BILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner

Transkript

1 BILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner 1 Hørsholm kommune er en del af Vandplan Øresund: 1.1 Vandplan Øresund Se kort 1. Vandplanen dækker ca. 800 km2 og berører 17 kommuner: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Allerød, Egedal, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør kommuner Næringsstoffer Vandplanen fastsætter følgende mål for området: Der skal reduceres med ca. 29 tons kvælstof, en reduktion på cirka 2 procent i forhold til i dag, og ca. 3,7 ton fosfor. Reduktionen af kvælstof sker primært af hensyn til Øresund, mens reduktionen af fosfor primært sker af hensyn til de 54 søer i området. For at nå målet anbefaler planen, at der udlægges ca. 50 ha fosfor-ådale (svarende til en fosfor-effekt på 487 kg) ud af i alt ha på landsplan Punktkilder Spildevandsproblemer skal løses både i forhold til store regnvejrsmængder og beboelser, der ikke er kloakeret. Der bør sættes indsats ind på 2 renseanlæg, ca. 160 regnbetingede udløb og ca. 35 ejendomme uden for byerne Vandløb Ca. 60 km ud af områdets i alt ca. 250 km vandløb skal forbedres for at få et bedre dyre og planteliv. Indsatsen omfatter ophør af eller ændret vedligeholdelse, åbning af rørlagte strækninger og anden restaurering af vandløbene. Desuden bør der skabes passage ved 17 spærringer Grundvand Indvinding af vand i området påvirker ca. 23 km vandløb samt 2 søer. Der er behov for flytning af kildepladser svarende til ca. 0,2 mio. m3, svarende til 1 procent af den nuværende indvinding. Vandindvindingens påvirkning af vandområderne udgør en vis problemstilling i Hovedopland Øresund, ligesom den gør det i Køge Bugt og Roskilde Fjord/Isefjord, idet vandforsyningen til Storkøbenhavn i vid udstrækning hentes fra disse tre hovedoplande. Under høringen skal dialogen, særligt med kommunerne, kvalificere indsatsen, så der senere kan træffes en politisk beslutning om den endelige indsats, specielt på vandindvindingsområdet og spildevandsområdet. Side 1 af 1

2 1.2.4 Kystområder Se kort 7 Udledninger og stoftransport i øvrigt til Øresund er ikke omfattet af Vandplanen i denne planperiode. Dette skyldes manglende faglig viden indenfor området. Det forventes at der bliver udpeget indsatser på området i kommende planperioder idet miljøtilstanden i Øresund ikke lever op til krav Omkostninger De samlede årlige omkostninger for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram er af Miljøministeriet opgjort til ca. 20 mio. kr./år, heraf 17 mio. kr./år til spildevandsindsatsen. 2 Overordnet gennemgang af hvad der skal ske i de enkelte indsatsområder i Hørsholm Kommune 2.1 Vandløb Se kort 3,4,5, Mål for vandløb Vandløbskvaliteten vurderes på den kemiske tilstand - ud fra vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer den fysiske tilstand, som vurdering ud fra fysiske forhold som bredde, dybde, vandhastighed m.m. i åen og opgøres efter Dansk Fysisk Indeks og den økologiske tilstand, som vurderes ud fra smådyrsfaunaen DVFI (dansk vandfauna indeks). DVFI måles i intervallet fra 1-7, hvor den højeste værdi repræsenterer den bedste vandkvalitet. Den økologiske tilstand anses for god, hvis DVFI er 5 eller 6. For langt de fleste vandløb i kommunen er kravet om en god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Indsatsen på vandløbsområdet omfatter alle de målsatte vandløb. Det vil være behov for at reducere næringsbelastningen fra de overløbsbygværker som udleder til de vandløb som ikke lever op til målsætningen. Derudover kan følgende foranstaltninger gennemføres for yderligere at reducere næringsstofbelastningen af vandløbet. 10 meter randzone langs vandløb i landzonen. (Der er ikke bestemmelser i loven om randzone ved vandløb i byzone. I regulativerne er der bestemmelser om randzone i byzone som regel 1 meter samt arbejdsbælte på 5 meter). Reduktion eller ophør af vandløbsvedligeholdelse dog skal der være passage for vandet, hvor det er nødvendigt. Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaureringer (slyngning, udlægning af gydebanker o.s.v.) Åbning af rørlagte vandløb Begrænsning af vandindvinding Side 2 af 2

3 Forbedret spildevandsrensning, etablering af bassiner og lukning af overløb Reduktion af udledning af pesticider Regulering af okkerpåvirkning Indsats overfor vandløb Miljøcenter Roskilde anbefaler følgende indsatser til sikring af mål opfyldelse for kommunens vandløb. Usserød Å: Fjernelse af 3 spærringer/etablering af tre faunapassager ved de tre damme og etablering af omløbsstryg, d.v.s. etablering af almindelige vandløb uden om dammene, så fisk frit kan svømme op og ned ad åen. Gedevadsrenden (løber ud i Usserød Å): Åbning af et rørlagt stykke øst for motorvejen Fjernelse af en spærring Reduceret/ophør af vedligeholdelse. Tidsfristen for opnåelse af god vandkvalitet er forlænget i vandplanen, da Miljøcentret mangler oplysninger om åen. Blårenden/Puemoserenden (løber ud i Usserød Å): Fjernelse af spærring. Tidsfristen for opnåelse af god vandkvalitet er forlænget i vandplanen, da Miljøcentret mangler oplysninger om åen. Øvrige målsatte vandløb : Ud over dette er der følgende målsatte vandløb i Hørsholm Kommune: Marens rende Degnebækken Bolbrorenden Flakvad rende med to sidetilløb Bækrenden I disse vandløb skal der være opnået god vandkvalitet i Kommunens foreløbige status Der er allerede etableret skånsom og reduceret vedligeholdelse af alle målsatte vandløb i kommunen. Der er tillige igangsat et måleprogram til måling af DVFI i Resultaterne fra disse målinger skal sendes til Miljøcentret i forbindelse med forhøringen. Det fremgår ikke helt klart hvilke spærringer ved Gedevandsrenden og Puemoserenden, der er tale om, så dette skal afklares. Umiddelbart kunne spærringerne være almindelige stiovergange, som muligvis kan ændres til fx broer, hvilket medfører en helt klar forbedring af faunapassagen i vandløbet. Side 3 af 3

4 De foreslåede tiltag fra Miljøcentret ligger fint i tråd med de planer, der allerede er sendt til Miljøcentret i forbindelse med idefasen med udgangspunkt i de EU-krav, vi skal leve op til. Da Usserød Å har sit udspring i Sjælsø er vandkvaliteten i åen meget påvirket af vandkvaliteten i søen. Med etableringen af omløbsstrygene er der reel mulighed for forbedring af vandkvaliteten i åen, da der bliver direkte fiskeadgang fra Øresund. Vedrørende vandkvalitet generelt i vandløbene er der igangsat måleprogram til måling af DVFI i Målingerne blev foretaget i alle amtets kontrolpunkter. Der blev tillige etableret nogle få ekstra kontrolpunkter, hvor det skønnedes, at det var nødvendigt for at have overblik over vandkvaliteten. Målingerne viste, at faunaen i Usserød å er præget af robuste grupper og indekset ligger på 4, Miljømålet er 5. For at underbygge undersøgelserne skal der laves DFI fysisk indeks. Dette påregnes iværksat i Økonomi: Ved Usserød Å er der vejgennemføringer ved de spærringer, der skal fjernes. Det betyder, at indsatsen er relativt kompliceret og relativt dyr. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens svar til Miljøcentrets idefase til vand- og naturplaner blev følgende priser estimeret for faunapassagerne. Stampedammen: Fabriksdammen: Mølledammen: I alt 1.5 mio. kr. 2.2 mio. kr 5.6 mio. kr. 9.3 mio. kr. Tiltagene på Gedevadsrenden og på Puemoserenden undersøges p.t. nærmere med hensyn til muligheder og priser. Alle udgifter i forbindelse med disse anlægsudførsler må forventes afholdt af kommunen. Side 4 af 4

5 2.2 Søer Se kort Mål for søer Miljømålet for god økologisk tilstand i søer er i denne vandplan sat ud fra klorofyl-a koncentrationen i søerne. Grænseværdien afhænger af søtypen. I Hørsholm har vi kalkrige og lavvandede søer i disse søer skal klorofyl-a koncentrationen ligge under 25 µg/l. Der er 4 målsatte søer i kommunen, disse kan ses på kort 6. For alle andre søer > 100 m 2 i kommunen gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Der vil typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Den generelle bestemmelse om, at der skal etableres 10 m sprøjte-, gødnings- og dyrknings frie randzoner langs vandløb og bredden af søer > 100 m 2 vil medvirke til dette. Desuden kan følgende foranstaltninger gennemføres for yderligere at reducere belastningen: Reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer gennem Videregående rensning med fosforfjernelse af spildevand fra ejendomme i oplandet Afskæring af regnbetingede udledninger Afskæring af dræntilløb fra højere liggende områder Foranstaltninger til reduktion af næringsstrømmen fra dyrkede arealer Fjerne eller reducere andeopdræt til jagtformål Ophøre med fiskeudsætninger Reguleringen af disse forhold sker gennem bestemmelserne i sektorlovgivningen (naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven m.v.) Indsats overfor søer Indsatsen starter med at reducere spildevands belastningen fra renseanlæg, fælleskloakker og regnvandsbetingede udledninger til søerne. Der er vedtaget flere virkemidler relateret til restaurering af søer: Landbrugsrelaterede virkemidler såsom 10 meters randzoner rundt om søer som er dyrknings og sprøjtefrit. Forskellige former for sø restaurering, som fremmer og/eller sikre ligevægtstilstand efter en belastningsreduktion. Dette kan være biomanipulation, fosforfældning eller iltning. Miljøcenter Roskilde anbefaler følgende indsatser til sikring af mål opfyldelse for kommunens større søer. Sjælsø Sjælsøs nuværende økologiske tilstand er moderat. Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 687 kg/år, hvilket er muligt med de allerede vedtagne virkemidler. For at opnå målopfyldelsen kan det Side 5 af 5

6 desuden være nødvendigt med en indsats overfor den interne belastning f.eks. i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. Det er vurderet at der forekommer en intern belastning i søen, men datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere hvilken restaureringsmetode der er den bedst egnede og om restaurering vil føre til mål opfyldelse. Derfor er der udskydelse af tidsfristen for mål opfyldelse i 2015 for Sjælsø af tekniske årsager, manglende viden. Se kort 7. Slotssøen og Springdam Opfylder målet i dag. Fosforniveauet er dog for højt til at understøtte de meget lave klorofylværdier. Det kan derfor blive nødvendigt at reducere fosforbelastningerne til søen yderligere for at sikre, at den gode tilstand bliver stabil. Tiltag: Reducere fosfortilførslen fra fælleskloak og separate regnvandsudledninger. Ubberød Dam Søen opfylder sin målsætning i dag. Klorofylværdierne understøttes af fosfor niveauet. Kommunens foreløbige status Der er iværksat undersøgelsesprogrammer for overnævnte søer og resultaterne fra disse målinger kan måske ændre på om søerne opfylder målene i dag, især Slotssøen har været påvirket af alger her i sommer. Hvis det ikke er nok at reducere fosfor tilførslen til søerne kan en eller anden form for sø-restaurering komme på tale i alle søerne Økonomi I vandplanens virkemiddel katalog ses følgende bud på priser for: Biomanipulation ca kr./ha Iltning ca kr/ha/år Fosfor-fældning ca kr/ha Sø-størrelser Sjælsø er 293 ha. Springdam 2,0 ha Ubberød Dam 4,4 ha Slots Søen 7,0 ha Hvis det bliver aktuelt med en af ovenstående sø-restaureringer på Sjælsø vil det blive i et samarbejde med Allerød og Rudersdal Kommuner og derfor vil Hørsholm Kommunes andel kun blive en tredjedel af ovenstående priser. Side 6 af 6

7 2.3 Spildevand Se kort 2. Indsatsen overfor spildevand rettes mod kommunens overløbsbygværker. I fælleskloakerede områder løber regnvand og spildevand i samme ledninger, og når det regner kraftigt kan kloaksystemet ikke rumme al spildevandet. Det bevirker, at opblandet regnvand og spildevand udledes via overløbsbygværker til recipienter såsom åer og søer. Spildevandet indeholder bl.a. organisk stof, som forbruger ilt ved nedbrydning i vandmiljøet og på den måde forringer miljøkvaliteten. Det indeholder ydermere store mængder fosfor og kvælstof, som efterfølgende giver algeopblomstringer og medfører andre eutrofieringsproblemer. Løsningsmulighederne kan være: etablering af forsinkelsesbassiner (også kaldet sparebassiner) til at tilbageholde spildevandet, så det efter regnvejret kan ledes tilbage til kloaksystemet og renseanlægget bedre udnyttelse af kapaciteten i kloaksystemet vha. styring af spildevandet i kloakken (begrænset potentiale) afkobling af regnvand fra kloakken, f.eks. ved reduktion af afstrømning fra befæstet areal samt at fælleskloakering laves om til separatkloakering (meget dyr og besværlig løsning pga. det store gravearbejde) Indsats overfor spildevand: Miljøcenter Roskilde anbefaler, at der gøres en indsats ved alle overløbsbygværker, der aflaster til recipienter, der ikke lever op til målsætningen. Desuden anbefales også en indsats ved alle bygværker, der aflaster til Øresund, selvom Øresund ikke er omfattet af vandplanerne i denne omgang. Dette giver en liste med 36 overløbsbygværker, hvor der skal gøres en indsats. Se nedenfor hvad denne indsats kan indebære. Anbefalingen er baseret på data fra Hørsholm Kommune spildevandsplan , hvor der er foretaget modelberegninger over udledningerne fra alle overløbsbygværker Kommunens foreløbige status: Miljø vurderer, at de brugte data ikke er ajour med de reelle forhold. Data skal derfor ajourføres, dels via indsamling af reelle måledata og dels ved nye modelberegninger. Bl.a. overvejes det at foreslå, at overløb direkte til Øresund ikke omfattes af yderligere tiltag, eftersom Øresund som recipient ikke er medtaget i vandplanerne i denne omgang. Samtidig overvejes det, at inddrage andre overløbsbygværker til Slotsdammen og søer i opland, eftersom Miljø vurderer, at Slotsdammen ikke lever op til målsætningen. Det kan allerede nu siges, at en lang række af overløbsbygværkerne i Miljøcenterets liste har minimal udledning, bl.a. fordi en række tiltag allerede er gennemført. Desuden er der allerede planlagt tiltag overfor en række overløbsbygværker. Grundlaget for indsatsen skal derfor revideres og ajourføres, hvilket vil fremgå af høringssvaret til forhøringen. Se en beskrivelse af processen Side 7 af 7

8 omkring denne ajourførelse nedenfor Økonomi: By og Landskabsstyrelsen forslag til indsats: Etablering af forsinkelsesbassin til tilbageholdelse af de første 5 mm regn, også kaldet first flush. Den del indeholder mest spildevand, det efterfølgende overløb er så fortyndet at det mest består af regnvand bassinet vil derfor tilbageholde ca. 75% af det organiske stof. By og Landskabsstyrelsen angiver en standardpris for bassiner på kr./m 3 til etablering og 80 kr./m 3 i årlig drift. Miljø vurderer at disse tal er lavt sat fra statens side, og at etableringsog driftsudgiften typisk vil ligge væsentligt højere. Hørsholm Vand er enig i denne vurdering. Kommunens foreløbige status: Et groft overslag baseret på de foreløbige tal og By og Landskabsstyrelsens standard giver en samlet etableringsudgift på ca. 37 mio. kr. for 19 bassiner. Bassiner eller andre løsninger forestås af Hørsholm Vand ApS, der betaler for etablering og drift. Forsyningsselskabet har mulighed for at kræve udgifterne ind igen via takstforhøjelse på afledningsbidrag, uden at det kommer i konflikt med prisloft-politikken (da miljøgavnlige tiltag er undtaget fra begrænsningerne på takstforhøjelse). Der er ingen direkte udgifter for kommunen i forbindelse med tiltag overfor overløbsbygværker. Arbejdsproces: Hørsholm Vand ApS vil gennemgå deres egne data for målte udløb og foretage nye beregninger for udledninger baseret på deres opdaterede kloakkort. Dette arbejde er iværksat, men må påregnes at tage flere måneder. På baggrund af de opdaterede data ajourføres og prioriteres listen af overløbsbygværker, og der kan lægges en nøjere plan for tiltag. Tiltagene (ud over de allerede planlagte) kan tidligst iværksættes fra Det skyldes, at Hørsholm Vand ApS af lov hensyn skal budgettere anlægsudgifter mindst 8 måneder før kalenderårets begyndelse, og vandplanerne kan tidligst ventes endeligt vedtaget i starten af Grundvand Grundvandsforekomsterne i og omkring Hørsholm Kommune har en god tilstand, både kemisk og forholdet mellem forbrug af grundvand og dannelse af nyt. Vandplanen vurderer, at der ikke er et indsatsbehov i den grundvandsforekomst som vi hører til. Det sagt, så bliver den almene vandforsyning påvirket via leverandøren Nordvand. Nogle af de områder som Nordvand indvinder vand i bliver berørt af Vandplan og det må formodes, at der vil ske en omfordeling af indvindingerne, og dermed kan et ønske om øget indvinding i vores område opstå. Vandplanen kan evt. også påvirke den pris Nordvand kan levere vand til. Side 8 af 8

9 3 Hvor er vi nu Miljøafdelingen indgiver et svar på forhøringen inden d. 11 marts. Svaret vil udelukkende indeholde rettelser til datagrundlaget for planen. Evt. bemærkninger omkring prioritering, overholdelse af tidsfrister for målsætning mv. kræver både længere sagsbehandlingstid og ofte også politisk stillingtagen. Det vil derfor være noget kommunen formulerer som indsigelser i den offentlige høringsfase. Den offentlige høringsfase forventes at starte sommeren 2010 og er på 6 måneder. Den endelige vandplan forventes klar 1. halvår Fra de endelige planer foreligger, har kommunen 6 måneder til at udarbejde handleplaner for udmøntning af vandplanen, de skal efter endt høring være vedtaget senest 1 år efter vandplanerne er klar. Side 9 af 9