Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg
|
|
- Simone Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres forståelsen af den socialt bæredygtige by, der ligger til grund for arbejdet i 2016 og frem. Her præsenteres konkret tre temaer for arbejdet: Inkluderende byliv, Boligen tilgængelighed og balance samt Inspirerende byrum. Dernæst præsenteres tilgang og organisering af arbejdet med de tre temaer. Dette er grundlaget for en fælles plan for den socialt bæredygtige by, der konkretiseres med en række handlinger, der understøtter strategien. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? I Frederiksbergstrategien beskrives det, at Frederiksberg skal være en socialt bæredygtig by, der giver plads til alle livsformer. Der skal skabes attraktive kvarterer, hvor en blanding af mange forskellige boligtyper, erhverv, kultur- og fritidsaktiviteter, gode byrum og nær offentlig service understøtter hverdagslivet. I 1987 introducerede FN med Brundtland rapporten begrebet bæredygtig udvikling med tre sider: Økonomisk, socialt og miljømæssigt. Bæredygtig udvikling defineres i rapporten som en udvikling der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Arbejdet med den socialt bæredygtige by handler således overordnet om at have et dobbeltperspektiv for udviklingen af byen. De aktuelle og nogle gange akutte udfordringer på Frederiksberg skal efter bedste evne og viden løses uden at skabe nye fremtidige udfordringer eller lægge unødige forhindringer i vejen for løsningen af disse. I de senere år har begrebet om resiliens tiltrukket sig opmærksomhed som et redskab i arbejdet med social bæredygtighed. Resiliens handler om at opbygge en infrastruktur (fysisk, mental, netværksmæssigt mv.), der kan modstå akutte og længerevarende stød. Det kan f.eks. handle om byens fysiske indretning, borgernes samlede evner til at håndtere store og små udfordringer, og samarbejdet mellem forskellige aktører før, under og efter problemsituationer. Med ambitionen om Frederiksberg som den socialt bæredygtige by vil der derfor være fokus på at opbygge eller vedligeholde denne flersidede infrastruktur. Det handler bl.a. om udviklingen af udvalgte områder i byen, borgergruppers handlingskapacitet og udviklingen af byens netværk omkring centrale temaer. De direkte individfokuserede indsatser varetaget i de store driftsområder i Frederiksberg Kommune er i første omgang ikke selvstændigt en del af den socialt bæredygtige by. Indsatserne skal dog kobles med
2 de kollektivt fokuserede indsatser i den socialt bæredygtige by og bedre end det sker i dag. Det vil være et fokus i arbejdet med den socialt bæredygtige by i Koblingen mellem individfokuserede indsatser og kollektivt fokuserede indsatser er beskrevet i afsnit 3 om tilgang og organisering af arbejdet i den socialt bæredygtige by. Den socialt bæredygtige by rummer således både et langsigtet forebyggende perspektiv og et mere akut orienteret perspektiv ift. aktuelle udfordringer. Begge perspektiver skal indgå i det konkrete arbejde. Rammen for arbejdet er Frederiksberg som en samlet by, der med sin bymæssige tæthed er uløseligt forbundet på alle parametre på godt og ondt. En udfordring i en del af byen vil påvirke den øvrige by. Derfor er der et potentiale i at se mere nuanceret på byens sammenhænge og at udvikle nye løsninger, der går på tværs af byen og sektorer. Koncentrationen af udfordringer er højere i enkelte af byens områder, end i resten af byen. Disse områder og deres sammenhæng med resten af byen kræver en særlig opmærksomhed, hvor det enkelte område er i fokus. Således vil arbejdet også rumme både et perspektiv ift. byen under et og et perspektiv, der sætter særligt fokus på de enkelte områder/kvarterer i byen. By-perspektiv Akutte indsatser Forebyggende indsatser Områdeperspektiv Modellen bliver brugt til at illustrere bredden og mangfoldigheden i de mange igangværende aktiviteter i byen og vil i det videre arbejde blive udviklet til mere konkret at kunne fungere som afsæt for udmøntning og tilrettelæggelse af indsatser og projekter i arbejdet med den socialt bæredygtige by. Det kunne fx også være som ramme for prioritering af byens udvikling fremover, fx til udvikling af nye byområder eller når der bygges nyt eller renoveres i kommunen. Arbejdet med social bæredygtig by knytter sig således til indsatser på tværs af kommune og by, og gevinsten ved at skabe en socialt bæredygtig by bidrager til opnåelsen af disse målsætninger. Der arbejdes således målrettet med selvstændige målgruppeplaner, politikker mm. der byder ind i arbejdet med social bæredygtig by på tværs af fag- og byområder. Koblingen mellem de tværgående indsatser giver et solidt 2
3 fundament for arbejdet med den socialt bæredygtige by. Den socialt bæredygtige by kan således være en fælles platform for videndeling i forhold til metoder og indsatser, der kan komme den samlede by til gavn. 2. Tre temaer i arbejdet med den socialt bæredygtige by Der er tre overordnede temaer, der sætter rammen for den socialt bæredygtige by: Inkluderende byliv: Det inkluderende byliv handler om det sociale liv foldet ud indenfor byrummets rammer og borgernes adgang til at deltage i byens rum. Byrummene understøtter det sociale liv, hvor borgeren har adgang til og deltager i byens aktiviteter i bred forstand. Det er her man mødes på tværs og etablerer meningsfulde relationer gennem meningsfulde aktiviteter. Boligen tilgængelighed og balance: En varieret beboersammensætning i alle byens kvarterer er en del af en socialt bæredygtig by. Varierede byområder giver plads til mangfoldighed, der gennem den bymæssige nærhed er forbundet og sikrer interaktion på tværs af områderne og understøtter kendskabet til hinanden. Der bør være særlig blik for de udsatte byområder og en udvikling, der sikrer balancen internt i boligområderne og styrker sammenhængen med lokalområderne og den øvrige by. Inspirerende byrum: Byrummet skal inspirere til positive og meningsfulde aktiviteter, hvor borgerne uanset alder, social status mv. har lyst til at opholde sig og udfolde sig. Det handler om at skabe fysiske rammer, der både opleves som spændende, inspirerende og trygge. Indenfor de tre temaer er allerede eksisterende indsatser, som er et godt afsæt for det videre arbejde med den socialt bæredygtige by, eksempelvis indenfor bolig-temaet, hvor der bygges videre på et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forenede Boligselskaber, AKB Frederiksberg, Lejerbo, Frederiksberg Boligfond/PrivatBo med fire indsatsområder; i og omkring boligen, økonomi, sundhed samt uddannelse og beskæftigelse. En strategisk kobling af disse og øvrige indsatser kan være med til at tydeliggøre og styrke videreudviklingen af resiliens på Frederiksberg. Indenfor de tre temaer arbejdes der med indsatser som er forebyggende og akutte, samt by- og områdefokuserede, jf. modellen. Dette udfoldes i de følgende afsnit. 3
4 2.1. Inkluderende byliv Formål: Byliv handler om det sociale liv inden for byrummets rammer. Positive sociale relationer er en afgørende faktor for borgeres handleevne, når der opstår udfordringer i livet. Derfor har det stor betydning for den sociale bæredygtighed, at der er et aktivt foreningsliv i byen, godt naboskab i byens boligområder og et velfungerende civilsamfund i det hele taget. Store dele af Frederiksberg er præget af et rigt og alsidigt byliv. Andre er mere udfordrede og er bl.a. karakteriseret ved en ensidig beboersammensætning. En del af løsningen relaterer sig til indsatsområdet om boliger, og en del handler om udviklingen af bylivet i de pågældende områder. Eksempler på indsatser: De boligsociale indsatser favner over forskellige typer af indsatser i Frederiksberg Kommune. Indsatser i samarbejde med de almene boligorganisationer er Søndermarkskvarteret, Stjernen, Solbjerg Have og Danmarksgården. Desuden er der indsatser i Finsenshave, Flintholm Alle og Lindevangen. De boligsociale indsatser fungerer som en vigtig brobygning mellem de udsatte boligområder og kommunen. Det generelle samarbejde mellem de almene boligorganisationer og kommunen knytter sig i overvejende grad også til de boligsociale indsatser. De kulturelle indsatser handler i høj grad om at sikre tilgængelighed for alle og understøttes af udgivelsen af By- og Kulturmagasinet og Feriewebavisen. 4
5 Forslag til kommende indsatser (eksempler): Handleplan mod radikalisering Bandeindsats Fortsat indsats i Finsenshave Udvikling af fortsat samarbejde mellem Lejerbo, FFB og Frederiksberg Kommune 2.2. Boligen tilgængelighed og balance Formål: I arbejdet med at fremme en socialt bæredygtig by er det et centralt element at fremme en større sammenhængskraft i byen ved at skabe en mere varieret beboersammensætning i alle kommunens kvarterer. I udgangspunktet er det ikke en kommunal opgave at sikre borgerne en bolig, men kommunen har mulighed for gennem anvisningsaftaler med de almene boligorganisationer samt Frederiksberg Boligfond at påvirke beboersammensætningen i områderne. Dette gør sig også gældende ved anvisning til kommunale beboelsesejendomme. Endvidere har det stor betydning, at borgere der af forskellige årsager står uden bolig, har mulighed for at få tag over hovedet. Der opleves et stort behov for at skaffe adgang til billige boliger, som borgere med færre økonomiske ressourcer har råd til at bo i. Her kan kommunen i klar kobling til mål om fx uddannelse og beskæftigelse indtage en faciliterende rolle. Eksempler på indsatser: 5
6 Forslag til kommende indsatser (eksempler): Reorganisering af den boligsociale indsats, jv. servicetjek og kommende regnskab 2.3. Inspirerende byrum Formål: Indretningen af byrummet fx etablering af mødesteder, belysning, placeringen af stier, opstillingen af udendørs træningsfaciliteter mv. sætter rammen for livet i byen. Byrummet er vigtig for at fremme sammenhængskraften i byen, møder på tværs af generationer og inspirere til positive og meningsfulde aktiviteter. Det handler grundlæggende om at udvikle gode, spændende, inspirerende og trygge rammer. En central udfordring inden for temaet er at skabe byrum, der giver lyst og plads til aktivitet og handling, samtidig med, at byrummet skal være trygt at færdes i for alle. De nuværende og fremtidige indsatser skal tage stilling til denne udfordring. Eksempler på indsatser: 6
7 Eksemplerne i figuren er overvejende forebyggende. Selvom der er tale om lokale byrum og indsatser, sker det i en sammenhæng med den øvrige by og kommer således hele byen til gode. Områdefornyelsen er en undtagelse, der favner hele spektret, dvs akut/forebyggende og by/områdeperspektiv. Forslag til kommende indsatser (eksempler): Princip om multifunktionel/fleksibel anvendelse fx spændende byrum over p-kældre Princip om klimatilpasning Princip om borgerinddragelse Udvikling af Frederiksberg Alle 3. Tilgang, organisation og redskaber Indsatsen med at fremme den sociale bæredygtighed på Frederiksberg skal fremadrettet udvikles i samarbejde med byens aktører. Derfor skal der i udmøntningen af strategien for den socialt bæredygtige by fortsat inviteres aktører fra byen med, afhængigt af det enkelte tema. 3.1 Tilgang En af vejene til at skabe øge den sociale bæredygtighed går gennem et tættere sammenspil mellem de indsatser, der er fokuseret på at støtte den enkelte borger/beboer og de indsatser der retter sig mod at fremme netværk, fællesskaber og aktiv deltagelse i boligområdet og byen generelt. Det handler således både om at styrke byens boligområder og sammenhængen i byen. Indsatserne drives i større og mindre grad i et sammenspil mellem de kommunale driftsområder, den boligsociale indsats og forskellige civilsamfundsaktører, herunder virksomheder, det frivillige foreningsliv, beboerdemokratiet m.fl. Et væsentligt element i arbejdet med at fremme den sociale bæredygtighed er derfor udviklingen af det interne samarbejde i kommunen, samarbejdet med boligorganisationer (særligt i de udsatte boligområder), og samarbejdet med øvrige aktører i civilsamfundet. Det er afgørende for, at der kan skabes et bedre samarbejde med såvel den øvrige kommunale drift som den øvrige by og civilsamfundet. Derudover skal driften mainstreames, så det altid er den største faglighed, der løfter den relevante opgave. Snitflader mellem sektorerne og sektoransvarlighed skal i fokus gennem et mere formaliseret, systematisk og tværgående samarbejde mellem fagområderne. Dette samarbejde kan samtidig fungere som en strategisk platform til at gribe tværgående problemstillinger som fx bandeproblemer og udfordringer med radikalisering. Der skal således ske en kobling internt samtidig med, at byen civilsamfundet, virksomheder m.fl inviteres med til at definere udfordringer og indsatsområder, som beskrevet nedenfor. 3.2 Organisering af arbejdet Byens udfordringer har ofte en kompleksitet, der gør, at den sjældent kan løses af en enkelt aktør alene. Derfor etableres der et tværgående forum for socialt bæredygtig by med deltagelse af byens aktører. Dette forum skal være med til at identificere udfordringer, afstemme indsatser og evt. udvikle nye projekter/partnerskaber og i samarbejde møde udfordringerne. Samtidig skal dette forum på strategisk niveau bidrage til udarbejdelse af en flerårig plan for arbejdet, jv. ovenfor. Det centrale pejlemærke i det kommende arbejde med den socialt bæredygtige by bliver således at styrke eksisterende indsatser og fora med henblik på at identificere udfordringer og udvikle bæredygtige 7
8 løsninger inden for de tre temaer inkluderende byliv, tilgængelighed og balance i boligerne samt inspirerende byrum. Opgaven er at styrke, forankre og koble eksisterende indsatser og fora, understøttet af forummet for socialt bæredygtig by. Forvaltningen organiserer sig med henblik på at kunne varetage opgaverne indenfor den socialt bæredygtige by Redskaber Der vil blive arbejdet med en række redskaber, der kan understøtte den socialt bæredygtige by, herunder udviklingen af et regnskab for den socialt bæredygtige by. Der vil også være fokus på fælles kompetenceudvikling indenfor projektledelse, facilitering af nye samarbejder, kommunikation og effektfokus. Og endelig vil der være opmærksomhed på formidlingsplatforme med henblik på dialog med byen. 8
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereUddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018
Bagsværd i Fyraftensmøde 18. april 2018 I præsentationen vil vi fortælle om: Indflyvning til Værebro Park og Bagsværd Vision og pejlemærker Overvejelser og metodisk fundament Strategiens begreber og elementer
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereOMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING
OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..
Læs mereKøbenhavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger
Københavns Kommunes decentrale organisering Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Indhold 1. Decentral organisering i dag 2. Hvad er udfordringen? 3. Hvad er målet? 4. Løsningsretninger
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereBilag X. Den decentrale organisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereDEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS
DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereSocial bæredygtighed og boligsociale indsatser - aktuelle indsatsområder i Frederiksbe...
Side 1 af 8 BORGER VIRKSOMHED BY OG KULTUR POLITIK OG DEMOKRATI OM KOMMUNEN Dagsordener og referater Åbenhed Kommunalbestyrelsen Udvalg Politikker og strategier Få indflydelse Budget Råd og nævn Valg Om
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereFN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018
FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018 Natalia Rogaczewska nro@bl.dk Gæt en tekst skal have nye visioner i 2019. På konferencen skal vi høre om, hvordan man kan tænke visionært og
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereBYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.
VI TØR GÅ NYE VEJE Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage Vi vil vækst og udvikling - et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed BYEN TIL VANDET Langsigtet planlægning
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereAlmene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe
Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereApril Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis
April 2016 Kommunens rolle Albertslund Syd i praksis - Albertslund Syd - Masterplan Syd - Partnerskabsaftale - Styringsdialog - Nye partnerskaber - Dagligdagen i praksis Albertslund Syd 3 boligtyper 6
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereforbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats
Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereWorkshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø 1 Punkt 5.3: Styrket boligsocial indsats 2 Afrapportering på arbejdsprogrammets punkt 5.3 Styrket boligsocial indsats
Læs mereERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser
ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk
Læs mereKABs Kommunenetværk nutidens og fremtidens ejendomme
. KABs Kommunenetværk nutidens og fremtidens ejendomme Årets første netværksmøde - Program Tema: Fremtidens blandede boformer og effektiv driftsorganisering 09.30-09.45: Velkomst og formål med netværket
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereBESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds
Vilkårene for de almene boligorganisationer ændrer sig. Det samme gør bestyrelsens opgaver. Bliv klar til at håndtere udviklingen igennem målrettet og visionært bestyrelsesarbejde. BESTYRELSE FOR FREMTIDEN
Læs mereVelkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation
Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mere