5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser
|
|
- Line Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De 5 skandha'er 5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser Billedet viser symbolerne for de 5 Buddha familier omgivet af familiernes respektive farver, som de almindeligvis er anbragt i de fleste Mandala'er indenfor buddhistisk Tantra. Der eksisterer et forhold mellem de 5 skandha'er og de 5 Buddha-familier. I visse Mandala'er har form-skandha'en og bevidstheds-skandha'en byttet plads. Billedet foroven angiver den mest almindelige placering af de 5 skandha'er, som den forekommer i de fleste Mandala'er. Vadjra familien (i bunden) symboliserer form-skandha'en. Juvel familien (til venstre) symboliserer følelses-skandha'en. Lotus familien (for oven) symboliserer opfattelses-skandha'en. Karma familien (til højre) symboliserer samskara skandha, og Buddha familien (Dharma-hjulet i midten) symboliserer bevidstheds-skandha'en. Skandha (tibetansk: phungpo) betyder ordret en hob, et bundt eller en samling på sanskrit i betydningen: sammensat gruppe. Der hentydes til hvordan oplevelsernes forskellige bestanddele gradvist opstår ved gennemløb af 5 sammensatte processer i sindet, som begrebsmæssigt adskilles fra hinanden, fra de begynder at opstå som sansninger til de opleves helt bevidst. De 5 skandha'er er således en beskrivelse af, hvordan vores sind fungerer. Oplevelserne i sindet bliver dannet skridt for skridt i hver enkelt sammensatte proces, men denne gradvise udvikling er ikke en helt retlinet bevægelse. Processerne indtræffer øjeblikkeligt, hvilket vil sige, at de næsten er samtidige. Så bemærk, at når der opstår kontakt i form skandha'en, er der øjeblikkeligt også sanse-bevidsthed til stede og så videre. Der vil være en eller anden grad af bevidsthed til stede i forbindelse med alle skandha'erne, skønt der er en særlig bevidstheds skandha som nummer 5. Opdelingen i 5 sammensatte størrelser viser funktionen, gør skandha'erne begribelige og hjælper på forståelsen af det relative ego og det absolutte fravær af et egentligt Selv. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 1
2 De 5 skandha er defineres således som 5 sammensatte størrelser, som hver især på sin egen måde påvirker og samlet frembringer alle vores oplevelser. Tilblivelsen af en oplevelse i 5 trin er udtryk for et enkelt forløb af de 5 processer i sindet. En sådan udvikling af en enkelt oplevelse i et enkelt gennemløb af de 5, tager kun en brøkdel af et sekund. En tilblivelse af en oplevelse ved et enkelt gennemløb af de 5 skandha er kaldes bevidsthedens øjeblik. Når en sådan tilblivelse har fundet sted, afsluttes øjeblikket, og hele processen gentages forfra, forløber i 5 trin, ophører igen, gentages og så videre, ustandseligt gennem hele livet, døden, genfødslen og indtil Nirvana indtræffer. Denne ustoppelige strøm af udviklinger i oplevelserne kaldes for santana på sanskrit. Santana betyder ordret en serie. Det vil sige: serien af bevidste øjeblikke. Idéen om de 5 skandha'er er Buddha Sakyamuni's enkle og samtidigt komplekse forklaring af, hvorledes alle oplevelser dannes, og hvordan de viser sig i sindet. Det er en af de ældste instruktioner i Buddha's Dharma. Denne artikel er meget fortættet, så læs den venligst langsomt og med stor opmærksomhed, så du ikke mister grebet eller overblikket. De 5 sammensatte størrelser er: 1. FORM (sanskrit: rupa tibetansk: gzugs) Form skandha'en betyder, at der opstår kontakt (sanskrit: sparsa) mellem sanse-evne (sanskrit: indriya betyder ordret: kapacitet eller kraft) og sanse genstand (sanskrit: visaya), hvorved sanse-evnen forstyrres og aktiveres. Det er sådan, at den faktiske sansning sker. Indenfor Dharma'en beskrives sanse-evnen snarere end sanseorganet, fordi dette er, hvad man faktisk oplever, når man under meditation undersøger, hvorledes sansning foregår i éns eget sind. Der er 6 slags sanse-evner, som svarer til de 6 slags sanse genstande og de 6 slags sanse bevidstheder. Den sjette sanse bevidsthed er bevidsthed om sindet. Mere om den senere. Hver kontakt opstår adskilt fra enhver anden på dette niveau, fordi hver enkelt sanse-evne virker uafhængigt af de andre. Al slags sanse-kontakt med sanse genstande bevirker således fremkomsten af sansede former i de respektive sanse bevidstheder. Disse former er, hvad man ser, hører, smager og så videre som resultat af sparsa. Sanse genstandene kan opstå fra verden eller fra sindet selv, for eksempel som drømme, visioner og fantasier. Bemærk venligst, at rupa er forskellig fra visaya. Den objektive sanse genstand er noget andet end den opfattede sansning. Form skandha'en beskrives som stimulans eller forstyrrelse. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 2
3 Hvorfor er der instruktion om de 5 skandha'er og resten? (Med resten menes der de 8 slags bevidsthed, de 12 ayatana'er, de 18 dhatu'er og de 22 indriya'er) [De findes] for at virke som et middel mod de 3 slags tro på et egentligt Selv. De 3 slags tro på et Selv er troen på enhed [i Selvet], troen på en oplever og troen på et handlende Selv. Således skriver Vasubandhu i sin bog Oversigt over de 5 Skandha'er, oversat af Artemis B. Engle og udgivet som The Inner Science of Buddhist Practise. 2. FØLELSE (sanskrit: vedana tibetansk: tsorbha) Følelses skandha'en betyder den umiddelbare følelse af behag, ubehag eller ligegyldighed, som mærkes, når der er sansning i form skandha'en. Tilsvarende betyder følelses skandha'en tiltrækning, frastødning eller neutralitet, og: ophidselse, nedkøling eller ufølsomhed og så videre. Også på dette niveau opstår hver enkelt følelse adskilt fra enhver anden, fordi hver enkelt følelse følger øjeblikkeligt efter hver enkelt sansning. Der er dualisme i følelses skandha en. Man vil umiddelbart eller instinktivt forstå sig selv som personen, som føler noget om noget andet end sig selv. Følelsernes kvalitet er i sig selv både grov og uhåndgribelig mental fortolkning eller begreb. Følelses-skandha'en er kvaliteten af forstyrrelsen i form-skandha'en. De 6 slags sanse genstande, de 6 sanse evner og de 6 sanse bevidstheder bliver samlet kaldt for de 18 dhatu'er. Det oversættes normalt som de 18 sanse områder, eller nogle gange riger, regioner, sfærer og i nogen grad ukorrekt som elementer (et element kaldes ellers for bhuta eller dharma på sanskrit). Betydningen er, at der er 18 dimensioner. De 6 slags sanse genstande og de 6 sanse evner kaldes for de 12 ayatana'er, hvilket normalt oversættes som de 12 sanse baser eller felter - ordret betyder det kilder eller porte. Der er ikke blot de 6 sanse evner, som hedder indriya'er på sanskrit (ordret betyder det kapacitet eller kraft). Der er i alt 22 indriya'er, fordi man også tæller andre evner med, så som livet, kønnet og mange andre, som ikke forklares i denne artikel. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 3
4 3. OPFATTELSE (sanskrit: samdjña tibetansk: dyshe) Opfattelses skandha'en betyder kombination og genkendelse af de relativt ubearbejdede og forskellige sansninger og følelser, som opstod i de to foregående skandha'er. For det første - opfattes de kvalificerede forstyrrelser nu samlet i al deres forskellighed af forskellige sansninger, som opstod i de forskellige sanseområder, så som lyd, syn, smag og så videre, forbundet med de varierede følelser, som fulgte hver af disse sansninger. Nu bliver de for første gang opfattet i et samlet kombineret indtryk (sanskrit: djñeya). En fuldstændig opfattelse af alle de kvalificerede forstyrrelser fra form skandha'en og følelses skandha'en viser sig nu i sindet. For det andet - genkendes dette kombinerede indtryk som noget allerede kendt eller som noget, der føles som eller ligner noget allerede kendt. For eksempel genkendes en farve som det, man kalder 'rød' og så videre - eller en skikkelse ligner en mand, en kvinde og så videre. Der samles et helhedsindtryk i opfattelses skandha'en, hvor lyd, smag, lugt og så videre indgår i et samlet sammensat indtryk, som spontant fortolkes. Det kan for eksempel være, at maden lugter godt, men smager dårligt og ser ligegyldig ud, så alle 3 kvaliteter fra følelses skandha en indgår i det samlede indtryk. Ligeledes bliver denne sammensatte oplevelse nu genkendt som 'mad'. Det, som sker her, kaldes en kendelse (sanskrit: vidjñapti), hvilket involverer en umiddelbar fortolkning og bedømmelse af indtrykket. Opfattelses skandha'en er det mentale indtryk af den kvalificerede forstyrrelse i form skandha'en. En sammenfatning af sanse-områderne, følelserne og en kendelse eller genkendelse. 4. SAMSKARAS (tibetansk: dy byed) Samskara skandha betyder først og fremmest, at begivenhederne i de 3 foregående skandha'er nu forårsager en reaktion i sindet. Reaktionen er for det meste baseret på vores erfaringer. Erfaring betyder, at der er en øjeblikkelig forståelse, vurdering eller en bedømmelse af indtrykket, som stammer fra hukommelse om lignende oplevelser fra fortiden. Erfaring kan også betyde, at der er en evne, et kendskab til hvorledes man håndterer en situation, eller et kendskab til, hvordan noget fungerer alt sammen noget, som allerede er udviklet, gjort til vane og husket, og som nu spontant manifesterer sig i sindet. En altså såkaldt ubevidst reaktion, som ikke opstår fra bevidsthed, men fra fortidens erfaringer. Hermed fremkommer der forslag i sindet til en passende reaktion, eller også finder en faktisk reaktion sted, afhængig af dine vaner. Reaktionen skyldes tidligere erfaringer af tilsvarende art som det nuværende indtryk, som viser sig fra den tredje skandha, opfattelses skandha'en. Således reagerer sindet naturligt på sanselige eller mentale indtryk, i overensstemmelse med din erfaring. Samskara betyder ordret det, som er sat sammen og det, som sætter sammen. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 4
5 Denne øjeblikkelige reaktion kan faktisk stamme fra flere kilder, afhængig af indtrykkets karakter, som det øjeblikkeligt bliver forstået, bedømt eller vurderet på dette niveau. Disse kilder er: viljen (som en vane - sanskrit: cetana), vaner, mentale tendenser, evner, erfaringer, begreber og lidenskaber, sanskrit: kleshas. Her skabes nu sammenhæng. Indtrykket bliver øjeblikkeligt fortolket og bedømt for sammenhænge. Nutiden bliver nu forbundet med fortiden og fremtiden. Indtil samskara skandha indtræffer, foregik alt i nu'et. Nu bliver oplevelsen forstået eller misforstået - og reageret på, i umiddelbar overensstemmelse med din erfaring - og før fuld bevidsthed er indtruffet. Begrebet samskara skandha dækker således emnerne for, hvad man i vestlig psykologi kalder det ubevidste og underbevidstheden. Eksistentielt betyder samskara skandha simpelthen umiddelbar mental reaktion, baseret på erfaring, herunder lidenskabelige følelser. En vane hedder en samskara. Vaner hedder samskaras i flertal. Så alle disse samskaras er de mønstre, hvormed vi begriber vores indtryk og reagerer på dem, således som vi øjeblikkeligt forstår, bedømmer eller vurderer dem. Samskaras er således også vores vante handlings-mønstre. Sindets vane mønstre dvæler skjult, opstår spontant og forsvinder igen på en ganske særlig måde, nemlig som pludselige spejlinger af mening, som påduttes det fortolkede mentale indtryk fra den tredie skandha. Samskaras lever næsten deres eget liv i sindet, eller man kan sige, at de eksisterer på deres egen ubevidste måde. Samskaras udgør vores selvbiografi og vores bagage til reinkarnation. Disse mentale mønstre er det eneste, som vi får med fra dette liv ved vores egen død også dem, som vi ikke kan lide. Samskara skandha oversættes også som: idé-dannelse, hukom-melse og mentale formater og kan generelt karakteriseres som reaktions mønstre. Skal vi oversætte med syv ord, må det blive: vilje, vaner, mentale tendenser, begreber, evner, erfaringer og lidenskaber. Jeg oversætter derfor ikke ordet samskaras, men bruger det som et teknisk fagudtryk, fordi det dækker så meget. Det betyder både sammensætning, sammenhængen og det, som sætter sammen. Så det er både de eksisterende mønstre i sindet såvel som mønster dannelse. Sindets mønstre kan også beskrives som sinds-tilstande i ordets almindelige betydning, da begreber, følelser og så videre lægger sig omkring de fortolkede indtryk fra den tredje skandha og hæfter sig på dem. Det gør de som resultat af selve processerne i sindet på grundlag af sindets forudfattede strukturer. Først indtryk, derpå reaktion øjeblikkeligt, ligesom når et lys kastes tilbage fra et spejl med det samme. Det efterlader faktisk ingen tid til bevidst indgriben. Vi bør også bemærke, at hvis man ønsker at gribe ind bevidst, så bliver man nødt til først at vænne sig til det. Det virker ikke, før det er blevet til en vane. Den bedste metode til det, er formel meditation. Samskaras er således også uvidenhedens (sanskrit: avidya), karmas og lidenskabernes slør, som skjuler Buddha-naturen for umiddelbar erkendelse, fordi de opstår øjeblikkeligt sammen med enhver oplevelse på dette niveau. Så samskara skandha fordrejer altid indtrykkene, indtil man opnår indsigt og virkeliggør visdomsindet (sanskrit: djñana). Avidya hæfter sig på alle skandha erne, men som begreb hører den hjemme her i den fjerde. Begreb om dualisme fordrejer naturligvis både mentale indtryk og mental reaktion. Det centrale punkt angående samskaras er viljen (sanskrit: cetana), som er det organiserende princip for alle de andre vaner, mentale tendenser, talenter, Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 5
6 begreber, evner, erfaringer og lidenskaber. Cetana er vel at mærke viljensom-vane. Cetana er naturligvis også enhver modvilje, som har etableret sig. Den frie vilje er mere eller mindre illusorisk som noget helt frit, fordi den altid er baseret på begreber. For eksempel begrebet om frihed. I den forstand er samskaras altid fordomme. Uden begreb begriber man jo ikke noget, og så vil man heller ikke noget. Så ved vi jo ikke, hvordan vi skal forstå, hvad det end er, eller hvad vi kan gøre ved det. Så gode og gavnlige begreber og vaner samt stor kærlig velvilje er godt at samle på og styrke, fordi de da vil blive til dine sædvanlige reaktioner. Det problematiske ved samskaras er, at vi skaber dem ved en bevidst indsats, når vi opbygger en vane, men derefter fungerer de af sig selv. Bemærk for eksempel hvorledes små børn lærer at kunne gå oprejst. Vi bliver født med visse samskaras, som definerer alle sansende væsner, samt nogle som er specielt menneskelige. De ligger ligesom i dvale som mere eller mindre ubevidste tendenser og talenter i sindet og udløses i umiddelbar reaktion, når de stimuleres af de fortolkede indtryk fra den tredje skandha, med mindre vi bevidst griber ind og opøver andre vaner, eller vi bevidst helt opgiver at gøre noget bestemt, sådan som vi ellers plejer at gøre det, og derpå gør det til en vane. Fordi disse vanemæssige handlings- og begrebsmønstre er roden til vores måde at forstå eller misforstå de foprtolkede mentale indtryk på og ligger til grund for vores umiddelbare reaktioner, er de årsag til karma, som betyder vores handlinger med deres følgevirkninger, altså vores egen livshistorie. Det, som sker her, efterlader spor i strømmenaf-sind (sanskrit: santana), som løber fra det ene øjeblik til det næste og så videre, hvorved frø (sanskrit: bidja) dannes og lagres i sindet til mere eller mindre forudsigelige begivenheder i fremtiden. Vores erfaringer indeholder alle frø til fremtidig karma. Samskaras er ikke utilgængelige for os, men virker i det skjulte, og vi får kun øje på dem, når de som naturlige reaktioner manifesterer sig af sig selv, eller vi lokker dem frem med kunstige midler. De er således både ubevidst bagage og potentielt indhold i bevidstheden. Samskaras betegnes også som mentale begivenheder. Det er blot en anden måde at sige sindstilstande på. Dem er der lister over. Almindeligvis optælles der 51 samskaras (se remsen: de 51 samskaras). Der er naturligvis mange flere. De 51 har blot noget med oplysnings-arbejdet at gøre. Samskaras er alle de ting, som vi gør uden at tænke over, hvordan vi bærer os ad med det. Samskaras er både en hjælp til og en forhindring for oplysnings-arbejdet. Samskaras er ikke blot vores tilbøjelighed, talent eller lidenskab, men også vores begrænsning. Hver eneste gang, vi må vænne os til nye ting og nye måder at gøre ting og sager på, er det en anstrengende bevidst indsats. Når noget er lært, er der dannet vaner i sindet, som frigør os fra disse opmærksomme øvelser. Det er denne fuldstændige afhængighed af vaner, som begrænser os, og gør os forudsigelige. Uden samskaras begriber eller fatter vi ikke noget som helst, så vi har virkelig brug for dem. Indenfor Dharma'en har vi imidlertid også brug for at forstå og genkende deres virksomhed for at undgå deres dominans og forvrængning og de deraf følgende fordomme. Samskara skandha er reaktionen på indtrykket af den kvalificerede forstyrrelse i form skandha'en. Samskaras optræder allerede som nr. 2 på listen over årsagskædens 12 led. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 6
7 (se artiklen: Årsagskæden. Samskaras betyder noget lidt andet og dog næsten det samme - indenfor Hindu religionerne. Det er især noget med den menneskelige karakter) 5. BEVIDSTHED (sanskrit: vidjñana tibetansk: namshe) Bevidstheds skandha'en betyder, at den sammensatte, fortolkede og begrebsmæssigt bearbejdede oplevelse udsættes for sindets klarhed. Der vil til en vis grad være bevidsthed i forbindelse med alle de andre skandha'er, men almindeligvis bliver der først fuld bevidsthed, når en fuldstændig udviklet og begrebsmæssigt bearbejdet oplevelse fremstår for bevidstheden. Som et teknisk udtryk i Dharma'en er bevidsthed ikke evnen til at analysere, som vi jo har konstateret kræver en del samskaras aktivitet, men bevidsthed er den blotte og bare evne til at vide og opleve. Der er ikke noget forudfattet om noget som helst ved bevidsthed. Den er ren klarhed. Man behøver ikke at skabe en sådan klarhed. Den er altid naturligt til stede hos alle sansende væsner. Det er alle de fire foregående skandha'er, som modificerer og forvrænger, hvad vi kender som oplevelser, fordi de tilsløres af de 3 slør. Bevidsthed er afgørende for opmærksomhed og årvågenhed, men disse to kræver vaner som basis for at fungere ordentligt. Bevidstheds skandha'en er både baggrunden for enhver oplevelse og din eneste mulighed for frigjorthed fra oplevelsernes dominans, besættelse, påvirkning, forvrængning, afstandtagen, inspiration eller skuffelse. Det er ved bevidsthed at sindet kan genkende sig selv. Med andre ord, hvis du ønsker at overstå al lidelse og få lykken, så må du forvisse dig om denne kvalitet af ren uplettet klarhed i dit eget sind. Den er der skam, på trods af dine naturlige betænkeligheder omkring en sådan klarhed. Ufødt eller oprindelig klarhed er din ufortjente arv som et sansende væsen. (På grund af de tre slør er du ikke bekendt med sindets medfødte klarhed. Disse slør er uvidenhed, klesha'er [sanskrit for lidenskaber] og karma, og de manifesterer sig i den fjerde skandha, hvorfra de viser sig i bevidstheden sammen med, hvad der ellers opleves. Således tilhylder og skjuler de sindets oprindelige klarhed og afholder dig fra at bemærke den. I stedet for ufødt klarhed ser du blot slørene, som dækker og farver de 8 slags bevidsthed) Når sindet er forvrænget af de 3 slør, bliver bevidstheden ladet og farvet tilsvarende. Når slørene løftes eller opløses, vil bevidstheden genkende sin egen natur, på grund af den iboende klarhed, som nu er afdækket, afsløret og uforhindret. I moderne Vestlig psykologi dyrker man helt andre begreber om bevidsthed, så det er vigtigt at bemærke, at bevidsthed som et fagudtryk i Dharma'en betyder noget specifikt, nemlig ren jeg-er-klar-over-hed i sindet. Det at være klar over noget. Bevidsthedens indhold er de foregående 4 skandha'er. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 7
8 Der er 8 slags bevidsthed eller sind, som begrebsmæssigt svarer til sit indhold. Man kan også sige, at der er 8 bevidstheds dimensioner i alle oplevelser. Først og fremmest er der sindets rummelighed omkring og indeni alle oplevelser (læs om emnet i artiklen: Om opfattelsen). Det kaldes alaya-vidjñana på sanskrit eller rumme-sindet. Alaya betyder en beholder. Vidjñana betyder bevidsthed. Det grundlæggende aspekt ved sindet er, at det indeholder alle oplevelser og en hvilken som helst oplevelse. Ganske ubesværet skaffer sindets rummelighed plads til oplevelserne og omslutter dem. Nogle oversættelser bruger udtrykket lagerhal-bevidsthed eller lager-bevidsthed. Disse udtryk bruges, fordi alle samskaras og alle karma-frø så at sige er opbevaret i denne sindets rummelighed. Hvordan det kan lade sig gøre, forklares andre steder (i Asanga's bog: Abhidharma-samuccaya). Sindets rummelighed er meget vigtigt i den egentlige indsigts meditation. Hvordan de inaktive samskaras bliver opbevaret, er mindre vigtigt, skønt det er et vældig interessant emne. Så vi bør bemærke, at Asanga lægger vægt på bevidstheds formen, som indeholder og omslutter de 7 andre slags bevidsthed. Sinds-rum, sindets rummelighed eller Alaya er også rummeligheds bevidsthed. At være bevidst om tilstedeværelsen af det mentale rum i og omkring oplevelser. Den er naturligvis også bevidsthed om relationer og afstande mellem sanse genstandenes placeringer i sindets rummelighed. For det andet er der sindet, som lidenskabeligt knytter sig til og identificerer sig med verden, hvilket kaldes klister-sindet (sanskrit: klesha-citta klesha betyder lidenskabelig klæben eller tilknytning. Citta betyder sind. Så kleshacitta er potentialet til at klistre emotionelt. Som en form for bevidsthed kaldes klistersindet klistha-mano-vidjñana, klæber-sinds-bevidstheden, som aktualiserer emotionel tilknytning og klistren). På grund af lidenskabelig klæben og stræben søger og værdsætter dette klister-sind inkarnation i verden og lider under det. Det er den tiger, som vi alle rider på. Det er også kilden til visdomsindet (sanskrit: djñana, tibetansk: yeshe). Husk det nu. Foragt aldrig dine følelser. Giv slip på dem, fang visdommene og lad dem være, som de er. Disse to slags sind blev introduceret til buddhistiske tænkning af Asanga. I den klassiske præ-asanga tradition blev sindets rummelighed betragtet som Dharmadhatu, dimensionen af dimensionalitet (læs om det i artiklen: Om opfattelsen, kapitel 5), og blev derfor ikke betegnet som et særligt slags sind. Klesha'erne (sanskrit for lidenskaber) blev korrekt betegnet som nogle specielle samskaras, og de blev derfor heller ikke betragtet som et særegent sind. Asanga indførte begreberne om disse to slags bevidsthed for at vise meditatøren, hvad man skal være særlig opmærksom på i den analytiske del af indsigts-meditationen (sanskrit: vipashyana). Klistersindet er, hvad man bør give slip på, og rumme-sindet er, hvad man bør fastholde. Så man kan sige, at Asanga er psykologen, mens hans kritiker Chandrakirti er filosoffen. Ingen af dem tager fejl. Endelig er sindet også de 6 sanse-bevidstheder, som svarer til de 6 sanse evner. Forstanden, herunder følelsernes intelligens, kaldes i Dharma'en for en sanse-bevidsthed. Den hedder sinds-bevidsthed (sanskrit: mano-vidjñana, bevidsthed om mentale former). Sanse-genstandene for sinds-bevidstheden er Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 8
9 tanker, følelser, lidenskaber, begreber, erfaringer, sansninger og så videre. Hvad der end sker i strømmen-af-sind (sanskrit: santana), kan det iagttages af sinds-bevidstheden. Så bemærk venligst, at når du tænker på noget, er det som et slag tennis. Først viser en tanke sig i samskara skandha som en reaktion på et indtryk. Derpå, når du begynder at tænke over det bevidst, vil formuleringen af tanken dukke op i form skandha'en. Så bliver den behandlet i de følgende skandha'er. Derefter dukker den muligvis atter op i form skandha'en, forandret, fordrejet eller udviklet, og igen vil den løbe gennem de andre skandha'er. Det samme gælder for de andre sansninger. Der foregår en virkelig lynhurtig rækkefølge af ping-pong i strømmen-af-sind hele tiden. Et bevidst øjeblik er én oplevelse, som gennemløber de 5 skandha er, én gang. Strømmen-af-sind er bevidsthedens hop fra det ene sådanne øjeblik til det næste. Det siges, at der er virkelig virkelig intet og slet intet imellem øjeblikkene, fordi der ikke er skandha'er dér. (Skandha'erne eksisterer kun momentant. Slet intet betyder, at selv intetheden er fraværende. Når der ikke er skandha'er virksomme, er der hverken oplevelse eller bevidsthed. Der er heller ikke tid, fordi der ikke er bevægelser mellem øjeblikkene. Da det ene øjeblik er forskelligt fra det følgende, er der et virkeligt mellemrum uden tid, som ikke kan benægtes. Denne ikke-bevidsthed i ikke-tid vækker mange tanker. Man kan jo ikke opleve sådanne mellemrum, fordi de opstår, når skandha'erne ophører. Alligevel må der logisk være mellemrum. Der er en slags ikke-eksistens her). Bemærk venligst, at der er en forfærdelig masse sådanne øjeblikke i blot ét sekund. Det er forbløffende, så meget information, som bliver behandlet i et split sekund af den forunderlige hoppende santana strøm. De seks sanse bevidstheder kaldes som fagudtryk for: næse-, øre-, tunge-, øje-, sinds- og krops-bevidsthed. De 6 sanse bevidstheder fungerer i princippet på samme måde, hvad enten du drømmer eller er vågen. Derfor hedder det, at livet er ikke en drøm - det er ligesom en drøm. (læs også artiklen: Om Opfattelsen, kapitel 2) Så de sidste 7 slags bevidsthed kan betragtes som sindets klarheds aspekt, fordi du kan erkende sindets klarhed ved dem, mens sindets rummelighed er basis. Dette er den enkle og grundlæggende psykologi for folk, som træner Buddha's Dharma. Læs i ordforklaringen om bevidsthedens forvandling eller udvikling fra den bevidste gnist til fuld bevidsthed, under sanskrit ordet: vidjñana (bevidsthed). KONKLUSION Grunden til, at Buddha Sakyamuni underviste om de 5 skandha'er, er, at man kan lære at genkende dem, når man mediterer. Især når man udfører den analytiske del af lhagthong eller indsigts-meditationen (sanskrit: vipashyana). Dette er meditatørens selv-analyse, som svarer til meditations erfaringen. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 9
10 Man lever sit liv og tror, at man er noget, men i virkeligheden er éns personlighed simpelthen de 5 skandha'er, måden sindet virker på. Det er virkelig noget ganske ustofligt, universelt og upersonligt. Alle sansende væsner fungerer på denne måde. Fordi alle sansende væsner altid befinder sig i unikke og individuelle situationer og bærer på en personlig historie, er de altid forskellige fra hinanden. Du kan ikke være mere person end det, skønt livet måske er meget mere personligt, end vi går rundt og tror eller ønsker. Ved de 5 skandha'er er vi tilkoblet omgivelserne. Vores opfattelser af omgivelserne er også indeni de 5 skandha'er. Det sker alt sammen her og nu i dette bevidste øjeblik, og det er også her, at vores eneste chance for frigørelse og bevidstgørelse findes. Hvis vi ikke griber denne mulighed, vil vi blive overvældet af vores tilknytninger, vores fordomme og vaner. Vi vil da identificere os med viljen-som-vane (sanskrit: cetana) og blive ofre for sindets ubevidste processer. Det behøver ikke at være sådan, men det er meget vanskeligt at undgå. Det tager lang tids træning og forståelse at undgå de sædvanlige identifikationer. Bemærk venligst, at træning alene ikke er nok. Der skal også visdomsind til for at nå indsigtens vej, én af Dharma'ens 5 veje. Pointen er selvfølgelig, at sindet naturligvis befrier sig selv, når det faktisk genkender sig selv, hvilket det vil gøre, når alle forhindringer for det er fjernet eller opløst. Hindringerne for oplysningen er de 3 slør ved avidya, kleshas og karma sammen med deres følgevirkninger. Lama Olaf Høyer, november De 5 skandha'er er betingede tilstande (sanskrit: samskritas), som opstår fra årsager og betingelser. De er betingede af 1) deres opståen 2) deres [udvikling i] tid og forandring 3) deres forsvinden. Form er som en kugle af skum, følelse er som en boble i vandet, opfattelse er som en luftspejling, samskara er som kernen i bananpalmen [den har ingen kernetræ] og bevidsthed er som et spøgelse. Fra Samyuta Nikaya. Og fra en anden Sutra På denne måde opstår lidelse, afhængig af skandha'erne og overrislet med begær, øges den mangefold. Ved hjælp af [den buddhistiske] vej, opfatter man alle dharma'er [oplevelsens elementer] som ligeværdige, og ved hjælp af [Buddha] Dharma, som renser og ophøjer, bringer man lidelse til afslutning. Således sagde Buddha Sakyamuni i Lalitavistara Sutra (side 633), da han drejede Lærens Hjul første gang i en tale til sine 5 første munke. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 10
11 De 5 skandha'er fra Sutra På denne måde opstår lidelse, afhængig af skandha'erne og overrislet med begær, øges den mangefold. Ved hjælp af [den buddhistiske] vej, opfatter man alle dharma'er [oplevelsens elementer] som ligeværdige, og ved hjælp af [Buddha] Dharma, som renser og ophøjer, bringer man lidelse til afslutning. Således sagde Buddha Sakyamuni i Lalitavistara Sutra (side 633), da han drejede Lærens Hjul første gang i en tale til sine 5 første munke. Læs også artiklen: Om Opfattelsen, kapitel 2, som omhandler det samme emne med flere detaljer. Læs også artiklen: Hvad er en oplevelse? Som forklarer emnets sanskrit udtryk samt begreberne om santana og sunyata. Tilogaards netsted: De 5 skandha'er 11
5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser
De 5 skandha'er 5 sammensatte grupper af processer og mønstre, som frembringer alle vores oplevelser Billedet viser symbolerne for de 5 Buddha familier omgivet af familiernes respektive farver, som de
Læs mereBuddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære.
Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Dharma er et sanskrit ord, som
Læs mereBodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's
Læs mereBodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes
Læs mereKARMA. Buddha og karma
KARMA Buddha og karma Lyt munke. Jeg siger: handling er [bestemt af] viljen. Når man vil noget, udfører man handling ved hjælp af krop, tale og sind. (Anguttaranikaya Sutra. Der er således tre slags handlinger:
Læs mereeller Juveler i betydningen: de 3 kostbare skatte
Om Tilflugt Buddha Sakyamuni. 1 De 3 Ædelsten, eller Juveler i betydningen: de 3 kostbare skatte Ud fra sin oplyste tilstand formulerede Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet Buddha-Dharma eller blot Dharma'en
Læs mereOm opfattelsen. alle artikler (1-5) fra Tilogaards netsted SINDETS MYSTERIUM
Om opfattelsen alle artikler (1-5) fra Tilogaards netsted Buddha statue fra Gandhara kulturen af Lama Olaf Høyer SINDETS MYSTERIUM Hvad er sindet for en størrelse? Hvordan fungerer det? Hvem er vi selv
Læs mereAngst for tomheden. Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java. svar på et vigtigt spørgsmål
Angst for tomheden Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java svar på et vigtigt spørgsmål Denne artikel er inspireret af flere elevers spørgsmål - eleverne fik ikke så
Læs mereDen buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk
Læs mereOm opfattelsen. Buddha statue fra Gandhara kulturen SINDETS MYSTERIUM
Om opfattelsen alle artikler (1-5) fra Tilogaards netsted Buddha statue fra Gandhara kulturen SINDETS MYSTERIUM Hvad er sindet for en størrelse? Hvordan fungerer det? Hvem er vi selv i forhold til sindet?
Læs mereAngst for tomheden. Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java. svar på et vigtigt spørgsmål
Angst for tomheden Buddha Amoghasiddhi - med højre hånd i frygtløshedens mudra, statue fra Java svar på et vigtigt spørgsmål Denne artikel er inspireret af flere elevers spørgsmål - eleverne fik ikke så
Læs mereMeditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011.
Meditation om Kærlighed og Medfølelse af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. [Sætninger i parentes ( ) er indskudte bemærkninger af Shamar Rinpotje selv, mens sætninger i firkantet parentes [
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs mereHUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse
Læs mereHUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk
HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan
Læs mereOm Træning i buddhistisk meditation. - Gandavyuha Sutra. (Chr. Lindtners oversættelse i hans bog: Mahayana.)
Om Træning i buddhistisk meditation Et generelt overblik over de buddhistiske meditations metoder og grundene til at anvende dem Man kan ikke opnå erkendelse ved blot at lytte til Buddhas fuldendte Lære.
Læs mereLivet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Læs mere- Gandavyuha Sutra. (Chr. Lindtners oversættelse i hans bog: Mahayana.) Meditation gør anskuelsen håndgribelig
Om Træning Et generelt overblik over de buddhistiske meditations metoder og grundene til at anvende dem Man kan ikke opnå erkendelse ved blot at lytte til Buddhas fuldendte Lære. Ligesom et svagt menneske
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereDe 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din
Læs mereTantra. af Lama Tendar Olaf Høyer
Tantra af Lama Tendar Olaf Høyer Ordet Tantra kommer fra sanskrit - på tibetansk: djy [rgyud] - og betyder ordret et væv, en fortsættelse, forbindelse eller sammenhæng. Som fartøj til befrielse kaldes
Læs mereStupaen et symbol på sindets natur
Stupaen et symbol på sindets natur Af Manfred Seegers Stupaer er monumenter for verdensfred. Gennem deres perfekte form udtrykker strukturerne sindets klare natur erkendelsen. De er blevet bygget i Asien
Læs mere------------------------------------------------------------------------------------------------------
INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,
Læs mereDen seksuelle problematik
Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik
Læs mere6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90
SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning
Læs mereEnneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess
DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6
Læs mereINTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP. Charlotte
INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP Charlotte Misforståelser Mindfulness = opmærksomhed Afslapning årvågenhed og opmærksomhed Skubbe tankerne væk - lade tankerne træde til side for den rene oplevelse Religion
Læs mereOm Tilflugt. 1 De 3 Ædelsten,
Om Tilflugt Buddha Sakyamunis fødsel, maleri af Marianne Rydwal 1 De 3 Ædelsten, eller Juveler i betydningen, de 3 kostbare skatte Ud fra sin oplyste tilstand formulerede Buddha Sakyamuni sin lære, kaldet
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereDharma Dhrishti Fall 2009
AT UNDERSØGE SINDETS NATUR Hans Hellighed Sakya Trizin or at kunne undersøge sindets sande natur, har vi brug for en basis af stabil koncentration. Derfor begynder vi med en kort beskrivelse af Fkoncentrationspraksis.
Læs mereMindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk
Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)
Læs mereDe Seks Befriende Handlinger
De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereKend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog
Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet
Læs mereIndledning 7. Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16
Indhold Indledning 7 Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16 Kapitel 2 Paul Tillich og den sjælesørgeriske samtale
Læs mereCERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer
CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Af Erik Ansvang Personlighedens integration I de lemuriske
Læs mereMindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor
Mindfulness i hverdagen Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Program Hvad kan støtte os i mindful væren i hverdagen! Vores fysiske omgivelser: udendørs og indendørs!
Læs mereFamilien - livets vigtigste vækstgruppe
1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:
Læs mereMange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,
08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereDen vandrette og den lodrette akse.
Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det
Læs mereEt nyt perspektiv. Rasmus Theede, 36 år, IT-chef hos Mærsk. Bor sammen med sin kæreste og hendes børn
Et nyt perspektiv Når du er kommet godt i gang med meditation, er du trådt ind på en sti, som kan føre dig til ny udvikling igennem hele livet. Der er mange måder at meditere på. Alle har som mål at skabe
Læs mereBuddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han. Den afgørende forhindring for Nirvana er uvidenhed. Buddhas Lære kaldes Dharma
Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma hjulet, tegning af Gerard Muguét > [Dharma er et sanskrit ord, som betyder en sandhed] Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit
Læs mereLEKTIONER og ARTIKLER
LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8
Læs mereLÆRER-ELEV FORHOLDET
LÆRER-ELEV FORHOLDET Der findes to ekstremer eller yderpunkter i forbindelse med disse begreber, og for at forstå emnet fuldstændigt må man finde Buddhas manglende nøgleord nr. 2, som bliver afsløret I
Læs mereMahabodhi-templet > i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Olaf Høyer.
Om Buddha 2 & 3 Mahabodhi-templet > i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Olaf Høyer. Buddha Sakyamuni (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet på den såkaldte historiske Buddha,
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSunyata - skal aldrig tømmes, fyldig og holdbar
Sunyata - skal aldrig tømmes, fyldig og holdbar Tomhed og kenosis - brev til præst Jens Dammeyer, den 29. marts 2009, som gik hen og blev til en artikel. Svar på din afhandling: Buddhistisk tomhed / fylde
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereDecember serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 2 kanaliseret af Merethe Bonnesen
08-12-2016 December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 2 kanaliseret af Merethe Bonnesen Det er Plejaderne, som først træder ind i feltet og får ordet: Vi er repræsentanter
Læs mereEr vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.
1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereMysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.
1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst
Læs mereLEKTIONER og ARTIKLER
LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8
Læs mereOplæg: Skabende nærvær på Specular
Oplæg: Skabende nærvær på Specular Hvordan ville verden se ud, hvis vi lærte - individuelt og kollektivt - at få adgang til vores dybeste kapacitet til at sanse og skabe fremtiden? Hvorledes finder grundlæggende
Læs mereMINDFULNESS. Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør.
MINDFULNESS Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør www.tidtilro.dk Hvad er meningen med mindfulness? Meningen med mindfulness er at vi får mere liv ind i
Læs mereJORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer
JORDEN Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer Denne energi lærer personligheden at gå ind under Guds vilje
Læs mereUdgivet af Susan Schvartz Larsen
Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et
Læs mereMeditation. Procedurer og metoder i den buddhistiske meditation. Tilogaards net-sted - Meditation 1. Avalokitesvaras mantra: Om Mani Peme Hung.
Meditation Procedurer og metoder i den buddhistiske meditation Avalokitesvaras mantra: Om Mani Peme Hung. Buddha var en prins, som havde alt, så godt ud, var sportslig og meget velbegavet. Alligevel forlod
Læs mereNote fra forfatteren
Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.
Læs mereSådan laver du en fobi
Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs mereOm Buddha 2. Nirvana. Mahabodhi-templet > Tilogaards netsted: Om Buddha 2 www.tilogaard.dk 1. i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Tendar.
Om Buddha 2 Mahabodhi-templet > i Bodhgaya, Bihar, Indien, foto, Lama Tendar. Nirvana Buddha Sakyamuni (den oplyste [Buddha] helgen [muni] fra Sakya folket) er navnet på den såkaldte historiske Buddha,
Læs mereDen Mystiske Akkord. C.W. Leadbeater.
1 Den Mystiske Akkord C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 Den mystiske akkord Af C.W. Leadbeater (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Er en uddannet clairvoyant i stand til på flere tusinde
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereEvolutionens. Annie Besant.
1 Evolutionens Sidespor Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Evolutionens sidespor Af Annie Besant Fra Talks with a class (Oversættelse: Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Artiklen er et uddrag fra en
Læs mereCitater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30
1 Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30 1. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens. (T-1.I.1-3)
Læs mereSymbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog
Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har
Læs merePrædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb
Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg
Læs mereDecember serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1
01.12.2016 December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 1 Godaften og velkommen til december meditation. Det er dejligt, at så mange af jer har glæde af serierne og får
Læs mereHjertesūtraen. Dansk nyoversættelse ved Bjarne Wernicke Olesen 1. Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra. 2. (OṂ) Ærbødig hilsen til Den Alvidende!
Hjertesūtraen Dansk nyoversættelse ved Bjarne Wernicke Olesen 1 Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra. 2 (OṂ) Ærbødig hilsen til Den Alvidende! 3 Således har jeg 4 hørt: På et tidspunkt opholdt Den Ophøjede
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereHjertesutraen. Sutraen om den overskridende videns essens. Belæringer v. Geshe Pema Samten 28.08-29.08 2005 Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme
Hjertesutraen Sutraen om den overskridende videns essens Belæringer v. Geshe Pema Samten 28.08-29.08 2005 Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK Kopiering af denne publikation, eller
Læs mereEt godt liv. Et liv med fundament
Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller
Læs mereDen buddhistiske teori om et ikke- selv
Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Læs merePar-arbejde Forkortet Udgave af de 5 Trin i At Fodre Dine Dæmoner
Par-arbejde Forkortet Udgave af de 5 Trin i At Fodre Dine Dæmoner Indledende Start med at spørge din partner, om hun ved, hvilken dæmon eller gud, hun vil arbejde med. Hun behøver ikke fortælle dig det,
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs mereUpersonlighed. Elsa Cairns Williamson.
1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en
Læs mereIntroduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden
Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,
Læs mereDin guide til angsteksponering
Din guide til angsteksponering 9 øvelser til at komme i gang med angsteksponering Indtilkernen.com 30. juni 2017 Af Matilde Rudolph All Rights Reserved Da jeg første gang læste om angsteksponering læste
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereReflekterende meditation Og/Eller Sædtanker. Det kræver den rette blanding af ro og bevægelse at frembringe det reneste vand.
Reflekterende meditation Og/Eller Sædtanker Jeg har mange gange sagt, at kontemplation eller refleksion er den højeste form for meditation. I stedet for at tømme sindet og søge fred og formløshed finder
Læs mereIdentitet og værdighed i en forandringens tid
Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereDET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD
DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereDe 3 fartøjer til befrielsen
De 3 fartøjer til befrielsen Tenga Tulku ordinerer Lama Tendar som munk i Kathmandu, marts 1984 Mula-sarvasti-vada Munke- og nonne-ordenen, som er en vigtig institutionel del af Karma Kadjy traditionen,
Læs mereSpring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv
Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre
Læs mereHvad er. Mindfulness? KAPITEL 1
Hvad er Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? Lad mig begynde med at stille dig tre spørgsmål: Oplever du, at når du lægger hovedet på puden om aftenen, så er dit hoved fyldt med tanker? Oplever
Læs merePrincipper del 6: Udelukkelsesmetoden
Principper del 6: Udelukkelsesmetoden Et andet redskab til at opdage sandhed er Udelukkelsesmetoden. Hvordan tror I dette princip fungerer? Har I selv brugt det til at opdage sandhed? Mange af os har brugt
Læs mereFra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os
Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige
Læs mere