Hvidbog. Arbejdspapir til revision af Bornholms energistrategi. 1: Mål og Baggrund : Nøgletal... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog. Arbejdspapir til revision af Bornholms energistrategi. 1: Mål og Baggrund... 2. 2: Nøgletal... 5"

Transkript

1 Hvidbog Arbejdspapir til revision af Bornholms energistrategi 1: Mål og Baggrund : Nøgletal : Revidering af Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm : Mere og renere fjernvarme : Mere vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne : Mere strøm fra flere vindmøller : Mere biogas : Mere miljø med flere el-biler : Bornbiofuel nye veje til energi : Bioethanol til transport : Spar på strømmen : Spar på varmeregningen : Mere motion og mindre transport : Information og rådgivning : Mere koordinering og samarbejde : Ny teknologi siden den gældende energistrategi blev vedtaget : Merværdi af et mere bæredygtigt Bornholm : Mere viden : Mere værdiskabelse og flere arbejdspladser : Branding forankring og omtale : Konklusion : Tidsplan

2 1: Mål og Baggrund Siden olien kostede under 50 USD pr. tønde i og Bornholms Regionskommune for første gang systematisk begyndte at arbejde med energibalancer og energistrategier har verden ændret sig markant i og med, at der er kommet et mere skærpet fokus på energiområdet, hvilket er gennemgående på alle niveauer. Såvel EU-Kommissionen som skiftende regeringer har siden 2006 opsat diverse mål for bæredygtig vækst, herunder mål for energiområdet samt afledte spin-off muligheder. På nationalt niveau blev der nedsat en klimakommission, der bl.a. skulle give sit bud på, hvordan Danmark i fremtiden bliver uafhængig af fossile brændstoffer. Det er i den sammenhæng, at begrebet det elektrificerede samfund er opstået. Et begreb, som også blev anvendt i regeringens oplæg 2 til det senere indgående energiforlig. En anden hovedkonklusion er et intelligent energisystem. Det fordrer bl.a. mere fleksible løsninger end i dag. Fx foreslår klimakommissionen følgende omkring opvarmning: vi skal varme vores huse op med el-drevne varmepumper, hvor vindmøller leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen. Klimakommissionen fastslår også, at det er nu beslutningerne skal træffes. Men beslutninger skal træffes med forsigtighed og omtanke for energiinfrastrukturinvesteringer har lange levetider og beslutninger, der træffes i dag kan have konsekvenser år ud i tiden. Visionen for 2025: Bornholm er selvforsynende med vedvarende energi er fastlagt i Bornholms gældende regionale udviklingsplan. Heri er følgende mål for energiområdet opsat: Bornholm bliver et godt eksempel, nationalt som internationalt, f.eks. ved at CO2-udslippet og risiko for forurening mindskes ved selvforsyning med vedvarende energi. Øens energiproduktion skal i videst muligt omfang baseres på vedvarende energi og restproduktion, så forurening mindskes og om muligt helt undgås. Visionen og de overordnede mål er konkretiseret mere i Bornholms energistrategi 2025 Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm samt i Bornholms Vækstforum 2009 energistrategi Implementering af mere grøn energi. I Bornholms Energistrategi er det overordnede mål, at Bornholm er et CO2 neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i år Strategien bygger på Bornholms totale energibalance i 2005, og kan ses som et husholdningsregnskab, hvor dele af energiproduktionen skal erstattes med noget andet for at dække det totale behov for energiforbrug. Energistrategien Vejen til et mere bæredygtigt Bornholm har desuden 12 indsatsområder med en række delmål, der tilsammen skal bidrage til, at det overordnede mål nås. Disse 12 indsatser er det primære omdrejningspunkt for denne hvidbog et arbejdspapir til revision af Bornholms energistrategi. I Bornholms Vækstforum 2009 energistrategi er der opsat 6 supplerende mål i forhold til spin-off muligheder for økonomisk vækst, som Bornholms Vækstforum primært kan være katalysator for. Disse er også indarbejdet i dette arbejdspapir, ligesom forankring af en revideret energistrategi er indarbejdet, da det er en vigtig parameter for, at en strategi skal kunne lykkes. Af Bornholms Energistrategi Vejen til et MERE Bæredygtigt Bornholm fremgår det, at det er en dynamisk plan, hvor målet er fastsat, men vejen de konkrete handlinger regelmæssigt må justeres for, at strategien kan forblive aktuel. Af flere grunde er der nu et behov for en revision af energistrategien. Disse er skitseret i nedenstående: Energiområdet har fået større bevågenhed både internationalt, nationalt og lokalt. Herunder problematiseres det bl.a., at biomasseressourcen på globalt plan har risiko for at blive en knap 1 Hvilket svarer til en stigning på 100 % i forhold til Vores Energi, november

3 ressource, og der tales i den forbindelse om det elektrificerede samfund som en del af løsningen. Det betyder, at der er behov for at se sektorplaner i en lidt bredere kontekst. Varmeplanen fra 2007 er gennemført, og udefrakommende faktorer som stigende oliepriser har gjort, at det er blevet aktuelt at overveje, om nye fjernvarmeprojekter bør gennemføres. Det kræver, at en ny varmeplan bliver udarbejdet, men der er behov for en mere helhedsorienteret energistrategi til at sætte rammerne for en ny varmeplan. Nye teknologier som Geotermi, er blevet mere realistisk at undersøge nærmere. Udviklingen i forhold til el-biler er gået hurtigere end forventet, da 1. udgave af Bornholms energistrategi blev udarbejdet. Og det er blevet mere aktuelt at se på infrastruktur for opladningsfaciliteter. Udbredelsen af alternative, individuelle opvarmningsformer er gået hurtigere end forventet. Flere af disse er beliggende i nye potentielle fjernvarmeområder, og kan vise sig at være en samfundsmæssig suboptimal løsning, såfremt der etableres fjernvarme i området. En energistrategi og kommende varmeplanlægning kan påvirke, at der ikke fremkommer lignede suboptimale løsninger. Der er implementeret flere el-producerende anlæg (solceller), som ikke er omfattet af 1. udgave af Bornholms energistrategi. BRK er i gang med en planlægningsproces med henblik på at identificere og udlægge flere arealer til landvindmøller, som kan rykke ved den i energistrategien foreslåede fordeling mellem havvindmøller og vindmøller på land. Grøn teknologiudvikling er blevet et brand og en vare, som der er meget interesse omkring, og som går fint i tråd med Bornholms Vækstforums ønske om at udvikle Bornholm til et grønt demonstratorium Der er opstået muligheder for i kraft af de større forskningsprojekter, som anvender Bornholm som forsøgsområde at skabe og forankre viden om grøn teknologi på Bornholm. Der er efterspurgt en strategi for, hvordan spin-off mulighederne udnyttes bedst. En stadig stigende erhvervsturisme på energiområdet (Energy Tours) efterspørger en opdateret version af Bornholms energistrategi Der er med andre ord flere grunde til- og flere aktører, som kan have interesse i, at Bornholms energistrategi opdateres og revideres. Derfor er intensionen med denne hvidbog dels at gøre status for, hvor langt Bornholm er nået på de enkelte indsatser i de gældende strategier, dels at komme med anbefalinger til, hvilke justeringer, der evt. skal til for, at målet i 2025 nås, dels at sammenskrive de eksisterende energistrategier, som gælder for Bornholm, dels at skabe et strategisk udgangspunkt for, hvordan det grønne Bornholms spin-off muligheder udnyttes bedst. Der er i revisionen af energistrategien derfor flere hensyn at tage. Disse kan groft deles op i 3 kategorier for, at det bedste samspil opnås: 1. Samfundsøkonomi, som skal sikre, at der ikke arbejdes med suboptimale løsninger. Særlig relevant er det i den sammenhæng dog at se på ø-økonomien i et bornholmsk regionalt perspektiv, herunder muligheder for lokale arbejdspladser. Samfundsøkonomiske hensyn er et lovkrav i forhold til varmeplanlægningen 2. Miljømæssig bæredygtighed, som tager hensyn til, at de valgte aktiviteter ikke fordrer udnyttelse af en ressource, der skader den biologiske mangfoldighed, og at ressourcen skal kunne stille et behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 3. Forsyningssikkerhed, der mindsker sårbarheden overfor dels prisfølsomheder på knappe ressourcer, dels anlægsnedbrud, som betyder, at passende mængder energi ikke 3

4 kan distribueres. Muligheden for selvforsyning med energi, fx at der ikke udbygges med større biomasse forbrugende anlæg end, at de kan forsynes med lokale biomasseressourcer, kan være en parameter, som tages i betragtning. Markedsprisen vil dog til enhver tid være styrende for, hvor biomassen indkøbes. Da der hidtil ikke har været prioriteret ressourcer til monitorering og justering af energistrategien, er opgaven i stedet blevet løst i regionalfondsprojektet Grøn Energi i Innovative Netværk med at udarbejde opdaterede energibalancer samt denne hvidbog. I samarbejde med konsulentfirmaet PlanEnergi (samme konsulenter som ved energistrategien i Transplanprojektet) er talmaterialet, der danner baggrund for udkastet til denne hvidbog, blevet behandlet. Indholdet i udkastet har været underlagt en tidlig borgerinddragelse, idet det blev behandlet på et møde i Bornholms energiforum, -et bredt sammensat forum af energiinteressenter på Bornholm 8. marts Herudover har det i en tidlig skriftlig form været i høring i samme energiforum fra 22. februar 2012 til 2. marts Hertil kom 8 høringssvar, som er indarbejdet de relevante steder i dokumentet. Desuden er hovedkonklusionerne fra Kommunalbestyrelsens temadag 20. marts 2012 om energistrategisk planlægning også blevet indarbejdet. Arbejdspapiret forelægges Bornholms Teknik- og Miljøudvalg med henblik på en godkendelse af indhold, hvorefter der kan arbejdes videre med en strategi, der i højere grad vil egne sig til distribution. Det er tanken, at det er den distributionsegnede strategi, som vil blive forelagt den videre politiske behandling, hvorfor TMU vil få den version forelagt forventeligt okt. - nov

5 2: Nøgletal I nedenstående tabel er opført en række sammenlignelige data for henholdsvis 2005 og Energiforbrug i alt 1274 GWh 1367 GWh Udgifter til olie og kul 58 mill. Euro 53 mill. Euro CO2 udledning i alt tons tons CO2 udledning pr indbygger 5,0 tons pr. indbygger 5,2 tons pr. indbygger % vedvarende energi konsumeret 32 % 39 % % udnyttelse af potentiel biomasse ressource 52 % 65 % Som det ses af ovenstående tabel, er behovet for energi steget fra 2005 til 2010 svarende til ca. 7 %. Samtidig er Bornholms samlede udgifter til olie og kul faldet med ca kr. Det skyldes især, at den samlede bilpark er blevet mere brændstoføkonomisk. Det kunne også have betydet, at der var købt mindre fyringsolie til fordel for fjernvarme baseret på lokale brændsler, men dette overskygges af de mange ekstraordinære aktiviteter på Østkraft i Samlet betyder det, at CO2 udledningen steg i 2010 på trods af, at andelen af energi fra vedvarende energikilder også var forøget. Nedenstående figur illustrerer den øgede andel af vedvarende energi. Grøn Energi Andel 2005 Grøn Energi Andel 2010 Figurerne illustrer, hvor stor en del af Bornholms samlede energiforbrug, der er CO2 neutral og dermed grøn i henholdsvis 2005 og 2010 (Målet er 100 % i 2025). Andelen af grøn energi er øget fra 32 % i 2005 til 39 % i

6 Bornholms Energikilder GWh 1600,0 1400,0 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0, Affaldsbrænding Varmepumper Biobrændsel-import Biobrændsler(lokale) Halm Gødning Sol Vind Bensin Diesel Fyringsolie Heavy olie Kul El-import I diagrammet ses de forskellige energikilder, som Bornholm trak på i henholdsvis 2005 og Heraf fremgår det, at el-importen var væsentlig lavere i 2010 i forhold til Det skyldes de føromtalte ekstraordinære aktiviteter på Østkraft, hvor en større del af strømmen blev produceret lokalt end normalt. Det ses af diagrammet ved det større kulforbrug og ved at mængden af fyringsolie ligger nogenlunde stabilt på trods af store områder er blevet konverteret til fjernvarme frem for individuelle oliefyr. Diagrammet viser også, at dieselforbruget er steget, men at benzinforbruget til gengæld er faldet markant. Mere energi er kommet fra vindkraft og fra gylle fra landbruget via et større biogasanlæg, der er kommet op at køre i den mellemliggende periode. En større mængde af Bornholms energi stammer fra halm i 2010 i forhold til 2005, hvilket kan tilskrives den føromtalte udbygning af fjernvarmenettet og ligeledes er mængden af importeret biobrændsler steget, hvilket kan tilskrives Østkrafts øgede forbrug af flis i sit kraftvarmeværk. Stigningen i individuelle varmepumper på 98 % er endnu så ubetydelig lille, at det ikke er synligt i det samlede billede af Bornholms energiforbrug. Solenergi og affaldsforbrænding har været nogenlunde konstant i den indeværende periode. 6

7 3: Revidering af Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm Første energibalance blev udarbejdet med data fra 2005 i forbindelse med det internationale energiprojekt Transparent Energy Planning and Implementation kaldet Transplan. Da den efterfølgende energistrategi Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm bygger på denne energibalance, er 2005 blevet et referenceår var et nogenlunde normalår, hvad fx varmegrader angår (3 % varmere end normalt). Desværre var det ikke helt tilfældet for 2010, som var de nyeste tilgængelige data, der var til rådighed, da denne opfølgende energibalance kunne udarbejdes. I 2010 blev Bornholm ramt af 2 kolde vintre (ca. 10,5 % koldere end normalt), hvor der har været behov for meget opvarmning. Samtidig var det en usædvanlig varm juli med stort behov for køling. Endvidere har det lokale kraftværk, Østkraft forsynet øen med 100 % el i 5-6 uger. Normalt købes en del el i Sverige, som udleder mindre CO 2 pr. KWh. Ø-driften medfører endvidere, at øens vindmøller i et vist omfang må sættes ud af drift. Herudover har Østkraft været forpligtet til at levere el til det fælles nordiske el-net omkring 200 gange i 2010 mod et normal år på under 10 gange. Det har betydet mange opstarter af dieselmotorer på værket. Alle disse unormaliteter er vigtige at have in mente, når der drages konklusioner om, hvor langt Bornholm er fra målet. En anden problematik, der er opstået i tidsrummet mellem 2005 og 2010 er selve opgørelsesmetoderne. I 2005 blev halvdelen af trafikken til -og fra Bornholm medtaget i opgørelserne bl.a. fordi det var bestemt af Transplanprojektet. Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe disse data i 2010, hvorfor man er tvunget ud i et metodevalg og undlade disse data. Opgørelsesmetoderne har også ændret sig for olieprodukterne, så datafangsten for 2005 er blevet tilpasset således, at opgørelsesmetoderne ligner hinanden mest muligt. Disse forbehold ville kunne langt hen ad vejen undgås med hyppigere og mere frekvent monitorering. Energistrategien Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm bygger som før nævnt på en energibalance fra 2005, der er en totalopgørelse over Bornholms samlede energiforbrug i Med udgangspunkt i dette er behovet blevet fremskrevet efter Energistyrelsens prognoser og ikke tilført andre aktiviteter end de allerede planlagte. Fx var der allerede vedtaget en varmeplan for 2007, og givet tilladelser til et biogasanlæg samt opførelse af nye vindmøller. Disse giver tilsammen en ny energibalance for 2025, som i strategien er blevet kaldt uden særlig indsats. Herudover indeholder strategien en energibalance, der viser, hvordan det kunne se ud i 2025, hvis man udfasede al fossil brændstof fra Bornholm (fly og færger undtaget). Hertil er knyttet 12 forskellige indsatser med indtil flere handlinger, der viser, hvordan bl.a. det bornholmske energisystem skal indrettes for, at visionen kan blive opfyldt. Dette afsnit er i det efterfølgende primært bygget op over kapitlerne i Bornholms energistrategi Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm, der indeholder de 12 forskellige indsatser. Her vil hvert kapitel blive gennemgået således, at delmålene for hver indsats er opført og status for hvilke aktiviteter, der har været gennemført i retning af at nå delmålene, er beskrevet. På baggrund af energibalancerne i 2005 og 2010 illustreres endvidere, hvor langt vi er fra delmålene i de kapitler, hvor der er noget at illustrere. På indsatser, hvor der endnu ikke har været nogen aktivitet, der kan måles, kan der selvsagt ikke illustreres noget endnu. Herefter oplistes, hvad der mangler af aktiviteter for, at delmålene kan nås og endelig gives anbefalinger til, hvad der fremover skal til af indsatser for, at målet i 2025 nås. 7

8 3.1: Mere og renere fjernvarme Den gældende energistrategis delmål: Etablering af fjernvarme baseret på biomasse og sol i 9 byer. Udfasning af kul som brændsel inden Status på den gældende energistrategi: Beslutningen om udrulning af biomassebaseret fjernvarme i henhold til Regionskommunens gældende varmeplan (i 9 byer) er gennemført, hvilket svarer til, at ca. 60 % af ejendommene på Bornholm er forsynet med fjernvarme. Østkraft har øget sit ressourceforbrug af biomasse i sin dampturbine fra 8 til 30 GWh svarende til en øgning fra 4 til 11 % af sit ressourceforbrug. Energibalancen 2010 Udvikling i fjernvarmeproducenternes energiforbrug GWh/år Biokraft Bornholms Forsyning, Hasle, Nexø BOFA 50 Østkraft/ RVV Figuren viser fjernvarmeproducenternes energiforbrug i 2005 og 2010 og illustrerer bl.a. det ekstrem år 2010 var således, at det samlede energiforbrug er steget.. Figuren illustrerer også, at der i den mellemliggende periode er blevet etableret nye anlæg, der producerer fjernvarme. Det gælder både Biokraft og fjernvarmeforsyningen i Hasle og ved Nexø. 8

9 GWh/år Fjernvarmes ressourcesammensætning Gylle Flis Halm Affald Flis Fyringsolie Heavy fuel Kul Figuren viser mængden af energi, der blev brugt til fjernvarme i henholdsvis 2005 og 2010 samt hvilken energikilde det er kommet fra. Også her illustreres de nye etableringer af fjernvarmeanlæg idet ressourcerne til disse anlæg er steget ved mere gylle og mere halm. Stigningen af flis skyldes Østkrafts øgede anvendelse i sin dampturbine. Den øgede stigning af kul kan primært tilskrives det unormale 2010-år. Fjernvarmens CO2 udledning Ton CO Fyringsolie Heavy fuel Kul Figuren viser, at det kun er aktiviteter på Østkraft, hvor fjernvarmen bidrager med CO 2, idet det kun er olie og kul, som udleder CO 2, og det kun er på Østkraft, at disse ressourcer bliver anvendt. 9

10 % 30% 69% 70% Figurerne viser at på trods af stigningen i olie og kul er andelen af grøn energi i fjernvarmen steget fra 2005 til 2010, hvilket kan tilskrives de mange tiltag der er gjort dels ved nye halmvarmeværker og biogasanlæg dels ved Østkrafts øgede anvendelse af flis i dampturbinen. Andelen af grøn energi i 2010 kunne i et normalt år have været større, men eftersom at 2010 var ca. 13 % koldere end 2005 vil andelen af sort energi være større p.g.a. de kulfyrede kedler i til Rønnes fjernvarme. Biomasse forbrug og lokale ressourcer GWh/år Lokal biomasse potentiale Energiafgrøder Bornbiofuel Affald (inkl. fossilt) Halm Fast biomasse fra skove mm. Gylle Figuren viser mængden af udnyttet biomasse fordelt på de forskellige biomasseressourcer i forhold til det lokale biomasse potentiale. Heraf fremgår det fx, at der både i 2005 og 2010 er brugt mere flis og andet fast biomasse fra skovene end der er potentiale for, at der kan produceres i de bornholmske skove pt. Dette ville dog kunne kompenseres ved at anvende energiafgrøder i stedet et fortsat uudnyttet potentiale og på den måde kan udnyttelsen af biomasseressourcen på Bornholm fortsat betegnes som bæredygtig. Samlet set udnyttes Bornholms fulde biomassepotentiale dog stadig ikke. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: I henhold til strategien mangler der at blive etableret m 2 solvarmeanlæg til at supplere biomassen. Ligeledes skal der findes en løsning, der kan udfase de fossile brændsler hos Østkraft og dermed en betydelig del af Rønnes fjernvarmeproduktion. I strategien er der lagt op til, at dette baserer sig på halm og flis. Anbefaling til den reviderede energistrategi: Klippebyerne Gudhjem (inkl. Melsted), Svaneke, Årsdale, Listed, Allinge, Sandvig, Sandkås og Tejn kan i prioriteret rækkefølge udbygges med fjernvarme baseret på halm, energiafgrøder og sol evt. kombineret med store varmepumper. Dog kan forudsætningerne for de 10

11 samfundsøkonomiske beregninger, der understøtter dette, ændres med et ændret afgiftsgrundlag for biomasse. Dette vil kunne klarlægges senest i Ressourcemæssigt vil det være mest optimalt med en kombination af biomasse og sol og/eller el-baseret teknologi som fx varmepumper. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører m 2 (eller mere) solvarmeanlæg opsættes bl.a. på eller i tilknytning til biomassebaserede fjernvarmeanlæg. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører. Fjernvarmeselskabernes reservelast bør fremadrettet trække på el-nettet frem for sine egne oliekedler. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører. Løsning på Rønnes fjernvarme skal findes, så de fossile brændsler kan udfases og CO2- udledningen går i nul. Hvilken teknologi, der skal anvendes, skal afklares nærmere. Her kan være flere muligheder i spil: geotermi 3, mere biomasse, forgasning af biomasse, dampturbine, kondenseringsanlæg, hav-varmepumpe, etc. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører. Varme fra industrier bør genanvendes ved fjernkøling. Det fordrer en dialog med Staten om ændring af afgiftspolitikken. BRK/ Bornholms Vækstforum er rammeskaber. Øens virksomheder er beslutningstagere. 3 Geotermiske undersøgelser skal vise, om det er løsningen på udfordringen med at finde en CO 2- neutral måde at forsyne Rønne med varme. 11

12 3.2: Mere vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne Den gældende energistrategis delmål: Alle oliefyr omstilles til varmepumper, træpillefyr, solvarme etc. Status på den gældende energistrategi: I alt er antallet af oliefyr faldet fra ca stk. til 4000 stk. Heraf er ca huse blevet indlemmet i fjernvarmeområder, og har fået fjernvarme, mens ca. 800 udenfor de nuværende fjernvarmeområder har fået opsat varmepumper, træpillefyr eller lignende. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: De resterende ca oliefyr mangler at blive udfaset. Anbefaling til den reviderede energistrategi: De resterende oliefyr bør omlægges enten til fjernvarme i de områder, hvor det bliver muligt, eller til varmepumper evt. som nabovarme. Omlægning til varmepumpe kræver dog også en investering i bygningens klimaskærm. Biomassefyr (fx træpiller) med solvarme er også en mulighed udenfor fjernvarmeområder, men er næppe en langsigtet løsning, da efterspørgslen og dermed prisen på biomasser formentlig vil stige på sigt. Beslutningen ligger hos den enkelte borger/virksomhed. Omstillingen vil blive hjulpet på vej med det indgåede energiforlig omkring udfasning af individuelle oliefyr. Endvidere vil statens ordning frem til 2014 om håndværkerfradrag (servicefradrag) kunne afhjælpe den enkeltes husstands økonomiske incitament til at skille sig af med sit oliefyr. Andre ordninger kan træde i stedet qua analyser planlagt gennem det brede energiforlig. 12

13 3.3: Mere strøm fra flere vindmøller Den gældende energistrategis delmål: Samlet udbygning af vindmøllestrøm på 90 MW Status på den gældende energistrategi: Der er blevet udbygget med 6 nye vindmøller på land svarende til 11,25 MW, og der er produceret 23,5 GWh mere vindenergi i 2010 i forhold til Energibalancen 2010: 70,0 Vindenergi GWh 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Figuren viser en øget energiproduktion fra vindmøller, hvilket skyldes, at der i den mellemliggende periode mellem 2005 og 2010 er opsat 6 nye vindmøller på Bornholm. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: Der mangler at blive produceret mindst 277 GWh vindmøllestrøm på land og på vand. Ifølge strategien mangler der som udgangspunkt endnu at blive etableret 4 MW landvindmøller og 75 MW havvindmøller. Denne fordeling er indikativ med to variabler. Den ene variabel er planlægningen af vindmøller på land, hvor Kommunalbestyrelsen i 2013 vil beslutte, hvilke arealer på Bornholm, der skal udlægges som vindmølleområder. På baggrund heraf kan der skønnes, hvor stor en installeret effekt, der kan etableres. Den anden variabel bliver resultatet af Statens samfundsøkonomiske analyse af kystnære vindmølleområder, som skal føre til en prioritering af, hvilke af 19 udpegede områder i hele Danmark, som skal udbydes samt en beslutning om, på hvilke vilkår det skal udbydes. Et af de 19 områder ligger ved Bornholm (Rønne bakke), og der er stor konkurrence mellem de 19 områder. 13

14 Anbefaling til den reviderede energistrategi: Staten har udpeget en potentiel havvindmøllepark på Rønne Banke, men der er ingen garanti for, at hverken kabel eller investeringer vil involvere Bornholm og Bornholms energibalancer. Beslutningen ligger i Folketinget. Investorer har fortsat ønske om at opføre en kystnær havvindmøllepark ved Arnager (Rønne bakke) på ca. 80 MW (eller mere), såfremt afregningsprisen er konkurrencedygtig, hvilket de ikke har vurderet, at den eksisterende åben-dør mulighed har været. Pt. afventer de Statens prioritering af de 19 udpegede potentielle kystnære havvindmølleområder. Beslutningen ligger i Folketinget. Der arbejdes videre med at planlægge for flere landbaserede vindmøller på Bornholm. Debatoplæg er udarbejdet. BRK er rammeskaber. Private investorer, lokale vindmøllelav samt forsyningsselskaber kan udføre. Transmissionsnettet skal evt. udbygges, så der opnås en passende stabilitet. Den flukturerende vindenergi skal lagres fx ved fleksibelt forbrug hos borgerne eller i buffertanke/akkumuleringstanke i forbindelse med fjernvarmenettet. På forsøgsbasis tages elementer op til afprøvning i projektet Eco-Grid EU. Forsyningsselskaber og borgere beslutter. På længere sigt kan det overvejes, om der skal bygges et mindre gaslager, hvor overskydende el fra især vindmøller kan lagres. 14

15 3.4: Mere biogas Den gældende energistrategis delmål: Yderligere 40 % af den samlede gylleproduktion anvendes til energiproduktion. Status på den gældende energistrategi: Biokraft er fuldt udbygget og anvender knap 47 % af den tilgængelige gylle-ressource. Dog er forudsætningerne ændret, da prisen på glycerin, som var en vigtig ressource for anlæggets drift, er steget voldsomt siden I stedet søger man hos Biokraft at anvende andre lettilgængelige kulstof-ressourcer som fx majsensilage, men således er det blevet andre ressourcer, der er den begrænsende faktor for en udbygning af Biokraft. Biokraft er blevet koblet til Åkirkeby fjernvarmenet, så overskudsvarmen (7,15 GWh) fra strømproduktionen (3,11 GWh) kan udnyttes. Energibalancen 2010: Energi fra Biokraft GWh El Varme Figuren viser, at el- og varmeproduktionen fra biogas er kommet i gang og sat i drift umiddelbart efter første måling i referenceåret Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: I henhold til strategien mangler godt 33 % af den samlede tilgængelige gylle-ressource endnu at blive udnyttet til el og varme. Ligeledes mangler en kobling til den offentlige transport således, at denne kan blive biogasdrevet. 15

16 Anbefaling til den reviderede energistrategi: Yderligere mindst 33 % af den tilgængelige biogas-ressource skal udnyttes. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber og landmænd udfører. Den offentlige transport skal aftage biogas som drivmiddel i busser. BRK beslutter. Det kan overvejes, om slam fra rensningsanlæg kan indgå som ressource i et biogasanlæg. Forsyningsselskaber beslutter. 16

17 3.5: Mere miljø med flere el-biler Den gældende energistrategis delmål: 40 % af det samlede benzin og dieselforbrug til persontransport erstattes af el. Status på den gældende energistrategi: Der er endnu kun få el-biler på Bornholm. De er derfor endnu ikke synlige i det almindelige gadebillede eller udslagsgivende i energibalancen. Flere el-bil modeller er under udvikling, men er endnu ikke at finde i bilforhandleres udstillingsvinduer. Det kan skyldes, at prisen ikke er konkurrencedygtig, eller der er for stor usikkerhed om el-bilens placering i en kommende afgiftspolitik. Flere el-bil pioner-projekter har været afprøvet på Bornholm herunder: o BRK s el-bil projekt under Energistyrelsen er under gennemførelse men foreløbig med begrænset succes, da det har vist sig dels, at bilerne har for lidt tid i garagen til opladning, dels at den valgte el-bilmodels driftsstabilitet og efterfølgende servicering er for ringe. o ChoosEV var en aktivitet i et regionalfondsstøttet projekt Grøn Energi i Innovative Netværk, hvor 20 udvalgte familier på Bornholm fik lov at låne en el-bil i 3 mdr.. Dette blev gennemført med relativ stor succes. o MyCar var et projekt, hvor alle kunne låne et elektrificeret køretøj fra faste baser, der var strategisk placeret rundt om på Bornholm og skulle forsøge at kombinere konceptudvikling og praktisk implementering, hvilket lykkedes. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: 40 % af det samlede benzin og dieselforbrug mangler at blive erstattet med el. Anbefaling til den reviderede energistrategi: 40 % af det samlede benzin og dieselforbrug til person- og varebiler skal erstattes af el. Det vil kræve en massiv satsning. Beslutningen ligger primært hos Bornholms borgere. Der bør opsættes infrastruktur i form af ladestandere i det offentlige rum. BRK sætter rammerne og evt. beslutter gennemførelse af etablering. Sidstnævnte kan evt. gøres som offentlig-privat samarbejde. Der bør skabes mulighed for intelligent opladning med billigere nattakster. Forsyningsselskaber beslutter. Der bør være flere pionérprojekter, som kan introducere nye måder (forbrugsmønstre) at bruge el-biler til fx ved delebilsordning eller som udlejningsbiler. Det kan formentlig også anvendes som god markedsføring af Bornholm. Beslutningen ligger hos private virksomheder fx hos øens udlejningsvirksomheder. 17

18 3.6: Bornbiofuel nye veje til energi Den gældende energistrategis delmål: Etablering af 2. generations bioethanolanlæg (Bornbiofuel). Status på den gældende energistrategi: BRK har skabt rammerne for, at der kan blive etableret et anlæg, der kan producere 2. generations bioethanol. Bornbiofuel har fået bevilget tilskud til udvikling fra staten (EUDP), og næste etape i denne udvikling er at opskalere fra et mindre anlæg placeret i Køge til Bornbiofuel på Bornholm. Det vil efter planen blive igangsat medio Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: Bornbiofuelanlægget mangler at blive etableret og køre i drift. Anbefaling til den reviderede energistrategi: Der etableres og idriftsættes et anlæg, der kan producere 2. generations bioethanol med en ny og banebrydende teknologi, der bl.a. anvender lokale affaldsprodukter som råvarer. Beslutningen ligger hos Biogasol A/S. 18

19 3.7: Bioethanol til transport Den gældende energistrategis delmål: 22 % af benzin- og dieselforbruget erstattes af m 3 ethanol. Status på den gældende energistrategi: Der har ikke været nogen registrerbar aktivitet. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: 22 % af energien fra den bornholmske bilparks benzin og dieselforbrug mangler at blive erstattet af m 3 bioethanol. Anbefaling til den reviderede energistrategi: Formuleringen af delmålet ændres til: m 3 bioethanol erstatter diesel og benzin (svarende til 22 % af 2005-forbruget) Den lokalt producerede mængde bioethanol skal afsættes til konkurrencedygtige priser på Bornholm fx i bilparken til at fortrænge benzin og diesel. Tiltag bør dog afvente anlæggets etablering. Det er primært Bornholms borgere, der beslutter. Alternativt kan den lokalt producerede mængde bioethanol, evt. afsættes til konkurrencedygtige priser til fly- eller skibstrafikken, og fortrænge den branches fossile brændstoffer. Tiltag bør dog afvente anlæggets etablering. Det er primært transportsektoren, der betjener fly- og skibstrafik, der beslutter i samarbejde med oliebranchen og det lokale afsætningsfirma af bioethanol. Der bør etableres infrastruktur i form af påfyldningsstationer og blandefaciliteter. Initiativet ligger hos borgerne og hos erhvervslivet. BRK kan skabe rammerne og afsætningsvirksomheden af bioethanol beslutter. 19

20 3.8: Spar på strømmen Den gældende energistrategis delmål: El-forbruget skal reduceres med 5 % (eksklusiv forbrug til ny varmepumpe, elbiler etc.). Status på den gældende energistrategi: Ca. 100 husstande har lagt om fra el-opvarmning til fjernvarme. Elforbruget (el til varmepumper er undtaget) er steget med 2 %. Mængden af grøn energi til elproduktion er dog steget væsentlig mere, hvilket skyldes de mange tiltag med bl.a. flere vindmøller, mere flis på Østkrafts værk og et færdigt biogasanlæg. Energibalancen 2010: Elproduktionens brændelskilder GWh/år Elimport Vindkraft Gylle Flis Fyringsolie Heavy fuel Kul Figuren viser en lille stigning i behovet for el. Endvidere kan man se, at den lokale el-produktion var væsentlig større i 2010 i forhold til 2005 og dermed behovet for el-import tilsvarende mindre. Det kan igen forklares ved Østkrafts ekstraordinære mange aktiviteter. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: I henhold til strategien skal el-forbruget reduceres med 5 % i forhold til referenceåret Da forbruget derimod er steget, mangler der nu en reduktion af elforbruget på 7 % i forhold til Anbefaling til den reviderede energistrategi: Elforbruget skal reduceres med 7 % (eksklusiv forbrug til varmepumper og elbiler) i forhold til 2005-niveau. Elforbruget skal udnytte ressourcen af vedvarende energikilder bedre gennem et mere fleksibelt og intelligent forbrug, som det er tilfældet i Ecogrid EU-projektet. 20

21 3.9: Spar på varmeregningen Den gældende energistrategis delmål: Varmeforbruget reduceres med 10 %. Status på den gældende energistrategi: Ifølge strategien skal varmeforbruget reduceres med 10 % i forhold til I 2010 var det et meget koldt år (13 % koldere end 2005) med sne i både feb.-apr. og nov.-dec. Det kommer også til udtryk i varmeforbruget, der i 2010 er steget med 12 % i forhold til Hvis der korrigeres for graddage er varmeforbruget steget 1 %. En del af de omkring bornholmske husstande har i de forgangne år investeret i tiltag til at reducere varmeforbruget. Ligeledes har kommunen på flere af sine ejendomme energirenoveret, og der ligger en plan for, at endnu ca. 30 ejendomme svarende til ca m 2 er energirigtigt renoveret inden udgangen af På uddannelsesområdet er der gjort tiltag, som sikrer, at de bornholmske håndværkere får en helhedsforståelse for energirenoveringer. Energibalancen 2010: Udvikling i varmeforbrug GWh/år Faktisk forbrug Klimakorrigeret forbrug Figuren viser en kraftig stigning i varmeforbruget i 2010 i forhold til Men figuren viser også, at hvis der korrigeres for graddage er varmeforbruget kun steget lidt. Målet er dog at reducere varmeforbruget med 10 %. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: Selvom mange tiltag for at reducere varmeforbruget er gjort, mangler de fleste ejendomme på Bornholm formentlig fortsat at blive energirenoveret. I hvert fald er de tiltag, der er gjort ikke nok til at opveje varmebehovet ved en hård vinter, og der udestår nu at reducere varmeforbruget med mindst 11 % i forhold til

22 Anbefaling til den reviderede energistrategi: De nye bygningsreglementer vil løbende sikre, at boliger bliver mere og mere energieffektive. Men på Bornholm kan det have lange udsigter til en implementering, da der her primært vil være tale om energirenoveringer og ikke nybyggerier. Statens håndværkerfradrag (servicefradrag) kan dog frem til 2014 hjælpe på husejernes incitament til at investere i energiforbedringer. Andre ordninger kan træde i stedet qua analyser planlagt gennem det brede energiforlig. Bygninger på Bornholm skal have forbedrede klimaskærme, så varmeforbruget kan reduceres med mindst 10 % i forhold til referenceåret Dette bør især ses i relation til at den anbefalede opvarmning udenfor fjernvarmeområderne går på varmepumper, hvilket kræver en særlig god isolering af bygningen, men også indenfor fjernvarmeområderne kan det betale sig at efterisolere. Grundejerne træffer beslutningerne. Der bør ses på muligheden for at implementere ESCO-modellen (hvor firmaer finansierer energisparetiltag, og efterfølgende i en periode beholder besparelsen, som energirenoveringen har medført) for boligselskaber og private husejere. BRK kan tage initiativet. Bornholmske håndværkere skal uddannes bedre til at foretage energirenoveringer fx gennem projektet Grønt byggeri uddannelse og spin off. Håndværksmestrer træffer beslutningen. 22

23 3.10: Mere motion og mindre transport Den gældende energistrategis delmål: Max 10 % stigning i energiforbruget til landtransport. Status på den gældende energistrategi: Energi til vejtransporten er mindsket 4 % formentlig på grund af dels mere energieffektive biler generelt, dels den økonomiske recessions påvirkning på folks valg af typisk mindre og mere brændstoføkonomiske biler, dels et større incitament til samkørsel. Der er siden 2005 etableret 4-5 km cykelsti, så komforten og sikkerheden for cyklister er øget og dermed også incitamentet til at tage cyklen frem for bilen. Energitjenesten har i samarbejde med Agenda 21 kørt et projekt om bilfri skole, der i en begrænset periode forbød parkering af biler på vejene omkring flere skoler på Bornholm. Dette, for at bryde vanen med at blive kørt i skole, når man har muligheden for at cykle. Energibalancen 2010: GWh 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Udvikling i energiforbrug til transport benzin biler diesel biler dielsel varevogne busser lastbiler traktorer -25,0-30,0-35,0-40,0 Figuren viser differencen i køretøjers udvikling mellem 2005 og 2010 målt i køretøjernes energiforbrug. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: Det er miljømæssigt en god udvikling som bør fortsætte. 23

24 Anbefaling til den reviderede energistrategi: Formuleringen af delmålet ændres til: Energiforbruget til landtransport må ikke stige til mere end 2005-niveauet (0-vækst) Den kollektive trafik skal forbedres fx med kapacitet, fleksibilitet, energieffektivitet, frekvens og fart. BRK beslutter. Trafiksikkerhed og komfort for cyklende og gående skal øges. BRK beslutter. Trafikanter skal køre mere brændstoføkonomisk, derfor bør der tilbydes kurser og oplyses mere. Også andre fx køreskoler kan træffe beslutning om at tilbyde kurser. 24

25 3.11: Information og rådgivning Den gældende energistrategis delmål: Etablering af et bredt sammensat energirådgivningsteam for erhvervsliv og private. Status på den gældende energistrategi: Der er mange aktører på banen i forhold til at give energirådgivning på Bornholm, og ved strategiens tilblivelse blev der tegnet et billede af, at disse har konkurreret om kunder, de har kunnet give rådgivning. Udover de private rådgivningsfirmaer og Energitjenesten på Bornholm har alle forsyningsselskaberne også hvert et mål for at få rådgivet til en CO2 besparelse. Målet i strategien var at etablere et bredt sammensat energirådgivningsteam for erhvervsliv og private bestående af alle aktørerne. Det havde den hensigt, at der kunne opstå en synergieffekt med mere rådgivning for færre ressourcer i stedet for konkurrencen. Det har dog senere vist sig, at aktørerne har fået et bedre samarbejde, og derfor ikke længere finder behovet relevant. Forsyningsselskaber har rådgivet deres kunder bredt i forhold til energibesparelser i husstanden. Projektet Grønt byggeri har ikke alene indeholdt rådgivning om energiforbrug men rådgivning om hele husstandens klimaskærm, herunder også håndteringen af kundens ønsker til komfort. Bornholms Landbrug har kørt et stort projekt, hvor 33 bornholmske landbrugsbedrifter har fået rådgivende besøg vedr. energibesparelse, og hvor der i alt er realiseret besparelser på i alt kwh fx ved reduceret belysning og optimering af mikroklima i klimastalde. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: Der er fortsat behov for information og rådgivning, og at det foregår i et samarbejde, men målet, som det er formuleret, er pt. ikke relevant. Anbefaling til den reviderede energistrategi: Undersøgelser har vist at uvildig energirådgivning er vigtig, når borgere skal beslutte, om de vil investere i energibesparelser i deres bolig. BRK kan informere mere og støtte mere information og rådgivning. Håndværkere kan opkvalificeres til bedre rådgivning. Bygmestre og Campus Bornholm kan træffe beslutninger. Det må forventes, at rådgivning, der kan føre til energibesparelser, i endnu højere grad end tidligere vil få en værdi, som stiller stigende krav til private rådgivningsfirmaer, Bornholms forsyningsselskaber og Bornholms energitjeneste, som vil fortsætte og evt. opprioritere sin information og rådgivning. 25

26 3.12: Mere koordinering og samarbejde Den gældende energistrategis delmål: Sikre fortsat koordinering og fremdrift i projekter, der kan bidrage til at nå Energistrategiens mål. Status på den gældende energistrategi: Regionalfondsprojektet Grøn Energi i Innovative Netværk er et eksempel på et projekt, som både har indeholdt initiativer til at nå strategiens mål, og som har søgt at koordinere samarbejde mellem nogle af de mange aktører, som opererer på Bornholms energiområde. Mange andre projekter har gjort det samme herunder PV Island (Photo Voltic = Solceller), som har været med til at sikre mere elektricitet fra solceller, samt Bright Green Test Island, som arbejder med en simuleringsmodel af Bornholm. Bornholms Regionskommune har taget initiativ til at sætte sig for bordenden for at kortlægge de mange netværk, der arbejder indenfor energiområdet på Bornholm og for at sikre et forum, hvor de mange initiativer kan koordineres i forhold til hinanden. Den gældende energistrategis manglende målopfyldelse i 2025: Koordinering er en fortløbende proces. Da strategiens mål om, at Bornholm er et CO2 neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025, endnu ikke er nået, er der fortsat behov for, at der sikres fremdrift i projekter, som kan bidrage til, at målet nås. Anbefaling til den reviderede energistrategi: Koordinering er en fortløbende proces, som ikke nødvendigvis sker af sig selv. Og det kan være svært både som aktør og som strateg at få det nødvendige overblik, hvis gensidig orientering mellem diverse projektpartnere og strategilæggere ikke er systematiseret, derfor vil Bornholms Regionskommune fortsat tage initiativ til at sikre et forum, hvor de mange initiativer på energiområdet på Bornholm kan koordineres i forhold til hinanden. Bornholms Regionskommune vil facilitere et eller flere netværk såvel internt som eksternt, hvor koordinering og forpligtende samarbejde kan føre til, at energistrategien kan implementeres. Dette kan evt. kombineres med at udarbejde udviklingskontrakter med de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Bornholms Regionskommune vil sikre, at de fremadrettede løsninger er de samfundsmæssige mest optimale således, at det så vidt muligt undgås, at der iværksættes suboptimale løsninger for at tjene bestemte interesser. Bornholms Regionskommune vil løbende monitorere energistrategien ved at udarbejde energibalancer hvert andet år. 26

27 Bornholms Regionskommune vil bakke op om et projektkontor, der via eksterne projektmidler kan drive et kontor, der varetager projekter på energi -og klimaområdet. 27

28 4: Ny teknologi siden den gældende energistrategi blev vedtaget Udviklingen på energiområdet er gået stærkt siden første version af Bornholms energistrategi blev udarbejdet. Nogle teknologier er blevet udviklet og implementeret hurtigere end forventet. Derfor bør Bornholms reviderede energistrategi tage denne udvikling med i betragtning. I nedenstående berøres de emner, som primært bør indarbejdes i en revideret energistrategi. Solceller er blevet udrullet i stor stil på Bornholm siden 2010 og bør være en indsats i en revideret strategi. Afsnit 3:3 om mere vind kan omdøbes til Mere el fra vedvarende energikilder og rumme foruden indsatser på vind-området følgende indsatser om solceller: Bornholms Regionskommune vil løbende opsætte solceller på kommunale ejendomme, hvor det har en tilbagebetalingstid på under 10 år Der bør opsættes solceller på tage af private husstande og virksomheder og/ eller etableres større solcelleanlæg i tilknytning til, hvor der er et tilsvarende forbrug på ca. 830 husstandsanlæg af 6 kw svarende til ca. 4 GWh. BRK er rammeskaber. Private og forsyningsselskaber beslutter. Geotermi kan være en mulig løsning som varmekilde for Rønne til erstatning af kul og olie, især hvis det også kan producere elektricitet. Foreløbige undersøgelser fra GEUS påbegyndt i 1989 i forbindelse med olieefterforskning viser positive tegn på et gunstigt geotermisk potentiale i området omkring Rønne og sydøst for Rønne mod Arnager. Yderligere geologiske forundersøgelser kan indikere, om der er et potentiale for eventuel prøveboring. Denne kan blive til en egentlig produktionsboring, hvis resultaterne fra prøveboringen er tilfredsstillende. Der vil således sandsynligvis gå mindst 5-6 år endnu før et eventuelt anlæg vil være etableret og klar til drift. I afsnit 3:1 om mere og renere fjernvarme er det blevet foreslået at tilføje geotermi som en mulig teknologi til at forsyne Rønne med fjernvarme til den reviderede strategi. Ecogridprojektet Eco Grid EU er et af de største test-projekter indenfor energiområdet på Bornholm, der skal demonstrere, hvordan el-nettet udnyttes mest effektivt, når der indgår mange og variable energiressourcer. Ca privatkunder vil deltage med et variabelt afregningssystem for deres el-forbrug for at teste, om forbrugeren via el-prisen vil ændre sit forbrug, så man af den vej kan komme om ved de forsinkelser, som ellers vil være på udbud/efterspørgsel på el-markedet og derved løse nogle af de udfordringer, som der ellers vil være forbundet med et net, hvor der indgår en høj andel af flukturerende energiressourcer. Der arbejdes endvidere på at opstille et brintelektrolyse-testanlæg i Nexø, med ønsker om at blive koblet til fjernvarmenettet. Et af deres mål vil være brændselsceller i de bornholmske husstande / biler. 28

29 5: Merværdi af et mere bæredygtigt Bornholm Bornholms Vækstforum har i 2009 bidraget med en supplerende energistrategi: Implementering af mere grøn energi for at målsætte nogle af de spin-off effekter, som en grøn udvikling kan have. I denne er der opstillet følgende 6 mål: 1. Der skal oprettes 30 direkte eller indirekte relaterede arbejdspladser, hvoraf 10 kræver en længerevarende uddannelse. 2. Vækstforums igangsatte projekter skal reducere Bornholms CO2 udslip med mindst tons. 3. Antallet af erhvervsturister på energiområdet skal øges til 1000 eller flere om året. 4. Mindst en PhD-studerende tilknyttes et energiteknologisk projekt om året. 5. Etablering af mindst to 3-ugers universitetskurser om året 6. Etablering af mindst 1 international konference hvert andet år inden for energiområdet. Status på den gældende energistrategi: Ad pkt. 1 kan det være vanskeligt at finde en valid målemetode, bl.a. fordi det kan være svært at afgøre, om det er p.g.a. Vækstforums igangsatte projekter, at en stilling er nyoprettet, eller om det er andre udefrakommende faktorer som fx konjunktursvingninger. Ad pkt. 2 kan det være vanskeligt at finde en valid målemetode, bl.a. fordi, det kan være svært at afgøre, om det er p.g.a. Vækstforums igangsatte projekter, at CO2 udslippet er mindsket, eller om fx alene skyldes stigende oliepriser. Ad pkt. 3 var der i ture med i alt 270 deltagere. I 2011 var der ca. 35 ture med ca. 400 deltagere. Alle deltagere har haft mellem 1 og 2 overnatninger. Ad pkt. 4 gælder, at indtil flere PhD er er involveret i flere af de energiprojekter, som pt. findes på Bornholm, men desværre er det minimalt, hvad der foregår af forskning i felten på Bornholm. I stedet foregår forskningen på selve universiteterne. Ad pkt. 5 er ikke rigtig kommet i stand endnu, men 2 universiteter lægger en del (ca. 1 uge) af deres sommerkurser på Bornholm i Ad pkt. 6 har der været en international konference i 2009 (Nordic Wind Power) og i 2011 (EDISON konferencen). Siden Bornholm gik i gang med at udarbejde sin første energistrategi og efterfølgende branding strategi, har flere interessante samarbejdspartnere udenfor Bornholm fattet interesse for Bornholms energisystem, og har derfor i nogle tilfælde valgt at lægge nye energiprojekter på øen. Bornholms udfordring er i den forbindelse dels at opsamle den viden, der bliver genereret via de projekter, så den ikke forsvinder igen ved projekternes afslutning, dels at lade disse projekter være inspiration for det etablerede uddannelsessystem, dels at udnytte det potentiale i samarbejdspartnernes netværk for nye kontakter til det bornholmske erhvervsliv med henblik på nye ordrer i evt. nye markeder, dels at generere flere arbejdspladser direkte og indirekte gennem de projekter, som kommer til øen, dels at holde momentum for fortsat at være interessante for nye samarbejdspartnere. Bornholms Vækstforum har senest i sin erhvervsudviklingsstrategi påpeget potentialer i at udvikle Bornholm som grøn test-ø. Det vil sige et sted, hvor fx virksomheder kan komme og teste 29

30 deres grønne teknologier på et helt samfund, før det udbredes til et større marked. Hertil er der knyttet følgende delmål: Øget værdiskabelse Øget antal Clean Tech virksomheder Øget produktudvikling / innovation Øget systemeksport Nedbringelse af CO2 udledning Øget uafhængighed af fossile brændstoffer De to sidste delmål er blevet behandlet særskilt under afsnit 3. Derfor vil der i dette afsnit primært blive fokuseret på de 4 første delmål, der er indarbejdet i de følgende 3 underafsnit: 5.1 Mere viden, 5.2 Mere værdiskabelse og flere arbejdspladser samt 5.3 Branding forankring og omtale. 30

Bilag: Ressourceoversigt over anbefalinger til. Hvidbog

Bilag: Ressourceoversigt over anbefalinger til. Hvidbog Bilag: Ressourceoversigt over anbefalinger til Hvidbog Arbejdspapir til revision af Bornholms energistrategi Introduktion... 2 3.1: Mere og renere fjernvarme... 2 3.2: Mere vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne...

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fra klimasnak til handling!

Fra klimasnak til handling! Fra klimasnak til handling! Per Alex Sørensen pas@planenergi.dk DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Why is it always me? DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Metoden Brændsel: Kul Olie Halm Træ Affald Vind Sol Vandkraft..

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM 1 Forord e i b ENERGY INNOVATION BORNHOLM

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere