SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE"

Transkript

1 SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår

2 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Symbiosis Center på: Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: INDHOLD 1 ØGET BIOGASPRODUKTION 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSEMULIGHEDER FOR BIOGAS HOVEDPOINTER Industrisymbioser, som øger produktionen eller nyttiggørelsen af biogas, kan skabe økonomiske og miljømæssige gevinster. Der findes ofte en række interne muligheder for at øge biogasproduktionen - men ved at samarbejde med andre virksomheder kan der typisk opnås en endnu større produktion samt en forbedret nyttiggørelse. Gennem en industrisymbiose kan for eksempel nyttiggørelse af industrielt spildevand, organiske restfraktioner og/eller overskudsvarme medføre en øget produktion af biogas. Bortskaffelse af disse ressourcer udgør typisk omkostninger, men kan i en symbiose udgøre en egentlig indtægtskilde. Hos renseanlæg kan uudnyttet overskydende biogas fra rådnetanke nyttiggøres af nærliggende virksomheder, som dermed kan omstille fossile procesforbrug til vedvarende energi. Dermed kan bundlinjen styrkes for både afsætter og modtager. Du kan læse mere om udnyttelse af organiske restfraktioner i den generiske case af samme navn. ANVENDELSESMULIGHEDER Overskydende biogas kan udnyttes på flere forskellige måder, herunder: Til transportformål hvor det kan fortrænge benzin/diesel Til procesvarme hvor det kan fortrænge fossile brændsler Opgradering til naturgasnettet og eventuel oplagring og brug som balancekraft i det samlede energisystem Kraft- og varmeproduktion i en gasmotor STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER Både en øget produktion og et højere udnyttelse fører til en forbedret økonomi. Dette i form af eksempelvis en øget omsætning som følge af yderligere afsætning af biogas eller ved intern anvendelse på renseanlægget ved, at der forekommer reducerede omkostninger til spildevandsbehandling eller reduceret behov for energi fra ekstern kilde. Miljømæssigt fører en øget produktion og udnyttelse af biogas til en højere andel vedvarende energi i energisystemet. Desuden er biogas en vedvarende energikilde, som har anvendelse, hvor der er få andre grønne alternativer. Eksempelvis kan den tunge vejtransport omstilles til vedvarende energi ved brug af biogas. Der er også en række andre positive miljøeffekter af en øget produktion og udnyttelse af biogas som f.eks. udledning af væsentligt færre ultrafine partikler sammenlignet med afbrænding af diesel til transportformål. Ultrafine partikler er skadelige for mennesker. Virksomheder, der er interesserede i at øge nyttiggørelsen af biogas, kan kontakte enten Symbiosis Center (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. 2

3 UASB-REAKTORER En UASB (Upflow Anaerobic Sludge Blanket) er en nyere biogasreaktortype, som egner sig specielt godt til (for)behandling af spildevand med et særligt højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Sammenlignet med en traditionel rådnetank, omsættes der en større andel af det biologisk omsættelige materiale ved behandling i en UASB reaktor. Reaktoren kan med fordel placeres tidligt i renseprocessen og dermed reducere behovet for beluftning i et senere rensetrin. Metodens fordel er, at den reducerer energiforbruget til beluftning af spildevandet og sikrer en højere samlet biogasproduktion. Såleden kan der typisk opnås et større energioverskud samlet set. 1 ØGET BIOGASPRODUKTION Biogas produceres hovedsageligt enten på dedikerede biogasanlæg (der typisk er baserede på husdyrgødning og tilsatte organiske restfraktioner eller energiafgrøder) eller i forbindelse med udrådning af slam på renseanlæg, hvor produktionen af biogas er en del af behandlingen af slam fra renseprocessen. Biogassen bliver typisk afbrændt i en gasmotorer, hvor den producerede el leveres til el-nettet og den producerede varme sælges som fjernvarme. På renseanlæg udnyttes den producerede varme typisk internt. I begge tilfælde findes der flere muligheder for at øge biogasproduktionen. En mulighed er at tilsætte organiske restfraktioner med et højt gaspotentiale eller tilføre spildevandsslam med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale (f.eks. primær slam). Ved at øge biogasproduktionen skabes typisk et overskud af biogas altså en større produktion af biogas, end hvad renseanlægget eller biogasanlægget som udgangspunkt kan udnytte. Dermed skabes potentialer for, at den overskydende biogas udnyttes hos andre virksomheder gennem industrisymbioser. Flere eksempler peger på, at en udnyttelse af denne overskydende gas til eksempelvis transport er både miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt 1. Renseanlægget eller det dedikerede biogasanlæg kan forøge biogasproduktionen gennem intern optimering - eksempelvis ved at: Overgå fra en mesofil til en termofil udrådning, hvilket betyder, at temperaturen i biogasreaktoren øges fra ca. 38 grader til omkring 55 grader 2. Ved en sådan temperaturstigning øges hastigheden af gasproduktionen, hvormed der kan opnås et større gasudbytte ved den samme opholdstid. Tilføje forebehandlings-trin, f.eks. lavtemperatur hydrolyse 3. Installere en varmepumpe på udløbet fra renseanlægget og dermed udnytte den producerede varme til opvarmning af biogasreaktorerne. Etablere en primær bundfældningstank eller anden separation, da slammet herfra har et højere biogaspotentiale end slam, der har været igennem de kemiske/biologiske renseprocesser. I det følgende beskrives to generelle scenarier, hvor biogasproduktionen øges gennem industrisymbioser, enten ved en omlægning af anlægget eller en ændring i det tilførte materiale. SCENARIE 1 ØGET BIOGASPRODUKTION SOM FØLGE AF TILFØRTE ORGANISKE RESTFRAKTIONER En virksomhed leverer organisk affald med et højt gaspotentiale til et dedikeret biogasanlæg eller en rådnetank på et renseanlæg, hvormed gasproduktionen øges. Virksomheden aftager en delmængde af den øgede produktion, enten i form af biogas eller energi produceret på biogassen som modregning for de tilførte ressourcer. SCENARIE 2 - ØGET BIOGASPRODUKTION FRA TILFØRT SPILDEVAND En virksomhed udleder spildevand med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Dette indhold kan føre til forøgede omkostninger på renseanlægget og virksomheden pålægges derfor et særbidrag svarende til den ekstra omkostning for rensning af spildevandet på renseanlægget. Det organisk omsættelige materiale giver imidlertid muligheden for at øge gasproduktionen; enten i en eksisterende rådnetank, eller endnu bedre i en såkaldt UASB reaktor (se info-boksen). Den øgede gasproduktion kan så udnyttes til at nedbringe renseanlæggets behov for tilført energi og dermed reducere omkostningerne. I flere tilfælde, hvis mængderne af biogas er tilstrækkelige, kan biogassen eksporteres eller udnyttes til en energiproduktion, der kan sælges. Dette vil skabe en indtægtskilde, der enten kan modregnes virksomhedens omkostninger til rensning af spildevand eller deles imellem virksomheden og renseanlægget. 1 Se bl.a. Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand, Feasibilty Studie, Grontmij Carl Bro, august Mikroberne, som er involveret i biogasprocessen, har bedre vækstbetingelser, hvorfor en hurtigere gasproduktionen opnås. Processen har et større energiforbrug til opvarmning, men kan resultere i et relativt højere energiudbytte. 3 Lavtemperatur hydrolyse er en forbehandlingsmetode hvor komplekse og langkædede molekyler nedbrydes til let nedbrydeligt organisk stof der er lettere at omsætte for fermenteringsprocessen i rådnetanken. Dermed omsættes en større mængde materiale og der produceres mere biogas. 3

4 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Biogas kan udnyttes til mange formål og er dermed en meget alsidig vedvarende energikilde. I det følgende beskrives forskellige måder, biogas kan udnyttes på. Som ved produktionen af biogas, kan nyttiggørelsen af biogas forbedres både ved intern optimering og gennem symbioser med andre virksomheder. Som udgangspunkt kan biogassens nyttevirkning øges ved at afbrænde gassen i et moderne kondensende gasfyr fremfor i en (ældre) gasmotorer. Gasfyret producerer udelukkende varmen, men repræsenterer en betydeligt højere årsvirkningsgrad (forudsat at al energien afsættes). Det er også en mulighed at opgradere biogassen til ren metan (bionaturgas), hvorved den uden videre kan sendes ud på naturgasnettet og transporteres til andre anvendelser eller oplagres til senere brug. Ved opgradering til bionaturgas udnyttes den eksisterende naturgasinfrastruktur og en ellers besværlig lagring af vedvarende energi er mulig. Lagring af biogas kan være fordelagtigt, da det øger fleksibiliteten og giver flere anvendelsesmuligheder. Traditionelt opgraderes biogassen ved at fjerne det naturlige indhold af CO 2 (ca. 40 % af biogassens volumen) gennem en af flere mulige renseteknikker. Potentielt vil basiske restprodukter fra industrien, såsom lud-produkter eller læsket kalk, kunne bidrage til CO 2 -rensning og dermed udgøre en industrisymbiose. Nye teknologier er desuden under udvikling, hvor indholdet af CO 2 i biogassen omdannes mikrobielt til metan, hvilket øger den samlede mængde bionaturgas. Sidstnævnte teknologi behøver tilsætning af brint, der kan produceres ved anvendelse af f.eks. overskydende vindmøllestrøm. Dette gør teknologien yderligere attraktiv, da den kan bidrage til at indpasse vindmøllestrøm og dermed binde energisystemerne sammen. brændsler. En sådan omstilling kan være en af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, da krav til processen eller procesanlæggenes opbygning eksempelvis udelukker brugen af fjernvarme. SYMBIOSE EKSEMPEL FAXE ENERGISYMBIOSE Energisymbiose Faxe er et samarbejde mellem fire virksomheder i Faxe om udnyttelse af en række overskydende energistrømme. En af symbiosens konkrete samarbejdspotentialer ligger i udnyttelsen af overskydende biogasproduktion fra Faxe Forsynings renseanlæg til at producere procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. I symbiosen produceres biogassen i en UASB reaktor, hvor både spildevandet fra Haribo og en anden nærliggende virksomhed behandles. Der skabes et biogasoverskud ved at renseanlægget installerer et effektivt kondenserende gasfyr med høj årsvirkningsgrad. Den overskynde biogas kan anvendes i forbindelse med Haribos produktion, der dermed sparer indkøb af naturgas. SYMBIOSE EKSEMPEL SKÆLSKØR SYMBIOSEN Nabovirksomhederne SK Forsyning og Harboe Bryggeri har i dag hvert sit rensningsanlæg til behandling af spildevand. Ved at omlægge til en samlet behandling af de to spildevandsfraktioner opnås en forbedret renseproces i kraft af, at en blanding af fraktionerne er bedre for den biologiske proces end de to fraktioner hver for sig. Udover samkøringen af spildevandsfraktionerne, undersøges en omlægning af anlæggenes opbygning med etableringen af primær bundfældningstank. Slammet herfra kan udrådnes i en evt. nyetableret rådnetank eller transporteres til en rådnetank på et af SK Forsynings andre renseanlæg. En sådan behandling vil medføre en væsentligt øget produktion af biogas, der kan nyttiggøres lokalt eller opgraderes og distribueres via naturgasnettet. Et alternativ til opgradering og transmission gennem naturgasnettet er at udnytte biogassen til at fortrænge procesenergi baseret på fossile 4

5 3 ØKONOMISK GEVINST Den økonomiske gevinst for en virksomhed eller et forsyningsselskab, der øger produktionen af biogas eller frigør en større mængde gas til ekstern nyttiggørelse, kommer fra det overskud, der kan genereres ved at sælge den overskydende gasmængde. De bedste muligheder for en økonomisk gevinst findes, hvis det er muligt at lave de nødvendige ændringer i produktionen eller afsætningen af biogassen i forbindelse med eksempelvis en anden planlagt omlægning af anlæggene. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med planlagt omlægning af renseanlæg for at håndtere større mængder spildevand, eller i forbindelse med udskiftning af slidt udstyr. I disse tilfælde kan en helhedsorienteret tilgang, hvor eksterne symbiosemuligheder tages i betragtning, give anledning til væsentlige forbedringer i den samlede økonomi. Da den samlede udnyttelsesgrad i et moderne kondenserende gasfyr på årsbasis kan være mere end 30 % højere end i en gasmotor, er der her gode muligheder for at øge indtjening og dermed forbedre bundlinjen. For et forsyningsselskab betyder det en bedre samlet økonomi for forbrugerne og for den virksomhed, der producerer biogas, betyder den højere indtægt en styrket konkurrenceevne. Ligestillingen af biogastilskud til proces og transport med kraftvarme, der er en følge af Regeringens energiaftale fra , betyder også, at flere anvendelsesmuligheder med positiv økonomi er opstået. Frigøres en mængde biogas til nyttiggørelse som følge af eksempelvis mere tilført organisk stof, vil den kunne afsættes til en pris der, i kombination med det nye tilskud, kan være konkurrencedygtig med naturgas. Det betyder, at en virksomhed, der ønsker at nyttiggøre denne ressource, kan opnå en økonomisk gevinst samtidig med en styrket grøn profil. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Hvis Faxe Energisymbioses projekt med nyttiggørelse af overskydende biogas realiseres, kan det fortrænge en betragtelig andel af naturgasforbruget hos Haribo. Dermed nedbringes omkostningerne og konkurrenceevnen styrkes. Besparelsen er vurderet til at være stor nok til at kunne tilbagebetale investeringer i blandt andet rørlægning og nye brændere i kedlerne på under 3 år, hvis energisparetilskud eller lignende tilskudsmuligheder kan anvendes. Ratificeres tilskuddet til biogas til proces (læs mere i afsnit 5) styrkes økonomien yderligere, og projektets partnere kan i fællesskab høste en endnu større økonomisk gevinst. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN Sammenlægningen af renseprocesserne i Skælskør Symbiosen vil ikke kun spare partnerne for en række omkostninger til rensning af spildevandet. Symbiosen vil også føre til, at udgifterne til indkøb af naturgas ved de to virksomheder kan reduceres, da denne fortrænges af den producerede biogas. Samlet set kan den økonomiske gevinst årligt udgøre flere millioner kroner. 4 MILJØMÆSSIG GEVINST En højere udnyttelsesgrad af den producerede biogas betyder, at en større mængde fossile brændsler kan fortrænges og dermed reducere drivhusgasudledningen. Biogas, og særligt bionaturgas, er en særligt attraktiv vedvarende energikilde, idet den p.t. er et af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, som kan oplagres. Det kan eksempelvis være som erstatning af diesel i tung transport. Et andet eksempel er, at bionaturgas kan erstatte fossile brændsler som tung brændselsolie (HFO) eller naturgas i processer, hvor alternativer som flis enten ikke rentable eller teknisk mulige. Det kunne eksempelvis være i asfalt- eller teglproduktion. 4 Aftale af 22. marts 2012: energiaftalen-22-marts

6 Mulighed for lagring af energi, i form af bionaturgas oplagret i det allerede eksisterende naturgasnet, er også fordelagtigt. Avancerede nye metoder giver tilmed muligheden for at opgradere biogas direkte til metangas ved hjælp af brint genereret med overskydende strøm fra eks. vindmøller. På den måde renses CO 2 ikke ud af gassen og udledes til atmosfæren, men omsættes til metan, hvilket giver et større samlet udbytte og reducerer emissionerne af drivhusgasser. Hvis biogassen nyttiggøres til transportformål kan der samtidig opnås en reduktion i udledningen af ultrafine partikler, hvilket betyder en forbedret luftkvalitet, da disse partikler er skadelige for mennesker. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Den overskydende biogas fra Faxe Renseanlæg kan potentielt fortrænge mere end 10 % af naturgasforbruget til procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. Det vil føre til en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på omtrent 500 tons CO 2. Samtidig med en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra den fortrængte naturgas spares begrænsede fossile energiressourcer. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN I Skælskør symbiosen vil samkøringen af de to spildevandsfraktioner, samt nyttiggørelsen af slam og biomasse til biogas, medføre en anslået reduktion på i alt tons CO 2 om året. Desuden vil den bedre biologiske proces ved samkøringen af spildevandet medføre renere spildevand. 5 BARRIERER tilskud til biogas til proces og transport i Europa Kommissionen. Indtil tilskuddet er ratificeret er der en væsentlig skævvridning i mulige tilskud, der kraftigt favoriserer afbrænding af biogas i en gasmotor til kraftvarmeproduktion. Det betyder, at flere projekter, hvor en industrivirksomhed ville have omstillet deres forbrug til biogas, må skrinlægges, og der i stedet må investeres i en mindre optimal løsning. På samme måde er den manglende ratificering en væsentlig barriere for udnyttelse af biogas til transport. INVESTERINGSBEHOV Der kan være et relativt stort investeringsbehov ved omlægning af biogasanlæg eller ved omstilling af proces- eller transportforbrug til biogas, hvilket kan være en væsentlig barriere for etableringen af grønne industrisymbioser med udnyttelse af biogas. Som nævnt tidligere er det derfor særligt fordelagtigt at foretage sådanne investeringer, hvis der af andre grunde skal bygges om eller investeres i nyt udstyr. USIKKERHED OM DE FREMTIDIGE RAMMEBETINGELSER FOR BIOGAS De usikre fremtidsudsigter for rammebetingelserne for produktion, afsætning og anvendelse af biogas mindsker investeringslysten i både biogasanlæg og anlæg til at nyttiggøre biogassen. Denne generiske case for industrisymbioser med symbiosemuligheder for biogas har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Der er en række forskellige tekniske og/eller lovmæssige barrierer, der kan vanskeliggøre etableringen af en symbiose, hvor produktionen eller nyttiggørelsen af biogas øges. RATIFICERING AF TILSKUD TIL BIOGAS I EUROPAKOMMISSIONEN En af hovedbarriererne for symbiosesamarbejde med biogas er en manglende ratificering af 6

7 Casen er udarbejdet af Niras A/S, ved: Nikolaj From, Camilla Tang, Christian Eriksen og Erik C. Wormslev Med bidrag fra Linda Høibye (COWI) og Asger Søndberg (GREENET) for Erhvervsstyrelsen og Symbiosis Center 7

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Mere

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere