Forslag til Horsens Kommunes vandhandleplan for 1. planperiode - frem til udgangen af 2015

Transkript

1 Forslag til Horsens Kommunes vandhandleplan for 1. planperiode - frem til udgangen af 2015 Den oprindelige Gudenå ved Vestbirk 1

2 1. Vandhandleplanens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Horsens Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram, og skal sikre at de fastsatte miljømål for grundvand, vandløb, søer og fjorde/havmiljø bliver nået. Horsens Kommune er omfattet af statslige vandplaner der omfatter hovedvandoplande for Horsens Fjord og Randers Fjord. Vandplanerne giver samlet anledning til følgende indsatser i kommunen i 1. vandplanperiode: Genåbning af 2,8 km rørlagte vandløb fordelt på 7 lokaliteter Fjernelse af 20 spærringer i vandløb Restaurering i ca. 17 km vandløb fordelt på 15 strækninger Etablering af 119 ha vådområder til fjernelse af på 13,4 tons N årligt Etablering af 24,3 ha fosfor-ådal fordelt på: 2,8 ha fosfor-ådal i oplandet til Nørrestrand 21,7 ha fosfor-ådal i oplandet til Bygholm Sø Indsats ved 10 regnvandsbetingede udløb Restaurering til fjernelse af intern fosforbelastning af Dallerup Sø Krav om spildevandsrensning ved 660 ejendomme i det åbne land. I forhold til grundvand fastsætter Statens Vandplaner ingen indsatser i første vandplanperiode. Horsens Kommunes overordnede prioriteringskriterier fremgår af kapitel 5. Gennemførelse af visse af ovennævnte indsatser kræver, at staten har afsat tilstrækkelige midler til finansiering af disse, og at administrationsmodellerne er til stede. 2

3 Kolofon Forslag til vandhandleplanen er udarbejdet i perioden 30. oktober 2014 til 30. april 2015 af Horsens Kommune. Planlægningen er foretaget ud fra statens krævede indsatser, der dels er downloadet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside, og dels hentet fra vandplanerne. Handleplanens virkemidler 1 er de samme som i statens vandplaner. Vandhandleplanen er koordineret med Ikast-Brande -, Skanderborg -, Hedensted -, Odder -, og Silkeborg kommuner, hvor dette har været nødvendigt. Forslag til vandhandleplan af 30. april 2015 har været fremlagt til offentlig høring fra den 30. april frem til den 30. juni Detailkort Det er muligt at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et detaljeret niveau på Miljøministeriets MiljøGIS. For at se vandplanernes indsatskrav i Horsens Kommune zoomer man ind på Horsens kommune, åbner for menuen i højre side, der hedder VP14 - Indsatsprogram og prioriteringer (første planperiode). Herefter tændes de lag, som man har interesse i ved at sætte flueben i kasserne. 1 Virkemiddelkatalog Til brug for vandplanindsatsprogrammer for: Overfladevand Grundvand Sø- og vandløbsrestaurering Spildevand Regnvand Dambrug By- og Landskabsstyrelsen November

4 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold Forord Baggrund Handleplanens indsatser Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Kommunens indsatser...16 Genåbning af rørlagte vandløb...17 Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet...18 Vandløbsrestaurering...20 Restaurering af søer...22 Kvælstof-vådområder...23 Fosfor-ådale...25 Spildevand...26 Grundvand...29 Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning

5 2. Forord Horsens Kommune ser frem til at fortsætte og styrke kommunens arbejde indenfor vandområdet til gavn for vandkvaliteten og de fysiske forhold i vandområderne og dermed til gavn for dyr og planter, samt borgere i Horsens Kommune. Indsatsen på vandområdet i Horsens Kommune stemmer overens med de prioriteringer og projekter, som er vedtaget i kommunen. En del af indsatserne skal således gennemføres indenfor Natura2000 områderne. Indsatsen skal her gennemføres så der ikke er konflikt mellem planerne. De konkrete indsatser, der skal gennemføres, vil kræve en ekstraordinær indsats, og Horsens Kommune forudser praktiske udfordringer i forhold til de værktøjer og betingelser, der stilles til rådighed fra statens side. Selv om det er Horsens Kommunes mål at gennemføre indsatsprogrammet i denne planperiode, forventes det ikke, at den fulde effekt af indsatsen er opnået allerede i 2015 især for de vandløb, hvor indsatsen gennemføres i slutningen af planperioden. Derfor vil nogle vandområder heller ikke opfylde målsætningen i Samlet set vil indsatsene dog forbedre vandmiljøet væsentligt og på sigt medvirke til, at det enkelte vandområdes målsætning kan opfyldes. I lighed med Horsens Kommunes nuværende praksis, er det kommunens ønske, at gennemførelse af vandplanens indsatser i stor udstrækning sker med dialog og inddragelse. 5

6 3. Baggrund Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). Retningslinjerne i de statslige vandplaner (kapitel 1.4 i vandplanerne) erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Horsens Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Denne handleplan redegør for, hvordan indsatskravene, der fremgår af vandplanerne for hovedvandoplande til Randers Fjord og Horsens Fjord vil blive realiseret. Handleplanen er afgrænset til de indsatser, der skal foretages i Horsens Kommune. På figur 1 er de dele af vandoplandene til Randers Fjord og Horsens Fjord, som er placeret i Horsens Kommune, angivet. Figur. 1. Kort med vandoplande: de dele af vandoplande, der forekommer i Horsens Kommune er angiver med hvid baggrundsfarve. 6

7 Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Horsens Kommune har derfor koordineret indsatsen på tværs af kommunegrænsen med Hedensted -, Ikast-Brande -, Skanderborg -, Silkeborg-, Vejle - og Odder kommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om hvordan Horsens Kommune vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet og en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning (Bekendtgørelsens 4 og 5). 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3). 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4, stk. 2). Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse (oktober 2014) sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse (30. oktober 2015). Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 7

8 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Horsens Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3, stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. lovens 3, stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige 8

9 vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, hvori kommunerne nærmere redegør for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske område. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand (grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet) skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Den afvigelse, der kan accepteres for et vandområde i forhold til en uforstyrret tilstand, er svag afvigelse jf. figur 3. De øvrige afvigelser fra den uforstyrrede tilstand bevirker, at vandområdet ikke opfylder sin målsætning. Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. Økologisk kvalitetsklasse Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Kunstige eller stærkt Naturlige vandområder modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Vandløb Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand Ingen mål Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI 9

10 Søer Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Dallerup Sø er udpeget som en sø, hvor der skal laves restaurering. Kystvande For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. Grundvand Grundvandet opfylder miljømålet om en god tilstand, når både det kemiske og kvantitative miljømål er overholdt. Ved opnåelse af det kemiske og kvantitative miljømål for grundvandet sikres det, at tilstanden i de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper kan opfylde deres miljømål. Det betyder, at kommunen gennem sin administration af grundvandsressourcen skal sørge for, at der ikke sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen, og at man derved undgår en for stor sænkning af grundvandsstanden, som ville kunne udtørre nogle af de våde naturtyper og reducere vandføringen i vandløbene for meget. Endelig sikres det ved, at kommunen gennem sin administration af arealanvendelsen, f.eks. via byggetilladelser, miljøgodkendelser af virksomheder, udlæg af byudviklingsområder m.m. sikrer, at de tilknyttede aktiviteter ikke medfører risiko for en forringelse af grundvandets kvalitet. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandindvinding. Retningslinje nummer 38 og 39 i vandplanerne skal være med til at sikre, at grundvandets kvantitative tilstand er god. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af den oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologiske tilstand. Det afgørende krav til fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen er, at miljømålene uanset vandindvinding vurderes at kunne nås. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Retningslinje nummer 40, 41, 42 og 43 i vandplanerne skal være med til at sikre, at grundvandets kemiske tilstand er god. Der er for nitrat og pesticider fastsat grænser for hvornår grundvandet har opnået god tilstand, som for nitrat er et maksimalt indhold på 50 mg/l og for pesticider et maksimalt indhold på 0,1 µg/l (enkelt stoffer) og 0,5 µg/l (sum af enkeltstoffer). For de øvrige stoffer i grundvandet er grænseværdien sat lig de gældende kvalitetskrav til drikkevand. Indsats og virkemidler 10

11 Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 2. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler. Også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne fast. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet, som de virkemidler de skal erstatte. Proces Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december ) Miljøministeriet, Naturstyrelsen Katalog over virkemidler, endelig version,

12 4. Handleplanens indsatser Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne for vandplanerne for Randers Fjord og Horsens Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunen og skal gennemføres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Af figur 5 fremgår de indsatser staten har beskrevet i indsatsprogrammet, som skal gennemføres i Horsens Kommune i 1. vandplanperiode, hvor kommunen er ansvarlig. For nærmere detaljer henvises til kortbilagene på Miljøministeriets MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Herefter zoomer man ind på Horsens kommune og tænder laget der hedder VP14 - Indsatsprogram og prioriteringer (første planperiode). Herefter tændes de lag, som man har interesse i. Figur 5 Kommunekort med samtlige indsatser inden udgangen af

13 Vandplanernes samlede indsatsprogram er følgende: Genåbning af 2,8 km rørlagte vandløb fordelt på 7 lokaliteter Fjernelse af 20 spærringer i vandløb Restaurering i ca. 17 km vandløb fordelt på 15 strækninger Etablering af 119 ha vådområder til fjernelse af på 13,4 tons N årligt Etablering af 24,3 ha fosfor-ådal fordelt på: 2,8 ha fosfor-ådal i oplandet til Nørrestrand 21,7 ha fosfor-ådal i oplandet til Bygholm Sø Indsats ved 10 regnvandsbetingede udløb Restaurering til fjernelse af intern fosforbelastning af Dallerup Sø Krav om spildevandsrensning ved 660 ejendomme i det åbne land. 13

14 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Horsens Kommune har som følge af et stort areal også et stort antal indsatser/projekter, der skal gennemføres i denne planperiode. I forhold til gennemførelse af samtlige indsatser tager Horsens Kommune forbehold for realiseringen, såfremt det viser sig, at der ikke er afsat tilstrækkelige statslige midler til gennemførelse heraf. Horsens Kommune har prioriteret på tværs af indsatserne ud fra følgende principper: 1. Fremkommelighed. Af de mange indsatser, der skal gennemføres, vil projekter, som er umiddelbart gennemførlige, via frivillige aftaler, blive prioriteret højest. 2. Natura2000 områder. Der er internationale forpligtelser til at sikre disse områders udpegningsgrundlag. 3. Grænsevandløb til andre kommuner. Ved nogle vandløb skal der laves ændret vedligeholdelse på tværs af kommunegrænsen. Det er derfor praktisk, at kommunerne er enige om tidspunktet, da der skal laves ændrede regulativer eller fælles vedligeholdelsesbestemmelser. 4. Bynære projekter. Horsens Kommunes ønsker at fremme projekter, hvor der er rekreative sidegevinster. I vandplanen har staten indlagt flere bindinger i kommunernes prioriteringsmuligheder. Det drejer sig om spildevandsindsats i det åbne land og indsats overfor renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger. Det fremgår således af retningslinje 15, at: i kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). indsatsen for de udpegede regnvandsbetingede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. For Horsens Kommune betyder dette, at der skal gennemføres indsats overfor 4 regnvandsbetingede udløb. 14

15 I vandløb, hvor der er krav om spildevandsrensning i det åbne land, må der først foretages restaureringer, når spildevandsrensning er gennemført, og effekten kan vurderes. Dette gælder eksempelvis i Rodvigsballe grøften og Nimdrup Bæk. Oplandet til Rodvigsballe grøften er blevet seperatkloakeret og Oplandet til Nimdrup bæk er planlagt seperatkloakeret i Horsens Kommune prioriterer overordnet indsatserne i de enkelte vandløbssystemer som beskrevet nedenfor. I visse situationer vil der i detailplanlægningen være undtagelser, idet der tages hensyn til omkostningseffektivitet for projekternes gennemførelse: 1. Fjernelse af spærringer 2. restaureringer af vandløbsstrækninger 3. frilægning af rørlagte vandløbsstræknigner Den del af kvælstof- og fosforindsatsen, som kommunen har ansvar for, kører parallelt med vandhandleplanen og er allerede godkendt af staten. En del af indsatserne strækker sig over flere år, da anlægsprojekterne omfatter planlægning, forundersøgelser, lodsejerdialog, myndighedsbehandling og anlægsarbejde. Projekter, der er fælles med andre kommuner, gennemføres i samarbejde med disse. Horsens Kommune vil igangsætte indsatserne ud fra ovenstående principper. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. 15

16 6. Kommunens indsatser Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbs- og naturbeskyttelseslovene) Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven. Vandløb, der er omfattet af vandplanen, er endvidere beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Gennemførelse af indsatser kræver derfor en behandling efter vandløbs- og naturbeskyttelseslovenes bestemmelser. Vandplanen opererer med følgende virkemidler i forhold til vandløbstiltag Genåbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsrestaurering Overordnet set skal der i Horsens Kommune gennemføres: Genåbning af 2,8 km rørlagte vandløb fordelt på 7 lokaliteter Fjernelse af 20 spærringer i vandløb Restaurering i ca. 17 km vandløb fordelt på 15 strækninger Af efterfølgende figurer fremgår, hvor ovennævnte indsatser skal gennemføres i forhold til genåbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer og restaureringer i vandløbene. 16

17 Genåbning af rørlagte vandløb Figur 7 De farvede strækninger viser hvor der skal laves genåbning af rørlagte vandløb Hvor vandplanen kræver, at rørlagte vandløb skal genåbnes vil dette ske via vandløbslovens 37, og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Endvidere vil det ofte kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven, samt en tilladelse efter planloven. Ved hver enkelt foranstaltning vil lovens krav om inddragelse og muligheder for klageadgang blive fulgt. Ved åbning af rør skal det sikres, at der skabes tilstrækkeligt varierede fysiske forhold og kontinuitet i vandløbet. I genåbning af et rør indgår normalt udlægning af sten/grus og i visse tilfælde også genslyngning. Samtidig skal de fremtidige muligheder for vedligeholdelse af vandløbsstrækningen beskrives. Som konsekvens af åbningen vil der oftest blive stillet krav om randzoner omkring vandløbet. 17

18 Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Figur 8: Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet i kommunen Hvor vandplanen kræver, at en spærring skal fjernes, vil dette ske via vandløbslovens 37, 50 og 51, og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Endvidere vil det ofte kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Ved hver enkelt foranstaltning vil vandløbslovens krav om inddragelse og muligheder for klageadgang blive fulgt. Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemningerne bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandføring. 18

19 Horsens Kommune har bla. fjernet spærringen i Elling bæk, siden vandplanen er udarbejdet. Projektet er markeret med grønt på kortet. På billedet til venstre ses strækningen af Elling Bæk efter fjernelse af spærring. 19

20 Vandløbsrestaurering Figur 9. Restaurering i vandløb. Ændring af fysiske forhold i vandløb er en regulering, som skal godkendes i forhold til vandløbslovens 17, 37 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Endvidere vil det ofte kræve en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Ved hver enkelt foranstaltning vil vandløbslovens krav om inddragelse og muligheder for klageadgang blive fulgt. Vandløbsrestaurering udføres ved at skabe fysisk variation ved udlægning af gydegrus og sten, samt eventuel bearbejdning af brinker og profil på egnede steder. 20

21 I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning være nødvendig, eksempelvis ved fjernelse af en spærring eller ved genåbning af et rørlagt vandløb. I sidstnævnte tilfælde indgår selve genslyngningen som en del af virkemidlet Genåbning af rørlagte vandløb. 21

22 Restaurering af søer For søer gennemføres der i planperioden frem til 2015 kun en indsats overfor fosfor, da det faglige grundlag for at vurdere behov for og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. Ifølge vandplanen skal der i denne planperiode kun laves en indsats i Dallerup sø. Der skal laves restaurering, der nedbringer den interne fosforbelastning med 38 kg/år. Horsens Kommune igangsatte i juni 2013 en forundersøgelse for at finde den bedst egnede metode til nedbringelse af fosforbelastningen i Dallerup Sø. Forundersøgelsen skal også belyse om Dallerup Sø stadig er eksternt belastet af fosfor, der vil modarbejde restaureringen. En evt. restaurering forventes igangsat Ultimo

23 Kvælstof-vådområder Arealer i ådale, hvor vandspejlet hæves permanent, kan fjerne kvælstof. Vådområder er dermed med til at reducere udvaskning af kvælstof til kystvande, samt give en rigere natur der hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010 og kører parallelt med vandhandleplanerne. Gennemførelsen af vådområder foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Vådområder i oplandet til Horsens Fjord Af vandplanen fremgår, at der i oplandet Horsens Fjord samlet set skal etableres 248 ha vådområder med en kvælstoffjernelse på 28 tons. En del af de 248 ha skal anlægges opstrøms Norsminde Fjord i Odder Kommune. Kommunerne med opland til Horsens Fjord har besluttet at projekterne opstrøms Horsens Inderfjord skal udføres i Horsens Kommune. Kommunen har etableret to vådområder. Det er et projekt ved Bygholm Enge, som er på 33 ha og et projekt ved Hansted- og Horsens Enge, som er på 45 ha. De 2 projekter fjerner tilsammen minimum 12 tons kvælstof årligt. Nyere terrænmålinger har vist, at der kan forventes flere oversvømmelsesdage end beregnet i forundersøgelsen, hvilket giver en større kvælstoffjernelse. Derfor forventes målet for kvælstoffjernelsen i oplandet til Horsens Inderfjord at have været opfyldt ved udgangen af 2013, selvom antallet af hektar anlagt vådområde er mindre end det forudsatte i vandplanen. Odder Kommune har fået godkendt et projekt til realisering i oplandet til Norsminde Fjord. Dette projekt fjerner ca. 12 tons N, således at det samlede mål for Horsens Fjord på de 28 tons N bliver nået inden udgangen af planperioden. Projektet ved Bygholm Enge blev færdigt i maj måned

24 Projektet ved Hansted- og Horsens Enge var delt op i 3 etaper. Etape 1: området ved Horsens enge, som blev færdigt i november Etape 2: Etablering af diger ved Hansted enge, som blev færdige i maj 2012 Etape 3: gennembrud af dige langs åen, så Hansted enge kan oversvømmes. Hele vådområdet blev færdig foråret

25 Fosfor-ådale Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-ådale rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Indsatsen er igangsat i 2012, og kører parallelt med vandhandleplanerne. Af vandplanen fremgår, at der i oplandet til Nørrestrand skal etableres 2,8 ha fosfor-ådale. Der er sendt projekter ind fra alle kommunerne til naturstyrelsen på 25 % af de projekter, der skal etableres i landet. Effekten af fosfor-ådale er usikker. Erfaringen fra disse projekter vil give en rettesnor for, hvordan bla. omkostningseffektiviteten vil ligge på de forskellige størrelser og udformninger af projekterne. Der skal der etableres 21,7 ha fosfor-ådale i oplandet til Bygholm Sø. Horsens og Hedensted kommuner skal i fællesskab sikre, at disse områder etableres. Der er fundet et område ved Ølsted Å, som er meldt ind til staten. Projektområdet er beliggende i begge kommuner og det er aftalt, at Hedensted Kommune er projektejer. Indsatsen forventes igangsat i

26 Spildevand Horsens Kommune er ansvarlig for håndtering af de i vandplanerne angivne indsatser for spildevandsrensning i det åbne land, regnbetingede overløb og renseanlæg. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Vandplanen opererer med følgende virkemidler i forhold til spildevandsindsats: Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak (RBU). Overordnet set skal der ifølge vandplanerne i Horsens Kommune gennemføres: Forbedret spildevandsrensning ved 660 ejendomme Forbedringer ved 10 regnvandsbetingede udløb. I vandplanen er der ikke udpeget nye indsatser for områder til spildevandsrensning i det åbne land og renseanlæg. Der er dog tilføjet ejendomme til baseline. De nye områder indarbejdes i spildevandsplanen. Af efterfølgende figurer fremgår, hvor ovennævnte indsatser skal gennemføres i forhold til regnvandsbetingede udløb. 26

27 Figur 11. Indsats overfor regnvandsbetingede udløb fra fælleskloak ( RBU). Indsatser overfor spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme I Horsens Kommune er der i vandplanen forudsat at der endnu mangler at blive givet påbud om forbedret spildevandsrensning til 660 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse). Denne supplerende indsats samt allerede vedtagne indsatser forudsættes afsluttet inden udgangen af 1. planperiode. Spildevandsplanen indeholder samme tidsmæssige prioritering, som fremgår af vandhandleplanen, således at de ejendomme som sidst meddeles påbud får en tidsfrist til udgangen 2015 til at gennemføre forbedret spildevandsrensning på deres ejendom. Indsatser overfor regnvandsbetingede udløb fra fælleskloak (RBU) Der er udpeget indsatser overfor regnvandsbetingede udløb fra fælleskloak i Horsens, Tvingstrup, Gedved, Hovedgård og Grædstrup/ Nimdrup i 1. og 2. vandplanperiode. Horsens Kommune prioriterer at gennemføre indsatser overfor RBU i Grædstrup/ Nimdrup, Hovedgård og Gedved. Desuden vil der blive lavet indsats i Tvingstrup i I 2017 vil der blive lavet en prioritering af RBU i Horsens by og besluttet hvilke der skal laves først. 27

28 Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. De krævede indsatser overfor specifikke overløb fra fælleskloakerede oplande kræver, at Horsens Vand A/S eksempelvis udbygger eksisterende bassinanlæg mv. og derved sænker overløbshyppigheden på det konkrete bygværk til et niveau, hvor der kan ske målopfyldelse. Alternativt planlægges for en separering af de aktuelle kloakoplande, hvorved overløbsbygværket potentielt kan nedlægges. Fremtidig separering i eksisterende fælleskloakerede oplande pga. krav affødt af handleplanerne kræver tillæg til kommunens spildevandsplan, som skal godkendes af byrådet. Horsens Kommune forventer at have gennemført den nødvendige detailplanlægning (i samarbejde med Horsens Vand A/S) samt udarbejdet de nødvendige tillæg til spildevandsplanen senest ved udgangen af 2017 således, at de specifikke indsatser kan gennemføres fra 2017 og frem. 28

29 Grundvand Der er i 1. planperiode ingen supplerende indsatser i vandplanen i forhold til grundvand, udover de indsatsplaner, som det allerede er bestemt, at kommunen skal lave. For samtlige grundvandsforekomster i Horsens Kommune vurderes det, at forekomsterne i forhold til den kvantitative tilstand er god, og dermed opfylder den del af miljømålet. For nogle af de terrænnære og regionale grundvandsforekomster i Horsens Kommune vurderes det, at forekomsterne i forhold til den kemiske tilstand er ringe, og dermed ikke opfylder den del af miljømålet. For at en grundvandsforekomst opfylder miljømålet om en god tilstand, skal dette være opfyldt både kemisk og kvantitativt, hvilket således ikke er tilfældet for nogle af de terrænnære og regionale grundvandsforekomster. Selvom der i 1. planperiode ikke er nogen indsatser i forhold til grundvand, vurderes der helt generelt, at være behov for en nøjere beskrivelse af kontakten mellem grundvand og vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, både i forhold til det kemiske og kvantitative. Dette forventes først afklaret af staten i den kommende planperiode. En god drikkevandskvalitet skal sikres gennem de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Nedenfor ses et kort over kommunens OSD-områder, som kommunen skal udarbejde indsatsplaner for. 29

30 Figur 12 Kort over kommunens OSD-områder, hvor kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Forud for kommunens udarbejdelse af en indsatsplan, foretager staten en detaljeret grundvandskortlægning. Kortlægningen foregår ved at afgrænse og bestemme: Grundvandsmagasiner Omfang af beskyttende dæklag over grundvandsmagasinerne Grundvands- og drikkevandskemiske forhold (vandets kvalitet) De hydrologiske forhold, dvs. grundvandsdannelse, grundvandets strømningsforhold Nuværende arealanvendelse, der virker grundvandsbeskyttende eller - truende, samt forureningskilder Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) Vandværkernes indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Staten skal have afsluttet deres grundvandskortlægninger med udgangen af

31 Nedenfor ses en oversigt over hvilke vandværker, der er omfattet af de enkelte OSD-områder og dermed indsatsplaner. Indsatsområde Vandværker Status statens grundvandskortlægning Status kommunens indsatsplanlægning Endelave Endelave Afsluttet Færdig i 2004 Rugballegård Rugballegård Hatting Torsted Oens Bækkelund Afsluttet Færdig i 2005 Brædstrup Hovedgård Nim Udenfor OSD Brædstrup Voervadsbro Sdr. Vissing Træden Gammelstrup Grædstrup Bjerrebo Åstruplund Hårup Gedved Højballegård Tvingstrup Kattrup Hovedgård Haldrup Åes Grumstrup Søvind Vedslet Heden Vedslet Gangsted-Elbæk Elling Nim Enner Ny Lund Kørup Molgjer Ny Vinten Skov Addit Gantrup Lundum Sattrup Slagballe Bakker Syd Såby Vestbirk Vilholdt Yding Jægerkol Østbirk Afsluttet Afsluttet I gang og afsluttes i 2015 I gang og afsluttes i 2015 I gang Ikke påbegyndt Ikke påbegyndt Ikke påbegyndt 31

32 På kortet herunder er vist de 11 vandværker, der ligger uden for de store områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Figur 13 Kort over de almene vandværker som ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og hvor der skal laves indsatsplaner. Når alle indsatsplanerne er godkendt, er ca. halvdelen af kommunens areal omfattet af en indsatsplan. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, er et af virkemidlerne til at beskytte grundvandet. Horsens Kommune har mulighed for at udlægge disse beskyttelsesområder rundt om vandforsyningsboringer for at undgå farer for forurening af vandforsyningerne. Kommunen kan udlægge BNBO omkring vandforsyningsboringer beliggende såvel indenfor som udenfor et indsatsplanområde. Områderne beregnes på baggrund af kommunens viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold. I den kommende indsatsplan for Brædstrupområdet, har kommunen beregnet BNBO er for de 8 vandværkers boringer. Da indsatsplanen ikke er vedtaget, er de berørte lodsejere endnu ikke bekendt med BNBO erne og den faglige vurdering, der ligger til grund for udlægningen. Kommunen vil beregne og udlægge BNBO er for de øvrige vandværker i forbindelse med udarbejdelse af de kommende indsatsplaner for Hovedgård og Nim områderne. For de vandværker 32

33 der ligger udenfor OSD-områderne, vil kommunen ligeledes senest ved udarbejdelse af de kommende indsatsplaner, beregne og udlægge BNBO er. For vandværkerne der er omfattet af indsatsplanerne for henholdsvis Rugballegård OSD og Endelave OSD, beregnes og udlægges BNBO senest i forbindelse med revision af de gældende indsatsplaner. Vandsamarbejder i kommunen På baggrund af en stor interesse og behov for en ERFA-gruppe blandt vandværkerne i Horsens Kommune, har Horsens Vand, Torsted Vandværk og Grædstrup Vandværk taget initiativ til en ERFA-gruppe. Der er tale om et frivilligt forum, hvor vandværkerne kan mødes og drøfte og udveksle erfaring/viden om de mange udfordringer omkring vandforsyning og grundvandsbeskyttelse som de hver især står overfor. Der afholdes ca. 2 årlige møder. Der er på nuværende tidspunkt ikke oprettet et egentligt grundvandssamarbejde i kommunen, men behovet herfor vil blive taget op i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. 33

34 Øvrige indsatser i kommunen Miljøfremmede stoffer Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfremmede stoffer i første planperiode. I første planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. Handlingsplaner for klimatilpasning I forhold til klimatilpasning så fremgår det af regeringsgrundlaget Grøn omstilling, at kommunerne skal lave handlingsplaner for klimatilpasning senest i efteråret Kommunerne kender endnu ikke kravet til indholdet i klimatilpasningsplanen, dette forventes at ligge fast i efteråret Horsens Kommune er påbegyndt arbejdet med klimatilpasning, og i denne forbindelse vil bl.a. vandhandleplanerne og de indsatser der her igennem skal udføres, indgå. Indsatserne jf. vandhandleplanerne og klimatilpasningsplanen sammentænkes, så der sikres synergi og helhedsorienterede løsninger - f.eks. ved udpegning af vådområde til reduktion af næringsstofbelastningen, vil det være relevant at sammentænke de klimamæssige udfordringer/konsekvenser, såvel positive som negative, hvor de positive konsekvenser skal styrkes og de negative konsekvenser skal imødegås, så vi herved sikrer optimale helhedsorienterede løsninger. Risikostyringsplaner Senest 22. oktober 2015, skal kommunerne have en politisk godkendt risikostyringsplan. I forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanen for Horsens vil bl.a. vandhandleplanerne og de indsatser, der her igennem skal udføres, blive tænkt sammen, så vi sikrer synergi og helhedsorienterede løsninger f.eks. kan vådområder langs vandløb have en forsinkende virkning på afstrømningen og derved reducere risikoen for oversvømmelser nedstrøms. Badevandsprofiler Der findes 4 badestrande ved Horsens fjord, 4 på Endelave og 5 badestrande ved søerne Blidsø, Karl Sø, Nedenskov Sø, Naldal Sø og Ring sø. Der er i henhold til badevandsbekendtgørelsen lavet badevandsprofiler for disse strande. Alle strandene ved søerne, de to ved Øvre på Endelave og Sejet har alle klassifikationen udmærket. Husodde har blå flag. Brigsted ved Horsens Fjord og Søndermølle på Endelave har klassifikationen god og stranden ved Endelave Havn er tilfredsstillende. Det er også et krav i bekendtgørelsen, at kommunen skal varsle om forringet badevandskvalitet fra badesæsonen Derfor har Horsens Kommune et samarbejde med Horsens Vand A/S om at koncentrere sig om bygværker og pumpestationer på nordsiden af Horsens Fjord, idet det erfaringsmæssigt fra tidligere år, har vist sig, at det er dem der er kritiske. 34

35 Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud 35

36 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommune-, råstof-, vandforsynings- og, spildevandsplanerne, samt de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Overordnede udvikling (kommuneplankatalog) Byformål Kommunen vil i forbindelse med planlægningen af områder til forskellige byformål sikre, at anvendelsen ikke strider mod Vand- og Naturplanerne. Landbrugsplanlægning Kommuneplan 2013 skal indeholde udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Kommunen vil i denne planlægning sikre, at landbrugsplanlægningen ikke strider mod Vand-og Naturplanerne. Skovrejsningsområder I kommuneplanen er der udlagt skovrejsningsområder langs en række vandløb, hvor der skal ske en indsats i henhold til Vandplanen. Kommunen vil sikre, at der i forbindelse med tilsagn om tilskud til skovrejsning forudsættes en tilstrækkelig afstand til vandløbet i forhold til de planlagte vandløbsforanstaltninger. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Udpegning af områder, der i henhold til vandplanen skal genetableres til vådområder, vil tage udgangspunkt i kommuneplanens udpegning af potentielle vådområder. Der er således tale om kendte hensyn, der skal varetages i forhold til planlægningen af arealanvendelsen. Såfremt der vil opstå uoverensstemmelse mellem de to udpegninger, vil der ske en tilretning af temaet for de potentielle vådområder ved næste kommuneplanrevision. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. 36

37 Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Der ligger ingen råstofgrave indenfor kommunens vandplaner, som giver anledning til, at der skal foretages ændringer i den eksisterede råstofplan. Vandforsynings- og spildevandsplanerne Spildevands- og vandforsyningsplanerne er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Vandplanerne giver ikke anledning til revision af Horsens Kommunes vandforsyningsplaner, som pt. Består af 3 vandforsyningsplaner for de 3 gamle kommuner (Gedved, Brædstrup og Horsens). Kommunen er i gang med at udarbejde en ny vandforsyningsplan som skal dække hele den nye kommune. Baggrunden for en ny vandforsyningsplan er, at flere af vandværkerne i de eksisterende vandforsyningsplaner har fået tildelt uforholdsmæssige store fremtidige forsyningsområder, som vandværkerne formentlig aldrig vil komme til at levere vand til. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandet. Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanen giver Horsens Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterede spildevandsplan. Jf. afsnit om spildevand i kapitel 6 om indsatser skal der således udarbejdes tillæg til spildevandsplanen, som sikrer, at der er overensstemmelse mellem vandplan og spildevandsplan. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner 37

38 (BEK nr af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 15/12/2014) fremgår af afsnittet Indholdet af den kommunale Natura 2000-handleplan : 2. Kommunalbestyrelsen udmønter for hver planperiode den statslige Natura 2000-plan i konkrete handleplaner i overensstemmelse med reglerne i lovens 46 a, stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for hvert Natura 2000-område inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Stk. 3. Handleplanen skal ikke omfatte 1) skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, som er omfattet af bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning, 2) offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer foreligger forvaltningsplaner, driftsplaner mv. for forvaltningsindsatsen, der er i overensstemmelse med de i Natura 2000-planen fastsatte mål for naturtilstanden, og 3) indsats til forbedring af vandkvaliteten i større søer, vandløb, fjorde og kystvande, jf. 6, stk. 2. Stk. 4. Handleplanen skal indeholde en redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er realiseret. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp. at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplanerne giver Horsens Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner for samtlige indsatser omfattet af den statslige vandplan. Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen. Det er beskrevet dels under de enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen. 38