Årsrapport 2008 INVESTERINGSFORENING I HENHOLD TIL DANSK LOV

Transkript

1 Årsrapport 2008 INVESTERINGSFORENING I HENHOLD TIL DANSK LOV

2 ISI I 2008 Året 2008 var især præget af de voldsomme omvæltninger, der opstod i de finansielle sektorer rundt om i verden. Finanskrisen eller likviditetskrisen havde sit udspring i USA, hvor boligmarkedet kom under pres allerede i I 2008 blev det imidlertid tydeligt, at flere finansielle institutioner kunne få problemer i forbindelse med tab på subprimelån. Problemet var ikke kun isoleret til USA, da også europæiske banker måtte konstatere store tab. Krisen udviklede sig herefter til en egentlig likviditetskrise, idet bankerne ikke i samme omfang som tidligere ville låne ud til hinanden. Årsagen var, at ingen havde det fulde overblik over, hvor store tabene kunne blive, og man derfor ikke ville risikere at låne ud til en bank, der efterfølgende ikke kunne klare sig. Krisen begyndte også at sprede sig til resten af økonomierne. Virksomheder og forbrugere fik vanskeligere ved at skaffe finansiering til investeringer og forbrug. Efterhånden som det slog igennem i de økonomiske nøgletal, blev opmærksomheden hos politikerne og centralbankerne skærpet. Der blev grebet ind med astronomiske hjælpepakker til banker og forsikringsselskaber, og der blev taget initiativ til at lempe finanspolitikken i mange lande. Alt sammen med det formål at undgå at verdensøkonomien skulle ende i en depression i lighed med den, som vi så i 30 erne. At hjælpepakkerne vil have en virkning, er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er imidlertid, i hvor stor udstrækning den økonomiske tilbagegang kan bremses, og hvornår vi kan forvente, at den økonomiske vækst bliver positiv igen. Estimaterne er her meget forskellige og spænder fra midten af 2009 til måske først hen i Denne udvikling samt usikkerheden om, hvornår økonomierne vender igen, skaber stor usikkerhed på de finansielle markeder. Aktiemarkederne har oplevet nogle af de værste kursfald siden krakket i 1929, og usikkerheden fører til store daglige udsving i såvel enkeltaktier som markedsindeks. Intet marked har undgået at blive påvirket, idet såvel aktiemarkederne på de modne markeder som de nye markeder har oplevet kursfald. Tilsvarende er obligationsmarkederne også blevet ramt. Det store spørgsmål er nu, om det er på tide at øge sine investeringer. Markederne er som nævnt allerede faldet meget, og der er således allerede indregnet mange negative forventninger i kurserne. Hertil kommer, at aktiemarkederne erfaringsmæssigt typisk vender flere måneder før, vi ser en vending i økonomien. Så muligheden for en vending i markederne allerede i 2009 er afgjort til stede. Der er dog stadig betydelige risici for, at recessionen trækker ud. En risikofaktor er også de voldsomt store offentlige budgetunderskud, der vil opstå som følge af hjælpepakkerne. Underskuddene skal finansieres, og det kan presse renten op på obligationsmarkedet. Der er således ikke noget klart svar på, om det er nu, man skal øge sine investeringer. Heri er der intet nyt. Det understreger imidlertid betydningen af, at man som investor har en gennemarbejdet langsigtet investeringsstrategi og holder sig til den. Udviklingen på de finansielle markeder har ført til et betydeligt fald i formuen i flere af afdelingerne i ISI. I 2009 vil vi derfor se på, om vi skal fusionere nogle af afdelingerne, ligesom vi gjorde i Årets generalforsamling holdes onsdag den 15. april 2009 kl. 13 på Hotel Europa, H.P. Hansens Gade 10, 6200 Aabenraa i Danmark. Deltagelse i generalforsamlingen kan ske ved bestilling af adgangskort på foreningens kontor senest 5 dage før. Generalforsamlingen foregår på dansk. Venlig hilsen Eskild Bak Kristensen direktør 2 ÅRSRAPPORT

3 INDHOLD LEDELSENS BERETNING Side 6 Sådan gik det de finansielle markeder i 2008 Side 11 Årets resultater og formueudvikling Side 14 Forventninger til 2009 Side 15 Forretningsudvikling Side 18 OVERSIGT OVER BESTYRELSENS OG DIREKTIONENS ANDRE LEDELSESHVERV Side 20 REGNSKABSPÅTEGNINGER Side 22 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Side 24 SÅDAN LÆSER DU GRAFIKKEN I AFDELINGEN Side 24 VÆSENTLIGE AFTALER BERETNINGER OG REGNSKABER FOR AFDELINGERNE Side 26 ISI Euro Money Fund Side 30 ISI Euro Bonds Side 34 ISI Danish Bonds Side 38 ISI International Bonds Side 42 ISI Emerging Market Local Currency Debt Side 48 ISI Emerging Market Local Currency Bonds Side 54 ISI Emerging Market Bonds Side 60 ISI European Equities Side 66 ISI Global Equities Side 74 ISI Far East Equities Side 82 ISI BRIC Equities Side 88 ISI Latin America Equities VALUTAKURSER Side 94 Valutakurser SKATTENØGLETAL Side 95 Skattenøgletal for indkomståret 2008 ÅRSRAPPORT 3

4 4 ÅRSRAPPORT

5 BETALINGSSTEDER OG SALGSKONTORER Betalingssted og repræsentant for Schweiz: SYDBANK (SCHWEIZ) AG Poststrasse 17, CH-9001 St. Gallen Tlf. +41 (0) Fax +41 (0) Betalingssted og salgskontor i Tyskland: SYDBANK A/S Norderstraße 9, D Flensburg Tlf. +49 (0) deutschland@sydbank.dk Betalingssteder og salgskontorer i Luxembourg: DEXIA BANQUE INTERNATIONALE À LUXEMBOURG 69, Route d Esch, L-2953 Luxemburg Tlf LANDSBANKI INTERNATIONAL S.A , Route de Thionville, L-1011 Luxemburg Tlf Betalingssted og salgskontor i Danmark: SYDBANK A/S (PRIVATE BANKING INTERNATIONAL) Torvet 2, DK-6300 Gråsten Tlf pbi@sydbank.dk Betalingssted og salgskontor i Norge: PPN Storgata 14, P.O. Box 44, N-4349 Bryne Tlf post@ppn.no Salgsprospekt, det forenklede prospekt, vedtægter samt halv- og helårsrapporter kan rekvireres gratis hos repræsentanten i Schweiz og hos alle betalingssteder. SÆRLIGT VEDR. SCHWEIZ: Publikationsorganer i Schweiz er Neue Zürcher Zeitung og Schweizerisches Handelsamtsblatt. ISI (Investeringsforeningen Sydinvest International) Peberlyk 4, DK-6200 Aabenraa, Tlf , si@sydinvest.dk, Reg. nr i Finanstilsynet CVR-Nummer BESTYRELSE Advokat Hans Lindum Møller (Formand) Direktør Niels Therkelsen (Næstformand) Vicedirektør Hanne Harmsen Direktør Peter Christian Jørgensen Direktør Svend Erik Kriby ADMINISTRATION Sydinvest Administration A/S DAGLIG LEDELSE Direktør Eskild Bak Kristensen Afdelingsdirektør, Investering Niels Skovvart Afdelingsdirektør, Investor Relations Tine Lawaetz Lund Afdelingsdirektør, Administration Bettina Petersen DEPOTSELSKAB Sydbank A/S, Central Depot Peberlyk 4, 6200 Aabenraa REVISION Deloitte Statsaut. Revisionsaktieselskab Sønderjyllands Revision Statsaut. Revisionsaktieselskab ÅRSRAPPORT 5

6 LEDELSENS BERETNING SÅDAN GIK DET DE FINANSIELLE MARKEDER I 2008 LEDELSENS BERETNING GÆLDER FOR HELE INVESTERINGSFORENINGEN SYDINVEST INTERNATIONAL OG FOR ALLE AFDELIN- GERNE I FORENINGEN. LEDELSENS BERET- NING OMFATTER DESUDEN ALLE KOMMEN- TARER TIL PORTEFØLJERNE, SOM KAN LÆSES VED HVER ENKELT AFDELING PÅ AFDELINGSOVERSIGTERNE SAMMEN MED REGNSKABSTALLENE. HOVED- OG NØGLE- TALLENE, SOM FREMGÅR AF DE ENKELTE ÅRSREGNSKABER, SKAL OGSÅ BETRAGTES SOM EN INTEGRERET DEL AF LEDELSESBE- RETNINGEN. ØKONOMIEN SÆTTER DAGSORDENEN Finanskrisen, der begyndte tilbage i 2007, har udviklet sig til en global økonomisk krise, der nærmer sig historiske dimensioner. Stort set alle lande i verden har mærket konsekvenserne af krisen i form af et voldsomt pres på det finansielle system og lavere økonomisk vækst. VOLDSOMT PRES PÅ DET FINANSIELLE SYSTEM I løbet af året kom det finansielle system over hele verden under et stort pres med store kursfald på finansaktier og aktier generelt til følge, jf. figur 1. I USA er flere end 100 banker gået konkurs eller har måttet lade sig opsluge af andre finansielle institutioner. I september blev en af USA s mest prominente investeringsbanker Lehman Brothers meget overraskende erklæret konkurs. Alle forventede, at den amerikanske regering eller centralbank ville sikre investeringsbankens overlevelse, så det medførte en enorm usikkerhed i det finansielle system, da en så stor markedsdeltager fik lov til at gå konkurs. Derfor blev bankerne for alvor nervøse for at låne penge ud til hinanden, hvilket gjorde, at renterne på det såkaldte interbankmarked steg markant, og at lånevilkårene blev meget strammere i løbet af efteråret. Det har fået meget alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien. Island er gået bankerot, mange af verdens banker har fået statsgarantier, og antallet af virksomheder, der går konkurs, stiger støt. RECESSION I VERDENSØKONOMIEN Udviklingen kan spores i de økonomiske nøgletal i de fleste lande, således at der er tale om en synkron verdensomspændende nedgang. Flere vestlige lande har allerede registreret negative vækstrater i 2008, mens Emerging Markets-landene fortsat har posi- 6 ÅRSRAPPORT

7 LEDELSENS BERETNING tive, men betydeligt lavere vækstrater. Det anslås, at væksten i verdensøkonomien kun bliver på ca. 2,6 % i 2008, hvilket er næsten en halvering i forhold til Som man kan se på udviklingen i tillidsindekset for den amerikanske forbruger og industri i figur 2, tyder meget på, at den negative udvikling fortsætter i De kraftige fald på verdens aktiebørser og på ejendomsmarkederne har reduceret den finansielle velstand i verden kolossalt, hvilket har dæmpet forbrugernes og virksomhedernes tro på fremtiden betydeligt. Den globale økonomiske vækst i 2009 anslås kun at blive 0,5 %. STORT FALD I RÅVAREPRISER DÆMPER INFLATIONEN Den lavere vækst i verdensøkonomien medførte, at efterspørgslen efter olie og råvarer faldt meget. Prisen på olie er styrtdykket siden sidste sommer, hvor den næsten var i 150 $ pr. tønde. I december var prisen under 40 $ pr. tønde. Se også tabel 1 på side 8. Prisfaldet er godt for os forbrugere og det meste af verdensøkonomien især pga. den globale inflationsudvikling. Efter meget høje inflationstal har de stærkt faldende oliepriser, den lavere vækst og den stigende ledighed nemlig ført til et kraftigt nedadgående pres på inflationen. For de olieproducerende lande, der i høj grad er afhængige af deres olieindtægter, har udviklingen derimod ikke været god, og det har været med til at forstærke den økonomiske krise i f.eks. Rusland og nogle af de mellemøstlige stater. CENTRALBANKERNE LEMPER PENGEPOLITIKKEN Den meget negative udvikling for verdensøkonomien fik, som man kan se af tabel 2 på side 8, verdens centralbanker til at nedsætte deres styringsrenter markant i løbet af I USA er styringsrenten nu næsten lige så lav som i Japan. Den Europæiske Centralbank ændrede sin pengepolitiske kurs 180 grader i efteråret. I sommer forhøjede man renten, og siden blev styringsrenten sat ned med 1,75 procent-point. England og Sverige har også nedsat deres styringsrenter markant. Danmarks Nationalbank har ikke kunnet nedsætte renten i samme grad, da tilbagesalg af danske værdipapirer fra udlandet har sat kronen og de danske valutareserver under pres. FIGUR 1: UDVIKLING I VERDENSAKTIEINDEKSET OG FINANSINDEKSET I Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Verdensindekset Finansindekset FIGUR 2: UDVIKLING I DET AMERIKANSKE FORBRUGER- OG INDUSTRITILLIDSINDEKS Forbrugertillid Industritillid ÅRSRAPPORT 7

8 LEDELSENS BERETNING TABEL 1: UDVIKLING I RÅVAREPRISER I 2008 I DOLLAR Kurs Ændring siden Brent olie pr. tønde 41,76-55,5 % CRB råvareindeks 229,54-36,0 % Guld pr. ounce 882,05 5,8 % TABEL 2: UDVIKLING I CENTRALBANKERNES STYRINGSRENTER I USA 0,25 % 4,25 % Euroland 2,50 % 4,00 % Japan 0,10 % 0,50 % England 2,00 % 5,50 % Sverige 2,00 % 4,00 % Danmark 3,75 % 4,25 % TABEL 3: UDVIKLING PÅ AKTIEMARKE- DERNE I 2008 (1) Ændring i procent i lokal valuta i euro Danmark (2) -49,3 % -49,2 % Sverige -38,7 % -47,3 % England -28,5 % -45,7 % Tyskland -43,1 % -43,1 % Frankrig -40,3 % -40,3 % Holland -45,5 % -45,5 % Italien -47,4 % -47,4 % Spanien -37,5 % -37,5 % Schweiz -34,7 % -26,9 % Rusland -72,3 % -72,5 % USA -37,6 % -34,3 % Mexico -27,6 % -40,0 % Brasilien -42,6 % -53,9 % Japan -42,6 % -25,5 % Hong Kong -51,5 % -48,7 % Kina -51,1 % -48,3 % Indien -56,3 % -62,8 % Singapore -47,3 % -44,6 % Europa - -43,6 % Euroland - -46,3 % Verden - -37,6 % (1) MSCI indeks (inkl. nettoudbytte) (2) OMXC Capped (totalafkast) REGERINGERNE STIMULERER VIA FINANSPOLITIKKEN Centralbankerne har ikke været alene om at stimulere økonomierne. Mange regeringer har været tvunget til at lave redningspakker for at undgå et sammenbrud i landenes finansielle institutioner, og mange lande gennemfører nu finanspolitiske hjælpepakker for at afbøde den generelle økonomiske nedgang i landene. Globalt set vil der blive brugt gigantiske summer på at bringe økonomierne på ret køl igen. De mange hjælpepakker vil resultere i store offentlige budgetunderskud i de kommende år og i et kraftigt stigende udbud af statsobligationer. Men pakkerne er nødvendige for at hindre, at verdensøkonomien ryger ned i en dyb og længerevarende recession. FINANSMARKEDERNE I KNÆ Den markante nedgang i verdensøkonomien i 2008 og forventningen om, at den fortsætter i 2009, har ført til store kursfald på alverdens aktiebørser. Det globale aktieindeks er faldet knap 38 % målt i euro. STORE KURSFALD PÅ ALLE AKTIEMARKEDERNE Den lavere vækst i verdensøkonomien har medført, at hovedparten af verdens virksomheder registrerer lavere indtjening, og at der var kursfald på næsten alle børser, jf. tabel 3. Set fra en europæisk investors synsvinkel er det gået bedst (eller mindst dårligt) på aktiemarkederne i Japan, Schweiz og i USA. Det skyldes især, at den japanske yen, den schweiziske franc og den amerikanske dollar steg i kurs over for euroen i De latinamerikanske aktiemarkeder og valutaer måtte konstatere massive kursfald i løbet af 2. halvår Markederne her 8 ÅRSRAPPORT

9 LEDELSENS BERETNING havde ellers klaret sig godt i 1. halvår, men de store fald i fødevare-, olie- og råvarepriserne fik investorerne på andre tanker. De latinamerikanske aktiemarkeder faldt i % målt i euro. Kursfaldene på de fjernøstlige aktiemarkeder var næsten lige så store som i Latinamerika især pga. store kursfald på kinesiske aktier. Udviklingen har nemlig vist, at Kina fortsat er meget afhængig af eksport til de vestlige økonomier. Væksten i Kina er dog fortsat høj, selvom den er faldet fra knap 12 % i 2007 til omkring 9 % i Det russiske aktiemarked var med kursfald på mere end 72 % et af de dårligste aktiemarkeder i Krigen mod Georgien, olieprisfald og et kollaps i det finansielle system betød, at både indenlandske og udenlandske investorer mistede tilliden til aktiemarkedet og solgte ud i stor stil. Med kursfald på mere end 95 % målt i euro var det islandske aktiemarked det absolut værste i KURSFALD I ALLE BRANCHER De kraftige kursfald på aktiemarkederne ramte, som man kan se af tabel 4 på side 10, alle brancher i 2008, men der var store forskelle. Den meget dårlige udvikling for finanssektoren betød, at denne sektor havde de største kursfald i Bankernes indtjening er under pres, da de kan konstatere stigende tab på udlån og store tab på deres værdipapirbeholdning. Dog er det positivt for indtjeningen, at rentemarginalen stiger. Ellers ligner udviklingen i brancherne, hvad man normalt kan forvente, når konjunkturerne går nedad. De mest konjunkturuafhængige brancher, såsom stabilt forbrug og sundhed, faldt mindst, mens konjunkturfølsomme brancher, som f.eks. basisindustri, cyklisk forbrug og it, faldt mest. MARKANT HØJERE RENTER PÅ EMERGING MARKETS OG VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER Den økonomiske krise ramte især Emerging Markets-landene i 2. halvår, da bankerne nu praktisk talt lukkede kassen efter Lehman Brothers konkurs i september. Det gav store kursfald på obligationer fra Emerging Markets-lande og en markant højere rente, jf. figur 3. De fundamentale forhold i hovedparten af Emerging Markets-landene er ellers blevet forbedrede gennem de senere år, så landene nu er bedre rustet til at modstå finansielle modvinde. FIGUR 3: RENTEUDVIKLINGEN PÅ EMERGING MARKETS- OG VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER I Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Højrentelandeobligationer Virksomhedsobligationer ÅRSRAPPORT 9

10 LEDELSENS BERETNING Situationen for virksomhedsobligationer udviklede sig voldsomt i efteråret, jf. figur 3 på side 9. Kurserne faldt kraftigt pga. de svære finansieringsforhold og på grund af, at betydeligt flere virksomheder nu ventes at få problemer med at forrente og afdrage deres gæld fremover. LAVERE RENTER PÅ STATSOBLIGATIONER Udsigt til recession, udsigt til lavere inflation og markant lavere styringsrenter førte til betydeligt lavere renter på 10-årige statsobligationer i løbet af 2008, jf. tabel 5. Rentefaldet har været størst i USA og i Europa, mens rentefaldet i Japan har været beskedent. Renten på europæiske, danske og internationale realkreditobligationer er ikke faldet TABEL 4: BRANCHEUDVIKLING I 2008 Branche Energi -36,2 % Basis Industri -48,4 % Kapitalgoder -41,4 % Cyklisk forbrug -39,9 % Stabilt forbrug -21,0 % Sundhed -19,0 % Finans -53,3 % IT -41,0 % Telekommunikation -32,3% Forsyning -27,9 % tilsvarende i Investorerne frygter simpelthen, at obligationer relateret til boligmarkedet vil give tab fremover. Den danske regering var i november nødsaget til at gennemføre en hjælpepakke, så forsikrings- og pensionsselskaberne ikke var tvunget til at sælge ud af deres realkreditobligationer. Det danske realkreditsystem er ellers et af de mest sikre i verden, og ingen realkreditobligationer er gennem dets mere end 100-årige historie blevet misligholdt. STIGENDE KURS PÅ DOLLARS OG YEN Den økonomiske krise har betydet, at de traditionelle finansieringsvalutaer, dvs. valutaer med lav rente såsom schweizerfranc og yen, TABEL 5: RENTEN PÅ 10-ÅRIGE STATSOBLIGATIONER Danmark 3,3 % 4,4 % Sverige 2,4 % 4,4 % England 3,0 % 4,8 % Tyskland 2,9 % 4,3 % USA 2,2 % 4,2 % Canada 2,7 % 4,1 % Australien 4,0 % 6,3 % Japan 1,2 % 1,5 % Polen 5,3 % 5,8 % Sydkorea i $ 4,2 % 5,6 % Brasilien i $ 6,0 % 6,4 % Mexico i $ 5,9 % 5,5 % og dollaren, som mange foretrækker i krisetider, blev styrket i 2008, jf. tabel 6. Derimod blev mange af de traditionelle placeringsvalutaer, dvs. valutaer med høj rente, svækket i kurs. Det engelske pund og den svenske krone er også blevet svækket, da centralbankerne her har nedsat styringsrenten markant. Den norske krone er svækket pga. den lave oliepris. TABEL 6: VALUTAKURSUDVIKLING MOD EURO I 2008 Kurs Ændring siden Danske kroner 13,44 0,2 % Norske kroner 10,27-18,4 % Svenske kroner 9,10-14,0 % Engelske pund 103,43-24,0 % Schweizerfranc 67,59 11,9 % US-dollar 71,94 5,2 % Mexicanske peso 5,19-17,1 % Brasilianske real 30,85-19,7 % Canadiske dollar 58,27-15,9 % Japanske yen 0,79 29,6 % Hong Kongdollar 9,28 5,8 % Australske dollar 50,16-16,5 % 10 ÅRSRAPPORT

11 LEDELSENS BERETNING ÅRETS RESULTATER OG FORMUEUDVIKLING FINANSKRISEN TRÆKKER SPOR GENNEM AFDELINGERNE Stormen på finansmarkederne har trukket sine spor i verdensøkonomien. Finanskrisen har ramt finansielle investeringer hårdt. De opnåede afkast i ISI s aktieafdelinger og obligationsafdelinger med kreditrisiko for 2008 blev derfor negative og betydeligt lavere end i 2007, jf. tabel 8. Det gik meget bedre for de sikre europæiske og danske obligationsafdelinger. Det samlede regnskabsmæssige resultat for 2008 blev -173,3 mio. euro. mod 88,2 mio. euro. i STORE KURSFALD I EFTERÅRET RAMMER AKTIEAFDELINGERNE De store kursfald efter Lehman Brothers konkurs i september blev dyre for alle vores aktieafdelinger. I 2008 var der således kursfald på mellem 42,5 % og 62 % i vores aktieafdelinger. Kurserne var allerede faldet før konkursen i Lehman, men efterfølgende blev kursfaldene mere end fordoblet for nogle afdelinger. Kursfaldene på de modne aktiemarkeder blev betydeligt større, end vi havde forventet, og også aktiemarkederne i de nye markeder blev hårdere ramt end forventet. Kursfaldene var størst i ISI BRIC Equities. Det opnåede afkast var lidt lavere end afkastet på afdelingens sammenligningsindeks. TABEL 7: FORMUEVÆRDI Nettoværdi af emissioner og indløsninger for Medlemmernes formue pr. pr. ISI Euro Money Fund -2,2 mio. EUR -1,1 mio. EUR 5,6 mio. EUR 7,6 mio. EUR ISI Euro Bonds -0,6 mio. EUR -2,5 mio. EUR 9,2 mio. EUR 9,0 mio. EUR ISI Danish Bonds -21,4 mio. DKK -45,8 mio. DKK 126,9 mio. DKK 140,6 mio. DKK ISI International Bonds -12,9 mio. EUR -18,4 mio. EUR 22,8 mio. EUR 36,8 mio. EUR ISI Emerging Market Local Currency Debt -40,1 mio. EUR -47,5 mio. EUR 15,8 mio. EUR 60,3 mio. EUR ISI Emerging Market Local Currency Bonds -15,6 mio. EUR 3,9 mio. EUR 3,9 mio. EUR 21,8 mio. EUR ISI Emerging Market Bonds -53,4 mio. EUR -59,6 mio. EUR 24,4 mio. EUR 90,1 mio. EUR ISI European Equities -1,7 mio. EUR -1,4 mio. EUR 2,6 mio. EUR 6,8 mio. EUR ISI Global Equities 1) -1,2 mio. EUR 2,0 mio. EUR 3,2 mio. EUR 7,0 mio. EUR ISI Far East Equities -74,9 mio. EUR 59,1 mio. EUR 38,2 mio. EUR 191,4 mio. EUR ISI BRIC Equities -40,0 mio. EUR -15,9 mio. EUR 22,9 mio. EUR 120,0 mio. EUR ISI Latin America Equities -23,7 mio. EUR 18,0 mio. EUR 11,1 mio. EUR 48,4 mio. EUR 1) For 2007 er indregnet ISI MegaTrends Equities og ISI IT Equities TABEL 8: INDRE VÆRDI OG AFKAST PR. 31. DECEMBER 2008 Regnskabsmæssig indre værdi Afkast i % 1 år 3 år 5 år 7 år 10 år ISI Euro Money Fund 7,5460 7,3283 2,97 9,30 13,10 18,58 30,90 ISI Euro Bonds 11, ,8324 9,53 11,30 19,21 30,61 43,71 ISI Danish Bonds 25, ,9377 6,42 8,17 16,21 29,04 45,49 ISI International Bonds 10, ,9249-4,29-6,14 12,18 14,17 44,45 ISI Emerging Market Local Currency Debt 9, , ,85-4, ISI Emerging Market Local Currency Bonds 9, , ,02-7, ISI Emerging Market Bonds 12, , ,28-18,62 8, ISI European Equities 6, , ,55-36,17-16,74-39,30-33,93 ISI Global Equities 4,9104 8, ,51-41,30-25,86-46,72-36,94 ISI Far East Equities 10, , ,13-19,75 31,44 77,00 217,70 ISI BRIC Equities 12, , ,93-23, ISI Latin America Equities 11, , ,02-7,78 100,24 123,57 325,26 ÅRSRAPPORT 11

12 LEDELSENS BERETNING Der var store kursfald i alle BRIK-landene, men størst var kursfaldene dog i Rusland med kursfald på mere end 72 %, idet investorerne her helt mistede tilliden til aktiemarkedet, bl.a. pga. krigen mod Georgien. I Indien og Kina faldt aktiekurserne med henholdsvis 63 % og 48 % målt i euro. Afmatningen i disse økonomier var større end ventet. I begge lande har centralbankerne og regeringerne gennemført flere initiativer for at hjælpe økonomien i gang. Også i Brasilien stod det sløjt til, da aktiemarkedet faldt med 54 % målt i euro. De store prisfald på fødevarer, olie og råvarer førte i efteråret til store kursfald på aktiebørserne og i landets valuta. ISI Far East Equities fik også store kursfald på 55,1 % i Afdelingens afkast var lidt lavere end afkastet på sammenligningsindekset, da afdelingen havde for få aktier i Taiwan i Aktierne her klarede sig relativt godt efter valget af en mere Kinavenlig regering. højere kurs på dollars og yen i ISI European Equities faldt lidt mere, da de europæiske aktiemarkeder også blev ramt af store kursfald i efteråret. Konjunkturnedgangen viste sig for alvor i Europa i andet halvår. Vores afdelinger klarede sig lidt dårligere end den generelle udvikling, da afdelingerne havde færre defensive aktier. ØKONOMISK KRISE RAMMER EMERGING MARKETS-AFDELINGERNE OG ISI INTERNATIONAL BONDS De kraftige kursfald på obligationer fra Emerging Markets samt svækkelsen af nogle af Emerging Markets-landenes valutaer i efteråret medførte også massive kursfald på ISI s afdelinger med Emerging Markets-obligationer. Afkastene på disse afdelinger levede derfor ikke op til de forventninger, vi havde for Kursfaldene sidst på året var så store, at de afkast, vi havde opnået midt på året på vores Emerging Markets-afdelinger, blev fejet fuldstændig væk. Afdelingerne gav negative afkast på mellem -15,8 % og -26,3 %. De samme forhold gjorde sig gældende for ISI International Bonds, der gav investorerne et tab på -4,3 % i Vores relative afkast blev hårdt ramt af, at vi ikke investerede i yen i det meste af 2008, og at vi havde for få amerikanske statsobligationer. Desuden faldt mange af vores placeringsvalutaer i kurs. RENTEFALD PÅVIRKER DE EUROPÆISKE OG DANSKE OBLIGATIONSAFDELINGER POSITIVT De europæiske og danske obligationsafdelinger præsterede i 2008 afkast på 3,0 % 9,5 %. Afkastene blev stort set som forventet og var langt de bedste afkast for vores investorer blandt alle vores afdelinger i Disse afdelinger har den laveste risiko, hvilket tydeligt viste sig i ISI Latin America Equities klarede sig lidt bedre end sammenligningsindekset i 2008 pga. en mindre eksponering inden for råvarer, end markedet havde generelt. Vores afdelinger med aktier fra de modne markeder gav de mindst dårlige afkast på mellem -42,5 % og -45,5 %. ISI Global Equities faldt mindst, da den nød godt af en Vores afkast var generelt betydeligt lavere end den generelle markedsudvikling. Det skyldes mange forhold, men den væsentligste årsag var, at vores investeringer byggede på, at krisen ikke ville blive langvarig, og at vi ikke forudså, at markederne ville blive så negativt påvirket af konkursen i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers. FIGUR 4: UDVIKLING I ISI S SAMLEDE FORMUE I MIO. EURO ÅRSRAPPORT

13 LEDELSENS BERETNING Det gik bedst for ISI Euro Bonds, jf. tabel 8 side 11. Afdelingen er den af vores afdelinger, der har flest lange statsobligationer, og de steg i kurs i ISI Danish Bonds investerer overvejende i realkreditobligationer, og her blev kurserne negativt påvirket af finanskrisen. ISI Euro Money Fund gav et afkast på 3,0 % i De opnåede afkast var generelt lavere end afkastene på sammenligningsindeksene, da der udelukkende sammenlignes med statsobligationer. VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER EFTER REGNSKABSÅRETS UDLØB Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens økonomiske stilling. FORMUEUDVIKLING I 2008 Interessen for at investere gennem ISI har ligesom de foregående år været vigende i Antallet af navnenoterede medlemmer er derfor faldet. Kursfald på aktier og Emerging Marketsobligationer betød samtidig, at den forvaltede formue faldt med 442,5 mio. euro, jf. figur 4 på side 12. Den negative udvikling på aktiemarkederne betød, at den forvaltede formue investeret i aktier faldt med 79 %. Formuen investeret i obligationer faldt med 59 %. I 2008 var det samlede tilbagesalg af beviser på 267 mio. euro, hvilket selvfølgelig var skuffende. Der var størst tilbagesalg i vores aktieafdelinger og i vores Emerging Markets-obligationsafdelinger. Investorerne solgte her beviser for henholdsvis 141,4 mio. euro og 109,1 mio. euro. Investorerne solgte netto for 18,4 mio. euro i vores basisobligationsafdelinger. Ved udgangen af 2008 udgjorde Emerging Markets-afdelingerne 25 % af den samlede formue i foreningen mod 28 % i De øvrige obligationsafdelinger udgør nu 31 % mod 12 % i Aktieafdelingerne udgør nu 44 % mod fra 60 %, jf. figur 6. FIGUR 5: MEDLEMMERNES NETTOKØB AF BEVISER I MIO. EURO Aktier Emerging Markets-obl. Obligationer FIGUR 6: FORMUEN FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER ULTIMO 2008 Emerging Marketsobligationer 25 % Aktier 44 % Obligationer 31 % ÅRSRAPPORT 13

14 LEDELSENS BERETNING FORVENTNINGER TIL 2009 Ved udgangen af 2008 så udsigterne for verdensøkonomien og de finansielle markeder dystre ud. Den globale økonomi var midt i en synkron nedgangsfase, som ser ud til at fortsætte ind i Den finansielle sektor er fortsat under et stort pres, og bankerne må imødese, at tabene på deres udlån vil vokse i Mange finansielle virksomheder er som følge af likviditetskrisen blevet tvunget til at reducere deres udlånsaktivitet. Det har gjort det mere vanskeligt for virksomheder og forbrugere at skaffe finansiering til nye investeringer og til forbrug. Situationen er meget alvorlig, da mangel på finansiering kan presse den økonomiske aktivitet yderligere ned. Centralbankerne og regeringerne rundt om i verden er bevidste om forholdene og arbejder målrettet på at skabe betingelserne for fornyet vækst. Den lavere vækst og de svære finansieringsvilkår forventes at presse virksomhedernes indtjening næste år. Det vil sandsynligvis føre til lavere indtjeningsestimater fra aktieanalytikernes side og dermed lægge et nedadgående pres på aktiemarkederne. Mange virksomheder har allerede meldt om svigtende ordreindgang og presset indtjening. Derfor skæres der mange steder ned på omkostningerne og investeringsbudgetterne. Flere forventes derfor at miste deres job, og ledigheden må forudses at vokse yderligere i Der er dog også positive forhold. Det markante fald i fødevare-, olie- og råvarepriserne i 2. halvår har betydet en stor lettelse i forbrugernes og virksomhedernes budgetter og medført, at de internationale inflationsrater er faldet markant i Det har gjort det muligt for verdens centralbanker at nedsætte deres styringsrenter betydeligt i 2008, og vi forventer, at denne udvikling fortsætter i Rentenedsættelserne har desværre ikke været så effektive, idet renten nu er så lav, og finanskrisen så dyb, at bankerne ikke i samme grad kan nedsætte deres udlånsrente til forbrugerne og virksomhederne. Vi vil derfor muligvis se, at centralbankerne i 2009 vil forsøge sig med mere utraditionelle værktøjer for at stimulere økonomierne, f.eks. gennem direkte opkøb af værdipapirer på markedet, som det er set i USA. Det er også meget positivt, at stort set alle verdens regeringer har eller er i færd med at gennemføre økonomiske hjælpepakker, der kan afbøde nedturen og fremme væksten i verdensøkonomien. Der er tale om astronomiske beløb, og det har til en vis grad stabiliseret aktiemarkederne sidst på året i Så selv om det giver store underskud på de statslige budgetter i de kommende år, så er den finanspolitiske hjælp nødvendig for at hindre en længerevarende recession i verdensøkonomien. SAMMENFATTENDE FORVENTER VI: svært i 2009, men at den finans- og pengepolitiske stimulering efterhånden vil begynde at virke. og indtjeningsudsigter får aktiemarkederne til at falde yderligere i Aktiekurserne er imidlertid allerede faldet meget, og da aktiemarkederne ofte indregner en vending i økonomierne 6-12 måneder, før den indtræffer, kan der være bedre tider på vej for aktiemarkederne allerede i bedst, da en vending på aktiemarkederne sikkert vil gavne alle markeder. De cykliske aktier, som er faldet mest, vil sandsynligvis klare sig bedst, hvis konjunkturerne viser tegn på at have nået bunden. Da renten på lange statsobligationer allerede er faldet til et rekordlavt niveau, forventer vi, at potentialet for yderligere rentefald er begrænset. Fokus kan skifte til det stigende udbud af statsobligationer pga. de mange hjælpepakker, og det kan føre til en højere rente på lange obligationer. lave, da centralbankernes styringsrenter vil blive fastholdt på et lavt niveau for at stimulere økonomien. ging Markets-obligationer bliver indsnævret i 2009, når økonomierne efterhånden igen viser tegn på bedring, eller når risikovilligheden hos investorerne igen stiger. Hvis recessionen i verdensøkonomien bliver dybere og mere længerevarende end forventet, vil den dårlige udvikling for aktiemarkederne og rentemarkederne med kreditrisiko fortsætte i ÅRSRAPPORT

15 LEDELSENS BERETNING FORRETNINGSUDVIKLING KOMMUNIKATIONSPOLITIK DIREKTION VISION OG SAMARBEJDE Det er vores vision at gøre ISI til en af de foretrukne samarbejdspartnere for rådgivere på investeringsforeningsområdet. Det gør vi ved at tilbyde efterspurgte produkter og skabe konkurrencedygtige afkast. Samtidig skal det være nemt og sikkert at bruge ISI både for investorerne og for de rådgivere, de benytter sig af. Sydbank er depotbank for ISI, og en meget stor del af investeringsbeviserne i ISI sælges gennem Sydbank. Andelen af beviser, der sælges gennem andre formidlere, er dog voksende. aktuelle kurser og informationer, som har betydning for afdelingerne i ISI og dermed interesse for vores medlemmer. I markedsføringen arbejder vi på at øge det generelle kendskab til ISI. Rådgivningen af investorerne går dog gennem de finansielle rådgivere. Derfor er markedsføringen målrettet mod at informere rådgiverne så godt, at de kan yde kompetent rådgivning om investering gennem ISI til deres kunder. ADMINISTRATIONSSELSKAB Sydinvest Administration A/S ejes af de investeringsforeninger, selskabet administrerer, herunder bl.a. ISI, og det er her, alle medarbejderne er ansat. Her har de til opgave at investere opsparingen i ISI. Desuden skal de sørge for at administrere, informere om og markedsføre ISI. Sydinvest Administration A/S er organiseret i en investeringsafdeling, en administrationsafdeling, en afdeling for medlemsinformation mv. (investor relations) og en direktion. Investeringsafdelingen har ansvaret for investeringerne i de enkelte porteføljer, og her var der ved udgangen af 2008 ansat ni medarbejdere, hvilket er en forøgelse på en i forhold til Administrationsafdelingen har ansvaret for en korrekt bogføring og den daglige beregning af de enkelte afdelingers indre værdier mv. Afdelingen er organiseret i tre underafdelinger, nemlig bogholderiet, regnskab og middle office. I alt er der ansat 10 medarbejdere i administrationen, hvilket er en forøgelse på to i forhold til Afdelingen for investor relations har ansvaret for, at informationsog kommunikationspolitikken bliver ført ud i livet. Afdelingen beskæftiger syv medarbejdere, hvilket er uforandret i forhold til Lovgivningen og kontrollen af finansielle virksomheder som eksempelvis Sydinvest Administration A/S er omfattende. Derfor har der også gennem en årrække GOD SELSKABSLEDELSE Drøftelserne i bestyrelsen i ISI af god selskabsledelse er en vedvarende proces, der tager sigte på hele tiden at sikre, at ISI løbende forholder sig til udviklingen inden for god selskabsledelse. ISI følger således i det store og hele de anbefalinger, som investeringsforeningsrådet har givet vedrørende Fund Governance. INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSPOLITIK I ISI prioriterer vi relevant og rettidig information til medlemmerne og rådgiverne højt. For at sikre dette benytter vi os af flere medier. Vores hjemmeside på internettet, opdateres dagligt med ÅRSRAPPORT 15

16 LEDELSENS BERETNING været en controller, der med reference til bestyrelsen skal sikre, at regler og instrukser løbende bliver overholdt. I 2008 har vi endvidere fundet det nødvendigt at ansætte en jurist på deltid. GIPS-CERTIFICERING Sydinvest Administration A/S er certificeret efter den internationale standard for måling og præsentation af afkast, Global Investment Performance Standard (GIPS). For at blive GIPS-certificeret skal der benyttes helt bestemte beregningsmetoder og præsentationer af afkastene, således at resultaterne er sammenlignelige med andre certificerede investeringer. Certificeringen er således en sikkerhed for, at beregningerne er foretaget korrekt. Præsentationerne af afkastet for hver enkelt composite (gruppe af afdelinger) er samlet i en rapportering, der kan rekvireres ved henvendelse til Sydinvest Administration A/S. INVESTERINGSFILOSOFI Det er ISI s primære mål at skabe konkurrencedygtige afkast ved at pleje medlemmernes opsparing efter særlige investeringsfilosofier. Vi arbejder løbende på at forbedre de investeringsprocesser i dagligdagen, som skal omsætte filosofiernes ord til valg af gode investeringer og fravalg af dårlige investeringer. Vi lægger vægt på, at investeringsfilosofi og -proces er veldokumenteret, så vi kan gentage processerne fra periode til periode. Vi tror på, at god systematik kan skabe gode afkast, som ikke er et resultat af tilfældigheder. Når ISI foretager aktieinvesteringer, bliver foreningen dermed aktionær i de selskaber, der investeres i. Det er imidlertid ikke foreningens politik at udøve de aktionærrettigheder, der medfølger direkte i form af eksempelvis deltagelse på generalforsamlinger mv., om end dette undtagelsesvis kan forekomme i enkelte tilfælde. Derimod er det foreningens strategi at varetage medlemmernes interesse gennem løbende tilpasning af porteføljerne ved køb og salg af værdipapirer. PRODUKTUDVIKLING ISI s primære mål er at skabe konkurrencedygtige afkast til så lave omkostninger som muligt. Ved at få en større formue under forvaltning skabes der mulighed for at reducere de gennemsnitlige omkostninger til regnskab og administration. For at sikre en tilstrækkelig stor formue er det også et mål at have de afdelinger, der efterspørges. Før vi lancerer en ny afdeling, skal tre forudsætninger imidlertid være opfyldt. For det første skal vi have en klar tilkendegivelse af, at investorerne og deres rådgivere har interesse for og tillid til det nye investeringsområde. For det andet skal vi tro på, at der er interessante afkastmuligheder for investorerne på langt sigt. Og for det tredje skal vi kunne sikre en kompetent pleje af formuen. Det er ikke så afgørende, om vi internt i ISI har kompetencen til at foretage investeringerne. Har vi ikke selv kompetencen, har vi mulighed for at indgå rådgivningsaftaler med andre, som har kompetencen. Vi etablerede ingen nye afdelinger i Interessen for vores afdelinger var samlet om afdelinger, der investerer på de nye aktiemarkeder. Derimod var interessen faldende for de modne aktiemarkeder og afdelingen for it-selskaber. Formuen i nogle af afdelingerne er efterhånden så små, at det var vanskeligt at opnå de ønskede stordriftsfordele ved at investere i fællesskab. Derfor vil vi i 2009 også se på, om der med fordel kan foretages fusioner af de afdelinger, der har vanskeligt ved at klare kravene til minimumsformuen. OMKOSTNINGER Ved opsparing i værdipapirer løber der omkostninger på til køb, salg og pleje af investeringerne. Det gælder både for den private investor, som selv vælger sine aktier og obligationer, og for ISI. Foreningen har dog indgået en aftale med investeringsforvaltningsselskabet Sydinvest Administration A/S om, at selskabet varetager administrationen af ISI. Alle medarbejderne er således 16 ÅRSRAPPORT

17 LEDELSENS BERETNING bestyrelsesmedlem modtager et fast årligt honorar og får ikke tilbudt bonusordninger. Bestyrelsens honorar godkendes i forbindelse med godkendelse af årsrapporten på generalforsamlingen. Aflønningen af direktionen fastlægges af bestyrelsen og forhandles af formandskabet. Aflønningen består af en kombination af fast løn og bonus. Foreningens honorar til bestyrelsen for 2008 androg euro. Udgifterne til direktionens aflønning udgjorde euro. Revisionshonoraret for 2008 udgjorde euro mod euro i ansat i Sydinvest Administration A/S, der i øvrigt også administrerer andre foreninger. De omkostninger, som ISI har i den forbindelse, fordeles mellem alle afdelingerne i ISI og kan ses under posten fællesomkostninger i regnskabet. Desuden har hver enkelt afdeling også direkte afdelingsomkostninger, som bl.a. dækker betaling for den investeringsrådgivning, som porteføljemanagerne modtager, udgifter til depotbanken og udgifter til sikring af, at investorerne kan rådgives på tilfredsstillende vis. Den danske obligationsafdeling har den laveste administrationsomkostning. Derimod er omkostningerne noget højere i afdelinger med aktier og obligationer fra Emerging Markets-lande, som har større udgifter til rådgivning og til at pleje formuen. Omkostningerne fremgår af de enkelte afdelingers regnskaber. ISI køber og sælger værdipapirer med det formål at pleje formuen bedst muligt, og ligesom for alle andre investorer koster det at handle. Beløbene fremgår af regnskaberne for de enkelte afdelinger. Da vi handler store beløb ad gangen, kan vi opnå bedre vilkår end private investorer, det er en af fordelene ved at spare op i fællesskab gennem investeringsforeninger. En af de vigtigste opgaver i foreningen er netop at sikre, at omkostningerne holdes på så lavt et niveau som muligt, uden at det får konsekvenser for kvaliteten af de ydelser, vi modtager til gengæld. Alle de nævnte omkostninger fremgår af de enkelte afdelingers regnskaber, og omkostningerne ligger på et konkurrencedygtigt niveau i sammenligning med andre investeringsforeninger. HONORERING AF REVISION, BESTYRELSE OG DIREKTION Det tilstræbes, at aflønningen af bestyrelse og direktion ligger på et konkurrencedygtigt og rimeligt niveau, som gør det muligt at fastholde og tiltrække kvalificerede bestyrelsesmedlemmer og direktion. Hvert MEDARBEJDERUDVIKLING Medarbejdere i vækst skaber virksomheder i vækst til gavn for alle og ikke mindst medlemmer, som har betroet ISI en del af deres opsparing. Medarbejderne er kort og godt fundamentet for ISI. Derfor har vi også fortsat processen med medarbejderudvikling, der blev igangsat i Der er blevet arbejdet med at skabe fælles værdier og holdninger, som kan gavne den enkelte og hele teamet og i næste led medlemmerne og forretningen. VALG AF BESTYRELSE OG REVISORER På foreningens generalforsamling den 10. april 2008 udtrådte direktør Kaj Arnoldsen af bestyrelsen på grund af den vedtægtsbestemte aldersgrænse. Direktør Svend Erik Kriby og advokat Hans Lindum Møller blev genvalgt til bestyrelsen. Som nyt bestyrelsesmedlem blev valgt Hanne Harmsen. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med advokat Hans Lindum Møller som formand og direktør Niels Therkelsen som næstformand. Ethvert medlem af bestyrelsen afgår senest på generalforsamlingen efter udløbet af det regnskabsår, hvori vedkommende fylder 65 år. Deloitte og Sønderjyllands Revision blev genvalgt som foreningens revisorer. ÅRSRAPPORT 17

18 OVERSIGT OVER BESTYRELSENS OG DIREKTIONENS ANDRE LEDELSESHVERV BESTYRELSEN FORMAND HANS LINDUM MØLLER 56 år Advokat Mindevej Egernsund Er indtrådt i bestyrelsen i 2004, blev senest genvalgt i 2008 og er på valg i NÆSTFORMAND NIELS THERKELSEN 49 år Direktør Skovvej Kruså Bestyrelsesformand i: Medlem af bestyrelsen i: Direktør i: Direktør i: Bjerrisgaard og Piepgräss Holding A/S Aage Pedersen Værktøj A/S Fr. Petersen Maskinfabrik af 1978 A/S Ejendomsselskabet Palæet A/S Svend Beck, Peter Holm og Vagn Jacobsens Almene Fond (BHJ-Fonden) Stenholtlund A/S K/S Varberg Hotelopsparing Den selvejende Fond Dybbøl Mølle FormueEvolution I A/S og FormueEvolution II A/S Sildekule ApS Marina Minde ApS NT Holding af 12. september 2005 ApS City Immobilien Flensburg ApS Business Leasing Flensburg ApS Er indtrådt i bestyrelsen i 1987, blev senest genvalgt i 2007 og er på valg i HANNE HARMSEN 45 år Vicedirektør Halmtorvet 29B, 4. th København V Er indtrådt i bestyrelsen i 2008 og er på valg i SVEND ERIK KRIBY 48 år Direktør Solbrinken Rungsted Kyst Er indtrådt i bestyrelsen i 2006, blev senest genvalgt i 2008 og er på valg i PETER CHRISTIAN JØRGENSEN 43 år Direktør Nørremøllevej 17B 6400 Sønderborg Er indtrådt i bestyrelsen i 2007 og er på valg i DIREKTIONEN ESKILD BAK KRISTENSEN 53 år Medlem af bestyrelsen i: Bestyrelsesformand i: Medlem af bestyrelsen i: Medlem af bestyrelsen i: Direktør og medlem af bestyrelsen i: Ingen andre ledelseshverv. NRGI Rådgivning A/S Fonden for Markedsføring af Danmark Eskesen A/S Kriby Holding A/S Skana Entreprise A/S Næstformand i Engsø Gruppen A/S Pork Australia ApS Kollund Skov ApS Nørremølle ApS Egelund A49 ApS 18 ÅRSRAPPORT

19 ÅRSRAPPORT 19

20 REGNSKABSPÅTEGNINGER LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2008 for Investeringsforeningen Sydinvest Internationals 12 afdelinger. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Aabenraa, den 24. februar 2009 BESTYRELSE Hans Lindum Møller formand Niels Therkelsen næstformand Svend Erik Kriby Peter Christian Jørgensen Hanne Harmsen DIREKTION SYDINVEST ADMINISTRATION A/S Eskild Bak Kristensen direktør 20 ÅRSRAPPORT

21 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING TIL MEDLEMMERNE I INVESTERINGSFOR- ENINGEN SYDINVEST INTERNATIONAL Vi har revideret årsrapporten for Investeringsforeningen Sydinvest International (12 afdelinger) for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008, der indeholder ledelsespåtegning, ledelsens beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balancer og noter. Årsrapporten aflægges efter Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSRAPPORTEN Foreningens ledelse har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. REVISORS ANSVAR OG DEN UDFØRTE REVISION Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for investeringsforeningers udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af investeringsforeningers interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008, samt at resultatet af afdelingernes aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008 er i overensstemmelse med Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. REVISION Aabenraa, den 24. februar 2009 Sønderjyllands Revision Statsautoriseret Revisionsaktieselskab København, den 24. februar 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Hans Jørn Krogh Søren Kring Anders Oldau Gjelstrup Per Rolf Larssen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor ÅRSRAPPORT 21

22 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS GENERELT Årsrapporten i Investeringsforeningen Sydinvest International er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. herunder Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers regnskaber. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde afdelingen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå afdelingen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved indregningen og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der forekommer, inden årsrapporten aflægges, og som beeller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til handelsdagens kurs. Værdipapirbeholdninger og tilgodehavender i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. OMREGNING AF BELØB I FREMMED VALUTA Indtægter og udgifter, der afregnes i udenlandsk valuta, indregnes i resultatopgørelsen omregnet til euro ved anvendelse af transaktionsdagens kurs. Udenlandske værdipapirer og tilgodehavender i valuta omregnes til euro efter GMT1600 valutakursen for noterede valutaer. RESULTATOPGØRELSEN Renter og udbytter Renter omfatter periodiserede renter på obligationer, konvertible obligationer og indestående i pengeinstitutter. Tilgodehavende renter er opført under andre aktiver. Udbytter omfatter deklarerede danske og udenlandske aktieudbytter. Den del af tilbageholdt kuponskat i udlandet, som ikke kan refunderes, er opført i resultatopgørelsen under skat. Renter og udbytter af udenlandske værdipapirer medtages i resultatopgørelsen til den valutakurs, der er gældende på tidspunktet for modtagelsen. Periodiserede renter af udenlandske værdipapirer er beregnet på baggrund af den officielt noterede valutakurs ultimo året. Kursreguleringer I kursgevinster og -tab indgår såvel realiserede som urealiserede kursavancer på finansielle instrumenter herunder værdipapirer, afledte finansielle instrumenter og øvrige aktiver og passiver. Realiserede kursavancer måles pr. fondskode som forskellen mellem salgsværdien og kursværdien primo året henholdsvis anskaffelsesværdien, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsåret. Kursavancerne er opgjort uden handelsomkostninger, idet disse indgår som en særskilt post under kursreguleringer. Urealiserede kursavancer måles pr. fondskode som forskellen mellem kursværdien primo året og ultimo året henholdsvis anskaffelsesværdien, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsåret. Kursavancerne er opgjort uden handelsomkostninger, idet disse indgår som en særskilt post under kursreguleringer. Årets resultat påvirkes positivt med et beløb svarende til den del af de samlede bruttohandelsomkostninger, som forlods er opkrævet til dækning af handelsudgifter forårsaget af emission og indløsning. Denne del af handelsomkostningerne indregnes under netto emissions- og indløsningsindtægter i medlemmernes formue. Den beløbsmæssige virkning fremgår af noten til handelsomkostninger under resultatopgørelsen. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til en enkelt afdeling, er i henhold til vedtægternes 21 stk. 2 fordelt periodisk mellem afdelingerne i forhold til den enkelte afdelings formue. Afdelinger, som ikke har eksisteret i hele regnskabsåret, bærer en forholdsmæssig andel af fællesomkostningerne. Skat I posten indgår tilbageholdt skat i forbindelse med udbetaling af aktieudbytte og renter. BALANCEN Finansielle instrumenter (værdipapirer mv.) Finansielle instrumenter måles på tidspunktet for første indregning til dagsværdi. Med mindre andet fremgår nedenfor, måles finansielle instrumenter til dagsværdi. Finansielle instrumenter defineres som enhver kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Eksempler på finansielle 22 ÅRSRAPPORT