Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004"

Transkript

1

2 Titelblad HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Makroøkonomi Projektets tidsramme: Projektets titel: Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Bent Dalum Gruppens medlemmer: Jakob Skipper Nielsen Thomas Mølgaard Lars Lundgaard Nielsen Steen Hedegaard Larsen Troels Hedegaard Dissing

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMSTILLING REDEGØRELSE FOR PROBLEMSTILLING METODE PROJEKTDESIGN Beskrivelse af projektdesign AFGRÆNSNING TEORIAFSNIT PHILLIPS-KURVEN NATURLIG ARBEJDSLØSHED Generelt om naturlig arbejdsløshed Usikkerheder SAMMENFATNING ANALYSE INDLEDNING SAMMENFATNING ERNE ØKONOMISK FREMGANG Om 1960 erne Phillips-kurve Sammenfatning ERNE KRISENS ÅRTI Historisk overblik Den økonomiske nedgang Arbejdsløsheden i 1970 erne Phillips-kurven Sammenfatning ERNE ØKONOMISK OPSTRAMNING Danmark i 1980 erne Opstramning Phillips-kurven Sammenfatning ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE INDGREB Fremmedarbejdere inviteres til Danmark Efterløn Orlovsordningen i Efterlønsændring Sammenfatning KONKLUSION NATURLIG ARBEJDSLØSHED FAKTISK ARBEJDSLØSHED AFRUNDING APPENDIKS 1 BEGREBER OG DEFINITIONER NY ØKONOMI ARBEJDSMARKEDSPOLITIK ARBEJDSLØSHED INFLATION LITTERATURLISTE... 27

4 1 Indledning Denne rapport omhandler den faktiske og naturlige arbejdsløshed i Danmark. Første halvdel af rapporten vil omfatte en teoretisk gennemgang af begreberne og dets nærliggende elementer. Sidste halvdel vil være en analyse af fænomenet i Danmark, hvor vi også ser på de makroøkonomiske indvirkninger og større arbejdsmarkedspolitiske tiltag, samt hvad disse tiltag har medført. 2 Problemstilling Inden for temarammen har vi valgt følgende problemformulering: Hvordan har forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed udviklet sig i Danmark, og hvorfor? Sidst i projektet findes en begrebs- og definitionsliste, men vi vil her kort redegøre for vores problemstilling: Vi definerer naturlig arbejdsløshed som værende det arbejdsløshedsniveau, hvorved prisniveauet er lig med det forventede prisniveau 1. Dette må nødvendigvis nærmere specificeres, og dette kan gøres på flere måder, men det vil vi vende tilbage til i rapporten. Dansk økonomi omfatter bl.a. vækst, inflation og rente. 2.1 Redegørelse for problemstilling Da Phillips-kurven i 1958 blev lanceret blev den hurtigt fulgt op af Solow og Samuelson med tal fra USA. I den oprindelige Phillips-kurve blev tal fra Storbritannien fremstillet, og den viste en tydelig hyperbel-formet sammenhæng mellem på den ene side inflation og på den anden side arbejdsløshed. Den var simpelt konstrueret ved hjælp af historiske data, og sammenhængen viste en mulighed for at handle mellem inflation og arbejdsløshed. Således skulle muligheden for fx at sænke arbejdsløsheden, ved at lade inflationen stige være en realitet, og at få arbejdsløshedsprocenten på 1-2% skulle være en realistisk mulighed, hvis man kunne acceptere den medfølgende høje inflation 2. Men to økonomer ved navn Friedmann og Phelps, modsatte sig denne direkte sammenhæng og uafhængigt af hinanden argumenterede for et givet arbejdsløshedsniveau, hvorved der ikke ville være stigende inflation, kaldet den naturlige arbejdsløshed. De argumenterede også for, at muligheden for at lave handler mellem inflation og arbejdsløshed ikke var realistisk, og det skulle vise sig at være rigtigt 3. Begrebet naturlig arbejdsløshed kan benyttes som et makroøkonomisk redskab, idet det kan give et indblik i, hvorvidt økonomien er ved at overophede og om der vil komme pres på lønnen, hvis man fx ønsker at føre ekspansiv finanspolitik. Dette kræver naturligvis, at man sammenholder den naturlige- og faktiske arbejdsløshed. Dette redskab kan med andre ord vise, om arbejdsudbuddet er passende i forhold til en inflationsstigning, hvilket vil have indflydelse på hvilke politiske indgreb, der 1 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s

5 vil være fordelagtige på forskellige tidspunkter. Inden man foretager et indgreb skal man naturligvis også undersøge inflation, rente, kurs osv. for at kunne gøre det der, teoretisk set, har den virkning, man ønsker. 3 Metode Med dette projekt vil vi se på, hvordan den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed har udviklet sig i udvalgte perioder, sammen med rente, inflation og vækst. Det skulle gerne sætte os i stand til at udtale os om, hvad der påvirker de forskellige faktorer, for på den måde at kunne sige, hvilken indflydelse begreberne har på dansk økonomi. Den måde vi har tænkt os at arbejde med projektet på, er at gå fra teori til praksis. På den måde får vi et forklarende projekt, som leder til en konklusion, hvor vi ser på, hvordan teorierne anvendes i praksis. Dette kaldes også deduktiv metode. Vi vil endvidere forsøge at forholde os objektivt og ikke fremhæve/favorisere én teori frem for en anden. 3.1 Projektdesign Figur 1: Designfigur Indledning Problemstilling Metode Teori Phillips-kurven Naturlig arbejdsløshed Analyse 1960'erne 1970'erne 1980'erne Arbejdsmarkedspolitiske indgreb Sammenfatning Konklusion Appendiks Beskrivelse af projektdesign Ovenstående designfigur viser, hvordan vi har valgt at opbygge vores projekt. Indtil nu har vi beskæftiget os med den indledende del, hvor vi bl.a. har redegjort for vores problemstilling og indledt til emnet generelt. Efter dette afsnit vil vi i et teoriafsnit beskrive 2 teorier, nemlig Phillips-kurven og natural rate of unemployment (naturlig arbejdsløshed), der er relevante i forhold til vores pro- 2

6 blemstilling. Disse skal skabe baggrund for at kunne fortsætte med vores analyse, hvor vi analyserer grafer for at se sammenhængen mellem de forskellige dele. Analysen er delt op i 4 dele: 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne. Til sidst er et afsnit om arbejdsmarkeds politiske indgreb, for at se hvordan disse har påvirket udviklingen. I de enkelte perioder undersøger vi interessante aspekter i forhold til vores problemformulering. Når analyserne er foretaget, er vi i stand til at samle op på rapporten i vores konklusion, som gerne skulle svare på vores problemformulering. 3.2 Afgrænsning Vi afgrænser os til at beskæftige os med Danmark i perioden 1966 til 1990 erne. Det har vi valgt at gøre fordi, der i denne periode er nogle år hvor der er en bemærkelsesværdig udvikling. Det være sig op og nedgange i økonomien, samt regulære (hyperbelformede) Phillips-kurver og irregulære (ikke-hyperbelformede) Phillips-kurver. Helt præcis ser vi på perioderne , og 1982 til starten af 1990 erne, samt sidste halvdel af 1990 erne, med henblik på arbejdspolitiske indgreb. Vi ser på begrebet naturlig arbejdsløshed, som sammen med den faktiske arbejdsløshed danner grundlaget for projektet. Derudover afgrænser vi os til kun at beskæftige os med vækst i BNP, inflation, arbejdsløshed og rente. Desuden har vi valgt kun at beskæftige os med større arbejdsmarkedspolitiske indgreb fra 1960 erne og frem til slutningen af 1990 erne, idet vi herigennem ønsker at opnå en bredere indsigt i deres betydning for den økonomiske udvikling. 4 Teoriafsnit Vi vil i dette teoriafsnit redegøre for de væsentligste teorier indenfor arbejdsløshed, som vil danne baggrund for vores analyse. Arbejdsløsheden påvirkes af forskellige makroøkonomiske faktorer, hvilket fremgår af nedenstående figur. 3

7 Figur 2: Keynes-modellen over de økonomiske sammenhænge Kilde: Det ses på figuren, at der er sammenhæng mellem de forskellige økonomiske genstandsområder. Beskæftigelsen påvirkes af den økonomiske vækst og af renten, som er påvirket af efterspørgslen. Beskæftigelsen påvirker lønnen, som i Danmark også påvirkes af Arbejdsmarkedets parter, hvilket påvirker konkurrenceevnen, der så igen påvirker efterspørgslen. Til figuren bør der tilføjes inflation, som gensidigt påvirkes af udviklingen i BNP, renten, beskæftigelsen og lønnen. Forholdet mellem arbejdsløshed og inflation er fremkommet gennem Phillips-kurven. Ovenstående skal ses som en introduktion til teoriafsnittet, og vi vil nu redegøre for Phillips-kurven og den naturlige arbejdsløshed, som er de primære teorier i vores rapport. 4.1 Phillips-kurven Phillips-kurven stammer fra 1958 og er udviklet af en engelsk økonom ved navn A. W. Phillips. Kurven viser i sin enkelthed sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Ud fra den makroøkonomiske synsvinkel kan man vælge, hvilken grad af arbejdsløshed og inflation man i samfundet ønsker, da disse ud fra Phillips-kurven påvirker hinanden 4. A. W. Phillips ville undersøge, hvilke faktorer som havde påvirket pengelønsomheden i Storbritannien fra , dermed fandt han ud af, at arbejdsløshedsprocenten var en vigtig faktor, og derfor Phillips-kurven. Teorien gik i sin enkelthed ud på, at jo større pres der var på arbejdsmarke- 4 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002 (opslag: Phillips-kurven) 4

8 det, og dermed mindre arbejdsløshed, desto nemmere var det for arbejdstageren at kræve lønforhøjelse, hvilket medfører højere inflation 5. Figur 3 Teoretisk Phillips-kurve Kilde: Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s. 82 På figuren ses det, at jo lavere arbejdsløshed (u) desto højere inflation ( P/P). På kurven er der pile begge veje, hvilket betyder, at kurven bevæger sig i begge retninger. Fx lav arbejdsløshed og høj inflation vil på kort sigt medføre høje renter, fordi den høje inflation skal dæmpes. Pga. den højere rente vælger borgere og virksomheder at låne mindre og sætte mere til side til opsparing, hvilket medfører lavere vækst, og mere skepsis til fremtiden, hvilket igen får arbejdsløsheden til at stige. Dermed bevæger man sig hele tiden hen mod en vis ligevægtstilstand. Kurven vil aldrig krydse den lodrette akse, da der altid vil være en form for arbejdsløshed, heriblandt friktionsarbejdsløshed 6. Til gengæld krydser kurven den vandrette akse hvilket betyder, at hvis der er meget stor arbejdsløshed i samfundet, vil det medføre deflation. Ovenstående figur viser sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed indtil 1970 erne, hvorefter den ændrede karakter pga. der var stagflation 7. Herefter var den oprindelige Phillips-kurve ikke længere tilstrækkelig, og den blev derfor modificeret til at indeholde inflationsforventninger. 5 Jespersen, Jesper, Introduktion til Makroøkonomisk teori, 1. udg., Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2000, s Se begreber og definitioner 7 Se begreber og definitioner 5

9 Figur 4 Teoretisk Phillips-kurve med inflationsforventninger Kilde: Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s. 115 Phillips-kurven med inflationsforventninger er anderledes end den oprindelige Phillips-kurve derved, at kurven bliver løftet opad. Dette skyldes, at ved en inflationsforventning på 0 (punkt A) kan en regering vælge en økonomisk indsprøjtning, bl.a. gennem pengepolitik eller finanspolitik, hvilket får ligevægtstilstanden til at bevæge sig fra A til C, altså flere kommer i arbejde og dermed vil inflationen stige. Det får forventningerne til næste års inflation til at stige yderligere, da der ved lønforhandlinger ses på det foregående års inflationsniveau, hvorefter lønniveauet fastsættes efter dette. Dermed bliver kurven skubbet fra C til C og igen til C. Inflationsniveauet har nu nået et så højt stade, at tilliden til økonomien bliver svækket og kurven vil bevæge sig fra C til A. Den oprindelige Phillips-kurve er den nederst liggende kurven og den inflationsforventningsrelaterede Phillipskurve betegnes ved de to øverste kurver. Der er altså her tale om høj arbejdsløshed samtidigt med høj inflation. Efter at kurven som tidligere nævnt bevæger sig fra C til A, vil den på grund af den svækkede økonomiske tillid bevæge sig yderligere mod højre til B. Inflationen i dette punkt vil være lav og arbejdsløsheden høj, hvilket vil medføre, at ligevægtspunktet går fra B til B, eller kun til B afhængigt af omstændighederne. Ved punktet B er der deflation og kurven vil igen bevæge sig til punktet A, som er en ligevægtstilstand, den naturlige arbejdsløshed u* Naturlig arbejdsløshed Den naturlige arbejdsløshed er et begreb, der er indført af monetaristerne Friedman og Phelps 9, og kom til på baggrund af en kritik af Phillips-kurven. Før denne kritik, som Friedman og Phelps lancerede, var der ikke noget man kunne kalde den naturlige arbejdsløshed. Kritikken tager sit udgangspunkt i, at hvis Phillips-kurven skal hænge sammen forudsætter det, at lønfastsætterne konsekvent undervurderer inflationsniveauet fra år til år, og dette virker ikke sandsynligt. Den naturlige 8 Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s

10 arbejdsløshed defineres ved, at det er det arbejdsløshedsniveau, hvor det aktuelle prisniveau er lig det forventede 10. Der findes 2 måder, hvormed man kan anskue den naturlige arbejdsløshed. Fælles for dem begge er, at de tager udgangspunkt i Phillips-kurven. NAIRU, ( Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment ). Ved denne arbejder man med den generelle inflation. Der arbejdes med at udregne hvad arbejdsløsheden skal være hvis man ønsker et stabilt inflationsniveau, og dette kan gøres både ved statistik og ved teoretiske beregninger 11. I Danmark anvendes NAIRU blandt andet af Finansministeriet til udregning af den naturlige arbejdsløshed 12. Idet det er et begreb, som benyttes af det officielle Danmark, er det også det, vi har valgt at bruge i denne rapport, grundet afgrænsningen til kun at beskæftige os med Danmark. NAWRU,( Non Accelerating Wage Rate of Unemployment ). I denne model er det kun løninflation der indgår 13, hvilket betyder, at man ser bort fra den inflation, der kan opstå som følge af en stigning i priserne (prisinflation). Her beskæftiger man sig kun med inflation i lønnen, hvilket både kan være en styrke og en svaghed, da man ikke helt kan afskrive den effekt en prisinflation kan have, men samtidigt udelukker man også denne som fejlkilde. Denne model er opbygget af OECD, og bliver primært brugt af denne organisation Generelt om naturlig arbejdsløshed Den naturlige arbejdsløshed er en ligevægtstilstand på arbejdsmarkedet. Denne ligevægt gør, at der ikke opstår pres på løndannelsen, da de der efterspørger arbejdskraft kan få den mængde, de har brug for. Da der ikke er noget voldsomt ekstra pres på lønningerne, opstår der ikke accelererende inflation 15. Derfor kan man godt kalde den naturlige arbejdsløshed for den reciprokke naturlige beskæftigelse, da det er svært at presse den faktiske arbejdsløshed under den naturlige 16. Det er dog vigtigt at bemærke, at det godt kan lade sig gøre at presse den faktiske arbejdsløshed under den naturlige arbejdsløshed på kort sigt, men på mellemlangt sigt falder den tilbage til det naturlige niveau. At ændre den faktiske arbejdsløshed til at være under den naturlige arbejdsløshed, kan kræve en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik, og en aktiv indsats fra regeringens side for at presse så mange som muligt ud i arbejde. Niveauet for den naturlige arbejdsløshed påvirkes af mange faktorer, som kan være meget forskellige fra land til land. Der er også stor forskel på niveauet af den naturlige arbejdsløshed mellem lande, og den svinger også over tid. Noget der kan have indflydelse på udviklingen i den naturlige ar- 10 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Westaway, Peter, What determines the natural rete of unemployment? And what does not?, s Finansministeriet, Finansredegørelsen 2004, 2.2. Appendiks: Beregning af strukturel ledighed 13 Andersen, Allan Bødskov, " Cyklisk korrigerede offentlige budgetbalancer, Nationalbanken, 3. kvt Andersen, Allan Bødskov, " Cyklisk korrigerede offentlige budgetbalancer, Nationalbanken, 3. kvt Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/bent Dalum 7

11 bejdsløshed, er arbejdsmarkeds tiltag som fx en ændring i dagpengereglerne, eller en ændring der kan være med til at gøre arbejdsmarkedet mere smidigt. Det kunne fx være, at det bliver nemmere at fyre en person, hvilket ville kunne nedsætte den naturlige arbejdsløshed kraftigt 17. Noget der kan være med til at holde inflationen nede, selvom den faktiske ledighed ligger under den naturlige arbejdsløshed, er en kraftig stigning i produktiviteten Usikkerheder Der er en vis usikkerhed forbundet med at fastsætte den naturlige arbejdsløshed, da der er så mange faktorer, der spiller ind 19. Det præcise arbejdsløshedstal er svært at opgøre. En høj ledighed er ikke nødvendigvis ensbetydende med en høj naturlig arbejdsløshed. Arbejdsløsheden vil som regel ligge lige over den naturlige arbejdsløshed, for hvis den kommer under vil det føre til accelererende inflation 20. For Danmarks vedkommende kan man se af figur 5, at det ikke er gennemgående. Dette hænger sammen med, at den naturlige arbejdsløshed bliver fastslået på baggrund af mange skøn, og disses skøn bidrager betydeligt til usikkerhedselementet. Konkluderende kan man sige, at den naturlige arbejdsløshed er en arbitrær indikator, som er forbundet med en række betydelige usikkerheder. 4.3 Sammenfatning Figur 2 i starten af dette teoriafsnit viser de økonomiske sammenhænge. Konjunkturerne påvirker sammen med efterspørgslen og renten beskæftigelsen, som påvirker lønnen, konkurrenceevnen og dermed nettoeksporten, som igen påvirker efterspørgslen. Det er en økonomisk spiral, hvor inflationen påvirker denne spiral. Vi har i dette teoriafsnit redegjort for den naturlige arbejdsløshed, som kan sættes i sammenhæng med Phillips-kurven, hvilket vi vil se nærmere på i analyseafsnittet. 5 Analyse I denne del af rapporten vil vi analysere, hvordan forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed har udviklet sig i Danmark. Vi har i teoriafsnittet redegjort for nogle makroøkonomiske teorier, som vi vil inddrage. Først vil vi indlede med grundlæggende grafer, som der løbende vil blive refereret til, hvorefter vi går i dybden med nogle udvalgte perioder, hvor udviklingen i den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed har været særligt interessante. Afslutningsvist vil vi i analysen se på større arbejdsmarkedspolitiske indgreb, som har haft indflydelse på den faktiske og naturlige arbejdsløshed. 5.1 Indledning De grafer vi beskriver her er relevante for vores problemformulering, så vi i den egentlige analyse af perioderne kun skal koncentrere os om at analysere og se på sammenhænge mellem de forskellige figurer, og hvilken betydning disse sammenhænge har. 17 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/ Bent Dalum 19 Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/ Bent Dalum 20 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s

12 Figur 5: Faktisk og naturlig arbejdsløshed Kilde: Datastream og egne beregninger Ovenstående figur viser udviklingen i den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed i Danmark i perioden 1966 til 2004, 3. kvartal. Der er 4 forskellige perioder, der er interessante at se på. Sidst i 1960 erne ligger arbejdsløsheden under den naturlige arbejdsløshed. I 1970 erne er der oliekriser, og den faktiske arbejdsløshed stiger kraftigt fra 1973 til Disse kriser påvirker mange forskellige faktorer, men i denne graf er det bemærkelsesværdige at selv om 1. oliekrise skaber mange arbejdsløse, så er den med til at bringe den faktiske arbejdsløshed op på et niveau, hvor der opstår ligevægt med den naturlige arbejdsløshed. I perioden 1983 til 1987 er det lykkedes at sænke den faktiske arbejdsløshed betydeligt. Som grafen viser, falder den faktiske arbejdsløshed fra at være ca. 2,5% højere end den naturlige arbejdsløshed til at være 1% under, i midten af 1980 erne. I perioden 1993 til 2002 lykkedes det at sænke både den faktiske og naturlige arbejdsløshed. Den faktiske ligger fra 1995 til 2002 under den naturlige arbejdsløshed, denne udvikling var mulig grundet flere tiltag, som vi vil komme ind på senere i analysen. Generelt kan man for de to grafer sige, at den naturlige arbejdsløshed stort set er konstant stigende indtil, det omkring 1994 lykkedes at knække kurven. Dette kan skyldes mange forskellige faktorer. Man kan generelt sige, at det der er med til at bestemme den naturlige arbejdsløshed ikke blot er antallet af arbejdspladser, men også udbuddet af arbejdskraft. Dette påvirkes af, hvordan lønfastsæt- 9

13 telsen udvikler sig, arbejdsmarkedspolitiske tiltag og skatten 21. Den faktiske arbejdsløshed svinger mere op og ned, da den er mere konjunkturafhængig. Figur 6: Effektiv obligationsrente Kilde: ADAM Databank (PC-AXIS 2003), egne beregninger Ovenstående figur viser udviklingen i den effektive obligationsrente 22 fra 1966 til I perioden 1966 til 1974 har der været en stigning på 8 procentpoint, dog har den været kraftigst fra 1972 til Grunden hertil er den stigende inflation i kølvandet på de voldsomme olieprisstigninger. Renten faldt fra 1974 til 1976, hvorefter den steg igen til det højeste niveau i hele perioden, hvor renten i 1982 var helt oppe på 20,5%, herefter falder renten støt indtil i dag dog med små udfald, hvilket har bragt renten ned på det laveste niveau i hele perioden. Et rentefald betyder generelt, at folk låner flere penge, hvilket får privatforbruget til at stige og den gennemsnitlige opsparingskvotient til at falde. En rentestigning betyder dermed også modsat, at folk opsparer mere og forbruger mindre. Grunden til at vi har valgt at medtage den effektive obligationsrente er, at det er en lang rente, som viser noget om opsparingslysten/forbrugslysten i samfundet. Der er flere elementer, der påvirker renteniveauet: Tidsfaktoren, risikoen for mangel på likviditet, risiko for misligholdelse og infla- 21 Westaway, Peter, "What determines the Natural Rate of unemployment? And What does not?", s Effektive rente: Det afkast, der fremkommer når der tages hensyn til udtrækningschancen, kaldes den effektive rente (Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002, opslag: Obligationer) 10

14 tion 23. I dette projekt vil vi dog ofte referere til, at årsagen til en høj rente skyldes inflation, idet inflationsniveauet kan dæmpes ved en høj rente; altså en stram pengepolitik. Det er den faktor, der er vigtigst i dette projekt, da det omhandler arbejdsløshed. Nedenstående figur viser konjunkturudviklingen i Danmark Som det fremgår, har konjunkturerne været svingende gennem hele perioden, dog ser det ud til, at der de seneste årtier har været en udjævning, hvilket ses på det 5-års glidende gennemsnit. I perioden har den gennemsnitlige vækst været 2,5%, i nogle perioder er der meget store vækstrater, mens der i andre er deciderede fald i BNP. Figur 7: Årlig BNP + 5 års glidende gns. heraf., Danmark Kilde: ADAM Databank (Andersen, Torben M. m.fl. Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, figur 1.6) Det fremgår tydeligt af grafen, at 1960 erne har været en periode med god vækst. Hvis man ser på 5-års glidende gennemsnit ligger vækstraten for 1960 erne også på mellem 4% og 6%, hvilket betegnes som højkonjunktur. Fra 1973 til 1975 kom hvad der senere er blevet kaldt 1. oliekrise, og denne var med til at skabe et decideret fald i BNP, som gennem perioden havde en gennemsnitlige vækst på omkring 2%, hvilket er kendetegnet ved lavkonjunktur. I fik Danmark igen skabt gode vækstrater, men dette blev afløst af en lavkonjunktur fra 1987 til 1993, hvor bl.a. Kartoffelkuren skulle dæmpe økonomien, som var ved at blive overophedet. Danmarks økonomi viser tendenser til en begyndende lavkonjunktur allerede fra 1984, som følge af en stram økonomiske politik 24, og var derfor allerede før Kartoffelkuren på vej ind i en økonomisk afdæmpet periode. Økonomien fik dermed et ekstra skub i nedadgående retning, da Kartoffelkuren blev 23 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002, (opslag: Rente) 24 Nørgaard m.fl., International Økonomi, Trojka, 2001, s

15 indført i oktober , og resulterede i større arbejdsløshed og mindre produktion. Perioden 1993 til 2001 er præget af en meget kraftig vækst. Som beskrevet i teoriafsnittet viser Phillips-kurven sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Figur 8: Phillips-kurven, Danmark Kilde: ADAM Databank (Andersen, Torben M., m.fl., figur 1.14) I 1960 erne udviklede man økonomiske modeller (ADAM 26 og SMEC 27 ), med hvilke man forsøgte at styre økonomien. Man antog, at man kunne træffe et økonomisk-politisk valg mellem fx lav arbejdsløshed og derved høj inflation, eller lav inflation og høj arbejdsløshed. Men som ovenstående figur viser, har der i Danmark ikke været lange Phillips-kurver, men der er til gengæld flere korte Phillips-kurver. Her kan fx nævnes perioden fra , der viser, at der generelt ikke er nogen stabil sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation i Danmark. Dette gav anledning til at stille spørgsmålstegn ved Phillips-kurvens gyldighed, hvilket der også blev redegjort for i teoriafsnittet. Perioden giver sig også udslag i en interessant Phillips-kurve, hvilket vi også vil komme ind på senere Sammenfatning Vi har i denne indledning til selve analysen vist forskellige grafer, som generelt beskriver udviklingen i Danmarks økonomi de seneste ca. 40 år, især med henblik på arbejdsløsheden. Vi vil i de følgende afsnit referere til dette afsnit og graferne for at kunne analysere udviklingen i den faktiske arbejdsløshed og den naturlige arbejdsløshed. 25 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk, Aarhus Universitetsforlag, 2002, s Annual Danish Aggregate Model 27 Simulation Model of the Economic Council 12

16 erne økonomisk fremgang I 1960 erne var der højkonjunktur i store dele af den vestlige verden 28, heriblandt også i Danmark, hvilket fremgår af grafen for det årlige BNP i Danmark. Det ses endvidere på grafen for arbejdsløshed, at arbejdsløsheden var lav: Den var faktisk over flere år lavere end den naturlige arbejdsløshed, hvilket umiddelbart ville få inflationen til at stige. I dette afsnit tages der udgangspunkt i 1960 erne, idet der er et spændende forhold mellem vækst, arbejdsløshed og Phillips-kurven. Mere præcist er det perioden fra 1965 til 1973, også kaldet de glade tressere vi kigger nærmere på, altså frem til oliekrisernes begyndelse Om 1960 erne Der var økonomisk fremgang i de fleste vestlige lande i 1960 erne, hvilket skyldes flere forhold: De to verdenskrige var forbi, og genopbygningen af Europa satte gang i økonomien. USA lånte igennem Marshall-planen penge til Europa, hvilket gav europæiske lande penge til at genopbygge, og det resulterede i øget forbrug, hvilket satte gang i en økonomisk spiral. Industrialiseringen havde taget fat, og det resulterede i flere masseprodukter, som fx radioer, vaskemaskiner osv., der blev hvermandseje. Det høje forbrug holdt konjunkturerne oppe sammen med, at produktiviteten blev øget og den offentlige sektor udvidet kraftigt. Endvidere begyndte regeringerne i den vestlige verden i højere grad at benytte sig af aktiv økonomisk politik, hvor de gik ind og påvirkede konjunkturerne igennem forskellige politikker, heriblandt finanspolitik og pengepolitik, hvilket gjorde, at efterspørgslen passede til produktionen, altså en mere stabil økonomi end tidligere set 29. Figur 2 om den økonomiske vækst i Danmark underbygger denne påstand om den kraftige økonomiske vækst. Det ses for det 5 års glidende gennemsnit, at væksten fra ca til 1973 har ligget på et højere niveau end i de andre år. Hvis man ser på selve udviklingen i konjunkturen, har den faktisk i denne periode ligget på over 4% kun afbrudt i ca og 1966, hvorefter den i starten af 1970 erne falder til et lavere niveau. Den effektive obligationsrente ligger, ifølge figur 6, også på et lavere niveau fra år , hvorefter den begynder at stige. Den var dog stadig høj, idet den lå på omkring 10%, hvor den i 1990 erne har ligget på ca. 5-8%. Det viser, at der er et højt renteniveau, som nok var en del af en aktiv økonomisk politik, der skulle holde inflationen nede, idet der var et højt forbrugsniveau. Dermed ville forbrugerne investere i stedet for at forbruge og låne penge Phillips-kurve Arbejdsløsheden var i slutningen af 1960 erne på et lavt niveau. På figur 5 ses det, at den faktiske arbejdsløshed var på 1%, og den naturlige arbejdsløshed var på omkring en 2-3%. Der vil under 28 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Bryld, Carl-Johan og Haue, Harry Den nye verden , Systime, 1995, s

17 disse omstændigheder normalt være pres på arbejdsmarkedet 30 med stigende inflation til følge, hvilket også var tilfældet og fremgår af figuren om Phillips-kurven figur 8. Her ses det, at inflationen i år 1960 var på ca. 8% med en arbejdsløshedsprocent på 1. I 1970 var den på ca. 13% og en arbejdsløshedsprocent på ca. 1,5. I dette tilfælde gælder teorien om Phillips-kurven, at lav arbejdsløshed medfører højere inflation. I og med at der i et år er høj inflation, forventer dem, der skal forhandle løn også høj inflation næste år, hvilket får inflationen til at stige. Den høje inflation medfører også høj rente, hvor det på figur 6 også ses, at renten i år ligger på omkring 10%. Det er nødvendigt for at dæmpe forbruget og få inflationen til at falde igen. På Phillips-kurven kan man se korte Phillips-kurver fx fra år og år Det vil sige, at i disse år udvikler arbejdsløsheden og inflationen sig, som den ifølge Phillips teori vil gøre. Den lave arbejdsløshed skal ses i forhold til, at arbejdsstyrken i denne periode faktisk bliver forøget, idet der kommer flere kvinder på arbejdsmarkedet, og Danmark inviterer udlændinge til at arbejde i landet (fremmedarbejdere). Dette var nødvendigt for at få presset taget væk fra arbejdsmarkedet og dermed forsøge at dæmpe inflationsniveauet. Men som det ses ud fra figur 5 om den naturlige og faktiske arbejdsløshed, kunne der faktisk være kommet flere i arbejde uden stigende inflation til følge, idet den faktiske arbejdsløshed ligger under den naturlige arbejdsløshed Sammenfatning Figur 2 om økonomiske sammenhænge kan sammenfatte dette afsnit, da den viser, hvorledes ovenstående hænger sammen. Efterspørgslen i samfundet er stor i 1960 erne, og det gør, at der er stor vækst i BNP, og arbejdsløsheden er lav. Dette indøver indflydelse på renten, som må være høj, idet væksten, presset på arbejdsmarkedet og dermed inflationen er høj. Der var flere årsager til den høje vækst i 1960 erne: Eftervirkningerne fra Marshall-planen og efterkrigstidens opbygning, det større forbrugsniveau, som gør privatforbruget større, sammen med en offentlig sektor, som øges i disse år, og dermed øges også det offentlige forbrug. Samtidigt spiller staten en mere økonomisk aktiv rolle. De glade tressere kan generelt betegnes som en periode med økonomisk vækst ikke blot i Danmark men i hele den vestlige verden. Der var optimisme til fremtiden, og befolkningen troede det ville vare ved erne krisens årti Optimismen og den økonomiske fremgang blev afbrudt af en oliekrise i starten af 1970 erne, jf. figur 7, hvor væksten faldt fra 4% i 1973 til 2% i Samtidigt forblev inflationen på et højt niveau og arbejdsløsheden steg. Det er denne sammenhæng, vi i dette afsnit vil kigge nærmere på. 30 Med pres på arbejdsmarkedet menes mange personer i arbejde, og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. 31 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s

18 5.3.1 Historisk overblik I efteråret 1973 blev Israel angrebet af Syrien og Ægypten, som de arabiske lande støttede. De vestlige lande var på Israels side, hvilket gjorde, at de arabiske lande igennem OPEC hævede olieprisen og boykottede leverancer til den vestlige verden. På kort tid steg oliepriserne til en værdi 4 gange så stor som tidligere 32, hvilket satte en cyklus i gang i de vestlige lande. Disse var meget afhængige af olien, og det resulterede i så høje priser, at virksomheder gik konkurs. Danmark var meget følsom overfor disse prisstigninger, idet 90% af det danske energiforbrug var baseret på olie, og da vi importerede størstedelen af vores energiforbrug, var forskydningerne i de relative priser meget ugunstigt for Danmark Knaphed på olie gjorde at regeringen prompte indførte forskellige restriktioner på energiforbrugt. I 1973, hvor oliekrisen indtraf, var arbejdsløsheden under 1%. I 1976 var den på over 5%, hvilket fremgår af figur 5. Det var især lavkonjunkturerne op gennem 1970 erne, som forårsagende den kraftige stigning i arbejdsløsheden, som igen var forårsaget af de høje oliepriser. Dette viste sig at være et vedvarende problem, fordi arbejdsløsheden ikke hurtigt faldt igen til det kendte niveau fra 1960 erne (2 3%) 35. Produktivitetsudviklingen blev også nedsat i denne lavvækstperiode fra 1974 til På langt sigt er produktivitetsudviklingen den faktor, som fører til, at landets velstand øges, altså hvor effektivt man udnytter arbejdskraft, kapital og materialer 36. Den lave økonomiske vækst er ledsaget af færre investeringer, lavere udnyttelsesgrad af arbejdskraften og fyringer. Resultatet i 1970 erne, var under lavkonjunkturen, en ringe produktivitetsudvikling 37. Olie/energiprisstigningerne har negativ effekt på forbrugernes købekraft og forøger produktionsomkostningerne, som så påvirker priser på andre varer end energi. Altså høje energipriser svækker den indenlandske efterspørgsel 38 og eksporten, og så har vi den ovenstående produktivitetsnedgang. Kigger vi på væksten i BNP, er der 2 udslagsgivende perioder i 1970 erne og i starten af 1980 erne, hvor væksten bliver negativ disse to kaldes 1. og 2. oliekrise. Den negative vækst ligger lige efter kriserne omkring 1975 og Udover at arbejdsløsheden og væksten var lav og inflationen høj, så var renten også høj. Det ses på figur 6, at obligationsrenten i var på over 15%, hvilket efter de seneste års renteniveau må siges at være højt. Dette skyldes den høje inflation. 32 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002 (opslag: Oliekrise 1973) 33 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk, Aarhus Universitetsforlag, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Det økonomisk råd, Dansk Økonomi forår Forskning og økonomisk udvikling, kap 5., s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Det økonomisk råd, Dansk Økonomi efterår 2000 Konjunkturvurdering, kap. 1, s

19 5.3.2 Den økonomiske nedgang Arbejdsløsheden kan også skyldes mangel på efterspørgsel i økonomien (den keynesianske forklaring) 39. Men det kan også fremføres, at alt andet lige så kan produktivitetsudviklingen ikke forklare vedvarende lave produktivitetsvækst over de kommende årtier (1980 erne og 1990 erne). Olieprischokket i 1973 var vendepunktet for produktivitetsudviklingen, når man tager i betragtning, at genopbygningen af efterkrigstiden har bidraget til væksten, at vi bevægede os fra landbrugssamfund til industrisamfund og at der også har været kraftig vækst i samhandelen internationalt 40. Så det er nok ikke så ligetil at forklare produktivitetsnedgangen og dermed arbejdsløsheden, som for alvor satte ind fra 1975 efter den første oliekrise. Selvfølgelig underkendes de aftryk, som oliekriserne har sat, ikke på økonomien, men det fremhæves, at man nok ikke kan forvente den samme udvikling og væksttal som for 1960 erne Arbejdsløsheden i 1970 erne Der fremføres to mulige forklaringer på problemet med arbejdsløsheden fra midten af 1970 erne: Den ene knytter sig til den teknologiske udvikling, der generelt betyder vækst og velstand. Denne forklaring begrundes med at arbejdsløsheden var størst for den ufaglærte gruppe. Den anden forklaring fremfører, at problemet skyldes et for stort arbejdsudbud der er simpelthen ikke brug for så megen arbejdskraft, lyder argumentet 41. Man havde altså høj arbejdsløshed, og tillige havde man også høj inflation i 1970 erne. Den høje inflation skyldes primært de prisstigninger, der var på olien. Som skrevet var det danske samfund meget afhængig af olie, og denne afhængighed har bidraget meget til inflationen. I takt med at inflationsniveauet steg gjorde renten det også. Statsgælden blev da også øget gennem 1970 erne for at modvirke alt for stor arbejdsløshed. Man troede, at tilbagegangen i økonomien var midlertidig, og at man kunne redde den ved hjælp af ekspansiv økonomisk politik. Det skal siges, at den politiske scene var i perioden ikke stabil, og derfor bar den førte politik præg af stop and go -politik. Man førte en stramning i pengepolitikken, og man prøvede sig med indkomstpolitik. Da det slog fejl, kastede man sig over skattepolitiske lempelser samtidig med, at Nationalbanken nedsatte diskontoen. Alt dette blev gjort i håb om, at får vendt den økonomiske situation. Fra 1977 var planen den at afhjælpe arbejdsløsheden og samtidig betalingsbalanceunderskuddet. Arbejdsløsheden lå i 1977 på omkring 5%. Der blev ført en stram finanspolitik gennem skattestigninger kombineret med ekspansion i den offentlige efterspørgsel på områder, der skabte arbejdspladser, men som samtidig havde et relativt lavt importindhold. Det kunne fx være energibesparende foranstaltninger som isolering af bygninger. Denne strategi viste sig ikke at være virkningsfuld. Arbejdsløsheden var stadig høj, og betalingsbalancen var også stadig i underskud. Inflationen var høj, og statens gæld voksede stadig Andersen, Torben, m.fl. Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Det økonomisk råd, Dansk Økonomi forår Forskning og økonomisk udvikling, kap 5., s Citat fra: Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s

20 5.3.4 Phillips-kurven I 1970 erne ændrede Phillips-kurven karakter. Førhen havde høj inflation været ensbetydende med lav arbejdsløshed, og lav inflation var ensbetydende med høj arbejdsløshed. Dette var dog ikke længere gældende, da der var høj inflation og høj arbejdsløshed, hvilket ses på figur 8. Dog kan der ses en kort Phillips-kurve omkring , hvor den bevæger sig, som den efter teorien ville gøre. Dog var der som nævnt både høj arbejdsløshed, høj inflation og stagnerende vækst, hvilket var utraditionelt og blev betegnet som stagflation. Den naturlige arbejdsløshed, som i 1960 erne havde ligget over den faktiske arbejdsløshed, nærmede sig en ligevægt fra midten af 1970 erne til starten af 1980 erne, dog var begge stigende. Dette skyldes alle de førnævnte faktorer, som påvirkede den økonomiske udvikling i 1970 erne Sammenfatning De glade tressere blev afbrudt af stigende oliepriser, der bredte sig og medførte en økonomisk krise, ikke blot i Danmark men i hele verdenen. Der er mange årsager til, at krisen fik det omfang, som den gjorde: Lavere efterspørgsel medfører lavere vækst, og dermed påvirker det beskæftigelsen i nedadgående retning. Inflationen var høj, så renten måtte være høj. De vestlige landes konkurrenceevne blev forværret, og der var en tendens til, at landene blev mere protektionistiske, hvilket satte økonomien yderligere i stampe (vi har dog af pladshensyn valgt at undlade dette i analysen, men nævner det blot kort her). Dette påvirkede igen den effektive efterspørgsel, som deraf blev yderligere forværret. Mange mennesker blev i denne periode arbejdsløse, idet både den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed steg, hvilket var forårsaget af den økonomiske krise erne økonomisk opstramning Til trods for en gennemsnitlig vækst som lå lige på grænsen til en lavkonjunktur, var der godt gang i det private forbrug i starten af 1980 erne. Stemningen var tilsyneladende god oven på stagflationen og oliekriserne i 1970 erne, og man så frem til ny vækst og fremgang. Man havde på det tidspunkt stor vækst i byggeriet, og det høje private forbrug gik i stor grad til importvarer. På grund af dette blev den negative saldo på betalingsbalancens løbende poster stadigt større, og det nåede det rekordstore minus på 36,3 mia. kr. 43, hvilket var kendetegnet ved 1980 erne Danmark i 1980 erne Betalingsbalancen virkede til at være det store problem. Den lave vækst skyldtes, at det private forbrug mest var rettet mod udenlandske goder, og eksporten kunne ikke følge med de store beløb, som blev sendt ud af landet. At betalingsbalancen var så meget i minus skyldtes også, at Danmark under oliekrisen importerede det meste af sit olieforbrug, modsat i dag 44. Den stigende rente nåede 20,5% i 1982, men selv dette var ikke nok til at bremse privatforbruget. Da den konservativt ledede regering trådte til i 1982, var den danske økonomi på vej til at blive sat under administration af IMF 43 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomi, Gyldendal, 1991, s Bencke og Schmidt, Danmark , Gads Forlag, 2002, s

21 (International Monetary Fund) 45, og det var det altoverskyggende mål for den nye regering at få den danske økonomi på ret køl. Erhvervslivets konkurrenceevne skulle forbedres, og renten blev omgående sænket. Men dette havde omvendt den effekt, at privatforbruget steg yderligere Opstramning Den naturlige arbejdsløshed, som havde været støt stigende op til begyndelsen af 1980 erne, fortsatte med at stige op gennem 1980 erne. Arbejdsløsheden var gennem 10 år steget dramatisk og nåede i 1982 op over 8%, jf. figur 5. Det private forbrug havde ikke formået at sætte gang i den indenlandske efterspørgsel, da pengene som nævnt blev brugt på udenlandske varer. Da den effektive obligationsrente i 1982 blev sænket, havde det omgående en effekt på forbruget i Danmark. Flere kom i arbejde, væksten steg og nåede i starten af 1986 ca. 4%, men den naturlige arbejdsløshed var blot stigende. Arbejdsløsheden nåede helt ned på ca. 5% i 1986, hvor den naturlige arbejdsløshed lå på over 6%. Dette gjorde, at der var fare for overophedning af økonomien, og det så ud som om, der måtte gøres noget, jf. figur 5. Kartoffelkuren skulle nedsætte danskernes lånefinansierede forbrug men uden at forværre forholdene for de danske virksomheder ved bl.a. hårdere afdragsordninger på huslån i starten af låneperioden, højere stempelafgifter på pantebreve og høje afgifter på forbrugslån 46. Det danske erhvervslivs konkurrenceevne skulle som sagt forbedres, og betalingsbalancen skulle genoprettes, og væksten skulle fastholdes. Kartoffelkuren havde dog alligevel en negativ effekt på også det danske erhvervsliv. Væksten faldt, og Danmark røg direkte ind i en lavkonjunktur, som varede helt ind i 1990 erne. Arbejdsløsheden nåede på få år op over 9%. Kartoffelkuren blev hjulpet godt på vej af bl.a., at den automatiske dyrtidsregulering i efteråret 1982 blev suspenderet, og at regeringen i foråret 1985 forlængede overenskomsterne ved lov i 2 år 47. Dette var et indkomstpolitisk indgreb, der fungerede som et lønstop, og det er klart, at en suspendering af en sådan automatisk lønstigning når priserne steg, vil virke bremsende på den samlede økonomi og dermed inflationsbremsende 48. Kartoffelkuren gjorde, at den faktiske arbejdsløshed steg kraftigere end den naturlige arbejdsløshed, hvilket især skyldes, at forbruget blev nedsat Phillips-kurven I forhold til Phillips-kurven kan man se, at inflationen, bortset fra 1987, har ligget konstant på omkring 5% siden ca Phillips-kurven viser da også, at arbejdsløsheden steg drastisk med den lave inflation. For at inflationen ikke måtte stige, måtte man bøde med en høj arbejdsløshed, og det ses tydeligt på Phillips-kurven. Frygten for at få tilstande som i 1970 erne var årsagen til, at man 45 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomi, Gyldendal, 1991, s Resumé af lovforslagsforhandlingerne om L7, L9 og L11, rekvireret gennem Folketingets Oplysning 47 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk,.aarhus Universitetsforlag, 2002, s Bencke og Schmidt, Danmark , Gads Forlag, 2002, s

22 gjorde en indsats for at holde inflationen på et lavt niveau. Fra 1988 til 1991 kan man se en kort Phillips-kurve, hvor inflationen falder samtidigt med, at arbejdsløsheden stiger, jf. figur Sammenfatning Om det var Kartoffelkuren alene, der fik bremset det private forbrug og dermed fik økonomien på ret køl, eller om det mere var eksterne faktorer som et internationalt fald i rente- og prisstigninger og forbedrede eksportmuligheder, er blevet diskuteret 49. Men forbruget faldt, betalingsbalancens minus blev mindre ikke kun pga. det lavere private forbrug, men også pga. virksomhedernes mindre indkøb i udlandet til råvarer, væksten faldt også og arbejdsløsheden steg - økonomien blev dæmpet. 5.5 Arbejdsmarkedspolitiske indgreb I analyseafsnittet har vi indtil nu beskæftiget os med udviklingen i forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed i Danmark, med henblik på de økonomiske påvirkninger. Vi har set bort fra de offentlige ændringer, hvilket dette afsnit vil omhandle. Her vil vi se nærmere på, hvordan staten bevidst har ændret udbuddet af arbejdskraft. Ved at benytte sig af arbejdsmarkedspolitiske 50 indgreb kan en regering påvirke niveauet af den faktiske og den naturlige arbejdsløshed. Vi har valgt ikke at gøre det til en politisk diskussion, men blot se på nogle udvalgte begivenheder, som har haft indflydelse på udviklingen af den faktiske og den naturlige arbejdsløshed. De valgte begivenheder strækker sig fra 1960 erne og op til 1990 erne. Vi har valgt at medtage 1990 erne, hvor vi henviser til afsnit 5.1 Indledning, hvor udviklingen er blevet analyseret, fordi det er en periode, hvor der især blev ført aktiv arbejdsmarkedspolitik Fremmedarbejdere inviteres til Danmark I 1960 erne blev der gennemført nogle tiltag, som skulle gøre, at der var et tilstrækkeligt arbejdsudbud, så virksomhederne ikke manglede arbejdskraft, og dermed kunne imødekomme den stigende efterspørgsel. Det fremgår af figur 5, at den faktiske arbejdsløshed i denne periode lå under den naturlige arbejdsløshed, derfor var det nødvendigt at gøre arbejdsstyrken større, hvis en stigende inflation skulle undgås. Beslutningen om at hente fremmedarbejdere til Danmark, som beskrevet i afsnit erne, kan ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, idet udbuddet skulle tilpasses efterspørgslen. Det blev ikke truffet ud fra ræsonnementet, at den faktiske arbejdsløshed lå under den naturlige arbejdsløshed, idet begrebet den naturlige arbejdsløshed først blev fremført i Derimod blev beslutningen gennemført på baggrund af, at nogle virksomheder stod og manglede arbejdskraft, og staten kunne se en mulighed for stigende vækst. 49 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk,.aarhus Universitetsforlag, 2002, s Se begreber og definitioner 19

23 5.5.2 Efterløn I 1979 blev der i Danmark af den daværende Socialdemokratiske regering gennemført en efterlønsordning, som skulle sikre, at de arbejdere som var nedslidte skulle kunne forlade arbejdsmarkedet. Det samme år som efterlønnen blev indført gik personer på efterløn 51. Planen var, at når arbejdsløsheden faldt igen skulle efterlønnen tages op til overvejelse. Dette skete dog ikke lige med det samme. Blandt andre forhold afspejles indførelsen af efterlønsordningen også af figur 5, hvor den faktiske arbejdsløshed bringes ned med ca. 1%. Indførelsen af efterlønnen i 1979 fik den ønskede effekt, at de unge fik en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette skal ses i sammenhæng med, at arbejdsløsheden efter oliekrisen i 1973 var steget kraftigt. Man kan dog se, at det muligvis ikke, ud fra en samfundsøkonomisk vinkel, var det helt rigtige tidspunkt at indføre efterlønnen på, idet ordningen i 1979, jf. figur 8, får den faktiske arbejdsløshed til at ligge under den naturlige arbejdsløshed, og som tidligere nævnt er det negativt for inflationsudviklingen. I bagklogskabens lys kan man se, at et mere passende tidspunkt for indførelsen af et sådant arbejdsmarkedspolitisk tiltag ville have været i perioden , hvor den faktiske arbejdsløshed lå langt over den naturlige, jf. figur Orlovsordningen i 1994 I 1994 blev der oprettet forskellige orlovsordninger (Børnepasnings-, sabbat og uddannelsesorlov), som havde til hovedformål at skabe flere jobs til de arbejdsløse. Idet der kun ved sabbatorlov var krav om, at virksomheden skulle finde en erstatningsperson, kunne man ikke være sikker på, at hovedformålet kunne blive realiseret. Disse nye ordninger gjaldt både personer i arbejde og arbejdsløse. En orlovsordning som denne gør, at arbejdsstyrken bliver formindsket og dermed falder den faktiske arbejdsløshed. Disse ordninger blev taget godt imod af befolkningen, der benyttede sig af muligheden for orlov. En stor del af dem, der benyttede sig af ordningen var arbejdsløse, hvilket ikke var en del af hovedformålet, idet dette ikke fjernede flere fra arbejdsmarkedet. 52 Ud fra figur 5 ses det i 1994, at den faktiske arbejdsløshed er lig med NAIRU, det vil sige, at der er ligevægt, hvilket betyder at der ikke er accelererende inflation. Denne ordning kan dermed udfra teorien om Phillips-kurven virke ulogisk, idet der er ligevægt. Det vil få den faktiske arbejdsløshed til at falde yderligere, og dermed vil der komme stigende inflation. Dette var dog ikke tilfældet, som det ses af figur 7, ligger inflationen på et stabilt lavt niveau samtidig med, at arbejdsløsheden falder. Ud fra teorien om Phillips-kurven vil det ikke kunne finde sted, dette kan skyldes ny økonomi 53, hvor teknologien gør, at inflationen er lav samtidigt med, at der er lav arbejdsløshed, hvilket også kan være årsagen til, at den naturlige arbejdsløshed i 1990 erne også falder, jf. figur 5. Dette vil vi 51 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Se begreber og definitioner 20

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 35 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Kapitel 33 og kapitel 34 Pris niveau LRAS SRAS

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2013 Øjebliksbillede 1. kvartal 213 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 213 DB øjebliksbillede vil på samme måde som det tidligere TUN Øjebliksbillede give en beskrivelse af de vigtigste nøgletal for dansk økonomi

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2017

Status på udvalgte nøgletal januar 2017 Status på udvalgte nøgletal januar 217 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De seneste nøgletal giver en positiv afslutning på året og peger også på en pæn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere