Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Transkript

1 Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat (gruppedrøftelser) Plenumopsamling

2 Invitation til debat lad os løse udfordringerne i fællesskab Udvalget for mangfoldighed og ligestilling har ønsket en temadrøftelse med: Beskæftigelsesudvalget & Børn og Unge-udvalget Med det formål: At debattere hvilke problemstillinger der er væsentlige at forholde sig til, for at give drenge og piger lige muligheder for at trives og realisere deres potentialer

3 Udvalget for mangfoldighed og ligestilling, tillæg til handleplan Udvalget vil resten af byrådsperioden hovedsageligt arbejde med: kønsligestilling på børn- og ungeområdet indenfor: Pædagogikken Rekruttering til uddannelser Uddannelsesvejledningen og 95 % målsætningen

4 Stærkere fællesskaber s børne- og ungepolitik Visionen i børne- og ungepolitikken: Alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer Udvalget for mangfoldighed og ligestilling: Og kønnet må ikke begrænse de muligheder

5 Flere i job s beskæftigelsespolitik Aarhus Byråd: 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Politikområde 4 i Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik: Flere unge skal i uddannelse og job Udvalget for mangfoldighed og ligestilling: Og de unges muligheder for at få og vælge uddannelse og job må ikke begrænses af deres køn

6 Derfor debatten i dag Fællesnævneren for de tre udvalg: Børn og unge skal have lige muligheder for at trives og realisere deres potentiale og flere unge skal have en ungdomsuddannelse Det forudsætter, at vi løbende reflekterer over vores praksis og sætter den til debat både individuelt og med hinanden på tværs af faggrupper og i tæt samspil (Børne- og ungepolitikken)

7 Rekruttering kønsfordeling blandt ansatte

8 Pædagogikken trivsel i undervisning og pauser

9 Karaktergennemsnit

10 Kønsfordeling blandt unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse Alder Drenge 3,7 37,7 71,1 82,3 85,1 88,7 88,4 % Piger 7,6 52,8 82,2 88,4 91,2 92,7 92,8 % Andel der er i gang med en ungdomsuddannelse 15. efter 9. klasse: Piger: 87,5 % Drenge: 84,6 %

11 Fordeling af drenge og piger, som afbryder en ungdomsdannelse 55,4

12 Andelen af hhv. piger og drenge på de forskellige uddannelser Kønsfordelingen blandt unge, som vælger en erhvervsudd Antal % Antal % Antal % Drenge 99 69, , ,9 Piger 43 30, , ,1 I alt

13 Tallene viser, at der er forskelle på drenge og piger men hvorfor? De to klassiske årsagsforklaringer: Drenge og piger er biologisk og udviklingsmæssigt forskellige Børn bliver mødt og behandlet forskelligt afhængigt af deres køn (opdragelse, pædagogik, medier osv.) Derfor har drenge og piger behov for at blive mødt forskelligt, få forskellige opgaver og stillet forskellige krav og forventninger Derfor har børn behov for at deres nære voksne (forældre, pædagoger og lærer) reflekterer over, om de begrænser børns muligheder igennem deres handlinger Reference: Blik for køn i pædagogisk praksis, 2009 Danmarks Evalueringsinstitut.

14 Almindelig kønspraksis i pædagogikken og uddannelsesvejledningen Professionelle i det danske uddannelsessystem behandler stadig i høj grad drenge og piger med afsæt i myter om køn, og det er med til at fastlægge handle- og identifikationsmuligheder for børnene (og Danmark er bagud ift. vores nordiske naboer). Vi har stadig kønsopdelt undervisning og aktiviteter på daginstitutionsområdet og i skolen, og der benyttes undervisningsmateriale, hvor de traditionelle kønsroller indgår Reference: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) & Nordisk Ministerråd

15 Almindelig kønspraksis i pædagogikken og uddannelsesvejledning Forskningen viser, at det er vigtigt at udviske de fastlåste opfattelser af drenge og piger, da det er med til at fastholde børn og unge i bestemte positioner. De opfattelser findes alle steder også blandt pædagoger, vejledere og lærer. Reference: Lehn 2003; Nielsen & Sørensen 2004; Gerlach 2008; Kofoed & Søndergaard 2008; Knudsen 2010; Jensen, Krøjer & Hansen 2010, Krøjer & Helms 2011

16 Almindelig kønspraksis i pædagogikken og uddannelsesvejledningen Uddannelsesvejledere vejleder ofte ud fra kønsstereotype forestillinger piger bliver oftere foreslået at vælge traditionelle kvindefag så som omsorgsfag og drengene bliver oftere foreslået at vælge traditionelle mandefag såsom håndværksfag og matematiske fag Reference: Vejledere viser vejen, Institut for menneskerettigheder 2013.

17 filmklip Link til filmklip: filmklip Sekvenser: &

18 Initiativer i Børn og Unge Dialogpakke til skoler og dagtilbud: data, viden fra forskning og praksis, inspiration og oplæg til drøftelse Kvalitetsrapporter ligestillingstema i hovedrapport, udvikling af ligestillingsindikatorer til lokalrapporter Pilotprojekt om ligestillingsvurdering i dagtilbud Ligestilling som tema i netværk og tværmagistratslige fora (udskolingsnetværket, temagruppen uddannelse til alle), og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner (uddannelsesrådet, studieråd)

19 Initiativer i Beskæftigelsesforvaltningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU) I den kollektive vejledning i 9. og 10 klasse vises animationsfilmen ryst posen. Formålet er at få de unge til at reflektere over egne forestillinger om køn og uddannelsesvalg Innovationsprojektet En vej ind i fællesskabet, som er et samarbejde mellem Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse med det mål at hjælpe flere unge fra udskolingen videre i uddannelse.

20 Andre ikke-kommunale initiativer Siden 2015 har pædagoguddannelsen haft det obligatoriske modul køn, seksualitet og mangfoldighed. Ministeriet for børn, unge og ligestilling har netop iværksat en kampagne for at rekruttere og fastholde flere mandlige pædagoger i daginstitutionerne BUPL og VIA, Aarhus har samarbejdet om et projekt, hvor de har fået flere mandlige studerende til at specialisere sig indenfor småbørnspædagogik VIA laver efter- videreuddannelse i Pædagogik og køn Der mangler systematiske nationale og kommunale initiativer på området (Nordisk ministerråd)

21 Gruppefordeling

22 Debatspørgsmål, der debatteres i to grupper Hvad ser I som den største ligestillingsmæssige udfordring i forhold til børn og unges muligheder for at trives og realisere deres potentiale? Drøft det eventuelt i forhold til nedenstående 3 områder: Rekruttering både i forhold til medarbejdere i og studerende på professionsuddannelser Pædagogisk praksis i henholdsvis dagtilbud, skoler & Fritid og ungedomsskoler Overgange til ungdomsuddannelse og vejledningen hertil

23 Opsamling og afrunding Opsamling på gruppearbejdet Kort opsamling fra hver gruppe Afrunding, fokuspunkter i det videre arbejde