Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004"

Transkript

1

2 Titelblad HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Makroøkonomi Projektets tidsramme: Projektets titel: Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Bent Dalum Gruppens medlemmer: Jakob Skipper Nielsen Thomas Mølgaard Lars Lundgaard Nielsen Steen Hedegaard Larsen Troels Hedegaard Dissing

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMSTILLING REDEGØRELSE FOR PROBLEMSTILLING METODE PROJEKTDESIGN Beskrivelse af projektdesign AFGRÆNSNING TEORIAFSNIT PHILLIPS-KURVEN NATURLIG ARBEJDSLØSHED Generelt om naturlig arbejdsløshed Usikkerheder SAMMENFATNING ANALYSE INDLEDNING SAMMENFATNING ERNE ØKONOMISK FREMGANG Om 1960 erne Phillips-kurve Sammenfatning ERNE KRISENS ÅRTI Historisk overblik Den økonomiske nedgang Arbejdsløsheden i 1970 erne Phillips-kurven Sammenfatning ERNE ØKONOMISK OPSTRAMNING Danmark i 1980 erne Opstramning Phillips-kurven Sammenfatning ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE INDGREB Fremmedarbejdere inviteres til Danmark Efterløn Orlovsordningen i Efterlønsændring Sammenfatning KONKLUSION NATURLIG ARBEJDSLØSHED FAKTISK ARBEJDSLØSHED AFRUNDING APPENDIKS 1 BEGREBER OG DEFINITIONER NY ØKONOMI ARBEJDSMARKEDSPOLITIK ARBEJDSLØSHED INFLATION LITTERATURLISTE... 27

4 1 Indledning Denne rapport omhandler den faktiske og naturlige arbejdsløshed i Danmark. Første halvdel af rapporten vil omfatte en teoretisk gennemgang af begreberne og dets nærliggende elementer. Sidste halvdel vil være en analyse af fænomenet i Danmark, hvor vi også ser på de makroøkonomiske indvirkninger og større arbejdsmarkedspolitiske tiltag, samt hvad disse tiltag har medført. 2 Problemstilling Inden for temarammen har vi valgt følgende problemformulering: Hvordan har forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed udviklet sig i Danmark, og hvorfor? Sidst i projektet findes en begrebs- og definitionsliste, men vi vil her kort redegøre for vores problemstilling: Vi definerer naturlig arbejdsløshed som værende det arbejdsløshedsniveau, hvorved prisniveauet er lig med det forventede prisniveau 1. Dette må nødvendigvis nærmere specificeres, og dette kan gøres på flere måder, men det vil vi vende tilbage til i rapporten. Dansk økonomi omfatter bl.a. vækst, inflation og rente. 2.1 Redegørelse for problemstilling Da Phillips-kurven i 1958 blev lanceret blev den hurtigt fulgt op af Solow og Samuelson med tal fra USA. I den oprindelige Phillips-kurve blev tal fra Storbritannien fremstillet, og den viste en tydelig hyperbel-formet sammenhæng mellem på den ene side inflation og på den anden side arbejdsløshed. Den var simpelt konstrueret ved hjælp af historiske data, og sammenhængen viste en mulighed for at handle mellem inflation og arbejdsløshed. Således skulle muligheden for fx at sænke arbejdsløsheden, ved at lade inflationen stige være en realitet, og at få arbejdsløshedsprocenten på 1-2% skulle være en realistisk mulighed, hvis man kunne acceptere den medfølgende høje inflation 2. Men to økonomer ved navn Friedmann og Phelps, modsatte sig denne direkte sammenhæng og uafhængigt af hinanden argumenterede for et givet arbejdsløshedsniveau, hvorved der ikke ville være stigende inflation, kaldet den naturlige arbejdsløshed. De argumenterede også for, at muligheden for at lave handler mellem inflation og arbejdsløshed ikke var realistisk, og det skulle vise sig at være rigtigt 3. Begrebet naturlig arbejdsløshed kan benyttes som et makroøkonomisk redskab, idet det kan give et indblik i, hvorvidt økonomien er ved at overophede og om der vil komme pres på lønnen, hvis man fx ønsker at føre ekspansiv finanspolitik. Dette kræver naturligvis, at man sammenholder den naturlige- og faktiske arbejdsløshed. Dette redskab kan med andre ord vise, om arbejdsudbuddet er passende i forhold til en inflationsstigning, hvilket vil have indflydelse på hvilke politiske indgreb, der 1 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s

5 vil være fordelagtige på forskellige tidspunkter. Inden man foretager et indgreb skal man naturligvis også undersøge inflation, rente, kurs osv. for at kunne gøre det der, teoretisk set, har den virkning, man ønsker. 3 Metode Med dette projekt vil vi se på, hvordan den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed har udviklet sig i udvalgte perioder, sammen med rente, inflation og vækst. Det skulle gerne sætte os i stand til at udtale os om, hvad der påvirker de forskellige faktorer, for på den måde at kunne sige, hvilken indflydelse begreberne har på dansk økonomi. Den måde vi har tænkt os at arbejde med projektet på, er at gå fra teori til praksis. På den måde får vi et forklarende projekt, som leder til en konklusion, hvor vi ser på, hvordan teorierne anvendes i praksis. Dette kaldes også deduktiv metode. Vi vil endvidere forsøge at forholde os objektivt og ikke fremhæve/favorisere én teori frem for en anden. 3.1 Projektdesign Figur 1: Designfigur Indledning Problemstilling Metode Teori Phillips-kurven Naturlig arbejdsløshed Analyse 1960'erne 1970'erne 1980'erne Arbejdsmarkedspolitiske indgreb Sammenfatning Konklusion Appendiks Beskrivelse af projektdesign Ovenstående designfigur viser, hvordan vi har valgt at opbygge vores projekt. Indtil nu har vi beskæftiget os med den indledende del, hvor vi bl.a. har redegjort for vores problemstilling og indledt til emnet generelt. Efter dette afsnit vil vi i et teoriafsnit beskrive 2 teorier, nemlig Phillips-kurven og natural rate of unemployment (naturlig arbejdsløshed), der er relevante i forhold til vores pro- 2

6 blemstilling. Disse skal skabe baggrund for at kunne fortsætte med vores analyse, hvor vi analyserer grafer for at se sammenhængen mellem de forskellige dele. Analysen er delt op i 4 dele: 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne. Til sidst er et afsnit om arbejdsmarkeds politiske indgreb, for at se hvordan disse har påvirket udviklingen. I de enkelte perioder undersøger vi interessante aspekter i forhold til vores problemformulering. Når analyserne er foretaget, er vi i stand til at samle op på rapporten i vores konklusion, som gerne skulle svare på vores problemformulering. 3.2 Afgrænsning Vi afgrænser os til at beskæftige os med Danmark i perioden 1966 til 1990 erne. Det har vi valgt at gøre fordi, der i denne periode er nogle år hvor der er en bemærkelsesværdig udvikling. Det være sig op og nedgange i økonomien, samt regulære (hyperbelformede) Phillips-kurver og irregulære (ikke-hyperbelformede) Phillips-kurver. Helt præcis ser vi på perioderne , og 1982 til starten af 1990 erne, samt sidste halvdel af 1990 erne, med henblik på arbejdspolitiske indgreb. Vi ser på begrebet naturlig arbejdsløshed, som sammen med den faktiske arbejdsløshed danner grundlaget for projektet. Derudover afgrænser vi os til kun at beskæftige os med vækst i BNP, inflation, arbejdsløshed og rente. Desuden har vi valgt kun at beskæftige os med større arbejdsmarkedspolitiske indgreb fra 1960 erne og frem til slutningen af 1990 erne, idet vi herigennem ønsker at opnå en bredere indsigt i deres betydning for den økonomiske udvikling. 4 Teoriafsnit Vi vil i dette teoriafsnit redegøre for de væsentligste teorier indenfor arbejdsløshed, som vil danne baggrund for vores analyse. Arbejdsløsheden påvirkes af forskellige makroøkonomiske faktorer, hvilket fremgår af nedenstående figur. 3

7 Figur 2: Keynes-modellen over de økonomiske sammenhænge Kilde: Det ses på figuren, at der er sammenhæng mellem de forskellige økonomiske genstandsområder. Beskæftigelsen påvirkes af den økonomiske vækst og af renten, som er påvirket af efterspørgslen. Beskæftigelsen påvirker lønnen, som i Danmark også påvirkes af Arbejdsmarkedets parter, hvilket påvirker konkurrenceevnen, der så igen påvirker efterspørgslen. Til figuren bør der tilføjes inflation, som gensidigt påvirkes af udviklingen i BNP, renten, beskæftigelsen og lønnen. Forholdet mellem arbejdsløshed og inflation er fremkommet gennem Phillips-kurven. Ovenstående skal ses som en introduktion til teoriafsnittet, og vi vil nu redegøre for Phillips-kurven og den naturlige arbejdsløshed, som er de primære teorier i vores rapport. 4.1 Phillips-kurven Phillips-kurven stammer fra 1958 og er udviklet af en engelsk økonom ved navn A. W. Phillips. Kurven viser i sin enkelthed sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Ud fra den makroøkonomiske synsvinkel kan man vælge, hvilken grad af arbejdsløshed og inflation man i samfundet ønsker, da disse ud fra Phillips-kurven påvirker hinanden 4. A. W. Phillips ville undersøge, hvilke faktorer som havde påvirket pengelønsomheden i Storbritannien fra , dermed fandt han ud af, at arbejdsløshedsprocenten var en vigtig faktor, og derfor Phillips-kurven. Teorien gik i sin enkelthed ud på, at jo større pres der var på arbejdsmarke- 4 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002 (opslag: Phillips-kurven) 4

8 det, og dermed mindre arbejdsløshed, desto nemmere var det for arbejdstageren at kræve lønforhøjelse, hvilket medfører højere inflation 5. Figur 3 Teoretisk Phillips-kurve Kilde: Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s. 82 På figuren ses det, at jo lavere arbejdsløshed (u) desto højere inflation ( P/P). På kurven er der pile begge veje, hvilket betyder, at kurven bevæger sig i begge retninger. Fx lav arbejdsløshed og høj inflation vil på kort sigt medføre høje renter, fordi den høje inflation skal dæmpes. Pga. den højere rente vælger borgere og virksomheder at låne mindre og sætte mere til side til opsparing, hvilket medfører lavere vækst, og mere skepsis til fremtiden, hvilket igen får arbejdsløsheden til at stige. Dermed bevæger man sig hele tiden hen mod en vis ligevægtstilstand. Kurven vil aldrig krydse den lodrette akse, da der altid vil være en form for arbejdsløshed, heriblandt friktionsarbejdsløshed 6. Til gengæld krydser kurven den vandrette akse hvilket betyder, at hvis der er meget stor arbejdsløshed i samfundet, vil det medføre deflation. Ovenstående figur viser sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed indtil 1970 erne, hvorefter den ændrede karakter pga. der var stagflation 7. Herefter var den oprindelige Phillips-kurve ikke længere tilstrækkelig, og den blev derfor modificeret til at indeholde inflationsforventninger. 5 Jespersen, Jesper, Introduktion til Makroøkonomisk teori, 1. udg., Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2000, s Se begreber og definitioner 7 Se begreber og definitioner 5

9 Figur 4 Teoretisk Phillips-kurve med inflationsforventninger Kilde: Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s. 115 Phillips-kurven med inflationsforventninger er anderledes end den oprindelige Phillips-kurve derved, at kurven bliver løftet opad. Dette skyldes, at ved en inflationsforventning på 0 (punkt A) kan en regering vælge en økonomisk indsprøjtning, bl.a. gennem pengepolitik eller finanspolitik, hvilket får ligevægtstilstanden til at bevæge sig fra A til C, altså flere kommer i arbejde og dermed vil inflationen stige. Det får forventningerne til næste års inflation til at stige yderligere, da der ved lønforhandlinger ses på det foregående års inflationsniveau, hvorefter lønniveauet fastsættes efter dette. Dermed bliver kurven skubbet fra C til C og igen til C. Inflationsniveauet har nu nået et så højt stade, at tilliden til økonomien bliver svækket og kurven vil bevæge sig fra C til A. Den oprindelige Phillips-kurve er den nederst liggende kurven og den inflationsforventningsrelaterede Phillipskurve betegnes ved de to øverste kurver. Der er altså her tale om høj arbejdsløshed samtidigt med høj inflation. Efter at kurven som tidligere nævnt bevæger sig fra C til A, vil den på grund af den svækkede økonomiske tillid bevæge sig yderligere mod højre til B. Inflationen i dette punkt vil være lav og arbejdsløsheden høj, hvilket vil medføre, at ligevægtspunktet går fra B til B, eller kun til B afhængigt af omstændighederne. Ved punktet B er der deflation og kurven vil igen bevæge sig til punktet A, som er en ligevægtstilstand, den naturlige arbejdsløshed u* Naturlig arbejdsløshed Den naturlige arbejdsløshed er et begreb, der er indført af monetaristerne Friedman og Phelps 9, og kom til på baggrund af en kritik af Phillips-kurven. Før denne kritik, som Friedman og Phelps lancerede, var der ikke noget man kunne kalde den naturlige arbejdsløshed. Kritikken tager sit udgangspunkt i, at hvis Phillips-kurven skal hænge sammen forudsætter det, at lønfastsætterne konsekvent undervurderer inflationsniveauet fra år til år, og dette virker ikke sandsynligt. Den naturlige 8 Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s

10 arbejdsløshed defineres ved, at det er det arbejdsløshedsniveau, hvor det aktuelle prisniveau er lig det forventede 10. Der findes 2 måder, hvormed man kan anskue den naturlige arbejdsløshed. Fælles for dem begge er, at de tager udgangspunkt i Phillips-kurven. NAIRU, ( Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment ). Ved denne arbejder man med den generelle inflation. Der arbejdes med at udregne hvad arbejdsløsheden skal være hvis man ønsker et stabilt inflationsniveau, og dette kan gøres både ved statistik og ved teoretiske beregninger 11. I Danmark anvendes NAIRU blandt andet af Finansministeriet til udregning af den naturlige arbejdsløshed 12. Idet det er et begreb, som benyttes af det officielle Danmark, er det også det, vi har valgt at bruge i denne rapport, grundet afgrænsningen til kun at beskæftige os med Danmark. NAWRU,( Non Accelerating Wage Rate of Unemployment ). I denne model er det kun løninflation der indgår 13, hvilket betyder, at man ser bort fra den inflation, der kan opstå som følge af en stigning i priserne (prisinflation). Her beskæftiger man sig kun med inflation i lønnen, hvilket både kan være en styrke og en svaghed, da man ikke helt kan afskrive den effekt en prisinflation kan have, men samtidigt udelukker man også denne som fejlkilde. Denne model er opbygget af OECD, og bliver primært brugt af denne organisation Generelt om naturlig arbejdsløshed Den naturlige arbejdsløshed er en ligevægtstilstand på arbejdsmarkedet. Denne ligevægt gør, at der ikke opstår pres på løndannelsen, da de der efterspørger arbejdskraft kan få den mængde, de har brug for. Da der ikke er noget voldsomt ekstra pres på lønningerne, opstår der ikke accelererende inflation 15. Derfor kan man godt kalde den naturlige arbejdsløshed for den reciprokke naturlige beskæftigelse, da det er svært at presse den faktiske arbejdsløshed under den naturlige 16. Det er dog vigtigt at bemærke, at det godt kan lade sig gøre at presse den faktiske arbejdsløshed under den naturlige arbejdsløshed på kort sigt, men på mellemlangt sigt falder den tilbage til det naturlige niveau. At ændre den faktiske arbejdsløshed til at være under den naturlige arbejdsløshed, kan kræve en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik, og en aktiv indsats fra regeringens side for at presse så mange som muligt ud i arbejde. Niveauet for den naturlige arbejdsløshed påvirkes af mange faktorer, som kan være meget forskellige fra land til land. Der er også stor forskel på niveauet af den naturlige arbejdsløshed mellem lande, og den svinger også over tid. Noget der kan have indflydelse på udviklingen i den naturlige ar- 10 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Westaway, Peter, What determines the natural rete of unemployment? And what does not?, s Finansministeriet, Finansredegørelsen 2004, 2.2. Appendiks: Beregning af strukturel ledighed 13 Andersen, Allan Bødskov, " Cyklisk korrigerede offentlige budgetbalancer, Nationalbanken, 3. kvt Andersen, Allan Bødskov, " Cyklisk korrigerede offentlige budgetbalancer, Nationalbanken, 3. kvt Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/bent Dalum 7

11 bejdsløshed, er arbejdsmarkeds tiltag som fx en ændring i dagpengereglerne, eller en ændring der kan være med til at gøre arbejdsmarkedet mere smidigt. Det kunne fx være, at det bliver nemmere at fyre en person, hvilket ville kunne nedsætte den naturlige arbejdsløshed kraftigt 17. Noget der kan være med til at holde inflationen nede, selvom den faktiske ledighed ligger under den naturlige arbejdsløshed, er en kraftig stigning i produktiviteten Usikkerheder Der er en vis usikkerhed forbundet med at fastsætte den naturlige arbejdsløshed, da der er så mange faktorer, der spiller ind 19. Det præcise arbejdsløshedstal er svært at opgøre. En høj ledighed er ikke nødvendigvis ensbetydende med en høj naturlig arbejdsløshed. Arbejdsløsheden vil som regel ligge lige over den naturlige arbejdsløshed, for hvis den kommer under vil det føre til accelererende inflation 20. For Danmarks vedkommende kan man se af figur 5, at det ikke er gennemgående. Dette hænger sammen med, at den naturlige arbejdsløshed bliver fastslået på baggrund af mange skøn, og disses skøn bidrager betydeligt til usikkerhedselementet. Konkluderende kan man sige, at den naturlige arbejdsløshed er en arbitrær indikator, som er forbundet med en række betydelige usikkerheder. 4.3 Sammenfatning Figur 2 i starten af dette teoriafsnit viser de økonomiske sammenhænge. Konjunkturerne påvirker sammen med efterspørgslen og renten beskæftigelsen, som påvirker lønnen, konkurrenceevnen og dermed nettoeksporten, som igen påvirker efterspørgslen. Det er en økonomisk spiral, hvor inflationen påvirker denne spiral. Vi har i dette teoriafsnit redegjort for den naturlige arbejdsløshed, som kan sættes i sammenhæng med Phillips-kurven, hvilket vi vil se nærmere på i analyseafsnittet. 5 Analyse I denne del af rapporten vil vi analysere, hvordan forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed har udviklet sig i Danmark. Vi har i teoriafsnittet redegjort for nogle makroøkonomiske teorier, som vi vil inddrage. Først vil vi indlede med grundlæggende grafer, som der løbende vil blive refereret til, hvorefter vi går i dybden med nogle udvalgte perioder, hvor udviklingen i den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed har været særligt interessante. Afslutningsvist vil vi i analysen se på større arbejdsmarkedspolitiske indgreb, som har haft indflydelse på den faktiske og naturlige arbejdsløshed. 5.1 Indledning De grafer vi beskriver her er relevante for vores problemformulering, så vi i den egentlige analyse af perioderne kun skal koncentrere os om at analysere og se på sammenhænge mellem de forskellige figurer, og hvilken betydning disse sammenhænge har. 17 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/ Bent Dalum 19 Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/ Bent Dalum 20 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s

12 Figur 5: Faktisk og naturlig arbejdsløshed Kilde: Datastream og egne beregninger Ovenstående figur viser udviklingen i den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed i Danmark i perioden 1966 til 2004, 3. kvartal. Der er 4 forskellige perioder, der er interessante at se på. Sidst i 1960 erne ligger arbejdsløsheden under den naturlige arbejdsløshed. I 1970 erne er der oliekriser, og den faktiske arbejdsløshed stiger kraftigt fra 1973 til Disse kriser påvirker mange forskellige faktorer, men i denne graf er det bemærkelsesværdige at selv om 1. oliekrise skaber mange arbejdsløse, så er den med til at bringe den faktiske arbejdsløshed op på et niveau, hvor der opstår ligevægt med den naturlige arbejdsløshed. I perioden 1983 til 1987 er det lykkedes at sænke den faktiske arbejdsløshed betydeligt. Som grafen viser, falder den faktiske arbejdsløshed fra at være ca. 2,5% højere end den naturlige arbejdsløshed til at være 1% under, i midten af 1980 erne. I perioden 1993 til 2002 lykkedes det at sænke både den faktiske og naturlige arbejdsløshed. Den faktiske ligger fra 1995 til 2002 under den naturlige arbejdsløshed, denne udvikling var mulig grundet flere tiltag, som vi vil komme ind på senere i analysen. Generelt kan man for de to grafer sige, at den naturlige arbejdsløshed stort set er konstant stigende indtil, det omkring 1994 lykkedes at knække kurven. Dette kan skyldes mange forskellige faktorer. Man kan generelt sige, at det der er med til at bestemme den naturlige arbejdsløshed ikke blot er antallet af arbejdspladser, men også udbuddet af arbejdskraft. Dette påvirkes af, hvordan lønfastsæt- 9

13 telsen udvikler sig, arbejdsmarkedspolitiske tiltag og skatten 21. Den faktiske arbejdsløshed svinger mere op og ned, da den er mere konjunkturafhængig. Figur 6: Effektiv obligationsrente Kilde: ADAM Databank (PC-AXIS 2003), egne beregninger Ovenstående figur viser udviklingen i den effektive obligationsrente 22 fra 1966 til I perioden 1966 til 1974 har der været en stigning på 8 procentpoint, dog har den været kraftigst fra 1972 til Grunden hertil er den stigende inflation i kølvandet på de voldsomme olieprisstigninger. Renten faldt fra 1974 til 1976, hvorefter den steg igen til det højeste niveau i hele perioden, hvor renten i 1982 var helt oppe på 20,5%, herefter falder renten støt indtil i dag dog med små udfald, hvilket har bragt renten ned på det laveste niveau i hele perioden. Et rentefald betyder generelt, at folk låner flere penge, hvilket får privatforbruget til at stige og den gennemsnitlige opsparingskvotient til at falde. En rentestigning betyder dermed også modsat, at folk opsparer mere og forbruger mindre. Grunden til at vi har valgt at medtage den effektive obligationsrente er, at det er en lang rente, som viser noget om opsparingslysten/forbrugslysten i samfundet. Der er flere elementer, der påvirker renteniveauet: Tidsfaktoren, risikoen for mangel på likviditet, risiko for misligholdelse og infla- 21 Westaway, Peter, "What determines the Natural Rate of unemployment? And What does not?", s Effektive rente: Det afkast, der fremkommer når der tages hensyn til udtrækningschancen, kaldes den effektive rente (Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002, opslag: Obligationer) 10

14 tion 23. I dette projekt vil vi dog ofte referere til, at årsagen til en høj rente skyldes inflation, idet inflationsniveauet kan dæmpes ved en høj rente; altså en stram pengepolitik. Det er den faktor, der er vigtigst i dette projekt, da det omhandler arbejdsløshed. Nedenstående figur viser konjunkturudviklingen i Danmark Som det fremgår, har konjunkturerne været svingende gennem hele perioden, dog ser det ud til, at der de seneste årtier har været en udjævning, hvilket ses på det 5-års glidende gennemsnit. I perioden har den gennemsnitlige vækst været 2,5%, i nogle perioder er der meget store vækstrater, mens der i andre er deciderede fald i BNP. Figur 7: Årlig BNP + 5 års glidende gns. heraf., Danmark Kilde: ADAM Databank (Andersen, Torben M. m.fl. Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, figur 1.6) Det fremgår tydeligt af grafen, at 1960 erne har været en periode med god vækst. Hvis man ser på 5-års glidende gennemsnit ligger vækstraten for 1960 erne også på mellem 4% og 6%, hvilket betegnes som højkonjunktur. Fra 1973 til 1975 kom hvad der senere er blevet kaldt 1. oliekrise, og denne var med til at skabe et decideret fald i BNP, som gennem perioden havde en gennemsnitlige vækst på omkring 2%, hvilket er kendetegnet ved lavkonjunktur. I fik Danmark igen skabt gode vækstrater, men dette blev afløst af en lavkonjunktur fra 1987 til 1993, hvor bl.a. Kartoffelkuren skulle dæmpe økonomien, som var ved at blive overophedet. Danmarks økonomi viser tendenser til en begyndende lavkonjunktur allerede fra 1984, som følge af en stram økonomiske politik 24, og var derfor allerede før Kartoffelkuren på vej ind i en økonomisk afdæmpet periode. Økonomien fik dermed et ekstra skub i nedadgående retning, da Kartoffelkuren blev 23 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002, (opslag: Rente) 24 Nørgaard m.fl., International Økonomi, Trojka, 2001, s

15 indført i oktober , og resulterede i større arbejdsløshed og mindre produktion. Perioden 1993 til 2001 er præget af en meget kraftig vækst. Som beskrevet i teoriafsnittet viser Phillips-kurven sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Figur 8: Phillips-kurven, Danmark Kilde: ADAM Databank (Andersen, Torben M., m.fl., figur 1.14) I 1960 erne udviklede man økonomiske modeller (ADAM 26 og SMEC 27 ), med hvilke man forsøgte at styre økonomien. Man antog, at man kunne træffe et økonomisk-politisk valg mellem fx lav arbejdsløshed og derved høj inflation, eller lav inflation og høj arbejdsløshed. Men som ovenstående figur viser, har der i Danmark ikke været lange Phillips-kurver, men der er til gengæld flere korte Phillips-kurver. Her kan fx nævnes perioden fra , der viser, at der generelt ikke er nogen stabil sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation i Danmark. Dette gav anledning til at stille spørgsmålstegn ved Phillips-kurvens gyldighed, hvilket der også blev redegjort for i teoriafsnittet. Perioden giver sig også udslag i en interessant Phillips-kurve, hvilket vi også vil komme ind på senere Sammenfatning Vi har i denne indledning til selve analysen vist forskellige grafer, som generelt beskriver udviklingen i Danmarks økonomi de seneste ca. 40 år, især med henblik på arbejdsløsheden. Vi vil i de følgende afsnit referere til dette afsnit og graferne for at kunne analysere udviklingen i den faktiske arbejdsløshed og den naturlige arbejdsløshed. 25 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk, Aarhus Universitetsforlag, 2002, s Annual Danish Aggregate Model 27 Simulation Model of the Economic Council 12

16 erne økonomisk fremgang I 1960 erne var der højkonjunktur i store dele af den vestlige verden 28, heriblandt også i Danmark, hvilket fremgår af grafen for det årlige BNP i Danmark. Det ses endvidere på grafen for arbejdsløshed, at arbejdsløsheden var lav: Den var faktisk over flere år lavere end den naturlige arbejdsløshed, hvilket umiddelbart ville få inflationen til at stige. I dette afsnit tages der udgangspunkt i 1960 erne, idet der er et spændende forhold mellem vækst, arbejdsløshed og Phillips-kurven. Mere præcist er det perioden fra 1965 til 1973, også kaldet de glade tressere vi kigger nærmere på, altså frem til oliekrisernes begyndelse Om 1960 erne Der var økonomisk fremgang i de fleste vestlige lande i 1960 erne, hvilket skyldes flere forhold: De to verdenskrige var forbi, og genopbygningen af Europa satte gang i økonomien. USA lånte igennem Marshall-planen penge til Europa, hvilket gav europæiske lande penge til at genopbygge, og det resulterede i øget forbrug, hvilket satte gang i en økonomisk spiral. Industrialiseringen havde taget fat, og det resulterede i flere masseprodukter, som fx radioer, vaskemaskiner osv., der blev hvermandseje. Det høje forbrug holdt konjunkturerne oppe sammen med, at produktiviteten blev øget og den offentlige sektor udvidet kraftigt. Endvidere begyndte regeringerne i den vestlige verden i højere grad at benytte sig af aktiv økonomisk politik, hvor de gik ind og påvirkede konjunkturerne igennem forskellige politikker, heriblandt finanspolitik og pengepolitik, hvilket gjorde, at efterspørgslen passede til produktionen, altså en mere stabil økonomi end tidligere set 29. Figur 2 om den økonomiske vækst i Danmark underbygger denne påstand om den kraftige økonomiske vækst. Det ses for det 5 års glidende gennemsnit, at væksten fra ca til 1973 har ligget på et højere niveau end i de andre år. Hvis man ser på selve udviklingen i konjunkturen, har den faktisk i denne periode ligget på over 4% kun afbrudt i ca og 1966, hvorefter den i starten af 1970 erne falder til et lavere niveau. Den effektive obligationsrente ligger, ifølge figur 6, også på et lavere niveau fra år , hvorefter den begynder at stige. Den var dog stadig høj, idet den lå på omkring 10%, hvor den i 1990 erne har ligget på ca. 5-8%. Det viser, at der er et højt renteniveau, som nok var en del af en aktiv økonomisk politik, der skulle holde inflationen nede, idet der var et højt forbrugsniveau. Dermed ville forbrugerne investere i stedet for at forbruge og låne penge Phillips-kurve Arbejdsløsheden var i slutningen af 1960 erne på et lavt niveau. På figur 5 ses det, at den faktiske arbejdsløshed var på 1%, og den naturlige arbejdsløshed var på omkring en 2-3%. Der vil under 28 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Bryld, Carl-Johan og Haue, Harry Den nye verden , Systime, 1995, s

17 disse omstændigheder normalt være pres på arbejdsmarkedet 30 med stigende inflation til følge, hvilket også var tilfældet og fremgår af figuren om Phillips-kurven figur 8. Her ses det, at inflationen i år 1960 var på ca. 8% med en arbejdsløshedsprocent på 1. I 1970 var den på ca. 13% og en arbejdsløshedsprocent på ca. 1,5. I dette tilfælde gælder teorien om Phillips-kurven, at lav arbejdsløshed medfører højere inflation. I og med at der i et år er høj inflation, forventer dem, der skal forhandle løn også høj inflation næste år, hvilket får inflationen til at stige. Den høje inflation medfører også høj rente, hvor det på figur 6 også ses, at renten i år ligger på omkring 10%. Det er nødvendigt for at dæmpe forbruget og få inflationen til at falde igen. På Phillips-kurven kan man se korte Phillips-kurver fx fra år og år Det vil sige, at i disse år udvikler arbejdsløsheden og inflationen sig, som den ifølge Phillips teori vil gøre. Den lave arbejdsløshed skal ses i forhold til, at arbejdsstyrken i denne periode faktisk bliver forøget, idet der kommer flere kvinder på arbejdsmarkedet, og Danmark inviterer udlændinge til at arbejde i landet (fremmedarbejdere). Dette var nødvendigt for at få presset taget væk fra arbejdsmarkedet og dermed forsøge at dæmpe inflationsniveauet. Men som det ses ud fra figur 5 om den naturlige og faktiske arbejdsløshed, kunne der faktisk være kommet flere i arbejde uden stigende inflation til følge, idet den faktiske arbejdsløshed ligger under den naturlige arbejdsløshed Sammenfatning Figur 2 om økonomiske sammenhænge kan sammenfatte dette afsnit, da den viser, hvorledes ovenstående hænger sammen. Efterspørgslen i samfundet er stor i 1960 erne, og det gør, at der er stor vækst i BNP, og arbejdsløsheden er lav. Dette indøver indflydelse på renten, som må være høj, idet væksten, presset på arbejdsmarkedet og dermed inflationen er høj. Der var flere årsager til den høje vækst i 1960 erne: Eftervirkningerne fra Marshall-planen og efterkrigstidens opbygning, det større forbrugsniveau, som gør privatforbruget større, sammen med en offentlig sektor, som øges i disse år, og dermed øges også det offentlige forbrug. Samtidigt spiller staten en mere økonomisk aktiv rolle. De glade tressere kan generelt betegnes som en periode med økonomisk vækst ikke blot i Danmark men i hele den vestlige verden. Der var optimisme til fremtiden, og befolkningen troede det ville vare ved erne krisens årti Optimismen og den økonomiske fremgang blev afbrudt af en oliekrise i starten af 1970 erne, jf. figur 7, hvor væksten faldt fra 4% i 1973 til 2% i Samtidigt forblev inflationen på et højt niveau og arbejdsløsheden steg. Det er denne sammenhæng, vi i dette afsnit vil kigge nærmere på. 30 Med pres på arbejdsmarkedet menes mange personer i arbejde, og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. 31 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s

18 5.3.1 Historisk overblik I efteråret 1973 blev Israel angrebet af Syrien og Ægypten, som de arabiske lande støttede. De vestlige lande var på Israels side, hvilket gjorde, at de arabiske lande igennem OPEC hævede olieprisen og boykottede leverancer til den vestlige verden. På kort tid steg oliepriserne til en værdi 4 gange så stor som tidligere 32, hvilket satte en cyklus i gang i de vestlige lande. Disse var meget afhængige af olien, og det resulterede i så høje priser, at virksomheder gik konkurs. Danmark var meget følsom overfor disse prisstigninger, idet 90% af det danske energiforbrug var baseret på olie, og da vi importerede størstedelen af vores energiforbrug, var forskydningerne i de relative priser meget ugunstigt for Danmark Knaphed på olie gjorde at regeringen prompte indførte forskellige restriktioner på energiforbrugt. I 1973, hvor oliekrisen indtraf, var arbejdsløsheden under 1%. I 1976 var den på over 5%, hvilket fremgår af figur 5. Det var især lavkonjunkturerne op gennem 1970 erne, som forårsagende den kraftige stigning i arbejdsløsheden, som igen var forårsaget af de høje oliepriser. Dette viste sig at være et vedvarende problem, fordi arbejdsløsheden ikke hurtigt faldt igen til det kendte niveau fra 1960 erne (2 3%) 35. Produktivitetsudviklingen blev også nedsat i denne lavvækstperiode fra 1974 til På langt sigt er produktivitetsudviklingen den faktor, som fører til, at landets velstand øges, altså hvor effektivt man udnytter arbejdskraft, kapital og materialer 36. Den lave økonomiske vækst er ledsaget af færre investeringer, lavere udnyttelsesgrad af arbejdskraften og fyringer. Resultatet i 1970 erne, var under lavkonjunkturen, en ringe produktivitetsudvikling 37. Olie/energiprisstigningerne har negativ effekt på forbrugernes købekraft og forøger produktionsomkostningerne, som så påvirker priser på andre varer end energi. Altså høje energipriser svækker den indenlandske efterspørgsel 38 og eksporten, og så har vi den ovenstående produktivitetsnedgang. Kigger vi på væksten i BNP, er der 2 udslagsgivende perioder i 1970 erne og i starten af 1980 erne, hvor væksten bliver negativ disse to kaldes 1. og 2. oliekrise. Den negative vækst ligger lige efter kriserne omkring 1975 og Udover at arbejdsløsheden og væksten var lav og inflationen høj, så var renten også høj. Det ses på figur 6, at obligationsrenten i var på over 15%, hvilket efter de seneste års renteniveau må siges at være højt. Dette skyldes den høje inflation. 32 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002 (opslag: Oliekrise 1973) 33 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk, Aarhus Universitetsforlag, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Det økonomisk råd, Dansk Økonomi forår Forskning og økonomisk udvikling, kap 5., s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Det økonomisk råd, Dansk Økonomi efterår 2000 Konjunkturvurdering, kap. 1, s

19 5.3.2 Den økonomiske nedgang Arbejdsløsheden kan også skyldes mangel på efterspørgsel i økonomien (den keynesianske forklaring) 39. Men det kan også fremføres, at alt andet lige så kan produktivitetsudviklingen ikke forklare vedvarende lave produktivitetsvækst over de kommende årtier (1980 erne og 1990 erne). Olieprischokket i 1973 var vendepunktet for produktivitetsudviklingen, når man tager i betragtning, at genopbygningen af efterkrigstiden har bidraget til væksten, at vi bevægede os fra landbrugssamfund til industrisamfund og at der også har været kraftig vækst i samhandelen internationalt 40. Så det er nok ikke så ligetil at forklare produktivitetsnedgangen og dermed arbejdsløsheden, som for alvor satte ind fra 1975 efter den første oliekrise. Selvfølgelig underkendes de aftryk, som oliekriserne har sat, ikke på økonomien, men det fremhæves, at man nok ikke kan forvente den samme udvikling og væksttal som for 1960 erne Arbejdsløsheden i 1970 erne Der fremføres to mulige forklaringer på problemet med arbejdsløsheden fra midten af 1970 erne: Den ene knytter sig til den teknologiske udvikling, der generelt betyder vækst og velstand. Denne forklaring begrundes med at arbejdsløsheden var størst for den ufaglærte gruppe. Den anden forklaring fremfører, at problemet skyldes et for stort arbejdsudbud der er simpelthen ikke brug for så megen arbejdskraft, lyder argumentet 41. Man havde altså høj arbejdsløshed, og tillige havde man også høj inflation i 1970 erne. Den høje inflation skyldes primært de prisstigninger, der var på olien. Som skrevet var det danske samfund meget afhængig af olie, og denne afhængighed har bidraget meget til inflationen. I takt med at inflationsniveauet steg gjorde renten det også. Statsgælden blev da også øget gennem 1970 erne for at modvirke alt for stor arbejdsløshed. Man troede, at tilbagegangen i økonomien var midlertidig, og at man kunne redde den ved hjælp af ekspansiv økonomisk politik. Det skal siges, at den politiske scene var i perioden ikke stabil, og derfor bar den førte politik præg af stop and go -politik. Man førte en stramning i pengepolitikken, og man prøvede sig med indkomstpolitik. Da det slog fejl, kastede man sig over skattepolitiske lempelser samtidig med, at Nationalbanken nedsatte diskontoen. Alt dette blev gjort i håb om, at får vendt den økonomiske situation. Fra 1977 var planen den at afhjælpe arbejdsløsheden og samtidig betalingsbalanceunderskuddet. Arbejdsløsheden lå i 1977 på omkring 5%. Der blev ført en stram finanspolitik gennem skattestigninger kombineret med ekspansion i den offentlige efterspørgsel på områder, der skabte arbejdspladser, men som samtidig havde et relativt lavt importindhold. Det kunne fx være energibesparende foranstaltninger som isolering af bygninger. Denne strategi viste sig ikke at være virkningsfuld. Arbejdsløsheden var stadig høj, og betalingsbalancen var også stadig i underskud. Inflationen var høj, og statens gæld voksede stadig Andersen, Torben, m.fl. Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Det økonomisk råd, Dansk Økonomi forår Forskning og økonomisk udvikling, kap 5., s Citat fra: Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s

20 5.3.4 Phillips-kurven I 1970 erne ændrede Phillips-kurven karakter. Førhen havde høj inflation været ensbetydende med lav arbejdsløshed, og lav inflation var ensbetydende med høj arbejdsløshed. Dette var dog ikke længere gældende, da der var høj inflation og høj arbejdsløshed, hvilket ses på figur 8. Dog kan der ses en kort Phillips-kurve omkring , hvor den bevæger sig, som den efter teorien ville gøre. Dog var der som nævnt både høj arbejdsløshed, høj inflation og stagnerende vækst, hvilket var utraditionelt og blev betegnet som stagflation. Den naturlige arbejdsløshed, som i 1960 erne havde ligget over den faktiske arbejdsløshed, nærmede sig en ligevægt fra midten af 1970 erne til starten af 1980 erne, dog var begge stigende. Dette skyldes alle de førnævnte faktorer, som påvirkede den økonomiske udvikling i 1970 erne Sammenfatning De glade tressere blev afbrudt af stigende oliepriser, der bredte sig og medførte en økonomisk krise, ikke blot i Danmark men i hele verdenen. Der er mange årsager til, at krisen fik det omfang, som den gjorde: Lavere efterspørgsel medfører lavere vækst, og dermed påvirker det beskæftigelsen i nedadgående retning. Inflationen var høj, så renten måtte være høj. De vestlige landes konkurrenceevne blev forværret, og der var en tendens til, at landene blev mere protektionistiske, hvilket satte økonomien yderligere i stampe (vi har dog af pladshensyn valgt at undlade dette i analysen, men nævner det blot kort her). Dette påvirkede igen den effektive efterspørgsel, som deraf blev yderligere forværret. Mange mennesker blev i denne periode arbejdsløse, idet både den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed steg, hvilket var forårsaget af den økonomiske krise erne økonomisk opstramning Til trods for en gennemsnitlig vækst som lå lige på grænsen til en lavkonjunktur, var der godt gang i det private forbrug i starten af 1980 erne. Stemningen var tilsyneladende god oven på stagflationen og oliekriserne i 1970 erne, og man så frem til ny vækst og fremgang. Man havde på det tidspunkt stor vækst i byggeriet, og det høje private forbrug gik i stor grad til importvarer. På grund af dette blev den negative saldo på betalingsbalancens løbende poster stadigt større, og det nåede det rekordstore minus på 36,3 mia. kr. 43, hvilket var kendetegnet ved 1980 erne Danmark i 1980 erne Betalingsbalancen virkede til at være det store problem. Den lave vækst skyldtes, at det private forbrug mest var rettet mod udenlandske goder, og eksporten kunne ikke følge med de store beløb, som blev sendt ud af landet. At betalingsbalancen var så meget i minus skyldtes også, at Danmark under oliekrisen importerede det meste af sit olieforbrug, modsat i dag 44. Den stigende rente nåede 20,5% i 1982, men selv dette var ikke nok til at bremse privatforbruget. Da den konservativt ledede regering trådte til i 1982, var den danske økonomi på vej til at blive sat under administration af IMF 43 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomi, Gyldendal, 1991, s Bencke og Schmidt, Danmark , Gads Forlag, 2002, s

21 (International Monetary Fund) 45, og det var det altoverskyggende mål for den nye regering at få den danske økonomi på ret køl. Erhvervslivets konkurrenceevne skulle forbedres, og renten blev omgående sænket. Men dette havde omvendt den effekt, at privatforbruget steg yderligere Opstramning Den naturlige arbejdsløshed, som havde været støt stigende op til begyndelsen af 1980 erne, fortsatte med at stige op gennem 1980 erne. Arbejdsløsheden var gennem 10 år steget dramatisk og nåede i 1982 op over 8%, jf. figur 5. Det private forbrug havde ikke formået at sætte gang i den indenlandske efterspørgsel, da pengene som nævnt blev brugt på udenlandske varer. Da den effektive obligationsrente i 1982 blev sænket, havde det omgående en effekt på forbruget i Danmark. Flere kom i arbejde, væksten steg og nåede i starten af 1986 ca. 4%, men den naturlige arbejdsløshed var blot stigende. Arbejdsløsheden nåede helt ned på ca. 5% i 1986, hvor den naturlige arbejdsløshed lå på over 6%. Dette gjorde, at der var fare for overophedning af økonomien, og det så ud som om, der måtte gøres noget, jf. figur 5. Kartoffelkuren skulle nedsætte danskernes lånefinansierede forbrug men uden at forværre forholdene for de danske virksomheder ved bl.a. hårdere afdragsordninger på huslån i starten af låneperioden, højere stempelafgifter på pantebreve og høje afgifter på forbrugslån 46. Det danske erhvervslivs konkurrenceevne skulle som sagt forbedres, og betalingsbalancen skulle genoprettes, og væksten skulle fastholdes. Kartoffelkuren havde dog alligevel en negativ effekt på også det danske erhvervsliv. Væksten faldt, og Danmark røg direkte ind i en lavkonjunktur, som varede helt ind i 1990 erne. Arbejdsløsheden nåede på få år op over 9%. Kartoffelkuren blev hjulpet godt på vej af bl.a., at den automatiske dyrtidsregulering i efteråret 1982 blev suspenderet, og at regeringen i foråret 1985 forlængede overenskomsterne ved lov i 2 år 47. Dette var et indkomstpolitisk indgreb, der fungerede som et lønstop, og det er klart, at en suspendering af en sådan automatisk lønstigning når priserne steg, vil virke bremsende på den samlede økonomi og dermed inflationsbremsende 48. Kartoffelkuren gjorde, at den faktiske arbejdsløshed steg kraftigere end den naturlige arbejdsløshed, hvilket især skyldes, at forbruget blev nedsat Phillips-kurven I forhold til Phillips-kurven kan man se, at inflationen, bortset fra 1987, har ligget konstant på omkring 5% siden ca Phillips-kurven viser da også, at arbejdsløsheden steg drastisk med den lave inflation. For at inflationen ikke måtte stige, måtte man bøde med en høj arbejdsløshed, og det ses tydeligt på Phillips-kurven. Frygten for at få tilstande som i 1970 erne var årsagen til, at man 45 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomi, Gyldendal, 1991, s Resumé af lovforslagsforhandlingerne om L7, L9 og L11, rekvireret gennem Folketingets Oplysning 47 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk,.aarhus Universitetsforlag, 2002, s Bencke og Schmidt, Danmark , Gads Forlag, 2002, s

22 gjorde en indsats for at holde inflationen på et lavt niveau. Fra 1988 til 1991 kan man se en kort Phillips-kurve, hvor inflationen falder samtidigt med, at arbejdsløsheden stiger, jf. figur Sammenfatning Om det var Kartoffelkuren alene, der fik bremset det private forbrug og dermed fik økonomien på ret køl, eller om det mere var eksterne faktorer som et internationalt fald i rente- og prisstigninger og forbedrede eksportmuligheder, er blevet diskuteret 49. Men forbruget faldt, betalingsbalancens minus blev mindre ikke kun pga. det lavere private forbrug, men også pga. virksomhedernes mindre indkøb i udlandet til råvarer, væksten faldt også og arbejdsløsheden steg - økonomien blev dæmpet. 5.5 Arbejdsmarkedspolitiske indgreb I analyseafsnittet har vi indtil nu beskæftiget os med udviklingen i forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed i Danmark, med henblik på de økonomiske påvirkninger. Vi har set bort fra de offentlige ændringer, hvilket dette afsnit vil omhandle. Her vil vi se nærmere på, hvordan staten bevidst har ændret udbuddet af arbejdskraft. Ved at benytte sig af arbejdsmarkedspolitiske 50 indgreb kan en regering påvirke niveauet af den faktiske og den naturlige arbejdsløshed. Vi har valgt ikke at gøre det til en politisk diskussion, men blot se på nogle udvalgte begivenheder, som har haft indflydelse på udviklingen af den faktiske og den naturlige arbejdsløshed. De valgte begivenheder strækker sig fra 1960 erne og op til 1990 erne. Vi har valgt at medtage 1990 erne, hvor vi henviser til afsnit 5.1 Indledning, hvor udviklingen er blevet analyseret, fordi det er en periode, hvor der især blev ført aktiv arbejdsmarkedspolitik Fremmedarbejdere inviteres til Danmark I 1960 erne blev der gennemført nogle tiltag, som skulle gøre, at der var et tilstrækkeligt arbejdsudbud, så virksomhederne ikke manglede arbejdskraft, og dermed kunne imødekomme den stigende efterspørgsel. Det fremgår af figur 5, at den faktiske arbejdsløshed i denne periode lå under den naturlige arbejdsløshed, derfor var det nødvendigt at gøre arbejdsstyrken større, hvis en stigende inflation skulle undgås. Beslutningen om at hente fremmedarbejdere til Danmark, som beskrevet i afsnit erne, kan ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, idet udbuddet skulle tilpasses efterspørgslen. Det blev ikke truffet ud fra ræsonnementet, at den faktiske arbejdsløshed lå under den naturlige arbejdsløshed, idet begrebet den naturlige arbejdsløshed først blev fremført i Derimod blev beslutningen gennemført på baggrund af, at nogle virksomheder stod og manglede arbejdskraft, og staten kunne se en mulighed for stigende vækst. 49 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk,.aarhus Universitetsforlag, 2002, s Se begreber og definitioner 19

23 5.5.2 Efterløn I 1979 blev der i Danmark af den daværende Socialdemokratiske regering gennemført en efterlønsordning, som skulle sikre, at de arbejdere som var nedslidte skulle kunne forlade arbejdsmarkedet. Det samme år som efterlønnen blev indført gik personer på efterløn 51. Planen var, at når arbejdsløsheden faldt igen skulle efterlønnen tages op til overvejelse. Dette skete dog ikke lige med det samme. Blandt andre forhold afspejles indførelsen af efterlønsordningen også af figur 5, hvor den faktiske arbejdsløshed bringes ned med ca. 1%. Indførelsen af efterlønnen i 1979 fik den ønskede effekt, at de unge fik en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette skal ses i sammenhæng med, at arbejdsløsheden efter oliekrisen i 1973 var steget kraftigt. Man kan dog se, at det muligvis ikke, ud fra en samfundsøkonomisk vinkel, var det helt rigtige tidspunkt at indføre efterlønnen på, idet ordningen i 1979, jf. figur 8, får den faktiske arbejdsløshed til at ligge under den naturlige arbejdsløshed, og som tidligere nævnt er det negativt for inflationsudviklingen. I bagklogskabens lys kan man se, at et mere passende tidspunkt for indførelsen af et sådant arbejdsmarkedspolitisk tiltag ville have været i perioden , hvor den faktiske arbejdsløshed lå langt over den naturlige, jf. figur Orlovsordningen i 1994 I 1994 blev der oprettet forskellige orlovsordninger (Børnepasnings-, sabbat og uddannelsesorlov), som havde til hovedformål at skabe flere jobs til de arbejdsløse. Idet der kun ved sabbatorlov var krav om, at virksomheden skulle finde en erstatningsperson, kunne man ikke være sikker på, at hovedformålet kunne blive realiseret. Disse nye ordninger gjaldt både personer i arbejde og arbejdsløse. En orlovsordning som denne gør, at arbejdsstyrken bliver formindsket og dermed falder den faktiske arbejdsløshed. Disse ordninger blev taget godt imod af befolkningen, der benyttede sig af muligheden for orlov. En stor del af dem, der benyttede sig af ordningen var arbejdsløse, hvilket ikke var en del af hovedformålet, idet dette ikke fjernede flere fra arbejdsmarkedet. 52 Ud fra figur 5 ses det i 1994, at den faktiske arbejdsløshed er lig med NAIRU, det vil sige, at der er ligevægt, hvilket betyder at der ikke er accelererende inflation. Denne ordning kan dermed udfra teorien om Phillips-kurven virke ulogisk, idet der er ligevægt. Det vil få den faktiske arbejdsløshed til at falde yderligere, og dermed vil der komme stigende inflation. Dette var dog ikke tilfældet, som det ses af figur 7, ligger inflationen på et stabilt lavt niveau samtidig med, at arbejdsløsheden falder. Ud fra teorien om Phillips-kurven vil det ikke kunne finde sted, dette kan skyldes ny økonomi 53, hvor teknologien gør, at inflationen er lav samtidigt med, at der er lav arbejdsløshed, hvilket også kan være årsagen til, at den naturlige arbejdsløshed i 1990 erne også falder, jf. figur 5. Dette vil vi 51 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s Se begreber og definitioner 20

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere