Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber
|
|
- Silje Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke grund til, viser en ny undersøgelse. Åbenheden resulterer i mange tilfælde i støttende venner og en lettelse hos den unge, der har en psykisk sygdom. Faktisk siger halvdelen af de unge, at de har fået et tættere venskab efterfølgende. Det viser en rundspørge blandt 400 unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, foretaget for EN AF OS-kampagnen. Ifølge de unge er det bedste man kan gøre, som ven til en person med en psykisk sygdom, at beholde fokus på vennen som person og ikke sygdommen og at spørge, hvis man er i tvivl. Venner er en vigtig del af de fleste unges liv. Man deler mange følelser, tanker og oplevelser. Men unge, der har en psykisk sygdom, kan ofte have svært ved at fortælle vennerne om deres psykiske sygdom. Ifølge en ny rundspørge blandt unge mellem 15 og 25 år, der har eller har haft en psykisk sygdom, foretaget for EN AF OS-kampagnen, svarer seks ud af ti af de unge, at de er nervøse for vennernes reaktioner, og fire ud af ti er bange for, at vennerne vender dem ryggen, hvis de fortæller, at de har psykisk sygdom. Nervøsiteten viser sig dog i langt de fleste tilfælde at være ubegrundet. Mere end seks ud af ti af de unge, der har fortalt deres venner om deres psykiske sygdom, oplever nemlig, at deres venner var støttende, og næsten fem ud af ti svarer, at vennerne var glade for åbenheden, og at åbenheden hos halvdelen af de unge resulterede i tættere venskaber. På spørgsmålet om hvordan de unge selv havde det, efter de havde talt med deres ven, svarer otte ud af ti, at de følte det som en lettelse at fortælle, hvordan de har det. Lena Møller er kommunikationskoordinator i EN AF OS-kampagnen med ansvar for træning af kampagnens ungeambassadører, og hun er glad for undersøgelsens resultater: Undersøgelsens resultater understøtter i høj grad det, jeg oplever i mit arbejde med unge, der har eller har haft en psykisk sygdom. Nemlig at de unge er nervøse for at åbne sig for vennerne, og at de frygter, at de vil kunne miste deres venner. Men når de først tager modet til sig, oplever de ofte, at en stor byrde bliver lettet fra deres skuldre. Jeg ser også, at hvis man som venner er sammen om det her, så bliver venskabet ofte stærkere og tættere. Derfor er jeg glad for, at så mange unge i undersøgelsen siger, at nervøsiteten for at åbne sig i langt de fleste tilfældet var ubegrundet. Det er nemlig vigtigt for unge, der har en psykisk sygdom, at tale med deres venner, siger Lena Møller. I undersøgelsen er de unge blevet spurgt om, hvordan de helst ønsker, at deres venner reagerer, og her svarer over halvdelen af de unge, at det er vigtigt, at man som ven ikke ændrer adfærd Mere end seks ud af ti af de unge i undersøgelsen svarer også, at deres bedste råd til venner er ikke at se anerledes på den unge. Derudover svarer syv ud af ti, at det som ven er vigtigt at spørge ind til den unge, der har en psykisk sygdom. Det er Lasse Rosenkjær Andersen i SIND Ungdom enig i: Mit råd til vennerne er, at de skal fokusere på vennen som person og ikke sygdommen. Alt skal ikke handle om sygdom, for på trods af en psykisk sygdom, vil den unge stadig gerne leve som andre unge med fester, kærester og shopping. Hvis man som ven er usikker på noget, er det bedre at spørge en gang for meget end 1
2 ikke at sige noget. Det er nemlig kun på den måde, man får aflivet myterne omkring psykisk sygdom. Som ven til en ung, der har en psykisk sygdom, skal man huske på, at man er ven og ikke psykolog, og derfor er mit overordnede råd ret simpelt: Spørg, hvis du er i tvivl!, siger Lasse Rosenkjær Andersen. De unge i undersøgelsen er også blevet spurgt, om de gerne vil have, at en ven fortalte dem, hvis han eller hun havde psykiske problemer. Det svarer 95 procent ja til. Siden efteråret 2012 har EN AF OS-kampagnen sat fokus på unge. Tredje del af denne indsats starter i uge Her vil kampagnen sætte fokus på forholdet mellem unge, der har en psykisk sygdom, og deres forældre. EN AF OS-kampagnen vil frem til 2015 sætte fokus på afstimatiseringen af psykisk sygdom. Kampagnen er iværksat af en række partnere, der omfatter Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, KL, Socialministeriet, PsykiatriFonden, Det Sociale Netværk af 2009 og TrygFonden. Kontaktinfo: Johanne Bratbo, projektleder for EN AF OS-kampagnen, tlf og mobil eller mail: jb@en-af-os.dk Lena Møller, kommunikationskoordinator EN AF OS, tlf eller mail: lena@lmcom.dk Lasse Rosenkjær Andersen, projektleder i SIND Ungdom, tlf eller mail: lasse@sindungdom.dk Fakta om unge og psykisk sygdom Ifølge en rapport fra Center for Ungdomsforskning (2010) er det knap 8 procent af de unge mellem 15 og 24 år, der har eller har haft en psykisk sygdom. Siden efteråret 2012 har EN AF OS-kampagnen sat fokus på unge. Tredje del af denne indsats starter i uge Unge mellem år står på tærsklen til at påbegynde uddannelse, starte i job og etablere en selvstændig tilværelse. Samtidig er ungdommen erfaringsmæssigt en sårbar periode, hvor alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni bryder ud. Det betyder også, at unge i særlig grad kan blive belastet af fordomme, tabuer og diskrimination knyttet til psykiske lidelser. Det kan resultere i både selvstigmatisering, forsinket behandlingsmæssig indsats og sociale problemer. En del unge vælger at selvmedicinere sig via brug af alkohol og euforisende stoffer som omvendt også kan være direkte udløsende i forhold til psykiske sammenbrud. Derfor er åbenhed og viden vigtig, og derfor er unge et vigtigt område for EN AF OS-kampagnen. 2
3 Tabel fra rapporten Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal af Center for Ungdomsforskning: Tabel 7: Andel af unge som har eller har haft følgende handikap eller alvorlige sygdomme. Kønsfordelt. Unge mænd Unge kvinder Alle unge Har fysisk handikap 5,1% 5,6% 5,4% Har psykisk handikap 2,4% 2,8% 2,6% Har kronisk sygdom * 6,0% * 8,0% 7,0% Har/har haft livstruende sygdom 3,9% 2,9% 3,4% Har/har haft psykisk sygdom *** 5,0% *** 10,9% 7,9% Ingen af de 5 handikap/sygdomme 81,3% 75,6% 78,5% Mindst 1 af de 5 handikap/sygdomme 18,7% 24,4% 21,5% Chi square test: * p <0,05 *** p <0,001 Tabellen er en del af resultaterne af en stor undersøgelse af trivsel og mistrivsel blandt unge mellem 15 og 24 år. Rapporten belyser både de unges egne vurderinger af, om de trives med sig selv og deres liv, og den trivsel og mistrivsel, der kan spores i deres adfærd og orienteringer i hverdagslivet. Rapporten bygger på telefoninterviews med knap unge. Link til rapport: (Find tabellen i kapitel 3 side 38.) 3
4 Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvordan havde du det inden, du fortalte din ven om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Jeg var nervøs for, hvordan de ville reagere 63,1% 251 Jeg var bange for at miste dem som venner 40,5% 161 Jeg var lettet over at skulle fortælle det 26,4% 105 Jeg havde det fint 12,6% 50 Ved ikke 4,5% 18 Andet 9,0% Undlod at svare 126 4
5 Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvad har det betydet for dine venskaber, at du har fortalt om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Et tættere forhold 50,9% 193 Et dårligere forhold 23,7% 90 Ingen forandring 32,5% 123 Ved ikke 5,5% 21 Andet 13,2% 50 Antal personer 379 Undlod at svare 145 5
6 Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvordan reagerede din ven, da du fortalte om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Han/hun blev glad for min åbenhed 45,1% 174 Han/hun blev bevæget 21,8% 84 Han/hun blev usikker og utilpas ved situationen 25,6% 99 Der blev pinlig tavshed 9,6% 37 Han/hun forsøgte at komme hurtigt væk fra emnet Han/hun fortalte om egne erfaringer og oplevelser 8,8% 34 33,7% 130 Han/hun støttede mig 63,5% 245 Han/hun fortalte, at han/hun godt vidste det 26,4% 102 Han/hun anbefalede, at jeg skaffede professionel hjælp Han/hun tilbød at hjælpe mig med at skaffe professionel hjælp 25,1% 97 8,8% 34 Ved ikke 4,1% 16 Andre 9,3% 36 Antal personer 386 Undlod at svare 138 6
7 Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvordan havde du det efter, at have fortalt din ven om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Det gjorde mig glad 22,3% 85 Det var en lettelse 70,9% 271 Det gjorde mig ked af det Det gjorde mig flov 21,2% 81 33,0% 126 Jeg fortrød det 14,9% 57 Ved ikke 5,2% 20 Andet 6,3% 24 Antal personer 382 Undlod at svare 142 7
8 Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvem af dine venner er det nemmest at tale med om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Mine barndomsvenner 34,1% 128 Mine venner fra skolen/studiet 42,1% 158 Mine venner fra min fritidsinteresse (sport osv.) 11,5% 43 Mine venner fra internettet 19,2% 72 Mine venner, der selv kender til det at have psykiske problemer 68,8% 258 Mine venner fra job 6,7% 25 Ved ikke 2,7% 10 Andre 10,9% 41 Antal personer 375 Undlod at svare 149 8
9 Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvad er dit bedste råd til venner til unge med en psykisk sygdom? (Vælg max tre svar) At være lyttende 68,6% 266 At opføre sig, som man altid har gjort 53,1% 206 Ikke at se anderledes på den unge 61,3% 238 At tilbyde at hjælpe med at skaffe professionel hjælp 18,0% 70 At sætte sig ind i sygdommens symptomer 39,9% 155 At fortælle andre venner, at den unge lider af en psykisk sygdom At undlade at fortælle andre venner, at den unge lider af en psykisk sygdom At vente på, at den unge selv tager initiativ til at tale om sygdommen Selv at opsøge og tage initiativ til at tale med den unge, når de fornemmer, at der er et behov At holde fast og bevare håbet om, at den unge kan komme sig 1,8% 7 21,6% 84 19,3% 75 42,8% ,9% 213 Ved ikke 0,3% 1 Andet 4,9% 19 Antal personer 388 Undlod at svare 136 9
10 Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Vil du gerne have at en ven fortalte dig det, hvis han/hun havde en psykisk sygdom? Ja 95,2% 374 Nej 1,3% 5 Ved ikke 3,6% 14 Antal personer 393 Undlod at svare
Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom
Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom Flertallet af unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, oplever, at den rette behandling er afgørende for, at de kan få det bedre. Mere end otte
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling
UNGEUNDERSØGELSE Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres familie OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereMedierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom
Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Mere end ni ud af ti personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, mener, at mediernes måde at omtale psykisk sygdom på er medvirkende
Læs mereUNGE-UNDERSØGELSE. Om unge og åbenhed om psykisk sygdom
UNGE-UNDERSØGELSE Om unge og åbenhed om psykisk sygdom OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom. Alle respondenter har indledningsvis
Læs mereÅbenhed om psykisk sygdom
Åbenhed om psykisk sygdom Om hvorfor det kan være svært at tale om psykisk sygdom. OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om, hvad det er, der gør, at det kan være svært at tale om psykisk sygdom.
Læs mereMedieundersøgelse. Om mediedækning og psykisk sygdom.
Medieundersøgelse Om mediedækning og psykisk sygdom. OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvordan personer med en psykisk sygdom opfatter mediedækningen af emnet psykisk sygdom. Alle respondenter
Læs mereSådan er du der bedst for psykisk syge i julen
Pressemeddelelse, den 13. december Sådan er du der bedst for psykisk syge i julen Julen kan være en svær tid at komme igennem, hvis man lider af en psykisk sygdom. Gensyn med familie, de mørke december-dage
Læs merePsykisk sygdom og juletiden
Psykisk sygdom og juletiden OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilket forhold, folk, der har eller har haft en psykisk sygdom, har til juletiden. Alle respondenter i undersøgelsen har eller
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereBILAG 6: HANDLEPLAN FOR UNGEOMRÅDET
Handleplan for unge Baggrund og motivering Unge mellem 15-25 år er en vigtig målgruppe, fordi de står på tærsklen til at påbegynde uddannelse, starte i job og etablere en selvstændig tilværelse. Samtidig
Læs mereHver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt
Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Selvom de fleste af os godt ved, at det ikke kan lade sig gøre, så er hver fjerde dansker usikker på, om man kan blive smittet med hiv gennem tårer eller ved at
Læs mereBryd ud af ensomheden
Bryd ud af ensomheden - Hvordan gør man? PsykInfo Kolding AFTENENS ORDEN Rummelige rammer Ensomhed som tabu (dialog) Ensomhedens forskellige sværhedsgrader Hvad er ensomhed? (dialog) Hvorfor kan det være
Læs merePortræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereWorkshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet
Workshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet Psykisk sårbare som målgruppe - Åbenhed betaler sig Oplægsholdere Johanne Bratbo,
Læs merePsykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.
20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereDANSKERNES VIDEN OM DEMENS
DANSKERNES VIDEN OM DEMENS Befolkningsundersøgelse udført af YouGov for Alzheimerforeningen blandt et repræsentativt udsnit af danskerne (2019) INDHOLD 3 4 5 Baggrund for undersøgelsen Metode Hovedresultater
Læs mereNordisk Psykiatritopmøde
Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 4: Kampagner - metoder for interventioner, erfaring og effekt Oplæg: Om effekten av att våga prata om psykisk ohälsa Hjärnkoll, oplægsholder er Madelene
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereNår ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?
Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBrugeren som samarbejdspartner
Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereLandsindsatsen EN AF OS
Bydelskonference den 11-03-2017 i Greve Nord, Greve kommune Landsindsatsen EN AF OS Psykisk sygdom smitter ikke, det gør tabu Projektmedarbejder Lars Toft og Ambassadør Gitte Nyberg Disposition Vigtig
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 25. april 2017 hos Psykiatrifonden Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS EN
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 1.224 Sprunget over: 0 Ja. Nej. Ja. Nej. 98,45% 1.205 0,74% 9 0,82% 10 I alt 1.224 1 / 13 Q2 Hvad er dit køn? Besvaret: 1.224 Sprunget over: 0
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereFor og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom
For og imod åbenhed Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom. Alle respondenter har indledningsvis
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereTAK FOR DIN DELTAGELSE!
TAK FOR DIN DELTAGELSE! - BESVARELSE AF SPØRGESKEMA Om projektet: Din kommune er i øjeblikket med i et projekt for Sundhedsstyrelsen, som handler om at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre mennesker,
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereMonitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017
Center for Interventionsforskning Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats Arbejdet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker siden 2013 og anbefalinger til borgere med kronisk sygdom Ida Nielsen
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 26. april 2017 Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereNordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport
Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereNår én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien
Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien
Læs mereMænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Program 2018 Hvorfor mænds sundhed i hverdagslivet og politik? v/ Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed Peer to peer Mænd i København med fokus
Læs mereToilet- rapporten 2016
Toiletrapporten 2016 En rapport om håndhygiejne, toiletter og restaurantbesøg Vores hænder er konstant i kontakt med bakteriefyldte genstande rundt omkring os. Ikke mindst på toilettet. Derfor er en af
Læs mereLederes holdning til og brug af sociale medier.
SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale
Læs mereEFTERFØDSELSREAKTIONER
FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne
Læs mereMand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd
Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereFLERE MÆND PÅ BANEN!
FLERE MÆND PÅ BANEN! MAND DIG OP! DET ER VIGTIGT AT NÅ DE SVÆRE MÆND. V/MIE MØLLER NIELSEN, SEKRETARIATSLEDER HVAD ER FORUM FOR MÆNDS SUNDHED? Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab, hvor alle med interesse
Læs mereStigma og Psykisk lidelse
Oplæg gå-hjem-møde 2/11 2010 Stigma og Psykisk lidelse - Den kvalitative undersøgelse Charlotte Jacobsen og Helle Max Martin (DSI) Dias 1 Formål At belyse hvornår og hvordan stigmatisering opleves og udspiller
Læs mereSAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland
SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereUndersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320
Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Mand 21,3% 68 Kvinde 78,8% 252 answered question 320 skipped question 0 2. Hvilket år er du født? 318 answered question 318 skipped
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereEN AF OS en landsindsats for alle
Temadag: Biblioteket og sundhed Gentofte Centralbibliotek den 20. maj 2016 Kaffesalonen et koncept fra EN AF OS til bibliotekerne Oplæg ved projektkoordinator Anja Kare Vedelsby EN AF OS en landsindsats
Læs mereBilag 1 - Aktivitetsbarometret
Bilag 1 - Aktivitetsbarometret Bilag 2: Vejledning til observatører i brug af Aktivitetsbarometret Bilag 4 - Supplerende vejledning til kodning af patientdeltagelse Patienten stiller spørgsmål om sin
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere