Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg"

Transkript

1 Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres forståelsen af den socialt bæredygtige by, der ligger til grund for arbejdet i 2016 og frem. Her præsenteres konkret tre temaer for arbejdet: Inkluderende byliv, Boligen tilgængelighed og balance samt Inspirerende byrum. Dernæst præsenteres tilgang og organisering af arbejdet med de tre temaer. Dette er grundlaget for en fælles plan for den socialt bæredygtige by, der konkretiseres med en række handlinger, der understøtter strategien. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? I Frederiksbergstrategien beskrives det, at Frederiksberg skal være en socialt bæredygtig by, der giver plads til alle livsformer. Der skal skabes attraktive kvarterer, hvor en blanding af mange forskellige boligtyper, erhverv, kultur- og fritidsaktiviteter, gode byrum og nær offentlig service understøtter hverdagslivet. I 1987 introducerede FN med Brundtland rapporten begrebet bæredygtig udvikling med tre sider: Økonomisk, socialt og miljømæssigt. Bæredygtig udvikling defineres i rapporten som en udvikling der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Arbejdet med den socialt bæredygtige by handler således overordnet om at have et dobbeltperspektiv for udviklingen af byen. De aktuelle og nogle gange akutte udfordringer på Frederiksberg skal efter bedste evne og viden løses uden at skabe nye fremtidige udfordringer eller lægge unødige forhindringer i vejen for løsningen af disse. I de senere år har begrebet om resiliens tiltrukket sig opmærksomhed som et redskab i arbejdet med social bæredygtighed. Resiliens handler om at opbygge en infrastruktur (fysisk, mental, netværksmæssigt mv.), der kan modstå akutte og længerevarende stød. Det kan f.eks. handle om byens fysiske indretning, borgernes samlede evner til at håndtere store og små udfordringer, og samarbejdet mellem forskellige aktører før, under og efter problemsituationer. Med ambitionen om Frederiksberg som den socialt bæredygtige by vil der derfor være fokus på at opbygge eller vedligeholde denne flersidede infrastruktur. Det handler bl.a. om udviklingen af udvalgte områder i byen, borgergruppers handlingskapacitet og udviklingen af byens netværk omkring centrale temaer. De direkte individfokuserede indsatser varetaget i de store driftsområder i Frederiksberg Kommune er i første omgang ikke selvstændigt en del af den socialt bæredygtige by. Indsatserne skal dog kobles med

2 de kollektivt fokuserede indsatser i den socialt bæredygtige by og bedre end det sker i dag. Det vil være et fokus i arbejdet med den socialt bæredygtige by i Koblingen mellem individfokuserede indsatser og kollektivt fokuserede indsatser er beskrevet i afsnit 3 om tilgang og organisering af arbejdet i den socialt bæredygtige by. Den socialt bæredygtige by rummer således både et langsigtet forebyggende perspektiv og et mere akut orienteret perspektiv ift. aktuelle udfordringer. Begge perspektiver skal indgå i det konkrete arbejde. Rammen for arbejdet er Frederiksberg som en samlet by, der med sin bymæssige tæthed er uløseligt forbundet på alle parametre på godt og ondt. En udfordring i en del af byen vil påvirke den øvrige by. Derfor er der et potentiale i at se mere nuanceret på byens sammenhænge og at udvikle nye løsninger, der går på tværs af byen og sektorer. Koncentrationen af udfordringer er højere i enkelte af byens områder, end i resten af byen. Disse områder og deres sammenhæng med resten af byen kræver en særlig opmærksomhed, hvor det enkelte område er i fokus. Således vil arbejdet også rumme både et perspektiv ift. byen under et og et perspektiv, der sætter særligt fokus på de enkelte områder/kvarterer i byen. By-perspektiv Akutte indsatser Forebyggende indsatser Områdeperspektiv Modellen bliver brugt til at illustrere bredden og mangfoldigheden i de mange igangværende aktiviteter i byen og vil i det videre arbejde blive udviklet til mere konkret at kunne fungere som afsæt for udmøntning og tilrettelæggelse af indsatser og projekter i arbejdet med den socialt bæredygtige by. Det kunne fx også være som ramme for prioritering af byens udvikling fremover, fx til udvikling af nye byområder eller når der bygges nyt eller renoveres i kommunen. Arbejdet med social bæredygtig by knytter sig således til indsatser på tværs af kommune og by, og gevinsten ved at skabe en socialt bæredygtig by bidrager til opnåelsen af disse målsætninger. Der arbejdes således målrettet med selvstændige målgruppeplaner, politikker mm. der byder ind i arbejdet med social bæredygtig by på tværs af fag- og byområder. Koblingen mellem de tværgående indsatser giver et solidt 2

3 fundament for arbejdet med den socialt bæredygtige by. Den socialt bæredygtige by kan således være en fælles platform for videndeling i forhold til metoder og indsatser, der kan komme den samlede by til gavn. 2. Tre temaer i arbejdet med den socialt bæredygtige by Der er tre overordnede temaer, der sætter rammen for den socialt bæredygtige by: Inkluderende byliv: Det inkluderende byliv handler om det sociale liv foldet ud indenfor byrummets rammer og borgernes adgang til at deltage i byens rum. Byrummene understøtter det sociale liv, hvor borgeren har adgang til og deltager i byens aktiviteter i bred forstand. Det er her man mødes på tværs og etablerer meningsfulde relationer gennem meningsfulde aktiviteter. Boligen tilgængelighed og balance: En varieret beboersammensætning i alle byens kvarterer er en del af en socialt bæredygtig by. Varierede byområder giver plads til mangfoldighed, der gennem den bymæssige nærhed er forbundet og sikrer interaktion på tværs af områderne og understøtter kendskabet til hinanden. Der bør være særlig blik for de udsatte byområder og en udvikling, der sikrer balancen internt i boligområderne og styrker sammenhængen med lokalområderne og den øvrige by. Inspirerende byrum: Byrummet skal inspirere til positive og meningsfulde aktiviteter, hvor borgerne uanset alder, social status mv. har lyst til at opholde sig og udfolde sig. Det handler om at skabe fysiske rammer, der både opleves som spændende, inspirerende og trygge. Indenfor de tre temaer er allerede eksisterende indsatser, som er et godt afsæt for det videre arbejde med den socialt bæredygtige by, eksempelvis indenfor bolig-temaet, hvor der bygges videre på et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forenede Boligselskaber, AKB Frederiksberg, Lejerbo, Frederiksberg Boligfond/PrivatBo med fire indsatsområder; i og omkring boligen, økonomi, sundhed samt uddannelse og beskæftigelse. En strategisk kobling af disse og øvrige indsatser kan være med til at tydeliggøre og styrke videreudviklingen af resiliens på Frederiksberg. Indenfor de tre temaer arbejdes der med indsatser som er forebyggende og akutte, samt by- og områdefokuserede, jf. modellen. Dette udfoldes i de følgende afsnit. 3

4 2.1. Inkluderende byliv Formål: Byliv handler om det sociale liv inden for byrummets rammer. Positive sociale relationer er en afgørende faktor for borgeres handleevne, når der opstår udfordringer i livet. Derfor har det stor betydning for den sociale bæredygtighed, at der er et aktivt foreningsliv i byen, godt naboskab i byens boligområder og et velfungerende civilsamfund i det hele taget. Store dele af Frederiksberg er præget af et rigt og alsidigt byliv. Andre er mere udfordrede og er bl.a. karakteriseret ved en ensidig beboersammensætning. En del af løsningen relaterer sig til indsatsområdet om boliger, og en del handler om udviklingen af bylivet i de pågældende områder. Eksempler på indsatser: De boligsociale indsatser favner over forskellige typer af indsatser i Frederiksberg Kommune. Indsatser i samarbejde med de almene boligorganisationer er Søndermarkskvarteret, Stjernen, Solbjerg Have og Danmarksgården. Desuden er der indsatser i Finsenshave, Flintholm Alle og Lindevangen. De boligsociale indsatser fungerer som en vigtig brobygning mellem de udsatte boligområder og kommunen. Det generelle samarbejde mellem de almene boligorganisationer og kommunen knytter sig i overvejende grad også til de boligsociale indsatser. De kulturelle indsatser handler i høj grad om at sikre tilgængelighed for alle og understøttes af udgivelsen af By- og Kulturmagasinet og Feriewebavisen. 4

5 Forslag til kommende indsatser (eksempler): Handleplan mod radikalisering Bandeindsats Fortsat indsats i Finsenshave Udvikling af fortsat samarbejde mellem Lejerbo, FFB og Frederiksberg Kommune 2.2. Boligen tilgængelighed og balance Formål: I arbejdet med at fremme en socialt bæredygtig by er det et centralt element at fremme en større sammenhængskraft i byen ved at skabe en mere varieret beboersammensætning i alle kommunens kvarterer. I udgangspunktet er det ikke en kommunal opgave at sikre borgerne en bolig, men kommunen har mulighed for gennem anvisningsaftaler med de almene boligorganisationer samt Frederiksberg Boligfond at påvirke beboersammensætningen i områderne. Dette gør sig også gældende ved anvisning til kommunale beboelsesejendomme. Endvidere har det stor betydning, at borgere der af forskellige årsager står uden bolig, har mulighed for at få tag over hovedet. Der opleves et stort behov for at skaffe adgang til billige boliger, som borgere med færre økonomiske ressourcer har råd til at bo i. Her kan kommunen i klar kobling til mål om fx uddannelse og beskæftigelse indtage en faciliterende rolle. Eksempler på indsatser: 5

6 Forslag til kommende indsatser (eksempler): Reorganisering af den boligsociale indsats, jv. servicetjek og kommende regnskab 2.3. Inspirerende byrum Formål: Indretningen af byrummet fx etablering af mødesteder, belysning, placeringen af stier, opstillingen af udendørs træningsfaciliteter mv. sætter rammen for livet i byen. Byrummet er vigtig for at fremme sammenhængskraften i byen, møder på tværs af generationer og inspirere til positive og meningsfulde aktiviteter. Det handler grundlæggende om at udvikle gode, spændende, inspirerende og trygge rammer. En central udfordring inden for temaet er at skabe byrum, der giver lyst og plads til aktivitet og handling, samtidig med, at byrummet skal være trygt at færdes i for alle. De nuværende og fremtidige indsatser skal tage stilling til denne udfordring. Eksempler på indsatser: 6

7 Eksemplerne i figuren er overvejende forebyggende. Selvom der er tale om lokale byrum og indsatser, sker det i en sammenhæng med den øvrige by og kommer således hele byen til gode. Områdefornyelsen er en undtagelse, der favner hele spektret, dvs akut/forebyggende og by/områdeperspektiv. Forslag til kommende indsatser (eksempler): Princip om multifunktionel/fleksibel anvendelse fx spændende byrum over p-kældre Princip om klimatilpasning Princip om borgerinddragelse Udvikling af Frederiksberg Alle 3. Tilgang, organisation og redskaber Indsatsen med at fremme den sociale bæredygtighed på Frederiksberg skal fremadrettet udvikles i samarbejde med byens aktører. Derfor skal der i udmøntningen af strategien for den socialt bæredygtige by fortsat inviteres aktører fra byen med, afhængigt af det enkelte tema. 3.1 Tilgang En af vejene til at skabe øge den sociale bæredygtighed går gennem et tættere sammenspil mellem de indsatser, der er fokuseret på at støtte den enkelte borger/beboer og de indsatser der retter sig mod at fremme netværk, fællesskaber og aktiv deltagelse i boligområdet og byen generelt. Det handler således både om at styrke byens boligområder og sammenhængen i byen. Indsatserne drives i større og mindre grad i et sammenspil mellem de kommunale driftsområder, den boligsociale indsats og forskellige civilsamfundsaktører, herunder virksomheder, det frivillige foreningsliv, beboerdemokratiet m.fl. Et væsentligt element i arbejdet med at fremme den sociale bæredygtighed er derfor udviklingen af det interne samarbejde i kommunen, samarbejdet med boligorganisationer (særligt i de udsatte boligområder), og samarbejdet med øvrige aktører i civilsamfundet. Det er afgørende for, at der kan skabes et bedre samarbejde med såvel den øvrige kommunale drift som den øvrige by og civilsamfundet. Derudover skal driften mainstreames, så det altid er den største faglighed, der løfter den relevante opgave. Snitflader mellem sektorerne og sektoransvarlighed skal i fokus gennem et mere formaliseret, systematisk og tværgående samarbejde mellem fagområderne. Dette samarbejde kan samtidig fungere som en strategisk platform til at gribe tværgående problemstillinger som fx bandeproblemer og udfordringer med radikalisering. Der skal således ske en kobling internt samtidig med, at byen civilsamfundet, virksomheder m.fl inviteres med til at definere udfordringer og indsatsområder, som beskrevet nedenfor. 3.2 Organisering af arbejdet Byens udfordringer har ofte en kompleksitet, der gør, at den sjældent kan løses af en enkelt aktør alene. Derfor etableres der et tværgående forum for socialt bæredygtig by med deltagelse af byens aktører. Dette forum skal være med til at identificere udfordringer, afstemme indsatser og evt. udvikle nye projekter/partnerskaber og i samarbejde møde udfordringerne. Samtidig skal dette forum på strategisk niveau bidrage til udarbejdelse af en flerårig plan for arbejdet, jv. ovenfor. Det centrale pejlemærke i det kommende arbejde med den socialt bæredygtige by bliver således at styrke eksisterende indsatser og fora med henblik på at identificere udfordringer og udvikle bæredygtige 7

8 løsninger inden for de tre temaer inkluderende byliv, tilgængelighed og balance i boligerne samt inspirerende byrum. Opgaven er at styrke, forankre og koble eksisterende indsatser og fora, understøttet af forummet for socialt bæredygtig by. Forvaltningen organiserer sig med henblik på at kunne varetage opgaverne indenfor den socialt bæredygtige by Redskaber Der vil blive arbejdet med en række redskaber, der kan understøtte den socialt bæredygtige by, herunder udviklingen af et regnskab for den socialt bæredygtige by. Der vil også være fokus på fælles kompetenceudvikling indenfor projektledelse, facilitering af nye samarbejder, kommunikation og effektfokus. Og endelig vil der være opmærksomhed på formidlingsplatforme med henblik på dialog med byen. 8

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Københavns Kommunes decentrale organisering Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Indhold 1. Decentral organisering i dag 2. Hvad er udfordringen? 3. Hvad er målet? 4. Løsningsretninger

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Bilag X. Den decentrale organisering

Bilag X. Den decentrale organisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds Vilkårene for de almene boligorganisationer ændrer sig. Det samme gør bestyrelsens opgaver. Bliv klar til at håndtere udviklingen igennem målrettet og visionært bestyrelsesarbejde. BESTYRELSE FOR FREMTIDEN

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

KABs Kommunenetværk nutidens og fremtidens ejendomme

KABs Kommunenetværk nutidens og fremtidens ejendomme . KABs Kommunenetværk nutidens og fremtidens ejendomme Årets første netværksmøde - Program Tema: Fremtidens blandede boformer og effektiv driftsorganisering 09.30-09.45: Velkomst og formål med netværket

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

April Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis

April Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis April 2016 Kommunens rolle Albertslund Syd i praksis - Albertslund Syd - Masterplan Syd - Partnerskabsaftale - Styringsdialog - Nye partnerskaber - Dagligdagen i praksis Albertslund Syd 3 boligtyper 6

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2: Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Almen Boligforum 5. oktober 2017 Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%

Læs mere

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Sammen om Kokkedal. Fra enkeltprojekter og klimatilpasning til. eller. Når tingene løber sammen og skaber nye muligheder.

Sammen om Kokkedal. Fra enkeltprojekter og klimatilpasning til. eller. Når tingene løber sammen og skaber nye muligheder. Fra enkeltprojekter og klimatilpasning til Sammen om Kokkedal eller Når tingene løber sammen og skaber nye muligheder. Netværksorganisering og fokus på fælles ansvar som en vej til innovation, medborgerskab

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Oplæg ved Centerchef for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Hvorfor kan idræt, kultur og

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016

FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016 FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET KKR-møder i november 2016 En forstærket dialog KL inviterer til dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer som afsæt for et nyt socialpolitisk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere