Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt"

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015 Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af udvalget den 7. august ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Spørgsmål: I forlængelse af samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 24. april 2015 (besvarelse af ERU alm. del samrådsspm. E) bedes ministeren oversende en oversigt hvoraf det fremgår opgjort for de enkelte realkreditinstitutter for sig hvor langt de hver især er fra at opfylde de lovbestemte kapitalkrav. Såfremt et institut allerede opfylder de lovbestemte kapitalkrav bedes det anført, hvornår det pågældende institut var nået et niveau, hvor kravene var opfyldt eller, hvornår det forventes at være opnået. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret , 1. samling jf. ERU alm. del - spm Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR-nr EAN nr Svar Ved overgangen til kapitalkravsforordningen (CRR) og implementeringen af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) i dansk lovgivning i 2014 blev der indført skærpede kapitalkrav til danske kreditinstitutter, herunder realkreditinstitutterne. Ved overgangen til CRR blev der strammet op på kravene til den kapital, der kan benyttes til at opfylde minimumskapitalkravet på 8 pct. af den samlede risikoeksponering. I dag skal minimum 4,5 pct. af den samlede risikoeksponering opfyldes med egentlig kernekapital (fx aktiekapital). Indtil 2014 var det tilsvarende krav 2 pct. Ligeledes medførte CRR strammere krav til, hvilke kapitalinstrumenter der kan tælle med i de forskellige kapitalklasser. Med implementeringen af CRD IV blev der derudover indført tre kapitalbuffere, som vil være fuldt indfaset i 2019, jf. figur 1. Det drejer sig om kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske buffer og den systemiske buffer (SIFI-krav). 1 1 For globale systemisk vigtige institutter (G-SIFIer) vil der desuden gælde en såkaldt G-SIFIbuffer. I Danmark er der ikke udsigt til, at der vil blive udpeget G-SIFIer, hvorfor G-SIFI-bufferen ikke ventes at komme i anvendelse.

2 2/9 Det systemiske bufferkrav vil i 2019 ligge på 1-3 pct. af den samlede risikoeksponering, afhængigt af instituttets systemiskhed. Kapitalbevaringsbufferen vil i 2019 udgøre 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering. Den kontracykliske buffer kan aktiveres af erhvervs- og vækstministeren og vil som udgangspunkt blive fastsat mellem 0 og 2,5 pct., men kan også sættes højere end 2,5 pct. Den er aktuelt 0 pct. Alle buffere skal opfyldes med egentlig kernekapital. Bufferkravene medfører, sammen med de øvrige kapitalstramninger i CRR/CRD IV, en stigning i kapitalkravet for kreditinstitutter, herunder realkreditinstitutterne. De lovfastsatte kapitalkrav er udtryk for minimumskrav, jf. figur 1. De fleste institutter må formodes at ønske at ligge et stykke over disse lovkrav for bl.a. at kunne øge deres udlånsomfang og håndtere uforudsete regelændringer. Et institut, der ligger på grænsen af de gældende kapitalkrav, vil endvidere stå i en usikker situation, der vil kunne give udslag i instituttets kreditrating og dermed låntagernes rente. En vis buffer ned til minimumskravet i de enkelte realkreditinstitutter er desuden med til at understøtte den høje tillid til det danske realkreditsystem. Fra bl.a. markedets side er der således som hovedregel en forventning om en vis buffer ned til minimumskravet. Figur 1: Minimumskapitalkrav og kapitalbuffere efter CRR/CRD IV Anm.: Minimumskapitalkrav for de mest systemiske institutter i Danmark, der således har et SIFI-kapitalkrav på 3 pct., når kravet er fuldt indfaset i Realkredit Danmark ligger i denne kategori, jf. figur 4. Søjle IIkravet er udeladt af figuren, da det udmåles individuelt for de enkelte institutter, hvorfor der ikke kan opstilles et fast mål for størrelsen af dette krav. Realkreditinstitutternes kapitalisering I det følgende beskrives, hvorvidt de enkelte realkreditinstitutters nuværende kapitalgrundlag er tilstrækkeligt til at leve op til de minimuskapitalkrav, der vil være gældende i 2019.

3 3/9 Baggrund Kreditinstitutter kan beregne deres kapitalkrav efter en standardmetode eller ved at anvende egne interne modeller baseret på risikovægte. Institutter, der benytter interne modeller, skal overholde et såkaldt Basel 1- gulvkrav. Basel 1-gulvet betyder, at kapitalkravet ikke må falde under 80 pct. af, hvad kapitalkravet ville have været, hvis det var opgjort efter standardmetoden i Basel 1-reglerne. Basel 1-gulvet vil være det bindende kapitalkrav, såfremt gulvkravet overstiger det kapitalkrav, der fremkommer ved brug af de interne modeller. DLR Kredit og LR Kredit benytter standardmetoden, hvorfor de ikke er underlagt et Basel 1-gulvkrav. I nedenstående figurer sammenlignes de enkelte institutters nuværende kapitalisering med de fremtidige kapitalkrav, der vil gælde i En sådan sammenligning kræver, at der gøres visse antagelser. Flere af disse antagelser er af væsentlig betydning for resultaterne. En central antagelse er, at institutternes samlede risikoeksponeringer i 2019 er uændrede sammenlignet med ultimo Såfremt der sker en forværring af kreditkvaliteten i institutternes portefølje, vil det imidlertid formentlig øge de samlede risikoeksponeringer og dermed den mængde kapital, som institutterne har behov for til at opfylde kapitalkravene. Det gælder også selv om kapitalkravet ikke nødvendigvis ændres. En forværring af kreditkvaliteten vil formentlig også medføre, at Finanstilsynet stiller et øget individuelt kapitalkrav (det såkaldte søjle 2-krav) til instituttet. Et øget søjle 2-krav vil øge den mængde kapital, instituttet har behov for. Sådanne eventuelle effekter er ikke medtaget i nedenstående figurer. Hvis instituttet oplever udlånsvækst, vil det øge instituttets samlede risikoeksponeringer, og dermed alt andet lige kapitalkravene i absolutte tal. Det må forventes, at realkreditinstitutterne også i fremtiden vil øge udlånet, hvilket vil skabe behov for en yderligere kapital En yderligere antagelse er, at kapitalgrundlaget i de enkelte institutter er uændret, dvs. at kapitalen ultimo 2014 sammenlignes med kravene i Denne antagelse er væsentlig, da institutterne kan have kapitalposter, der frem mod 2019 ikke længere vil kunne regnes med i kapitalgrundlaget. Det skyldes de stramninger, der blev indført i CRR for, hvilke kapitalinstrumenter der kan tælle med i de forskellige kapitalklasser. Fx kan der fremadrettet ikke medregnes hybrid kernekapital, der indeholder incitamenter til indfrielse. Det er fx tilfældet i de statslige hybride kapitalinstrumenter, der blev udstedt i forbindelse med Bankpakke II. Den nødvendige tilpasning af kapitalen kan medføre et kapitalbehov for institutterne, som ikke er medregnet i nedenstående figurer. Kreditinstitutterne må, jf. ovenfor, desuden som hovedregel formodes at ønske at ligge et vist niveau over det lovbestemte minimumskrav, herun-

4 4/9 der af hensyn til markedsaktørers krav. Den konkrete buffer ned til minimumskravene afhænger af det enkelte instituts vurdering og forretningsstrategi og vil derfor variere på tværs af institutterne. Endelig bemærkes, at der ved lov nr. 334 af 26. marts 2015 blev fastsat et gældsbufferkrav for realkreditinstitutterne. Således skal realkreditinstitutterne fremadrettet have en gældsbuffer på minimum 2 pct. af instituttets uvægtede udlån. Den kommende gældsbuffer er ikke medregnet i ovenstående figurer. Ligeledes er det fortsat uklart, i hvilket omfang kommende EU-regulering vil pålægge institutterne yderligere kapitalkrav. Det skal således inden for de kommende år bl.a. drøftes, om der skal indføres et såkaldt gearingskrav i EU. Det kan, afhængig af kravenes udformning, lede til højere kapitalkrav for flere af de danske realkreditinstitutter. De enkelte institutters kapitalisering Figurerne nedenfor viser for hvert enkelt realkreditinstitut hhv. kapitaliseringen ultimo 2014 samt de kommende kapitalkrav frem mod Den kontracykliske buffer er medtaget i figuren, selvom den ikke altid vil være aktiveret, jf. ovenfor. Det vurderes retvisende at medtage bufferen, da den vil kunne aktiveres med relativt kort varsel, og institutternes derfor forventes altid at ønske at have kapital nok til at kunne håndtere en aktivering af bufferen. Tilsvarende må der forventes at være et markedskrav til institutterne om at kunne håndtere en aktivering af bufferen. Figurerne illustrerer derudover en antagelse om, at institutterne ønsker at ligge et vist niveau over det lovbestemte minimumskrav. Størrelsesordenen af denne buffer ned til minimumskravet vil som nævnt variere på tværs af institutterne. Nedenfor gives der derfor alene en stiliseret illustration af de enkelte institutters ønskede buffer ned til minimumskravet, jf. figur 2-7, der i praksis kan afvige herfra. 2 I figurerne vises der for institutternes nuværende kapitalisering de forskellige kapitaltyper. CET1 er den egentlige kernekapital (Core Equity Tier 1), T1 er hybrid kernekapital (Tier 1) og T2 er supplerende kapital (Tier 2).

5 5/9 Figur 2: Nykredit-koncernen (inkl. Totalkredit) 3 Nykredit-koncernen havde ultimo 2014 en kapitalisering, der netop var på niveau med det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske buffersats er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 2. Ønsker Nykredit-koncernen en vis buffer ned til det minimumskrav, der vil gælde i 2019, er der imidlertid behov for at rejse ekstra kapital i forhold til det kapitalniveau, Nykredit-koncernen havde ultimo Alle andre institutter end Nykredit er opgjort på institutniveau. Nykredit er opgjort på koncernniveau, da realkreditvirksomheden i Nykredit er beliggende i moderselskabet. Dette betyder, at der i figur 2 ligeledes er inkluderet bankaktiviteter i Nykredit Bank.

6 6/9 Figur 3: BRFkredit BRF Kredit havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske buffer er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 3. BRF s kapitalniveau ultimo 2014 indebærer en vis buffer ned til minimumskravet, der vil gælde fra Figur 4: Realkredit Danmark Realkredit Danmark havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, jf. figur 4, også hvis den modcykliske

7 7/9 buffer er aktiveret på 2,5 pct. Realkredit Danmarks kapitalisering ultimo 2014 indebærer derudover en vis buffer ned til minimumskravet i Det bemærkes, at Basel 1-gulvkravet er marginalt højere end det fuldt indfasede kapitalkrav for Realkredit Danmark, hvorfor det er Basel 1- gulvet, der vil være det bindende krav. Figur 5: DLR Kredit Anm. Det bemærkes, at DLR ikke har et søjle 2-tillæg. DLR Kredit har endvidere intet Basel 1-krav, da instituttet anvender standardmetoden. DLR Kredit har ultimo 2014 en kapitalisering, der er lavere end det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, såfremt den modcykliske buffersats er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 5. Såfremt DLR ønsker en vis buffer ned til det minimumskrav, der vil gælde i 2019, er kapitalbehovet tilsvarende større.

8 8/9 Figur 6: Nordea Kredit Nordea Kredit havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg de fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske kapitalbuffer er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 6. Nordea Kredits kapitalisering ultimo 2014 indebærer derudover en vis buffer ned til minimumskravet i Det bemærkes også her, at Basel 1-gulvkravet er højere end det fuldt indfasede kapitalkrav for Nordea Kredit, hvorfor det vil være dette krav, der vil være bindende. Figur 7: LR Realkredit Anm.: LR Kredit har intet Basel 1-krav, da de anvender standardmetoden. LR Kredit er endvidere ikke udpeget som SIFI, hvorfor der ikke er et SIFI-kapitalkrav.

9 9/9 LR Realkredit havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske buffer er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 7. LR Realkredits kapitalisering ultimo 2014 indebærer derudover en vis buffer i forhold til minimumskravet i Det bemærkes generelt, at det ikke umiddelbart er muligt at oplyse, hvornår de institutter, der ultimo 2014 havde en kapitalisering, der oversteg det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, havde nået dette kapitalniveau. En sådan vurdering vil være behæftet med væsentlig usikkerhed, da institutternes risikoeksponeringer ændres over tid, ligesom man tidligere kunne medregne flere kapitaltyper, end man vil kunne fremadrettet. Endvidere vil man i sådanne beregninger sammenligne kapitalniveauer fra et tidspunkt, hvor CRR/CRD IV endnu ikke var vedtaget, hvorfor institutterne på det pågældende tidspunkt ikke var bekendte med størrelsen på de fremtidige kapitalkrav, herunder deres fremtidige SIFI-kapitalkrav. For de institutter, der ikke aktuelt er tilstrækkeligt kapitaliserede i forhold til de fremtidige krav i 2019, er det ligeledes ikke umiddelbart muligt at udarbejde en prognose for, hvornår de vil opfylde de nye krav. For en vurdering heraf henvises der til de enkelte institutter. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER

EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER DECEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 1. Sammenfatning og anbefalinger... 7 2. Eksisterende og kommende kapitalkrav... 18 2.1 Kapitalkrav

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2014

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2014 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2014 Indholdsfortegnelse Markedsudviklingen i 2014 for realkreditinstitutter...3 1. Sammenfatning...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg Finanstilsynet Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive Finanstilsynets

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

mere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse i samfundet.

mere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse i samfundet. 10. oktober 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af

Læs mere

Markedsudvikling 2013

Markedsudvikling 2013 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2013 Markedsudviklingsartikel i 2013 for Realkreditinstitutter 1 Indholdsfortegnelse Indhold Markedsudviklingen i 2013 for Realkreditinstitutter...3 1. Sammenfatning...3

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV

ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV 29.1.2014 Den 26. juni 2013 blev den såkaldte "CRD IV"-pakke om ændring af EU-reglerne om kapitalkrav til banker og investeringsselskaber mv. vedtaget. I dette nyhedsbrev

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Coop Bank A/S. 1. halvår 2014

Coop Bank A/S. 1. halvår 2014 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2014 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Hvad skal vi gøre med store kreditinstitutter og hvad er et stort kreditinstitut? Michael Møller, CBS

Hvad skal vi gøre med store kreditinstitutter og hvad er et stort kreditinstitut? Michael Møller, CBS Hvad skal vi gøre med store kreditinstitutter og hvad er et stort kreditinstitut? Michael Møller, CBS Udvalgets medlemmer Michael Møller, professor i finansiering Jesper Lau Hansen, professor i jura Niels

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. oktober 2014 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. /.. af 10.10.2014 om supplerende

Læs mere

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2015 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2016 COM(2016) 21 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af hensigtsmæssigheden af definitionen af "justeret kapitalgrundlag",

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Med implementeringen af BRRD vil alle finansielle institutter i EU fremadrettet

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø ministerbetjening@ftnet.dk mae@ftnet.dk lvi@ftnet.dk Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel

Læs mere

2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4

2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Konsekvenser og implikationer af BIS IV

Konsekvenser og implikationer af BIS IV www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2015

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2015 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2015 Indholdsfortegnelse Markedsudviklingen i 2015 for realkreditinstitutter...3 1. Sammenfatning...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Tak for invitationen til dette samråd, hvor vi skal drøfte den nye prisportal Tjek Boliglån.

Tak for invitationen til dette samråd, hvor vi skal drøfte den nye prisportal Tjek Boliglån. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 77 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 7. februar 2017 Samråd i ERU den 7. februar 2017 Spørgsmål

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Tillæg til Risikorapport 1.halvår 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Kapitalgrundlag 4 Kapitalgrundlagskrav til samlet risikoeksponering 5 Kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 20. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter

Læs mere

2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4

2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, fbr@fbr.dk, taenk.dk Erhvervs- og Vækstminister

Læs mere

Finanstilsynets direktør Jesper Berg

Finanstilsynets direktør Jesper Berg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 216 Offentligt Oplæg til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets ekspertmøde Finanstilsynets direktør Jesper Berg Onsdag den 16. marts 2016

Læs mere

SYSTEMISK VIGTIGE FINANSIELLE INSTITUTTER I DANMARK: IDENTIFIKATION, KRAV OG KRISEHÅNDTERING

SYSTEMISK VIGTIGE FINANSIELLE INSTITUTTER I DANMARK: IDENTIFIKATION, KRAV OG KRISEHÅNDTERING SYSTEMISK VIGTIGE FINANSIELLE INSTITUTTER I DANMARK: IDENTIFIKATION, KRAV OG KRISEHÅNDTERING Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark København, 11. marts 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tabel 3.1. Resultatoplysninger 2008. realkreditinstitutter. 20001 Nykredit Realkredit

Tabel 3.1. Resultatoplysninger 2008. realkreditinstitutter. 20001 Nykredit Realkredit Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 20001 Nykredit Realkredit 1. Renteindtægter 40.881.241 2. Renteudgifter 37.151.538 A. Netto renteindtægter 3.729.703 3. Udbytte af aktier mv. 100.399

Læs mere

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014 DLR Kredit A/S En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise December 214 2af 17 UDVIKLING I OVERTAGNE EJENDOMME OG TVANGSAUKTIONER Fra 21 til 212 oplevede DLR en forøgelse i antallet

Læs mere

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Finansrådets direktørkonference. Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen

Finansrådets direktørkonference. Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen Finansrådets direktørkonference Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen Oversigt Konsekvensen af lave renter Er indtjeningen i pengeinstitutterne under pres? Boligboble? Hvad kan gøres? Tilsynsdiamanten

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Faktabilag

Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Faktabilag Finanstilsynet 2. december 214 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Faktabilag I forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter har Finanstilsynet foretaget en række dataindsamlinger,

Læs mere

Sifi-udvalgets arbejde og konklusioner. Michael Møller, CBS

Sifi-udvalgets arbejde og konklusioner. Michael Møller, CBS Sifi-udvalgets arbejde og konklusioner Michael Møller, CBS Hvad er problemerne med sifier? 1. Increasing external diseconomies ved fallit 2. Problemer som følge af øget forventning om statslig redning

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Markedsudvikling 2012

Markedsudvikling 2012 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2012 Markedsudvikling 2012 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner... 2 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 3 Tabel 1. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Deloitte. Model for halvårsrapport for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2014. Deloittes pengeinstitutgruppe

Deloitte. Model for halvårsrapport for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2014. Deloittes pengeinstitutgruppe Deloitte Deloittes pengeinstitutgruppe Model for halvårsrapport for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2014 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere