MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO - II

Transkript

1 MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO - II LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Thomsen og Eva Kambskard CFU erne i Danmark udgav i foråret 2004 MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO elever (3./4. 6./7. klasser) landet over deltog sammen med deres engelsklærere i en 3-årig periode i afprøvning af materialet med stor succes: Materialet hjælper både eleven, forældre og lærere med at få overblik over faget og tydeliggør målsætning og evalueringen - Motiverer eleven til at gøre sit bedste var gennemgående vurderinger. Nu er MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO så klar til udgivelse igen i en version II i overensstemmelse med Fælles Mål II. MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO II (herefter omtalt som MFS) er udgivet i et samarbejde mellem CIRIUS, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og CFU erne i Danmark og kan købes på det lokale CFU. Et klassesæt på 30 stk. koster 120 kr. Enkelteksemplarer koster 5 kr. pr. stk. CFU Bornholm CFU København og Hillerød CFU Storkøbenhavn CFU Roskilde CFU Slagelse CFU Vordingborg CFU Lillebælt Odense CFU Lillebælt Vejle CFU Ålborg CFU Hjørring VIA CFU Midtvest University College Vest, UC CFU Åbenrå CFU Sydslesvig Jane.thisted@bornholm-cu.dk christina.hellensberg@skolekom.dk hr@cfu-kf.dk ldj@ucc.dk hth@ucsj.dk ulla.krogsgaard@skolekom.dk anp@ucsj.dk heeg@ucl.dk sisr@ucl.dk abb@ucn.dk tac@ucn.dk lw@viauc.dk csp@viauc.dk usor@viauc.dk liko@ucvest.dk bj@cfu.dk karen_salomonsen@skoleforeningen.dk

2 MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO 1 Distribution 1 Forord og formål 2 Baggrund: The European Language Portfolio 2 Sammenhæng med Fælles Mål De enkelte dele 3 Sprogbiografi 3 Sprogpas 4 Dossier 4 MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO og skolens mål 5 Folkeskoleloven 5 Engelskfagets fagmål 5 Motivation og skole-hjem samarbejdet 5 Et supplement til andre undervisningsmidler 6 Diving in and stepping out 6 Eksempler fra en begynderklasse 6 Årsplan, evaluering, elevplan 7 Samarbejdet med forældrene 7 Bilag 8

3 FORORD OG FORMÅL MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO er et materiale til elever, der starter på at lære deres første fremmedsprog i skolen. Det tager sit udgangspunkt i erfaringer med at lære dansk, og for de klasser, hvor der er elever med et andet modersmål, vil disse elevers erfaringer være berigende for diskussionen. Der sættes således fokus på, hvad det at lære sprog generelt er for noget og hvilke nye vinduer, det åbner. Materialet følger eleverne de næste år, indtil de skal i gang med næste andet fremmedsprog senere i skoleforløbet. MFS lægger op til samtalen i klasserne - og i hjemmet - om det at lære sprog; hvad skal der læres? hvorfor? hvordan kan det gribes an i netop denne klasse? elevens, lærerens og forældrenes roller? MFS lægger endvidere op til, at eleven forholder sig aktivt til eget arbejde med sprog i og uden for skolen og støtter eleven, læreren og forældrene i at sætte ord på udviklingen af forskellige sproglige og interkulturelle kompetencer. BAGGRUND: THE EUROPEAN LANGUAGE PORTFOLIO MFS er stærkt inspireret af tankerne bag The European Language Portfolio og de mange positive erfaringer, der generelt er gjort med portfolioer i pædagogiske sammenhænge i de seneste år. The European Language Portfolio (ELP) blev på baggrund af intenst pionerarbejde i mange lande præsenteret af Europarådet for dets medlemslande i Sprogåret 2001, og alle lande også Danmark - forpligtede sig på at promovere tankerne bag ELP en i de respektive lande. Siden er der fortsat eksperimenteret med og videreudviklet en lang række af ELP er til sprogundervisning på alle niveauer i forskellige europæiske lande. Den europæiske sprogportfolio består af tre dele: En sprog selvbiografi, der kan støtte elevens indsigt i og refleksion over hvorfor og hvordan, han/hun lærer sprog Et dossier(en mappe, et ringbind, el.lign.), der indeholder færdige produkter eller souvenirs, som medvirker til at synliggøre denne læring. Et sprogpas, der viser hvilke kommunikative og interkulturelle kompetencer (i og uden for skolen), eleven på et givent tidspunkt har opnået Sprogportfolioen har altså både en pædagogisk og en rapporterende funktion; der lægges også her op til samtaler om, hvordan den enkelte elev lærer bedst, når bestemte mål skal nås.

4 SAMMENHÆNG MED FÆLLES MÅL 2009 MFS er også inspireret af og tænkt som optakt til arbejdet i klassen med Fælles Mål. I en let omskrevet og letforståelig tekst ledes klassen og eleven ind på tanken om at sætte mål og vurdere mål for deres arbejde: Hvad skal nås? hvor langt er vi nået nu? og hvad ligger stadig forude? MFS forholder sig til de fire centrale CKF-områder i læseplanen for engelsk: Kommunikative færdigheder at lytte, at tale, at læse og at skrive Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold DE ENKELTE DELE MFS består - som ELP erne - også af tre dele: Sprogbiografien Sprogpasset Dossiet - elevens personlige portfolio: et ringbind, en æske, en foldermate, eller lignende, hvor elevens egne produkter eller souvenirs fra deres arbejde med at lære sprog kan opbevares. Sprogbiografien den kvadratiske del af materialet foldet to gange. Forsiden med et første indtryk af materialet og ringen med kryds i sætter eleven på sporet af, hvad materialet skal bruges til: at tænke over og tale om det nye spændende i at lære sprog sammen - og at man personligt ved hjælp af afkrydsninger kan skabe sig overblik over, hvor man befinder sig i denne langvarige proces. Den helt udfoldede sprogportfolio er materialets centrale del: Fire scenarier om det at kunne bruge fremmedsprog og at møde nye mennesker - og trinmål for de kommunikative færdigheder for 1. og 2. trin engelsk. Scenarierne lægger naturligt op til tilbagevendende samtaler mellem eleverne, læreren og forældrene om det at lære sprog. Samtaler på dansk, på dansk-engelsk og senere på engelsk. I de fire felter er der angivet, hvad eleverne skal kunne. Målene for 1. trin på kraftigt gule felter mål for 2. trin på lidt lysere gule felter. Til hvert mål hører en farvet ring, som eleven kan sætte kryds/dato/klistermærke eller lignende i, når hun/han vil lægge et souvenir i sit personlige dossier/portfolio som dokumentation for og illustration af, på hvilket niveau målet er nået. Når materialet derefter foldes én gang og vendes, er der sat fokus på de øvrige CKFområder: Om sproget (sprog og sprogbrug), om at lære sprog (sprogtilegelse) og om at møde nye mennesker (kultur- og samfundsforhold). Også her lægges der op til, at eleven markerer i den farvede ring, når et mål er nået og han/hun har lagt et eksempel i sit personlige dossier/portfolio. I forbindelse med alle trinmålene er der inden for de 4 CKF-områder felter med Jeg kan også..., hvor eleven selv har mulighed for at formulere yderligere og måske mere specifikke færdigheder, som lige den elev har opnået i forbindelse med sprogundervisningen. Det helt sammenfoldede materiales bagside sætter fokus på eleven selv og de kommunikative og interkulturelle kompetencer, han/hun har opnået eller opnår som

5 barn i en familie i en bestemt kontekst. Også disse kompetencer kan inddrages og synliggøres i elevens personlige dossier - og dermed være med til at styrke elevens billede af sig selv, som aktør i sit eget fremmedsprogsprojekt. Sprogpas - indeholder en evalueringsdel, hvor eleven og læreren på givne tidspunkter kan vurdere elevens kommunikative kompetencer på en skala fra høj sol til overskyet. Elevens og lærerens vurderinger lægger op til sammenligning og samtale/vejledning om det videre arbejde for den enkelte elev - såvel som for klassens fælles arbejde. Det vil være naturligt, at vurderingen af elevens udbytte af undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af de konkrete produkter, som eleven har samlet i sit personlige dossier. Der er her 5 kommunikative kompetencer, fordi at tale er delt op i to kompetencer at samtale og at redegøre for, som det nu kendes fra den mundtlige afgangsprøve. Sprogpasset indeholder endvidere et Europakort med de fleste af Europarådets medlemslande indtegnet. Herpå kan eleverne markere, hvilken kontakt de på et givet tidspunkt har haft med andre sprog og kulturer i denne del af verden. Endelig indeholder Sprogpasset også som alle andre ELP sprogpas - en selvvurderingsskala byggende på Den europæiske Referenceramme for sprogindlæring. Skalaen dækker niveauerne A1 til C2 svarende til de trin, der kan genkendes for en person, der er begynder og til sidst en person, der mestrer sproget næsten som en native speaker. Især forældre kan have glæde af denne skala, når de tænker over og snakker med deres barn om det at lære fremmedsprog. Opdelingen i fem kommunikative kompetencer stammer fra Den europæiske Referenceramme. MFS sætter fokus på begynderundervisningen, og også her ses det tydeligt, at elever kan have opnået forskellige færdigheder, når 'talefærdighed' deles op i 'at samtale' og 'at redegøre for'. Dossiet - Det er op til den enkelte lærer og klasse at vælge, hvilken udformning dossieret til MFS skal have. Der er mange muligheder: Fx et ringbind med faneblade svarende til sprogportfolioens 5 temaer: 'de kommunikative færdigheder', 'om sproget', 'om at lære sprog', om andre lande og kulturer' og 'om mig selv'. Et ringbind fylder ikke så meget, og dets systematik hjælper eleverne med at bevare overblikket over produkterne. Lydfiler på elevintra kan evt. supplere den fysiske portfolio. Dossiet må som de andre dele af MFS kunne opbevares i klassen, så det er nemt at komme til og nemt at passe på, men det er samtidig vigtigt, at det er elevernes personlige ejendom.

6 MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO OG SKOLENS MÅL I Fælles Mål - hæftet Elevernes alsidige personlige udvikling er folkeskolens formål sammenfattet i 3 temaer, der er lette at håndtere i samtalen med eleverne om, hvorfor de går i skole: Mange måder at lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Folkeskolelovens 18.4 fastslår, at lærer og elev på hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne fastslår, at der som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen. MFS kan fungere som dokumentationsdelen i forhold til elevplanen og medvirke til at bevare overblikket over faget hvad har eleven nået og hvad ligger forude? Engelskfagets fagmål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Motivation og skole/hjem samarbejde Motivation er, ved vi, den måske mest afgørende faktor for succes. Motivation er forbundet med en god indsigt i hvad, hvorfor og hvordan, et arbejde kan udføres. MFS lægger op til disse samtaler, støtter eleverne i at kunne være med til at sætte mål og at kunne evaluere udbyttet af et arbejde. MFS er personlig og giver et unikt billede

7 og en konkret/synligt dokumentation for den enkelte elevs udvikling inden for faget engelsk en dokumentation, der vel at mærke er samlet af eleven selv. Erfaringer fra andre portfolio-arbejder i folkeskolen tyder på, at også samarbejdet med forældrene optimeres. De får på en ny og overskuelig måde indblik i, hvad der lægges vægt i moderne sprogundervisning. ET SUPPLEMENT TIL ANDRE UNDERVISNINGSMATERIALER MFS kan indgå som en del af det eller de materialer, læreren i øvrigt har valgt til den nye engelskklasse. Det forholder sig først og fremmest til den procesorienterede del af undervisningen. 'Stoffet' til udervisningen må findes andre steder; fokus i MFS er på målene, på refleksionen over arbejdet henimod målene og på elevens udbytte af undervisningen. Diving in - Stepping out MFS kan gives til eleverne i begyndelsen af tredje klasse i allerførste time eller fx i forbindelse med den første evaluering af et arbejdsforløb og kan tages frem med bestemte mellemrum i de første år, når det passer ind i klassens rytme igen at vurdere, hvad klassen og den enkelte kan og når det samtidig drøftes, hvad der skal arbejdes med på hvilke måder i det nye arbejdsforløb. Udtrykkene 'diving in' og 'stepping out' signalerer de to af hinanden afhængige faser: at arbejde med sproget efterfulgt af en refleksion over værdien af arbejdet. Den enkelte elev tænker tilbage over undervisningen siden sidst og krydser af i de små ringe i deres personlige MFS ved de mål, de nu mestrer, og vælger derefter et eksemplarisk produkt som illustration/dokumentation af den opnåede færdighed og ikke mindst som motivation for det videre arbejde. MFS er elevens 'personlige ejendom'. Eleven skal passe på det og gemme det i flere år, evt. i en plastlomme sammen med deres personlige dossier. Efterhånden vil der tegnes et unikt og personligt billede af eleven og elevens udvikling af kommunikative og interkulturelle kompetencer på givne tidspunkter. Et billede, som eleven vel at mærke primært selv tegner. Dette billede er udgangspunktet for evalueringen af læringen og kan give såvel eleven som læreren og de øvrige elever værdifulde tilbagemeldinger om, hvilke vilkår eleven/eleverne har for at lære i netop denne klasse og hvilke nye muligheder, der kunne være. EKSEMPLER FRA EN BEGYNDERKLASSE Elever i en begynderklasse har efter 3/4 års arbejde med engelsk krydset følgende mål af og lagt små souvenirs i deres personlige dossier: 'Jeg kan læse små tekster' fotokopier af sider i forskellige frilæsningbøger 'Jeg kan forstå handlingen, når jeg ser historier på film' en tegning med ord/udtryk fra en Wallace and Gromit film 'Jeg kan lave små rollespil' et foto fra præsentation af rollespil med replikker + evt. lydfil optaget med mobiltelefon 'Jeg kan skrive små sætninger' en lille bogstavbog 'Jeg kender ental og flertal' en test

8 'Jeg kan stave de ord, jeg arbejder med' yndlingssangen nedskrevet efter hukommelsen Jeg lærer engelsk også uden for skolen' planche med ord eleven kender fra film, tv, computerspil, tøj, fra deres modersmål, 'Jeg ved noget om børn i Storbritannien' quiz om juletraditioner Samlingen af sådanne konkrete produkter i elevens personlige dossier giver ham/hende mulighed for med mellemrum at 'genopleve' deres arbejde. Det hjælper også eleven til at sætte ord på deres læring, at 'fortælle historien' om deres anstrengelser og oplevelser med at lære. I denne klasse er eleverne bekendte med ordene 'collect', 'select', 'reflect' and 'project' i forbindelse med portfolioen. Først samles repræsentative produkter - senere vælges, evalueres og vises enkelte produkter frem som eksemplariske oplæg til samtaler med andre elever, læreren og/eller forældrene. MFS-biografi-del giver den enkelte elev et overblik over 'hvordan det hele hænger sammen'. Denne klasse har på nuværende tidspunkt udfyldt Europakortet i Sprogpasset, og eleven og læreren vil evaluere den enkelte elevs udbytte af første års arbejde med engelsk ved årets slutning eller ved begyndelsen af andet år. ÅRSPLAN, EVALUERING, ELEVPLAN Mange sproglærere planlægger årets arbejder i sammenhængende forløb af fx 4-6 ugers varighed. I sådanne forløb tilgodeses en række af trinmålene fra de fire profilområder (kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse, kultur- og samfundsforhold). Læreren sætter sammen med eleverne fokus på helt særlige, udvalgte mål, som dette undervisningsforløb giver gode muligheder for at arbejde med. Det er også disse særlige mål, der evalueres systematisk. Læreren kan med fordel bruge MFS til at skabe sig overblik over årets arbejde og arbejdet med særlige mål. Små post-its med undervisningsforløbenes særlige mål (hvert forløb sin farve) kan let klæbes på MFS-trinmålene, så det hurtigt tydeliggøres for læreren i hvilke forløb der er særlig fokus på hvad, således at elevens dossier henover skoleåret fyldes med souvenirs, der repræsenterer forskellige og vigtige mål for elevernes arbejde med at dygtiggøre sig i engelsk. Det er her, engelsklæreren tager beslutning om, hvornår og hvor ofte eleven skal producere et mundtligt souvenir, som illustrerer, hvor god eleven er til tale på engelsk mht fx range of vocabulary, fluency, pronunciation, intonation. Eleven taler givetvis ofte engelsk i alle mulige sammenhænge i engelskundervisningen, men hvornår er det, at eleven skal have lejlighed til at optage eksempler på mundtlig udtryksfærdighed? SAMARBEJDET MED FORÆLDRENE MFS kan også præsenteres for forældrene på det første forældremøde som en overordnet illustration af, hvad det er, barnet nu skal i gang med og som oplæg til drøftelse af, hvordan de enkelte børn kan støttes/udfordres. Forældrene kan også skriftligt orienteres om tankerne bag MFS i klassens nyhedsbrev eller på anden måde. Derefter kan det anvendes som udgangspunkt for samtalen mellem eleven, forældrene og læreren om barnets kommunikative og interkulturelle udvikling og om hvordan barnet bedst støttes og udfordres i et samarbejde mellem skolen og hjemmet.

9 Bilag 1 DEN EUROPÆISKE SPROGPORTFOLIO REFERENCERAMME Uafhængig Bruger Selvstændig Bruger Basis Bruger C2 C1 B2 B1 A2 A1 Oversættelse ved Eva Kambskard Kan uden besvær forstå næsten alt hvad han/hun læser eller hører. Kan opsummere informationer og argumenter fra både mundtlige og skrevne kilder og gengive disse på en sammenhængende måde. Kan udtrykke sig spontant, meget flydende og præcist, med evne til at gennemskue betydningsnuancer selv i komplekse sammenhænge. Kan forstå og gennemskue et bredt udvalg af længere, krævende tekster. Kan udtrykke sig flydende og spontant uden alt for synligt at lede efter ordene. Kan bruge sproget effektivt og nuanceret i såvel sociale, som studiemæssige og professionelle sammenhænge. Kan udtrykke sig klart og velstruktureret om komplekse emner, samt benytte sproglige redskaber, der sikrer sammenhæng og overblik i det han/hun vil udtrykke. Kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst om både konkrete og abstrakte emner, herunder faglige diskussioner inden for et for han/hende kendt fagområde. Kan indgå i samtale med native speakers med så meget fluency og spontanitet, at samtalen ikke bliver anstrengende for nogen af parterne. Kan udtrykke sig klart og detaljeret om en bred vifte af emner, fremsætte sin mening om dagsaktuelle begivenheder samt udtrykke fordele og ulemper, når han/hun skal forholde sig til forskellige problemstillinger. Kan forstå hovedpunkterne i en klar fremstilling om dagligdags forhold, som man støder på i forbindelse med arbejde, skole, fritidsaktiviteter, mv. Kan håndtere de fleste situationer, som kan forudses i forbindelse med at rejse i et land, hvor sproget tales. Kan producere en enkel, sammenhængende tekst om dagligdags emner, og emner som har han/hendes specielle interesse. Kan redegøre for en oplevelse, en begivenhed, for personlige drømme og mål, samt kort fremføre begrundelser og forklaringer i forbindelse med et personligt projekt. Kan forstå sætninger og ofte anvendte udtryk, der omhandler vigtige, relevante dagligdags områder fx basale oplysninger om sig selv og sin familie, om indkøb, omgivelser og arbejde). Kan kommunikere om enkle og dagligdags emner, der kun kræver en enkel og direkte udveksling af information. Kan med enkle udtryk beskrive hans/hendes baggrund og nærmiljø samt udtrykke umiddelbare behov. Kan forstå og bruge almindelige, enkle dagligdags udtryk til at få opfyldt helt konkrete kommunikationsbehov. Kan præsentere sig selv eller andre, kan både stille og besvare spørgsmål om personlige forhold, som fx hvor han/hun bor, mennesker han/hun kender eller ting, som han/hun har. Kan indgå i en enkel samtale, hvis den anden part taler langsomt og tydeligt og er indstillet på at hjælpe.

10 Bilag 2 Lytte Læse Samtale Redegøre Skrive SELVEVALUERINGSSKALA A1 A2 B1 B2 C1 C2 Jeg kan forstå meget enkle ytringer om mig selv, mennesker jeg kender og ting omkring mig, når folk taler langsomt og tydeligt. Jeg kan forstå dagligdags navne, ord og meget enkle sætninger, fx i annoncer, på opslag og plakater eller i brochurer. Jeg kan føre enkle samtaler hvis min samtalepartner er indstillet på at gentage eller at omformulere sine sætninger og tale langsommeret, samt hjælpe mig med at formulere det, jeg prøver på at sige. Jeg kan stille og besvare enkle spørgsmål omkring dagligdags emner. Jeg kan med enkle sætninger og et begrænset ordforråd beskrive hvor jeg bor og fortælle om folk, jeg kender. Jeg kan skrive korte, enkle postkort, fx sende feriehilsner. Jeg kan udfylde formularer med personlige oplysninger, fx skrive navn, nationalitet og adresse på en hotelregistrering. Jeg kan forstå de mest almindelige ord og udtryk for ting, der er vigtige for mig, fx oplysninger om mig selv, om min familie, om indkøb, mit nærmiljø og mit arbejde. Jeg kan forstå hovedindholdet i korte og klare beskeder og meddelelser. Jeg kan læse meget korte og enkle tekster. Jeg kan finde bestemte oplysninger, jeg leder efter i dagligdags tekster såsom reklamer, brochurer, spisekort og fartplaner, og jeg kan forstå korte, enkle personlige breve. Jeg kan deltage i samtale om enkle hverdagssituationer, der kun lægger op til en udveksling af informationer. Jeg kan deltage i en kort meningsudveksling, skønt jeg normalt endnu ikke forstår nok til at kunne uddybe samtalen. Jeg kan bruge en række udtryk og enkle vendinger til at beskrive min familie og andre omkring mig, min dagligdag, min uddannelsesmæssige baggrund og mit arbejde nu eller tidligere. Jeg kan skrive korte, enkle notater og beskeder. Jeg kan skrive et meget enkelt, personligt brev, fx et takkebrev. Jeg kan forstå hovedindholdet når der er tale om dagligdags emner som fx arbejde, skole, fritid etc. og sproget er klart og præcist. Jeg kan forstå hovedindholdet i radioog tv-udsendelser, der berører aktuelle emner eller emner, der har min personlige interesse, hvis der tales relativt langsomt og tydeligt. Jeg kan forstå tekster, der er skrevet i et dagligdags sprog eller relaterer sig til mit arbejde. Jeg kan forstå indholdet af personlige breve, hvor afsenderen beskriver sine oplevelser, følelser og ønsker. Jeg kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejse i lande eller områder, hvor sproget tales. Jeg kan uforberedt indgå i en samtale om emner af personlig interesse eller generelle hverdagsemner som fx familie, fritid, arbejde, rejse og aktuelle begivenheder. Jeg kan bruge udtryk og vendinger til at redegøre for oplevelser, mine drømme, håb og forventninger. Jeg kan kort forklare og begrunde mine meninger og planer. Jeg kan fortælle en historie, give et resume af en bog eller af en film og beskrive mine indtryk af dem. Jeg kan skrive en enkel og sammenhængende tekst om dagligdags temaer eller om emner, som interesserer mig personligt. Jeg kan skrive personlige breve, hvor jeg beskriver oplevelser og indtryk. Jeg kan forstå længere sammenhængende tale og foredrag og kan følge med i en indviklet ordveksling, forudsat at jeg har rimelig indsigt i emnet. Jeg kan forstå de fleste nyhedsudsendelser på tv. Jeg kan forstå de fleste film, hvor sproget forekommer i en standard version. Jeg kan læse artikler og rapporter om aktuelle emner i hvilke forfatteren indtager en bestemt holdning til et problem eller udtrykker et bestemt synspunkt. Jeg kan forstå de fleste moderne noveller og lettilgængelige romaner. Jeg kan samtale og diskutere så pas flydende og frit, at jeg forholdsvis utvungent kan føre en samtale med native speakers Jeg kan tage aktivt del i diskussioner om dagligdags emner, samt forklare og forsvare mine synspunkter. Jeg kan klart og detaljeret redegøre for forhold vedrørende mine interesse- og erfaringsområder. Jeg kan fremlægge et synspunkt om et aktuelt emne og angive fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder. Jeg kan skrive klare og detaljerede tekster om en lang række emner der interesserer mig. Jeg kan skrive en opgave eller en rapport hvor jeg formidler oplysninger og argumenterer for eller imod et bestemt synspunkt. Jeg kan skrive breve hvor jeg giver udtryk for hændelsers og oplevelsers betydning for mig personligt. Jeg kan forstå et langt foredrag selv når det ikke er klart struktureret, og ideer og tanker ikke udtrykkes direkte. Jeg kan forstå tv-udsendelser og film uden større besvær. Jeg kan forstå lange og indviklede sagprosatekster og litterære tekster og opfatte forskelle i stil. Jeg kan forstå fagsprog i artikler og tekniske instruktioner, også når det ikke er inden for mit fagområde. Jeg kan udtrykke mig flydende og spontant uden alt for tydeligt at lede efter ordene. Jeg kan bruge sproget fleksibelt og effektivt i sociale og arbejdsmæssige situationer. Jeg kan forholdsvis præcist udtrykke mine synspunkter og ideer på en måde, der er tilpasset efter, hvilken person, jeg taler med. Jeg kan klart og detaljeret redegøre for komplekse emner med forgrenede problemfelter. Jeg kan fremføre specielle problemfelter samt afrunde fremstillingen med en konklusion. Jeg kan skrive en klar og velstruktureret tekst, hvori jeg kan udtrykke mine synspunkter i detaljer. Jeg kan skrive om indviklede emner i et brev, en opgave eller en rapport og fremhæve det jeg mener er det væsentligste indhold. Jeg kan skrive tekster i forskellige genrer, tilpasset modtageren. Jeg kan forstå alle former for talesprog, både når jeg hører det i direkte kommunikation, og når jeg hører det i medierne. Jeg kan også forstå en indfødt, der taler hurtigt, hvis jeg har haft tid til at vænne mig til vedkommendes måde at tale på. Jeg kan uden problemer læse næsten alle former for tekster, også abstrakte tekster der indeholder svære ord og sætningsstrukturer, f.eks. manualer, fagtekster og litterære tekster. Jeg kan uden anstrengelse tage del i hvilken som helst samtale og diskussion og vælge det passende ordforråd og udtryk. Jeg kan udtrykke mig flydende og nuanceret med en stor grad af præcision. Hvis jeg alligevel har problemer, kan jeg med omformuleringer klare mig så godt, at min samtalepartner næppe lægger mærke til det. Jeg kan fremføre en klar og flydende redegørelse eller argumentation med et sprog, som passer til situationen i stil og niveau. Jeg kan redegøre med en effektiv, logisk struktur, som hjælper modtageren med at lægge mærke til og huske vigtige punkter. Jeg kan skrive klart og flydende, i en stil der er tilpasset formålet. Jeg kan skrive indviklede breve, rapporter eller artikler på en sådan måde at det hjælper læseren til at lægge mærke til og huske vigtige punkter. Jeg kan skrive sammenfatninger og anmeldelser af faglige eller litterære tekster.

11