Den økonomiske situation i

Transkript

1 Den økonomiske situation i Bispedømmet København Oplæg på Pastoralrådsmøde 87 Magleås

2 Nogle hovedbudskaber fra oplægget til økonomisk politik (junimødet 2012): Underskud år efter år Vi danske katolikker betaler for lidt selv Vi får store bidrag fra velgørere i ind-og udland. Fortsætter det? Vores udgifter vil stige bare med det nuværende aktivitetsniveau 2

3 Økonomisk Råds overvejelser i den økonomiske politik: Vi kan ikke fortsætte uændret. Nødvendigt med betydelige budgetforbedringer dvsøgede indtægter og/eller besparelser Konkret, indfaset over tre år: Kirkeskatten øges med 70 % Fælleskassens omkostninger reduceres med % Reduktion i antallet af ejendomme 3

4 Vi er ét bispedømme Fælleskassen og sognekasserne er forbundne kar. Vi er alle økonomisk i samme båd Ingen af sognene kan klare sig selv økonomisk Opgaven med at få de danske katolikker til at betale noget mere kan kun løses i sognene og sproggrupperne 4

5 Forslaget til budget (1) Forslaget følger den økonomiske politik Men det står og falder med en markant forøgelse af indtægterne Tror vi på det? Kan vi løfte den opgave? 5

6 Forslaget til budget (2) Bidraget fra kirkeskatten skal hæves med % over de næste tre år Sognenes bidrag til præstelønninger hæves fra 15 % til % over de tre år Situationen skal følges løbende allerede i 2013 Alternativet er markante besparelser 6

7 Økonomisk politik Indsatsområder

8 Oplæg til økonomisk politik Opsummering Forslaget til ny økonomisk politik har siden juni været til høring i menighedsråd, forretningsudvalg, Præsterådet og Biskoppeligt Råd. Forslaget fremlægges nu til udtalelse fra Pastoralrådet inden endelige vedtagelse på møde i Økonomisk Råd primo december 2012 Forslaget ligger til grund for det budgetforslag , som senere vil blive forelagt. 8

9 Oplæg til økonomisk politik Indhold Den økonomiske politik indeholder 3 hovedindsatser: 1. Forøgelse af indtægterne 2. Besparelser på udgiftssiden 3. Øget information og åbenhed 9

10 Forøgelse af indtægterne

11 Indsatser for at øge indtægterne 1. Øget bidrag fra kirkeskatten 2. Øget bidrag fra sognene til udgifter til præstløn m.v. 3. Øget indsat for arv/testamentariske gaver 4. Solidaritetsafgift på sognenes overskud af udlejning af ejendomme 5. Fundraising mod nye fonde/kilder 7. Administrationshonoraret byggeprojekter hæves 8. Bispekontorets serviceydelser overfor institutioner og menigheder faktureres fremover efter medgået omkostninger og tid. 11

12 1. Kirkeskatten skal øges (1) Indtægter fra kirkeskatten skal øges med 70 % frem mod 2015! Målsætning: År Forventet provenu Stigning i f.h.t Kr Kr % 2014 Kr % 2015 Kr % 12

13 1. Kirkeskatten skal øges (2) Der arbejdes ad 4 spor med henblik på at nå målet om en forøgelse af kirkeskatten med 70 % frem mod 2015 Indsatser 1.1 Politisk lobby for 'katolsk kirkeskat som kildeskat i samarbejde med Danske Kirkers Råd. 1.2 Indsats i f.h.t. præsternes engagement/forståelse i kirkeskattesagen 1.3 Indsats i f.h.t. de fremmedsprogede grupper 1.4 Projekt 'værktøjskasse = lokalt ansvar og engagement for øget kirkeskat Bemærkninger Erling Tiedemann og Stig Sørensen er på 'sagen'. Afventer møde med biskoppen Afventer møde med biskoppen og de fremmedsprogede grupper Projektet (fase 1) forventesafsluttet i januar Herefter plan for fase 2. 13

14 1. Kirkeskatten skal øges (3) For at understøtte ambitionen om at få flere til at deltage i den centrale kirkeskatteordning foreslås det at nedsætte den anbefalede kirkeskatteprocent til mindst 1 % (mod nu 2 %). P.t. betaler ca. 18 % af de registrerede katolikker til den centrale kirkeskatteordning. En forøgelse af kirkeskattenmed 70 % kan nås ved, at godt 30 % en tredjedel af de registrerede katolikker skal betale til kirkeskatteordningen. Eller at de nuværende betalere skal betale 70 % mere. Opgaven med at øge kirkeskatteprovenuet må først og fremmest løses dér, hvor katolikkerne er, altså lokalt i hver eneste menighed eller sproggruppe. 14

15 1. Kirkeskatten skal øges (4) Fra regnskabsåret 2012 og frem vil der blive udarbejdet og offentliggjort en kirkeskattestatistik for hvert sogn (med sammenligningstal for 2011). Der vil i konsekvens heraf blive opstillet konkrete mål for forøgelsen af kirkeskatten for hvert sogn, ligesom alle sogne opfordres til at udpege/reaktivere et lokalt kirkeskatteudvalg. Arbejdet med at øge tilslutningen til kirkeskatteordningen vil desuden blive understøttet med nyt kirkeskattemateriale, samt en fælles web-platform og regionale møder for de lokale kirkeskatteudvalg. Det er målet at etablere et egentligt netværk, af frivillige kirkeskatte-ambassadører. 15

16 1.Kirkeskatten skal øges (5) Det skal ikke skjules, at målet om at øge kirkeskatten med 70 % frem mod 2015 er en både ambitiøs, men også afgørende forudsætning for budgettet. ØR har hermed ville imødekomme biskoppens ønske om at den økonomiske krise primært løses gennem en forøgelse af kirkeskatten. Det skal understreges, at såfremt det ikke lykkes at få hævet kirkeskattebidraget betydeligt allerede i 2013, så må strategien genovervejes og mere markante tiltag for at reducere udgifterne må iværksættes. 16

17 2. Øget sognebidrag til præstløn m.v. (1) Fordelingsprocenten ændres. Andelen af kirkeskat og kollekter, som øremærkes til præsteløn m.v. hæves fra 15 % til 25 % over en 3 årig periode. År Adm. bidrag fælleskassen Bidrag udg. til præster Sognets egen andel % 15 % 70 % % 18 % 67 % % 22 % 63 % % 25 % 60 % 17

18 Hvorfor ændre fordelingsprocenten? Udgifterne til præsterne dækkes ikke % af kirkeskat, kollekt m.v Eksterne bidrag til præsterne Kampagnedonationer Indtægter Udgifter til præsterne Fælleskassennettoudgift til præsterne (underfinansiering) AKKUMULERET UNDERSKUD

19 2. Øget sognebidrag til præstløn m.v. (2) Den ændrede fordelingsprocent vil, med den budgetteredestigning i kirkeskatten, øge de øremærkede indtægter i fælleskassen til præsteløn m.v., men ikke dække underfinansieringen. År Forventet merprovenu Stigning i f.h.t kr % 2014 kr % 2015 kr % 19

20 2. Øget sognebidrag til præstløn m.v. (3) Den ændrede fordelingsprocent vil, under forudsætning af den budgetterede stigning i kirkeskatten, ikke reducere sognes egne indtægter % 120 % 145 % 170 % Budgetteret kirkeskat Sogneandel af kirkeskat 70 % 67 % 63 % 60 % Sogneandel af kirkeskat67%/63%/60% Stigning i indtægter i sogne 14,9 % 30,5 % 45,7 % 20

21 Øvrige indsatser for at øge indtægterne (1) 3. Øget indsat for arv og testamentariske gaver Nyt materiale vil blive udarbejdet i løbet af Solidaritetsafgift på sognenes overskud af udlejning af ejendomme Hidtil har sognenes indtægter fra udlejning af ejendomme tilfaldet sognet uden afgift Fra 2013 indføres en solidaritetsafgift på 15 % af sognenes nettolejeindtægt (forventet provenu kr p.a.) 21

22 Øvrige indsatser for at øge indtægterne (2) 5. Fundraising mod nye fonde/kilder Målrettet fundraising til aktiviteter og institutioner øges (konkret målsætning afklares i løbet af 2013) 6. Administrationshonoraret hæves til 8 % af projektsummen Projekter med administration/tilskud fra fælleskassen (forventet provenu kr p.a.) 7. Bispekontorets serviceydelser faktureres fremover efter medgået omkostninger og tid. Målet er at synliggøre omkostningerne hvor de hører til, således at de ikke bare indgår i fælleskassen administration(forventet provenu kr p.a.). 22

23 Besparelser på udgiftssiden

24 Indsatser for at reducere omkostningerne 9. Frasalg af bygninger m.v. 10. Sammenlægning af sogne 11. Fokus på udgifterne til præsterne 12. Reduktion i tilskud til institutioner 13. Fastfrysning af administrationsomkostninger 24

25 9. Frasalg af bygninger m.v. (1) Ansgarstiftelsen bør ikke eje bygninger, som ikke fungerer som kirker, menighedslokaler eller præsteboliger, med mindre der er tale om en god pengeanbringelseeller særlige pastorale forhold, som betinger ejerskabet af bygningen. Såfremt det ud fra en pastoral vurdering besluttes at eje en ejendom, som ikke opfylder ovenstående formål, skal de økonomiske konsekvenser synliggøres i budget og årsrapport og løbende vurderes i forhold til det pastorale hensyn (et såkaldt følg eller forklar princip). 25

26 9. Frasalg af bygninger m.v. (2) Det betyder helt konkret, at en række bygninger, som i dag er ejet af Ansgarstiftelsen, er indstillet til overvejelse om frasalg. I den forbindelse vil bygningerne blive opdelt i følgende kategorier, som vil blive vurderet hver for sig: o Kirker o Skoler o Lejre og kursuscentre o Øvrige bygninger 26

27 9. Frasalg af bygninger m.v. (3) Kirker En række kirkebygninger har meget store driftsudgifter (vedligeholdelse/energiforbrug) eller meget få kirkegængere. Muligheden for at fortsætte driften af disse bygninger vil hen over de næste 3 år blive vurderet enkeltvist i en tæt dialog med menighedsrådene. 27

28 9. Frasalg af bygninger m.v. (4) Skoler Ansgarstiftelsen ejer fortsat en række skolebygninger. Det er intentionen i den økonomiske politik, at disse i udgangspunktet skal sælges til skolerne. Der vil blive indkaldt til individuelle møder med skolerne. Målet er i første omgang at få fastsat en reel markedsleje for bygningerne, subsidiært få prissat værdien af skolerne (LR Realkredit A/S benyttes som valuar jf. aftale med Danmarks Privatskoleforening). Skolerne vil herefter blive tilbudt at købe bygningerne til markedsværdien, med mindre biskoppen har særlige indvendinger herimod. 28

29 9. Frasalg af bygninger m.v. (5) Lejre og kursuscentre Der er en løbende dialog med bestyrelsen for ØM borgen og Magleås med henblik på at skabe rentabilitet i driften. Driftsresultatet af lejrcentret Myretuen har været positivt gennem flere år Lejrcentret Friheden-Asserbo er sat til salg (kr ) 29

30 9. Frasalg af bygninger m.v. (6) Øvrige bygninger Ansgarstiftelsen ejer en række øvrige bygninger, som primært benyttes til beboelse. Fortsat ejerskab af disse bygninger vil blive vurderet individuelt på baggrund af økonomien i ejendommene. 30

31 9. Frasalg af bygninger m.v. (7) Driftsudgifterne (vedligeholdelse og energi) udgør p.t. op til 80 % af udgifterne i enkelte sogne (i gennemsnit omkring %). Et frasalg af bygninger vil i sig selv reducere det fremtidige vedligeholdelseshov. Da op mod 80 % af bygningsvedligeholdelsen finansieres af eksterne bidrag vil det også reducere fælleskassen omkostninger og risiko betydeligt ligesom der naturligvis vil være et fremtidigt renteafkast fra salgsprovenuet fra solgte ejendomme. 31

32 10. Sammenlægning af sogne I forbindelse med overvejelserne om frasalg af kirker og øvrige ejendomme, samt de fremtidige muligheder for præstelig betjening skal den fremtidige sognestruktur og inddeling i udpegningsområder vurderes. Det må overvejes at sammenlægge et antal sogne eller skabe nye samarbejdsmodeller. Det forudsætter naturligvis grundige overvejelser og dialog, men ØR indstiller, at dette arbejde igangsættes snarest (jf. forslag til strukturovervejelser). 32

33 11. Fokus på udgifterne til præsterne (1) Fælleskassens udgifter til præster vil stige med mindst kr. 1,5 mio. (15 20 %) de kommende år - Udgifterne til præsterne er præget af et betydeligt udgiftspres (pensionerede præster, tilgang nye præster regulering af præstelønninger). - Desuden behov for etablering af personalepleje og løbende uddannelse (jf. oplæg til fremtidig HR strategi). - Vanskeligt at pege på egentlige besparelsesmuligheder, uden at det betyder en reduktion af antallet af præster. - Derfor er indstillingen (endnu en gang), at der igangsættes strukturdrøftelser, herunder planlægning af fremtidigt behov for gejstlige til at varetage særlige funktioner i bispedømmet. 33

34 11. Fokus på udgifterne til præsterne (2) Biskoppens bolig på Ehlersvej -Det har været drøftet om der kunne spares omkostningerved at biskoppen fraflyttede sit nuværende domicil på Ehlersvej. Bispeboligen er ejet af præstekollegiet "RedemptorisMater. Ansgarstiftelsen er lejer af ejendommen. -De samlede udgifter til biskoppens husførelse(løn, transport, bolig, udgifter til søstrene m.v.) beløber sig til i alt ca. kr årlig. -Det er ØR svurdering, at disse omkostninger vanskeligt vil kunne reduceres ligesom det er ønskeligt, at biskoppen også i fremtiden kan have repræsentative lokaler til sin rådighed. 34

35 12. Reduktion i tilskud til institutioner (1) Der er behov for en betydelig reduktion i fælleskassens tilskud til institutionerne. Tilskuddet bliver frem mod 2015 reduceret med 42 % i forhold til udgifterne i I 2011 blev udgifterne reduceret med kr. 1,4 mio. (primært lukning af Stenobutikken og besparelser i biblioteket) og der er budgetteret med besparelser på yderligere ca. kr frem mod Besparelser sker trods stigning i udgifter til domstolen (øget bemanding) og et tilskud til Justitiaet pax(som ikke tidligere har været på budgettet). I alt ca. kr

36 12. Reduktion i tilskud til institutioner (2) Institutionerne kan ikke levere de samme ydelser efter reduktionen i tilskud: - DUK reduceret tilskud (kr ) frem mod Katolske Orientering arbejder på at reducere oplag og udsendelser. Det kan blive nødvendigt, at reducere antal årlige udgivelser. Målet er øget brug af digital medier. - Pastoral Centret arbejder på at beskrive kateketiske og liturgiske kerneopgaver, som skal finansieres af fælleskassen alle øvrige opgaver, skal finansieres eksternt. - Sankt Andreas Bibliotek foreslås (delvist) lagt sammen med Katolsk Historisk Arkiv (øget brug af frivillige medarbejdere). 36

37 13. Fastfrysning af adm. omkostninger Udgifterne til administration er stort set uændret siden 2004 (ca. kr. 5,2 mio), svarende til ca. 15 % af fælleskassens udgifter. Problem, at flere udgiftskrævende projekter udestår. Informationstjenesten er en ny aktivitet fra 2007 (ca. kr ). Opgaven: Vi skal levere mere for det samme. 37

38 Øget information og åbenhed

39 Indsatser for at øget information m.v. 14. Sognenes regnskaber offentliggøres og udvides så de samlede driftsudgifter oplyses inkl. udgifter til præsterne og projekttilskud fra fælleskassen. Herunder vil tilslutningen til kirkeskatteordningen og provenuet herfra blive offentliggjort for hvert sogn. 14. Udgifterne til de samlede vedligeholdelse og energiomkostninger på tværs af sogne skal synliggøres. 39

40 14. Offentliggørelse af årsregnskaber Fælleskassens og institutionernes årsregnskaber (efter årsregnskabsloven) vil blive offentliggjort Sognenes årsregnskaber med nøgletal vil blive offentliggjort fra og med regnskabsåret 2012 Det tilstræbes at rapportere om den samlede økonomi i driften af sognet Oplysninger om omkostninger til sognepræsten oplyses sammen med regnskabet Ekstraordinære tilskud til vedligeholdelsesprojekter indtægtføres som tilskud fra fælleskassen til sognet 40

41 15. Synliggørelse af ejendomsdriftsudgifter Driftsudgifterne for sognets bygninger skal synliggøres (1) - Bemærk, at gennemsnitligt mellem % af sognenes udgifter vedrører drift (inkl. forbrugsudgifter) og vedligeholdelse af bygninger. - Nogle sogne bor huslejefrit fordi bygningerne vedligeholdes af et ordenssamfund - Andre sogne bruger over 80 % af indtægterne på drift og vedligehold af bygninger/lokaler - Det efterlader ikke mange penge til pastorale aktiviteter i sognene 41

42 15. Synliggørelse af ejendomsdriftsudgifter Driftsudgifterne for sognets bygninger skal synliggøres (2) -Fremover stilles krav om sognets egenbetaling på min. 33 % ved støttede vedligeholdelsesprojekter. - Tilskud herudover skal indtægtsføres som ekstraordinære tilskud. -Krav om løbende hensættelser i regnskabet til vedligeholdelsesforpligtelsen (svarende til samlet årligt ca. kr pr. kvm.). 42

43 Pastoralrådets udtalelse om den økonomiske politik Efter gennemgangen af den økonomiske politik er det tid til bemærkninger og spørgsmål og en udtalelse fra Pastoralrådet. 43

44 Budget Ansgarstiftelsen

45 Ansgarstiftelsens budget Bemærkninger (1) Budgettet for er udarbejdet på baggrund af den fremlagte økonomiske politik og forudsætter implementeringen heraf. Målsætningen har været at skabe balance mellem indtægter og udgifter senest i Hermed imødekommes tidligere indstilling fra såvel ØR som PR om en gradvis reduktion af fælleskassens budgetunderskud. 45

46 Ansgarstiftelsens budget Budgetopfølgning års budget Budgetteret /realiseret underskud Akkumuleret underskud Regnskab ,8 mill 8,8 mill Regnskab ,7 mill 14,5 mil Budget ,0 mill 18,5 mill Budget ,5 mill 22,0 mill Budget ,2 mill 23,2 mill Budget mill 23,0 mill 46

47 Ansgarstiftelsens budget Budget , hovedtallene Budget 2013 Budget 2014 Budget 2014 Ordinære indtægter i alt Ordinære udgifter i alt Resultat af ordinær drift Finansielle indtægter Ordinær drift, inkl. finansielle poster Ekstraordinære indtægter i alt: Ekstraordinære udgifter i alt: Resultat af ekstraordinær drift Resultat i alt

48 Ansgarstiftelsens budget Indtægter Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Kirkeskat, netto Bidrag fra menighederne (15%) Tilskud til præstelønninger (15% ) Momsrefusion, samt Tips og Lotto Tilskud fra indlandet Tilskud fra udlandet Administrationshonorar Ejendommenes driftsresultat Ordinære indtægter i alt

49 Ansgarstiftelsens budget Udgifter Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Tilskud til menigheder m.fl Bispedømmets administration Informationstjenesten Udgifter til præster Driftstilskud institutioner Lejre og kursussteder Råd, udvalg og kommissioner Diverse pastorale udgifter Præste- og teologistuderende Diverse tilskud Ordinære udgifter i alt

50 Ansgarstiftelsens budget Driftstilskud institutioner Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Katolsk Orientering Pastoral-Centret Danmarks Unge Katolikker (DUK) Sankt Andreas Bibliotek Historisk arkiv m.v Justitia et pax Kirkelig domstol Missio DK Evangelisering Institutioner i alt

51 Ansgarstiftelsens budget 2013 Indstillinger til PR Administrationen og ØR indstiller Udskrivningsprocent 1 % 1 % 1 % Reguleringsprocent 3 % Fordelingsprocent - Andel sogne 67 % 63 % 60 % - Andel præsteløn 18 % 22 % 25 % - Andel fælleskasse 15 % 15 % 15 %

52 Økonomioversigt (1) Indtægter Ansgarstiftelsen (fælleskassen) har følgende hovedindtægtskilder: Fundraising projekter (28-30 %) Fundraising drift/præstelønninger (20-22 %) Kirkeskat/kollekt (18-20 %) Arv og gaver (10-14 %) Adm. indtægter, renter og ejendomsdrift (10-13 %) Offentlige refusioner og tilskud (5-10 %) 52

53 Økonomioversigt (2) Indtægter Administrationsindtægter, renter og ejendomsdrift (10-13%) Arv og gaver (10-14%) Fundraising projekter (28-30 %) Kirkeskat/kollekt (18-20 %) Offentlige refusioner og tilskud (5-10 %) Fundraising drift (20-22 %) 53

54 Økonomioversigt (3) Indtægter Det betyder, at godt halvdelen (50 %) af fælleskassens indtægter kommer fra eksterne kilder (fundraising)! Kirkskat/kollekt bidrager med omkring en femtedel (20 %) af fælleskassens indtægter! Hertil kommer, at indtægterne ikke dækker udgifterne, hvorfor vi spiser af formuen I 2010 var udgifterne 25% større end indtægterne I 2011 er udgifterne 10 % større end indtægterne 54

55 Økonomioversigt (4) Udgifter Ansgarstiftelsen har følgende hovedudgiftsposter Udgifter til præster (32-35 %) Projekter/ vedligeholdelse (20-30 %) Bispedømmets administration og informationstjeneste(20-23 %) Tilskud institutioner (8-12 %) Tilskud til menigheder m.fl. (4-5 %) Øvrige tilskud (3-4 %) 55

56 Økonomioversigt (5) Udgifter Øvrige (30 35 %) Bygninger (20-30 %) Præster (32 35 %) 56

57 Økonomioversigt (6) Udgifter Det betyder, at en tredjedel af fælleskassens udgifter går til projekter og ejendomsvedligeholdelse En andel tredjedel af fælleskassens udgifter går til præsternes underhold. Den sidste tredjedel omkostninger udgøres af bidrag til fælles institutioner, administrationsomkostninger, pastorale omkostninger og solidarisk omfordeling. 57

58 1. Kirkeskat, kollekter, gaver og arv m.v. Ligningsloven (LLV) opererer med 2 typer af fradragsberettigede gaver: Årsgaver (1-års aftaler), hvor medlemmet gives skattefradrag for det fulde gavebeløb på op til kr uanset indkomst (LLV 8 a). Den tidligere regel om at de første kr. 500 ikke kunne fratrækkes er bortfaldet pr Gavebreve (10-års aftaler), hvor medlemmet forpligter sig til at yde enten et fast beløb eller en fast procentdel (op til 15 %) af sin indkomst over en 10-årig periode (LLV 12 stk 3). Bemærk, at det er muligt at benytte begge ordninger (LLV 8a og 12,3) samtidigt. 58

59 Økonomioversigt (5) Udgifter Øvrige (30 35 %) Bygninger (20-30 %) Præster (32 35 %) 59

60 Økonomisk udvikling (indekstal) Bispedømmets administration Præster Tilskud institutioner Bygningsvedligeholdelse 60

61 Økonomisk udvikling (faktiske udgifter) Bispedømmets administration Præster Tilskud institutioner Bygningsvedligeholdelse 61