de to spildevandsfraktioner, samt nyttiggørelsen af slam og biomasse til biogas, medføre en anslået reduktion på i alt tons CO 2 om året. Desuden vil den bedre biologiske proces ved samkøringen af spildevandet medføre renere spildevand. 5 BARRIERER tilskud til biogas til proces og transport i Europa Kommissionen. Indtil tilskuddet er ratificeret er der en væsentlig skævvridning i mulige tilskud, der kraftigt favoriserer afbrænding af biogas i en gasmotor til kraftvarmeproduktion. Det betyder, at flere projekter, hvor en industrivirksomhed ville have omstillet deres forbrug til biogas, må skrinlægges, og der i stedet må investeres i en mindre optimal løsning. På samme måde er den manglende ratificering en væsentlig barriere for udnyttelse af biogas til transport. INVESTERINGSBEHOV Der kan være et relativt stort investeringsbehov ved omlægning af biogasanlæg eller ved omstilling af proces- eller transportforbrug til biogas, hvilket kan være en væsentlig barriere for etableringen af grønne industrisymbioser med udnyttelse af biogas. Som nævnt tidligere er det derfor særligt fordelagtigt at foretage sådanne investeringer, hvis der af andre grunde skal bygges om eller investeres i nyt udstyr. USIKKERHED OM DE FREMTIDIGE RAMMEBETINGELSER FOR BIOGAS De usikre fremtidsudsigter for rammebetingelserne for produktion, afsætning og anvendelse af biogas mindsker investeringslysten i både biogasanlæg og anlæg til at nyttiggøre biogassen. Denne generiske case for industrisymbioser med symbiosemuligheder for biogas har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Der er en række forskellige tekniske og/eller lovmæssige barrierer, der kan vanskeliggøre etableringen af en symbiose, hvor produktionen eller nyttiggørelsen af biogas øges. RATIFICERING AF TILSKUD TIL BIOGAS I EUROPAKOMMISSIONEN En af hovedbarriererne for symbiosesamarbejde med biogas er en manglende ratificering af 6
7 Casen er udarbejdet af Niras A/S, ved: Nikolaj From, Camilla Tang, Christian Eriksen og Erik C. Wormslev Med bidrag fra Linda Høibye (COWI) og Asger Søndberg (GREENET) for Erhvervsstyrelsen og Symbiosis Center 7
Grønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel
Læs mereSPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Læs mereSEKUNDAVAND GENERISK CASE
SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds
Læs mereSYRER OG BASER GENERISK CASE
SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds
Læs mereORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE
ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en
Læs mereGrøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen
Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereOVERSKUDS- VARME GENERISK CASE
OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereGrøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen
Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs merewww.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereGevinst ved udrådning ved højere temperaturer
Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Mere
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereRapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs mereAnalyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen
Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Torben With Ottosen Business Development Manager, Urban & Industry two@dhigroup.com Screening af 30 udvalgte teknologier
Læs mereStatus for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen
Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten
Læs mereEnergiforligt eller energiforladt
Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereHØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER
IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereAnvendelse af Biogas DK status
Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereRingsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.
Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSkanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk
Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereBiogasanlæg ved Østervrå
Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereIndustriens rolle i biogassektoren som kunde og leverandør
Industriens rolle i biogassektoren som kunde og leverandør, Sekretariatsleder, DI Bioenergi Industriforum, Industriens Hus 25. september 2017 Visualisering: Nature Energy 2 Agenda Introduktion Industrien
Læs mereSlagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009
Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereGas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mere1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereMidt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager
Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereFleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016
Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs mereUdfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen
Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex
Læs mereSønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Læs mereIndustriell Symbios Att vinna på att Återvinna
Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereTværkommunalt fjernvarmesamarbejde
Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mere