22. møde. Torsdag den 20. november 2014 (D) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "22. møde. Torsdag den 20. november 2014 (D) 1"

Transkript

1 Torsdag den 20. november 2014 (D) møde Torsdag den 20. november 2014 kl Dagsorden 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 33: Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.). Af undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 51: Forslag til lov om ændring af bogføringsloven. (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16: Forslag til folketingsbeslutning om sektorspecifik fusionskontrol på telemarkedet. Af Torsten Schack Pedersen (V) m.fl. (Fremsættelse ). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget. (Forholdsmæssig fordeling af formandsposter i de stående udvalg m.v.). Af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V), Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Camilla Hersom (RV), Jonas Dahl (SF), Stine Brix (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Brian Mikkelsen (KF). (Fremsættelse ). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 56: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger m.v.). Af undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse ). 6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod tapning af fiberkabler. Af Pernille Skipper (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 70: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse og byggeloven. (Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner og helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer m.v.). Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl). (Fremsættelse ). 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 72: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.). Af justitsministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse ). 9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 13: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken. Af Martin Henriksen (DF) m.fl. (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.: Kl. 10:00 Beslutningsforslag nr. B 33 (Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et realkreditinstitut for lån til ejerboliger og erhvervsejendomme i yderområder). Lars Dohn (EL) og Rosa Lund (EL): Beslutningsforslag nr. B 34 (Forslag til folketingsbeslutning om bedre indeklima i folkeskolen). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Kulturudvalget har den 19. november 2014 afgivet: Beretning om bevaring af DR Underholdningsorkestret i den nye public service-kontrakt. (Beretning nr. 1).

2 2 Torsdag den 20. november 2014 (L 33) Beretningen vil fremgå af Det første punkt på dagsordenen er: 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 33: Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.). Af undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:00 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 51: Forslag til lov om ændring af bogføringsloven. (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). Kl. 10:01 Forhandling Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører. Kl. 10:01 Preben Bang Henriksen (V): Jeg skal indledningsvis sige, at jeg tillige taler på vegne af Det Konservative Folkepartis ordfører, Brian Mikkelsen, som ikke kunne være til stede. I dag er det efter gældende regler sådan, at bilag skal opbevares her i landet, hvad angår papirbilag og bilag, der opbevares elektronisk, og nu åbner man mulighed for, at de sidste... [Lydudfald]... kan finde sted i udlandet. Det vil givet være en fordel for filialer... [Lydudfald]... koncerner, og det vil givet give en administrativ lettelse. Det har vi bestemt ikke noget imod i Venstre. Vi lægger herudover vægt på, at der ikke med forslaget sker nogen indskrænkninger i myndighedernes adgang til at få oplysningerne og få bilagene frem. De adgangsmuligheder er fortsat de samme. Så med de bemærkninger kan vi fra Venstres side fuldt ud støtte lovforslaget. Kl. 10:02 Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører. Kl. 10:02 Thomas Jensen (S): L 51 er endnu et lovforslag fra den her regering, hvormed man gør hverdagen lettere for danske virksomheder. Med lovforslaget tager vi bestik af den teknologiske udvikling og bruger den til at fjerne en administrativ byrde for danske virksomheder. Det gør vi, fordi det er vigtigt for danske virksomheder og dermed for resten af det danske samfund, at vi hele tiden har en tidssvarende erhvervspolitik. Ændringen af bogføringsloven betyder, at danske virksomheder ikke længere skal søge dispensation for at opbevare deres regnskabsmateriale elektronisk i udlandet. Kravet er blot, at regnskabsmaterialet er tilgængeligt fra Danmark, online. Lovændringen er som sagt en naturlig konsekvens af den teknologiske udvikling, hvor regnskabsmateriale i dag opbevares digitalt. For at sige det ligeud, har det mindre betydning, hvor serveren står placeret, end hvor bøgerne ligger. Derfor sparer denne ændring både virksomheder og myndigheder for administrative byrder. Det er altså i bund og grund et rigtig fornuftigt forslag, men vi var måske slet ikke blevet opmærksomme på problemstillingen, hvis det ikke havde været for Virksomhedsforum for enklere regler. Det er jo her, ideen er født, og det er vi glade for. Et tæt samarbejde med erhvervslivet betyder, at vi kan lave en bedre og mindre bøvlet regulering, og derfor bliver vi selvfølgelig ved med at lytte til de gode forslag, der kommer fra Virksomhedsforum. Det er også godt at se, at Dansk Erhverv og Dansk Industri er positive, og det er i særdeleshed godt at se, at Danske Revisorer roser forslaget, for det er jo især deres medlemmer, som det har betydning for i hverdagen. Afslutningsvis vil jeg understrege, at Socialdemokraterne arbejder målrettet på at skabe de bedst mulige vilkår for danske virksomheder. Det skal være let at drive virksomhed i Danmark, så virksomhederne kan fokusere på at øge produktiviteten og dermed øge deres konkurrenceevne over for udlandet. Socialdemokraterne kan støtte forslaget. Kl. 10:04 Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 10:04 Hans Kristian Skibby (DF): Jamen der er jo ikke så meget nyt at tilføje, andet end at det er et lovforslag, som er med til at begrænse en af de administrative byrder, som en række danske virksomheder har, bl.a. i forbindelse med bogføring, årsregnskaber, kvartalsregnskaber osv. Det er jo sådan, at hvis man kigger på den måde, som teknologien udvikler sig på, så er det jo helt logisk, at det her forslag selvfølgelig skal sikre, at loven også står i forhold til den teknologiske udvikling, der pågår, og som stadig væk foregår. Mange kender jo til cloud computing i dag og ved jo godt, at det er sådan, at man egentlig ikke ved, hvor ens informationer er henne, man ved bare, at man har dem. Det sidste er selvfølgelig meget fornuftigt og forstandigt. Det her er jo med til at gøre, at man slipper for en administrativ byrde, fordi man jo så, bl.a. som i det her tilfælde, ikke behøver at skulle søge om det, hvis ens oplysninger skulle ligge på en udenlandsk server eller andre steder. Det, der bare er vigtigt for det of-

3 Torsdag den 20. november 2014 (B 16) 3 fentlige Danmark, er selvfølgelig i forbindelse med konkurser og alt muligt andet, at man også er i stand til at tilvejebringe de data, der skal til for de enkelte virksomheder, og at man jo bl.a., som det også i det her tilfælde bliver beskrevet, stadig væk vil have almindelig adgang til sine egne oplysninger, eksempelvis med ens egne passwords osv. til egen digitale platform. Men det er en administrativ byrde, der forsvinder. Vi synes, det er fornuftigt, og vi kan støtte lovforslaget. Kl. 10:06 Tak til ordføreren. Fru Ida Auken som radikal ordfører. Kl. 10:06 Ida Auken (RV): Det her lovforslag er blevet gennemgået et par gange, så jeg skal ikke bruge yderligere tid på andet end at sige, at Det Radikale Venstre er glade for at støtte et lovforslag, som både letter de administrative byrder for virksomhederne, og som er et tegn på, at vi faktisk lytter til, hvad virksomhederne selv peger på af ting, der kan ændres for at gøre deres liv lettere, og så selvfølgelig sikrer, at vi stadig har adgang fra det offentliges side til de her oplysninger, så man kan kontrollere de ting, der skal kontrolleres. Så alt i alt: Radikale Venstre støtter forslaget. Kl. 10:07 Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører. Kl. 10:07 Steen Gade (SF): Tak. Det er en af de lette dage for ministeren, tror jeg. SF støtter også forslaget. Det er en forenkling, som andre har sagt. Den eneste ting, som jeg synes man meningsfyldt kan fokusere på, er, at der skal være sikkerhed for, at myndighedernes kontrol under nye vilkår faktisk fungerer. Jeg tror ikke, man skal sige til folk, at det bliver på helt samme måde, for det er klart, at der er en forskel på, om de ligger i en papirbunke i ens eget land eller de ligger på en server i et andet land. Det er jo derfor, det er vigtigt, at man opbygger de systemer, som passer til den virkelighed, vi befinder os i. Vi foretager vel bare en realitetsorientering af lovgivningen efter, hvordan verden fungerer. Kl. 10:08 Kl. 10:08 Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører. Kl. 10:09 Joachim B. Olsen (LA): Jeg skal gøre det kort. Vi synes, det er et rigtig godt lovforslag, som vi kan støtte helhjertet. Kl. 10:09 Den konservative ordfører var forhindret og er dækket af Venstres ordfører, så det er erhvervs- og vækstministeren. Kl. 10:09 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Jeg skal takke for den overvældende opbakning til forslaget. Der er jo ingen grund til at polemisere en masse her, men måske skal jeg igen understrege noget for at berolige dem, der kunne være bekymrede for, hvorvidt det her åbner adgang til yderligere skattespekulation eller andet. Det er vi sådan rimelig forvisset om ikke skulle blive nemmere som følge af det her forslag. Og vi er sådan set rimelig forvisset om, at forslaget ikke er letsindigt. Men nogen total garanti for, at folk ikke misbruger det danske system, kan man selvfølgelig aldrig komme med. Noget af det ironiske er jo, at hver eneste gang vi gør det lettere for erhvervslivet og mindre byrdefuldt at registrere firmaer og foretage bogføring og administrere økonomi og andet, gør vi det desværre også lidt lettere for dem, der ønsker at misbruge det, men så må de til gengæld blive det dygtigere de steder, vi skal holde øje med dem. Det er i hvert fald regeringens politik. Kl. 10:10 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører. Kl. 10:08 Frank Aaen (EL): Det er jo oplagt, at når vi ser sådan et forslag som det her, kigger vi straks efter, om det øger muligheden for, at virksomhederne kan snyde og bedrage og undslå sig for at give de oplysninger, som myndighederne har krav på at kunne se. Der er ikke noget, der tyder på, at et krav om, at det skal ligge i papirform i en virksomhed, giver bedre mulighed for myndighederne i forhold til at søge på en server og finde dem der. Derfor støtter vi selvfølgelig det her forslag under den forudsætning, at myndighederne har mulighed for at få adgang til de oplysninger, hvor end de måtte ligge i verden. Vi ved jo i virkeligheden ikke engang selv, hvor vores data ligger, så mon ikke også det går og virksomhederne kan få lov til at lægge deres data ud, bare vi får mulighed for, at myndighederne kan få adgang til dem? Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16: Forslag til folketingsbeslutning om sektorspecifik fusionskontrol på telemarkedet. Af Torsten Schack Pedersen (V) m.fl. (Fremsættelse ). Kl. 10:10 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Det er erhvervs- og vækstministeren.

4 4 Torsdag den 20. november 2014 (B 16) Kl. 10:11 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Venstre har foreslået, at der indføres særlige regler om fusionskontrol på telemarkedet, så der ikke kun ses på de nuværende omsætningstærskler for fusionskontrol, men på, om en af de deltagende virksomheder har en dominerende stilling på telemarkedet. I dag er fusionskontrolreglerne sådan, at den samlede omsætning for de opkøbte eller fusionerede selskaber skal være over 900 mio. kr., og at hver af deltagerne i fusionen eller opkøbet skal have en omsætning på over 100 mio. kr. Regeringen er meget optaget af at sikre konkurrencen på teleområdet. Som opfølgning på udspillet»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«fra 2013 har vi igangsat en grundig analyse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet, som bl.a. ser på reglerne om fusionskontrol. Den færdige analyse er lige på trapperne, og der er behov for, at vi styrker fusionskontrollen. Vi har set eksempler på opkøb på telemarkedet, som kan have haft betydning for konkurrencen på markedet, men som er faldet under den nedre grænse i de gældende regler om fusionskontrol på de 100 mio. kr. Regeringen er på den baggrund enig i intentionen i Venstres forslag, men finder ikke, at beslutningsforslagets konkrete elementer vedrørende bl.a. dominerende stilling er de helt rette. Vi har allerede i dag regler i konkurrenceloven, som skal sikre, at virksomheder ikke misbruger deres dominerende stilling til at forvride konkurrencen. I så fald har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede mulighed for at gribe ind. Der, hvor regeringen ser behov for at sætte ind, er i de situationer, hvor store teleselskaber opkøber f.eks. mindre, konkurrerende selskaber, og hvor konkurrencen kan lide skade som følge af opkøbet. Derfor vil vi foreslå, at den uafhængige telemyndighed, som efter de særlige EU-regler også påser konkurrencen på teleområdet, får hjemmel til efter nærmere fastsatte kriterier at henvise sager om opkøb på telemarkedet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på fusionskontrol efter de almindelige regler i konkurrenceloven. Med vores forslag får de relevante myndigheder mulighed for at gribe ind over for konkurrenceforvridende opkøb på telemarkedet også i de tilfælde, hvor en større televirksomhed opkøber en mindre televirksomhed, men hvor opkøbet ikke vil være omfattet af fusionskontrol, fordi omsætningen er under de nuværende grænser. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag om styrket fusionskontrol på teleområdet. Det kan dog ikke træde i kraft allerede pr. 1. januar, da vi skal iagttage de almindelige høringsfrister. Med de her ord ser jeg frem til en konstruktiv drøftelse af ikke kun beslutningsforslaget, men også af regeringens kommende lovforslag her i Tinget. Kl. 10:14 Tak til ministeren. Er der et spørgsmål? Der var en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen. Kl. 10:14 Torsten Schack Pedersen (V): Jeg ved ikke, om lyden virker hernedefra. Det prøver vi. Jeg ville gerne kvittere for ministerens modtagelse af forslaget. Jeg må sige, at der jo er opbakning til intentionerne, og det glæder mig, at der så kan være elementer og hjørner, som kan skrues anderledes sammen. Det er jeg meget indstillet på at se, når regeringen så kommer med et konkret lovforslag. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ministeren har en tidsplan for, hvornår regeringen forventer at komme med det konkrete forslag bare så vi er lidt mere på sporet i forhold til det. For det er jo noget, regeringen har lovet i lidt længere tid, og det er jo også en af grundene til beslutningsforslaget. Jeg tror, første gang noget af det her analysearbejde blev bebudet fra regeringen, var i foråret 2013, og så er det blevet skubbet. Så derfor vil jeg gerne spørge, hvad ministerens forventning til en tidsplan er. Kl. 10:15 Ministeren. Kl. 10:15 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Vi er kun uger væk fra at offentliggøre den endelige analyse, og så skal vi udarbejde et konkret forslag, og det regner jeg med kan gå rimelig stærkt. Så lige i starten af det nye år vil jeg regne med, at vi har et mere eller mindre konkret forslag, som jeg gerne indkalder partierne til en drøftelse af, så vi kan se, om vi rammer fuldstændig korrekt. Kl. 10:15 Tak. Så siger jeg tak til ministeren. Så er det fru Karin Gaardsted som socialdemokratisk ordfører. Kl. 10:16 Karin Gaardsted (S): Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at tage et vigtigt emne op. Det er på mange måder et sympatisk forslag, som hr. Torsten Schack Pedersen og medforslagsstillerne har fremsat. Hos Socialdemokraterne mener vi også, det er vigtigt at fremme infrastrukturbaseret konkurrence på teleområdet, og vi er glade for at drøfte reglerne for sektorspecifik fusionskontrol. Lad mig slå fast, at bredbåndsmarkedet i Danmark kunne fungere bedre, både hvad angår konkurrence og priser. Det er ikke, fordi det er nogen nyhed, for diskussionen om nye regler for opkøb og fusioner på bredbåndsområdet er det, man godt kan kalde for en gammel traver. Diskussionen blusser oftest op, når der har været opkøb af en af markedets største aktører, nemlig TDC. Over de sidste 10 år har TDC som bekendt opkøbt Song Networks A/S i 2004, DONG Fibernet i 2009 og Comics i Jeg bemærker i den forbindelse, at man til trods for stramningen af reglerne om fusionskontrol i 2010 ikke har formået at forbedre konkurrencen på bredbåndsmarkedet mærkbart eller stoppe yderligere opkøb fra markedets største aktør. Ikke mindst derfor igangsatte regeringen en undersøgelse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet sidste år, og jeg kan forstå, at rapporten ventes offentliggjort meget snart, og vi ser virkelig frem til dens indhold om strammere fusionskontrol. Desværre findes der jo ikke nogen roser uden torne, og selv om jeg som sagt har stor sympati for dele af forslaget, indeholder det også nogle få uhensigtsmæssigheder. Først og fremmest er tidsfristen for lovgivningens effektuering allerede den 1. januar 2015, og det er simpelt hen ikke realistisk, for det kan vi ikke nå i hvert fald ikke, hvis vi skal have tid til at lave ordentligt forarbejde og overholde de normale høringsfrister. Og her er der jo ikke tale om, at der er behov for en hastelovgivning. For det andet må man sige, at beslutningsforslaget ikke er videre konkret. Det er sådan set fuldt forståeligt, at man som oppositionsparti ikke har samme adgang til at få oplysninger, som man har, når man kan gå i ministerierne. Der er også god tradition for, at vi så fra politisk hold trækker på de kræfter og sætter os sammen for at finde en løsning. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi får en god løsning, frem for at vi får en hurtig løsning. Da man ændrede reglerne for fusionskontrol i 2010, skete det faktisk også først, et par år efter regeringens eget fusionsudvalg var kommet med deres anbefalinger. Men det er jo historie nu. Dog synes jeg ikke, der skal gå 2 år, før vi tager en beslutning på baggrund

5 Torsdag den 20. november 2014 (B 16) 5 af den kommende rapport om konkurrencesituationen, og jeg forstår heldigvis også på ministeren, at det vil komme til at ske hurtigt. Men det er vigtigt, at vi får en ordentlig diskussion om, hvordan vi kan forbedre konkurrencesituationen. På den baggrund støtter Socialdemokraterne op om målet og hensigten i forslaget, men vi mener ikke, at det er realistisk at lave et ordentligt lovforarbejde inden for den tidsramme, som forslagsstillerne har sat, og så kan vi ikke støtte forslaget i dets nuværende form. Tidligere har vi set, at 2010-stramningen med nedsættelse af grænsen for omsætningen for et firma, der fusionerer, ikke har virket efter hensigten. Derfor mener Socialdemokraterne ikke, at det er tilstrækkeligt blot at sænke grænsen endnu en gang. Nu har ministeren så i sinde at fremsætte regeringens forslag for at skabe bedre fusionskontrol på teleområdet, som vi netop har hørt. Med forslaget bliver det muligt at sætte ind over for alle konkurrenceforvridende opkøb, og jeg håber, at vi finder en rigtig god løsning, og lad os gøre det i fællesskab. Tak. Kl. 10:20 Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 10:20 Hans Kristian Skibby (DF): Jeg vil på vegne af Dansk Folkeparti gerne kvittere for beslutningsforslaget. Jeg vil da også medgive, at Socialdemokraternes ordfører kan have en pointe i, at det er med en ret kort tidshorisont, hvis man skal have det her til at være fuldt indfaset pr. 1. januar Men vi støtter det nu alligevel, og det gør vi bl.a. ud fra den betragtning, at vi jo egentlig synes, at regeringen har haft god tid til at få det her på plads, bl.a. set i forhold til, at man jo fra regeringens side, sådan som der også står i bemærkningerne til forslaget, allerede i marts 2013 i forbindelse med aftalen om bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark, som kom i marts 2013, konstaterede, at det her var en udfordring, som man skulle tage hånd om, og det burde have været på plads nu, for så kompliceret er den her lovændring jo altså heller ikke. I Dansk Folkeparti er vi interesserede i, at der også fremadrettet vil være fri konkurrence, og også en konkurrence, som er en fri konkurrence, for det betyder, at forbrugerne har flere valgmuligheder, og at der også er så mange aktører på markedet, at der til stadighed vil være run på for at komme med det bedste tilbud til kunden. Det er noget af det, der er under pres, hvis vi ikke får sådan noget som det her på plads lovgivningsmæssigt, set i forhold til dem, der ejer infrastrukturen på vores it- og teleløsninger. Og det er jo sådan set netop også det, der er begrundelsen for, at man ønsker den her sektorspecifikke fusionskontrol på hele telemarkedet. Så Dansk Folkeparti kan godt støtte det beslutningsforslag, som Venstre har fremsat. Kl. 10:21 Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører. Kl. 10:22 Jeppe Mikkelsen (RV): Tak for ordet, formand. Jeg vil gøre det kort, for jeg synes, at de fleste pointer allerede er blevet sagt. Telesektoren er en særlig sektor, når det kommer til konkurrencen det ser man meget tydeligt, når man kigger på det sirlige regelsæt, der allerede findes på mange områder og jeg synes også, der kan være god ræson i at kigge på fusionskontrollen på det her område. Det kan der jo være forskellige årsager til, både sådan regnskabstekniske, men selvfølgelig også specifikke geografiske årsager, når vi snakker om bredbåndsudrulning. Så jeg vil gerne rose forslagsstillerne og hr. Torsten Schack Pedersen for dette forslag, som har en rigtig god intention, en intention, som erhvervs- og vækstministeren også har fortalt at regeringen vil levere på og komme med et forslag om. Vi har måske en lidt anden model for det, og vi kan nok heller ikke helt levere pr. 1 januar, men vi glæder os til behandlingen af det her beslutningsforslag, for vi deler intentionen bag det. Kl. 10:22 Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører. Kl. 10:23 Steen Gade (SF): Tak. Først vil jeg komme med en betragtning, som ikke rigtig vedrører forslaget. For mere end 20 år siden var der en diskussion her i Folketinget om, om man faktisk burde anskue bredbåndssystemet dengang kaldte man det fibernet som et offentligt gode, kan man sige. Det kunne man ikke rigtig få taget sig sammen til i tide, men hvis vi skal se på, hvad der egentlig er vigtigt for infrastrukturen i samfundet, som det fungerer i dag, må vi sige, at det ville have været godt at gøre fibernettet, som vi kaldte det dengang, eller bredbåndssystemet til et offentligt kontrolleret og ejet gode. Det er det ikke. Når det er sådan, er det vigtigt, at der ikke dannes monopol på området. Det er vigtigt, at der er konkurrence. Så derfor er vi fuldstændig enige i selve ideen med, at der skal arbejdes med fusionskontrol. Jeg er glad for, at ministeren følger den rapport op, som kommer om nogle uger. Det er vel også det, der gør, at mit svar bliver: Lad os dog se på det forslag, når den rapport foreligger, og også tage de ting, som ligger her, med på det tidspunkt. Så er det vel sådan set det, som forslagsstillerne kan få ud af forslaget her, nemlig at der tilkendegives vilje til at gå ind i at lave lovgivning på det her område. Kl. 10:24 Tak til ordføreren. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører. Kl. 10:24 Stine Brix (EL): Tak for det. Vi står som det eneste parti uden for teleforliget tilbage fra Jeg kan jo godt uden at overraske nogen afsløre, at det ikke var mig, der var ordfører dengang. Baggrunden var, at vi sådan set grundlæggende mener, at det er en statslig opgave at sikre, at der er infrastruktur, så alle danskere kan få hurtig internetadgang. Vi ser jo også i dag, at det stadig er vanskeligt at sikre infrastrukturen, især i landområderne. Vi har nu, som hr. Steen Gade også var inde på, noget, der ligner et privat monopol på området. I den sammenhæng er vi sådan set enige med forslagsstillerne om, at det er ganske klogt at udøve en skrappere kontrol end den, vi har i dag, når det gælder fusioner. Jeg kan forstå på debatten her, at der er skred i sagerne, og at der også er en enighed, som rækker bredt i Folketinget. Derfor vil jeg bare meddele, at vi vil se positivt på det lovforslag, som jeg kan forstå at regeringen er på trapperne med. På samme måde ser vi også positivt på det beslutningsforslag, der ligger her, men mon ikke vi kan mødes i en eller anden stor forbrødring i Folketinget til noget, der så bliver til egentlig lov? Det vil jeg se frem til.

6 6 Torsdag den 20. november 2014 (B 16) Kl. 10:26 Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører. Kl. 10:26 Joachim B. Olsen (LA): Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at Venstre bringer et vigtigt spørgsmål her ind i Folketingssalen. Telemarkedet og det, at der er en velfungerende infrastruktur på det her område, er ekstremt vigtigt. Hvert år udgiver World Economic Forum en rapport, som viser, hvor parate forskellige lande er til at tage de nyeste teknologier på teleområdet i anvendelse. Danmark er desværre faldet ned ad ranglisten gennem de seneste år. For 10 år siden lå vi på en tredjeplads. Nu ligger vi på en 13. plads. Det seneste år alene er vi faldet fem pladser. Alle de andre nordiske lande ligger i top 5. Det er ekstremt vigtigt, at infrastrukturen og konkurrencen på teleområdet er velfungerende. Det har f.eks. betydning for, om sundhedssektoren kan udnytte de nyeste teknologier, om virksomheder kan være konkurrencedygtige, og om borgere generelt set også kan udnytte nye teknologier, som kommer frem, hjemme i deres egne private boliger. I Liberal Alliance sidder vi lige nu og kigger på, hvordan man har implementeret infrastruktur i forskellige lande. Man har gjort det forskelligt i England og i Sverige og i Norge og i Holland. Men det, der ligger fast for os, er, at vi vil sikre fri konkurrence, for det gavner borgerne. Så vi har den største, største sympati for Venstres forslag. Det kan meget vel være, at vi kommer til samme konklusion på det her specifikke område, som Venstre er kommet til, men da vi selv sidder og arbejder med det lige nu, kan jeg ikke stemme ja til beslutningsforslaget lige nu. Vi skal først være fuldstændig afklarede med, hvilken strategi vi synes er bedst. Det skal forstås sådan, at vi er meget, meget positive, og vi synes, det er ekstremt vigtigt, at der bliver handlet på det her område, også hurtigt. Tak. Kl. 10:28 Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Schack Pedersen, som jeg forstår også dækker Det Konservative Folkeparti. Kl. 10:28 (Ordfører for forslagstillerne) Torsten Schack Pedersen (V): Jeg kan starte med at sige, at Det Konservative Folkeparti er enig med Venstre i forslaget. Så er det slået fast. Grunden til, at vi fra Venstres side har fremsat det her beslutningsforslag, afspejler sig også i nogle af de ordførertaler, som er blevet holdt her fra talerstolen. Det er jo netop utrolig vigtigt for det danske samfund, at vi ikke kun har et veludbygget telemarked og en stærk infrastruktur, men også en stærk konkurrence, så vi som forbrugere oplever, at teknologiens muligheder kan opnås til en konkurrencedygtig pris. Der er ingen tvivl om, at jo bedre vi sikrer konkurrencen, jo bedre vilkår oplever vi som forbrugere. For bredbånd er så integreret en del af det danske samfund. Vi anvender det alle sammen; det har stor betydning for virksomheder; det har stor betydning for os alle sammen i vores hverdag; det gør rigtig mange ting lettere. Så er det selvfølgelig også afgørende, at hele det regulatoriske setup understøtter ikke bare et marked, hvor det er attraktivt at investere, men også et marked, hvor vi som forbrugere får gavn af konkurrencen. Det er i al sin enkelhed årsagen til, at vi har fremsat forslaget. Telemarkedet adskiller sig netop på så mange måder i forhold til en række andre markeder, fordi teknologien er anderledes, fordi adgangen til produktet for den enkelte bruger adskiller sig fra, at man bare går ned i brugsen og køber en liter mælk. Derfor er der jo også en helt særlig regulering af telemarkedet. Det er ikke nødvendigvis, fordi det skal være noget mål i sig selv at have sektorspecifik regulering. Jeg ville sådan set gerne have, at vi kunne overgå til mere generel regulering, men i og med at markedet stadig væk er kendetegnet ved en række forhold, som ikke gælder på andre områder, er der fortsat brug for, at vi griber til regulering, som er lidt anderledes på telemarkedet i forhold til så mange andre områder. Det er også derfor, at vi fra Venstres side siger, at vi må have en mulighed for at være mere specifikke, når det gælder fusionskontrol, på telemarkedet end på andre markeder. Jeg må jo takke for debatten og være meget tilfreds med den stort set enige modtagelse af forslaget. Dets intentioner står vi fælles om i Folketinget. Det glæder mig, og det er sådan set det, jeg synes er det centrale. Med hensyn til hvad fru Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne sagde, kan der være noget om, hvor konkret det er, og at der måske kan være udfordringer ved at være opposition, når der skal laves forslag. Det er sådan set ganske korrekt. Det er derfor, vi har fremsat det som et beslutningsforslag og ikke som et lovforslag. Jeg tror sådan set, at vi altid tjener folkestyret og lovkvaliteten bedst ved, at oppositionen fremsætter beslutningsforslag, og hvis der er flertal for dem, må regeringen fremsætte lovforslag, som kommer i høring, og som sikrer en ordentlig lovkvalitet. Der er nogle hundrede embedsmænd til forskel, med hensyn til hvad man magter som oppositionsparti og regering. Det siger jeg blot for at understrege, at det sådan set er den normale måde, vi arbejder på. Jeg vil hæfte mig ved, at intentionerne er vi enige om, og det giver mig selvfølgelig håb om, at når regeringen kommer med det forslag, som ministeren har bebudet, vil det også afspejle intentionerne i det her og levere det, der er det afgørende. For jeg er jo som forslagsstiller optaget af, at det her bliver realiseret, og at vi sikrer, at der ikke foregår fusioner, som hæmmer konkurrencen, og det er det afgørende for mig. Derfor vil jeg takke for debatten og opbakningen og selvfølgelig også forvente, at når regeringen kommer med sit forslag, vil det forhåbentlig omfatte det, der har været intentionen her, og ellers vil vi selvfølgelig fortsat presse på fra Venstres side for at sikre det, der er formålet. Når der nu er så bred opbakning til intentionerne, gør jeg mig forhåbninger om, at det også bliver ført ud i livet. Derfor vil vi selvfølgelig følge det forslag, som regeringen har bebudet, nøje og også være opmærksomme på, at det, som ministeren tilkendegav, kommer til at ske hurtigt og ikke får lov at trække, så der ikke kommer til at gå unødig lang tid, før vi kan sætte et regime i værk, der sikrer et af de bærende principper i dansk telepolitik, nemlig infrastrukturbaseret konkurrence jeg ved godt, det lyder lidt teknisk altså det, at man som forbruger oplever, at man kan få sin service leveret på forskellige platforme, og at de forskellige teknologier er med til at konkurrere med hinanden. Det giver nok en betydelig bedre konkurrence, end hvis priserne reguleres. Det er i hvert fald noget mere vanskeligt. Ægte fri konkurrence kommer i høj grad, når det er infrastrukturbaseret konkurrence det er fiber, det er mobil, det er kobbernet, det er kabel-tv-net, der konkurrerer med hinanden. Så får vi en bedre konkurrence, og det er det, vi ønsker at fremme, og det håber jeg også vil afspejle sig i det forslag, som regeringen har bebudet. Derfor ser jeg frem til, at det forslag kommer, men vi vil selvfølgelig følge det meget nøje og sikre, at de intentioner, som vi fra Venstres side har rejst med det her beslutningsforslag, også bliver realiseret i det forslag, som regeringen har bebudet.

7 Torsdag den 20. november 2014 (B 20) 7 Kl. 10:34 Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der ikke er flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget. (Forholdsmæssig fordeling af formandsposter i de stående udvalg m.v.). Af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V), Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Camilla Hersom (RV), Jonas Dahl (SF), Stine Brix (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Brian Mikkelsen (KF). (Fremsættelse ). Kl. 10:35 Forhandling Dette beslutningsforslag er som bekendt Folketingets ansvar, og jeg vil selvfølgelig som medforslagsstiller på Præsidiets vegne følge debatten med henblik på den videre behandling. Forhandlingen er åbnet. Hr. Kristian Jensen som Venstres ordfører. Kl. 10:35 Kristian Jensen (V): Det her forslag er ikke ligesom de andre forslag, vi behandler, og til dem, der måtte sidde og følge med i behandlingen, kan jeg sige, at det jo er sjældent, at der er et lovforslag eller beslutningsforslag, som alle partier i Folketinget står bag. Det her forslag drejer sig om, hvordan vi laver det politiske arbejde herinde. De stående udvalg i Folketinget er sådan de politiske værksteder, det er der, hvor lovgivningen bliver undersøgt, testet og ændret, sådan at den passer til de politiske målsætninger, som Folketingets flertal måtte ønske. Derfor er arbejdet i vores udvalg ganske afgørende for den lovkvalitet, som vi har i Danmark. Samtidig er de politiske udvalg stedet for politiske armlægninger, hvor ministre bliver stillet til ansvar for deres embedsførelse, og hvor alle borgere har retten til at komme og få 15 minutter til at fremføre deres synspunkter i et foretræde. Der er faktisk rigtig meget af det politiske arbejde i det her hus, der foregår i vores udvalg. Derfor er jeg også glad for, at det nu er lykkedes at samle alle partier om en aftale om den fremtidige fordeling af udvalgsposterne. Jeg har lige talt op, at det her spørgsmål har jeg drøftet med fem forskellige socialdemokratiske gruppeformænd, fra hr. Carsten Hansen til hr. Leif Lahn Jensen, inden vi kom frem til førstebehandlingen af forslaget i dag. Med forslaget laver vi en ny fordeling af, hvem der skal være formand og næstformand for et udvalg. Man fordeler formands- og næstformandsposterne ud fra det, der hedder d Hondts metode, og det vil sige, at det er en langt mere ligelig fordeling af, hvem der egentlig sidder og styrer arbejdet i udvalgene, end det historisk har været, hvor det har været den flertalsgruppe i Folketinget, der havde besat de fleste udvalgsposter. Vi tror på, at det vil give en større spredning i opgaverne. I Venstre tror vi også på, at det vil være med til at give et bedre samarbejdsklima mellem folketingsmedlemmerne. Vi har så undtaget nogle enkelte formandsposter fra fordelingen. Det betyder, at regeringens valggruppe fortsat vil besætte formandsposten i Finansudvalget og formandsposten i Udenrigspolitisk Nævn, mens oppositionens valggruppe vil besætte formandsposterne i henholdsvis Europaudvalget og delegationen til Nordisk Råd. Jeg vil gerne takke alle gruppeformænd for samarbejdet, der har været godt og tillidsfuldt. Der har været god enighed om målet for en ny fordelingsnøgle, og selv om vi har brugt ret meget tid på at nå frem til det, er det foregået i en meget god form. Og jeg ser frem til, at vi efter det kommende valg vil tage den nye fordelingsnøgle i brug. Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget. Kl. 10:38 Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som Socialdemokratiets ordfører. Kl. 10:38 Leif Lahn Jensen (S): Tak. Jamen det er jo korrekt, at der har været fem gruppeformænd, og jeg er jo en af de heldige, for jeg har stort set ikke lavet noget, men jeg får lov til at stå her og tage hele æren for det. Det er jo fantastisk. Kunne det bare blive ved med at gå sådan, ville jeg da sige til hr. Kristian Jensen, at så glæder jeg mig bestemt til det her arbejde. Det er meget, meget rart at stå i den her situation, som også hr. Kristian Jensen sagde, hvor alle gruppeformændene og dermed også grupperne er enige om, at vi skal have en bedre og mere demokratisk løsning, end vi har haft hidtil, og at vi netop skal fordele udvalgsformandsposterne på en ordentlig og god måde. Vi siger jo også dermed, at det ikke er i orden, at et lille flertal rent faktisk kan sætte sig på stort set næsten alle formandsposter, som de ønsker sig, og det har vi jo set rigtig grelle eksempler på gennem tiden, og jeg synes, at det er rigtig, rigtig rart, at vi her er enige om, at det ikke går. Jeg vil ikke bruge så meget tid på, hvordan man arbejder i udvalgene. Det er der, maskinrummet er, og det har hr. Kristian Jensen brugt rigtig meget tid på. Jeg vil bare sige, at det er en klar fordel, at oppositionen kan sætte sig på nogle af de udvalgsformandsposter. Det er der, hvor man kan rykke noget. Det er der, hvor man kan sætte et arbejde i gang. Meget af det er arbejde, som man ikke ser ude i stuerne, og det er ofte arbejde, som man ikke kender til. Og derfor er det her ikke bare en lille ting. Det er ikke en ting, som mange mennesker ude i stuerne interesserer sig for det tror jeg ikke på men det er noget, der betyder rigtig meget herinde, og det er noget, der vil styrke demokratiet, og det er noget, som vil gøre det her arbejde meget, meget bedre. Jeg vil også på Socialdemokratiets vegne og på mine fire forgængeres vegne, som har siddet og knoklet med det her, sige tak til alle gruppeformændene, tak til alle grupperne. Jeg synes, at det er rigtig, rigtig godt og rigtig dejligt, at vi kan blive enige om det her. Tak. Kl. 10:40 Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

8 8 Torsdag den 20. november 2014 (B 20) Kl. 10:40 Hans Kristian Skibby (DF): Så kunne man jo fristes til at sige, at det næsten er pinligt at stå her, for jeg er hverken gruppeformand eller formand eller noget som helst i den henseende. Jeg har ikke deltaget i nogen af forhandlingerne overhovedet, men jeg har vagten her i Folketinget i dag, og jeg har sådan set på vegne af fru Pia Kjærsgaard lovet at sige, at det har været en fornøjelse at være med i de her forhandlinger. Vi er selvfølgelig glade for, at det her er en løsning, som alle partier kan støtte. Det er noget, som har været debatteret mange gange i vores gruppe, kan jeg så oplyse, for det har jeg trods alt været med til. Og det har selvfølgelig også være efterspurgt, specielt i forhold til hvordan man jo gør det i mange kommuner, og hvor vi kan se, at når man skal forhandle og fordele poster i kommunerne efter et byrådsvalg og et regionsrådsvalg, er det tit noget af en krig, der foregår. Sådan har det trods alt ikke været herinde. Det er måske, fordi formandsposterne er ulønnede, det ved jeg ikke, men det kunne være en af årsagerne til, at man har kunnet finde en fælles ordning på det. Men jeg synes selvfølgelig, det er rigtig fornuftigt, at vi nu har fået en aftale, som også sikrer, at der er en afbalanceret fordeling af de formandsposter, som der bliver for de stående udvalg her i Folketinget, og det får jo virkning fra næste valgperiode. Så vi støtter forslaget. Kl. 10:41 Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører. Kl. 10:41 Lone Loklindt (RV): Fra Radikale Venstres side er vi også rigtig glade for det her forslag. Jeg er som medlem af Præsidiet medforslagsstiller til det, men jeg må også som tidligere talere sige, at det hårde arbejde med at nå til enighed igennem lange drøftelser har jeg faktisk ikke deltaget i. Det er faktisk en milepæl i forhold til det arbejde, der foregår her i Folketinget, at vi nu får en forretningsorden, der fra næste valg betyder, at vi får fordelt formandsposter og næstformandsposter i forhold til den placering, partierne har i Folketinget. Så det betyder også, at vi undgår en situation, som vi havde i 00'erne, hvor vi havde en regering, der næsten satte sig på det hele bortset fra nogle få poster, og det gav jo en meget skæv fordeling, fordi der er stor forskel på at skulle lede et udvalgsarbejde, hvor alle partier har samme rettigheder til at være med til at præge det, samme rettigheder til at deltage, og så at repræsentere nogle regeringspartier, som selvfølgelig indimellem kan have nogle særlige ønsker. Og nu tror jeg, vi får en måde at fordele det arbejde på, så alle kan få en del af ansvaret. For det er også et ansvar at sikre, at arbejdet i udvalgene bliver upartisk på den måde forstået, at alle har lige meget at skulle have sagt, og at alle kan påvirke det arbejde, der skal foregå i udvalgene. Man skal selvfølgelig ikke nødvendigvis bare være ordstyrer, når man er formand; der er initiativer, man kan tage, men altid med hensyn til og respekt for de medlemmer, der er i udvalget. Så Radikale Venstre er meget tilfredse med, at vi nu får et forslag, som der på forhånd er enighed om hele vejen rundt, og som så kan træde i kraft efter næste folketingsvalg. Kl. 10:43 Kl. 10:43 Steen Gade (SF): Tak. Jeg synes, at det er en god ting i Folketinget, at man før et valg får lagt nogle linjer for, hvordan man vil håndtere nogle af de ting, som man løbende har drøftet, efter et valg. Og så vil vi jo så glæde os sammen over, at vi er blevet enige om det her. Man skal jo ikke putte en anden sag ind i dagsordenen her, det skal jeg heller ikke gøre, men jeg synes, at det havde været smukt, om det her Folketing også var blevet enige om at indføre en høringsinstitution, som kunne overlades til det næste Folketing. Men der har vi jo så et par partier, statsministerpartiet og det parti, som regner med at blive statsministerparti, som på en måde stikker en kæp i hjulet for, at det, som jeg er sikker på der vil være et stort flertal for blandt os menige folketingsmedlemmer, bliver gennemført, sådan at det kunne træde i kraft efter et valg. Tilbage til den her sag. Det er jo en interessant forhistorie, der er her, og det har jeg glædet mig lidt over. Vi kan glæde os over, at Venstre blev meget lille i 1973, fordi ellers var det her jo blevet indført på den måde, at the winner takes it all. Sådan startede Anker Jørgensen jo med, at det ville blive det regerende flertal, der fik alle stående udvalg. Men så har jeg kunnet læse i papirerne her det synes jeg var morsomt at læse at da Venstre så får regeringsmagten i den smalle Venstreregering, er der simpelt hen ikke medlemmer nok, til at man kan få formandsposter, og så opstår der den gode tradition, at man begynder at forhandle det. Så derfor har vi jo så haft alle de år, hvor vi har forhandlet det og slåsset lidt om det. Og det værste var, som det helt korrekt blev sagt af den tidligere ordfører, at den tidligere Venstrestatsminister, Anders Fogh Rasmussen, tog mest for sig af retterne dengang. Vi er nået til noget fornuftigt, vil jeg sige, og jeg er faktisk også enig i det, Venstres nuværende ordfører, hr. Kristian Jensen, siger om de der aftaler, der sådan ligger i luften om fordeling af de poster, som ikke er med i det her lovforslag. Så fuld støtte til forslaget. Kl. 10:46 Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører. Kl. 10:46 Stine Brix (EL): Vi er jo også med som forslagsstillere og kan også støtte forslaget. Man kan jo også sige, at for Enhedslistens vedkommende har vi alt at vinde, fordi vi ikke har nogen formandsposter i dag; så vi ser frem til, om vi kan få fingrene i sådan en. Det er jo fuldstændig rigtigt, som det har været oppe i debatten i dag, at der er ganske meget interessant ved at arbejde som formand og næstformand i udvalg og det hele taget arbejde i folketingets udvalg, fordi man kan være med til at sætte høringer i gang, sætte debatter i gang, være med til at præge den politiske dagsorden i kraft af Folketingets udvalg. Så jeg vil bare sige, at vi kan støtte forslaget og ser frem til at prøve kræfter med den her nye metode. Kl. 10:47 Tak for det. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører. Så er det SF's ordfører, hr. Steen Gade.

9 Torsdag den 20. november 2014 (L 56) 9 Kl. 10:47 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Tak. Jeg håber, at dem, der ser det her, får en fornemmelse af, hvordan debatterne ville være, hvis vi havde ren konsensus altid, for det er jo lidt svært at få det op at flyve, når alle partier fremsætter et forslag sammen. Vi er jo så også medforslagsstillere og er derfor af helt åbenlyse grunde jo også tilhængere af forslaget. Det er vel det bedste, man kan gøre så at sige. Der er noget til det valgforbund, hvor regeringspartierne og støttepartierne vil være med, og så kan der være en eller flere oppositionsvalggrupper derudover, som så kan få nogle formandsposter også. I virkeligheden og det har ikke noget med den nuværende regering eller den tidligere regering eller den kommende regering at gøre så så vi jo helst, at man gjorde det sådan, at der ikke kunne være formænd fra partier, der var med i den til enhver tid siddende regering. For det er altid sådan for Folketingets medlemmer, at det er bedre at have udvalgsformænd, der ikke er medlemmer af et regeringsparti. Støttepartier? Okay. Men regeringspartierne er altid lidt for venlige over for ministre, så hvis det var sådan ideelt og vi skulle have lidt en debat, ville Liberal Alliance foretrække, at regeringspartier aldrig havde formandsposter herinde jeg beklager, hr. formand. (Munterhed). Men det forslag, der ligger, synes vi er et godt kompromis mellem de forskellige interesser, og vi synes, det er godt, at man også sikrer, at de forskellige oppositionsgrupperinger, der måtte være, bliver repræsenteret på formandsposterne. Så vil jeg jo i øvrigt sige til hr. Steen Gade, at jeg var enig i de betragtninger omkring høringsinstitutionen, som man godt kunne have indført. Det er vi også ærgerlige over man ikke har gjort. Jeg synes dog, at hr. Steen Gade glemte en ting, da han nævnte, at det var de to statsministerpartier, der var imod. Så vidt jeg husker, var DJØF's repræsentant her i salen, nemlig Det Radikale Venstre, også meget interesseret i, at man ikke indførte det. Men vi støtter forslaget. Tak. Kl. 10:49 Tak til Liberal Alliances ordfører. Jeg vil godt som medforslagsstiller og på Præsidiets vegne sige tak for tilslutningen her, også fra os. Og i forlængelse af det, som hr. Kristian Jensen sagde om vigtigheden af udvalgsarbejde, kan jeg sige, at Præsidiet har besluttet, at vi her den 4. februar har en konference med deltagelse af alle Folketingets partier, netop om tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet, hvor vi måske også kan få nogle konklusioner, der kan pege frem til efter næste valg. Jeg ser ikke flere, der har bedt om ordet, så med disse bemærkninger heroppefra er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at vi henviser forslaget til Udvalget for Forretningsordenen. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 56: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger m.v.). Af undervisningsministeren (Christine Antorini). (Fremsættelse ). Kl. 10:50 Forhandling Jeg kan ikke se undervisningsministeren i salen. (Kommentar fra salen: Men ordførerne er her). Ja, men vi har jo faktisk brug for en minister. Det er jo ikke en situation, vi er glade for, altså når en minister ikke kan være til stede ved sit eget lovforslag. Jeg kan være nødt til at udsætte mødet. Jeg udsætter mødet, til klokken er : Mødet er udsat. (Kl. 10:51). Forhandling Kl. 11:00 Så fortsætter vi mødet, da undervisningsministeren nu er kommet til stede. Det er altid en god idé, hvis en af de mange embedsmænd bliver sat til at følge Folketingets forhandlinger, så ministrene kan være fremme, når deres forslag behandles. Jeg håber, at lyden nu er bedre. Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som Venstres ordfører. Kl. 11:00 Peter Juel Jensen (V): Tak, formand. Formålet med det forslag, vi behandler her, er at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt uddannelsestilbud til de unge og til at tilskynde arbejdsgiverne til at oprette flere praktikpladser. LO og DA har i forbindelse med overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked i 2014 indgået aftale om, at arbejdsgiverne forpligtes til at finansiere erhvervsuddannelseselevernes udgifter til kost og logi på kostafdelinger ved institutioner for de erhvervsrettede uddannelser. Udgiften afholdes i forbindelse med elevers ophold på skolen. LO og DA har fremført ønsker om, at arbejdsgiverne via en ændring af lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag får denne udgift refunderet af AUB. AUB's udgift herved foreslås finansieret ved en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget til AUB. Lovforslaget indfører en refusionsordning, således at arbejdsgivere fra AUB får refunderet afholdte udgifter til ophold på kostafdelinger for erhvervsuddannelseselever i forbindelse med skoleophold. Det her skal ses i sammenhæng med den nyligt indgåede erhvervsskolereform samt alle de initiativer, der er taget sammen med arbejdsmarkedets parter til at gøre vores erhvervsuddannelser mere attraktive. Det er jo et rigtig godt formål, og derfor kan Venstre støtte forslaget. Kl. 11:02 Tak til ordføreren. Fru Ane Halsboe-Jørgensen som socialdemokratisk ordfører.

10 10 Torsdag den 20. november 2014 (L 56) Kl. 11:02 Ane Halsboe-Jørgensen (S): Tak for det, formand. Vi har et mål om, at flest mulige unge skal have en uddannelse. Vi skal have flere til at søge en erhvervsuddannelse, og vi skal være bedre til at sikre, at de alle sammen kan få en praktikplads. Det her lovforslag er et lille skridt i den rigtige retning, nemlig et forsøg på at sige, at hvis der er behov for, at den unge er mobil på tværs af vores landsdele, altså søger praktikpladser i andre dele af landet, så skal det være muligt at få finansieret sit kostskoleophold via AUB, sådan at den lokale arbejdsgiver ikke sidder og tænker, om vedkommende skal tage den her elev, fordi det bliver dyrere, når han eller hun nu også skal indlogeres med kost og logi. Det er en rigtig fin ordning, at vi fordeler den udgift på alle arbejdsgivere, sådan at vi sikrer, at den enkelte arbejdsgiver har et incitament til at tage den unge ind i lære og den unge rent faktisk også har bedre mulighed for at bevæge sig efter, hvor praktikpladserne er. Jeg glæder mig over, at lovforslaget er kommet til behandling, og at det er støttet bredt af arbejdsmarkedets parter. Socialdemokraterne støtter lovforslaget. Kl. 11:03 Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 11:03 Alex Ahrendtsen (DF): Tak for det. Det er jo rart, når arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler, der er til gavn for erhvervsuddannelserne. Det siger noget om styrken i den danske arbejdsmarkedsmodel, og det er også baggrunden for dette lovforslag, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og LO er blevet enige om at gøre det mere tiltrækkende at oprette praktikpladser. Overenskomsten forudsætter jo, at vi så i Folketinget giver arbejdsgiverne ret til at få penge tilbage for de elever, der skal betale kost og logi på den erhvervsskole, hvor de bor, når de er på skoleophold. Eleverne har jo ofte et skoleophold langt fra praktikpladsen, og derfor skal de have et sted at bo. Det vil arbejdsgiverne gerne være med til at betale; Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, populært kaldet AUB, som alle arbejdsgivere betaler ind til, skal derfor forhøjes med 51 kr. om året. Lovforslaget kommer til at gælde for alle arbejdsgivere, hvilket jo er rimeligt, da alle så kommer til at løfte i flok. Da arbejdsmarkedets parter selv har ønsket denne stigning og model, vil vi i Dansk Folkeparti gerne støtte lovforslaget. I bund og grund gør det jo det muligt at få flere unge til forhåbentlig at tage sig en erhvervsuddannelse, hvilket vil være til gavn for Danmark, og det kan vi kun bakke op om. Så vi vender tommelfingeren op til lovforslaget herfra. Kl. 11:05 Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Lotte Rod som radikal ordfører. Kl. 11:05 Lotte Rod (RV): Tak. Vi har brug for flere dygtige faglærte. Vi er godt i gang med den nye erhvervsskolereform, og her kommer endnu et lille, men alligevel vigtigt forslag. Nogle elever har langt til skole, og derfor er der rundtomkring mulighed for at bo på skolen. Samtidig har elever og arbejdsgivere jo også mulighed for at vælge en skole, som ligger lidt længere væk, hvis det passer profilen bedre. Indtil nu har der kunnet være en barriere i, at virksomheden skulle betale for elevens ophold på kostafdelingen, og det har måske afholdt nogle fra at tage en elev. Ved at gøre det gratis håber og tror vi på, at flere elever vil tage en erhvervsuddannelse, måske også på en skole, der ligger lidt længere væk, samtidig med at der altså nu er en undskyldning mindre for virksomhederne for ikke at tage en lærling. I Radikale Venstre er vi godt tilfredse med, at parterne selv har været med til at finde løsningen. Det er Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark selv, der har aftalt med hinanden, at arbejdsgiverne skal betale for elevernes ophold. I den forbindelse har de ønsket, at arbejdsgiverne skulle kunne få refunderet deres udgifter af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og det er det, vi har lyttet til, og som vi gør til virkelighed med det her forslag. I Radikale Venstre støtter vi derfor forslaget. Kl. 11:06 Tak til den radikale ordfører. Jeg kan ikke se nogen ordfører for SF, og så er det fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører. Kl. 11:07 Stine Brix (EL): Tak for det. Jeg kan sige, at vi fra Enhedslistens side også støtter lovforslaget. Som flere har været inde på, er det jo et lovforslag, som sænker omkostningerne for de arbejdsgivere, som har elever på kostophold på skolehjem. Samtidig hæver man så arbejdsgiverbidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en lille smule, sådan at arbejdsgiverne samlet deler de omkostninger, der er. Vi håber, at lovforslaget vil betyde, at der kan blive oprettet flere praktikpladser til de elever på erhvervsskolerne, der i dag har svært ved at få en praktikplads, og derfor kan vi støtte lovforslaget. Kl. 11:07 Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører. Kl. 11:07 Merete Riisager (LA): Tak. Mange af de mennesker, som har skabt den velstand, som vi i dag nyder godt af i Danmark, har fået en praktisk uddannelse. De har stået i lære, og så har de skabt en virksomhed med det, de har lært, både de praktiske og de teoretiske kundskaber, som de har fået på de uddannelser. Vi ønsker i Liberal Alliance, at der er endnu flere unge mennesker, som i fremtiden tager en erhvervsuddannelse. I forhold til det nærliggende lovforslag mener vi, det er et sundt og godt princip, at arbejdsgiverne selv er med til at betale til de uddannelser, som de gør brug af, bl.a. ved selvfølgelig at betale direkte til eleverne, når de er i praktik, men også ved at betale til uddannelserne. Det er rigtig vigtigt, at de udgifter, som virksomhederne har til den enkelte elev, også flugter med det, som den enkelte elev kan levere, når vedkommende er i praktik. Når der opstår en ubalance mellem de to ting, og det har vi lige i øjeblikket, så betyder det, at der kommer til at mangle praktikpladser. Derfor opfordrer vi også arbejdsmarkedets parter til at få kigget på den her balance, for der skal være rimelighed i tingene, ellers går det ud over de unge mennesker, som bliver sluset ind i skolepraktik. Og det er altså ganske utilfredsstillende for de unge, og det betyder også, at når de kommer ud af deres uddannelser, har de måske rigtig svært ved at konkurrere med

11 Torsdag den 20. november 2014 (L 56) 11 mange af de unge mennesker, der kommer fra andre europæiske lande, og som de skal slås med om de jobs, der er. Andre lande klarer praktikpladsudfordringen bedre, end vi gør i Danmark, bl.a. i Schweiz, hvor man ikke har samme praktikpladsudfordring, bl.a. fordi man har knyttet relationen mellem uddannelse og virksomhed meget tættere sammen, end vi har i Danmark, og det mener jeg at vi bør lære af. I forhold til AUB-bidraget er det rigtig vigtigt, at der er en rimelighed i det niveau, det har, og at det ikke bare bliver sådan en skrue, som man kan skrue på, når man synes, man mangler penge. Men i forhold til det nærværende forslag er det en del af en aftale, som Liberal Alliance støtter op om, fordi den samlet set forbedrer eud'en. Noget af det, som vi er rigtig glade for med den store eud-aftale, er jo bl.a., at man får forbedrede muligheder for at læse videre den såkaldte eux, som vi forventer os rigtig meget af. Som sagt håber vi, at de forbedringer, der i øjeblikket sker omkring erhvervsuddannelserne, vil betyde, at flere unge mennesker vil gå den vej i fremtiden. Kl. 11:10 Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører. Velkommen til. Kl. 11:10 Daniel Rugholm (KF): Tak for ordet. Vi har et fælles mål om at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det har Danmark brug for, og det her lovforslag bidrager positivt til den dagsorden. Lovforslaget indeholder en ny refusionsordning i lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, og det sker på baggrund af en overenskomstfornyelse mellem LO og DA på det private arbejdsmarked. Essensen i lovforslaget er, at arbejdsgivere forpligtes til at finansiere erhvervsuddannelseselevers udgifter til kost og logi ved skoleophold på uddannelsesinstitutioner for erhvervsrettet uddannelse. Den udgift ønskes så refunderet af AUB. Samtidig stiger arbejdsgivernes bidrag til AUB, som så både finansierer den nye refusionsordning samt administrationen af ordningen, fuldstændig som det er aftalt mellem LO og DA. I Det Konservative Folkeparti er vi positive over for indførelsen af den her nye refusionsordning for arbejdsgiverne, ikke mindst fordi vi tror på, at mange unge på erhvervsskolerne vil få gavn af det, og at det samtidig vil tilskynde arbejdsgivere til at oprette flere praktikpladser. Vi kan derfor støtte lovforslaget. Kl. 11:12 Tak til den konservative ordfører. Så har jeg set, at fru Annette Vilhelmsen som SF's ordfører er kommet til stede i salen. Kl. 11:12 Annette Vilhelmsen (SF): Tak, fordi jeg må holde min tale. Jeg beklager selvfølgelig, at jeg ikke lige havde fået holdt øje med klokken. Vi bakker fra SF's side op om det her lovforslag om AUB, og det gør vi, fordi det lægger op til et fælles ansvar. Det er et fælles ansvar, hvor LO og DA er gået ind og har sagt, at de gerne vil forpligte sig til at sikre den her økonomi, sådan at flere unge kan få en skoledel på en kostskole, og at man derved deler udgifterne. Det, der jo er vigtigt, er, at vi har et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor det er lige så attraktivt for en ung at vælge en erhvervsrettet uddannelse som en akademisk uddannelse, og det er lige præcis det, vi ønsker i SF. I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra februar bakkede vi i SF op om, at der skulle være mere fokus på de erhvervsrettede uddannelser. Et vigtigt element i aftalen var, at flere kvalificerede elever fra starten skulle have mulighed for også at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse, og for at fuldføre en erhvervsuddannelse er det jo også nødvendigt, at man har praktikpladser nok i hele landet. Og det er lige præcis hele praktikpladssituationen, som vi er ganske optaget af, og som jeg håber at endnu flere vil være med til at gå ind og tage et fælles ansvar for og at virksomhederne også vil gå ind og tage et større ansvar for. Så i SF tror vi på, at det lovforslag, som vi drøfter i dag, er et skridt i den rigtige retning i forhold til at skabe gode rammer for, at virksomhederne kan tilbyde unge på en erhvervsuddannelse en praktikplads, uden at det bliver til en økonomisk byrde for den pågældende virksomhed. For at mindske arbejdsgiverens udgifter ved at oprette en praktikplads fremlægger det her lovforslag også muligheden for, at arbejdsgiverne kan søge om refusion for udgifter til ophold på kostafdelinger. Og det er jo i de situationer, hvor det er nødvendigt for eleven at være på en kostafdeling for at færdiggøre sin erhvervsuddannelse. Vi mener i SF, at det er fornuftigt, at arbejdsgivernes uddannelsesbidrag bruges på at finansiere arbejdsgivernes udgifter til elevens ophold på kostafdelinger. Så vi synes, det er et vigtigt tiltag i forhold til at sikre flere praktikpladser. Virksomhederne går ind og er med til at tage et ansvar her. LO og DA har været med i det her arbejde, og derfor stemmer vi for forslaget. Kl. 11:14 Tak til SF's ordfører. Så er det undervisningsministeren. Kl. 11:15 Undervisningsministeren (Christine Antorini): Jeg vil godt sige tak for den opbakning til lovforslaget, der har været blandt alle partier i Folketinget. Man kan sige, at det er et lille lovforslag, men alligevel ikke, for det er med til at give endnu et signal om den meget brede opbakning, der er, til, at vi virkelig nu har taget fat på at udvikle erhvervsuddannelserne som en rigtig attraktiv uddannelsesvej for langt flere unge, sådan at vi får unge, der har lyst til og mod på at starte på en erhvervsuddannelse både fordi der er bedre muligheder for praktik, en uddannelsesgaranti, der er styrket, og nu også det signal til arbejdsgiverne, at når der er elever, der er parate til at søge lidt længere væk i forhold til skoleophold, kan arbejdsgiverne også få den udgift refunderet. Så det er en lille, men vigtig brik i det, vi samlet set er rigtig interesserede i alle sammen i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter: at give de bedste muligheder for, at unge har lyst til at starte på at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det har vi nemlig brug for. Så tak for opbakningen. Kl. 11:15 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Nu synes jeg, vi har et nyt problem med en manglende minister. Jeg ville være ked af at afbryde mødet endnu en gang i dag. Jeg tror nok, vi er nødt til at bede om en undskyldning fra ministeren og om, at man følger med i Folketingets forhandlinger.

12 12 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) Nu ser jeg, at forsvarsministeren er kommet til stede. Jeg bliver nødt til at gentage, hvad jeg har sagt til undervisningsministeren tidligere i dag: at der må være ansatte embedsmænd i ministerierne, der er i stand til på ministrenes vegne at følge Folketingets forhandlinger, så ministrene kan være til stede fra starten af behandlingen af de forslag, som vedrører dem. Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod tapning af fiberkabler. Af Pernille Skipper (EL) m.fl. (Fremsættelse ). Kl. 11:19 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Værsgo til forsvarsministeren. Kl. 11:19 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Tak for det. Lad mig starte med at beklage, at jeg ikke nåede herover helt til start. Med det fremsatte beslutningsforslag, B 1, ønsker forslagsstillerne fra Enhedslisten, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, som gør det ulovligt for danske myndigheder alene eller i samarbejde med udenlandske myndigheder at foretage masseovervågning, hvis det omfatter overvågning uden retskendelse af danske borgeres kommunikation. Lad mig sige med det samme, at regeringen ikke kan støtte forslaget, alene fordi det allerede i dag ikke er lovligt for danske myndigheder at foretage masseovervågning af danskernes kommunikation. Det vil jeg vende tilbage til. Inden da vil jeg nævne, at beslutningsforslaget jo berører emner, som Folketinget har behandlet tidligere, men jeg benytter gerne anledningen til igen at præcisere regeringens synspunkter på området. I bemærkningerne til beslutningsforslaget refereres der bl.a. til lov om FE, som er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste, og derfor vil jeg godt indlede med at knytte nogle bemærkninger til efterretningstjenestens arbejde og til kontrollen med det. Vi skal sikre danske interesser og beskytte samfundet mod trusler, og derfor har Danmark ligesom alle andre lande brug for en velfungerende og effektiv efterretningstjeneste. Det er vigtigt at understrege, at FE's efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet. FE's elektroniske indhentning er derfor ikke målrettet mod personer, der er hjemmehørende i Danmark. FE samarbejder selvsagt også med andre landes efterretningstjenester, andet ville være forkert og ikke tjene Danmarks interesser. Det fremgår også af FE-loven, at FE har mulighed for at dele oplysninger med andre tjenester efter nogle nærmere fastsatte regler. Samarbejdet skal imidlertid altid foregå inden for rammerne af dansk lovgivning, og efterretningstjenesten kan ikke bede udenlandske tjenester om at gøre noget i Danmark, som man ikke selv må gøre. Alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten står bag FE-loven, som fastsætter FE's meget vigtige opgaver med bl.a. at medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser og tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det betyder bl.a., at FE konstant skal forsøge at skaffe sig adgang til den kommunikation, som anvendes af de mål i udlandet, som FE indhenter oplysninger om. Det kan f.eks. være netværk eller andre aktører, der planlægger et cyberangreb eller et terrorangreb mod Danmark. De udviklinger og trusler, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed, er i høj grad grænseoverskridende, og derfor er et nær samarbejde med efterretningstjenester i andre lande helt afgørende. Det gælder f.eks. i forbindelse med indsatsen mod terror. FE's samarbejde med udenlandske partnere er helt afgørende nødvendigt, for at FE kan varetage sine opgaver, og et samarbejde giver FE en meget vigtig adgang til andre landes efterretninger og analyser. Det tætte gensidige samarbejde betyder, at der udveksles oplysninger med samarbejdspartnerne, hvis dette kan være af betydning for FE's eller samarbejdspartnernes opgavevaretagelse, og en samarbejdspartner forventes således at stille oplysninger til rådighed for FE, når sådanne oplysninger f.eks. kan have en særlig betydning for vurderingen af truslen mod Danmark og danske interesser. Det er ikke her muligt at gå nærmere ind i, hvordan FE konkret løser sine efterretningsmæssige opgaver og indhenter sine oplysninger. Klassificerede oplysninger af den karakter giver regeringen, hvis det måtte være aktuelt, til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, det såkaldte Kontroludvalg. For at kunne udføre sit arbejde, skal FE kunne benytte en lang række metoder og fremgangsmåder. Derfor fremgår det tydeligt af bemærkningerne til 3 i FE-loven, at FE i sit arbejde er teknologineutral. Det betyder, at FE kan benytte alle typer af indhentningsmetoder. Det fremgår også af bemærkningerne, at FE har til opgave at anvende de indhentningsmetoder, der inden for lovgivningens rammer bedst understøtter FE's opgavevaretagelse. Jeg kan samtidig slå fast, at både FE's eget arbejde og tjenesternes samarbejde med udenlandske partnere selvfølgelig skal foregå i overensstemmelse med dansk ret. Forsvarets Efterretningstjeneste kan således ikke selv eller i et samarbejde med udenlandske partnere rette sin elektroniske indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer, og lad mig derfor også slå fast, at FE selvsagt ikke må foretage såkaldt masseovervågning af danske borgeres kommunikation. Tilsvarende må FE selvsagt heller ikke samarbejde med udenlandske myndigheder om at masseovervåge danske borgeres kommunikation. Også når det drejer sig om FE's videregivelse af oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere, skal dette foregå inden for rammerne af dansk lovgivning. Samtidig med at det er i Danmarks interesse at have effektive efterretningstjenester, er det selvfølgelig også vigtigt, at der i et demokratisk samfund er den fornødne åbenhed og kontrol med tjenesternes virksomhed og de vilkår, tjenesterne arbejder under. Som bekendt har Folketinget i juni 2013 vedtaget en ny lovgivning for efterretningstjenesterne og kontrollen med dem, som trådte i kraft i januar i år. Det nyoprettede tilsyn med efterretningstjenesterne har til opgave at kontrollere, om FE's behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer er lovlig. Folketinget har i forbindelse med den nye lovgivning om efterretningstjenesterne og med ændringer af loven om Kontroludvalget besluttet at udbygge og styrke sin kontrol og indsigt på efterretningsområdet. Samlet set er der sket en styrkelse af kontrollen med FE. Det gælder både tilsynets ressourcer og dets uafhængighed og beføjelser, ligesom også den parlamentariske kontrol er blevet styrket. Folketinget har således besluttet, at et særligt udvalg, Kontroludvalget, kan have indsigt med efterretningstjenesterne, og jeg må derfor opfordre til, at spørgsmål om efterretningstjenesternes konkrete virksomhed bringes op i Kontroludvalget, såfremt der måtte være ønske derom. Lad mig afslutningsvis sige, at regeringen på den baggrund ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag. Tak. Kl. 11:27 Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

13 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) 13 Kl. 11:27 Pernille Skipper (EL): Tak for det, og tak til ministeren for redegørelsen om reglerne; den minder jo meget om en redegørelse, vi før har hørt hernede i salen, så nu er vi efterhånden ved at være enige om, hvad forsvarsministeren siger reglerne er. Det, som det her beslutningsforslag handler om, er jo ikke, hvilke regler der gælder nu, eller hvad Forsvarets Efterretningstjeneste gør, men hvilke regler der bør gælde, og jeg spørger dermed nu ikke til, hvad der sker, men beder om at høre forsvarsministerens politiske holdning til, hvilke grænser der bør være for et samarbejde mellem efterretningstjenester. Og det her beslutningsforslag indebærer jo, at man ikke må samarbejde, hvis det muliggør en masseovervågning af danske borgere. Er forsvarsministeren og regeringen ikke enige i, at vi skal have en lovgivning, der sikrer, at det ikke er muligt for samarbejdspartnere at overvåge danske borgere? Kl. 11:28 Ministeren. Kl. 11:28 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Jeg er jo glad for, at fru Pernille Skipper mener, at nu har vi overblik over, hvad der er op og ned i sagen. Det er godt. Men så synes jeg, det ville være endnu bedre, hvis man fra Enhedslistens side anerkendte, at der ikke er mulighed for, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan lave masseovervågning af danskerne. Og sådan skal det selvfølgelig også være. Vi har ikke en efterretningstjeneste for at masseovervåge danskerne; vi har en efterretningstjeneste for at passe på Danmark mod de trusler fra bl.a. terrorister, som vi ved er derude, og vi ved, at der sidder folk, der planlægger at angribe mål i Vesten. Derfor er vi også nødt til at passe godt på vores land og det er det, vi gør samtidig med at man selvfølgelig fuldt og helt skal følge den lovgivning, der gælder for efterretningstjenesterne. Sådan må det være i et demokratisk samfund, og sådan er det også i Danmark. Kl. 11:29 Fru Pernille Skipper. Kl. 11:29 Pernille Skipper (EL): Jeg tror, jeg bliver nødt til at rette forsvarsministeren; jeg synes bestemt ikke, at der er overblik over sagen, men det er rigtigt nok, at vi har fået gengivet reglerne for efterretningstjenesternes arbejde en del gange. Men lad nu den diskussion ligge. Jeg kunne så godt tænke mig at høre forsvarsministeren, om der ikke skal være grænser for samarbejder. Altså, jeg er med på, at der er behov for at samarbejde med andre efterretningstjenester, men er der ikke nogen etiske grænser for det samarbejde, f.eks. en grænse, der kunne hedde: Vi skal ikke samarbejde på en måde, som muliggør, at udenlandske efterretningstjenester kan overvåge danske borgere? Kl. 11:30 Forsvarsministeren. Kl. 11:30 Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Jamen det er meget enkelt sådan, at Forsvarets Efterretningstjeneste eller for den sags skyld Politiets Efterretningstjeneste ikke må bede andre landes efterretningstjenester om at lave overvågning, som ikke er tilladt efter dansk lovgivning. Og de samarbejder, som de danske efterretningstjenester har, har ét formål, nemlig at beskytte Danmark mod angreb, og de samarbejder er ikke bare noget, hvor man skal sidde og lave etiske vurderinger. Der er et klart lovgrundlag, og det vil sige, at der i det her tilfælde er en lov for Forsvarets Efterretningstjeneste, som betyder, at man ikke bare kan lave samarbejder, alt efter hvad man måtte finde på i en given situation, men det skal være efter de regler, der gælder. Det er jo en del af det at være et retssamfund, og det tager man meget alvorligt i Forsvarets Efterretningstjeneste, og det synes jeg vi skal være glade for. Kl. 11:31 Tak til forsvarsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger nu. Så er det hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører. Kl. 11:31 Preben Bang Henriksen (V): Tak for det. Det forslag fra Enhedslisten, som vi skal behandle i dag, er et beslutningsforslag, hvorefter regeringen skal pålægges at fremsætte lovforslag, som gør det ulovligt for danske myndigheder at foretage masseovervågning af kommunikation og ligeledes ulovligt for danske myndigheder som led i samarbejdet med udenlandske myndigheder at give disse adgang til selvstændig tapning. Lad mig om baggrunden for forslaget sige, at bemærkningerne indledes med ordene»højst sandsynligt deltager...«, og længere nede sker der det, at man refererer nogle udtalelser fra Edward Snowden. Her refereres det bl.a.:»resultatet er en europæisk basar, hvor en EU-medlemsstat som Danmark måske giver NSA adgang til et tapningscenter...«længere nede står der: "Men de to tapningssteder er måske to punkter...«osv. Jeg har al respekt for, at man citerer, men jeg vil nu altså tillade mig at sige, at det er på et lidt tyndt grundlag, og derfor er beslutningsforslagets begrundelse helt korrekt, i hvert fald når man starter med ordene»højst sandsynligt«. For vi ved dybest set ikke eksakt, hvad det er, der foregår her. Jeg synes, det er et lidt tyndt grundlag at fremsætte beslutningsforslaget på og bede regeringen om at etablere ny lovgivning. Men hvis det i øvrigt var korrekt, at der foregik den her aktivitet, må jeg sige: Jamen det er jo allerede i dag ulovligt for danske myndigheder at masseovervåge danskernes kommunikation, det må man allerede efter gældende lovgivning ikke. Det, der antydes, er så, at der er et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA i USA, og det vil jeg sige at jeg da også håber at der er, for verden er jo altså ikke helt ideel. At vi fra samarbejdspartneren også modtager oplysninger, kan vi da kun hilse med glæde. Det ville da være særdeles utrygt, hvis vi ikke havde noget som helst samarbejde med andre efterretningstjenester om de her forhold. Men som ministeren også korrekt sagde, skal samarbejdet ske i henhold til dansk ret, og den aktivitet, der beskrives i forslaget, mener jeg som anført allerede er ulovlig efter gældende regler, herunder FE-loven. Efterretningstjenesternes aktivitet er i sagens natur hemmelig, og det gør det jo selvfølgelig noget vanskeligt at stå og debattere den her, altså da det kun er ganske få af os, der har et indblik i det, nemlig de få af os, der sidder i Folketingets Kontroludvalg for efterretningstjenesterne. Men vi har netop det her Kontroludvalg, og jeg er sikker på, at de udfører det arbejde, som de skal. Generelt har jeg ingen grund til at betvivle de udsagn, der kom fra forsvarsministeren, og jeg kan derfor sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget, sådan som det ligger.

14 14 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) Kl. 11:34 Tak til Venstres ordfører. Fru Karin Gaardsted som socialdemokratisk ordfører. Kl. 11:34 Karin Gaardsted (S): Tak for ordet. Det forslag, som Enhedslisten har fremsat, har for det første til formål at forbyde danske myndigheder at lave såkaldt masseovervågning af danske borgere uden først at have indhentet en retskendelse. Og for det andet har forslaget til formål at gøre det ulovligt, at danske myndigheder giver udenlandske myndigheder adgang til at indhente eller tappe, som det kaldes, information om danske borgere uden en retskendelse. Jeg har hæftet mig ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste nævnes flere gange i forslagets bemærkninger, og derfor synes jeg, det er vigtigt at tale om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste må og ikke må, og om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste gør og ikke gør. Lad mig sige det helt klart: Forsvarets Efterretningstjeneste må ikke foretage masseovervågning af danske borgeres kommunikation, og Forsvarets Efterretningstjeneste foretager ikke masseovervågning af danskernes kommunikation. Forsvarets Efterretningstjeneste får deres informationer fra efterretningstjenester og enkeltpersoner i udlandet. I det hele taget har efterretningstjenester nogle helt særlige arbejdsvilkår, hvor hemmelighed og fortrolighed er en nødvendig del af arbejdet. Nogle gange kan hemmelighedskræmmeriet måske nok synes voldsomt nok, men hvis vi skal være et skridt foran terrorplanerne, er det nødvendigt, at hverken al-qaeda, ISIL eller en ny Anders Breivik får indsigt i, præcis hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder. Kan jeg så udelukke, at FE har fået fingre i oplysninger om danske borgere? Nej, det kan jeg ikke. For i vores globaliserede verden bruger kriminelle terrornetværk og enlige terrorister internettet og mobiltelefoner til at kommunikere med på tværs af landegrænser. Og som jeg sagde før, er Forsvarets Efterretningstjenestes aktivitet rettet mod udlandet. Men netop fordi de organisationer og enkeltpersoner, som FE har interesse i, kommunikerer på tværs af grænser, kan tjenesten komme i besiddelse af kommunikation til en borger i Danmark. Eksempelvis kan FE få oplysninger ind om borgere i Danmark, hvis en kendt kriminel eller terrorist i udlandet kontakter en borger i Danmark. På den måde kan FE, uden at det var intentionen, få oplysninger om en dansk statsborger. Men der er ikke tale om bevidst planlagt masseovervågning af danskerne, som det påstås i forslaget. Hvis det sker, at FE kommer i besiddelse af kommunikation mellem en borger i udlandet og en dansk borger, skal FE videregive de informationer til PET eller kan i en begrænset periode selv bruge det i deres eget analytiske arbejde. Hvis informationen handler om en nært forestående terrorhandling, er det for mig indlysende fornuftigt, at FE kan bruge den i deres analytiske arbejde og måske være med til at forhindre en terrorhandling. Hvis PET så foretager en undersøgelse på baggrund af de oplysninger, skal det naturligvis foregå efter retsplejeloven, og efter at de har fået en retskendelse. Det synes jeg er en rimelig tanke. Vi har en forpligtelse til at forsøge at forhindre, at store terrorhandlinger sker igen. Forstå mig ret: Naturligvis må FE ikke få lov til at køre friløb, og det gør de heller ikke. Sidste år fik vi en ny lov, der regulerer Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde. Loven skabte klarhed om rammerne for deres arbejde, og den betød, at der er et stærkere tilsyn og en uafhængig kontrol med, at de overholder loven. En anden problemstilling, som bliver nævnt i beslutningsforslaget, er, om FE giver fremmede efterretningstjenester adgang til at tappe informationer om danske borgeres kommunikation. FE må ikke bede en samarbejdspartner om at omgå dansk lov eller gøre noget, FE ikke selv må. Det må FE ikke, og det gør FE ikke. Det er ikke, fordi FE ikke samarbejder med efterretningstjenester i andre lande; det skal de naturligvis. Kun ved at samarbejde med andre lande kan vi sikre Danmark bedst muligt mod terrorangreb. Det samarbejde har forslagsstillerne jo også støttet op om ved tidligere lejligheder. Efterretningstjenester kan naturligvis ikke afsløre, hvem de arbejder sammen med, hvornår og præcis hvordan. Nu er vi tilbage ved det med fortrolighed og hemmeligheder, men Forsvarets Efterretningstjeneste skal overholde loven og efterleve vores retsprincipper her i Danmark, og det gør de. Det er i dag ikke lovligt for danske myndigheder at foretage masseovervågning af borgernes kommunikation, og derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget. Kl. 11:39 Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper. Kl. 11:39 Pernille Skipper (EL): Tak til ordføreren. Jeg synes jo, det er interessant, at vi nu har den tredje person på talerstolen, som argumenterer for, at det allerede er ulovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at masseovervåge danskere, og derfor kan man ikke stemme for et forslag, der indebærer, at det skal være ulovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at masseovervåge danskere, eller muliggør, at andre samarbejdspartnere masseovervåger danskere. Jeg kunne godt tænke mig at høre den politiske holdning til, ikke hvad der foregår, men om det bør være lovligt for f.eks. Forsvarets Efterretningstjeneste at lade andre samarbejdspartnere få adgang til at masseovervåge danske borgere eller bør Forsvarets Efterretningstjeneste sige: Nej, den adgang skal I ikke have, lige meget hvor meget I lover os? Kl. 11:40 Kl. 11:40 Karin Gaardsted (S): Vi har faktisk en rigtig stærk lovgivning. Den blev gjort stærkere sidste år. Det er også nødvendigt på det område her. Det er et område, som også er i udvikling, og derfor er det meget vigtigt, at vi i Danmark har en stærk og sikker lovgivning, og det har vi på det felt her. Så der foregår ikke masseovervågning af danskernes kommunikation. Kl. 11:40 Fru Pernille Skipper. Kl. 11:40 Pernille Skipper (EL): Det var slet ikke det, jeg spurgte om. Det var slet ikke det, jeg spurgte om overhovedet. Jeg spurgte, om Socialdemokraterne mener, at det skal være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at lade deres samarbejdspartnere få mulighed for at masseovervåge danske borgere. Ikke hvad de gør, men skal det være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at lade deres samarbejdspartnere få mulighed for at overvåge danske borgere, f.eks. gennem en direkte adgang til de fiberkabler, hvor danske borgeres kommunikation løber? Kl. 11:41

15 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) 15 Kl. 11:41 Karin Gaardsted (S): Jeg vil gerne gentage, at vi har en meget stærk lovgivning, der gælder på det område her. Den stærke lovgivning kommer naturligvis på baggrund af, at der er behov for større indsigt i og kontrol med det. Vi har også et meget stærkt tilsyn, vi har meget stærk kontrol med, at der ikke sker ting, som vi ikke ønsker i Danmark. Men selvfølgelig samarbejder man da med udenlandske efterretningstjenester. Det er man nødt til at gøre. Vi får jo også vores oplysninger udefra dem, som vi har behov for at få. Kl. 11:41 Hr. Simon Emil Ammitzbøll, en kort bemærkning. Kl. 11:42 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Det siges ellers, at som man råber i skoven, får man svar. Det var så ikke tilfældet, da fru Pernille Skipper prøvede at få et svar ud af fru Karin Gaardsted, for der blev talt om noget andet. Spørgsmålet er: Synes Socialdemokraterne, at det er i orden, at det, at Forsvarets Efterretningstjeneste får andre landes efterretningstjenester til at masseovervåge danskerne, skal være lovligt? Skal det være lovligt, eller skal det være ulovligt? Sådan forstod jeg spørgsmålet fra fru Pernille Skipper. Kunne vi ikke få et svar på det spørgsmål? Kl. 11:42 Kl. 11:42 Karin Gaardsted (S): Jamen jeg mener ikke, at det sker, for vi har en helt sikker lovgivning i Danmark, der gør, at der er skrappe regler for, hvad det er, man må undersøge, hvad det er, man må gå ind og kigge efter, og lige så snart man er inde omkring noget helt specifikt om en borger, skal der en retskendelse til. Det er selvfølgelig det afgørende for os: at der er en stærk og sikker lovgivning. Og mange af de ting, der er nævnt i beslutningsforslaget, bygger på gisninger. De bygger ikke på beviser. De bygger på, at man formoder, at der sker nogle ulovligheder, men det har vi ikke noget bevis for. Kl. 11:43 Hr. Simon Emil Ammitzbøll. Kl. 11:43 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Man må jo ikke håbe, at der kommer en måned uden mord eller voldtægt eller overfald, for i så fald vil Socialdemokraterne åbenbart ikke svare på, om det skal være ulovligt eller ej. Og det giver jo ingen mening. Jeg ved, hvad fru Karin Gaardsted tror der sker. Spørgsmålet for fjerde gang, måske sidste chance, men ellers vi kan jo ellers tage den én gang til: Synes Socialdemokraterne og fru Karin Gaardsted, at det skal være lovligt, at Forsvarets Efterretningstjeneste får andre landes efterretningstjenester til at masseovervåge danskernes kommunikation ja eller nej? Det må man da kunne have en klar holdning til. Jeg vil godt sige: Liberal Alliance synes ikke, at det er i orden. Hvad synes Socialdemokraterne? Kl. 11:44 Kl. 11:44 Karin Gaardsted (S): Jeg svarer så for fjerde gang, at den lovgivning, vi har i Danmark, sikrer, at masseovervågning ikke må foretages. Man siger, at det foregår, at der er udenlandske efterretningstjenester, som har snabelen nede i kommunikation i Danmark, men det har vi ikke bevis for, og det bygger på gisninger. Så derfor bliver jeg nødt til at gentage, at vi har en sikker og stærk lovgivning, der er støttet af et meget stærkt tilsyn. Kl. 11:44 Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 11:45 Hans Kristian Skibby (DF): Man kan jo starte med at sige, at det handler om tillid. Det her beslutningsforslag beviser i hvert fald, at Enhedslisten ikke har særlig stor tillid til den måde, som man bruger de danske efterretningstjenester på. Det er der måske ikke noget nyt i. Enhedslisten har jo tidligere haft det stående i deres manifest, at vi skulle nedlægge det danske politi; så måske ønsker man også at nedlægge det danske forsvars efterretningstjeneste det ved man jo sådan set ikke. Det kunne være interessant at finde ud af. Men som andre ordførere tidligere har sagt, er der nogle udtryk i bemærkningerne til det her beslutningsforslag, som jo i hvert fald sådan set pænt illustrerer det, der egentlig både er problemstillingen og kendsgerningen, nemlig at der højst sandsynligt foregår noget måske og måske osv. Det står sådan set flere steder i det skriftlige materiale, som Enhedslisten har indleveret til Folketinget i forbindelse med behandlingen af det her beslutningsforslag. I Dansk Folkeparti mener vi jo, at den politik, der er på området, sådan set er ganske klart defineret i den lovgivning, som der er på området. Jeg synes også, at ordførerne meget klart har fortalt, at det, der er tale om, jo sådan set er, at den danske efterretningslov selvfølgelig bliver overholdt, og at de informationer, man har, bliver håndteret sådan, som de skal inden for den gældende retspraksis. Spørgsmålet er jo overordnet set: Har vi tillid til Forsvarets Efterretningstjeneste, ja eller nej? Det har vi i Dansk Folkeparti, det siger vi ja til. Har vi tillid til, at de informationer, man indhenter, er nødvendige for rigets sikkerhed? Ja, det har vi også tillid til i Dansk Folkeparti. Har vi i det hele taget tillid til, at de informationer, som der bliver håndteret via vores efterretningstjenester også politiets bliver varetaget ud fra den lov og den retspraksis, som der er? Ja, det har vi i Dansk Folkeparti. Men jeg synes faktisk, at det her beslutningsforslag mistænkeliggør regeringen, og det er jo lidt underligt, måske, at man skal opleve den her mistænkeliggørelse fra regeringens støttepartis side, fra det parti, som har sikret regeringen de ministertaburetter, som den har. Så er det måske en kende underligt, at man så begynder at ironisere det gør man flere steder i bemærkningerne til forslaget over de besvarelser, man har fået af de forskellige ministre, både af statsministeren og justitsministeren og forsvarsministeren, som er til stede her i dag. Det ironiserer man lidt over. Kan man så deraf udlede, at Enhedslisten ikke stoler på regeringen, siden man bruger den indgangsvinkel til det? Det kunne da være interessant at vide, må jeg sige til fru Pernille Skipper, for det er jo det, som vi er vidner til med det her beslutningsforslag. Det er jo

16 16 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) sådan en strategisk mistænkeliggørelse af det her operationelle Danmark, som egentlig prøver på at håndtere de risici, som der er forbundet med at være en fri nation. Vi er et åbent demokrati, og det giver nogle problemer at være et åbent demokrati. Derfor er vi nødt til at have en efterretningstjeneste, som selvfølgelig har lov til at operere ud fra et forsvarligt retsgrundlag, og som også har mulighed for at finde oplysninger, som måske kan være med til at hindre terroranslag, ikke bare i Danmark, men i andre lande; en efterretningstjeneste, som kan hindre terrorceller, nye terrorceller i at blive større og vinde indpas i Danmark, og som i det hele taget kan være med til at forhindre, at der sker terrorhandlinger i verden. Det er nogle af de helt grundlæggende parametre i den her sag. Altså, vi anerkender selvfølgelig, at man har lov til at tage den her debat. Det er jo ikke første gang, vi har haft Snowden til debat i Folketinget. Men det ændrer ikke på, at det, det drejer sig om i dag, er, om vi har tillid til den måde, som vi håndterer de informationer på i henhold til den gældende lovgivning, og om vi har tillid til statens efterretningstjenester. Det har vi i Dansk Folkeparti, og vi kan ikke støtte forslaget. Kl. 11:48 Der er to med korte bemærkninger, først fra hr. Simon Emil Ammitzbøll. Kl. 11:49 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Efter at have lyttet til ordførerens tale, må jeg sige, at jeg er blevet lidt forvirret, og sagt med et udtryk fra tamilsagens tid er jeg er i tvivl om, om det er på et højere niveau. Vi har i Dansk Folkeparti tillid til efterretningstjenesterne, blev der sagt, og her afslutningsvis blev der også sagt, at det var til statens efterretningstjenester, hvilket sådan er meget højstemt. Nu har jeg også den fornøjelse at være retsordfører, og her må jeg sige, at det jo på det det seneste ikke har virket, som om Dansk Folkepartis gruppeformand, hr. Peter Skaarup, og Dansk Folkepartis stifter, fru Pia Kjærsgaard, har en udpræget tillid til Politiets Efterretningstjeneste; jeg kan nævne Christianiasagen som et eksempel. Har Dansk Folkeparti pludselig fået blind tillid til efterretningstjenesterne? Altså, så sent som i går var jeg til et møde, hvor hr. Peter Skaarup også var til stede uden at jeg skal referere fra et lukket møde og så bliver jeg noget forvirret over, hvad Dansk Folkepartis position er i dette spørgsmål. Kl. 11:50 Kl. 11:50 Hans Kristian Skibby (DF): Jamen jeg skal da beklage, hvis hr. Simon Emil Ammitzbøll er blevet forvirret, det er ikke rart; det er da en dårlig situation at være i. Men det, som jeg sagde, var jo altså, at vi har tillid til den lov, der er, og til den håndtering, der er af det. Det betyder selvfølgelig også, at man som politiker, hvis loven ikke overholdes, har mulighed for så at stille spørgsmål om det, eksempelvis i forhold til Politiets Efterretningstjeneste, hvor der har været de komplikationer, bl.a. set i forhold til besøget på Christiania osv., som jo også er en af de sager, der har fyldt lidt i mediebilledet. Men det ændrer jo ikke ved, at vi har tillid til den danske efterretningstjeneste, og at vi har en lovgivning på området. Derfor kan der jo godt findes en sag, hvor der er noget, hvor vi spørger: Hvad er det egentlig, der er foregået i den her sag? Det skal vi have belyst. Der har vi jo så bl.a. en mulighed for at stille spørgsmål. Vi kan indkalde til samråd, og vi kan tage det op i Kontroludvalget og andre steder, og sådan er det jo med den lovgivning, der er på området. Og derfor er det, vi stadig væk har tillid til den danske efterretningstjeneste. Kl. 11:50 Hr. Simon Emil Ammitzbøll. Kl. 11:50 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Men det sidste er så ikke nok for Dansk Folkeparti i den anden sag, heller ikke det med Kontroludvalget, så vidt jeg har forstået positionen, men man må jo afklare på et gruppemøde, hvad der egentlig er Dansk Folkepartis politik i forhold til efterretningstjenesterne. Jeg synes i hvert fald, det står fuldstændig uklart, efter at hr. Hans Kristian Skibby har været på talerstolen og undsige sin gruppeformand og sin partistifter, som jeg hører det. Eller skal vi forstå det på en anden måde, altså at det, der i virkeligheden bliver sagt, er, at man har tillid til lovgivningen, altså at loven er god, men at man måske alligevel ikke har helt så konkret tillid til det, der er blevet udført? Jeg synes, det er meget uklart, hvad det er, man mener, ud over at man synes, at det ikke er rart at skulle diskutere det spørgsmål, som Enhedslisten har rejst. Og er det ikke det, der er humlen i det, altså at man i virkeligheden ikke kan lide diskussionen, og at man derfor prøver at tale lidt udenom, og at man så kom ud i noget, der ikke rigtig hang sammen? Kl. 11:51 Kl. 11:51 Hans Kristian Skibby (DF): Jamen vi ved jo her i Folketinget udmærket, at hr. Simon Emil Ammitzbøll godt kan lide at problematisere tingene, og det anerkender vi; det skal man også have lov til. Men det ændrer altså ikke ved, at der ikke er nogen konflikter, og at der ikke er noget, der skal redes ud på et gruppemøde i Dansk Folkeparti, det skal vi nok selv håndtere; sådan fungerer det. Men jeg vil gerne sige til ordføreren, som jo spørger til den her sag, at det altså er klart, at når jeg siger, at jeg har tillid til vores efterretningstjenester, så er det selvfølgelig ud fra den lovgivning, der er, og ud fra den måde, tingene bliver varetaget på. Det ligger helt fast, sådan må det være. Men det ændrer jo ikke ved, at man, som jeg sagde i mit første svar til ordføreren, selvfølgelig kan have en sag, hvor tingene kræver en ekstra undersøgelse, og hvor man som politiker har mulighed for at stille alle de relevante spørgsmål, der skal til. Men det gør jo ikke, at man skal begynde at problematisere det og mistænkeliggøre statens efterretningstjenester, både når det drejer sig om forsvarets område og det almindelige retslige. Så jeg synes ikke, der er så meget at være rundforvirret om, men hvis hr. Simon Emil Ammitzbøll er rundforvirret, må han jo måske have noget medicin. Kl. 11:52 Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning. Kl. 11:52 Pernille Skipper (EL): Jeg vil faktisk gerne tage tråden op der, hvor hr. Simon Emil Ammitzbøll efterlod den, for der er jo et filens hykleri i det her. Ordføreren står og siger, at i Dansk Folkeparti har man fuld tillid til, og så vidt jeg husker, var ordlyden, at alle informationer varetages korrekt,

17 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) 17 og det blev sagt flere gange, at alle informationer håndteres korrekt. Gjaldt det også fru Pia Kjærsgaards kalender? Kl. 11:53 Kl. 11:53 Hans Kristian Skibby (DF): Nu siger fru Pernille Skipper hykleri. Jeg synes ikke, det er hykleri, for der er en forskel på, om det er den almindelige lovgivning, som ligger på området, eller om det er en enkelt sag. Det er det, der sådan set er mistænkeliggjort i det her beslutningsforslag, som er fremsat af Enhedslisten. Det er jo sådan set, at man konkret går ind og siger, at der højst sandsynligt foregår nogle ting, som ikke skal foregå. Der er vi nødt til at sige i Dansk Folkeparti: Selvfølgelig har vi tillid til den måde, man håndterer tingene på. Men det gør jo ikke, at man ikke kan komme i en situation med, at der er nogle enkelte sager, som selvfølgelig skal sættes under et politisk kritisk lys, og det er bl.a. det, der er tilfældet med Christianiasagen; man har en sag, hvori der tilsyneladende ikke er blevet opereret, som der skulle have været. Men det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke har tillid til den lovgivning, vi har om Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er ikke det samme. Der er forskel på den lovgivning, der samlet set er for et område, og på den lovgivning, der er for en enkelt sag. Og det tror jeg sådan set også at Enhedslisten godt kan forstå. Kl. 11:54 Fru Pernille Skipper. Kl. 11:54 Pernille Skipper (EL): Så det, ordføreren for Dansk Folkeparti siger, er, at når det handler om fru Pia Kjærsgaards kalender, personfølsomme oplysninger, så er der god grund til at have et politisk kritisk lys på den enkeltsag. Men når det handler om afsløringer, der peger på, at samtlige danske borgere, der ikke er mistænkt for at have gjort noget som helst kriminelt, muligvis udsættes for masseovervågning af fremmede efterretningstjenester, så er der ikke nogen grund til at sætte et politisk kritisk lys på det, for så skal man bare have tillid. Fint nok, fru Pia Kjærsgaard er vigtigere end alle andre! Det er det, Dansk Folkeparti siger. Jeg kunne så bare godt tænke mig at høre en stillingtagen til selve beslutningsforslaget: Skal det være lovligt, ikke om det sker, men skal det være lovligt for danske efterretningstjenester at stille adgang til masseovervågning af danske borgere til rådighed for udenlandske efterretningstjenester, eller skal det ikke være lovligt? Kl. 11:55 Kl. 11:55 Hans Kristian Skibby (DF): Jeg synes som sagt, at det står ganske klart i den gældende lov, at de steder, hvor der stilles noget til rådighed, sker det selvfølgelig i et samarbejde mellem de danske efterretningstjenester og de udenlandske, som må have en given interesse i det. For der sker jo det, at vi altså oplever international terror, vi har internationale terrorceller, og vi har internationale konflikter. Derfor er det jo sådan, at vi er nødt til at have et samarbejde med andre landes efterretningstjenester. Det er faktisk sådan, at vi i Danmark også godt kan have glæde af at få informationer fra andre lande, ligesom eksempelvis Norge fik, da det kom frem, at der var nogen, der havde planlagt at begå terrorhandlinger i Norge, hvor man så valgte at skærpe grænsesikkerheden osv. Det kommer jo bl.a. af, at man har et internationalt samarbejde, så selvfølgelig kan man ikke afvise det. Kl. 11:56 Tak til ordføreren. Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl : Mødet er udsat. (Kl. 11:56). Forhandling Kl. 13:00 Vi skal hermed genoptage mødet efter pausen, og den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale. Kl. 13:00 Zenia Stampe (RV): Tak for det. Med forslaget vil forslagsstillerne i Enhedslisten gøre det ulovligt for danske myndigheder, eventuelt i samarbejde med udenlandske myndigheder, at foretage masseovervågning af danskere. Vi kan fuldstændig støtte holdningen og substansen i forslaget, men ikke selve forslaget. Og det kan vi ikke af den simple grund, at det allerede i dag er ulovligt for danske myndigheder at foretage masseovervågning af danskere. Det er ulovligt for danske myndigheder alene, og det er også ulovligt for danske myndigheder at samarbejde med udenlandske myndigheder om at foretage masseovervågning af danskere. Undskyld, jeg skal lige trække vejret, jeg blev sgu forpustet. Undskyld, man må ikke bande fra talerstolen, men jeg blev faktisk lidt forpustet af at løbe herop. Nu skal jeg lige tilbage. (Den fg. formand (Bent Bøgsted): Der er 4 minutter igen.) Ja, og jeg kan sige, at jeg kun har en enkelt side, så jeg ved, at jeg har tid nok. Derfor har jeg også lært, at man skal trække været dybt, hvis man ikke kan få vejret. Nu skal jeg bare finde tilbage. I forhold til FE er det også klart, at FE retter sig mod forhold i udlandet og mod borgere, som ikke er hjemmehørende i Danmark. Det er jo en fuldstændig afgørende forudsætning for FE's arbejde, og derfor er det også klart, at FE ikke foretager eller deltager i eller medvirker til masseovervågning af danske statsborgere. Det er samtidig klart, at FE har et samarbejde med udenlandske tjenester. Men som jeg også sagde før, er det et fundament for det samarbejde, at man i samarbejdet overholder de regler, som FE er underlagt. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget. Kl. 13:02 Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, den er fra fru Pernille Skipper. Kl. 13:02 Pernille Skipper (EL): Tak til ordføreren. Jeg må beklage, at jeg må sige, at fru Zenia Stampe måske lige har behov for at læse beslutningsforslaget en gang til, for der står jo to ting deri. Der står, at det skal være ulovligt for danske myndigheder at masseovervåge danske borgere, og at det skal være ulovligt at samarbejde med udenlandske myndigheder på en måde, så det er muligt for udenlandske myndigheder at masseovervåge danske borgere.

18 18 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) Så jeg kunne godt tænke mig at høre Radikale Venstres holdning: Bør det være lovligt for f.eks. Forsvarets Efterretningstjeneste at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester på en måde, hvor det er muligt for de udenlandske efterretningstjenester at foretage masseovervågning af danske borgere? Kl. 13:03 Kl. 13:03 Zenia Stampe (RV): Jeg mener faktisk også, at det var det, jeg svarede på. Jeg mener ikke, det er lovligt i dag for FE at samarbejde med udenlandske myndigheder på en måde, hvor man medvirker til masseovervågning af danskere. Hvad udenlandske myndigheder så i øvrigt foretager sig, ved vi jo ikke, men det gør vi hvad vi kan for at finde ud af. Vi kan ikke afvise, at der er fremmede lande, stater, myndigheder, som forsøger at overvåge danskere, ligesom vi jo også forsøger at overvåge andre landes borgere. Det kan vi ikke garantere ikke sker. Vi kan garantere, at vi forsøger at optrævle det der, hvor vi har en mistanke om at det foregår. Men det er klart, at selvfølgelig kan danske myndigheder, herunder FE, ikke samarbejde med udenlandske myndigheder om ulovlig overvågning af danskere. Jeg mener faktisk, at det, der står i loven, er, at det er ulovligt. Kl. 13:03 Fru Pernille Skipper. Kl. 13:03 Pernille Skipper (EL): Sådan som jeg forstår det, er fru Zenia Stampe fuldstændig enig i, at det skal være ulovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste eller andre danske myndigheder at samarbejde med andre udenlandske tjenester på en måde, så det bliver muligt for dem at indhente oplysninger om danske borgeres kommunikation, masseovervåge danske borgere. Det er sjovt, for det er bare det modsatte af det, som forsvarsministeren svarer skriftligt, når vi spørger til retstilstanden i Danmark. Altså, når vi spørger: Er det lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at samarbejde med NSA, give NSA mulighed for at koble sig op på danske fiberkabler, hvor det er muligt for NSA at opsnappe danske borgeres kommunikation? så svarer forsvarsministeren:»som det fremgår af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, har FE hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger...«. Altså, jeg er en lille smule i tvivl om retstilstanden. Kl. 13:05 Kl. 13:05 Zenia Stampe (RV): Der stod»herunder videregive oplysninger«. Der stod jo ikke»videregive oplysninger om danskeres kommunikation«. Det var jo netop ikke nævnt i det, som Pernille Skipper citerer. Der står, at det er muligt at videregive oplysninger, men selvfølgelig ikke oplysninger, der muliggør masseovervågning af danskere. Kl. 13:05 Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll undskyld, hr. Holger K. Nielsen. Vi skal endelig ikke overse SF. Det skulle nødig gå så vidt. Værsgo. Kl. 13:05 Holger K. Nielsen (SF): Tak for det, formand. Jeg vil godt rose Enhedslisten for at rejse den her diskussion gennem det beslutningsforslag, der er til behandling her i dag, for jeg synes, det er en væsentlig diskussion, som det er nødvendigt at vi har. Baggrunden er jo en artikelserie, der var i Information i sommer, hvor der var nogle journalister på Information, der havde fået fat i noget af det materiale, som Snowden har afsløret. De kom så frem til, at der har været et samarbejde mellem danske efterretningsmyndigheder og NSA om aftapning af fiberkabler i Danmark, hvilket hævdes at være et ret væsentligt samarbejdsområde, fordi Danmark bl.a. også er transitland for meget af den fibertrafik, der kører til andre steder i Skandinavien, ned til Tyskland og også fra Rusland og ned til Tyskland i øvrigt. Derudover kom de også frem til, at der er sådan et vidtforgrenet net af samarbejdesaftaler, en basar, kalder Snowden det vistnok, hvor de forskellige myndigheder i de forskellige lande udveksler oplysninger og også giver mulighed for måske, det påstår Snowden i hvert fald at NSA kan opsnappe oplysninger om tyske statsborgere i Danmark og danske statsborgere i Tyskland, så man kan overholde den gældende lovgivning, og så kan man, om jeg så må sige, bruge det her som et instrument til at få aflyttet alle mennesker i hele verden. Jeg må så sige, at da jeg læste artiklerne, gibbede det også lidt i mig. Hvis det er rigtigt, at NSA ligesom kan sætte en hane ind i fiberkablerne i Danmark, for nu at bruge det udtryk, og bare tappe løs uden videre, så synes jeg bestemt, der er et problem. Det må jeg sige; det synes jeg at det er. Men jeg må så også sige, at jeg ikke synes, at det her beslutningsforslag sådan rigtig adresserer det problem, for det, som bliver foreslået af Enhedslisten, er jo en lovændring, og så vidt jeg kan se, vil man ændre en lov på et område, hvor man i forvejen har et lovgrundlag, som i hvert fald ifølge regeringen er klart nok. Det er jo ikke, fordi der er uklarhed, med hensyn til om det her er lovligt, for det er sådan set ikke lovligt. Derfor synes jeg, det er lidt underligt, at man vil gå den vej, hvis man skal adressere det her. Derfor forstår jeg for det første ikke helt, hvorfor man ikke i stedet er mere fokuseret på kontrollen med alt det her, altså med andre ord om det, som Snowden siger, er korrekt. Hvis det er korrekt og det ved vi jo heller ikke om det er synes jeg sådan set, det er en ganske alvorlig sag. Og det er jo noget, som man skal tage op i Folketingets Kontroludvalg. Jeg ved jo, at fru Pernille Skipper just har fået sæde i det udvalg, og da jeg ved, at hun både er begavet og entusiastisk, er jeg ikke i tvivl om, at fru Pernille Skipper vil være i stand til at stille meget nærgående spørgsmål i Kontroludvalget, hvor man vil være forpligtet til at svare på, om det her faktisk er korrekt. For det andet hvis det er korrekt er det jo afgørende at få at vide, hvad det faktisk er, man aflytter. Hvad bliver det her brugt til? Hvad er det for en kontekst, det her foregår i? For det tredje, hvis det ikke er lovligt, har man jo et meget stort problem. Hvis det er lovligt, hvad er det så for nogle huller, der måtte være lovgivningen? Jeg ved det ikke. Det, som bare er det essentielle her, er, at der er mange, mange uklarheder i den her historie stadig væk. Jeg synes bestemt, det var meget fint, at Information fik de her ting frem i deres artikelserie, og jeg mener også, at vi skal tage det alvorligt. Men det er sådan svært at lave lovgivning om det, før vi har fået udgravet nærmere, hvad der er op og ned i det. Og det er altså et kontrolspørgsmål. Det er et spørgsmål om, at man i Folketingets Kontroludvalg tager fat på den her sag, får det afdækket og får at vide, hvad der er op og ned. Og hvis der er noget at komme efter, hvis det har været ulovligt, skal det selvfølgelig have nogle konsekvenser for de mennesker, der har begået ulovligheder. Hvis det har været lovligt og man finder frem til, at der er nogle huller i lovgiv-

19 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) 19 ningen, må vi jo se på det. Jeg synes, at det beslutningsforslag, som Enhedslisten har til behandling her i dag, ligesom er at skyde ved siden af. Kl. 13:10 Tak. Så er det fru Pernille Skipper. Kl. 13:10 Pernille Skipper (EL): Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk er meget enig med hr. Holger K. Nielsen. Det, der er interessant, er jo, hvordan vi kan kontrollere, om de afsløringer, som Edward Snowden er kommet med, er sande eller ej. Det, der er interessant, er, hvis vi kunne få et klart svar på, hvad der er lovligt og ikke lovligt for efterretningstjenesterne at gøre, og det mener jeg sådan set og det tror jeg også at hr. Holger K. Nielsen mener at borgere i et demokratisk samfund har en vis ret til at have indsigt i, selv om alt selvfølgelig ikke kan komme frem. Problemet er jo, at vi ikke har kunnet få et klart svar. Vi har ikke kunnet få et klart svar på, hvad retstilstanden er. Fru Zenia Stampe mener, at det vil være ulovligt, hvis Forsvarets Efterretningstjeneste giver NSA adgang til at tappe fiberkabler, der løber på dansk jord. Det svar, vi har fået fra forsvarsministeren, er ikke klart, så det er altså uklart, hvad det er, der er lovligt eller ulovligt. Derfor siger vi så, at vi politisk ikke synes, at det skal være lovligt. Synes SF, at det skal være lovligt at stille sådan en adgang til rådighed for udenlandske efterretningstjenester? Kl. 13:11 Kl. 13:11 Holger K. Nielsen (SF): Nej, nej, det synes vi da ikke. Det synes jeg også fremgik af det, jeg sagde, nemlig at det gibbede i mig, da jeg kunne læse, at man tilsyneladende, hvis det er rigtigt, kan sætte en eller anden hane op og bare tappe løs. Men det er også rigtigt, som det er sagt, at der er et samarbejde med efterretningstjenester i andre lande, og det samarbejde skal jo foregå inden for lovens rammer. Jeg ved ikke, hvad der har været muligt inden for lovens rammer i det her. Der skal være dommerkendelser osv., hvis man skal ind og gøre det her. Det går jeg ud fra at man har overholdt, hvis man har gjort noget sådant. Så det er jo indlysende nok. Selvfølgelig skal man overholde den lovgivning, der er, også når man samarbejder med udenlandske efterretningstjenester, og hvis man ikke gør det, har man et meget stort problem. Men det er noget af det, som jeg synes at fru Pernille Skipper skulle arbejde på at få afklaret gennem sit arbejde i Kontroludvalget. Kl. 13:12 Fru Pernille Skipper. Kl. 13:12 Pernille Skipper (EL): Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at alle myndigheder skal arbejde inden for lovens rammer, også når man samarbejder med udenlandske myndigheder, uanset om det er efterretningstjenester eller en kommunal plejehjemsafdeling. Problemet er jo, at vi ikke har kunnet få et klart svar på, hvad lovgivningen egentlig er. Altså, hvad er lovens rammer egentlig? Så siger jeg og vi i Enhedslisten, at så tager vi et ansvar som Folketing og beslutter os for, hvad lovens rammer skal være. Men som jeg hører det, er der egentlig også opbakning fra SF til forslaget, hvis jeg har forstået det ret. Der er bare også grundlag for, at vi eventuelt sammen stiller nogle andre forslag. Kl. 13:13 Kl. 13:13 Holger K. Nielsen (SF): Jamen hør nu her: Det svar, vi fik tidligere i dag fra forsvarsministeren, efterlod jo ikke nogen tvivl om, at det er ulovligt at masseovervåge. Det er ulovligt i dag uden dommerkendelse og også at samarbejde med udenlandske tjenester om at gøre det. Det er ulovligt. Så kom der en påstand fra Snowden om, at det gør man alligevel. Så er det, at jeg siger: Okay, det er ikke så godt, hvis det er tilfældet. Men så må vi også finde ud af, om det er tilfældet. Og hvis det er tilfældet, er det så inden for lovens rammer, eller er der nogle smuthuller i loven eller et eller andet, som man så skal se på? Eller er der nogle gråzoner, som man også opererer i? Og det er så dér, hvor Kontroludvalget kommer ind. Når man snakker om efterretningstjenester, ved vi jo alle sammen godt, at det ikke er alt, der kan komme ud i det offentlige rum. Vi ved jo godt, at sådan er det. Derfor er det så afgørende, at der er et ordentligt kontrolregime. Man kan diskutere, om det er godt nok, det er jeg med på, men man har trods alt et kontrolregime, og det er der, jeg synes man skal fokusere mere på at få kontrolleret det her på en ordentlig måde. Kl. 13:14 Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll. Kl. 13:14 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Det er en meget relevant diskussion, som her bliver taget op. Masseovervågning er jo faktisk en stor trussel imod vores demokratiske samfund; det er en stor trussel imod den personlige frihed; det er en stor trussel imod borgernes ret til privatliv. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad det er, der foregår, og hvad det er, der er foregået. Det er stadig væk i et eller andet omfang uvist, men det bliver jo så ikke bedre, hvis det ud over at være uvist så også er uklart, hvordan det lovgivningsmæssige grundlag er. Det synes jeg faktisk er noget af det, der foreløbig står mest klart efter debatten, nemlig at det er svært at få klare svar. Det vil vi gerne give forsvarsministeren fornyet mulighed for at give skriftligt under udvalgsbehandlingen, sådan at det kan være, vi kommer nærmere en afklaring i forhold til den diskussion, som fru Pernille Skipper har rejst, nemlig: Er der tale om, at loven ikke bliver overholdt, eller er der tale om, at loven ikke er god nok? Kan forsvarsministeren ikke give et fyldestgørende svar på det spørgsmål, stemmer Liberal Alliance for det her beslutningsforslag. Bekræfter forsvarsministeren fru Pernille Skippers forventning om, at der mangler noget lovgivningsmæssigt, så stemmer vi også for det her beslutningsforslag. Skulle forsvarsministeren komme med en overraskelse til fru Pernille Skipper og sige, at der allerede er lovgivning på plads, er det klart, at så må vi gøre vores stilling op igen, og så må vi tage diskussionen ud fra det grundlag. Så er det blevet nævnt i debatten, at der også er det her med kontrollen, og så kan man se på det, men sandheden er jo stadig væk, at selv om man lavede kosmetiske ændringer af kontrollen med de danske efterretningstjenester under den her regering, er det stadig ikke godt nok. Og vi vil i hvert fald fortsætte arbejdet for, at nogle af de kontrolmuligheder, man f.eks. har i Norge og Storbritannien, også

20 20 Torsdag den 20. november 2014 (B 1) kommer til at gælde i Danmark. Jeg forstår ikke de argumenter, der handler om, at vi ikke skulle kunne kontrollere vores efterretningstjenester på samme niveau som andre nordvesteuropæiske lande, som har et godt og tæt samarbejde med amerikanerne, og som gør det ganske fint. Men det kan ikke lade sig gøre her, fordi vi åbenbart er et helt særtilfælde. Det tror vi ikke på, vi mener, det er utilstedeligt, at kontrollen med de danske efterretningstjenester er så ringe, som den er. Medmindre forsvarsministeren kommer med en overraskelse, og det gør han måske, det ved man jo aldrig, så er vi nok mest tilbøjelige til at stemme for. Men hvis forsvarsministeren kan afklare på skrift, at det her ikke er nødvendigt, fordi de lovgivningsmæssige rammer allerede er på plads, er vi åbne for at lade være med at stemme for forslaget. Kl. 13:17 Tak til ordføreren. Så er det hr. Daniel Rugholm fra De Konservative som ordfører. Kl. 13:17 Daniel Rugholm (KF): Den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, kan desværre ikke være her, så jeg har lovet at læse hans tale op, og så er jeg helt sikker på, at han vil se frem til at fortsætte debatten ved en anden lejlighed. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Det er vigtigt, at danske myndigheder har mulighed for effektivt at forhindre alvorlige forbrydelser, herunder terror, i Danmark. I den forbindelse kan samarbejde med andre landes myndigheder være af afgørende betydning. Det er vores opfattelse, at myndighederne kun overvåger det, der er nødvendigt i den sammenhæng. Regeringen har igen og igen fastslået, at der ikke er anledning til at tro, at der foregår ulovlig overvågning rettet mod Danmark eller danske interesser. Og vi har fastlagt regler for myndighedernes muligheder for at forhindre og bekæmpe kriminalitet regler, som vi fra konservativ side støtter. De regler skal naturligvis overholdes. Det vil i øvrigt være fysisk umuligt for myndighederne at foretage overvågning af alle borgeres private kommunikation, for det er mængden af kommunikation ganske enkelt for stor til. Myndighederne benytter overvågningen til kriminalitetsbekæmpelse, og det har vi fortsat tillid til vil ske i overensstemmelse med dansk lovgivning. Kl. 13:19 Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Kl. 13:19 (Ordfører for forslagstillerne) Pernille Skipper (EL): Jeg vil starte med at sige tak for debatten, og så vil jeg rose de fleste af de ordførere, der har været på talerstolen, for en fantastisk evne til at svare på noget andet end det, der er blevet spurgt til. Det er nuancerne, der er det vigtige i den her debat, og det kan man bestemt høre, når vi diskuterer. Beslutningsforslaget, som vi har fremsat, indeholder reelt to elementer, for det første et forbud mod masseovervågning af kommunikation, inklusive digital kommunikation, hvis overvågningen muliggør, at danske myndigheder får adgang til kommunikation uden en retskendelse. Det er helt basalt. Sådan er retstilstanden også i dag, som flere har påpeget. For det andet indeholder forslaget et forbud mod, at danske myndigheder giver udenlandske myndigheder mulighed for at foretage en sådan overvågning. Og når man siger det højt, virker det nærmest sådan absurd, at vi overhovedet skal fremsætte sådan et forslag. Det burde være ganske basalt og banalt i et retssamfund, at sådan skal det selvfølgelig være. Danske efterretningstjenester skal også beskytte danske borgere mod overvågning fra andre landes efterretningstjenester. Men det er desværre alligevel nødvendigt at fremsætte sådan et beslutningsforslag. Edward Snowden, som tidligere har været ansat hos den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, har afsløret bl.a. via nogle talepapirer, han har offentliggjort, som skulle bruges til møder mellem NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste, altså Danmarks efterretningstjeneste at Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA har en aftale. Den aftale giver NSA adgang til at tappe fiberkabler på dansk jord på den betingelse, at NSA ikke medtager kommunikation fra danske borgere, men altså kun snager i f.eks. tyskernes og svenskernes kommunikation. Det er derfor, at man også meget klart kan afvise, at der foregår masseovervågning mod danske borgere. Ifølge afsløringerne er Danmark dog ikke de eneste, der har sådan en aftale med NSA. Der er indgået lignende aftaler med 33 andre europæiske lande, og på den måde kan NSA overvåge danske borgere gennem den aftale, NSA har med f.eks. Tyskland, og dermed kan de med samtykket fra europæiske lande sammenstykke sådan et helt kludetæppe af overvågning af europæiske borgere. Og det er selvfølgelig bekymrende, hvis det er rigtigt. I så fald vil Danmarks egen efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, jo give udenlandske efterretningstjenester lov til at foretage egentlig masseovervågning, ikke kun af vores naboers uskyldige borgere, men muligvis også af vores egne. De har i hvert fald chancen for at gøre det. Den her afsløring er meget bekymrende, det er klart, og den har selvfølgelig ført til, at man ikke bare her i Folketinget, men også fra mange journalisters side har spurgt til, om det dog kan være sandt. Sker det her egentlig? Og det har vi overhovedet ikke kunnet få noget som helst svar på. Vi har fået den samme rumle, som lige blev gentaget også af den konservative ordfører, nemlig at der ikke er grund til at antage, at der foregår ulovlig overvågning rettet mod Danmark eller danske interesser. Jeg tror efterhånden, at de retsordførere og forsvarsordførere, der har beskæftiget sig med den her diskussion, kan den remse i søvne. Derfor har vi i Enhedslisten forsøgt at spørge til, om det ville være lovligt. Altså, hvad siger dansk ret egentlig? Ville sådan et samarbejde være lovligt at indgå? Hvad er reglerne, helt simpelt? Og utroligt nok er det heller ikke rigtig til at kunne få et svar på. Forsvarsministeren henviser for det første til, at Forsvarets Efterretningstjeneste kan indsamle oplysninger af betydning for tjenesternes efterretningsmæssige virksomhed. Det må vi jo så tage som et ja: De må godt koble sig op på fiberkabler på dansk jord. Og hvis man spørger: Må de så gøre det muligt for andre at tappe? så svarer forsvarsministeren for det andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste har hjemmel til at samarbejde, herunder at videregive oplysninger. Så ja, det må vi også forstå som: Ja, det er lovligt. Men det er jo faktisk helt utroligt, at vi overhovedet er ude i sådan en gætteleg, altså at der findes artikler, hvor diverse eksperter gætter på, hvad forsvarsministeren mon mener, når han forsøger at forklare dansk ret, og at der findes folketingsmedlemmer, som ikke kan få et egentligt svar på, hvad lovgivningen er, men hvor man henholder sig til, at Forsvarets Efterretningstjeneste jo overholder loven, altså den lov, vi ikke ved hvad er. Så bliver det jo rigtig absurd. Og det gælder da især, når det er noget så grundlæggende som retten til at kunne bevæge sig frit og kommunikere frit, fri for overvågning. Kl. 13:24 Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag i et forsøg på at springe gætteriet over. Og derfor har vi fremsat et beslutningsfor-

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 16. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om finansielle rådgivere [af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2014-15. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015.

Betænkning. Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2014-15. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.,

Læs mere

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning. 2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 154 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj Betænkning. over. [af Frank Aaen (EL) og Stine Brix (EL)]

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj Betænkning. over. [af Frank Aaen (EL) og Stine Brix (EL)] Til beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en gebyrfri

Læs mere

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

1. udkast. Betænkning

1. udkast. Betænkning By- og Boligudvalget 2012-13 L 99 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 00. februar 2013 1. udkast til Betænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning 2016/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 8. december 2016 Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning.

2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. 2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2013 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december Betænkning. over

2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december Betænkning. over 2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse 2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder 2014/1 BTL 150 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015 Betænkning over Forslag til

Læs mere

2014/1 BTL 62 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Betænkning. over

2014/1 BTL 62 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Betænkning. over 2014/1 BTL 62 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om

Læs mere

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)]

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)] 2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2014 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015.

Betænkning. Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015. Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om knive og blankvåben m.v.

Betænkning. Forslag til lov om knive og blankvåben m.v. 2015/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 14. april 2016 Betænkning over Forslag til lov om knive og blankvåben

Læs mere

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning.

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning. 2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016 Tillægsbetænkning over Forslag til lov

Læs mere

Tilføjelse til tillægsbetænkning

Tilføjelse til tillægsbetænkning Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven. Kulturudvalget 2009-10 L 93 Bilag 20 Offentligt Til lovforslag nr. L 93 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 0. april 2010 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over 2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Retsudvalget 2010-11 B 64 Bilag 1 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2011 Udkast til Betænkning over Forslag

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Til 42. [Mulighed for beregning af brutto- nettoudgift på baggrund af et standardfinansieringsforslag] Til kapitel 10

Til 42. [Mulighed for beregning af brutto- nettoudgift på baggrund af et standardfinansieringsforslag] Til kapitel 10 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven 2012/1 BTL 216 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål

Betænkning. Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål 2009/1 BTL 193 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om udlodning af overskud

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2011-12 L 30 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 30 Folketinget 20111-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2011 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 19. marts 2015. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 19. marts 2015. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 19. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts udkast. Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts udkast. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 87 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2008 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 2010/1 BTL 19 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 24. november 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 18 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 0. maj 2013 1. udkast til

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar Betænkning.

2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar Betænkning. 2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [23. april 2015] Udkast. til. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [23. april 2015] Udkast. til. Betænkning. over Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [23. april 2015] Udkast

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform Retsudvalget 2009-10 L 28 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om offentligt hasardspil

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Betænkning. over. [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]

2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Betænkning. over. [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)] 2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 11. december 2012 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 BTL 85 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 13. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 TBL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. januar 2014 Tillægsbetænkning over

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om offentlighed i forvaltningen

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om offentlighed i forvaltningen 2012/1 TBL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 3. juni 2013 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om offentlighed

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 29. marts 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 2. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 2. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.]

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af afgiften for biler m.v. på

Læs mere

2012/1 BTL 136 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 8. maj 2013. Betænkning. over

2012/1 BTL 136 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 8. maj 2013. Betænkning. over 2012/1 BTL 136 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 8. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar udkast. Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar udkast. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 13 - Bilag 50 Offentligt Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar 2008 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild

Betænkning. Forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 32 Offentligt Til lovforslag nr. L 206 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over

Læs mere

2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj Betænkning. over

2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj Betænkning. over 2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016. Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016. Betænkning.

2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016. Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016. Betænkning. 2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over

2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over 2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

2010/1 BTL 180 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over

2010/1 BTL 180 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over 2010/1 BTL 180 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark

Betænkning. Forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) L 165 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 1. juni

Læs mere

79. møde. Fredag den 17. april 2015 (D) 1

79. møde. Fredag den 17. april 2015 (D) 1 Fredag den 17. april 2015 (D) 1 79. møde Fredag den 17. april 2015 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 37: Forespørgsel til ministeren for børn, ligestilling, integration og

Læs mere

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning.

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. 2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2007/2 BTB 25 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 9. april Betænkning. over

2007/2 BTB 25 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 9. april Betænkning. over 2007/2 BTB 25 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 9. april 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler

Læs mere

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

3. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

3. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Skatteudvalget 2013-14 L 144 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2014 3. udkast (Supplerende ændringsforslag fra skatteministeren)

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning. Til lovforslag nr. L 75 Folketinget 2015-16

Betænkning. Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning. Til lovforslag nr. L 75 Folketinget 2015-16 Til lovforslag nr. L 75 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 15. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov

Læs mere

2012/1 BTL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar Betænkning. over. [af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]

2012/1 BTL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar Betænkning. over. [af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)] 2012/1 BTL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 26. februar 2013 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

59. møde. Tirsdag den 19. februar 2013 (D) 1

59. møde. Tirsdag den 19. februar 2013 (D) 1 Tirsdag den 19. februar 2013 (D) 1 59. møde Tirsdag den 19. februar 2013 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 29: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren og forsvarsministeren

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Flere

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13. Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 26. februar 2013. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13. Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 26. februar 2013. over Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 26. februar 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

Læs mere

1. udkast. Betænkning

1. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 43 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2014 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar Betænkning. over. (Forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte)

2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar Betænkning. over. (Forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte) 2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 10. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2014-15 L 27 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige Skatteudvalget L 71 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

2011/1 BTL 70 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. februar Betænkning.

2011/1 BTL 70 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. februar Betænkning. 2011/1 BTL 70 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. februar 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28. april 2011 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision

Læs mere