DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK STYRKET UD AF KRISEN"

Transkript

1 DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN

2

3 DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN

4

5 Danmark styrket ud af krisen Debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre høj vækst og velstand fremover Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange årtier. Både i Danmark og i resten af verden har der derfor i det forløbne år især været fokus på at bremse den negative økonomiske spiral og sikre grundlaget for fornyet fremgang. Samlet er penge- og finanspolitikken historisk lempelig, og der er gennemført meget omfattende indgreb i den finansielle sektor for at genoprette tilliden til det finansielle system. Selv om der nu er tegn på, at svækkelsen af økonomierne er bremset op, vil den dybe krise få varige konsekvenser, som påvirker vækstmulighederne og frihedsgraderne i den økonomiske politik i de kommende år. Krisen kan medføre en permanent reduktion i den økonomiske velstand, bl.a. som følge af lavere produktivitet. OECD anslår, at krisen samlet kan medføre, at velstanden i OECD-området kan blive 2½-3 pct. mindre end ellers på langt sigt. Der er udsigt til, at den gennemsnitlige ledighed i den vestlige verden stiger til mere end 1 pct. i de næste par år, og der er risiko for, at ledigheden bider sig fast. Risikoen er dog mindst i de lande, der som Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked. En del af de job, der nedlægges på grund af krisen, kommer ikke tilbage igen. Det er derfor en central udfordring for Danmark og dansk erhvervsliv at skabe nye arbejdspladser i fremtiden. Dansk økonomi har før håndteret store tilpasninger. Men udfordringen kan fremover få en anden karakter, bl.a. fordi folkerige lande som Kina og Indien vil spille en stadig større rolle i verdensøkonomien, også inden for videnintensive områder. Samtidig er der et stærkt fokus på grøn omstilling af økonomierne i store dele af verden. Herhjemme er der fastsat ambitiøse mål for udbygning af vedvarende energi og lavere udledning af drivhusgasser. Udviklingen mod et fossilfrit og grønt samfund kræver en markant omstilling, der vil påvirke alle dele af det danske samfund. Der ligger en betydelig udfordring i at begrænse omkostningerne forbundet med denne omstilling, men også i at udnytte de potentielle muligheder for at skabe grøn vækst. Udfordringerne skærpes ved, at handlemulighederne i den økonomiske politik vil være mindre end tidligere. De offentlige finanser er svækket markant i mange lande samtidig med, at udfordringen med flere ældre og færre erhvervsaktive bliver skærpet. Der har ikke før været et så omfattende behov for at få nedbragt offentlige underskud, i så mange lande, på samme tid. 3

6 Den økonomiske krise skærper dermed mange af de langsigtede udfordringer, som Danmark står overfor. Danmark har i en årrække haft lavere vækst i den økonomiske velstand end de fleste andre OECD-lande. Væksten i produktiviteten dvs. i den værdi danskerne skaber pr. arbejdstime har således været meget lav siden midten af 199 erne, selv om rammebetingelserne for vækst normalt anses for at være gode. Vækstmulighederne dæmpes desuden af den demografiske udvikling, som aktuelt og i de kommende år reducerer antallet af erhvervsaktive i Danmark. Frem mod 22 ventes antallet af erhvervsaktive at falde med i størrelsesordenen 5. personer som følge af befolkningsudviklingen. Samtidig vil krisen stille større krav til den økonomiske politik for at sikre en holdbar linje i finanspolitikken, og de økonomisk-politiske handlemuligheder vil være væsentlig mindre end i de seneste 1-15 år. Regeringen har på den baggrund nedsat et nyt vækstforum, der skal rådgive regeringen om, hvordan der kan skabes fornyet vækst i Danmark efter den nuværende krise. Hvordan sikrer vi, at Danmark er godt rustet til at drage fordel af globaliseringen, når krisen er overstået? Hvordan sikrer vi en bredt funderet fremgang, som alle har mulighed for at få del i? Og hvordan sikrer vi, at der ikke bygges op til store skattestigninger eller store offentlige besparelser i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som skal drøftes i det ny forum. Med dette debatoplæg er det forsøgt at etablere et grundlag for en diskussion om nogle af de centrale temaer. Oplægget tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan man skabe højere velstand i Danmark gennem styrket produktivitetsvækst og etablering af nye, højproduktive arbejdspladser? Den danske velfærdsmodel forudsætter meget høj beskæftigelse hvordan sikres, at danskernes arbejdsindsats ikke falder? Og hvordan sikres tilstrækkelige kvalifikationer i arbejdsstyrken? Hvordan opnås grøn vækst, hvor Danmark udnytter mulighederne og begrænser omkostningerne i omstillingen til bæredygtig energi? Hvordan opnås en udvikling, der er forenelig med en holdbar linje i finanspolitikken? 4

7 Hvordan skabes højere velstand? En høj levestandard forudsætter høj beskæftigelse, og at danske virksomheder kan konkurrere internationalt og samtidig betale høje lønninger til de beskæftigede. Det skaber grundlaget for de forbrugsmuligheder, vi har som privatpersoner, og for kvaliteten og omfanget af den service, vi modtager fra det offentlige. Et lands velstand opgøres normalt som værdien af alle de varer og tjenester, der skabes pr. indbygger i landet. Sammenligning af velstand på tværs af lande måles med bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger korrigeret for forskelle i priserne på de varer, som købes i landene, og opgjort i samme valuta. Danmark har tidligere (i enkelte år i 198 erne og 9 erne) været blandt de fem mest velstående lande i OECD, men lå i 28 på 12. pladsen blandt OECD-landene (ekskl. Luxembourg), jf. figur 1. Figur 1 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, USD 1. USD NOR USA IRL CHE NLD CAN AUS AUT ISL SWE BEL DK UK DEU FIN JPN FRA ESP ITA GRC KOR NZL CZE PRT SVK HUN POL MEX TUR Anm.: Alle OECD-lande, ekskl. Luxembourg. Kilde: OECD. Velstand bestemmes grundlæggende af befolkningens arbejdsindsats og produktivitet samt af bytteforholdet overfor andre lande. Velstandsstigninger har historisk især været resultatet af øget produktivitet. Velstanden kan i princippet øges på tre måder, jf. også figur 2: Gennem større arbejdsindsats i befolkningen dvs. flere årlige arbejdstimer pr. indbygger, Gennem højere produktivitet dvs. ved en forøgelse af den værdi, der skabes pr. arbejdstime, eller Gennem styrket bytteforhold dvs. hvis priserne på Danmarks eksport af varer og tjenester stiger mere end priserne på Danmarks import. 5

8 Figur 2 Velstand bestemmes grundlæggende af arbejdsindsatsen, produktiviteten og bytteforholdet Arbejdsindsats Siden 1995 har øget arbejdsindsats bidraget til den økonomiske vækst med i gennemsnit,9 pct. om året. Fremadrettet vil den demografiske udvikling trække i retning af et negativt vækstbidrag fra arbejdsindsatsen. VELSTAND Bytteforhold Siden 1995 har bytteforholdsgevinster øget velstanden i Danmark svarende i gennemsnit knap,3 pct. årligt. Produktivitet Siden 1995 har produktivitetsvæksten i gennemsnit øget velstanden i Danmark med ca.,6 pct. årligt. Væksten i produktiviteten er helt afgørende for væksten i velstand på længere sigt. Hvis det ikke lykkes at løfte produktivitetsvæksten, vil velstanden komme til at vokse tilsvarende langsomt. Set over en længere årrække, fx siden 2. verdenskrig, har velstandsstigningerne i Danmark været drevet af en markant stigning i produktiviteten. Den gennemsnitlige arbejdsindsats er derimod faldet, idet en del af den stigende velstand er blevet omsat i mere fritid og ferie. Dansk erhvervsliv har i en årrække opnået stigende priser på eksporten, mens prisen på de importerede varer er steget mindre eller direkte faldet. Det er udtryk for en bytteforholdsgevinst, som isoleret set øger velstand og købekraft i Danmark. Bytteforholdsgevinsterne afspejler blandt andet, at dansk erhvervsliv er specialiseret inden for områder, der globalt er kendetegnet ved moderat produktivitetsvækst og stigende priser, mens en række lande i højere grad er specialiserede i fx ITprodukter, hvor produktivitetsvæksten typisk er høj, og priserne derfor faldende. Bytteforholdsgevinster kan under alle omstændigheder kun forventes at levere et moderat bidrag til velstanden, og ingen lande har formået at sikre systematisk store bytteforholdsgevinster over længere perioder. I de kommende år går de store efterkrigsårgange på pension, mens små årgange træder ind på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt vil arbejdsindsatsen derfor bidrage negativt til velstandsudviklingen. Og selv med omlægninger, der øger arbejdsudbuddet, kan der ikke ventes et mærkbart positivt vækstbidrag herfra de kommende år. Tværtimod er det en væsentlig udfordring at undgå, at den samlede arbejdsindsats falder. Styrket produktivitetsvækst bliver derfor afgørende for vækst og øget velstand. 6

9 Ingen velstandsfremgang uden løft i produktivitetsvæksten Med udsigt til et fald i arbejdsindsatsen vil fortsat fremgang i velstanden være snævert knyttet til øget produktivitet. I forhold til tidligere i Danmark er der tale om en betydelig opbremsning i produktivitetsvæksten siden midten af 199 erne, jf. figur 3. Figur 3 Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst i Danmark, udvalgte perioder Pct. Pct Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og egne beregninger. Sammenlignet med andre lande har produktivitetsudviklingen i Danmark også været svag de seneste 1-15 år, jf. figur 4. Figur 4 Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst i OECD-lande, Pct. 6 Pct SVK KOR POL IRL CZE HUN ISL GRC FIN UK USA SWE JPN AUS PRT FRA NOR AUT DEU CAN NZL LUX CHE BEL NLD MEX ESP DK ITA Kilde: OECD, Labour Productivity Database. Danmark har en stor offentlig sektor, og produktivitetsvæksten i det offentlige i Danmark er definitorisk lig nul i de tal, som sammenligningen blandt OECDlandene baseres på. Det skyldes, at produktivitetsvæksten i det offentlige ikke kan opgøres efter samme principper som for den private sektor (pga. fraværet af retvisende markedsmæssige priser for størstedelen af produktionen). 7

10 Dette tekniske forhold, er imidlertid ikke forklaringen på, hvorfor produktivitetsudviklingen har været svag i Danmark. Produktivitetsvæksten er således lav i den markedsmæssige del af økonomien i forhold til perioden før midten af halvfemserne og i forhold andre velstående lande. Den skuffende produktivitetsudvikling kendetegner især serviceerhvervene, hvor det imidlertid også er svært at måle produktivitet præcist. Uden et løft i produktivitetsvæksten er der udsigt til stagnation i velstandsniveauet. Det vil i givet fald bryde med den historiske trend, hvor generation efter generation har formået at udbygge velstanden og sikret Danmarks position som et af verdens mest velstillede lande. I de seneste ti år har den lave produktivitetsvækst delvist været modvirket af en vækst i befolkningens arbejdsindsats. Sådan vil det ikke være fremover. Hvis det ikke lykkedes at øge produktivitetsvæksten, vil den danske velstandsudvikling stagnere i de kommende år. Med fortsat lav produktivitetsvækst vil velstanden i Danmark fx i 22 være op mod 2 pct. lavere end i et forløb, hvor produktivitetsvæksten udgør 1,7 pct. årligt, svarende til forudsatte gennemsnitlige produktivitetsvækst i Danmarks Konvergensprogram 28, jf. figur 5. Figur 5 Velstand frem mod 22 (BNP pr. capita) med og uden løft i produktivitetsvæksten Velstandsniveau i 198=1 Velstandsniveau i 198= Med produktivitetsvækst på 1,7 pct. årligt Fortsat lav produktivitetsvækst (gnst til 28) Anm.: Velstandsniveau i 198 = 1. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Produktivitetsvækst og konkurrenceevne Høj produktivitetsvækst giver grundlag for høje reallønsstigninger. Dansk erhvervsliv har i mange år stået over for højere lønstigninger end virksomhederne i udlandet. Men de høje lønstigninger er ikke blevet modsvaret af højere produktivitetsvækst. Resultatet er en markant forværring af den såkaldte lønkonkurrenceevne, især siden 2, jf. figur 6. 8

11 Figur 6 Udvikling i eksportmarkedsandel og lønkonkurrenceevne for Danmark, Indeks 1995=1 Indeks 1995= Lønkonkurrenceevne Eksportmarkedsandel Anm.: Lønkonkurrenceevnen angiver udviklingen i enhedslønomkostningerne i udlandet i forhold til udviklingen i Danmark, korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs. Udviklingen i udlandet er baseret på et vægtet gennemsnit af udviklingen i enhedslønomkostningerne i 18 OECD-lande. Vægtene i det effektive kronekursindeks er anvendt. Eksportmarkedsandelen er opgjort i mængder og dækker hele eksporten. Udviklingen i eksportmarkedsandelen afspejler væksten i dansk eksport i forhold til et vejet gennemsnit af importvæksten i de lande, Danmark eksporterer til. Kilde: OECD Economic Outlook no. 85, juni 29, samt egne beregninger. Reallønstigninger, som ikke modsvares af højere produktivitet, svækker alt andet lige virksomhedernes lønkonkurrenceevne. Den svage lønkonkurrenceevne har sat sit præg på danske eksportvirksomheders præstationer. Eksportmarkedsandelene er således faldet en del - navnlig fra 22 til 24, hvor konjunkturerne var svage. Krisen kan betyde, at der fremover vil være mere fokus på pris som konkurrenceparameter, blandt andet fordi mange af de danske og udenlandske virksomheder, som køber danske produkter, har brug for at nedbringe omkostningerne. Det er især industrien, der er dobbelt ramt af fald i efterspørgslen og svækket konkurrenceevne. Svækkelse af lønkonkurrenceevnen kan forstærke tendensen til tab af arbejdspladser i de løntunge dele af dansk erhvervsliv, hvilket også kan virke forlængende på lavkonjunkturen. Det gælder særligt, hvis lønstigningstakten i Danmark bliver højere end i udlandet i de kommende år. Mulighederne for holdbare reallønstigninger i den del af dansk erhvervsliv, der er orienteret mod eksportmarkederne, afhænger af, at det lykkes at løfte produktivitetsvæksten. Lønstigninger, som ikke er afstemt med produktivitetsudviklingen, medfører samtidig højere inflation i Danmark. Gennem det seneste år har inflationen således været højere end i euroområdet. Det er ikke foreneligt med fastkurspolitikken på længere sigt. Hvorfor er den danske produktivitetsvækst så lav? Det er ikke enkelt at finde årsagen til den lave produktivitetsvækst i Danmark. Normalt anses de danske rammebetingelser for vækst således som ganske gode og burde have understøttet en bedre udvikling, end man faktisk har set. 9

12 Danmark er et af de lande, der har haft den svageste produktivitetsvækst siden midten af 199 erne på trods af, at udviklingen i rammevilkår og konkurrenceparametre tilsiger stærkere vækst. Det kan tyde på, at der ikke er fuldt gennemslag fra de gode generelle rammevilkår til erhvervslivets udvikling og vækst. Den markante beskæftigelsesfremgang i de senere år kan have trukket produktivitetsvæksten ned i Danmark. Der er fx tegn på, at investeringerne i kapitalapparatet ikke er fulgt med den store beskæftigelsesfremgang, jf. figur 7. Figur 7 Bidrag til vækst i arbejdsproduktiviteten fra ændringer i kapitalintensiteten, Pct.-enhed 2, Pct.-enhed 2, 1,5 1,,5, -,5-1, ,5 1,,5, -,5-1, Anm.: Beregningerne er baseret på tal for den markedsmæssige økonomi, dvs. hele økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. En supplerende forklaring kan være, at opsvinget har åbnet arbejdsmarkedet for grupper med svagere forudsætninger, hvilket yder et vigtigt vækstbidrag, men samtidig kan medføre lavere produktivitet. Analyser viser dog, at integrationen af svagere grupper på arbejdsmarkedet kun har begrænset betydning for produktivitetsvæksten. Hovedforklaringen på den lave produktivitetsvækst må derfor søges andre steder. Forhold som dynamik og innovation i erhvervslivet og udviklingen i kompetencerne har afgørende betydning for konkurrencekraft og produktivitetsvækst. Der er også en række generelle rammevilkår, som har betydning for danske virksomheders vækstvilkår, jf. figur 8. Sund samfundsøkonomi og velfungerende markeder for arbejdskraft, kapital og varer fremmer velstand og fornyelse og bidrager til, at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. En effektiv offentlig sektor har ligeledes betydning for virksomhedernes vækstvilkår. Lave administrative byrder betyder, at virksomhederne bedre kan koncentrere indsatsen om deres hovedopgaver, produktion og afsætning, til gavn for værdiskabelsen og dermed levestandarden i Danmark. 1

13 Figur 8 Konkurrenceparametre og rammevilkår for produktivitetsvæksten Produktivitet Dynamik Innovation Kompetencer Velfungerende markeder, sund samfundsøkonomi og globalt udsyn Danmar k er et af de lande, d er har h aft den s vag este produktivitetsvækst siden Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og etable ringsraten er b landt de h øjes te i OECD, men relati vt få nye virks omhe der kommer ind i solide vækstforløb. De d anske inno vatio nsakti vi teter lig ger i det inte rnatio nale midterfelt, og der er et stykke op til de bedste lande. Den sam lede danske forsknings - og udviklingsindsats er i den bedre halvdel. Udd annel sesniveaue t er gen erelt højt og stigend e, men and re lande udbygger kompetencerne hurtigere, og uddannelsesniveauet er relativt lavt i den private sektor. Dansk samfund søko nomi er sund ere end d e fleste and re land es, og Dan mark er et af d e land e, d er har d en m es t effektive regul eri ng. Im idl ertid er ko nkurrencen kun m oderat, og andre land e er bed re ti l at u dnytte hande ls- o g i nvester ings po tenti alet påtværs af landegrænser. Regeringens Konkurrenceevneredegørelse overvåger de forhold, der har betydning for Danmarks produktivitet og konkurrencekraft. Den seneste måling peger ikke umiddelbart på væsentlige efterslæb på ovenstående områder, som kan forklare, hvorfor den danske produktivitetsvækst er lavere end i udlandet. Til gengæld er utilstrækkelig viden, innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv blandt de mulige forklaringer. Kompetenceløft vil styrke produktiviteten og konkurrenceevne Et højt og stigende uddannelsesniveau er en forudsætning for, at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence. Stærke kompetencer er drivkraften bag megen innovation i erhvervslivet og gør det muligt at få fuld nytte af ny teknologi, viden og erfaringer fra udlandet. Stærke kompetencer er også en vigtig forudsætning for effektiv markedsføring. De mest produktive virksomheder er kendetegnet ved at benytte højtuddannet arbejdskraft, og de virksomheder, der gør det godt på de internationale markeder, er karakteriseret ved et højere uddannelsesniveau. Der er også tegn på, at produktiviteten er særlig høj for de virksomheder, der anvender udenlandske eksperter. Højtuddannet arbejdskraft understøtter desuden innovation i virksomhederne. Det kan derfor være et problem, at en relativt lille andel af de beskæftigede i den private sektor i Danmark er højtuddannede, jf. figur 9. 11

14 Figur 9 De højtuddannedes andel af samlet beskæftigelse fordelt på sektorer, Pct. 5 Pct Fremstilling Service Offentlig Anm.: Højtuddannede omfatter alle videregående uddannelser. Kilde: Statistikbanken og egne beregninger. Stærke kompetencer er en forudsætning for et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det danske uddannelsesniveau er generelt højt, men kun hver femte ansat i det private erhvervsliv har en videregående uddannelse. Der er også eksempler på, at danske virksomheder klarer sig godt i den internationale konkurrence uden i større omfang at anvende højtuddannet arbejdskraft. Det kan blandt andet afspejle et relativt højt kompetenceniveau hos den faglærte arbejdskraft. I takt med, at uddannelsesniveauet øges i andre lande, er det nødvendigt, at kompetenceniveauet bliver styrket mindst i samme omfang i Danmark. Behov for styrket innovation i erhvervslivet Erhvervslivet evne til at innovere er en afgørende konkurrenceparameter og en forudsætning for vækst og velstand i Danmark. Det er vigtigt, at dansk erhvervsliv gør sig gældende i den globale konkurrence med produkter og serviceydelser, som er attraktive og kan sælges til en høj pris. Det kræver vedvarende fokus på at omsætte viden og ideer til nye produkter og processer med kommerciel værdi. Forskning og udvikling er ét vigtigt element i innovationsprocessen. Virksomhederne kan drage nytte af andres forskning eller selv deltage på den videnskabelige forskningsfront. Men det er kun én af mange kilder til innovation. En stor del af innovationen i de danske virksomheder udspringer af god markedslæsning og identifikation af kundernes behov. Denne brugerdrevne innovation skaber grobund for differentierede produkter, der kan sælges, selvom prisen ikke nødvendigvis er lav, eller teknologien bag udviklingen specielt høj. Det er derfor en særlig udfordring, at innovationen i dansk erhvervsliv kun ligger i det internationale midterfelt. Sammenlignet med andre lande indtager Danmark fx kun en 16. plads, hvad angår den del af omsætningen, der stammer fra nyudviklede produkter, jf. figur 1. 12

15 Figur 1 Omsætningen fra nyudviklede produkter, Pct. af samlet omsætning 25 Pct. af samlet omsætning GRC CZE SVK FIN HUN PRT SWE UK ESP DEU NLD IRE FRA AUT POL DK ITA ISL TUR BEL NOR Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for markedet, som andel af samlet omsætning for alle virksomheder med 1 eller flere ansatte. Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse. Danmark er et af de lande i verden, der anvender flest midler på privat og offentlig forskning. Den offentlige forskning er af international høj kvalitet, men den kommercielle nyttiggørelse er kun i det internationale midterfelt. Det er derfor en central udfordring at sikre det størst mulige afkast af investeringerne. Det kan ske hvis indsatsen i højere grad rettes mod erhvervslivet og dermed giver flere succes er på de globale markeder. Innovationen i erhvervslivet er afgørende for dansk konkurrencekraft. Dansk erhvervsliv ligger imidlertid kun i det internationale midterfelt, hvad angår produktog procesinnovation. Forsknings- og udviklingsindsatsen ligger dog relativt højt. Der ligger desuden et betydeligt innovationspotentiale i offentlig-privat samarbejde, fx ved tilvejebringelsen af velfærdsydelser. Erfaringer fra ind- og udland viser, at inddragelse af private aktører i de offentlige opgaver kan give et skarpere fokus på udviklingen af nye løsninger og føre til bedre og billigere opgavevaretagelse. Alligevel stiger brugen af offentlig-privat samarbejde kun svagt. Det gælder generelt og især i forhold til velfærdsydelser som sundhed, pleje og omsorg, som ikke bare udgør en stor del af de offentlige udgifter, men som også står overfor markante udfordringer i forhold til den demografiske udvikling med flere plejekrævende ældre og færre i den erhvervsaktive alder. I Sverige benyttes i langt højere grad udbud inden for kerneydelser som fx ældreomsorg og pleje af handicappede. Den udvikling har ført til, at Sverige har fostret store servicekoncerner inden for pleje, omsorg og sundhed, som er internationalt orienterede. Regeringen vil som led i bestræbelserne på at styrke innovationen i virksomhederne fremlægge en virksomhedsrettet innovationsstrategi i løbet af efteråret. 13

16 Dynamik og omstilling skaber vækst Nye virksomheder skaber økonomisk vækst og dynamik i samfundet. De bidrager til innovation, omstilling og fornyelse ved at udvikle nye serviceydelser, produkter og teknologier. Samtidig er iværksættere med til at skærpe konkurrencen i erhvervslivet ved at udfordre etablerede virksomheder. På en række overordnede rammevilkår for iværksætteri er Danmark blandt de bedste. Danmark er et af de lande i OECD, hvor der er færrest administrative byrder forbundet med etablering af egen virksomhed. Danmark har i en årrække været et af de EU-lande, hvor der startes flest nye virksomheder. Etableringsraten har været stigende siden 22, og i 26 var næsten 13,5 pct. af danske virksomheder under et år gamle. Det er imidlertid relativt få af de nye danske virksomheder, som kommer ind i solide vækstforløb, jf. figur 11, selv om der siden 25 er sket en markant fremgang i antallet af såkaldte vækstiværksættere. Figur 11 Vækstiværksættere, 25 Pct. af alle virksomheder,9,8,7,6,5,4,3,2,1, HUN ESP SLV FIN DK Pct. af alle virksomheder 1,,8,6,4,2, USA CAN NZL ITA NLD Anm.: Figuren viser antallet af nye virksomheder med 1 eller flere ansatte i 22 med en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mere end 2 pct. i perioden 22 til 25, i forhold til alle virksomheder med 1 eller flere ansatte. Kilde: OECD. Udfordringen med at skabe flere vækstiværksættere skærpes af den aktuelle krise, som begrænser vækstmulighederne og adgangen til risikovillig kapital. Danmark har i en årrække været et af de EU-lande, hvor der startes flest nye virksomheder, og en stigende andel kommer ind solide vækstforløb. Men succesraten er stadig lavere end i en række andre lande, og den aktuelle krise begrænser vækstmulighederne og udbuddet af risikovillig kapital. Regeringen har taget en række initiativer for at afhjælpe den finansielle krise, bl.a. kreditpakken fra februar 29, der skal løsne op for bankernes finansiering af virksomhedernes sunde projekter. Kreditpakken er begyndt at virke, og penge- og realkreditternes udlån til virksomheder er igen på et højt niveau. 14

17 Det betyder dog ikke, at alle virksomheder igen har adgang til den finansiering, de har brug for. Det er især små og mellemstore virksomheder, som oplever finansieringsproblemer og strammere kreditvilkår. Ikke mindst helt nye ideer og forretningskoncepter får længere vej til kommercialiseringen. Der er på den baggrund indgået en aftale om en Erhvervspakke, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe ny vækst og eksport. Erhvervspakken vil blandt andet give bedre muligheder for eksport, bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder og risikovillig kapital til nye virksomheder. Åbenhed og globalisering som kilde til velstand Den tiltagende globalisering giver nye muligheder for at udbygge velstanden og skabe nye højproduktive job, men stiller samtidig krav om omstilling og fornyelse. Dansk økonomi har hidtil været god til at håndtere denne omstilling, fx i forbindelse med udflytningen af arbejdspladser i tekstilbranchen. Men udfordringen kan fremover få en anden karakter, bl.a. fordi folkerige lande som Kina og Indien vil spille en stadig større rolle i verdensøkonomien, også inden for videnintensive områder. Der er begyndende tegn på det, man kan kalde globaliseringens anden bølge, hvor mere videnintensive job bliver flyttet. Udviklingen stiller nye krav om dynamik og omstilling i det danske samfund. Fri adgang til verdensmarkedet og bekæmpelse af hindringer for konkurrencen er vigtig for, at Danmark kan høste velstandsgevinsterne af den internationale arbejdsdeling. Det er derfor vigtigt, at samarbejde i regi af EU og WTO har fokus på åbenhed og frihandel. Danske virksomheder har hidtil gjort det godt på de globale markeder og er tæt integrerede i verdensøkonomien. Samhandlen med udlandet ligger generelt højt og Danmarks beholdning af udenlandske investeringer ligger over gennemsnittet for OECD-landene. Nogle af de lande, Danmark normalt sammenlignes med, gør det dog endnu bedre. En effektiv branding af Danmark kan understøtte tiltrækning af kreative og kompetente medarbejdere, turister, studerende, investeringer og globale markedsandele. Der er med aftalen om global markedsføring af Danmark iværksat en større handlingsplan. Spørgsmål Hvilke konkurrenceparametre vil være afgørende for, at dansk erhvervsliv også fremover kan gøre sig gældende internationalt? Hvilke rammevilkår er navnlig vigtige for at forhindre, at Danmark fanges i en lavvækstfælde? Hvordan styrkes innovation, kommercialisering og andelen af succesfulde vækstiværksættere i Danmark? Er der særlige karakteristika ved Danmark (offentlig regulering, stor offentlig sektor, ambitiøse klimamål), som kan udnyttes til ny vækst? 15

18 Høj beskæftigelse og arbejdsindsats og gode kvalifikationer Høj beskæftigelse og en høj samlet arbejdsindsats er vigtigt både for den samlede velstand i samfundet og for de offentlige finanser. Høj beskæftigelse er en betingelse for den danske velfærdsmodel, fordi høj beskæftigelse skaber de skatteindtægter, der finansierer de høje udgifter til service og overførsler. Derfor er det også afgørende at indrette reglerne, så der er en tydelig tilskyndelse til at være på arbejdsmarkedet og til at arbejde fuld tid. Samtidig er en veluddannet arbejdsstyrke en forudsætning for, at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence og samtidig betale høje lønninger, og for at den offentlige sektor kan levere service af høj kvalitet. For den enkelte har uddannelse betydning for hvilken indkomst, man kan opnå, og for tilknytningen til arbejdsmarkedet - og dermed for samfundets sammenhængskraft. Hvordan sikres, at danskernes arbejdsindsats ikke falder? Den samlede arbejdsindsats pr. dansker i den erhvervsaktive alder afhænger dels af den årlige arbejdstid for de beskæftigede danskere, dels af hvor stor en andel, der deltager på arbejdsmarkedet, jf. figur 12. Figur 12 Årlige arbejdstimer pr. beskæftiget, erhvervsfrekvens og samlet arbejdsudbud, 27 Arbejdstimer pr. beskæftiget * Erhvervsfrekvens årige, pct. = Arbejdsudbud pr årig, timer KOR GRC CZE HUN POL MEX ISL ITA USA JPN SVK NZL PRT OECD FIN CAN AUS UK CHE AUT ESP SWE DK IRE BEL FRA DEU NOR NLD ISL CHE DK SWE NOR CAN NLD NZL UK FIN AUS DEU USA AUT PRT JPN ESP OECD IRE FRA CZE SVK GRC BEL KOR POL ITA MEX HUN ISL KOR GRC CZE NZL CAN CHE USA FIN AUS SWE JPN DK PRT OECD UK POL AUT HUN SVK ESP MEX IRE NOR ITA NLD DEU FRA BEL Anm.: OECD-gennemsnittet er et uvægtet gennemsnit af de viste lande. Såvel arbejdstimer som erhvervsfrekvens påvirkes af konjunktursituationen i de enkelte lande. Danmark havde en relativ gunstig konjunktursituation i 27, hvilket trækker det samlede arbejdsudbud målt i timer op i forhold til de øvrige lande. Kilde: (productivity). Det gennemsnitlige årlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget dansker er relativt lavt sammenlignet med de fleste andre OECD-lande (første søjle i figur 12). Det skyldes blandt andet, at den almindelige ugentlige arbejdstid er kort, og antallet af feriedage er højt i Danmark sammenlignet med de fleste andre lande. Derudover er der i Danmark mange unge og kvinder i beskæftigelse, som ofte har lavere arbejdstid end de øvrige beskæftigede. Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder, der deltager på arbejdsmarkedet, er til gengæld højere i Danmark end i de fleste andre OECD-lande (målt ved erhvervsfrekvensen i den anden søjle i figur 12). Det hænger som nævnt blandt an- 16

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation Økonomisk Analyse Vækst gennem innovation NR. 3. maj 11 2 Vækst gennem innovation Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Innovationen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 28 Udarbejdet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere