EU s regler om pensionsmæssig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU s regler om pensionsmæssig"

Transkript

1 NFT 4/1994 TEMA AIDA EU s regler om pensionsmæssig ligebehandling AIDA S nordiske kollokvium, Rungstedgaard d marts 1994 Hovedreferent 1: Direktør, cand. jur. Søren Rasmusson, Tryg Pension Hovedreferent 2: Konorchef, cand.jur Aase Kogsbøl, Assurandørsocietetet Co-referent: Chefsjurist Urban Green, Folksam Redaktør: Lektor Ph.D. Ivan Sørensen Ass: Stud.jur. Sonja Pedersen Inholdsfortegnelse 1 Hovedreferent Søren Rasmussen 1.1 Indledning 1.2 Hvilke elementer indgår i ligebehand lingen? Pensionsordningernes konstruktion Aktuarmæssige elementer 2 Hovedreferent Aase Kogsbøl 2.1 Hvad er gældende EU-ret? Indledning Romtraktatens Art EØS-aftalen direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for erhvervstilknyttede sociale ordninger Barber-dommen Unionsaftalen/Maastricht-aftalen Domspraksis efter Barber-dommen A. Generaladvokatens forslag B. Ten Oever-dommen C. Moroni-dommen D. Neath-dommen 3 Co-referent Urban Green 3.1 Indledning 3.2 Den svenska utvecklingen på området Lagstiftningen Jämställdhetslagsstiftningen Hur diskussionen började ITPK 3.3 Slutsatser/jämförelse EU-Sverige 4 Sammenfattende bemærkninger 5 Diskussionen 5.1 Camilla Neuenschwander 5.2 Torben Bondrop 5.3 Helen Kobæk 5.4 Bo Von Eyben 6 Sammenfatning og konklusion 290

2 1.Hovedreferent Søren Rasmussen 1.1. Indledning Kravet om ligestilling mellem mænd og kvinder er i mange år blevet anset for helt selvfølgeligt. Det er imidlertid først i de senere år, at spørgsmålet om pensionsmæssig ligebehandling af kønnene for alvor er kommet på den politiske og juridiske dagsorden. Det har vist sig, at det ikke er ganske indlysende, hvad ligestilling på dette område egentlig vil sige. Dette gælder især, når man ser på sammenhængen mellem pensionsbidrag og pensionsydelser Hvilke elementer indgår i ligebehandlingen? Pensionsordningernes konstruktion Ikke alle pensionsordninger har ægtefællepension (enkepension eller enkemandspension). Hvad hvis en ordning indeholder enkepension og ikke enkemandspension - er dette i strid med ligebehandlingsprincippet? Hvad hvis der er forskel på de procentsatser der ydes enker og enkemænd? Der kan også være forskel på indtrædelsesalder. I Europa ses der ofte at kvinder har en lavere alderspension end mænd. Er det lovligt at arbejde med en sådan forskel?der kan også være forskel mellem kønnene når det gælder forsikringens tilbagekøbsværdi. Der er eksempler på, at kvinder ved indgåelse af ægteskab har ret til tilbagekøbsværdi, mens mænd ikke har den samme ret. Er en sådan forskel i overensstemmelse med Art. 119? Aktuarmæssige elementer Da det jo er en statistisk kendsgerning, at kvinder lever længere end mænd, vil en alderspension til kvinder være dyrere (kræve mere opsparing) end en alderspension til mænd. I Danmark vil en 67-årig mand i gennemsnit blive 79 år, d.v.s. 12 år som pensionist, mens en 67-årig kvinde i gennemsnit bliver 83 år, d.v.s. 16 år som pensionist. Hvis pensionsmæssig ligebehandling betyder, at kvinder og mænd skal have samme årlige pensionsudbetaling, ja, så vil kvindernes levealder føre til en samlet større pensionsudbetaling til dem end til mændene, og arbejdsgiverens årlige bidrag, til kvindernes alderspension, bliver større end til mændenes. Omvendt, hvis arbejdsgiverens årlige pensionsbidrag til alderspension er de samme for mænd og kvinder, vil kvindernes årlige alderspension, blive lavere end mændenes, men den forsikringsmæssige kapitalværdi af mændenes og kvindernes samlede pensionsudbetalinger vil være ens (som følge af forskellen i levealder) Når det gælder invalidepension forholder det sig således, at kvinder statistisk har et større risikoforløb end mænd. Tager man en population på 100 erhvervsaktive mænd og en population på 100 erhvervsaktive kvinder, vil 16 mænd og 30 kvinder blive invalide inden det fyldte 67. år. I visse tværgående pensionskasser og i de nye arbejdsmarkedspensionsselskaber i Danmark har man besluttet, at se bort fra forskelle i kønnenes levealder, idet man anvender et fælleskønsgrundlag, således at pensionsbidrag og alderspension bliver ens for mænd og kvinder. Da kvinders levealder - også i disse institutioner - fortsat er længere end mænds, accepterer man altså en systematisk overførsel af midler fra mænd til kvinder. I obligatoriske pensionsordninger er det naturligvis helt acceptabelt, som udtryk for en pensionspolitisk holdning. Når det drejer sig om frivillige pensionsordninger, er den systematiske omfordeling derimod problematisk, idet der er en betydelig risiko for, at der bliver spekuleret imod ordningen. Mændene skal subsidierer kvinderne p.g.a. det forskellige risikoforløb. Det 291

3 er ikke sikkert, at alle mænd frivilligt ønsker at være solidariske med kvinderne og give afkald på en større årlig alderspension til sig selv. På grundlag af de ovennævnte statiske kendsgerninger kan det konkluderes at kvinder har længere levealder end mænd, men at kvinder til gengæld oftere bliver invalide end mænd (næsten dobbelt så stor hyppighed). Endvidere lever kvinder oftere sammen med en ægtefælle, der er ældre end hende end omvendt. Hvis en mand overlever kvinden, overlever han hende ikke i så lang tid, som kvinden overlever en mand. Isoleret set skal kvinder derfor betale en større præmie for at opnå invalidepension og alderspension, mens ægtefællepension er billigere for kvinder end for mænd, fordi der ikke er så mange,der skal modtage pension. Det her anførte giver anledning til at rejse spørgsmål om det ikke er lighed at betale en præmie, der svarer til den konkrete risiko for sit køn? Det vil nogen hævde, og det er netop dette spørgsmål, der diskuteres ved EF-domstolen. 2. Hovedreferent Aase Kogsbøl 2.1. Hvad er gældende (EU-)ret? Indledning I det følgende skal de af Søren Rasmussen rejste spørgsmål søges besvaret på grundlag af gældende ret i det omfang, dette overhovedet er muligt på nuværende tidspunkt. Som nævnt af 1. hovedreferenten er det grundlæggende Romtraktatens Art Denne er siden blevet fulgt op af forskellige reguleringer f. eks. af et ligebehandlingsdirektiv for erhvervstilknyttede pensionsordninger. Herudover er der afsagt en del domme. For tiden afventer man en af de afgørende domme på området, nemlig den såkaldte Collorol-dom Romtraktatens Art. 119 EØF-traktatens art. 119 fastslår, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde, jfr. art. 119, stk. 1. Efter art. 119, stk. 3 indebærer lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn: a) at den løn, der ydes for samme arbejde, der aflønnes i akkord, fastsættes på samme beregningsgrundlag, b) at den løn, der ydes for arbejde, betalt efter tid, er den samme for samme slags arbejde. Det væsentlige i denne sammenhæng er imidlertid at definere lønbegrebet i art Artikel 119, stk. 2 indeholder følgende definition af lønbegrebet: Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grundeller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Det skal understreges, at art. 119 er umiddelbart anvendelig, d.v.s. at bestemmelsen kan påberåbes direkte under sager ved de nationale domstole også i tvister mellem private. Det er generelt ikke tilfældet for direktiver, der som bekendt forudsætter en gennemførelse i national ret. Forståelsen af traktatens bestemmelse har gennem tiden voldt en række problemer. Dels har bestemmelsen affødt mange sager ved Europa-domstolen, dels er der udstedt en række EU-direktiver, som præciserer bestemmelsens anvendelsesområde, herunder et pensionsmæssigt ligestillingsdirektiv om offentlig sikring. (Sociale sikringsordninger eller - ydelser, som ud fra socialpolitiske overvejelser direkte er reguleret ved lov, og hvor der ikke foreligger nogen overenskomst inden for den pågældende virksomhed eller erhvervsgren, jfr. Defrenne-I-, sag 80/70). For private pensionsordningers vedkommende, d.v.s. erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, var der i mange år usikkerhed om, hvorvidt art. 119 også dækkede sådanne ordninger. Dette er imidlertid i 80èrne blevet fastslået dels af EF-domstolen (Bilka, sag 170/84) og 292

4 også af EU s Ministerråd, som i 1986 vedtog et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (86/378/EØF). Pensionen betragtes som en integreret del af aflønningen og er derfor omfattet af art Art. 119 omfatter kun pension i ansættelsesforhold. Dette betyder, at de pensionsordninger selvstændige erhvervsdrivende etablerer også selv om de gør det kollektivt - ikke er omfattet af art. 119 (1986-direktivet går her noget videre, se straks nedenfor i afsn ). Det samme gælder private pensionsordninger der ikke har nogen sammenhæng med et ansættelsesforhold. Der kan derfor forekomme forskellige krav inden for det samme selskab til de forskellige ordninger EØS-aftalen Af aftalen, som trådte i kraft pr. 1. januar 1994, fremgår det af art. 69 og bilag XVIII, at principperne i art. 119 og de hertil knyttede EU-direktiver tilsvarende gælder inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, d.v.s. EU-landene og Finland, Island, Norge, Sverige, Østrig og Lichtenstein direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger Direktivet, som har til formål at præcisere rækkevidden af art. 119, gælder for kollektive ordninger, der er oprettet i forbindelse med ansættelsesforhold, og som supplerer eller erstatter lovbestemte sociale sikringsordninger. Eksempelvis gælder direktivet for overenskomstbestemte medlemsgruppers pensionsordninger i tværgående pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter og for firmapensionsordninger i firmapensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter. Direktivet omfatter ikke lovbestemte ordninger om sygdom, invaliditet, alderdom arbejdsulykker, erhvervssygdomme og arbejdsløshed samt socialbeskyttelse, som supplerer eller træder i stedet for det allerede nævnte. Direktivet omfatter heller ikke individuelle aftaler, enkeltmandsordninger, lønmodtageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part, frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger, som deltagerne tilbydes individuelt for at sikre dem, d.v.s. frivillige med hensyn til supplerende ydelser og med hensyn til valg af datoen, fra hvilken de normale ydelser skal løbe, eller valg mellem flere ydelser. Den af direktivet omfattede personkreds er den erhvervsaktive del af befolkningen - herunder selvstændige erhvervsdrivende, iflg. den danske betænkning nr om pensionsmæssig ligebehandling af mænd og kvinder side 30 - samt pensionerede og invalide arbejdstagere. Efter direktivet består ligebehandling i, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hvad angår 1) anvendelsesområdet for ordningerne samt betingelserne for adgang til disse, 2) bidragspligten og beregningen af bidrag og 3) beregningen af ydelserne og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne. Direktivet synes her at være mere vidtgående end art. 119, som ikke anvender betegnelsen bidrag, men alene betegnelsen ydelser. Det er navnlig de modificerende bestemmelser i direktivets art. 6, stk. 1, litra h og i der påkalder sig interesse. Disse bestemmelser forbyder følgende: h) forskellige ydelsesniveauer undtagen i det omfang det er nødvendigt, som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i forbindelse med ydelser, som er bidragsdefinerede, i) forskellige bidragsniveauer for arbejdstagerne, forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne i forbindelse med ydelser som er bidragsdefinerede, medmindre der sker en tilnærmelse af beløbene for de pågældende ydelser. 293

5 Om disse bestemmelser er følgende anført i den danske betænkning (nr om Pensionsmæssig ligebehandling af mænd og kvinder s. 41 f): Bestemmelsen i litra h vedrører ordninger, hvor ydelserne er bidragsdefinerede. I sådanne ordninger indbetales et fast bidrag, og ydelserne beregnes herudfra. Bestemmelsen tillader, at ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, når det er nødvendigt som følge af aktuarmæssige faktorer, hvilket her betyder de forskellige risikoelementer knyttet til kønnene. Litra i siger, at arbejdstagerbidragene skal være ens. (Artikel 9, litra c giver dog en frist på 13 år fra den 30. juli 1986, således at der i denne periode endnu ikke kræves ens bidrag for arbejdstagerne, såfremt forskelle måtte være aktuarmæssigt begrundede...). Arbejdsgiverbidragene kræves derimod kun ens i bidragsdefinerede ordninger, med den undtagelse at forskellige bidrag kan tillades, hvis de medfører at den forskel i ydelserne, som litra h tillod, bliver formindsket. I tilsagnsordninger fremgår det derimod af litra i, at forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne ikke er i strid med princippet om ligebehandling. Dette skyldes, at de totale bidrag skal være forskellige for mænd og kvinder, såfremt ydelserne er ens, og da arbejdstagernes bidrag skal være ens, må der nødvendigvis være forskel i arbejdsgivernes bidrag til mænd og kvinder. Disse præciseringer viser, at der i den enkelte pensionsordning, som er bidragsdefineret, kan anvendes aktuarmæssige faktorer knyttet til kønnene, som medfører beløbsmæssige forskelle for mænd og kvinder. Modifikationerne blev indsat i direktivet ud fra aktuarmæssige hensyn, bl. a. på foranledning af Danmark, fordi indførelse af fælleskønsgrundlag ville forårsage mulighed for spekulation mod pensionsordningerne, samt fordi pensionsordningerne i Danmark overvejende er bidragsdefinerede (tarifmæssige), mens tilsagnsordninger var (og er) de mest almindelige i de øvrige EU-lande. Iflg. direktivet kan aftaler m.v., der er i strid med ligebehandlingsdirektivet, anses for ugyldige, erklæres ugyldige, eller kræves ændret, idet det ligeledes er bestemt, at tvisten skal kunne indbringes for domstolene, herunder EF-domstolen samt andre klageinstanser. Endvidere må en medarbejder, som klager over over forhold vedr. ligebehandlingsprincippet, ikke kunne afskediges. Direktivet skulle have været implementeret i medlemslandene senest den , idet det herefter skulle træde i kraft pr. 1. januar 1993, idet direktivet dog indeholder en række særlige overgangsbestemmelser for allerede etablerede ordninger. Flere medlemslande har så vidt vides endnu ikke implementeret direktivet, heriblandt Danmark. Dette skyldes primært, at der fra flere sider er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt direktivet er i overensstemmelse med principperne i Romtraktatens art Dette skyldes ikke mindst den af Europa-domstolen den 17. maj 1990 afsagte dom i den såkaldte Barber-sag Barber-dommen (sag 263/88 af ). Barber blev i en alder af 52 år af sin arbejdsgiver Guardian afskediget af økonomiske grunde. Han var medlem af Guardians pensionskasse, der var arbejdsgiverfinansieret og såkaldt contracted-out. Pensionsordningen gav ret til øjeblikkelig pension, hvis den afskedigede havde nået en aldersgrænse, der for mænds vedkommende var 55 år, for kvinders 50 år. Personer, som ikke opfyldte de nævnte betingelser, ville modtage en kontant godtgørelse fastsat på grundlag af, hvor mange år de havde været ansat, samt en opsat pension, der ville blive udbetalt ved den normale pensionsalders indtræden, dvs. 62 år for mænds og 57år for kvinders vedkommende. I overensstemmelse hermed modtog Barber en kontant godtgørelse samt den lovbestemte fratrædelsesgodtgørelse og et yderligere beløb på frivilligt grundlag. Endvidere blev han berettiget til alderspension fra det tidspunkt, hvor han fyldte 62 år. Det var ubestridt, at hvis han havde været en kvinde, så havde han fået udbetalt øjeblikkelig alderspension ud over den lovbestemte fratrædelsesgodtgørelse, og at den samlede værdi af disse ydelser ville være større end det beløb, Barber fik udbetalt. 294

6 Barber fik ved Europa-domstolen medhold i, at han var blevet udsat for en ulovlig forskelsbehandling efter art Begrebet løn i art. 119 omfatter efter denne dom godtgørelsesbeløb i forbindelse med afskedigelse og private erhvervstilknyttede pensionsordninger, og dommen gør op med den almindelige tradition for helhedsvurderinger ved at kræve ligestilling lønelement for lønelement. Dette begrundes med, at en helhedsvurdering vil gøre en judiciel kontrol vanskelig og forringe effektiviteten af art Dommen indeholder et forbud mod kønsbetingede aldersgrænser i private erhvervstilknyttede pensionsordninger, uanset om disse følger den nationale lovbestemte alderspensionsordning, da der som nævnt er tale om løn i art. 119 s forstand. På grund af den meget vidtgående fortolkning af art. 119 har domstolen i forhold til andre borgere end Barber valgt at begrænse dommens tilbagevirkende kraft til de tilfælde, hvor de berørte personer har anlagt sag eller rejst tilsvarende administrativ klage inden dommens afsigelse. De bestemmelser i direktivet, som vedrører aktuarmæssige faktorer, som er forskellige for kønnene, (art. 6, stk. 1, litra h og i), nævnes ikke i Barber-dommen, da de ikke har relevans for denne sag, og domstolen tager derfor ikke stilling til, om disse bestemmelser er i strid med art Unionsaftalen/Maastrichtaftalen. Den tidsmæssige virkning og dermed de økonomiske konsekvenser af Barber-dommen har efter dommens afsigelse givet anledning til overvejelse, idet det som yderpunkter er blevet overvejet, om dommen alene tager sigte på forsikrede, som optages i en pensionsordning efter den 17. maj 1990 eller, om alle ydelser, som kommer til udbetaling efter den 17. maj 1990, er omfattet. Af en protokol til Traktaten om den Europæiske Union til art. 119 i Romtraktaten fremgår imidlertid følgende: Med henblik på anvendelsen af Traktatens art. 119 skal ydelser i medfør af en erhvervstilknyttet socialsikringsordning ikke anses for løn, hvis og i det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret. Det vil med andre ord sige, at Barberdommen alene får betydning med hensyn til ydelser eller dele deraf, hvortil der opnås ret som følge af beskæftigelse efter den 17. maj Unionsaftalen trådte i kraft den 1. november 1993, og det må antages, at den nævnte protokol er analogt gældende for EØS-landene, jf. oven for om EØS-landenes pligter og rettigheder efter art Domspraksis efter Barber-dommen. Efter afsigelsen af Barber-dommen er der indbragt en lang række nye sager for Europadomstolen. De væsentligste af disse antages at være følgende sager: Ten Oever-sagen (C-109/ 91), Moroni-sagen (C-110/91), Neath-sagen (C152/91) samt Coloroll-sagen (C-200/91). A. Generaladvokatens forslag. Den 28. april 1993 fremkom generaladvokat W. Van Gerven med sit forslag til afgørelse af disse sager. Sagerne drejer sig primært om den tidsmæssige virkning af Traktatens art. 119, hvad der forstås ved diskrimination, hvilke pensionsordninger, der er omfattet heraf, samt om der må tages hensyn til kønsbetingede aktuarmæssige faktorer. I sagerne Ten Oever, Moroni, Neath og Coloroll foreslog han domstolen at besvare de præjudicielle spørgsmål med hensyn til den tidsmæssige virkning således: Den direkte virkning af Traktatens artikel 119 kan ikke påberåbes til støtte for krav om 295

7 en erhvervstilknyttet pension for så vidt angår ansættelsesperioder før dommen af 17. maj l990, Barber (C-262/88), med mindre arbejdstagerne eller personer, der forsørges af dem, forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til gældende national ret I sag Ten Oever med hensyn til enkemandspensioner: En enkemandspension som den, der er omhandlet i den foreliggende sag, må betragtes som løn i den i EØF- Traktatens artikel 119, stk. 2, anførte betydning. Artikel 119 kan dog ikke påberåbes til støtte for et krav om enkemandspension, for Så vidt som denne pension står i forbindelse med ansættelsesperioder før Domstolens dom i den foreliggende sag, medmindre arbejdstagerne eller personer, der forsørges af dem, forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til gældende national ret. I sagerne Moroni og Coloroll med hensyn til arter af pensionsordninger; Forbuddet i EØF-Traktatens artikel 119 mod fastsættelse af en pensionsalder, der er forskellig for de to køn, samt den tidsmæssige begrænsning af denne regel, der er indeholdt i Barber-dommen af 17. maj l99o (C-262/88), finder ikke blot anvendelse pa pensionsordninger. der er contracted-out (dvs. ordninger, som erstatter den statslige pensionsordning med deraf følgende reduktion af lovpligtige bidrag til den statslige ordning) men også på alle andre former for erhvervstilknyttede pensionsordninqer. I sagerne Neath og Coloroll med hensyn til kønsbetingede aktuarmæssige faktorer: Traktatens artikel 119 er til hinder for, at der i forbindelse med en erhvervstilknyttet pensionsordning tages hensyn til aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, i det mindste for så vidt som dette fører til forskellige bidrags-eller ydelsesbeløb for mandlige og kvindelige arbejdstagere. Den direkte virkning af EØF- Traktatens artikel 119 kan imidlertid ikke påberåbes til støtte for et krav om pensioner, som står i forbindelse med ansættelsesperioder før dommen i de foreliggende sager, medmindre arbejdstagerne eller personer, der forsørges af dem, forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til gældende national ret. I sag Coloroll med hensyn til efterlevende ægtefælle, trustees, ligebehandling på højeste niveau, finansiering efter nationale ansvarsregler, ordninger med arbejdstagerbidrag og et-køns-pensions ordning: 1. Den efterlevende ægtefælle kan også påberåbe sig den direkte virkning af EØF-Traktatens artikel 119, for så vidt angår den afdøde arbejdstagers krav på pension i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning. 2. Arbejdstageren eller personer, der forsørges af ham, kan påberåbe sig Traktatens artikel 119 over for en erhvervstil knyttet pensionsordnings trustees. 3. En erhvervstilknyttet pensionsordnings trustees er i henhold til Traktatens artikel 119 forpligtet til at gøre alt, hvad der ligger inden for deres kompetence for at sikre, at ydelser, der udbetales til arbejdstagere eller personer, der forsørges af dem, er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i denne artikel. 4. Så længe EØF-Traktatens artikel 119 ikke gennemføres korrekt, skal pensionsydelser til personer, der tilhører det ugunstigt stillede køn, sættes op til det niveau, de har for personer af det gunstigt stillede køn. Fællesskabsretten er imidlertid ikke til hinder for, at pensionsydelserne nedsættes i henhold til en ny ordning, som er afpasset efter ligebehandlingsprincippet, og som vedrører fremtidige ansættelsesperioder, for så vidt somdisse ydelser vedbliver at ligge på samme niveau for mandlige og kvindelige arbejdstagere. 5. På fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin kan spørgsmålet om forholdet mellem pensionskassens og arbejdsgiverens forpligtelser, for så vidt angår overtrædelser af EØF-Traktatens artikel 119, og navnlig når en af parternes midler er utilstrækkelige, kun løses på nationalt plan. Til gengæld kræves det efter fællesskabsretten, at nationale ansvarsregler, der finder anvendelse, når artikel 119 overtrædes, ikke er mindre gunstige end dem, der finder anvendelse i tilsvarende nationale sager, og at de ikke gør det praktisk umuligt eller i det mindste yderst vanskeligt at udøve rettigheder henhold til fællesskabsretten. 6. Det har ingen betydning for anvendelsen af Traktatens artikel 119, om en erhvervstilknyttet pensionsordning udelukkende finansieres ved hjælp af arbejdsgiverbidrag, eller den også finansieres af frivillige eller obligatoriske bidrag fra de ansatte. 7. Når der i en virksomhed eller del af en virksomhed kun arbejder personer af det ene køn, som er medlemmer af en erhvervstilknyttet pensionsordning, somkun personer af dette køn er medlemmer af, kan disse arbejdstagere ikke påberåbe sig EØF-Traktatens artikel 119 med henblik pa en tilpasning af deres pension til den, der tilkendes en hypotetisk arbejdstager af det andet køn. Særligt med hensyn til aktuarmæssige metoder, der er forskellige for mænd og kvinder, underkender generaladvokaten implicit direktivets art. 6, stk. 1, litra h og i som 296

8 værende i strid med art Generaladvokaten påpeger, at det af Barber-dommen fremgår (pkt. 35 i generaladvokatens udtalelse, i det følgende blot benævnt pkt. 35 ), at Ligelønsprincippet skal overholdes for hverenkelt del af lønnen og ikke kun ud fra en samlet vurdering af de ydelser, arbejdstagerne modtager. Han påpeger endvidere, at det centrale spørgsmål (pkt. 35) er, hvorvidt der er tale om diskrimination i artikel 119 s betydning, hvis mænd og kvinder behandles ikke som enkeltpersoner, men som en gruppe, og dette fører til ulig behandling af individuelle mænd og kvinder. Han finder, at dette er tilfældet. Han illustrerer (pkt. 36) det med at sige, at det ville være legalt at behandle individer forskelligt, f.eks. som følge af faktorer som har direkte indvirkning på et individs forventede levetid som f.eks. beskæftigelse, rygning, spise- og drikkevaner. Gennemsnitlig levetid for mænd og kvinder, refererer ikke til et specifikt individ og er derfor irrelevante. I pkt. 37 afviser han bl.a. den danske regerings synspunkt om, at dette nødvendigvis må føre til en omfordeling mellem de to køn, således at et køn de facto subsidierer pensionsydelser, som det andet køn modtager med den begrundelse, at dette ikke er usædvanligt, hvis man er en del af en gruppe. Han afviser endvidere bl.a. den danske regerings synspunkt om, at arbejdere, som bliver opmærksomme på, at deres bidrag i en vis udstrækning subsidierer arbejdere af det andet køn, kan ønske ikke at blive medlemmer af sådanne ordninger, idet han bemærker, at artikel 119 gælder alle pensionsordninger, der er led i et ansættelsesforhold. Han nævner ikke i den forbindelse noget om, at alternativet kan være en rent privat pensionsordning uden for ansættelsesforhold, hvor lønnen af arbejdsgiveren udbetales brutto til fri anvendelse. Han afviser i pkt. 38 den engelske regerings argument om, at det er nødvendigt at bruge aktuarmæssige faktorer for at sikre finansiel balance i pensionsordninger, der er led i et ansættelsesforhold. Han bemærker hertil, at ingen statslige pensionsordninger benytter aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for mænd og kvinder. Han bemærker i øvrigt, at der ikke er noget, der forhindrer aktuarer i internt, når de bestemmer den finansielle balance, at tage hensyn til aktuarmæssige faktorer, således at der anvendes et kønsdifferentieret teknisk beregningsgrundlag. Det, der kræves ifølge artikel 119 er, at aktuarerne i eksterne relationer sørger for, at de beløb, der skal betales i bidrag, og de ydelser, der skal udbetales, beregnes på basis af samme kriterier for mænd og kvinder. Det bagvedliggende beregningsgrundlag kan derimod fastlægges efter gruppens faktiske kønsmæssige sammensætning. Vedrørende den tidsmæssige udstrækning af denne holdning til brugen af aktuarmæssige faktorer finder generaladvokaten, at der her anvendes de samme principper som i Barber-dommen. Han finder, at hensynet til retssikkerheden og markedsdeltagernes gode tro gør dette nødvendigt. Som begrundelse herfor angiver han, at markedsdeltagerne så vel som medlemsstaterne havde grund til at tro på lovligheden af anvendelsen af aktuarmæssige faktorer i pensionsordninger, der er led i et ansættelsesforhold under hensyn til 1986-direktivet. At ændre dette kunne få meget alvorlige følger. På spørgsmålet om, hvilken konkret dato, der skal afgrænse effekten af dommen, finder han, at domstolen ikke skal anvende datoen for Barber-dommen, men bruge den dato, hvor nærværende sager afgøres af domstolen. Begrundelsen er, at Barber-sagen vedrørte et andet spørgsmål nemlig en forskellig pensionsalder, og at det først er nu, de aktuar- 297

9 mæssige faktorer vurderes af domstolen. Generaladvokaten undtager her, som i øvrigt, også domstolen gjorde i Barber-dommen, arbejdstagere eller disses retssuccessorer, som har anlagt sag eller rejst en tilsvarende klage i henhold til gældende national lov. Det vil sige, hvis en sag er rejst før dommens afsigelse, kan krav gøres gældende før dommens dato. B. Ten Oever-dommen. Den 6. oktober 1993 har Europa-domstolen afsagt dom i den første af de fire sager, som generaladvokaten, jf. ovenfor, har udtalt sig om. Indtil Ten Oever s kone afgik ved døden den 13. oktober 1988, var hun tilsluttet en erhvervstilknyttet pensionsordning, som finansieredes af arbejdsgiverne og arbejdstagerne. På det tidspunkt var det ifølge reglerne for ordningen kun enker, der kunne få efterladtepension. Først den 1. januar 1989 blev denne ret udvidet til også at omfatte enkemænd. Efter at ægtefællen var afgået ved døden, ansøgte Ten Oever om enkemandspension. Ansøgningen blev afslået af pensionskassen med den begrundelse, at reglerne for ordningen ikke indeholdt bestemmelser om enkemandspension på det tidspunkt, da Ten Oever s hustru afgik ved døden. Desuden imødegik pensionskassen Ten Oever s argument, der støttedes på Barber-dommen, og hvormed han gjorde gældende, at den pension, han ansøgte om, måtte betragtes som løn i EØF- Traktatens artikel 119 s forstand, og at forskelsbehandling af mænd og kvinder derfor ikke var tilladt, idet den anførte, at dommen var afsagt efter, at Ten Oever s ægtefælle var afgået ved døden, og at dens virkninger var tidsmæssigt begrænset. For det første ønskedes det oplyst, om en efterladtepension som den, der var tale om i den konkrete sag, var omfattet af begrebet løn i Traktatens artikel 119, således at den var underlagt forbuddet mod forskelsbehandling i denne bestemmelse. Domstolen udtalte, at ifølge dens faste praksis omfatter begrebet løn i Traktatens artikel 119, stk. 2, samtlige ydelser, aktuelle eller fremtidige, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, eventuelt indirekte, i penge eller i naturalier. Den omstændighed, at visse ydelser udbetales efter arbejdsforholdets ophør, udelukker ikke, at de kan have karakter af løn i den i Traktatens artikel 119 anførte betydning. For det andet ønskedes den nøjagtige rækkevidde af begrænsningen af de tidsmæssige virkninger af Barber-dommen oplyst. Under hensyntagen til begrundelsen for begrænsningen af de tidsmæssige virkninger af Barber-dommen, som anført i Barber-dommen, præciserede Domstolen, at ligebehandlingen med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner kun kan påberåbes, for så vidt angår ydelser, der vedrører beskæftigelsesperioder efter domsdatoen den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede pårørende som anført i dommen forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse. Hermed var Europa-domstolen i det hele enig med generaladvokaten. Dommen indebærer, at fremtidige pensionsordninger skal behandle de efterladte lige med hensyn til enke- og enkemandspension. Dette må kunne ske ved, at der slet ikke tilbydes ægtefællepension, at der tilbydes obligatorisk ægtefællepension, eller at der tilbydes valgfrihed med hensyn til ægtefællepension. Tilsvarende gælder formentlig for allerede eksisterende pensionsordninger, hvor der alene er enkepension, og hvor arbejdsgiveren ikke har tilbudt den ansatte valg af enkemandspension, se dog oven for sagen Coloroll (pkt. 4). Finansieringen heraf ses 298

10 ikke afklaret med dommen, men formentlig vil det afhænge af, om der er tale om en tilsagnsordning eller en bidragsdefineret ordning. Med hensyn til tilsagnsordninger synes det som udgangspunkt at være arbejdsgiveren, som skal finansiere merudgifterne, mens finansieringen i en bidragsdefineret ordning formentlig i første omgang skal ske ved en omfordeling inden for den eksisterende ordning. De tidsmæssige konsekvenser af dommen vises skematisk nedenfor. Moroni-dommen. Den 14. december 1993 har Europa-domstolen afsagt dom i den anden af de fire sager, som generaladvokaten, jf. ovenfor, har udtalt sig om. Moroni, der er født i 1948, var lønmodtager i Collo mellem 1968 og 1983, og i denne egenskab tilknyttet denne virksomheds erhvervstilknyttede alderdomssystem. Ifølge omtalte system, der supplerer det lovbestemte system, kan de mandlige arbejdstagere ikke få virksomhedspension, før de er 65 år, mens 299

11 kvindelige arbejdstagere kan nyde godt af den fra 60 års alderen, i begge tilfælde på betingelse af, at de på det tidspunkt har arbejdet i virksomheden i mindst 10 år. Ifølge "Gesetz zur Verbesserung der betrieblichen Altersversorgung "(lov til forbedring af det erhvervstilknyttede alderdomssystem, herefter BetrAVG ), bevarer en lønmodtager, som forlader virksomheden, før han har nået pensionsalderen, de pensionsrettigheder, som han har erhvervet i ansættelsesperioden, rettigheder, som han kan gøre gældende fra 65 eller 60 års alderen, alt efter om han er en mand eller en kvinde. Pensionsbeløbet bliver så beregnet ved, at man på den pension, som ville have været opnået ved den normale pensionsalder, anvender en nedslagskoefficient, svarende til forholdet mellem lønmodtagerens effektive anciennitet og hans totale teoretiske anciennitet. Ud fra det faktum, at det antal år, som skiller dem fra pensionsalderen, er lavere for kvinder, får disse en mindre reduktion end deres mandlige kolleger. For Arbeitsgericht Bonn har Moroni ved at påberåbe sig artikel 119 i Traktaten påstået, at han skulle have ret til en virksomhedspension fra 60 års alderen som sine kvindelige ligestillede, og at hans pension følgelig kun skulle reduceres i forhold til det antal år, som skiller hans funktionsophør fra hans 60. fødselsdag. Med henvisning til Barber-dommen fastslår domstolen, at EØF-Traktatens artikel 119 indebærer, at en mandlig arbejdstager inden for rammen af et supplerende erhvervstilknyttet system kan kræve en virksomhedspension efter samme regler som en kvindelig arbejdstager. Endvidere anfører domstolen, at direktivet ikke kan udgøre nogen hindring for, at Traktatens artikel 119 påberåbes direkte og straks foran nationale domsmyndigheder dog således, at den direkte effekt af Traktatens artikel 119 kun kan påberåbes for at kræve ligebehandling vedrørende erhvervstilknyttede pensioner for ydelser, der følger af beskæftigelsesperioder, der ligger senere end den 17. maj 1990, med forbehold for den undtagelse der er for arbejdstagere eller disses retssuccessorer, som forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til gældende national ret. Også denne dom er på linie med generaladvokatens udtalelse. Særlig bemærkes, at det med dommen fastslås, at principperne i Barberdommen ikke blot gælder for contracted-out-ordninger, men også andre erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. D. Neath-dommen. Den 22. december 1993 har Europa-domstolen afsagt dom i den tredje af de fire sager, som generaladvokaten, jf. ovenfor, har udtalt sig om. I denne sag blev der anmodet om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål: 1. Har artikel 119 i EØF-Traktaten og dommen i sagen Barber mod Guardian Royal Exchange simpelt hen den virkning, at en mandlig ansat, hvis ansættelsesforhold ophører den 17. maj 1990 eller senere, er berettiget til samme pension, som han ville have modtaget, hvis han havde været en kvinde? 2. Gælder det samme, når han i henhold til pensionsordningen vælger at a) overføre ydelser, eller b) at få udbetalt en engangsydelse? 3. Hvis spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 eller begge må besvares benægtende, hvilke hensyn skal der da eventuelt tages til a) hans tjenestetid før den 17. maj 1990, og b) anvendelsen af kønsbetingede aktuarmæssige forudsætninger i pensionsordningen?, jf. EF Tidende nr. C 203/ 12 af Neath blev afskediget den 29. juni 1990, da han var knap 55 år gammel. Han kunne ikke få pension, men blev tilbudt valget mellem en udskudt pension eller overførsel til anden pensionsordning. Overførselsbeløb til en anden pensionsordning ville udgøre ca pund. Beregningen heraf var baseret på den forudsætning, at hans normale pensionsalder var 60 år, men kun med hensyn til ydelser relateret til arbejde efter den 17. maj 1990 (Pensionsalderen for mænd var oprindeligt fastsat til 65 år og 60 år for kvinder). Hvis ydelserne havde været kalkuleret med respekt 300

12 af hele hans arbejdsperiode og med en normal pensionsalder på 60 år, ville hans overførselsbeløb have udgjort knap pund, baseret på mandlige aktuarmæssige faktorer. Hvis også kvindelige aktuarmæssige faktorer skulle have været anvendt, ville overførselsbeløbet have udgjort knap pund. Der var tale om en contracted-out-ordning, som havde karakter af en tilsagnsordning. Domstolen fulgte ikke generaladvokaten i relation til kønsbetingede aktuarmæssige faktorer. Tværimod var domstolen af den opfattelse, at det forhold, at kvinder lever længere end mænd begrunder, at der af arbejdsgiveren uden at art. 119 krænkes kan indbetales større beløb til kvinders tilsagnsordninger. Hermed sikres de nødvendige reserver til dækning af pensionsløfterne. Med hensyn til den tidsmæssige virkning er domstolen på linie med generaladvokaten, jf. også Ten Oever-dommen og Moroni-dommen. Dette gælder også med hensyn til overførselsbeløb og engangsydelser. Dette ses imidlertid ikke at have betydning i denne sammenhæng, når domstolen netop godkender, at anvendelsen af de aktuarmæssige forskellige faktorer for mænd og kvinder med hensyn til arbejdsgiverens bidrag ikke berøres af artikel 119 også selv om pensionen afløses af en sumydelse eller et overførselsbeløb. Det skal bemærkes, at det i dommen fremhæves, at der er tale om en tilsagnsordning. Der kan derfor ikke umiddelbart sluttes af dommen, at tilsvarende skulle gælde for bidragsdefinerede ordninger. Dette må afvente yderligere domspraksis. 3. Co-referent Urban Green 3.1. Indledning Co-referenten valgte at fortælle om den svenske udvikling om ligebehandling på forsikringsområdet Den svenska utvecklingen på området Jag tror att en beskrivning av den svenska jämställdhetsdebatten kan ha ett intresse, bl a eftersom den har skett i tiden ganska parallellt med EG-domstolens viktiga avgöranden under slutet av -80-talet och början av -90-talet, men - vågar jag påstå - ändå utan någon större medvenhet om den europeiska utvecklingen i de här frågorna. Visst fanns det någon kännedom och ett visst kunnande om EG-rätten hos t. ex. försäkringsjuristerna vid den här tiden, och visst åberopades ibland Romtraktaten och EG.s direktiv i debatten, men allmänt sett var nog den europeiska gemenskapen då fortfarande något ganska avlägset. För de flesta som då deltog i diskussionen - inklusive jag själv, det ska medges - var det ganska självklart att utgå från de nationella, svenska rättsreglerna och rättsprinciperna i sökandet efter en lösning på jämställdhetsproblemet i svensk försäkring. Idag är situationen en helt annan. EESavtalet har trätt i kraft. Som Sören Rasmussen påpekade innebär det att Romtraktatens principer om lika lön och de EU-direktiv som ankyter till dessa principer direkt blir gällande för EES-länderna. Sverige och Finland har helt nyligen träffat avtal med EU och Norge kommer vilken dag som helst i nästa vecka att slutföra sina förhandlingar. För svensk del återstår en folkomröstning om medlemskap eller ej. Det är givet att den europeiska rättsutvecklingen får ett betydligt mera omedelbart intresse från svenska utgångspunkter i allmänhet och för svenska jurister i synnerhet, när Sverige nu har åtminstone ena foten inne i EU. Medvetenheten om gemskapsrättens betydelse för den nationella rättsbildningen har ökat påtagligt i Sverige bara under det senaste året Lagstiftningen Historien om jämställdheten i svensk försäkring är historien om en frontalkollision mel- 301

13 lan två lagsystem, som är väsensskilda ifråga om utgångspunkter, syften och tillämpning. Det är kollisionen mellan å ena sidan en gammaldags, smal och teknisk speciallagstiftning och å andra sidan en modern, övergripande och mera allmän lagstiftning, starkt präglad av samhällsutvecklingen och den demokratiska debatten. I Sverige bedrivs livförsäkring med stöd av s k grunder. Grunderna består i huvudsak av försäkringstekniska beräkningsregler, vilka ska beslutas av försäkringsbolagets styrelse och derefter stadfästas av regeringen eller efter regeringens bemyndigande tillsynsmyndigheten, Finansinspektionen. Systemet med grunder har sin lagliga grund i försäkringsrörelseslagen. I den lagen återfinns också den s k skälighetsprincipen, som under lång tid har varit en av de grundläggande legalprinciperna i den svenska försäkringsrörelserätten, med syfte att borga för en sund verksamhet. Försäkringsrörelseslagen 7 kap 2 : De grunder som nämnts i 2 kap 6 skall avse att trygga bolagets förmåga att fullgöra sina förpliktelser enligt ingångna försäkringsavtal och att meddela försäkringar till en kostnad som är skälig med hänsyn til försäkringens art.... I lagen uttrycks skälighetsprincipen för livförsäkring på det sättet: att Grunderna ska trygga att premier och andra villkor för försäkringen är skäliga. Det är alltså en mycket allmänt hållen regel, som har fått sitt konkreta innehåll genom tillsynsverksamheten. Skälighetsprincipen innebär sedan lång tid tillbaka bl a att försäkringsbolagen i premiesättningen måste ta hänsyn till sådana objektivt konstaterbara skillnader som kan finnas mellan individer eller kategorier av individer i försäkringskollektivet. De främsta exemplen på sådana faktorer som ska beaktas är ålder och kön. När det gäller kön är det i forsta hand den stora skillnaden i medellivslängd mellan könen (som finns belagd i den svenska befolkningsstatistiken ända sedan Carl Mikael Bellmans dagar i slutet av 1700-talet) som får betydelse vid personförsäkring och som leder till att försäkring för livsfall (t ex ålderspensionsförsäkring) blir något dyrare för kvinnor än för män, medan det omvända forhållandet gäller för dödsfallsförsäkringar Jämställdhetslagstiftningen Sedan 1979 har Sverige en särskild lag om jämställdhet mellan kvinnor och män i arbetslivet, den sk jämställdhetslagen. Tillsynen över att lagen efterlevs sköts av en för ändamålet särskild invaltad myndighet, Jämställdhetsombudsmannen i dagligt tal kallad JämO. Jämställdhetslagen syftar till att förhindra könsdiskriminering i arbetslivet. Med könsdiskriminering menas då att någon missgynnas under sådana omständigheter att missgynnadet har ett direkt eller indirekt samband med den missgynnades könstillhörighet. Otillåten könsdiskriminering kan t. ex. förekomma vid anställningsforfarande, i anställningsvillkor, genom arbetsledning eller vid uppsägning och omplacering och liknande åtgärder. Enligt jämställdhetslagen är ett avtal ogitligt i den mån det föreskriver skillnader mellan kvinnor och män när det gäller anställningsvillkor. Ett avtal om pensionsförsäkring, som gör skillnad mellan kvinnor och män ifråga om utfallande förmåner, är alltså att anse som ogiltigt enligt lagen, om pensionsförmånen är ett anställningsvillkor. Fr o m 1992 gäller en ny, EU-anpassad jämställdhetslag, men förbudet mot könsdiskriminering genom anställningsvillkor finns kvar, med oförändrad saklig innebörd. Den här regeln får betydelse vid alla slag av tjänsteförsäkringar, såväl stora kollektivavtalade pensionsplaner som individuella tjänstepensionsutfästelser, tryggade genom försäkring Hur diskussionen började Frågan om behovet av att göra skillnader mellan kvinnor och män vid premiesättningen 302

14 är inte ny den har varit uppe till debatt i Sverige med jämna mellanrum under årens lopp. Men under slutet av 1989 blossade den upp med stor intensitet, kanske mest beroende på att JämO denna gång engagerade sig livligt i frågan, men också, tror jag, beroende på att debatten om det allmänna pensionssystemets hållbarhet för framtiden då hade tagit fart ordentligt vi fick överhuvudtaget en fokusering på pensionsfrågorna i Sverige vid den här tiden: A talet: Pensionsförsäkringsförsäljningen på skatteargument i huvudsak. Gynnat sparande:marginalskattenivåerna i vissa fall 80% av premien, B. Kvinnorna ny kundgrupp för försäkringsbolagens P-försäljning under slutet av 80-talet: deltidsarbete, kortare yrkesliv och lägre löner än männen försäljning mer på behovet, inte så mycket skatteargument, C. Hösten -89: Folksam tog fram en ny, förmånlig privat pensionsförsäkring MedlemsPension i samarbete med de stora fackliga organisationerna LO och TCO, och började marknadsföra den till medlemmar i fackförbund som tillhörde dessa organisationer. D. Omkring årsskiftet 89/90 fick Jämställdhetsombudsmannen in flera anmälningar mot MedlemsPensionen. I det informationsmaterial om försäkringen som gick ut till fackets medlemmar hade Folksam nämligen sanningsenligt påpekat att det faktum, att kvinnor statistiskt sett lever längre än män, innebär att ålderspensionen för en kvinna blir något lägre än mannens vid lika premie. E. JämO kallade till sig Folksam, LO, TCO och den dåvarande Försäkringsinspektionen för en diskussion i frågan. Resultatet av mötet blev att JämO inte ansåg sig kunna vidta någon åtgärd mot Folksam med stöd av jämställdhetslagens bestämmelser, eftersom MedlemsPensionen var en privat pensionsförsäkring,som inte hade något samband med anställningsforhållande. JämO ansåg dock att könsdifferentieringen i premiesättningen var högst otillfredsställande ur jämställdhetssynpunkt och skickade en skrivelse till Finansdepartementet med en begäran om att frågan, om det i fortsättningen skulle vara tillåtet att göra åtskillnad mellan män och kvinnor vid beräkning av försäkringspremier, skulle utredas. Skrivelsen resulterade i att den s. k. Försäkringsutredningen, som tillsattes under våren 1990 med uppgift att se över och EGanpassa försäkringsrörelselagstiftningen, fick den särskilda uppgiften att, som det hette, uppmärksamma att de dödlighetsantaganden som tillämpas vid beräkning av premier inte strider mot jämställdhetsreglerna inom EC. Försäkringsutredningen väntas komma med ett förslag i den här frågan under detta år och jag återkommer till det senare ITPK Diskussionen var dock inte över med detta. JämO riktade nu sina argusögon mot de stora kollektivavtalade pensionsplanerna. I december 1989 hade Svenska Arbetsgivareföreningen (SAF) och Privattjänstemannakartellen, (PTK) genom kollektivavtal gjort vissa ändringar i ITP-planen. ITP-planen omfattar ungefär tjänstemän inom handel och industri och innehåller kompletterande ålders- och efterlevandepensionsförmåner. Den brukar anses som den normgivande kompletterande pensionsplanen i Sverige. ITP-planen innehåller bl. a. en mindre, kompletterande ålderspension som kallas ITPK, för vilken arbetsgivaren betalar ungefär 2 % av lönesumman i premie (ITPK är alltså en premiebaserad pensionsförmån, medan övriga delar av ITP är förmånsbaserade). En av de stora förändringarna var att tjänstemannen från den 1 juli 1990 själv fick möjlighet att disponera över premien för ITPK, genom ett eget val mellan vissa försäkringsalternativ och försäkringsbolag. Han eller hon kunde alltså byta ut sin ITPK, helt eller delvis, mot en privat försäkring i något försäkringsbo- 303

15 lag som hade slutit ett särskilt administrationsavtal om ITPK. Alla försäkringsbolag, som här kunde komma ifråga, tillämpade emellertid sina vanliga tariffer, vilket innebar könsdifferentierade premier med olika dödlighetsantaganden för män resp. kvinnor. Här var det alltså fråga om att pensionsförmånerna utgjorde anställningsvillkor och JämO kunde formellt ingripa med stöd av jämställdhetslagen. Kollisionen mellan försäkringsrörelselagen och skälighetsprincipen å ena sidan och jämställdhetslagen å andra sidan var ett faktum. JämO kallade till sig avtalsparterna, SAF och PTK, samt Försäkringsinspektionen. JämO ansåg för sin del att lagkonflikten bara kunde lösas på det sättet att jämställdhetslagens regler måste anses ta över försäkringsrörelselagens bestämmelser om skälig premiesättning. Till stöd för sin åsikt åberopade JämO uttalanden i förarbetena till jämställdhetslagen, där det bl a konstaterades att förbudet mot könsdiskriminering som sådant torde inte kunna konmma i konflikt med annan lag. Tvärtom har förbudet ett allmänt stöd i grundlag (d. v. s. regeringsformens bestämmelser om lika rättigheter för män och kvinnor och förbud mott att någon medborgare missgynnas p g a sitt kön. Försäkringsinspektionens rekommendation juni 1990: Försäkringsinspektionen anser att JämO har grund för sin tolkning. Försäkringsinspektionen konstaterade att detta innebär att försäkringsbolagens grunder för ITPK måste vara så utformade att beräkningsantagandena leder till lika förmåner för man och kvinna. Detta betydde i praktiken att bolagen måste arbeta med lika dödlighetsantaganden! Detta skulle vara genomfort senast vid årsskiftet 91/ 92. Följsamheten uppfattades olika. En del bolag införde neutrala grunder enbart för ITPK bokstavlig tolkning av Försäkringsinspektionens rekommendation. Andra, dvs Folksam och Skandia, införde könsneutrala grunder för all tjänstepensionsförsäkring åtgärderna grundades på resonemanget att jämställdhetslagen gäller i arbetslivet och JämO:s synpunkt, att jämställdhetslagen tar över skälighetsprincipen, har alltså bärkraft för all tjänsteförsäkring. Finansinspektionen (som tillsynsmyndigheten i Sverige heter fr o m den 1 juli 1991) inbjöd branschen och JämO till nya diskussioner våren Resultat: Överens om att lika förmåner/neutrala antaganden gäller all tjänsteförsäkring Slutsatser/jämförelse EU - Sverige Nuvarande rättsläget för tjänstepensionsområdet likartat: Förmåner ska vara lika om arbetsgivaren betaler. Premier lika när/om arbetstagaren betalar. Om arbetsgivaren betalar en premiebaserad lösning innebär det i realiteten ett krav på lika dödlighetsantaganden för att förmånerna ska bli lika. Vid förmånsbaserade lösningar tillåts dock differentiering av avgifter om arbetsgivaren betalar. Här står vi alltså nu: 4. Sammenfattende bemærkninger Når det gælder EU-retten kan det, for det første slås fast at Romtraktatens art. 119 alene omfatter erhvervstilknyttede pensionsforsikringer. Dernæst kan det af ovennævnte dom i Ten Oever-sagen fastslås, at en erhvervstilknyttet pensionsordning der alene omfatter 304

16 enkepension, og ikke nogen enkemandspension ikke er forenelig med art Dette gælder for pensionsindbetalinger for arbejdsperioder efter den 17/ Endvidere må der ikke diskrimineres, når det gælder pensionsalder inden for de erhvervstilknyttede pensionsordninger. Derimod er det ikke i strid med art. 119 at anvende forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder i tilsagnsordninger, Jfr. den ovennævnte NEATH-dom, selv om dette medfører, at arbejdsgivernes bidrag til forsikringen bliver forskelligt for mænd og kvinder. Om det fremover i bidragsdefinerede ordninger vil være muligt (inden for EU) at diskriminere på grundlag af aktuarmæssige risikoberegninger, vil vise sig, når der er faldet dom i Coloroll-sagen. 5. Diskussionen Efter co-referentens indlæg fulgte en debat i grupper. I det følgende gengives udvalgte dele af grupperepræsentanternes indlæg. De indlæg der ikke gengives indgår i sammenfatningen og konklusionen Camilla Neuenschwander Omfordelingsproblemet er stort. På obligatoriske pensionsordninger vil det være vanskeligt at gennemføre fuldstændig ligestilling mellem kønnene, fordi deltagerne i en kollektiv pensionsordning kan træffe beslutning om at få deres pension i en anden pensionsordning. M.h.t. spørgsmålet om, hvor langt solidariteten skal række kunne man måske forestille sig et system, hvorefter der var solidaritet på de basale ydelser og valgfrihed på særlige ydelser. De særlige ydelser skulle da forsikres på de vilkår og kriterier der gælder i dag i Danmark (d.v.s. efter aktuariske risikoberegninger). Den yderste konsekvens af fælleskønsgrundlaget vil nok være en pensionsordning der ligner den offentlige (danske) pensionsordning, hvor ligestilling mellem kønnene stort set er gennemført. Dette er dog ikke praktisk muligt at gennemføre, idet grundlagsmassen (antallet af forsikrede) ikke er så stor ved de private pensionsordning som i de offentlige ordninger. Der kan også rejses spørgsmål om der ikke på andre forsikringstyper burde gælde et ligestillingsprincip. Kunne man forestille sig princippet anvendt på f.eks. autoforsikring? 5.2. Torben Bondrop Man kan ikke deducere sig frem til den rigtige løsning, når det gælder pensionsforsikring og ligestilling mellem kønnene. Det må være et rent politisk spørgsmål om man vil foretrække den ene eller den anden løsning (d.v.s. om man skal betale efter en risikovurdering eller efter et gennemført unisexgrundlag). Det er iøvrigt interessant at konstatere at tendenserne går i retning af at stille større og større krav om et fælleskønsgrundlag på pensionsordninger, mens det modsatte faktisk er tilfældet når det gælder selskabernes praksis på skadesforsikringsområdet. Ved autoforsikringer (i Danmark) tillades det således, at kvinder tilbydes forsikring til en lavere præmie end mænd Helen Kobæk Spørgsmålet om ligebehandling af kvinder og mænd når det gælder pensionsordninger som er knyttet til et ansættelsesforhold er ikke et forsikringsproblem, men derimod et arbejdsmarkedspolitisk problem. Drøftelserne har derfor taget et forkert udgangspunkt. Det vil derfor være arbejdsmarkedets parter der træffer afgørelsen Bo Von Eyben Drøftelserne har hovedsageligt koncentreret sig om, hvad man politisk ønsker og hvad man på arbejdsmarkedet ønsker. Der kunne i ste- 305

17 det rejses spørgsmålet: Hvad ønsker kunderne? Det kunne være interessant, at se nogle undersøgelser på de individuelle pensionsordninger der viste, hvilket princip kunderne ønsker (d.v.s. fuldstændig ligestilling mellem kønnene unisex eller en gennemført risikovurdering som hidtil). Erfaringerne fra praksis viser vist nok, at kunderne umiddelbart ønsker ligebehandlingsprincippet, men når de får forklaret de aktuariske risici og forskelle i risici, kan alle se, at formel ligelighed er særdeles ulig og så ønsker de i stedet den aktuariske differenciering. Dette tyder på, at unisexprincippet er noget man vil gennemføre af politisk ideologiske grunde. Hvis konsekvensen af at gennemføre unisexprincippet bliver specielle ordninger for mænd, skal man passe på ikke at komme i konflikt med en eller flere af de utallige ligestillingslovgivninger der findes på området. 6. Sammenfatning og konklusion Fortolkningen af Romtraktatens art. 119 har voldt problemer, men det er for længst slået fast, at erhvervstilknyttede pensionsordninger er omfattet af lønbegrebet, således at der skal ske ligebehandling af kønnene ( også) når det gælder disse pensionsordninger. Ved forståelsen af begrebet ligebehandlig lægges der vægt på, at kønnene skal have lige vilkår når det gælder pensionsalder og enkepension/enkemandspension. Endvidere sondres der mellem bidragsdefinerede ordninger og tilsagnsordninger. Ved tilsagnsordninger har EF-domstolen anerkendt forskelsbehandling på den måde, at det ikke vil være i strid med art. 119, at en arbejdsgiver betaler større bidrag til kvinders (end mænds) pensionsordninger. Dette begrundes med, at kvinder statistisk set lever længere end mænd. M.h.t. de bidragsdefinerede pensionsordninger er det endnu ikke afgjort, om det vil være i strid med art. 119 at forskelsbehandle p.g.a. aktuariske beregninger. Det er (bla.) dette spørgsmål, EF-domstolen skal tage stilling til i Colorollsagen. Dommen forventes afsagt den 29/ Ved pensionsordninger der ikke er knyttet til et ansættelsesforhold og derfor ikke er omfattet af art. 119, kan der ske forskelsbehandling af kønnene, medmindre dette vil være i strid med ligestillingslovene i EU. Med hensyn til den tidsmæssige udstrækning har EF-domstolen slået fast, at traktatens lønbegreb omfatter pensionsordninger i ansættelsesforhold også selv om ydelserne modtages efter arbejdsforholdets ophør og at ligebehandling i erhvervstilknyttede pensionsordninger kun gælder for så vidt angår ydelser der vedrører beskæftigelsesperioder efter Barber-dommens dato den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede pårørende forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i.h.t. den relevante nationale lovgivning, jfr. (bla.) Barber-dommen. Et andet spørgsmål som blev rejst under diskussionen er om der burde være ligestilling mellem kønnene når det gælder andre forsikringer end de af art. 119 omfattede forsikringer. Er det ligebehandling når autokaskoforsikring tilbydes kvinder til en lavere præmie end unge mænd selv om dette er begrundet i risikomæssige faktorer? Spørgsmålet er interessant, men skal naturligvis ikke afgøres efter art. 119, men efter medlemslandenes almindelige ligestillingslove. Efterskrift: Coroll-dommen Den 28. september 1994 afsagde EF-Domstolen dom i Coroll-sagen. Dommen fastslår, at anvendelse af kønsspecifikke aktuarmæssige faktorer i ydelsedfinerede ordninger (tilsagnsordninger) ikke er i strid med Traktatens artikel 119. Selve dommen tager ikke stilling til forholdene i bidragsdefinerede ordninger. 306

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser 1) LBK nr 950 af 14/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. august 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.162-0046 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014 Sag 99/2013 (1. afdeling) Advokatfirmaet A A/S (advokat Svend Harbo) mod HK/Danmark som mandatar for B (advokat Michael Møllegaard Jessen) I tidligere

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 24. september 2001. 00-155.134. Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Ellen Andersen, Holger Dock, Lise Høgh

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 * INGENIØRFORENINGEN I DANMARK DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 * I sag C-499/08, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Vestre Landsret

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 23/2014 (1. afdeling) A Registrerede Revisorer A/S (selv ved advokat Klaus Henrik Lindblad, jf. rpl. 260, stk. 3, nr. 4) mod HK/Danmark som mandatar

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e :

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e : 893/12 Den 29. maj 2012 blev i sag nr. 81.213: xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx mod Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby afsagt k e n d e l s e : Sikrede er i kraft af sin ansættelse omfattet

Læs mere

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/gettext.pl?where=&lang=da&num=79898987c19...

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/gettext.pl?where=&lang=da&num=79898987c19... Side 1 af 8 VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE. Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring om ansvarsfraskrivelse og en meddelelse om ophavsret. DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse Forsikringsbetingelser for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab For tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse (Gammel pensionsordning) Gældende fra den 1. januar 2015 Generelle

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508.

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Side 1 af 6 Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Et medlem af en pensionskasse var ikke klageberettiget med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af kassens regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelse.

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Formål... 3 Kapitel 2. Aftaler om

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 Sag 96/2013 og sag 124/2013 (2. afdeling) Slagelse Kommune FOA - Fag og Arbejde som mandatar for C Sag 97/2013 FOA - Fag og Arbejde som mandatar for D

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

D O M. Afsagt den 10. oktober 2012 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Arne Brandt og Birgitte Grønborg Juul).

D O M. Afsagt den 10. oktober 2012 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Arne Brandt og Birgitte Grønborg Juul). D O M Afsagt den 10. oktober 2012 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Arne Brandt og Birgitte Grønborg Juul). 8. afd. nr. B-3292-11: Ældre Sagen som mandatar for A (advokat Peter Breum)

Læs mere

REGLER FOR PENSION UDLAND

REGLER FOR PENSION UDLAND 1 REGLER FOR PENSION UDLAND Indhold 2 Forord 6 Bilag 1 8 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Forord Bestyrelsen

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR NOTAT BILAG 1 Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Læs mere

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272.

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Spørgsmål om tarifmæssig indplacering hjemvist til fornyet behandling i Finanstilsynet. Pligt for Finanstilsynet til at påse Erhvervssygdomspoolens forvaltning

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2011 Sagerne 149/2008 og 196/2008 (1. afdeling) Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (advokat Jørgen Vinding for begge) mod FOA Fag og Arbejde som mandatar

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 Sag 337/2012 (2. afdeling) HK som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S (advokat Morten Eisensee)

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere