Her bor man på vandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her bor man på vandet"

Transkript

1 boligen februar 2010 udgivet af boligselsk abernes l andsforening nr. 2 Her bor man på vandet I serien om andre boformer besøger Boligen denne gang husbådene i den københavnske sydhavn > 4-7 Kritik af prisvindende projekt Pilotprojektet Hotspot skal på et par år vende utrygheden og reducere kriminaliteten i to uroplagede områder i Valby. Men ikke alle er lige begejstrede for projektet > Cirkus Tinglysning koster dyrt Kaos med digital tinglysning kan koste almene beboere kr. i ekstra månedlig husleje > 18-19

2 l e d e r FebruaR årgang ISSN Udgiver: Boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: , Fax.: Internet: Redaktion: Gert Nielsen, direktør i BL, (ansvarsh.), Michael Thorberg,DJ, Regnar Nielsen, DJ, Jørn Nyvang, DJ, Samina Usman, DJ, Heidi Andersen, Layout: Henrik Hansen, DJ, Hanne Grønlund, DJ, Ekspedition: Anja R. Andersen, Forsidefoto: Stefan Kai Nielsen Annoncesalg: Jungersted-Vermø ApS. Tlf.: Internet: Medlem af: Dansk Fagpresse Oplag: eksemplarer Kontrolleret af: Fagpressens Medie Kontrol Tryk: Stibo Graphic A/S Boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene bolig sektor, til bestyrelserne, de ansatte i administrationerne, inspektører, varme mestre, afdelingsbestyrelser, redaktions udvalg, fritidsudvalg m.fl. Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle ar tikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. Boligselskabernes Landsforening udgiver desuden 4 numre af Beboerbladet til hele beboerkredsen. Abonnement for begge blade kr. 125 p.a. inkl. moms. Sidste frist: Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen Beboerne rammes af skandale med tinglysningen Af Gert Nielsen Den 8. september sidste år gik Danmark over til digital tinglysning fra et nyt statskontor i Hobro. Ideen var indlysende god. Moderne it skulle erstatte et gammeldags system med lokale tinglysningskontorer med pen og blæk. Men som ved utallige andre store statslige it omlægninger gik der ged i systemet. Sagerne har hobet sig op, og det har nu også vist sig, at den almene sektor bliver særligt hårdt ramt. Det skyldes bl.a. den særlige konstruktion med boligorganisationer, der ejer boligerne, mens afdelingerne hæfter for lånene. Det har systemet simpelthen ikke»vi vil holde staten ansvarlig for de tab, som vores beboere påføres ved denne helt uacceptable tilstand.«taget højde for i tilstrækkelig grad. Hertil kommer de særlige forhold i de almene boliger med offentlig støtte til nybyggeriet og med støtte fra Landsbyggefonden til store renoveringsopgaver i form af såkaldt ydelsesstøtte. Den støtte kan kun udbetales, når der er ydet et realkreditlån, og det lån kan først udbetales, når et pantebrev er tinglyst. Det fremgår alt sammen af artiklen på side inde i bladet. De almene beboere bliver således ikke bare ramt af den almindelige forsinkelse, hvor det trækker ud med erstatning af dyre banklån med billigere realkreditlån det er noget, som også rammer parcelhusejere og andre låntagere. De almene beboere bliver ramt dobbelt, fordi der ikke kommer ydelsesstøtte, før belåningen er i orden. For en nybygget lejlighed på 90 kvm. opført til rammebeløb januar 2009 i hovedstadsregionen er forskellen første år efter ibrugtagen en merudgift på kr. årligt eller kr. pr måned, så længe belåningen ikke er i orden. Det er jo en helt uacceptabel merudgift, som de almene beboere skal betale i modstrid med det tilsagn om offentlig ydelsesstøtte, der blev givet, da byggeriet gik i gang. Det beløb kan simpelthen ikke betales. Derfor må de ansvarlige nu vågne op. Vi vil holde staten ansvarlig for de tab, som vores beboere påføres ved denne helt uacceptable tilstand. Vi forstår ikke, at de ansvarlige myndigheder bare har ladet tiden gå. Det er formelt Justitsministeriets ansvar, men der er mange kokke til at fordærve maden. Vi ønsker ikke at udpege den ene som mere skyldig end den anden, og vi er i det hele taget ikke på skalpejagt i den sag. Vores ærinde er at råbe op, så alvoren går op for de ansvarlige. Det er desværre en sag, som også er fyldt med en masse it, særlige nummersystemer til identifikation af ejere og megen anden kedsommelig teknik. Formentlig er det disse kedsommelige og komplicerede tekniske forhold, som har fået de fleste ansvarlige til at holde paraderne oppe. Det er møg besværligt, og hvis man nu dukker sig, så kan det jo være, at stormen driver over, eller at nogle andre får løst sagen. Men den holdning går ikke. Problemet forsvinder ikke af sig selv, og derfor har vi holdt de ansvarlige fast på deres ansvar. Denne vedholdende kritik skabte så medieomtale, der kunne forstås, og det fik regeringen på banen, lige inden dette gik i trykken. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann udtalte, at de almene lejere ikke skal stige i husleje på grund af tingslysningsproblemer. Hun lover kontakt til kollegaerne i Finansministeriet og Justitsministeriet, og ministeren siger, at en midlertidig løsning kan komme på tale, hvis genopretningen tager for lang tid. Det er positivt, og vi forventer omgående handling her og nu. Så må debatten om de allerede tabte penge vente, men vi kan allerede nu varsle, at vi ikke bare kan slå en streg over en betydelig merudgift på grund af denne åbenlyse fadæse. Beboerne har simpelthen krav på, at vi forsøger at fastholde løftet til dem i forbindelse med godkendelsen af de byggerier og renoveringsprojekter, som bliver ramt. < Gert Nielsens leder kan kommenteres på 2 boligen

3 i n d h o l d To verdener mødes ombyggede erhvervsbåde i Sydhavnen udgør Husbådforeningen Skibbroen. For 10 år siden var de omgivet af ludere og lommetyve. I dag er de omgivet af fine folk i høje beboelsestårne. Kontrasten er enorm. Det eneste, de har til fælles, er den friske havluft. Den private almene boligafdeling Som konsekvens af en sjælden konkurs i en almen boligafdeling blev afdelingen solgt på tvangsauktion. Gråzonen i Aars Ifølge Statsforvaltningen i Nordjylland var det formentlig ulovligt, da Aars kommune i forbindelse med et alment nybyggeri lod anlægsudgifter og grundkapital gå lige op med hinanden. Men også kun formentligt. Afgørelsen efterlader en gråzone. Flytterod koster alle lejere dyrt Udgifterne til at dække ubetalte huslejer og ødelæggelser efter fraflyttede lejere koster en gennemsnitlig husstand i en aalborgensisk boligafdeling 364 kroner om måneden. Endelig er den på nettet De almene boligorganisationer og ikke mindst de boligsøgende har i flere år ventet på Nu er den her og skulle give alle et overblik over landets tomme boliger. Brugerne har anmeldt den i Boligen. Afdelingsformand angriber prisvindende projekt En tryghedsundersøgelse blandt beboerne i to udsatte bydele i Valby viser, at beboerne er blevet mere trygge efter oprettelsen af det kriminalpræventive integrationsprojekt Hotspot. En afdelingsformand kalder det sludder. Fremgangen skal tilskrives alle de boligsociale initiativer. Vollsmoses stagnerede image 12 Helhedsplaner og imagefremmende projekter har ikke kunnet hamle op med bilafbrændinger og skyderier. Odenseanernes indtryk af Vollsmose er ikke forbedret gennem de sidste to år. Svineri og brandfarligt Den nye lov om postkasser i stueetagen får mange beboere til at efterlade tryksagerne i opgangen. Det er noget svineri og pyromanens drøm. Garanti mod tinglysningsproblemer BL forlanger garantiordning, der beskytter beboerne mod ekstra udgifter på den problemramte digitale tinglysning. Indenrigs- og socialministeren vil holde beboerne skadesløse. Skæve boliger er også arkitektur Boligens arkitekturanmelder, Olaf Lind, har besøgt den københavnske sydhavn, hvor han anmelder både officielle og uofficielle boliger for skæve eksistenser. Synspunkt 40 Københavns overborgmester, Frank Jensen, giver sit bud på, hvordan trygheden kommer tilbage i de mest udsatte boligområder. boligen

4 b o l i g t r i v s e l n o t a b e n e 1 2 Mågeskrig fra morgenstunden I serien om andre boformer er Boligen denne gang dykket ned blandt husbådene i Københavns Havn. Her er der vedligeholdelse nok til mangt en vicevært og utallige udfordringer i mødet med de mere moderne naboer. Af Julie Mathiesen Foto: Stefan Kai Nielsen Der er dem, der flytter ind højt til vejrs i de nybyggede lejlighedskomplekser med glasfacader og store altaner. Og så er der dem, der foretrækker at følge livet i havnen bogstaveligt talt helt nede ved vandoverfladen. To vidt forskellige måder at leve på, men de to beboergrupper har alligevel stort set samme adresse. De bor begge i Tømmergraven i Københavns Sydhavn. Husbådeforeningen Skibbroen har holdt til her i Københavns Sydhavn i snart 25 år. Den sidste håndfuld år er de mange meter naboer skudt op omkring de 19 ombyggede husbåde. En af dem, der har fulgt udviklingen på tæt hold, er 34-årige Christina Findahl. For 10 år siden var det her jo langt væk fra byen. Det var et skummelt sted med ludere og lommetyve, og indkøbscentret Fisketorvet, som vi bor lige ved siden af, var slet ikke bygget. Men nu bor vi nærmest i centrum, og selvom der ikke er lige så meget himmel tilbage med alle de høje bygninger omkring os, så behøver vi stadig kun at åbne døren for at få frisk havluft, fortæller hun fra dækket af Norlan. Under Anden Verdenskrig sørgede minekabelskibet for at lægge forhindringer ud for tyskerne, men de sidste ni år har det været hendes hjem. Ved ekstrem effektiv udnyttelse af pladsen under dæk er det lykkedes at skabe rum til en familie på tre børn og to voksne på blot 30 m 2. Der er stadig bidemærker i den orange bogkasse på væggen fra en af de to hjemmefødsler, og drengene på to, otte og 14 år må udendørs for at slå flikflak. Til gengæld er det flydende hus i høj kurs hos kammeraterne. Når man vælger at bo her, så betyder det materielle ikke noget. For nylig frøs vores gas, 4 boligen

5 1 Nye bygninger og broer er skudt op langs Københavns Havn de seneste år, og husbådejerne krydser fingre for, at der ikke kommer flere faste broer. I forvejen kan de ikke sejle under jernbanebroen ved Sjællandsbroen, og ideen med et flydende hjem er friheden til at kunne flytte sig. 2 I vinterhalvåret leves livet om bord på Norlan under dæk. Spisebordet er både familiens samlingspunkt og værksted, for med blot 30 m 2 til Tomas Bertelsen, Christina Findahl, Storm på 2 og hans brødre på 8 og 14 har hvert hjørne af skibet mange funktioner. 3 Livet på Skibbroen er et eldorado for to-årige Storm og de andre 14 børn i området: Swimmingpoolen for foden af huset, trampolinen på fællesarealet og altid nogle voksne, der har gang i værktøjet enten til den evige vedligeholdelse om bord eller som kunstnere i skurene på land. 3 Prisen for havudsigt Det koster ca kr. om måneden at bo på en husbåd i Tømmergraven. Beløbet dækker á conto el og vand, foreningskontingent samt såkaldt vandarealleje til By & Havn. Prisen kan derfor variere afhængigt af bådens størrelse. fordi vinteren er så kold, men så fandt vi ud af, at vi kunne lave risengrøden direkte på brændeovnen, siger Christina med et grin. Brug for en Georg Gearløs Der er i det hele taget godt brug for opfindsomheden, når man bor på en husbåd. Der er ingen vicevært, der lige skifter en punkteret rude som måske endda reelt er et koøje, der ikke bare skaffes hos den lokale glarmester og hvordan får man en gammel to-cylinder dieselmotor til at spinde? Christinas mand, Tomas Bertelsen, efterlyste netop hjælp til motoren via et tv-program, og fluks var der bid: En mand i Nordjylland kendte det nøjagtige skib ind og ud, for han havde sejlet med det, før det blev sendt på pension. Det er skønt at have et hjem, der har så meget historie, og som endda stadig kan sejle. Og det var virkelig en fantastisk oplevelse, da vi for nogle år siden tog på sommerferie med Norlan og vågnede op i en ny havn men i eget hjem, fortæller Christina. Det bliver der endnu mere af fremover, for Norlan skal sælges for at give familien mulighed for at sætte deres sejlbåd i stand til at klare et ukendt antal års jordomsejling. Det er en gammel drøm, der også handler om at komme væk fra hverdagens trummerum og den har fået ekstra næring, efter at Tømmergraven så markant har forandret sig de seneste år. Nye naboer nye toner Kontrasten fra de ombyggede skibe til de polerede bygninger langs havnefronten er kolossal, og meningerne om, hvordan livet på kajen skal leves, har også vist sig at være forskellige. Foreningen Skibbroen er oprindelig et sted for folk, der ville restaurere og vedligeholde gamle skibe. Alle både ejer en lille skurvogn på land, som for nogle fungerer som værksteder, så fra tidlig morgen til sen aften har der været lyd af vinkelslibere og andet grej. Det er imidlertid slut nu, for ifølge Christina og naboerne Mogens og Hartmut er naboerne til vejrs ikke begejstrede for kombinationen af arbejdende værksteder og aftensol på terrassen. Foreningen har derfor følt sig nødsaget til at indføre forskellige regler, og bølgerne er til tider gået højt på de månedlige Læs videre på side 6 >> boligen

6 4 Anja Jacobsen og hendes mand Nikolaj har brugt fem år på at bygge deres eget hjem oven på en gammel østtysk stålpram. 5 Der bliver konstant taget prøver af vandet omkring Skibbroen, og trods H.C. Ørstedsværket lige om hjørnet er der rent badevand. 4 5 havnemøder blandt Skibbroens medlemmmer, der heller ikke indbyrdes er enige om hvor poleret og velholdt, der bør være omkring bådene. Beslutningerne bliver taget ved håndsoprækning, og en af dem går ud på, at de selvgjorte og egentlig velfungerende moler langs husbådene skal rives ned. Foreningen har købt for kroner nyt mørkt træ til nye broer, fordi naboernes arkitekt kræver, at alt herude skal se ens ud. Det er da fuldstændig vanvittigt, næsten fnyser Tomas, mens han ved familiens lille spiseplads stædigt skruer endnu en hjemmelavet forsatsrude på en af de små koøjer. Bølgegang og bureaukrati Næstformand Mogens Steffensen medgiver, at der er fare for, at det hele bliver lidt for konformt. Han er også formand for alle husbådsforeningerne i København, Aktiv Havn, og han efterlyser mere vilje til at satse på en maritim hovedstad. By & Havn har solgt en del områder uden at stille nogen krav om at give plads til husbådkolonier. Og for to år siden holdt vi en stor konference, hvor der var opbakning fra politikerne og Wonderful Copenhagen, men lodsejerne det vil sige virksomhederne langs vandet var generelt ikke interesserede. Danisco sendte eksempelvis sin advokat netop for at undgå husbåde nær virksomheden, uddyber han. Skibbroen selv er i fuld gang med at blive godkendt som husbådbassin, for så bliver lejekontrakten med By & Havn automatisk forlænget Det maritime København Foreningen Skibbroens 19 husbåde holder til i Tømmergraven mellem Fisketorvet Shoppingcenter og H.C. Ørstedsværket i Københavns Sydhavn. Der er bl.a. ombyggede kuttere, store parcelhusagtige både og gamle marineskibe. Her bor især selvstændige og mennesker inden for kreative fag, og her er både børnefamilier, enlige og par med en øvre alder på omtrent 60 år. By & Havn forventer i starten af 2010 at udbyde husbådpladser i Sluseholmen også i Sydhavnen. Københavns Kommune har godkendt planen, der giver plads til 11 både af såkaldt blandet art, hvor et af kravene bliver, at bådene oprindelig skal være bygget til sejlads. Det bliver altså ikke plads til flydende parcelhuse, som den ansvarlige fra By & Havn, Nikolaj Sonne, formulerer det. Ifølge Mogens Steffensen fra Aktiv Havn er der i dag husbåde af blandet karakter i hele Københavns Havn. Er du blevet interesseret i at skifte de faste vinduer hjemme ud med runde koøjer, så se mere på hvor Christina og Tomas minekabelskib bliver sat til salg i løbet af foråret. fra de nuværende tre måneder til 20 år. Men endnu er der et stykke vej, før de nye kontrakter er i hus, for inden da skal Søfartsstyrelsen godkende sikkerheden, og Københavns Kommune skal blåstemple boligen, og nogle af de konkrete krav har en del medlemmer svært ved at forstå. Hvorfor skal vi bruge tid og penge på at forhøje vores søgelænder til 1 meter, når der ikke er noget rækværk på kajen? Det er da ellers derfra, folk falder i vandet, konstaterer Hartmut Stockter og tilføjer, at når husbådene skal leve op til bygningsreglementet for småhuse, så indbefatter det også et sted at hænge sit vasketøj op og 30 centimeters isolering, og det kan være svært at få plads til. Bevægelse under fødderne Sære regler, krævende naboer og lidt mindre himmel end tidligere kan dog alligevel ikke ødelægge glæden ved livet om bord. I stævnen af Norlan flokkes foreningens ca. 15 børn + klassekammerater om sommeren ved vippen, der hæver sig tre meter over vandoverfladen. For de voksne er der altid en nabo, der giver kaffe eller har bedre forstand på at svejse dæk end én selv. Der er foreningens fester i fællesprammen for enden af kajen og den direkte udsigt fra køkkenvinduet til andemor og hendes ællinger. Og så er der det, som ikke kan genskabes i nogen andre boligformer: de små konstante vug under gulvet. < 6 boligen

7 SIKKERHED med Swedoor s klimadøre og moderne låsesystemer Nye tider, nye krav, nye døre? Det er nye tider for landets boligforeninger. Sikkerhed er en stadig større udfordring, og indbrud i lejligheder, cykel- og vaskekældre er desværre blevet en større del af hverdagen. I mange boligforeninger lever hverken døre eller låsesystemer op til nutidens krav og standarder, men det kan der heldigvis gøres noget ved. Tag kontakt til din lokale Swedoor konsulent og hør om hvilke nye dørløsninger der passer jer. Nye døre kan leveres til montage af elektroniske låsesystemer De nye nøgler kan naturligvis laves så de passer til både postkasser, vaskerum etc. Hos Swedoor udlåner vi gerne kasser med prøver på døre og låsesystemer, således det er nemt at træffe det helt rigtige valg. Bestil hos Swedoor allerede i dag. Swedoor-Jutlandia Tlf boligen

8 k o r t n y t Lighthouse projekt en ommer igen Byggeriet af Lighthouse også kendt som Århus kommende vartegn har været længe undervejs. Blandt andet har der været en del usikkerhed omkring finansieringen, og tidligere har Keops og Landic Property måttet opgive at bygge prestigeprojektet. Men nu vil det københavnske Udviklingsselskabet NorCap A/S forsøge at gennemføre projektet. Vi går ind i det, fordi det er et ualmindeligt flot projekt, som fortjener at blive gennemført, siger NorCap-partner Jens Winther til Jyllands-Posten. Ifølge Jens Winther kommer der nogle småjusteringer i projektet, men ellers holder firmaet sig til det oprindelige projekt. NorCap har allieret sig med en række kapitalstærke investorer, som Jens Winther ikke vil røbe navnene på. Lighthouse kommer til at bestå af ca m 2 boligareal, hvoraf ca er dedikeret til almene boliger og ungdomsboliger, mens resten er ejerboliger. Derudover er ca m 2 afsat til erhverv, hvilket giver plads til forskellige virksomhedstyper, så som kontor, hotel, kulturhus og forretninger. Boligforeningen Ringgården og Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) står for byggeriet af de almene boliger. Sam Foto: Polfoto Højhus skygger for grill-pladsen Et lokalplansforslag om at bygge et otte etagers højhus ud mod Roskildevej i København møder nu modstand. Godt 1000 beboere fra de fem etageejendomme Søndermarken, Frederiksberg Forenede Boligselskaber, ser helst ikke, at højhuset bliver opført. Højhuset kommer nemlig til at skygge for beboernes grønne plet, hvor de plejer at grille og hygge om sommeren. Bestyrelsen er derfor gået i gang med kampagnen Bak op om et grønnere Frederiksberg, hvor beboer Suzi Magnus er medlem. Igennem de seneste år har vi arbejdet på at gøre området attraktivt, gjort noget ud af det grønne areal og mindsket hærværket i området. Hvis der kommer et højhus, frygter jeg, at de ressourcestærke familier flytter, og Søndermarken bliver et ghettoområde, siger hun til Lokalavisen Frederiksberg. Højhuset skal ifølge planen benyttes til plejehjem og ældreboliger. Sam Ham overser man ikke mere Nu er det slut med, at beboerne i en række små sønderjyske boligafdelinger ikke opdager, når vicevært Per Tvede dukker op. I hvert fald er hans ellers så neutrale bil blevet udsmykket på en måde, så man ikke er i tvivl om, hvem det er, der kommer. Og det er alle glade for. Beboerne får tryghed. Og de tre små sønderjyske DVB boligselskaber i Bov, Tinglev og Rødekro, som administreres af Boligkontoret Danmark, får god reklame. RMN København erklærer banderne krig København indleder nu en storstilet kamp mod bander og ungdomskriminalitet, som skal forhindre, at skyderier i gaderne fortsætter med at bringe københavnere og byens gæster i fare. Indsatsen skal dels sikre, at rekrutteringen af medlemmer til banderne stoppes inden for et år. Dels skal politiet bekæmpe de etablerede bander ved at fjerne deres kriminelle markeder. Det første tiltag bliver oprettelsen af Center for Sikker By. Centeret, der ud over en daglig leder får fem-seks medarbejdere, skal koordinere indsatsen og formidle viden om de aktiviteter, man ved har en gavnlig effekt. Dermed kan de kommunale medarbejdere, som i forvejen arbejder med den forebyggende indsats, gå mere målrettet og ambitiøst til værks. Centeret får i øvrigt Københavns politis tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen, tilknyttet som særlig rådgiver. RMN 8 boligen

9 Postkort skal forhindre skimmelsvamp Boligforeningen AAB Kolding er gået til kamp mod skimmelsvamp. Med en kampagne som værktøj vil boligforeningen skærpe beboernes opmærksomhed omkring problemerne med skimmelsvamp. I kampagneforløbet får beboerne med jævne mellemrum tilsendt postkort og små husketing, som informerer og minder beboerne om, hvordan de skal forholde sig for at undgå skimmelsvamp-angreb. Postkort-teksterne er både på dansk og engelsk, så beboere med minoritetsbaggrund også har en chance for at få ændret vanerne omkring udluftning og opvarmning. Det er ikke boligforeningen, der kan skabe et acceptabelt indeklima. Det er beboerne selv, der skal gøre det, men de skal selvfølgelig udstyres med den fornødne viden om, hvordan de kan gribe tingene an, og det er blandt andet det, vi vil gøre med denne kampagne, siger inspektør Sigfred Thorkilsen, AAB Kolding til Kolding Ugeavis. Sam Udsatte boligområder påvirker ejendomspris Mange danskere har en modvilje mod at købe en bolig alt for tæt på belastede boligområder. De vil hellere betale kroner mere for deres hus end at bo i nærheden af f.eks. Mjølnerparken i København, Gellerupparken i Århus eller Vollsmose i Odense. Det viser en analyse, som ejendomsmæglekæden Home står bag. Faktisk sælges boliger tæt på udsatte boligområder i snit for 10 procent mindre end tilsvarende boliger andre steder. Ifølge Politiken kan de mest ekstreme tilfælde have en prisforskel på op til 30 procent. Sam Kampagnefotos i lokale beboerblade Siden imagekampagnen Lidt mere af det hele startede, har der været stor opbakning fra mange boligorganisationer, som har omtalt kampagnen i blade og på hjemmesider, ligesom man har linket til kampagnesitet på Det har også vist sig, at der har været en del forespørgsler fra lokale beboerblade på at benytte de fotos taget af pressefotograf Jan Grarup som benyttes i aviskampagnen. Disse fotos er nu gjort tilgængelige for download på BL s hjemmeside. Billederne ligger tilgængelige i forskellige formater og størrelser og må bruges alene eller i sammenhæng med omtale af BL s kampagne. Man finder Grarups fotos og andet kampagnemateriale på BL s hjemmeside under publikationer. mith Astrid og hendes veninde får en lille en til kaffen. Foto: Jan Grarup. Foto: Jan Grarup Hjemløse skal vise deres København frem Det har været en succes i hollandske byer Nu prøves det også i København. Turister og københavnske borgere får en unik mulighed for at se København fra en helt anden vinkel, når Projekt Poverty Walks byder på byvandring med hjemløse som guider til sommer. I forbindelse med det europæiske fattigdomsår 2010, ønsker projekt UDENFOR at vende den traditionelle byvandring på hovedet og give deltageren mulighed for at anskue København fra et alternativt perspektiv den hjemløses. Undervejs på turen bliver de deltagende præsenteret for guidernes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokaliteter, historiske seværdigheder og oversete københavnske afkroge. RMN Der har været stor efterspørgsel efter kampagnefotos. Nu ligger de tilgængelige på bl.dk. boligen

10 u d s a t t e b o l i g o m r å d e r Ris og ros til prisvindende Integrationsprojektet Hotspot er udråbt til at være en succes og en oplagt model til at kopiere i andre boligområder. Men ikke alle er lige imponerede af projektet. Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen Isidste nummer af Boligen blev der sat fokus på det kommunale pilotprojekt Hotspot. Projektet er blevet hædret med By- og Boligprisen 2009 for i sin korte levetid at have opnået flotte resultater. Dommerkomiteen lagde vægt på, at konceptet er på rette vej i forhold til at bremse fødekæden af småbrødre til kriminalitet og meget konkret tager hånd om alle aspekter af den unges liv. Samtidig blev det fremhævet, at Hotspots målrettede og forebyggende indsats kan gøre en forskel og er oplagt at udbrede til andre udsatte boligområder. I alt skal projektet køre i to år i boligområderne Akacieparken og Sjælør Boulevard i Valby. Styrken i Hotspot ligger i, at der samarbejdes med flere aktører på en gang blandt andet tre kommunale forvaltninger, ansatte fra helhedsplaner i boligområdet, afdelingsformænd, beboerne, politiet og SSP. Men ikke alle er lige tilfredse med Hotspots indsats. Afdelingsformand Bodil Lehrmann fra Akacieparken er en af dem, som er skeptisk over for projektet. Hun mener ikke, at Hotspot har været særligt synlige i boligområdet og i det hele taget har rykket noget. Hun peger på, at det eneste synlige bevis på Afdelingsformand Bodil Lehrmann, Akacieparken, mener ikke at Hotspot har udført de store mirakler i boligområdet. Hun mener, at det eneste synlige bevis på Hotspots tilstedeværelse er en it-container, som blev indviet mellem jul og nytår, hvor nogle unge kan holde til. 10 boligen

11 Leverandør til boligselskaber og foreninger projekt Hotspots tilstedeværelse i Akacieparken er en it-container, der blev indviet mellem jul og nytår, så de unge kunne have noget fornuftigt at lave, mens resten af Danmark var gået i julehi. Overordnet handler Hotspot om at genvinde trygheden blandt beboerne i Akacieparken og Sjælør Boulevard. På baggrund af spørgeskemaer og interviews med beboerne måles trygheden i områderne. En sådan tryghedsundersøgelse blev foretaget et par måneder før og et par måneder efter Hotspots tilstedeværelse i de to boligområder. Konklusionen viste, at beboerne følte sig meget tryggere efter Hotspots entre med Akacieparken som det mest trygge område. Men Bodil Lehrmann har intet til overs for undersøgelsen. Hun har svært ved at forstå og kalder det for noget sludder, at det på blot et par måneder er lykkedes Hotspot at få vendt følelsen af trygheden blandt beboerne. Hun anfægter metoden, og om man overhovedet kan måle trygheden på den måde. Akacieparken har efter hendes mening været inde i en god gænge i over et år. Og er tilmed blevet strøget fra ghettolisten forrige år. Hun mener, at æren tilfalder de boligsociale indsatser, der har kørt i Akacieparken i forvejen og mener, at de ansatte har gjort et meget større arbejde for trygheden i Akacieparken og for beboerne. Overordnet synes hun, at ideen med Hotspot er god og har potentiale. Men hun mener, at Hotspot har været for længe om at etablere sig og finde sine ben at stå på. Chef for Hotspot, Jørgen Eriksen, er bekendt med kritikken fra afdelingsformand Bodil Lehrmann. Han er ikke enig i kritikken, og kalder det for ærgerligt at der ikke er samme retning på projektet. I marts måned indkalder han derfor de forskellige kræfter i Akacieparken til et seminar for at få samarbejdet til at fungere optimalt. Har sine begrænsninger Omvendt er udviklingskoordinator Kristoffer Rønde Møller, der har ansvaret for, at helhedsplanen gennemføres som planlagt i Sjælør Boulevard, begejstret for Hotspot-projektet. Han mener, at det har været befriende, at Hotspot har handlet på underretninger som helhedsplansteamet har lavet på nogle af de problemunge i området ved eksempelvis at tilbyde dem socialpædagogiske tilbud. Han mener dog også, at der er grænser for, hvad Hotspot kan gøre. Hvad er Hotspot? Hotspot er et nyt pilotprojekt i Københavns Kommune, hvis mål er at styrke den kriminalpræventive og forebyggende indsats i boligområderne Sjælør Boulevard og Akacieparken i Valby. Hopspot er igangsat af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Hotspot-initiativet er officielt gået i luften pr. februar 2009 og skal vare i 2 år. Kilde: Københavns Kommune Man kan ikke redde alle. Der vil altid være nogle, som er uden for normalen. Og der vil altid være uro i et udsat boligområde fra tid til anden, og det kan Hotspot ikke ændre på. Men sammen kan vi forsøge at gøre en forskel. Samtidig skal man huske, at Hotspot kun er et tidsbegrænset projekt. Man bruger en farlig masse penge på et projekt, men hvad sker der når de ikke er der mere? Jeg efterlyser permanente brede indsatser, siger Kristoffer Rønde Møller. Han mener, at et projekt som Hotspot fint kan køre i et afgrænset område, men at det straks bliver vanskeligere at få til at fungere i større områder som Nørrebro, Vollsmose og Gellerupparken, hvor der kører en slagmark af projekter, og hvor Hotspot skal kunne samarbejde med de forskellige aktører i boligområdet. Det bliver noget vanskeligt at skulle koordinere alle de hundrede aktører, der agerer i de store boligområder, konkluderer han. < Læs mere om Hotspot på ET GODT TILBUD 42 stabelstole polstret 7 klapborde 180x80 cm ,- ex. moms stort UDvaLG af kvalitetsmøbler Stabelstole Letvægtsklapbord Sofagrupper Ompolstringer Vask og rens af polster Stole- og bordvogne rabataftaler Vi har aftaler med SKI samt de fleste boligselskaber. Kontakt os for besøg i en af vore afdelinger så vi sammen kan vurdere pris og kvalitet til jeres behov. Unionsvej køge tlf fax hammerbakken Birkerød tlf fax hjulmagervej 7a 7100 vejle tlf fax boligen

12 i m a g e Vollsmoses image er ikke blevet bedre Bilafbrændinger og skududvekslinger er ikke gået upåagtet hen i Odense. Trods helhedsplaner og imagepleje er omdømmet ikke blevet bedre. Til gengæld er det heller ikke blevet dårligere. Af Regnar M. Nielsen Vollsmose fylder meget i Odenseanernes bevidsthed. Af 507 adspurgte i den tredjestørste by svarer kun ni, at de ikke mener at have kendskab til området (under to procent). 42 procent af Odenseanerne har et negativt eller meget negativt indtryk af Vollsmose, mens 18 procent har et positivt. Det er nogen af hovedkonklusionerne i en ny spørgeundersøgelse gennemført af analyseinstituttet Wilke, der også i 2007 stod for en lignende undersøgelse af Vollsmoses image. Undersøgelsen er bestilt af Boligselskaberne, Odense Kommune og beboerne. Lyspunkter Umiddelbart er resultatet på samme niveau som for to år siden. Men der er dog klare lyspunkter. Andelen af meget negative odenseanere er faldet fra 20 procent i 2007 til 13 procent i Og det fremgår tydeligt, at det er de sidste års uroligheder i området, der har bremset et eventuelt gennembrud for en positiv udvikling. 60 procent af Odenseanerne mener, at udviklingen det seneste år er gået den gale vej. Som baggrund for den overvejende negative opfattelse angiver 36 procent, at der er meget vold og kriminalitet, 30 procent henviser til den evige dårlige presseomtale. Og over 50 procent mener arkitekturen er grim.. Der er i undersøgelsen også tal, der giver anledning til en forsigtig optimisme. 70 procent opfatter Vollsmose som et område med mange kulturog fritidstilbud. 66 procent ser faktisk Vollsmose som et attraktivt område med mange grønne områder. Og det er kun 15 procent, der mener, at der er for stor koncentration af nydanskere i området. < Læs hele undersøgelsen på Vollsmose har ikke længere det dårligste image Vollsmose er ikke længere boligområdet med det dårligste image. I hvert fald ikke i de landsdækkende aviser. I 2009 har der ifølge Infomedia været skrevet mere om Tingbjerg og Gellerup i de landsdækkende aviser, end der har om Vollsmose. Det er positivt for Vollsmose ved, at bydelen ellers i årevis har ligget nummer et. Det kan være svært at finde trøst i, at det går dårligere andre steder. Men måske går det reelt bedre for Vollsmose end tidligere. Hvis vi bliver ved med at forudsætte, at disse byområder er bedst tjent med en mindre grad af omtale, så synes det også at gå bedre for Vollsmose regionalt på Fyn. I 2009 var der 775 artikler, der omhandlede Vollsmose i Fyns Stiftstidende. Det er mere end i 2008, men mindre end det snit, der ellers har været de foregående år. Artikler i landsdækkende dagblade om forskellige boligområder Tingbjerg 583 Gellerup 567 Vollsmose 338 Mjølnerparken 274 Taastrupgaard 67 Askerød 20 Kilde: Infomedia Artikler i Fyens stiftstidende om vollsmose siden Kilde: Infomedia Foto: Alex Tran 12 boligen

13 n o t a b e n e SlidSTyRke, økonomi, og miljø - Stil krav til din gulvlak! Bona er markedsledende inden for træbehandling og pionerer hvad angår vandbaserede produkter. Gennem en innovativ og systematisk indgangsvinkel er Bona leveringsdygtige i en lang række miljøvenlige løsninger inden for slib, lak, finish og pleje af trægulve. Bona blev grundlagt tilbage i 1919 og kan bl.a. brøste sig af at have opfundet verdens matteste lak. Med over 30 personer i laboratoriet i Malmø borger Bona-navnet for kvalitet, holdbarhed og ikke mindst miljøvenlighed, som er et af Bona s helt store udviklingsområder. Bona er proaktive på miljøområdet og har siden 1979 været pionerer i forhold til at introducere vandbaserede lakker som et mere miljøvenligt alternativ til opløsningsmiddelbaserede lakker og arbejder hele tiden på at udskifte NMP med det mål at gøre alle deres produkter NMP-fri i fremtiden. Se efter symbolet, der angiver at produktet er NMP-fri, på etiketten. Bona Robust 1-komponent vandbaseret polyurethan/akryllak til overfladebehandling af trægulve i bolig og andre overflader der udsættes for normalt til stærkt slid. Den høje viskositet giver en fyldig overflade sikrer gode flydeegenskaber. Bona Mega 1-komponent vandbaseret polyurethanlak til overfladebehandling af massive trægulve, hvor der er omfattende slid. Ved at bruge ilten i luften, har Bona Mega samme ydeevne som en 2-komponent lak uden at kræve hærder. Bona Traffic 2-komponent vandbaseret polyurethanlak til overfladebehandling af massive trægulve i virksomheder, eller hvor høj slidstyrke er påkrævet. Også velegnet til overfladebehandling af fabrikslakerede træ- og korkgulve. Bona Naturale Nyeste generation af gulvbeskyttelse som kombinerer det bedste fra træolie, hård voks, olie- og vandbaseret lak med et enestående, naturligt udseende. Til behandling af trægulve i bolig og andre områder, der udsættes for normalt til stærkt slid. Rækkeevne pr. liter: 8-10 m2 Tørretid: 1,5-2 timer ved 20 C Rækkeevne pr. liter: 8-10 m2 Tørretid: 2,5-3 timer ved 20 C Rækkeevne pr. liter: 8-10 m2 Tørretid: 3-4 timer ved 20 C Rækkeevne pr. liter: 7-10 m2 Tørretid: 1,5-3 timer ved 20 C Forhandles af: Scandinova A/S, Transformervej 10, 2730 Herlev - tlf Din radiatormåler taler til dig Bona annonce halvside til Boligen.indd :09:25 - derfor kan du nemt og billigt energioptimere dine ejendomme, dermed spares CO 2 Intelligente fordelingsmålere er forberedt til energioptimering - adapterm Sammen med vore kunder, har vi siden 2007, sparet miljøet for over kg CO 2 Bliv energirigtig - start med vore radiobaserede fordelingsmålere - kontakt vor landsdækkende service på tlf.: Focus på ressourcer Innovative løsninger til fordel for de kommende generationer boligen

14 f a r l i g e t r y k s a g e r Beboer Anna Mucek fra Apostelgården på Vesterbro er godt træt af, at opgangen ligner en svinesti. Hun har enkelte gange forsøgt at fjerne reklamer, men har efterhånden opgivet. Ny postlov øger risikoen for brandfare Sandsynligheden for påsatte brande stiger, når beboere efterlader tryksager i etageopgange. DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut opfordrer boligforeningerne til at se med alvor på problemet og involvere beboerne i løsninger. Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen Så skete det. Den ny postlov, hvor etageejendomme fra før 1974 skal have indført postkasser i stueetagen eller ved indgangspartiet, er officielt trådt i kraft ved årsskiftet. Hensigten har fra start været at skåne postbudene og andre omdelere for slidsomt arbejde, og er en del af en arbejdsmiljølov. I stedet er opgaven lagt over på beboerne, som skal tage turen ned ad trapperne for at blive klogere på ugens tilbud eller læse seneste nyt fra moster Olga. Men noget tyder på, at beboerne ikke er særligt gode til at spille rollen som postbud. Erfaringen fra boligselskaber, der har haft postkasser i stueetagen i mange år, viser, at beboerne står nede i opgangen og sorterer i posten. Har de ikke lyst til at se reklameavisen fra Netto eller bladre lokalavisen igennem, smider de blot reklamemængden og aviserne på gulvet. Og det er et problem. Informationschef Ole Kristensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, henviser til ordsproget lejlighed gør tyv, og understreger at mængden af papir, der flyder i en etageopgang, frister svage sjæle eller pyromaner til ildspåsættelse. De seneste tal fra Beredskabsstyrelsen viser oven i købet stærkt foruroligende tal for påsatte brande i etagebyggeri. I 2008 vurderes 17 procent af samtlige brande i etageboliger til at være påsatte, mens det tilsvarende tal for enfamiliehuse er nede på fire procent. Desuden er andelen af påsatte brande sandsynligvis højere, da mange af de uopklarede brande menes at være påsatte. 14 boligen

15 Boligbrande fordelt på oplyste formodede brandårsager, % Påsat, forsæt, hærvæk Uforsigtighed madlavning, el, arbejde og andet. Etagebyggeri Enfamilieshus og lign. Uforsigtighed brug af åben ild og afbrænding El-installationer (fejl) Elektrisk brugsgenstand Rygning Tilsodning/løbesod Andet Kilde: Redningsberedskabets Statistiske Beretning Etageejendomme er altså fire gange mere udsatte for en påsat brand end enfamilieshuse. Tallene vækker bekymring hos Ole Kristensen, som frygter, at der kommer til at ske en stigning i påsatte brande i etageejendomme nu, hvor den ny postlov er trådt i kraft i hele landet. Han opfordrer derfor boligselskaberne til at tage problemet op på afdelingsmøder og tage en snak med beboerne og ejendomsfunktionærerne om problemets alvor. Han foreslår blandt andet, at der bliver sat opslag i opgangene, at man får skrevet emnet ind i husordenen og får det anmeldt i de tilfælde, hvor det kan spores tilbage til synderen. Svært at løse Flere boligselskaber har forsøgt at løse problemet ved at sætte papkasser op i opgangene, som beboerne har kunnet benytte til overskuddet. Men det mener Ole Kristensen er en rigtig dårlig ide, da det stadig er åben invitation til ildspåsættelse. Andre steder har man købt postkasser, der har et skråtag, så beboerne ikke kan lægge papir oven på. Problemet er bare, at beboerne alligevel forsøger med det resultat til følge, at tryksagerne ryger på gulvet og bliver liggende. I Apostelgården på Vesterbro, Boligforeningen 3B, har afdelingen haft erfaring med postkasser i stueetagen i over tyve år. Varmemester Ole Bro beretter om, at problemstillingen er vanskelig at løse. Vi har blandt andet forsøgt at råbe beboerne op på afdelingsmøder. Problemet er bare, at der kun plejer at dukke 10 beboere op fra i alt 170 lejemål. Vi har mange indvandrere, som vi personligt har forklaret, at de ikke må smide tryksager i opgangene, de nikker og siger ja, men fortsætter alligevel. Beboerne respekterer heller ikke et skilt i opgangen, hvor der står, at barnevogne og cykler ikke må stilles i opgangen, forklarer Ole Bro og siger, at de har døjet med flere opgangsbrande, hvor nogle unger har sat ild til reklamerne. Niels Rasmussen, der er beboer i Apostelgården, har svært ved at forstå, hvorfor beboerne ikke bare får et nej tak til reklamer klistermærke. Han finder det drønirriterende, at flere efterlader tryksagerne på gulvet og er oprigtigt bekymret over den ekstra risiko, der er for brandfare. Jeg kan ikke lade være med at tænke på pyromanen, der tænder på netop at se aviser og papir, som er letantændeligt. Flere gange har jeg fjernet bunker af reklamer og smidt dem ud, men det fortsætter alligevel, siger han. Hjalp at give bøde I Gadehavegård i Tåstrup, Domea, har driftsleder Ole Nielsen lignende problemer. Afdelingen har ligeledes en mangeårig erfaring med postkasser i stueetagen. Godt trætte af opgangsbrande besluttede Ole Nielsen sig for at pålægge beboerne en betaling for at smide tryksager i opgangen. Mange tryksager har et omslag med navn og adresse på, og så er det rimelig nemt at spore, hvem der står bag. Beboeren fik besked på enten at henvende sig på ejendomskontoret for at betale, eller også blev gebyret opkrævet over huslejen. Det er en metode, som vi har haft stor succes med. Antallet af opgangsbrande er faldet væsentligt, påpeger han. Men metoden har også sine problemer. Enkelte beboere i Gadehavegård har nægtet at betale gebyret, fordi de ikke mener, at de har været skyld i at efterlade tryksager i opgangen, selv om tryksagerne har båret deres navn. Ifølge Ole Nielsen er bevisbyrden svær i sådan et tilfælde, da Post Danmark ikke kan garantere, at alle tryksager havner i de rigtige postkasser. < Læs mere om Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 på boligen

16 k o r t n y t Foto: Jørgen Nielsen Pas på sne og is Det sker ikke længere hvert år eller for den sags skyld hvert andet. Men i år er der en vinter med både sne og frost i store mængder. Og begge kan give alvorlige problemer. Jah! Endda være farlige. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut, SBi; kollapsede alene i februar 2009 tagene på 13 bygninger, og dengang var der ikke tilnærmelsesvist samme mængde sne som nu. SBi har analyseret skaderne. Og det viser sig, at de skadede bygninger i de fleste tilfælde enten lå i læ af en højere bygning eller havde en tagflade med store niveauspring. Det havde som konsekvens, at sneen samlede sig i driver og derved påførte bygningerne store belastninger. SBi opfordrer også alle husejere til at være opmærksomme på dannelser af istapper, som ved nedstyrtning kan være særdeles farlige. Find ud af mere om SBi's undersøgelser og hvordan man undgår skader via RMN Nøgletalssystem for bygherrer Fra årsskiftet er Byggeriets Nøgletalssystem blevet udvidet, så det nu også omfatter evaluering af bygherrer. Ligesom det allerede er tilfældet for entreprenører og rådgivere, skal bygherrernes præstationer nu måles og bedømmes. Resultatet vil foreligge i form af nøgletal, som samles i en karakterbog for den enkelte bygherre. Bygherrer vil fremover få nøgletal inden for følgende områder: Pris Tid Mangler ved afleveringen Arbejdsulykker Energiforbrug (kun for nybyggeri) Bestillertilfredshed Bestillerens vurdering af produktet Det er dog besluttet, at nøgletal om pris og tid ikke skal beregnes i forbindelse med alment byggeri på grund af de særlige rammevilkår, der gælder for denne type byggeri. Nøgletalssystemet for almene bygherrer er beskrevet i bekendtgørelsen for alment byggeri. Begge bekendtgørelser blev offentliggjort i december 2009 og trådte i kraft den 1. januar Find ud af mere om nøgletalssystemet for bygherrer og se eksempel på en karakterbog via RMN LO foreslår fattigdomsgrænse I dag har Danmark ikke en officiel fattigdomsgrænse. Men det mener LO nu skal være slut. I anledning af EU s fattigdomsår 2010 har organisationen derfor foreslået indførelsen af en fattigdomsgrænse Ikke mindst fordi organisationen mener, at stadig flere havner i fattigdom. LO definerer ifølge sin nye fattigdomsgrænse folk som fattige, hvis de opfylder følgende kriterier: Har en indtægt på under kroner om året. Har levet med ovennævnte indtægt i mindst to år. Har en formue på max kr. Studerende hører ifølge LO ikke under definitionen fattig. I dag er godt mennesker heraf børn reelt fattige i Danmark ifølge LO s nye fattigdomsgrænse. Læs mere om LO s Fattigdomsgrænse via RMN Foto: Colourbox 16 boligen

17 w w w. b l b o l i g e n. d k fra blboligen.dk Ud over dækningen af nyheder i Boligen, som du kan følge hver måned, når bladet kommer i postkassen, så dækker Boligens hjemmeside, løbende aktuelle og relevante nyheder, som ikke alle kommer i bladet. Siden sidste nummer af bladet, har du på blandt andet kunnet læse nedenstående nyheder, som stadig kan findes på hjemmesiden og kun på hjemmesiden. PROLINE NYE FALDSTAMMER UDEN UDSKIFTNING Med Prolines egen metode støber vi helt nye og ekstremt holdbare rør med de gamle rør som form. Fordelene er mange, men det bedste er, at i reglen skal vi bruge en dag til at udbedre rørene i en lejlighed og yderligere en dag til at udbedre faldstammerne. Beboerne behøver ikke flytter ud af lejligheden, mens arbejdet står på. De behøver ikke engang flytte deres møbler eller dække dem til for at undgå støv. Sådan her foregår det, trin for trin: 1. INFORMATION Først informerer vi alle berørte parter om, hvad der skal ske, og hvordan dette foregår. Vi fortæller om tider og vores arbejdsmetode og besvarer alle eventuelle spørgsmål. 12. januar 2010 Penge til nødherberger Hjemløse bliver hårdt ramt i vinterens iskolde vejr. En særlig pulje fra Indenrigs- og Socialministeriet skal nu gøre det muligt for private herberger at søge støtte til soveposer, liggeunderlag og andet, der skal til for at oprette nødovernatningspladser. 2. RENSNING Vi lægger afdækningspap på de områder, hvor vi arbejder. Derefter demonterer vi sanitet og vandlås i lejligheden. Via renselemme, gulvbrønde eller tilslutninger til toilet og håndvask går vi ind og renser omhyggeligt med vand og et roterende renseværktøj. Derefter tørres rørene. 12. januar 2010 Unge fra Gellerup udgiver CD Rapskoler i byernes udsatte boligområder holder de unge ude af kriminalitet. En gruppe unge fra Gellerupparken har netop udgivet deres første CD under navnet Ghettoens Perspektiv. De unge rapper om livet i Gellerup og oplever, at det giver meget mere mening at skrive tekster og indspille musik end at lave ballade. 3. INSPEKTION Med kamera foretages en omhyggelig undersøgelse af hele afløbssystemet, hvor alle dele inspiceres. Hver eventuel afvigelse bliver dokumenteret i en kontrolplan. Er rørene i så dårlig stand, at de skal repareres, har vi vores egen patenterede teknik til reparation, inden vi støber de nye rør med de gamle som form. 4. STØBNING AF NYE RØR Nu går vi ind og støber de nye rør inden i de gamle. Ved hjælp af et patenteret mundstykke støbes det nye rør med glasarmeret polyesterplast i flere lag med cirka en times hærdning imellem. Efter hærdning har man et helt rør inden i det gamle. Det nye rør får en godstykkelse på ca. 3-5 mm. 7. januar 2010 Fire nye medlemmer af Børnerådet Først fik børnenes talerør en ny formand, og nu har rådet fået fire nye medlemmer. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har udnævnt nye medlemmer af Børnerådet som erstatning for fire medlemmer, der træder ud af rådet. 5. KONTROL/DOKUMENTATION Når plasten er hærdet, er resultatet et nyt rørsystem med meget stærke og selvbærende rør. Vi kontrollerer kvaliteten på de nye rør, idet vi sender et kamera ned for inspektion - alle rør dokumenteres med sporbarhed på film. Når det er klaret, monterer vi sanitet og vandlås i lejligheden. Og når arbejdet er færdigt, kan man slet ikke se, at vi har været der. 6. OVERDRAGELSE Til allersidst overdrages dokumentationen til kunden. Alt materiale dokumenteret på film udleveres sammen med en signeret kontrolplan for samtlige rør til kunden. Dokumentationen udgør en garanti og er en stor hjælp ved eventuelt behov for fremtidige arbejder i rørsystemet. 5. januar 2010 BO-Vest indstillet til pris BO-Vest s afdeling 13 er af det Lokale Beskæftigelsesråd i Brøndby blevet indstillet til årets virksomhed i Brøndby. Prisen gives til den virksomhed, der i det forgangne år har gjort en særlig indsats for at udvise socialt ansvar og skabe større rummelighed på arbejdspladsen. VORES METODE HAR EN DOKUMENTERET LEVETID PÅ MINDST 50 ÅR. Proline-metoden til relining af spildevandsledninger er testet og godkendt af Sveriges Tekniska Forskningsinstitut (SP) samt certificeret af certificeringsorganet SP SITAC. Ifølge SP og SITAC har de nye spildevands rør fra Proline en dokumenteret levetid på mindst 50 år. Efter 20 år i branchen og mere end udbedrede lejeligheder i hele Norden ved vi, at metoden holder? også på langt sigt. Som en ekstra tryghed giver vi vores kunder hele 10-års garanti på vores entrepriser. Proline Danmark ApS Egegårdsvej 3, 5260 Odense S Tel.: / boligen

18 l a s t v æ r k Digital tinglysning vælter budgettet Almene beboere er i særlig grad blevet ramt af problemerne med digital tinglysning. BL kræver, at beboerne holdes skadesløse. Indenrigs- og socialministeren vil bidrage til en løsning. Af Jørn Nyvang Da beboerne i afdeling Greveflex hos Sydkystens Boligselskab (Syd-Bo) vedtog en større renovering, overvejede mange af dem, om de havde råd til at blive boende. Nu risikerer deres frygt at blive til virkelighed. Ikke fordi renoveringen er blevet spor dyrere end lovet. Men fordi problemer med digital tinglysning lige i øjeblikket forøger huslejestigningen med 585 kr. pr. måned pr. husstand. Beboerne er glade for renoveringen, men nu er vi bange for, hvor store fraflytninger, problemerne kan medføre, siger Syd-Bos formand, Sophus Vørsing. Greveflex er en af adskillige almene boligafdelinger, som er ekstraordinært ramt af problemerne med digital tinglysning. For dem drejer det sig ikke bare om renteudgifter i kraft af en forsinkelse, men om at de mister ydelsesstøtte på lånene, mens de venter på at få dem tinglyst. Merrenten på 1,4 procentpoint svarer til kr. om året eller 585 kr. pr. måned pr. husstand. Det er mere end en fordobling af lejeforhøjelsen, fastslår Sophus Vørsing. I praksis er beboerne ikke blevet afkrævet den ekstra forhøjelse. Den kommer til at optræde som et underskud eller merforbrug i afdelingen, siger Jesper Nygård, administrerende direktør for KAB, der administrerer Syd-Bo. Det skyldes, at samfundet ikke kan levere et normalt fungerende tinglysningssystem. Det er helt urimeligt, at beboerne skal betale ekstra på grund af disse problemer. Meget dyrere i nybyggeri For andre almene beboere kan der blive tale om meget større tab. De vil især vise sig i forbindelse med nybyggeri. Hvis man for eksempel går ud fra en typisk byggerente på 4,8 procent, vil en nyopført lejlighed i hovedstadsregionen, som har fået tilsagn i januar 2009, er på 90 kvadratmeter og er opført for præcis maksimumsbeløbet for almene familieboliger, få en ekstra husleje på kr. om måneden, så længe lånet ikke er tinglyst. Fem dage til at svare Alt sammen er udtryk for det kaos, der har rådet både før og efter, at den digitale tinglysning gik i luften i september. Før: Justitsministeriet udsendte så sent som 27. august udkast til bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter til tinglysningssystemet til høring. Modtagerne fik fem dage til at svare, heraf to i en weekend. Flere af modtagerne svarede da også, at de ikke kunne nå at tage stilling til materialet. Merrente kan mærkes Hos Greveflex drejer det sig om en renovering, hvor den støttede del har en anlægsramme på 106,7 mio. kr. Byggeperioden varede to år og sluttede 1. juni Ydelsen skal efter finansiering være på 3,4 procent, men da Nykredit endnu ikke har kunnet få tinglyst lånet, hænger afdelingen i stedet for på byggelånet, hvor renten er 4,8 procent. Mange beboere var i tvivl, om de ville få råd til at blive boende i Greveflex efter renoveringen. Syd-Bos formand, Sophus Vørsing, viser stolt nogle af forbedringerne men er ikke sikker på, at de er nok til at få alle beboere til at blive, hvis de skal udsættes for en yderligere lejeforhøjelse. Foto: Harry Nielsen 18 boligen

19 Bremse på nye initiativer Problemerne med digital tinglysning har ikke kun økonomisk betydning for beboerne. De betyder også, at der er boligafdelinger, som ikke kan blive slået sammen, selv om beboerne ønsker det, siger den administrativt ansvarlige for Boligkontoret Danmarks byggeafdeling, Erik Andreasen, som dagligt er i berøring med mange aspekter ved den digitale tinglysning. I Faaborg-Midtfyn Kommune administrerer Boligkontoret Danmark nogle afdelinger, som skulle være slået sammen ved årsskiftet. Det har til beboernes store forundring ikke været muligt at gennemføre. Boligkontoret Danmark har også stribevis af renoveringssager, hvor det ikke er lykkedes at få tinglyst belåningen. For eksempel i Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedals afdeling 5, hvor beboerne frit kan vælge, om de vil have påbygget egen altan, men stadig må vente på at få det endelige lån på kr. ført ind i tingbogen. Foto: Stefan Kai Nielsen Efter: En brøkdel af de almene dokumenter, som har været anmeldt til tinglysning, er blevet det. Problemerne med digital tinglysning i den almene boligsektor er især knyttet til dens særlige ejerforhold. Her har det vist sig svært at håndtere det faktum, at boligorganisationen har de overordnede ejerbeføjelser, mens den enkelte afdeling hæfter for sin gæld, mens boligorganisationen står for registreringen ved at bruge sit nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Kispus med systemet Selv om afdelinger nu ikke er CVR-registrerede, er det lykkedes enkelte realkreditinstitutter at få gennemført nogle tinglysninger digitalt. Men det har kun været muligt ved at lade som om, at det er boligorganisationen og ikke den pågældende afdeling, der er panthæfter, samtidig med at man i et underliggende felt skriver, at denne forpligtelse senere skal overgå til afdelingen. Denne metode er dog ikke mulig for Realkredit Danmark og LR Realkredit på grund af den type lån, de formidler. Hos dem er det kun muligt at angive boligorganisationen som panthæfter, når afdelingen ikke har et CVR-nummer. Minister søger løsning Boligselskabernes Landsforening (BL) forlanger, at dette kaos ikke går ud over beboerne. I december var BL i kontakt med Indenrigs- og Socialministeriet og realkreditinstitutterne med det formål, at staten udsteder en garanti for lånene, indtil tinglysningerne falder på plads. På den måde kunne de ekstra renteudgifter undgås. Kort før redaktionens slutning var der endnu ikke et resultat af disse bestræbelser. Alligevel skete der noget, som tilsyneladende satte skub i en positiv politisk proces. Ugebrevet Mandag Morgen skrev en artikel om de særlige almene problemer med digital tinglysning. TV-AVISEN søndag fik fat i en case, Greveflex. Den politisk ansvarlige for det almene boligområde, indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), gav TV-AVI- SEN denne erklæring: Det kan ikke være meningen, at lejere i almene boliger skal stige i husleje som følge af et tinglysningssystem, der ikke fungerer optimalt. Hvis genopretningen tager for lang tid, må vi om nødvendigt finde en hurtig, midlertidig løsning, så de almene lejere ikke skal hænge på nogle dyre byggelån. Det vil jeg tage kontakt til justitsministeren og finansministeren om for at finde en løsning på. Hvis disse ord følges op med handling, vil det vække glæde i adskillige almene boligafdelinger, hvor den digitale tinglysning ellers vil blive forbundet med store huslejeforhøjelser. Især vil glæde sprede sig hos Greveflex. Nu var de lige så stolte i Syd-Bo over, at de havde overholdt renoveringens budget. < Regneeksempel Sådan kan en nybygget familiebolig i hovedstadsområdet, opført med tilsagn i januar 2009, få en ekstra husleje på kr. om måneden, mens der ventes på tinglysningen. Rammebeløb pr. m 2 Størrelse: 90 m kr. Anskaffelsessum: kr. Realkreditlån 91 % kr. Byggelånsrente 4,8 % Årlig renteudgift kr. Normal beboerbetaling første år kr. Difference kr. Merhusleje pr. måned kr. Sidste: Realkreditten afviser udtalelse fra Tinglysningsretten I forbindelse med medieomtalen af tinglysningsproblemerne for de almene boligafdelinger lagde Domstolsstyrelsen en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside med afvisning af de særlige almene problemer. Boligorganisationerne kan bare i stedet fremsende papirdokumenter til Tinglysningsretten, hedder det. Denne pressemeddelelse blev lagt på siden, lige inden Boligen gik i trykken, og den blev omgående afvist af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Det er faktuelt forkert, siger de to organisationer, hvis medlemmer står for det tekniske i de almene tinglysninger af pantebreve, og på den baggrund anmoder de Domstolsstyrelsen om at fjerne det omstridte indlæg fra Domstolsstyrelsens hjemmeside. boligen

20 k o r t n y t k o n j u n k t u r e r Det seneste års nye ledige fordelt på kvinder og mænd årige 3. kvartal kvartal 2009 Kvinder Mænd Personer omregnet til fuld tid Kilde: Danmarks Statistik Ledigheden mere end fordoblet I tredje kvartal af 2009 steg ledigheden med personer i forhold til samme kvartal året før, så den var på personer. Det svarer til en stigning på 119 procent. Den generelle stigning i antallet af personer uden ordinær beskæftigelse har især ramt mændene. Fra tredje kvartal 2008 til tredje kvartal i år er ledigheden for mændene steget med fuldtidspersoner eller hele 171 procent mod eller 72 procent for kvinderne. I løbet af samme periode er der kommet personer mere på passiv kontanthjælp. Det svarer til en stigning på 13 procent. Læs mere via RMN Rekord i konkurser I december måned var der 95 konkurser i byggeog anlægsbranchen. Det bragte det samlede antal af konkurser inden for branchen i 2009 op på Det er det højeste antal, der nogensinde har været i bygge- og anlægsbranchen. Og det er en stigning på godt 45 procent i forhold til 2008, hvor der var 722 konkurser. Det understreger de hårde tider som byggeog anlægsbranchen og resten af erhvervslivet oplever i øjeblikket, udtaler økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. Der er dog måske et lille lys i mørket. I december 2009 var der én enkelt konkurs mindre i branchen end i december Selvom man ikke skal lægge alverden i det, så er det alligevel første gang i 21 måneder, at udviklingen er vendt i forhold til ét år tidligere. Det var en negativ rekord, som vi havde set frem til at bryde. Og vi forventer, at vi ikke ser helt så mange konkurser i Der er allerede sket en markant tilpasning af antallet af virksomheder, og selv om tilpasningen fortsætter, vil det formentlig ikke ske i samme tempo, siger Andreas Fernstrøm. RMN Byggeriet hårdest ramt af ledighed De nyeste ledighedstal for byggeriet viser, at der i uge 51 sidste år var ledige svarende til 13,1 procent. Til sammenligning var ledigheden på 12,1 procent i uge 49 og på 11,1 procent i uge 47. Sammenlignet med arbejdsløsheden på samme tidspunkt sidste år er der tale om mere end en fordobling. Arbejdsløsheden øges i øjeblikket med over bygningsarbejdere hver 14. dag, oplyser Bygge-, Anlægs- og Trækartellet. RMN Flere tvangsauktioner I december 2009 blev der bekendtgjort 426 tvangsauktioner mod 390 måneden inden. Det er en stigning på ni procent. I forhold til december 2008 sidste år er det faktiske antal tvangsauktioner steget med 21 pct. Se mere via RMN Tvangsauktioner, sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik 20 boligen

ASK NYT nr. 144 19. februar 2013 Redaktion Palle Kam Djursgård

ASK NYT nr. 144 19. februar 2013 Redaktion Palle Kam Djursgård Generalforsamling Den ordinære generalforsamling bliver afholdt mandag den 8. april 2013 kl. 19.00 og er blevet varslet inden udgangen af december i sidste ASK NYT ( 24, stk. 1). Generalforsamlingen afholdes

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Lyder næsten for godt til at være sandt men det ER virkelighed!

Lyder næsten for godt til at være sandt men det ER virkelighed! råderetten Råderetten FOTO: JESPER SENECA Din unikke mulighed for at få forbedret din bolig med fx et nyt køkken eller nyt bad uden at det koster en formue Af redaktør Joan Grønning jgr@boligfa.dk Drømmer

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2014 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Almene boliger i Minecraft BOLIGEN BL DANMARKS ALMENE BOLIGER NR. 10 OKTOBER 2014 81. ÅRGANG. Kronprinsesse med hjerte for det almene

Almene boliger i Minecraft BOLIGEN BL DANMARKS ALMENE BOLIGER NR. 10 OKTOBER 2014 81. ÅRGANG. Kronprinsesse med hjerte for det almene Tømrer- og snedkerfirma tiltalt for at betale konkurrenter for at komme med højere tilbud i forbindelse med licitation. Domea opsiger sin aftale med den uroplagede boligorganisation ASBO. Juli/August 2014

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Deltagere: Søren Christiansen, Boligselskabet Baldersbo Michael Hesselberg,

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig. Bytte Bolig Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.dk SIDE 1 af 6 sider Bytte bolig - hvordan er reglerne? Hvorfor

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B101 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Laurids

Læs mere

Beslutningsreferat af afdelingsmødet i Utterslevhuse tirsdag den 16.november 2010. Kl. 19 00 i fælleshuset. Til stede:

Beslutningsreferat af afdelingsmødet i Utterslevhuse tirsdag den 16.november 2010. Kl. 19 00 i fælleshuset. Til stede: Beslutningsreferat af afdelingsmødet i Utterslevhuse tirsdag den 16.november 2010. Kl. 19 00 i fælleshuset. Til stede: Med stemmeret: Beboere repræsenterede boliger, herunder bestyrelsen. Uden Stemmeret:

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Oplysning om Afdeling:

Oplysning om Afdeling: Oplysning om Afdeling: Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen vælges af og blandt beboerne på beboermødet. Det er afdelingsbestyrelsens opgave mellem beboermøderne at varetage det løbende samarbejde

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 19. November 2010 Referat af ordinær generalforsamling År 2010 dato 10. November 2010, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Ålholm Kirke,

Læs mere

Referat af afdelingsmødet i afd. 73 17. September 2014

Referat af afdelingsmødet i afd. 73 17. September 2014 Fremmødt: 42 husstande, 47 personer. Sted: Aulaen på Virup Skolen Referat af afdelingsmødet i afd. 73 17. September 2014 1. Valg af dirigent og referent Søren Høgsberg fra hovedbestyrelsen er valgt som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Beboer nyt LATHYRUS 1

Beboer nyt LATHYRUS 1 1 Beboer nyt Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 4: Side 5: Side 6 og 7: Side 8: Side 9: Side 10 og 11: Side 12: Facebook. Bjarne Nederby Jessen. Nye beboer. Legepladsudvalget. Storskraldsordningen.

Læs mere

www.kildemarken.org ORDINÆRT AFDELINGSMØDE KILDEMARKEN MANDAG DEN 24. NOVEMBER 2014 BESTYRELSENS BERETNING side 1 OVERSKRIFTER TIL BERETNINGEN

www.kildemarken.org ORDINÆRT AFDELINGSMØDE KILDEMARKEN MANDAG DEN 24. NOVEMBER 2014 BESTYRELSENS BERETNING side 1 OVERSKRIFTER TIL BERETNINGEN OVERSKRIFTER TIL BERETNINGEN AFDELINGEN Bestyrelsen. Forårsafdelingsmøde Træudviklingsplan Grundejerforening Ringsted boligselskab Trapper og vinduer Fordelingsnøgle Udskiftning af toiletter Afdelingens

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling

Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling www.elspareportalen.bl.dk Spar el Spar 10-35 % af elforbruget i jeres afdeling Foto: Colourbox Kaysergården. Foto: Boligforeningen 3B Kaysergården sparer år efter år Kaysergården i København har de sidste

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet for På sporet Samvirkende Boligselskab E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 8 GENERELT En boligafdeling kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Boligstøtten. danmarks almene boliger

Boligstøtten. danmarks almene boliger Boligstøtten 2013 bl danmarks almene boliger Hjælp til huslejen i almen bolig Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte og kan

Læs mere

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber For Bispebjerg Terrasser Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 5 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund.

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011

BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011 BESTYRELSENS BERETNING Generalforsamling 2011 Så er der gået endnu et år, og bestyrelsen ser i år frem til et solidt fremmøde af andelshavere på vores generalforsamling. Skimmelsvamp sag 27, 2 th. På generalforsamlingen

Læs mere

Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013

Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013 Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013 Tilstede: 26 husstande Afdelingsbestyrelsen: Else Christensen Flemming Hansen Lene Hansen Lars Christensen Jytte Secher Anders

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Dagsorden. Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 1-16 Leifgården

Dagsorden. Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 1-16 Leifgården Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 1-16 Leifgården Dato 14. juli 2015 kl. 17.00 Sted Selskabslokalerne, Leifsgade 24, 1. sal Deltagere Fra afdelingen: 27 lejemål repræsenteret Fra fsb: Bjarne Jensen,

Læs mere

Boligstøtten. danmarks almene boliger

Boligstøtten. danmarks almene boliger Boligstøtten 2014 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Antal fremmødte beboere: 23 1. Valg af dirigent: Nina Frederiksen, Sekretariatsleder Søbo 2. Stemmeudvalg: Karsten Bjerre Gerlevsen, inspektørassistent Søbo

Læs mere

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere.

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere. Kurt Rytter Finn Larsen Marianne Vittrup Ballerup Ejendomsselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv BY, KULTUR OG ERHVERV

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014 AAB Afdeling 16 april 2014 Beretning 2013 Afdeling 16 Almene boliger Tilsynsmyndigheder har for tiden stor fokus på de almene boliger inklusiv Boligforeningen AAB. Denne forøgede fokus har medført mange

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2012. Afdeling 16. april 2013

AAB Afdeling 16. Beretning 2012. Afdeling 16. april 2013 AAB Afdeling 16 april 2013 Beretning 2012 Afdeling 16 Almene boliger Almene boliger har på det sidste været drøftet i dagspressen og det forlyder, at der er afsat 4,1 milliarder til ekstra renovering af

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

Ind- og fraflytningssyn

Ind- og fraflytningssyn Ind- og fraflytningssyn et vigtigt møde med beboeren I denne folder er samlet en række eksempler som kan bidrage til at sikre at frister i lovgivningen og Boligkontoret Danmarks forretningsgange overholdes

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig?

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? Bytte - bytte bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? DAB April 2003 Hvorfor bytte bolig? Det er svært at flytte Med de ventelisteregler, der gælder

Læs mere

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp Skimmelsvampesager forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sagens opstart 3 Sagens forberedelse 3 Indledende undersøgelser 3 Besigtigelse

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Husorden afd. 13-15 og16

Husorden afd. 13-15 og16 Husorden afd. 13-15 og16 HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013

GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013 GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013 Kære nabo _ Kære Nabo Så kommer der et nyhedsbrev her i det kolde vejr og efter stormen. Skønt! At vi ikke blev ramt hårdt af stormen. Siden sidste nyhedsbrev er der sket en

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

Meddelelser fra administrationen v / Esbern Ott og varmemesteren v / Mehmet B.

Meddelelser fra administrationen v / Esbern Ott og varmemesteren v / Mehmet B. Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken afd. 3. Brøndbyøster d. 10.03.2015. Referat af: Referat nr. 6.1 BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d. 03.03.15 kl. 18.30 21.45 Marts DIRIGENT: MAIBRITT GÛNTHER AD. 1 Fremmødte

Læs mere

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger.

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger. Lisbet Schaltz Claus S. Hansen Helle Juul Lene Terpe Almenbo Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv Referat af dialogmøde

Læs mere

Beboerne kan til enhver tid gå ind på www.kab-bolig.dk og se AKB København s serviceramme samme sted, som man finder husordener m.v.

Beboerne kan til enhver tid gå ind på www.kab-bolig.dk og se AKB København s serviceramme samme sted, som man finder husordener m.v. Beboerne kan til enhver tid gå ind på www.kab-bolig.dk og se AKB København s serviceramme samme sted, som man finder husordener m.v. Boligorganisation Boligselskabet AKB, København Boligafdeling: AKB Lundtoftegade

Læs mere

Glostrup, den 30.08.2010 SA Referat Den 19. august 2010

Glostrup, den 30.08.2010 SA Referat Den 19. august 2010 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Stationsparken 24, 2. th. 2600 Glostrup Tlf. 43 42 02 22 Åbningstid kl. 10-14 Fax 43 42 02 21 E-mail pab@pab.dk CVR nr. 31 49 64 11 Glostrup, den 30.08.2010 SA

Læs mere

Når du flytter fra din bolig

Når du flytter fra din bolig April 2013 Når du flytter fra din bolig Brøndbyparken afd. 3 Vi kan, vi vil og vi skal! Hvad skal du være opmærksom på, når du flytter ud af din bolig Opsigelse 3 måneders varsel Den nemmeste måde at opsige

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening Referat af ordinært afdelingsmøde Tirsdag den 24. september 2013. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmetællere 3. Fremlæggelse af afdelingsbestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse

Læs mere

Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter.

Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter. Til: Boligtagerne. 23. juni 2010 JR Afdeling 7 Elkærparken. Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter. Referat. 1. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. Kim

Læs mere

Velkommen som beboer i Hjerteparken

Velkommen som beboer i Hjerteparken Velkommen som beboer i Hjerteparken Boligselskabet BSB Svendborg samt Hjerteparkens afdelingsbestyrelse byder alle nye beboere velkommen her til afdeling 8 Hjerteparken. Vi vil håbe, at I kan falde godt

Læs mere

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB Ternevænget 1 6360 Tinglev Tlf. 74 64 36 00 Fax 74 64 36 32 Til beboere i afdeling 7 Buen, Stubbæk og Sejsbjerg, Stubbæk Cvr-nr 14 79 86 17 Sydbank A/S Kto. 7910-1751331 16.

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

AFD. 68 Råderetskatalog

AFD. 68 Råderetskatalog AFD. 68 Råderetskatalog (se også hjemmesiden www.aab68.dk) Indhold 1 Indledning... 3 2 Arbejder inde i boligen... 4 2.1 Individuelle forbedringsarbejder... 4 2.1.1 Anmeldelse... 4 2.1.2 Syn af udført arbejde...

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Efteråret er ved at nærme sig, og det er derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken,

Læs mere

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. A. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde. B. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for

Læs mere

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef Drift af indeklima Inkie Holst, Projektleder, driftschef Mine arbejdsområder - Vedligehold af ejendomme - Renoveringsopgaver - Kontakt og information til beboere om renovering - Ikke tekniker Signalement

Læs mere

Boligselskabet Vissenbjerg

Boligselskabet Vissenbjerg Boligselskabet Vissenbjerg Referat af ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i Fælleshuset på Hesbjerglund, 5492 Vissenbjerg. Dagsorden: 1 Boligselskabet Vissenbjerg...

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation 12. februar 2015 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab og tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 3. Nybyggeri og helhedsplaner 4. Konklusion 5. Baggrund

Læs mere

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 3. maj 2013

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 3. maj 2013 Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 3. maj 2013 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning og driftsbudget A. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde. B. Godkendelse af afdelingens

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen.

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen. Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen. Servicerammen indeholder fem servicetemaer. Under hvert servicetema

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012.

Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012. Højbylund afd. 32 Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012. Susanne bød velkommen til alle fremmødte beboer, inspektør Jørgen Kristensen, Karen Kierkegaard fra Højstrups administration,

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement B Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter B-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Boligen er i boperioden vedligeholdt med maling,

Læs mere