Indhold Resume Baggrund, formål og metode Baggrund Formålet med undersøgelsen Tidligere undersøgelser Metode Resultater Pårørendegruppen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Resume Baggrund, formål og metode Baggrund Formålet med undersøgelsen Tidligere undersøgelser Metode Resultater Pårørendegruppen"

Transkript

1 Indhold Resume 3 Baggrund, formål og metode 3 Baggrund 3 Formålet med undersøgelsen 3 Tidligere undersøgelser 3 Danske undersøgelser 3 Internationale undersøgelser 3 Metode 3 Hvordan er deltagerne i undersøgelsen identificeret? 3 Fokusgrupper 3 Pilotafprøvning 3 Spørgeskemaerne 3 Populationen 3 Datasættene 3 Kvalitative data 3 Resultater 3 Pårørendegruppen 3 Forældre og stedforældre 3 Partnere med børn 3 Partnere uden børn 3 Pårørendekarakteristikker 3 Udsendelseslængde og hyppighed 3 Udsendelseslængde 3 De forskellige pårørende gruppers indstilling til udsendelseslængden 3 Udsendelseshyppighed 3 Leave 3 Reaktioner på udsendelsen 3 Arousal 3 Depression 3 Dissociation 3 Somatisering 3 Sociale relationer 3 Sammenfattende om reaktioner på udsendelsen 3 Øvrige resultater 3 Erfaren/ikke erfaren 3 Coping 3 Hvordan forbereder de pårørende sig på udsendelsen? 3 Holdningen til den kommende udsendelse 3 Opbakning til udsendelsen 3 Bekymringer for at soldaten mister livet, bliver fysisk eller psykisk skadet 3 Opleves udsendelsen som belastende og/eller berigende? 3 Belastning af parforhold 3 Støtte og opbakning i udsendelsesforløbet 3 Støtte fra forsvaret herunder tilfredshed med støtten 3 Værdsættelse og påskønnelse af de pårørende 3 Tro og religion 3 1

2 Mediernes dækning af de militære missioner 3 Børn 3 Børnenes reaktioner på en soldats udsendelse i international mission 3 På hvilke områder ændrer børnene adfærd? 3 Børnenes adfærd set i relation til forælderens beskrivelse af, hvordan barnet har det, alt i alt 3 Kommunikation mellem barnet og den udsendte 3 Afsluttende om børn 3 BILAG 3 BILAG 1 - Spørgeskemaer 3 BILAG 2 - DE KVALITATIVE KATEGORIER 3 BILAG 3 - FOKUSGRUPPER 3 FORMÅL 3 OM FOKUSGRUPPERNE OG DERES SAMMENSÆTNING 3 FOKUSGRUPPESESSIONEN 3 RESULTATER 3 BILAG 4 - Tabeller 3 BILAG 5 Litteratur review 3 2

3 Resume I forbindelse med udsendelsen af soldater i international mission er opmærksomheden fra i høj grad at fokusere på soldaten og dennes udfordringer og belastninger i de senere år også begyndt at omfatte soldatens bagland. Nærværende undersøgelse drejer sig om de påvirkninger soldatens pårørende udsættes for i udsendelsesforløbet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i 2009 og er udformet som en kvantitativ undersøgelse. De pårørende modtog et par måneder før soldatens udsendelse det første spørgeskema, det andet modtog de et par måneder inde i udsendelsesforløbet, det tredje et par måneder før soldaten kom hjem, og endelig det sidste blev sendt til dem ca. ½ år efter soldatens hjemkomst. Undersøgelsen er blevet modtaget positivt af de pårørende, dels har de returneret spørgeskemaerne i et overbevisende omfang (med svarprocenter mellem 55 og 70), dels har de beriget spørgeskemaerne med ganske mange kvalitative udsagn, som beskriver deres tanker, ideer og holdninger. I undersøgelsen beskrives følgende pårørendegrupper: forældre og stedforældre, partnere med og uden børn, søskende og endelig børn, idet der her er tale om beskrivelser af børnene gennem deres forældre. Pårørendegrupperne har forskellige udgangspunkter som pårørende, og de har forskellige holdninger og synspunkter. Pårørende til soldater er altså ikke en homogen gruppe med homogene behov og ønsker. De er forskellige og har behov for at denne forskellighed danner baggrund for bl.a. den information og orientering, som tilflyder dem. I særdeleshed har partnere med børn skilt sig ud i denne undersøgelse. Hvor forældrene generelt er positive og tilfredse, så er partnere med børn kritiske og stiller krav til forsvaret om støtte og opbakning på en række områder. De er mere belastede end andre af udsendelsen og de savner anerkendelse og værdsættelse. I undersøgelsen belyses de pårørendes oplevelse af udsendelseslængden og udsendelsesfrekvensen. Mere end halvdelen af de pårørende ønsker at udsendelseslængden afkortes, når udsendelsen går til Afghanistan. De pårørende, som har en soldat udsendt til Kosovo, er mere tilfredse med den udsendelseslængde (og antallet af leaveperioder) der er nu. Der er et ønske om, at soldaterne er hjemme mellem 2 år og mere end 4 år mellem de enkelte udsendelser, idet forældrene ønsker den kortere afstand og partnere med børn så lang afstand som muligt. Leaveperioden vurderes positivt, men opleves også hektisk og stressende. Blandt partnere med børn angiver lidt under halvdelen, at de faktisk hellere havde undværet leaveperioden i det hele taget. Leaveperioden er altså belastende for nogle pårørende, skønt de også er glade for den. Faktisk kan den opleves så belastende, at man hellere havde undværet den. De pårørende er blevet spurgt til en række reaktioner på udsendelsen: nemlig arousal, 3

4 depression, dissociation, somatisering og sociale relationer. Undersøgelsen beskriver en række reaktioner hos de pårørende, og det er gennemgående, at niveauet af reaktioner ½ år efter hjemkomst er lavere end niveauet ved første måletidspunkt. Dette betyder altså, at de pårørende allerede forud for udsendelsen er påvirket af den kommende udsendelse, eller måske snarere af en kombination af de aktiviteter soldaterne er involveret i forud for udsendelsen (som i de kvalitative udsagn beskrives som betydelig) og bekymringen for den kommende udsendelse. Man er altså pårørende fra udsendelsen bliver besluttet indtil soldaten er tilbage og reintegreret i dagligdagen. Det er undersøgt, om det forhold, at man tidligere har været pårørende i forbindelse med en udsendelse, har betydning for, hvordan den pårørende vurderer den aktuelle udsendelse. Undersøgelsen viser, at tidligere erfaring, ikke medfører færre reaktioner. Faktisk synes de pårørende der har tidligere erfaringer at starte forfra, når de står overfor en ny udsendelse, hvilket må siges at være en udfordring, da de jo på sin vis har erfaring, men samtidig har behov for at blive forstået og anerkendt som en pårørende med aktuelle behov og ønsker. Når en soldat udsendes til Afghanistan, vil en væsentlig del af de pårørende have indhentet information om missionsområdet, de vil have talt med soldaten om, hvordan de holder kontakt under udsendelsen og de vil have talt om testamente og begravelse i fald det værst tænkelige skulle ske. Når udsendelsen går til Kosovo er tilbøjeligheden mindre til at tale om testamente og begravelse og langt færre end hvad der gjorde sig gældende for Afghanistan-pårørende indhenter information om missionsområdet. Opbakningen til soldaternes udsendelse er af stor betydning. Holdningen til udsendelserne er generelt positiv hos de pårørende og i løbet af udsendelsesperioden bliver holdningen mere positiv. Dog markerer partnere med børn sig som mere negative end de øvrige pårørendegrupper. Holdningen til udsendelsen hænger sammen med den opbakning de pårørende oplever fra forsvaret og fra det øvrige samfund. Det er vigtigt at bemærke, at når de pårørende oplever opbakning fra forsvaret, så har det en positiv indvirkning på deres holdning til fremtidige udsendelser, mens manglende opbakning vil influere på den pårørendes ønske om at tale soldaten fra en fremtidig udsendelse. Den måde, man støtter og bakker de pårørende op på, påvirker altså indirekte de pårørendes holdninger i forbindelse med kommende udsendelser. Undersøgelsen har beskæftiget sig med de pårørendes bekymring for, at soldaten mister livet, bliver fysisk skadet og/eller kommer psykisk til skade. De pårørende til soldater i Kosovo er mindre bekymrede end pårørende til soldater i Afghanistan, hvilket antagelig hænger sammen med missionens farlighed. Bekymringen for at soldaten kommer fysisk til skade eller mister livet gør sig specielt gældende før udsendelsen, mens bekymringen for at soldaten bliver psykisk skadet er gennemgående i hele udsendelsesforløbet og ligger på et højere niveau. Hos de pårørende er det tydeligt, at når udsendelsen opleves som belastende, så er den ikke samtidig berigende, og omvendt når udsendelsen ikke har været belastende, så kan den godt opleves som berigende. Dette er en vigtig pointe, da man nemt kan komme til at 4

5 tale forbi de pårørende, hvis man tager udgangspunkt i, at belastning og berigelse ofte følges ad. De pårørende gør brug af støtte fra deres omgivelser i begrænset omfang. I denne undersøgelse angiver de pårørende således sjældent at gøre brug af muligheden af at have kontakt med andre i samme situation. I det nære miljø omkring de pårørende oplever de opbakning og støtte i hverdagen. Hvad angår støtten fra forsvaret, så angiver de pårørende også her at de kun i begrænset omfang gør brug af den. Når man har modtaget støtte er den overvejende del af de pårørende tilfredse med den støtte, de har modtaget. Dog er der blandt partnere med børn en større utilfredshed end det ses hos nogen af de andre grupper. Der er væsentlig forskel på, hvordan de pårørende oplever sig værdsat og påskønnet for det at være pårørende. Hvor forældrene i begrænset omfang mangler påskønnelse, så giver partnere med børn i væsentligt omfang udtryk for, at de mangler påskønnelse fra såvel soldat som forsvar. Børnene er beskrevet i denne undersøgelse gennem deres hjemmeværende forælder. Denne metode rummer en risiko for, at forælderen ikke foretager en neutral beskrivelse af barnet. I nærværende undersøgelse er det fundet, at børnene reagerer på soldatens udsendelse i form af depressive symptomer. Afslutningsvist skal det bemærkes, at nærværende undersøgelse indeholder en række informationer og data, som ikke er gjort til genstand for nærmere analyse og som ikke er medtaget i denne redegørelse. De analysevinkler der er anvendt kan med fordel suppleres med andre. 5

6 Baggrund, formål og metode Baggrund På basis af Forsvarskommandoens rapport vedrørende udsendelsesperioder, december , er Forsvarsakademiet (FAK) ved Projekt USPER PSYK 2 pålagt at undersøge, hvad der påvirker den udsendte soldats psyke og livssituation, herunder forhold vedrørende de pårørende til udsendte soldater, betydningen af udsendelsesperiodens længde og frekvens samt betydningen af orlovsperioder. Formålet med undersøgelserne er at etablere datagrundlag for rådgivning og beslutninger om tiltag, der har indflydelse på psykisk velbefindende og livssituationen for de udsendte soldater og deres pårørende. Formålet med undersøgelsen Det overordnede formål med nærværende undersøgelse er at afdække, hvad det er, der påvirker de pårørende før, under og efter en soldats udsendelse i international mission. Når en soldat udsendes i international mission påvirker det ikke blot soldaten, men også det netværk han/hun er en del af. Det være sig forældre, partner, søskende, børn og andre, der er knyttet til soldaten. Denne undersøgelse skal afdække, hvordan disse pårørende til soldaten oplever situationen, fra før soldaten udsendes til soldaten igen er hjemme og dagligdagen forhåbentlig igen har indfundet sig. Udgangspunktet for forståelsen af de pårørende er, at de betragtes som personer, der i en periode af deres liv er i en speciel situation, som rummer en række udfordringer og mulige belastninger. I undersøgelsen deltager pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan. Der er tale om to meget forskellige missioner med heraf følgende forskellige påvirkninger af de pårørende (fx truslen mod soldaten, konfliktens eksponering i medierne, dens karakter, m.m.). Et formål med undersøgelsen er at afdække, om der er forskelle mellem de udfordringer og belastninger pårørende til soldater udsendt til Afghanistan og Kosovo oplever, og hvordan disse forskelle kommer til udtryk. Nogle pårørende vil desværre under denne udsendelse have oplevet, at deres soldat er blevet dræbt eller hårdt såret. Det har ikke været formålet med undersøgelsen at beskrive de specifikke forhold, der gør sig gældende for pårørende, der mister en soldat eller pårørende, hvis soldat bliver udsat for voldsom tilskadekomst. Derfor er disse pårørende ikke en del af undersøgelsen. Det er endvidere ikke fundet i overensstemmelse med almindelige etiske principper at udsætte pårørende, der har oplevet den ultimative belastning, for en spørgeskemaundersøgelse af hvad det er, der belaster de pårørende i et udsendelsesforløb. Tidligere undersøgelser 1 Forsvarskommandoens Rapport vedrørende udsendelsesperioder, december (Bilag 2 til Rapport om optimering af udsendelsesperioder, psykologiske undersøgelser (USPER PSYK) af 21. september 2010). 2 Forsvarsakademiet, Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik, Institut for Militærpsykologi. Projektskema Optimering af udsendelsesperioder psykologiske undersøgelser (USPER PSYK) af (Bilag 3 til Rapport om optimering af udsendelsesperioder, psykologiske undersøgelser (USPER PSYK) af 21. september 2010). 6

7 Danske undersøgelser Der er tidligere gennemført undersøgelser af pårørende til danske soldater med forskellige formål og målgrupper. I 1994 gennemførte forsvarets Center for Lederskab således en undersøgelse med titlen Danske FN-soldater. Familiens dagligdag under udsendelsen. 3 Undersøgelsen tog udgangspunkt i partnere til soldater i den danske bataljon (DANBAT) hold 4, som var udsendt til Kroatien mellem august 1993 og februar 1994, hvor deres dagligdag og daglige gøremål, de følelsesmæssige aspekter ved adskillelsen, information fra forsvaret til de pårørende og gentilpasningen, blev behandlet. I 2000 gennemførte Hærens Konstabel- og Korporalforening en undersøgelse blandt tilfældigt udvalgte partnere til medlemmer af fagforeningen 4. Undersøgelsen er en retrospektiv undersøgelse af partnernes oplevelse af en soldats udsendelse. Den fokuserer på information forud for udsendelsen, rimelig varsling af familien, bedre kontaktmuligheder til den udsendte og muligheder for personlig rådgivning og vejledning. I 2008 gennemførte forsvarets Personeltjeneste blandt pårørende til soldater udsendt i løbet af 2007 (altså såvel partnere som forældre, børn og søskende til soldaten) en undersøgelse af de fire områder: informationsindsatsen fra forsvaret, kontaktmulighederne med den udsendte, rådgivning fra forsvaret og endelig behovet for andre former for støtte, som de pårørende kunne have haft behov for under udsendelsen. 5 Undersøgelsen havde desværre en meget lav svarprocent, hvorfor udsigelsesværdien må vurderes som begrænset. Internationale undersøgelser Herunder er udvalgt nogle undersøgelser til indføring i visse af hovedfundene i den internationale litteratur, som primært består af amerikanske undersøgelser. I bilag 5 er en mere udførlig beskrivelse af de enkelte undersøgelser, samt et bredere udsnit af den internationale forskning, ligesom det her vil være muligt at finde den komplette oversigt over litteraturhenvisninger. Balancering mellem arbejds- og familieliv En række undersøgelser (fx Adams et al., 2005, Britt og Dawson, 2005) peger på, at det kan være vanskeligt at balancere arbejds- og familielivet, idet arbejdslivet som soldat stiller særlige krav i form af risiko for skade eller død, separation og normativt pres. Tid er en begrænset ressource, og jo mere tid der bruges på arbejdet, des mindre bruges på familien og omvendt. Den konflikt aktualiseres f.eks. i forbindelse med fravær fra hjemmet i form af øvelser og udsendelse. Udsendelsen påvirker indirekte konflikten mellem arbejdsog familieliv, idet der stilles større tidskrav fra arbejdets side op til udsendelse, ligesom det er forbundet med følelsesmæssige reaktioner. Endvidere viser undersøgelser, at højere udsendelsesfrekvens medfører en negativ attitude overfor forsvaret og skaber 3 Danske FN-soldater. Familiens dagligdag under udsendelsen, forsvarets Center for Lederskab, Pårørende til udsendt militært personel en undersøgelse af de pårørende vilkår og trivsel under ægtefællens/samleverens udsendelse i udlandet, Hærens Konstabel og Korporal forening, Rapport om Pårørendeundersøgelse. Pårørende til udsendte i 2007, forsvarets Personeltjeneste,

8 konflikt, som påvirker kvaliteten af soldatens familieliv. Andre undersøgelser (Pierce, 1998, Rothrauff, Cable & Coleman, 2004, Kelley et al., 2001) peger på konflikten mellem arbejds- og familieliv som en faktor, når beslutning om at forlade forsvaret tages. Udsendelsens påvirkning af familien som helhed Kelley et al 1994 har fundet, at det er tiden op til udsendelse, som påvirker familiesystemet i størst grad. Det opstilles som hypotese, at dette kunne skyldes det øgede arbejdspres, der er op til udsendelse i form af øvelser mv. I en anden artikel finder Kelley (1994a), at udsendelse rammer familieinteraktionen under soldatens udsendelse ved at der er en mindre grad af støttende relationer, sammenhæng og organisering i familien (ibid., s.108). Derudover viste undersøgelsen, at udsendelse til krigsramte områder i højere grad end udsendelse til områder, hvor der er fredeligt, har indflydelse på familien i form af moderens forælderfunktion og barnets reaktioner. I de tilfælde hvor soldaten får kamptraumer, mener Scaturo & Hayman (1992) at familielivet ændrer sig kvalitativt. De skriver, at normale udviklingsforløb i et familieliv kan være stressende i sig selv, men at de traumeramte familier vil blive yderligere stressede. Udsendelsens påvirkning af de enkelte familiemedlemmer Det er undersøgt, hvordan udsendelse påvirker de enkelte familiemedlemmer, hver for sig. Her er det fundet, at nogle af de mest belastende stressorer for partneren er bekymring for soldaten, samt det at mangle soldaten i hverdagen (Milgram & Bar, 1993). Hos de hustruer, der tidligere havde haft manden udsendt, var der en lavere stressreaktion og højere stresstærskel. Rosen og Moghadam (1990) har fundet, at gensidig støtte blandt hustruer til soldater i enheden er den mest beskyttende faktor mod stress hos den hjemmeværende ægtefælle. Kelley et al (1994b) har undersøgt det psykiske velbefindende hos børn og ægtefælle til soldater der udsendes, som viser, at der er en tydelig forskel på om udsendelsen er rutinemæssig, eksempelvis i form af feltøvelse, eller om det er en international udsendelse. Resultaterne viser, at soldatens internationale udsendelse i højere grad er belastende for såvel partner som børn. Det konkluderes, at børn er særligt følsomme, når der er tale om stressfulde adskillelser. De nævner bl.a. regelmæssige rutiner og gode kommunikationsmønstre som faktorer, der mindsker eventuelle psykiske vanskeligheder (ibid.). Lincoln, Swift & Shorteno-Fraser (1998) har fundet, at børn reagerer forskelligt på en forælders udsendelse alt efter alder, og at børnenes reaktioner ofte er påvirket af forældrene og forældrenes reaktioner. Derudover bliver børn af udsendte soldater i særlig grad opmærksomme på meningen med og indvirkningen af krig. Der er en fortløbende diskussion om, hvorvidt der er højere forekomst af psykisk sygdom hos unge og børn af soldater, der udsendes i international mission (Jensen et al, 2005). Den overvejende del af forskningen peger på, at der er flere risikofaktorer for militære end for civile børn (se f.eks. Kelley et al 2001b; Palmer, 2008 og Rosen et al, 1993). Derudover ses, at den hjemmeværende forælders psykiske velbefindende også har indflydelse på barnet. Når den hjemmeværende forælder påvirkes i form af stress eller angst, er det en risikofaktor for barnet (Palmer, 2008). Kvaliteten af omsorgen for barnet kan forventes nedsat i de tilfælde, hvor den ene forælder er fraværende, og den 8

9 tilbageværende har mindre mentalt overskud pga. egne bekymringer. Den vigtigste støtte, mener Palmer (ibid), er en øget støtte fra det militære system i de særligt stressfulde situationer forbundet med udsendelse. Desuden er der bred enighed om, at i de tilfælde hvor den udsendte forælder udvikler posttraumatisk stresssyndrom, er der særlige risikofaktorer i forhold til barnet. F.eks. i form af problemer med tilpasning i familien, sekundær traumatisering, etc. (Palmer 2008). Kurser og tiltag der styrker familierne styrker soldaten Den internationale forskning peger på, at kurser og tiltag til støtte for familier, herunder især børnefamilier, er gavnlige for både de enkelte familiemedlemmer, familien og dennes funktion som helhed, samt for soldaten. Kelley et al (2006a) har i en undersøgelse fundet, at sådanne tiltag både øgede soldaternes militære parathed, samt deres motivation for at blive i militæret. I en artikel af Kelley et al fra 2002 opfordres til, at militæret aktivt forebyggende hjælper de børnefamilier, der kan have brug for ekstrastøtte f.eks. i form af psykologer, socialrådgivere og andet social- og sundhedspersonale. Amen et al (1988) samt Vinokur, Pierce & Buck (1999) peger på, at udvikling af materiale og specifikke tilbud rettet imod familier til udsendte soldater kan være forebyggende i forhold til eventuel negativ udvikling hos børnene. Dette, mener forfatterne, skal suppleres med, at familien forbereder børnene på den forestående udsendelse fx gennem specifikke pædagogiske tiltag, og institutionelle tiltag, samt normer om at hjælpe i forbindelse med stress forårsaget af konflikt mellem arbejds- og familieliv. Familien er en risikofaktor og beskyttende faktor for soldaten I studier af risiko- og resiliensfaktorer omkring udsendelsesrelaterede oplevelser, har King et al (2006) bl.a. undersøgt familiens betydning. Familien ses som en af de vigtigste faktorer for soldatens helbred, og kan være både en beskyttende faktor og en risikofaktor for soldaten, alt efter hvordan familien fungerer. Eksempelvis har familieklimaet, stress i familien, bekymring om forstyrrelse i familielivet, samt modtagelsen af soldaten efter hjemkomst, social støtte og værdsættelse betydning for soldatens helbred. Huffman, Culbertson & Castro (2008) konkluderer i deres artikel, at et fokus på familien samt en familievenlig ledelsesstil i militæret medfører, at flere bliver i forsvaret efter endt kontrakt, og at de har en oplevelse af en collective self efficacy 6 samt intentioner om at blive i militæret. Det er således vigtigt, at der findes tiltag til at støtte familier i organisationen, men ligeledes at den enkelte leder kan skabe et familievenligt miljø og understøtte denne kultur. Metode Hvordan er deltagerne i undersøgelsen identificeret? I februar 2009 udsendte det danske forsvar soldater til henholdsvis Afghanistan (ISAF hold 7) og Kosovo (KFOR 20). Undersøgelsens population består af de pårørende, soldaterne overfor forsvaret har angivet som deres pårørende. Forud for en udsendelse skal alt personel oplyse forsvaret om, hvem der skal modtage informationsmateriale og 6 Kollektiv selvvirkningsfuldhed et begreb, der dækker over egen oplevelse af at være i stand til meningsog betydningsfuld handling i verden - se Bandura,

10 inviteres til pårørendearrangementer, og i fald der skulle ske en skade, hvem af de pårørende, der skal kontaktes. Udgangspunktet for denne undersøgelse er de 3 primære pårørende, som soldaterne har angivet som kontaktpersoner. Ved denne metode blev det soldaterne, der gennem deres valg af kontaktpersoner kom til at definere undersøgelsens gruppe af pårørende. Da soldaten, ved orientering af forsvaret om nærmeste pårørende, imidlertid ikke havde givet tilladelse til, at de pårørende kunne kontaktes i forbindelse med undersøgelsesvirksomhed, valgte IMP medio november 2008 at sende brev til alle soldater, der skulle udsendes på KFOR 20 eller ISAF 7, med information om undersøgelsen, dens formål og forløb, og oplysning om, at de havde mulighed for at fravælge, at deres pårørende deltog i undersøgelsen. I forbindelse med pårørendearrangementer inden udsendelsen ved de opstillende regimenter for KFOR 20 og ISAF 7, blev der givet information om undersøgelsen, og de pårørende blev opfordret til at deltage. Ved midtvejsarrangementerne gjorde kontaktofficererne igen opmærksom på undersøgelsen og opfordrede de pårørende til at fortsætte deres engagement i undersøgelsen. Fokusgrupper I september 2008 blev der forud for udformningen af spørgeskemaerne til undersøgelsen gennemført to fokusgruppeinterview med det formål at få de pårørendes umiddelbare tilkendegivelser af, hvad de, i forbindelse med udsendelse af en soldat, var mest optaget af. Alle deltagerne var pårørende til soldater, som havde været eller skulle udsendes. Grupperne bestod primært af forældre, men partnere/hustruer/kærester var ligeledes repræsenteret, samt en enkelt søskende. Pilotafprøvning Primo november 2008 fik ca. 50 pårørende, som tidligere havde deltaget i de ovenfor omtalte fokusgrupper, samt pårørende til en udvalgt KFOR-enhed, tilsendt det første spørgeskema som pilotafprøvning, idet de blev opfordret til at returnere skemaet i udfyldt stand og fremsætte kommentarer hertil. Formålet hermed var dels at undersøge om spørgeskemaernes sprog og indhold var tilpasset målgruppen, dels om der var forhold, som ikke var blevet belyst. Spørgeskemaerne Undersøgelsen består af fire spørgeskemaer. Oprindeligt blev de pårørende orienteret om, at undersøgelsen ville indeholde 3 skemaer et før, et under og et efter udsendelsen. Dette blev dog fraveget til fordel for både et spørgeskema før og et efter at soldaten havde været på leave, i stedet for kun ét skema midt under udsendelsen. Dette skete for bedre at kunne belyse de specifikke forhold leaveperioden formodedes at have for de pårørende. Spørgeskemaerne indeholder dels gennemgående spørgsmål i alle fire skemaer, dels spørgsmål rettet specifikt mod den fase i udsendelsesforløbet, den pårørende aktuelt befinder sig i. 7 Visse af spørgsmålene er inspireret af, visse er lig med items fra kendte 10

11 scales og igen andre items er konstrueret specifikt til denne undersøgelse 8. Alle fire skemaer blev sendt med post og kunne udfyldes i en papirudgave eller på internettet, vha. en personlig kode. Der blev ved alle fire udsendelser gennemført en enkelt rykkerprocedure. De pårørende modtog ca. 2 måneder før soldatens udsendelse, ultimo december 2008, det første spørgeskema (skema F), som ud over baggrundsoplysninger (relation til soldaten, alder, køn, etc.) også indeholdt spørgsmål om bl.a. forberedelsen op til udsendelsen, om støtte, opbakning og belastninger, de pårørende kunne have oplevet. Herudover indeholdt spørgeskemaet spørgsmål om helbred og velbefindende. I slutningen af marts 2009, hvor de fleste soldater endnu ikke var taget på leave, udsendtes det andet skema (skema UA), som udover gentagelse af store dele af det første skema også fokuserede på kontakten til soldaten og ændringer i dagligdagen som følge af soldatens udsendelse. I juli 2009 blev tredje spørgeskema (skema UB) udsendt til de pårørende, der havde besvaret mindst et af de to foregående skemaer. Dette skemas primære fokus var de pårørendes erfaringer med leaveperioden. Fjerde og sidste skema (skema E) blev sendt i januar 2010, ca. ½ år efter soldatens hjemkomst, til de pårørende, som havde svaret på mindst et af de foregående skemaer. Indholdet i dette skema var bl.a. erfaringerne med soldatens hjemkomst samt gentagelse af de gennemgående spørgsmål. I alle 4 spørgeskemaer er der udover spørgsmål til den pårørende også stillet spørgsmål til den voksnes oplevelse af børnenes reaktioner på soldatens udsendelse, idet børn under 15 år er blevet inddraget i undersøgelsen gennem den hjemmeværende voksnes rapportering. Populationen Som beskrevet ovenfor, fik soldaten mulighed for at framelde sine pårørendes deltagelse i undersøgelsen, inden de blev kontaktet første gang soldater blev spurgt om 7 Spørgeskemaerne fremgår af bilag 1 8 Opfølgningsundersøgelsen (Andersen, 1998), Symptom Checklist SCL-90-R, Coping Styles Questionnaire, Crisis Support Scale. Se henvisninger til relevant litteratur på litteraturlisten. 11

12 tilladelse og 49 valgte at melde deres pårørende fra undersøgelsen. 113 soldater blev frasorteret af andre årsager, da det viste sig, at de oprindelige lister indeholdt informationer på individer, der var tilknyttet enten ISAF 7 eller KFOR 20, men ikke selv skulle udsendes. Således endte undersøgelsen med at inkludere pårørende til 1009 soldater. Som det fremgår af tabel 1 er undersøgelsen blevet modtaget endog meget positivt af de pårørende. Svarprocenten angiver, hvor mange af de kontaktede personer, der valgte at svare på et givet måletidspunkt, mens opfølgningsprocenten angiver, hvor mange af dem, der svarede første gang, som fortsatte med at svare på undersøgelsen. Ikke blot er svarprocenten høj, men de pårørende har, ud over at svare på spørgeskemaerne, også benyttet sig af muligheden for at skrive, hvad der har ligget dem på sinde. 9 Tabel 1. Populationen Før udsendelsen Under udsendelsen før leave Under udsendelsen efter leave Efter udsendelsen Antal udsendte skemaer Antal individer i datasæt Svarprocent Opfølgningsanta l Opfølgningsprocen t ,8 % ,7 % ,6 % ,0 % ,4 % , 3% ,2 % Datasættene Ved udsendelsen af de første skemaer blev alle pårørende oprettet i en database, hvor de blev identificeret med en kode for at adskille personoplysninger fra besvarelser. Koden bestod af én del, der henviste til soldaten, der havde anført den pårørende, samt én del, der var unik for hver pårørende. Således er det altså muligt at identificere alle de pårørende, der hører til den samme soldat. Enkelte pårørende var blevet opgivet af flere soldater. Disse modtog ét spørgeskema per soldat. Der var stor forskel på, hvor aktuelle oplysningerne omkring de pårørende var. Nogle havde ikke længere relation til soldaten, andre var flyttet, og der var desuden visse pårørende, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Andre pårørende optrådte flere gange på listerne under lidt forskellige navne, og da de oprindelige oplysninger ikke inkluderede oplysninger om alder, viste en del pårørende sig at være børn under 13 år, som på forhånd var defineret som værende uden for undersøgelsens målgruppe (bortset fra når børnene beskrives af deres forælder). Desuden var visse opgivne pårørende afdøde. Sidst, men ikke mindst, blev vi i løbet af undersøgelsen kontaktet af pårørende, der ikke var opført på pårørendelisterne, men som gerne ville deltage i undersøgelsen. Databasen blev derfor løbende opdateret i løbet af undersøgelsen med nye adresseoplysninger, individer blev fjernet og andre blev tilføjet til undersøgelsen. Dette kan også redegøre for en del af frafaldet undervejs, eftersom informationen om hver 9 Kategorisering af de kvalitative udsagn er samlet i bilag 2 12

13 enkelt deltager løbende blev forfinet. Da hver pårørende havde mulighed for at angive information om børn, og der på hvert skema var plads til at nævne fire børn og beskrive tre, opstod en risiko for at data omkring børn på de enkelte måletidspunkter kunne henvise til forskellige børn, eller at børnene kunne være opgivet i forskellige rækkefølger på forskellige tidspunkter. Da de pårørende ved hvert måletidspunkt blev bedt om at angive alder og køn for de børn, de beskrev, kunne problemet dog løses ved en kombination af automatiseret og manuel datavalidering og korrektion. Ud fra det overordnede datasæt blev der etableret et særligt datasæt med beskrivelser af børn, hvor hvert barn udgør en case. Således kunne én beskrivelse fra en pårørende give op til tre cases i børnedatasættet. Der er således også en mulighed for at samme barn er beskrevet af flere pårørende og således optræder som flere cases, men dette er i praksis umuligt at afgøre ud fra det indsamlede materiale. Således kan børnedatasættet mest korrekt beskrives at være udtryk for et sæt af beskrivelser af børn. Visse pårørende valgte at beskrive deres voksne børn i skemaet. Derfor blev børnedatasættet filtreret, således at kun børn med en alder til og med 16 år er med i analyserne. I sagens natur kunne børnenes opgivne alder stige med ét eller to år i løbet af undersøgelsesperioden. Efterfølgende blev den voksnes data tilbageført til barnets oplysninger, så det blev muligt at sammenholde beskrivelsen af barnet med den voksnes egenbeskrivelse. Visse pårørende har relation til en soldat, som udsendes kortere tid end 6 måneder. Da projektets formål primært har været at undersøge pårørende til holdudsendte soldater, filtreres datamaterialet ved analyserne således, at der kun indgår pårørende, hvis soldater har været udsendt fra 160 dage til 200 dage. Generelt anvendes der i alle analyser det maksimale antal tilgængelige individer. Det vil sige alle, som har svaret på de relevante spørgsmål. Således vil der typisk i tværsnitanalyser indgå flere individer end i længderettede analyser. Kvalitative data På spørgeskemaernes sidste side, havde den pårørende mulighed for at skrive kommentarer efter eget ønske. Antallet af besvarelser er angivet i tabel 2. Tabel 2. Antal kvalitative besvarelser på de forskellige måletidspunkter Tidspunkt Før Under, før leave Under, efter leave Efter Antal Disse kvalitative data er analyseret ved analytisk induktion 1, hvor de kvalitative besvarelser i spørgeskemaerne er blevet undersøgt og grupperet i temaer. Derefter er temaerne udviklet til kategorier i overensstemmelse med spørgeskemaernes forskellige fokuspunkter. Derudover er også områder, som ikke er medtaget i spørgeskemaerne, eksempelvis ideer til tiltag for pårørende eller ytringer om modstand imod missionen, medtaget. I bilag 2 findes en oversigt over kategorierne samt en kort beskrivelse af indholdet af disse. Det kvalitative materiale er ikke yderligere behandlet, og de kvalitative 1 Desivilya & Gal,

14 data tjener således ikke selvstændigt som grundlag for resultater eller konklusioner i nærværende rapport. De er alene anvendt til illustration af visse konklusioner, som fremkommer på baggrund af det kvantitative materiale. Det righoldige materiale, som de kvalitative udsagn udgør, kan med fordel gøres til genstand for yderligere undersøgelser med henblik på en belysning af de pårørendes ideer, tanker og holdninger, som de fremkommer i en umiddelbar form. 14

15 Resultater Pårørendegruppen Gruppen af pårørende består af to store grupper, nemlig forældre og partnere (ægtefælle, kæreste og samlever). Forældregruppen har i den efterfølgende analyse fået tilføjet gruppen af stedforældre, som antalsmæssigt ikke kan analyseres isoleret, da gruppen er for lille, men den vurderes overordnet at ligne gruppen af forældre så meget, at det er meningsfuldt at slå de to grupper sammen. Partnere til soldaten er i undersøgelsen opdelt i partnere med og partnere uden børn ud fra en antagelse om, at hvorvidt man har barn/børn med soldaten eller ej har betydning for en række af de forhold, undersøgelsen skal belyse, hvilket understøttes af datamaterialet. Gruppen af pårørende rummer ud over forældre og partnere også søskende til soldaten, børn af soldaten, venner, plejeforældre m.m. Kun børn over 13 år er blevet opfordret til selvstændigt at deltage i undersøgelsen, mens yngre børn er blevet beskrevet af den hjemmeværende forælder i den voksnes spørgeskemabesvarelse. Da gruppen af børn over 13 år omfangsmæssigt i undersøgelsen har vist sig at være meget begrænset, har den desværre været for lille til, at der kan siges noget validt om den som gruppe. Det er overvejet, om søskendegruppen kan inkluderes i undersøgelsen. Analyserne af datamaterialet har vist, at søskendegruppen i praksis fremviser så forskellige og modsatrettede resultater, at en egentlig inkludering af gruppen i undersøgelsen er valgt fra. Enkelte steder nævnes søskendegruppen dog, men den er ikke som forældregruppen, partnere med og partnere uden børn gjort til genstand for en gennemgående analyse. Pårørendegruppen, som vil blive beskrevet i det efterfølgende består derfor af: 1. forældre og stedforældre 2. partnere med børn 3. partnere uden børn 4. søskende (i begrænset omfang) 5. børn (indirekte beskrevet gennem deres forælder) Tabel 3. Oversigt over alle besvarelser KFOR ISAF Total Forældre og 294 (16,7 %) 656 (37,4 %) 950 (69 %) stedforældre Partnere med børn 22 (21,4 %) 81 (4,6 %) 103 (7 %) Partnere uden børn 51 (2,9 %) 106 (6,0 %) 157 (11 %) Søskende 67 (3,8 %) 104 (5,9 %) 171 (12 %) Manglende data 122 Generelt anvendes i analyserne kun pårørende, der havde relation til en soldat, som var udsendt mellem 160 og 200 dage. Dette blev besluttet for at sikre, at resultaterne er så repræsentative som muligt i forhold til et typisk udsendelsesforløb. I tabel 3 beskrives den 15

16 store gruppe, hvorefter kun pårørende til dages udsendte omtales, med mindre andet er angivet. Tabel 4. Oversigt over besvarelser blandt pårørende til dages udsendte KFOR ISAF Total Forældre og 269 (24 %) 518 (47 %) 787 (71 %) stedforældre Partnere med børn 13 (1 %) 61 (6 %) 74 (7 %) Partnere uden børn 38 (3 %) 78 (7 %) 116 (10 %) Søskende 54 (5 %) 81 (7 %) 135 (12 %) Manglende data 92 Figur 2. Oversigt over kategorier af respondenter (NordNordWest Wikimedia Commons, 2008; 2009). Arealet af de grønne cirkler indikerer gruppens størrelse. Forældre og stedforældre Forældrene er langt den største del af de pårørende, der har deltaget i undersøgelsen. De udgør således 71 % af det samlede materiale. Godt 3 ud af 5 forældre er kvinder og forældregruppen er aldersmæssigt gennemsnitligt 53 år. Analyser af datamaterialet har vist, at fædrene generelt rapporterer færre reaktioner, lavere belastning og mindre grad af bekymring i forhold til mødrene. Undersøgelsen har ikke kunnet belyse, om denne forskel de to køn imellem hænger sammen med en generel tendens til underrapportering hos 16

17 mændene eller overrapportering hos kvinderne, men tendensen synes så gennemgående, at der snarere er tale om en faktuel forskel mellem mødrene og fædrene i gruppen. I undersøgelsen behandles forældregruppen som en samlet gruppe på trods af forskellene mellem mødre og fædre. Dette sker da forældrefunktionen vurderes mere betydningsfuld i analytisk sammenhæng end forskellene kønnene imellem, men det kan overvejes at gøre forskellene mellem fædre og mødre til genstand for nærmere undersøgelse. Over halvdelen af forældrene har ikke tidligere erfaring med at være pårørende til en udsendt soldat, mens 43 % af forældrene tidligere har været pårørende ved en soldats udsendelse. 67 % af forældrene havde en soldat udsendt til Afghanistan og de resterende 31 % af forældrene havde en soldat udsendt til Kosovo. Blandt soldaterne, som forældrene er pårørende til, er langt de fleste udsendt som konstabler, nemlig 64 %, mens 24 % er sergenter og 11 % officerer (1 % er udsendt som civil). Partnere med børn Partnere med børn udgør 7 % af undersøgelsens population, for hvem relationen kendes. Generelt for partnere med og partnere uden børn er, at der er tale om kvinder. Således deltager i alt kun 2 mænd, som er partnere til en udsendt soldat. I gruppen af partnere med børn er alle kvinder, og de er gennemsnitligt 10 år ældre end de partnere der ikke har barn med den udsendte soldat. Deres alder varierer mellem 26 og 51 år med et gennemsnit på ca. 37 år. De har gennemsnitligt været sammen med soldaten i ca. 13 år, med en spredning fra 1 til 31 år. Ca. 18 % af de deltagende er partnere til en soldat i Kosovo, mens ca. 82 % er partner til en soldat i Afghanistan. Hele 69 % af partnere med børn har erfaring med tidligere udsendelser, hvilket også kommer til udtryk ved at 44 % af deres udsendte soldater tilhører sergentgruppen, altså det faste personel, 28 % er konstabler og 28 % er officerer. Partnere uden børn De partnere, uden børn, som deltager i undersøgelsen, andrager ca. 11 % af samplet og er aldersmæssigt mellem 18 og 50 med en gennemsnitsalder på ca. 27 år. Det bør bemærkes at hovedparten af gruppen er omkring 24 år, mens en mindre andel, der er væsentligt ældre, trækker gennemsnittet op. De har gennemsnitligt været sammen med soldaten i ca. 5 år, idet der spredning fra 1 år til 30 år. Der er altså tale om en gruppe af pårørende, som både rummer den helt unge kæreste, soldaten lige har mødt inden sin udsendelse, og partnere som har dannet par med soldaten gennem en årrække. Knap en tredjedel har tidligere været pårørende ved en udsendelse. 26 % af soldaterne udsendes til Kosovo, mens 74% er udsendt til Afghanistan. 52 % af soldaterne som udsendes, hvor den pårørende er en partner uden børn, er udsendt som konstabler, mens 30 % er sergenter og 18 % tilhører officersgruppen. Pårørendekarakteristikker I det følgende er pårørendegruppen forsøgt inddelt i et antal karakteristikker, som har til formål at give et populariseret overblik over gruppen til brug for den efterfølgende beskrivelse, samt for mere overordnet at etablere en beskrivelse af, hvem de pårørende egentlig er. 17

18 De modne forældre Forældregruppen er den store pårørendegruppe. Forældrene er karakteriseret ved at være gennemsnitligt over 50, altså hvad man kan kalde modne. De er i mange forhold tilfredse med, hvordan tingene er, og ønsker ikke radikale ændringer. De er ikke krævende men i hovedsagen tilpas med hvordan forsvaret håndterer opgaven at udsende soldater og tilfredse med den støtte de modtager. De er bekymrede for deres soldat, men bakker op og har en oplevelse af at andre også bakker forældrene op. Kvinderne med barn/børn Kvinderne med børn udgør en relativt lille gruppe af de pårørende, men de markerer sig ved at være kritiske, at have forventninger og ønsker til omgivelserne og forsvaret især. De både oplever sig som, og er, mere belastede af soldatens udsendelse end de andre pårørende og ønsker at udsendelserne var kortere. De betragter ikke udsendelsen som en spændende udfordring. De savner oftere opbakning fra forsvaret og soldaten end andre og de er kritiske overfor den støtte de modtager, hvis de får den. De savner ligeledes anerkendelse og værdsættelse. De unge kvinder uden børn Kvinderne er i begyndelsen af 20 erne og har typisk et kortere forhold til soldaten bag sig. De er måske på grund af deres alder og parforholdets alder, måske på grund af færre erfaringer, eller måske på grund af helt andre årsager, mere ekstreme i deres ønsker. Kvinderne vil gerne være mere sammen med soldaten som udgangspunkt, og mange af deres besvarelser bærer præg heraf. De vil nødigt undvære leaveperioden(erne) og kan opleve en 6 måneders udsendelse som lang. De lidt ældre kvinder uden børn De kvinder, der har et længere forhold til soldaten bag sig, har ikke så meget til fælles med den unge kvinde, som lige har mødt soldaten. I undersøgelsen er der ikke skelnet mellem de unge og de ældre kvinder uden børn, men for forsvaret vil det være hensigtsmæssigt at se på dem som kvinder med forskellige behov snarere end én homogen gruppe. Søskende Søskende til soldaten er optaget af deres soldat på lige fod med de andre grupper af pårørende. Dog er de mere tilbøjelige til at acceptere den udsendelseslængde, der er i øjeblikket, i stedet for at ønske den kortere. Når de har erfaring fra tidligere udsendelse, så betyder det ikke, at udsendelsen er lettere. De er bekymrede for deres bror eller søster ikke mindst forud for at soldaten bliver sendt ud. Men der er stor forskel på søskende nogle er jævnaldrende med soldaten, nogle betydeligt yngre andre ældre. Relationen til soldaten vil også være forskellig og i det hele taget er det forskelligheden, der kendetegner denne gruppe. Udsendelseslængde og hyppighed Som led i belysningen af de pårørendes belastningsniveau og forståelsen af de mulige variationer indenfor pårørendegruppen, er der i undersøgelsen blevet spurgt til de 18

19 pårørendes ønsker vedrørende udsendelseslængde og udsendelseshyppighed. Ved alle fire måletidspunkter er der spurgt til, hvor længe soldaten skal være hjemme mellem udsendelserne og i det afsluttende spørgeskema, som de pårørende modtog ca. ½ år efter soldatens hjemkomst, er der spurgt til, hvor lang tid, de pårørende mener, at soldaten skal være udsendt. 11 Udsendelseslængde Udsendelseslængden er for soldater som udsendes til såvel Kosovo som Afghanistan i øjeblikket på 6 måneder, mens soldaterne i Kosovo har 2 leaveperioder af 3 ugers varighed under deres udsendelse, så har soldaterne i Afghanistan kun en enkelt af 3 ugers varighed. Dette forhold vil sandsynligvis afspejle sig i de pårørendes vurdering af, hvor lang tid de mener, at soldaten skal være udsendt, og som sådan kan de to grupper af pårørende være vanskelige at sammenligne på dette punkt. Efter at soldaten har været hjemme i ½ år efter udsendelsen, angiver kun 29 % i gruppen af pårørende med en soldat udsendt til Afghanistan, at udsendelsesperioden fortsat skal være 6 måneder med én leaveperiode. Hele 57 % mener, at udsendelseslængden skal være kortere end den nuværende, mens 11 % ønsker udsendelseslængden som nu, men med 2 leaveperioder. Hvor 29 % altså mener, at udsendelseslængden fortsat skal være som nu, så mener lige så mange, at udsendelseslængden skal være på 4 måneder uden leaveperiode. 3 % ønsker perioden længere end de 6 måneder. 48 % i gruppen af pårørende med en soldat udsendt til Kosovo mener ligeledes ½ år efter hjemkomsten, at en udsendelse skal være som den nuværende på 6 mdr. med to leaveperioder. Halvdelen af de pårørende til soldater i Kosovo og en tredjedel af de pårørende til Afghanistan mener altså, at udsendelsen (længde og leaveperiode(r)) skal være præcis, som den var under den udsendelse, de netop har været igennem. Hvis jeg kunne bestemme, skulle soldaten kun være udsendt 4 mdr. ad gangen, uden leaveperiode, altså 3 hold pr. år i stedet for, som nu, 2 hold pr. år. Jeg er bekymret for de langsigtede påvirkninger af udsendelsen. (Forælder, Afghanistan) Blandt pårørende med en soldat udsendt til Kosovo mener 20 % at udsendelsen skal være som udsendelsen til Afghanistan, altså med en leaveperiode mindre, hvilket umiddelbart kan antyde, at to leaveperioder er for meget i løbet af et halvt års udsendelse for nogle af de pårørende, eller de pårørende forestiller sig leaveperioden på en måde, som undersøgelsen ikke er i stand til at afdække. 28 % mener, at udsendelsen skal være kortere, altså 4 måneder eller derunder. I spørgsmålene om, hvor lang tid de pårørende mener, soldaten skal være udsendt, er det i designet af undersøgelsen ikke præciseret, hvor lang en leaveperiode, der er tale om. Der er derfor en mulighed for, at leaveperioden ved 6 måneder med én leaveperiode i forhold til to leaveperioder, af de pårørende 11 Der er anvendt lukkede spørgsmål til belysning af begge problematikker (se bilag 1, spørgeskema F, spørgsmål 21 og spørgeskema E, spørgsmål 3). 19

20 tænkes som de to nuværende leaveperioder lagt sammen i stedet for adskilt. Det ville betyde 1½ måneds leave i udsendelsesforløbet. Er dette tilfældet kan det forklare, hvorfor så relativt mange ville foretrække, at soldaten var udsendt i 6 måneder med kun én leave i stedet for to. En nærliggende tolkning af ovenstående resultater er, at det som pårørende generelt er væsentligt mere belastende at håndtere en adskillelse, når missionen er farlig og forbundet med reel risiko for død eller lemlæstelse, end når missionen ikke er forbundet med fare og risici af samme karakter, hvilket er i overensstemmelse med international forskning på området (se bilag 5). De forskellige pårørende gruppers indstilling til udsendelseslængden For pårørende, hvis soldat er udsendt til Afghanistan, viser det sig, at der er væsentlige forskelle mellem de forskellige pårørendegruppers indstilling til udsendelseslængden. Tabel 5. Hvor lang tid mener du, at soldaten skal være udsendt? Afghanistan-pårørende. (i %) Udsendelseslængde Forældre Partnere med børn Partnere uden børn Længere end nu 1,9 6,3 5,0 6 måneder med 1 leave 35,0 6,3 20,0 6 måneder med 2 leave 8,1 6,3 15,0 Kortere end nu 55,0 81,2 60,0 Hele 81 % af de pårørende, som er partnere med børn, foretrækker at udsendelseslængden afkortes, idet 41 % ønsker at udsendelseslængden er på 4 måneder uden en leaveperiode og 40 % ønsker en 3 måneders udsendelse eller kortere. Kun 18 % i denne gruppe ønskede en udsendelsesperiode på 6 mdr. eller mere og med leaveperiode(r). Medmindre hæren ændrer i udsendelsesperiode til 3 måneder, så får min mand ikke min opbakning til en ny udsendelse! Det koster simpelthen for meget for mig og børnene. (Partner, Afghanistan) Blandt forældre forholder det sig noget anderledes. Således angiver 35 % at det er godt, som det er nu, altså 6 mdr. med én leaveperiode. Men også blandt forældre er majoriteten stemt for en kortere udsendelseslængde, idet 55 % angiver, at længden skal være kortere end de nuværende 6 måneder. Hvad angår gruppen af partnere uden børn ses overraskende, at så meget som 20 % ville foretrække en udsendelsesperiode på 6 mdr., men med to leaveperioder. Der kan her være tale om, at de unge partnere har vanskeligt ved at overskue et fravær af soldaten, også selv om det kun er i 4 måneder, hvor en 6 måneders udsendelse virker mere overskuelig, hvis soldaten så kommer hjem et par gange i forløbet. Pårørendegruppen fremstår således som præget af forskellige ønsker og behov og ikke som én gruppe. I alle de undersøgte grupper af pårørende, undtaget søskende, ønskes en kortere udsendelseslængde end den nuværende. Forældrene er, uanset hvortil deres soldat er udsendt, meget accepterende af den nuværende udsendelseslængde, mens det for partnere med børn, hvis soldat er udsendt til Afghanistan, er et entydigt ønske at 20

21 udsendelseslængden nedsættes. Tabel 6. Hvor lang tid mener du, at soldaten skal være udsendt? Kosovo-pårørende. (i %) Udsendelseslængde Forældre Partnere med børn Partnere uden børn Længere end nu 3, måneder med 1 leave 18,2 14,3 5,6 6 måneder med 2 leave 50,0 42,9 38,9 Kortere end nu 28,7 42,9 55,6 For pårørende, hvis soldat er udsendt til Kosovo viser resultaterne, at halvdelen af forældregruppen og over en tredjedel af partnere med og uden børn er tilfredse med den udsendelseslængde på 6 mdr. med to leaveperioder, som der er nu. Det er interessant, at blandt forældre og partnere med børn ønsker henholdsvis 18 % og 14 % at udsendelseslængden forbliver den samme, men at antallet af leaveperioder indskrænkes til én, mens kun 6 % blandt partnere uden børn ønsker 6 måneder med kun én leaveperiode. Hvad det præcist er, der gør at en så relativt stor gruppe ønsker antallet af leaveperioder indskrænket fra 2 til 1, kan nærværende undersøgelse ikke afklare, men der synes ikke at være forhold omkring erfaringerne med de konkrete leaveperioder, som kan begrunde ønsket om at indskrænke til en enkelt periode. Blandt partnere uden børn ønsker 56 % en kortere udsendelseslængde, mens det tilsvarende tal for partnere med børn er 43 og for forældre 29 %. Sammenfattende viser undersøgelsen af udsendelseslængden, at for partnere med børn, hvis soldat er udsendt til Afghanistan, er der et entydigt ønske om kortere udsendelseslængde. For partnere med børn, hvis soldat er udsendt til Kosovo, er der ikke den samme vægtning af en kortere udsendelseslængde. En forklaring på dette forhold er missionens farlighed. Det er en langt større belastning for partnere med børn at have en soldat udsendt til Afghanistan end til Kosovo. Det må antages, at de praktiske gøremål som partnere skal varetage når den ene i familien er fraværende er nogenlunde de samme, om soldaten er udsendt det ene eller andet sted. Tilbage står derfor den belastning, det er for den hjemmeværende, når der er tale om en mission af den farlighed, som Afghanistan repræsenterer, og at man ikke blot har ansvaret for sig selv, men også for sit barn/sine børn. Forældregruppen synes langt mere tilfreds med forholdene, som de er, men stadig ønsker et flertal, at udsendelseslængden bliver afkortet når soldaten er udsendt til Afghanistan. For partnere uden børn ses et ønske om at få mulighed for at se soldaten to gange under udsendelsen, subsidiært et ønske om at soldaten er udsendt i kortere tid. Udsendelseshyppighed Gennem hele undersøgelsen spørges til, hvor lang tid de pårørende mener, der skal gå mellem hver udsendelse. Når det samme spørgsmål stilles ved alle målinger, er det ud fra en antagelse om, at de pårørende over perioden vil kunne ændre holdning, og at en evt. ændring kan indikere en ændring i grad af belastning over udsendelsesforløbet. Undersøgelsen viser overordnet, at det ønske man angiver om, hvor længe soldaten skal være hjemme mellem udsendelserne, ikke ændrer sig i udsendelsesforløbet. Den tid man 21

Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009

Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009 DELRAPPORT 2 Undersøgelse af, hvad der påvirker pårørende til soldater udsendt til Kosovo og Afghanistan i perioden februar - august 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) FORSVARSAKADEMIET September 2010 Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelserne er gennemført af Institut for Militærpsykologi. INDLEDNING

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) HOVEDRAPPORT Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelserne er gennemført af Institut for Militærpsykologi (IMP). FORSVARSAKADEMIETS

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Udsendelsens påvirkning på partnere med børn

Udsendelsens påvirkning på partnere med børn Udsendelsens påvirkning på partnere med børn Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Metode... 2 Population... 3 Analyse af data... 3 Den missionsforberedende uddannelse... 3 Støtte af forsvaret...

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

Mens I er væk fra hinanden...

Mens I er væk fra hinanden... Mens I er væk fra hinanden... Veterancentret Militærpsykologisk afdeling 2012 Indhold Forord........................... 2 Før udsendelsen...................... 2 Planlægning og informationer op til adskillelsen......

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 juni 2009.

Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 juni 2009. FORSVARSAKADEMIET September 2010 Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 juni 2009. Undersøgelserne er gennemført af cand psych. Henrik Becker Klausen, cand psych.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 - juni 2009

Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 - juni 2009 DELRAPPORT 3 Undersøgelse af enkeltudsendte soldater og deres partnere i perioden marts 2008 - juni 2009 Undersøgelsen er som en del af projekt USPER PSYK gennemført af Institut for Militærpsykologi (IMP).

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsesdesign... 4 Rapportens opbygning... 5 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre... 6 Frivillige

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære 20.01.2017 Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017 VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 1 Generelt 3 Social velbefindende 4 Kompetencer og udvikling

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere