- Demontering af 25,3 system-km luftledning mellem Fynsværket og Graderup.

Transkript

1 Anmeldelse efter VVM reglerne Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Baggrunden for Jylland Fyn Kabel projektet (Herefter JFK): Da Fynsværket blok 3 blev lukket i 2010, blev produktionskapaciteten reduceret i en sådan grad, at det kan have konsekvenser for forsyningssikkerheden på Fyn, når der skal gennemføres revisioner i nettet. Indenfor de næste fem år skal det ene 400 kv-system mellem Fraugde og Landerupgård gennemgå en større renovering, hvor masterne skal omgalvaniseres og fasetove og jordtråde i større omfang skal udskiftes. Som nettet ser ud i dag, vil det i situationer med produktionsmangler medføre behov for tvangskørsel af Fynsværket med store omkostninger til følge. Derudover vil det medføre begrænsninger af handelskapaciteten på den elektriske Storebæltsforbindelse, som forbinder det sjællandske elnet med det vestdanske. JFK vil være med til at kunne opretholde en tilfredsstillende forsyningssikkerhed på Fyn. Ifølge Kabelhandlingsplan 2013 har de to eksisterende 150 kv-forbindelser Abildskov-Sønderborg og Fynsværket-Graderup opbrugt deres levetid i Kabelhandlingsplanens forslag til netstruktur er tænkt sammen med forstærkningsbehovet af hensyn til forsyningen af Fyn. Når luftledningsforbindelserne mellem Abildskov og Sønderborg sam t mellem Fynsværket og Graderup bliver fjernet, vil det give en forskønnelse af landskabet. Projektet består af: - Etablering af ca. 50 km 150 kv-kabelanlæg mellem Abildskov og Sønderborg, hvoraf ca. 12 km er søkabel i Fynshav. - Demontering af 39 system-km luftledning mellem Abildskov og Sønderborg, samt 14 km udtjent søkabel i Fyns Hav og Kolding fjord. - Ombygning og mindre udvidelser til transformerstationerne i Abildskov og Sønderborg indenfor eksisterende stationsarealer. - Etablering af ca. 55 km 150 kv-kabelanlæg mellem transformerstationerne Fynsværket, Graderup og Ryttergården, hvoraf ca. 6 km er søkabel. (Tilkobling af kabelanlæg til Fynsværket sker ved eksisterende mast 11A ca. 2,5 km nord for stationen, da der er kabellagt fra mast 11A til station Fynsværket.) - Demontering af 25,3 system-km luftledning mellem Fynsværket og Graderup. - Ombygning og mindre udvidelser til transformerstationerne ved Fynsværket, i Graderup og Ryttergården indenfor eksisterende stationsarealer. - Bortsanering af eksisterende søkabel i Kolding Fjord. Søkablet ligger pt. som reserve for søkablet mellem Fyn og Als. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Uddybende fakta-oplysninger om anlægsarbejde og stationer er vedlagt som bilag. Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf info@energinet.dk Bolette Ejsing Dahl Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65

2 Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav 7000 Fredericia Mobil: Energinet.dk har udlagt et ca. 200 meter bredt projektområde, hvor indenfor den endelige linjeføring for kabelforbindelsen bliver placeret. Den endelige linjeføring bliver fastlagt ud fra de faktiske forhold indenfor projektområdet sammenholdt med de tekniske muligheder for kabellægning, samt dialog med myndigheder og lodsejere. Der skal lægges ca. 105 km kabel. Energinet.dk vil forsøge at lave frivillige aftaler med de lodsejere som kabelforbindelsen berører. Den endelige linjeføring vil være omfattet af et servitutbelagt bælte på 7 meter. Der kan ved særlige krydsninger blive behov for udvidelse af det servitutbelagte bælte. Udvidelsen vil i hvert tilfælde være lokal og forløbe over en kortere strækning. Stationer: Station Ryttergården: Gl. Egumvej Fredericia Matr.nr. 1o, Egum, Fredericia Jorder Stationsombygning/udvidelse kan holdes indenfor eksisterende stationsareal. Station Graderup: Rugårdsvej Harndrup Matr.nr. 1k, Graderup By, Brenderup Stationsombygning/udvidelse kan holdes indenfor eksisterende stationsareal. Station Fynsværket: Havnegade Odense SØ Matr.nr. 1lo, Marienlund Hgd., Odense Jorder Stationsombygning/udvidelse kan holdes indenfor eksisterende stationsareal. Station Abildskov: Højrupvej Glamsbjerg Matr.nr. 8l, Højrup By, Køng Stationsombygning/udvidelse kan holdes indenfor eksisterende stationsareal. Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok 1: Station Sønderborg: Vestermark 3A 6400 Sønderborg Matr.nr. 588, Ulkebøl, Ulkebøl Stationsombygning/udvidelse kan holdes indenfor eksisterende stationsareal. Projektet strækker sig geografisk over Fredericia, Middelfart, Nordfyns, Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Sønderborg og Kolding Kommuner. Se endvidere kortbilag til anmeldelsen.

3

4 Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Til anmeldelsen er vedlagt: Kort for hver kommune projektet berører 1: Kort for hele projektet 1: Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav Hvis ja, angiv punktet på bilag 2 VVM bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 3c for kabelanlægget, og bilag 2 i pkt. 14 for demontering af luftledningsforbindelse. Kabellægning og stationer: Bygherren ejer selve anlægget (dog ikke stationsarealer, hvor Energinet.dk kun ejer komponenter), men projektet vil berøre flere ejendomme, og lodsejerne vil i mindre grad opleve en begrænset råderet indenfor kabelforbindelsens servitutareal. Kabeltracéet vil blive etableret indenfor det viste projektområde. Der er derfor ikke en komplet liste over ejerforhold, men vedlagt findes et bilag der viser de lodsejere der har ejendomme indenfor det udpegede projektområde. Når det endelige kabeltracé er fastlagt, vil der inden anlægsarbejdet igangsættes blive taget kontakt til ejere af de ejendomme, hvor det nye kabeltracé skal placeres. En lodsejerliste er vedlagt anmeldelsen. Demontering luftledning: Energinet.dk ejer luftledningsforbindelsen. Inden anlægsarbejdet igangsættes vil der blive taget kontakt til ejerne af de ejendomme, hvor de eksisterende master er placeret. Da luftledningsforbindelsen blev etableret, blev der tinglyst en servitut på de ejedomme forbindelsen berører. Servitutten giver Energinet.dk ret til at vedligeholde forbindelsen og fjerne den når den ikke længere er i drift. En lodsejerliste er vedlagt anmeldelsen. 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Demontering søkabel: Energinet.dk ejer kablet placeret i Kolding Fjord. På land er kablet placeret på Dong Energys arealer ved Skærbækværket. Kablet i Kolding Fjord vil blive fjernet og efterfølgende blive afskåret inden for de første meter på landsiden, hvorefter kablet tømmes for olie efter gældende regler og bliver forsvarligt lukket, således der ikke udledes noget til naturen. Efter aftale med Dong Energy vil det resterende af kablet på land blive liggende på deres ejendom. Herefter fjernes søkablet med tilhørende mast og fundamenter i Kolding Kommune. Kabelanlægget: Kabelanlægget ligger i jorden og der vil ikke være synlige anlæg over terræn. Der vil dog i forbindelse med enkelte muffesamlinger og link bokse blive etableret mindre brønde med dæksel omkring jordniveau. Stationer: Ryttergården Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. Graderup Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. Fynsværket Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal.

5 Abildskov Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. Sønderborg Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Demontering: Efter demontering af luftledningsforbindelsen samt søkabel i Kolding Fjord vil der ikke være synlige anlægsdele over terræn. Arealbehovet ligger primært i anlægsfasen og er i store træk beskrevet herunder. I vedlagte bilag faktaoplysninger om anlægsarbejdet, er der udarbejdet en nærmere redegørelse for hvordan anlægsarbejdet gennemføres og om anlæggets arealbehov. Kabellægning: Når anlægsarbejdet er færdigt, vil kabelforbindelsen være omfattet af et servitutbelagt bælte på 7 meter, som ikke må bebygges eller tilplantes med træer med dybdegående rødder. Arealet vil dog kunne benyttes til almindelig landbrugsdrift. Der vil blive etableret midlertidige køreveje på udlagte køreplader fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, maskiner mv. Det fysiske arealbehov til selve jordkabelsystemet udgøres af en kabelgrav med en bredde på ca. 2 m. I anlægsfasen vil der blive behov for et arbejdsareal med en bredde på ca. 15 m til gravearbejde, kørespor og opbevaring af muld- og råjord. For hver kabellængde (mellem 1000 og 1500 m) vil kablerne blive samlet ved hjælp af en samlemuffe, der i anlægsfasen vil omfatte et midlertidigt arbejdsareal på ca. 15 x 20 meter. I driftsfasen vil muffesamlingerne ikke være synlige. I forbindelse med enkelte kabelmuffer installeres der link-bokse, som placeres i nedgravede brøndringe, der er lukkede med dæksler. De øverste 30 cm af brøndringen og dæksel vil være synlig i terræn. Derudover vil der blive behov for et antal midlertidige depotpladser på hver m² pr. stk. Ved styret underboring, eks. ved en vejkrydsning, vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 25 m 2 i den ene ende af underboringen samt en plads til samling af rørene i den anden ende af underboringen. Ved lange underboringer vil arbejdsarealerne være tilsvarende større. Der vil være behov for en midlertidig grundvandssænkning på de strækninger hvor grundvandet står højt. Arbejdet med at samle kablerne i muffer skal foregå under rene og tørre forhold, så her kan også opstå et behov for en lokal midlertidig grundvandssænkning. Stationer: Ryttergården Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. Graderup Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. Fynsværket Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. Abildskov Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal. Sønderborg Der vil i forbindelse med stationsombygning/udvidelse ikke etableres bebygget areal eller befæstet areal.

6 Demontering: Ved behov vil der blive etableret midlertidige køreveje på udlagte køreplader fra offentlig vej til masterne til brug for transport af materialer, maskiner mv. Der vil dog altid blive brugt køreplader i beskyttede naturområder. Det fysiske arealbehov til demonteringen udgøres af et midlertidigt arbejdsareal ved den enkelte mast på ca. 50 x 30 m (hvor det er muligt af hensyn til natur- og terrænforhold) samt en midlertidig adgangsvej. Adgangsveje er normalt 3-5 m brede kørespor på køreplader. Når luftledningsforbindelsen er fjernet, aflyses servitutbæltet, og begrænsningerne på anvendelsen af arealet under luftledningerne ophæves. 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå I Kolding Fjord fjernes eksisterende reservekabel. På Skarre Ode i Kolding Kommune fjernes yderlige eksisterende mast og fundamenter indenfor strandbeskyttelseslinjen. Kabellægning: Materiale til 150 kv kabler, 1 system anslås at være: Aluminium (til leder og skærm): 4,1 ton/km(fase). På 105 km kabelstrækning vil der skulle bruges 1291,5 ton(1-system). Herudover skal der anvendes sand til kabelgraven, bentonit og en begrænset mængde vand til underboringer, brændstof til maskiner samt i mindre mængder råstoffer til fremstillingen af diverse andre materialer, som medgår til anlægsfasen. Kablet lægges en kabellængde ad gangen, og den periode hvor lodsejerens ejendom vil blive berørt er begrænset. Kabelarbejdet startes ved at tracéet muldafrømmes over en længere strækning. Når strækningen er muldafrømmet startes selve kabellægningen. Her vil den enkelte ejendom blive berørt af arbejdet med gravning af kabelrende, trækning af kabler og reetablering, som typisk vil vare i alt 4-5 arbejdsdage. Den samlede forventede anlægsperiode vil være ca. 17 måneder(inkl. vinterpause). Stationer: Til etablering stationsombygning/udvidelse vil der være behov for sand, grus, beton og jern, samt vand til betonblanding. Der vil være en begrænset mængde byggeaffald, som håndteres efter gældende regler. De steder hvor der skal etableres en mandskabsvogn, vil der være en begrænset mængde spildevand. Den samlede forventede anlægsperiode vil være ca. 25 måneder. Demontering: De tidligere masteplaceringer reetableres til eksisterende terræn, ved at tilføre råjord og afslutte med muldjord. Mastefundamentet fjernes ned i ca. 1,2 meters dybde, og arealet hvor fundamentet har stået retableres efterfølgende, således at normal landbrugsdrift, skovdrift mv. kan fortsættes. Det svarer til de krav der stilles til fjernelse af vindmølle fundamenter og begrænser påvirkningen af dyrkningsinteresserne, da det har vist sig at en total fjernelse ændrer de dybere jordlag og dermed afvandingsforholdene. Forventet anlægsperiode Arbejdet vil blive udført når kabelforbindelsen er i drift og forventes at vare 6-7 måneder.

7 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: I driftsfasen transmitterer anlægget udelukkende strøm. Ingen. Projektet indeholder anlæg til transport af energi. Der oplagres derfor ikke råstoffer i forbindelse med anlægget. Ingen Ingen I driftsfasen skal der ikke anvendes vand. Anlægget transmitterer udelukkende strøm, og der vil derfor ikke være affald der skal håndteres i driftsfasen udover når anlægget skal udskiftes. Kabelanlægget og stationsanlæggene vurderes at have en levetid på minimum 40 år. Ved demontering af luftledningsforbindelsen vil der skulle bortskaffes aluminium fra ledningerne, stål fra ledninger og master samt armeringsjern og beton fra fundamenter. Metalkomponenterne kan omsmeltes og afsættes til genbrug. Beton nedknuses og genanvendes. I dag er der ingen praksis for genanvendelse af isolatorer, og det hærdede glas sendes til affaldsdeponering. Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Ingen. Ingen. Håndtering af regnvand: Projektets karakteristika 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning Da der ikke etableres befæstede arealer ved stationerne vil håndtering af regnvand sikres ved lokal nedsivning. Ja Nej 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt af+listevirksomheder/branchebilag/ 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår Hvis nej angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til pkt bedst+tilgaengelige+teknik/ 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner - +bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14.

8 Projektets karakteristika Ja Nej 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj. ger/oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisninger.htm 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser.. - Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder - Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder - Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder - Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Hvis nej gå til pkt. 17. Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Som udgangspunkt vil der kun blive arbejdet i dagstimerne. Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet omfatter etablering af arbejdsarealer og tilstedeværelsen af mandskab samt maskiner, som afgiver støj i sædvanligt arbejdsmæssigt omfang. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset karakter. For den enkelte lodsejer forventes den mest koncentrerede anlægsperiode, hvor kabelrenden graves, der trækkes kabel og arealet reetableres, at vare 4-5 arbejdsdage - og vurderes derfor som uvæsentlig. Den midlertidige påvirkning fra demonteringen og anlægsarbejdet kan muligvis omfatte lejlighedsvise vibrationer fra brug af maskiner og køretøjer. Generne herfra vil dog være begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes som uvæsentlige. Kommunens regler vedrørende støj for anlægsarbejder vil blive overholdt. Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Der vil ikke komme støj fra kablerne. Støjkilden fra luftledningerne forsvinder når luftledningsforbindelsen fjernes mellem station Graderup og Fynsværket samt mellem station Abildskov og Sønderborg. 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening. a_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_bekendtgoerelser/ve jledninger_og_bekendtgoerelser.htm 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Ved stationsombygning/udvidelse planlægger Energinet.dk at overholde de vejledende støjgrænser. Nye moderne stationskomponenter støjer mindre og er mere miljøvenlige. Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis nej gå til pkt. 20. Der vil i anlægsfasen være tilstedeværelse af maskiner, som afgiver udstødningsgasser i sædvanligt arbejdsmæssigt omfang. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset omfang og af kort varighed for den enkelte lodsejer - og vurderes derfor uvæsentlige. Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.

9 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener - I anlægsperioden Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet kan muligvis omfatte begrænsede, lejlighedsvise støvgener i tørre perioder. Generne herfra i anlægsfasen kan afhjælpes gennem simpel vanding af anlægsområdet og vil være begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes som uvæsentlige. Desuden etableres alle køreveje ved hjælp af køreplader, som også vil minimere støvgenerne. - I driftsfasen Der vil ikke forekomme støvgener fra anlægget i driftsfasen. Projektets karakteristika Ja Nej 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I anlægsperioden - I driftsfasen 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. - I anlægsperioden - I driftsfasen 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december Hvis ja angives og begrundes omfanget. Den midlertidige påvirkning fra kabellægningen, stationsombygning og demontering kan muligvis omfatte lejlighedsvis brug af arbejdslys, særlig i vinterperioden. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset omfang og meget kort varighed, og vurderes derfor uvæsentlige. Som udgangspunkt vil der ikke blive arbejdet i aften- og nattetimerne. I driftsfasen vil der kun være belysning på stationsanlæggene i aften- og nattetimerne, hvis der sker fejl på anlæggene. Erfaringen er, at det sker yderst sjældent. Projektets placering Ja Nej 24. Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af den gældende lokalplan Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer jf. Hvis ja, angiv hvilke: Energinet.dk har været i dialog med de involverede kommuner om projektet og lokalplaner ifm. stationsombygninger/udvidelser. Kommunernes forventning er, at der ikke skal udarbejdes nye lokalplaner eller ske ændringer til eksisterende lokalplaner ifm. projektet. Hvis ja angiv hvilke: Her er angivet hvilke bygge- og beskyttelseslinjer som det udpegede projektområde berører. Det er dog ikke sikkert at den endelige linjeføring for kabelforbindelsen vil berøre samtlige bygge- og beskyttelseslinjer.

10 Naturbeskyttelsesloven 15 - Strandbeskyttelseslinjen: Projektet forudsætter at der gives dispensation for at etablere kabelforbindelsen og fjerne luftledningsforbindelse samt søkabel indenfor strandbeskyttelseslinjen på følgende lokationer: - Fredericia Kommune Ejerlavsnavn; Fredericia Stadsjorder - Fredericia Kommune Ejerlavsnavn; Skærbæk By, Taulov - Middelfart Kommune Ejerlavsnavn; Røjle By, Strib-Røjle Skov - Faaborg-Midtfyn Kommune Ejerlavsnavn; Bøjden By, Horne - Sønderborg Kommune Ejerlavsnavn; Helved, Notmark - Kolding Kommune Ejerlavsnavn; Agtrup By, Sdr. Bjert I forbindelse med andre anlægsprojekter har det samfundsmæssige aspekt vejet så tungt at der er blevet givet dispensation til gravning indenfor strandbeskyttelseslinjen. Derudover efterlader projektet ingen synlige spor i landskabet efter endt anlægsarbejde, og vil derfor ikke give en visuel påvirkning indenfor strandbeskyttelseslinjen. Kabelforbindelsen etableres indenfor et smalt anlægsbælte og anlægsarbejdet har en kortvarig påvirkning. Den eksisterende luftledning med tilhørende master vil blive fjernet, og vil derfor mindske de visuelle gener indenfor strandbeskyttelseslinjen. Naturbeskyttelsesloven 16 Sø- og åbeskyttelseslinjen: Projektområdet berører sø- og åbeskyttelseslinjen på følgende lokationer: - Middelfart Kommune; Aulby Mølleå - Middelfart Kommune; Storå - Assens Kommune; Hattebæk - Sønderborg Kommune; Almsted Sø - Sønderborg Kommune; Strømmen Anlægsprojekter som indeholder etablering af kabelforbindelse og demontering af luftledningsforbindelse forudsætter typisk ikke dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen, da kabellægningen ikke efterlader synlige spor i landskabet og myndighederne derfor har vurderet at det ikke er en terrænændring. Det tilsvarende gælder demontering af luftledningsforbindelse, da fundamenterne fjernes og hullerne fyldes op. Fjernelsen af luftledningsforbindelse skaber en visuel forbedring af landskabet og understøtter dermed formålet med åbeskyttelseslinjen. Kabelforbindelsen etableres indenfor et smalt anlægsbælte og anlægsarbejdet har en kortvarig påvirkning. Naturbeskyttelsesloven 17 Skovbyggelinjen: Projektområdet berører skovbyggelinjen på følgende lokationer: - Sønderborg Kommune Madeskov. - Sønderborg Kommune Dyrehaven. - Sønderborg Kommune Nørreskov - Faaborg-Midtfyn Kommune Hornenæs Skov - Faaborg-Midtfyn Kommune Møsteskov - Faaborg-Midtfyn Kommune - Sønderskov - Faaborg-Midtfyn Kommune/Assens Kommune Havreskov - Assens Kommune Bramskløve

11 - Nordfyns Kommune Søndersø Skov - Nordfyns Kommune Margård Skov - Nordfyns Kommune Morud Skov - Middelfart Kommune Brændeskov - Fredericia Kommune Fredericia Skov - Fredericia Kommune Kirstinebjerg Skov Anlægsprojekter som indeholder etablering af kabelforbindelse og demontering af luftledningsforbindelse forudsætter typisk ikke dispensation fra skovbyggelinjen, da kabellægningen ikke efterlader synlige spor i landskabet og der ikke skal etableres nye bygninger inden for skovbyggelinjen. Desuden vil demontering af luftledningsforbindelsen skabe en visuel forbedring af landskabet. Naturbeskyttelsesloven 18 Fortidsmindebeskyttelseslinjen: Projektområdet berører fortidsmindebeskyttelseslinjen på følgende lokationer: - Middelfart Kommune Korshøj, Fredningsnr Assens Kommune Gisselhøj, Fredningsnr Faaborg-Midtfyn Kommune Sottebjærgsagre, Fredningsnr Faaborg-Midtfyn Kommune Grævlingebjærgagre, Fredningsnr Faaborg-Midtfyn Kommune Grævlingesbjærgagre, Fredningsnr Faaborg-Midtfyn Kommune Sønderhjørnegård, Fredningsnr Sønderborg Kommune Naldmose, Fredningsnr Sønderborg Kommune Knoldhøj, Fredningsnr Sønderborg Kommune Bukkeshøj, Fredningsnr Sønderborg Kommune Abildgårds Skov, Fredningsnr Sønderborg Kommune Miang, Fredningsnr Sønderborg Kommune Abildgård, Fredningsnr Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer Projektet efterlader ingen synlige spor i landskabet efter endt anlægsarbejde, og vil derfor ikke give en visuel påvirkning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Energinet.dk vil søge dispensation på de lokationer hvor kabelforbindelsen berører fortidsmindebeskyttelseslinjen og det vil foregå i tæt dialog med det lokale museum. Kabelanlægget: Der tinglyses et 7 meter bredt servitutbelagt bælte langs med anlægget på de ejendomme, som berøres. Det betyder generelt, at der indenfor servitutbæltet ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. På de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt kan der fortsat pågå ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. Energinet.dk vil forsøge at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Der udbetales en kabelerstatning som bliver beregnet ud fra standardiserede principper beskrevet i Landsaftalen(Aftale mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Energinet.dk). Stationsarealer: Ombygninger af stationer vil kunne etableres indenfor deres eksisterende stationsarealer. Ved station Graderup er en del af stationsarealet forpagtet til landbrugsdrift. Forpagtningsaftalen ved ophøre på baggrund af projektet.

12 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder: jf. Demontering af luftledningsforbindelse: På arealer indenfor servitutbæltet af den eksisterende luftledningsforbindelse vil restriktioner i forhold til arealanvendelsen bortfalde, og arealer vil blive frigivet til landbrugsdrift, skovbrug, mv. Energinet.dk har været i dialog med Region Syddanmark vedr. berørte råstofområder. Projektområdet er blevet justeret ift. Regionens bemærkninger, og det har bevirket både flytning og indsnævring af projektområdet. 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: jf. Hvis den endelige linjeføring for kabelforbindelsen berører råstofområderne, vil Energinet.dk søge om dispensation ved den respektive myndighed forud for anlægsarbejdet, ligesom fjernelse af de eksisterende mastefundamenter i råstofområderne vil foregå i dialog med myndighederne og brugerne. Hensyn til forsyningssikkerhed, den markante udbygning med vedvarende energi, økonomi, og behovet for et velfungerende elmarked, giver behov for nye eltransmissionsanlæg samt ombygning og forstærkning af eksisterende elanlæg. Desuden arbejder Energinet.dk på at forskønne eltransmissionsnettet. Det sker dels ved at kabellægge hele 132 og 150 kv-nettet jf. kabelhandlingsplanen. Projektet efterlader ingen synlige spor i landskabet efter endt anlægsarbejde, og vil derfor ikke give en visuel påvirkning indenfor kystnærhedszonen. I de kystnærhedszoner der er berørt af luftledningsforbindelsen, vil der ske en markant visuel forbedring af landskabet når luftledningerne fjernes. Projektets placering Ja Nej 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) I videst muligt omfang er det i forbindelse med planlægningen forsøgt at undgå fredskovsarealer og større skovområder. Dog kan det ikke helt undgås at passere mindre områder med træer. Kabellægning: Anlægsfase: I forbindelse med anlæggelse af kabler vil der blive behov for at rydde mindre områder med bevoksning indenfor projektområdet. Det tilstræbes at undgå fældning af de største træer og gamle træer, også selv om det vil indsnævre arbejdsbæltet. Derved undgås påvirkningen af rastende og ynglende flagermus. Kabellægning i området med fredskov i Fredericia Kommune ved Fredericia Skov samt Sønderskov i Sønderborg Kommune vil ske ved hjælp af en styret underboring I driftsfasen vil der indenfor servitutbæltet omkring kabelanlægget være begrænsninger i forhold til genplantning eller nyetablering af skov. Stationer: Der vil indenfor stationsanlæggene ikke ske rydning af skov. Demontering af luftledningsforbindelse: På de stræk, hvor ledningen fires ned gennem områder med mange træer og buske, vil det være svært helt at undgå at enkelte grene vil knække, men det vil som udgangspunkt ikke

13 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag: Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3: jf. være nødvendigt direkte at fælde træer. Hvis det mod forventning er nødvendigt at fælde træer, vil arealerne kunne gentilplantes og benyttes til ordinær skovdrift, efter demonteringen. Danmarks Naturfredningsforeningen har rejst en fredningssag på Hyby Fælled, Fredericia. Området er i dag øvelsesterræn og der er ikke planer om andet. DN ønsker en "sovende" fredning, dvs. en fredning, der først bliver sat i kraft, hvis forsvaret vil sælge Fælleden eller en del af den. Da kabelanlægget ikke vil være synligt over terræn, er projektet ikke til hinder for en fredning. Indenfor projektområdet er der følgende beskyttede naturtyper: Ferske enge Heder Moser Overdrev Strandenge Søer Vandløb Energinet.dk vil i detailplanlægningen af den endelige linjeføring for kabelforbindelsen, minimere passagen gennem ovenstående registreringer. Energinet.dk har været i dialog med de berørte kommuner vedr. de registrerede områder, og inden anlægsarbejdet igangsættes vil Energinet.dk drøfte metode for kabellægning i de registrerede områder og søge de nødvendige dispensationer og tilladelser. 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke: Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område jf Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) jf. Ligeledes vil Energinet.dk inden demontering af luftledningsforbindelsen samt søkabel indlede en dialog med de berørte kommuner vedrørende de beskyttede naturtyper med henblik på at søge de nødvendige dispensationer og tilladelser. Energiet.dk er ikke af de berørte kommuner blevet oplyst om beskyttede arter i 3 områderne. Såfremt det skulle være tilfældet, vil Energinet.dk benyttestyrede underboringer ved passage af områderne såfremt områderne ikke kan undgås. Projektområdet berører følgende fredede områder: - Faaborg-Midtfyn Kommune; Stensgård Stengærder. Kabelforbindelsen vil ikke påvirke fredningen, da stengærderne vil blive underboret. Energinet.dk vil afklare med fredningsnævnet om der skal søges dispensation for etablering af kabelforbindelsen. Projektområdet berører følgende Natura 2000 områder: - Natura 2000 områder nr. 197; Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura2000 området består af Habitatområde H173 og Fuglebeskyttelsesområde F64 Udpegningsgrundlag for F64; troldand, bjergand, hvinand og toppet skallesluger, der raster på og fouragerer fra vandfladen. Udpegningsgrundlag for H173; sandbanker med vedvarende vanddække og rev. Natura2000 området er placeret på søterritoriet og Energinet.dk vil særskilt søge om tilladelse til udlægning af søkabler efter elforsyningsloven, 22a og lov om Energinet.dk, 4a.

14 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august og bekendtgørelse nr af 21. december samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser - jf Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening jf. Projektområdet passerer flere beskyttede vandløb, som alle vil blive passeret ved styret underboring og de berøres dermed ikke af projektet. Projekt vil i sig selv ikke give anledning til udledning af overfladevand. Projektområdet berører områder med særlig drikkevandsinteresser. Kabelforbindelsen vil ikke medføre nogen forureningstrussel. Under kompenseringsspolerne vil der blive etableret opsamlingskar til opsamling af olie i tilfælde af udslip. Der benyttes endvidere ikke sprøjtegifte på stationsarealerne. Indenfor projektområdet er der flere steder, hvor der er registreret forurenede grunde. Det vil med stor sandsynlighed være muligt at undgå kabellægning indenfor områderne. Såfremt områderne ikke kan undgås, vil anlægsarbejdet for kabelforbindelsen og demontering foregå i overensstemmelse med de gældende regler for forurenet jord, og i samarbejde med myndighederne. Derfor vil der ikke være væsentlige påvirkninger af miljøet. Grundvandssænkning i de forurenede områder vil kun ske, hvis det ikke kommer til at flytte de forurenede stoffer. Den forurenede jord bliver håndteret på samme matrikel som den graves op, idet den genopfyldes i kabelgraven og genindbygges i hullet efter mastefundamentet er fjernet. Der forventes ved anlægsarbejdet ikke at være overskudsjord. Hvis der mod forventning er overskudsjord, vil den blive håndteret og fjernet efter reglerne for bortskaffelse af forurenet jord, og der vil blive taget jordprøver, inden jorden bortskaffes. Projektets placering Ja Nej Entreprenøren der foretager anlægsarbejdet vil blive orienteret om at jorden kan være forurenet, og vil blive pålagt at overholde retningslinjerne for håndtering og bortskaffelse af forurenet jord. 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold) Energinet.dk har ikke kendskab til andre anlæg eller aktiviteter, der kan medføre en kumulativ effekt. 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande. 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. Først og fremmest vil demonteringen af luftledningsforbindelsen give en markant visuel forbedring af landskabet, især ved rekreative/naturskønne områder som kyststrækningen samt ved den bymæssige bebyggelse ved Sønderborg. Ved naturbeskyttede områder, fredede områder, Natura 2000 områder og andre sårbare områder vil Energinet.dk i dialog med myndighederne drøfte hvilken anlægsmetode der skal benyttes, gravning eller styrede underboringer, for at minimere påvirkningerne af miljøet.

15 Energinet.dk har forud for VVM anmeldelsen været i kontakt med de kommuner og museer der berøres af projektet, med henblik på at kortlægge de planlægningsmæssige, natur- og miljømæssige samt kulturhistoriske problemstillinger der findes i og omkring projektområdet. I dialogen er det udpegede projektområde fremkommet, hvor der netop er forsøgt at undgå, forebygge og begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. Når Energinet.dk planlægger projektområdet og senere detailplanlægger den endelige linjeføring for kabelforbindelsen er der en række parametre der tages hensyn til. Først og fremmest er der det samfundsøkonomiske aspekt, hvor det kortest mulige kabeltrace foretrækkes. Derudover tages der følgende hensyn: - Forsøger at undgå 3 beskyttede naturområder, fredskovsarealer, fredede egekrat og bygge- og beskyttelseslinjer hvor det er muligt. - Forsøger at undgå vandindvindingsområder, råstofområder og militærområder - Forsøger at undgå forurenede grunde. Dog er nogle stationsområder kortlagt som forurenede, og her er det nødvendigt at grave. - Forsøger at undgå almindelige skove og energipil i det omfang det er muligt. - Vejdirektoratets veje og jernbaner krydses vinkelret. - Forsøger at undgå parallelføring med jernbane, da signalkabler af kobber kan medføre problemer med nærføring. - Forsøger at undgå at ligge kabelforbindelsen i vejareal. Ved at lægge kabelforbindelsen i gæsteprincippet, risikerer man at skulle flytte kabelforbindelsen, hvis vejen skal udvides. Underboringer under veje er ukomplicerede. - I størst muligt omfang planlægges den endelige linjeføring for kabelforbindelsen udenfor respektafstanden på 15 m målt fra yderste fase på 60 kv, 150 kv og 400 kv luftledning. Hele arbejdsarealet skal være uden for førnævnte område. Under luftledningerne kan der gives tilladelse til at udføre arbejde i højden, men sædvanligvis med en max. tilladelig arbejdshøjde som skal overholdes ved anvendelse af mindre maskine, elektrisk højdestop eller påmonteret kraftig kæde - Forsøger at minimere længden af underboringerne. Lange underboringer kan være komplicerede og med risiko for blow up, som betyder at boreslammet skyder op i det terræn underboringen føres under. Bentonit bruges som boreslam, hvilket er et naturligt materiale. - Energinet.dk bruger vejledningen i forvaltning af Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip for magnetfelter og højspændingsanlæg. Forsigtighedsprincippet bliver fulgt ved at placere linjeføringen af kabelforbindelsen, i en afstand fra boliger og institutioner for børn, hvor magnetfelterne vil være mindre end udredningsværdien. Der vil derfor ikke være behov for yderligere udredninger af magnetfelterne eller muligheder for at begrænse disse. - Linjeføringen af kabelforbindelsen ligger i en afstand af minimum 50 meter til vindmøller hvor det er muligt, for at undgå problemer med nærføring. - Muffegrave planlægges udenfor våde områder, pumpelag og lavbundsarealer. - Forsøger at grave vinkelret på stejle bakker, helst ikke parallelt. - Overgangsmuffen mellem sø- og landkabel, skal ligge så tæt på vandkanten som praktisk muligt. Dog tages der hensyn til beskyttede naturområder, og så vidt muligt lægges kabelforbindelsen udenfor disse.

16 Projektet medfører begrænsede, kortvarige negative miljøpåvirkninger. Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vil anlægget ikke medføre væsentlig påvirkning af beskyttede naturområder, beskyttet flora eller fauna, kulturelle eller landskabelige forhold. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder: Bolette E. Dahl

17 Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne rød/gul/grøn angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.