Nr. 39 December 2008

Transkript

1 Nr. 39 December 2008 LAG-Djursland får kontor på landbocentret i Følle side 5 Landmandsportræt: Fjerde generation står på spring på Ravnholt side 8 Stramning i DE og miljøgodkendelse af husdyrbrug side 14 Styrkelse af Juridisk Afdeling side 18 Vinterprogram og vigtige datoer side 19

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formanden: Formandsord Sekretariat: LAG-Djursland får kontor på landbocentret i Følle Djursland Landboforening: Åben Hus arrangement Landmandsportræt: Fjerde generation står på spring på Ravnholt Natur og Miljø: Stramning i DE og miljøgodkendelse af husdyrbrug Naturpleje på Norddjursland Juridisk Afdeling: Styrkelse af Juridisk Afdeling Foreningen orienterer: Vinterprogram og vigtige datoer TEMA: Planteavlsforsøg 2008 Agro-IT: Nyt fra Agro-IT Medarbejderportræt: Det passer mig godt med mange bolde I luften Forbrugerkonsulenten: Smoothies den nemme løsning? LandboMidtØst Kvæg: Fokus på goldkøerne lønner sig Byggeri & Teknik: Husets hjerte? Åbent Landbrug: Sex og mord i stalden! Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Andre nyttige kontakter Udvalgene i Djursland Landboforening Forsidefoto: Redaktionen: Annonceekspedition: Marie Gramstrup Amalie deltager i Åbent Landbrug arrangement Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 19. november 2008 Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00. Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Oplag: eksemplarer. ISSN Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 djursland@landboforening.dk

3 FORMANDEN Formandsord Vi er nu i gang med at afspadsere mange af de ekstra timer, vi har optjent som landmænd i den forgangne vækstsæson, og det er dermed en periode, som skulle give tid til planlægning af den forestående sæson i Desværre ser det ikke ud til, at vore rådgivere får tid til afspadsering her hen over vinteren. Den lettelse, som de forskellige it-løsninger i vores planlægningsværktøjer skulle give mulighed for, bliver ædt op af et utal af nye regler og forordninger, som det kære administrative væsen i diverse ministerier i samarbejde med mediehungrende politikere fodrer os landmænd med. Det kunne være dejligt, om man på en eller anden måde kunne få gjort op med de administrative byrder, vi som landmænd bliver pålagt i en eller anden hellig tjeneste. Vi er som landmænd vokset op med den simple regel, at vores bedrift skal afleveres i en bedre stand, end vi har overtaget den. Hvis denne regel skal kunne gennemføres, er vi nødt til at agere i det samfund, vi nu engang er en del af. Her er det, at kæden en gang imellem har det med at hoppe af. De investeringer, vi som landmænd gør, er meget langsigtede og har en lang afdragsprofil. Vi har derfor svært ved altid at følge de forskellige retninger, politikere, meningsdannere og medier hele tiden foreslår, at vi som landmænd skal følge. Det gælder for eksempel fra overproduktion af fødevarer til fødevarekrise, hvor vi den ene dag skal indskrænke vores produktion, og den næste dag hæve den igen. Det er også helt sikkert, at hvis vi et enkelt år skulle tjene lidt på vores produktion, ville lovgivningen finde muligheder for at regulere det også. Det at aflevere ens bedrift i en bedre stand, end man overtager den i, er en meget simpel regel, der resulterer i, at næste generation af landmænd har et produktionsapparat at arbejde videre med. Det betyder, at der er en bedrift, som giver mulighed for at opretholde det liv på gården i form af medarbejdere, naboer og familie, der er omdrejningspunktet for, at landdistrikterne stadig kan udvikle sig. Det betyder også, at den jord, man dyrker, til stadighed er i en sund kultur, så man udbyttemæssigt også ser en positiv udvikling. Det var rådgivningen, jeg var i gang med! Selv om jeg vist fik taget et lille sving rundt om nogle andre emner også Her i denne vinter er netop økonomirådgivnin- gen blevet meget mere aktuel end i flere år tidligere. Finanskrise er det store emne i denne vinter for mange landmænd. Ja, nu er det jo da ikke kun for landmænd, der er finanskrise, som jeg forstår det. Men det, jeg frygter, er, at netop vi som landmænd er nogle af de sidste i fødekæden, når pengemanglen bliver gjor t op i bankerne. Det bliver spændende i den nærmeste fremtid at erfare, hvor omfattende en krise vi skal igennem. Lige nu oplever vi jo en globalisering på godt og ikke mindst ondt, og jeg vil så håbe, at vi også ser mere til den gode side af globaliseringen, så vore produkter kan afsættes til højere priser på det frie verdensmarked. Mit sidste punkt i dette formandsord skal omhandle vores nye rådgivningscenter i Følle. Vi er nu så langt i færdiggørelsen og indflytningen, at vi kan se nogle af de glæder, det giver blandt medarbejdere og brugere af centeret. Jeg glæder mig også til, vi kommer så langt, at vi officielt kan vise det frem for jer. Der er folkevalgte og medarbejdere, der har brugt mange timer på dette byggeri. De skal have en stor tak, for uden deres fantastiske indsats havde vi ikke i dag stået med så god en løsning, som det tegner til. Formand Hans Gæmelke Bestyrelse og ledelse i Djursland Landboforening vil gerne benytte lejlighden til at ønske alle en rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår 3

4 Situation Ønske Løsning Selvstændig i et krævende erhverv Kompetent og engageret bankrådgivning En landbankmand Aftal et møde med Danske Banks landbrugscenter At være landbrugsrådgiver i Danske Bank er en fuldtidsbeskæftigelse bykunder tager andre i banken sig af. Det gør os bedre til at forstå, hvad der tæller i landbruget, og derfor bedre til at rådgive dig om finansiering. Vil du lade det komme an på en prøve, skal du blot ringe og aftale et møde. Landbrugscenter Østjylland Telefon

5 SEKRETARIATET LAG-Djursland får kontor på landbocentret i Følle Den lokale aktionsgruppe på Djursland - også kaldet LAG-Djursland - flytter sine aktiviteter fra Stabrand til landboforeningens lokaler i Følle. Med virkning fra december 2008 flytter LAG Djurslands koordinator Karen Just sine aktiviteter fra sit domicil i Stabrand til landboforeningens lokaler i Følle. LAG Djursland er sammensat af borgere på Djursland og repræsentationer fra de to kommuner og erhverv på Djursland. LAG Djursland har derfor en valgt bestyrelse, der står bag de aktiviteter, som LAG Djursland beskæftiger sig med. LAG Djursland blev etableret som et resultat af de ændringer, der skete i EU s landdistriktsprogram, hvor tidligere EU-midler til landbruget blev omdirigeret til at skabe aktiviteter på landet. Der er dele af disse midler, som LAG Djursland nu råder over, og som kan søges af ildsjæle, der etablerer forskellige aktiviteter og projekter rundt på Djursland. LAG koordinator Karen Just får stillet et kontor til rådighed og får en fysisk placering tæt på Silke Lorenzen og Christian Thomsen, der begge beskæftiger sig med landdistriktsaktiviteter. Ligeledes vil den fysiske placering være i nærheden af de af landboforeningens konsulenter, der beskæftiger sig med natur og miljø. Dermed håber landboforeningen, at der kan etableres et frugtbart, fagligt miljø mellem de forskellige kompetencer. Djursland Landboforening er glad for det valg, som LAG Djursland har truffet og glæder sig til samarbejdet. Landbocentret i Følle holder lukket fra tirsdag den 23. december kl og åbner igen mandag den 5. januar kl Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Djurslands-hallen, som ridehal eller til landbrug og industri, bygger på solide, gennemarbejdede detailløsninger. Hallen er udviklet i et færdigt byggesystem med alle tegninger, klar til myndighedsgodkendelse. Den fleksible kvalitetshal med professionel rådgivning Rønde Tømmerhandel Åkjærsvej Rønde Telefon Fax Vælg f.eks. en basishal med træåse og eternittag fra med 15 års garanti eller en ren stålhal med stålåse og stålpladetag fra med 30 års garanti. Få et uforpligtende tilbud af Christian le Dous eller Jens Ambrosius på tlf cd.roende@stark.dk 5

6 Åben Hus på landbocentret i Følle fredag den 30. januar 2009 kl Djursland Landboforening slår dørene op for det ny- og ombyggede landbocenter på Føllevej 5, 8410 Rønde Alle, der har lyst, er velkomne til at kigge indenfor og få en kop kaffe og se vore nye lokaler. Det naturlige valg... Vi tilbyder alle professionel juridisk rådgivning Målsætning: At yde og sikre vores kunder en høj faglig ekspertise kombineret med menneskelig indsigt. Kontakt os på tlf AFDELING Ejendomshandler Generationsskifte Landboret Leje- og forpagtningsaftaler Planlov Kontraktretlige forhold Testamenter og ægtepagter 6

7 Bestilling af Oversigt over Landsforsøgene 2008 Planteavlsberetning Jeg ønsker tilsendt stk. Oversigt over Landsforsøgene 2008, Medlemspris: 150 kr. ekskl. moms Ikke medlemspris: 200 kr. ekskl. moms Oversigt over Landsforsøgene 2008 Navn Adresse Postnr. By Telefon Klip ud og indsend til: Djursland Landboforening, Føllevej 5, 8410 Rønde Du kan også ringe og bestille på: Telefon eller VINTER 2008 Flytning af gylle med 25 tons gyllevogne Slamsugning Udkørsel af staldgødning med RKM-spreder Alt forefaldende maskinstations- og entreprenørarbejde udføres Glædelig jul og godt nytår Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Telefon

8 Fjerde generation står på sprin Af jounalist Kim Ellermann Efter 32 år som ejer af Ravnholt er Peter Schmidt på vej til at lade sine to sønner videreføre planteavlsbedriften, der i 2011 har tilhørt slægten i 100 år bliver en milepæl i Ravnholts historie. For om tre år har gården nær Ålsø ved Grenaa været i slægtens eje i 100 år. Men jubilæet bliver næppe fejret med den nuværende ejer, Peter Schmidt, og hans kone, Rita, som indehavere. For sønnerne Phillip og Poul Viggo står klar til at tage over. Jeg vil sådan set godt fortsætte, siger Peter Schmidt, der er tredje generation på Ravnholt, men jeg må også erkende, at risikoen for at styrte om er større, når man er 61 år, end når man er 35. Så det vil være rart at få ordnet generationsskiftet. Det er de to sønner enige i. Vi vil også gerne have lavet generationsskiftet nu, siger Phillip Schmidt, men vi skal først have fundet den helt rigtige løsning. Det er alfa og omega. Fra kvægbrug til ren planteavl Ravnholt har tilhør t slægten Schmidt siden Peter Schmidts farfar havde været i Amerika, og da han vendte tilbage til Danmark, blev han opmærksom på, at Ravnholt var til salg og købte den. Peter Schmidt overtog Ravnholt efter sin far i Dengang var der 127 hektar jord og en besætning på 50 sortbrogede malkekøer. Køerne blev sat Fjerde generation er på trapperne. Til venstre Poul Viggo Schmidt, til højre Phillip Schmidt. Foto: Kim Ellermann 8

9 LANDMANDSPORTRÆT g på Ravnholt ud få år senere, og ejendommen har været drevet som planteavlsbrug siden. Det eneste dyr på bedriften er Peter Schmidts hund, bretonen Minka. I dag hører der 180 hektar til gården, og de 80 hektar kan vandes. Jordtypen er overvejende fin, lerblandet sandjord. Man har aldrig været bange for at prøve noget nyt på Ravnholt. I to år blev der dyrket hvidkløver til frø. Det første år var udbyttet fantastisk, både i kilo og kroner. Året efter blev der ingenting, og så blev afgrøden droppet. Også rødsvingel og kartofler har haft plads i sædskiftet. Kartoffelretten er udlejet for tiden, for det er Peter Schmidts er faring, at jorden er for tung til den afgrøde. I dag dyrker Peter Schmidt hvede og vårbyg til fremavl, alm. rajgræs til frø og vinterraps. Et areal med nordmannsgran sørger for be - skæftigelsen om vinteren. Men den økonomiske topscorer er jordbærrene. Det begyndte i Vi overvejede, hvor vi kunne tjene nogle penge. En kollega sagde, du bor jo godt her. Der er ingen, der har jordbær. Det skulle du tage at plante. Og så har det sådan set udviklet sig siden, fortæller Peter Schmidt. Han lagde forsigtigt ud med 400 kvadratmeter. I dag er arealet mangedoblet til 1,8 hektar med fem sorter. Ganske vist er dækningsbidraget højt i de gode år, men der er masser af arbejde i at dyrke jordbær plukkere har deres gang på gården i sæsonen, de aftalte mængder skal leveres til forretninger i Grenaa, og om eftermiddagen kommer private og plukker af de søde, røde bær. Det er rigtig hektisk. Man er jo på fra klokken seks om morgenen Peter Schmidt i maskinhuset, som tidligere har fungeret som kartoffellager. Maskinhuset er udgangspunkt for det maskinfællesskab, han indgår i sammen med sine sønner. Her ligger Ravnholt til klokken seks om aftenen. Når det er ovre, skal vi lige væk i fire til fem dage, siger Peter Schmidt. Konstruktivt samarbejde med sønnerne Selv om generationsskiftet endnu ikke er på plads, samarbejder familien Schmidt om landbruget. Rita Schmidt er sygeplejerske og har haft sin egen karriere, men hun har også ført kassebogen for landbruget. Begge sønner har fuldtidsarbejde. Phillip arbejder på Haustedgård ved Kolind som driftsleder for en besætning på 700 søer. Poul Viggo er byggeleder i Aalsrode Tømrerfirma. I deres fritid driver de to brødre et 40 hektar stort landbrug i Vejlby som et I/S og forpagter 47 hektar Foto: Kim Ellermann 9

10 jord i Høbjerg. Men de er også involveret i Ravnholt. De indgår i et maskinfællesskab med deres far, og alle maskinerne hører hjemme på Ravnholt. Her råder de også over et veludstyret værksted, og de fleste reparationer udfører Peter Schmidt og hans sønner selv. På jævnlige møder planlægger de driften af ejendommene. Ideer fra begge generationer kommer op at vende, og man hjælpes ad med at tage tilbud hjem på gødning og kemikalier. avlsrådgivning, hvor Carsten Kløcher står for markplaner og rådgivning. Regnskabsarbejdet tog en privat revisor sig tidligere af. Da han holdt, kontaktede Peter Schmidt en landboforening længere mod vest. Men kemien var dårlig og regningerne for store, så det samarbejde stoppede. Siden januar har familien brugt Djursland Landboforenings økonomirådgivning, og det har været en positiv op level se indtil nu, siger Peter Schmidt. Vejledning i jordbærdyrkning sørger en sønderjysk specialkonsulent for, og både tredje og fjerde generation Schmidt deltager gerne i markvandringer for jordbæravlere. Generationsskifte med hovedbrud Landboforeningen er også involveret i generationsskiftet. For der er meget at tænke på. Mange ide - er har været luftet. Og en ting er sikker. Et generationsskifte bliver ikke muligt med den nuværende drift, siger Peter Schmidt. Tilbage i 2002 ansøgte familien om tilladelse til at bygge til 700 søer. Men da tilladelsen kom i 2006, viste nye beregninger, at der ikke var økonomi i projektet. Tanker om specialafgrøder som kål eller frugttræer eller et større areal med jordbær har familien også tumlet med. Og så er der overvejelserne om selskabsform. Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 85 Jakob Jakobsen Ballevej 4 Koed 8560 Kolind Tlf Fax: jj@dlr.dk Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf Fax: ak@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej Brønderslev Tlf Fax: kd@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf Fax: hj@dlr.dk Tættere samarbejde med Djursland Landboforening Peter Schmidt har altid benyttet sig af landboforeningens planteer realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax dlr@dlr.dk 10

11 Skal det være et I/S, et A/S eller et ApS. Det er ikke efter pres fra forældrene, at de to sønner står for at overtage Ravnholt. Jeg har egentlig været imod, at de skulle være landmænd, siger Peter Schmidt, men de vil gerne selv. Selv finder han det fascinerende at være landmand. Han holder af afvekslingen hen over året, fra han sår, høster, tænker over situationen om vinteren og bliver klar til det efterfølgende forår. Men det er ikke så sjovt, som det har været, for vi er bundet meget op på regler og myndigheder i dag, siger han. Phillip og Poul Viggo har aldrig følt sig tvangsindlagte. Som store børn gav de en hånd med i driften, og de mener, at interessen for landbruget helt naturligt kommer derfra. Men de tænker forskelligt om den kommende overtagelse. Hvor Phillip går ind i det af ren og skær interesse og betragter en landbrugsbedrift som en virksomhed, føler Poul Viggo sig også knyttet til det historiske omkring Ravnholt. Historien om Ravnholt som slægtsgård behøver ikke at stoppe med fjerde generation. For femte generation er på vej. Phillip og hans kone, Luise, har en lille datter, og Poul Viggo og hans kone, Rik - ke, venter barn til december. Og de to brødre lægger da også stor vægt på at få driften skruet sammen, så der bliver tid til familien. Familien Schmidt Peter Schmidt, 61 år. Ejer af Ravnholt. Gift med Rita Schmidt. Bor i hus ved Ålsrodevej Phillip Schmidt, 33 år. Uddannet agrarøkonom. Gift med Luise. Parret har datteren Ingrid på et år. Bor på landbrugsbedrift i Vejlby. Poul Viggo Schmidt, 29 år. Uddannet tømrer, har derudover grønt bevis med diplom. Gift med Rikke. Parret venter barn til december. Bor i Ravnholts hovedbygning på Damgårdsvej. På Ravnholt findes et veludstyret værksted. Peter Schmidt og hans sønner laver de fleste reparationer selv. Foto: Kim Ellermann 11

12 VI ØNSKER DJURSLAND LANDBOFORENING TILLYKKE MED DET NYE HUS Det nye center samler en mangfoldighed af kompetencer og funktioner. I Arkikon har vi søgt at skabe en funktionel arkitektonisk ramme, der både kan stimulere miljøet og inspirere den enkelte. Byggesystemet giver endvidere rum for VI TAKKER FOR ET VELLYKKET SAMARBEJDE GENNEM BYGGEPROCESSEN Moderne styringsredskaber og god kommunikation i alle led, har bidraget til at såvel økonomi som tidsrammer er overholdt. FUNKTIONALITET OG ESTETIK HÅND I HÅND Enkle løsninger kan være de smukkeste.vi søger derfor løsninger hvor funktionelle hensyn smelter sammen med de arkitektoniske. For Arkikon er det en spændende udfordring at skabe moderne, funktionelle erhvervsbygninger, med rødder i god dansk byggetradition. Vi synes selv at Landboforeningens nye base er et vellykket eksempel på dette. 12 A R K I T E K T E R + I N G E N I Ø R E R info@arkikon.dk Havneplads Grenaa

13 ØKONOMI ØkonomiNyt Økonomiafdelingen udsender flere gange i løbet af året et ØkonomiNyt, som er et nyhedsbrev, der ud over aktuelle nyheder inden for driftsøkonomi, skat og jura blandt andet kan indeholde kommentarer og vurdering af: den generelle økonomiske situation låne- og finansmarkedet regnskabsresultatet analyser af produktionsøkonomi andre aktuelle emner ØkonomiNyt udsendes efter behov, hvilket vil sige, at det ikke udsendes med fast interval men udsendes, når der er aktuelle emner. ØkonomiNyt udgives alene gennem Djursland Landboforenings hjemmeside hvor ØkonomiNyt altid kan læses. ØkonomiNyt udgives således ikke i papirform. Til gengæld tilbyder vi, at man kan modtage en mail, når der udkommer et nyt ØkonomiNyt med direkte link til placeringen på Djursland Landboforenings hjemmeside. Hvis du ikke på nuværende tidspunkt er tilmeldt denne service, er du velkommen til at sende en mail til ap@landboforening.dk og tilmelde dig mail-service ØkonomiNyt. Eks. Indhold seneste ØkonomiNyt nov Finanskrisen Det liberaliserede marked Likviditets- og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbrugets finansiering Vestergade Ryomgård Tlf ryomgaard@vorupgruppen.dk 13

14 Stramning i DE og miljøgodken Natur- og miljøkonsulent Erik Bruun Den kommende stramning i DE beregningen for kvæg vil have en væsentlig betydning for mange kvægbrug, idet de ikke uden videre kan overholde de nye krav ved at fastholde de nu - værende driftsforhold. Der vil således være et behov for at kompensere enten ved at køre med forhøjet harmonitr yk eller udvide udspredningsarealerne ved køb, forpagtninger og gylleaftaler. Dette afføder mange spørgsmål i forhold til den nye miljøgodkendelsesordning. For vil reguleringen i DE kræve en miljøgodkendelse i forhold til husdyrgodkendelsesloven? Dette er et kompliceret spørgsmål, som selvfølgelig afhænger af, hvilken situation det enkelte kvægbrug befinder sig i. Baggrund for stramningen i DE beregningen Den 9. juni 2008 var undtagelses - bestemmelsen om forhøjet harmonitr yk for kvægbrug igen til afstemning i Nitratkomiteen. Af - stem ningen fik et positivt udfald, Hvis man har fået en tilladelse før denne dato, er man ikke med i den nye ordning for miljøgodkenidet kvægbrug fortsat kan benytte undtagelsesbestemmelsen i en ny 4-årig periode frem til den 31. juli En af betingelserne for forlængelsen er dog, at der sker en justering af DE beregningen for kvæg, så en DE skal svare til 100 kg N. I de sidste mange år er mælke - ydelsen - og dermed kvælstofudskillelsen pr. ko - steget, hvilket nu kræver en justering af beregningen af DE, så Nitratdirektivets krav på hhv. 170 kg N/ha og 230 kg N/ha overholdes. Denne regulering i DE beregningen for kvæg forventes at træde i kraft pr. 1. august Dette betyder, at harmoniarealet til alle kvægbedrifter skal udvides med ca. 16 %, for at kravene i nitratdirektivets krav kan overholdes. Derudover forventes det, at der på et senere tidspunkt i 2010 vil komme en DE regulering i forhold til mælkeydelsen for malkekøer. Hermed tilgodeses den variation, der er i ydelsen mellem de enkelte malkekvægs-besætninger. Re - gu leringen kommer med stor sandsynlighed til at afspejle sig i forhold til den energi korrelerede mælkeydelse EKM. Stramning i DE beregningen Hvad så? Overordnet betyder reguleringen ikke, at der skal søges om miljøgodkendelse for at fastholde den nuværende tilladte produktion. Den hidtidige praksis i forbindelse med regulering af DE har væ - ret, at der er taget udgangspunkt i det tilladte dyrehold og ikke DE. Det vil sige, at hvis man er godkendt til 150 malkekøer med opdræt svarende til 228 DE, så vil man stadig være godkendt til dette antal snuder, selvom de nu vil tælle for 268 DE. Kvægbrug i den gamle ordning Anderledes kan det forholde sig i forhold til udskiftning af arealer eller konvertering til forøget harmonitryk. Dette afhænger specielt af, om det pågældende kvægbrug har fået tilladelse til det nuværende dyrehold før eller efter 1. januar NYT NYT NYT Udkørsel af gylle med Samson PG 25 med slæbeslangebom og nedfælder Søren Bruun Tlf /mobil

15 NATUR OG MILJØ delse af husdyrbrug delse af husdyrbrug. For langt de fleste af disse kvægbrug er der som udgangspunkt ingen vilkår om screening af nye udbringningsarealer. Undtagelsesvis kan der være produktioner, som er miljøgodkendt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, hvor anmeldelse af nye arealer kan være et krav. I forbindelse med konvertering til forøget harmonitryk er det afgørende hvilke vilkår, der er knyttet til den pågældende tilladelse. Der kan være individuelle forudsætninger i gamle screeninger og redegørelser, som kan gøre det umuligt at anvende forøget harmonitryk på udspredningsarealerne. Ved anmeldelse skal kommunen vurdere, om ændringen af udbringningsarealerne har negative miljømæssige konsekvenser. Anmeldelsen skal indgives til kommunen inden 1. august. Kommunen har så frem til den 1. oktober samme år til at komme med indsigelser imod ændringen. I langt de fleste tilfælde vil en udvidelse af udspredningsarealet ikke have miljømæssige konsekvenser, og dermed vil ændringen ikke kræve et tillæg til den eksisterende godkendelse eller tilladelse. Udspredningsarealer hos andre i forbindelse med gylleaftaler skal ligeledes anmeldes. Hvis de er placeret i særlige risikoområder, skal gylleaftageren have en arealgodkendelse for at modtage husdyrgødning fra det miljøgodkendte anlæg. Ligeledes vil en konvertering til øget harmonitryk medføre, at der skal laves et tillæg til den eksisterende godkendelse eller tilladelse. Kvægbrug i den nye ordning om miljøgodkendelse For kvægbrug, der har opnået en tilladelse til nuværende dyrehold efter 1. januar 2007, skal ny jord anmeldes til kommunen, såfremt det skal anvendes til at udbringe husdyrgødning fra det miljøgodkendte anlæg. Foto: Djursland Landboforening (CLU) Eksempel på DE beregning for kvæg før og efter 1.august 2009 Dyretype Antal Enhed Alder/vægt Enhed Dyr pr. DE Antal DE Malkekøer, tung race 150 Årsko ,85 176,47 Kvier, tung race 117 Årsdyr 6 27 Måneder 2,66 43,99 Kviekalve 33 Årsdyr 0 6 Måneder 4,90 6,73 Tyrekalve 75 Prod Kg 80,91 0,93 Antal DE før 1. august 2009: 228,12 Harmonikrav ved 1,7 DE pr. ha: 134,19 ha Dyretype Antal Enhed Alder/vægt Enhed Dyr pr. DE Antal DE Malkekøer, tung race 150 Årsko ,75 200,00 Kvier, tung race 117 Årsdyr 6 27 Måneder 1,96 59,69 Kviekalve 33 Årsdyr 0 6 Måneder 4,20 7,86 Tyrekalve 75 Prod Kg 80,91 0,94 Antal DE efter 1. august 2009: 268,49 Harmonikrav ved 1,7 DE pr. ha: 157,93 ha 15

16 16

17 NATUR OG MILJØ Naturpleje på Norddjursland FødevareErhverv og Norddjurs Kommune har bevilget midler til naturplejeprojekt på et naturområde mellem Glesborg og Bønnerup. Dansk Landbrugsrådgivning, Lands - centret har i samarbejde med Norddjurs Kommune, Kvæg råd giv - ningen i LandboMIdtØst og Djursland Landboforening ansøgt Direktoratet for FødevareErhverv om tilskud til natur- og miljøprojekter. FødevareErhverv har meddelt tilsagn om tilskud til dækning af størstedelen af projektet. Nord - djurs Kommune støtter ligeledes projektet. Projektområdet er en del af Hemmed Kær og er på omkring 100 ha. Hemmed Kær er beliggende mellem Glesborg og Bønnerup. Det er formålet med projektet at sikre biologisk mangfoldighed i et større sammenhængende kærområde på Norddjursland. Arealerne har været afgræsset, men dele af dem er meget våde, og andre arealer er ved at vokse til i pilekrat. Projektet kan derfor medvirke til at forbedre og fastholde græsning på arealerne. Kærområdet består af mange små lodder uden koordineret drift og pleje. Målet med projektet er derfor også, at sikre en fælles koordineret plejeindsats for hele projektområdet. Samtidig skal det også vises, hvordan naturplejeprojekter kan organiseres og fungere i praksis under hensyntagen til prioritering af værdifulde naturarealer og dyrevelfærd. Projektet er finansieret med midler fra FødevareErhvervs pulje for Natur- og miljøprojekter. Fødevare- Erhvervs tilskud til projektet dækker blandt andet anlægsudgifter, hegning, etablering af offentlig adgang, drikkevandsforsyning, fodringsfaciliteter og konsulentbistand. Projektperioden er fra 1. november 2008 og til 31. oktober Arealerne vil blive afgræsset af kvæg. Da en stor del af arealet er præget af fugtige lavtliggende arealer, vil det være de små kødkvægsracer, der er mest velegnede. I projektet skal der også tages hensyn til dyrevelfærd, og det har derfor været vigtigt, at kvæget får adgang til tørre arealer. Lodsejere drager fordel af projektet ved at få hegnet arealer uden omkostninger, og at arealerne holdes lysåbne ved afgræsning. Kvægbrugere drager ligeledes fordel blandt andet ved, at konsulentbistand tilbydes og omkostninger til hegning, foderfaciliteter og fangefolde dækkes. Projektområdet Hele projektområdet er registreret som beskyttet fersk eng og mose, bortset fra et enkelt omdriftsareal, der udgør bindeled mellem to dele af projektarealet. Det betyder, at der er tale om et stort sammenhængende område, som dog hidtil har været opdelt i mange små lodder uden koordineret drift og pleje. Der er tale om et område med høj prioriteret og værdifuld natur. Der findes forskellige mosetyper. I dette område er der tale om mosetypen kær. Tilgroning er i dag den største trussel mod kær. Afgræsning giver det mest alsidige plantesamfund og vil være med til at sikre, at kæret også fremover vil være levested for de karakteristiske kær- og engarter, der findes i området i dag. Natur- og miljøkonsulent Lene Højlund I den kommende tid planlægges hvordan projektet gribes an i praksis. Kvægbrugskonsulent Sigvert Reng Hemmed Kær Engblomme er en af de plantearter, der er i området. Foto vises med tilladelse fra Nord - djurs Kommune. 17

18 Styrkelse af Juridisk Afdeling Cand. jur. Martin B. Thomsen Efter et par uger på jobbet er det vist på tide, at jeg får præsenteret mig for Landboforeningens medlemmer. Jeg er tiltrådt som jurist i Juridisk Afdeling den 1. november Jeg er født og opvokset i Århus, og er udannet cand. jur. fra Aarhus universitet. Forud for min tiltrædelse i Juridisk Afdeling, har jeg i en årrække været ansat ved Statsforvaltningen Midtjylland, hvor jeg primært har be - skæ ftiget mig med sager af familieretlig karakter, samt sager om fri proces. Jeg har således stor erfaring med sagsområder vedrørende separation/skilsmisse, forældremyndighed, samvær og faderskab. At jeg skulle komme til at beskæftige mig med familieretten, var lidt af en tilfældighed, idet jeg under min studietid altid har haft en særlig forkærlighed for miljøretten, og derfor er bredt orienteret indenfor dette område. Jeg har blandt andet be - skæftiget mig indgående med reglerne om påbud og undersøgelsespligt i forbindelse med jordforurening. Miljøretten er blandt andet kendetegnet ved, at den er en forholdsvis nyere juridisk disciplin, idet reglerne indenfor miljøretten er opstået og vokset i takt med samfundets stigende behov for at regulere de menneskeskabte påvirkninger, miljøet udsættes for. Samtidig har det vist sig vanskeligt at regulere et område, der er i konstant forandring pga. naturens foranderlighed og nye teknologiske landvindinger. En meget stram og konkret regulering vil derfor have en indbygget risiko for, at lovgivningen i visse tilfælde vil være forældet og uanvendelig, næsten inden den er trådt i kraft. Lovgiver har derfor i et vist omfang formuleret de miljøretlige regler som en såkaldt rammelovgivning, hvor man udstikker lovens overordnede rammer, men i øvrigt ove r- lader myndighederne et vidt skøn, i deres forvaltning af loven. Denne form for lovgivning gør forvaltningen af loven mere smidig, samt giver myndighederne mulighed for at foretage en konkret vurdering i de enkelte sager. Ulempen ved denne form for lovgivning er imidlertid, at reglerne bliver mindre klare og gennemskuelige for borgerne, herunder landmænd, der i høj grad er underlagt miljørettens omfattende regelsæt. De mange og til tider uklare regler, der tillige ofte ændres, kan således virke ganske uoverskuelige, hvilket afstedkommer et øget behov for god rådgivning i bestræbelserne på at overholde de man ge påbud, pligter og frister. Netop den gode rådgivning er for mig at se Juridisk Afdelings væ - sentligste opgave. Jeg ser derfor meget frem til at tage del i det spændende og ud fordrende arbejde, det er at være jurist i Djursland Landboforening. Jeg håber, at kunne bidrage til en styrkelse af de tilbud Juridisk Afdeling kan tilbyde medlemmerne i Djursland Landboforening, og på et godt samarbejde med foreningens medlemmer. Udvikling af din landbrugsvirksomhed? Tag os med på råd. Kirkegade 3, 8900 Randers. Telefon Torvet 4, 8500 Grenaa. Telefon nordea.dk 18

19 FORENINGEN ORIENTERER Vinterprogram og vigtige datoer Som hovedregel annonceres arrangementerne kun her i medlemsbladet og på Onsdag den 31. december 2008 Anmodning om forskudsudbetaling af for meget indbetalt skat for indkomståret 2008 skal være fremsat inden udgangen af kalenderåret Onsdag den 31. december 2008 Indbetaling af ubegrænset restskat for 2008 uden procenttillæg. Sidste betalingsdag ved NetBank er tirsdag den 30. december 2008, og anmodning om betaling via PBS LeverandørService skal være indberettet til TastSelv Erhverv senest mandag den 29. december Mandag den 12. januar 2009 kl Emne: Årsmøde i Svineproduktionsudvalget beretning ved formand Henrik Friis. Beretning ved Karsten Lauridsen. Valg til udvalget på valg er: Morten Gert Nielsen, Peter Hjort Jensen og Jens Zacho. Efter valget er der indlæg ved chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard og næstformanden i Danish Crown Erik Bredholt. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Svineproduktionsudvalget Tirsdag 13. januar og onsdag den 14. januar 2009 Emne: Plantekongres 2009 i Herning - programmet kan ses på Landscentrets hjemmeside: Mødested: Herning kongrescenter Arrangør: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Torsdag den 15. januar 2009 kl Emne: Kaløvigegnens Seniororkester vil spille og underholde med glade melodier. Oplev dette orkester, der består af musikglade pensionister, der kommer fra det meste af Djursland og Århus. Repertoiret strækker sig over folkemusik, populære sange og giro 413 melodier. Syng med på glade melodier fra det omdelte sanghæfte. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 13. januar på tlf Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Mandag den 19. januar 2009 kl Emne Foredrag ved Ambassadør Lars Thuesen om emnet: I Udenrigsministeriets tjeneste med arbejdsområde i hele verden. Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding Senest onsdag den 14. januar 2009 kl Til Minna på tlf Pris 50 kr. pr. deltager Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub 19

20 3 x 1 dags kursus for mælkeproducenter 2009 Kurset afholdes på landbocentrene i Følle og Paderup og på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg, kl til Sted Dag 1 Dag 2 Dag 3 Følle Tirsdag 20. januar Tirsdag 27. januar Tirsdag 3. februar Paderup Onsdag 21. januar Onsdag 28. januar Onsdag 4. februar Viborg Torsdag 22. januar Torsdag 29. januar Torsdag 5. februar 1. dag: Ledelse 2. dag: Rammebetingelser 3. dag: Mark og stald Tilmelding: Arrangør: På tlf se hele programmet på LandboMidtØst Kvæg Onsdag den 21. januar 2009 kl Emne: Generalforsamling i Norddjurs LandboUngdom Mødested: Stedet annonceres i lokalavisen Arrangør: Norddjurs LandboUngdom Mandag den 26. januar 2009 kl Emne: TopSvin kursus for personer, som varetager pasning af smågrise og slagtesvin. Efterfølges evt. med en halv dag med obduktion af grise (min. 9 pers. og max 15) Tidspunkt fastsættes efter kurset. Mødested: LandboMidtØst, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Tilmelding: Senest den 12. januar til Mette Abrahamsen, tlf , mab@lmo.dk Pris: kr. ekskl. moms. Arrangør: LandboMidtØst, Svin i samarbejde med Agri Nord og LRØ Onsdag den 28. januar 2009 kl Emne: TopSvin kursus for personer, som varetager pasning af smågrise og slagtesvin. Efterfølges evt. med en halv dag med obduktion af grise (min. 9 pers. og max 15) Tidspunkt fastsættes efter kurset. Mødested: Asmildkloster Landbrugsskole, Asmildklostervej 1, 8800 Viborg Tilmelding: Senest den 14. januar til Mette Abrahamsen, tlf , mab@lmo.dk Pris: kr. ekskl. moms. Arrangør: LandboMidtØst, Svin i samarbejde med Agri Nord og LRØ Onsdag den 28. januar 2009 kl Emne: Årsmøde i Planteavlsudvalget beretninger ved formand Peter Poulsen og chefkonsulent Jørgen Flensborg. Valg til udvalget: På valg er Jørgen Blach, Jørgen Hougaard og Flemming Rod Madsen. Indlæg om markedet for planteprodukter, gødning og planteværn ved Erik Bjerg, Århusegnens Andel. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget 20

21 FORENINGEN ORIENTERER Vinterprogram og vigtige datoer Torsdag den 29. januar 2009 kl Emne: Årsmøde i Økologiudvalget beretning ved formand Anne-Mette Christiansen. Valg til udvaglet. På valg er: Anne-Mette Christiansen, Ulla Hornshøj-Hansen og Hans Hjort Sørensen. Indlæg ved Kaj Lund Sørensen, journalist ved Effektivt Landbrug, som fortæller om en 14 dages rundrejse i september i det nordøstlige USA, hvor han så på amerikansk økologi. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Økologiudvalget Fredag den 30. januar 2009 kl Emne: Åben Hus i Djursland Landboforenings ny- og ombyggede lokaler. Alle, der har lyst, er velkomne til at kigge indenfor og få en kop kaffe og se vore nye lokaler. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Fredag den 30. januar 2009 kl Emne: Generalforsamling i SydØstdjurs LandboUngdom Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: og yderligere oplysninge: Morten Skov, tlf Arrangør: SydØstdjurs LandboUngdom Lørdag den 31. januar 2009 Ansøgningsfrist for tilskud til etablering af vandhuller og vådområder Søndag den 1. februar 2009 Det er igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. Onsdag den 4. februar kl Emne: Planteseminar 2009 Kom til en hyggelig eftermiddag/aften og hør om aktuelle planteavlsemner fra interne og eksterne indlægsholdere. Hør og se om landbrugsindtr yk fra Bulgarien og Rumænien og om en spændende nyere produktion på Djursland, krydret med en lille smagsprøve! Se program på under aktivitetskalender eller rekvirer på tilf Mødested: Landbocentret i Følle Pris: 850 kr. ekskl. moms.- inkl. fuld forplejning Tilmelding: Senest 1. februar på tlf eller via Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Torsdag den 5. februar 2009 kl Emne: Foredrag Et godt liv hvad er det? v/kate Runge, Aarhus Kate Runge har hele sit liv beskæftiget sig med mennesker af alle slags og fra alle samfundslag. Hun har derfor svært ved at forstå, at nogle kalder det for et lavstatus-område. Kate Runge har med de roller, hun har haft arbejdet med og for mennesker: som retsmediciner, som ung læge, som embedslæge, som forsker og senest som politiker. Det har givet mange udfordringer på godt og ondt, men det har været det hele værd. Mødested. Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 3. februar på tlf Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget 21

22 Torsdag den 5. februar 2009 kl Emne: Årsmøde i Økonomiudvalget beretning ved formand Laurits Hougaard. Beretning ved chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard. Valg af udvalgsmedlemmer, på valg er: Erik R. Jensen, Anders Hørup og Peter Pedersen. Beretning om Dansk Landbrugsformidling ved direktør Jens Peter Jellesen. Indlæg fra afdelingsleder Henrik Larsen. Finans- og kapitalkrisen og dens betydning for landbruget ved chefanalytiker Jakob Legaard Jakobsen, Nykredit. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Økonomiudvalget Tirsdag den 17 februar 2009 kl Emne: Årsmøde i Kvægbrugsudvalget beretning ved formand Mogens Hjort Jensen. Valg af udvalgsmedlemmer. På valg er: Mogens Hjort Jensen, Henrik Henningsen og Martin Fisker. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Kvægbrugsudvalget Onsdag den 18. februar 2009 kl Emne: Besøg på foderfabrikken Århusegnens Andel i Galten. Mødested: Silkeborgvej 25, 8464 Galten Arrangør: SydØstdjurs LandboUngdom Torsdag den 19. februar 2009 kl Emne: Foredrag ved Dorit Simonsen, forstander på Hospice Djursland. Mødested: Fausing Forsamlingshus. Tilmelding: Senest mandag den 16. februar 2009 kl til Minna på tlf Pris: 50 kr. deltager Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Tirsdag den 24. februar 2009 kl Emne: Økonomiaften hos Nordea, Randers Mødested: Kirkegade 3, Randers Arrangør: Norddjurs LandboUngdom Nedenstående arrangementer uddybes i næste udgave af medlemsbladet, som udkommer medio februar. Marts 2009 Mødested Arrangør/Emne 5. marts Landbocenter Følle Seniorudvalget/foredrag v/anna Mette Bladt 10. marts Hornslet Hallen Djursland Landboforening/Generalforsamling 11. marts Svenstrupvej 8, Nimtofte SydØstdjurs LandboUngdom/ bedriftsbesøg 12. marts Landbocenter Paderup LandboMidtØst Svin, Agri Nord og LRØ/fokus på svinefoder 12. marts Fausing Forsamlingshus Rougsø-Sdr.Hald Seniorklub/foredrag v/karin Barreth fra Kaospiloterne 19. marts Hadbjergvej 133, Hadsten Norddjurs LandboUngdom/bedriftsbesøg Tvillinghøjgård 23. marts Landbocentret Følle Seniorudvalget/Nørre Djurs Spillemændene Der tages forbehold for evt. trykfejl 22

23 AGRO-IT Nyt fra Agro-IT Trådløse netværk giver mange spændende muligheder og stor mobilitet, men netværket skal være sikret korrekt for at undgå misbrug. Agro-IT vil i samarbejde med Djursland Landboforening i den kommende tid rette fokus på de landbrugsfaglige on-lineløsninger, der findes på markedet i dag. Sikkerhed ved brug af trådløse netværk Trådløse netværk giver øget fleksibilitet, da man kan sidde, hvor i hjemmet man ønsker, mens man samtidig er på internettet og har adgang til sine øvrige data. Hvis man har et trådløst netværk, skal man være meget opmærksom på de sikkerhedsmæssige forhold. Der er to meget vigtige grunde til, at man skal sikre sit trådløse netværk: For det første kan man herigennem forhindre uvedkommende i at aflytte kommunikationen på det trådløse netværk. For det andet kan man ved at sikre sit trådløse netværk forhindre, at uvedkommende bruger det til kriminelle formål. Eksempler på kriminelle aktiviteter, som man kan blive udsat for i denne sammenhæng, er f.eks. download af ulovligt materiale, udsending af spam-mails eller hacking. Trådløse netværk anvender radiobølger, og derfor er det i princippet muligt for enhver, der har en antenne, at lytte med på den kommunikation, der foregår over netværket. Derfor bør man bruge kryptering på sit trådløse netværk. Er netværket ikke krypteret, kan uvedkommende lytte med og opsnappe for eksempel s, brugernavne og kodeord til de websider, man besøger. Den standard, der anvendes for kryptering, hedder WPA (Wi-Fi Protected Access) og regnes for at være sikker. Det er p.t. ikke muligt for en angriber at knække selve koden skal man bryde ind i et trådløst netværk, der er beskyttet med WPA, er man slet og ret nødt til at prøve alle mulige kodeord af og håbe på, at man på et tidspunkt rammer det rigtige. Da koden kan bestå af mellem 8 og 63 tegn, er der mange millioner mulige kombinationer, og et an - greb, hvor man prøver tilfældige kodeord af, indtil man rammer rigtigt, kan derfor tage mange år. Det er meget vigtigt, at man vælger kodeord, der som minimum består af otte tegn helst en kombination af tal og bogstaver. Denne anbefaling gælder alle kodeord, altså også kodeord til netbank, osv. Hvis man anvender korte kodeord som for eksempel en talrække eller et personnavn, vil koden kunne knækkes i løbet af få sekunder af personer, som ønsker at stjæle oplysninger eller misbruge systemet på anden måde. Bemærk, at mange offentligt tilgængelige trådløse netværk (for eksempel på caféer, i tog, på hoteller og skoler mv.) ikke benytter kryptering. Man bør derfor være påpasselig med, hvordan man benytter disse netværk, da de kan aflyttes. Chef for Agro-IT Lars Krüger Djursland landbo 82x160 info.qxd :55 Page 1 Lad dig ikke begrænse... Der er hårdt brug for nye initiativrige, dygtige og fagligt kompetente økologiske landmænd til at tilfredsstille forbrugernes krav om flere økologiske varer på hylderne. Så hvorfor lade dig begrænse af manglende viden om den økologiske driftsform. Tag et kursus på Den Økologiske Landbrugsskole Landmandsuddannelsen Driftsleder Efteruddannelse Folkeskoleintroduktion Kursuscenter Se mere på Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø Skovridervej 1, 8410 Rønde tlf , adm@kalo.dk 23

24 Det er således meget vigtigt, at et trådløst netværk er sikret optimalt, så man er sikker på, at an - dre ikke har adgang til fortrolige informationer. Det er desuden meget vigtigt, at man sikrer sig, at andre ikke kan misbruge dataforbindelsen til at udføre kriminelle aktiviteter, som ejeren af netværket derefter får skylden for at have udført. Hvis et trådløst netværk derimod er sikret korrekt, kan man trygt anvende systemet. Hvis du gerne vil høre mere om trådløse netværk, er du meget velkommen til at kontakte Agro-IT. Øget fokus på on-line-løsninger til landbruget Djursland Landboforening og Agro- IT vil i den kommende tid sætte fokus på de spændende muligheder, der er for on-line-løsninger til landbruget. Vi vil både fokusere på løsninger, der skal anvendes fra en pc, og på løsninger, der kan anvendes fra håndholdte computere i marken eller i stalden. Der er tale om et samarbejde, hvor Agro-IT bidrager med den it-faglige eksper tise, mens fagkonsulenterne fra Landboforeningen bidrager med bistand på de landbrugsfaglige områder. Målet er således at forene det bedste fra de to verdener, således at vi sammen kan præsentere et attraktivt koncept, hvor der er taget hånd om de udfordringer, der er, når man øn - sker at gøre brug af de nye muligheder. Vi vil blandt andet udarbejde et koncept for, hvordan man kommer i gang med Lommebedriften Online. Med Lommebedriften Online får du mulighed for at ajourføre din dyrkningsplan, mens du er i marken. På den måde gør Lommebedriften Online det nemt at overskue og styre markdriften, fordi du kan indtaste informationerne, mens du er i marken. Dermed er du fri for løse papirer og lommebøger, der kan blive væk. Når først dataene er kommet ind i systemet, er de sikrede og kan altid findes frem igen. Lommebedriften Online kan rumme data om alle dine marker, også selv om du ejer flere bedrifter. Du kan frit vælge, hvor mange høstår du vil have med i Lommebedriften Online, og det er dermed nemt at se tidligere års markog dyrkningsplaner. Vi vil i den kommende tid udsende materiale om de forskellige muligheder og koncepter, ligesom vi også vil afholde kurser i brugen af de enkelte systemer. Landmanden vælger New Holland - for her har du mulighed for at vælge mellem Danmarks mest alsidige program...! Bredgade Kolind Tlf Traktorer - Landbrugsmaskiner Traktorer - Landbrugsmaskiner 24

25 MEDARBEJDERPORTRÆT Det passer mig godt med mange bolde i luften Af journalist Kim Ellermann Silke Lorenzen trives med variation i hverdagen både på arbejdet og i fritiden. Hvis der havde stået en stumtjener på Silke Lorenzens nyindrettede kontor, ville den være optaget af kasketter. For Silke passer fire job. Hun er forbrugerkonsulent i Familie og Samfund Djursland og Midtjylland. Hun er konsulent i landdistriktsudvikling. Hun er sekretariatsleder for Landsforeningen for Landboturisme. Og hun er intern sekretær for Åbent Landbrug. Men de mange forskellige opgaver stresser hende ikke. Tværtimod. Jeg har det godt med det. I perioder kan det godt være meget at have fire kasketter på, men for det meste er det sjovt. Og det bliver aldrig ensformigt. Det ene øjeblik bliver hun spurgt, hvordan man tilbereder mad til et selskab på ti personer, det næ - ste rådgiver hun en landmandsfamilie om, hvordan man tjener penge på at leje værelser ud til turister. Så opdaterer hun hjemmesiderne bondegaardsferie.dk og bauernhofurlaub.dk og koordinerer høstmarkedet på torvet i Grenaa. Hun har lige sendt ansøgninger af sted til landdistriktsprojekter og søger allerede midler til nye ideer. Samtidig har hun et projekt kørende om børn og unges trivsel i landdistrikterne. Men hun sidder ikke kun på kontoret. Af og til holder hun foredrag om sund kost og motion på skoler og i børnehaver. Senest i Silkeborg. Og to gange har hun medvirket som ekspert i DR 1 s forbrugerprogram Rabatten. Netop nu læser Silke korrektur på den tyske udgave af kataloget for Landsforeningen for Landboturisme. Det tyske har hun særlige forudsætninger for. Silke er opvokset i Hamborg og blev uddannet bromatolog levnedsmiddelkandidat i Kiel. Hun kom til Danmark midt i firserne, hvor hun mødte sin daværende mand. Også travlt på hjemmefronten Når Silke holder fri, læser hun gerne en god bog. Det sker bare ikke så tit. For fritiden er pakket med interesser. Og så er der de tre børn på 18, 16 og ti år og par celhuset i Skørring. Silke holder sig i form med volleyball og ved at danse, når lejlighed byder sig. Folkedans, squaredance og den irske dans setdance. En gang imellem underviser hun i de svære trin. Når der er tid. For hun skal også passe sit hverv i skolebestyrelsen og formandsposten i den lokale bredbåndsforening. Det passer mig godt med mange bolde i luften, siger hun, og jeg keder mig aldrig. Silke Lorenzen er første medarbejder i Djursland Landboforening, som bliver portrætteret, ud af en række, som vil blive bragt her i bladet Silke Lorenzen læser korrektur på det ny katalog for Landsforeningen for Landboturisme. Foto: Kim Ellermann 25

26 FORBRUGERKONSULENTEN Smoothies den nemme løsning? Forbrugerkonsulent Silke Lorenzen Jordbær-mango, hindbær-gulerod eller passionsfrugt-banan smoo - thies kan købes i mange variationer. De er kommet i butikkerne, for at friste os og måske også for at lette vores samvittighed. De fleste smager godt, men er de så sunde, som virksomhederne fortæller os? Smoothie tyktflydende frugtdrik Der findes mange forskellige smagsvarianter, fælles for dem er konsistensen. Alle er tyktflydende, de kan indeholde frugtstykker eller være pureret helt. Smoothie er en engelsk betegnelse, som kommer fra smooth: glat og jævn. Seks ud af otte lover noget andet Et billede på flasken burde fortælle, hvad vi kan forvente. En lille test viser, at seks ud af otte forskellige produkter ikke holder, hvad de lover. Hedder produktet hindbær-blåbærsmoothie med flotte frugter på pakken, så burde det første smagsindtryk ikke være æblet. Et blik på ingredienslisten viser, at den indeholder 70 procent andre frugter, end navnet fortæller os. Et enkelt af de købte produkter smagte meget kunstig, og på listen kunne vi finde aromastoffer udover frugten. Find de bedste eller lav dem selv Vælg de produkter, som ikke er lavet af koncentrater eller har tilsat aromastoffer. Det er en god ide at prøve forskellige typer for at finde ens favorit. Ikke alle produkter smager af det, de deklarerer med. Smoothies er praktiske og kan godt erstatte et mellemmåltid i børnehaven eller på arbejdet. Men de mætter ikke så godt som et stykke frugt vil gøre. Prisen på de enkelte produkter er meget forskellige. De kan findes for en literpris mellem 20 og 70 kr. De er i hvert fald dyrere, end frugten vil være. Tilsætning er tilladt Tilberedning af en smoothie er nemt. Opskriften stammer fra USA: man tager frugt og/eller grønsager og purerer dem. Er konsistensen for fast, kan man tilsætte nogle isterninger eller mælkeprodukter. Det giver sunde næ - rende drikke, som smager dejligt frisk. Køber vi dem, så skal vi væ - re opmærksomme på, at det er tilladt at tilsætte aromastoffer og stabilisatorer til produkterne. Vil vi have det rene frugt, er vi nødt til at læse ingredienslisten. Ingen erstatning Smoothies bliver tilberedt af hele frugter, men under skrælning, presning og opvarmning går alligevel vitaminer og andre vigtige indholdsstoffer tabt. De indeholder mindre fibre og andre sekundære indholdsstoffer end frisk frugt. Derfor kan disse produkter ikke erstatte mere end et stykke frugt i vores regnskab 6 om dagen. Og så er der ikke plads til juicen mere. Men sundere end Cola er de i hvert tilfælde. 26