SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE"

Transkript

1 SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår

2 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Symbiosis Center på: Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: INDHOLD 1 ØGET BIOGASPRODUKTION 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSEMULIGHEDER FOR BIOGAS HOVEDPOINTER Industrisymbioser, som øger produktionen eller nyttiggørelsen af biogas, kan skabe økonomiske og miljømæssige gevinster. Der findes ofte en række interne muligheder for at øge biogasproduktionen - men ved at samarbejde med andre virksomheder kan der typisk opnås en endnu større produktion samt en forbedret nyttiggørelse. Gennem en industrisymbiose kan for eksempel nyttiggørelse af industrielt spildevand, organiske restfraktioner og/eller overskudsvarme medføre en øget produktion af biogas. Bortskaffelse af disse ressourcer udgør typisk omkostninger, men kan i en symbiose udgøre en egentlig indtægtskilde. Hos renseanlæg kan uudnyttet overskydende biogas fra rådnetanke nyttiggøres af nærliggende virksomheder, som dermed kan omstille fossile procesforbrug til vedvarende energi. Dermed kan bundlinjen styrkes for både afsætter og modtager. Du kan læse mere om udnyttelse af organiske restfraktioner i den generiske case af samme navn. ANVENDELSESMULIGHEDER Overskydende biogas kan udnyttes på flere forskellige måder, herunder: Til transportformål hvor det kan fortrænge benzin/diesel Til procesvarme hvor det kan fortrænge fossile brændsler Opgradering til naturgasnettet og eventuel oplagring og brug som balancekraft i det samlede energisystem Kraft- og varmeproduktion i en gasmotor STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER Både en øget produktion og et højere udnyttelse fører til en forbedret økonomi. Dette i form af eksempelvis en øget omsætning som følge af yderligere afsætning af biogas eller ved intern anvendelse på renseanlægget ved, at der forekommer reducerede omkostninger til spildevandsbehandling eller reduceret behov for energi fra ekstern kilde. Miljømæssigt fører en øget produktion og udnyttelse af biogas til en højere andel vedvarende energi i energisystemet. Desuden er biogas en vedvarende energikilde, som har anvendelse, hvor der er få andre grønne alternativer. Eksempelvis kan den tunge vejtransport omstilles til vedvarende energi ved brug af biogas. Der er også en række andre positive miljøeffekter af en øget produktion og udnyttelse af biogas som f.eks. udledning af væsentligt færre ultrafine partikler sammenlignet med afbrænding af diesel til transportformål. Ultrafine partikler er skadelige for mennesker. Virksomheder, der er interesserede i at øge nyttiggørelsen af biogas, kan kontakte enten Symbiosis Center (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. 2

3 UASB-REAKTORER En UASB (Upflow Anaerobic Sludge Blanket) er en nyere biogasreaktortype, som egner sig specielt godt til (for)behandling af spildevand med et særligt højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Sammenlignet med en traditionel rådnetank, omsættes der en større andel af det biologisk omsættelige materiale ved behandling i en UASB reaktor. Reaktoren kan med fordel placeres tidligt i renseprocessen og dermed reducere behovet for beluftning i et senere rensetrin. Metodens fordel er, at den reducerer energiforbruget til beluftning af spildevandet og sikrer en højere samlet biogasproduktion. Såleden kan der typisk opnås et større energioverskud samlet set. 1 ØGET BIOGASPRODUKTION Biogas produceres hovedsageligt enten på dedikerede biogasanlæg (der typisk er baserede på husdyrgødning og tilsatte organiske restfraktioner eller energiafgrøder) eller i forbindelse med udrådning af slam på renseanlæg, hvor produktionen af biogas er en del af behandlingen af slam fra renseprocessen. Biogassen bliver typisk afbrændt i en gasmotorer, hvor den producerede el leveres til el-nettet og den producerede varme sælges som fjernvarme. På renseanlæg udnyttes den producerede varme typisk internt. I begge tilfælde findes der flere muligheder for at øge biogasproduktionen. En mulighed er at tilsætte organiske restfraktioner med et højt gaspotentiale eller tilføre spildevandsslam med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale (f.eks. primær slam). Ved at øge biogasproduktionen skabes typisk et overskud af biogas altså en større produktion af biogas, end hvad renseanlægget eller biogasanlægget som udgangspunkt kan udnytte. Dermed skabes potentialer for, at den overskydende biogas udnyttes hos andre virksomheder gennem industrisymbioser. Flere eksempler peger på, at en udnyttelse af denne overskydende gas til eksempelvis transport er både miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt 1. Renseanlægget eller det dedikerede biogasanlæg kan forøge biogasproduktionen gennem intern optimering - eksempelvis ved at: Overgå fra en mesofil til en termofil udrådning, hvilket betyder, at temperaturen i biogasreaktoren øges fra ca. 38 grader til omkring 55 grader 2. Ved en sådan temperaturstigning øges hastigheden af gasproduktionen, hvormed der kan opnås et større gasudbytte ved den samme opholdstid. Tilføje forebehandlings-trin, f.eks. lavtemperatur hydrolyse 3. Installere en varmepumpe på udløbet fra renseanlægget og dermed udnytte den producerede varme til opvarmning af biogasreaktorerne. Etablere en primær bundfældningstank eller anden separation, da slammet herfra har et højere biogaspotentiale end slam, der har været igennem de kemiske/biologiske renseprocesser. I det følgende beskrives to generelle scenarier, hvor biogasproduktionen øges gennem industrisymbioser, enten ved en omlægning af anlægget eller en ændring i det tilførte materiale. SCENARIE 1 ØGET BIOGASPRODUKTION SOM FØLGE AF TILFØRTE ORGANISKE RESTFRAKTIONER En virksomhed leverer organisk affald med et højt gaspotentiale til et dedikeret biogasanlæg eller en rådnetank på et renseanlæg, hvormed gasproduktionen øges. Virksomheden aftager en delmængde af den øgede produktion, enten i form af biogas eller energi produceret på biogassen som modregning for de tilførte ressourcer. SCENARIE 2 - ØGET BIOGASPRODUKTION FRA TILFØRT SPILDEVAND En virksomhed udleder spildevand med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Dette indhold kan føre til forøgede omkostninger på renseanlægget og virksomheden pålægges derfor et særbidrag svarende til den ekstra omkostning for rensning af spildevandet på renseanlægget. Det organisk omsættelige materiale giver imidlertid muligheden for at øge gasproduktionen; enten i en eksisterende rådnetank, eller endnu bedre i en såkaldt UASB reaktor (se info-boksen). Den øgede gasproduktion kan så udnyttes til at nedbringe renseanlæggets behov for tilført energi og dermed reducere omkostningerne. I flere tilfælde, hvis mængderne af biogas er tilstrækkelige, kan biogassen eksporteres eller udnyttes til en energiproduktion, der kan sælges. Dette vil skabe en indtægtskilde, der enten kan modregnes virksomhedens omkostninger til rensning af spildevand eller deles imellem virksomheden og renseanlægget. 1 Se bl.a. Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand, Feasibilty Studie, Grontmij Carl Bro, august Mikroberne, som er involveret i biogasprocessen, har bedre vækstbetingelser, hvorfor en hurtigere gasproduktionen opnås. Processen har et større energiforbrug til opvarmning, men kan resultere i et relativt højere energiudbytte. 3 Lavtemperatur hydrolyse er en forbehandlingsmetode hvor komplekse og langkædede molekyler nedbrydes til let nedbrydeligt organisk stof der er lettere at omsætte for fermenteringsprocessen i rådnetanken. Dermed omsættes en større mængde materiale og der produceres mere biogas. 3

4 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Biogas kan udnyttes til mange formål og er dermed en meget alsidig vedvarende energikilde. I det følgende beskrives forskellige måder, biogas kan udnyttes på. Som ved produktionen af biogas, kan nyttiggørelsen af biogas forbedres både ved intern optimering og gennem symbioser med andre virksomheder. Som udgangspunkt kan biogassens nyttevirkning øges ved at afbrænde gassen i et moderne kondensende gasfyr fremfor i en (ældre) gasmotorer. Gasfyret producerer udelukkende varmen, men repræsenterer en betydeligt højere årsvirkningsgrad (forudsat at al energien afsættes). Det er også en mulighed at opgradere biogassen til ren metan (bionaturgas), hvorved den uden videre kan sendes ud på naturgasnettet og transporteres til andre anvendelser eller oplagres til senere brug. Ved opgradering til bionaturgas udnyttes den eksisterende naturgasinfrastruktur og en ellers besværlig lagring af vedvarende energi er mulig. Lagring af biogas kan være fordelagtigt, da det øger fleksibiliteten og giver flere anvendelsesmuligheder. Traditionelt opgraderes biogassen ved at fjerne det naturlige indhold af CO 2 (ca. 40 % af biogassens volumen) gennem en af flere mulige renseteknikker. Potentielt vil basiske restprodukter fra industrien, såsom lud-produkter eller læsket kalk, kunne bidrage til CO 2 -rensning og dermed udgøre en industrisymbiose. Nye teknologier er desuden under udvikling, hvor indholdet af CO 2 i biogassen omdannes mikrobielt til metan, hvilket øger den samlede mængde bionaturgas. Sidstnævnte teknologi behøver tilsætning af brint, der kan produceres ved anvendelse af f.eks. overskydende vindmøllestrøm. Dette gør teknologien yderligere attraktiv, da den kan bidrage til at indpasse vindmøllestrøm og dermed binde energisystemerne sammen. brændsler. En sådan omstilling kan være en af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, da krav til processen eller procesanlæggenes opbygning eksempelvis udelukker brugen af fjernvarme. SYMBIOSE EKSEMPEL FAXE ENERGISYMBIOSE Energisymbiose Faxe er et samarbejde mellem fire virksomheder i Faxe om udnyttelse af en række overskydende energistrømme. En af symbiosens konkrete samarbejdspotentialer ligger i udnyttelsen af overskydende biogasproduktion fra Faxe Forsynings renseanlæg til at producere procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. I symbiosen produceres biogassen i en UASB reaktor, hvor både spildevandet fra Haribo og en anden nærliggende virksomhed behandles. Der skabes et biogasoverskud ved at renseanlægget installerer et effektivt kondenserende gasfyr med høj årsvirkningsgrad. Den overskynde biogas kan anvendes i forbindelse med Haribos produktion, der dermed sparer indkøb af naturgas. SYMBIOSE EKSEMPEL SKÆLSKØR SYMBIOSEN Nabovirksomhederne SK Forsyning og Harboe Bryggeri har i dag hvert sit rensningsanlæg til behandling af spildevand. Ved at omlægge til en samlet behandling af de to spildevandsfraktioner opnås en forbedret renseproces i kraft af, at en blanding af fraktionerne er bedre for den biologiske proces end de to fraktioner hver for sig. Udover samkøringen af spildevandsfraktionerne, undersøges en omlægning af anlæggenes opbygning med etableringen af primær bundfældningstank. Slammet herfra kan udrådnes i en evt. nyetableret rådnetank eller transporteres til en rådnetank på et af SK Forsynings andre renseanlæg. En sådan behandling vil medføre en væsentligt øget produktion af biogas, der kan nyttiggøres lokalt eller opgraderes og distribueres via naturgasnettet. Et alternativ til opgradering og transmission gennem naturgasnettet er at udnytte biogassen til at fortrænge procesenergi baseret på fossile 4

5 3 ØKONOMISK GEVINST Den økonomiske gevinst for en virksomhed eller et forsyningsselskab, der øger produktionen af biogas eller frigør en større mængde gas til ekstern nyttiggørelse, kommer fra det overskud, der kan genereres ved at sælge den overskydende gasmængde. De bedste muligheder for en økonomisk gevinst findes, hvis det er muligt at lave de nødvendige ændringer i produktionen eller afsætningen af biogassen i forbindelse med eksempelvis en anden planlagt omlægning af anlæggene. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med planlagt omlægning af renseanlæg for at håndtere større mængder spildevand, eller i forbindelse med udskiftning af slidt udstyr. I disse tilfælde kan en helhedsorienteret tilgang, hvor eksterne symbiosemuligheder tages i betragtning, give anledning til væsentlige forbedringer i den samlede økonomi. Da den samlede udnyttelsesgrad i et moderne kondenserende gasfyr på årsbasis kan være mere end 30 % højere end i en gasmotor, er der her gode muligheder for at øge indtjening og dermed forbedre bundlinjen. For et forsyningsselskab betyder det en bedre samlet økonomi for forbrugerne og for den virksomhed, der producerer biogas, betyder den højere indtægt en styrket konkurrenceevne. Ligestillingen af biogastilskud til proces og transport med kraftvarme, der er en følge af Regeringens energiaftale fra , betyder også, at flere anvendelsesmuligheder med positiv økonomi er opstået. Frigøres en mængde biogas til nyttiggørelse som følge af eksempelvis mere tilført organisk stof, vil den kunne afsættes til en pris der, i kombination med det nye tilskud, kan være konkurrencedygtig med naturgas. Det betyder, at en virksomhed, der ønsker at nyttiggøre denne ressource, kan opnå en økonomisk gevinst samtidig med en styrket grøn profil. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Hvis Faxe Energisymbioses projekt med nyttiggørelse af overskydende biogas realiseres, kan det fortrænge en betragtelig andel af naturgasforbruget hos Haribo. Dermed nedbringes omkostningerne og konkurrenceevnen styrkes. Besparelsen er vurderet til at være stor nok til at kunne tilbagebetale investeringer i blandt andet rørlægning og nye brændere i kedlerne på under 3 år, hvis energisparetilskud eller lignende tilskudsmuligheder kan anvendes. Ratificeres tilskuddet til biogas til proces (læs mere i afsnit 5) styrkes økonomien yderligere, og projektets partnere kan i fællesskab høste en endnu større økonomisk gevinst. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN Sammenlægningen af renseprocesserne i Skælskør Symbiosen vil ikke kun spare partnerne for en række omkostninger til rensning af spildevandet. Symbiosen vil også føre til, at udgifterne til indkøb af naturgas ved de to virksomheder kan reduceres, da denne fortrænges af den producerede biogas. Samlet set kan den økonomiske gevinst årligt udgøre flere millioner kroner. 4 MILJØMÆSSIG GEVINST En højere udnyttelsesgrad af den producerede biogas betyder, at en større mængde fossile brændsler kan fortrænges og dermed reducere drivhusgasudledningen. Biogas, og særligt bionaturgas, er en særligt attraktiv vedvarende energikilde, idet den p.t. er et af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, som kan oplagres. Det kan eksempelvis være som erstatning af diesel i tung transport. Et andet eksempel er, at bionaturgas kan erstatte fossile brændsler som tung brændselsolie (HFO) eller naturgas i processer, hvor alternativer som flis enten ikke rentable eller teknisk mulige. Det kunne eksempelvis være i asfalt- eller teglproduktion. 4 Aftale af 22. marts 2012: energiaftalen-22-marts

6 Mulighed for lagring af energi, i form af bionaturgas oplagret i det allerede eksisterende naturgasnet, er også fordelagtigt. Avancerede nye metoder giver tilmed muligheden for at opgradere biogas direkte til metangas ved hjælp af brint genereret med overskydende strøm fra eks. vindmøller. På den måde renses CO 2 ikke ud af gassen og udledes til atmosfæren, men omsættes til metan, hvilket giver et større samlet udbytte og reducerer emissionerne af drivhusgasser. Hvis biogassen nyttiggøres til transportformål kan der samtidig opnås en reduktion i udledningen af ultrafine partikler, hvilket betyder en forbedret luftkvalitet, da disse partikler er skadelige for mennesker. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Den overskydende biogas fra Faxe Renseanlæg kan potentielt fortrænge mere end 10 % af naturgasforbruget til procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. Det vil føre til en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på omtrent 500 tons CO 2. Samtidig med en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra den fortrængte naturgas spares begrænsede fossile energiressourcer. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN I Skælskør symbiosen vil samkøringen af de to spildevandsfraktioner, samt nyttiggørelsen af slam og biomasse til biogas, medføre en anslået reduktion på i alt tons CO 2 om året. Desuden vil den bedre biologiske proces ved samkøringen af spildevandet medføre renere spildevand. 5 BARRIERER tilskud til biogas til proces og transport i Europa Kommissionen. Indtil tilskuddet er ratificeret er der en væsentlig skævvridning i mulige tilskud, der kraftigt favoriserer afbrænding af biogas i en gasmotor til kraftvarmeproduktion. Det betyder, at flere projekter, hvor en industrivirksomhed ville have omstillet deres forbrug til biogas, må skrinlægges, og der i stedet må investeres i en mindre optimal løsning. På samme måde er den manglende ratificering en væsentlig barriere for udnyttelse af biogas til transport. INVESTERINGSBEHOV Der kan være et relativt stort investeringsbehov ved omlægning af biogasanlæg eller ved omstilling af proces- eller transportforbrug til biogas, hvilket kan være en væsentlig barriere for etableringen af grønne industrisymbioser med udnyttelse af biogas. Som nævnt tidligere er det derfor særligt fordelagtigt at foretage sådanne investeringer, hvis der af andre grunde skal bygges om eller investeres i nyt udstyr. USIKKERHED OM DE FREMTIDIGE RAMMEBETINGELSER FOR BIOGAS De usikre fremtidsudsigter for rammebetingelserne for produktion, afsætning og anvendelse af biogas mindsker investeringslysten i både biogasanlæg og anlæg til at nyttiggøre biogassen. Denne generiske case for industrisymbioser med symbiosemuligheder for biogas har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Der er en række forskellige tekniske og/eller lovmæssige barrierer, der kan vanskeliggøre etableringen af en symbiose, hvor produktionen eller nyttiggørelsen af biogas øges. RATIFICERING AF TILSKUD TIL BIOGAS I EUROPAKOMMISSIONEN En af hovedbarriererne for symbiosesamarbejde med biogas er en manglende ratificering af 6

7 Casen er udarbejdet af Niras A/S, ved: Nikolaj From, Camilla Tang, Christian Eriksen og Erik C. Wormslev Med bidrag fra Linda Høibye (COWI) og Asger Søndberg (GREENET) for Erhvervsstyrelsen og Symbiosis Center 7

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser Indhold Præsentation... 3 Ledelsesberetning... 3 Samlet CO 2 miljøregnskab... 7 Indsatsområder i 2015-2016... 10 Side 2 af 14 Præsentation Holbæk Forsyning A/S er et Holdingselskab med seks underliggende

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere