Finansforbundets magasin nr. 10, Hård kamp om kunder. De store banker konkurrerer på flere niveauer for at trække kunder til Læs side 12

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 10, 2011 Hård kamp om kunder De store banker konkurrerer på flere niveauer for at trække kunder til Læs side 12

2

3 indhold 26 nyt job ændrede mit køleskab 12 Kampen om kunderne Bankerne skyder med fordelagtige renter, flotte applikationer og kreative filialer for at lokke kunder til 18 en arbejdsplads fyldt med vindere Danske Banks afdeling i Nærum ligger helt i top, når det gælder den sociale kapital 22 det moderne røveris anatomi Se opskriften på, hvordan cyberbankrøvere beriger sig ved at sælge kreditkortoplysninger 26 nyt job ændrede mit køleskab Annemette Rønnows liv tog en drejning, da hun skiftede job til Merkur Andelskasse 30 farvel til bankbogen Et lille stykke finansiel kulturhistorie lakker mod enden tema: støj på jobbet tema: støj på jobbet Det kniber med at have en stille dag på kontoret, når man arbejder i storrum 40 rådgivere til eksamen Kompetencerne hos kundevendte rådgivere i Nykredit testes 42 sådan bliver din overenskomst til Læs om processen, der skal munde ud i en ny overenskomst 1. april der har været sjovere i banken 46 der har været sjovere i banken Der var både alvorsord og stand up komik på dagsordenen til forbundets medlemsmøde i Kolding 4-11 Nyheder 7 Leder globalt 44 Bankhistorie 54 3 fede Det juridiske hjørne arrangementer for Seniorer Finansjob nyt om job og karriere 58 nyt fra it-klubben det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 10 november Næste nummer fredag 2. december Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. november. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans november

4 Nyheder om fem år er der færre banker i Danmark. Hvis du spørger mig, om der er 50 banker, så siger jeg ja. Men hvis du spørger mig, om det så er for mange, vil jeg også svare: Ja, formentlig. Men det er rent gætværk. Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business procent færre filialer på fem år 142 fyringsrunder på tre år Siden efteråret 2008 har FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) registreret 142 større og mindre afskedigelsesrunder. Cirka medarbejdere er blevet afskediget på grund af krisen, skriver FA på sin hjemmeside. De danske pengeinstitutter flytter længere væk fra kunderne. I hvert fald rent fysisk bliver afstanden større i disse år for mange danskere. Fra 2006 til 2010 er hver femte filial forsvundet. Helt præcist havde pengeinstitutterne filialer i 2010 mod i 2006 et fald på 402 filialer eller 20,1 procent. Det viser den netop udkomne Nordisk Bankstatistik 2010, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har publiceret i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger fra de øvrige nordiske lande. Dermed er Danmark gået fra at være det land i Norden, der havde flest filialer, til at være nummer tre. De andre nordiske lande har også oplevet et fald i antallet af filialer, men kun den kriseramte islandske finanssektor oplever et tilsvarende fald. Samlet set er 8,8 procent af filialerne nedlagt på de fire år. /JSI Mange sjusker med deres økonomi Mange får alt for sjældent taget et tjek på deres privatøkonomi. Og det kan koste dem dyrt, både her og nu, og når de går på pension. 23 procent af de adspurgte i en undersøgelse blandt danskere over 18 år, som Epinion har foretaget for Nykredit, har aldrig fået en bankrådgiver eller revisor til at gennemgå deres privatøkonomi for sig. Alene pensionsopsparingen har 28 procent aldrig fået tjekket med professionel hjælp for at få mest muligt ud af deres indskud. Ifølge undersøgelsen bruger halvdelen af danskerne under en time om måneden på selv at gå deres husholdningsøkonomi igennem. 4 Finans november 2011

5 nyheder Priserne stiger nu mere end lønnen Efter fine lønstigninger i de senere år går Finansforbundets medlemmer nu tilbage i realløn For første gang i årtier er finanssektorens ansatte i disse måneder ramt af reallønstilbagegang. Det sker dog efter et første halvår i 2011 med pæne lønstigninger, og samlet bliver der trods alt tale om en mindre reallønsfremgang for hele året. Det er efter udløbet af den treårige overenskomst fra 2008 den 1. juli i år, at Finansforbundets medlemmer er gået ind i en periode, hvor den står på tilbagegang i reallønnen. Den nye overenskomst giver en lønstigning på 1,07 procent, og det er slet ikke nok til at holde trit med inflationen. Den ligger i øjeblikket på 2,5 procent. I de foregående år har medlemmerne af Finansforbundet fået en rimelig reallønsstigning. Set i perioden er finanssektoren i Danmark gået frem med 27,2 procent i realløn. Det er højere end i det øvrige samfund, men samtidig den laveste reallønsfremgang, hvis man ser i forhold til de øvrige nordiske lande, viser en statistik fra Finanssektorens Arbejdsgivere. I Norge er de i samme periode gået frem med hele 37,5 procent, mens svenske finansansatte har fået 30,2 procent mere. Finske finansansatte må nøjes med godt et procentpoint mere i reallønsfremgang end danske finansansatte 28,4 procent. Der er ikke tal for alle år for Island. De seneste to år er de gået tilbage med samlet over 12 procent. Men før krisen satte ind, var lønstigningerne historisk høje. Alene i 2007 havde islandske finansansatte en rekordstor reallønsfremgang på 9,8 procent./jsi Sydbank fyrer mange kvinder over 50 Sydbanks meddelelse om, at man ville afskedige 89 medarbejdere tirsdag den 11. oktober, blev modtaget med panderynker i Sydbank Kreds den faglige organisation i Sydbank, som er en del af Finansforbundet. Vi må naturligvis forholde os realistisk til udviklingen i banken med et faldende aktivitetsniveau, et ændret betjeningskoncept kasselukninger og indskrænkning af kasseåbningstider og den teknologiske udvikling med kundernes øgede anvendelse af selvbetjeningsmulighederne i netbanken og mobilbanken. Men selv i erkendelsen af dette forekommer antallet af afskedigede at være meget højt, siger Harry Max Friedrichsen, der er formand for Sydbank Kreds, til Nyhedsbrevet Finans. De afskedigede er bredt fordelt geografisk i filialer over det meste af landet og i hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa. Hvad angår køn, er der stor overvægt af kvinder, og mange er over 50 år. Jeg må konstatere, at langt de fleste afskedigede er kvinder. Det hænger sammen med, at mange kundemedarbejdere på grund af indskrænkning af kasseåbningstider er iblandt, og det er typisk et kvindejob, siger Harry Max Friedrichsen, der påpeger, at der i vid udstrækning er taget hensyn til sociale kriterier, så eksempelvis langvarigt syge ikke afskediges, eller ægtefæller ikke begge afskediges. Sydbank Kreds har i forhandlingerne med ledelsen valgt at gå efter gode vilkår og et værdigt forløb for de afskedigede, og det mener Harry Max Friedrichsen, at man har opnået. Afskedigelserne giver Sydbank en besparelse på 50 millioner kroner om året./cjo Finans november

6 nyheder Chokerede ansatte i Fjordbank Mors Fredag 30. september blev der sat punktum i sagen om salget af Fjordbank Mors, som krakkede søndag den 26. juni. Det skete, efter at Jyske Bank indgik en aftale med Finansiel Stabilitet om at overtage hovedsædet og filialerne på Mors af Fjordbank Mors af Med købet overtager Jyske Bank kunder med et samlet udlån på 2,7 milliarder kroner og et samlet indlån på 3,7 milliarder kroner og 35 medarbejdere. Udmeldingen har chokeret de 150 medarbejdere i Fjordbank Mors. Folk er voldsomt rystede over, at det kun er hver fjerde medarbejder, der følger med i handlen. I afviklingen af banken har både medarbejdere og kunder været meget loyale og blevet i stort omfang. Så det rammer hårdt. Vi var godt klar over, at der ville ryge nogle medarbejdere ved en overtagelse af bankens aktiviteter, men at det bliver så mange, kommer som et chok. Vi så gerne, at der havde været 100 medarbejdere med over i stedet for, siger fællestillidsmand Johannes Veje fra Fjordbank Mors af 2011 til Nyhedsbrevet Finans. De overtagne aktiviteter lægges sammen med Jyske Banks eksisterende afdeling i Nykøbing Mors, hvis 12 mand store afdeling rykker ind i det gamle Fjordbank Mors hovedsæde i Algade 2. Her skal de sammen med 35 nye kolleger betjene kunderne i Jyske Bank i Nykøbing Mors. Tidligere er en del filialer solgt fra til andre pengeinstitutter. Før krakket købte Sparekassen Kronjylland filialen i Århus. Efter krakket overtog Sparbank filialerne på Fur, i Durup, Glyngøre og Roslev, mens Sparekassen Thy erhvervede sig filialerne i Thisted og Struer. /BV Lokal bank vil redde liv Lollands Bank har inden for den seneste måneds tid markeret, at den mener det der med at tage et socialt ansvar alvorligt. Ved alle fem filialer i Nakskov, Søllested, Rødbyhavn, Maribo og Nykøbing F har banken placeret en hjertestarter i umiddelbar nærhed af kontantautomaterne. Det oplyser arbejdsmiljørepræsentant Søren Trzeciak til Finans. Hjertestarterne, der koster omkring kroner stykket, er tilgængelige alle døgnets timer for såvel medarbejdere, kunder som andre forbipasserende. I et studie af udskiftninger af direktører i banksektoren fandt vi over en periode fra 2000 til 2009 kun to eksempler på, at en bestyrelse i et dansk pengeinstitut har skilt sig af med en direktør efter decideret uenighed om strategien. Det antyder, at bankdirektører mange steder er meget magtfulde i forhold til bestyrelserne. En så lille udskiftning er i hvert fald usædvanlig, i forhold til hvad man ser i andre børsnoterede selskaber. Ken L. Bechmann, professor ved Copenhagen Business School, til Ugebrevet A4 Fremgang for dansk finansmetropol Copenhagen Finance IT Region (CFIR), som Finansrådet og en række organisationer (blandt andre Finansforbundet) og uddannelsessteder i marts 2009 lancerede for at få sat mere fokus på København som finansmetropol, er rykket fra nummer 46 frem til nummer 34 på den seneste rangliste, som Global Financial Centres Index har udgivet over 75 finansit-regioner. Indekset består af to dele. Den ene er fem objektive kriterier for konkurrenceevne menneskelige ressourcer, erhvervsklima, infrastruktur, markedsadgang og generel konkurrenceevne. Den anden del er en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten finanseksperter, der vurderer de centre, de kender. Øverst på listen ligger London for tiende undersøgelse i træk. 6 Finans november 2011

7 leder Vores tillidsmænd er rygsøjlen i Finansforbundet, og medlemmerne vores hjerte Fagligt arbejde vigtigere end nogensinde Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Vi er midt i en turbulent tid. Både virksomheder og ansatte oplever en nervøs finanssektor, og ingen kan forudse, hvordan sektoren ser ud om bare to år. Omkring stillinger er forsvundet hovedparten ved massefyringer. Det har sendt stressbølger ind over arbejdspladserne, hvor færre må løbe hurtigere. Kredsene og forbundet kæmper en brav kamp for at bistå både dem, der rammes af fyring, og dem, som bliver tilbage. Det er helt åbenlyst, at det faglige arbejde er vigtigere end nogensinde. Og sværere end nogensinde. Men det er også nu, vi som fagforening har muligheden for at vise vores værd. Der er behov for et stærkt forbund, stærke kredse og lige så stærke tillidsmænd. Vores tillidsmænd er rygsøjlen i Finansforbundet, og medlemmerne vores hjerte. Derfor er det så vigtigt, at vi får valgt de tillidsmænd, vi har ret til, og at tillidsmændene har den fornødne tid til at udføre deres arbejde. Desværre og helt uforståeligt er det faglige arbejde under pres fra arbejdsgiverne. Det er en glidebane for den højt besungne danske model, hvis arbejdsgiverne stækker tillidsmandsarbejdet ved at forsøge at indskrænke den tid, tillidsmanden må bruge på hvervet, og ved at skære ned på antallet af tillidsmænd. Den danske model bygger på dialog, samarbejde og forhandling, og det siger sig selv, at den treenighed tager tid. Ikke mindst i svære tider som dem, vi gennemlever lige nu, er tillidsmanden på overarbejde. Det er en fatal fejltagelse, hvis arbejdsgiverne vil amputere det tillidsmandssystem, der i årevis har fungeret så glimrende. Og det er vel at mærke begge parter, der har nydt godt af tillidsmændenes store arbejde. Tillidsmandens rolle som bindeled mellem ledelse og ansatte er helt uvurderlig for de ansatte, men så sandelig også for ledelsen. I stedet for at forsøge at indskrænke tillidsmændenes rettigheder burde arbejdsgiverne takke tillidsmændene for deres store indsats. Finansforbundet støtter sine tillidsmænd fra start til slut og opfordrer til, at alle arbejdspladser, der har ret til det, vælger en tillidsmand. Det er afgørende, at vi matcher ledelsen, så der er en tillidsmand på alle pladser. Det giver grobund for det samarbejde, Finansforbundet ser som den eneste vej frem ikke mindst i svære tider, hvor store og svære beslutninger skal træffes. n Finans november

8 nyheder EU og Finansforbundet enige om whistleblowere Forbundets flerårige kamp for at få indført en whistleblowerordning, hvor finansansatte anonymt kan indberette uregelmæssigheder i deres virksomhed til myndighederne, bærer nu frugt EU-Kommissionen offentliggjorde torsdag den 20. oktober sit forslag til en ændring af MiFID-lovgivningen, som blandt andet indeholder en formulering om, at medlemslandene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte anonymt kan indberette lovbrud i deres virksomheder til myndighederne. Forslaget pålægger i det hele taget landene en grundlæggende pligt til at beskytte whistleblowere. EU s ønske om at indføre whistleblowerordninger vækker begejstring hos Finansforbundet, som både nationalt og internationalt i de seneste år har været fortaler for ordninger, hvor finansansatte kan fortælle om uregelmæssigheder uden at risikere at miste deres job. Det er meget glædeligt, at EU-Kommissionen har lyttet til vores og UNI Finance krav om at etablere eksterne whistleblowersystemer. Mange virksomheder har i dag interne whistleblowerordninger. Men de er ganske værdiløse, hvis det er ledelsen, der er problemet. Hvis whistleblowing skal give mening og effekt, så er det helt nødvendigt, at medarbejderne kan indberette til en uafhængig og ekstern myndighed, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Finansforbundet forelagde for over et år siden forslaget om en whistleblowerordning for Finanstilsynet. Og på UNI Finance (paraplyorganisation for finansforbund fra hele verden) verdenskongres i Lissabon i marts fremlagde Finansforbundet en handlingsplan for et fælles europæisk whistleblowersystem, som endte med at blive vedtaget. Michael Budolfsen er overbevist om, at det lobbyarbejde, som Finansforbundet og UNI Finance har udøvet i forhold til EU, har været med til at gøre en forskel. Det handler selvfølgelig også om, at det er indlysende fornuftigt at indføre et system, hvor medarbejdere omkostningsfrit kan indberette uredelig adfærd i deres virksomheder. En whistleblowerordning kunne have gjort en forskel i nogle af de bankkrak, som den danske finanssektor har oplevet gennem de seneste år. Hvis medarbejderne eksempelvis var utrygge i Roskilde Bank, ville der ikke have været meget ved, at de kunne ringe til Niels Valentin Hansen. Derimod vil det være helt naturligt og meget nødvendigt, hvis der bliver etableret en whistleblower-ordning, hvor der er en helt grundlæggende rettighed til anonymitet, siger Michael Budolfsen. Finanstilsynet har taget positivt imod forslaget om en whistleblowerordning, og i øjeblikket undersøges det, hvordan ordningen kan skrues sammen uden at karambolere med eksisterende retsprincipper. Vi synes, det er positivt, hvis man får nogle effektive whistleblowerordninger. Hvordan de skal være udformet, vil de kommende år vise, men som udgangspunkt er vi positive, sige Julie Galbo, vicedirektør i Finanstilsynet, til Finanswatch. EU-Kommissionens forslag til ændring af MiFID-lovgivningen handler i øvrigt om at øge investorbeskyttelsen og at skabe mere gennemsigtighed på kapitalmarkederne. /CJO Ny formand for FTF-A Knud Grøngaard fra Danske Kreds, der er mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem i Finansforbundet, er nu valgt til endnu en betydningsfuld post som formand for arbejdsløshedskassen FTF-A. Det er en post, jeg er både glad for og stolt over. FTF-A er simpelt hen Danmarks bedste a-kasse, og gennem den kan vi hjælpe og støtte vores medlemmer, hvis de skulle blive afskediget. Knud Grøngaard fremhæver især FTF-A s rådgivning, der sammen med Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter kan sikre, at Finansforbundets medlemmer får den bedste service. Det var en enig hovedbestyrelse i FTF-A, der bakkede op om Knud Grøngaards kandidatur, ligesom han havde fået Finansforbundets hovedbestyrelses fulde opbakning til at stille op. Knud Grøngaard afløser Finansforbundets formand, Kent Petersen, på posten. Knud Grøngaard 8 Finans november 2011

9 Jeg bryder gerne konventionerne. Det ved Greens Erhvervsinformation, så de brugte mig til at åbne folks øjne. Kærlig hilsen Brevet Greens Erhvervsinformation satte gang i følelserne hos en lang række salgs- og marketingchefer med en direct mail, der gik lige til stregen. Og sådan fik de slået fast, hvor vigtig god datakvalitet er. Faktisk i en grad så direct mailen trak 49 % respons. Heraf bad 37 % om et møde. Se hvor mange gange kampagnen tjente sig ind m.m. på ET BREV BETYDER MERE

10 nyheder Stor usikkerhed blandt Max Bank-ansatte Max Banks 220 medarbejdere har været igennem hele følelsesregistret, efter at Sparekassen Sjælland har overtaget den kuldsejlede bank. Meldingen kom som et chok for medarbejderne, som ikke ved, om de er købt eller solgt. Fællestillidsmand Ketty Olsen er glad for, at det er Sparekassen Sjælland, der har overtaget Max Bank. Foto: Stig Stasig Det kom som et chok for os. Ikke engang vores nærmeste ledere vidste noget, siger Ketty Olsen, fællestillidsmand i Max Bank, til beskeden om, at Max Bank måtte kaste håndklædet i ringen. De sunde dele blev i weekenden oktober solgt til Sparekassen Sjælland, mens omkring 150 store og dårlige engagementer måtte overdrages til Finansiel Stabilitet. Ifølge aftalen med Finansiel Stabilitet overtager Sparekassen Sjælland ni filialer og 125 medarbejdere. Tilbage sidder 220 medarbejdere fra Max Bank, som endnu ikke ved, om de er købt eller solgt. Det er klart, at usikkerheden er stor. Ingen ved endnu, hvor de havner. Vi går ud fra, at Sparekassen Sjælland beholder medarbejderne i de afdelinger, den overtager, men der er jo også tre steder, hvor filialer lapper over hinanden. Og så er der medarbejderne i hovedsædet, som selvfølgelig føler sig meget udsatte, siger Ketty Olsen til Nyhedsbrevet Finans, som glæder sig over, at det er Sparekassen Sjælland, der har overtaget banken. Havde det været et af de helt store pengeinstitutter, tror jeg, flere job ville have været i fare, samtidig med at det ville være sværere at bevare sit særpræg som mindre pengeinstitut, siger Ketty Olsen. Ved redaktionens afslutning var det endnu uvist, hvilke medarbejdere der bliver overdraget til henholdsvis Sparekassen Sjælland og Finansiel Stabilitet./ ET + BV Nordea forventer få fyringer Den frivillige fratrædelsesordning, som alle ansatte i Nordea i Danmark har kunnet søge i forbindelse med bankens udmelding om, at op mod 650 stillinger skal nedlægges inden udgangen af 2012, er populær. Til FinansWatch oplyser Nordeas landechef i Danmark, Michael Rasmussen, at man kun forventer få fyringer. Jeg tror, tallet vil være lille, men jeg kan ikke afvise, at der vil være nogle steder, hvor vi ikke kan få det til at passe. Vi gør alt for at lave nogle attraktive pakker, som vi også har sat mange penge af til i regnskabet, siger Michael Rasmussen. Overenskomstkrav er udvekslet Mandag den 24. oktober udvekslede Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) krav til de forestående overenskomstforhandlinger. Finansforbundet har sendt 74 krav til FA, mens arbejdsgiverforeningen har afleveret 57 krav til forbundet. Frem til jul arbejdes der i fem tekniske arbejdsgrupper, hvorefter selve forhandlingerne indledes den 11. januar Den nye overenskomst skal træde i kraft 1. april Læs mere om processen mod en ny overenskomst på side Finans november 2011

11 MØD VORES MAND I BOSTON Edward Bousa kender værdien af at holde sig ajour med erhvervsnyhederne og køber gerne dagens avis på vej til arbejde. Men han ved også, at der skal mere detaljeret viden til, når det kommer til investeringsbeslutninger. Bag kulissen Når Edward Bousa vurderer en aktie, besøger han så ofte som muligt virksomheden og mødes med ledelsen. Vi besluttede for nogle år siden at investere i et amerikansk olieselskab, selvom det øvrige marked solgte kraftigt ud af aktien. Aktiekursen var faldet sideløbende med den globale efterspørgsel på olie. Men vores analyser viste, at faldet kunne være midlertidigt, da bl.a. Indien og Kina Når du investerer gennem Danske Invest, trækker du på lokale investeringseksperter fra hele verden. Edward Bousa er en af dem. har et stærkt stigende energiforbrug. Derfor mødtes Edward Bousa med ledelsen for at få et dybere indblik i selskabets fremtidige indtjenings-muligheder. Kurven knækkede Selskabet havde tidligere gjort store oliefund i Østafrika, og på møderne fremgik det, at nye undersøgelser også tegnede lovende. Edward Bousa blev overbevist om, at aktien var en god investering. Det er gennem mine møder med selskaberne, jeg for alvor kan bruge mine 25 års erfaring til at vurdere en akties potentiale. Efterfølgende har kursen da også mere end indhentet de forudgående fald. Få del i vores viden Danske Invest er din adgangsbillet til lokale porteføljerådgivere verden over. Mød fl ere profi ler på danskeinvest.dk Knowledge at work

12 konkurrence 12 Finans november 2011

13 ampen om kunderne Kunderne forventer i dag langt mere service i deres pengeinstitut end tidligere, og med noget nær stilstand på boligmarkedet er kampen om kunderne spidset til. Det har fået bankerne til at skyde med fordelagtige renter, flotte applikationer og kreative filialer for at lokke kunderne over i forretningen Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium Butik eller bank? En førstegangskunde i Jyske Bank kan måske ved første øjekast blive i tvivl, når vedkommende træder ind på bankens digitale måtte, hvor lyd oppefra og lys under fødderne giver associationer til alt muligt andet end bankkonti, forsikringsforhold og investeringspapirer. Den lange bankdisk er reduceret til en Pengebar med en enkelt kasserer ved skansen. Der er øer med limegrønne skærme, og bogreoler og lænestole står mellem de store runde borde, hvor rådgiverne sidder. Det afspejler det, som Jyske Bank er, nemlig at vi skal gøre en forskel for vores kunder. Hvis alle banker er ens, så er det jo lige meget, hvor man er kunde henne, så kan man kun høre det i ord, siger Lone Jensen. Hun er forretningsarkitekt i Jyske Bank og har været med til at udtænke Jyske Forskelle. Et koncept, der så småt startede op i 1996, og som i dag er fuldt udbygget i alle Jyske Bank-filialer. Med inspirerende indretning, præsentationsvideoer og en kop kaffe i hånden lægger banken kimen til en rådgivning, hvor kundens behov bliver mødt. Og det er tilsyneladende lykkedes Jyske Bank oplevede ifølge Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for private kunder, stor kundefremgang, lige efter at anden version af Jyske Forskelle kom frem i Det er blot et eksempel på, hvordan pengeinstitutterne kæmper for at få kunderne over til netop deres virksomhed. Mens Jyske Bank blandt andet kæler for kundens sanseoplevelser, investerer andre massivt i udvikling af netbank og applikationer til mobilen. For når bankerne bejler til kunderne, skal de både gå på arme og ben. Kunden skal finde en personlig kontakt i rådgiveren, filialen bør mediere oplevelser, mens nettet og mobilen er kanaler, hvor selvbetjening og evig tilstedeværelse er nøgle ordene til succes. Det skal være mere individuelt Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank er enige om, at god rådgivning er vejen til succes. Foruden at banken må sikre sig, at rådgiverne er up to date med den nye regulering og de nye regler, så skal de også give kunden tryghed i en verden med økonomiske tømmermænd. I Nykredit har de med et koncept, de kalder kunden overalt, opsat syv servicedyder, som rådgiverne skal arbejde med. Det handler for eksempel om, hvor hurtigt de ansatte skal tage telefonen, tale med kunderne og vende tilbage på spørgsmål. I Nykredit vil man gerne signalere, at banken har et kompetent korps af rådgivere, og derfor arbejder man løbende med at afholde kurser og uddanne om nye reguleringstiltag som for eksempel certificeringsreglerne. Vores undersøgelser viser, at der, hvor kunderne skifter pengeinstitut, typisk er i en situation, hvor der skal træffes store beslutninger, og kunderne er i tæt kontakt med banken, som for eksempel ved huslån eller investeringer, pointerer vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen. En konklusion, som Finans november

14 konkurrence også Jyske Bank og Danske Bank er enige i. Men store beslutninger bliver som regel taget ved et huskøb, og dem er der ikke mange af i dag. Danske Bank og Nykredit oplever, at kunder skifter i mindre grad end før. Det er derfor nødvendigt at tage sig endnu bedre af de kunder, der allerede er, og udvide deres aktiviteter i banken. Danske Bank har for eksempel valgt at pleje den bestående kundemasse ved at invitere dem ind til et møde, hvor bankens rådgivere regner deres økonomi igennem, fortæller chef for privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby. Kunderne efterspørger i højere grad overblik over deres økonomi og ønsker at få regnet tingene igennem af os. Vi tager derfor en dialog med kunderne om deres økonomi om der er noget, der kan forbedres. I nogle tilfælde vil det så også være en fordel for dem at flytte flere aktiviteter over til vores bank. Det er på grund af den økonomiske uro, at kunderne bekymrer sig mere om deres egen privatøkonomi, og det har naturligvis ført til et behov for en mere personlig rådgivning. I Jyske Bank beder de derfor kunderne om at svare på, hvilke ønsker de har for deres liv, inden de kommer ind til et møde. Vi forsøger at bygge vores rådgivning op omkring kundernes behov. Noget, som alle pengeinstitutter har lært under finanskrisen, er, at der ikke så meget mere er brug for hurtige produkter og salg. Kunderne er back to basis de gamle dyder. De vil have, at der bliver taget udgangspunkt i dem, siger Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for private kunder i Jyske Bank. Ingen service ingen kunder Det står klart, at bankforretning i dag ikke blot er en konkurrence om tal og procenter, men også et spørgsmål om lækkerhed, eller som den britiske kommentator Chris Skinner for nylig sagde på en finans-it konference: Det har flyttet sig fra at være transaktionsbaseret til at være oplevelsesbaseret. Da Jyske Bank lavede en revision af Jyske Forskelle i 2006, havde banken derfor ladet sig inspirere af andre virksomheder som Apple og Build-A-Bear. Nykredit og Danske Bank har kæmpet målrettet på udvikling af netbank og mobilapplikation. For andet år i træk kunne Nykredit således høste frugten af sit arbejde, da netbanken blev kåret som den bedste af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Det gjorde den ikke mindst på grund af Forbrugsoverblik, som er et lagkagediagram, der giver kunden overblik over sine udgifter. Hvis vi skal være ærlige, så er økonomi ikke noget, som folk går rundt og tænker på hele tiden. Grunden til, at kunderne gerne vil have god service, er, at de slipper for at have en masse bekymringer om deres økonomi, og der kan vi som bank hjælpe dem ved at skabe et overblik over deres forbrug, siger Thomas Egede Kragh, der er underdirektør for Digitale Kanaler i Nykredit. Også Danske Bank kunne i sidste måned fejre arbejdet med Danske Mobilbank, da den blev hædret som App of the Year af Danish App Awards. Lanceringen af Danske Mobilbank tilbage i september 2010 står som et eksempel på, at oplevelseskulturen har ramt banksektoren. Banken havde på blot fire måneder fået næsten mobilbankkunder. Vi arbejder meget med mobilapplikationer, dels for de yngre kunder, vi har i banken, men også for at tiltrække nye unge kunder. Vi har for eksempel oplevet, at vi har fået nye kunder, fordi de bestilte en af vores applikationer og dermed kom ind den vej, siger Henrik Kjølby. Danske Bank er også begyndt at bruge NemID til at godkende lån over netbanken, og det skridt mener Bjarne Jepsen, salgschef i Capgemini, en virksomhed, der levere forretningsog it-løsninger til blandt andet banker, er vejen frem. Det er den vej, man er nødsaget til at gå. Brugerne går meget op i, at de kanaler, hvor de klarer deres almindelige transaktioner, skal være nemme og logiske at bruge. Så jo mere bankerne kan automatisere den del, des stærkere står de, siger han. Umiddelbart efter succesen med Danske Mobilbank 14 Finans november 2011

15 spurgte man brugerne, hvad de syntes om applikationen. Det blev gjort på Facebook, og dermed var diskussionen i åbent forum. Hver enkelt kundetilfredshedsundersøgelse gransker vi meget nøje for at se, hvor vi kan blive bedre, og for at se, hvilke områder vi kan styrke. Vi tror, det er vejen frem. Der, hvor man kan differentiere sig i forhold til andre banker, er at give kunderne god rådgivning og god service. Det er meget billigere at beholde en god kunde end at hente en ny kunde, siger Mik Kristensen, vicedirektør i Nykredit. Det ligger i tråd med en undersøgelse, som Capgemini lavede i foråret, baseret på spørgsmål til kunder og 50 bankledere verden over, inklusive Danmark. Det viste sig, at det, der får kunder til at forlade banken, er service og brugervenlighed. Derefter kommer prisen. En anden virkelighed Men det er ikke ensbetydende med, at prisen ikke er en faktor, der kan få selv den mest loyale kunde til at skifte side. En række pengeinstitutter tilbyder i dag høje renter for de kunder, der er villige til at binde deres penge på indlånsbogen, mens andre pengeinstitutter lokker med fordelagtige udlån. Det er en anden konkurrence, vi oplever i dag. Hvis man kigger på det brede marked, er der en generel priskonkurrence. De, der har brug for likviditet, tilbyder høje indlånsrenter, og så er der andre, der tilbyder gode rentesatser på udvalgte udlånsprodukter. Så vi ser, at der er en andel af kunderne, der flytter pengeinstitut på grund af prisen, siger Claus Bo Pedersen, der er funktionsdirektør for private kunder i Jyske Bank. Men mange kunder opsiger ikke nødvendigvis deres konti i det gamle pengeinstitut, når de indleder et forhold med et nyt. Særligt de pengestærke kunder er begyndt at åbne flere bankkonti for ikke at have mere end netto kroner stående i en enkelt bank, fortæller Henrik Kjølby i Danske Bank: Vi kan godt mærke, der er kommet et opbrud i markedet. Helt naturligt er der flere kunder, der skal finde et nyt pengeinstitut, og så er der også de kunder, som har mere end , som placerer pengene i flere banker. Det gør jo, at der kommer en ny, interessant kunde, man kan interessere sig for, og så er det jo, at konkurrencen går i gang. n Opkøb af kunder i krakkede banker Opkøb af krakkede pengeinstituter kan også være en effektiv måde at vokse på kunder er i alt kommet over til andre pengeinstitutter, som har overtaget de 10 banker, der er krakket siden Her er en oversigt over, hvilke pengeinstitutter der har købt sig til kunderne. Nordea: Bank Nordik: Spar Lolland: Jyske Bank: Sparekassen Sjælland: ( fra Fionia Bank og fra Roskilde Bank) (fra Amagerbanken) (fra Eik Bank) (fra Fjordbank Mors) (fra Max Bank) Sparekassen Kronjylland: Sparbank: Sparekassen Thy: Sparekassen Himmerland: (fra Fjordbank Mors) (7.000 fra Fjordbank Mors og fra Ebh Bank) (5.000 fra Fjordbank Mors og fra Ebh Bank) (fra Ebh Bank) Spar Nord: (fra Roskilde Bank) Sparekassen Vendsyssel: (fra Ebh Bank) Arbejdernes Landsbank: (fra Roskilde Bank) Nørresundby Bank: 800 (fra Ebh Bank) Nordjyske Bank: (fra Løkken Sparekasse) I alt (Kilde: Pengeinstitutternes egne tal og pressemeddelelser) Finans november

16 konkurrence Man kan godt lide tal, der vokser Kundefremgang bliver med jævne mellemrum nævnt i medierne, og det efterlader et indtryk af, at den danske banksektor ikke oplever andet end fremgang. Tæller man sammen, er der omkring dobbelt så mange kunder, som der er danskere. Spørgsmålet er, om nogen glemmer at fortælle om tab af kunder Af Mette Tolling@finansforbundet.dk Oxymoron er det græske ord for en selvmodsigelse, hvor der som regel ligger en sandhed eller indsigt gemt. I tilfældet bankkunder ligger selvmodsigelsen i deres antal. For der er nemlig langt flere kunder, end der er danskere. Antal af kunder, eller hvor stor kundefremgangen har været, er per definition følsomme oplysninger. Ikke engang i Finansrådet har de så meget som et cirkatal på, hvor mange kunder der er i den danske banksektor. Gisningerne ligger fra alt mellem 8 og 15 millioner, hvilket fortæller, at når det gælder kundefremgang, er tale sølv, mens tavshed er guld ved kundetab. Der er et paradoks i, at hvis du tæller sammen, hvor mange kunder der er, så summer det op til en hel del flere mennesker, end vi er herhjemme. Det bunder blandt andet i, at der er mange, der har flere bankforbindelser, men alligevel er der en tendens til, at man godt kan lide tal, der vokser, siger Christian Hede, bankanalytiker i Jyske Bank, til Magasinet Finans. Der er heller ikke nogen tal, der peger i retning af, at kundemobiliteten er særlig stor. Tal fra både Forbrugerrådet og Penge- og Pensionspanelet viser, at det kun er omkring fem til seks procent af kunderne, der skifter pengeinstitut om året. Med andre ord er finanssektoren præget af meget lav mobilitet blandt kunder sammenlignet med andre sektorer. Hvor kommer de fra? Men forklaringen på de tvetydige tal er også, at der ikke er en klar definition på, hvad en kunde er. I Danske Bank diskuterer de for eksempel tit, hvor grænsen går. Vi taler tit om, hvad en kunde er. Er det for eksempel, når de har en NEMkonto i banken, eller når de har lån. Mange kunder har jo spredt deres konti i mere end en bank, siger chef for privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby. Det var navnlig under de guldrandede år før krisen, hvor der var vældigt mange meldinger om kundefremgangen, fortæller bankanalytiker Bjarne Jensen til Magasinet Finans: Det er rigtigt, at bankerne gerne fortæller om kundefremgang, men ikke nedgang. Vi sad for et par år tilbage med en betydelig forundring over, hvor alle de mennesker kom fra. Så når de fortæller, at der er kommet flere kunder, glemmer de måske at trække de kunder fra, som forlader dem. Men tiderne har skiftet. Forbruget er dalende, og boligmarkedet lider, og det har bremset op for kundemobiliteten, oplever de i Nykredit. Hvis der er mange, der flytter, og mange, der låner eller omlægger lån, så er kunderne hyppigere i tæt kontakt med banken. Før finanskrisen oplevede vi, at der var en større tilgang af kunder, end der er lige nu, hvor aktiviteten blandt privatkunder i markedet er mere stille. Selv om det er min vurdering, at danske bankkunder stiller større krav nu end tidligere, så tror jeg ikke, at antallet af kunder, der skifter bank lige nu, er stigende, da der ikke sker så meget i markedet, siger vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen. Ikke alle ønsker flere kunder Det samme oplever Danske Bank, som også fortæller, at der ikke er lige så meget aktivitet på udlånssiden som før. Kunder vil hellere spare op, end de vil låne penge. Men det betyder ikke, at de, der gerne vil have et lån i banken, bare kan få det, for pengeinstitutterne er også blevet mere påpasselige med at give lån til de rette. Vi vil stadig gerne have nye kunder og jagter dem også, men vi er måske blevet mere selektive til fordel for de gode kunder, siger Henrik Kjølby. I dag handler det for mange pengeinstitutter om at holde sammen på forretningen. Derfor er der også en del, som ikke er særligt interesserede i nye kunder. For dem, der har kapitalen, handler det mere om at få fat på de gode kunder. I takt med at tiderne er strammet til de sidste år, er der kommet mere fokus på, hvor gode de her kunder er. Før tjente man penge på alle kunder, men det gør man ikke mere. Så der er blevet mere rift om de gode kunder, siger Christian Hede. n 16 Finans november 2011

17 Er du vores nye produktionsgruppeleder? Til GrønlandsBANKEN s hovedkontor i Nuuk søger vi en ny kollega, der vil være med til at arbejde for vores vision at blive Grønlands bedste virksomhed? Stillingen som gruppeleder for produktionsgruppen er nyoprettet og ønskes besat snarest muligt. Som gruppeleder vil du få det daglige ansvar for 6 medarbejdere og i et tæt samarbejde med erhvervskundechefen og filiallederen opbygge relevante procedurer der sikrer en høj og anmærkningsfri kvalitet i den daglige dokumenthåndtering. Med din erfaring og coachende ledelsesstil, er du endvidere med til at udvikle og understøtte afdelingens medarbejdere og det faglige niveau. Din baggrund Du har god erfaring fra lignende stilling og har du kendskab til BEC s systemer er dette en fordel, men ingen betingelse. GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en fullservice bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc.. GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på Dine kompetencer Alsidig bankuddannelse og erfaring med ledelse Solid erfaring i dokumenthåndtering Struktureret og systematisk Evne og lyst til at motiverer dine nye kollegaer og lære fra dig Selvstændig og serviceminded med godt humør Vi tilbyder En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med afsæt i vores værdier engageret rummelig - ordentlig og kompetent. Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange nye udfordringer. Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening. For stillingen gælder Banken stiller bolig til rådighed, betaler til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Ansøgning Yderligere oplysning om stillingen fås hos: privatkundedirektør Peter Petersen, på telefon (pp@banken.gl) eller HR chef Patricia Lund Olsen, på telefon (plo@banken.gl) Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til plo@banken.gl snarest muligt. Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

18 bonus på bundlinien En arbejdsplads fyldt med vindere Høj social kapital giver et lavere sygefravær. Det viser en undersøgelse i Danske Bank, der systematisk tager temperaturen på relationerne i hver afdeling. Mød chef og medarbejder i Nærum, hvor den sociale kapital ligger helt i top Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Stig Stasig Giv masser af frihed under ansvar. Mød op på jobbet med et positivt sind. Og sæt medarbejdernes erfaringer i spil. Det er filialdirektør Henrik Rasmussens opskrift på, hvordan den sociale kapital kommer over gennemsnittet. Opskriften virker i en grad, så afdelingen i Nærum bliver brugt som rollemodel i koncernen, der har fået øjnene op for, at her foregår noget, som er så unikt, at det skal deles med resten af Danske Bank. Spørgsmålet er, om vi her har at gøre med en slags finanssektorens superchef. Det mener den storsmilende direktør nu ikke, der er tale om. Men han er klar over, at han gør tingene på sin helt egen måde. En af de ting, som nok er anderledes her end mange andre steder, er, at jeg aldrig kommunikerer med mine medarbejdere på mail. Vi er 12 medarbejdere, og selvfølgelig er det nemmere at sende en mail end at gå op på etagen ovenover. Men en mail kan ikke udtrykke den begejstring, som jeg har, når jeg direkte fortæller medarbejderne, at de er verdens bedste. Det giver lige det ekstra, når du står over for folk, og jeg gør det, så ofte der er mulighed for det. Henrik Rasmussen kalder sig selv sådan en lidt langmodig type, der sjældent lader sig hidse op. Han er bevidst om, at hans egen attitude har stor betydning for medarbejdernes trivsel, og gik en overgang med et armbånd, der skulle minde ham om at have et positivt syn på selv de største udfordringer. Røntgenblik på afdelingen Mit livssyn er vigtigt for hele afdelingen. Jeg siger for eksempel ofte til medarbejderne, at vi gerne vil være nummer et. På den måde skaber vi en vinderkultur, som faktisk virker, for vi bliver hele tiden nummer et i de målinger, der er på regionsbasis, siger Henrik Rasmussen, der også er bevidst om hele tiden at involvere medarbejderne for at justere arbejdsgangene og give medindflydelse. Vi har møder, hvor vi i fællesskab tager et røntgenblik på afdelingen. Som leder kan jeg nemlig overse ting, som er indlysende for medarbejderne. For eksempel har det resulteret i, at vi har flyttet den indgående telefon væk fra rådgiverne. Det har givet mere ro til salgsarbejdet. En flytning af kopimaskinen er et andet eksempel, som sparer tid i dagligdagen. Måske lyder det som banale justeringer, men det er med til at gøre arbejdspladsen bedre. Nicolai Westh-Jensen er privat rådgiver på tredje år i Nærum. Han peger på den store frihed i jobbet som et stort gode. 18 Finans november 2011

19 Filialdirektør Henrik Rasmussen (øverste billede til venstre) gør en dyd ud af at tale direkte med sine medarbejdere fremfor at skrive mails til dem. Jeg er en del af teamet på seks rådgivere, og vi er fuldstændig selvstyrende. Så længe vi performer, har vi frihed til at arbejde, som vi gerne vil. Det betyder, at jeg selv planlægger min tid. Jeg arbejder en aften, hvis det passer mig, og andre gange tager jeg en fridag, siger Nicolai Westh-Jensen, der mener, at den arbejdsform også stiller krav til samarbejdet. Vi fokuserer meget på, at alle er med på holdet. Det er nødvendigt, hvis vi skal være de bedste. Vi har en omsorg for hinanden og er gode til at udnytte hinandens forskellighed. I sidste ende er vores resultater holdets succes og ikke den enkeltes, siger han og tilføjer, at teamet til gengæld får stor anerkendelse fra ledelsen. Lederen er barometer for social kapital Netop anerkendelse er helt central for arbejdet med social kapital i Danske Bank. Vi måler på anerkendelse, tillid, troværdighed, retfærdighed, respekt og samarbejde, fordi undersøgelser fra hele verden viser, at den høje sociale kapital giver overvældende resultater på både produktivitet og trivsel. Skridtet har ikke været så stort for os, fordi vi i forvejen gennemfører målinger på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blandt de medarbejdere, siger senior arbejdsmiljøkonsulent Anne Gram. Lederens faglige og personlige lederegenskaber er det helt centrale barometer for den enkelte afdelings sociale kapital. Hvis lederen får en høj faglig og personlig score, er der også altid en høj grad af social kapital i afdelingen. En ekstra undersøgelse blandt medarbejdere viser desuden, at der er en klar sammenhæng mellem høj social kapital og lavt sygefravær, siger Anne Gram, der forventer, at der fremover vil komme nye vinkler på målingerne. Social kapital findes på mange planer i en organisation. Vores hypotese er, at høj social kapital også i sidste ende smitter af på relationerne til kunderne. Det ville være interessant at måle på, om der med en høj social kapital også følger mere tilfredse kunder. n Finans november

20 bonus på bundlinien Få den sociale kapital til at blomstre Selvom der er fokus på nedskæringer, kan den sociale kapital i organisationen sagtens vokse og give værdi på bundlinjen Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Du kender den sociale kapital fra din egen familie. Du ved præcis, hvornår din søster skal have en hjælpende hånd, du høster selv ros for middagen, selvom den ikke blev perfekt, og alle er overbærende over for teenageren, der skovler halvdelen af desserten over på sin egen tallerken. Danskerne er eksperter i social kapital både privat og på job. Det er en ressource, som skaber masser af værdi, der kan være med til at vende de røde tal på bundlinjen til sorte. Det skete for eksempel på en stor it-virksomhed, der på grund af den finansielle krise stod over for en større besparelse og risiko for fyringer. Ledelsen kunne have sat sig for lukkede døre for at lægge en strategi ud af krisen. I stedet bad den medarbejderne om i fællesskab at hjælpe med at se mulighederne for besparelser. Typisk ville ledelsen lukke sig om sig selv for at lave en slagplan. Men ved at vise åbenhed, tillid og sætte medarbejdernes fællesskab i spil lykkedes det faktisk at finde besparelser på ti procent mere end målet vel at mærke uden afskedigelser. Dermed blev de røde tal pludselig vendt til sorte, siger professor i arbejdsmiljø Peter Hasle, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, der også er medforfatter til bogen Ledelse med social kapital. Interesse eller negativ kontrol Han mener, at alle virksomheder i en vis grad har social kapital, men at den bevidst skal dyrkes, hvis den skal få værdi på bundlinjen. Lederen får for eksempel den sociale kapital til at blomstre, når han viser sin anerkendelse. En åben dør og I kan altid komme til mig giver ikke medarbejderne en følelse af, at deres arbejde er vigtigt. Men hvis lederen kommer til medarbejderen og viser ægte interesse for arbejdet, lytter og tager ansvar for at rydde barrierer af vejen, så opfatter medarbejderen det positivt, siger Peter Hasle og tilføjer, at interessen skal balanceres, så den ikke kammer over og føles som negativ kontrol, der trækker den sociale kapital i den forkerte retning. Et andet overset ledelsesværktøj er begrebet retfærdighed. Hvis du som leder forholder dig til det, kan du virkelig højne den sociale kapital. Selvfølgelig kan alle beslutninger i organisationen ikke træffes ved rundbordet. Ledelsen bestemmer og skal indimellem træffe ubehagelige beslutninger. Men hvis de forklares, kan processen opleves gennemsigtig, og beslutningerne som retfærdige. Jo højere social kapital der er i organisationen, jo mindre tilbøjelige er medarbejderne til at tolke beslutninger som uretfærdige. Det er præcis som i familien. Hvis din onkel skejer ud, har du glemt det dagen efter, fordi du jo i bund og grund har tillid til, at han er et godt menneske, som vil familien det godt. n Som at have overskud på kontoen Social kapital er som en konto, hvor penge er erstattet af relationer mellem mennesker positive og negative. Når du som leder eller medarbejder viser tillid, respekt, troværdighed, hjælpsomhed, retfærdighed eller omsorg, vokser kapitalen mens det tærer på kapitalen, når utryghed, usikkerhed og mistro fylder dagligdagen. Social kapital findes både mellem medarbejdere og ledelse, mellem medarbejdere, mellem afdelinger og i forhold til kunder. 20 Finans november 2011

21 En investeringspartner med indsigt i højrentelande Med et gennemsnitligt afkast på 10,7 %* ) pr. år over en ti års periode har Sydinvest HøjrenteLande vist, at det kan betale sig at investere i højrentelandenes økonomier. På globalt sigt er den offentlige gæld steget de seneste ti år. Men der er stor forskel på, hvor gældsplagede landene er. De offentlige finanser i højrentelandene er generelt i god form, og gælden i landene er faldet, mens gældsbyrden på de modne markeder modsat er steget markant. Stor tiltro til økonomier Mange af højrentelandene har de seneste ti år forbedret sig på afgørende punkter som budgetunderskud, gældsniveau og politisk stabilitet. Som konsekvens er der nu meget større tiltro til deres økonomiske formåen. Det er den væsentligste grund til, at Sydinvest HøjrenteLande har kunnet præstere de høje afkast i perioden og grunden til, at man fortsat kan forvente en god udvikling på obligationsmarkederne i høj rentelandene. På trods af de gode offentlige finanser kan højrentelandene ikke flygte fra det faktum, at de er en del af en stadig mere global verdensøkonomi. Derfor kan højrentelandeobligationer også blive ramt af frygt på finansmarkederne, hvilket kan føre til kursfald. Husk at tale med din rådgiver Sydinvest HøjrenteLande er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing. Offentlig gæld i % af BNP 120 Modne markeder Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf eller på Emerging Markets * ) Pr. 1/ Der er tale om afkast siden 1. oktober 2001 med gen investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 2011