DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK STYRKET UD AF KRISEN"

Transkript

1 DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN

2

3 DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN

4

5 Danmark styrket ud af krisen Debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre høj vækst og velstand fremover Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange årtier. Både i Danmark og i resten af verden har der derfor i det forløbne år især været fokus på at bremse den negative økonomiske spiral og sikre grundlaget for fornyet fremgang. Samlet er penge- og finanspolitikken historisk lempelig, og der er gennemført meget omfattende indgreb i den finansielle sektor for at genoprette tilliden til det finansielle system. Selv om der nu er tegn på, at svækkelsen af økonomierne er bremset op, vil den dybe krise få varige konsekvenser, som påvirker vækstmulighederne og frihedsgraderne i den økonomiske politik i de kommende år. Krisen kan medføre en permanent reduktion i den økonomiske velstand, bl.a. som følge af lavere produktivitet. OECD anslår, at krisen samlet kan medføre, at velstanden i OECD-området kan blive 2½-3 pct. mindre end ellers på langt sigt. Der er udsigt til, at den gennemsnitlige ledighed i den vestlige verden stiger til mere end 1 pct. i de næste par år, og der er risiko for, at ledigheden bider sig fast. Risikoen er dog mindst i de lande, der som Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked. En del af de job, der nedlægges på grund af krisen, kommer ikke tilbage igen. Det er derfor en central udfordring for Danmark og dansk erhvervsliv at skabe nye arbejdspladser i fremtiden. Dansk økonomi har før håndteret store tilpasninger. Men udfordringen kan fremover få en anden karakter, bl.a. fordi folkerige lande som Kina og Indien vil spille en stadig større rolle i verdensøkonomien, også inden for videnintensive områder. Samtidig er der et stærkt fokus på grøn omstilling af økonomierne i store dele af verden. Herhjemme er der fastsat ambitiøse mål for udbygning af vedvarende energi og lavere udledning af drivhusgasser. Udviklingen mod et fossilfrit og grønt samfund kræver en markant omstilling, der vil påvirke alle dele af det danske samfund. Der ligger en betydelig udfordring i at begrænse omkostningerne forbundet med denne omstilling, men også i at udnytte de potentielle muligheder for at skabe grøn vækst. Udfordringerne skærpes ved, at handlemulighederne i den økonomiske politik vil være mindre end tidligere. De offentlige finanser er svækket markant i mange lande samtidig med, at udfordringen med flere ældre og færre erhvervsaktive bliver skærpet. Der har ikke før været et så omfattende behov for at få nedbragt offentlige underskud, i så mange lande, på samme tid. 3

6 Den økonomiske krise skærper dermed mange af de langsigtede udfordringer, som Danmark står overfor. Danmark har i en årrække haft lavere vækst i den økonomiske velstand end de fleste andre OECD-lande. Væksten i produktiviteten dvs. i den værdi danskerne skaber pr. arbejdstime har således været meget lav siden midten af 199 erne, selv om rammebetingelserne for vækst normalt anses for at være gode. Vækstmulighederne dæmpes desuden af den demografiske udvikling, som aktuelt og i de kommende år reducerer antallet af erhvervsaktive i Danmark. Frem mod 22 ventes antallet af erhvervsaktive at falde med i størrelsesordenen 5. personer som følge af befolkningsudviklingen. Samtidig vil krisen stille større krav til den økonomiske politik for at sikre en holdbar linje i finanspolitikken, og de økonomisk-politiske handlemuligheder vil være væsentlig mindre end i de seneste 1-15 år. Regeringen har på den baggrund nedsat et nyt vækstforum, der skal rådgive regeringen om, hvordan der kan skabes fornyet vækst i Danmark efter den nuværende krise. Hvordan sikrer vi, at Danmark er godt rustet til at drage fordel af globaliseringen, når krisen er overstået? Hvordan sikrer vi en bredt funderet fremgang, som alle har mulighed for at få del i? Og hvordan sikrer vi, at der ikke bygges op til store skattestigninger eller store offentlige besparelser i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som skal drøftes i det ny forum. Med dette debatoplæg er det forsøgt at etablere et grundlag for en diskussion om nogle af de centrale temaer. Oplægget tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan man skabe højere velstand i Danmark gennem styrket produktivitetsvækst og etablering af nye, højproduktive arbejdspladser? Den danske velfærdsmodel forudsætter meget høj beskæftigelse hvordan sikres, at danskernes arbejdsindsats ikke falder? Og hvordan sikres tilstrækkelige kvalifikationer i arbejdsstyrken? Hvordan opnås grøn vækst, hvor Danmark udnytter mulighederne og begrænser omkostningerne i omstillingen til bæredygtig energi? Hvordan opnås en udvikling, der er forenelig med en holdbar linje i finanspolitikken? 4

7 Hvordan skabes højere velstand? En høj levestandard forudsætter høj beskæftigelse, og at danske virksomheder kan konkurrere internationalt og samtidig betale høje lønninger til de beskæftigede. Det skaber grundlaget for de forbrugsmuligheder, vi har som privatpersoner, og for kvaliteten og omfanget af den service, vi modtager fra det offentlige. Et lands velstand opgøres normalt som værdien af alle de varer og tjenester, der skabes pr. indbygger i landet. Sammenligning af velstand på tværs af lande måles med bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger korrigeret for forskelle i priserne på de varer, som købes i landene, og opgjort i samme valuta. Danmark har tidligere (i enkelte år i 198 erne og 9 erne) været blandt de fem mest velstående lande i OECD, men lå i 28 på 12. pladsen blandt OECD-landene (ekskl. Luxembourg), jf. figur 1. Figur 1 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, USD 1. USD NOR USA IRL CHE NLD CAN AUS AUT ISL SWE BEL DK UK DEU FIN JPN FRA ESP ITA GRC KOR NZL CZE PRT SVK HUN POL MEX TUR Anm.: Alle OECD-lande, ekskl. Luxembourg. Kilde: OECD. Velstand bestemmes grundlæggende af befolkningens arbejdsindsats og produktivitet samt af bytteforholdet overfor andre lande. Velstandsstigninger har historisk især været resultatet af øget produktivitet. Velstanden kan i princippet øges på tre måder, jf. også figur 2: Gennem større arbejdsindsats i befolkningen dvs. flere årlige arbejdstimer pr. indbygger, Gennem højere produktivitet dvs. ved en forøgelse af den værdi, der skabes pr. arbejdstime, eller Gennem styrket bytteforhold dvs. hvis priserne på Danmarks eksport af varer og tjenester stiger mere end priserne på Danmarks import. 5

8 Figur 2 Velstand bestemmes grundlæggende af arbejdsindsatsen, produktiviteten og bytteforholdet Arbejdsindsats Siden 1995 har øget arbejdsindsats bidraget til den økonomiske vækst med i gennemsnit,9 pct. om året. Fremadrettet vil den demografiske udvikling trække i retning af et negativt vækstbidrag fra arbejdsindsatsen. VELSTAND Bytteforhold Siden 1995 har bytteforholdsgevinster øget velstanden i Danmark svarende i gennemsnit knap,3 pct. årligt. Produktivitet Siden 1995 har produktivitetsvæksten i gennemsnit øget velstanden i Danmark med ca.,6 pct. årligt. Væksten i produktiviteten er helt afgørende for væksten i velstand på længere sigt. Hvis det ikke lykkes at løfte produktivitetsvæksten, vil velstanden komme til at vokse tilsvarende langsomt. Set over en længere årrække, fx siden 2. verdenskrig, har velstandsstigningerne i Danmark været drevet af en markant stigning i produktiviteten. Den gennemsnitlige arbejdsindsats er derimod faldet, idet en del af den stigende velstand er blevet omsat i mere fritid og ferie. Dansk erhvervsliv har i en årrække opnået stigende priser på eksporten, mens prisen på de importerede varer er steget mindre eller direkte faldet. Det er udtryk for en bytteforholdsgevinst, som isoleret set øger velstand og købekraft i Danmark. Bytteforholdsgevinsterne afspejler blandt andet, at dansk erhvervsliv er specialiseret inden for områder, der globalt er kendetegnet ved moderat produktivitetsvækst og stigende priser, mens en række lande i højere grad er specialiserede i fx ITprodukter, hvor produktivitetsvæksten typisk er høj, og priserne derfor faldende. Bytteforholdsgevinster kan under alle omstændigheder kun forventes at levere et moderat bidrag til velstanden, og ingen lande har formået at sikre systematisk store bytteforholdsgevinster over længere perioder. I de kommende år går de store efterkrigsårgange på pension, mens små årgange træder ind på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt vil arbejdsindsatsen derfor bidrage negativt til velstandsudviklingen. Og selv med omlægninger, der øger arbejdsudbuddet, kan der ikke ventes et mærkbart positivt vækstbidrag herfra de kommende år. Tværtimod er det en væsentlig udfordring at undgå, at den samlede arbejdsindsats falder. Styrket produktivitetsvækst bliver derfor afgørende for vækst og øget velstand. 6

9 Ingen velstandsfremgang uden løft i produktivitetsvæksten Med udsigt til et fald i arbejdsindsatsen vil fortsat fremgang i velstanden være snævert knyttet til øget produktivitet. I forhold til tidligere i Danmark er der tale om en betydelig opbremsning i produktivitetsvæksten siden midten af 199 erne, jf. figur 3. Figur 3 Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst i Danmark, udvalgte perioder Pct. Pct Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og egne beregninger. Sammenlignet med andre lande har produktivitetsudviklingen i Danmark også været svag de seneste 1-15 år, jf. figur 4. Figur 4 Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst i OECD-lande, Pct. 6 Pct SVK KOR POL IRL CZE HUN ISL GRC FIN UK USA SWE JPN AUS PRT FRA NOR AUT DEU CAN NZL LUX CHE BEL NLD MEX ESP DK ITA Kilde: OECD, Labour Productivity Database. Danmark har en stor offentlig sektor, og produktivitetsvæksten i det offentlige i Danmark er definitorisk lig nul i de tal, som sammenligningen blandt OECDlandene baseres på. Det skyldes, at produktivitetsvæksten i det offentlige ikke kan opgøres efter samme principper som for den private sektor (pga. fraværet af retvisende markedsmæssige priser for størstedelen af produktionen). 7

10 Dette tekniske forhold, er imidlertid ikke forklaringen på, hvorfor produktivitetsudviklingen har været svag i Danmark. Produktivitetsvæksten er således lav i den markedsmæssige del af økonomien i forhold til perioden før midten af halvfemserne og i forhold andre velstående lande. Den skuffende produktivitetsudvikling kendetegner især serviceerhvervene, hvor det imidlertid også er svært at måle produktivitet præcist. Uden et løft i produktivitetsvæksten er der udsigt til stagnation i velstandsniveauet. Det vil i givet fald bryde med den historiske trend, hvor generation efter generation har formået at udbygge velstanden og sikret Danmarks position som et af verdens mest velstillede lande. I de seneste ti år har den lave produktivitetsvækst delvist været modvirket af en vækst i befolkningens arbejdsindsats. Sådan vil det ikke være fremover. Hvis det ikke lykkedes at øge produktivitetsvæksten, vil den danske velstandsudvikling stagnere i de kommende år. Med fortsat lav produktivitetsvækst vil velstanden i Danmark fx i 22 være op mod 2 pct. lavere end i et forløb, hvor produktivitetsvæksten udgør 1,7 pct. årligt, svarende til forudsatte gennemsnitlige produktivitetsvækst i Danmarks Konvergensprogram 28, jf. figur 5. Figur 5 Velstand frem mod 22 (BNP pr. capita) med og uden løft i produktivitetsvæksten Velstandsniveau i 198=1 Velstandsniveau i 198= Med produktivitetsvækst på 1,7 pct. årligt Fortsat lav produktivitetsvækst (gnst til 28) Anm.: Velstandsniveau i 198 = 1. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Produktivitetsvækst og konkurrenceevne Høj produktivitetsvækst giver grundlag for høje reallønsstigninger. Dansk erhvervsliv har i mange år stået over for højere lønstigninger end virksomhederne i udlandet. Men de høje lønstigninger er ikke blevet modsvaret af højere produktivitetsvækst. Resultatet er en markant forværring af den såkaldte lønkonkurrenceevne, især siden 2, jf. figur 6. 8

11 Figur 6 Udvikling i eksportmarkedsandel og lønkonkurrenceevne for Danmark, Indeks 1995=1 Indeks 1995= Lønkonkurrenceevne Eksportmarkedsandel Anm.: Lønkonkurrenceevnen angiver udviklingen i enhedslønomkostningerne i udlandet i forhold til udviklingen i Danmark, korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs. Udviklingen i udlandet er baseret på et vægtet gennemsnit af udviklingen i enhedslønomkostningerne i 18 OECD-lande. Vægtene i det effektive kronekursindeks er anvendt. Eksportmarkedsandelen er opgjort i mængder og dækker hele eksporten. Udviklingen i eksportmarkedsandelen afspejler væksten i dansk eksport i forhold til et vejet gennemsnit af importvæksten i de lande, Danmark eksporterer til. Kilde: OECD Economic Outlook no. 85, juni 29, samt egne beregninger. Reallønstigninger, som ikke modsvares af højere produktivitet, svækker alt andet lige virksomhedernes lønkonkurrenceevne. Den svage lønkonkurrenceevne har sat sit præg på danske eksportvirksomheders præstationer. Eksportmarkedsandelene er således faldet en del - navnlig fra 22 til 24, hvor konjunkturerne var svage. Krisen kan betyde, at der fremover vil være mere fokus på pris som konkurrenceparameter, blandt andet fordi mange af de danske og udenlandske virksomheder, som køber danske produkter, har brug for at nedbringe omkostningerne. Det er især industrien, der er dobbelt ramt af fald i efterspørgslen og svækket konkurrenceevne. Svækkelse af lønkonkurrenceevnen kan forstærke tendensen til tab af arbejdspladser i de løntunge dele af dansk erhvervsliv, hvilket også kan virke forlængende på lavkonjunkturen. Det gælder særligt, hvis lønstigningstakten i Danmark bliver højere end i udlandet i de kommende år. Mulighederne for holdbare reallønstigninger i den del af dansk erhvervsliv, der er orienteret mod eksportmarkederne, afhænger af, at det lykkes at løfte produktivitetsvæksten. Lønstigninger, som ikke er afstemt med produktivitetsudviklingen, medfører samtidig højere inflation i Danmark. Gennem det seneste år har inflationen således været højere end i euroområdet. Det er ikke foreneligt med fastkurspolitikken på længere sigt. Hvorfor er den danske produktivitetsvækst så lav? Det er ikke enkelt at finde årsagen til den lave produktivitetsvækst i Danmark. Normalt anses de danske rammebetingelser for vækst således som ganske gode og burde have understøttet en bedre udvikling, end man faktisk har set. 9

12 Danmark er et af de lande, der har haft den svageste produktivitetsvækst siden midten af 199 erne på trods af, at udviklingen i rammevilkår og konkurrenceparametre tilsiger stærkere vækst. Det kan tyde på, at der ikke er fuldt gennemslag fra de gode generelle rammevilkår til erhvervslivets udvikling og vækst. Den markante beskæftigelsesfremgang i de senere år kan have trukket produktivitetsvæksten ned i Danmark. Der er fx tegn på, at investeringerne i kapitalapparatet ikke er fulgt med den store beskæftigelsesfremgang, jf. figur 7. Figur 7 Bidrag til vækst i arbejdsproduktiviteten fra ændringer i kapitalintensiteten, Pct.-enhed 2, Pct.-enhed 2, 1,5 1,,5, -,5-1, ,5 1,,5, -,5-1, Anm.: Beregningerne er baseret på tal for den markedsmæssige økonomi, dvs. hele økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. En supplerende forklaring kan være, at opsvinget har åbnet arbejdsmarkedet for grupper med svagere forudsætninger, hvilket yder et vigtigt vækstbidrag, men samtidig kan medføre lavere produktivitet. Analyser viser dog, at integrationen af svagere grupper på arbejdsmarkedet kun har begrænset betydning for produktivitetsvæksten. Hovedforklaringen på den lave produktivitetsvækst må derfor søges andre steder. Forhold som dynamik og innovation i erhvervslivet og udviklingen i kompetencerne har afgørende betydning for konkurrencekraft og produktivitetsvækst. Der er også en række generelle rammevilkår, som har betydning for danske virksomheders vækstvilkår, jf. figur 8. Sund samfundsøkonomi og velfungerende markeder for arbejdskraft, kapital og varer fremmer velstand og fornyelse og bidrager til, at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. En effektiv offentlig sektor har ligeledes betydning for virksomhedernes vækstvilkår. Lave administrative byrder betyder, at virksomhederne bedre kan koncentrere indsatsen om deres hovedopgaver, produktion og afsætning, til gavn for værdiskabelsen og dermed levestandarden i Danmark. 1

13 Figur 8 Konkurrenceparametre og rammevilkår for produktivitetsvæksten Produktivitet Dynamik Innovation Kompetencer Velfungerende markeder, sund samfundsøkonomi og globalt udsyn Danmar k er et af de lande, d er har h aft den s vag este produktivitetsvækst siden Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og etable ringsraten er b landt de h øjes te i OECD, men relati vt få nye virks omhe der kommer ind i solide vækstforløb. De d anske inno vatio nsakti vi teter lig ger i det inte rnatio nale midterfelt, og der er et stykke op til de bedste lande. Den sam lede danske forsknings - og udviklingsindsats er i den bedre halvdel. Udd annel sesniveaue t er gen erelt højt og stigend e, men and re lande udbygger kompetencerne hurtigere, og uddannelsesniveauet er relativt lavt i den private sektor. Dansk samfund søko nomi er sund ere end d e fleste and re land es, og Dan mark er et af d e land e, d er har d en m es t effektive regul eri ng. Im idl ertid er ko nkurrencen kun m oderat, og andre land e er bed re ti l at u dnytte hande ls- o g i nvester ings po tenti alet påtværs af landegrænser. Regeringens Konkurrenceevneredegørelse overvåger de forhold, der har betydning for Danmarks produktivitet og konkurrencekraft. Den seneste måling peger ikke umiddelbart på væsentlige efterslæb på ovenstående områder, som kan forklare, hvorfor den danske produktivitetsvækst er lavere end i udlandet. Til gengæld er utilstrækkelig viden, innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv blandt de mulige forklaringer. Kompetenceløft vil styrke produktiviteten og konkurrenceevne Et højt og stigende uddannelsesniveau er en forudsætning for, at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence. Stærke kompetencer er drivkraften bag megen innovation i erhvervslivet og gør det muligt at få fuld nytte af ny teknologi, viden og erfaringer fra udlandet. Stærke kompetencer er også en vigtig forudsætning for effektiv markedsføring. De mest produktive virksomheder er kendetegnet ved at benytte højtuddannet arbejdskraft, og de virksomheder, der gør det godt på de internationale markeder, er karakteriseret ved et højere uddannelsesniveau. Der er også tegn på, at produktiviteten er særlig høj for de virksomheder, der anvender udenlandske eksperter. Højtuddannet arbejdskraft understøtter desuden innovation i virksomhederne. Det kan derfor være et problem, at en relativt lille andel af de beskæftigede i den private sektor i Danmark er højtuddannede, jf. figur 9. 11

14 Figur 9 De højtuddannedes andel af samlet beskæftigelse fordelt på sektorer, Pct. 5 Pct Fremstilling Service Offentlig Anm.: Højtuddannede omfatter alle videregående uddannelser. Kilde: Statistikbanken og egne beregninger. Stærke kompetencer er en forudsætning for et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det danske uddannelsesniveau er generelt højt, men kun hver femte ansat i det private erhvervsliv har en videregående uddannelse. Der er også eksempler på, at danske virksomheder klarer sig godt i den internationale konkurrence uden i større omfang at anvende højtuddannet arbejdskraft. Det kan blandt andet afspejle et relativt højt kompetenceniveau hos den faglærte arbejdskraft. I takt med, at uddannelsesniveauet øges i andre lande, er det nødvendigt, at kompetenceniveauet bliver styrket mindst i samme omfang i Danmark. Behov for styrket innovation i erhvervslivet Erhvervslivet evne til at innovere er en afgørende konkurrenceparameter og en forudsætning for vækst og velstand i Danmark. Det er vigtigt, at dansk erhvervsliv gør sig gældende i den globale konkurrence med produkter og serviceydelser, som er attraktive og kan sælges til en høj pris. Det kræver vedvarende fokus på at omsætte viden og ideer til nye produkter og processer med kommerciel værdi. Forskning og udvikling er ét vigtigt element i innovationsprocessen. Virksomhederne kan drage nytte af andres forskning eller selv deltage på den videnskabelige forskningsfront. Men det er kun én af mange kilder til innovation. En stor del af innovationen i de danske virksomheder udspringer af god markedslæsning og identifikation af kundernes behov. Denne brugerdrevne innovation skaber grobund for differentierede produkter, der kan sælges, selvom prisen ikke nødvendigvis er lav, eller teknologien bag udviklingen specielt høj. Det er derfor en særlig udfordring, at innovationen i dansk erhvervsliv kun ligger i det internationale midterfelt. Sammenlignet med andre lande indtager Danmark fx kun en 16. plads, hvad angår den del af omsætningen, der stammer fra nyudviklede produkter, jf. figur 1. 12

15 Figur 1 Omsætningen fra nyudviklede produkter, Pct. af samlet omsætning 25 Pct. af samlet omsætning GRC CZE SVK FIN HUN PRT SWE UK ESP DEU NLD IRE FRA AUT POL DK ITA ISL TUR BEL NOR Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for markedet, som andel af samlet omsætning for alle virksomheder med 1 eller flere ansatte. Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse. Danmark er et af de lande i verden, der anvender flest midler på privat og offentlig forskning. Den offentlige forskning er af international høj kvalitet, men den kommercielle nyttiggørelse er kun i det internationale midterfelt. Det er derfor en central udfordring at sikre det størst mulige afkast af investeringerne. Det kan ske hvis indsatsen i højere grad rettes mod erhvervslivet og dermed giver flere succes er på de globale markeder. Innovationen i erhvervslivet er afgørende for dansk konkurrencekraft. Dansk erhvervsliv ligger imidlertid kun i det internationale midterfelt, hvad angår produktog procesinnovation. Forsknings- og udviklingsindsatsen ligger dog relativt højt. Der ligger desuden et betydeligt innovationspotentiale i offentlig-privat samarbejde, fx ved tilvejebringelsen af velfærdsydelser. Erfaringer fra ind- og udland viser, at inddragelse af private aktører i de offentlige opgaver kan give et skarpere fokus på udviklingen af nye løsninger og føre til bedre og billigere opgavevaretagelse. Alligevel stiger brugen af offentlig-privat samarbejde kun svagt. Det gælder generelt og især i forhold til velfærdsydelser som sundhed, pleje og omsorg, som ikke bare udgør en stor del af de offentlige udgifter, men som også står overfor markante udfordringer i forhold til den demografiske udvikling med flere plejekrævende ældre og færre i den erhvervsaktive alder. I Sverige benyttes i langt højere grad udbud inden for kerneydelser som fx ældreomsorg og pleje af handicappede. Den udvikling har ført til, at Sverige har fostret store servicekoncerner inden for pleje, omsorg og sundhed, som er internationalt orienterede. Regeringen vil som led i bestræbelserne på at styrke innovationen i virksomhederne fremlægge en virksomhedsrettet innovationsstrategi i løbet af efteråret. 13

16 Dynamik og omstilling skaber vækst Nye virksomheder skaber økonomisk vækst og dynamik i samfundet. De bidrager til innovation, omstilling og fornyelse ved at udvikle nye serviceydelser, produkter og teknologier. Samtidig er iværksættere med til at skærpe konkurrencen i erhvervslivet ved at udfordre etablerede virksomheder. På en række overordnede rammevilkår for iværksætteri er Danmark blandt de bedste. Danmark er et af de lande i OECD, hvor der er færrest administrative byrder forbundet med etablering af egen virksomhed. Danmark har i en årrække været et af de EU-lande, hvor der startes flest nye virksomheder. Etableringsraten har været stigende siden 22, og i 26 var næsten 13,5 pct. af danske virksomheder under et år gamle. Det er imidlertid relativt få af de nye danske virksomheder, som kommer ind i solide vækstforløb, jf. figur 11, selv om der siden 25 er sket en markant fremgang i antallet af såkaldte vækstiværksættere. Figur 11 Vækstiværksættere, 25 Pct. af alle virksomheder,9,8,7,6,5,4,3,2,1, HUN ESP SLV FIN DK Pct. af alle virksomheder 1,,8,6,4,2, USA CAN NZL ITA NLD Anm.: Figuren viser antallet af nye virksomheder med 1 eller flere ansatte i 22 med en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mere end 2 pct. i perioden 22 til 25, i forhold til alle virksomheder med 1 eller flere ansatte. Kilde: OECD. Udfordringen med at skabe flere vækstiværksættere skærpes af den aktuelle krise, som begrænser vækstmulighederne og adgangen til risikovillig kapital. Danmark har i en årrække været et af de EU-lande, hvor der startes flest nye virksomheder, og en stigende andel kommer ind solide vækstforløb. Men succesraten er stadig lavere end i en række andre lande, og den aktuelle krise begrænser vækstmulighederne og udbuddet af risikovillig kapital. Regeringen har taget en række initiativer for at afhjælpe den finansielle krise, bl.a. kreditpakken fra februar 29, der skal løsne op for bankernes finansiering af virksomhedernes sunde projekter. Kreditpakken er begyndt at virke, og penge- og realkreditternes udlån til virksomheder er igen på et højt niveau. 14

17 Det betyder dog ikke, at alle virksomheder igen har adgang til den finansiering, de har brug for. Det er især små og mellemstore virksomheder, som oplever finansieringsproblemer og strammere kreditvilkår. Ikke mindst helt nye ideer og forretningskoncepter får længere vej til kommercialiseringen. Der er på den baggrund indgået en aftale om en Erhvervspakke, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe ny vækst og eksport. Erhvervspakken vil blandt andet give bedre muligheder for eksport, bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder og risikovillig kapital til nye virksomheder. Åbenhed og globalisering som kilde til velstand Den tiltagende globalisering giver nye muligheder for at udbygge velstanden og skabe nye højproduktive job, men stiller samtidig krav om omstilling og fornyelse. Dansk økonomi har hidtil været god til at håndtere denne omstilling, fx i forbindelse med udflytningen af arbejdspladser i tekstilbranchen. Men udfordringen kan fremover få en anden karakter, bl.a. fordi folkerige lande som Kina og Indien vil spille en stadig større rolle i verdensøkonomien, også inden for videnintensive områder. Der er begyndende tegn på det, man kan kalde globaliseringens anden bølge, hvor mere videnintensive job bliver flyttet. Udviklingen stiller nye krav om dynamik og omstilling i det danske samfund. Fri adgang til verdensmarkedet og bekæmpelse af hindringer for konkurrencen er vigtig for, at Danmark kan høste velstandsgevinsterne af den internationale arbejdsdeling. Det er derfor vigtigt, at samarbejde i regi af EU og WTO har fokus på åbenhed og frihandel. Danske virksomheder har hidtil gjort det godt på de globale markeder og er tæt integrerede i verdensøkonomien. Samhandlen med udlandet ligger generelt højt og Danmarks beholdning af udenlandske investeringer ligger over gennemsnittet for OECD-landene. Nogle af de lande, Danmark normalt sammenlignes med, gør det dog endnu bedre. En effektiv branding af Danmark kan understøtte tiltrækning af kreative og kompetente medarbejdere, turister, studerende, investeringer og globale markedsandele. Der er med aftalen om global markedsføring af Danmark iværksat en større handlingsplan. Spørgsmål Hvilke konkurrenceparametre vil være afgørende for, at dansk erhvervsliv også fremover kan gøre sig gældende internationalt? Hvilke rammevilkår er navnlig vigtige for at forhindre, at Danmark fanges i en lavvækstfælde? Hvordan styrkes innovation, kommercialisering og andelen af succesfulde vækstiværksættere i Danmark? Er der særlige karakteristika ved Danmark (offentlig regulering, stor offentlig sektor, ambitiøse klimamål), som kan udnyttes til ny vækst? 15

18 Høj beskæftigelse og arbejdsindsats og gode kvalifikationer Høj beskæftigelse og en høj samlet arbejdsindsats er vigtigt både for den samlede velstand i samfundet og for de offentlige finanser. Høj beskæftigelse er en betingelse for den danske velfærdsmodel, fordi høj beskæftigelse skaber de skatteindtægter, der finansierer de høje udgifter til service og overførsler. Derfor er det også afgørende at indrette reglerne, så der er en tydelig tilskyndelse til at være på arbejdsmarkedet og til at arbejde fuld tid. Samtidig er en veluddannet arbejdsstyrke en forudsætning for, at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence og samtidig betale høje lønninger, og for at den offentlige sektor kan levere service af høj kvalitet. For den enkelte har uddannelse betydning for hvilken indkomst, man kan opnå, og for tilknytningen til arbejdsmarkedet - og dermed for samfundets sammenhængskraft. Hvordan sikres, at danskernes arbejdsindsats ikke falder? Den samlede arbejdsindsats pr. dansker i den erhvervsaktive alder afhænger dels af den årlige arbejdstid for de beskæftigede danskere, dels af hvor stor en andel, der deltager på arbejdsmarkedet, jf. figur 12. Figur 12 Årlige arbejdstimer pr. beskæftiget, erhvervsfrekvens og samlet arbejdsudbud, 27 Arbejdstimer pr. beskæftiget * Erhvervsfrekvens årige, pct. = Arbejdsudbud pr årig, timer KOR GRC CZE HUN POL MEX ISL ITA USA JPN SVK NZL PRT OECD FIN CAN AUS UK CHE AUT ESP SWE DK IRE BEL FRA DEU NOR NLD ISL CHE DK SWE NOR CAN NLD NZL UK FIN AUS DEU USA AUT PRT JPN ESP OECD IRE FRA CZE SVK GRC BEL KOR POL ITA MEX HUN ISL KOR GRC CZE NZL CAN CHE USA FIN AUS SWE JPN DK PRT OECD UK POL AUT HUN SVK ESP MEX IRE NOR ITA NLD DEU FRA BEL Anm.: OECD-gennemsnittet er et uvægtet gennemsnit af de viste lande. Såvel arbejdstimer som erhvervsfrekvens påvirkes af konjunktursituationen i de enkelte lande. Danmark havde en relativ gunstig konjunktursituation i 27, hvilket trækker det samlede arbejdsudbud målt i timer op i forhold til de øvrige lande. Kilde: (productivity). Det gennemsnitlige årlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget dansker er relativt lavt sammenlignet med de fleste andre OECD-lande (første søjle i figur 12). Det skyldes blandt andet, at den almindelige ugentlige arbejdstid er kort, og antallet af feriedage er højt i Danmark sammenlignet med de fleste andre lande. Derudover er der i Danmark mange unge og kvinder i beskæftigelse, som ofte har lavere arbejdstid end de øvrige beskæftigede. Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder, der deltager på arbejdsmarkedet, er til gengæld højere i Danmark end i de fleste andre OECD-lande (målt ved erhvervsfrekvensen i den anden søjle i figur 12). Det hænger som nævnt blandt an- 16

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Den danske produktivitetsudvikling

Den danske produktivitetsudvikling Den danske produktivitetsudvikling Danmark har siden midten af 199 erne haft en svag udvikling i produktiviteten. Det gælder både i forhold til de fleste andre OECD-lande og i forhold til tidligere. Nedgangen

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 118 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 16 65 6. januar 6 Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Velstand og produktivitet Maj 2017

Velstand og produktivitet Maj 2017 Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere