Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende økologi og ældremad

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg Til Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende og ældremad Medlem af Borgerrepræsentationen Pia Allerslev (V) har i d stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om og ældremad. Spørgsmål Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sidse Vinkler Rasmussen/Henrik Aaby Pia Allerslev (V) ønsker Sundheds- og Omsorgsforvaltningens redegørelse for differencen i udgifter til ældremad før og efter indførelse af sk madordning til de ældre: 1. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bedes redegøre for udgiftsniveauet til ældremad pr. person pr. dag før og efter indførelse af ske råvarer i madordningen, herunder prisen før indførelse, prisen ved 75 pct. ske råvarer og 90 pct. ske råvarer. Prisen skal oplyses således det er muligt at se udgifterne fordelt på råvarer, kompetenceudvikling af personale, udstyr til køkkener og øvrige relevante udgifter, der relaterer sig til indførelsen af i madordningen til ældre. 2. Forvaltningen bedes ligeledes redegøre for hvad differencen i udgifter til ældremad pr. person udgør på samlet årsbasis, dvs. de årlige afsatte budgetter til ældremad, personaleressourcer, køkkenudstyr etc. før indførelse af i ældremad og efter indførelse af procent på hhv. 75 og Såfremt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har foretaget tilfredshedsundersøgelser blandt modtagerne af ældremad om tilfredsheden med ældre, hhv. før og efter indførelse af ske råvarer, ønskes disse udleveret. 4. Forvaltningen bedes redegøre for antallet af modtagere af ældremad pr. år i årene Forvaltningen bedes redegøre for den nuværende procent i kommunens ældremad. Mad og måltider 2200 København N Telefon QX26@suf.kk.dk EAN nummer

2 Svar Målet om 75 inden udgangen af 2011, blev besluttet i BR i 2001, mens målet om 90 inden 2015 blev besluttet af BR i Det er forudsat, at omlægningen skal ske inden for den eksisterende budgetramme. På ældreområdet omfatter omlægningen madservice til hjemmeboende (madudbringning) og mad til beboere på plejehjem og rehabiliteringscentre. Spørgsmål 1 og 2: Udgiftsniveau til ældremad og differencen i udgifter til ældremad Spørgsmål 1 og 2 er slået sammen, da de to spørgsmål hviler på samme datagrundlag. Madservice til hjemmeboende Københavns Madservice, som er den kommunale leverandør af madservice med udbringning, er først begyndt på omlægningen i Det skyldes, at omlægning er en stor udfordring for Københavns Madservice, da de har effektiviseret produktionen løbende. Der var i pct. i Københavns Madservice og ved den seneste måling i 2013 i alt 36 pct.. De to private leverandører af madservice med udbringning skal opnå samme procent som den kommunale leverandør. Budgettet til Københavns Madservice udmeldes på kategorierne: Løn, råvarer og øvrige omkostninger (el, emballage, køkkenmateriel og indirekte udgifter). Budget pr. borger pr. dag i Københavns Madservice (kr.) Kr. i 2013 pris og løn niveau Budget pct. Budget pct. Budget pct. Forskel fra før til 36 Løn Råvarer Øvrige omkostninger I alt Økologiomlægningen er sket inden for det eksisterende budget. Trenden fra 2011 til 2013 er et fald i budgettet pr. borger. Budget 2012 var budgetteret for lavt og endte på et forbrug svarende til budget Københavns Madservice har i 2013 valgt at prioritere ca. 0,5 mio.kr. til kompetence-udviklingsforløb med fokus på at udvikle en Side 2 af 6

3 forretningsmodel med fokus på kunder, produkter og. Disse midler er afsat inden for det eksisterende budget. Plejehjem Forvaltningen har undersøgt budgetudviklingen for plejehjem med eget produktionskøkken før og efter indførelse af. Plejehjem med eget produktionskøkken har i 2013 gennemsnitligt 72 pct. og er derfor ganske tæt på målet om 75 pct.. Budgettallene kan bruges som rettesnor for, om budgettet til køkkendrift er steget efter indførelse af. Der er ikke bevilget særskilte midler til indførelse af på plejehjem. Budget til mad på plejehjem før og efter indførelse af : Budget pr. beboer pr. dag (kr.) Kr. i 2013 pris og løn niveau Før i i 2013 Forskel fra før til 72 Budget pr. plejehjemsbeboer pr. dag Heraf til råvareudgifter Heraf til personaleudgifter Grunden til at der ikke er opgjort øvrige omkostninger under plejehjemsområdet er, at de ikke er en del af budgetudmeldingen på dette område. I vedtaget budget for 2009 er der afsat 4,5 mio. kr. i drift til fastholdelse af takster på mad til plejehjem. Bevillingen er rent teknisk udmøntet til plejehjemmenes råvarebudget. Bevillingen er sket på baggrund af det faktiske indtægtstab ved fastholdelse af takster på mad til plejehjemsbeboere, idet der blev sat et lovgivningsmæssigt loft for egenbetaling på kr. pr. beboer pr. måned. Når der tages højde for denne bevilling, forklarer det hele forskellen mellem råvarebudgettet pr. beboer før (44 kr. pr. beboer) og råvarebudgettet pr. beboer efter indførelse af (48 kr. pr. beboer). Når personaleudgifterne pr. beboer er lavere i 2013 end i 2003, skyldes det effekten af moderniseringsplanen. Køkkendriften er blevet mere effektiv i takt med, at de gamle plejehjemskøkkener er udskiftet med nye. Der er ikke givet særskilte midler fra forvaltningen til kompetenceudvikling ifm. omlægning. De kurser København Madhus afholder, er finansieret af AMU-midler, og de virksomhedsforlagte kurser/hands-on på plejehjemmene er finansieret af bevillingen til Københavns Madhus. Side 3 af 6

4 Der blev i årene givet en bevilling på 2,0 mio.kr til Bedre ældremad, herunder kvalitetsløft og. Der er i perioden udmøntet ca. 0,3 mio.kr. årligt til plejehjemmene til indkøb af køkkenmaskinel, til at forbedre arbejdsmiljøet samt øge procenten. Datagrundlaget for plejehjem der har opnået 90 pct. er endnu begrænset da kun to plejehjem (Bryggergården og Rundskuedagen) havde opnået 90 pct. ved budgetlægningen for Heller ikke disse plejehjems budget pr. borger er forøget fra 2003 til Plejehjem med modtagerkøkkener - dvs. plejehjem der modtager det varme måltid fra Københavns Madservice - har 63 pct. i deres egenproduktion i Modtagerplejehjemmenes budget pr. borger er også uændret fra 2003 til Brugertilfredshed med mad fra Der er foretaget brugerundersøgelser i årene 2005, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012 og Resultater fra 2013 er endnu ikke tilgængelige. Der er spurgt til borgernes tilfredshed med, men ikke til borgernes mening om. Tilfredshed med i plejebolig Tabel 1: Oversigt over tilfredshed med i plejebolig I alt tilfredse eller meget tilfredse med 71 I alt utilfredse eller meget utilfredse med Der ses en stabilitet i antallet af borgere, der er tilfredse eller meget tilfredse med, imens der ses en svag stigning i antallet af borgere, der er utilfredse eller meget utilfredse. Tilfredshed med i hjemmeplejen Tabel 2: Oversigt over tilfredshed med i hjemmeplejen I alt tilfredse eller meget tilfredse med 72 * I alt utilfredse eller meget utilfredse med 12 * * I 2006 blev tilfredsheden i hjemmeplejen ikke undersøgt. Derfor er der ikke tal herfor. Side 4 af 6

5 Der ses en stigning i tilfredsheden med fra den første undersøgelse i 2005 til den seneste undersøgelse i Andelen af utilfredse borgere er nogenlunde stabil over årene. 4. Antallet af modtagere af ældremad i årene Ældre borgere kan modtage ældremad hvis de bor i plejebolig, hvis de opholder sig på en midlertidig plads eller bor i egen bolig. Antallet af modtagere af ældremad i årene fremgår af nedenstående: Plejehjem og midlertidige pladser: På plejehjem og midlertidige pladser visiteres til pakker og ikke ydelser. Derfor er der trukket data for antal borgere og det forudsættes, at samtlige borgere har modtaget ældremad. Udviklingen fra fremgår af nedenstående: Tabel 3: Oversigt over antal borgere, der på et tidspunkt har boet i hhv. plejebolig og på midlertidig plads i løbet af året Plejeboliger Midlertidige pladser* * På midlertidige pladser angiver tallet antallet af borgere, der har været igennem et forløb det pågældende år, og ikke det faktiske antal pladser Kilde: KOS Hjemmeboende borgere Hjemmeboende borgere kan visiteres til forskellige former for ældremad i København, afhængig af deres funktionsniveau. Der er følgende tilbud: Spisetilbud på plejehjemscaféer, Madklippekort på private restauranter/take-away steder og Madservice med udbringning. Udviklingen fra fremgår af nedenstående: Tabel 4: Oversigt over antal borgere, der på et tidspunkt har fået madservice i løbet af året Madudbringning Spisetilbud Madklippekort Kilde: KOS 5. Den nuværende procent i kommunens ældremad Den nuværende procent i kommunens ældremad er differentieret på følgende: Plejehjem med produktionskøkken: 72 Plejehjem med modtagerkøkken: 63 Københavns Madservice a la carte: 36 Side 5 af 6

6 SUF er ved at overgå til det ske spisemærke, som er en statskontrolleret certificering af køkkeners andel. Lars Gregersen / Nanna Skriver Side 6 af 6